Natur & Miljø juni 2018

NATURFREDNING UNDER POLITISK PRES

s.10

Anders Morgenthaler “Hvis vi ikke forandrer vores måde at leve på, så klimaet og jorden kan bære det, så er det ligegyldigt, hvad du ellers går op i”.

DA N M A R K S N AT U R FR ED N I N G S FO R EN I N G

juni

2018

2

KEB GAITER TROUSERS LONG / REGULAR, STØRRELSER L: 44-60 / R: 42-60

Trekkingbukser

PERFEKTIONERET

vi har snart fremstillet bukser i 50 år, og selvom de er lavet til mange forskellige friluftsaktiviteter, så har de alle en ting tilfælles: De er lavet til at holde. De er også fremstillet af bæredygtige materialer i tidløst

design, udviklet over hvad der svarer til et helt liv i naturen. Vi tror på, at et perfekt par bukser gør dig tilfreds. Ligeså tilfreds som den næste naturelsker, du giver dem videre til vil blive.

www.fjallraven.dk

S TEEN BRO G A ARD & TH O M A S BJERRE L AR S EN

LEDER

SAMARBEJDE FOR GRØN OMSTILLING DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ER Danmarks største

grønne organisation. Vi samarbejder bredt med erhvervslivet om sommerfugle, økologi eller mod sprøjtegifte, der dræber bier. 72 kommuner samarbejder med os som klimakommuner. Vi tager hvert år hundredtusindvis af danskere med ud i naturen – hvad enten det er for at rydde op i den eller for at nyde den. I hver eneste kommune arrangerer vores frivillige årligt tusindvis af ture ud i naturen for at se fugle, plukke svampe eller se på fredninger.

Vi skal samarbejde med alle dem, der vil samarbejde.

Politiske partier, landbrugets organisationer, erhvervslivet – alle, der reelt vil og kan skabe den nødvendige ændring for naturen og den grønne omstilling.

DET KAN VI VÆRE STOLTE AF. Jeg er nyvalgt præsident, og jeg

vil omsætte den tyngde og troværdighed, vi har, til også at få skabt konkrete resultater for naturen. Vi skal have politikerne til at beskytte vores grundvand bedre, vi skal have spætten og skovmåren tilbage i skovene, og vi skal have skabt den plads og sammenhæng, naturen i dag så eftertrykkeligt mangler.

Efter mange års massivt pres blæser der nu nye og grønne vinde på Christiansborg. Det er det momentum, vi skal gribe, finde de fælles politiske fodslag og omsætte dem til konkrete indsatser for vores natur, miljø og klima. Vi skal samarbejde med alle dem, der vil samarbejde. Politiske partier, landbrugets organisationer, erhvervslivet – alle, der reelt vil og kan skabe den nødvendige ændring for naturen og den grønne omstilling.

En af de mest velkendte og mest gennemprøvede indsatser for naturen er fredninger. Vi har gennem årene været med til at foreslå rigtig mange af Danmarks allerfineste naturfredninger. Det er nærmest karakteristisk for fredninger, at de ofte skaber uro i starten, men at ingen vil undvære dem, når de først er der.

NATUR & MILJØ

SÅDAN VAR DET MED SKAGENS GREN, med Møns Klint og med

Agger Tange og de fleste af de øvrige omkring 2.000 naturfredninger, vi har.

Heldigvis bakker danskerne bredt op bag fredningerne.

Ja – faktisk mener otte ud af ti danskere, at der fortsat er behov for at frede natur i Danmark, viser en ny Gallup undersøgelse. I Danmarks Naturfredningsforening tager vi fortsat gerne ansvaret på os for gennem lydhørhed og tæt dialog med lodsejere fortsat at sikre nationale naturskatte for eftertiden. Du kan læse mere om fredninger her i bladet. God fornøjelse.

MARIA REUMERT GJERDING PRÆSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

3

02 : 2018

INDHOLD & KOLOFON

24

18 28 40

NATURPORTRÆT ADMIRALEN

Mød admiralen, hvis orangerøde striber pryder dem som ordensbånd, der vækker beundring og indgyder respekt sommeren igennem.

NATUR & MILJØ

INTERVIEW MED PROVOKATØR

KAFFETEST I NATUREN

BÆVERKONFLIKT

Anders Morgenthaler har skarpe holdninger til sin samtid, til klimaet og til os.

Læs hvilken brygningsmetode, der giver den bedste kaffeoplevelse.

Nogen vil have bæveren udryddet. Andre vil have konflikten udryddet.

4

01 2 : 2016 8

INDHOLD & KOLOFON

INDHOLD

Samarbejde for grøn omstilling.

0 06 // NY PR ÆSIDENT Maria Reumert Gjerding.

0 0 8 // NYHEDER Nyt om natur og miljø.

O10 // TEMA Naturfredninger.

O31 // MURSEJLER Varsel om sommer.

O3 4 // ÅRSTIDENS FOTO Send os dit bedste foto.

O36 // MENNESKER OG NATUR Styrket af natur.

REDAKTØR NATUR & MILJØ Sablerne rasler. DNs ret til at rejse naturfredninger er under pres. Visse borgerlige partisoldater mener ikke, foreningen skal kunne rejse naturfredninger, som foreningen har gjort det i mere end 80 år.

Men danskerne er glade for naturfredninger. Mere end syv ud af 10 mener, det har været gavnligt for Danmark, at DN har kunne rejse fredningssager. To ud af 10 er usikre, og kun én ud af 10 mener ikke, det har været gavnligt. Det viser en dugfrisk meningsmåling. NATUR & MILJØ har spurgt to borgerlige politikere om deres syn på sagen.

Læs vores tema om foreningens rejsningsret. Og apropos foreningen, så er der valgt en ny præsident, som skal stå i spidsen for fremtidens naturkamp. Maria Reumert Gjerding fortæller i vores miniportræt om sine planer for foreningen. Husk at komme ud i den rigtige natur. Inspiration finder du i bagerst i bladet. God fornøjelse …

Nyt fra DN. S.44

O50 // MAD Spis naturen.

BØRN OG NATUR Sådan bygger I en hule i naturen.

O52 // BØGER Nye bøger om natur og miljø.

O54 // KRYDS&T VÆRS Send din løsning ind og vind.

O56 // TURE Kom ud i naturen med din forening.

O63 // BUTIK & FORDELE Udnyt din medlemsrabat og støt DN. NATUR & MILJØ

5

02 : 2018

FASTE DEADLINES FOR INDBERETNING AF TURE Nr. 1 udkommer 1. mar.

Indberetningsfrist 15. jan.

Nr. 2 udkommer 1. jun.

Indberetningsfrist 15. apr.

Nr. 3 udkommer 1. sep.

Indberetningsfrist 15. jul.

Nr. 4 udkommer 15. nov.

Indberetningsfrist 1. okt.

K

MILJØMÆ

5041-0520 TRYKSAG

G NIN RK

O 4 8 // DN-NOTER

ANSVARSHAVENDE Søren Bojer Nielsen REDAKTØR Kristian Ørsted Pedersen kop@dn.dk DESIGN Morten Gorm ANNONCESALG DG Media, tlf.: +45 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk OPLAG 125.566 ifølge senest kontrollerede oplag ISSN 0107-1653 TRYK Stibo Printing Solutions LÆSERTAL 274.000 Kilde Index Danmark/Gallup FORSIDE Territorium UDGIVER Danmarks Naturfredningsforening PRÆSIDENT Maria Reumert Gjerding Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00 + dn@dn.dk KONTO Danske Bank 4183 + 4180222391 MOBILEPAY DN bidrag +45 31 19 32 25 Varekøb/kontingent +45 31 19 32 00 KONTINGENT Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister og unge.

Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk

KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN

NORD IS

0 03 // LEDER

NATUR &MIL JØ

NY PR ÆSIDENT I DANM AR KS NATURFREDNINGSFORENING

NATURENS NYE FØRSTEDAME VIL SIKRE MAKSIMAL INDFLYDELSE

et træ i Utterslev Mose i udkanten af København sidder en pige og spekulerer.

Hun tænker over verdens uretfærdigheder, og hvilket legetøj hun bedst kan undvære. Dagen efter holder den 8-årige loppemarked og giver alle pengene til Red Regnskoven.

Maria Reumert Gjerding har fået den grønne dagsorden ind med modermælken, og hele sit liv har hun arbejdet for en rigere natur og et renere miljø. Først i cleantech-virksomheden Biosa, så som miljøpolitisk rådgiver i Enhedslisten og senere som partiets ordfører

I

Danmarks Naturfredningsforening skal være landets stærkeste grønne organisation. Den nyvalgte præsident Maria Reumert Gjerding vil samarbejde med alle og skabe begejstring for naturen for at nå dertil.

NATUR & MILJØ

6

02 : 2018

for miljø, klima, landbrug og grøn omstilling.

Men i april skiftede hun Folketinget ud med Danmarks Naturfredningsforening. Maria Reumert Gjerding blev valgt til præsident i landets største grønne organisation med 72 procent af stemmerne.

Hun vil bruge opbakningen til at skabe maksimal indflydelse til gavn for naturen.

DANMARKS STÆRKESTE GRØNNE ORGANISATION. I et mødelokale i København står en kvinde og taler. Hun knuger sine papirer, mens hun fortæller, at Danmarks

MICH A EL O H M S EN TERRITORIU M

mange. Og når vi står sammen, skaber det reelle resultater: tusindvis af giftfrie haver, frie kyster, mere økologi, EU-forbud mod bidræbergift og mere urørt skov. Men der er stadig meget at kæmpe for,” siger Maria Reumert Gjerding.

Hun vil engagere danskerne i den grønne omstilling og få flere børn og unge til at bruge naturen.

“Lige nu er der en spirende grøn bevidsthed, som vi kan gribe med begejstring.

Det er vigtigt, hvis vi vil løse kriserne. Følelsen af at gøre en forskel kan virkelig rykke noget. Så hvis nogen vil gøre noget godt for klimaet, arbejde med deleøkonomi eller grønne fællesskaber, så skal de kunne gøre det sammen med os,” siger hun og understreger: “Vi skal mobilisere på den kærlighed, der er til naturen.”

NATUREN ER ET FRIRUM. I en

Nat u r f redn i ngsforen i ng skal være landets stærkeste grønne organisation. Det er Maria Reumert Gjerdings første hovedbestyrelsesmøde som præsident. I dag skal hun fremlægge sin vision for den gamle forening.

Hun vil have fokus på natur og biodiversitet, økologi, klima og cirkulær økonomi.

Og hun vil sikre indflydelse ved udelukkende at sætte ind dér, hvor der er en fælles forståelse af, at der er et problem. Maria Reumert Gjerding vil være en seriøs samarbejdspartner. For alle der vil.

“Vores tone og stil er respektfuld, uanset hvor

have ved Utterslev Mose står en mor og sår bivenlige blomster med sine sønner.

Dørene er åbne hele sommerhalvåret, så haven bliver en naturlig forlængelse af familiens rækkehus.

Maria Reumert Gjerding har boet ved mosen, siden hun var 3 år og altid brugt den til at koble fra. Hun nyder at følge fuglenes liv og har nærmest et personligt forhold til træerne.

“Det er i naturen, jeg henter energi,” siger hun.

Naturen er et frirum, hvor hun kan smide blazeren og tage joggingtøjet på. Hun går og løber ture for at samle tankerne i særligt stressede perioder.

“I naturen handler det ikke om at opnå noget. Du skal bare være der.”

uenige vi er. Vi er knivskarpe i vores kritik af politikken, men vi hænger aldrig nogen ud personligt. Det er legitimt at have forskellige interesser, men vi kæmper om sandheden og troværdigheden for at få borgerne over på vores side,” siger hun og breder armene ud som for at byde velkommen.

Men hænderne er stadig løst knyttede.

BEGEJSTRING

SKABER

ENGA-

GEMENT. I hele Danmark er

130.000 medlemmer, 1.300 frivillige og 65 medarbejdere klar til at bakke op om visionen.

“Vi er stærke, fordi vi er NATUR & MILJØ

7

02 : 2018

MARIA REUMERT GJERDING Lige nu er der en spirende grøn bevidsthed, som vi kan gribe med begejstring.

FØDT d. 3. august 1978 (39 år). Opvokset ved Utterslev mose i København NV med tre yngre søskende. Er gift med Christoffer og har to drenge – Tristan på 11 år og Julius på 8 år. De bor i Gladsaxe.

ARBEJDE OG TILLIDSPOSTER Folketingsmedlem for Enhedslisten.

Miljøordfører, klimaordfører, landbrugsordfører, grøn omstilling-ordfører, dyrevelfærdsordfører, familieordfører og demokratiordfører (2015 – nu). Forbrugervalgt bestyrelsesmedlem i elnetselskabet Radius (tidligere DONG) (2013 – nu). Miljø-, klima-, og landbrugspolitisk rådgiver for Enhedslistens folketingsgruppe (2008 – 2015). Administrationschef, Biosa Danmark (2007 – 2008).

Projektleder, Biosa Danmark (2005 – 2008) UDDANNELSE Cand.scient. i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier, RUC, fra 1999 til 2006. Grundskole og overskole, Vidar Skolen, fra 1985 til 1997.

NYT OG NOTER

NATUR & MILJØ FINDES SOM APP

NYHEDER

ET HAV FULDT AF LIV Det danske havmiljø lider ligesom verdenshavene under overfiskeri, forurening og klimaforandringer, som truer havets økosystem og biodiversitet. Kun få arter fiskes inden for sikre biologiske grænser, og fiskeri med bundtrawl er et af de største problemer for det danske havmiljø.

Derfor lyder én blandt 39 anbefalinger til regering

Har du en tablet som en iPad, kan du læse ikke bare det seneste, men også tidligere udgaver af dit Natur & Miljø.

og folketing fra Danmarks Naturfredningsforening at forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber både inden for en sømil fra land, på hård havbund, i de beskyttede Natura-2000 områder og i ålegræssets vækstområder, samt hvor der er dokumenteret sjældne arter. Læs mere om DNs havpolitik på dn.dk/politikker

DANSKERNE VIL HAVE MERE FREDET NATUR Tre ud af fire danskere mener, at naturfredning har været gavnligt for Danmark ifølge en spritny Gallupundersøgelse. Og samme undersøgelse viser, at tager man ti tilfældige voksne danskere, så vil flere end otte af dem bakke op om, at vi også i fremtiden skal frede naturområder. Læs mere i vores tema om naturfredning.

MIA. KR.

12

HØJSKOLE I NATUREN

11

LIVSSTILSHOJSKOLEN.DK

10

Sommerkurser

9 8

Mindful vandreuge 8. juli til 14. juli Daglige vandringer i den kraftfulde vestjyske natur samt yoga og stressdæmpende velvære.

7 6 4 2 1 0 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003

Mountainbike 22. juli til 28. juli Oplev Klosterheden på mountainbike og lær om at bruge biken til afstressning og sjov motion. Alle kan være med.

Balance i livet

Vandreuge 8. juli til 14. juli En uge med fokus på kunst, kultur og natur. Vandringer i den unikke natur og besøg hos lokale kunstnere.

3

DANSKERNE KØBER MERE ØKOLOGI

Se flere kurser på vores hjemmeside.

ØKO-SALGET STEG med ned næsten 31 pro-

7620 Lemvig / Tlf.: 97 88 83 00 info@livsstilshojskolen.dk livsstilshojskolen.dk

LIVSSTILS

HØJSKOLEN

NATUR & MILJØ

8

cent fra 2016 til 2017. Dermed udgør økologi mere end 13 procent af det samlede fødevaresalg – og det er verdensrekord.

02 : 2018

KILDE Danmarks Statistik, KANTAR Gallup for Danmarks Naturfredningsforening

5

NYT OG NOTER

SKIDT OG SKRALD I LANGE BANER!!

5 DET MÅ VÆRE FRA SVINESTIEN ... ØHH... SVINETIDEN CA. 2018

A R K ÆOL OGI SK UDG R AV NIN G Å R 205 0

SÅ MEGET BLEV DER SAMLET PÅ AFFALDSINDSAMLINGEN

Ud af de 102.000 indsamlede dåser fra affaldsindsamlingen i 2018 stammer 77.000 fra grænsehandlen.

selvfølgelig, det er udtryk for, at vi i Danmark er blevet lidt bedre til at passe på naturen,” siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening

NATUR & MILJØ

Dåser ligger i op til 500 ÅR I NATUREN , hvis ikke de bliver samlet op.

DNs affaldsindsamling har de sidste 10 år FJERNET 1,5 MILLION DÅSER I NATUREN .

90 % af dåserne var uden pant.

I år var 200.000 danskere ude i naturen for at indsamle det affald, som andre har smidt.

Der blev fjernet 173 ton affald og 102.000 dåser i naturen på landsplan. ”VI FINDER STADIG ALT FOR MEGET

DÅSER I NATUREN

Vores retursystem sikrer, at 9 UD AF 10 dåser med pant kommer retur.

Illustration: Ole Juul Hansen

affald og alt for mange dåser.

Men det er et skridt i den rigtige retning, at vi har fundet færre dåser end sidste år – særligt med tanke på, at vi har været mange flere afsted. Jeg håber

NYTTIGE

9

02 : 2018

Der blev der fundet flest dåser i Aabenraa kommune – nemlig 10.492 .

TEMA FREDNINGER

“For os er det utrolig vigtigt netop at have kommuner med, når vi rejser en fredningssag.

Vi har ikke lyst til at stå alene i en fredningssag.

Blandt andet fordi det jo er kommunen, der skal forvalte fredningen og pleje naturen,” siger Birgitte Bang Ingrisch.

SKAL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING KUNNE REJSE FREDNINGSSAGER? Det er en del af det danske demokrati, siger den ene. Nej, det er udemokratisk, mener den anden. I 80 år har Danmarks Naturfredningsforening haft ret til at rejse fredningssager, men nu stiller nogle spørgsmål ved, om den ret skal fortsætte. Natur & Miljø sætter spot på debatten. Mød to af hovedpersonerne i debatten.

”Jeg synes, at man skulle demokratisere fredningen, så det ikke kun er Danmarks Naturfredningsforening, men reelt set alle, der kan rejse en fredningssag, hvis de mener, det er så vigtigt. Men det skal altid være sammen med grundejerne eller kommunen. Så slipper vi for, at det er én privat organisation, der har den ret, for det synes jeg ikke er rimeligt,” siger Pia Adelsten, der er klar til at sætte handling bag kritikken.

Efter sommerferien vil hun stille et forslag i Folketinget om at fratage Danmarks Naturfredningsforenings den ret til at rejse fredningssager, som foreningen har haft i mere end 80 år. Støtte til det forslag skal hun dog ikke forvente fra den konservative miljøordfører Mette Abildgaard, der hellere så et større engagement i naturen hos den danske højrefløj i netop beskyttelsen af den danske natur. ”Jeg savner, at man ser naturkampen som noget principielt på den danske højrefløj. Ikke bare fordi nu nærmer vi os et valg, men fordi det er en grundlæggende dansk værdi.

Og er der noget, højrefløjspolitikere er enige om helt generelt, så er det den danske værdikamp. Kampen for det

er er mange dråber i bægeret. Men en af de helt tunge faldt fornylig, da fredningsnævnet fredede Dania Kridtgrav i Mariager efter, at Danmarks Naturfredningsforening rejste en fredningssag på trods af modstand fra både jordejerne og kommunen. Pia Adelsten, miljøordfører for Dansk Folkeparti og selv bosat i Mariager er gået til kamp mod den ret til at rejse fredningssager, som Danmarks Naturfredningsforening fik i 1937.

D

NATUR & MILJØ

10

02 : 2018

TEMA FREDNINGER

NIEL S S VA N BORG NIEL S ÅG E S KOV BO

SÅDAN FORLØBER EN FREDNINGSSAG Det er Miljø- og fødevareministeren ved Miljøstyrelsen, Kommunalbestyrelser og Danmarks Naturfredningsforening, der kan rejse en fredningsag. De udarbejder enten alene

se. Her har parterne mulighed for at fremkomme med deres synspunkter. Fredningsnævnet træffer afgørelse om fredning og erstatning samt godtgørelser for udgifter til sagkyndig bistand.

eller i fællesskab et fredningsforslag, der sendes til fredningsnævnet, som offentliggør forslaget og underretter ejerne og andre parter. Der holdes et offentligt møde og en besigtigel-

at tale dansk i Sønderjylland og modstandskampen under 2.

Verdenskrig. Kan det ikke være vigtigt at frede et sådant område?

“Men historien bliver ikke bevaret, fordi man laver en fredning. Historien bliver bevaret, fordi man genfortæller den. Det, synes jeg, er en forskel. Hvis vi skal frede alle områder, fordi der er sket et eller andet for 500 år siden, så er der stort set ikke noget tilbage. Det skal være noget helt specielt,” siger Pia Adelsten.

danske sprog, og at danske værdier bliver videregivet til de kommende generationer. Der mangler jeg, at den danske natur bliver regnet som en dansk værdi på linje med dansk madkultur, dansk sprog eller danske juletraditioner. Naturen er noget ret definerende for Danmark, og det er den anerkendelse, jeg mangler. Det lyder sådan lidt ”Morten Korch-agtigt” , men den grundlæggende fædrelandskærlighed til naturen synes jeg bestemt også en højrefløj bør have.”

Er der nogle partier, du særligt sigter til med denne kritik?

“Jeg ville ikke pege partier ud. Men der er ikke mange, der vil påstå, at miljøpolitik er topprioritet i Dansk Folkeparti, som jo ellers kæmper for danske værdier og kultur. Det har altid undret mig, at naturen ikke står højere på deres politiske dagsorden,” siger Mette Abildgaaard, der netop ser fredninger som hjørnestenen i beskyttelsen af den danske natur.

“Fredning er gaver, som vi giver på tværs af generationer. Når vi har fredede arealer i dag, som vi sætter så meget pris på og aldrig kunne forestille os ikke skulle være fredet, så er det jo fordi, der er generationer før os, der har vist rettidig omhu og som har fået de her fredninger igennem. Så jeg ser fredninger som et vigtigt redskab til at sikre, at naturen også har plads i årene fremover, og at vi får sikret, at der er arealer i Danmark, hvor naturen er det vigtigste uden alle mulige andre hensyn,” siger Mette Abildgaard.

Hvornår er det så rigtigt at frede et sted i Danmark?

“Det er det, hvis staten mener, at et sted er så vigtigt i forhold til befolkningen og eftertiden, at man vil gøre det.

Men så skal det være staten, der opkøber jorden.”

Hvilke steder kunne det være?

“Det ved jeg ikke. Møns Klint måske. Jeg ved faktisk ikke, hvad det skulle være. Rosenborg Slot måske.”

Hvor Pia Adelsten ikke ser det store behov for mere fredning, har Mette Abildgaard en klar holdning til spørgsmålet om mere natur i Danmark.

“Vi skal have mere natur i Danmark, og den natur, vi har, skal være i bedre stand. Naturen har brug for langsigtet planlægning. Der er landbrugsarealer, der skal tages ud af drift. Vi har to tredjedele af Danmarks areal, der er opdyrket. Det er ikke alle af de hektar, der er egnet til det.

Der skal laves en jordreform, hvor vi får taget noget af den skrøbelige jord ud. Det tror jeg også, at landmændene er interesseret i. Og så skal vi blive bedre til at skabe mere sammenhængende natur. Det er en af de største trusler mod den danske natur, at den er for fragmenteret og opdelt,” siger Mette Abildgaard.

DET SKAL VÆRE NOGET HELT SPECIELT. Men naturen hører ikke hjemme i værdidebatten, mener Pia Adelsten. Hun mener ikke, at man kan pege på områder, som repræsenterer noget særligt dansk.

“Der kan være områder, hvor der er noget exceptionelt, hvor det giver mening at sige, at det er noget, der er værd at bevare for eftertiden. Men det er ikke sådan, at jeg synes, at noget er specielt dansk og skal bevares. Jeg kan se forskel fra Sjælland til Jylland. Så der er landskabelige forskelle.

Men jeg ved ikke, hvilken natur der skulle være specielt dansk."

DEN PRIVATE EJENDOMSRET KNÆGTET. En af de mærkesager, der

særligt har fået Pia Adelsten til at gå til kamp mod Danmarks Naturfredningsforenings rejsningsret, er den private ejendomsret, som hun mener altid skal stå over naturhensynet. Den aktuelle sag med Dania Kridtgrav, mener hun, er endnu et eksempel, hvor et område bliver fredet uden ejerens medvirken.

“Når det er private folk, der ejer det, så synes jeg, at det er

Hvad med Skamlingsbanken ved Kolding, hvortil der er knyttet mange historiske begivenheder, som for eksempel kampen for NATUR & MILJØ

Miljø- og Fødevareklagenævnet træffer afgørelse, hvis der bliver klaget. Miljø- og Fødevareklagenævnet holder offentligt møde og besigtigelse og træffer endelig afgørelse.

11

02 : 2018

TEMA FREDNINGER

DANSKERNE VIL FREDE MERE NATUR Står det til danskerne, så er der stadig brug for nye fredninger af den danske natur. Det viser en meningsmåling gennemført af Kantar Gallup for

Danmarks Naturfredningsforening. 8 ud af 10 er enige eller overvejende enige i, at der fortsat er behov for at frede områder i Danmark.

Næsten lige så mange

mener, at det har været til gavn for Danmark, at områder er blevet fredet. Det udsagn svarer 75 procent af danskerne, at de er enige eller overvejende enige i.

noget svineri, at man går ind og laver en fredning, og den fredning betyder, at alle kan komme rendende på grunden. Det synes jeg ikke er rimeligt over for den private grundejer, der har haft grunden i mange år og passet godt på den.”

Kan der ikke være samfundsinteresser, som betyder, at man tilsidesætter den private ejendomsret?

“Jeg kan ikke se, hvilke nationale interesser det skulle være. Jeg er med på, at nogle naturfolk og biologer synes det kunne være rigtigt fedt, men det er for mig ikke en national interesse. Så jeg ved ikke, hvad offentlighedens interesse skul... jeg ser le være. Hvis det er så vigtigt, fredninger så må staten opkøbe jorden,” som et vigtigt siger Pia Adelsten. redskab til Mette Abildgaard ser ligeleat sikre, des en bekymring i forhold til at naturen den private ejendomsret, men også har her vægter også den nationale plads i årene interesse. fremover ...

“Den private ejendomsret er et fundamentalt princip, som vi METTE ABILDGAARD kun skal knægte, når der er rigtig god grund til det, og så skal MILJØORDFØRER DE KONSERVATIVE vi sikre os, at når det gøres, så bliver man kompenseret, og det gør man jo med fredningerne.

Der efterlader vi ikke nogen uden levebrød ved at stjæle deres jord. De bliver kompenseret. Så det er altid en afvejning mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. Men årsagen til, at jeg er konservativ og ikke liberal, det er netop forståelsen af, at nogle gange så er samfundshensynet vigtigere, og det mener jeg også, det er i nogle af de her fredningssager,” siger Mette Abildgaard, NATUR & MILJØ

12

Hvor enig eller uenig er du i, at der fortsat er behov for at frede områder i Danmark?

der ikke lægger skjul på, at der også vil være sager, der møder modstand.

“For mig er det ikke realistisk, at der vil være fredningssager uden lokal debat og uden modstand. Det er meget naturligt. Jeg ved, at mange af de fredningssager, hvor der har været stor modstand og lokal debat, så skal man bare fem år ud i fremtiden, så er holdningen en anden. Så er folk ret glade for, at området er blevet fredet. Der er ikke nogle huse, der falder i værdi af at lægge op af et fredet naturområde, hvor man har mulighed for at gå en tur,” siger Mette Abildgaard.

DN MISBRUGER MAGTEN. Står det til Pia Adelsten, så skal man ikke gå videre med en fredningssag, når der er modstand fra ejerne eller kommunen. Hun mener, at DN misbruger sin magt ved at rejse sager, hvor der er konflikt om fredningen.

“Det synes jeg ikke er rimeligt. Mange grundejere er ikke inde i de regler. Og derfor mener jeg, at DN misbruger deres magt. Det er først, når selve sagen går i gang, at grundejeren bliver opmærksom på, at der en fredningssag. Det kan betyde, at en privat grundejer er nødt til at hyre en advokat, og så må man håbe, at en privat grundejer har penge til det. DN er jo en stor organisation med 130.000 medlemmer, der poster penge ind i medarbejdere, der kan koncentrere sig om at have en viden, som intet almindeligt menneske kan. Og almindelige mennesker kan ikke bare få nogle, der har lige så stor viden til at hjælpe dem. Det er problematisk,” siger Pia Adelsten, der efter sin oprindelige udmelding fik støtte fra både Venstre og Liberal Alliance til opgøret med Danmarks Naturfredningsforenings rejsningsret. Begge partier var ude med udtalelser om, at DN har misbrugt organisationens magt.

Den holdning deler Mette Abildgaard ikke. Men debatten er vigtig, mener hun. ”Grundlæggende så synes vi konservative, at DN de stadig skal have muligheden for at rejse fredningssager, så længe man gør det med om02 : 2018

TEMA FREDNINGER

HVAD SIGER METTE ABILDGAARDS KONSERVATIVE VÆLGERE?

HVAD SIGER PIA ADELSTENS VÆLGERE FRA DANSK FOLKEPARTI?

OVERVEJENDE UENIG: 14%

OVERVEJENDE UENIG: 7%

UENIG: 2%

UENIG: 2%

ENIG ELLER OVERVEJENDE ENIG: 78%

ENIG ELLER OVERVEJENDE ENIG: 84%

tanke og med respekt for, hvad det er, man sætter i gang, når man rejser en fredningssag. Selvom det er et fredningsnævn, der i sidste ende afgør, om der skal være en fredning eller ej, så er det jo rigtigt, at bare det at rejse en fredningssag sætter en proces i gang, hvor du ikke må lave forandringer på jorden af stor betydning, og hvor der bliver en restriktion i forhold til brugen. Derfor skal det selvfølgelig bruges med omtanke. Men jeg har bare ikke set bevis på, at det ikke sker i dag. Jeg har ikke set bevis på, at man hovedløst rejser 117 fredninger på én gang, som viser sig ikke at holde i fredningsnævnet. Så jeg vælger at følge udviklingen og holder øje med, hvordan man anvender fredningsretten,” siger Mette Abildgaard.

kunne man sagtens frygte, at der er fredninger, som ikke vil blive rejst, hvis ikke DN havde retten,” siger Mette Abildgaard, der melder helt klart ud i forhold til, hvor både hun og den konservative gruppe står i spørgsmålet.

“Jeg ser ikke noget scenarie for mig, hvor vi kommer til at justere på dette her. Kommer de andre borgerlige partier og siger, vi kunne godt tænke os at få en dialog om fredninger, og hvordan vi gør det mest hensigtsmæssigt med DN, så synes jeg, at vi skal indgå i den dialog, så længe formålet er at forbedre samarbejdet og ikke fratage DN retten til at rejse fredninger,” siger Mette Abildgaard, der dog Jeg synes, at alligevel håber, at debatten føman skulle rer positive ting med sig. demokratisere “Jeg synes, at debatten også fredningen, så bør give anledning til selvrandet ikke kun er sagelse på den måde, at når DN, men reelt man har tre borgerlige partier, set alle, der som ønsker, at DN skal fratages kan rejse en retten, så må det være fordi, at fredningssag ... de har indtrykket af, at den bliver misbrugt, eller at der er en PIA ADELSTEN uhensigtsmæssig struktur. Og jeg håber, at man kan gå i diaMILJØORDFØRER DANSK FOLKEPARTI log med de tre partier og høre, hvad det helt konkret er, de er utilfredse med. Hvis det er selve princippet om, at en medlemsforening kan rejse fredninger, så er det svært at gøre noget ved. Hvis det er oplevelsen af, at man rejser for store fredningssager, for mange sager eller at man gør det på et for skrøbeligt grundlag. Lad os få de ting på banen og talt ud om det. Det vil være meget mere konstruktivt end bare at fratage retten, før man har prøvet at løse det, de oplever som problemer.”

SKAL TAGE DIALOGEN. I dag ender godt 8 ud 10 fredningssager rejst af Danmarks Naturfredningsforening med en fredning. Flere har været bekymret for, at mister DN retten til at rejse fredningssager, så bliver færre naturområder fredet. Men den bekymring deler Pia Adelsten ikke. Tværtimod.

“Jeg har ikke et overblik over, hvor meget der bliver fredet om året. Men det, der skal fredes, skal være helt exceptionelt. På mig virker det som om, at der er nogle fra DN, der går rundt og siger ”det her vil vi gerne have fredet,” siger Pia Adelsten.

Det billede lægger dog meget langt fra indtrykket hos Mette Abildgaard.

“Jeg synes, det er stærkt, at civilsamfundet er engageret i naturen på denne måde. Det betyder noget for mig som konservativ. Mange af fredningerne har vi takket være DN. Det er DN, der har rejst rigtig mange af dem gennem de sidste årtier.”

Kunne man frygte, at der ville være fredningsager, som skal rejses, men som ikke rejses, hvis DN mister retten?

“Danmark Naturfredningsforening har øjne og øre mange steder og er opmærksom på, hvor der er potentiale til fredninger. De har nogle kompetencer inden for dette område. Så på den måde NATUR & MILJØ

13

02 : 2018

TEMA FREDNINGER

KORT OM SKAMLINGS-BANKEN Skamlingsbanken er en 2-3 km lang randmoræne i Sydjylland lidt uden for Kolding. Fra toppen Højskamlen kan man se langt ud over det bakkede

blevet et samlingssted for dansk sprog og kultur. Fra 1843 har Skamlingsbanken været ramme om en række store folkemøder. Mange fremtrædende

område med overdrev, bøgeskov og Lillebælt i baggrunden. Mod syd er der udsigt til den sønderjyske grænseegn, som netop var årsag til at Skamlingsbanken er

personer blandt andre N.F.S. Grundtvig har holdt taler her.

Siden 1998 er der afholdt årlige gratis operakoncerter med op til 30.000 tilhørere.

NATURENS TALERSTOL SKAL FREDES Bakkerne ligger som et krøllet grønt tæppe foran Lillebælt, der glimter i solen. For tusindvis af år siden kom de til under istiden som en mægtig vold af ler, sten og grus, der blev presset frem af en gletsjer. Nu ligger de her som Skamlingsbanken lidt uden for Kolding beklædt med skov og græs og minder os både om de mægtige kræfter, som skabte landskabet og den historie, som landskabet siden har båret. et er næsten symbolsk, at stedet her i dag nu også kan fortælle en historie om, hvordan en kommune skulle over et afslag i fredningsnævnet, før de i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening nu har rejst en fredningssag for området, som både skaber naturgenopretning og et helt nyt informationscenter for området. Hvis fredningsforslaget altså går igennem.

Når biolog og projektleder Mette Homann Keseler List fra Kolding Kommune kalder området slet og ret for en talerstol, så er det ikke uden grund. I 1843 dannede en gruppe borgere Skamlingsbankeselskabet for at gøre området til et symbol på kampen for at holde fast i det danske sprog.

D

Stedet blev siden til hjemsted for en række store folkemøder, hvor blandt andre Grundtvig har holdt tale.

I dag ligger området som et naturområde spækket med mindesmærker rejst over betydelige personer og begivenheder i den sønderjyske sag. Det første for Grundtvig i 1884, det sidste efter genforeningen i 1920, hvor den nuværende grænse blev fastlagt. ”Skamlingsbanken har en kæmpe betydning for hele vores land som symbol på kampen for det danske sprog, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Der er mange symboler, der ligger det sted. Derfor har den i forhold til kulturarven en kæmpe betydning for vores selvforståelse som land. Og så er det jo helt lokalt et særligt naturområde, hvor man virkelig får forstå-

NATUR & MILJØ

14

02 : 2018

elsen af istidens påvirkning af vores landskab,” siger Koldings borgmester Jørn Pedersen (V).

Han har selv et personligt forhold til stedet, der har spillet ind. ”Jeg er kommet der mange gange som barn. Min far fortæller, at de med skolen kom der på en to-dages tur for at lære om stedets historie og natur.

Det er et sted, hvor man i fordums tid tog på skoleudflugter. Det gav mig anledning til at tænke på, om den betydning også er tydeligt indprintet i dag.

Og det er den ikke i tilstrækkelig grad.

Så hvordan kan vi få det tilbage og tydeliggøre kulturarven og naturen, som er en mindst lige så stor oplevelse, hvis ikke den største. Det var en del af baggrunden for projektet,” siger Jørn Pedersen.

TEMA FREDNINGER

JØRN PEDERSEN BORGMESTER, KOLDING

Skamlingsbanken har en kæmpe betydning for hele vores land som symbol på kampen for det danske sprog, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.

Hvor den nuværende fredning omfatter 35 hektar og primært har til formål at sikre udsigten fra toppen af Skamlingsbanken, lægger den nye fredningsansøgning op til en fredning af hele 128 hek-

PROJEKTET SENDT TIL TÆLLING. Netop både naturen

og stedets kulturhistorie var baggrunden for, at et samarbejde bestående af Kolding Kommune og to af selskaberne bag Skamlingsbanken, Skamlingsbankeselskaber og Fonden til oprettelse af Klokkestablen ansøgte AP Møller og Hustru Chastine MC-Kinney Møllers fond om støtte til en udvikling af området med blandt andet besøgscenter. Målet var og er stadig, at projektet skal stå klart inden 2020, hvor 100-året for genforeningen skal fejres.

Projektet fik 40 millioner kroner i 2014, og nu troede alle, at byggeriet var på vej. Men tre år efter sendte fredningsnævnet projektet til tælling, da man gav afslag på at bygge det ønskede besøgscenter. Nævnet mente ikke, at det nye besøgscenter kunne bygges inden for rammen af den eksisterende fredning. ”Det var en maksimal skuffelse. Det var for mig uforståeligt, at man traf den afgørelse. Jeg havde forstået det, hvis det var fordi, vi ville tivolisere området.

Men jeg er ikke typen, der opgiver noget, når jeg først har sat mig det i hovedet,” siger Jørn Pedersen.

ALLE VIL NATUREN. Løsningen blev, at kommunen nu ville totalfrede området. Og derfor tog man kontakt til Damarks Naturfredningsforening om et samarbejde.

“Mit formål var at sikre stedet og fortællingen.

Og er det en fredning, der er vejen frem, så giver det jo kun dobbelt mening for mig. Man kan kun ærgre sig over, at vi ikke fik den tanke fra start,” siger Jørn Pedersen, der ikke var i tvivl om, at projektet skulle gennemføres i tæt dialog med Danmarks Naturfredningsforening.

“Hvis vi ville videre, så skulle det ske i forståelse med Danmarks Naturfredningsforening og de eksperter, som de har i naturfortællingen. Vi har alle været enige om målet. Vi ville naturen, og samarbejdet på embedsmandsniveau i både kommunen og Danmarks Naturfredningsforening har været utrolig positivt,” siger Jørn Pedersen, der mener, at projektet, som det ligger i dag, er bedre end det oprindelige forslag.

NATUR & MILJØ

DET KOMMER DER MED EN NY FREDNING: Naturområder, hvor det primære formål er biodiversitet

Besøgscenter om områdets kulturhistorie og natur

Plads til store folkemøder som Opera i det fri

Naturområder med friluftsfaciliteter som naturlegeplads, madpakkehus og sheltere

Nye områder med løvskov

15

tar, hvor naturplejen er en stor del af fredningen.

“Vi får fredet området og får samtidig mere natur med i det. Det løfter totalt projektet. Det skader ikke projektet, at bygningen er flyttet. Det bliver så positivt på den måde, at vi får ført højskamlen tilbage til det oprindelige udseende. Der har i mange år været øvet lidt hærværk på naturen. Det får vi genoprettet. Så alt i alt er det er bedre projekt. Og alene det, at vi er enige om projektet, er en kæmpe værdi,” siger Jørn Pedersen, der stadig regner med, at hele projektet står klart inden 2020.

ER ALLEREDE I GANG. En af de medarbejdere, der får travlt med netop det mål, er Mette Homann Keseler List, der har været projektleder hele vejen igennem. Men selvom projektet har fået nogle bump undervejs er hun godt forberedt på arbejdet. ”Naturgenopretningen er allerede i gang. Vi har opkøbt flere ejendomme og udstykket jorden, som vi er i gang med at genoprette. Det drejer sig blandt andet om områder med juletræer og pyntegrønt, som nu skal udlægges til eng eller bøgeskov. Samtidig skal vi have en bedre balance mellem områdets lidt parkagtige karakter ved de mange monumenter og så naturen, hvor vi gerne vil genskabe det overdrevslandskab, som har ligget her i århundrede. Her skulle gerne summe af liv med insekter og en masse forskellige planter,” siger Mette Homann Keseler List, der ud over at se naturen på vej i bedre stand særligt glæder sig over én ting, når hun går rundt herude i det bakkede landskab. ”Det betyder utrolig meget, at hele projektet er baseret på frivillighed. Når jeg går rundt herude, så møder jeg smil og velvilje. Vi har gennem frivillighed de private jordejere med, fordi vi fra start er gået i dialog med dem om deres ønsker. Det er den bedste vej til at opnå et godt resultat,” siger Mette Homann Keseler List.

02 : 2018

TEMA FREDNINGER

METTE HOMANN KESELER LIST BIOLOG & PROJEKTLEDER

Vi har ikke i kommunen rejst en fredningssag før, så derfor er det da vigtigt at kunne trække på den erfaring, Danmarks Naturfredningsforening har.

NÅR FREDNING ER ET SAMARBEJDE Når de kommende fredningssager fra Danmarks Naturfredningsforening snart lander på bordet hos fredningsnævnet, vil næsten alle sager have en kommune med som forslagsstiller. De seneste år har netop samarbejdet været helt centralt for de fredningssager, som Danmarks Naturfredningsforening har haft under forberedelse. For kommunerne betyder det adgang til ekspertise på et felt, hvor de ikke selv har erfaring. en over sommeren vil parkerne i Aalborg by være fyldt med aalborggensere, der nyder sommeren. Det skal der også være om fem år. Og om 50 år. Kommunen vil derfor frede byens parker, og det skal ske i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.

“Aalborg vokser hvert år med 2.500 borgere, og derfor mærker vi naturligvis også et stort pres på byens parker. Både i form af slitage, men også presset fra lige at tage et hjørne til byudvikling, og her vil politikerne med en fredning sikre par-

H

kerne mod kortsigtede løsninger,” siger Flemming Helsing fra By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune.

“Vi har tidligere samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening om fredningen af Hammer Bakker, hvor Danmarks Naturfredningsforening spurgte, om vi ville være med i en fredning. Dengang valgte vi at gå med og har gode erfaringer fra samarbejdet. Danmarks Naturfredningsforening har en stor ekspertise, og det er en stor fordel at kunne trække på det i arbejdet,” siger Flemming Helsing.

NATUR & MILJØ

16

02 : 2018

TRÆKKER PÅ DNS ERFARING. Samme erfaring har Mette List, der som biolog og projektleder på fredningen af Skamlingsbanken ved Kolding har arbejdet tæt sammen med Danmarks Naturfredningsforening.

“Vi har ikke i kommunen rejst en fredningssag før, så derfor er det da vigtigt at kunne trække på den erfaring, Danmarks Naturfredningsforening har. Hvis vi har været i tvivl om et spørgsmål, kunne vi tage fat i fredningsafdelingen. Det har da helt sikkert lettet processen,” siger Mette List.

Selvom erfaringen hos Danmarks Naturfredningsforening vejer tungt, er det dog langt fra hele baggrunden for samarbejdet.

“Det er jo kun kommunen, Danmarks Naturfredningsforening og staten, der kan rejse fredningssager.

Jo bredere funderet en fredning er, jo stærkere står den. Danmarks Naturfredningsforening repræsenterer mange mennesker og tilfører et vigtigt folkeligt engagement,” siger Flemming Helsing.

VIL HELST HAVE ALLE MED. Lige nu er

fredningsafdelingen på vej med 12 sager om nye fredninger. De fleste er i samarbejde med en kommune. Og det er ikke helt tilfældigt.

“For os er det utrolig vigtigt netop at have kommuner med, når vi rejser en fredningssag. Vi har ikke lyst til at stå alene i en fredningssag. Blandt andet fordi det jo er kommunen, der skal forvalte fredningen og pleje naturen,” siger Birgitte Bang Ingrisch, der er leder af fredningskontoret hos

TEMA FREDNINGER

OM FREDNINGER Fredningsloven er tilbage fra 1917. I 1937 fik Danmarks Naturfredningsforening retten til at rejse fredningssager.

Fredninger bliver gennemført for at varetage alle de formål, som

kan fastsætte bestemmelser om forbedring og genopretning af naturen. Naturstyrelsen, Kommunernes landsforening og Danmarks Naturfredningsforening er enige om at prioritere

naturbeskyttelsesloven indeholder. Det vil sige beskyttelse af landskab, dyr og planter og deres levesteder, kulturhistorie, naturhistorie og undervisningsmæssige værdier, ligesom en fredning

Danmarks Naturfredningsforening.

I flere tilfælde breder fredningerne sig over flere kommunerne, og det er ikke alle kommuner, der er med i en fredning. Lige nu arbejder foreningen på et fredningsforslag for Hesbjergkilen, som strækker sig over både Odense og Assens, men det er kun Odense, der har valgt at gå med.

“Vi vil naturligvis helst have alle med. Men har vi én kommune, er

det med til at understrege, at der er andre end os, der kan se det vigtige i en fredning. Vi prøver at finde sager, hvor kommunerne kan se sig selv i det, og vi gør meget for at få kommunerne med. Det lykkes heldigvis i mange tilfælde,” siger Birgitte Bang Ingrisch, der fornemmer, at flere kommuner nu igen har mere fokus på fredninger.

På trods af ønsket om at rejse fred-

Giv din naturglæde videre til de næste generationer. Bliv arrangør på

NATURENS DAG 9. september 2018

Tilmelding på www.naturensdag.dk NATUR & MILJØ

17

02 : 2018

de unikke naturperler, større sammenhængende naturområder og de større uforstyrrede landskaber.

Der rejses omkring fem til syv fredningssager om året.

ninger sammen med kommunerne vil hun dog ikke love, at foreningen ikke vil rejse sager alene.

“Det vil ikke være alle sager, hvor vi går sammen med kommunen. Der vil være sager, hvor kommunen enten ikke tør eller har lyst, fordi de har andre planer. Og så er det jo godt, at vi kan få fredningsnævnet til at tage stilling,” siger Birgitte Bang Ingrisch.

INTERVIEW ANDERS MORGENTHALER

SJOVT FOR ALVOR

NATUR & MILJØ

18

02 : 2018

INTERVIEW ANDERS MORGENTHALER

JO H A N N E G A B EL TERRITORIU M

Han er den stride streg i provostriben.

Sidste del af signaturen: Wulffmorgenthaler, som har fortalt tusindvis af splattervitser. Men han er også stemmen i et seriøst program om klima. Satiretegner Anders Morgenthaler fortæller, hvorfor han er nødt til at gøre noget ved klimakrisen. Humoristen er hverdagsaktivist.

NATUR & MILJØ

19

02 : 2018

INTERVIEW ANDERS MORGENTHALER

fredag. Udefra set er der et stykke vej fra meningsløs vold til et sagligt klimaprogram. Hvad skete der? Svaret ligger i hans vigtigste titel: Far. Morgenthalers engagement i et bæredygtigt liv begyndte for 15 siden, da han mødte sin kone, Phie Ambo, og de fik børn. Siden har de droppet at flyve, er stoppet med at spise bøffer, har startet en grøn friskole og inviteret naboerne med i initiativet ’Insekternes Befrielsesfront’.

“Jeg er inspireret af min kone. Da jeg mødte hende, gik vi meget op i sundhed og at undgå gift i maden, især til vores børn. Der kom et skifte for mig, hvor min interesse for naturbeskyttelævere, der brækker sig og holder poolparty med pis i vandet, alt imens to damer taler om naturens klare kildevand og intetanende drikker afløbsvandet fra det vilde bæverliv. Satiretegneren Anders Morgenthalers meritter er mange. Der er dem med fællessignaturen Wulffmorgenthaler. Men der er også kendisbilleder med Morgenthaler og skuespiller Kim Basinger side om side i skjorte og slips fra hans filmproduktion i USA, og der er Facebook-opslag, hvor Anders Morgenthaler deler en artikel, hvor meteorolog Jesper Theilgaard siger, at klimaforandringerne allerede er her. Ledsaget af teksten : ’Jeg ville ønske, at alle ville tage klimakrisen mere alvorligt’.

Selv tager Anders Morgenthaler klimakrisen dybt alvorligt. Den fandenivoldske tegner tillader sig oven i købet at mene, at andre skal gøre det samme.

“Hvis vi ikke forandrer vores måde at leve på, så klimaet og jorden kan bære det, så er det ligegyldigt, hvad du ellers går op i eller er bange for.

Det bryder jo sammen, fordi klimaet bryder sammen. Hvis du gerne vil beskytte nationalstaten eller går op i campinglivet, så er hovedopgaven at leve et liv, hvor vi ikke bruger energi fra sorte kilder. Det er et sikkerhedsspørgsmål,” siger han i sit højloftede studie på Amager.

FORSKELLEN FAR. Bekymringen for klimaet, og hvad vi kan gøre ved det, kommer han rundt om i sit radioprogram Klimatestamentet på P1 hver

sen voksede i takt med mine børn. Min kone er en meget radikal kvinde i sine tanker om natur og sundhed. Hun blev vegetar. Fint nok. Så bliver vi vegetarer. Du ved, man skal lige igennem en tilpasningsfase, hvor man lærer, hvad man så skal lave mad af. Men det er egentlig relativt let at skære sit kødforbrug ned,” siger Anders Morgenthaler, som taler i mange selvafbrydelser og ’du ved’ og en del ’fucking’ , der tilsammen bare bekræfter indtrykket af en boblende hjerne med påtrængende budskaber. Han fortsætter: “Hvis jeg ikke foretager mig noget aktivt og oplyser om det på en sjov måde, så sker der ikke noget rigtigt.

Hverken for mig eller samfundet.”

DOLPH SOM NATURBESKYTTER. Manden, som engang var en dreng fra Husum, der simpelthen fortsatte med at tegne, da de andre børn holdt op, har altid brugt tegninger i stedet for tal og bogstaver. Fordi han ifølge eget udsagn er ’ordsvag’. Alligevel har han nu skrevet og illustreret 23 børnebøger. Sammen med sjælevennen, komiker Michael Wulff, har han løftet det at tegne tissemænd på tavlen til seriøs, sort og for nogle voldsomt provokerende satire, måske mest kendt med den vrede flodhest Dolph, og Politikens bagsidestribe, som rasende og forargede læsere i starten kaldte ’perfid’ , ’sjofel’ og ’vold for sjov’. De unge mellem 15 og 30 år var til gengæld vilde med det. Det er efterhånden 15 år siden, men Morgenthaler lægger på ingen måde afstand til den

NATUR & MILJØ

20

02 : 2018

fascistiske og højtråbende flodhest.

“Hvis vi opfandt Dolph til at beskytte naturen, så er jeg tilbøjelig til at tro, at flere mennesker ville engagere sig i at passe på naturen. Fordi det er så ukorrekt,” siger han og fortsætter: “Det er også derfor, at Nikolai Kirk lykkedes med Amager Fælled beskyttelsen. Han er en sjov og virkelig provokerende offentlig karakter. En naturlig Dolph for naturen,” forklarer Anders Morgenthaler.

HVERDAGSAKTIVIST. Personligt har han truffet en række valg, primært om kød, tøj og transport. Bøffen savner han ikke længere. Til interviewet er han gennemført i økologisk mærket bomuld, hvid skjorte og lysebrune bukser. Til transporten har han tilvalgt tog og Tesla og fravalgt flyvning.

“Jeg har jo selv siddet i et fly til Los Angeles x antal gange. Så jeg peger ikke bare fingre af andre. Men pludselig var jeg nødt til at vælge. Vil jeg det her? Vil jeg selv opgive noget? Vi var i gang med at bygge relationer op derovre for at lave tegnefilm á la Pandaerne. Det krævede, at jeg fløj derover seks gange om året. Det var slet ikke foreneligt med en bæredygtig livsstil,” erklærer han, og her er der tale at om skære dybt i ambitionerne om et transatlantisk eventyr, som de fleste kunstnere kun drømmer om. Under ’Wumo’ var tegneseriestriben allerede i gang i amerikanske medier og relationerne til et satire-tv-program næsten på plads.

Hvad så med projektet derovre?

“Det er droppet. På grund af flyvningerne. Derfor.”

I Klimatestamentet undersøger han, om livstilsvalgene batter noget. Gør de så det?

“Ja, det batter noget for mig, at jeg handler. Jeg kan stå til regnskab for mine børn den dag, de kommer og spørger, hvad jeg foretog mig. Jeg kan svare, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne,” siger han, men understreger samtidig, at vi er nødt til at lave systemerne fundamentalt om, og at det er et politisk ansvar.

“Men jeg vil ikke ind i venstre-

INTERVIEW ANDERS MORGENTHALER

NATUR & MILJØ

21

02 : 2018

INTERVIEW ANDERS MORGENTHALER

fløjs-retorik. Det strider imod alt, hvad jeg foretager mig som liberalistisk individ og kunstner,” siger han og nægter at være enten rød eller blå. Han er grøn.

“Højrefløjen hyler op om vækst og penge, og det er helt uholdbart. Venstrefløjen er sådan en samlet masse, som går dårligt klædt og hyler op med retorikker, som er skideirriterende, for jeg ser dem ikke handle specielt meget.”

Wulffmorgentaler har 122.000 følgere på Facebook, de er i Politiken hver dag, og Morgenthaler er selv i radioen hver uge.

Forpligter det at have sådan en resonans?

“Selvfølgelig forpligter det,” siger han og citerer kokken Frederik Bille Brahe: “vi er i en tid, hvor man er forpligtet til at være aktivist, uanset hvem man er,” han fortsætter for egen regning: ”Det gælder alle. Vi er midt i den sjette massedød. Det kan man enten begræde eller være med til at ændre.”

FRELST. At gå fra sjov tabutramper til dyb

alvor har givet reaktioner fra omgivelserne.

“Folk synes, at jeg er pisseirriterende.

Så snart man åbner munden om de her ting, så kalder folk dig frelst,” siger han, som derfor også har kaldt foredraget om sine livsændringer for ’Frelst’.

“Man er nødt til at smide sin forfængelighed og stå ved, at jeg gør det her, og det synes jeg faktisk også, at andre skulle gøre. Det er simpelthen for vigtigt til at gå at passe på sin profil,” siger han og kommer så med solsiden af historien: “Men masser af mennesker er superbegejstrede. Jeg kan give dig et andet lille eksempel fra sidste år, hvor min kone såede engblanding i haven i stedet for græs.Det er helt magisk at opleve, hvor taknemlig naturen er. Det lille stykke jord gav så meget tilbage med blomster og summen af humlebier og andre insekter. Så jeg tænkte, at andre i kvarteret måske var interesserede i at gøre det samme. Jeg tegnede en humlebi og lavede et lille opslag om Insekternes Befrielsesfront og skrev ’Vi mødes den og den dag. Jeg køber engblanding, og så sår vi’ ” , han holder en lille pause for momentum til den

følgende sætning, “over halvdelen af grundejerforeningen mødte op, og det var alle typer. Al min fordomsfuldhed blev blæst omkuld. Det bekræfter mig i, at så mange mennesker ønsker at handle på det her. Det er også derfor, at jeg laver Klimatestamentet.”

GENERATION BØF. Det er også derfor, at han sammen med sin kone for syv år siden startede ’Den Grønne Friskole’.

ANDERS MORGENTHALER HVERKEN RØD ELLER BLÅ, MEN GRØN f. 1972, fra Husum forfatter til 23 børnebøger.

Skaber af KatjaKaj og BenteBent. Filminstruktør.

Tusindvis af striber under Wulffmorgenthaler. Tvtegneserien Pandaerne.

Medskaber af flodhesten Dolph og Pandaerne. Radiovært på Klimatestamentet på P1.

Uddannet på Filmskolen København og Designskolen Kolding. Har sit studie og sit hjem på Amager. Gift med dokumentar-filminstruktør Phie Ambo. Har to døtre på 9 og 14 år

En prøvefri skole, som er baseret på bæredygtighed og på at ruste børn til forandringer. Parrets egne piger på ni og fjorten år går på skolen, hvor der nu er 140 elever.

“For nylig ansatte vi en ny leder. En superkapacitet i skoleverdenen. Pludselig kan vi se, at vi har skabt noget, som tiltrækker mennesker, der kan lave store forandringer, hvis de får rammerne. Vi skaber rammerne,” siger han, som de første seks år brugte meget tid på skolen, svarende til et deltidsjob

NATUR & MILJØ

22

02 : 2018

ved siden af det almindelige arbejde.

“Det har været hårdt. Men det er bare nødvendigt, hvis man gerne vil gøre noget,” siger han og gasser så op i interviewets sidste sving: “… og så kunne jeg eddermanemig godt tænke mig at se 68’erne på banen.

De har jo et helt vanvittigt klimaregnskab. De har tåget rundt i en hashrus og sagt nej til atomkraft. Tak, så fik vi 30 års kul og olie. Vores generation skal løfte denne her opgave, mens de drikker Rioja og går på Caminoen. Jeg synes, at det er irriterende at se på. Den generation sidder på alle husene, alle pengene, æder røde bøffer og flyver verden rundt. Kom nu ind i kampen,” skælder han ud og tøver så et øjeblik: “… mange af dem læser sikkert det her blad. De føler sig nok ramt. Men det er jo ikke dem, der har engageret sig, som jeg taler til. Det er de andre, som bare feder den af på efterløn. Du kan jo ikke købe en kasse fra Årstiderne og så flyve til Thailand hver vinter. Så mangler der altså et perspektiv på dit eget klimaaftryk.”

BILEN BLIVER EN JOKE. Lige efter interviewet skal han ud at ringe om togbilletter til familiens sommerferie.

Turen går til en lille spansk fiskerby.

Bus til Paris, tog til Barcelona. Døtrene er indrømmet trætte af at høre ordet ’bæredygtighed’ og vil gerne ud at flyve til steder med azurblåt hav. Til gengæld er den store pige gået all in på genbrugstøj og vegetarmad, og Morgenthaler spår sine børns generation som den, hvor bilen bliver en joke.

“Transport bliver uigenkaldeligt forandret. I år kommer der fire-fem elbiler, som er til at betale. De kan køre 300-400 km på en opladning. Mon ikke det dækker 90 procent af danskernes daglige kørselsbehov? I byerne giver biler ingen mening. Der har du GoMore og DriveNow. Men flyvningen. Det er det eneste, hvor jeg ikke har en god løsning.”

Hvis du skulle lave striben, der spidder dig selv. Hvordan ville den så se ud?

Morgenthaler hæver armene i Jesuspositur. “Frelseren. Noget med Jesus måske.” Så kan vi selv digte videre.

En CO2-fri flyvning over himlen ligger lige for.

Rundrejser med dansk rejseleder INTERVIEW ANDERS albatros-travel.dk • 36 98 98 98

MORGENTHALER

SRI LANKA

Gæsternes vurdering:

Albatros’ Sri Lanka

Sigiriya

4,6 ud af 5 stjerner

Teplantager, enestående gamle templer, besøg i landsbyer og Udawalawe Nationalpark – samt en kort badeferie ved Det Indiske Ocean.

Med dansk rejseleder, 15 dage

Polonnaruwa Dambulla

Kandy Nuwara Eliya

COLOMBO Beruwela

Få det bedste af Sri Lanka med historiske kolonitidsbygninger, basarer og enestående templer – bl.a. det UNESCO-fredede grottetempel ved Dambulla, der blev skabt for mere end 2.000 år siden. Komforten er i top, og vi bor på godt beliggende og glimrende hoteller.

Udawalawe Nationalpark

Galle

Vi oplever det rige og særegne dyreliv og den smukke natur i Udawalawe Nationalpark, besøger en lokal landsby langt ude på landet, lader togskinnerne lede os gennem højlandets teplantager og stifter bekendtskab med srilankanske krydderier og tesorter. Herefter venter sandstranden og afslapning ved Det Indiske Ocean.

Afrejse fra København 7/11 2018,9/1 og 6/2 2019

Fra kr.

18.998,Med forbehold for tr ykfejl og udsolgte afgange

Big Five-safari på Ranger Camp Med dansk rejseleder, 10 dage Intet står mål med oplevelsen af at bo midt i et rigtigt Big Five-safariområde. Vi bor på en lille, eksklusiv lodge med både pool og restaurant midt inde i Entabeni Vildtreservat, hvor vi nærmest blot skal stikke hovedet ud af døren for at være blandt vildtet. Tag med på morgensafari i det første lys, mens bushen vågner. Udforsk savannen til fods med en ranger, og nyd solnedgangen med en kold drink, inden aftensafariens verden åbenbarer sig med lyde og natdyr.

Gæsternes vurdering:

I vildtreservatet kan vi opleve alt det kendte vildt såsom de berømte Big Five – elefant, bøffel, næsehorn, løve og leopard. Med på programmet NAMIBIA er også et besøg i townshippen Soweto uden for Johannesburg. sob

12.998,-

Nos

Auo b

Molo po

Honeyguide Ranger Camp

Afrejse fra København 23/10 og 10/11 2018

Johannesburg Soweto

Kuruman

olo po

Pong

ola

M

Orange

r g

02 : 2018 23 LESOTHO Ved bestilling, oplys venligst annoncekode: NATUR n

e

k ge

a

nge Ora

n

s

b

e

NATUR & MILJØ

Groot Vloer

Lake Sibaya

Lake Saint Lucia

nge

Wreck Point

SYDAFRIKA

O ra

Augrabies Falls

Cale do

Fra kr.

4,8 ud af 5 stjerner

BOTSWANA

Tug ela

NATUR PORTR ÆT A DMIR A LEN

ADMIRALER AD LIBITUM

NATUR & MILJØ

24

02 : 2018

NATUR PORTR ÆT A DMIR A LEN

JA N S KRIV ER N AT UREPL .CO M .

STORE OG SMÅ INVASIONER. Admiralen er en trofast træk-

gæst, men den har det med at invadere os fra lande mod syd i meget varierende antal fra sæson til sæson. Der er både fede og magre sommerfugleår.

På lune, sydlige vinde ankommer det første rykind af admiraler i reglen i april, hvorefter parringen og æglægningen finder sted. Det er som oftest disse 1. generations danske admiraler, vi ser flyve og flagre i friske farver i juni.

De senere år er det i stigende omfang set, at admiraler har overvintret i Danmark, så sommerfuglenes livscyklus datomæssigt er rykket frem i kalenderen.

“I vinteren 2013/2014 overvintrede tusinder af admiraler i Danmark, hvilket aldrig tidligere var sket i så stor målestok. De lagde æg i slutningen af marts, så der fløj friske danske admiraler tidligt i maj. I tilgift fik vi en massiv indvandring af admiraler fra Sydeuropa i flere varme uger.

Det resulterede i to generationer af indfødte danske admiraler i løbet af sommeren 2014, så der i august opholdt sig ekstraordinært store mængder af admiraler i Danmark”, fortæller biologen, der påpeger, at den festligt klædte admiral ikke har fået sit navn med afsæt i søværnet.

“Admiral” stammer fra det latinske ”ammirabilis”, der

Sommeren 2014 var lun vind på sommerfuglenes mølle, mens 2017 vejrmæssigt set var et skrækkeligt år for Danmarks dagsommerfugle.

Nu er spørgsmålet, om den danske sommer i år vil danse på lette sommerfuglevinger eller gå i udbrud i regn og rusk. Under alle omstændigheder er juni den tid på året, da admiralerne stævner ud fra deres pupper på brændenælder

lædt i fløjlssort galla selv på en hverdag kommer de flagrende med fascinerende ynde og med antennerne ude. Deres orangerøde striber pryder dem som ordensbånd, der vækker beundring og indgyder respekt. Når de lander på en blomst eller i en busk, giver de haveejeren et stille vink med en vinge om, at naturen er nær.

Admiralen er kendt af de fleste danskere som en synlig og ofte talrig ambassadør for dagsommerfuglene, der ellers er en af de insektgrupper, som er gået mest tilbage de senere årtier i vores del af verden.

Men krisen er fløjet hen over hovedet på admiralen. Den trives nemlig i et landskab, hvor gødningen er så rigelig, at der er et overskud af næring, som tilgodeser sommerfuglens værtsplante.

“Admiralen er helt afhængig af brændenælder, som den lægger sine æg på. Da brændenælder trives med rigelige mængder af næringsstoffer, har admiralen i Danmark fået bedre levevilkår de senere årtier. Der er helt sikkert flere admiraler i dag, end der var for 200 år siden. Admiralen har det godt i et grønt og næringsrigt landskab som det danske, hvor nogle få gødningskrævende planter præger billedet”, siger sommerfugleeksperten Morten DD Hansen, der er biolog, naturvejleder og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus.

“Til gengæld er der forsvundet rigtig mange levesteder for de arter af dagsommerfugle, som er knyttet til et varieret flor af blomster. Og generelt må vi konstatere, at kun ganske få dagsommerfugle i Danmark har det godt, mens de fleste er i rivende tilbagegang”, siger biologen.

Admiralerne ses i danske haver ofte på den art Buddleja, der går under det latinske navn ”Buddleja davidi”, på dansk sommerfuglebusk. I naturen suger admiralerne ofte nektar på kurveplanter, der blomstrer sent som for eksempel hjortetrøst og tidsler. Også forvildede canadiske gyldenris hører til admiralens foretrukne planter.

K

NATUR & MILJØ

25

02 : 2018

NATUR PORTR ÆT A DMIR A LEN

betyder “den “beundringsværdige”, eller måske fra det engelske ord ”admirable”.

PÅ DRUK ELLER PÅ LANGFART. De danske admiraler vil i sensommeren og det tidlige efterår trække sydpå, men man kommer ikke langt uden brændstof. På lune dage ser man derfor masser af admiraler på træk gennem landskabet, mens andre hænger ud i Danmarks haver og natur.

En del af disse livsnydere vil frekventere blommetræets bodega, hvor de suger alkoholrige sukkerstoffer af de gærende frugter.

Admiralerne kan sidde overalt i haver, parker og skove, hvor de både tager for sig af nedfaldsfrugterne og udnytter sæsonens sidste nektar i blomster, der lukker og slukker i det gryende efterår.

Jo færre blomster, der er tilbage,

MORTEN DD HANSEN BIOLOG, NATURVEJLEDER OG MUSEUMSINSPEKTØR

Ligesom det er tilfældet i trækfuglenes verden, hvor mange arter ankommer til Danmark tidligere og tidligere om foråret efter en tid i vinterkvartererne, justerer også dagsommerfugle deres årsrytme i takt med klimaændringerne.

Mildere vintre og lunere somre har ændret admiralens flyvetid, så den

FAKTA OM SOMMERFUGLE Verden over lever cirka 18.000 arter af dagsommerfugle. I Danmark er der fundet cirka 100 arter, hvoraf 20 kun er truffet som tilfældige gæster.

I disse år skønnes der at være omkring 70 ynglende arter af danske dagsommerfugle.

Siden år 1900 er 11 ud af 80 dagsommerfuglearter uddøde i Danmark.

Klimaændringer med varmere somre spås at tilføre Danmark flere sydlige sommerfuglearter.

De bedste danske sommerfuglelokaliteter er Skagen Odde, Mols Bjerge på Djursland, Søhøjlandet omkring Salten Langsø i Midtjylland, Vandskellet mellem Gudenåen og Skjern Å, Melby Overdrev på Sjælland og områder ved Møns Klint.

Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle er et samarbejde mellem Naturhistorisk Museum i Aarhus og hjemmesiden www.fugleognatur.dk.

Projektet har sin egen hjemmeside: www.sommerfugleatlas.dk.

NATUR & MILJØ

26

02 : 2018

Hvis man har en have med mange blommer og æbler, der får lov at rådne, vil man til et stykke ind i oktober kunne opleve rene orgier af admiraler, der suger sukker ud af frugterne og på den måde tanker brændstof til rejsen.

nu flyver cirka to uger tidligere på året, end den gjorde for tre-fire årtier siden. Admiralen lægger sine op imod 1.000 grønne æg enkeltvis på stor nælde. Også liden nælde kan anvendes som vært for æggene. Fra æg til larve over puppe til facit, den flyvefærdige admiral, går der cirka 5-6 uger.

NATUR PORTR ÆT A DMIR A LEN

desto flere admiraler vil slå sig på sød nedfaldsfrugt, der gærer og øger alkoholprocenten i naturen, så insekterne ofte bliver berusede og ikke sjældent må ty til spiritusflyvningens vaklende kunst.

“Hvis man har en have med mange blommer og æbler, der får lov at rådne, vil man til et stykke ind i oktober kunne opleve rene orgier af admiraler, der suger sukker ud af frugterne og på den måde tanker brændstof til rejsen. Man kan for eksempel også se

fænomenet på sårede, væskende egetræer, der kaldes ”øltræer”. Træerne serverer ligesom rådne frugter sukkerholdig alkohol. Og sommerfuglene kan faktisk blive så fulde, at de er ude af stand til at flyve”, fortæller Morten DD Hansen.

god i vinde fra øst, der presser mange sommerfugle vestpå i Danmark,” siger biologen, der en septemberdag i 2017 oplevede et massivt træk af admiraler, der med afsæt fra Mols satte kursen mod syd. I løbet af bare en time talte han 7.000 rejselystne admiraler.

SOMMERFUGLE PÅ TRÆKSTEDERNE. På stille dage med klart vejr i august og september vil de fuldt optankede admiraler for alvor sætte kursen sydpå og forlade deres stamværtshuse. Trækkende admiraler er målrettede og lader sig ikke friste af et stop.

“Sommerfugle koncentreres på de samme træksteder som fugle. Når rejsen går sydpå, vil man i Danmark kunne se store mængder af admiraler trække fra sydvendte odder og kyster.

Fanøs sydspids, Sydlangeland og Gedser Odde er fremragende områder, hvis man vil opleve sommerfuglenes træk i sensommeren og det gryende efterår. Også Blåvand-området kan være

ET ATLASPROJEKT VISER VEJEN. Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle er et tre år langt projekt, som alle danskere med interesse for sommerfugle kan bidrage til.

Atlasset skal fortælle os, hvilke arter af sommerfugle, der trives, og hvilke, der er gået tilbage, eller måske helt er forsvundet. Det skal også gøre os klogere på, hvor i Danmark, sommerfuglene lever og yngler.

Via hjemmesiden www.fugleognatur.dk er der i løbet af de seneste godt tre år tastet knap 200.000 observationer af dagsommerfugle ind fra rundt regnet 5.000 lokaliteter i hele Danmark. Omkring 2.000 personer har bidraget med data.

“Vi har demokratiseret naturhistorien og forskningen ved at give alle danskere en mulighed for at være med til at skaffe ny og aktuel viden om vores natur”, fortæller Morten DD Hansen, der er en af hovedkræfterne bag Atlasprojektet.

Ligesom én svale ikke gør nogen sommer, så gør én sommer nødvendigvis heller ikke nogen stabil sommerfuglebestand.

“Når vi har fået bearbejdet og trukket konklusioner ud af de mange tusinde observationer af dagsommerfugle i Atlasprojektet, vil vi få et fingerpeg om naturens generelle tilstand i Danmark. Dagsommerfuglenes ve og vel repræsenterer et barometer, der kan fortælle os, hvordan de forskellige naturtyper har det”, siger Morten DD Hansen.

Sommerfugle sladrer om miljøet, men de lyver aldrig.

NATUR & MILJØ

27

02 : 2018

K AFFE I NATUREN

K AFFE TEST Hvilken kaffe skal du have med på tur? Hvad er billigst, lettest, mest hyggeligt, og hvad smager bedst?

Vi har prøvet forskellige måder at få sin gode kaffe i det fri.

 GROWERS CUP

Færdigpakket kaffe i en pose med hældetud. Hæld kogt vand i posen og lad kaffen trække 4-6 minutter.

Ikke så meget smag, lidt tynd.

36 g.

12 kr. / 6 kr. pr. kop 4-6 min. (udover den tid, det tager at koge vand).

Emballagen skal med hjem og i skraldespanden.

Nemt og hurtigt.

Lav vægt.

Meget lidt hygge.

Ikke så meget smag i kaffen.

Emballagen er fremstillet uden brug af aluminium.



SEA TO SUMMIT X-BREW COFFEE DRIPPER Sammenklappeligt silikonefilter. Kom malede kaffebønner i filteret og hæld kogt vand over. Kaffen er færdig, når den er løbet igennem.

God. 88 g.

99 kr. / 1 kr. pr. kop 5 min. (udover den tid det tager at koge vand).

Filteret skylles nemt efter brug.

Nemt og hurtigt. Vejer og fylder meget lidt.

Hvis man forsøger at lave mere end en kop ad gangen og kommer meget kaffe i, tager det længere tid for vandet at løbe igennem med risiko for, at kaffen bliver halvkold.

Filteret, som er lavet af silikone, kan genbruges.

NATUR & MILJØ

Danskerne er en af de mest kaffeelskende nationer i verden.

Tre ud af fire af os drikker kaffe, og i snit hælder vi hver fire kopper i os om dagen. Og hvor det tidligere primært var den gode gamle kaffe fra kaffemaskinen er mange i dag gået over til kaffe af høj kvalitet – fra espresso med friskkværnede bønner hjemme i køkkenet til cafe latte håndbrygget af baristaer.

Den samme lyst til ordentlig kaffe følger (naturligvis) med, når vi tager på tur i naturen.

Kaffepausen har altid været en væsentlig del af oplevelsen, men for mange er det ikke helt ligegyldigt, hvilken kaffe der er hovedingrediensen i pausen. Udsigten til sø eller skov er ganske vist objektivt den samme, om man nyder en kop friskkværnet espresso eller drikker nescafé rørt op i varmt vand, men når man har muligheden for ikke at skulle undvære den gode kaffe ude under åben himmel, hvorfor så ikke supplere naturoplevelsen med kvalitet i koppen?

Vi har prøvet syv forskellige bryggemetoder og udover smag set på nogle af de faktorer, der har betydning, når man er på tur – vægt, tilberedningstid og ikke mindst hyggefaktor.

28

02 : 2018

 HANDPRESSO

Transportal espressopumpe.

Hvordan: Pump op til 16 bar, hæld kogt vand i, placer en pod i holderen og tryk kaffen ud i en kop.

God og stærk espressosmag.

480 g.

700 kr. / 2 kr. pr. kop 3 min. (udover den tid, det tager at koge vand).

Poden og emballagen skal smides ud bagefter.

Blærefaktoren er høj. Perfekt til espressoelskere.

Tung. Dyr i indkøbspris. Risiko for at pumpen går i stykker, eller filteret er utæt.

Hver pod er pakket ind i plasticemballage.

K AFFE I NATUREN

& GIT TE H O LT ZE & KRIS TIA N Ø R S TED PED ER S EN



SÅDAN GJORDE VI

KOGEKAFFE

Vi brugte vand tappet fra hanen og ved samme temperatur. Bortset fra metoden med kogekaffen og espressokanden kogte vi vand i en Jetboil. Til de tre metoder med malede kaffebønner brugte vi en kvalitetskaffe til en kilopris på cirka 140 kr. Til Cafflano Classic brugte vi hele kaffebønner af god kvalitet til en kilopris på cirka 160 kr. Til Handpresso brugte vi espresso pods fra Caffè Vicerè. Growers cup indeholder allerede kaffe. Kogekaffe var Lemmelkaffe.com. Udstyr udlånt af Friluftsland.

Kaffe i kedel over bål.

Kog vand i kedel over bål, hæld groftmalede kaffebønner i, kog op et par gange.

God rund smag.

190 gram Fra 150 kr. / 2-3 kr. pr. kop. Der skal rigeligt med groftmalede kaffebønner i.

KAFFE OG HJERNEN Hjernen styrer alt. Det er den korte konklusion om hjernens påvirkning på kaffesmag fra madkonsulent og kok Rasmus Bredahl, som er forfatter til bogen Neurogastronomi, der handler om hjernens indflydelse på en smagsoplevelse. ”Vi smager med alle sanserne. Forskning viser, at det kun er 20 procent af smagen, der styres af tungen – de resterende 80 procent afgøres af de øvrige sanser, især synet,” siger Rasmus Bredahl.

At hjernen har stor indflydelse på en smagsoplevelse, gælder både mad og drikkevarer, herunder kaffe. Og især for kaffe, der smages på en tur ude i naturen. ”Når man tager i skoven, er man oftest afslappet og i godt humør – det har betydning for, hvordan man opfatter smagen af en kop kaffe,” siger Rasmus Bredahl.

På samme måde har lugtene, lydene, lyset og hvordan der ser ud – herunder hvilken kop, man har medbragt til at servere kaffen i – betydning.

Rasmus Bredahl er ikke overrasket over den høje karakter til kogekaffen, som den bl.a. fik, fordi den er lavet på bål og dermed scorer højt på hyggefaktoren. ”For de fleste mennesker er bål lig med tryghed.

Det kan spores helt tilbage til dengang, mennesket lærte at beherske ild. Og også i dag er det meste af det, der bliver lavet med brug af ild noget, de fleste af os rigtig godt kan lide.”

Læs mere om Rasmus Bredahl og hjernens påvirkning på smagsoplevelser på neurogastronomi.com NATUR & MILJØ

29

02 : 2018

Op til en halv time afhængig af bålets størrelse.

Kedel skal skylles.

Giver en god kaffe.

Hyggefaktoren er helt i top.

Svært at undgå lidt grums i kaffen. Tager klart længst tid. Kræver et bål.

Ingen skrald.

K AFFE I NATUREN

 ESPRESSOKANDE

Klassisk italiensk espressokande.

Hæld vand i bunden, kom malede kaffebønner i, kog indtil kaffen er klar.

Stærk og god.

690 g.

Fra 200 kr. / 1 kr. pr. kop.

8-10 min., hvis man bruger en gasbrænder. Længere tid, hvis man koger på bål.

Skal skylles godt igennem efter brug.

Giver en rigtig god kaffe.

Hyggefaktoren er høj.

Meget tung. Tager tid.

Ingen skrald.



CAFFLANO CLASSIC Krus indeholdende kaffekværn, filter og drikkekop.

Hvordan: Kom kaffebønner i, kværn og hæld kogt vand over. Kaffen er færdig, når den er trukket igennem til kruset.

Stærk og god.

470 g.

500-800 kr. / 1,50 kr. pr. kop.

5-6 min. (udover den tid, det tager at koge vand).

Hele apparatet skal skylles godt igennem efter brug.

Giver en rigtig god kaffe. Fin sampak med alle nødvendige dele indeholdt i kruset.

Tungt. Dyrt i indkøbspris af kruset. Kræver lidt kræfter at kværne bønnerne ved håndkraft.

Ingen skrald.

 STEMPELKAFFE

Stempelkaffefilter til bl.a. Jetboil. Hæld malede kaffebønner i Jetboil, pres filteret ned og lad trække.

God. 350 g. (inkl. Jetboil).

99 kr. / 1 kr. pr. kop (+ selve Jetboil) 4-6 min. (udover den tid, det tager at koge vand).

Jetboil og filter skal skylles grundigt efter brug.

Nemt, hvis man i forvejen har en Jetboil. Filteret vejer 25 g. og kan pakkes ned i Jetboilen. Kaffen er varm, fordi den brygges i samme beholder, som vandet koges i.

Metoden, der kræver mest rengøring. Jetboil kan ikke bruges til andet, før den er rengjort.

Ingen skrald.

NATUR & MILJØ

30

02 : 2018

MURSEJLEREN

BYENS SEJE SOMMERGÆST Ingen anden fugl tilbringer så meget tid i luften som mursejleren - den fanger al sin føde i luften, indsamler alt sit redemateriale i luften og kan sågar parre sig i luften - og ofte sover den i glideflugt i stor højde. Men mangel på hulrum og færre flyvende insekter har fået bestanden til at falde

NATUR & MILJØ

31

02 : 2018

MURSEJLEREN

ik op! Med lidt held ser du en hel flok stryge hen over hustagene eller suse gennem gaderne - ofte ledsaget af skarpe skrig.

Mursejleren er byernes fugl. Eller rettere: Mursejleren var oprindelig en bjergfugl, men den har byttet sprækker i klipperne ud med hulrum i vores bygninger. Her bygger den rede, og her udruger og opfostrer den sine unger - og det hele foregår lige nu, for mursejleren er vores sommergæst. Den ankommer midt i maj og forlader os allerede i midten af august, så nyd dens luftakrobatik, mens den er her!

Jeg er ikke nogen fuglenørd, men jeg har altid haft et blødt punkt for netop mursejleren. Jeg voksede op i en boligblok i København og elskede at se mursejlerne indtage luftrummet mellem blokkene, og for mig er lyden af dens skrig selve lyden af sommer. Som voksen begyndte jeg at notere, hvornår jeg så årets første mursejler, og jo mere jeg læste om fuglen, jo mere fascineret blev jeg, for mursejleren er vitterlig helt speciel: Den kan stryge af sted med over 100 km/t og er dermed en af verdens hurtigste fugle - og ingen anden fugl tilbringer så stor en del af sit liv i luften. Forskerne har udstyret mursejlere med måleudstyr og til deres forbløffelse konstateret, at nogle mursejlere overhovedet ikke lander i 9-10 måneder.

Mursejleren kan stort set alt i luften: Den indfanger al sin føde i luften - en føde, der består af titusindvis af insekter og edderkopper, der er gået i luften - det vi kalder ”flyvende sommer”. Tørsten klarer den ved at fange regndråber i luften eller nappe en tår fra en sø, mens den stryger hen over vandfladen.

Den parrer sig ofte i luften, og uden for ynglesæsonen tilbringer den også natten i luften. Når det bliver for mørkt til at jage, søger den helt op i 2.500 meters højde, hvor den slår vingerne grundigt ud og napper en lur, mens den er i glideflugt.

Vinteren tilbringer mursejleren i det centrale og sydlige Afrika. Rejsen op til os varer en måneds tid, og undervejs slår den lige et sving omkring Vestafrika, hvor den tanker insekter til rejsen over Sahara.

IB SA LO M O N N AT UREPL .CO M

K

PARRENE FINDER SAMMEN ÅR EFTER ÅR. Ynglefuglene vender altid tilbage til præcis det samme hulrum som året før.

Der må gerne være andre redehuller i nærheden, for mursejleren er også en social fugl. ”Hvis hulrummet i mellemtiden er blevet lukket, f.eks. fordi bygningen er blevet moderniseret, er der desværre noget, der tyder på, at mursejleren giver op og helt holder op med at yngle”, fortæller biolog Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening.

Men er hulrummet intakt, går både hannen og hunnen gang med at udbedre og klargøre reden. Parrene finder sammen år efter år, og materialerne fanger de (naturligvis) i luften - det kan være fjer eller plantedele, som de kitter sammen med klæbrigt spyt. Udrugning af æggene og opfordringen af de 2-3 unger kan mursejleren - trods NATUR & MILJØ

32

Arternes Aarhus giver by-naturen en stemme ved at tildele “arts-ambassadører” til arter af dyr, planter og svampe, som lever i Aarhus. Indtil videre har 25 forskellige arter fået deres helt egen ambassadør, heriblandt ræven, egetræet, sommerfuglen nældens takvinge og svampen satans rørhat. Det er ambassadørens rolle, at give arten en stemme i den daglige debat.

alt - ikke klare i luften, så hannen og hunnen skiftes til at ruge og siden at komme hjem med store boller af insekter til de sultne unger. Færre flyvende insekter betyder mindre føde og det - plus mangel på hulrum - er sandsynligvis forklaringen på, at bestanden af mursejlere er faldende. ”Det er den dårlige nyhed. Den gode er, at du ved at skabe redepladser til mursejlerne kan være med til at forhindre bestanden i at falde yderligere. Skab hulrum i dit hus eller sæt redekasser op”, lyder opfordringen fra Jesper Toft, der står bag hjemmesiden mursejlerne.dk.

MURSEJLEREN FLYGTER FRA DÅRLIGT VEJR. Som vi danskere alt for godt ved, er vores sommer svigefuld, og efter nogle dage med blæst og regn plejer medierne at bugne med fortællinger om, at nu har vi fået nok. Nu flygter vi fra det dårlige vejr. Mursejleren har det præcis lige sådan. I kulde, blæst og regn er der næsten ingen insekter i luften, og så foretager forældrefuglene det, der kaldes et vejrtræk. De 02 : 2018

MURSEJLEREN

Jeg er ikke nogen fuglenørd, men jeg har altid haft et blødt punkt for netop mursejleren.

3 individer fra Nyborg.

3 forskellige mønstre gennem Vestafrika, Congobækkenet og Mozambique. Alle mødes i Vestafrika omkring det sydlige Liberia om foråret

søger hundredvis af kilometer væk i jagten på føde. Men hvad med de stakkels unger? De er til alt held tilpasset sådan en situation, så mens far og mor er borte, går de i dvale, hvor deres stofskifte falder til et meget lavt niveau.

Helt op til 10-12 døgn kan de klare sig uden føde, men til gengæld tager de i den grad revanche, når der igen er føde.

Så kan de tage voldsomt på og endda blive tungere end forældrene.

Nogle uger inde i juli kommer den dag, da ungerne flyver fra reden. De klemmer sig ud gennem det lille redehul, lader sig falde lodret ned, som var de faldskærmsudspringere, og folder for første gang deres lange, smalle vinger helt ud. Et øjeblik senere har de erobret det luftrum, hvor de kommer til at tilbringe det meste af deres liv.

RYGSÆKKE GIVER NY VIDEN En mursejler vejer ca. 45 gram, det samme som en golfbold. Forskerne har udviklet små ”rygsække” med måleudstyr, der kan spændes på en fugl uden at genere den.

MÅLEUDSTYRET VEJER GODT 1 GRAM og indeholder både en lyslogger og udstyr, der måler, om fuglen er i bevægelse eller sidder stille.

Lysloggeren registrerer, hvornår det bliver lyst og mørkt og fortæller dermed, HVOR I VERDEN FUGLEN BEFINDER SIG . Flere danske og en række svenske mursejlere har fløjet så længe med måleudstyret, at ornitologerne nu ved, at de især overvintrer i det centrale AFRIKA – og at nogle af fuglene slet ikke lander i op til 10 måneder.

NATUR & MILJØ

33

01 2 : 2018

ÅRSTIDENS FOTO

NATUR & MILJØ

34

02 : 2018

ÅRSTIDENS FOTO

&

MIKKEL JE ZEQU EL

VESTERHAVSBILLEDER I 2015 fotograferede Mikkel Jezequel for Danmarks Naturfredningsforening til kampagnen for bevaring af de frie kyster.

Mikkel gik meget professionelt til opgaven, men budskabet lå ham også personligt på sinde. Det ses tydeligt i hans nye bog, som er en hyldest til vestkysten og et lille bidrag til at vise det skønne, vi har, og skal huske at værdsætte.

Vesterhavsbilleder · The North Sea in Photographs · Bilder der Nordsee

Vesterhavsbilleder

The North Sea in Photographs · Bilder der Nordsee

Mikkel Jezequel

Mikkel Jezequel

BILLED E T O G M A N G E A N DRE FA NTA S TIS KE N AT UR S CEN ERIER FIN D E S I BO G EN ” V E S TERH AVS - BILLED ER” A F MIKKEL JE ZEQU EL . D U FIN D ER BO G EN H ER : W W W. N AT URBILLED ERTILDIN BO LIG . DK PRIS: 98 ,-.

SEND DIT BILLEDE OG VIND 1 .0 0 0 KRONER Send billedet til kop@n.dk.

Skriv en billedtekst på 100 ord.

Deadline for indsendelse er 15. juli.

NATUR & MILJØ

35

02 : 2018

MENNESKER OG NATUR

“JEG STOD SOM ET SKALDET TR Æ PÅ HEDEN OG VAR LIGE VED AT VÆLTE” NATUR & MILJØ

36

02 : 2018

MENNESKER OG NATUR

GIT TE H O LT ZE H ELG A TH EILG A ARD

Da Helga Theilgaard blev skilt, og verden, som hun kendte den, brast sammen, begyndte hun at fotografere. Menneskerne i hendes liv, men især landskaber og natur, der havde betydet noget for hende som barn. Hun gjorde det for at genfinde sig selv og de øjeblikke af lykkemomenter, som naturen havde givet hende dengang og som den nu gjorde igen.

2014 blev 19.435 par i Danmark skilt. 38.870 mennesker gik fra en tilværelse, der hed vores, til et liv, der var dit og mit, og mens det for nogen muligvis var det rette, var det for Helga Theilgaard, som var et af numrene i den triste statistik, et tab af den slags, der kan slukke livsviljer.

“Jeg ville ikke skilles. I min familie bliver man ikke skilt. Og jeg syntes ikke, krisen var så stor, at vi var nået dertil, hvor vi skulle trække stikket,” siger den i dag 42-årige kvinde.

Helga Theilgaard og hendes eksmand havde været sammen i 14 år, gift de otte af dem, og sammen havde de drengen Johan, som var seks år. Der havde været de bump på parforholdets landevej, som der er i de fleste ægteskaber, men for Helga Theilgaard var det netop bare bump, ikke en mur, man ikke kunne komme over eller udenom.

Men det var for hendes mand, og en septemberdag i 2014 blev hun alene og alenemor.

“Det hele væltede,” siger Helga Theilgaard.

“Det var benhårdt, alting var i opbrud, og jeg stod med ansvaret for et barn. Jeg var på et absolut eksistensminimum, og jeg kunne mærke, at jeg blev mere og mere presset.”

Det pres kunne hendes krop ikke holde til, og få dage før resten af Danmark dansede om juletræet, blev Helga Theilgaard indlagt på neurologisk afdeling på Glostrup Hospital med lammelser i venstre side af ansigtet. Der bredte sig til højre side, til problemer med at tale, med at smile og med at se.

Lægerne undersøgte hende på kryds og tværs, mente det muligvis var en afart af Guillain-Barrés syndrom, som

I

NATUR & MILJØ

37

er en tilstand, hvor kroppens immunforsvar går til angreb på nerverne, og beholdt hende på hospitalet i 14 dage, inden hun blev sendt hjem med en sygemelding i knapt fire måneder og en skrap genoptræningsplan.

Med sygemeldingen - omend den økonomisk var barsk for Helga Theilgaard, som er selvstændig - kom en periode, der udover at tage sig af sin dreng kun handlede om at blive rask.

Hun trænede, spiste sundt og gik til psykolog. Og så fotograferede hun.

At tage billeder var ikke noget nyt for hende, Helga Theilgaard er uddannet fotograf og lever som sådan, men nu tog hun billeder, uden at de var bestilt af en kunde og eller skulle blive til et værk eller en udstilling. Hun var begyndt på det et års tid inden, mens revnerne i hendes ægteskab langsomt blev bredere og bredere, fordi “det var et fast holdepunkt midt i al kaoset”, som hun beskriver det. Fotografierne var primært portrætter, af hendes dreng, af hende selv, endda af hendes eksmand, og det var dystre desperate billeder, der fortalte en historie om en kvinde i krise.

“Det var en overlevelsesmekanisme, tror jeg, for jeg kunne ikke finde ud af andet på det tidspunkt,” siger Helga Theilgaard.

“Men de havde ikke noget dybere formål, selv om jeg på et tidspunkt havde en vag idé om at kalde dem ”Letters for my husband” og lade dem være et spørgsmål om, hvad det var, han ville have mig til, og hvordan han ville have mig til at fremstå som kvinde.”

Hendes eksmand fik ikke de breve eller spørgsmål; Helga Theilgaard tog bare billederne.

02 : 2018

MENNESKER OG NATUR

I PERIODEN, HVOR HUN VAR SYGEMELDT, skiftede mo-

tiverne fra portrætter til landskaber. Hun tog til Bornholm for at være sammen med den gren af hendes familie, som bor der, og hun tog til Limfjorden. Hjem til Limfjorden, hvor hun kommer fra.

Med sig havde hun kameraet, og med det begyndte hun at tage billeder af naturen. Af Limfjordens oprørte vande, af en spejlblank fjord, af et hav hyllet i tåge, af strålende sol over vandet.

“Havet har altid haft en stor betydning for mig.

Jeg finder enormt meget ro ved at være ved vandet. Når jeg ser på det, føler jeg, at alt, hvad der er inde i hovedet på mig, bliver trukket ud med de der bølger,” siger Helga Theilgaard.

Hun tog også ud på heden, hvor hun havde været som barn med sine forældre og sin mormor, og tog billeder af de steder, hun havde leget. Af lysninger, hun havde gået igennem, af træer, hun kunne huske fra dengang, af søer, hun havde kigget på engang for længe siden.

Hun kom tilbage flere gange over de næste år.

Og mens hun gik der og fotograferede, begyndte hun at formulere for sig selv, hvorfor hun var der.

“Jeg fandt ud af, at det, at jeg var så ødelagt,

STYRKET AF NATUR Vi taler ofte om, at vi mennesker skal passe på naturen. Men ofte er det naturen, der passer på os. Forskning viser, at naturen helbreder, har en positiv effekt på angst, stress og depression og i det hele taget gør os gladere. NATUR & MIL JØ har mødt nogle af dem, der henter styrke i naturen.

NATUR & MILJØ

38

02 : 2018

MENNESKER OG NATUR

måske handlede om tab. Tab af mig selv, tab af identitet, tabet af det liv, jeg havde haft og troede, jeg skulle have,” siger hun og fortsætter.

“Den jyske hede og Limfjorden er steder, der har betydet rigtigt meget for mig som barn. For enden af vores have var der en skov, hvor det føltes, som om jeg trådte over en tærskel og kunne forsvinde ind i min egen verden. Det var et trygt univers for mig. Og selv om jeg som voksen er flyttet ind midt i København, har jeg det stadig sådan, at jeg ikke skal alt for langt væk fra naturen, for det er der, jeg finder de værdier, der var så vigtige for mig som barn. Og også der, hvor jeg har haft nogle af mine bedste oplevelser. Så jeg tror, det var nærmest sådan en urkraft - at jeg skulle genfinde mit rodfæste.”

Havet har altid haft en stor betydning for mig. Jeg finder enormt meget ro ved at være ved vandet. Når jeg ser på det, føler jeg, at alt, hvad der er inde i hovedet på mig, bliver trukket ud med de der bølger.

EN AFTEN I 2016 SATTE Helga Theilgaard sig ned for at gennemgå billederne og finde ud af, om det “var noget”.

Det var det. Iblandt de tusindvis af fotografier, nogle meget dystre, andre sensuelle, andre mystiske, og andre igen med en aura af den ro, et landskab kan give, var der en meget personlig historie om kærlighed og tab.

Hun besluttede at udvælge nogle af dem og bruge dem til en fotobog. Ud fra tesen om, at andre måske ville kunne genkende og bruge noget af det, hun fortalte gennem billederne. Titlen havde hun på plads. “I’m here now” , kommer bogen til at hedde. Og det er stort set den eneste tekst, der følger med - det er billederne, der skal fortælle historien.

Hvornår indtræder det famøse vendepunkt fra en smerte så voldsom, at man kan være i tvivl, om livet overhovedet er værd at leve, til man genfinder glæde ved noget?

For de fleste sker det gradvist, og det gjorde det også for Helga Theilgaard.

“Jeg blev undervejs i processen bevidst om, at jeg ikke havde været glad i rigtig lang tid. Og begyndte at tænke over, hvad lykke egentlig er for noget. For mig er det noget med at samle fragmenter af gode øjeblikke, og jeg opdagede, at når jeg stod derude på heden på steder, hvor jeg havde været tryg og lykkelig som barn, genfandt jeg nogle lykkemomenter,” siger hun.

Hun citerer Steen Steensen Blicher fra En landsbydegns dagbog.

“Som et skaldet træ på heden - det var sådan, jeg følte mig. Jeg følte, at jeg var lige ved at vælte.

Men når jeg så stod med mit kamera ved det der skaldede træ og så på det, kunne jeg sige ja, det kan godt være, du er et skaldet træ, og du er lige ved at vælte, men dine rødder står trods alt fast - du kan godt. Jeg genfandt på den måde både min glæde og min styrke som menneske. Jeg kan godt.”

HELGA THEILGA ARD FOTOGRAF

NATUR & MILJØ

39

02 : 2018

KONFLIKTART BÆV ER

Tandmærker i træstammer hører ikke til i naturen omkring Find Krarup Andersen-Fruedahls fødegård ved Lemvig. Her har bævere siden 2002 bygget dæmninger i vandløbet og fældet rækkevis af træer.

Fagfolk ser bævere som geniale naturplejere, mens lodsejeren holder på retten til at bestemme, hvordan naturen skal indrettes på hans private jord.

NATUR & MILJØ

40

02 : 2018

KONFLIKTART BÆV ER

M E T TE IV ER S EN MIKKEL JE ZEQU EL

ogen har væltet skoven langs bækken. I en bræmme på hver side af vandløbet vidner træstubbe af birk, pil, el og eg om, at her engang stod træer.

“Dér kan I se, hvor bæverne har været i efteråret”, siger Find Krarup Andersen-Fruedahl, mens han vifter med hånden hen mod to væltede birkestammer. Tandmærkerne i de to unge – og nu overgnavede – træer er ikke til at tage fejl af. Træflis fra gnavearbejdet ligger drysset rundt i skovbunden. Find Fruedahl viser os rundt på sin landejendom mellem Lemvig og Holstebro, så vi selv kan se, hvorfor han er vred. Så vred at han sidste år lagde sag an mod staten og krævede erstatning på 300.000 kr. for de – efter hans eget skøn – 10.000 træer, som bæverne siden 2002 har fældet på hans jord.

Efter 1.000 års fravær i Danmarks natur genudsatte Naturstyrelsen i 1999 18 bævere i Klosterheden. I dag lever omkring 200 bævere spredt over et område fra Varde Å i syd til Nationalpark Thy i Nord. Bæveren er en nøgleart, fordi den bygger dæmninger, der skaber nye vådområder.

Og fordi den fælder træer og dermed danner lysninger. Men netop dæmningerne og de overgnavne træer tænder på den anden side konflikter mod en anden af klodens arter: Mennesket. Oversvømmede marker, tilstoppede dræn i landbruget og gennemgnavede æbletræer i private haver har givet bæveren etiketten konfliktart. Og historien om Find Fruedahl og hans træer er netop et eksempel på sådan en konflikt, der ikke blot handler om økonomi, men i høj grad også om følelser og allermest om retten til at bestemme over privat ejendom.

N

VILLE SKABE FRISTED AF NATUR. Huset i røde mursten er Find Fruedahls fødegård, som hans forældre byggede i 1952, to år før Find kom til verden. Frem til 1970’erne dyrkede faren 30 tønder land, som hører til ejendommen, men en dårlig ryg tillod ham ikke at fortsætte landbruget, og i 1980 plantede familien de første rækker graner hen over markerne.

Siden voksede skoven hen over de 30 tønder land.

“Min far kørte traktor med reolploven. Jeg sad bagved og stak planterne ned i furerne” , husker Find Fruedahl. Midlerne var – og er stadig – små, så familien har købt planteskolernes mindste kviste eller selv sået træerne fra frø.

Uden tilskud.

“Jeg har ønsket at lave et fristed af natur for mennesker og dyr. I skal se, hvordan kronvildt kommer helt ind på gårdspladsen” , fortæller Find Fruedahl og peger ud af køkkenvinduet. Finds gamle mor kommer tøffende ind til kaffebordet. Hun bor stadigvæk på gården og hedder Grethe.

Find kalder hende Mutter.

“Jeg kan godt lide store træer. Træer giver liv” , forsætter han.

Få år efter genudsættelsen i 1999 fandt bæverne frem til familien Fruedahls ejendom, som skæres igennem af bække og rummer en sø. Et optimalt levested for bævere.

SAMMENSTØD Når bæveren bygger dæmninger, som får vandløb til at oversvømme marker eller haver, følger dyret blot sin natur. Det samme gælder sæler, som skambider fiskernes fangst. Danmark har gennem de seneste årtier fået nye og flere store, vilde dyr i naturen. I nogle menneskers øjne er dyrene en gave, i andres en pest og evig kilde til konflikter. Serien “Sammenstød” om konfliktarter giver indblik i, hvor og hvordan konflikterne opstår og møder menneskene, som står med konflikten i baghaven. Natur & Miljø stiller spørgsmålene: Hvor går grænsen mellem bagateller og alvorlige problemer? Og hvad skal vi mennesker stille op for at leve mindre konfliktfyldt med rigets vilde dyr?

EN NATURLIG NATURPLEJER. Som forvaltningsplanen er i dag,

skal Naturstyrelsen rykke ud og hjælpe med at rive dæmNATUR & MILJØ

41

02 : 2018

KONFLIKTART BÆV ER

ninger op eller på anden måde løse problemerne, når borbens, så han viser os rundt på ejendommen fra førersædet gere henvender sig. Henning Aaser er biolog og speciali traktoren. konsulent hos Naturstyrelsen i Vestjylland, og det er ham, “Kom, nu skal jeg vise jer søen, hvor bæverne bor” , siger han som får landmænd, lodsejere og haveejere i røret, når bæog stiger af traktoren ved en sø, som stadig er dækket af is. verne har været på spil.

Under isen skimtes grene og stammer, som bæverne har he“I løbet af et år bliver vi normalt kontaktet af 40-60 borvet ud i søen. Vandet fungerer for et køleskab, så bæverne har gere. Nogle steder er det et enkeltstående problem, andre frisk forråd af bark gennem vinteren. steder rykker vi ud jævnligt. På nogle ejendomme har vi Pludselig forsvinder jorden under Finds fødder. Han er trådt været ude stort set hver uge gennem fem år og rive dæmigennem en tynd jordskorpe og står med den ene gummistøvninger ned. Med håndkraft og en slags krum greb, der le dybt i et underjordisk bæverbo. Find vånder sig over styrtet. hedder en grams”, fortæller han. Ugen efter har bæverne bygget dæmningen op igen.

DN: PROBLEM-BÆVERE BØR MÅSKE SNART SKYDES. Ifølge den Trods Sisyfos-arbejdet med gramsen har Henning Aaser nuværende forvaltningsplan, som blev lavet i forbindelse let ved at pege på alle goderne ved, at bæveren er vendt tilmed bævernes ankomst til landet, må de fredede bævebage til dansk natur: re ikke skydes. Og ifølge Danmarks Naturfredningsfor“Bæveren tilføjer dynamik. Dyrene graver kanaler, openings Bo Håkansson skyldes en stor del af konflikterne stemmer vand og fælder træer. Når bæveren flytter ind i netop denne forvaltningsplan. vådområder, som er tilgroet med pil, åbner “Lige nu står vi i et vadested: Der er nu så den landskabet op og laver nye vådområder. mange bævere, at dyrene nogle steder giver Dér hvor man før bare har haft en lille kanal, reelle problemer. Bestanden af bævere er – får man søer, samtidig med at man stadigvæk hvis ikke allerede, så snart – så stabil, at vi har et vandløb. Det kommer flere naturtyper godt kan begynde at fjerne nogle problembætil, som andre dyr har glæde af. Fx guldsmede, vere, uden at det betyder noget for bestanden. nymfer, isfugle og krikand. Eller planter som Men der er ikke en opdateret forvaltningstudsesiv. Træernes døde ved er levesteder for plan, der sætter rammerne.” insekter og svampe.”

- Okay, det overrasker mig, at du mener, at Hos Danmarks Naturfredningsforening problembævere bør skydes. Hvornår hænger kalder seniorrådgiver i artsforvaltning Bo det sammen med, at DN arbejder for mere På nogle Håkansson bæveren for en “naturlig naturplads til det vilde? ejendomme plejer”, der udfører et plejearbejde, menne“Vi værner ikke om den enkelte bæver, men har vi været sker ellers skal bruge store maskiner til. om bestanden. Vi vil gerne have en bestand ude stort af vilde dyr. En forudsætning for bred accept set hver uge ELEKTRISK HEGN HOLDER VANDLØB FRI. Da bæveraf konfliktarter, herunder bæver, er, at man gennem fem ne begyndte at gnave Find Fruedahls træer også løser de reelle konflikter. Og der er tilår og rive over, kontaktede han ifølge sin egen beretfælde, hvor bævere laver så store problemer, dæmninger ning Naturstyrelsen i Lemvig. Men han kom at de må fjernes fysisk til et andet sted eller ned. ikke igennem på telefonen, lyder hans udskydes. Ingen vil stå og se på et boligområde lægning. Årene gik, og stammerne faldt på blive oversvømmet”, siger han.

HENNING A A SER ejendommen. I 2016 fik han gennem en beBo Håkansson har selv siddet i rådgiverkendt det direkte nummer til en ansat i Nagruppen til den nye forvaltningsplan og forSPECIALKONSULENT turstyrelsen, som i praksis rykker ud hjælper tæller, at planen skulle have været færdig i NATURSTYRELSEN med at råde bod på bævernes ballade. slutningen af 2016, men stadig er undervejs i “Han stod her efter en time”, fortæller Find, Miljøstyrelsen. Det bekræfter Annette Samuog siden da har Naturstyrelsen jævnligt besøgt ejendomelsen, konstitueret kontorchef i Miljøstyrelsen, der ikke men for at rive dæmninger i vandløbet op. Naturstyrelsen tør sætte dato på, men håber, at forvaltningsplanen bliver satte også elektrisk hegn gennem bækken, og det har fået færdig i 2018. bæverne til at stoppe med at bygge dæmninger. Men Find Tilbage på landejendommen ved Lemvig står lodsejeren, Fruedahl er ikke tilfreds. fotografen og jeg midt i den natur, som familien Fruedahl - Naturstyrelsen kommer jo og hjælper dig med at holde har skabt, og der er noget, jeg ikke helt kan få til at hænge bæverne væk. Er det ikke nok? sammen: “Nej, jeg skal ringe hver eneste gang, der er problemer, Hvis du ville skabe et frirum for natur og mennesker, og jeg mener, at Naturstyrelsen selv må sørge for at holer det så ikke okay, at bæverne også er en del af naturen? de bæverne væk fra min private grund … nu kan du godt “Nej, Naturstyrelsen skal ikke bestemme, hvordan nahøre, at jeg er oppe at køre, ik.” turen skal se ud på min ejendom. Jeg har overvejet at sælFind Fruedahl får motoren i sin gamle Massey Ferguson ge hele ejendommen, men jeg har forpligtelser over for traktor til at brumme. Kroppen er slidt, og han er dårlig til mit fødested og min gamle mor”, siger Find Fruedahl.

NATUR & MILJØ

42

01 2 : 2018

KONFLIKTART BÆV ER

BÆVERNE VENDTE TILBAGE Jernalderens jægere udryddede bævere for omkring 1.000 ÅR SIDEN – dyrets vandtætte skind var i høj kurs.

I 1999 genudsatte Naturstyrelsen 18 bævere i Klosterheden i Vestjylland. I dag er bestanden vokset til CA. 200 BÆVERE, som har bredt sig til Varde Å i syd og senest i 2018 til Nationalpark Thy i nord. Mellem 2009-2011 genudsatte Naturstyrelsen også 23 bævere ved Arresø på Sjælland.

Her lever i dag omkring 35 bævere. Bæveren er genudsat, fordi dyret er en nøgleart og er med til at skabe en dynamisk natur med flere vådområder og lysninger. Bæveren er fredet og beskyttet af EU habitatsdirektiv. EN NY FORVALTNINGSPLAN for bævere forventes færdig i 2018.

NATUR & MILJØ

43

02 : 2018

BØRN I NATUREN

HULEBYGGERENE En y-formet gren bliver til perfekte kighul. Gran flettes til vægge. NATUR & MILJØ er taget på besøg i HulebyggerLaboratoriet, hvor børn gør drømme og idéer til virkelighed med pinde og kviste. Og der er garanti for møgbeskidte fingre.

NATUR & MILJØ

44

02 : 2018

BØRN I NATUREN

unk! Dunk! Med en flad sten som værktøj banker og graver 11-årige Christian Danskov Frederiksen huller i skovbunden. Stolpehuller.

Vi er ved foden af en mægtig rødgran. På Dansk Hulebygs naturgrund kaldet Hulebygger-Laboratoriet ved Kongskilde lidt syd for Sorø. Og her under grantræets grene er Christian og hans klassekammerat Nikolaj Mosegaard Larsen på 10 år i gang med at bygge en hule. Drengene har en plan: Noget med tykke pinde gravet ned i jorden og tyndere grangrene flettet mellem stolperne.

“Man danner sig et billede af hulen inde i hovedet”, siger Christian, da Natur og Miljø spørger, hvordan man går i gang med at bygge en hule.

Samtidig opstår idéerne intuitivt undervejs, når Christian og Nikolaj hiver byggematerialer frem fra bunken af grene, som de har læsset af fra en trillebør ved siden af grantræet.

“Den her gren tænkte vi at bruge som et vindue, fordi det er formet som et y”, forklarer Nikolaj og holder grenen op, hvor vinduet skal være.

Da de første stolper er på plads, begynder Nikolaj og Christian at flette grangrene ind mellem grenene og binde fast med hampesnor. Fingre binder råbåndsknob og kællingeknuder. Fire hænder arbejder sammen.

“Hold lige her, så binder jeg”, siger Nikolaj og stikker snor gennem væggen af gran.

A N N E A NTH O N A N D ER S EN JOACHIM RO D E

SALAMANDERPAUSE. Mariella Harpelund Jensen står

D

SLIP BØRNENE FRI Lyden af mos under fødderne.

Følelsen af piletræets gæslinger på kinden. En våd sok i skoen. Eller den særlige lugt der hænger på fingrene, når en mariehøne tisser på dig. Vores forhold til naturen grundlægges i barneårene, så lad os begynde her! NATUR & MIL JØ er taget med børnene ud i naturen – for at opleve naturen i børnehøjde.

bag Hulebygger-Laboratoriet og har lavet tv til DR om at bygge huler med børn. Hun hjælper gerne drengene med hulebyggeriet i dag, men indtil videre har Nikolaj og Christian været alt for opslugte af arbejdet til at stille spørgsmål. Og for opslugte til at spise de sandwich, som byggementoren har taget med som madpakke.

Til gengæld kan Mariella byde ind med en salamander, som hun opdager i mosen tæt ved hulen.

Drengene trasker gennem den sumpede jord og holder en pause. Siddende på hug. Med en salamander i hænderne.

Og så tilbage til arbejdet. Blikkene er fokuserede, mens drengene graver, skærer, fletter og binder.

Hvad er godt at have med, når man bygger huler?

“Snor, dolk, sav og saks til at klippe små grene af med. Og en spade” , remser Nikolaj op.

Hvad er det bedste ved at bygge huler?

“Det er fedt, at noget, man har forestillet sig, bliver bygget. Og man kan bruge sine hænder bedre end indenfor” , siger Christian og tilføjer, at han er født med en boremaskine i hænderne.

Nikolaj fortsætter: “Man kan beundre, det man havde inde i hovedet, som man nu har lavet. Og man kan inspirere sig selv til at lave noget endnu sjovere og bedre næste gang. Han funderer videre: “Og man får frisk luft – det er nok det vigtigste.”

TRE TIMER ER GÅET. Drengene har flettet grangrene

hele vejen rundt mellem stolperne, vinduet ved y-grenen er klippet til som kighul, og fire drengehænder er sværtet ind i harpiks. Det er tid til at beundre byggeriet, og det gør Nikolaj og Christian liggende på en leje af gran anlagt som en seng inde i hulen. De spejder op mod himlen gennem grantræets grene, som danner flimrende mønstre, når blæsten hiver i træet. Og det er tid til at drømme om næste huleprojekt.

“Nogle gange kan jeg slet ikke sove, fordi mit hoved er fuldt af idéer. Jeg kunne godt tænke mig en hule med en seng, og en udkigspost og en garage til en ATV, som jeg sparer sammen til”, fortæller Christian.

SÅDAN KOMMER DU I GANG Tag en ven, din søster eller dine forældre i hånden – I kan bygge huler hvor som helst. I haven, i parken, på engen eller i skoven. Hvis der vokser træer på stedet, har I et godt skelet at bygge på. Mariella Harpelunde Jensen, som står bag Dansk Hulebyg, anbefaler at bruge tid på at undersøge området og finde det helt rigtige sted. Find inspiration på Dansk Hulebygs hjemmeside hulebyg.dk NATUR & MILJØ

45

02 : 2018

BØRN I NATUREN

UD I NATUREN

MARIELL A HARPELUND JENSEN HULEBYGGERLABORATORIET

Hvem skal passe på naturen, hvis vi ikke har et forhold til den?

Mariella Harpelund Jensen, tv-tilrettelægger og kvinden bag Hulebygger-Laboratoriet: “Hvem skal passe på naturen, hvis vi ikke har et forhold til den? Mange børn, jeg møder, har aldrig prøvet at tisse i naturen, og at få en splint i fingeren er en STOR ting.

Vi skal give børnene et forhold til na-

BYGGEREGLEMENT FOR HULER I princippet kræver hulebyggeri tilladelse fra grundejeren. I praksis behøver du ikke spørge om lov på Naturstyrelsen arealer, hvis du overholder 3 regler: 1. Tag hensyn til andre i skoven – træk hulen væk fra de store skovveje.

2. Byg af naturen egne, forgængelige materialer. Søm, skruer, trykimprægneret træ, plastik og mursten hører ikke hjemme i skoven.

3. Byg huler af træ, som allerede er fældet. Reglen lyder, at man kun må skære grene af løvtræer, som er højere end 10 meter. Men for det meste finder du nemt fældede træer og grene i skovbunden.

NATUR & MILJØ

46

02 : 2018

turen, og det skal helst være igennem leg. Huler er et must i barndommen, fordi børnene laver deres egne rum, som de synes er rare at være i. Og fordi der kan ske noget ”farligt”. Som at få splinter. Eller at det begynder at regne, og børnene opdager, at hulen ikke er vandtæt.”

BØRN I NATUREN

Altid et godt rejsetilbud - mere end 700 hoteller i Europa

Jylland, Ebeltoft

Nyd smukke Ebeltoft Vig

Ebeltoft Park Hotel Feriebyen Ebeltoft 3 dage inkl.

• • • • •

Spar op til

319,-

Fra

679,Kvalitetstid ved Østersøen

Sommerferie ved Gardasøen

Besøg Egeskov Slot!

Spar op til

Fra

819,Fra

729,-

Østersøkysten, Hohwacht

930,-

Fyn og øerne, Vissenbjerg

Haus am Meer

Vissenbjerg Storkro

Et stenkast fra havet

Fynsk kroophold

3 dage inkl.

• • • • •

2 overnatninger m. morgenbuffet 2 x 3-retters menu/buffet 1 x velkomstdrink Gratis internet og parkering Inklusiv miljøtillæg

Vi har gode tilbud på WEEKENDOPHOLD, MINIFERIE og SOMMERFERIE, så tag et kig på Risskov Bilferies nye hjemmeside!

70 22 77 17

Ring og hør nærmere i hverdage 9-17 lør. og søn. 10-15 Husk bestillingskoden: natur Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl • Evt. miljøtillæg betales på hotellet Rejsearrangør: Risskov Autoferien AG • Prisen er pr. person i dbl. vær.

Minimum inkl. slutrengøring • Ekspeditionsgebyr fra kr. 79,Spar ift. hotellets egen pris

NATUR & MILJØ

Fra

601,-

2.229,Gardasøen, Limone sul Garda

Hotel San Pietro Ferie ved Gardasøen 6 dage inkl.

3 dage inkl.

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 1 x 3-retters menu (dag 2) Adgang til swimmingpool Entré til spaafd. på Hohe Wacht

risskov-bilferie.dk

Spar op til

Spar op til

899,• • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 2-retters menu/buffet 1 x eftermiddagskaffe og kage 1 x velkomstdrink

47

02 : 2018

• • • • •

5 overnatninger m. morgenbuffet 5 x aftenbuffet inkl. drikkevarer 1 flaske vin + 1 velkomstgave Dagligt gratis te i baren (16-17) Adgang til wellness

TIL MEDLEMMERNE

FIND ARRANGEMENTER DN.DK/ SKOVSGAARD

MEDLEMSINFO

KOM PÅ EFTERÅRSKURSUS PÅ KROGERUP HØJSKOLE Klimaet ændrer sig, og arter forsvinder med stor hast, så hvordan passer vi bedre på vores natur, og hvad kan vi selv gøre for en grøn omstilling?

DANMARKS

NATURFREDNINGSFORENING

har i samarbejde med Krogerup Højskole sat naturen i stævne i efterårsferien med kurset ’Når naturen kalder’. Det bliver en uge med foredrag, workshops, højskolesang, vandreture og rødvin ved bålet.

Mød præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, kok og naturkriger Nikolaj

Kirk, forfatter og klimaaktivist Andrea Hejlskov, biolog Rasmus Ejrnæs, kok og medstifter af Aarstiderne, Søren Ejlersen, og mange flere.

Kurset varer fra 14. oktober til 20. oktober 2018. Pris: 4.500 kr./2.500 kr. for studerende. Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening får 350 kr. i rabat på kurset.

Læs mere på krogerup.dk

– og kom tættere på naturen

Alle dage fra 25. marts til 1. november 2018.

Besøg Kys Frøen og få idéer, lån grej og tag på opdagelse i naturen med hele familien. Udstyr og vejledninger guider jer sikkert gennem 10 forslag til aktiviteter:

DN GØR FOLKEMØDET GRØNNERE Danmarks Naturfredningsforening sætter naturen på dagsorden. Mød Huxi Bach, der efterforsker fup og fakta om plastemballage i DNs telt.

Mød Martin Merrild, Per Kølster og Maria Reumert Gjerding, der debatterer fremtidens landbrug. Mød Connie Hedegaard og direktør i Merkur Bank, Lars Pehrson, der diskuterer ansvarlige og bæredygtige investeringer. Mød Peter Qvortrup Geisling, der fortæller, hvorfor naturen er en fantastisk medicin, og vi snakker Grønt Danmarkskort med bl.a. Winni Grosbøll. Fredag er der traditionen tro morgenløb i samarbejde med DIF. Vel mødt 14.-17. juni.

KYS FRØEN

DANSK ØKOJORD A/S HAR KØBT DE FØRSTE AREALER MIDT I TØNDER MARSKEN Dansk Økojord a/s, som er datterselskab til Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, har købt de første konventionelle hektar, der skal lægges om til økologisk drift. 73 hektar nord for Vidåen og nabo til nationalparken kan nu se frem til at undgå mødet med pesticider og kunstgødning. ”Med denne første investering rammer vi lige i plet, hvad angår fondens formål. Vi får omlagt mere jord til økologi, vi får en meget klimavenlig produktion, der skabes spændende natur-og miljøtiltag i en sårbar natur, og vi sikrer et generationsskifte i landbruget,” udtaler Dansk Økojord's direktør, Kim Qvist.

NATUR & MILJØ

48

02 : 2018

Skovsgaard er Danmarks Naturfonds økologiske herregård på Sydlangeland, hvor naturvejleder Marianne Krag Petersen – tlf. 62572666 / 26185526 / e-mail mkp@dn.dk – tilbyder arrangementer og rundvisninger året rundt. Skovsgaard ligger på Kågårdsvej 6-12 ved Hennetved på Sydlangeland.

OPDAG DANMARK MED TRAP Et nyt leksikalt værk på 34 indbundne bind og 98 kommunebøger udkommer frem til 2021 og beskriver alle kommuner i Danmark. Naturen og landskabet, historien, byerne, kulturen samt samfunds- og erhvervslivet. Skrevet af fagfolk og illustreret med både arkivfotos og helt nye billeder.

INDBUNDNE BIND på cirka 300-400 sider.

Til fordybelse i lænestolen derhjemme.

Købes enkeltvis hos boghandlere. Vejl. udsalgspris 399,95-419,95 kr.

Hjørring Frederikshavn Læsø 308 sider Er udkommet

Jammerbugt Thisted Brønderslev 328 sider Er udkommet

Aalborg 294 sider Er udkommet

Morsø Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord 376 sider Er udkommet

Randers Norddjurs Syddjurs 390 sider Er udkommet

Køb enkeltvis hos din boghandler

Halsnæs Gribskov Helsingør Fredensborg 376 sider Udkommer 6. juni

Frederikssund Hillerød Allerød Hørsholm Rudersdal Udkommer til august

PAPERBACK. En kommune pr. bog. Med tag-ud-kort over kommunen i målforholdet 1:75.000.

Til at tage med på opdagelsesturen. Oplagt gaveidé.

Købes enkeltvis hos boghandlere. Vejl. udsalgspris 169,95-219,95 kr.

Paperback med tag-ud-kort Bestil hos din boghandler Frederikshavn Kommune

Hjørring Kommune

Læsø Kommune

Brønderslev Kommune

Jammerbugt Kommune

Thisted Kommune

Mariagerfjord Kommune

Flere bøger på vej.

Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.trap.dk Morsø Kommune

Rebild Kommune

Abonnér på hele bogværket.

SPAR 1.440 kr.

Vesthimmerlands Kommune

Randers Kommune

Norddjurs Kommune

ABONNEMENT PÅ 34 BINDS-BOGVÆRKET Få de 34 indbundne bind tilsendt, efterhånden som de udkommer, og få yderligere fordele.

Som medlem af Danmarks Naturfredningsforening kan du spare 1.440 kr. på abonnementet.

Tilbuddet gælder ved tegning inden den 1. sept. 2018.

Betal i rater: 269 kr. pr. måned i 48 måneder. I alt 12.912 kr.

(Normalprisen er 14.352 kr.)

Læs mere, og tegn abonnement på: www.trap.dk/DN

trap.dk

Syddjurs Kommune

NATUR & MILJØ

49

01 : 2018

SPIS NATUREN

NORDENS VANILJE VOKSER I SKOVBUNDEN Plantesamler Thomas Laursen holder af at plukke en buket skovmærke, knuse bladene mellem hænderne og stikke næsen helt ind i næverne for at snuse ind.

kovmærke dufter af vanilje og mandel. Og lidt at nyslået hø. Jeg har det med skovmærke, som jeg har det med vanilje: Jeg har lyst til det, jeg kan ikke få nok, men jeg ved, at det ikke tilfredsstiller mig putte fem vaniljestænger i munden”, siger han.

Skovmærkens aroma ægger og vækker, men lige som med vaniljen nytter det ikke at gnaske på stænglerne. Aromastofferne skal lokkes over i en varm væske, hvor de folder sig ud og bliver en fryd for smagsløgene – fx i fløde, safter eller syltet grønt og bær. Et enkelt råd er: Brug skovmærke i mad, hvor du normalt ville bruge vanilje.

Planten vokser i muldrig jord under løvtræers kroner. Gå ud i en bøgeskov i maj måned og find enge af skovmærker, hvor du også finder anemoner. I forsommeren sætter skovmærke undseelige, hvide blomster over sine kranse af blade. Den er kendt som en forårsplante, men som ingrediens kan skovmærke høstes helt frem til september. Alle overjordiske dele af skovmærke – stængel, blade og blomster – kan bruges som smagsgiver. Blomster og den øverste krans som aromatisk pynt.

“S

NATUR & MILJØ

THOMA S L AURSEN KOK OG SANKEEKSPERT

50

02 : 2018

Thomas Laursen er sådan et menneske, der ikke kan gå forbi et skovbryn eller et krat i byens park uden at se ingredienser til et måltid. Han står bag hjemmesiden wildfooding.dk, og som professionel plantesamler leverer han vilde urter til gourmetrestauranter som Noma, Molskroen, Geranium og Amass. I april 2017 udgav Thomas Laursen kogebogen Vild fra Politikens Forlag.

Opskriften stammer fra bogen.

M E T TE IV ER S EN H A N S - H ENRIK H O EG

SPIS NATUREN

SKOVMÆRKEIS MED RABARBER OG KNUST KAGE Aromatisk is på en sommerdag.

DU SKAL BRUGE (til 4-6 personer) • ½ liter fløde • En håndfuld skovmærke • 4 æggeblommer • 100 g sukker • Lidt syltet rabarber • Lidt knust kage – Køb en almindelig sandkage, brug kagen fra forleden, eller lav selv en pund-til-pund kage (lige dele sukker, smør og mel), som du smuldrer.

SÅDAN GØR DU Hæld fløden i en gryde og varm den op sammen med skovmærkerne. Hold det varmt i ca. 10 minutter – det skal ikke koge. Træk gryden af varmen, lad det stå og trække i en 1⁄2 time, mens fløden køler ned. Si derefter skovmærkerne fra.

Pisk æggeblommerne luftige med sukkeret. Pisk ligeledes skovmærkefløden luftig og vend den derefter i æggemassen. Kør blandingen på en ismaskine, eller kom den i en form og frys den. Rør da rundt i den med jævne mellemrum. Server skovmærkeisen med syltede rabarber og med lidt tørret knust kage på toppen.

URTER LIGE NU Pluk også: Rynket rose – kronbladene Skovhindbær Hyld – først blomster i juni, senere i august de umodne bær til kapers

SKOVMÆRKE vokser samme steder som burresnerre, og da de begge danner kranse af blade, kan udseendet forveksles.

Men burresnerre har i modsætning til skovmærke burrer, og den kradser.

Skovmærkes aromatiske duft er ikke til NATUR & MILJØ

51

02 : 2018

at tage fejl af. Skulle forvekslingen ske, er burresnerre også spiselig. Hvis du tørrer skovmærke, skal den tørres 100 procent og opbevares i en lufttæt beholder. Er planten fugtig, kan svampe omdanne stoffet kumarin til giftstoffet dikumarin.

NAT UR EN PÅ SK R IFT

BLOMSTER MED EN HISTORIE

BØGER ET VILDT, DYRISK LIV Charles Foster ville finde ud af, hvordan det er at leve som et dyr. Så han boede i en grævlingehule og spiste regnorme. Som en byræv spise han skrald, og som et krondyr lod han sig jage. Hans fortælling, der er lige dele biologi, filosofi og antropologisk feltstudie, er blevet en international bestseller. Det er en bog, der taler direkte til moderne, naturfremmede byboere, der måske aldrig eller sjældent møder vilde dyr i naturen.

Kan bogen få læseren ud i naturen, er meget vundet.

H A N S HINKE & O LE G A BRIEL S EN: PL A NTER O G S VA MPE FORTÆLLER KU LT URHIS TORIE . 150 SID ER , 20 0 KR . , S KRIV EFORL AG E T.

Med små korte tekster og fine fotos fortæller Hans Hinke og Ole Gabrielsen om planter og svampe og viser, hvordan natur og kultur går hånd i hånd. En anderledes guide, der er med til at gøre oplevelser i naturen rigere.

CH ARLE S FOS TER : MIT LIV S O M DYR .

220 SID ER , 250 KR . , GY LD EN DA L .

KØERNES HEMMELIGE LIV Selv om man er kødspiser, kan og bør man vise respekt for bondegårdens køer, høns og grise, mener Rosamund Young, forfatter til ”Hvad køer ved om livet”. Ud fra sine egne iagttagelser beskriver hun på fantasifuld vis, hvordan køer og andre husdyr hver især har deres egen personlighed.

Under læsningen kan man ikke lade være med at smile eller grine højt ad beskrivelserne af dyrenes mange særlige egenskaber og karaktertræk.

Der er dog en hel del disneyficering over beskrivelserne.

ET VINDMØLLEEVENTYR

FLEM MIN G PE TERS EN: DA DA N M ARK FIK VIN G ER . 296 SID ER , 3 0 0 KR . , DA N M ARK S VIN D M Ø LLEFORENIN G .

G ER A LD D URRELL : MIN FA MILIE O G A N DRE DYR . 424 SID ER , 250 KR . , LIN D H ARDT O G RIN G H O F.

HERLIGE DYREFORTÆLLINGER Gennem årtier var den engelske zoolog og naturbeskytter Gerald Durrell en stor naturformidler i bøger og fjernsynsprogrammer. Hans erindringer fra 1930’ernes solbeskinnede græske ø Korfu er eventyrligt beskrevet i bogen ”Min familie og andre dyr”. Gerald Durrell fortæller levende og utrolig underholdende om, hvordan han indsamler alverdens dyr til både gru og glæde for resten af familien. Bogen er del af Korfu-trilogi og findes også som en TV-serie.

NATUR & MILJØ

ROSA M U N D YO U N G: H VA D KØ ER V ED O M LIV E T. 16 0 SID ER , 20 0 KR . , D O N M A X .

52

02 : 2018

Spændende beretning om fire årtier med vindkraft, og om samspillet mellem private initiativtagere, de folkelige bevægelser, virksomhederne og Folketinget. Det er god danmarkshistorie.

NAT UR EN PÅ SK R IFT

S Ø REN O L S EN

LISA G RU E & D ENIS S Y TM EN: LUK N AT UREN IN D H ELE ÅRE T. 198 SID ER , 250 KR . , GY LD EN DA L .

JA N N E A ARIS -S Ø REN S EN: G R Æ V LIN G EBO G EN . 96 SID ER , 14 8 KR . , RH O D OS .

DE DANSKE GRÆVLINGER Grævlingen har været en livslang kærlighed for forfatteren, og i en hyggelig og smukt illustreret bog fortæller hun om disse herlige rovdyr. Ikke alle myter er sande. For eksempel bider de ikke ”til benet knaser”! Forfatteren undersøger, hvilken virkning naturnær skovdrift har på grævlingebestanden i Gribskov.

PÅ OPDAGELSE I NATUREN Bogen ”Luk naturen ind hele året” har 102 gode ideer til, hvad man kan lave i og med naturen. Sæson for sæson vises i korte tekster og med masser af illustrationer, hvordan man nyde, feste og bruge naturen som en

NATTENS JÆGERE Uglerne er nogle af de mest fascinerende fugle, der findes.

forunderlig ven. Bogen henvender sig især til børnefamilier, der skal væk fra elektroniske skærme og ud i naturen for at lade krop og sind op. Med hyldeblomstsaft, strandurtejagt og fuglesafari som sommeraktiviteter.

KRAGEFUGLENES NATURHISTORIE

JEN S G REG ER S EN: D EN J YS KE H ED E , I URFU G LEN S TID. 24 0 SID ER , 3 0 0 KR . , G A DS FORL AG .

KL AUS DICH M A N N & PATRIK O LO FS S O N: LY D LØS E JÆG ERE . 224 SID ER , 3 0 0 KR . , GY LD EN DA L .

”Lydløse jægere” er en pragtbog om de danske og skandinaviske arter og fortæller i tekst og fotos om deres skjulte liv. Disse nattens jægere er i vore dage hårdt trængt, og der er al mulig grund til at sætte fokus på disse spændende fugle. Bogen indeholder opskrifter på uglekasser. De mange fotografier er helt i topklasse.

Cord Riechelmann præsenterer tyve kragearter, som han selv har haft lejlighed til at iagttage på fem kontinenter.

Hans dyreportræt kaster et fordomsfrit, ofte overraskende og lærerigt blik på det velkendte.

En hyggelig bog om de kloge kragefugles forbløffende naturog kulturhistorie, med fine illustrationer.

DE FORSVUNDNE URFUGLE Vi havde plads til urfugle, da der var hedebønder på den jyske hede.

Med det moderne teknologiske landbrug forsvandt urfuglen. I den flot illustrerede bog fortæller Jens Gregersen om den periode, som var urfuglenes tid, og som rummede en rig og varieret natur. Han analyserer mulighederne for at få urfuglen tilbage.

NATUR & MILJØ

53

02 : 2018

CORD RIECH ELM A N N: KR AG ER . 156 SID ER , 229 KR . , FORL AG E T VA N DKU N S TEN .

SEND IND OG VIND Indsend løsning til opgave@dn.dk inden den 15. juli. Der trækkes lod blandt løsningerne. Vinderen får gavekort på 300 kr., som kan benyttes i shop.dn.dk.

K R Y D S & T VÆ R S

NATUR & MILJØ

54

H A N N E REFFELT LO UIS E THR A N E JEN S EN

BIRTE ENGHOFF, Frederiksværk.

(LØSNING JORDFORBINDELSE)

02 3 : 2017 8

NaturbutikkeN.dk

TIL MEDLEMMERNE

Zeiss COnquesT Gavia 85 TeleskOp MeD 30-60x ZOOMOkular + Taske + ManFrOTTO Mk190x3-2w Knivskarp optik og et stativ der matcher teleskopets egenskaber.

Fuglekiggere roser, udover den skarpe optik, også det praktisk mavefokusbælte.

— Kampagnepris: 15.999,-

(Du sparer 17%)

Naturen skal opleves tæt på

winG 2 eD TeleskOp inkl.

ManFrOTTO 190 x3 sTaTiv OG 2w hOveD Verdens bedste teleskopsæt til under 10.000,- Med Wing 2 ED får du et knivskarpt 88mm teleskop med op til 60x forstørrelse.

— Kampagnepris: 9.485,-

(Du sparer 9%)

Zeiss Terra eD Rigtig fin ”begynder” serie fra Zeiss, med fornuftig optik og høj byggekvalitet. Findes i 8x32 til 10x42 — Pris fra: 3.490,-

sTeiner skyhawk 3.0 Optimeret til naturelskeren og fuglekiggeren. Findes i 8 og 10x42.

— Kampagnepris fra: 2.969,-

DOF Medlemspris fra: 3.315,-

(Du sparer 15%)

naTurBuTikken.Dk

Vesterbrogade 138

NATUR & MILJØ

55

1620 København V

02 3 : 2017

T: 3328 3838

TURE

minder både fra den nære og den meget fjerne fortid. Tilbage via Krogerup Avlsgård. Info: Niels Hald, tlf. 49 14 61 60, fredensborg@dn.dk.

TAG PÅ TUR

HOVEDSTADEN

ALBERTSLUND WWW.DN.DK/ALBERTSLUND Vilde blomsters dag: Hundige Strand. Søndag den 17. juni kl. 1416.30. Mødested: Hundige Havnevej ud for Starstien, et par 100 m. før Hundige Havn. I samarbejde med Dansk Botanisk Forening og DN i Greve og Vallensbæk-Ishøj.

Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail. com.

Sankthansbål på Herstedhøje.

Lørdag den 23. juni kl. 18/20.3022. Mødested: På toppen af Herstedhøje, parkering ved Naturcentret. Sankthans på Herstedhøje for 38. gang ved DN Vestegnen: Albertslund, Glostrup og Ballerup. Husk forarrangement med snobrød for børn og børnefamilier kl. 18. Herstedøster Kirkes Ungdomskor underholder med midsommersange og fællessang.

Sankthansbål ca. kl. 21 med båltale ved biolog og mangeårig aktiv DN rep. Poul Evald. Info: Klaus Lytthans, klytthans@comxnet.dk.

BORNHOLM WWW.DN.DK/BORNHOLM De vilde bier i den bornholmske natur. Søndag den 10. juni kl. 1012. Mødested: P-plads ved Fosforitten/Madsegrav, Søndre Landevej 18b. De danske bier er måske landbrugets vigtigste husdyr, men hvordan er deres beskyttelse i det moderne landbrugsland? Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, joergenbutzbach@gmail.com.

Vilde blomsters dag: Vettesmose-Bolsterbjerg. Søndag den 17. juni kl. 14-16. Mødested: P-plads på Bompebakken ved Bolsterbjergvej 25. Vettesmose ligger i et landskab, der senest blev bragt ind bag Almindingens stengærder.

Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, joergenbutzbach@gmail.com.

Stjernebilleder og stjerneskud

over Smålyngen. Lørdag den 11. august kl. 21-23. Mødested: P-plads i Lynggårdsskoven, Ølenevej 73. I anden uge af august eksploderer himmelhvælvet med en byge af stjerneskud, Perseiderne, Laurentii tårer. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, joergenbutzbach@gmail.com.

BRØNDBY www.dn.dk/broendby Mandag-morgen-slentreture.

Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. Vi kører i så få biler som muligt. Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaffe/the. Info: Bodil Koch, tlf: 43 96 62 51 / 22 12 62 51.

4/6: Hvidovre Havn 11/6: Kongsholmparken, Spisestedet Mosen, Rendsagervej 5 18/6: Brøndby Strandpark, for enden af Strandporten 25.06: Den grønne kile, Midlergårdsvej 2/7: Karlstrup Kalkgrav, Silovej 9/7: Skrædderholmen, Langhøjskolen, Hvidovre Strandvej 16/7: Ejby Mose, Ejbyhallen, Mosetoften 65 23/7: Tåstrup Naturpark, Winthersmindevej 65 30/7: Arken 6/8: Utterslevmose, Åkandevej 13/8: Kringelstien, Orchidevej/ Ballerupvej 20/8: Tippen, Parkstien 27/8: Troldhøj, Musebjerg 3

EGEDAL WWW.DN.DK/EGEDAL Aftentur til Vaserne. Torsdag den 7. juni kl. 19-22. Mødested: For enden af Fyrrebakken med udsigt over Vaserne. Et besøg på en lokalitet, med Allan Gudio Nielsen som guide, er altid en oplevelse i sig selv.

Han vil bl.a. fortælle om seneste nyt vedrørende de fugle, vi hører og ser på vores vej. Husk kikkert og godt fodtøj. Info: Søren Vinding, tlf.

42 31 77 06, sjvinding@webspeed. dk.

FREDENSBORG WWW.DN.DK/FREDENSBORG Kystvandringen. Søndag den 10. juni kl. 10.30-13.30. Mødested: Humlebæk St., på østsiden. Sammen med medlemmer af Hjerteforeningen går vi en tur, via Humlebæk Kirke til det gamle Humlebæk Fiskerleje. Herfra følger vi kysten mod nord til Babylone Skov med

NATUR & MILJØ

56

Sensommerhøslæt på Skovfogedengen. Søndag den 12. august kl.

10-14. Mødested: Præstemosevej 33. To gange i løbet af sommeren slår Fredensborg Høslætlaug hø på en idyllisk og godt gemt eng i Grønholt Vang. Det er tiende år, vi er i gang, og resultaterne af vores fælles indsats er tydelige. Info: Odd Bakkengen, tlf. 26 36 47 75, odderland@gmail.com.

Cykeltur til Danstrup Hegn. Søndag den 26. august kl. 9.30-14.30.

Mødested: Fredensborg Brandstation, Helsingørsvej 25. Fra brandstationen kører vi ad veje og stier til Danstrup Hegn, hvor vi bl.a. møder stenrøser, en 400 år gammel eg, en ”fægyde” og et grævlingebo. Derefter går turen sydpå ad små veje til Højsager Mølle, hvor frokosten indtages. Tilbage til brandstationen via Veksebo. Info: Niels Hald, tlf. 49 14 61 60, fredensborg@ dn.dk.

FURESØ WWW.DN.DK/FURESOE Allerød Lergrav og Kattehale Mose. Lørdag den 9. juni kl. 1316. Mødested: P-pladsen ved Lerbjerghus for enden af Hyrebakken, Farum. Gåtur ved Allerød Lergrav og i Kattehale Mose. Hør mere om fredningerne, geologi, kulturspor, plante- og dyreliv, samt om plejen af områderne. Læs mere på hjemmesiden. Info: Lisbet Heerfordt, tlf.

44 95 87 08, furesoe@dn.dk.

Flagermustur i Jonstrup Vang.

Fredag den 31. august kl. 20-22.

Mødested: Den næstsidste p-plads på Skovlystvej, regnet fra Ballerupvej. Måske finder vi en koloni, hvor vi kan høre sociale lyde og se udflyvningen. Senere går vi til en skovsø for at lytte efter blandt andet vandflagermus. Info: Carsten Juel, tlf. 41 51 67 81, cjuel.cj@ gmail.com.

GRIBSKOV WWW.DN.DK/GRIBSKOV Sejltur rundt om Hesselø. Lørdag den 14. juli kl. 11-16. Mødested: Hundested havn, til højre for færgelejet. Vi tager på sælsafari med minestrygeren Marianne-F fra Hundested, rundt om Hesselø. Vi sejler tæt på øen, og ligger lidt ved det nordlige stenrev for at iagttage de mange sæler, der holder til her. Pris: 170 kr. Tilmelding senest d. 14/7 til Dorte Rørbeck, tlf. 41 58 22 70, dorte.roerbeck@gmail. com.

02 : 2018

HAL SNÆS WWW.DN.DK/HALSNAES Hejsning af det blå flag på Trekanten i Hundested. Tirsdag den 5. juni kl. 8-9. Mødested: Trekanten, Hundested. Vi hejser det blå flag. Det fortæller, at stranden er ren, med overvågning i højsæsonen, handicapbro og roligt badevand. Info: Birgitte Benzon Bang, halsnaes@dn.dk.

Blomstertur på Runde bakke.

Tirsdag den 12. juni kl. 19-21.

Mødested: C. A. Nielsensvej, Ølsted. Bakken, der ligger smukt ved Roskilde fjord, er rigt blomstrende med mange fine blomsterarter.

Vi nyder udsigten og hører om de mange arter, findes netop her. Info: Ebbe Vitt Jensen, tlf. 25 21 70 46, halsnaes@dn.dk.

Leslåning ved Bakkestien i Frederiksværk. Søndag den 17. juni kl.

10-13.30. Mødested: Mødested ved Kastanje allé. Parkering ved Magleblikskolen, P-4 ved tandklinikken. Derfra er der vejviser til le-slåningsarealet. Le-instruktør Knud Pedersen viser, hvordan leslåning udføres. Og efter leslåningen river vi høet sammen, og fjerner det fra Bakken. Det giver vækst til mangeartede sarte planter og insekter. Info: Knud Pedersen, tlf. 47 93 84 55, halsnaes@ dn.dk.

Sejltur med MS Frederikke. Medlemstur. Lørdag den 4. august kl.

15.30-18.30. Mødested: Vi mødes ved anløbsbroen ved Arresødalvej, Frederiksværk. Sejltur med MS Frederikke på Arresøen. Oplev Arresøen sammen med Gudmund Nielsen fra DN Gribskov. Vi sejler til Sonnerup skov. Kun for medlemmer af DN. Tilmelding: senest d. 29/7 til Birgitte Benzon Bang, halsnaes@dn.dk.

Leslåning på Rakenhøj. Søndag den 19. august kl. 10-13.30. Mødested: Parkering ved Ølsted Kirke, Hovedgaden. Følg skiltene op til højen hvor leslåningen finder sted. I år slår vi med le på Rakenhøj i august måned. Instruktion ved le-instruktør Knud Pedersen. DN har leer, river og andet grej, med du er velkommen til at tage dit eget udstyr med. Info: Knud Pedersen, halsnaes@dn.dk.

HERLEV WWW.DN.DK/HERLEV Flagermustur i Smør-og Fedtmosen. Onsdag den 29. august kl.

20-21.30. Mødested: P-pladsen ved Klausdal, Klausdalsbrovej 336.

Info: Inge Marie Gaardsvig Pedersen, tlf. 30 25 72 73, ingemariepedersen@gmail.com.

TURE

HILLERØD WWW.DN.DK/HILLEROED Engtur i Gribskov. Tirsdag den 19. juni kl. 17-20. Mødested: P-pladsen på Helsingevej over for det tidligere Enghavehus. Vi ser på flora i Gribskov, med særlig fokus på skovengenes botanik. Info: Mogens Hansen, monet1221@me.com.

HØJE-TA ASTRUP WWW.DN.DK/HOEJETAASTRUP Vilde blomsters dag. Søndag den 17. juni kl. 13-15.30. Mødested: Grennessminde ved cafeen. Tur i naturen omkring Grennessminde med særligt fokus på de vilde blomster. Info: Knud Anker Iversen, tlf.

50 12 68 68, kai@mec-ht.dk.

Vilde bier. Lørdag den 25. august kl. 14-16. Mødested: Domen, Det Økologiske Gartneri, Grennessminde, Snubbekorsvej 16-18. Mulighed for at få basal viden om de vilde biers betydning for bestøvning herunder at se dem i arbejde i det økologiske gartneri. Tilmelding: På mail senest d. 18/8 til Knud Anker Iversen, tlf. 50 12 68 68, kai@ mec-ht.dk.

LYNGBY-TA ARBÆK WWW.DN.DK/LYNGBYTAARBAEK Vilde blomsters dag. Søndag den 17. juni kl. 10-12. Mødested: Brede Station. Vi går op til Granåsen og ser på planterne undervejs.

Granåsen er en lille løvskov med bl.a. Blåtoppet Kohvede. Herfra går vi over på Borrebakken, som er et overdrev med spændende planter. Fra Borrebakken går vi ind på Mølleåstien og tilbage til Brede Station. Medbring: Solidt fodtøj og botanikbog. Info: Hans Nielsen, tlf.

30 57 42 17, hans@nielsen.mail.dk.

Sankthansorme i Lyngby Åmose.

Tirsdag den 26. juni kl. 22.30-00.

Mødested: P-pladsen ved Sorgenfri Kirke. Kom og oplev én af Lyngby Åmoses mest særprægede skabninger lyse op i mørket og hør om dens forunderlige liv. Info: Hans Nielsen, tlf. 30 57 42 17, hans@ nielsen.mail.dk.

Tur til Tordals Mose. Lørdag den 11. august kl. 14-16. Mødested: For enden af stamvejen i Hvidegårdsparken. Tordals Mose har et meget rigt plante- og dyreliv på denne årstid, og i søen findes larver af bl.a. lille og stor vandsalamander, grøn frø, guldsmede og også den sjove vandloppe. Info: Hans Nielsen, tlf. 30 57 42 17, hans@nielsen. mail.dk.

Lyngen blomster i Lyngby Åmose.

Lørdag den 25. august kl. 14-16.

Mødested: P-pladsen ved Sorgenfri Kirke. Oplev lyngens blomstring og dens duft på det store fattigkær i mosen, hvor også den insektædende plante rundbladet soldug vokser. Hør om hvordan fattigkæret er blevet plejet, så opvæksten af birk er forsvundet. Info: Hans Nielsen, tlf. 30 57 42 17, hans@ nielsen.mail.dk.

RØDOVRE WWW.DN.DK/ROEDOVRE Fugletur med guide på Vestvolden. Lørdag den 9. juni kl. 20-22.

Mødested: P-pladsen ved Espelunden, på forlængelsen af Rødovre Parkvej. Kom med på fugletur med John Frisenvænge fra Dansk Ornitologisk Forening, og find ud af hvilke fugle du kan opleve i Espelunden og på Vestvolden. Medbring gerne kikkert og fuglebog. I samarbejde med Rødovre Kommune. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann. larsen@mail.dk.

Kystvandring omkring den oprindelige Damhussø. Søndag den 10. juni kl. 13-15. Mødested: ”Damhuskanten”, Damhusdæmningen 2B. Overskriften henviser til den gang, engen var en del af søen. Som ”kystvandring” byder Rødovre og Vanløse på en dejlig tur om en søkyst. Damhussøen har en spændende natur- og kulturhistorie og et rigt dyreliv, især fugle, men også piletræerne har deres historie.

Info: Anne-Mette Ibsen, tlf. 50 56 51 83, amdi.ibsen@gmail.com.

den 9. juni kl. 10-14. Mødested: over for Cafe Mågen. Vi gentager succesen ”klap en fisk” i samarbejde med sejlklubben. Der etableres det succesfulde ”klappebassin” så børn og voksne kan prøve at røre en fisk, fange en fisk eller en krabbe, og evt. lave krabbevæddeløb m.m. Naturens ambulance kommer med en meget flot udstilling. Info: Lars Bjarne Nielsen, tlf. 43 90 67 96, greve@dn.dk.

Oplev flagermusene i mørket på Vestvolden. Lørdag den 25. august kl. 20-22. Mødested: Batteritogsmagasinet på voldgaden i Rødovre. Oplev flagermusene når de er aktive i mørket. Ved hjælp af en detektor kan vi opfange de ultrahøje lyde, som flagermusene udsender. Vi lytter os frem til flagermusene med biolog John Frisenvænge. Medbring solidt fodtøj og gerne en lommelygte. Gratis at deltage. Info: Jann Larsen, 36410613, jann.larsen@mail.dk.

Vilde Blomsters dag: Hundige.

Søndag den 17. juni kl. 14-16.30.

Mødested: Hundige Havnevej ud for Starstien, et par 100 meter før Hundige Havn. I samarbejde med Dansk Botanisk Forening og DN i Albertslund og Vallensbæk-Ishøj. En enestående chance for at se 1000-vis af orkideer og andre planter. Heraf mange sjældne. Info: Lars Bjarne Nielsen, tlf. 43 90 67 96, greve@dn.dk.

Besøg i Folketinget. Onsdag den 29. august kl. 10.30-13. Mødested: Rigsdagsgården, gæsteindgangen under hovedtrappen lidt i kl. 10.45 af hensyn til sikkerhedskontrollen.

Rundvisning med Morten Bødskov (S) på Christiansborg og i folketingssalen. Efter rundvisningen frokosttallerken i Snapstinget og til slut kaffe/kage i det socialdemokratiske gruppeværelse. Pris: 250 kr. Morten Bødskov udtaler: ”Det er vigtigt for mig at have direkte kontakt med jer og jeres forening.”

Tilmelding: senest d. 10/8 til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

Bliv sund i naturen. Lørdag den 23. juni kl. 13-15. Mødested: Trekantgrunden, Biblioteket Trekanten, Rødovrevej 405. Naturen har stor indflydelse på menneskers trivsel. Kom og vær med på en gåtur med Christina Bjørk Pedersen fra Friluftsrådet, som fortæller om naturens indflydelse på bl.a. stress, og hvordan man bliver bedre til at koble af fra hverdagen på en gåtur i naturen. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

SJÆLLAND

Sankthansbål i Kirkegårdsparken. Lørdag den 23. juni kl.

18-21.30. Mødested: Schweizerdalsvej 50. Det er en tradition i Danmark at brænde bål af sankthansaften. Det er også en tradition, at Grøndalslund Sogns Menighedsråd arrangerer sankthansbål for alle interesserede i kirkegårds-parken fra kl. 18. Aftenen sluttes af med en andagt i Grøndalslund Kirke kl. 21. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@ mail.dk.

FA XE WWW.DN.DK/FAXE Vilde blomsters dag i unik naturperle. Søndag den 17. juni kl.

10-12. Mødested: Jomfruens Egede Gods, Kirkevej 7, hvorfra vi kører samlet ind i skoven. Du har en unik mulighed for at besøge Skibsted Krat, eller Stubbene, når Dansk Botanisk Forening inviterer til Vilde Blomsters Dag. Info: Rudy Burmeister, tlf. 21 54 34 20, rudy. burmeister@mail.dk.

GREVE

Kig på stjerner på Vestvolden.

Lørdag den 18. august kl. 21.3023. Mødested: Artillerimagasinet

NATUR & MILJØ

på Voldgaden i Rødovre. Kunne du tænke dig at lære mere om nattehimlens planeter, stjernehobe og tåger? Michael Quaade fra Astronomisk Selskab fortæller om de spændende objekter og viser (hvis vejret tillader det) dem frem i en stjernekikkert. Tag eventuelt din egen kikkert med. I samarbejde med Rødovre kommune. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

WWW.DN.DK/GREVE Havnens dag i Hundige. Lørdag

57

02 : 2018

HOLBÆK WWW.DN.DK/HOLBAEK Vilde blomsters dag. Søndag den 17. juni kl. 14-16. Mødested: P-pladsen i Hønsehalsskoven for enden af Hønsehalsvej. I samarbejde med NVNF og Botanisk forening arrangeres en tur til Udby Vig og Hønsehalsskoven. Info: Thomas Brønholm og Hanne Gelting, tlf. 29 26 08 22, broenholm@hotmail.com.

K ALUNDBORG WWW.DN.DK/KALUNDBORG Vilde blomsters dag. Søndag den 17. juni kl. 13-15. Mødested: Fugledegaard, Bakkendrupvej 28, St. Fuglede. Vi går tur på overdrev og langs engene ved Tissø, hvor vi kigger nærmere på den spændende flora med over 230 forskellige blomster. Info: Carsten Clausen, tlf. 59 50 00 11, carstenclausen@ hotmail.dk.

Vandretur: Sort Kløversti Høng-Løve. Søndag den 22. juli kl. 13-15. Mødested: Søen ved Hønghallen, Rosenvænget 23, Høng. Vandretur Sort Kløversti Høng-Løve. Info: Carsten Clausen, tlf. 59 50 00 11, carstenclausen@ hotmail.dk.

Bromølle tunnelen. Fredag den 3. august kl. 15-17. Mødested: p-pladsen over for Bromølle Kro. Bromølle-tunnelen. Info: Carsten Clausen, tlf. 59 50 00 11, carstenclausen@hotmail.dk.

Vandrefestival. Lørdag den 1. september kl. 13-15. Mødested: Værslev forsamlingshus, Aldersrovej 32. Vi går ad 4 forskellige stisystemer, bl.a. 3 km. ad Værslevstien.

Vi holder pause halvvejs, hvor den

TURE

medbragte kaffe m.v. kan nydes, vi besøger bl.a. et vandværk, en nyere skov, og kigger indenfor i en middelalderkirke. Info: Carsten Clausen, tlf. 59 50 00 11, carstenclausen@hotmail.dk.

Naturdag på Røsnæs. Søndag den 2. september kl. 10-15. Mødested: På Naturskolen på Røsnæsspidsen. I samarbejde med DOF og Jægerforbundet arrangeres Naturdag på Røsnæs med mange aktiviteter for børn og voksne.

Læs mere på hjemmesiden. Info: Carsten Clausen, tlf. 59 50 00 11, carstenclausen@hotmail.dk.

KØGE WWW.DN.DK/KOEGE Høslætdag ved Borup. Lørdag den 9. juni kl. 10-14. Mødested: Naturskolen, Ryeskovvej 1, Borup. Der gives en introduktion til dagens aktivitet samt fordeles leer og slåområder. Vi slår en eng nær naturskolen ved Borup, og noget af engen syd for Ørningevej på bækkens vestside. Naturskolen udlåner leer, men medbring gerne din egen. Der serveres en sandwich og øl/vand til deltagerne. Vi satser på en årlig tilbagevendende fornøjelig begivenhed til gavn for naturen. Tilmelding: senest d.

28/5 på mail til Erling Fundal, tlf.

40 94 91 01, erling@fundal-consult.dk.

Sommerfugletur. Søndag den 5. august kl. 11-14. Mødested: Krydset Aggerupvej/Skovbovej/Grubberholmsvej. Østbanen standser ved Grubbeholm, eller man kan parkere langs landevejen ved Gunderup Kohave. Sommerfugletur til Gunderup Kohave ved Herfølge.

Tanken er at se mange af de flotte skovsommerfugle. Turen er på ca.

3 timer og foregår på skovvejene.

Guide: sommerfugleekspert Klaus Hermansen og Henrik Petersen, formand i DN Køge. Info: Henrik Petersen, tlf. 31 90 68 75, heller. petersen@webspeed.dk.

LEJRE WWW.DN.DK/LEJRE Vilde blomsters dag: Ejby Ådal.

Søndag den 17. juni kl. 10-12.

Mødested: P-pladsen for enden af Kyndeløse Strandvej, lidt syd for naturistcampingpladsen. Det fredede område omkring Ejby Ås udløb i Isefjorden er et af Sjællands flotteste naturområder. På kystskrænterne og i ådalen er en artsrigdom af blomster, der næppe kan opleves andre steder. På denne naturvandring vil der blive fortalt om nogle af de mest iøjnefaldende og mest interessante arter. Info: Erik Olsen, eriko1@ live.dk.

Vilde blomsters dag: Særløse Overdrev. Søndag den 17. juni kl.

14-16. Mødested: P-pladsen ved Tjørnehusvej i starten af skoven, drej til venstre lige efter Vævestuen. Se eller gense det unikke fredede Særløse Overdrev, der har ligget urørt gennem tiderne med spændende flora på både våde og tørre områder. Guide: biolog Søren Grøntved Christiansen. Turen kan være mindre egnet for gangbesværede. Info: Erik Olsen, eriko1@live. dk.

Store Høslætsdag på Kildeengen. Lørdag den 30. juni kl. 10-18.

Mødested: På Kildeengen, følg skiltene fra p-pladsen i starten af skoven, lige efter Mortenstrupvej 37, Jystrup. Alle er meget velkomne, både meget øvede, let øvede, nybegyndere og børn. Der er dygtige instruktører, der er klar til at hjælpe. Naturstyrelsen lægger arealer til, samt griller dyr fra skoven som afslutning på en god dag i det grønne. I løbet af dagen serveres der frokost samt kaffe/the og kage.

Tilmelding: senest d.30/6 til Erik Olsen, eriko1@live.dk.

Lefestival og efterslæt på Kildeengen. Lørdag den 25. august kl.

10-21. Mødested: På Kildeengen, følg skiltene fra p-pladsen i starten af skoven, lige efter Mortenstrupvej 37, Jystrup. I lighed med tidligere år vil der komme folk fra hele landet, og ikke mindst professionelle lesvingere, der viser deres kunnen. Lær at bygge din egen le, at hvæsse og harre din le rigtigt, eller deltag i en af konkurrencerne.

Der vil være biologer, ornitologer m.m. der deler ud af deres naturviden. Tilmelding: senest d.25/8 til Erik Olsen, eriko1@live.dk.

LOLLAND WWW.DN.DK/LOLLAND Cykeltur i Onsevig og omegn. Søndag den 10. juni kl. 10-14. Mødested: Onsevig Havn, Byskovvej ved det lille museum. Stier, bier og biodiversitet. De grønne stier ved Onsevig har eksisteret siden 90’erne, og lokale kræfter har nu fremtidssikret dem med ny skiltning og nye foldere. Vi genindvier med en cykeltur og kigger på stævningsskove, orkidéer og landskabet omkring Onsevig.

Info: Gunvor Thorsen, tlf. 53 70 95 85, ttg@mail.dk.

NÆST VED WWW.DN.DK/NAESTVED Vilde blomsters dag: Enø. Søndag den 17. juni kl. 10-12. Mødested: for enden af Enø Kystvej (Draget).

Besøg på naturplejet strandeng, og i en giftfri have. Info: John Bang Jørgensen, tlf. 42 47 15 07, glenten@mail.dk.

NATUR & MILJØ

58

Sommerfugletur på Næstved Øvelsesplads. Søndag den 22. juli kl. 13-16. Mødested: Næstved Øvelsesplads. Det præcise mødested oplyses til de tilmeldte 1-2 dage før arrangementet. Vil du se et bredt udsnit af de danske sommerfugle, herunder den rødlistede Kejserkåbe og måske Hvid Admiral? Tilmelding: senest d. 18/7 på mail til Kurt Ramskov Laursen, kramskov@mail.tele.dk, tlf. 22 31 92 50.

Høslæt på Atterbakke, dag 1.

Tirsdag den 28. august kl. 1220. Mødested: Atterbakke ved indkørslen til Atterbakkevej 11, mellem Toksværd/Dysted og Størlinge. På den fredede bakketop Atterbakken i den østlige del af Næstved kommune vil vi igen i år arrangere frivillig naturpleje i form af høslæt med slåning af græs med le. Tilmelding: senest d. 27/8 på telefon til Hanne Juul-Dam, tlf. 29 13 00 99, dr.kunze@mail.tele.dk.

Høslæt på Atterbakke, dag 2.

Onsdag den 29. august kl. 12-20.

Mødested: Se turen ovenover. På den fredede bakketop Atterbakken i den østlige del af Næstved kommune vil den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening igen i år arrangere frivillig naturpleje i form af høslæt med slåning af græs med le. Tilmelding: senest d. 28/8 på telefon til Hanne Juul-Dam, tlf. 29 13 00 99, dr.kunze@mail.tele.dk.

ODSHERRED WWW.DN.DK/ODSHERRED Kystvandringen, Rørvig. Søndag den 10. juni kl. 10-13.30. Mødested: Den store p-plads ved havnen, Toldbodvej 74, Rørvig. DN Odsherred og Hjerteforeningen inviterer på tur langs vores kyst.

Vi tilbyder to ture: Rute 1 på ca. 12 km. som tager ca. 3,5 time. Turen er ikke egnet til gangbesværede eller klap- eller barnevogne. Rute 2 på ca. 5,5 km. tager ca. 1,5 time.

Turen her er for alle. Info: SvendAage Petersen, tlf. 21 33 70 50, sabi.petersen14@gmail.com.

ROSKILDE WWW.DN.DK/ROSKILDE Besøg det økologiske gartneri Grennessminde. Tirsdag den 12. juni kl. 17-20. Mødested: indgangen til det økologiske gartneri Grennessminde, Snubbekorsvej 16, Tåstrup. Under besøget vil gartner Lasse Hav fortælle om gartneriet virke og dets mange produkter. Vi skal på rundvisning og bl.a. høre om økologisk dyrkning og med særlig fokus på spiselige stauder. Vi får også et kig indenfor i den store ny opførte

02 : 2018

dome. Mulighed for køb af planter, samt kaffe/the/brød. Tilmelding: På mail senest d. 1/6 til Anne Lise Dahl, tlf. 61 40 46 40, dahlqq@ gmail.com.

Vilde blomsters dag: Gundsømagle sø. Søndag den 17. juni kl.

10-12. Mødested: Fugleværnsfondens p-plads lige nord for Østrupgård, Store Valbyvej 276.

Enge og andet planteliv ved østenden af Gundsømagle Sø. Info: biolog Claus Helweg Ovesen, helweg. ovesen@get2net.dk.

Sønderø lige øst for Vigen, Veddelev. Søndag den 19. august kl.

10-12. Mødested: Vigen p-plads ved stien på vestsiden af vandhullet, lige syd for pladsen. Vi ser på fuglelivet, vandkvaliteten og dyr i fjorden og plantevæksten på engene. Info: Per Frydenlund, perfrydenlund@gmail.com.

Havtornefest ved Lynghøjsøerne. Søndag den 2. september kl.

10-13. Mødested: Lyngageren 31.

Vi gentager successen fra sidste år og fjerner havtorn på en udvalgt sydskråning, så vilde blomster, insekter og firben kan få bedre forhold. Få de sunde bær med hjem til syltetøj, saft og snaps. I samarbejde med Naturstyrelsen, der byder på pølser, kage m.m. Info: Anne Lise Dahl, 61 40 46 40, roskilde@ dn.dk.

SOLRØD WWW.DN.DK/SOLROED Kystvandring langs Køge Bugt.

Søndag den 10. juni kl. 10-13.

Mødested: P-pladsen ved Trylleskoven. Vi går langs stranden til Staunings Ø, og retur ad Hjertestien og stranden. Turen bliver på ca. 10 km. med ophold undervejs og varer ca. 3 timer. Info: Jens Garde, tlf. 20 12 37 80, jensgarde42@ gmail.com.

VORDINGBORG WWW.DN.DK/VORDINGBORG Kystvandring ved Kalvehave.

Søndag den 10. juni kl. 10-13. Mødested: Ved Den Gule Stald. Kystvandring med Hjerteforeningen.

Info: Ivan Ingemansen, tlf. 51 34 99 14, ivan@ingemansen.dk.

Besøg et økologisk landbrug i Biosfære Møn. Lørdag den 16. juni kl. 10-12. Mødested: Kostervej 88A. Besøg det økologiske Landbrug Koster Færgegård. I samarbejde med Biosfære Møn er der sået blomsterstriber til bier og andre insekter. Køerne græsser på strandengene, og der høstes ålegræs til tanghusene på Læsø. Info: Ditte Lautrup-Larsen, tlf. 40 77 87 60, lautrup-larsen@webspeed.dk.

TURE

Vilde blomsters dag: Østmøn.

Søndag den 17. juni kl. 13.3016.30. Mødested: P-pladsen ved Møns Fyr. Vi besøger Hundevæng Overdrev, som i sandhed kan måle sig med de mere kendte overdrev på Høje Møn, Jydelejet og Høvblege. Du vil blive helt overvældet af synet af de tusindvis af orkidéer.

Info: Hans Christian Gravesen, tlf.

25 60 27 14, hcg@nst.dk.

Værdifulde vejsider på Møn.

Søndag den 15. juli kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved Møn Fyr. I Danmark har vi tusindvis af kilometre vejsider, som kunne udvikles fra halvsprøjtede græsrabatter til fine fristeder og spredningskorridorer for planter, sommerfugle og krybdyr. På Møn har man fundet de mest værdifulde strækninger, og kommunen vil gerne gøre dem endnu bedre. Info: Bo Kayser, tlf. 51 34 62 78, bo.kayser@gmail.com.

Klap en ko, og smag en økologisk is. Søndag dn 5. august kl. 14-16.

Mødested: p-pladsen ved Møn Is. Besøg det økologiske landbrug Hovgård og Møn Is i Biosfære Møn. Kom og hør om omlægning til økologi på den gamle slægtsgård.

Besøg staldene, kom tæt på dyrene og smag en is. Tilmelding: senest d.

1/8 på sms til Ditte Lautrup-Larsen, tlf. 40 15 89 44, lautrup-larsen@webspeed.dk.

Blomster, sommerfugle og fugle på Avnø. Søndag den 19. august kl.

10-13. Mødested: P-pladsen ved Naturcentret. På strandengene på Avnø kan vi se sjældne og smukke blomster, flotte sommerfugle og vadefuglenes tidlige efterårstræk.

Info: Bo Kayser, tlf. 51 34 62 78, bo.kayser@gmail.com.

Aktivitetsdag for børn & voksne på Vestmøn. Søndag den 26. august kl. 12-16. Mødested: Shelterpladsen ved kysten i Slotshaveskoven på Vestmøn. Der er ca.

500 m. at gå ad skovvejen. Aktivitetsdag i skoven og på stranden for hele familien. Masser af aktiviteter for både børn og voksne: Vi finder alt, der kribler og krabler, hører om, hvor stenene kommer fra, laver suppe over bål m.m. Info: Ditte Lautrup-Larsen, tlf. 40 77 87 60, lautrup-larsen@webspeed.dk.

JAMMERBUGT

WWW.DN.DK/ FREDERIKSHAVN Besøg en fredning. Tirsdag den 14. august kl. 19-21. Mødested: P-pladsen ved Niels Skiverens gård. Nyd en ca. 4 km. vandretur i den smukke Skiveren-fredningen. Du vil se græsslette, havtornkrat, klithede og meget mere. Fuldend oplevelsen med en god kop medbragt kaffe.

Info: Jan Ove Eriksen , tlf. 29 89 10 33, jan@minni.dk.

WWW.DN.DK/JAMMERBUGT Naturpleje Aaby Bjerg. Lørdag den 16. juni kl. 9.30-13. Mødested: P-pladsen ved Aaby Bjerg, St. Vildmose. I samarbejde med Jammerbugt Kommunes Naturafdeling, skal vi med le m.m. fjerne uønskede plantevækster såsom græsser og ørnebregner på Aaby Bjerg. Formålet er at give plads til hedebotanikken, blandt andet den sjældne guldblomme som findes på bjerget. DN Jammerbugt er i pausen vært med en bid brød. Info: Søren Rosenberg, tlf.

30 24 18 34, jammerbugt@dn.dk.

Kystvandring. Søndag den 10. juni kl. 10-12. Mødested: Mødested: Sæby Søbad. I samarbejde med Hjerteforeningen arrangerer vi en vandretur langs den smukke kyst ved Sæby. Alle kan være med. Info: Flemming Rasmussen, tlf. 21 75 62 77, saabming@gmail.com.

NORDJYLLAND

BRØNDERSLEV WWW.DN.DK/BROENDERSLEV Aftenfugletur til Geraa/Asaa vildtreservatet. Tirsdag den 22. maj kl. 19. Mødested: ved Borgmestermolen i Geraa, for enden af Strandgårdsvej. Udover de lokale ynglefugle opholder der sig på dette tidspunkt, traditionelt set, et stort antal vadefugle i det lavvandede område mellem Geraa og Asaa.

Disse er ved at ”tanke op”, inden det sidste træk mod det nordlige Skandinavien og Sibirien. Vi håber at kunne komme lidt tæt på nogle af disse, og lære lidt om at skelne dem fra hinanden. Støvler/vandtæt fodtøj er en klar fordel, da vi ikke kun vil gå på molen, men også bevæge os ud på vadefladen. Tag evt. kaffe/the med. Info: Hans Christophersen, tlf.

23 71 31 54.

Naturvandring. Lørdag den 16. juni kl. 18.30-20. Mødested: Mødested: P-pladsen ved det Hvide fyr. Naturvandring på toppen af Jylland. Hør og oplev Det Hvide Fyr, Grenen Fredningens tilblivelse, og slut af med en bytur og besøg en spændende have. Info: Erik Rømer, tlf. 23 30 03 29. Tilmelding: På email 16/6 til erikperromer@gmail.com

HJØRRING WWW.DN.DK/HJOERRING Kystvandring ved Kærsgaard Strand. Søndag den 10. juni kl.

10-13. Mødested: P-pladsen ved Kærsgaard Strand, Hirtshals. Igen i år arrangerer vi i samarbejde med Hjerteforeningen en vandring ved Kærsgaard Strand, som gavner både krop og sjæl. Der er en kortere tur på ca. 1 time og en længere på 2-2,5 time. Medbring gerne mad, drikke og godt fodtøj. Info: Jørgen Jørgensen, hjoerring@dn.dk.

Vilde blomsters dag: Uggerby Ås udløb. Søndag den 17. juni kl. 11-13.

Mødested: P-plads ved Uggerby Ås udløb. Kør ad Bettevej, derefter ad Hængebrovej. Tag med på vandring gennem storslået natur, rig på overdrev og enge. Se grønklittens farverigeste blomster som blodrød storkenæb, sand-frøstjerne, alm. mælkeurt, og den på denne egn sjældne tyndakset gøgeurt. Info: Birthe Kristensen, tlf. 51 33 93 05, birthe.k49@gmail.com.

Faste deadlines for indberetning af ture i 2018 NATUR & MIL JØ NR. 3 UDKOMMER 1. SEP. Indberetningsfrist for ture 15. JUL.

Svampetur i Tolne Skov. Lørdag den 18. august kl. 13.30-16. Mødested: Dalgård, Tolnevej 51, ca. 1 km. fra togstationen i Tolne. Tag med på svampetur i Tolne Skov, under kyndig ledelse af Henning Christensen fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme. Tag en kurv med til at samle svampe i. Info: Birthe Kristensen, tlf. 51 33 93 05, birthe. k49@gmail.com.

NATUR & MIL JØ NR. 4 UDKOMMER 15. NOV. Indberetningsfrist for ture 1. OKT

NATUR & MILJØ

FREDERIKSHAVN

59

02 : 2018

MARIAGERFJORD WWW.DN.DK/ MARIAGERFJORD Aftentur til Falslev Ådal og Falslevskovene. Onsdag den 15. august kl. 19-21. Mødested: På vendepladsen 100 m. efter Ådalsvej 5.

Tag med på en tur til Falslev Ådal og Falslevskovene. Vi vandrer op over højene med udsigt over Kastbjerg Ådal, gennem bøgeskovene, og ind i Falslev plantage. Vi ser på kulturspor, dyre- og planteliv i skovene.

En tur hvor meget få mennesker kommer. Info: Ole Guldberg, tlf. 22 63 01 85, guldberg@dadlnet.dk.

De nye stier ved Kastbjerg Ådal.

Onsdag den 22. august kl. 18.3021. Mødested: Kransmarksvej 8, Hem. Naturgenopretningsprojekt.

Kastbjerg Ådal er udpeget som et såkaldt Natura2000-område på grund af sine rige forekomster af naturtypen rigkær. Siden 2006 har Naturstyrelsen arbejdet med et projekt, der kan skabe Danmarks længste rigkær. Som et led i projektet er der etableret et sammenhængende stisystem i ådalen. Info: Per Edgar Jørgensen, tlf. 26 78 85 20, peredgar2@mail.dk.

THY WWW.DN.DK/THY Vilde blomsters dag. Søndag den 17. juni kl. 10-12.30. Mødested: P-pladsen ved Tved Kirke. Klitplantagens flora er emnet i år. Godt fodtøj og evt. forfriskninger medbringes. Turledere: Jens Handrup og Ib Nord Nielsen. Turen laves i samarbejde med BFN og Dansk botanisk Forening. Info: Ib Nord Nielsen, tlf. 40 57 93 23, ib.nord.nielsen@ gmail.com.

VESTHIMMERLAND WWW.DN.DK/ VESTHIMMERLAND Bustur gennem Johannes V. Jensens Vesthimmerland. Lørdag den 9. juni kl. 13-17. Mødested: Farsø Busterminal, Torvet 5. Vi følger i nobelprismodtagerens fodspor til steder, som havde stor betydning for ham i hans barndoms- og ungdoms-

TURE

år og dele af hans forfatterskab. I Skatskoven og Hverrestrup Bakker er der indlagt en travetur, hvor der berettes om områdets natur- og kulturhistorie. Der serveres kaffe med brød. Tilmelding: senest d. 6/6 på mail til Svend Dahl, tlf. 40 51 52 13, Vesthimmerland@dn.dk.

Kystvandring med Hjerteforeningen. Søndag den 10. juni kl. 13-16.

Mødested: P-plads ved shelterpladsen ca. 1 km. efter Hessel Landbrugsmuseum. Kystvandring rundt om Lounshalvøen. Man kan vælge mellem 2 ture på enten 5 km. eller 9 km. Medbring: kaffe, krus og evt. vand. Info: Karen Steffensen, tlf. 23 88 00 99, karenfynbo@gmail.com.

Johannes V. Jensen og de Himmerlandske Heder. Lørdag den 1. september kl. 13-17. Mødested: Johannes V. Jensen Museet, Søndergade 48, Farsø. Vores tur til hederne begynder på Johannes V. Jensen Museet med særudstillingen ”Jensen & Naturen”, og her indtages en let frokost. Herefter går turen til De Himmerlandske Heder i egen bil til udvalgte udsigtspunkter, med mulighed for en travetur. Undervejs berettes der om hedernes natur- og kulturhistorie. Tilmelding: senest d.

29/8 på mail til Svend Dahl, tlf. 40 51 52 13, Vesthimmerland@dn.dk.

AALBORG WWW.DN.DK/AALBORG Fyraftenstur til Geraa. Mandag den 13. august kl. 17-20. Mødested: For enden af Strandgårdsvej. Mange vadefugle er på vej mod syd og bruger østkystens lavvandede områder til rast og fouragering. En god mulighed for at få lært kendetegnene på en række vadefugle. Medbring: kikkert, madpakke, drikkelse og vandtæt fodtøj. I samarbejde med DOF Nordjylland. Info: Hans Christoffersen og Anton Thøger Larsen, tlf. 23 71 31 54, annemarie. steffensen@gmail.com

MIDTJYLLAND

om afvanding og opdyrkning, og hvorfor det blev opgivet. Alligevel finder vi hundredvis af orkideer som majgøgeurt, kødfarvet gøgeurt, engblomme, butblomstret siv m.fl. Guide: biolog Rikke Rørby Graversen. Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 86 98 78 94, njsorensen1@gmail.com.

Reliktplanter. Mandag den 18. juni kl. 19-21. Mødested: Kollerupvej 2.

Kom og se og hør om reliktplanter, om deres karekteristika og familietilhørsforhold. Her er registreret 43 arter af middelalderlige reliktarter. Mange blev førhen anvendt som lægeplanter, prydplanter eller som køkkenurter. Mange er sjældne. Turledere: Peter Wind og Anne Murmann. Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 86 98 78 94, njsorensen1@gmail.com.

HEDENSTED WWW.DN.DK/HEDENSTED Kystvandring. Søndag den 10. juni kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved Bugten, ”Juelsminde”. En familietravetur ved Bugten i Juelsminde. Info: Martin Fritzner, tlf. 22 66 38 13, fritzner@mail.tele.dk.

Sankthansbål ved Daugård Strand. Lørdag den 23. juni kl. 1822. Mødested: Daugård Strand.

Info: Benny Jensen, tlf. 51 51 91 35, kysskrubtudsen@gmail.dk.

Kajaksejlads for nybegyndere.

Søndag den 26. august kl. 10-14.

Mødested: Snaptun Færgehavn.

Kajaksejlads for nybegyndere i Snaptun. Info: Benny Jensen, tlf. 51 51 91 35, kysskruptudsen@gmail. dk.

HOL STEBRO WWW. DN.DK/HOLSTEBRO Kystvandring ved Græm Strand.

Søndag den 10. juni kl. 13-16.

Mødested: P-pladsen ved Græm Strand. Kørevejledning: Ad Klitvejen, drej ved Husby Kirke mod Græm Strand. Kom og oplev den skønne natur fra Græm Strand til Spidsbjerg. Vi går langs stranden den ene vej, og ad Raketvejen den anden vej. I alt 7,5 km. Vildtkonsulent Jens Henrik Jacobsen vil fortælle om den flotte og særprægede natur. Medbring mad og drikke og godt fodtøj. Info: Ole Primdahl, tlf.

42 73 97 48, primdahl@vip.cybercity.dk.

FAVRSKOV

HORSENS

WWW.DN.DK/FAVRSKOV Blomstertur til Langkær. Søndag den 17. juni kl. 10-12. Mødested: Fra parkering går vi ca. 500 m. til Langkær. Tur til Langkær ved Bidstrup Gods. Godsejer Geert F. H. de Lichtenberg fortæller historien

WWW.DN.DK/HORSENS Kystvandring ved Borre Knob.

Søndag den 10. juni kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved Søborgvej 20, Juelsminde. Kystvandring ved Borre Knob. Vi ser, hvordan naturen ser ud, i det område vi ønsker

NATUR & MILJØ

60

skal med i det nærliggende Natura 2000, området H56 Horsens Fjord og havet ved Endelave. Info: Carsten Fynbo, horsens@dn.dk.

Sommerfugle i Bygholm Enge.

Søndag den 12. august kl. 1416.30. Mødested: Pendlerparkeringen ved Silkeborgvej (afkørsel 56). Vi ser, hvordan naturen har klaret sig i Bygholm Enge, fra mark til naturpleje. Vi ser efter et mylder af sommerfugle, og vi vil se og lære om arterne og beskyttelse af levestedet. Info: Carsten Fynbo, horsens@dn.dk.

NORDDJURS WWW.DN.DK/NORDDJURS Vilde blomsters dag. Søndag den 17. juni kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved informationshuset, overfor ejendommen Gl. Fjellerupvej 21, Vivild. Oldtidsminderne ved Tustrup gravplads er meget mere end gravhøje. Her er en meget varieret natur med eng, skov, sø og mose. Vi ser på de planter og naturtyper, som vi finder på vores vej.

Guide: Peter Wind, seniorbiolog ved Aarhus Universitet og biolog Anne Murmann Hansen. Info: Arne Holm-Hansen, tlf. 30 49 89 44, arne.holm-hansen@hotmail.com.

søge hele engen på et par ha. for alle de planter, vi kan finde. Engen plejes hvert år med høslæt, hvilket giver arealet en spændende flora. Info: Ingemann Schnetler, tlf. 50 54 38 30, ingemann@schnetler.dk.

SK ANDERBORG WWW.DN.DK/SKANDERBORG Bustur til Tarup, Davinde. Lørdag den 11. august kl. 8-18. Mødested: se hjemmesiden. Naturområdet sydøst for Odense er et 1000 ha. stort naturgenopretningsprojekt.

Her er tale om et unikt eksempel på brug af tidligere grusgrave. Der kommer flere oplysninger om turen, booking, prisen og tiderne på hjemmesiden. Info og tilmelding: senest d. 11/8 til Otto Andersen, tlf. 61 50 13 80, karot.andersen@ gmail.com.

SYDDJURS WWW.DN.DK/SYDDJURS Kystvandring. Søndag den 10. juni kl. 10-14. Mødested: Kaløvig Center, Præstekravevej, Rønde.

Første etape i Kystvandring langs Syddjurs kyster fra syd til nord. Fra Vosnæs til Kaløvig Kursuscenter.

Tilmelding: senest d. 31/5 på mail til Karen Andreasen, tlf. 60 88 16 94, karen.n.andreasen@gmail.com.

ODDER

VIBORG

WWW.DN.DK/ODDER Kystvandring. Søndag den 10. juni kl. 10-12. Mødested: Hou Havn, for enden af Havnegade kl. 10. Alternativt Åparkeringen i Odder kl.

9.45, her fylder vi biler op. Sammen med Hjerteforeningen i Odder deltager vi for første gang i Kystvandringen: 5 km. med frisk luft og havudsigt. Info: Ib Salomon, tlf. 24 44 39 87, ibsalomon8300@gmail. com.

WWW.DN.DK/VIBORG Hedeknolden Daugbjerg Dås og kirken. Torsdag den 7. juni kl. 1921. Mødested: se hjemmesiden.

Vi skal en tur ind i Daugbjerg Kirke og derefter på en travetur til Daugbjerg Dås og høre nogle af de mange historier, der knytter sig til stedet. Info: Jørgen Glud, jorgenglud@gmail.com.

R ANDERS WWW.DN.DK/RANDERS Vilde blomsters dag: Nordre Fælled. Søndag den 17. juni kl.

10-12. Mødested: Myretuen ved indgangen til Nordre Fælled, Gl. Jennumvej/Kompagnivej. Nordre Fælled er et spændende naturområde, og denne dag sætter vi fokus på planterne. Der vil blive præsenteret nogle af dem ved indgangen, og vi vil gå en tur i området og se, hvilke planter vi kan finde. Der afsluttes med et samlet overblik over de fundne planter. Info: Ingemann Schnetler, tlf. 50 54 38 30, ingemann@schnetler.dk.

Vilde blomsters dag: Worsøes Eng ved Væth. Søndag den 17. juni kl. 13-15. Mødested: Frijsenvoldvej, syd for nr. 19. Se den frodige eng med en dyrkningshistorie uden pløjning eller anden jordbearbejdning i henved næsten 100 år. Vi vil under-

02 : 2018

Orkideeng ved Hald Sø. Tirsdag den 12. juni kl. 18.30-21. Mødested: Banegårdspladsen i Viborg.

Cykeltur til orkideeng ved Gjelbækken. Info: Villy Lauritsen, tlf.

29 43 68 03, famlau@oncable.dk.

Se lyngen blomstre på Kongenshus Hede. Tirsdag den 21. august kl. 18.30-21. Mødested: Skelhøje Købmandsgaard. I samarbejde med Cyklistforbundet i Viborg arrangeres cykeltur fra Skelhøje til Kongenshus Mindepark. Info: Villy Lauritsen, tlf. 29 43 68 03, famlau@oncable.dk.

Planteskole og frilandsgartneri.

Torsdag den 23. august kl. 19-21.

Mødested: Hjorthede Planteskole, Tukjærvej 12, Bjerringbro. Vi hører først om planteskolen, og går bagefter op til Hjorthede og besøger frilandsgartneriet Østerkrog Gartneri. Info: Jørgen Glud, tlf. 40 18 12 61, jorgenglud@ gmail.com.

TURE

ÅRHUS WWW.DN.DK/AARHUS Kystvandring med Hjerteforeningen. Søndag den 10. juni kl.

9-12. Mødested: Djævlekløften, Orienteringsklubben Pan, Ørneredevej 15, Højbjerg (p-pladsen på sydsiden af kløften). Vi går langs Marselisborgskovenes skrænter. Vi kommer til at dykke ned i natur- og kulturhistorien fra Syd-Århus. Derefter fortsætter vi ud mod Moesgård strand, og er tilbage kl. 12. Tilmelding: senest d. 6/6 på telefon til Rasmus Rønne, tlf. 21 19 38 55, roenne1880@gmail.com.

Baggrund for tur til Harboøre og Agger tanger. Søndag den 10. juni kl. 13.30-15. Mødested: Væksthusene i Botanisk Have, Aarhus.

Flemming Madsen, æresmedlem i DN, fortæller om den egn, som vi besøger på bustur lørdag 16. juni. Et vigtigt spisekammer i fjord og hav, der ikke skal forgiftes. Tilmelding: senest d. 9/6 til Elsebeth Hansen, tlf. 86 22 04 40, elsebethhansen@mail.dk.

Med bus til Harboøre og Agger tanger. Lørdag den 16. juni kl.

9.30-20. Mødested: Ved OK-tanken, City Vest, Silkeborgvej, Brabrand. Vi skal opleve enestående landskaber, der stadigt forandres af natur og mennesker. Først ved Bovbjerg Fyr og siden bl.a. ved Cheminovas giftdepoter ved Høfde 42 og de vidtstrakte områder, som fabrikken har forurenet. Pris: 300 kr. Tilmelding: Senest d. 8/6 til til Elsebeth Hansen, tlf. 86 22 04 40, elsebethhansen@mail.dk.

Sanketur sankthansdag ved Sletterhage Fyr. Søndag den 24. juni kl. 11-13. Mødested: Sletterhage Fyr på Helgenæs, Sletterhagevej 58. Vi går en tur langs kysten og samler omkring 25 spiselige planter ind. Heriblandt strandkål, strandarve, strandmalurt og strandbede. Der vil også være snapseurter på vor vej. Til sidst byder vi på en kop kaffe, hvor der samtidig udleveres eksempler på madopskrifter med disse planter.

Info: Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@evakullberg.dk.

Sanketur ved Kalø. Søndag den 22. juli kl. 10-12. Mødested: pølsevognen på p-pladsen til Kalø slotsruin. Vi går en tur ud til ruinen og samler spiselige planter ind heriblandt kveller, strand-malurt og myntearter. Til sidst byder vi på en kop kaffe, ser på de indsamlede planter og giver eksempler på madopskrifter, hvor planterne kan bruges. Info: Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@evakullberg.dk.

Tur til vadehavsøen Mandø. Søndag den 19. august kl. 11.30-17.

Mødested: P-pladsen ved Mandøvej 31, Ribe. På turen vil der blive fortalt om øens oprindelse, om diger, tidevand, dannelse af nymarsk og ugræssede strandenge med en rig strandengvegetation. Pris: 179 kr. som indbetales senest d. 12/8 på reg. Nr. 1551, kontonr. 5261031 eller via Mobilpay på tlf. 21 69 82 23. Info: Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@evakullberg.dk.

juni kl. 17-20. Mødested: Myrthuevej 39. På opdagelse i Varde Ådal/ Nationalpark Vadehavet. Mød landmanden, smag på varerne og oplev naturen. Tørret landskinke, Ho ost, Varde Ådalsmedister. Vi skal besøge forskellige lokale producenter. Arrangører af turen er DN i Esbjerg og Varde i samarbejde med naturvejledere fra Myrthue.

Pris: 25 kr. til smagsprøver. Tilmelding: senest d. 31/5 på mail til Myrthue, myrthue@esbjergkommune.dk. tlf. 76 16 81 00, Plantetur til Stensbæk Hede.

Søndag den 17. juni kl. 14-16. Mødested: Goliath hoved, p-pladsen inde i Stensbæk Plantage. Kør ind ad Stensbækvej, som er en sidevej til Ribe Landevej. Turen går til den meget spændende Stensbæk Hede, som er en indsande i Stensbæk Plantage med en mængde interessante arter. Turen arrangeres af NaturSydvest i samarbejde med DN Esbjerg. Info: Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, cm@egonline. dk.

SYDDANMARK

ASSENS WWW.DN.DK/ASSENS Vilde blomsters dag: Jordbassinerne. Søndag den 17. juni kl. 1315. Mødested: Melvej 8, Assens.

De såkaldte ”slambassiner” i Assens blev brugt af sukkerfabrikken til de affaldsprodukter, der fulgte med sukkerroerne. Området er derfor interessant rent botanisk, fordi det især er præget af de planter/”ukrudtsarter”, der tidligere kunne findes i de dyrkede marker, hvor de ikke optræder mere. Info: Toni Reese Næsborg, tlf. 64 73 14 82, toni.reese.naesborg@gmail. com.

Hedeplejedag. Søndag den 26. august kl. 13-16. Mødested: Kør ad Myrthuevej, drej ind ved skiltet ”øen spejderhytterne”. Kom og vær med til at fjerne træopvækst på heden i Marbæk. Vi har ørnenæb, havesakse m.m. Info: Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36 cm@ egonline.dk. I samarbejde med Myrthue.

FA ABORG -MIDTF YN

Naturtur langs Sønderby Klint.

Lørdag den 23. juni kl. 10-15. Mødested: Å Strandvej 22, Ebberup.

Info: Reinhard Winkler, tlf. 62 26 25 13, winkler.reinhard@yahoo.dk.

Arbejdsdag på Feddet. Lørdag den 4. august kl. 10-15. Mødested: P-pladsen på Feddet ved Brydegaard, Haarby. Arbejds- og høstdag på Feddet/Brydegaard. Vi gør en indsats for at bekæmpe den invasive art Rosa Rugosa (hyben) med hændernes kraft. Info: Reinhard Winkler, tlf. 62 26 25 13, winkler. reinhard@yahoo.dk.

ESBJERG WWW.DN.DK/ESBJERG Aftentur til Kongeådalen. Onsdag den 6. juni kl. 19-21. Mødested: Frihedsbroen ved Kongeåstien. Biolog Inge Lise Møller Jensen vil føre os rundt ved Kongeåen, i området ved Frihedsbroen. Turen arrangeres i samarbejde med NaturSydvest. Info: Carsten Mathiesen, tlf.

28 28 88 36, cm@egonline.dk.

NATUR & MILJØ

61

Vilde blomsters dag. Søndag den 17. juni kl. 14-16.30. Mødested: P-pladsen for enden af vejen Klinten. Drej ad Klinten ved Ristinge Kirke, og følg vejen helt ud til p-pladsen på højre side. Ristinge Klint er en af Langelands bedste botaniske lokaliter. Info: Claus Dalskov, tlf. 20 51 43 47, clausdalskov@gmail.com.

Høslet på Skovsgaard, Langeland. Søndag den 19. august kl. 1015. Mødested: Påøvej 9, Rudkøbing. Kom og vær med til at hjælpe orkideerne på Påø Enge. Der bliver brug for alle, store som små. Vi giver frokost med drikkelse, og eftermiddagskage. Tilmelding: senest d.

19/8 på mail til Eva Christiansen, tlf. 28 58 42 95, evavindeby@ gmail.com.

MIDDELFART WWW.DN.DK/MIDDELFART Kystvandring langs Båring Vig. Søndag den 10. juni kl. 14.3018.30. Mødested: På stranden nedenfor Båringsskov Camping.

Vi går først mod vest til Vejlby Fed, og herefter mod øst til Bro Strand.

Hele turen er ca. 20 km., og man er velkommen til kun at gå med på en del af turen. Husk at medbringe forplejning til at indtage, mens vi går, og beklædning og fodtøj efter vejrforholdene. Info: Lars Rytter, tlf. 30 27 10 07, middelfart@dn.dk.

WWW.DN.DK/FAABORGMIDTFYN Kystvandring. Søndag den 10. juni kl. 10-13. Mødested. Faldsled Havn. Kyst, natur og kultur fra Falsled til Damsbo Skov. 4-5 km. vandring i kystlandskabet omkring Falsled og Bjergkammer, hvor vi oplever det enestående kulturlandskab i kanten af Helnæsbugten. På turen vil der blive fortalt om det gamle Falsled, kulturlandskabet, kystens særlige dyre- og planteliv og strandens sten. Medbring madpakke, drikkelse og fornuftig påklædning bl.a. solidt fodtøj. I samarbejde med Hjerteforeningen. Turleder: Lars Torup.

Stentur ved Vejlby Fed. Onsdag den 20. juni kl. 19-21. Mødested: For enden af Stjernevej (inden den bliver privat) er et slæbested og en p-plads. Stjernevej ligger lige bag Vejlby Fed’s campingplads til venstre. Inden strandturen vil amatørgeolog Ole Allan Jensen, fra Den fynske Stenklub, fremvise og fortælle om strandsten og fossiler, man kan finde i området. Jeres strandfund vil blive bestemt efter turen. Vejlby fed er er især kendt for fund af den danske smykkesten silkespatten. Se om I er heldige.

Info: Carsten Pedersen, tlf. 51 19 85 05, post@carstenp.dk.

L ANGEL AND

WWW.DN.DK/NORDFYN Sommerfugle-/blomstertur til Flyvesandet. Søndag den 12. august kl. 10.30-12.30. Mødested: P-pladsen i skoven inden campingpladsen. I august er dagsommerfuglene og de blomstrende urter på deres højeste på Flyvesandet.

Info: Torben Lykke, tlf. 64 81 37 42, leo@leonidaskomm.dk.

WWW.DN.DK/LANGELAND Kystvandring ved Stengade Skov.

Søndag den 10. juni kl. 10-13.

Mødested: P-pladsen for enden af Stengade Strandvej. På Hjerteforeningens Dag arrangerer vi en vandretur på ca. 5 km.i roligt tempo. Der gås langs stranden til Vinkældervej, og gennem skoven tilbage. Vi passerer Øhlenschlægers Bøg, en glammel skanse m.m.

Info: Carsten Friager, tlf. 23 74 96

Bæredygtighed og lokalprodukter: en smagetur. Torsdag den 7.

69, carsten@friager.dk. langeland. dn.dk

02 : 2018

NORDF YN

Æbelø i august. Søndag den 19. august kl. 9-17. Mødested: Lindø

TURE

Skovsgaard Mølle. Onsdage i skolernes sommerferie kl. 1417. Mødested: Skovsgaard Gods, Kågårdsvej 10. Skovsgaard Mølle holder åbent hus. Info: Marianne Krag Petersen, tlf. 62 57 26 66, mkp@dn.dk.

SVENDBORG

Hoved. Travetur til Æbelø. Medbring madpakke, vand og evt. kikkert. Tilmelding: senest d.12/8 på mail til Jens D. K. Mogensen, jensdkmogensen@icloud.com, tlf.

61 34 81 49.

NYBORG WWW.DN.DK/NYBORG Vilde blomsters dag: Kogsbølle. Søndag den 17. juni kl. 10-12.

Mødested: Hvor Kogsbøllevej og Sentvedvej mødes. Parkering overfor indkørslen til Kogsbøllevej 48. Engen afgræsses i sommerhalvåret, hvilket giver gode vækstbetingelser for mange forskellige planter. Botaniker Signe Nepper Larsen fra Dansk Botanisk Forening vil fortælle om de blomster, vi finder på turen. Vi vil desuden også drøfte driftens betydning for de blomster, som lever på stedet og de insekter, som er afhængige af dem. Det anbefales at medbringe gummistøvler. Hunde må ikke medbringes. I samarbejde med Botanisk Forening.

SKOVSGAARD WWW.DN.DK/SKOVSGAARD Dansk Mølledag. Søndag den 17. juni kl. 12-16. Mødested: Påøvej 1, Hennetved, p-plads ved markvej til møllen. Info: Marianne Krag Petersen, tlf. 62 57 26 66, mkp@ dn.dk.

Vilde blomsters dag: spiselige planter. Søndag den 17. juni kl.

15-17.30. Mødested: Påø Strand ved Skovsgaard, p-pladsen for enden af Kågårdsvej. Info: Marianne Krag Petersen, tlf. 62 57 26 66, mkp@dn.dk.

Sommerfest på Skovsgaard. Søndag den 1. juli kl. 10-17. Mødested: Skovsgaard Gods, Kågårdsvej 10.

Info: Marianne Krag Petersen, tlf.

62 57 26 66, mkp@dn.dk.

Skovsgaards Naturværksted.

Alle hverdage i perioden 2. juli – 10. august kl. 10-16. Mødested: Skovsgaard Gods, Kågårdsvej 10.

Ud over Kys Frøen er Skovsgaards naturværksted åbent hele sommerferien med masser af forslag til aktiviteter. Info: Marianne Krag Petersen, tlf. 62 57 26 66, mkp@ dn.dk.

WWW.DN.DK/SVENDBORG Vilde blomsters dag: Rødme Svinehaver. Søndag den 17. juni kl. 16-18. Mødested: p-pladsen hvor Tørvelong svinger 90°. Vi går en tur i de smukke og højtliggende overdrevsbakker, og ser bl.a. guldblomme, gøgeurter og forskellige starer. Info: Ian Heilmann, ianutke@post.tele.dk. Åben Giftfri Have. Mandag den 25. juni kl. 16-18. Mødested: Skovmøllevej 33, Skårup. Info: Lilian Nielsen, tlf. 25 11 25 03, lilianraabyemagle@gmail.com.

Sensommertur på Monnet.

Onsdag den 8. august kl. 17-20.

Mødested: Indgangen til Monnet, overfor Monnetvej 8. Besøg en af Danmarks fineste strandenge, sammen med en guide, som kender området som sin egen bukselomme. Der er mange blomstrende planter og rastende vadefugle.

Info: Christina Åkerman, tlf. 23 26 87 14, christina.j.akerman@ gmail.com.

Høslæt på Trappebæksengen, efterslæt. Søndag den 2. september kl. 9-15. Mødested: For enden af Trappebæksvej. Endnu engang inviterer vi til høslæt på Trappebæksengen. Plejen af dette bynære naturareal er helt nødvendig for at sjældne orkidéarter og andre sjældne arter får lov at vokse og blomstre. Info: Christina Åkerman, tlf. 23 26 87 14, christina.j.akerman@gmail.com.

Fugle- og flagermustur ved Tåsinge Vejle. Tirsdag den 4. september kl. 19.30-21.30. Mødested: P-pladsen øst for Vejlen.

Oplev Tåsinge Vejles fugleliv på nærmeste hold. Hvis vejret er rigtigt, kan vi opleve stæreflokkenes formationer over det skønne naturområde. Hen på aftenen finder vi flagermusdetektorerne frem og lytter til de flagermusarter, som indfinder sig. Info: Flemming Hansen, tlf. 42 24 00 70, flemminghansen.dn@gmail.com.

SØNDERBORG WWW.DN.DK/ SOENDERBORG Kystvandring. Søndag den 10. juni kl. 11-12.30. Mødested: Se hjemmesiden. Kystvandring i samarbejde med Hjerteforeningen.

NATUR & MILJØ

62

Info: Birgitte Marcussen, tlf. 23 20 93 57, birgitte@danfoss.com.

Flagermustur til Kegnæs. Tirsdag den 12. juni kl. 21-22.30. Mødested: Kegnæs Kirke, Sønderby.

Kom med og find flagermus, og hør deres skrig på vores lyddetektor.

Info: Andreas Andersen, tlf. 61 34 19 31, a-andersen@mail.dk.

Vilde blomsters dag: Surlykke.

Søndag den 17. juni kl. 10-12. Mødested: Surlykke, lige under Alssund-broen. Vi fejrer dagen med at gå rundt og se, hvilke blomster vi kan finde. Info: Finn Lindhart, tlf.

30 93 93 23, finn@lindhart.com.

Vilde blomsters dag: Støvlen.

Søndag den 17. juni kl. 14-16. Mødested: Støvlen på Kær Vestermark. Vi fejrer dagen med at gå rundt og se, hvilke blomster vi kan finde. Info: Andreas Andersen, tlf.

61 34 19 31, a-andersen@mail.dk.

Naturpleje i Lille Bjørnkær. Lørdag den 7. juli kl. 10-14. Mødested: Stenbækgård, Hellesøvej 20, Holm. Vær aktiv i naturen og hjælp naturen til bedre forhold. Info: Andreas Andersen, tlf. 61 34 19 31, a-andersen@mail.dk.

Naturpleje på engen ved Ærskov.

Lørdag den 11. august kl. 10-14.

Mødested: Formidlingstavlen på Skovvej ved Ærskov. Vær aktiv i naturen og hjælp naturen til bedre forhold. Info: Andreas Andersen, tlf. 61 34 19 31, a-andersen@mail. dk.

Flagermustur i Gråsten Skovene. Torsdag den 23. august kl. 2122.30. Mødested: Skovens østlige indgang ved Konkel. Kom med og find flagermus, og hør deres skrig på vores lyddetektor. Info: Andreas Andersen, tlf. 61 34 19 31, a-andersen@mail.dk.

VARDE WWW.DN.DK/VARDE Lokale produkter i Varde Ådal.

Torsdag den 7. juni kl. 17-20.

Mødested: Myrthuevej 39. Bæredygtighed og lokalprodukter: på opdagelse i Varde Ådal/Nationalpark Vadehavet. Vi drager på gårdbesøg i Varde Ådal og Ho Bugt-området. Mød landmanden, oplev naturen og smag på varerne, bl.a. tørret landskinke, Ho ost, og Varde Ådalsmedister. Tilmelding: senest d. 31/5 på mail til Bodil Kristensen, tlf. 27 74 15 20, bodk@ esbjergkommune.dk.

Vilde blomsters dag: Vrøgum Kær. Søndag den 17. juni kl. 1315. Mødested: På Filsøvej mellem Vrøgum og Kærgård, ca. 4 km.

02 : 2018

fra Vrøgum, ved Telefonvej. Kom med på tur i det fredede Vrøgum Kær, og oplev denne geologiske og botaniske perle. Se gøgeurtene blomstre, og mange andre, for det vestjyske, sjældne planter. Danmarks Naturfond købte i 2005 kæret og startede en omfattende naturpleje af området med Skotsk Højlandskvæg. Info: Merete Vigen Hansen, tlf. 25 88 22 05, varde@ dn.dk.

VEJEN WWW.DN.DK/VEJEN Sporenes dag i Hovborg. Søndag den 10. juni kl. 14-17. Mødested: P-pladsen, Hovborg Kirke, Grønagervej 7. Rundtur på Sporet i Hovborg, som går langs Holme Å, Østerbygaard og Hovborg Plantage. Info: Kaj Lassen, tlf. 75 39 21 69, kajlassen-6670@mail.dk.

Vilde blomsters dag. Søndag den 17. juni kl. 14-16. Mødested: P-pladsen nord for Skærsø, Skærsøvej 19, Egtved. Vi går en tur rundt om lobeliesøen Skærsø og botaniserer undervejs. Info: Kaj Lassen, tlf. 75 39 21 69, kajlassen-6670@mail.dk.

VEJLE WWW.DN.DK/VEJLE Vilde blomsters dag: Bjerlev Hede. Søndag den 17. juni kl. 1416. Mødested: krydset mellem Bjerlev Hedevej og Tremhusevej.

Vi vandrer gennem plantagen, og over heder og kær. I kærene finder vi bl.a. tranebær, rosmarienlyng og hvid næbfrø, og i et par små hedesøer ser vi flydende kogleaks og den sjældne bregne pilledrager.

Husk gummistøvler eller andet vandtæt fodtøj. Medbring kaffe, vi giver kagen. Info: Westy Esbensen, tlf. 53 37 17 99, westyesb@ gmail.com.

AABENRAA WWW.DN.DK/AABENRAA God Kompost. Onsdag den 6. juni kl. 19-21. Mødested: På det økologiske gartneri Bigaard. Hvordan laver man en god kompost? Kom, hør, se og diskutér, hvordan man på naturlig måde gøder sin have eller mark. Info: Frede Larsen, tlf. 74 67 67 13, post@bigaard.dk.

Bolderslev skov, 10 år urørt skov.

Torsdag den 21. juni kl. 16-18.30.

Mødested: Ved hovedindgangen, markvej ind til skoven fra Bolderslevskovvej 61. Naturstyrelsen fejrer, at Bolderslev skov har været urørt skov i 10 år. Vandretur rundt i skoven i samarbejde med DN. Naturvejledere og eksperter fra universiteterne viser rundt.

Info: Ulla Lendal, tlf. 30 62 06 67, lendal@nypost.dk.

DN BUTIKKEN

HEYERDAHL 3 NETA TELT Tunneltelt til 3 personer. To vinduer med net, 3 ventilationsåbninger, myggenet, oversejl kan rejses separat. Vægt: 3,25 kg MEDL. PRIS KR. 1.799,Ikke medl. pris kr. 2.199,Varenr. 4473

BUTIK

KØB ONLINE PÅ

SHOP.DN.DK

SÅDAN HANDLER DU Bestil online på shop.dn.dk Her kan du læse mere om de enkelte varer. Du kan betale med Visa Dankort eller kontooverførsel.

Ved kontooverførsel benyt da vores konto i Danske Bank reg.

4183 konto 642 2330, og husk altid at opgive DnOrdrenr. eller varenummer.

Alle ordrer sendes med PostNord Mypack Collect. Det er derfor vigtigt, at du oplyser e-mail og mobilnummer.

TADPOLE DL 2 NEW – TELT Brugervenligt letvægtstelt til 2 personer. Vægt 2,4 kg MEDL. PRIS KR. 1.699,Ikke medl. pris kr. 2.099,Varenr. 4483

THE NORTH FACE TERRA 50 S/M ELLER L/XL Alsidig rygsæk med stor komfort, ventilation og tekniske egenskaber til vandre- eller spejderturen.

Vandrerygsækken har en stor kapacitet til flere dages oppakning og med flere tilgængelige lommer.

MEDL. PRIS KR. 999,Ikke medl. pris kr. 1.199,Varenr. 4470

THE NORTH FACE BOREALIS Ergonomisk fremstillet som sikrer god komfort og støtte til ryggen.

Indrettet med hovedrum med polstret lomme til en PC op til 15”.

MEDL. PRIS KR. 639,Ikke medl. pris kr. 799,Sort 29 L – Varenr. 4229 Sort 25 L – Varenr. 4392 Blå 28 L – Varenr. 4393

VIKING HAUK - UNISEX Lækker gummistøvle med læderspænde og god sål.

Str. 36 – 37 – 38 – 39 – 40 – 41 – 42 – 43 – 44 – 45 – 46 - 47 MEDL. PRIS KR. 929,Ikke medl. pris kr. 1.100,Varenr. 4489

FRILUFTSLIV At klare sig i naturen kan være lidt af en udfordring, hvis man ikke har den fornødne erfaring – især på længere ture i øde områder. Med en solid grundviden om friluftsliv åbner der sig dog hurtigt en verden af muligheder for spændende ture og friluftsoplevelser ud over det sædvanlige. Bogen er på 360 sider, hardback, 21 x 27 cm.

MEDL. PRIS 299,Ikke medl. pris kr. 349,Varenr. 4180

TOURING LLL – UNISEX Rigtig lækker støvle udført i naturgummi med god pasform.

Str. 36 – 37 – 38 – 39 – 40 – 41 – 42 – 43 – 44 – 45 – 46 - 47 MEDL. PRIS KR. 499,Ikke medl. pris kr. 600,Varenr. 4488 NATUR & MILJØ

63

02 : 2018

GRIFTFRI HAVE – FORKLÆDE Forklæde i økologisk bomuld med lommer MEDL. PRIS KR. 199,Ikke medl. pris kr. 249,Varenr. 4362

HUSK at overskuddet fra salget går direkte til naturen. Når du er medlem af DN, får du rabat i DN Butikken. Du sparer typisk mellem 10 og 40 %. På Butikkens hjemmeside kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler.

Se mere og bestil på shop.dn.dk

KØB ONLINE PÅ

SHOP.DN.DK

HOTEL FOR ENLIGE BIER Bier bestøver alt fra blomster til krydderurter.

De er essentielle for biodiversiteten i din have.

MEDL. PRIS KR. 229,Ikke medl. pris kr. 450,Varenr. 4506

BIER I BAGHAVEN Bogen anviser, hvordan man kan holde et lille antal bifamilier. Bogen er målrettet dig, der vil starte med bier i din villa- eller byhave, eller måske har haft bier et par år. At passe honningbier er rimelig enkelt, men det kræver viden om biernes liv og om sygdomsforebyggelse, hvis det skal blive en succes.

MEDL. PRIS KR. 169,Ikke medl. pris kr. 198,Varenr. 4247

SPISELIGE BLOMSTER Plakat A2 MEDL. PRIS 69,Ikke medl. pris kr. 85,Varenr. 4259

Bog MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4200

Plakat A2 MEDL. PRIS KR. 69,Ikke medl. pris kr. 85,Varenr. 4254

KRYDDERURTER Bog - Havens krydderurter MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4500

Bakke 20 X 27 cm MEDL. PRIS KR. 179,Ikke medl. pris kr. 199,Varenr. 4502

ÆBLER Plakat A2 MEDL. PRIS 69,Ikke medl. pris kr. 85,Varenr. 4384

Bog MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4203

Bakke med Purløg 32 X 32 MEDL. PRIS KR. 199,Ikke medl. pris kr. 249,Varenr. 4505

Skærebræt Ø35 MEDL. PRIS KR. 199,Ikke medl. pris kr. 249,Varenr. 4503

NATUR & MILJØ

Viskestykke i 100% økologisk bomuld MEDL. PRIS KR. 79,Ikke medl. pris kr. 85,Varenr. 4504

64

Plakat A2 Lægeplanter MEDL. PRIS KR. 69,Ikke medl. pris kr. 85,Varenr. 4255

02 : 2018

Bog – Lavendel MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4501

DN BUTIKKEN

KØB ONLINE PÅ

Robust kikkert til os der er vilde med vilje DN Butikken giver baghjul til vindueskarmens støvede antikke kikkert. Steiners tyske kvalitetskikkerter er bygget som små bankbokse og kan nemt klare knubs fra fjeldklatring, hiking, mountainbiking og nu også søsport.

Farvegengivelsen er smuk, varm og dyb, som vi er blevet forvente med fra Steiners hånd. Billedet er samtidig meget 3D-agtigt, og håndteringen af kikkerten går som en leg. Skyhawk føres i både 8x og 10x begge med 42 mm

STEINER SKYHAWK 3.0 8 X 42 MEDL. PRIS KR. 3.099,Ikke medl. pris kr. 3.600,Varenr. 4340

frontglas til en yderst fordelagtig pris i DN Butikken. Og er du helt vild og vil bruge din kommende Skyhawk på vandet, i kajakken, kanoen eller jollen, så kan vi tilbyde en ekstra skarp pris på Steiners flyderem, der holder din kikkert flydende, hvis du ryger i baljen. Skyhawk er desuden 100 procent vandtæt indtil (mindst) 3 meters dybde og har 10 års garanti.

Nyd den på din vilde sommerferie!

SHOP.DN.DK

STEINER SKYHAWK 3.0 10 X 42 MEDL. PRIS KR. 3.399,Ikke medl. pris kr. 3.900,Varenr. 4341

STEINER SAFARI ULTRASHARP 10 X 30 MEDL. PRIS KR. 1.795,Ikke medl. pris kr. 1.995,Varenr. 4308

8 X 30

STEINER FLYDEREM CLICLOC

MEDL. PRIS KR. 1.599,Ikke medl. pris kr. 1.699,Varenr. 4307

MEDL. PRIS KR. 299,Ikke medl. pris kr. 349,Varenr. 4342

STEINER RANGER XTREME 8 X 56

STEINER WILDLIFE XP 8 X 44 MEDL. PRIS 12.999,Ikke medl. pris kr. 13.999,Varenr. 2307

MEDL. PRIS KR. 5.749,Ikke medl. pris kr. 6.249,Varenr. 4343

8 X 42 MEDL. PRIS KR. 4.499,Ikke medl. pris kr. 4.959,Varenr. 4312

Kowa SV-serien Kowa SV-serien har en perfekt balance mellem optiske egenskaber og lav vægt. Kikkerten er konstrueret med en ekstra tyk og robust beklædning, hvilket gør, at objektivlinserne er godt beskyttet. Denne kikkert tåler hårde forhold og er 100% vandtæt.

KOWA SV 10 X 32 MEDL. PRIS KR. 1.749,Ikke medl. pris kr. 1.995,Varenr. 4395

KOWA SV 10 X 42 MEDL. PRIS KR. 1.799,Ikke medl. pris kr. 2.095,Varenr. 4305

KOWA SV 8 X 32 MEDL. PRIS KR. 1.699,Ikke medl. pris kr. 1.895,Varenr. 4304 NATUR & MILJØ

65

02 : 2018

Lammekødskasserne indeholder kød fra vores lam, der græsser overdrev, enge og kløvergræs. Lammene er af racen Østfrisisk malkefår og født i januar-februar. Lammene slagtes, når de vejer ca. 50 kg og er ca. 5 mdr. gamle. En del sælges også som ”fjorlam”. Det betyder, at det er lam der bliver slagtet før jul, hvor der er en stor efterspørgsel efter lammekød.

KØD FRA SKOVSGAARD GODS Oksekød fra Skovsgaard Gods af ungdyr, der går ude hele sommeren og afgræsser overdrev, enge eller skovene omkring godset.

Om vinteren går de i en dybstrøelsesstald og fodres med kløvergræsensilage. Dyrene slagtes, når de er ca. 15 mdr. gamle.

Oksekødskasserne indeholder kød, der er krydsningsdyr imellem Charolais og Jersey. Moderdyrene er fra Søbysøgaard malkekobesætning og er en del af en samarbejdsaftale imellem Skovsgaard og Søbysøgaard, hvor Skovsgaard passer alle ungdyrene fra malkekobesætningen.

Skovsgaard aftager alle krydsningshandyrene som stude.

Studningen betyder, at handyrene kan gå ude på naturarealerne om sommeren sammen med hundyrene.

Kasserne indeholder 10 kg oksekød med god variation af kød fra dyrene i hver kasse.

Husk at der er ”først til mølle princip”, da der er begrænsede mængder af dyr.

Kasse med oksekød Oksekødskasserne indeholder 3,5 kg oksefars i pakker á 500 gram, 6,5 kg blandet steaks og stege uden ben.

MEDL. PRIS KR. 1.149,Ikke medl. pris kr. 1.449,Varenr. 1000

SPAR 170,-

KR.

SPAR 300,-

KR.

Kasse med lammekød Kassen indeholder Lammekølle ca. 1,5 kg, Lammebov ca. 0,7 kg, 2 ministege á ca. 500 gram, 2,5 kg lammefars á 500 gram.

MEDL. PRIS KR. 829,Ikke medl. pris 999,Varenr. 1001

Kasse med hakket lam og okse Kassen indeholder 6 pakker oksefars á 500 gram og 4 pakker lammefars á 500 gram.

MEDL. PRIS KR. 519,Ikke medl. pris kr. 639,Varenr. 1002

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

Som medlem af DN får du rabat hos en række samarbejdspartnere. Her er et udpluk af de steder, hvor du får rabat. Log ind på DN Grøn Fordel med din e-mail og dit medlemsnummer og se alle rabataftaler på www.fordel.dn.dk

SPAR 170,-

KR.

THERM-A-REST LIGGEUNDERLAG Spar 10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr Vi fører udstyr og beklædning fra populære producenter som Fjällräven, The North Face, Icebreaker, Teva, Scarpa og mange flere.

Medbring dit DN medlemskort, når du handler i Friluftsland, Fjällräven Brand Store og The North Face Store eller indtast rabatkoden: dnm02cgt i web-shoppen.

Bestil på www.Friluftsland.dk

GlobalEnergi – klimavenligt elforbrug for under 1 krone om dagen

FORDELSPRIS KR.

1.259,-

Bliv klimavenlig her: seas-nve.dk/globalenergi

Få andel i fremtiden | SEAS-NVE.DK

170283 Annonce til DN-avisen_210x135mm_01.indd 1

NATUR & MILJØ

66

02 : 2018

30/01/18 14:31

Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden.

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i butikker og serværdigheder, DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel) • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.dn.dk/butik) • Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture) • Få adgang til lokale årsmøder (www.dn.dk/aarsmoeder)

2018

Masnedøgade 20 2100 København Ø tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk www.dn.dk

Overvejer du at betænke naturen i dit testamente?

FÅ GRATIS OG UAFHÆNGIG ADVOKATRÅDGIVNING Og hvis du derefter ønsker at donere en del af din arv til Danmarks Naturfredningsforenings arbejde, så dækker foreningen op til 5.000 kr. af de omkostninger, der er forbundet med udfærdigelsen af hele dit testamente.

S D

VIL DU VIDE MERE, SÅ BESTIL INFORMATIONSMATERIALET : 1. Klik ind på www.dn.dk/testamente 2. Ring til medlemsservice tlf. 3917 4040 3. Udfyld og indsend kortet herunder.

F 1 2

3

JA TAK – SEND MIG VIDEN OM

”LAD DANMARKS NATUR ARVE” Navn:........................................................................................................

Adresse:..................................................................................................

Postnummer/by:...................................................................................

Tlf.nr:........................................... E-mail:......................................................

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00

Danmarks Naturfredningsforening + + + 11594 + + + 0893 Sjælland UFS B

DA NM A RK S N AT U R F R E D N I NGSF ORENING • M A SNED ØGA D E 20 • 2100 KØBEN H AVN Ø

4

gode grunde til at vælge

NATURMÆLK

Dyrevelfærd – gode vilkår

Dyrevelfærd er vigtig for Naturmælk og vores landmænd. Derfor er langt størstedelen af Naturmælks landmænd certificeret efter Dyrenes Beskyttelse som stiller øgede krav til dyrevelfærden. Økologi og Dyrenes beskyttelse er din garanti for at du køber ind på de bedste vilkår indenfor dyrevelfærd i Danmark.

Naturpleje - styrker naturen

Tyrekalve - ret til et liv

Alle Naturmælks landmænd arbejder målrettet på at genskabe, udbygge og vedligeholde naturen på deres gårde.

Det sker gennem oprettelse af små oaser, vandhuller og beplantninger.

Alle disse tiltag er med til at skabe levesteder for den vilde flora og fauna.

Dermed er Naturmælk med til at støtte mangfoldigheden i vores fælles natur.

Hos Naturmælk handler det ikke kun om at producere gode økologiske mejeriprodukter. Det handler også om at drive landbrug på en skånsom og bæredygtig måde, til gavn for både dyr og mennesker. Derfor afliver Naturmælks landmænd naturligvis ikke tyrekalvene. De bliver i stedet opdrættet og solgt.

Urter – for at sikre velsmag Vores landmænd sår 7 urter i deres græsmarker. Rødkløver, bibernelle, røllike samt lucerne, esparsette, vejbred, og kællingetand. Urterne indeholder æteriske olier og er rig på mineraler og således med til at forsyne koen med det, den har behov for. Vi mener at urterne bidrager til at kunne producere en sund og velsmagende mælk.