4 minute read

Hun forsker i fleksibel ilt til KOL-patienter

Linette Marie Kofod stod midt i orkanens øje, da første bølge af COVID-19 ramte landet. Patienterne på Hvidovre Hospital havde hårdt brug for iltbehandling, og Linette kom - sammen med sine kolleger - på arbejde i døgndrift. Indsatsen har givet hende prisen som årets fysioterapeut – men også masser af erfaring, som hun tager med ind i sin forskning, der skal afdække, hvordan patienter med KOL kan få mere fleksibel tilførsel af ilt.

Forestil dig, at du som patient med kronisk lungesvigt har et armbåndsur, som måler dit iltniveau, og samtidig sørger for at regulere, hvor meget ilt du får.

Det er, hvad ph.d.-studerende og ansvarlig for respirationsfysioterapien på Hvidovre Hospital, Linette Marie Kofod, håber, at der kan komme ud af hendes forskningsprojekt, der undersøger, hvordan tilførslen af ilt til KOL-patienter kan reguleres alt efter aktivitetsniveau.

"I dag får KOL-patienter en konstant tilførsel af ilt. Det betyder, at når de for eksempel træner, falder iltmætningen i blodet, og de får åndenød. Vi ved egentlig alt for lidt om, hvorfor det er sådan, og det er grunden til, at jeg – allerede før den første COVID-19-bølge – startede min ph.d., hvor jeg forsker i optimering af iltbehandling. Min idé var, at give patienter med kronisk lungesygdom en ilt-robot, der registrer iltmætningen i blodet, og automatisk skruer op og ned for ilten, alt efter behov. Ilt-robotten er udviklet til brug på hospitaler, men den kan faktisk for eksempel installeres på en rollator, og dermed følge patienten. Med det set-up ville jeg undersøge, om den automatiske iltregulering kunne have en positiv effekt på evnen og lysten til at bevæge sig," fortæller Linette Marie Kofod.

Varieret mængde ilt letter dagligdagen

Da hun gennemførte første del af sine studier, der foregik på Hvidovre Hospital, var spørgsmålet derfor, om patienter med KOL har gavn af at få reguleret ilt under bevægelse. Det klare svar er: ja. Det har en effekt på både åndenød og gangdistance.

Jeg er faktisk ret chokeret over, at vi ikke arbejder med justeret ilt. Jeg håber at kunne skubbe på forskningen indenfor det her område.

"Studiet peger på, at det kan lette patienternes funktionsevne, hvis de får en varieret mængde ilt. Min teori er, at det kan have en betydning for, om de for eksempel kan skifte sengetøj, hente posten i postkassen, eller dække bord, hvis iltmængden hele tiden regulerer sig," siger Linette Marie Kofod.

I anden del af studierne undersøger hun derfor, om det i praksis kan fungere at få varieret ilttilførsel ved hjælp af en ilt-robot hjemme.

"Lige nu undersøger jeg patienter med KOL, mens de efterligner dagligdags aktivi- teter. De skal flytte juicekartoner mellem hylder, hvorefter de skal sætte sig, rejse sig, og gøre det igen. Jeg måler blandt andet iltmætningen i blodet og den tid, de bruger på at udføre opgaven. Med andre ord, så undersøger jeg, om vi kan bruge robotten derhjemme til at justere ilt løbende, sådan at patienterne føler sig mere mobile," siger Linette Marie Kofod, der på det kraftigste advarer om, at man selv regulerer sit iltniveau, alt efter om man træner, eller sidder stille.

"For meget ilt kan have fatale konsekvenser for nogle. Derfor er det så vigtigt, at ilten bliver reguleret præcist og på baggrund af målinger," understreger hun.

Erfaring fra COVID-19 ind i forskningen Med ind i sin forskning tager Linette Marie Kofod også erfaringerne fra de første to COVID-19-bølger. Her var hun primus motor i at få respirationsfysioterapeuterne på Hvidovre Hospital samlet om en døgndækket indsats. Noget, som hun netop har modtaget stor anerkendelse for fra Fysioterapeutforeningen, der har tildelt hende Danske Fysioterapeuters Pris 2022.

"Det, som gør mig mest stolt, er faktisk, at mine kolleger havde indstillet mig. Godt nok er jeg specialeansvarlig på respirationsområdet – men vi var sammen om en opgave, som var meget overvældende. Det var ret hårdt at være i det. Især følelsesmæssigt. Normalt har vi måske en patient om ugen, som har samme behov for hjælp, men her kunne der være ti patienter, der på samme tid havde brug for akut behandling."

"Det er klart, at når processen er så intensiv, så får man meget erfaring på kort tid, og det tager jeg med mig ind i min forskning. Det handler blandt andet om kroppens leje, der kan have stor og individuel betydning for, hvor meget ilt lungerne kan optage. Jeg husker en mand, der var meget syg og slet ikke magtede at tale med os. Han sad halvt op i sengen, og hans iltbehov var ufatteligt højt. Han ville helst ikke flyttes, men jeg kunne bare mærke, at det ville være godt for ham at skifte stilling. Samtidig vidste jeg, at det ville indebære en risiko for, at han ville blive dårligere. Alligevel fik vi ham om på siden, og hans iltning blev meget bedre. Vi var alle meget lettede."

Selv har Linette Marie Kofod gennem sine studier for alvor fået øjnene op for, hvad fleksibel ilt kan betyde for patienternes livskvalitet, både når det gælder de kroniske patienter, og de akutte som under COVID-19.

"Jeg er faktisk ret chokeret over, at vi ikke arbejder med justeret ilt. Jeg håber at kunne skubbe på en udvikling inden for det her område. I dag har vi puls-ure, som er lige til at sætte i en oplader og tage på. Jeg håber, at der kommer en dag, hvor de også både kan måle ilten i blodet og sende beskeder til en robot, der styrer, hvor meget ilt patienten får."

Danske Fysioterapeuters Pris 2022 Gik

Til Linette

Linette Marie Kofod har modtaget Danske Fysioterapeuters Pris 2022 sammen med 50.000 kroner på Danske Fysioterapeuters Repræsentantskabsmøde.

Lisette er ph.d.-studerende, og forsker i iltbehandling til patienter med KOL-sygdom. Da hun i december 2019 skrev sin plan for ph.d.-studiet, var COVID-19 ikke en del af studieplanen. Men da sygdommen lukkede landet, trådte Linette som specialeansvarlig fysioterapeut på respirationsområdet til, og samlede sine kolleger for at yde en ekstraordinær indsats, hvor behovet for hjælp var størst. Samtidig indsamlede hun erfaringer og resultater af kontinuerlig iltbehandling af svært syge patienter med COVID-19.

Det er Linettes kolleger og ledere, der har indstillet hende til at modtage Danske Fysioterapeuters Pris, blandt andet på baggrund af indsatsen under COVID-19.

Der er stadig et stykke vej til at Linettes forskning kan føre til udvikling af praktiske hjælpemidler. Først om et års tid kan hun sætte punktum i sin ph.d.-afhandling, og inden da skal hun have færdiggjort sine studier af, hvordan KOL-patienter reagerer på at få tilført en varierende mængde af ilt alt efter, om de hviler, eller foretager sig almindelige huslige gøremål.

→ Læs også https://www.lunge.dk/behandling/viden-robot-giver-tryg-iltbehandling-derhjemme/

LINETTES

INNOVATIONSFONDEN, AMAGER OG HVIDOVRE HOSPITAL OG SVENSK LUNGEMEDICINSK FORENING (SLMF).

This article is from: