Issuu on Google+

nr. 3 / december 2016

ISSN: 2245-6953

magasin

Elia vidste ikke, hvad hun selv hed

Tema:

fremtidsbørn

Interview:

Tip:

julegaver fra genbrug

Danmissions udsendte om bombefrygt og julebag 1


leder

værdier er ikke kun noget vi har - Det er noget, vi lever ud! DU ER VÆRDIFULD! Det er det helt grundlæggende udgangspunkt for Guds mission i denne verden. Ved at dø på korset i vores sted, sender Jesus det budskab, at du og jeg er værdifulde. Et budskab om kærlighed, som vi skal give videre – både i ord og handling. Er det nemt? Ikke altid. For det er måske nemt at vise og sige til dem, vi virkelig elsker og har tæt på, at de er værdifulde. Men hvad med dem, vi ikke ser så tit? Eller dem, vi slet ikke kender? Eller endnu sværere, hvad med dem vi ikke kan lide? Hvordan får jeg videregivet det budskab, at de alle er værdifulde? Til min tætte familie, til de andre i menigheden, til kolleger og til folk, som jeg ikke kender. Det begynder indefra. Det begynder med vores egne værdier. Hvordan handler vi på vores værdier og giver det videre, som vi selv har modtaget: kærlighed, tilgivelse og værdi? Det gør vi, når vi vælger at være gavmilde over for en ven, nabo eller andre, som har brug for en håndsrækning på et svært tidspunkt i deres liv. Eller når vi viser

Strandagervej 24 2900 Hellerup Tlf.: 3962 9911 Fax: 3962 0206 Mail: danmission@danmission.dk Følg: www.danmission.dk www.facebook.com/danmission www.youtube.com/danmission Støt: Giro: 600-0398 Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398 Sms: DM til 1245 og støt med 100 kr. Online: danmission.dk/stoet

2

ydmyghed over for andre menneskers værdier og derfor giver os tid til at lytte og forstå, inden vi kasserer dem og deres holdninger. Og det gør vi, når vi tager mod til os og taler imod mobning, skattesvig, socialt bedrageri, overgreb… alle vigtige områder, hvor vi kan ændre kulturen i en familie, i en klasse, på en arbejdsplads, i samfundet, eller hvor det nu er nødvendigt, hvis vi står ved vores værdier, JESUS ER VORES bedste forbillede, som da han tilgav røveren på korset, og da han helbredte de ti spedalske, som var udstødt af samfundet. Vi kan selv i hverdagen prøve at give andre værdi. Når vi står op, kan vi gennemgå dagen og overveje, hvem vi skal møde, og hvad vi kan give videre af værdi til dem. Det kan være at se muligheder for en person, sige tak og ønske ekspedienten i supermarkedet en god dag eller give én i menigheden et kram.

I DANMISSION ØNSKER vi også at vise mennesker, at de er værdifulde. Når vi f.eks. støtter Danmission Fremtidsbørn, viser vi børnene og deres familier, at de er værdifulde som alle Guds børn på Jorden. Det gælder den fattige pakistanske dreng Perwez (læs side 6). Han er mentalt handicappet og blev betragtet som Guds straf og gemt væk i hjemmet, indtil kirkens handicapcenter inviterede ham indenfor – fordi han er værdifuld. Og det gælder Suzany, som sammen med andre skolebørn i Tanzania lærer, at de har rettigheder og sammen kan gøre noget ved f.eks. vold i hjemmene. Tænk, hvis vi alle besluttede at give værdi – både til dem, vi kender, og dem, vi ikke kender, og som har brug for at mærke, at de er elskede og værdifulde. For værdier er ikke kun noget vi har. Det er noget, vi lever ud!

Nogle gange lykkes vi rigtig godt med at give andre værdi, men andre gange glemmer vi det i vores iver for at nå så meget som muligt, eller fordi "sagen" indimellem virker vigtigere end de mennesker, vi skal være noget for – både privat, på arbejdet og ude i verden.

Udgives af Danmission  Udkommer 3 gange årligt  Bladet sendes til alle givere og kirker  Forsidefoto: Tom Sand Jensen  Tryk: Rosendahl  De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af bestyrelsen eller redaktionen  Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse

 Charlotte Dyhr (ansv.), Tove Iversen (redaktør), Ole Krabbe-Poulsen (layout)  Tak til alle skribenter i dette nummer af Danmission Magasin. Redaktionen modtager gerne indlæg via email (tli@danmission. dk), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere  Deadline til næste nummer: 1. april 2017

Charlotte Dyhr, kommunikationschef


4-16 Indhold 4-16

FREMTIDSBØRN: I december kommer børnene helt naturligt i cen-

17-19

trum: Jesusbarnet og vores egne børn og børnebørn, men måske også nabobarnet inde ved siden af eller barnet langt væk, som får en håndsrækning, selv om vi ikke kender ham eller hende personligt. I dette magasin sætter vi fokus på nogle af de børn, vi hjælper i Danmission Fremtidsbørn. zz Perwez er 8 år og vild med byggeklodser og cricket, som de fleste drenge i Pakistan. Men han er også mentalt handicappet og helt afhængig af kirkens omsorg. „Det er kirkens opgave at være der for dem, som ingen andre vil være der for,“ fastslår biskoppen over Peshawar Stift. zz Suzany på 14 år har taget kampen op mod den udbredte korporlige afstraffelse af tanzanianske børn både i skolen og i hjemmet. zz Da 8-årige Elia kom til døveskolen i Madagaskar, havde hun ikke noget sprog – hun kendte end ikke sit eget navn.

17-19

PÅ MISSION: „Jeg ser Jesus som den måske første og største dialogfortaler. Hele hans virke er bygget på dialog – også med dem han ikke er enig med. Dette er en stor kilde til inspiration, også når vi som Danmission hjælper med at skabe rum for, at stridende religioner kan mødes og få det bedste frem i hinanden som mennesker og som medborgere,“ fortæller Maria Lindhardt, Danmissions regionsleder i Mellemøsten.

22-27

22-27

GENBRUG: Det er blevet moderne at købe julegaver i genbrug. For nogle får det et stramt budget til at strække længere, for andre handler det om at finde unikke ting eller ganske enkelt at gøre et godt køb. I magasinet afslører frivillige i Danmission Genbrug et par af de mest populære gaver.

28-29

ÅRETS ILDSJÆL: Manden på mærkerne blev kåret som Årets Ildsjæl 2016, da Danmission holdt repræsentantskabsmøde.

30-31

NETVÆRK: Rejs ud med Danmission og besøg projekterne i Madagaskar – tag til årsmøde i dit hjemlige stift – eller bed for Danmissions arbejde herhjemme og ude i verden.

28-29 3


I denne søde juletid tør man sig ret fornøje og bruge al sin kunst og flid Guds nåde at ophøje


Kære læser I denne søde juletid er det tid til både at fornøje sig over julens glade budskab og bruge vores flid på at række glæden ud til andre. Brorson skriver i sin kendte julesalme om ham, som blev i krybben lagt. Om ham som både skal lindre vores smerte og bringe den søde fred, og hvis evangelium skal høres vidt og bredt i verdens lande. I december kommer børnene helt naturligt i centrum: Jesusbarnet og vores egne børn og børnebørn, men måske også nabobarnet inde ved siden af, som får en chokoladekalender, eller barnet langt væk, som får en håndsrækning, selv om vi ikke kender ham eller hende personligt. Og det giver så god mening at tage hånd om børnene. For støtter vi børnene i dag - så skaber vi ikke bare en bedre barndom for dem, vi skaber en bedre fremtid for os alle. Hvis man skulle tælle alle verdens børn under 18 år, så skulle man tælle til 2,2 milliarder. Rundt regnet hvert tredje menneske på Jorden er et barn. Og deres fremtid afhænger af, hvilke muligheder de får i barndommen. På de kommende sider kan du læse om nogle af Danmissions Fremtidsbørn.


Det er kirkens opgave at være der for dem, som ingen andre vil være der for Biskop Humphrey Sarfaraz Peters er ikke i tvivl om, hvorfor Pakistans Kirke, som er både lille og udsat, driver millionbyens Peshawars eneste center for handicappede børn og unge. Det er både en god gerning – og det afføder også respekt og anerkendelse fra det muslimske flertal.

Af Karsten Flemming Thomsen, formand for Pakistan Landkreds Bag de høje mure, der omgiver det gamle Mission Hospital i Peshawar, finder man en stålport og derefter endnu en mur, inden man når frem til et helt særligt sted: Mental Health Center for mentalt handicappede børn og unge. De mange mure er en nødvendighed i Pakistan, som er præget af sekterisk vold og knugende fattigdom, og da især når man befinder sig midt i den gamle bydel i Peshawar i grænseområdet op mod Afghanistan. Peshawar er en by på omkring en million indbyggere (1996-tal). Dertil skal lægges flygtningene fra Afghanistan samt de interne pakistanske flygtninge på flugt fra hærens offensiv mod Talebansympatiserende klaner i provinserne sydpå - skønsmæssigt i alt yderligere en til halvanden millioner mennesker. Peshawar er provinshovedstaden i Pakistans nordvestlige provins Khyber Pakthunkhwa (ordret oversat Pashtunernes Land). Danmission har været tilstede i området i over 100 år og er stadig i følgeskab med Pakistans Kirke, en lille og truet minoritetskirke i et konservativt og overvejende sunnimuslimsk domineret samfund. Her i Peshawars støvede mylder af cykler og gående og motor-rickshaws, der snor sig ind og ud mellem bilerne,

6

findes der et lille åndehul for dem, som ellers ville have svært ved at begå sig mellem de andre, nemlig de mentalt handicappede børn. Mental Health Center, som drives af kirken i Peshawar med støtte fra Danmission, er det eneste af sin art i provinsen. Og uden centret ville børnene være gemt væk derhjemme dag ud og dag ind.

Klodser og cricket Da jeg først ser Perwez, er han helt opslugt af sine byggeklodser. Men da jeg kommer ind ad døren, glemmer den 8-årige dreng alt om legetøjet. Han er smilende og meget optaget af de fremmede, der er på besøg. Jeg husker ikke længere hans handicap, men ret hurtigt tænker jeg, at det overhovedet ikke er synd for Perwez. For han har fuld fart på og er tryg og vel tilpas. Der er ellers meget, som fortæller, at Perwez er i en svær situation: Han er mentalt handicappet i en kultur, hvor det stadig – især i de nederste samfundslag – betragtes som Guds straf af være handicappet. Og så er han ud af en helt almindelig fattig familie i et land uden socialt sikkerhedsnet. Men Perwez har heldigvis forældre, der satser alt på at


tema: tema:fremtidsbørn troshistorie

Fotos: Karsten Flemming Thomsen

Hvad er Danmission Fremtidsbørn Danmission Fremtidsbørn er fattige og udsatte børn og unge i Afrika, Asien og Mellemøsten, der får en bedre fremtid gennem Danmissions udviklingsprojekter.

På kirkens center for mentalt handicappede børn og unge har 8-årige Perwez (i den mørke skjorte) fået venner og mulighed for at lege og spille cricket. Og det er en sjælden mulighed for handicappede i Pakistan.

bringe ham til Mental Health Center, fordi de ved, at han her får lov til at være i fred for de andre drenge, som ellers kan være slemme til at drille ham. Her er der legetøj. Og her kan han spille en god gang cricket, Pakistans nationalsport, hvilket han ikke får mulighed for uden for centret. Det er nemlig svært at blive inkluderet, når man er mentalt handicappet, og der er en kamp, som skal vindes. Alt det når Perwez at fortælle mig på meget kort tid. Det berører mig stærkt, at han ikke bliver taget med i legen eller spiller cricket derhjemme. Jeg har nemlig selv to små drenge, for hvem fodbold betyder alt. Så jeg ved, at når man ikke er med i legen eller matchen, så bliver man ikke regnet for noget. Og som enhver forælder ved: Det er det værste, der kan ske for ens barn. For så er man på en måde usynlig.

Skolebussen er brændt sammen Da jeg spørger centrets daglige leder, Oliver Caleb, om han med ganske få ord kan opsummere, hvad centret betyder for dem, der kommer her, siger han: „Det gør hele forskellen! Men desværre er bussen, der henter og bringer børnene,

brudt sammen, og personalet magter derfor ikke at hente dem alle - især dem, som bor længst væk, bliver efterladt derhjemme.“ På centret bliver de handicappede børn „behandlet som mennesker og ikke gemt væk i skam“, uddyber centerlederen og tilføjer, at de samtidig lærer noget – f.eks. at hjælpe til derhjemme eller i hvert fald blive mere selvhjulpne. Det aflaster familierne og giver børnene selvværd.

Afføder respekt fra muslimerne Da jeg sent på aftenen sidder sammen med biskoppen i Peshawar Stift, Humphrey Sarfaraz Peters, og drøfter dagens begivenheder, fortæller han, at han ikke tør bruge flere penge på at reparere centrets gamle minibus. Den er simpelthen udtjent – og det betyder, at der ikke bliver hentet det antal børn og unge, som der burde. Og det er rigtig skidt. For Mental Health Center er det eneste af sin art i Peshawar med 2-3 millioner indbyggere. At tage sig af disse handicappede børn og unge lyder som en stor opgave for en lille kirke, der er under pres og flere gange har været udsat for terrorangreb. Men fortsættes side 8... 7


når du støtter

Fotos: Karsten Flemming Thomsen

... fortsat fra side 7

På Medical Health Center kommer handicappede børn og unge for at lære noget og få lov til at lege og hygge sig, som andre børn. Hvis de altså kan nå frem – for lige nu er det et akut problem, at den mørkeblå minibus er brændt sammen, og Pakistans Kirke, som driver stedet med støtte fra Danmission, mangler penge til en "ny" brugt bus.

biskoppen er ikke i tvivl: „Det er kirkens opgave at være der for dem, som ingen andre vil være der for,“ siger Humphrey Peters og forklarer, at det desuden er en indsats, der aftvinger en udsat kirke respekt fra muslimerne, som udgør langt over 90 % af befolkningen i Pakistan. F.eks. ser naboerne til disse børn og unge, hvilken positiv forskel kirken gør for dem, og på den måde er Mental Health Center ikke blot en institution, der løfter en vigtig opgave, men også en vigtig del af kirkens ansigt i lokalsamfundet. Samtidig er centret et konkret udtryk for, at også handicappede er Guds børn og skal behandles værdigt. Centret er i mine øjne en vigtig del af kirkens mission, for mission handler om at vise, hvordan kristentro og evangelium udleves, som når kirken påtager sig et diakonalt ansvar.

En meningsfuld dråbe i havet På centret kommer der for tiden dagligt mellem 20 og 40 børn og unge - og en del flere når minibussen kan køre. Men der må være tusindvis af mentalt handicappede alene i Peshawar. Centret hjælp kan ligne en dråbe i havet, og den tanke gør mig tung om hjertet og ligger i baghovedet på mig under hele mit

8

støtter du børn som Perwez

besøg i Pakistan. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at det giver god mening, at Danmission er til stede netop i Pakistan og især her. Én har engang sagt, at man ikke kan redde en hel verden. Men måske kan man faktisk være med til at redde verden - nemlig ved at redde et enkelt barns verden? Når jeg ser en dreng som Perwez, så er jeg ikke i tvivl om, at centret er afgørende i hans lille verden. Og hans udvikling på centret giver håb om, at der også en dag må være en beskeden plads til ham i den store verden. Siden jeg sidst besøgte Mental Health Center har jeg ofte tænkt på Perwez, og om han mon stadig bliver hentet af de flittige medarbejdere. Og jeg husker hans glade øjne. Og hvor ubekymret han legede med de andre drenge – jeg ville ønske, at jeg kunne forholde mig ligeså ubekymret til hans fremtid... Men lige nu kan vi forholde os til centrets største udfordring, som er helt banal og alligevel yderst vigtig: Bussen er brændt sammen – kirken mangler ganske enkelt en ny - læs: brugt bus til Mental Health Center. Jeg er ikke i tvivl om, at det giver mening af hjælpe Perwez og børn som ham.


tema: tema:fremtidsbørn troshistorie

Qamruddin Karez

Zh

ob

Ghazluna Zhob g es Toba and Kakar Ran Qila Saifullah Bostan

Quetta

h Rak

n sha

e

Ormara

Uthal

Thatta

I

i Rav

ia

n

Khudianp

He

7756 Kamet

Ludhiana

D

e

s

e

r t

Bikaner

Delhi

INDIEN

Luni

Mirpur Khas

Umarkot Tando Allahyar Tando Muhammad Khan Chachro

Sujawal

Badin

Gandhi Sagar Dam Nagar Parkar

Shahbandar

f th

eI

nd

us

R a n n

o f

Danmissions tætte og langvarige samarbejde med lokale kirker og organisationer sikrer, at de projekter, der hjælper Danmission Fremtidsbørn, er tilrettelagt ud fra et nært New Delhi Ga kendskab til de lokale kulturer. ng

Chandigarh

K u t c h

NEPAL

es

Jaipur Jodhpur

Sanghar Shahdadpur Tando Adam

Ya rka nt

Kasur

s

a t G r e

d

ej Sutl

Amritsar

 Mad,KINAtøj og skolegang  Skolegang af god kvalitet  Beskyttelse mod diskrimination og udnyttelse Gar y (TIBET)  aFællesskab med leg og læring  Rettigheder og medbestemmelse

Tso Moriri

Narowal

l an Cana asth

Khanpur

I n

Sialkot

Haveli Pakpattan

Fort Abbas

6279

7026 Shila

Gujranwala

Okara Sahiwal

Bahawalpur

Ahmadpur East

a

lej Sut Bahawalnagar

Vihari Mailsi

Sadiqabad

SINDH

Matli

th o

ARABIAN SEA

Kandhkot

Hyderabad

Karachi

Kamalia

Shujaabad

Lodhran Alipur

Naushahro Firoz Moro

Thano Bula Khan Kotri

Mou

Pakistan

Sonmiani

ad njn Pa

l Chenab

Jammu

Lahore Jaranwala

Khanewal

Nawabshah

us

Oman

n g e R a

Shorap Hingol

Jiwani

Pasni

Sui

Rohri Khairpur

Méhar

u

e Ch

Sukkur

Larkana

Dadu

ang b R

Hoshab

Dasht

Bra

Pa

Bela

Turbat

Makran Coast R ange Suntsar

Gwadar

Wad

2283 Koh-i-Patandar

Kap Salt Swamp . n Ra Central Makra

Ispikan

Ko l a c h i

Panjgur

K i r t h a r

a Siahan R

nge

In d

na

Ind us

Shekhupura

Jhang Maghiana

PUNJAB

a

i Rav

Hafizabad

Rahimyar Khan

Shikarpur Khuzdar

Nagha Kalat

Jampur

Rajanpur

Jacobabad

Karodi

Washuk Palantak

Dera Bugti Nuttal

Gandava

BALOCHISTAN

Nihing

nd

Qila Ladgasht

Kahan

ntr Ce

Kharan

Barkhan

Sibi

al

Kalat

Ras Koh

Hamun-i-Mashkel

Mach

hui

Nushki

Muzaffargarh

Mirpur Jhelum Lala Musa Gujrat

Khewra Bhera henab lum C Jhe Wazirabad Khushab

Chiniot

Multan

Dera Ghazi Khan

ISLAMABAD

Faisalabad

Kot Addu

7135 Nunkun

Mangla Dam

Chakwal

Sargodha

Leiah

Musa Khel Bazar

m Srinagar

Yamun a

Mastung 2462

Malik Naro Chagai s Hamun-iChagai Hill Dalbandin Lora Nok Kundi 3007

Qila Safed

Harnai

Ra .

Gaud-i- Zirreh

Zàhedàn

Loralai

3486 Khalifat

Sula iman

Chaman

Nara

Daryàcheh-ye Sìstàn

Kundian

Darya Khan

Bhakkar

Range

Helma nd

AN

Tank

Dera Ismail Khan

b

Kandahàr

Hàmùn-e Çàberì

al G um

Drazinda

8068 Gasherbrum Sh yo k

Rawalpindi

Gujar Khah

Ra j

Wana

Ind us

Ab-i-Istada

Mianwali

Isa Khel

Shardu

i

Kagan

Muzaffarabad Tarbela Dam AZAD Abbottabad KASHMIR Nowshera Haripur

Kalabagh Daud Khel

rram Ku

TRIBAL AREAS

8126

Når du støtter Danmission Fremtidsbørn, er du med til at give børnene adgang til:

K2

7821 Masherbrum

Chilas

Saidu

Pindi Gheb

8611

C

Kun ar

Thal Banda Daud Shah Bannu

NORTHERN AREAS

Nanga Parbat

Campbellpore Wah Kohat

Dasht-i Nawar

H

7282 Muztag

m

a

Peshawar

Dàykundi

Namakzàr

Indus

NORTHWEST FRONTIER

Malakand Charsadda Mardan

Kàbul

Gilgit

at Sw

Kàbul

Harirùd

Ghizar

k Yar

Chitral

AFGHANISTAN Heràt

a H u nz

Hotan

Det får Danmission Fremtidsbørn

(SINKIANG)

r

Tedzhen

7690 Tirich Mir

Misgar

o

Hunza Mastuj

KINA

k

Kunduz

Mazàr-e Sharìf

j

Sheberghàn

Mashhad

Pamir

Vakhan

Pa n

TURKMENISTAN

TAJIKISTAN

TAJIKISTAN

Termez

D arya

h un

Am u

r a K a

UZBEKISTAN

Mary

al mb ha

Kanpur

Vær med til at gøre verdens børn til Fremtidsbørn Der er mange børn, der har brug for hjælp. Når du støtter Danmission Fremtidsbørn, er du med til at give børnene bedre livsvilkår og en bedre fremtid.

Foredrag:

Skyldig på grund af religion Har du lyst til at høre mere om de kristnes vilkår i Pakistan, og hvordan kirken uforfærdet og modigt viser et kristent vidnesbyrd over for de muslimske søstre og brødre i landet? Så bestil foredrag af Karsten Flemming Thomsen eller Lars Mandrup, som begge er aktive i Danmissions Pakistan-kreds. Find foredrag på: www.danmission.dk/foredrag eller hos Anna-Marie Lauenstein på 41 999 332

SMS ”håb” til 1245 støt med 100 kr.

støt med 125 kr. om måneden. Se hvordan på fremtidsbørn.dk

Din støtte gør en forskel Når du støtter børnene, hjælper du dem til en bedre fremtid. Dit bidrag rækker også til børn og unges familier og støtter lokalsamfundets udvikling, hvor det kommer børn til gavn. Der er mange, hvis liv bliver ændret takket være dig og din hjælp.

9


af

BØRNEMAGT I Tanzania, hvor børn risikerer korporlig afstraffelse både i skolen og i hjemme, lærer kirkens frivillige konfliktmæglere skolebørn at tage ansvar for sine egne og andres rettigheder. Af Majken Lund Kousholt, provstivolontør på Nkwenda Bibelskole og Håndværkerskole Det er en helt almindelig onsdag langt ude i Nordveststiftet i Tanzania. Landsbyen Kiyebe, som jeg skal besøge, ligger langt fra det meste. I Danmark var kragerne vendt for længst. Ud af støvet på landevejen dukker pludselig en skole op, men ikke en helt almindelig skole. Her sidder nemlig en flok børn i skrig-orange T-shirts under træerne bag skolebygningen. De skiller sig ud fra resten af eleverne, der er iført de ellers påkrævede skoleuniformer. Børnene i de orange T-shirts er med i en særlig børnegruppe under et projekt, som drives af den lutherske kirke i Tanzania med støtte fra Danmission. Børnene kommer syngende deres gæster i møde og byder velkommen. Efterfølgende synger de en sang om at bryde tavsheden om vold i hjemmet. Og endnu en sang bliver sunget om, at Gud har skabt os alle. Teksterne, som børnene selv har skrevet, fortæller, at Gud elsker os, og det skal vi bringe videre ved at elske vores næste. Alle skal behandles godt og ligeværdigt, og vi skal tage ansvar for hinanden. Det er netop det, børnene mødes for.

10

De bliver undervist i rettigheder og pligter i samfundet, men lærer også at tage ansvar for hinanden og hjælpe hinanden. Suzany på 14, som er med i børnegruppen, fortæller, at hun er blevet god til at dæmpe konflikter, der kan opstå mellem børnene, men også meget bedre til selv at bevare roen. „Det er godt, men allervigtigst er det gøre noget for samfundet og hjælpe mennesker, der har problemer,“ siger hun og fortæller så om en klassekammerat, hvis forældre forbød hende at gå i skole. „Pigen blev truet med tæv. Børnegruppen rapporterede det til de voksne frivillige fra kirken, som underviser os i rettigheder og i, hvad vi kan gøre, når de bliver krænket. Efter en samtale med forældrene har hun igen fået lov at komme i skole.“ 38-årige Diana Godwin er en af kirkens frivillige konfliktmæglere. Hun er bonde med en lille jordlod, som kræver hårdt arbejde. Alligevel lægger hun tid og kræfter i kampen for rettigheder. „Jeg engagerede mig, for at gøre noget ved volden i hjemmene – specielt hustruvold. Men nu underviser jeg også

børnegrupper hver lørdag, hvor de synger, laver drama og diskuterer for at blive klogere på deres rettigheder,“ fortæller hun.

14-årige Suzany, er med i kirkens børnegruppe, hvor børnene lærer at kæmpe for deres rettigheder. Nu drømmer hun om at blive advokat med speciale i menneskerettigheder: „Jeg vil gerne fortsætte med at hjælpe mennesker og ændre vores samfund, så folk kender deres rettigheder og kan kæmpe for dem.“


tema: tema:fremtidsbørn troshistorie

når du støtter

støt med 125 kr. om måneden. Se hvordan på fremtidsbørn.dk

støtter du børn som Suzany

fakta  Tanzanias lutherske kirke (ELCT) i Nordveststiftet har oprettet en snes børnegrupper over de seneste par år.

 Grupperne er båret af voksne frivillige ude i sognene, som underviser børnene. De frivillige får kurser i menneskerettigheder og konfliktløsning, en T-shirt og dækket eventuelle transportudgifter.  Børnegrupperne hører under ELCTs projekt Combatting Community Violence (bekæmpelse er vold i lokalsamfundet), som Danmission støtter. Fotos: Majken Lund Kousholt

Hvis man har brug for hjælp eller et råd, kan man gå til konfliktmæglerne, som i flere år har været synlige og aktive i deres lokalsamfund, men de opsøger også hjem, hvor der er problemer. De fungerer som mæglere mellem hustru og ægtemand eller som besidder for børn, der kæmper for retten til at gå i skole, få mad eller undgå tæsk. Ligesom de mægler i konflikter f.eks. om jord og sidder i lokale tribunaler, som afgør tvister. Og nu altså også som undervisere i børnegrupperne, som er oprettet ud fra den erkendelse, at børnene er vigtige som medspillere, hvis man vil lave en grundlæggende normændring. Og en sådan ændring er nødvendig for at komme vold i hjemmene og i skolerne til livs, da

volden desværre er en udbredt del af normen - korporlig afstraffelse bliver derfor brugt både for at opdrage børnene og få dem til at udføre deres opgaver. Suzany nøjes da heller ikke med at diskutere børns rettigheder om lørdagen hun bringer også emnet med hjem. Suzany er ikke frembrusende i sin opførsel, men viger heller ikke tilbage for at fortælle, hvad hun mener. Hun er det yngste barn i familien og eneste pige med tre storebrødre, men det afholder hende ikke fra at videregive og diskutere det, hun har lært, med dem. På den måde er Suzany og de andre i børnegruppen med til at forbedre deres egne og andres vilkår nedefra. Og Suzany,

som tydeligvis har ben i næsen, stopper ikke der. Hun drømmer om at blive advokat med speciale i menneskerettigheder. „Jeg vil gerne fortsætte med at hjælpe mennesker og ændre vores samfund, så folk kender deres rettigheder og kan kæmpe for dem,“ siger hun. Hvorfor er det så kirkens ansvar? Det kan Naomi Kanyonyi, som er leder af den lutherske kirkes arbejde med at bekæmpe vold i lokalsamfundet, svare på ganske kort: „Det er næstekærlighed. Og præsten kan ikke stå til søndagsgudstjeneste og prædike om Guds kærlighed til mennesker og om næstekærlighed, uden at kirken selv praktiserer det.“

11

Foto: Charlotte Dyhr

 Grupperne forholder sig til krænkelse af børns rettigheder og konfliktløsning både i forhold til forældre, lærere og kammerater.


Årets Lucia Indsamling 2016

Snart bæres lyset frem, ligesom Lucia selv gjorde for sine medmennesker, da hun levede på Sicilien i 300-tallet. I kirker og i skoler – på plejehjem og i genbrugsbutikker går børn over det ganske land Lucia-optog her ind under jul. Forrest går den hvide Luciabrud med lyset som et billede på enhver kristen, der bærer håbets lys ud i verden. Årets Lucia Indsamling, som vi kalder Danmissions landsdækkende indsamling, er inspireret af Santa Lucia. Med lys på hovedet - så hun havde begge hænder fri - bar hun mad og håb ud til fattige og syge. På samme måde ønsker Årets Lucia Indsamling at tænde lys for verdens børn og deres familier. Og her kan vi alle være med! Vi kan ikke overvinde mørket i verden. Men vi kan alle tænde et lys. Lad os sammen tænde lys!

DERFOR ER JEG MED

„Udsatte børn og deres familier er et godt projekt at støtte. Derfor er vi med i Årets Lucia Insamling. De fleste af os har det, vi har brug for, derfor er det naturligt for os at række ud til andre!“ Ølsted Gospel Singers

KØB JULETING I WEBSHOPPEN

Er du træt af marcipangrisen som mandelgave? Mangler du en unik gave til værtinden? Eller ville det pynte med lidt nyt julepynt ved siden af de gamle klenodier? Så kig forbi Danmissions webshop. Her er smukke og utraditionelle engle i flere udgaver håndlavet af vores partnere i Afrika og Asien. Og her er stjerner, som kristne og muslimske kvinder på Zanzibar har flettet af traditionelt stof til kangaer. 12

Eller hvad med et smukt juleophæng, som er designet af Josephine Blay. Motivet kan ligeledes fås i et sølv/forgyldt vedhæng til halssmykke. Når du køber disse varer, er du med til at støtte vores partnere, som producerer dem, og Danmissons arbejde i al almindelighed. Her finder du Luciawebshoppen: www.danmission.dk/lucia/webshop


Foto: Christophe Merle

DERFOR ER JEG MED

„Selvfølgelig er Tveje Merløse Kirke med i Årets Lucia indsamling. Det giver mening, og så er det nemt. Der sker så meget i kirken i december, så vi skal bare gøre opmærksomhed på, at man kan købe engle og skrabelodder, når man nu alligevel er i kirken.“ Marianne Ljungberg-Jensen, kirkekulturmedarbejder i Tveje Merløse Kirke

JULEBASAR

Rigtigt mange af Danmissions frivillige har Lucia-kassen med på det lokale julemarked i byen. Her sælges f.eks. engle, lys, stjerner og andre juleting til fordel for Danmission. Samtidig kan man få fortalt lidt om, hvem Danmission er, og hvad vores opgave er. Ét af de mange fine arrangementer er tre dages julecafé i Helligåndskirken på Strøget i København. Danmission Unge og stiftsbestyrelsen sælger her julestads og juleknas. Eller hvad med en af de populære retro-julegaver fra stativerne med genbrugstøj? 13


PIGEN UDEN NAVN Da 8-årige Elia kom til døveskolen i Madagaskar, havde hun ikke noget sprog – hun kendte end ikke sit eget navn. Af Christina Kofoed-Nielsen, teamleder for indsamling Elia var bare 8 år gammel, da hun kom til døveskolen. Hendes far og tante tog den lille pige på den lange tur fra Fiantranasoa til Antsiranana, der ligger oppe i det nordlige Madagaskar. Det er en tur på omkring 1.500 km på gåben og med bus, som varede i dagevis, men føltes som en evighed. Ingen havde fortalt Elia, hvor de skulle hen, eller hvad der ventede hende – for hun havde ikke noget sprog. Inden Elia kom til døveskolen, boede hun med sine forældre og søskende i en lille landsby. De var fattige, men kunne lige få det til at hænge sammen. Forældrene arbejdede meget, og alt det huslige arbejde skulle Elia og hendes to søstre tage sig af. Elia var næsten altid hjemme i huset

14

– isoleret fra omverdenen. Hun kunne ikke tale med nogen, og havde kun få håndbevægelser til at kommunikere med familien. I landsbyen blev der sladret om hende, og hendes forældre ville sjældent lade hende komme ud, da de var bange for, hvad de andre i landsbyen kunne finde på at gøre mod hende. Elia blev drillet af de andre børn, der blev ofte råbt efter hende – folk i landsbyen kunne sågar finde på at kaste sten efter hende eller jage hende væk.

4 år væk fra familien I Madagaskar lever døve børn på kanten af samfundet uden rettigheder. Som andre handicappede i landet har de meget lav status – ja, ofte bliver de set som en

forbandelse. Og fordi døve ikke får et sprog, bliver de ekstra sårbare og afhængige af andre mennesker, som ikke altid behandler dem ordentligt. Konsekvensen er, at mange døve børn bliver udnyttet, misbrugt og lever gemt væk. Elias forældre hørte om døveskolen og var ikke i tvivl om, at det var det rette sted for hende. For skolen kunne give hende noget, som de ikke kunne: et sprog, en uddannelse og et fællesskab med andre døve. Det er nu 4 år, og hun har ikke set sin familie siden. Det er for langt for hende at tage frem og tilbage på egen hånd, og forældrene har ikke råd til at betale for billetten. Og selvfølgelig savner hun familien, fortæller hun, men hun er rigtig glad for at


tema: tema:fremtidsbørn troshistorie

fakta  Den Madagaskiske Lutherske Kirke (FLM) var de første til at sætte fokus på børn med handicap.  Sammen med partnere har FLM nu syv døveskoler, som hjælper omkring 600 børn. Det svarer til 2 % af den døve befolkning i Madagaskar.

Jeg er single. Men selvom jeg ikke har børn, så føler jeg, at Gud har givet mig alle børnene her på skolen, som jeg kan være mor for.

 I 1997 oprettede FLM sammen med Danmission døveskolen i Nordmadagaskar.

Døveskolens leder, Diamondra Bonard

når du støtter

støt med 125 kr. om måneden. Se hvordan på fremtidsbørn.dk

støtter du børn som elia

Fotos: Christina Kofoed-Nielsen

„Inden jeg kom på døveskolen, vidste jeg ikke engang, hvad jeg hed. Nu har jeg fået et navn,“ fortæller Elia, som hver dag går i skole. Hun er blevet rigtig god til tegnsprog, men lærer også mange praktiske ting såsom at lave mad og vaske tøj.

være på skolen, hvor hun blandt har lært tegnsprog, så hun kan fortælle sin historie. Døveskolen, som drives af den lutherske kirke i Madagaskar med støtte fra Danmission, har åbnet døren til en hel ny verden for Elia. „Inden jeg kom på døveskolen, vidste jeg ikke engang, hvad jeg hed. Nu har jeg fået et navn,“ fortæller Elia, som hver dag går i skole og lærer en masse. Hun er blevet rigtig god til tegnsprog og kan kommunikere med de andre børn og voksne. Derudover lærer hun mange praktiske ting såsom at lave mad og vaske tøj, men har også tid til at lege og være sammen med veninderne.

For gammel til døveskolen Som andre teenagere er Elia begyndt at tænke over sin fremtid. For hvad skal der ske på den anden side af døveskolen, hvor

hun ikke kan blive for altid? Det spørgsmål stiller døveskolen selvfølgelig også: Hvordan skal de døve børn klare sig, når de bliver voksne? Derfor har skolen udvidet med en ungdomsuddannelse, så de døve børn lærer færdigheder, som gør dem selvhjulpne. Så nu får de døve børn ikke blot grundskole, men også mulighed for en teknisk uddannelse inden for f.eks. snedkeri, frisør, syning og madlavning. Det giver dem ikke alene en indtægt, det styrker også deres selvværd og deres kamp for at blive behandlet som ligeværdige medmennesker med lige rettigheder. Sammen med den to-årige håndværkeruddannelse er der etableret et produktionsværksted, hvor eleverne fremstiller forskellige produkter, der kan sælges, så skolen får en indtjening. Allerede nu har

skolen f.eks. lavet mad til bryllupper, og der arbejdes på en aftale med et lokalt bryggeri om at sy deres arbejdsuniformer. Dermed opbygges også et netværk af virksomheder, der kender de unge døve som pålidelig og dygtig arbejdskraft, og derfor forhåbentlig vil tilbyde nogle af dem job efter endt uddannelse på døveskolen.

Elia drømmer om at blive syerske. "Jeg drømmer om at få mit eget systed, hvor jeg både designer og syr forskelligt tøj," siger hun og lægger så meget energi i hændernes hurtige bevægelser, at man – uden at forstå tegnsprog - kan se hendes planer for sig. Med hendes gåpåmod og skolens opbakning taler meget for, at det skal lykkes den døve pige at kæmpe sig til en plads i samfundet, ligesom hun tidligere kæmpede sig til et navn og et sprog.

15


tema: fremtidsbørn

ALIAS MARERIDT

når du støtter

støt med 125 kr. om måneden. Se hvordan på fremtidsbørn.dk

støtter du børn som alia

I Syrien kan børnene ikke bare zappe væk fra bomber og blodsudgydelser, når det bliver for meget. Derfor hjælper Danmission børn med at håndtere og bearbejde deres krigstraumer. Af Tove Lind Iversen, redaktør Alia gemmer ansigtet i hænderne og begynder at græde, da frivillige fra børnecentret besøger hende og familien i det forladte hus i en forstad til Damaskus, hvor de har søgt tilflugt. Måske græder hun af frygt for de fremmede - måske af glæde over maden og vintertøjet - måske af afmagt over hele situationen? Alia var en helt almindelig 6-årig syrisk pige, som boede sammen med sine søskende og forældre på en gård på landet. Faren var en dygtig og hårdtarbejdende landmand, så jorden gav et godt afkast, og familien klarede sig fint. Indtil kampene nåede deres område af Syrien. „Vi prøvede at holde ud og få hverdagen til at fungere. Men bombardementerne tog til, og børnene blev mere og mere bange om dagen og fik værre og værre mareridt om natten. Især mit yngste barn på 2 år begyndte at få svære psykiske reaktioner, og til sidst var situationen så farlig, at vi ikke så anden udvej end at flygte. Vi nåede ikke at få meget andet med end det tøj, vi havde på,“ fortæller Alias mor. Familien søgte mod hovedstaden Damaskus, hvor de fandt et forladt hus. Og det var her, de frivillige fra børnecentret fandt dem og gav dem det allermest nødvendige: mad, tæpper, tøj, sko og lignende for at kunne klare sig også en vinterdag, som kan være råkold i Syrien. „Børnecentret hjælper børnene med mad, men mindst

16

lige så vigtigt er psykosocial støtte,“ siger Riad Jarjour, der er leder af organisationen FDCD, som står bag børnecentret. 4 ud af 5 syrere lever i fattigdom, og behovet for nødhjælp er enormt, men der er også stort behov for samlet at se på de psykiske og sociale problemer, som især rammer og påvirker børnene hårdt. Over 2 millioner syriske børn går ikke i skole, og mange under 10 år kan ikke huske andet end konflikt og kampe. Derfor hjælper børnecentrene ikke kun med nødhjælp, de hjælper også børnene med at håndtere og bearbejde deres krigstraumer. Og de tilbyder børn som Alia et frirum fra krigen – hvor de bliver undervist og bare kan få lov at være børn. „Børn er fundamentet i ethvert samfund og vores håb for en bedre fremtid. Men Syriens børn lider og er traumatiserede. Derfor fortjener de og har brug for støtte og hjælp udefra,“ siger Riad Jarjour. Børnecentret i Damaskus drives af FDCD, som er Danmissions partner. FDCD har base i Libanon med et bredt og helt unikt netværk af kirker, moskéer og religiøst baserede organisationer inde i Syrien, som sikrer, at hjælpen når helt frem til de allermest trængende. Og børnecentret er ikke en bygning, som børnene skal opsøge, men derimod en mobil enhed, som tager fra område til område for at nå flest muligt udsatte børn.


LIVET SOM UDSENDT I Foto: Tanya Traboulsi

LIBANON Jeg ser Jesus som den måske første og største dialogfortaler. Hele hans virke er bygget på dialog – også med dem han ikke er enig med. Dette er en stor kilde til inspiration, også når vi som Danmission hjælper med at skabe rum for, at stridende religioner kan mødes og få det bedste frem i hinanden som mennesker og som medborgere. Her kommer medmenneskelighed og næstekærlighed i fokus, og det er i høj grad de to ord, der driver mig i mit arbejde og min hverdag. Maria Lindhardt - fortsættes side 18...

17


Maria Lindhardt på job

Maria Lindhardt med sin mand og søn.

Maria Lindhardt bor i Beirut sammen med sin libanesiske mand og deres 4-årige søn. Siden foråret 2015 har hun været Danmissions regionsleder for Mellemøsten. Af Tove Lind Iversen, redaktør Hvorfor har du valgt at flytte til et fremmed land og arbejde der? Jeg har altid haft udetrang. Jeg har altid elsket at rejse, opleve nye lande, nye kulturer – møde nye mennesker. Som voksen har min personlige og faglige interesse specielt været rettet mod Mellemøsten og den interreligiøse dynamik, der findes hernede. Jeg er fascineret af, hvad religioner betyder for mennesker, og Mellemøsten har altid givet mig rig lejlighed beskæftige mig med det aspekt. Da jeg rejste til Libanon i 2009, var det med et ambassadejob på hånden og ønsket om at bo og arbejde i Beirut et par år. Men man ved jo aldrig, hvad der er på den anden side af de døre, man vælger at gå ind ad. I mit tilfælde var det en forelskelse i et land og i en mand – 2 år som blev til nu snart 8 år. Og en velsignelse i form af ægteskab og den dejligste lille dreng, vores søn Liam. Hvad er det sværeste ved at bo væk fra Danmark? At være væk fra min familie og mine venner. Fra min mor, mine søskende,

18

niecer og nevøer. Vi er en tæt familie og nyder hinandens selskab, og det kan være hårdt ikke at være en del af deres hverdag. Hvad gør dit job i Danmission spændende? Mange, mange ting! At have ansvar for Danmissions arbejde i en så spændende og dynamisk region som Mellemøsten – en region, som er i rivende udvikling, og hvor alting både går utrolig hurtigt og samtidig meget langsomt. Og at få lov til at arbejde så tæt med vores fantastiske lokale partnere, som gør en helt utrolig indsats for at styrke deres egne samfund, fremme den religiøse fællesskabsfølelse og for at skabe fred i regionen – ingen af disse opgaver er små eller nemme. Det er et privilegium at få lov at bidrage og at kunne se resultaterne af deres hårde arbejde. Konkret har Danmission i efteråret afholdt en konference sammen med vores libanesisk-syriske partner FDCD. Vi samler syriske ledere inde fra Syrien – præster, imamer og andre meningsdannere fra

forskellige sider af konflikten. Her får de et rum, hvor de på trods af uenigheder finder fælles løsninger på fælles udfordringer. Situationen er både kompleks og synes på mange måder håbløs, men deltagerne indgår i konstruktiv dialog om, hvordan de sammen kan være med til at styrke og videreføre deres land, når freden endelig opnås. Det er virkelig essensen af, hvorfor jeg synes, vores arbejde med interreligiøs dialog er så utrolig vigtigt - og hvorfor jeg elsker mit arbejde. Hvordan lever du midt i al elendigheden uden at blive modløs og opgivende? Libanon huser lige nu ca. 1,2 mio. syriske flygtninge med en egenbefolkning på blot lidt over 4 mio. Her i Beirut er der kommet langt flere tiggere på gaden. Oftest kvinder med helt små børn, eller børn der tigger. Det er hårdt, når man ser sit eget barn i deres øjne; bliver mindet om, hvor nemt det kunne have været én selv – og får dårlig samvittighed i lettelsen over at det ikke er det. Det er svært at gøre meget som enkeltperson.


Fotos: Privat Julefest med familien i Beirut. Mormor, som er Danmission-"ambassadør" Lone Hertz, er på besøg.

Som Danmissions regionsleder er det heldigvis lidt anderledes. Vi har via vores lokale partnere inde i Syrien mulighed for med præcision at ramme de akutte behov. Så når vi sender den helt livsnødvendige nødhjælp af sted til trængende familier inde i Syrien, så ved vi, at den går til dem, der behøver den allermest, og det er virkelig en trøst og en glæde. Og lige præcis her bliver jeg nødt til at takke de mange mennesker i Danmark, som vælger at støtte Danmissions nødhjælp til Syrien. Den indsats gør en afgørende forskel for hundredvis af familier, som lever i daglig frygt og terror. Den hjælp giver mig håb. Du og din familie lever midt i et uroligt brændpunkt. Er du aldrig bange? Jo, det er jeg. Utrygheden i Libanon opstår i alle de ubekendte… Springer der en bombe igen? Hvor springer den? Kommer krigen til Libanon? Vi passer godt på os selv og på hinanden, og Libanon er – selvom det grænser op til Syrien - stadig et land, man sagtens kan bevæge sig rundt

i. Og så har min mand og jeg den klare aftale, at den dag vi ikke længere kan garantere vores børns almene sikkerhed, så er det dagen, hvor vi må forlade det dejlige Libanon. Hvor henter du styrke og inspiration? Jeg ser Jesus som den måske første og største dialogfortaler. Hele hans virke er bygget på dialog – også med dem han ikke er enig med. Dette er en stor kilde til inspiration, også når vi som Danmission hjælper med at skabe rum for, at stridende religioner kan mødes og lære af hinanden – få det bedste frem i hinanden og derigennem vokse som mennesker og som medborgere. Medmenneskelighed og næstekærlighed kommer i fokus, og det er i høj grad de to ord, der driver mig i mit arbejde og min hverdag. Hvad er dit råd til andre, som overvejer at bliver udsendt for Danmission? Spring ud i det! Det er det mest meningsfyldte arbejde, man kan få. At leve og bo i et andet land er en gave, og alt det, du

tilegner dig, vil farve dig og være med dig resten af livet. Hvad savner du i Beirut her ved juletid? Den danske jul er nok noget af det eneste, som Beirut ikke kan hamle op med. Jeg savner maden, hyggen, mørket, kirkeklokkerne, julekalender, adventskrans, gløgg – familien!! Hele pakken. Nogle af tingene har jeg indført hernede. Vi har altid en adventskrans og kalenderlys. Og Liam har en chokoladekalender. Vi ser også altid en dansk julekalender, og jeg har introduceret hele familien til julekagebagedag med oppyntning og gløgg - det er et stort hit. Men altså - julen er ikke det samme, når det ikke fejres en kold og mørk 24. december, hvor klokkerne ringer udenfor, hvor familien er samlet, og hvor hyggen skaber varmen og lyset i hjemmet. Vi prøver altid at være hjemme i Danmark i løbet af julen – om ikke andet, så for at Liam kan danse rundt om juletræet. DEN har de stadig ikke købt hos familien i Beirut!

19


Lucia-hygge for børn

hjælp Lucia med at finde vej gennem labyrinten

Luciabrød

QUIZ

– opskrift (ca. 20 luciabrød) Efter gammel svensk tradition blev man natten til 13. december vækket med "lussebit", som var et stykke mad eller brød. Den tradition lever videre med Luciabrødet.

Det skal du bruge:  25 g gær  100 g smeltet smør  2 1/2 dl lunken mælk  1 g safran  100 g sukker  1 knsp salt  1 æg  400 g mel  rosiner  sammenpisket æg til pensling

Sådan gør du: 1. Opløs gæren i håndvarmt vand, smeltet smør og mælk 2. Pisk 1 æg sammen. 3. Tilsæt safran, sukker, salt og det sammenpiskede æg. Drys melet i til sidst og ælt dejen. 4. Dejen hæver i 40 min. Ælt derefter dejen igen og del den i to lige store stykker, der hver rulles til stænger. 5. Skær hver stang i 10 stykker og form S'er ud af dejen. Pynt med en rosin i S'ernes snoning. 6. Tænd ovnen på 240 grader 7. Lad brødene efterhæve på bagepapir på en bageplade i 25 min. Pensl med sammenpisket æg og bag brødene på nederste rille i 7 min. 20

1) Hvem fejrer vi på Luciadagen?  Jomfru Maria  Santa Lucia  Moder Theresa 2) Hvad er lussenatten?  Nytårsnat?  Julenat?  Natten før Luciadagen? 3) Hvad er en af de vigtigste ingredienser i luciabrød?  Karry  Safran  Sennep 4) Hvem forrådte Lucia?  En frier, hun ikke ville giftes med  En romersk lærer  Hendes moster Se svarene bagerst i magasinet


Helligtrekonger som missionssøndag

De hellige tre konger er en vigtig del af enhver julekrybbe, hvor de sammen med de fattige hyrder tilbeder det nyfødte Jesusbarn. I den fortælling ser vi, at Gud sendte sin søn til alle folkeslag og ikke kun til jøderne. Derfor er det oplagt, at helligtrekongers søndag har været missionens søndag, lige siden missionsorganisationerne opstod i begyndelsen af 1800-tallet. "Sluttelig maa endnu bemærkes, at man hist og her begynder at helligholde H. t. Kongersdag som Missionshøjtid, hvilket baade i sig selv er smukt, og meget passeligt. nemlig understregningen af, at nogle af de allerførste til at tilbede Jesus ikke var jøder.” (Det danske Kirkeaar og dets Pericober, 1836) Og traditionen lever fortsat mange steder i landet, fordi evangeliet om de hellige tre konger og evangeliet om Jesus Kristus peger ud mod hele verden.

Hellig Tre Kongerslyset fra Danmission Det er gammel skik at tænde et tredelt helligtrekongerslys. I historien om "Peters Jul" fortælles det, hvordan man eftertænksomt betragter lysene brænde ned som afslutning på julen. De tre flammer symboliserer de tre vismænd, som efterfølgende blev til de hellige tre konger Kaspar, Melchior og Balthasar. Ifølge legenden var Kaspar europæer, Melchior asiat og Balthasar etiopier, hvilket styrker fortællingen om, at evangeliet er for alle og skal deles verden over.

Køb lysene her: Danmission sælger hånddyppede helligtrekongerslys til fordel for missionen i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark. Kan købes i Danmissions genbrugsbutikker, hos vores frivillige lyssælgere og på hovedkontoret i Hellerup. Er du i tvivl, så ring til Annette Spring på 41 999 328 eller direkte til lysestøberiet i Ring på 7575 2322.

21


Det er blevet moderne at købe julegaver i genbrug. For nogle får det et stramt budget til at strække længere, for andre handler det om at finde unikke ting eller ganske enkelt at gøre et godt køb.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist og teamleder for medier Klokken er lidt over 10 en fredelig onsdag i den midtjyske by Bjerringbro. På byens gågade har Danmission Genbrug netop slået dørene op. De første kunder er allerede standset op uden for butikken. Tiltrukket af det velpyntede jule-vindue, der bugner af nisser, funklende guldophæng, julestel og meget mere. Det er blevet cool at købe gaver i genbrug, og flere og flere at købe vælger at købe julepynt, kalendergaver og julegaver af genbrug. En brugerundersøgelse foretaget af online tøjbasaren Trendsales, hvor private sælger brugt tøj, viser, at 95 procent af de 2.500 brugere melder, at de er klar på at få gaver, der er købt brugt. Samme tendens viser sig på Danmarks største online markedsplads, dba.dk. Her stiger annonceaktiviteten i november og december på flere klassiske julegavevaregrupper såsom legetøj, ting til huset og elektronik.

Bordløbere og brætspil Og også i Danmission Genbrug mærkes den stigende interesse for at købe og forære brugte ting i gave. „Vores juleting har altid være populære, men efterhånden køber folk også flere og flere gaver i genbrug. Det kan være legetøj, porcelæn eller en taske,“ siger Else Bjørn, der er frivillig i Danmission Genbrug i Bjerringbro. Også juleting som hjemmebroderede bordløbere, h��klede nisser og Danmissions julelys er i høj kurs som værtinde- eller kalendergaver, lyder det fra butikken, som har eksisteret i 11 år. Samme melding kommer fra Helge Langborg, der er bestyrelsesformand i Danmission Genbrug i Herning, der har eksisteret siden 1984: „Vi kan mærke, at det, i de år butikken har eksisteret, er blevet mere og mere almindeligt at købe ind i genbrug til jul og støtte genbrugstanken. Vi har mange stamkunder, der kommer igen og igen. Vi sælger nu endda også gavekort til butikken, som man f.eks. kan give i julegave.“

22

For nydanskere og pæredanskere Janne Garder, der er frivillig i butikken i Herning, fortæller, at de mest populære varer op til jul de senere år især har været familiebrætspil, mindre ting til kalendergaver og legetøj. „Mange vil gerne undgå at fylde deres børns pakkekalendere med slik, og de kan finde mange fine småting her. Endnu en fordel ved at købe de små gaver her i stedet for i Tiger eller Søstrene Grene er jo, at det er bæredygtigt at handle genbrug i stedet for at købe nyproducerede varer,“ siger Janne Garder. I genbrugsbutikken i Herning favner kundegruppe bredt. „Det er mit indtryk, at alle slags mennesker handler i genbrug. Det er dejligt at se, at der også er så mange unge, der handler her og gerne vil have de gamle ting. Fra vi startede genbrugsbutikken for 17 år siden til i dag, er holdningen og tilgangen til genbrug forandret. I dag er genbrug for alle – både nydanskere, pæredanskere, den ældre, den studerende, børnefamilien, opkøberen og samleren på jagt efter noget helt særligt,“ vurderer Janne Garder.

Slip for bytteræset Skuespiller Bodil Jørgensen er én af de mange genbrugsglade kunder, der vælger at gøre sine gaveindkøb i genbrugsbutikker. „Jeg tøver aldrig med at give gaver købt i genbrug. For passer gaven ikke, så finder man jo bare en anden, som kan passe den trøje, eller man afleverer den tilbage til genbrugsbutikken, og så bliver den en del af genbrugskredsløbet. Det er absurd, at vi bruger så meget tid på at købe julegaver, og bagefter bruger vi tid og benzin på at bytte dem. Det giver langt mere mening at købe brugt. Med gaver købt i genbrug er man jo også garanteret at få noget unikt, og noget der er brugt tid og omtanke på at finde,“ siger skuespilleren, som generelt er stor fortaler for genbrugstanken.

Emmy Nielsen, Bjerringbro: To porcelænsjulekugler, 5 kr. stykket. „Jeg har besluttet, at jeg ikke må købe mere julepynt til mig selv. Så de her to fine jule-kugler må gå som gave i et af julens pakkespil. Jeg kan godt lide tanken om, at når jeg handler her, så støtter jeg en god sag.“


Kirsten Gaardsted, Snejbjerg: Vasketøjskurv, 125 kr. „Jeg har fundet den her vasketøjskurv, som min søn skal have i gave. Den er smart, fordi den kan stå i et hjørne. Jeg er fast kunde og kan godt lide at finde unikke ting og samtidig støtte et godt formål. Jeg har lige været i Tyrkiet, hvor jeg blev glad for tyrkisk te. I dag gik jeg herind for at lede efter små tyrkiske teglas, og det var der!“

23

Fotos: Kirstine Thye Skovhøj

JULESTEMNINGEN STIGER I GENBRUG


PRESTIGE ELLER PENGEMANGEL „Tidligere havde genbrug lav status, og dem, der købte f.eks. genbrugstøj, gjorde det, fordi de af økonomiske årsager var tvunget til det. I dag er der mange forskellige bevæggrunde for at handle i genbrug – hvad enten det er til eget forbrug eller til at give i gave,“ siger sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal. Genbrugstanken har forandret sig de seneste 10-15 år og er for nogen blevet en alternativ livsform. „Genbrugsindkøb er bundet til, hvilken socialgruppe, man tilhører. For middelklasse og overklasse er der et statement i at købe genbrug. Man signalerer bæredygtighed, og der er i dag meget prestige i at have et hjem med en blanding af nyt, genbrug, gammelt og hjemmegjort. Tilhører man en socialgruppe med færre økonomiske midler som f.eks. flygtninge, folk på overførselsindkomster og unge familier, så er det mere af nød end af lyst, at man må finde møbler og børnetøj i genbrug, og så er det pludselig ikke så moderne og cool,“ siger hun.

Mit bud på årets

julegave Hæklet nissepar, 75 kr. pr. stk. „Hæklede nisser er efterspurgte og i høj kurs hos samlere, men også hos bedsteforældre, der køber dem som adventsgaver til børnebørnene. Sådanne nisser er jo et imponerende håndværk, som vi typisk får ind fra dødsboer.“ Birgit Iversen, frivillig i Danmission Genbrug, Bjerringbro

Hun vurderer, at det samme gør sig gældende for gaver købt i genbrugsbutikker. „For familien med få midler er det mere af nød, at julegaverne må indkøbes i genbrug, mens genbrugsgaver for andre signalerer tid, overskud og engagement: Måske ved du, at din veninde samler på et af de her keramikstel fra 70’erne, der er blevet populære, og så gør du lige en ekstra indsats for f.eks. at finde sukkerskålen, der passer til. Det giver gaven ekstra værdi,“ siger fremtidsforskeren og uddyber: „Man skal kende folk rigtig godt for at give dem noget, der er fundet i genbrug, men samtidig er det også et godt sted at finde en lidt skæv og særlig gave.“

24

Julekugler og ældre julepynt, fra 10 kr. „Julekuglerne bliver helt sikkert det store hit igen i år. Især kugler og juleophæng og lyseholdere fra Georg Jensen er meget populære. Både almindelige kunder og opkøbere jagter de lidt ældre julekugler og ophæng.“ Helge Langborg, frivillig i Danmission Genbrug, Herning


fra genbrug Adventsstjerne, 30 kr. „Adventsstjernen, med elektrisk lys i til at hænge i vinduet er populær år efter år.“

75 kr. „Nostalgiske ting som denne porcelænskande tror jeg bliver et julegavehit. Mange kunder søger lidt ældre ting, som de så mikser med noget mere moderne i deres indretning.“

Fotos: Kirstine Thye Skovhøj

Else Bjørn, frivillig i Danmission Genbrug, Bjerringbro

Porcelænskande,

Dagny Futtrup, frivillig i Danmission Genbrug i Herning

LEGO-helikopter, 275 kr. „LEGO er altid populært, og her er rigtig mange penge at spare. F.eks. koster den her store LEGO-helikopter 1.500 kr. som ny. Vi samler det, så det præsenterer sig overskueligt og indbydende.“ Janne Garder, frivillig i Danmission Genbrug i Herning 25


Fotos: Flemming Bo

jeg gav en Kristus-pind i premieregave Hvilke julegaver vil du købe i genbrug i år? „Egentlig vil jeg opfordre til, at vi slet ikke lægger julegaver under juletræet i år, men i stedet støtter Syrien. Tænk, hvis butikskæderne og stormagasiner som Magasin i stedet for at bruge penge på at trykke deres glitrende julekataloger sendte pengene til Syrien. Vi ved jo godt, hvilke varer de har på hylderne," siger skuespiller Bodil Jørgensen. „De julegaver, jeg giver, køber jeg hen over hele året, for jeg er altid på udkig efter fine gaver, når jeg går i genbrugsbutikker. Derfor har jeg en særlig gave-skuffe, hvor jeg putter ting i, som skal foræres hen ad vejen eller til jul. I år får min søn Dostojevskijs klassiker "Forbrydelse & Straf", som jeg har fundet i en meget fin udgave i genbrug. Min datter Rigmor, som elsker alt, hvad der glimter, får en fin amulet. I det hele taget går Rigmor meget i genbrugstøj – der er så meget smart tøj i genbrugsbutikkerne. Også min guddatter og niece finder alt deres tøj i genbrug, og det gør mig rigtig stolt. Jeg køber også selv det meste af mit tøj i genbrug, senest en fin nederdel fra Danmission Genbrug,

26

og jeg har fået så mange gode kommentarer og folk spørger, hvor jeg har købt den. Så kan jeg bare sige, at der findes kun den ene. Det er endnu en fordel ved at handle genbrug – det er unikke ting. Jeg er også rigtig glad for at forære venner og familie de fine Kristus-pinde, som jeg køber i Danmission. Folk bliver altid så glade og overraskede over, at sådan en lille pind har så tung symbolsk værdi. Senest jeg gav én væk var i premieregave til instruktør Jacob F. Schokking, der har instrueret stykket "Dekalog", som jeg spillede med i.“ Hvorfor køber du julegaver i genbrug? „Vi bliver nødt til at tage klimaforandringerne alvorligt, og et af de steder, hvor vi kan sætte ind, er i forhold til at genbruge. Der er varer og ting nok i verden, så jeg vil hellere være en del af genbrugskredsløbet og lade alle de fine ting, der allerede eksisterer, gå igen. Jeg har fine glasvaser stående i mine stuer, der har stået i andre damers stuer. Nu står de her hos mig og glimter i lyset med buketter i,“ fortæller Bodil Jørgensen.


Fotos: Kirstine Thye Skovhøj

32

frivillige bag ny butik i Osted Leif Høgsvig: „Jeg er blevet frivillig her i butikken, fordi min kone arbejder i genbrug, og så er jeg også blevet interesseret. Jeg har arbejdet med tøj i 32 år, så jeg tror, at jeg har noget at bidrage med. Som frivillig får jeg også mulighed for at lære andre lokale at kende.“

Der var velfortjent ros, glæde og et klingende kasseapparat, da Danmission Genbrug i Osted slog dørene op 29. september. Første åbningsdag i den 1000 kvadratmeter store butik blev en kæmpe succes for butikkens frivillige, der har knoklet for at forvandle den tidligere maskinhandel til en flot Danmission Genbrug. Hele 137 gange klingede kasseapparatet på den første åbningsdag, hvor møbler udgjorde det største salg, skarpt forfulgt af porcelæn, glas, legetøj og lignende. I alt 19.999 kr. kom der i kassen på førstedagen.

Kirsten Juul (omgivet af Lis Andersen og Grace Magnusson): „Der er en rigtig god kemi blandt de frivillige, vi arbejder godt sammen og har det rart og sjovt sammen. Jeg kan rigtig godt lide hele genbrugstanken, og jeg er glad for at støtte en organisation, der har fokus på kristendom og medmenneskelighed. Men det vigtigste for mig, det er fællesskabet i butikken.“

27


fra Danmissions repræsentantskabsmøde 2016

Fotos: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Nyt

Økonomi m.m.: Formandens mundtlige beretning, regnskab, budget og handlingsplaner blev godkendt. Indtægterne nåede næsten 72 mio. kr., hvilket både er højere end året før og end budgetteret.

Bestyrelsen: Tre pladser skulle besættes. Det blev til genvalg for Jørgen Thorø Lauridsen og Lone Primdahl Dolmer, mens Johannes Kühle er nyt bestyrelsesmedlem. Jeg ser Danmission som en uundværlig organisation for vores kirke til fremme af den mission, som Gud har kaldet os til at deltage i til glæde for alle folk. Det formål vil jeg gerne arbejde for," siger 65-årige Johannes Kühle, hvis menighed i gennem en årrække har været udsendende menighed for missionærer til både Tanzania og Cambodja. Johannes Kühle, sognepræst i Abildgård Sogn i Frederikshavn og nyvalgt til Danmissions bestyrelse

28

Vi glæder os over, at vi i årets løb indtægter på 71,9 mio. kr. Det er det næstbedste resultat i Danmissions historie og har gjort det muligt for os at nå længere inden for alle tre arbejdsområder - kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse - end vi havde troet, da vi fremlagde budgettet for jer sidste år. Biskop Peter Fischer-Møller, da han som bestyrelsesformand aflagde den mundtlige beretning på repræsentantskabsmødet. Læs formandens mundtlige beretning og mere fra repræsentantskabsmødet på www.danmission.dk


Manden på mærkerne er Årets Ildsjæl Søren Spangsberg Bro, der blev kåret som Årets Ildsjæl 2016 i Danmission, har hjerte for mission og frimærker. Det var en tydelig rørt, Søren Spangsberg Bro, der modtog hæderen på Danmissions repræsentantskabsmøde i september. „Det er overvældende at modtage titlen som Årets Ildsjæl, for jeg synes, der er så mange, der gør et godt stykke arbejde. I mig selv er jeg jo ingenting. Uden opbakning fra de mange andre frivillige kunne jeg ikke gøre det, jeg gør,“ siger han. I ildsjælens hjemby mødes helt op til 25 frivillige frimærkeklippere en gang om måneden i missionshuset for at klippe for den gode sag. Søren Spangsberg Bro inviterer til morgenmad og sang, og så klippes der, mens snakken går. „Hver eneste gang vi mødes, så fortæller jeg nyt fra Danmissions arbejde. Det betyder meget for de frivillige at høre om det arbejde, de er med til at støtte. Et andet obligatorisk punkt er gymnastik. Det er jo vigtigt, at vi ikke får myoser af alt det klipperi,“ siger Søren Spangsberg Bro med et lunt smil. „Jeg har et overskud at give af, så hvorfor ikke yde en indsats? Det, der driver mig til at være engageret i Danmission, er den store varme, jeg bliver mødt med, når vi besøger folk ude i verden. Jeg har med egne øjne set, hvor lidt der skal til for at gøre en stor forskel. Og for mig er det guld værd at formidle det, jeg har set og oplevet fra Danmissions arbejde.“

109.550 KR.

Søren Span gsberg Bro Danmission

Det eneste rum i Søren Spangsberg Bro og hustruens kælder i boligen i Skjern, der ikke er fyldt med kasser med frimærker, er vaskerummet. Frimærkerne indsamles, klippes sirligt ud og sælges med fortjeneste til fordel for Danmission. Og det er ikke bare i kælderen, at Søren Spangsbjerg Bro lader sin kærlighed til missionsarbejdet fylde. Siden 1981, hvor han var på sin første rejse med Danmission, har han engageret sig på forskellige måder for at samle penge ind til vores arbejde i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark. På sin første rejse til Madagaskar, fik han det, han selv kalder en "langtids-indsprøjtning af ydre mission". „Det er så rørende, når jeg besøger kirken og partnerne ude, for det er som at besøge en familie, man ikke har set endnu, men har så meget til fælles med. F.eks. en fælles tro, der klinger for fuld styrke,“ siger Søren Spangsbjerg Bro, der har været i Cambodja, Indien, Madagaskar og Tanzania for at opleve Danmissions arbejde. Den ihærdige ildsjæl har siden 2008 været ansvarlig for at organisere frimærkeklipperierne, som sidste år indbragte 109. 550 kr. Derudover har han gennem syv år siddet med i Danmissions bestyrelse. Han har været formand for Danmissions distrikt 38, der dækker Skjern Provsti, og siden 2006 har han været frivillig netværkskonsulent i Ribe Stift. I motivationen for at kåre lige nøjagtig Søren Spangsberg Bro som Årets Ildsjæl 2016 fremhævede Danmissions formand, biskop Peter Fischer-Møller, da også hans store engagement: „Med smil og lune - men også vedholdenhed - fortæller Årets Ildsjæl gladeligt om Danmission og får andre med i fællesskabet. Søren Spangsberg Bro har gjort frimærker til en både indbringende og social del af Danmissions arbejde i Danmark“.

29


DANMISSION TIL

Madagaskar

I 2017 fejrer den lutherske kirke på Madagaskar 150 års jubilæum. Danmission arrangerer i samarbejde med Unitas en rejse til jubilæumsfejringen. Rejseleder er tidl. missionær i Madagaskar Lars Mandrup. Hvis du vil vide mere om rejsen, så se på Danmission hjemmeside: www.danmission.dk/rejs. Du kan også kontakte Birgitte N. Warming, teamleder for netværk, på 41 999 315.

Programmet er endnu ikke på plads i detaljer, men rejsen går til den nordlige del af landet, hvor danske missionærer fortrinsvist har arbejdet. Vi besøger bl.a. den smukke havneby Antsiranana, hvor kirken sammen med Danmission driver en døveskole. Derfra videre til naturparken i Joffreville og til Sambava, hvor kirken har en bibelskole, og hvor der dyrkes vanilje. Herefter tilbage til

hovedstaden Antananarivo og Antsirabe, hvor vi slutteligt deltager to dage i den store jubilæumsfejring i Betafo, hvor den første lutherske gudstjeneste i Madagaskar blev holdt i 1887.

FØLG MED I BLOG OG VENNEBREVE Har du ikke selv mulighed for at rejse ud og opleve Danmissions arbejde, så kan du følge med på hjemmesiden, hvor de udsendte - både dem som er ude en kortere periode eller i mange år - skriver blog. Du kan få tilsendt vennebreve – kontakt 3962 9911. „Vi har valgt at rejse ud for at få mere tid sammen som familie, få et hav af oplevelser, og få muligheden for at sætte vores lillebitte aftryk til at verden, kan ligne den verden, som Gud oprindeligt har skabt den.“ Sådan skriver Sara og Jesper Hansen fra Viborg, der sammen med deres børn Gustav og Johanne er rejst til Zanzibar som volontører. Læs deres og andre udsendtes blog på www.blog.danmission.dk

quiz svar: 1) Santa Lucia 2) Natten før Luciadag 3) Safran giver den gule farve 4) En frier sladrede til romerne om, at Lucia var kristen 30

Foto: Charlotte Dyhr

TAG MEd


årsmøder i danmission 2017 Kom til årsmøder i stiftet eller genbrugsrådet. Hør nyt om Danmission og vær med til at vælge repræsentanter til repræsentantskabsmødet 2017.

Stiftsårsmøder Aalborg 25. marts Vodskov kirke Viborg 18.marts Nørre Nissum Efterskole Aarhus 18.marts Brabrand kirke og sognegård Ribe 1. april Treenighedskirken, Esbjerg Haderslev 25.marts Bredstrup kirke Fyn 26. marts Rolfsted kirke

Roskilde 26.marts Haslev Kirke og Kirkehus Helsingør *

Ses vi?

danmission IKON 4. marts Aarhus

København * Lolland/Falster 19. marts Sakskøbing Kirke

Genbrugsrådsårsmøder

Danmission Unge 4. marts Aarhus

Nord 3.april Brabrand kirke og sognegård Syd * Øst 6.april Sct. Bendts kirke, Ringsted

* dato og detaljer følger, se www. danmission.dk/kalender eller forhør dig hos Birgitte N. Warming, teamleder for netværk, på 41 999 315

Bed for Danmissions arbejde Hver måned skriver Danmissions udsendte sammen et forbønsbrev. Her fortæller de om dagligdagen dér, hvor de er. Vi hører om de gode oplevelser og om bekymringerne, om de små ting og om de store. Forbønsbrevet kan findes på Danmissions hjemmeside her:www.blog.danmission.dk/bed. Men man kan også få det tilsendt pr. mail eller pr. brev ved at kontakte Danmission på 3962 9911

31


Gør verdens børn til

Fremtidsbørn giro

 600-0398

600-0398


Danmission Magasin nr. 3 december 2016