Målet er et liv uden astma-relaterede begrænsninger

4 MYTER OM ASTMA

Der findes mange myter om astma. Her er de fire største.

1: Astmamedicin er kun nødvendig, når du oplever symptomer Nej, selv når du ikke mærker noget til din astma, vil betændelsen være der. Derfor skal de fleste, der har astma, tage medicin hver dag for at forebygge, at betændelsen blusser op.

2: Astmamedicin er farlig Nej, den hyppigst anvendte forebyggende astma-medicin indeholder inhaleret binyrebarkhormon, som også betegnes inhalationssteroider. Det er medicin, der tages som inhalation, og er udviklet til kun at virke i lungerne.

3: Du kan ikke være lige så fysisk aktiv som andre, når du har astma Faktisk kan du få bedre kontrol over din astma, når du bevæger dig, og dine lunger har godt af at blive brugt. Får du den rette behandling, kan du have et aktivt liv og også dyrke sport.

4: De fleste børn med astma vokser fra deres astma Astma er en kronisk og dermed livslang sygdom. Studier viser dog, at får et barn en mild astma, kan det vokse fra det i puberteten eller få færre symptomer. Er det en sværere astma, eller har den først udviklet sig efter puberteten, er det mest sandsynligt, at sygdommen vil være der resten af livet.

ASTMA:

TEKST METTE BERNT FOTO SHUTTERSTOCK

Målet er et liv uden astma-relaterede begrænsninger

Der findes mange myter og misforståelser om astma. Eksempelvis, at du ikke kan slippe for symptomer, hvis du har astma. Det er ikke korrekt. Uanset om du er lidt eller hårdt ramt, er der stor sandsynlighed for, at du kan få kontrol over din astma. På lunge.dk har vi udviklet et helt nyt univers med den nyeste viden om astma.

Op mod 10% af den danske befolkning har astma, der er en sygdom, som kan ramme i alle aldre. Tidligere inddelte man astma i allergisk og ikkeallergisk astma. I dag taler man i stedet om type 2 astma og nontype 2 astma. De to typer astma siger noget om den type betændelsestilstand, der er i luft vejene og den mulige sammenhæng med andre lidelser. For astma kommer sjældent alene. Det er en viden, som er relativt ny, og som vi i Lungeforeningen ønsker, at så mange som muligt kender til. Derfor har vi, i tæt samarbejde med Charlotte Suppli Ulrik, professor, overlæge, dr.med., Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre hospital, udviklet et nyt astmaunivers på lunge.dk/astma med viden og gode råd til dig, der har astma og dig, der er pårørende. Her i artiklen deler vi noget af den viden og inspiration, du kan finde i det nye univers – og som kan bidrage til en god hverdag på trods af astma.

Mange med astma har også andre sygdomme Hvordan du er påvirket af din astma, kan blandt andet afhænge af, om du har type 2 astma eller nontype 2 astma. Ved sidstnævnte ses astma oft ere som eneste sygdom, og desværre har mange med denne type astma ikke den samme gode eff ekt af forebyggende astmamedicin.

Ved type 2 astma ses det, der kaldes type 2 betændelse (heraf betegnelsen) i luft vejene – og oft e også andre steder i kroppen. – Mange, der har astma med type 2 betændelse, har oft e også en eller flere andre type 2 sygdomme. Man ved ikke præcist hvor mange, men forskning indikerer, at det er op mod 5070%, der har mere

HVORFOR FÅR MAN ASTMA?

Man kender ikke de præcise årsager, men man ved, at flere ting kan øge risikoen for at udvikle astma:

Arv: En af eller begge dine forældre har astma Rygning: Du er blevet udsat for passiv rygning eller rygning under graviditeten Overvægt: Jo højere BMI, jo større er risikoen for at udvikle astma. Allergi: Du har allergi-symptomer, fx høfeber Eksem: Du har som barn og måske også som voksen atopisk eksem Næsepolypper: Se symptomer på s. 20 her i Lungenyt

Charlotte Suppli Ulrik

SE MED

På Lunge.dk/astma kan du se en video med Charlotte Suppli Ulrik, professor, overlæge, dr.med., Lungemedicinsk Afdeling Hvidovre hospital, som bl.a. fortæller om, hvilke typer af behandlinger, der findes, og hvem der har gavn af hvilke behandlinger.

end en sygdom, lyder det fra Charlotte Suppli Ulrik.

Om du har eller udvikler en eller flere type 2 sygdomme, afhænger af, hvilke organer det optræder i, og som derfor giver anledning til symptomer. Allergi, høfeber, atopisk eksem og næsepolypper er blandt de sygdomme, som også i mange tilfælde er type 2 sygdomme. Sidstnævnte kan du læse mere om i Lungelægens bord på s. 20 her i Lungenyt.

Bliv fri for symptomerne Både når du har type 2 astma eller non type 2 astma, har du en kronisk sygdom, som giver en irritation og betændelsestilstand i lungerne. Det får slimhinden i luftvejene til at hæve og giver symptomer i form af pibende eller hvæsende vejrtrækning. Hvordan astma opleves, er meget forskelligt. Nogen mennesker mærker kun noget få gange om året, mens andre har daglige symptomer. Uanset hvor mærket du er af din astma, hindrer det ikke et aktiv liv, hvor det også er muligt at dyrke sport. Det, der gør en forskel, er, at du får den rette behandling, så du har kontrol over din astma. Har du det, kan du i dag blive næsten helt fri for symptomer. – Ny viden om astma og flere og nye behandlinger betyder, at det i dag er realistisk for langt, langt de fleste at få kontrol over astmaen, siger Charlotte Suppli Ulrik.

Er du derimod ikke behandlet for din astma eller ikke behandlet godt nok, vil du få flere symptomer. I værste fald risikerer du at få permanente forandringer i luftvejene og dermed en nedsat lungefunktion. De symptomer, du skal lægge mærke til – og som du kan undgå med den rette behandling – er bl.a.: At vågne om natten med hoste og vejrtrækningsproblemer, at du har en hvæsende vejrtrækning, når du vågner om morgenen, at du ofte hoster og har svært ved at komme af med en forkølelse, og at du føler, du er nødt til at tage anfaldsmedicin mere end to gange om ugen for at have det godt.

Allergi kan udløse eller forværre astma Har du astma, er det vigtigt, at du også bliver undersøgt for allergi. Man ved nemlig, at blandt de mange danskere, der har astma, har mange også allergi, og allergien kan også være med til at forværre astmasymptomer.

Afhængig af, hvor allergisk du er, bør du få behandling for din allergi. Dels fordi allergi kan være meget forstyrrende i hverdagen med nyseanfald, kløe og ubehag – og kan blive værre, hvis du ignorerer det. Og dels fordi allergi ligesom astma er en type 2 betændelse, så når du lindrer allergien, kan det have en positiv effekt på astmaen. For nogle kan en vaccinationsbehandling for allergien lindre nogle af astmasymptomerne. Det er vigtigt, at din læge ved, at du både har astma og allergi.

Astma og eksem er et velkendt makkerpar Tæt på 5% af alle voksne har atopisk eksem. Hele 80% af dem har type 2 betændelse, og mange af dem har derfor også astma og allergi. – Mange børn er ramt og oplever at vokse fra deres eksem, men flere er dog også ramt af hudsygdommen som voksne, lyder det fra Charlotte Suppli Ulrik.

Lider du af atopisk eksem, vil du have røde plamager på huden, som ofte er lokaliseret til albue og knæbøjningerne. De kan give en voldsom kløe, og mange er derudover kede af de røde plamager på kroppen. Har du astma og atopisk eksem – eller har du tidligere haft det – skal du tale med din læge om det. Din læge kan eventuelt sende dig videre til en specialist, som kan hjælpe med, at du får en behandling, der både hjælper dig med din astma og den atopiske eksem.

FÅ KONTROL OVER DIN ASTMA

Har du astma, som du oplever, at du ikke har kontrol over, kan du på lunge.dk tage en test, der giver en indikation af, hvad der kan være årsagen til din manglende sygdomskontrol. Du kan også altid kontakte Lungeforeningens rådgivere, der er klar til at hjælpe dig, besvare spørgsmål og på den måde hjælpe dig på vej til at få bedre kontrol over din astma.

GODE RÅD TIL DIG, DER HAR ASTMA

Der er flere ting, du selv kan gøre for at leve et godt liv med astma. Først og fremmest er det vigtigt, at du følger din behandling – også når du ikke har symptomer. Dernæst kan bl.a. motion, din vægt og tobaksrøg påvirke, hvordan du har det. På lunge.dk/astma finder du inspiration til et godt liv med astma. Vi giver dig her fem af de gode råd.

Tag altid din medicin Den behandling, du får for din astma, holder betændelsen i dine luftveje nede. Det er netop medicinen, der gør, at du kan have gode perioder. Stopper du midt i en god periode, vil betændelsen kunne udvikle sig. Den pibende og hvæsende vejrtrækning kan vende tilbage, du begynder måske at hoste igen eller at få hyppigere astmaanfald. Derfor er det vigtigt, at du altid følger din behandling, for det er den, der gør, at du kan leve et liv, hvor du ikke er begrænset.

Det er også vigtigt, at du altid kommer til årskontrol hos din læge eller lungespecialist – også hvis du ikke har symptomer. Din astma kan nemlig godt være i udvikling, selv om du ikke mærker det. Derfor er det ikke nok blot at få en ny recept. Et godt råd er et bestille tid, når du er hos lægen, så du ikke glemmer det.

2Bevæg digog brug dine lunger Selv om du har astma, har dine lunger godt af at blive brugt. Det er ikke farligt at dyrke motion. Derimod styrker du hjerte og lunger og deres evne til at arbejde sammen. Dyrker du motion gennem længere tid flere gange om ugen, kan det endda være med til at give bedre kontrol over sygdommen.

Har du prøvet at få et astmaanfald, når du motionerer, er det helt naturligt, hvis du er bange for at få det igen. Mærker du, at du får sværere ved at trække vejret i starten, når du er aktiv, så brug din anfaldsmedicin til at få kontrol over symptomerne. Hvis du ofte oplever, at det er vanskeligere at trække vejret, når du får pulsen op, skal du kontakte din læge. Det kan være, fordi du ikke er tilstrækkeligt behandlet, men der kan også være andre grunde.

Der kan være forskel på at motionere ude og inde. Kold luft kan fx udløse astmasymptomer. Oplever du det, kan du bruge anfaldsmedicin og evt. også kontakte din læge. Det kan være, at der er behov for at få justeret din medicin.

1 3 Hold øje med vægten Overvægt forværrer astma. Årsagen er, at din krop lider af en kronisk irritation, hvis du er overvægtig, og den irritation spreder sig til lungerne.Studier viser, at overvægtige typisk har brug for mere astmamedicin, de har flere sygedage og ikke så god effekt af behandlingen. Det gode er, at du ikke behøver at gå på en streng kur i lang tid. Selv et mindre vægttab (som svarer til 510 % af din vægt) giver en stor gevinst – du får mindre fedt på kroppen og får samtidig bedre kontrol med din astma. Mange oplever, at de kan nedsætte deres medicinforbrug, når de taber sig.

4Sig nej til tobaksrøg Rygning skader helbredet for alle. Når du har astma, er det endnu mere skadeligt, når du selv ryger – og når du bliver udsat for passiv rygning. Rygning irriterer dine lunger og forstærker den betændelse, du har i lungerne, når du har astma. Det er langt vanskeligere at behandle din astma og få kontrol over den, så du kan leve et liv uden begrænsninger. Hvis du ryger, øger du også risikoen for, at din astma udvikler sig til en kronisk nedsat lungefunktion, det vil sige en permanent dårlig lungefunktion. Så pas på dig selv og undgå røg – så sparer du også nogle penge.

5Undgå det, der forværrer din astma Du har måske allerede oplevet, at der er bestemte ting, der forværrer din astma – især hvis du også er allergisk. Det kan være du fx har været i et hus, hvor der var pelsdyr, at din astma har reageret på støv, røg, dampe eller stærke dufte fx parfume . Måske er det den kolde luft eller et lidt for dårligt indeklima, der har trigget din astma. Det er alt sammen små partikler, der kommer ned i lungerne, når du trækker vejret, og som du skal forsøge at undgå. Det kan være vanskeligt med fx pollen og støv. Tal med din læge om det. Måske er det nødvendigt, at du får behandling for allergi sammen med din astmamedicin. Så du kan holde betændelsen nede og leve et godt og aktivt liv.