TEMA FREDNINGER
DANSKERNE VIL FREDE MERE NATUR Står det til danskerne, så er der stadig brug for nye fredninger af den danske natur. Det viser en meningsmåling gennemført af Kantar Gallup for
Danmarks Naturfredningsforening. 8 ud af 10 er enige eller overvejende enige i, at der fortsat er behov for at frede områder i Danmark. Næsten lige så mange
mener, at det har været til gavn for Danmark, at områder er blevet fredet. Det udsagn svarer 75 procent af danskerne, at de er enige eller overvejende enige i.
noget svineri, at man går ind og laver en fredning, og den fredning betyder, at alle kan komme rendende på grunden. Det synes jeg ikke er rimeligt over for den private grundejer, der har haft grunden i mange år og passet godt på den.” Kan der ikke være samfundsinteresser, som betyder, at man tilsidesætter den private ejendomsret? “Jeg kan ikke se, hvilke nationale interesser det skulle være. Jeg er med på, at nogle naturfolk og biologer synes det kunne være rigtigt fedt, men det er for mig ikke en national interesse. Så jeg ved ikke, hvad offentlighedens interesse skul... jeg ser le være. Hvis det er så vigtigt, fredninger så må staten opkøbe jorden,” som et vigtigt siger Pia Adelsten. redskab til Mette Abildgaard ser ligeleat sikre, des en bekymring i forhold til at naturen den private ejendomsret, men også har her vægter også den nationale plads i årene interesse. fremover ... “Den private ejendomsret er et fundamentalt princip, som vi METTE ABILDGAARD kun skal knægte, når der er rigtig god grund til det, og så skal MILJØORDFØRER DE KONSERVATIVE vi sikre os, at når det gøres, så bliver man kompenseret, og det gør man jo med fredningerne. Der efterlader vi ikke nogen uden levebrød ved at stjæle deres jord. De bliver kompenseret. Så det er altid en afvejning mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. Men årsagen til, at jeg er konservativ og ikke liberal, det er netop forståelsen af, at nogle gange så er samfundshensynet vigtigere, og det mener jeg også, det er i nogle af de her fredningssager,” siger Mette Abildgaard, NATUR & MILJØ
12
Hvor enig eller uenig er du i, at der fortsat er behov for at frede områder i Danmark?
der ikke lægger skjul på, at der også vil være sager, der møder modstand. “For mig er det ikke realistisk, at der vil være fredningssager uden lokal debat og uden modstand. Det er meget naturligt. Jeg ved, at mange af de fredningssager, hvor der har været stor modstand og lokal debat, så skal man bare fem år ud i fremtiden, så er holdningen en anden. Så er folk ret glade for, at området er blevet fredet. Der er ikke nogle huse, der falder i værdi af at lægge op af et fredet naturområde, hvor man har mulighed for at gå en tur,” siger Mette Abildgaard. DN MISBRUGER MAGTEN. Står det til Pia Adelsten, så skal man ikke gå videre med en fredningssag, når der er modstand fra ejerne eller kommunen. Hun mener, at DN misbruger sin magt ved at rejse sager, hvor der er konflikt om fredningen. “Det synes jeg ikke er rimeligt. Mange grundejere er ikke inde i de regler. Og derfor mener jeg, at DN misbruger deres magt. Det er først, når selve sagen går i gang, at grundejeren bliver opmærksom på, at der en fredningssag. Det kan betyde, at en privat grundejer er nødt til at hyre en advokat, og så må man håbe, at en privat grundejer har penge til det. DN er jo en stor organisation med 130.000 medlemmer, der poster penge ind i medarbejdere, der kan koncentrere sig om at have en viden, som intet almindeligt menneske kan. Og almindelige mennesker kan ikke bare få nogle, der har lige så stor viden til at hjælpe dem. Det er problematisk,” siger Pia Adelsten, der efter sin oprindelige udmelding fik støtte fra både Venstre og Liberal Alliance til opgøret med Danmarks Naturfredningsforenings rejsningsret. Begge partier var ude med udtalelser om, at DN har misbrugt organisationens magt. Den holdning deler Mette Abildgaard ikke. Men debatten er vigtig, mener hun. ”Grundlæggende så synes vi konservative, at DN de stadig skal have muligheden for at rejse fredningssager, så længe man gør det med om02 : 2018