4 minute read

Lungeforeningen præsenterer stor KOL-plan

Om få uger lancerer Lungeforeningen sit bud på en national plan for, hvordan behandlingen af mennesker med KOL kan blive bedre. For den halter nemlig i Danmark.

BAGGRUND FOR LUNGESATSNING:

Lungeforeningen har siden sin fødsel i 1901 kæmpet for at finde lungesygdomme tidligere, og kunne behandle dem bedre. Derfor lykkedes det at udrydde tuberkulosen som folkesygdom i Danmark. Siden har KOL og astma udviklet sig til folkesygdomme, og for 10 år siden tog

Lungeforeningen initiativ til argumentationspapiret ”Argumenter for en national forpligtende plan for lunge- og allergiområdet”, der fokuserede på KOL og astma hos børn som første skridt mod en plan for alle lungesygdomme. Dette førte til et fokus hos regionerne, og siden vedtog

Folketinget i 2015 at afsætte 250 mio. kr. over en fireårig periode til en national lungesatsning for mennesker med lungesygdomme. Satsningen skulle føre til, at lungesygdomme bliver opdaget langt tidligere, også astma hos børn og unge, ligesom telemedicinsk behandling af lungepatienter skulle udbredes til hele landet. Der kom gode ting ud af satsningen, men vi er ikke i mål. Den nye KOLplan er et vigtigt næste skridt, som bygger videre på arbejdet fra dengang, og som fortsætter vejen mod en national forpligtende plan for alle lungesygdomme. Læs mere om lungesatsningen fra 2015 på lunge.dk/lungesatsning

I 2020 døde 3.355 danskere af lungesygdommen KOL, svarende til 6 pct. af alle dødsfald i Danmark. Sygdommen er dermed den næsthyppigste dødsårsag i Danmark, kun overgået af kræft i lungeregionen. De mange dødsfald betyder, at Danmark indtager en kedelig europæisk førsteplads i KOL-dødsfald pr. indbygger. En trist topplacering, som Danmark har haft siden 2000 - på nær et enkelt år.

"Sådan bør det ikke være. Vi kan gøre det meget bedre, og det behøver ikke at koste mange ekstra afsatte midler", konstaterer Lungeforeningens formand Torben Mogensen, og forklarer dermed baggrunden for noget af Lungeforeningens arbejde det seneste år:

"Det er derfor, at vi nu fremlægger en samlet plan med en række forslag til at forbedre behandlingen af KOL-patienter i Danmark - en

Forhåbentlig vil politikerne og sundhedsvæsenet tage godt imod forslagene fra os. Med kræftpakkerne har politikerne vist, at det er muligt at vende en dårlig indsats til det bedre.

TORBEN MOGENSEN, LUNGEFORENINGENS FORMAND plan, som forhåbentlig også kan komme danskere med andre lungesygdomme til gavn", siger formanden.

Rygere skal have hjælp

Et af planens punkter handler om forebyggelse af rygning:

"For det første skal vi arbejde med forebyggelse. For i 9 ud af 10 tilfælde skyldes KOL rygning. Derfor skal vi hjælpe dem, der gerne vil stoppe med at ryge, og stoppe dem, der vil starte", siger Torben Mogensen.

I Danmark viser de seneste tal, at cirka 18 pct. af befolkningen ryger, og det tal skal bringes ned, ved blandt andet at øge prisen på ciga- retter, og ved at udføre en meget bedre national rygestopindsats. For tallene viser nemlig, at hver tredje, der deltager i et rygestoptilbud, er røgfri et halvt år senere.

KOL skal findes tidligere

Et andet element, som Lungeforeningen har fokus på i planen, er at finde danskere med KOL tidligere i sygdomsforløbet. Sygdommen er enkel at diagnosticere, og hos alle landets praktiserende læger kan man få lavet en lungefunktionstest, der kan afklare, om man har KOL eller ej.

Men det kræver, at danskerne og sundhedsvæsenet bliver bedre til at reagere på symptomer på lungesygdom. En undersøgelse, som Epinion har lavet for Lungeforeningen, viste, at to ud af tre danskere ikke går til læge, når de har længerevarende tegn på lungesygdom, som for eksempel hoste eller åndedrætsbesvær over længere tid. Derfor kørte Lungeforeningen i efteråret en kampagne, der skulle gøre danskerne opmærksomme på tegnene, så man tidligere kan finde ud af, om man har KOL. For med den rette behandling i form af inhalationsmedicin og ændrede levevaner, kan man sagtens leve et godt liv med KOL.

For at styrke opsporingen af KOL foreslår Lungeforeningen desuden, at hvis man bliver indlagt med lungebetændelse, bronkitis eller åndedrætsbesvær, bør man efterfølgende få lavet en måling af lungerne hos egen læge.

Behandlingen skal forbedres

Endelig indeholder KOL-planen en række forslag til at forbedre behandling af danskere, der lever med KOL. Forslagene inkluderer blandt andet:

• øget brug af kommunernes akutsygeplejersker, og dermed bedre adgang til råd og vejledning, når man oplever forværringer

• regelmæssig indkaldelse hos praktiserende læge, hvor brug af inhalator og vigtigheden af træning er faste emner

• mulighed for alle patienter i hele landet at få både særlig ilt-behandling i hjemmet, og bedre mulighed for pleje og hjælp i den sidste tid.

Torben Mogensen har tidligere set, at et sygdomsområde kan løftes gevaldigt, hvis der er vilje til stede:

"Forhåbentlig vil politikerne og sundhedsvæsenet tage godt imod forslagene fra os. Med kræftpakkerne har politikerne vist, at det er muligt at vende en dår- lig indsats til det bedre. Tilsvarende er vores håb for de 400.000 mennesker, der skønnes at have KOL, at de kan få en bedre behandlingsindsats og større livskvalitet end tilfældet er i dag", siger Torben Mogensen.

DET HAR KOL-PLANEN FOKUS PÅ

Forebyggelse

- Prisen på en pakke cigaretter skal sættes op til mindst 90 kr.

- Koordinering af kommunal rygestopindsats og national finansiering af andre indsatser nationalt, så flere benytter tilbuddene

- Mulighed for tilskud til rygestopmedicin

- Entydig ansvarsplacering af rygestopindsatsen

Diagnostik

- Større opmærksomhed på tegnene på KOL – hos danskerne selv, i almen praksis, og på arbejdspladser

- Efter hospitalsindlæggelse ved udvalgte lungesygdomme går der besked til egen læge om behov for lungefunktionsmåling for ikke-kendte KOL-patienter

- Kommende lungekræftscreening skal også indeholde en undersøgelse for KOL via en lungefunktionsmåling

Behandling

- Kommunernes akutteams får en mere aktiv rolle i behandlingen af KOL-patienter

- Systematisk indkaldelse til årsstatus i almen praksis med særlig fokus på vejledning i medicin og brugen af inhalationsapparater

- Koordinering af rehabiliteringsindsats, så flere benytter tilbuddet

- Hjemme-NIV-iltbehandling udbredes til hele landet

- Mennesker med alvorlig KOL tilbydes palliative tilbud på linje med kræftpatienter

- Bedre sundhedsdatadeling mellem kommuner, almen praksis og hospitaler

Tidlig Indsats Har Gjort En K Mpe Forskel

"Jeg ville ønske, at flere yngre indså, at rygning er farligt, og at de fik hjælp til at stoppe. Desuden at flere gik til læge, hvis de har problemer med hoste, slim og åndenød. Det er virkelig vigtigt, at man får stillet en diagnose tidligt. Det var lidt tilfældigt, at jeg selv kom til læge som 46årig med åndenød og hoste. Selv om jeg fik min KOL-diagnose forholdsvist tidligt, så ville jeg alligevel ønske, at jeg havde reageret på symptomerne tidligere. Jeg tror, at tidlig diagnosticering har gjort en kæmpe forskel for mit sygdomsforløb. Forstået sådan, at jeg stadig var frisk og havde kræfter til at sætte ind med rygestop og træning. I dag er jeg 56 år, og lever et godt liv. Jeg er overbevist om, at det skyldes en tidlig indsats".

JEANNETTE SCHIØTT VENNERBERG - OM RYGESTOP, OG VIGTIGHEDEN AF AT FÅ STILLET EN TIDLIG DIAGNOSE

This article is from: