"Team Rynkeby Fonden har sat en positiv spiral i gang"

Børnelungefonden kunne kort før årsskiftet ringe til otte heldige forskere, som har fået bevilliget midler til deres forskningsprojekter. Formanden for forskningsudvalget ser det rekordstore antal ansøgninger til forskningsmidler som tegn på øget opmærksomhed på lungesygdomme hos børn. Læs om projekterne, der fik forskningsmidler i 2022.

I år modtog Børnelungefondens forskningsudvalg flere ansøgninger end nogensinde før. I alt havde 19 ansøgt, og otte forskere fik en bevilling. Ifølge Josefine Gradman, overlæge, ph.d. og formand for Børnelungefondens Forskningsudvalg , er det en særdeles positiv udvikling. For lungesyge børn har i mange år stået i skyggen af børn med andre kritiske sygdomme med det resultat, at det har været svært at skaffe midler til forskning, og at forskningsinteresserede læger ofte har fravalgt at specialisere sig i lungesygdomme hos børn.

"Jeg ser de mange ansøgninger som et resultat af den øgede opmærksomhed på forskning indenfor lungesygdomme hos børn, som de forrige års bevillinger fra Børnelungefonden har bidraget til. Jeg tror, at vi nu har sat gang i en positiv spiral", lyder det optimistisk fra formanden, som også forudser stigende interesse hos børnelæger for at arbejde med lungesygdomme, ligesom patienterne vil kom- me til at mærke, at der ikke er så langt imellem specialisterne, og at udredning og behandling kommer til at foregå på højt internationalt niveau.

Team Rynkeby Fonden gør det muligt Josefine Gradman er fuldt bevidst om, at det ikke har kunnet lade sig gøre at uddele bevillinger, hvis ikke Team Rynkeby hver sommer trådte i pedalerne til Paris, og arrangerede forårets store landsdækkende skoleløb.

"I Børnelungefonden er vi dybt taknemmelige for alle landets ’Rynker’, der cykler for et godt formål i al slags vejr og vind. Også en stor tak til alle, der deltager i Team Rynkeby Skoleløbet. Både de mange skolebørn, der løber for lungesyge børn, og alle rynkerne og skolerne, der gør det muligt at afholde løbene. De er med til at gøre en virkelig stor forskel", siger Josefine Gradman, som ser frem til at se resultaterne af de projekter, som forskerne pga. 2022-bevillingerne nu får mulighed for at sætte i søen.

L S Om

tidligere støttede projekter på

→ www.lunge.dk/forskning-boern/ sektion-forskning

B Rnelungefonden St Ttede Otte

St Ttet Af B Rnelungefonden

10 pct. af danske børn har astma, og små børn med besværet vejrtrækning tegner sig for størstedelen af akutte indlæggelser på børneafdelingerne. Der har de seneste år været stor international opmærksomhed på, om D-vitamin og fiskeolie kan forebygge astmasymptomer hos børn. Der kan ofte rejses tvivl om en påvist sammenhæng kan skyldes det specifikke kosttilskud, eller om der er et sammenfald med andre livsstilsfaktorer. Derfor er det nødvendigt at gennemføre store blindede lodtrækningsforsøg, hvor nogle får aktiv behandling og andre får placebo (ikkevirksom medicin). Børnelungefonden har valgt at bruge knap halvdelen af årets bevillinger på at støtte to store veldesignede studier, der forhåbentlig kan afklare, om kosttilskud kan forebygge astmasymptomer hos børn. Fonden forventer, at resultaterne af de to forskningsprojekter vil få stor betydning for kostanbefalinger til gravide og småbørn både i Danmark og internationalt.

1 2 3

I et dobbeltblindet lodtrækningsstudie vil Professor Bo Chawes fra Dansk BørneAstma Center på Herlev og Gentofte Hospital undersøge, om 1 års tilskud af højdosis D-vitamin hos 1-5-årige børn indlagt med astmasymptomer kan forebygge nye episoder med svære astmasymptomer. Studiet vil inkludere 320 børn fra tre sjællandske børneafdelinger.

Professor Klaus Bønnelykke fra Dansk BørneAstma Center vil i sit studie inkludere 2000 gravide kvinder fra 6 danske hospitaler. For at kunne deltage skal man have et lavt niveau af fiskeolie i blodet, og kvinderne vil ved lodtrækning få kapsler med enten fiskeolie eller placebo i sidste halvdel af graviditeten. Studiets primære formål er at undersøge, om tilskud af fiskeolie til gravide kan forebygge astmasymptomer hos barnet i de første 3 leveår.

Læge Sophie Goul fra Forskningsenheden for Almen praksis i Aarhus vil undersøge, om influenzavaccination af 2-6-årige børn og fravær af RSVinfektion i 1. leveår kan reducere forekomsten af astmasymptomer hos små børn.

4 5 6 7 8

På Rigshospitalet står professor Kim G. Nielsen i spidsen for en forskergruppe, som arbejder på en række forskningsprojekter, der alle omhandler svært lungesyge børn. Det drejer sig blandt andet om børn med cystisk fibrose, primær ciliedyskinesi og diffuse/interstitielle lungesygdomme (chILD). Professoratet blev oprettet for 5 år siden med støtte fra Børnelungefonden, og der er i år bevilget midler til støtte til at forlænge professoratet, så igangværende og planlagte projekter kan gennemføres til gavn for de børn, der har meget svær lungesygdom.

Der fødes i Danmark hvert år ca. 20 børn med et spiserør, der ender blindt. Disse børn har oftest også misdannelser af luftrøret og påvirkning af lungerne. Børnene bliver opereret umiddelbart efter fødslen, men har gennem hele barndommen ofte en stor sygdomsbyrde med mange indlæggelser pga. problemer med spisning og vejrtrækning. Seniorforsker Elisabeth Christiansen fra Børneafdelingen i Odense vil stå i spidsen for et landsdækkende projekt, der skal optimere både undersøgelse og behandling af børnenes luftvejsproblemer.

CT-scanning af små børn kræver ofte bedøvelse, og udsætter børnene for en vis stråledosis. Læge Rikke Mulvad Sandvik fra Rigshospitalet vil i samarbejde med en forskergruppe i Rotterdam undersøge, hvordan man bedst kan CT-scanne små børn med cystisk fibrose, så man på en skånsom måde kan få mest mulig information om deres lungeskade.

Diffus lungesygdom hos børn (chILD) er en alvorlig, livstruende type lungesygdom, hvor behandlingen er forbundet med mange bivirkninger. Læge Astrid Madsen Ring fra Rigshospitalet undersøger i sit ph.d.studie børnenes fysiske og psykiske senfølger efter afsluttet behandling. Hun vil blandt andet undersøge deres lungefunktion, kognitive færdigheder, og forekomsten af angst og depression.

På Afdelingen for syge nyfødte på Aarhus Universitetshospital vil medicinstuderende Anna Holst Møller undersøge, om man ved hjælp af ultralyd kan optimere luftvejsstøtten til syge nyfødte børn, og dermed potentielt reducere den tid, barnet skal være indlagt, og mindske risikoen for varige skader på lungerne.

TEKST JANN MORTENSEN/LOTTE BENTZEN FOTO LOTTE BENTZEN

LUNGELÆGENS BORD