DB Beretning 2016

BERETNING 2016 DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE

BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN

INTERNATIONALE TRENDS

E-BØGERNE & MEDIEUDVIKLINGEN

KOMMUNIKATION & SAMARBEJDE

FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER

DB FORENINGSUDVIKLING

DB OG BIBLIOTEKERNE I SYV TEMAER TÆNKETANKEN FREMTIDENS BIBLIOTEKER

BERETNING 2016 TEMAER 1

BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN > Fortællingen om det moderne bibliotek > National kampagne – en genvej til ny lov og strategi > Digitalisering for alle er et mål i den fællesoffentlige digitaliseringstrategi 2016-2020.

Biblioteket er svaret! > DB OPFORDRING

2

6

7 7

BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE > > > >

3

DB OPFORDRING Biblioteket og bosætningen Biblioteket og integrationen Biblioteket og mønsterbryderne

8 9 9 9

10 10 10 10

INTERNATIONALE TRENDS > EBLIDA 2016 og EU’s Digital-Single-Market proces 11 > IFLA 2016 og udmøntning af FN 2030-agendaen 11 > Øvrigt internationalt 11

5

DB – i netværk og på platforme DB sætter dagsordenen Via debat og idéudveksling Via magasin, nyhedsformidling og oplæg

7

12 12 12 12

FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER > Folkemødet på Bornholm > Kulturmødet på Mors > BogForum 2016

13 13 13

DB FORENINGSUDVIKLING > Medlemsudviklingen > Resultatopgørelse for 2016

n Lovdebatten og det moderne bibliotek Ser man tilbage på 2016, gør to tendenser sig gældende.

Den gode nyhed er, at biblioteksbenyttelsen stiger både besøgsmæssigt, og når det gælder deltagelse i aktiviteter.

Og at brugerne tager godt i mod e-bøgerne på eReolen.dk. Den mindre gode nyhed er, at alt for få uden for sektoren har kendskab til alt det, som bibliotekerne kan og gør. Det skal der nu for alvor ændres på.

Hvad var vigtigt for dig som DB-formand i 2016?

KOMMUNIKATION & SAMARBEJDE > > > >

6

DB skaber rammerne for en fælles kampagne: Vi skal ud over rampen med historien om det moderne bibliotek, fastslår Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen B. Andersen (A). Han tager her temperaturen på biblioteksudviklingen, kigger tilbage på højdepunkterne i 2016 og fortæller om ny DBindsats i 2017.

E-BØGERNE & MEDIEUDVIKLINGEN > Adgang handler ogå om Copyright > Skønlitteratur på fremmarch > Musikkens formidlingsudfordringer > DB OPFORDRING

4

6

14 14

TÆNKETANKEN 2016 Fokus på det digitale bibliotek, læselyst/præferencer og indsats overfor ældre 15

Fotos: Hvor andet ikke er oplyst, er fotos fra bibliotekerne og arkivfotos.

”Debatten om bibliotekernes opgaver i forhold til loven.

Danmarks Biblioteksforening fik på Topmødet i april i Horsens for alvor sat fokus på den problematik gennem debatten ”Kan det moderne bibliotek rummes i loven?”. Sagen er jo, at man kommunalpolitisk siden kommunalreformen for nu 10 år siden er blevet opmærksom på værdien af bibliotekernes service og stærke kompetencer, når det gælder formidling af offentlig information, måder at skabe borgernær og -venlig (Borger)service på og andel i opgaven med at klæde borgerne på til det digitale samfund gennem vejledning, og gennem kursusaktiviteter. En opgaveudvikling, som vel at mærke sker samtidig med, at bibliotekernes formidlingsopgave udvides og i dag omfatter både fysiske som digitale bøger og ressourcer. Alt sammen opgaveområder og funktioner som ikke afspejles i loven fra 2000, rammen for kommunernes lovpligtige biblioteksservice. Derfor rejste vi lovdebatten på Topmødet.

Ude i den kommunale virkelighed ser vi et meget broget billede af de danske biblioteker. På den ene side er man i

“

Biblioteket kan og gør meget mere, end de fleste ved.

Lad os sammen udbrede det budskab!

nogle kommuner blevet opmærksom på folkebibliotekets store værdi som samlende kraft lokalt og har investeret i nye biblioteker, der matcher borgernes stadig voksende behov for at bruge selve biblioteksrummet til møder, til fordybelse og som arbejdsplads f.eks. som studerende.

Noget den markant øgede åbningstid klart understøtter.

Fra 2010 til 2015 er åbningstiden fordoblet iflg. Slots- og Kulturstyrelsen. Biblioteket er nok mere end nogensinde før blevet samfundets fælles åbne, mødested. Noget som vores store Kulturkonference i februar 2016 også satte fokus på.

Men på den anden side ser det bestemt ikke lige godt ud i alle kommuner, alt for mange steder skærer man ned på budgetterne. Netop fordi man kun udelukkende opfatter bibliotekerne som et sted, hvor man låner bøger ud. Man mangler ganske enkelt fornemmelsen for, hvad det moderne bibliotek er og kan. Derfor er vores kampagneprojekt så vigtig – vi skal ud over rampen og fortælle historien om det moderne bibliotek alle steder – kun derigennem kan vi regne med stabile budgetter.”

Hvad kommer der ud af det i 2017? ”En ny bevidsthed i sektoren om behovet for at få fortalt tidens biblioteksfortælling. På Topmøde 2016 blev bibliotekslovgivningen diskuteret, og rigtig mange kom med holdninger både for og imod ønsket om en revidering af biblioteksloven.

Debatten var værdifuld i sig selv, og i forretningsudvalget havde vi siden en grundig debat og nåede frem til, at DB ikke på den korte bane entydigt skal arbejde for en lovændring. DB skal i stedet skabe debat om, hvad det moderne bibliotek er, dets styrker og udfordringer, samt hvad det kan udvikle sig til, og hvordan man i fremtiden skaber de lovmæssige rammer. Bl.a. for at skabe forudsætningerne for den fremtidige lovgivning og sikre fokus på fortsat udvikling.

Det er dog min helt klare personlige opfattelse, at vi kommer til at tale lov – ikke på længere sigt, men allerede på mellemlang sigt. Der er brug for klare fælles og tidssvarende rammer for, hvad bibliotekets opgaver og rolle er i dag. Vi har da også set lovændringer i både Norge og Holland, og i Sverige fik man en ny for to år siden og arbejder på en ny uddybende national strategi, så der er grøde i landene omkring os.

Lige nu er opgaven så at få gang i den proces, og det gør vi med en stor national kampagne i 2017. For vi ved, hvad bibliotekerne kan, nu skal vi fortælle det til andre.”

Steen B. Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

n National bibliotekskampagne 2017 Ikke alene. DB har inviteret alle landets biblioteker til at være med til at skabe kampagnen.

“Vi udvikler i fællesskab et nyt koncept, som samtidig skal danne udgangspunkt for andre nationale kampagner fremover.

I 2017 har vi sat temaet for den første kampagne, nemlig Demokrati. I 2017 har vi som bekendt kommunalvalg tirsdag den 21. november. Kampagnen kulminerer og gennemføres i efteråret i uge 41. Af biblioteker i hele landet, af os og andre samarbejdspartnere som optakt til valget.

Allerede på Topmøde 2017 sidst i marts tager vi fat på at fortælle om alt det, som bibliotekerne kan. Det bliver et utroligt spændende forløb.”

n EU-dom, e-bøger og ny formidling I det forløbne år har indslag i medierne flere gange været optaget af mindre positive historier om bibliotekerne –

DB BERETNING 2016 / 3

DB STRATEGI 2020

VISION Danmarks Biblioteksforening sætter dagsordenen, der synliggør værdien af kultur, læring og dannelse.

Danmarks Biblioteksforening er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når biblioteker udvikler rammerne for demokrati og fællesskab.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand, Kirsten Boelt, bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand. Øvrige: Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dinis (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg, og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og biblioteksleder, Ikast-Brande.

Se alle medlemmer af Repræsentantskabet på www.db.dk/Rep1417.

4

f.eks. kassationer i København – og ind imellem er der blevet stillet spørgsmål ved bibliotekernes e-bogsformidling og musikformidlingen.

Hvordan ser du på de indslag og hvordan tegner fremtiden sig? ”To ting. For det første var der igen i år pæn offentlig opmærksomhed i medierne omkring bibliotekernes udfordringer på eområdet, det er jeg glad for. Det giver os anledning til at få fortalt om bibliotekernes kerneområder. Bibliotekerne skal give adgang til og aktivt formidle viden, kultur og litteratur. Det har de altid skullet, og det handler ikke om formater. Det kan være i form af trykte bøger, men det kan, som loven fra 2000 nævner det, samtidig være i andre medieformater eller på nettet.

I den sammenhæng vil jeg gerne fremhæve den EU-dom, der faldt i efteråret. Den fastslår, at der principielt ikke er nogen forskel mellem udlån af en papirbog og udlån af en e-bog.

Jeg mener, at dommen er et vigtigt skridt mod at få sidestillet de digitale udlån med udlån af fysiske bøger, som vi kender det på bibliotekerne i dag. Derfor ser jeg meget gerne, at den igangværende EU-proces om opdatering af copyright i forbindelse med projektet Digital-Single-Market inddrager den vinkel, inklusiv licensaftaler på området, sådan som vi i de nordiske lande har gode erfaringer med som forretningsmodel på det digitale felt. Det er mit håb, at dommen vil anspore de store forlag, som for anden gang i 2016 trak sig fra eReolen, til sammen med eReolen at finde nye varige løsninger, så borgerne kan få samme service på e-bogssiden som på de fysiske bøger.

Kulturminister Mette Bock (LA) har i øvrigt i den sammenhæng i et samråd i december opfordret parterne til at finde en løsning i løbet af det næste år.

Det støtter vi varmt i DB.” Samtidig opfordrer DB til, at ministeren og kulturministeriet får afsluttet den igangværende opdatering af biblioteksafgiften.

“Vi har i DB længe advokeret for, at e-bøger skulle have en andel af afgiften. De foreslåede procentsatser, mener jeg, er alt for lave og stigningsteksten for langsom, men dette område tilgodeses. Den udvik-

ling kan ikke gå for hurtigt. Som udlånstallene for 2015 viser, så er udlånet nogenlunde stabilt, men med en voksende del af lånene som e-bøger.”

n Fremtiden, fællesskabet og folkebiblioteket Fortsat effektiv folkebiblioteksvirksomhed i kommunerne er afhængig af velfungerende centrale institutioner og fælles online-tjenester.

Er der noget, der særligt bekymrer dig som formand for Danmarks Biblioteksforening? ”Ud over at jeg naturligvis altid kunne ønske mig en øgning af biblioteksbudgetterne, så må det være det statslige engagement i biblioteksområdet. Stik mod over 100 års solid biblioteksudvikling bygget op af en stærk statslig enhed på den ene side og en fælles indsats fra bibliotekerne på den anden side har vi de seneste få år set en overraskende udvikling, når det gælder de fælles store biblioteksinstitutioner.

Senest sammenlægningen af Statsbiblioteket med Det Kgl. Bibliotek. Lige den udvikling i sig selv kan jeg som sådan godt se rationaler i, så længe det ikke handler om at reducere den nødvendige overordnede, nationale biblioteksvirksomhed og overcentralopgaven i forhold til folkebibliotekerne.

Noget andet er udviklingen i den tidligere selvstændige Biblioteksstyrelse. Den er i dag reduceret til et mindre kontor med få ressourcer i den store Slots- og Kulturstyrelse uden at blive erstattet af andre tiltag. Dertil kom i 2016 stadigt mere heftige forlydender om, at kulturministeriet har haft overvejelser om at frasælge sin andel i DanskBiblioteksCenter. DBC ikke bare producerer landets nationalbibliografi, registranten af alle udgivelser i Danmark, men varetager også bibliotek.dk – bibliotekernes enestående online-tjeneste vedtaget ifm. Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000. Og som, helt i tråd med de seneste mange regeringers ønske om en stadig styrket, offentlig digital indsats, sikrer effektiv og tidssvarende muligheder, når det gælder borgernes søgning, bestilling og hjemlån fra bibliotekerne. Heldigvis ser det ud til, at man er kommet på andre tanker.”

n DB OPFORDRING

Hvilken udvikling glædede du dig især over i 2016 ”Jeg må allerførst tilstå, at jeg blev begejstret for nomineringen af Folkebibliotekerne til Artbeats SÆRPRIS. Begrundelsen var bl.a., at bibliotekerne udover at udlåne bøger også ”... har udviklet sig til at være nyskabende og dybt inspirerende centre for kulturformidling, der styrker såvel folkeoplysningen som borgerinddragelsen... Det gør Folkebibliotekerne til en helt speciel størrelse, som vi i Danmark i dén grad bør værne om”. Den glæder mig fortsat.

Folkebibliotekerne er en så naturlig del af rigtig mange menneskers liv, at de bliver taget for givet som hverdagskultur. Derfor betyder denne nominering til Artbeats Særpris rigtig meget for os i biblioteksverdenen.”

En anden ting, som begejstrede formanden, var sommerens DB-undersøgelse sammen med Epinion og MoosBjerre Analyse.

“Undersøgelsen viser netop bibliotekernes styrke, nemlig at de mange steder er den vigtigste institution til at skabe integration. Bibliotekerne bruges endnu mere af indvandrere og efterkommere af indvandrere i Danmark end af etniske danskere; bibliotekerne bliver opfattet som en åben, værdineutral institution, som har et bredt tilbud med bogudlån, lektie- og uddannelseshjælp, integration og fællesskab, læselyst, demokrati og meget mere. Bibliotekerne løser på den måde i dag rigtig mange opgaver til glæde og gavn for både borgerne og samfundet.

Og det er jo lige nøjagtig det, biblioteket handler om. Folkebibliotekerne har i mere end 100 år spillet en væsentlig rolle for det enkelte menneske og med deres fremsynethed til stadighed været med til at udvikle nye former for formidling af viden, litteratur og kultur, analogt som digitalt, og dermed givet borgerne mulighed for at komme helt tæt på det, der rør sig her og nu. Det skal vi tale meget mere om på Topmødet her i 2017.”

“

Velkommen til Topmøde 2017 den 30. og 31. marts i Korsør!

Brug bibliotekerne til at skabe udvikling Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunalpolitikerne til: - At diskutere bibliotekers betydning og kulturpolitik i valgkampen - Et eftersyn af lokal kultur- og bibliotekspolitik - Og til at få opdateret kultur- og biblioteksstrategier DB BERETNING 2016 / 5

TEMA 1 BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN

FORTÆLLINGEN OM DET MODERNE BIBLIOTEK Bibliotekerne udvikler sig til stadighed. De bliver brugt anderledes og oplever ændret brug af deres tilbud, mens der stadig kommer flere besøgende. Bibliotekerne udvikler nye tilbud til nye målgrupper både for at leve op til deres dannende funktion, men i høj grad også fordi man ude i kommunerne stiller større krav til bibliotekerne, og bruger dem både til relateret service over for borgerne, når der er et uløst behov, men også mange steder i et strategisk lys som f.eks. omkring Borgerservice. Og så er der fuld gang i kulturformidlingen både på og uden for biblioteket.

Biblioteket løser i dag en masse samfundsrelevante opgaver i tillæg til kerneydelsen. Nogle gange fordi der er tale om et lokalpolitisk opdrag, andre gange fordi der blandt borgere, institutioner og andre aktører som f.eks. staten viser sig at være nye behov, og andre gange fordi bibliotekerne i deres virksomhed er innovative og konstant søger at bidrage til at løse samfundets udfordringer inden for deres aktionsfelt.

Opgaven for folkebibliotekerne er altså stadig, som loven fastslår, at formidle offentlig information, at give adgang til viden samt til kulturoplevelser og g inspiration. Og dermed til personlig læring og udvikling.

Det gøres gennem samlinger, online service og formid-

ling. Men også gennem en voksende aktivitet som mødested, som sted for dialog og debat og som sted for uformel læring efter eget valg gennem kurser. Tilbud hvorigennem bibliotekerne ikke alene understøtter læsefærdigheder, men også it-kompetencer som søgning, kildekritik og netsikkerhed.

Noget enhver borger i Danmark har brug for. Biblioteket gør det for både børn og voksne. Men det fremgår ikke klart af Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000, og kun delvist i strategien Folkebibliotekerne i Vidensamfundet fra 2010.

n

NATIONAL KAMPAGNE – EN GENVEJ TIL NY LOV OG STRATEGI Det er baggrunden for, at Danmarks Biblioteksforening i 2016 på Det Bibliotekspolitiske Topmøde igangsatte en debat om rammerne for fremtidens bibliotek og deres opgaver, herunder behovet for en eventuel opdateret bibliotekslov. En debat vi siden har deltaget aktivt i, senest på Bibliotekschefforeningens årsmøde 2017, der også temasatte problematikken. Nu igangsætter DB sammen med Danmarks Biblioteker forberedelserne til en national kampagne i efteråret for at udbrede kendskabet til det moderne bibliotek og for på sigt at få opdateret loven og den overordnede strategi.

Foto: Arne Kjær

Metoden med at sætte ét fælles lys på bibliotekerne gennem samme tema og så gøre noget alle sammen samtidig afprøvede Danmarks Biblioteksforening i det små i 2016.

Her satte DB fokus på kulturminister Bertel Haarders Danmarkskanon under den fælles overskrift #HvadErDansk.

Med en gennemgående kulisse – en kolonihave, en masse postkort og postkasser og det var så op til de enkelte biblioteker at indsamle bud til Danmarkskanonen. Det lykkedes så godt, at bibliotekerne indsamlede flere bud via postkortene end ministeriet selv via deres website.

Så det var en meget begejstret kulturminister, der efter et par besøg i kolonihaven i årets løb i november fik overleveret alle budene fra bibliotekernes mange brugere.

6

DIGITALISERING FOR ALLE er et mål i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020

BIBLIOTEKET ER SVARET! Digitale kompetencer omfatter bl.a. evnen til at kunne bruge digitale løsninger, værktøjer og online platforme til at opsøge, indsamle og analysere information og viden. Det kan fx være at kunne bruge en computer, tablet eller smartphone til at søge informationer på internettet, anvende NemID, læse Digital Post, bruge netbank mv.

Digital dannelse handler om, at vores børn og unge bliver i stand til at begå sig læringsmæssigt, socialt og etisk i den digitale virkelighed. Børn og unge skal blandt andet opnå de nødvendige digitale kompetencer, så de bliver i stand til at bruge it som arbejdsredskab og aktivt kunne bruge it til at kunne tilegne sig viden og løse problemer. Og de skal være bevidste om internettets muligheder og begrænsninger samt kende konsekvenserne af de digitale fodspor, de efterlader på nettet. De skal generelt være i stand til at kunne udvise sikker og ansvarlig digital adfærd.

Digitaliseringsstyrelsen.dk

n

I årets løb har Danmarks Biblioteksforening som sådan og både vores lærings- og digitaliseringudvalg haft fokus på Digital Dannelse, og på hvilken betydning digitaliseringen har både for læring og demokratiet.

Sammen med Dansk IT har DB deltaget aktivt i at skabe et Folkeråd på Rødding Højskole, som i januar 2017 resulterede i Høring om Digital Dannelse på Christiansborg med fokus bl.a. på, at biblioteker oplever, at digital og fysisk brug understøtter hinanden med baggrund i en større undersøgelse om Digitale Strategier, som Tænketanken

Fremtidens Biblioteker har gennemført, og som offentliggøres i april 2017.

n Bibliotekernes

kompetenceområder er stærkt efterspurgte og mere nødvendige end før. I et stadigt mere onlinebaseret dansk samfund. Og i en tid, hvor de dominerende, kommercielle søgetjenester og udviklingen i sociale medier forudsætter IT-kompetente borgere til at tackle en helt almindelig hverdag og til at begå sig i det postfaktuelle samfund, hvor FAKE NEWS er dagens kost.

n DB OPFORDRING

Gør Danmark i stand til at spotte FAKE NEWS Danmarks Biblioteksforening sætter spot på fake news og opfordrer biblioteker, skoler og kommuner til at gøre det samme. Borgerne skal klædes på til at kunne sondre skidt fra kanel!

Med inspiration fra IFLA, den internationale biblioteksorganisation, lancerer DB på Bibliotekspolitisk Topmøde i marts 2017 en FAKE NEWS GUIDE – både til borgerne og biblioteket – i en dansk version.

DB BERETNING 2016 / 7

n DB OPFORDRING

Brug bibliotekerne strategisk Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunerne til en aktiv og øget inddragelse af biblioteket, når det gælder: - læse- og IT-samarbejde mellem folkeskole og bibliotek, - IT-kompetencer til den tredjedel af de voksne, som har svært ved at bruge tasterne - en styrket integrations- og flytningeindsats - skabe attraktive bosætnings- og kulturstrategier

TEMA 2 BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE n BIBLIOTEKET & BOSÆTNINGEN Sats på kultur og biblioteker. Folkebiblioteket version 2016 ses som en styrke og nødvendig kraftkilde i det lokale fællesskab og i identitetsskabelse såvel som i bosætnings- og integrationspolitik, lød konklusionen fra den store DB Kulturkonference 2016 arrangeret af DB kulturudvalget sammen med Dansk Centralbibliotek i Flensborg sidst i februar. En undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening viser, at et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder rigtig meget for folks lyst til at bosætte sig. Om-

kring hver anden af de adspurgte med videreuddannelse, som er flyttet inden for de sidste 10 år angav, at tilstedeværelsen af et godt kulturelt tilbud i kommunen betød noget ved valget af bopælskommune. Mens det samme gælder for hver fjerde med en kort uddannelse. En pointe som kommunalpolitikere og planlæggere bør lægge sig på sinde, lød opfordringen da omkring 140 politikere, fagfolk og forvaltningsfolk diskuterede muligheder, begrænsninger og udfordringer omkring dagens bibliotek.

n BIBLIOTEKET & INTEGRATIONEN Debatten om integration og veje til integration er vigtig lige nu. Effektiv integration inddrager og bygger lokalt bl.a. på bibliotekerne. DB sommerundersøgelse 2016 dokumenterer bibliotekernes store betydning for uddannelse blandt indvandrere og efterkommere. I alt 70% af disse grupper svarer i undersøgelsen, at ”biblioteket har hjulpet mig personligt til at gennemføre skole eller uddannelse”. Undersøgelsen viser også, at de kvindelige indvan-

drere og efterkommere er lidt bedre til at bruge bibliotekerne til at opnå uddannelse end mænd – med tal som 75% blandt kvinder og 62% blandt mænd. Mediedebatten fremstiller indvandrere som udfordrede i forhold til at tilegne sig viden og uddannelse for at kunne begå sig i det danske samfund. DB opfordrer derfor de danske kommuner og KL til fremover at nytænke og medinddrage bibliotekerne, når der planlægges nye integrationsinitiativer.

n BIBLIOTEKET & MØNSTERBRYDERNE Et styrket samfund og en bedre fremtid. Motivation kan komme fra mange sider, når det gælder børns kamp for på egen hånd at bevæge sig fra en ressourcesvag familiebaggrund videre i uddannelsessystemet. En DB-sommerundersøgelse indikerer klart, at bibliotekerne skaber mønsterbrydere. Hele 78% af dem, som kommer fra en økonomisk dårligt stillet familie, svarer i undersøgelsen, at biblioteket medvirker til en oplevelse af, at man får kend-

skab til samfundet, og 59% af samme gruppe oplever at blive en del af et fællesskab på biblioteket. Mønsterbrydere, dvs. personer som har opnået et væsentligt højere uddannelsesniveau end deres forældre, oplever ifølge undersøgelsen i høj grad også, at bibliotekerne styrker deres læselyst. Hele 69% af mønsterbryderene siger, at biblioteket bidrager positivt til at få dem til at læse mere.

Foto: Peter Birk

DB BERETNING 2016 / 9

TEMA 3 E-BØGERNE & MEDIEUDVIKLINGEN n ADGANG HANDLER OGSÅ OM COPYRIGHT I årets løb har DB beskæftiget sig en hel del med ophavsret og med at give bibliotekerne samme ret til at udlåne ebøger som fysiske bøger. Et såvel internationalt stykke arbejde som en indsats i dansk regi, der ikke kun er påvirket af forhandlingerne mellem biblioteker og forlag i Danmark, hvor det er lykkedes eReolen.dk at opnå aftaler med flere hundrede forlag om at udlåne e-bøger via biblioteket, mens en god håndfuld af de større forlag stadig ikke er med i aftalerne.

Mulighederne påvirkes også i høj grad af de internationale ophavsretspolitiske aftaler. Steen B. Andersen, formand for DB, er derfor også særdeles aktiv i den europæiske biblioteksorganisation EBLIDA’s styregruppe, hvor fokus er på den europæiske copyright og fælles europæisk ret til at udlåne e-bøger. Dels i relation til EU-Kommissionens Digital-Single-Market initiativ, dels principielt på globalt plan i samarbejde med IFLA, den internationale biblioteksforening.

n SKØNLITTERATUREN PÅ FREMMARCH Mediebilledet er i øvrigt under forandring på flere måder og områder, blandt dem er skønlitteraturen og musikken, hvilket også påvirker bibliotekernes formidlingsopgaver.

Produktionen af ny skønlitteratur, herunder ikke mindst lyrik skrevet på dansk, har (jf. Bogen og Litteraturens vilkår 2016 og tal fra Danmarks Statistik) været stigende gennem

de sidste par år, og der er kraftig grøde i formidlingsfeltet fra ny lyrikformidling til romanklubber til samarbejde med forfattere og f.eks. selvudgivere. Danmarks Biblioteksforening har i flere sammenhænge året igennem haft fokus på temaet. Bl.a. deltog DB i planlægningen af Slots- og Kulturstyrelsens konference ”Folkebibliotekernes Litteratur.

n MUSIKKENS FORMIDLINGSUDFORDRINGER Når det gælder formidling af musikken, der blev lovpligtig med Lov om biblioteksvirksomhed i 2000 i erkendelse af dens kolossale betydning som kunstnerisk medie på linje med f.eks. skønlitteraturen, har DB via foreningens tidsskrift Danmarks Biblioteker og på anden vis i 2016 haft fokus på udviklingen her.

Bibzoom, bibliotekernes digitale musiktjeneste, stoppede

for formidling af streamet musik ved indgangen til 2016, og det er ikke den eneste udfordring. Andre betegnes som udtynding af fagekspertisen på musikområdet og uhensigtsmæssig kassationspolitik. Slots- og Kulturstyrelsen har nu taget fat i området og i første omgang udgivet to rapporter, som peger på nye veje for bibliotekernes musikformidling i samarbejde med lokale kræfter.

n DB OPFORDRING

Skab adgang til alle e-bøger for alle borgere Danmarks Biblioteksforening presser på for at kulturminister Mette Bocks henstilling til de store forlag, forfattere og bibliotekerne resulterer i en holdbar aftalemodel for e-bøgerne i år!

DB vil også i 2017 sætte fokus på nødvendig e-bogsudvikling, på kulturens udviklingskraft samt på formidlingen generelt.

Det handler om at skabe flere og bedre læsere.

10

TEMA 4 INTERNATIONALE TRENDS Danmarks Biblioteksforening er omdrejningspunkt for dansk bibliotekspolitisk indsats i international sammenhæng og deltager aktivt i årskonferencer og i arbejdet i både europæiske EBLIDA og i den internationale biblioteksorganisation IFLA. Hovedfokus i disse år er at sikre adgang også i en digital tid. Konkret handler det om emner som opdatering af ophavsret på det digitale område og inddragelse af e-bøgerne som naturlig del af biblioteksvirksomheden samt nye forretningsmodeller for bibliotekernes brug af disse.

E-bøger er i ophavsretslovgivningen ikke omfattet af samme undtagelser i forhold til biblioteker som fysiske bøger.

Denne problematik kæmper både Europas og andre landes biblioteker med at få løst gennem de to organisationer og i partnerskab med beslægtede fora, således at biblioteksservicen ikke forringes i det digitale videnssamfund.

n EBLIDA 2016 OG EU’s DIGITAL-SINGLE-MARKET PROCES Steen B. Andersen, DB formand, er medlem af og aktiv i EBLIDA’s Executive Committee. Hovedfokus i 2016 har for EBLIDA været at markere sig i Bruxelles og andre relevante steder som indspark til EU-præsident Claude Junckers Digital Single Market Strategy-proces, der startede i 2015 og ventes at løbe til 2017. Det handler om EU's indsats for at sikre smidige vilkår bredt set for videreudvik-

ling af det digitale samfund, herunder bl.a. at se på ophavsretten i den sammenhæng, og den omfatter en serie interessenthøringer, som DB har bidraget til både gennem EBLIDA og direkte som national forening i samarbejde med de øvrige danske biblioteksorganisationer i Biblioteksparaplyen og i et godt samarbejde med bl.a.

Statsbiblioteket, nu Det Kgl. Bibliotek.

n IFLA 2016 OG UDMØNTNING AF FN 2030-AGENDAEN DB er i IFLA repræsenteret af Kirsten Boelt, DB’s faglig næstformand og chef for Aalborg Bibliotekerne, der sidder i IFLA’s Governing Board.

DB finansierer desuden dansk deltagelse i to af IFLA’s fagsektion-komitéer: Jakob Lærkes, bibliotekschef i Gladsaxe, i Public Library Section og Søren Dahl Mortensen, bibliotekar og projektleder ved Odense Bibliotekerne, i Children and Young Adults Section.

DB formand Steen B. Andersen, politisk næstformand Hanne Pigonska og FU-medlem Inge Dinis samt direktør Michel Steen-Hansen deltog også i IFLA 2016 i Columbus,

Ohio. Her diskuterede man ud over en ny vision bl.a. konkret udmøntning af den internationale 2030-Agenda, vedtaget af FN i 2015. Den sætter retning for verdenssamfundets og de enkelte FN-medlemslandes arbejde for at sikre en bæredygtig fremtid.

Fokus var også på overvågning, IFLA Statement on Privacy in the Library Environment, samt på bibliotekernes opgave med at sikre ret til fri meningsdannelse og ytringsfrihed samt opgaven med at formidle kendskab til kritisk netsøgning, validering af værker og kilder o.l. stod højt på dagsordenen.

n ØVRIGT INTERNATIONALT FU-medlem Martin Lundgaards-Leth deltog i et NordicBaltic Library Meeting i Birstonas, Litauen, i april 2016.

Desuden har DB assisteret ved planlægning af forskellige udenlandske biblioteksbesøg ved chefkonsulent Hellen

Niegaard. Sammen med Det Kgl. Bibliotek ved Erland Kolding Nielsen, daværende direktør, introducerede chefkonsulenten en større gruppe af flamske biblioteksfolk på studiebesøg i juni 2016 til danske biblioteksforhold.

DB BERETNING 2016 / 11

TEMA 5 KOMMUNIKATION & SAMARBEJDE En centralt led i Danmarks Biblioteksforenings virksomhed er deltagelse og relationerne til andre. Gennem formelle som uformelle møder og kommunikationskanaler formidler DB sine egne holdninger til aktuelle biblioteks- og kulturtendenser herunder til nødvendig udvikling og f.eks. lovning på området. DB deltager desuden i mange forskellige typer af samarbejder og netværk.

n DB – I NETVÆRK OG PÅ PLATFORME Bibliotekets aktuelle udfordringer arbejder DB med på flere måder og på flere platforme. Når det gælder mødevirksomhed og direkte kontakt, er DB løbende i dialog med kulturministeren, Folketingets kulturordførere, Slotsog Kulturstyrelsen, KL og andre centrale aktører som bl.a.

DBC. Endvidere naturligvis de øvrige danske biblioteksorganisationer i Biblioteksparaplyen, hvor formandskabet går på skift, mens DB fungerer som sekretariat og bl.a.

står for udarbejdelse af fælles høringssvar og indkaldelse til møder. DB er desuden repræsenteret i en lang række råd og udvalg ved medlemmer af DB-Repræsentantskabet bl.a. i Biblioteksrådet og i Udvalget vedr. Udviklingspuljen. DB har desuden initieret Tænketanken Fremtidens Biblioteker, der siden 2013 fungerer som en selvstændig organisation, men deler adresse med DB. Se Tænketankens beretning side 15.

n DB SÆTTER DAGSORDENEN > Via debat og idéudveksling Det kan være som udtalelser og kommentarer i pressen og sker i høj grad også gennem egne og andres temamøder, seminarer og konferencer. De tre seneste år også gennem de regionale mødeevents: Folkemødet på Bornholm, Kulturmøde Mors og Bogforum. DB er aktiv og med i disse sammenhænge for at skabe debat om bibliotekernes udvikling, promovere egne dagsordener og for at kommentere på andres, hvor det er relevant.

Undersøgelser er en anden kanal, som DB anvender i sin virksomhed. Bl.a. DB’s faste undersøgelser af budgetterne, der siden kommunalreformen årligt har belyst tendenserne i budgetudviklingen og som nu, ti år efter reformen, er gennemført for sidste gang ifm. Budget 2017.

Et vigtigt indsatsområde i DB’s bestræbelser på at sætte dagsorden er også at lave andre større undersøgelser, der belyser borgernes brug af og behov for bibliotekerne. Eksempelvis gennemførte DB i 2016 sammen med Tænketanken, Bibliotekarforbundet, Bibliotekscenter for Integration under Det Kgl. Bibliotek samt Slots- og Kulturstyrelsen en undersøgelse af bibliotekernes aktiviteter vedrørende aktuel service til flygtninge for at få kortlagt betjeningen på dette felt, idet folkebibliotekerne erfaringsmæssigt spiller en væsentlig rolle i forhold til god integration – og i forlængelse heraf af DB’s sommerundersøgelse om indvandrere og uddannelse.

Biblioteksudvikling og samarbejdsprojekter Foreningens krav og ønsker til bibliotekernes services til borgerne og videreudvikling af disse stimuleres også på anden vis. Dels gennem særlige indsatsområder, p.t. Læ12

ring, Digitalisering og Biblioteksrummet. Dels gennem foreningens deltagelse i konkrete projekter enten initieret af DB eller som partner. I 2016 har DB bl.a. haft fokus på formidling og nye formidlingsindsatser. DB var således en af partnerne bag Slots- og Kulturstyrelsens Litteraturkonference i oktober om formidling i dag og i fremtiden.

> Via magasin, nyhedsformidling og oplæg Danmarks Biblioteker, biblioteksforeningens kulturmagasin (6 numre årligt), bringer indslag om aktuel biblioteksog samfundsudvikling f.eks. om sammenlægningen af Statsbiblioteket og Det Kgl. Bibliotek, opgaveudviklingen, medieudviklingen og musikformidlingen, behov for ny lov eller strategi, state-of-the art biblioteksbyggeri, statistikker, økonomi og tendenser samt internationalt biblioteksstof og forfatter- og politikerinterviews.

Ajour kommer man som medlem og biblioteksinteresseret desuden løbende med DB’s aktualitetsservices: DB på Twitter, DB på Facebook DB og i nyhedsmails. Foreningens hjemmeside, www.db.dk, giver adgang til viden, onlineartikler, konferenceindslag, DB-publikationer som f.eks. Biblioteksbetjening af mennesker med ordblindhed, høringssvar, foreningens pressemeddelelser og direktørens blog.

Det er ikke det hele. Direktør Michel Steen-Hansen og chefkonsulent Hellen Niegaard deltager derudover med indlæg og artikler i relevante sammenhænge. I 2016 har direktøren gentagne gange deltaget med strategioplæg i lokale, kommunale biblioteks- og kulturdebatter med byråd og kulturudvalg.

TEMA 6 FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER Folkeoplysning er mange ting bl.a. dialog og debat om aktuelle spørgsmål af interesse for hele Danmark. For tredje år var Danmarks Biblioteksforening med på landets tre største møder. Når det gælder samfundsdebat på Folkemødet, tendenser i kulturen på Kulturmøde Mors og på landets største litteratur- og bogevent Bogforum. Med aktiv deltagelse af DB-formand og direktør – og med kulturminister Bertel Haarder (V) som debattør under alle tre events.

DB står bag ”Danmarks Biblioteker”, når det gælder forberedelse og gennemførelse af biblioteks- og kulturevents alle tre steder. Det sker i et samarbejde med en række af landets biblioteker, andre biblioteksorganisationer- og leverandører, centralbibliotekerne og Slots- og Kulturstyrelsen.

n Blandt Folkemødets 3.000 events i 2016 var også et stærkt og velbesøgt biblioteksprogram i Kulturens Telt lørdag den 18. juni. Under fællesnavnet BibZonen handlede 2016-diskussionerne om bibliotekerne i relation til bl.a. digitalisering, public service, læring og folkestyre.

DB, Statsbiblioteket, Centralbibliotekerne, Bibliotekschefforeningen, Det Kongelige Bibliotek og Bibliotekarforbundet stod bag BibZonen.

Foto: Arne Kjær

Foto: Fra debatten om demokratisk samtalearena ses Lisbeth Trinskjær, fmd. for Folkehøjskolernes Forening, og DB formand Steen B. Andersen.

n Hvor er Danmark lige nu – med fokus på kulturen lød den overordnede overskrift på Kulturmøde Mors i dagene 25.-27. august. Solen væltede ned over Mors og de flere tusinde deltagere. Temaerne i de to store biblioteksdebatter var dels Svigter biblioteket litteraturen? Dels biblioteket som ramme om børns skaberglæde.

DB stod sammen med Biblioteks- og Kulturforeningen i Region Midtjylland, Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen, Bibliotekerne i Nordjylland og Morsø Folkebibliotek bag debatterne.

Foto: Vita Andersen

Foto: Martin Sølyst

n Bogforum slog med over 34.000 besøgende også rekord i 2016. Der var igen liv og glade dage den 11. - 13. november på Bogforums store biblioteksstand ”Danmarks Biblioteker”. På åbningsdagen satte scenedebatter lys på emner som Bibliotekets ny fortælling, Dannelse og folkeoplysning samt skåltaler for bibliotekernes forfattere. Hver dag kunne man møde Dagens Digter, ligesom man traditionen tro kunne opleve en ganske særlig form for Klassikerquiz med Adrian Hughes.

Bag standen stod DB og 19 biblioteker i et samarbejde med Poesimaskinen, Litteratursiden.dk og eReolen, DBC, Systematic, BCI/LammhultsBiblioteksdesign, BF og HK. DB BERETNING 2016 / 13

TEMA 7 DB FORENINGSUDVIKLING MEDLEMSUDVIKLINGEN Pr. 31. december 2016 havde DB 77 kommunemedlemmer dækkende omkring 85 % af befolkningen og dermed et enkelt medlem mere i forhold til 2015. Derudover er Flensborg Kommune medlem af DB. Der er dog i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2017 modtaget opsigel-

se fra en kommune for 2017. DB har i øvrigt 33 institutions- og organisationsmedlemmer. For personlige medlemmer og studerende er der tale om et fald. Der er nu 268 personlige medlemmer og 35 studerende. En udvikling der adresseres på forskellig vis i kampagner i 2017.

RESULTATOPGØRELSE FOR 2016 (i t.kr.)

Budget 2017

Regnskab 2016

Budget 2016

Kontingenter Salgs- og driftsindtægter Annonceindtægter Tilskud Nedlæggelse af regionale foreninger INDTÆGTER I ALT:

5.532 2.321 61 340 0 8.254

5.435 2.606 115 0 0 8.156

5.340 2.375 20 0 0 7.735

Direkte udgifter Udgifter vedrørende møder, rejser m.v.

Andre eksterne udgifter Personaleudgifter Afskrivning m.v.

UDGIFTER I ALT:

3.851 1.095 725 3.239 0 8.910

3.371 890 830 2.979 6 8.076

3.339 985 705 3.015 12 8.056

RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT Finansielle indtægter Finansielle omkostninger

-656 50 0

80 175 0

-321 50 0

ÅRETS RESULTAT:

-606

255

-271

BALANCE

14

Balance 2016

Balance 2015

AKTIVER: Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Varebeholdning Tilgodehavender salgsindtægter / kontingenter Andre tilgodehavender Periodeafgræningsposter Moms Likvide beholdninger AKTIVER I ALT:

0 3.132 12 226 170 95 0 2.936 6.571

6 2.985 15 333 116 167 0 3.099 6.721

PASSIVER: Egenkapital Leverandørgæld Hensættelser Moms Periodeafgrænsningsposter Anden gæld PASSIVER I ALT:

4.952 384 50 44 544 747 6.721

4.952 384 50 44 544 747 6.721

FOKUS PÅ DET DIGITALE BIBLIOTEK, LÆSELYST/PRÆFERENCER OG INDSATS OVERFOR ÆLDRE Tænketanken Fremtidens Biblioteker har i 2016 haft fokus på tre større vidensprojekter og udvidet på personaledelen.

Projekterne undersøger og dokumenterer både bibliotekernes kernekompetencer og skaber samtidig viden og debat om nye roller. Tænketanken arbejder i 2017 videre med modeller for tænketankens egen fortsættelse og for kommende projekter, der kan skabe indsigt i bibliotekernes fremtidige rolle.

n Undersøgelse: Digitale strategier for fremtiden I april 2017 udkommer Tænketankens store undersøgelse af det digitale bibliotek. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og skal skabe et anvendelsesorienteret vidensgrundlag om borgernes digitale adfærd, efterspørgsel og behov, der kan omsættes til lokale digitale udviklingsstrategier. Strategier som kan bidrage til at udvikle og ikke mindst formidle det digitale bibliotekstilbud, så

det svarer til borgernes faktiske behov og kompetencer i den lokale kontekst. Projektets out-put, en hovedrapport, omfatter en segmentering af borgerne, tværgående findings og opdeling af kommunetyper. Resultaterne er en kombination af kvalitative og kvantitative data.

Rapporten lanceres på en konference i april måned 2017 og følges op af tre lokale workshops (arrangeret sammen med centralbibliotekerne) før sommerferien.

n Vidensprojekt: Ældrefællesskaber og biblioteket Fire biblioteker og fire almene boligområder i Varde, Odense, Slagelse og København indgår i et nyt samarbejde om at bryde ensomhed og øge livskvalitet hos ældre ensomme. Omdrejningspunktet er, hvordan kulturelle aktiviteter kan anvendes til at bidrage til at bryde ensomhed med folkebiblioteket som katalysator for en sådan udvikling.

Projektet vil over halvandet år skabe ny indsigt og erfaringer om, hvordan kulturen systematisk kan anvendes i forhold til at mindske ensomhed samt øge livskvalitet og sundhed hos ældre. Der afholdes national konference slutningen af 2017.

Projektet er støttet af VELUX FONDEN med 4. mio. kroner og resultaterne præsenteres i slutningen af 2017.

n En generation af stærke læsere – greb til læselyst Læsning er en af de vigtigste grundkompentencer i forhold til læring generelt. Men omkring 20% af danske børn går ud af grundskolen som svage læsere. Der efterspørges nye initiativer og tiltag, som kan bidrage til at styrke børns læsekompetencer.

Folkebibliotekerne spiller en helt central rolle for at kunne påvirke og styrke børns læsekompetencer. Men der mangler viden om, hvad der virker og hvorfor, og som samtidig tager højde for den ændrede medievirkelighed.

Dette semiforskningsprojekt skal derfor udvikle et helt nyt og praksisanvendeligt videngrundlag om læselyst til folkebiblioteker og skoler, der kan være med til at skabe flere og bedre læsere for børn på mellemtrinnet og 7. klasse.

Det bliver en af de største undersøgelser af sin art med mere end 8.000 deltagende børn fra skoler over hele landet Resultater lanceres på en konference i starten af 2018 og efterfølgende lokale workshops sammen med Centralbibliotekerne.

Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

n

Studerendes tekstpræferencer 2016 Tænketanken har gennemført en undersøgelse af studerendes digitale og fysiske tekstpræferencer. Undersøgelsen, der er foretaget af Epinion og Moos-Bjerre Analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker blandt 506 studerende på mellemlang og lang videregående uddannelse

viser, at mere end hver 4. studerende i dag vælger digitalt studiemateriale. Der er dog store forskelle på hvilken form for studiemateriale, der er er tale om: 79% foretrækker fysiske lærebøger og 43% foretrækker artikler i elektronisk udgave.

n Next Generation Tænketanken omfatter NG, dvs. temabaserede netværksmøder ca. hver anden måned med ca. 30 medlemmer.

Netværket deltog bl.a. med en workshop på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2016. Tænketanken har udvidet or-

ganisationen med to medarbejdere i midlertidige projektstillinger: En projektleder ifm. ældreprojektet og en analysemedarbejder. Tænketanken har i det forløbne år fået ny hjemmeside og er aktivt tilstede på facebook og twitter.

Lotte Hviid Dhyrbye Leder af Tænketanken

DB BERETNING 2016 / 15

DIGITALE BIBLIOTEKSSTRATEGIER TID OG STED: 24. april kl. 9.30 – 16.00 Den Frie – København Ø TILMELDING OG PROGRAM: www.db.dk/webform/digitale­biblioteksstrategier PRIS: Studerende 300 kr.

Medlemmer af Tænketanken 650 kr. og Ikke­medlemmer 950 kr.

ARRANGØR: Tænketanken Fremtidens Bibliotek www.fremtidensbiblioteker.dk

DB BERETNING 2016: HVAD SKER DER I BIBLIOTEKERNE? HVORDAN TACKLES TIDENS STORE UDFORDRINGER? HVAD ARBEJDER DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING MED?

Farvergade 27 D. 2 sal • 1463 København K • Tlf.: 33 25 09 35 • db@db.dk • www.db.dk

STÆHR GRAFISK

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING