Danmark har europarekord i KOL-dødsfald

TEKST JEPPE KRAG

Ny analyse fra Lungeforeningen viser, at i 2020 døde 3.355 danskere af KOL, hvilket svarer til 6 % af alle dødsfald i Danmark. Det gør sygdommen til den næst hyppigste dødsårsag i landet.

Mange KOL-dødsfald giver Danmark en kedelig førsteplads blandt de europæiske lande, der har indberettet dødsfald relateret til KOL. Det fremgår af de seneste tal fra OECD fra 2018, der viser, at vi har 52,2 KOLrelaterede dødsfald pr. 100.000 indbyggere. Ungarn, der har næst flest, har 50,2 dødsfald, og Island indtager tredjepladsen med 35,9 dødsfald.

Desværre er der ikke tale om en enkeltstående trist topplacering, da Danmark i perioden fra 2000 til 2018 har haft flest KOLrelaterede dødsfald pr. indbygger i alle årene bortset fra 2015, hvor Ungarn havde flere.

14 procent af indlagte dør Mange mennesker med KOL får opdaget deres sygdom meget sent i sygdomsforløbet. Det betyder, at de først kommer i behandling, når lungefunktionen er så nedsat, at vejrtrækningsproblemer udfordrer hverdagen. Mennesker med svær KOL rammes oft e af akutte forværringer, eksacerbationer, som oft e medfører indlæggelse på hospitalet – og i 2020 døde hele 14 procent af de indlagte med KOL i forværring indenfor 30 dage af indlæggelsesdøgnet.

Den patientgruppe, der indlægges med forværring i deres KOL, er oft est de sygeste, hvor sygdommen ikke har været velbehandlet op til indlæggelsen. Af og til er de slet ikke diagnosticeret. Hver gang en patient indlægges med forværring i KOL, er der risiko for, at de ikke kommer op på samme niveau som før indlæggelsen, og udviklingen kan derfor være svær at vende for os lungelæger. Det er altafgørende, at patienterne diagnosticeres på et langt tidligere sygdomsstadie, end tilfældet er i dag, forklarer Kirse Bock, der er speciallæge i lungemedicin på Vejle Sygehus, medlem af Lungeforeningens bestyrelse og er en del af forskningsudvalget i Danmarks Lungeforenings Fond.

Desværre anslås det, at kun ca. halvdelen af de anslåede 400.000 mennesker med KOL er i behandling. Derfor er det så vigtigt, at der kommer ekstra fokus på at få diagnosticeret den store gruppe mennesker, der har KOL uden at vide det. Historisk højt tobaksforbrug skal gøre os opmærksomme Årsagen til, at Danmark ligger så dårligt i de europæiske statistikker over KOLdødsfald, skal ses i lyset af vores historiske rygevaner, hvor særligt danske kvinder røg meget i 1970’erne og 1980’erne. Det tager ca. 3050 år at udvikle KOL. Hos de 4050 procent af rygerne, der er disponeret for KOL, falder lungefunktionen 23 gange så meget som det naturlige aldersbetingede tab af lungefunktion. Rygestop giver ikke den tabte lungefunktion tilbage, men sikrer, at lungefunktionen kun falder med det naturlige aldersbetingede tab eft erfølgende. – På baggrund af de historiske rygevaner kan vi forvente mange KOLdiagnoser i disse år, så vi bør have et ekstra vågent øje på denne patientgruppe og mere fokus på opsporing. Det er afgørende, at mennesker med KOL får opdaget sygdommen så tidligt, som muligt, så de kan få den rette behandling, herunder hjælp til at stoppe med at ryge og komme i gang med at dyrke mere motion, så de kan få flere gode leveår eft erfølgende, siger Lungeforeningens formand Torben Mogensen.

Med en ekstra indsats kan antallet af mennesker med svær KOL fremadrettet reduceres, og dermed bremse antallet af akutte indlæggelser, der er årsag til mange af dødsfaldene. Derfor arbejder Lungeforeningen for en forpligtende national Lungeplan i Danmark. Den skal sikre bedre forebyggelse, opsporing og behandling af lungesygdomme i Danmark til gavn for de mere end 700.000 danskere, som lever med en kronisk lungesygdom.

JEPPE KRAG

Jeppe Krag er chefanalytiker i Lungeforeningen, hvor han fokuserer på at udarbejde analyser af sundhedsdata. Dermed er han med til at skabe et databaseret grundlag for Lungeforeningens arbejde og ambitioner for en national Lungeplan.

→Læs mere: lunge.dk/analyser