Lungenyt 2, 2011

Page 29

I løbet af 80’erne og 90’erne gik Nationalforeningen også aktivt og økonomisk ind i hjælpearbejdet i bekæmpelse af tuberkulose i bl.a. Baltikumlandene og Mongoliet. Men da lungekræft og KOL var meget dominerende, begyndte man også for alvor at tale om tobaksrygning som årsag til lungesygdomme. - Der blev gjort en stor indsats for tobaksbekæmpelse og tilrådet rygeforbud, og mange af ideerne til tobaksbekæmpelse i Danmark kom fra møderne i Paris. Jeg var især, sammen med overlæge Jim Thuesen, med til at kæmpe imod rygning, og det var en stor glæde for mig at opleve lovændringerne i forhold til rygeforbud. Gunnar Pallisgaard støtter Danmarks Lungeforenings vision i dag om et samfund, hvor flere har sundere lunger hele livet. - Det internationale arbejde har uden tvivl gavnet diagnosticering og behandling af tuberkulose og andre lungesygdomme i Danmark. Men indsatsen internationalt er forståeligt nok ikke lige så aktiv som før, da Danmarks Lungeforening nu har blikket rettet mere mod de vigtige nationale initiativer, som kan hjælpe mennesker med lungesygdomme i Danmark.

”Der blev gjort en stor indsats for tobaksbekæmpelse og tilrådet rygeforbud, og mange af ideerne til tobaksbekæmpelse i Danmark kom fra møderne i Paris. ”

Sanatorier fra dengang tuberkulosen var på sit højeste.

Silkeborg sanatorium

Lungerne i dag I dag er de primære årsager til lungesygdomme naturligvis helt andre end dengang, Nationalforeningen blev stiftet, hvor familier var stuvet sammen i små lejligheder i 4. baggård. Men med ca. 400.000 danskere, der lider af KOL eller andre lungesygdomme, er der stadig stor grund til bekymring for lungernes tilstand i Danmark. Børn bliver udsat for passiv rygning. Alt for mange unge begynder selv at ryge. Og der er plads til forbedring i sundhedssystemet og i samspillet mellem sektorer ved behandling og rehabilitering. Der er altså stadig et godt stykke vej til sunde lunger livet igennem, men Danmarks Lungeforening er på sporet.

Julemærkesanatoriet ved Kolding Fjord

Spangsbjerg sanatorium

LUNGENYT nr. 2 2011

29


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.