Danmarks Biblioteker nr. 3, 2017

Nr3. 2017

DANMARKS BIBLIOTEKER

JOSEFINE KLOUGART: Vi har brug for litteraturen!

DB Bibliotekspolitisk Topmøde: Styrk kulturdebatten og -udviklingen lokalt Lidegaard: Kan demokratiet følge samfundsudviklingen • Islandsk jobbytte Løkken: Fællesbibliotek knækker koden • Aarhus: Nyt lærings-/studiemiljø Leder: Vi har brug for at tale og mødes sammen

LEDER Forside: Forfatteren Josefine Klougart lyser op på den danske forfatterhimmel og kæmper for litteraturen på flere fronter.

Foto: Sofie Amalie Klougart

VI HAR BRUG FOR AT TALE OG MØDES MED HINANDEN Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 21 årg., nr. 3. Juni 2017 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 4: 16 august 2017 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.100 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Terror, som den vi senest har set i Manchester og London, sætter vores fundamentale tillid og vores demokrati på prøve. Vi er for langt fra hinanden, og lever i vore egne sociale mediebobler. Oven i det har vi Fake News, som i den grad gør, at vi kommer i tvivl om, hvor vi har hinanden.

Her spiller biblioteket en vigtig rolle. Eller vil i alle tilfælde kunne gøre det, hvis politikere og borgere bliver opmærksomme på, hvad bibliotekerne egentlig kan. For bibliotekerne er det naturlige omdrejningspunkt for samtalen og mødet mellem os, der lever i Danmark. Derfor satser Danmarks Biblioteksforening nu på to kampagner: En demokratikampagne i uge 41, som optakt til valget i november samt den aktuelle kampagne om Fake News.

DB har taget initiativ til, at alle landets folkebiblioteker sammen skaber en fælles biblioteksuge. I år med temaet DEMOKRATI i uge 41 som optakt til kommunalvalget i november. Lige nu vil 85 kommuner være med. Vi håber, at flere kommer med. Vi skal have alle kommuners biblioteker med deres forskellige lokale tilgange i spil og til at spille sammen. Så vi opnår stor gennemslagskraft ved, at vi alle sammen laver en indsats samtidig.

Vi har valgt at varme op til Biblioteksugen med et Fake News tema og en masse forskellige tiltag. Og vi er i fuld gang.

Udfordringen her er, at nyhedsstrømmen går stadig stærkere, og også i medieverdenen er der en tendens til, at det væsentligste nyhedskriterium er at udkomme først. Ud fra devisen “del eller dø” er det ikke altid kildekritik og tjek af fakta, der står først på dagsordenen. Derfor skal den deltagende, den demokratiske medborger, have viden og redskaber til selv at kunne gennemskue falske nyheder.

Her spiller bibliotekerne også en væsentlig rolle som dem, der har redskaberne til at tjekke Fake News og klæde borgerne på til selv at kunne gøre det. På den vis kan vi måske endda kalde biblioteket ”den femte statsmagt”, som stedet der i den livslange læring klæder borgerne på til at være de aktive deltagende medborgere, som ikke kun har adgang til information, men også har evnen til at bruge og gennemskue den.

Derfor har Danmarks Biblioteksforening udviklet en guide, Sådan spotter du Fake News, lavet som plakat, bogmærker og flere småfilm, som bibliotekerne kan bruge lokalt. Og vi kan se, at en del bruger dem i samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner og de mange andre, som har behov for at kunne spotte de falske nyheder.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne og 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dinis (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og biblioteksleder, Ikast-Brande

Det kommer I til at høre meget mere om i tiden fremover. Hvis vi alle råber i kor, er jeg helt sikker på, at endnu flere vil få øje på bibliotekernes betydning for demokratiet.

Også når først valgkampen går i gang!

INDHOLD Vi skal holde tanken smidig med litteraturen, så vi kan gribe verden på ny! I stort interview fortæller ny stærk stemme på det danske litterære parnas, Josefine Klougart, om troen på og ambitioner for litteraturen, om forlags- og skriveprojekter og eget forfatterskab.

Kommunalvalget 2017: Sæt biblioteket på dagsordenen, lyder opfordringen fra Bibliotekspolitisk Topmøde i Slagelse Kommune; biblioteket kan og gør meget mere, end de fleste ved. Det slår den aktuelle Fake News indsats og Danmarks Bibliotekers fælles Demokrati-kampagne i uge 41 fast med syvtommersøm. Vær med!

Hent ny viden til biblioteksindretning med fokus på inspiration og læringsmiljøer i både Løkkens nye fællesbibliotek, på Det Kgl. Bibliotek Aarhus og i Herlevs tilbud for unge.

Mød DB til Folkemøde på Bornholm. God sommer!

2

Leder

4

Barack Obama præsidentbibliotek i Chicago

4

EBLIDA: Take down the digital barriers!

5

Danmarks Biblioteker på Folkemøde 2017

5

Blixenfesten 2017 - en regn af priser

5

Årets litteraturformidlerpris til Krimimessen

7

Styrk kulturdebatten og -udviklingen lokalt

8

FORFATTERINTERVIEW Josefine Klougart - en aktivistisk forfatter Hellen Niegaard

13

Fra Biblioteksfronten

14

Svenske Biblioteksdagar med demokratidebat Jens Thorhauge

16

FRA BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2017

17

Topmøde Highlights

18

Klip fra formandens politiske indslag

20

Mogens Lykketoft om FNs 17 Verdensmål Martin Lundsgaard-Leth

21

Bo Lidegaard om demokrati og globalisering Hanne Pigonska

22

To biblioteksstuderendes indtryk fra topmødet Maria Kolt Pedersen og Tue Scheel Nielsen

24

Fællesbibliotek - Løkken knækker koden Hellen Niegaard

26

Learning Commons Aarhus

28

CreaTown Herlev Hanne Marie Knudsen

30

Ny udsigt giver ny indsigt. Rapport fra Island Laura Michelsen

32

Nationalt temasamarbejde om DK-historien Anders Taylor Hansen

Hellen Niegaard

DB Topmøde: Networking, networking, networking

… 16

Løkken: Stærkt samspil og designmøbler sikrer god dynamik

…24

Island: Inspirationsrejse og videndeling via jobbytte

Sommerferielæsning?

34

Mindeord: Lars Aagaard Anni Søndergaard

34

Hvordan bruger vi de digitale bibliotekstilbud, og hvad ønsker borgerne i fremtiden?

Ny rapport fra Tænketanken

Prøv vinderen af Læsernes Bogpris, Abdel Aziz Mahmouds: Hvor taler du flot dansk!

… 30

I N T E R N AT I O N A LT Barack Obama Presidential Center bygges med inspiration både fra oldtiden og nutiden - DOKK1 - og som et indspark til fremtiden.

Det skal ikke alene være ”A catalogue of the past”, men også ”A catalyst for the future”. Den 3. maj blev sløret løftet for både udformning, indhold og placering.

The Barack Obama Presidential Center. Illustration: Tod Williams Billie Tsiens Architects.

Fortidens katalog. Fremtidens katalysator En lanterne med Dokk1-indhold Med de anerkendte NewYork-baserede Tod Williams Billie Tsiens Architects bag designet vil det kommende præsident-biblioteksbyggeri omfatte en tre etager høj, lanterneformet hovedbygning med mindelser om oldtidens ziggurater, Mesopotamiens tempeltårne. Den suppleres bl.a. af et toetagers ‘moderne community centre and public library’, antagelig som en afdeling af Chicago Public Library og indholdsmæssigt udformet med direkte inspiration fra Danmark: Nemlig fra det allerede verdensberømte Dokk1 i Aarhus. Dokk1’s indretning og bor-

gerrettede fokus fremhæves som et bibliotek bygget som både et digitalt og fysisk ‘citizen space’ med møderum, scener, makerspaces, kunstinstallationer og masser af steder for læring og legepladser inde og ude.

Og med stor vægt på borgerinddragelse.

Et aktivt medborger- og samfundscenter Obama præsidentbiblioteket bliver således meget mere end et traditionelt af slagsen, der normalt omfatter en afgået præsidents administrationsarkiver mm. og en museumsdel.

“It will not only be a library and a museum.

It will be a living working center, working for good citizenship. To inspire people to better their society!”, fastslog Barack Obama. Den tidligere præsident har også i sit efter-præsidentielle virke et stærkt fokus på at inspirere næste generation og unge mennesker til at tro på sig selv og på, at de kan gøre en forskel for deres samfund.

Allerede fra starten interageres med omverdenen. “Det bliver jeres såvel som vores”.

Så send idéer og forslag til os allerede nu, opfordrede den tidligere First Lady. Det nye Obama center ventes at stå færdigt omkring 2021. Følg med på www.oplsouthside.org /HN

Foto: Helene Bagger

"Take down the digital barriers!"

Lød det blandt andet fra Steen B. Andersen, da han som medlem af EBLIDA’s Executive Committee præsenterede EBLIDA's nye Aarhus Declaration 2017. Et centralt og vigtigt resultat af EBLIDA Council, der fandt sted den 3. maj. Hent deklarationen, som opfordrer EU-politikere og andre relevante beslutningstagere til at anerkende bibliotekernes vigtige samfundsopgaver i en digital tid på: www.db.dk/aarhus-declaration.

EBLIDA-NAPLE 2017 på Dokk1 Kulturpolitikere og biblioteksfolk fra hele Eu4

anerkendelse af det store og gode biblioteksarbejde, der bliver gjort i Danmark. At Aarhus danner rammen for mødet, er jeg naturligvis særlig stolt af, fordi vi er valgt pga. vores fantastiske bibliotek Dokk1, og fordi vi i år er Europæisk kulturhovedstad."

Den Europæiske biblioteksorganisation EBLIDA afholder traditionelt kun sine årlige Danmarks Biblioteksforenings formand councils og topmøder, når et land har forSteen B. Andersen (A), også kulturudvalgs- mandskabet i EU, således også i København, formand i Aarhus, var både meget glad og da Danmark sidst var vært i 2012. stolt over, at EBLIDA valgte at lægge det 25. /HN topmøde i Aarhus. “Jeg opfatter det som en ropa var 4. maj samlet til europæisk bibliotekspolitisk topmøde på Dokk1 i Aarhus.

Samtidig afholdt man Rådsmøde den 3. maj.

Blandt andet drøftedes den manglede adgang til e-bøger, og bibliotekernes rolle med hensyn til at sikre og understøtte demokratiske, kulturelle og kompetente borgere.

[NYHEDSKLIP...]

FOLKEMØDE 2017

Digital dannelse, fællesskab og demokrati – det kommer ikke af sig selv!

Bibliotekerne er på banen igen i år på landets største politiske debatmøde på Bornholm under ovenstående parole. Under fællesnavnet Danmarks Biblioteker repræsenteres landets bibliotekssektor på mødet i juni af Bibliotekschefforeningen, Bibliotekarforbundet, Centralbibliotekerne, Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Sammen med Allinge Bibliotek, og udsigt ud over hele havnen og Folkemødet, debatteres biblioteket og dets rolle som en mere aktuel og vigtig institution end nogensinde.

– Vi har lysten, kompetencerne og viljen til at bidrage med at løfte vigtige samfundsopgaver, som presser sig på i det stadigt mere digitaliserede og fragmenterede samfund – nemlig at understøtte den digitale dannelse, de nationale og lokale fællesskaber og sikre demokratiet, lyder det fra arrangørerne.

Vel mødt!

Foto: Joshua Tree Photography.

EN REGN AF PRISER

Sommeraften på Slotsholmen

Iben Mondrup takker for prisen. Foto: Peter Kirkeskov Rasmussen.

Blixenfesten 2017 fejrede og uddelte et væld af priser til det litterære parnas – dets hovedpersoner, medspillere og sekundanter på årets første sommeraften fredag den 19. maj. Igen i år dannede Dronningesalen i Det Kgl. Biblioteks Sorte Diamant i København ramme om den store litteraturfest.

Initiativtager til Blixenfesten er Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, mens priserne uddeles i et samarbejde med en række centrale aktører i bogverdenen blandt andre Danmarks Biblioteksforening.

I bedste Oscar-stil mødte modtagere af priserne med ledsagere op i stiveste puds. Årets Skønlitterære udgivelse The Blixen Literary Award på 100.000 kroner gik til forfatteren Iben Mondrup for Karensminde. Årets Litterære Talent - 10.000 kroner blev Andreas Pedersen med digtsamlingen Fryden.

Zinklar-prisen på 100.000 kroner tilfalder en dansk eller udenlandsk novelleforfatter – i år Pia Juul. Årets tegneseriepris på 15.000 fik Halfdan Pisket med Dansker.

Og Jens Christian Grøndahl med Tit er jeg glad modtog ISAK DINESEN PRISEN på 50.000 kroner.

Se de øvrige priser på blixenprisen.dk.

BLIXENPRISEN 2017

Årets litteraturformidler Prisen for Årets indsats for litteraturformidling uddeltes for første gang på Blixenfesten og gik til Vibeke Johansen, bibliotekar på Horsens Bibliotek og drivkraften bag publikumsmagneten Krimimessen i Horsens Fængsel.

Uhygge, hygge og krimimesse Formanden for juryen, Lise Vandborg, Litteratursiden.dk, uddelte masser af verbale roser til Johansen og gav hende ”- æren for at opbygge Krimimessens helt særlige stemning af hygge og nærvær. Både danske og udenlandske forfattere kommer tættere på deres læsere, end de gør på andre messer.”

Bag prisen på 30.000 kroner står Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere, Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekarforbundet og Litteratursiden.

Vibeke Johansen kom i sin takketale ind på vigtigheden af at løfte i flok. ”Et fællesskab og dét at løfte i flok - både som by og bibliotek - er altafgørende for, at Krimimessen kan leve”, understregede hun som baggrund for krimimessens store gennemslagskraft langt ud over kommunegrænserne.

Krimimessen 2018 afholdes den 17. og 18. marts.

Vibeke Johansen holder takketale. Foto: Peter Kirkeskov Rasmussen.

5

X17

KV

STYRK KULTURDEBATTEN OG -UDVIKLINGEN LOKALT Bibliotekerne er vigtige, når vi taler kommunalpolitik.

Dét er der flere strategiske grunde til, fastslår Steen B. Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening.

I KL’s Inspirationskatalog formulerer formanden Martin Damm (V) og direktøren Kristian Wendelboe det på denne måde: “Det er 10 år siden, kommunalreformen trådte i kraft, og den 21. november er der kommunalvalg. Her skal politikere, kommuner og borgere forny den demokratiske kontrakt og sammen sætte retning og formulere mål og forventninger for de kommende 4 år. Både valgresultatet og valgdeltagelsen er afgørende for det mandat, som den enkelte kommunalbestyrelse får med sig, når den skal stå i spidsen for at udvikle den nære velfærd og sikre lokal vækst.”

Og derfor, fastslår de, er det vigtigt med høj valgdeltagelse. Ved valget i 2013 voksede valgdeltagelsen samlet set med 6,1 procentpoint og endte på 71,9%. Det tal skal gerne vokse igen – og det kræver, at man i debatten op til valget har taget fat på spørgsmål, der kommer folk ved.

“

Foto: Helene Bagger

T

irsdag den 21. november skal vi alle til stemmeurnerne.

På denne 3. tirsdag i november skal der stemmes om hvem, der skal sidde i kommunalbestyrelsen. Valget i år har af bl.a. KL fået ekstra opmærksomhed – der gøres 10-års status for Kommunal- og opgavereformen i 2007.

DB-formanden påpeger med stort engagement: “Efter kommunalvalget er den helt store opgave for DB at få engageret de lokale politikere, nyvalgte og gengangere i kultur- og bibliotekssagen. Et vigtigt element bliver en serie regionale DB-valgmøder i januar/februar 2018. Den opgave starter lokalt. Jeg opfordrer derfor alle vore kommunale politikere og bibliotekscheferne rundt omkring til at skabe opmærksomhed og interesse om møderne.”

Bibliotekets lokale udviklingspotentiale På spørgsmålet om hvorfor netop bibliotekerne er vigtige for de nyvalgte kommunalbestyrelser, siger Steen B. Andersen: “Udviklingen de sidste fire år har bare gang på gang understreget den voksende betydning, som landets folkebiblioteker har i kommunerne. Også som væsentlige i andet end kulturpolitikken. Undersøgelser i den forløbne periode har vist, at attraktive kulturtilbud og biblioteker har betydning for bl.a. bosætningstrategier. Selvfølgelig som de lokale videns-, informations- og kultursteder, men også som vores samfunds lokale fælles, åbne mødested.

Med de enormt udvidede åbningstider har borgerne for alvor taget bibliotekerne til sig og bruger dem aktivt – 37 mio. besøg om året.

Dertil kommer, og det er ikke mindre vigtigt at få frem i lyset, bibliotekets to andre store opgaver: Som læringssted fra læsning til digitale kompetencer og dannelse i forhold til at søge og gebærde sig på internettet. Og endelig borgerservice-området, der i forlængelse af bibliotekernes lovmæssige opgave omkring offentlig information i stigende grad tilknyttes kommunernes biblioteker.”

Biblioteket kan og gør meget mere, end de fleste ved.

Lad os sammen udbrede det budskab!

Frem i lyset med kultur- og bibliotekspolitikken

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 3

Steen B. Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening og medlem af Aarhus Byråd, er helt enig og har et vigtigt bud på, hvad man som politiker og lokalt skal tage fat i.

“Det kan ikke siges klarere. Jeg vil gerne som formand for Danmarks Biblioteksforening tilføje en ting mere til kollegerne landet over. Få nu sat landets biblioteker på dagsordenen – i valgkampen og bagefter. Vis at bibliotekerne er en del af demokratiet. Og kan få flere til at stemme. Inddrag dem aktivt i oplysningsindsatsen om valget.”

7

INTERVIEW

Få, om nogen, forfattere har oplevet at være nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris to gange, før de blev 30. Men det har Josefine Klougart.

Trods netop kun fyldt 32 år lyser hun allerede godt op på den danske forfatterhimmel.

Bøgerne Klougart debuterede i 2010 med Stigninger og Fald, mens hun stadig var elev på Forfatterskolen. Siden har hendes litterære produktion været støt voksende. Den seneste murstensroman, New Forest, udkom sidst i november 2016. Derimellem kom tre romaner tre år i rap med den første, Hallerne, i 2011 efterfulgt af Én af os sover og Om mørke.

I sig selv en præstation men langt fra hele historien om Josefine Klougart. Forfatteren er stærkt optaget af litteraturen på, hvad man kunne beskrive som et metaplan.

Samtidig er hun meget håndgribeligt optaget af læsningen som sådan og af spørgsmålet om, hvordan man får skabt de bedste forudsætninger for, at de bedst mulige bøger når ud til de bedst mulige læsere. Det betyder, at Josefine er interesseret i både forlag, formidling og undervisning af såvel læsere som forfattere.

AKTIVISTISK

Gladiator På det konkrete plan etablerede Klougart sig således i 2013 sammen med forfatterkollegaen Hans Otto Jørgensen og forlagsredaktør Jakob Sandvad med eget forlag, Gladiator. ”Vi havde en drøm om et spændende og kærligt litterært miljø og en fælles passion for litteratur som brændstof”, siger hun selv om det initiativ. ”Vi tror på, at de traditionelle litterære kredsløb har godt af at blive udfordret og suppleret.”

Det handler om at åbne litteraturen op for læserne, give dem troen på, at de faktisk kan læse tilbage. Og det handler om at skabe et rum for en samtale omkring litteraturen både for læsere og forfattere. Men også om transparens og fairness i økonomien, så forfatterne altid kan se, hvor pengene går hen, så de får 50% af overskuddet på en bog. Samtidig med at ophavsretten efter to år går tilbage til forfatteren.

Danmarks Biblioteker har derfor valgt at mødes med Josefine Klougart under Ordkraft den 7. april i Aalborg for at høre mere om, hvad det er litteraturen kan og om Klougarts forfatterskab.

FORFATTER

“Vi skal holde tanken smidig med litteraturen, så vi kan gribe verden på ny.”

Den 32-årige Josefine Klougart tror på litteraturen som en kraft til forandring. Hendes romaner er fortællinger, der kaster lys på, hvad kærlighed er, hvad magt og begær er, og hvad det vil sige at miste. Et forfatterskab, der tager fat på livets store spørgsmål, og som i glimt giver læseren en intens indsigt i de menneskelige vilkår.

J

osefine Klougart skaber i sine bøger nogle særlige, mindre eller større universer og en særlig sprogtone. Selv om New Forest, den seneste, kommer langt omkring i verden – så er der en egen, lidt nordisk stemning med lys, skove, kærlighed og død, som alt cirkler om.

Hvor kommer din sprogtone fra?

“Mine bøger foregår jo i mange forskellige rum og landskaber, og ikke mindst i New Forest bevæger jeg mig meget rundt i verden. Men når du spørger til min sprogtone, eller måske rettere, min litterære stemme, så er det jo en stemme, der er ret konstant. Den kan smidigt bevæge sig ud i den ene eller den anden retning, men stemmen er den samme.

I min første roman, Stigninger og fald, kredser jeg om den betydning det sted, man vokser op, har for udviklingen af en stemme. Jeg tror, at man må operere med et komplekst svar på spørgsmålet om, hvordan denne stemme opstår. Det forekommer mig, at der er et element af noget næsten medfødt, en form for klang eller stemning, som man fødes med, og som sidder ikke bare i den verbale eller skrevne stemme, men som faktisk i lige så høj grad sidder i kroppen.

Måden, man bevæger sig gennem verden på, er ikke uden sammenhæng med, hvordan ens tanker (som jo er sprog) bevæger sig gennem verden. Og denne medfødte identitet i stemmen påvirkes så markant gennem barndommen, hvor de landskaber man bevæger sig rundt i – både de fysiske og de mentale og de sproglige – aflejrer sig i sproget og kroppen. Jeg er vokset op i en familie midt i Mols Bjerge, og jeg kan godt lide at tænke på, at jeg har både familien og bjergene med, når jeg skriver.”

Inspirationen

Hvem er det?

“Nogle af de forfattere, der mest har haft betydning for mig, og som jeg helt klart er blevet påvirket af, er Virginia Woolf, Mar-

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 3

Josefine Klougart forklarer uddybende, at hendes litterære sprog er skabt i samklang med, men nogle gange også som et modsprog til den litteratur, hun har læst. “Nogle forskellige forfatterskaber kan høres tydeligt, mens andre ikke er nogle, man ikke kan høre, men som alligevel har været bestemmende for, hvordan min stemme er.”

9

INTERVIEW

En anden bog, Klougart fremhæver, er Lyst af den østrigske forfatter og Nobelpristager (2004) Elfriede Jelinek. “Der er en brutal hårdhed i hendes prosa, som man ikke finder direkte hos mig, men som jeg alligevel har følt har haft betydning for mig som forfatter, for hvordan jeg forstår litteratur, og for hvordan jeg ser litteraturens muligheder.”

Josefine Klougart finder hele tiden ny inspiration. “For et par år siden læste jeg for første gang den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj. Jeg må med skam indrømme, at jeg ikke havde læst hende, før hun fik Nobelprisen (2015). Bøgerne er stilistiske mesterværker. Jeg blev med det samme helt betaget af hendes bøger og meget optaget af hendes metode. Som jeg oplever det, er den blandt andet bundet op på en insisteren på detaljens kraft. Detaljen og det minutiøse, undersøgelsen af en fortællings detaljer som en måde til at forstå de store bevægelser på vakte virkelig genklang i mig.

Aleksijevitj’s bøger handler jo blandt andet om krige og voldsomme begivenheder som katastrofen i Tjernobyl, begivenheder, der har karakter af kollektivt traume, og som på den måde binder et folk, en nation eller en regions befolkning sammen, og som der hurtigt vokser myter og fælles fortællinger op omkring.

Kollektivt indgår vi bevidst, men meget oftere ubevidst, kontrakter med hinanden om, hvordan vi forstår og fortæller disse krige, situationer, traumer. Det er en naturlig proces, men ikke desto mindre potentielt farlig og reducerende. Det kan gøre vores forståelse af virkeligheden dårligere, mindre nuanceret.”

Den nye bog og afsættet Klougarts eget righoldige bibliotek byder på inspiration fra bl.a. Virginia Woolf, Marguerite Duras, Inger Christensen, Herta Müller, Elfriede Jelinek og Svetlana Aleksijevitj.

guerite Duras og Inger Christensen. Og hele den rumænsk fødte forfatter Herta Müllers forfatterskab har for mig nærmest haft åbenbaringens karakter”, forklarer Josefine Klougart. Müllers opvækst i det barske rumænske regime – hun kom til Tyskland lige før murens fald – er rammen i bøgerne, men hendes egen frihedskamp starter i sproget, mens historien genfortælles gang på gang, såkaldt autofiktion.

Du har jo læst litteraturvidenskab og kunsthistorie før du kom på Forfatterskolen, hvad har du med fra de studier?

“Alle, der læser meget, og måske også alle der skriver, oplever, at der er nogle bøger eller forfatterskaber, som man betages og bevæges af, og så er der de forfatterskaber, hvor man i læsningen af dem oplever, at der sker en form for åbenbaring for en. At man går fra de bøger forandret.”

Kan du pege på konkrete titler?

Josefine Klougart peger først på Bølgerne af Virginia Woolf, hvor forfatteren benytter sig af skrivemetoden Stream of consciousness. “Den forandrede min idé om, hvad litteratur kunne være.

I en vild og poetisk strøm flettes seks barndomsvenners tanker og liv sammen i en fortælling, der ender som en overlegen demonstration af, hvad litteraturen kan, når den er bedst. Nemlig skabe et billede af livet, der er næsten lige så komplekst som livet selv.”

10

Og så er vi tilbage ved Josefine Klougarts seneste bog. Hun skriver i New Forest blandt andet om familieliv, barndom, søskendejalousi og det at miste sin mand, emner fra en ikke fjern tid set med tre forskellige par øjne: En pige, en yngre kvinde i 30’erne og en ældre, som netop har mistet sin mand. “Om livets tærskelerfaringer, om opbruddet med en bestemt myte om, hvem vi er, i forsøget på at skabe plads til at vi kan bevæge os og tænke nyt.

Forstå verden, naturen og os selv på ny."

Hvor skriver du på – din egen tid og hovedstol?

Hvad er dig selv, og hvad er ikke?

Klougart tror simpelthen ikke, man kan gøre det op på den kontante facon. Hun tøver lidt og siger med et lille smil: “Det hele og ingen ting. Litterært og poetisk sprog er jo ikke sådan en transparent skærm, vi kan transportere virkeligheden gennem, så vi kan give den noget hårlak og holde fast på den.

Tværtimod, så er det at skrive – og at læse poesi – en form for aktivisme, hvor man skaber et nyt sprog i verden som muliggør nye erfaringer, og du skaber noget, som simpelthen ikke fandtes før.

At litteratur bliver til i denne særlige åbenhed, hvor alle erfaringer er i spil samtidig og hele tiden indgår nye forbindelser, gør på en måde forfatterens eget liv mindre interessant. Det er klart, at man ikke kan skrive om noget, man ikke i en eller anden forstand selv har erfaret. Samtidig kan man forskyde og kombinere erfaringer i det uendelige.

Interessen for at forbinde prikkerne til vi står med forfatterens private, levede liv som en form for facit bag værket er simpelthen ikke meningsfuldt. Den form for interesse vidner for mig at se om nyhedsjournalistikkens sejr over kulturjournalistikken.

JOSEFINE KLOUGART

Man skal ikke tage fejl af, at den gode forfatter igennem skabelsen af et værk også skaber en mulighed for at møde en ny måde at tænke på.

Jeg ville aldrig finde det meningsfuldt at skrive om det, jeg allerede ved. Den eneste erkendelse, jeg ikke er interesseret i at få, er erkendelsen af det allerede erkendte. Med andre ord; hvorfor skulle jeg arbejde år efter år for at skabe mig en indsigt i noget, jeg allerede kender og forstår.”

punktet for, at vi kan bevæge os nye steder hen. Som menneske og som samfund. Litteraturen kan ændre vores liv, fordi den kan skabe et nyt sprog at tænke i. Det er altså ikke et spørgsmål om at sætte konkrete (politiske) problemer under debat, men derimod om at skabe nye måder at tænke på, der gør os i stand til at få øje på og gribe anderledes om de problemer, vi har i vores samfund og i vores liv.”

Josefine Klougart kaster i sine bøger et univers (eller flere) på bordet, som man som læser går ind i. Her skal ikke tænkes i nøgler, det er lidt som i et stykke musik – kammermusik eller store symfoniske værker – her skal ikke forstås og fortolkes, men læseren trækkes med ind i fortællingerne som en slags totalverden, hvor man inviteres til at tænke med og bevæge sig rundt og erfare nyt igen og igen, og blive klogere på verden og livet.

Mens lyden af stemmer fra mange, mange læsere i det fjerne i den store Ordkraft-hal danner bagtæppe for vores samtale, stopper Josefine Klougart et kort øjeblik op, så siger hun med stor vægt. “Vi har brug for nuancerede undersøgelser af, hvad det vil sige at være menneske. Jeg tænker hele tiden: Vi må stå sammen. Blive en bevægelse – alle os der læser, vi må stå sammen og blive ambassadører for læsning. En truet erfaringsform som er den æstetiske erfaringsform. Under hårdt pres af et kapitalistisk konkurrencesamfund, som vil instrumentalisere verden og udgrænse alt det, der ikke er handel og umiddelbar omsættelig værdi i.

Vi har brug for litteraturen til at skabe nye idéer og til at flytte grænserne for, hvad vi kan tænke, hvad vi overhovedet kan se.

På en måde er litteratur ligesom yoga for vores tænkning, vores bevidsthed, som vi må holde smidig”, siger hun nærmest insisterende og bryder igen ud i stor latter.

Vi har brug for litteraturen

Du blev modtaget helt utroligt flot. Hvad er det, dine læsere tiltrækkes af ved dine bøger?

“Jeg vælger at tro, at det simple forhold at det ind imellem lykkes at gøre det, jeg prøver på.” Klougart bryder ud i klingende latter.

“Altså det at skrive og skabe en fortælling i et poetisk sprog, som har både dybde og kompleksitet. Og her er det hele tiden – med et storladent udtryk – min fordring som forfatter at se, hvor stor rigdom kan jeg få ind mellem forside og bagside. I tilfældet New Forest de her 700 sider.”

Romanen er da også af anmeldere blevet kaldt en ordentlig mundfuld, som man kan fare vild i. Læsertricket er at lade sig flyde med og lytte til det, der fanger en.

“Litteratur handler om at forbinde sig med noget. Dét at forbinde to tanker eller to billeder, der ikke før var forbundne eller som i livet to mennesker, der ikke før var forbundne.”

Ifølge Klougart kan man nemlig godt bruge kærligheden som et billede på, hvad det er litteraturen kan, for når to mennesker mødes, opstår noget andet og mere end summen af det enkelte menneske. “Det samme når to tanker, to billeder eller to fortællinger mødes. I mange af mine bøger er der ligesom parallelle fortællinger, hvor der i mødet mellem de to fortællinger opstår en tredje fortælling, der er større end de to hver for sig. Lidt som et dobbelteksponeret fotografi, hvor der opstår en forbindelse mellem de to billeder, som skaber et mytologisk tredje. Den struktur gør sig gældende helt nede på sætningsniveau, hvor det er via billedsproget, hvor man har en konkret scene, og så kommer der et billede, en metafor eller et metonymisk billede, der har en nærhed – så udvides rummet helt ekstremt.

Kompleksiteten, fortællingens rækkevidde, udvides ved, at to steder i verden forbindes. Det tror jeg på som en af mange måder at undersøge verden på. Litteraturen repræsenterer en mulighed for, at vi kan se forbindelser i verden, som vi ikke før så, og som rummer muligheden for at tænke nyt.”

Hvilket budskab har du ellers til læserne?

“Der er forskellige måder at være engageret i vores samfund på.

Den ene er, at man helt konkret kan lade litteraturen handle om for eksempel Danmark som krigsførende nation og om Syrien og om forurening og klimakrise. Mine bøger handler sådan set om det hele, men ofte mindre direkte, mindre konkret. Jeg stiller som regel skarpt på den tænkning, der muliggør, at man går i krig. Jeg er interesseret i skabe en dybere forståelse af, hvordan kærlighed og magt er forbundet. Hvad solidaritet er, hvad det betyder at gå på kompromis med ens egen opfattelse af virkeligheden.

I New Forest forstår vi gennem historien om det unge par, der har svært ved at leve sammen, men endnu sværere ved at gå fra hinanden, noget om, hvordan man kan leve som en form for zombie. En levende død. Hvordan man kan blive apatisk, hvis man over længere tid går på kompromis med sin egen oplevelse af virkeligheden, og til sidst ikke kan finde ud af, hvad der er virkeligt, og hvad der er en konstruktion."

Jeres forfatterskole, Gladiatorskolen, hvorfor?

“Jeg, vi tror på, at det er vigtigt for verden og for vores samfund, at den her type tænkning eksisterer. Den tænkning vi møder i mødet med kunsten, musikken, litteraturen og måske til dels i det religiøse. Den eksisterer i for ringe grad i dag. Jeg tror, der er tale om to ting: På den ene side et dannelsesskred og på den anden side en manglende tro på, at man er ‘klog nok’.

På trods af de mange gode kræfter rundt omkring på uddannelsesinstitutionerne, så har læsningen ringe vilkår. Dansklærerne

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 3

“Her får jeg lyst til at knytte en kommentar til Mette Høegs kritik fra 2015 af danske forfattere som værende navlepillende.

Jeg tror virkelig på, at vores samfund har brug for en poetisk tænkning. Dét at forsøge at skabe et nyt poetisk sprog, der kan kaste lys på noget, der hidtil var skjult for os; dét er udgangs-

“Vi skal holde tanken smidig med litteraturen, så vi kan se verden i andet end i et gammelt stivnet fotografi, en gammel stivnet idé om, hvad det er at være menneske, kvinde, borger.”

11

Forlaget, Gladiatorskolen og Texas Langhorn Centralt for forlaget Gladiator er dens klassikerserie, Sandalserien, der består af glemte eller fortrængte klassikere. Til disse udgivelser samt til forlagets moderne litteratur, herunder Klougarts egne bøger, udvikles undervisningsmaterialer til gymnasieskolen. De vil komme til at ligge på Colosseum, forlagets undervisningsportal, hvor gymnasieklasser kan købe adgang til en ny form for undervisning i litteratur. Det er idéen at animere til, at eleverne vil få lyst til at fortsætte med at læse resten af livet. Ud over dette projekt, som bl.a. bliver til i et samarbejde med Dansklærerforeningens Forlag, omfatter Gladiator flere aflæggere.

Virksomheden står også bag magasinet Texas Langhorn, Danmarks største litteraturblad, der udkommer 6 gange om

skal løbe hurtigt, og litteraturen bliver for tit et instrument til noget andet end det, den burde være en adgang til.

I værste fald lærer vi at tolke litteraturen som en rebus, noget der skal oversættes til et abstrakt begreb eller en abstrakt idé. Og den måde at læse på er fuld af angst: For oversætter jeg rebussen korrekt?

Litteraturen burde ses som en mulighed for at føje sine tanker til et andet sprog og dermed nå nye erkendelser. Simpelthen få mulighed for at se og erfare noget nyt. Jeg drømmer om, at vi læser med større begejstring og mindre angst."

Hvad skriver du på nu?

“Jeg skrev på New Forest lige til det sidste, til kort før den udkom i november sidste år, så det er alt sammen helt nyt lige nu. Men jeg er altid i gang med én tekst, og på et tidspunkt kigger jeg nærmere på, hvad har jeg liggende. Så begynder jeg at sætte det sammen, og det begynder at tage form. Jeg arbejder sådan, at jeg ikke på forhånd beslutter mig for, hvor jeg vil hen. Jeg skriver og iagttager, og så ser jeg på, hvad der kommer ud af det. Derefter går jeg i flere runder i gang med min lille børste og pudser.”

året og kan fås gratis hos udvalgte boghandlere, på biblioteker og på de uddannelsesinstitutioner, der har abonnement. Bladet ligner grafisk set Se og Hør, men rummer kvalitetslitteratur fra danske og udenlandske forfattere.

Og så er der endelig Gladiatorskolen, en skole med 10 linjer i Aarhus, Odense og København for folk med forfatterdrømme på alle områder også f.eks. tegneserier. ”Vi er bundet sammen af to ting. Vi vil noget med litteraturen. Vi tror helt aktivistisk på, at den kan forandre verden.

Ligesom vi tror, at vi som læsere gerne vil være klogere. På os selv, men først og fremmest på verden”, fortæller Klougart om initiativet. Noget af et ambitiøst manifest.

Klougart tør dog denne gang så godt som love, at der ikke går tre år igen, som sidst hun udgav en bog. En af fordelene ved den lange skriveperiode var, at der var god tid til også at tænke over, hvordan bogen skulle se ud.

“Grafiker Thomas Joakim Winther og jeg har haft et nært samarbejde omkring bogens udformning. Samme grafiker som Mørke, hvis udtryk var helt anderledes, mere bibelagtig. Vi har haft mange, mange møder. Jeg ville gerne have dens grafiske udtryk konkret afspejlede bogens måde at række ud efter naturen på.

Det kom den til.

Jeg havde en drøm om, at den her bog skulle være sådan en, man kunne have med overalt, kunne bo i og lidt billigbogsagtig, men samtidig smuk. Den skulle både være demokratisk imødekommende og til en pris, hvor alle kunne være med – 700 sider for 299 kroner må jo siges at være ret billigt. Spørgsmålet er, hvad så med e-bogsformatet? Vi finder ud af noget”, smiler Josefine Klougart stort og iler ned til stort møde med sine Ordkraft-læsere.

HELLEN NIEGAARD Redaktør Fotos: Mads Teglers

Biblioteker og dig? ”Jeg har et nært forhold til biblioteker. Jeg er vokset op langt ude på landet, og der kom hver tirsdag bogbus fra Ebeltoft. Det var noget, jeg glædede mig til. Jeg synes, det er enormt vigtigt og samtidig enormt privilegeret – og samtidig så er jeg jo bekymret også. Som jeg tror, at alle, der holder af biblioteket, er. Jeg forstår godt, hvorfor man træffer de beslutninger, man har om at kassere materialer, centralisere indkøbene osv. Samtidig er jeg skeptisk, for jeg tror på, at det konkrete tilfældige møde, hvor man samler en bog op, fordi den af en eller anden grund appellerer til en, det kan noget.

Hvis man ikke konkret kan falde over en bog, men kun få fingre i det, man husker at søge efter, så bevæger vi os ikke så ofte væk fra vores egen idé om, hvad vi er interesserede i. Og det er jo ellers det, litteraturen er god til; at give os indsigt, vi ikke vidste, vi manglede for at leve et større og mere poetisk liv!”

12

F R A B I B L I OT E K S F R O N T E N

Farvel til Gentoftes kulturdirektør En driftig kulturleder med stædighed og standhaftighed, der i den grad har pustet liv i Gentoftes kulturliv, lød det i borgmester Hans Toftes (C) farveltale ved en tæt pakket afskedsreception for Lone Gladbo den 24. marts i år i Hovedbibliotekets Øregårdssal. Med humor, engagement, imødekommenhed og idérigdom har hun sat sig igennem og præget det kulturelle landkort. Borgmesteren roste Lone Gladbo for at have skabt et levende kulturliv i Gentofte ”altid med borgerne i centrum for alle initiativer, du har igangsat.”

Et aktivt år for Kultur & Bibliotek med et højt aktivitetsniveau og strukturforandringer, sådan har Lone Gladbo selv oplevet hver af de sidste 21 år på kultu-

rens toppost i Gentofte Kommune. Kulturdirektøren gik med udgangen af marts i år på pension. Hun kom efter ansættelser i bl.a. Odense og Herlev til kommunen som kultur- og bibliotekschef i 1996 og blev i 2004 kulturdirektør.

Tak for rejsen lød det til politikere, kolleger og samarbejdspartnere fra nær og fjern. I sin egen tale var Lone Gladbo rundt om flere af årenes store projekter.

Fra indsatsen med at udvikle bibliotekerne til kulturhuse, gennem en stadigt voksende digital udvikling, frem til bl.a. festivaler og nybyggerier – og samarbejdet med de mange kulturinstitutioner i Gentofte på den ene side og på den anden med de mange kommuners biblioteker i Region Hovedstaden som centralbibliotek. Gladbo afsluttede med

at fremhæve de senere års opgave med at invitere borgerne inden for i kommunens virksomhed som frivillige og samarbejdspartnere som noget særligt.

Gennem meget af sit professionelle liv har Lone Gladbo bidraget aktivt til bibliotekernes udvikling i diverse råd, udvalg og foreninger osv. Således var hun eksempelvis aktiv i styrelsen af Danmarks Biblioteksforenings Amtsforening for Hovedstaden i perioden 2001/ 2002 til 2006/2007 og senest bl.a. i Styregruppen for Danskernes Digitale Bibliotek.

Thomas Angermann er ny centralbibliotekar og leder af Gentofte Centralbibliotek, mens Stine Wilms Højer er ny kulturchef i Gentofte Kommune. /HN

Foto: Villabyerne/Kathrine Albrechtsen

Lone Gladbo på Kulturtur til 84 steder i Gentofte med borgmester Hans Tofte under kommunens Kultur & Festdage for et par år siden.

De har også takket af Slots- og Kulturstyrelsen, og bl.a. stærkt engageret i udviklingen af Børnehavebiblioteker, Lektiehjælp på biblioteker og biblioteker som communitycentre. Jonna Holmgaard Larsen, chefkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen med ansvar for bl.a. Udviklingspuljen, CB-aftalerne og Modelprogram for Folkebiblioteker.

Desuden kan nævnes to af folkene ved Dokk1. Kirsten Brun, Kultur og Borgerservice – Fællessekretariatet, Aarhus Kommune, som i en årrække bl.a. har

stået for den årlige biblioteksstatistik i Danmarks Biblioteker. Og endelig Knud Schulz, bibliotekschef i Aarhus Kommune. Han afløses på posten af Marie Østergård. Knud Schulz stopper dog ikke helt i bibliotekssektoren. Han er nomineret til den internationale biblioteksorganisation IFLAs styrende organ Governing Board; valgprocessen er endnu ikke afsluttet.

/HN

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 3

En række andre centrale biblioteksaktører og DB-samarbejdspartnere har siden sidste nummer også valgt at takke af for at starte på deres otium og et nyt liv.

Nævnes kan bl.a. Niels Dejgaard, mangeårig bibliotekschef i Albertslund Kommune - kendt for bl.a. byggeriet af det gyldne hovedbibliotek af arkitekt Henning Larsen og som foregangsmand i forhold til grøn og bæredygtig biblioteksdrift. Ann Poulsen, specialkonsulent i Enheden for biblioteker i

13

D E M O K R AT I O G B I B L I O T E K S S T R AT E G I

STÆRK DEMOKRATIDISKUSSION PÅ DE S

veriges biblioteksforening adskiller sig fra DB ved at være en samlet forening for skole-, folke- og forskningsbiblioteker og en forening for fagfolk, hvor DB er mere politisk defineret.

Derfor hedder det svenske årsmøde heller ikke “Bibliotekspolitisk topmøde“ som i DB, men “Biblioteksdage“ og “branchedage”. Men det gør ikke nogen særlig forskel i forhold til emner og strategiske debatter. Det svenske årsmøde er som det danske stærkt politisk fokuseret, især i et større samfundsperspektiv.

Mødet er bygget op med en række plenumpræsentationer med politisk og strategisk indhold og en lang række parallelseminarer, hvor der fokuseres mere fagfagligt på nye medier, nye formidlingsformer, udfordringer, brugere. På årets møde i Växjö var demokratidiskussionen det gennemgående tema, og mødets overskrift “Bibliotek – en alle-mannsrät”.

Skarp minister Et af de stærkeste oplæg blev givet af den kun 34 årige svenske utbildningsminister, Gustav Fridolin (Miljøpartiet de grønne).

Han lagde ud med at tale om netop det frie ord og truslerne imod det, om den voksende informationsmængde og den faldende forståelsesrate. Om betydningen af at skabe rum, der formidler forståelse.

14

Med et Zygmunt Bauman citat gik han i kødet på Facebook og de andre sociale medier: Facebook er et egocamera, du tror, du møder andre, men du møder kun dig selv. Det rigtige møde er ikke båret af likes. Biblioteket kan derimod være sted for ægte møder. Fokusér mere på kompetencer og glem diskussioner om antal hyldemeter for at skabe sådanne møder, sagde ministeren.

Han var også stærkt optaget af, at så stor en andel af børn og unge ikke får lært at læse. ”Vi må løse problemet i fællesskab.

Skolen må arbejde sammen med biblioteker og andre kulturinstitutioner, idræt, foreninger. Tag ungerne med sammen på biblioteket efter klubtræningen. Bibliotekerne må hjælpe folk med at skelne mellem sandt og falskt, lære brugerne digital selvkritik, styrke den grundlæggende dannelse.” Men der er et kompetenceforsyningsproblem i bibliotekerne, sagde han, og pegede på nødvendigheden af at skabe mere dynamiske uddannelser og efteruddannelser.

Den nationale biblioteksstrategi, der er under udarbejdelse i Sverige, kommenterede ministeren også ved at sige, at et af de vigtigste krav til bibliotekerne fremover vil være, at de hurtigt kan forandre sig. Og så sluttede ministeren af med at mane til kamp mod de mørke kræfter,

”det frie ord er vores grund, vi skal afklare bibliotekets rolle i det offentlige rums service, herunder hvordan vi møder den, der aldrig kommer selv.”

Demokratidiskussionen Demokratidiskussionen blev fulgt op i flere indlæg senere. Maria Pia Cabero fortalte om tilblivelsen af Rättviseförmedlingen, et netværk med 100.000 deltagere, der hjælper med at finde kompetencer primært blandt indvandrere ‘for konstruktivt at korrigere skævhederne i samfundet’. Offentligheden opfatter fremmedhed negativt. Faktisk ser hun minoritetsgruppernes rettigheder som truede.

Derfor må man aktivt promovere ‘de fremmedes’ kompetencer, så samfundets sande mangfoldighed bliver frigjort.

Alexander Bard er et svensk fænomen, en blanding mellem filosof og stand up’er, der selv betegner sig bl.a. som internetsociolog.

I en enkelt forelæsning bevægede han sig fra stenalderen til nutiden med fokus på forandringsprocesserne. Vi glor skærm 89 timer om dagen, det udfordrer alt, også demokratiet. Hans bud på kulturelle værdier i den virtuelle tidsalder er deltagelse og stadig relationsskaben som et opgør med kapitalismens individualisme.

National biblioteksstrategi Bibliotekssverige følger arbejdet med den

I N T E R N AT I O N A LT

Tv.: Humør og gensynsglæde på årsmødet i Växjö trods mødets alvorlige emner.

Th.: Den nyvalgte bestyrelse for Sveriges Biblioteksforening. I midten på gelænderet ses formand Calle Nathanson og siddende på trappen nederst tv. ses Jens Thorhauge.

SVENSKE ’BIBLIOTEKSDAGAR’ nationale biblioteksstrategi. I øjeblikket ventes der på en omverdensanalyse, der er publiceres i september. I foråret 2018 kommer det første egentlige oplæg til strategi. Projektet har hidtil produceret en række kortfilm om forskellige biblioteksopgaver og nogle rapporter, senest en kritisk skolebiblioteksrapport. Der var således ikke egentligt nyt at berette, men formanden for udredningsgruppen, Erik Fichtelius, faldt ind i temaet, fordi størstedelen af hans indlæg fokuserede på ‘fake news’ og ‘alternative facts’ som en udfordring af demokratiet, som bibliotekerne er godt rustede til at tage op.

Biblioteksforeningen har op til årsmødet i øvrigt selv været igennem en demokratisk proces om deltagelse eller ej i årets bogmesse. Her er skandalen, at Bogmessen i Göteborg har givet en stand til det højreekstreme blad Nya Tider, så kræfter i biblioteksforeningen talte for at boykotte messen i protest. Men flertallet går ind for at stille op, så sådan bliver det.

Forfattere i protestaktion: Bogmessen i Göteborg tillader deltagelse af det højreradikale tidsskrift Nya Tider Der er uro i den svenske bogverden. Forfattere, kritikere og oversættere – mange af dem kendte navne som Sara Stridsberg, Anne-Karin Palm og Klas Östergren – har besluttet at boykotte årets store bogmesse i Göteborg. En liste med 137 underskrifter til støtte for boykotten er blevet publiceret i svenske medier og har vakt stor debat. Årsagen til aktionen er, at bogmessen igen i år tillader det højreradikale tidsskrift Nya Tider at råde over en stand. Også sidste år var tidsskriftet på bogmessen, hvilket resulterede i højreekstremistiske støttedemonstrationer tæt ved. Standen blev kortvarigt lukket, men atter åbnet, og allerede dengang protesterede kulturpersonligheder.

Nya Tider er lovligt og har ikke opfordret til vold, argumenterer messeledelsen, og er derfor omfattet af retten til ytringsfrihed. Forfatterne burde i stedet indgå i en demokratisk debat. Netop det er umuligt, fremhæver forfatterne. Nya Tider dækker over nynazistiske grupperinger og mod hatespeech og manipulation er demokratisk argumentation nyttesløst. Nynazister på en anderkendt bogmesse vil ifølge forfatterne være en uheldig blåstempling og den forkerte vej at gå i en periode med stigende radikalisering.

JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk Fotos: Elisabeth Ohlson Wallin

Kilde: www.svenskestemmer.dk

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 3

Konflikten ser ud til at sprede sig. Flere forlag overvejer at slutte sig til protesten, og de involverede forfattere har planlagt alternative bogmesser.

15

DB BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2017 Fotograf: Evan Hemmingsen

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

TOPMØDE HIGHLIGHTS KORSØR 30. - 31. MARTS 2017 DANNELSE, DELTAGELSE, DEMOKRATI Alt udsolgt 400 kommunalpolitikere, biblioteks- og forvaltningsledere, biblioteksmedarbejdere og -eksperter samt centrale aktører deltog i årets topmøde på Comwell Korsør i Slagelse Kommune.

Networking, networking, networking Det Bibliotekspolitiske Topmøde er stedet for udveksling af nyheder og for nye kontakter. Ifølge de hundredvis af evalueringer er topmødets mulighed for at netværke helt centralt for både kulturpolitiske og biblioteksfaglige deltagere.

Politisk set Vi skal være der, hvor der debatteres litteratur, kultur og viden! Vi skal være til stede, skabe debatter og være synlige – ikke mindst uden for bibliotekernes mure.

Brug bibliotekerne strategisk, lød opfordringen til de fremmødte kommunalpolitikere. Kultur- og bibliotekspolitikken skal ind i valgdebatten 2017. Men allervigtigst i planlægningen af opgaverne i de nye kommunalbestyrelser.

Det vil vi have mere af Meget mere politisk debat, alt for lidt tid i år. Det lover formanden bliver tilfældet på Topmøde 2018. Her skal der også afholdes generalforsamling.

Stor begejstring for indledende og afsluttende samfundsindslag som Bo Lidegaard og Morgens Lykketoft.

Vigtigt, der er højt til loftet og perspektiv på temaerne, så vi får noget at tænke over. Og så: Meget gerne mere samlet plads til udstillingerne.

Det vil vi have mindre af Trods ros til de medrivende rytmer fra bandet POPlic Service var ikke mange på dansegulvet. Skal vi ikke prøve noget nyt, lyder flere forslag. Hvad med Lounge musik og mange flere siddeområder, så vi kan hænge ud og tale sammen.

På gensyn i 2018 i Herning Johs Poulsen, formand for Kultur- og fritidsudvalget i Herning Kommune, inviterede alle en tur til næste års Topmøde i Herning Kongrescenter og til besøg på kommunens mange kulturinstitutioner blandt andet på det fantastiske New York-inspirerede Herning Hovedbibliotek åbnet i gågaden i 2014. Sæt kryds i kalenderen den 12. og 13. april 2018!

DBC var hovedsponsor for Årsmøde 2017.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 3

Oplev Det Bibliotekspolitiske Topmøde i video og oplæg på www.db.dk/2017-tilbageblik

17

T O P M Ø D E 2 017 I K O R S Ø R

DET BIBLIOTEKSPOLITISKE TOPMØDE Klip fra formandens politiske indslag Vi skal ud over rampen med historien om det moderne bibliotek. Og derfor skaber DB nu rammerne for en ny og fælles landskampagne, fortalte formanden for Danmarks Biblioteksforening, Steen B. Andersen (A), på DB-Topmødet i Korsør den 30. marts.

Formanden tog her temperaturen på de sider af den aktuelle samfundsudvikling, som biblioteket spiller ind i, såvel som på bibliotekernes almene situation. Særligt det forhold at alt for mange faktisk ikke kender til alle bibliotekets gode tilbud og aktiviteter.

Brug bibliotekerne strategisk DB-formanden opfordrede på topmødet bl.a. kommunerne til en aktiv og øget inddragelse af biblioteket, når det gælder læseog IT-samarbejde mellem folkeskole og bibliotek, IT-kompetencer til den tredjedel af de voksne, som har svært ved at bruge tasterne, en styrket integrations- og flygtningeindsats samt skærpet opmærksomhed omkring tilbud til svage børn og unge i børnebiblioteket.

Dét kræver målrettet kultur- og biblioteksplanlægning, fastslog Steen B. Andersen, men vi ved fra undersøgelser, at det giver bonus. Ikke blot til gavn for den enkelte, men i høj grad for det lokale samfund og tendenserne til opdeling i et ‘vi og dem’.

allerede på mellemlang sigt. Der er brug for klare fælles og tidssvarende rammer for, hvad bibliotekets rolle er i dag. Vi har da også set lovændringer i både Norge og Holland, og i Sverige fik man en ny for to år siden og arbejder på en ny uddybende national strategi, så der er grøde i landene omkring os”, som han formulerede det i beretningen for 2016.

Bibliotekerne i medierne og e-bogsdommen I det forløbne år har indslag i medierne flere gange været optaget af mindre positive historier om bibliotekerne – eksempelvis kassationer i København – og ind imellem er der blevet stillet spørgsmål ved bibliotekernes e-bogsformidling og musikformidling.

Loven er sat på debat-mode Hvor topmødet sidste år mundede ud i en konklusion om behovet for at se på Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000, noget som siden har været debatteret i mange biblioteksfora, så har DBs Forretningsudvalg siden valgt en mere pragmatisk kurs på det felt: Debatten – og bevidstgørelsen – er vigtig. Den nuværende lov er forberedt i en anden tid en gang i 1990’erne, men DBs styrende organ mener med opbakning fra de afholdte Repræsentantskabsmøder ikke, der skal fares frem med bål og brand og krav om lovændring nu.

Det er dog formand Steen B. Andersens helt klare personlige opfattelse, “at vi kommer til at tale lov – ikke på længere sigt, men

18

DB-formanden ser dog positivt på den sag. Dels giver den anledning til debat om det moderne biblioteks rolle. Dels til at skabe opmærksomhed om den uløste e-bogssituation.

Bibliotekerne skal give adgang til og aktivt formidle viden, kultur og litteratur. Det har de altid skullet, og det handler ikke om formater. Det kan være i form af trykte bøger, men det kan, som loven fra 2000 nævner det, samtidig være i andre medieformater eller på nettet. I den sammenhæng fremhævede formanden den EU-dom, der faldt i efteråret. Den fastslår, at der principielt ikke er nogen forskel mellem udlån af en papirbog og udlån af en e-bog. Han finder dommen er et vigtigt skridt mod at få side-

“

Vi kommer til at tale lov – ikke på længere sigt, men allerede på mellemlang sigt. Der er brug for klare fælles og tidssvarende rammer for, hvad bibliotekets rolle er i dag.

stillet de digitale udlån med udlån af fysiske bøger, som vi kender det på bibliotekerne i dag. Derfor ser han også gerne, at den igangværende EU-proces om opdatering af copyright i forbindelse med projektet Digital-Single-Market inddrager den vinkel, inklusiv licensaftaler på området, sådan som de nordiske lande har gode erfaringer med som forretningsmodel på det digitale felt. Formanden udtrykte håb om, at dommen og EU-processen vil anspore til nye aftaler mellem eReolen og de sidste forlag.

National DEMOKRATI-Kampagne 2017 En ny bevidsthed i sektoren om behovet for at få fortalt tidens biblioteksfortælling er uomgængelig.

“Spørger jeg ‘manden på gaden’, hvad et bibliotek er, så siger han, at det er noget med bøger. Hvad værre er, det gør også nogle kommunalpolitikere trods loven tilbage fra år 2000. Vores kernebrugere kender os, og selv om vi har rigtig mange af dem, ved end ikke alle af dem, hvor meget det moderne folkebibliotek kan og er. Dét skal vi har gjort noget ved.”

Derfor har Danmarks Biblioteksforening taget initiativ til en ny kampagne for bibliotekerne. På landsplan. Den løber af stablen i uge 41, men forberedelserne er allerede så småt gået i gang.

Over halvdelen af landets biblioteker, repræsenteret ved en af deres kreative medarbejdere, har deltaget i den indledende idé-

workshop. Nu skal de mange inputs så vurderes, og de bedste realiseres på en sådan måde, at de kan anvendes i 3 led i uge 41 nationalt, kommunalt og i det enkelte bibliotek. I denne første nationale fælleskampagne er temaet selvfølgelig som optakt til kommunalvalget: Demokrati.

Fake News – også en sag for biblioteket Danmarks Biblioteksforening lancerede dog allerede på topmødet i Korsør en anden aktuel dagsorden. Debatten om FAKE NEWS har accelereret siden november måned 2016 verden over under det amerikanske præsidentvalg, hvor det føg med mere eller mindre mærkværdige nyhedshistorier. Også herhjemme har debatten taget fart bl.a. om, hvordan man skelner skidt fra kanel på de mange formelle og uformelle nyhedsfora – trykte, i æteren og online.

Nu spiller Danmarks Biblioteksforening så bibliotekernes kildekritiske viden og ekspertise ind på banen. Inspireret af den internationale biblioteksorganisation IFLA lancerede DB på Topmødet oversigtsplakaten “Sådan spotter du FAKE NEWS”. Dét er dog kun første led i en række FAKE NEWS initiativer i biblioteksregi. Flere andre på vej.

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 2

19

K O R S Ø R 2 017 gøre ting på. En bevægelse, der er med til at illustrere, at vi – hvis Verdensmålene skal indfries – skal integrere målene.

Presset på ressourcer som adgang til rent vand, klimaudfordringen, overgangen til vedvarende energi, plastikforureningen, bevarelse af diversiteten i naturen, de humanitære katastrofer nødvendiggør, at vi alle skal tage stilling til, hvor høj en vækst og hvor højt et forbrug, vi kan tillade os.

Skal der være grænser for vores materielle forbrug? Alle Verdensmål er indbyrdes afhængige. Fremskridt på enkelt områder kan fremme indfrielsen af et andet.

Ressourcepres og intelligent levevis

FN OG DE 17 VERDENSMÅL HVAD GØR VI? Mogens Lykketoft – der netop er vendt hjem til riget som afgået formand for FNs generalforsamling – fortalte i topmødets afsluttende indlæg med kraft og élan om muligheden for at virkeliggøre FNs Verdensmål.

Her er adgangen til troværdig information på biblioteket selvfølgelig vigtig.

20

Mogens Lykketoft lagde klart og engageret ud med at kalde FNs generalforsamlings vedtagelse af 17 nye Verdensmål for mirakuløs og storslået. Skal vi som mennesker på vores fælles jord evne at tackle klimaudfordringer, flygtningestrømme og den sociale ulighed på en måde, der batter, er det nødvendigt at løfte opgaven i samlet trop i FN. Dette er lykkedes med vedtagelsen af de nye Verdensmål.

Massive udfordringer Lykketoft gjorde det samtidig klart, at vi ikke længere kan bekæmpe fattigdom ad samme stier som tidligere. Verdens befolkning er blevet tre gange større siden 1946. Af verdens befolkning på 7 mia. er det kun 1 mia., der lever ligesom os, mens flere milliarder rækker ud efter de samme muligheder som os. Hvis adgangen til det gode liv skal deles mere ligeligt, er vi nødt til at finde nye måder at leve og producere på. En erkendelse der understøttes af, at der nu rundt i verden, ses en stigende tendens til oprør mod vante måder at

Den globale opvarmning haster det særligt meget med at få gjort noget ved.

Over de næste 20-30 år vil 10 gange så mange mennesker som i dag flygte fra tørke, oversvømmelse og krige, der ofte skyldes en kamp om ressourcer. Lykkes det ikke at bremse opvarmningen, kan det på sigt risikere at fjerne muligheden for at løse de andre mål. Her er det folkelige pres og civilsamfundets (borgere, virksomheder etc.) optagethed af produkters bæredygtighed af stor betydning.

Et eksempel er oksekød, der kræver seks gange så meget vand som produktion af kyllinger. Et andet eksempel er, at 30% af alle fødevarer smides væk. Hvis vi producerer og lever mere intelligent, er det faktisk muligt at brødføde en verdensbefolkning på op til 10 mia. Betingelsen er, at vi alle ændrer forbrugsmønster og støtter andre måder at gøre ting på.

Borgernes - og vores - opgave Mogens Lykketoft sluttede af med at sige, at betingelsen for at målene lykkes er engagerede borgere, der “tænker på næste generation”. Et engagement, der beror på uddannelse og oplysning, hvor adgang til biblioteket er vigtigt (se FN Verdensmål nr. 4: Sikre, at alle har lige adgang til kvalitetesuddannelse og fremme alles mulighed for livslang læring).

Midt i skammen over FNs manglende evne til at stoppe blodbadet i Syrien synes jeg personligt, det løfter at vide, at FN har evnet at nå til enighed om de 17 Verdensmål. Og når en tidligere finansminister og alvorsmand som Mogens Lykketoft lader sin glæde komme til udtryk, er der måske grund til en forsigtig optimisme? Der er i alle tilfælde nok at tage fat på. For os alle.

MARTIN LUNDSGAARD-LETH Kultur- og Biblioteksleder Ikast-Brande Kommune

D B B I B L I OT E K S P O L I T I S K TO P M Ø D E

KAN DEMOKRATIET FØLGE MED SAMFUNDSUDVIKLINGEN? Vi kan ikke stoppe globaliseringen, ja det vil sige, det kan vi godt, men vi vil ikke. Vi køber tøj og sko efter smag og også af og til, hvor det nu er billigst. Vi vil gerne rejse og nyde mangfoldigheden i resten af verden, den skal så bare helst ikke komme her hos os. Aldrig har vi afskaffet så meget fattigdom som nu, netop fordi vi handler med hele verden, sagde Bo Lidegaard.

Endnu engang lykkedes det for DB Topmødeudvalg at overgå sig selv. Vi fik en palet af gode og inspirerende oplæg til arbejdet hjemme i kommunerne. Et af dem var torsdagens åbningsoplæg ved historiker dr. phil Bo Lidegaard, som bragte os nærmere en forståelse af globaliseringens virvar af vilkår.

Robotterne kommer

Urbanisering og demografi presser den offentlige sektor Et andet dilemma, som Bo Lidegaard pegede på, er de metropoler som opstår

Hvad med de 20% Bo Lidegaard var også inde på den relativt store del af befolkningen på 20%, som ikke kommer med på vognen. De får ingen uddannelse, intet arbejde, lever ofte usundt, får livstilssygdomme og har kortere levetid og føler sig i øvrigt ikke som en del af samfundet. De 80%, som arbejder, har fornuftig økonomi og er omstillingsparate har mistet troen på, at de 20% kan komme ind i samfundet. Skellet er i dag så stort, at det er svært at tro, at det kan lykkes at ændre grundlæggende på den problematik.

Biblioteket en kanal ind i samfundet En af Lidegaards pointer var, at alle borgere får stillet de samme goder til rådighed, men de 20% tager ikke rigtigt imod dem. Her er øget opmærksom påkrævet og afgørende. Når de bl.a. kommer på biblioteket f.eks. vedrørende borgerservicespørgsmål, skal bibliotekspersonalet søge at nå dem, uanset hvor de er og gøre det klart, at netop biblioteket er en kanal ind i samfundet og en indgang til mange muligheder. Her har bibliotekerne et kæmpe ansvar. Det er i mødet mellem mennesker, at bibliotekspersonalet kan hjælpe den gruppe i befolkningen videre

og hen til vores samfunds viden og muligheder. Ikke fordi biblioteket skal være et socialcenter, men i stedet aktivt fungere som et frirum med gode rammer, også for nogle af de 20%, og vi skal vide at ‘fange’ deres opmærksomhed.

Bo Lidegaard sluttede af med at slå fast, at globaliseringen, urbaniseringen og den teknologiske udvikling er et vilkår, vi ikke kan styre og samtidig drage fordel af det.

Personligt blev jeg meget inspireret af foredraget og vil tage denne inspiration med mig til Odsherred og her forsøge at arbejde for, at vi gør en særlig indsats for at nå alle vores borgere i kommunen.

Hvordan man så kommer fra ‘at forny pas til at blive ivrig biblioteksbruger’ – dén udfordring, vil jeg overlade til det fagkyndige bibliotekspersonale.

HANNE PIGONSKA (V) DB’s 1. næstformand Medlem af Odsherred Kommunalbestyrelse

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 3

Den anden udfordrende del af globaliseringen er den elektroniske udvikling, som går så rasende hurtigt, at vi ikke rigtigt kan følge med. Og det uanset alder. For kun få år siden kom vi på nettet, og det er ikke flere år siden, end vi kan huske, da vi fik den første mobil med netadgang.

Samtidig er robotter på vej ind, ja faktisk render vi allerede rundt med en i lommen. Vi kan forvente, at der om føje år stort set ikke findes chauffører til lastbiler, taxaer og lignende, de vil blive erstattet af robotkørende vogne. Robotter kan erstatte ‘al systematisk viden som skal omsættes til handling’, og det er bare rigtigt mange jobs, vi her taler om. Vel at mærke samtidig med at robotten kan gøre det både bedre, billigere og hurtigere.

med stigende hast; de suger befolkningen til sig og skubber på linje med det faldende fødselstal yderligere til den demografiske skævvridning. Vi har brug for økonomisk vækst, og det kræver, at befolkningsantallet fastholdes. Når vi er færre til at arbejde, kommer der ikke flere penge til den offentlige sektor, tværtimod. Vi kan forvente øget kamp om de offentlige midler internt i den offentlige sektor.

Samtidig er vi alle forbrugere af den offentlige sektor, og som forbrugere forventer vi bedre, mere og hurtigere service.

Derfor, sagde Bo Lidegaard, vil kravet til effektivitet stige. Og det vil ikke kun være et politisk krav, det bliver forbrugernes krav og dermed vores krav. Indvandring kan bidrage til afhjælpe problemet. Men kun, hvis vi er gode til at få indvandrere til at blive produktive borgere, og det har vi jo ikke været så gode til indtil nu.

21

S T U D E R E N D E T I L TO P M Ø D E I KO R S Ø R

Den store fætter-kusinefest Fagligt og rent praktisk fik jeg et kæmpe udbytte af topmødet i den forstand, at jeg fik understreget, at jeg er klar til og rustet til arbejdsmarkedet, skriver Maria Kolt Pedersen fra IVA/Københavns Universitet, specialeskrivende på kandidaten.

Danmarks Biblioteksforenings Topmøde 2017 var mit første. Jeg deltog som en studerende, der snart skal ud i det virkelige liv og omsætte teori til praksis. Inden afgang til Korsør havde der været en del snak om, hvad det var, og hvad det gik ud på – og denne debat/snak fortsatte under mødet, festivitasen og efterfølgende. Det, der gik igen, var fætter-kusine aspektet. Alle kender hinanden og ser frem til gensynet med kolleger og politikere fra nær og fjern. ‘Fætter-kusinefesten’ kan til tider have en negativ klang, og det er altid svært at komme til orde i en sammentømret gruppe. Men sådan fungerede det ikke. Dels grundet en nysgerrighed omkring, hvad der sker i uddannelsen netop nu, dels den Nadja Pass samtalesalon, der skabte dialog og genkendelse gennem hele topmødet, og dels de bekendtskaber, jeg allerede havde, som gerne introducerede mig videre. Dertil var jeg afsted med en medstuderende, hvilket klart gjorde det nemmere at opsøge småsnak rundt omkring.

Emnet for årets møde, demokrati og dannelse, ser jeg som utroligt spændende, vigtige elementer og gode emner til at skabe debat. Mit udbytte kan drages af oplægsholdernes konklusioner. For gennem de forskellige oplæg og småsnakke på gangene fik jeg en bedre forståelse af, hvad der foregår på bibliotekerne i dag, hvad der er til debat. Programmets 7-minutters aktualitetsoplæg viste ikke kun, hvad der sker, men også hvordan, der arbejdes med projekter og i netværk.

På studiet er det blevet diskuteret et utal af gange, hvad biblioteket er, kan og skal være, hvilket også var tilfældet her – hvor er vi om 30 år? Det, der tydeligst

slog igennem for mig var, at plejer er død, og vi skal nytænke alle aspekter, men med respekt for traditionen og ånden.

Min studietid synger på sidste vers, og specialet er skudt i gang. Jeg skriver i samarbejde med min studiegruppe om kulturpolitik og relationen mellem det offentlige, kulturinstitutioner og filantropiske fonde. Vi er ved at indsamle empiri, og dét, der går igen i vores interviews, er, at sparring, samarbejde og netværk på tværs giver bedre resultater. Samarbejde og netværk blev netop også gjort til vigtige elementer under topmødet.

Hele artiklen kan læses på http://www.db.dk/2017-tilbageblik

DB Topmødet - oplagt aftager-studenter-platform

Jeg har haft den fornøjelse at have været på Danmarks Biblioteksforenings Bibliotekspolitiske Topmøde. Jeg var med for at få inspiration og blive klogere på den aktuelle bibliotekspolitiske situation. Derudover har jeg planer om at skrive speciale om vigtigheden af praktik både for universiteterne og arbejdsmarkedet.

Det var derfor rigtigt givende at møde repræsentanter for vores kommende aftagere og få indblik i deres udfordringer og hverdag, fortæller Tue Scheel Nielsen, 3. semesterstuderende på kandidaten, IVA, Københavns Universitet.

22

Omvendt kunne jeg fortælle om IVAs fokus på praksisorienterede forløb og praktik samt uddele en fin flyer, hvis aftagerne var interesserede i at benytte sig af studerende.

Sammenhængen mellem studiet og den ‘virkelige” verden er netop det, som resten af min taletid vil omhandle. For hvad er det, en studerende kan opleve og drage fordel af på et bibliotekspolitisk topmøde?

Med en overskrift der lyder “Dannelse, deltagelse og demokrati” og et generelt fokus på bibliotekets formål i dagens samfund, så var lighedstegnene tydelige med det, vi bliver undervist i. Oplægget fra Kirsten Drotner om digital dannelse kunne lige så godt have foregået i en forelæsningssal på KU. Jeg syntes, at mange af de ting, vi lærer, gik igen. Det var ret forfriskende at se vores teori komme til live i flere af de korte oplæg som f.eks. “Fra bibliotek til Youtube dannelse”, det nye Herning bibliotek og de samarbejdskonstellationer, der blev beskrevet.

Generelt fik jeg mange idéer til opgaver, som mine medstuderende med fordel kunne benytte i projekter. Tilsvarende så jeg eksempler på, at projekter ville blive styrket af at have os studerende involveret enten i form af projekt, frivillig eller studentermedhjælper. Især i fake news kampagnen eller i kampagnen “1+1 giver 98” vil det være oplagt med en studerende. Hvis der skal laves en uge, der viser, hvad bibliotekerne kan gøre for samfundet, så kan vi bidrage med andre vinkler, energiske tiltag og samtidig få lov at afprøve vores viden i praksis indenfor digitale platforme og borgerinddragelse.

Hele artiklen kan læses på http://www.db.dk/2017-tilbageblik

B I B L I OT E K S I N D R E T N I N G

FÆLLESBIBLIOTEK LØKKEN KNÆKKER KODEN

Strandhuse

Stærkt samspil mellem folkebibliotek og skole giver - sammen med brug af designmøbler - ny dynamik og et tillokkende bibliotekstilbud til Løkken.

A

t skabe ét indbydende og attraktivt sammenlagt folke- og skolebibliotekstilbud er lidt af en gordisk knude og ofte forsøgt, og næsten lige så ofte endt som to adskilte bibliotekstilbud i ét rum med de udfordringer, der ligger i det. Den opgave har man nu øjensynlig løst til UG med kryds og slange i den lille by Løkken i Hjørring Kommune.

Rammer og realiteter Løkken by fylder med sine 1.500 beboere ikke meget i den store kommune med samlet set 65.000 indbyggere. Alligevel har man haft tradition for eget folkebibliotek, kulturhus og skole. I starten af 2016 holdt biblioteket til i en nedlagt, noget uhensigtsmæssig gammel skolebygnings gymnastiksal. Men i forbindelse med nedlægning af en bogbus for nogle år siden stod nytænkning af ressourcer og biblioteker uden for kommunens centrum, Hjørring, der fik nyt bibliotek i 2008, på programmet.

24

FÆLLESBIBLIOTEKER

Torvet

Blandt andet skulle Løkken tilgodeses, og her var tankegangen enten lukning eller samtænkning af ressourcer med skolen.

De indbyggede udfordringer var flere og reelle: Hvordan organiserer vi biblioteket, så det opleves som ét? Hvordan skabes et indbydende og anderledes biblioteksrum, når en ordentlig bid af det areal, man har til rådighed, i realiteten udgøres af en skoles daglige hovedfærdselsåre? Og hvordan skaber man i det hele taget et anderledes og attraktivt biblioteksrum, når man bogstavelig talt ingen penge har afsat til opgaven?

Biblioteket og skolen gik i tænkeboks, mens Teknisk Forvaltning lavede et første forslag.

Løkken-modellen “Selv i et lille lokalsamfund med et lillebitte bibliotek kan man faktisk godt lave noget spændende, sagde vi til os selv dengang”, fortæller Benthe Hansen, bibliotekschef i kommunen. “Løkken er vores mindste bibliotek, men derfor kan vi jo fint løfte det til andet og mere end nogle kedelige reoler og arbejdsborde.” Det handlede for Løkken om at trække på de geografiske og naturlige karakteristika og se dem i en samlet designstrategi og samtidig imødekomme kommunens ønsker om samtænkning af skole og bibliotek.

Løkkens profil er det gamle fiskerleje i Vendsyssel ved Jammerbugt, der siden slutningen af 1800-tallet gik hen og udviklede sig til en gedigen turistmagnet og efterspurgt badeby. Om sommeren mere end mangedobles byens indbyggertal, når de mange, mange sommerhuse fyldes med gæster, og turister i øvrigt flokkes i den lille bys gader og langs stranden. Netop de islæt har den internationalt kendte designer Rosan Bosch og hendes tegnestue anvendt til at forvandle et brugt skolebiblioteksområde til et nyt fælles biblioteksrum. Omgivelserne er så at sige trukket inden døre og omskabt til udstillings- og møbelelementer, der bringer ny dynamik ind i det bibliotek, der nu er både for skolebørn og biblioteksbrugere.

Det med pengene løstes i et fællesskab, man sparede lidt op og fik lidt. Den samlede sum beløb sig til omkring 1,8 mio. kroner, heraf var de omkring 300.000 reserveret til indførelse af selvbetjening, idet man med åbningen samtidig også gik over til såkaldt ‘åbent bibliotek’ også kaldet ‘nøglebibliotek’ med udvidede, lange åbningstider uden bemanding.

Bibliotekets og skolens ledelse var enig i, at det nye biblioteksrum skulle understøtte kulturoplevelser og læring på anderledes og mere spændende måder end før. Det er her Rosan Bosch’ design virkelig gør en forskel, understreger Benthe Hansen og hendes kollega souschef Janni Sørensen, som jeg mødes med, da bibliotekar Ivar Steffensen er optaget.

På trods af de relativt få kvadratmeter, omkring 400 m2, virker biblioteksrummet langt større. Det skyldes ikke mindst de to større friområder i selve skolen placeret i hver sin ende – nu med mindre sikkerhedsporte af hensyn til åbningstimer uden bemanding – af ‘gangen’, den helt store indretningsudfordring.

Gangen forbinder to dele af skolen og skærer midt igennem biblioteket. Den er stærkt trafikeret i skoletiden. Alligevel virker biblioteksrummet, i den tid jeg opholder mig der, ikke alt for forstyrret af trafik. Indretningsmæssigt har man taget tyren ved hornene og simpelthen valgt at skabe et formidlingslandskab midt på gangen. Torvet med plads til at få læst højt i grupper og til mindre udstillinger. De øvrige designmøbler og indretningszoner er helt i tråd med Løkkens egen profil: Strandhuse, Havet, Videnstrømmen, Haven og Klitterne.

Et koncept med brugerudfordringer Blandt de af dagens besøgende, som jeg møder, er der også en repræsentant for brugere af det gamle bibliotek. “Her kan være rigtig meget støj” siger Peter Broch, 62 år og tidligere journalist ved Nordjyske Stiftstidende. Han er i dag hjerneskadet, men også en flittig biblioteksbruger og mødes dagligt med en flok andre voksne brugere i bibliotekets Værkstedet og udveksler nyt. Men man er ikke glade for den megen uro og høje børnestemmer og ønsker lidt afskærmning.

“Det har vi bokset med, det skal ikke være nogen hemmelighed.

Og i et kommende projekt i Vrå, det sidste sted vi mangler at nytænke bibliotekstilbuddet, har vi af samme grund bedt om ekstra kvadratmeter for at sikre plads til fordybelsesområder”, tilstår Benthe Hansen. “Det er klart, at gamle biblioteksbrugere kan opleve en del mere støj sammenlignet med det gamle bibliotek, men det er vigtigt at understrege, at det også er en naturlig del af et åbent fælles bibliotek-skolekoncept”, siger skoleleder Arne Dørup Jensen. “Til gengæld har de så fået en anden mulighed for at komme her i de nye, lange åbningstider uden for skoletiden med masser af ro.”

Samspil frem for barrieretænkning Tidligere har sammenlægninger af to bibliotekskulturer (folkeog skolebibliotek) ofte ført til grænsedragningsdiskussioner og faglige frustrationer samt utilfredse brugere. Også her var der først flere forbehold fra folkebiblioteket. Eksempelvis omkring materialerne, hvor skolen ikke nødvendigvis har samme kontrol med, hvor de enkelte ting er, som folkebiblioteket, fortæller Janni Sørensen. Men det er ikke tilfældet i Løkken.

“Faktisk tværtom”, mener Benthe Hansen. “I Løkken vokser de lokale skoleelever nu op med biblioteket som en helt naturlig del af deres hverdag, det er uvurderligt. Samspillet mellem sko-

>>>

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 3

Design understøtter læring

Klitterne

25

le og folkebibliotek er unikt. Det er en kæmpe fordel, at børnene føler sig som naturlige brugere af biblioteket, ikke bare for den enkelte men også for samfundet. For så, som bl.a. en DBundersøgelse viser, øges sandsynligheden for en videregående uddannelse gennem biblioteksbrug som barn. Vi kan som folkebibliotek bidrage med noget, som skolen ikke kunne.”

Både Centralskolens leder Arne Dørup Jensen og skolens bibliotekar Janne Søltoft bakker op om den vinkel. “Før var skolen en afsondret ø, nu er vi blevet til en halvø og indgår som naturlig del af kulturlivet med biblioteket i stueetagen og lokalhistorisk arkiv og kulturhusdelen på 1.salen til bl.a. de foreninger, der samtidig rykkede med inden for. Det er vi virkelig glade for”, fortæller skolechefen, der selv er stærkt engageret i det lokale kulturliv. Jane Søltoft er ikke mindre glad. “Tidligere var vores skolebibliotek nærmest udsultet. Nu kan vi låne alt, for vi har samme adgang og kan bestille hjem, ligesom eleverne også kan søge råd hos bibliotekarerne.” Hun ser i dag biblioteket som skolens hjerte, her er på alle planer tale om givende vidensdeling. Ikke bare mellem biblioteksmedarbejderne, men i høj grad også mellem bibliotekets brugere i alle aldre.

Brugerne kommer Lokalt har man taget godt imod de nye bibliotekstilbud. Sammenligner man fra åbningen 1. maj til 31. december er besøgstallet steget med 30,9% og det samlede udlånstal med 55%. Kun en ting savnes som besøgende: At man ude foran den nye fælles glasindgang fra gaden meget mere kraftigt markerede, at her er indgangen til det nye bibliotek og kulturhus. Indgangen virker lidt anonym, det kunne en vand- eller klatreskulptur afhjælpe.

Alle ved, hvor Løkken ligger, nu er der så en god grund til at tage forbi. Her er noget at hente for både landets politikere, biblioteks- og skolefolk samt forvaltningsledere. Læg evt. vejen forbi i sommer.

Snart vil kommunen gennemføre noget tilsvarende i Vrå, et dobbelt så stort bysamfund, men dette projekt omfatter også idrætshal og børneinstitutioner som fase 1 i 2018 og med en fase 2 for bibliotek og skole i 2021. Her bliver udfordringerne nogle andre. “Det, man p.t. arbejder på, er, om man kan spare nogle penge ved f.eks. energioptimering og ved at tage det hele i en omgang og gøre det hele til ét byggeri. Det er ikke helt besluttet endnu”, påpeger de to biblioteksledere.

HELLEN NIEGAARD Fotos: Kim Wendt

LEARNING COMMONS AARHUS Nyt læringsog studiemiljø i Det Kgl. Bibliotek, Aarhus.

E

n fælles fælled for læring til de studerende. Med de ord beskriver Svend Larsen, direktør for Det Kgl. Bibliotek, den afdeling man kunne åbne i februar på det tidligere Statsbiblioteket i Aarhus. Ud fra et ønske om at skabe variation i de studerendes og andres benyttelse af det fysiske bibliotek og dets faciliteter har man skabt et nyt studiemiljø med tilbud, man ellers sjældent ser i biblioteksregi.

I underetagen er 800 m2, tidligere anvendt til reoler, tidsskrifter og et stort IT-serverrum, forvandlet og afsat til publikumsaktiviteter. Det nye studentermiljø omfatter foyer, et stort centralt rum med forskellige aktiviteter og faciliteter samt nicher med muligheder for bl.a. at teste Virtual Reality, bokse og spille bordtennis eller bare hænge ud. Her er også mulighed for at varme sin medbragte mad i et tekøkken, tage bad eller få massage i særlige massagestole. Men naturligvis er der også afsat plads til individuel fordybelse og gruppearbejdspladser.

De studerende vil gerne bruge biblioteket, også når de ikke boger den eller sidder fordybet foran en skærm. Med afsæt i den kendsgerning, at mange studerende bruger rigtigt mange timer på biblioteket hver dag - 430.000 brugere om året - har man skabt et miljø, som ikke alene understøtter studier og gruppearbejde, men også giver mulighed for at slappe og koble af på stedet. Og det forlyder, at de studerende har taget rigtig godt mod tilbuddet. For folkebiblioteker med mange studerende var det måske en idé til efterfølgelse?

Den nye indretning er skabt i samarbejde med de studerende selv og arkitekter fra tegnestuen Arkitema Architects i en proces, der også omfatter nytænkning af elementer i stueplan og på 1. sal.

I “Havets” afslappende omgivelser kan byens borgere fordybe sig i viden.

26

/HN Fotos: Jørgen Fusgaard, Det Kgl. Bibliotek, Aarhus

B I B L I OT E K S I N D R E T N I N G

Å B E N S KO L E

CREATOWN HERLEV

E

t råt og tomt ca. 400 m2 stort kælderrum under Kildegårdskolen i Herlev Nord er stillet til rådighed for bydelens unge. Idéen: At unge udvikler og skaber deres eget læringsrum og mødested – i skoletiden og i fritiden. Ambitionen er at skabe lyst til læring og kulturel udfoldelse blandt unge i alderen 14-24 år. Nye læringsmetoder er inddraget og præsenteret med hjælp fra professionelle arkitekter, designere og mediefolk med henblik på, at de unge selv designer og bygger deres eget læringsrum og mødested for også at skabe ejerskab og tilhørsforhold til det nye bibliotek. Som led i etablering af et nyt fælles skole- og folkebibliotek har Herlev Bibliotek i samarbejde med Kildegårdskolen og Herlev Ballerup Produktionshøjskole udviklet et anderledes, dynamisk læringsrum.

Nye måder at lære på I alt 63 unge fra Kildegårdskolens 7. og 9. klasser og fra Ballerup Herlev Produktionshøjskole har deltaget i en læreproces med idégenerering, kreativitet, praktiske byggeopgaver, samarbejde og formidling over to faser med opstart april-august 2016 og realisering september 2016 til marts 2017 inkl. afholdelse af en camp i hver af faserne. En ny undervisningsform, som på flere måder bryder med det traditionelle skoleskema, og som styrker elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer.

Eleverne har frit kunnet vælge ét af tre teams under fagretningerne: Interaktion, Design og Medie.

Interaktion: Det digitale kunstnerkollektiv, Copenhagen Game Collective, har introduceret eleverne til Arduino, en mikrocomputer som kan programmeres og sættes til at styre sensorer og lys. Eleverne har lært at koordinere og styre et projekt, at kode arduinoer, at hacke det eksisterende og tilføje funktioner, at udforme et design og realisere idéer til egentlige produkter.

3D model af rumdesign

Læring og fællesskab på ny måde Unge bygger eget læringsrum under bibliotek i Herlev. Et kreativt læringsog mødested for de 14-24 årige etableret af skole, bibliotek og produktionsskole. Målene: At skabe ny lyst til læring og helt overordnet et stærkere fælles Herlev.

Design: Designere fra Rosan Bosch Studio skabt et forløb baseret på Design Thinking, en metode som rummer idégenerering, prototyping og realisering. I fællesskab har eleverne fundet ud af, hvilke idéer, der var realiserbare, og hvilke idéer, der måtte kasseres. Efterfølgende har de realiseret deres planer ved at bygge rummet op. Eleverne har således fået indblik i hele processen fra idé til byggeri til det færdige rum med bl.a. et Green Screen, et lydstudie og en biograf.

Medie: Mediesporet har arbejdet med og fortalt historien om tilblivelsen af Crealab – både skriftligt, digitalt og visuelt. Et kommunikationsteam fra Rosan Bosch Studio har guidet eleverne igennem udviklingen af en kommunikationsstrategi, og eleverne har prøvet kræfter med interview-teknikker, filmproduktion, nyhedsproduktion, storytelling, sociale medier og pressehåndtering.

Biblioteket – et aktiv i lokalsamfundet Udviklingsprojektet, der er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og Fonden Herlev Bladet, udspringer af Herlev Kommunes vision “Sammen skaber vi et stærkere Herlev” og af Herlev Biblioteks kerneopgave: “At skabe lyst til læring”. I forlængelse af det nye fælles bibliotek, Kilden, har man lokalt ønsket at sætte særligt fokus på unge, deres læring og kompetencer i et område med mange sociale udfordringer.

Men hvorfor bringer Herlev Bibliotek sig i spil for denne velfærdsopgave? Dels for at få nye erfaringer i dette Åben Skole-tiltag og dels for at medvirke i nye læringsforløb med mere fokus

28

PA R T N E R S K A B E R

Materialer og inventar er både genbrug og nyindkøbt

på unges egne produktioner og samskabelse ud fra unges egne behov og ønsker. Lærerne får samtidig mulighed for at skabe en mere varieret undervisning, og biblioteksmedarbejderne når nye unge målgrupper og mulighed for at bringe egne fagligheder i spil på nye måder.

I fritiden er det et tilbud til byens unge i alderen 14 til 24 år. Med hjælp fra bibliotekets ansatte kan de her forfølge deres lyst til at realisere egne aktiviteter og events, som de brænder for i kælderen under biblioteket Kilden, og initiativet videredrives i samarbejde mellem Herlev Bibliotek og Kildegårdskolen. P.t. er der afsat en pulje på 30.000 kroner, som de unge kan søge midler fra.

En dag om ugen tilbydes coaching. Coachingen/vejledningen tilbydes de unge, som har særlige iværksætter-idéer – f.eks. om hvordan man starter et kulturelt projekt og trækker på lokale kontakter.

kreative læringsrum under Kildegårdskolen. Dagen var tilrettelagt som et kursus for også at tiltrække lærere. Der var oplæg om fremtidens læringsrum, mødesteder, ungekultur og 21st Century Skills. Her fik 80 deltagere fra hele landet lejlighed til selv at afprøve nogle af værktøjerne fra projektets forskellige spor. Og det blev drøftet, hvordan biblioteker og skoler i fællesskab kan skabe brobygningsforløb til fremtidens unge.

Resultater til dato

Læs mere i evalueringsrapporten www.herlevbibliotek.dk/nyheder/kort-nyt/projekt-creatownkonference

Inspiration til andre biblioteker og skoler En konference med fokus på det foreløbige udbytte af CreaTown og CreaLab-projektet blev gennemført den 27. marts i det

HANNE MARIE KNUDSEN Konsulentfirmaet Knudsen Syd Tilknyttet projektet som ekstern evaluator Fotos: Toke Frello Hansen, Herlev Bibliotek

Når unge selv bestemmer indhold i et lærings- og mødested Med hjælp og inspiration fra fagprofessionelle arkitekter og mediefolk har eleverne produceret følgende undervejs i forløbet: Et interaktivt skilt med lysanimationer • Et interaktivt lysshow på trappen ned til CreaTown • Et spil samt personlige controllere • Et lydstudie • Et Gaming Lab • En Green Screen • En DJ pult • En biograf • Et transformativt udstillingsområde med spejle • Et loungeområde omkring en båd • Et kreativt værkstedsområde • En grafisk identitet samt folieaftryk til vægge og gulv • En dokumentarfilm om forløbet • En FaceBook-side og historier hertil • En Instagramprofil med daglige opdateringer.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 3

En stor del af de 63 unge er blevet mere interesseret i det faglige område, de har arbejdet med, og de har opnået nye færdigheder indenfor feltet. F.eks. svarer hele 70% af deltagerne, at de nu ved, hvad der skal til for at gøre en idé til virkelighed.

“Mine elever har brugt matematik på en ny måde for at kunne designe deres ideer – og det gør en gammel matematiklærer glad!” (Lærer) En anden sidegevinst har været, at de unge har skullet kommunikere på engelsk indimellem, da nogle af instruktørerne fra Rosan Bosch Studio og CPH Game Collective udelukkende talte engelsk.

“Jeg har interviewet en af designerne, der kommer fra Australien – sådan en person har jeg aldrig mødt før!” (Dreng, 7. klasse) Udover de helt konkrete produktioner (se faktaboks) og den unikke indretning, så har CreaTown også skabt resultater på anden vis. Der er udviklet et koncept, der styrker unges faglige, sociale og personlige kompetencer. De unge har fået ejerskab til stedet. Og der er nu et øget samarbejde mellem skole, produktionshøjskole og bibliotek, og nye mål er sat for den fortsatte ungeindsats i lokalområdet.

Kan andre biblioteker, PLC’ere og skoler også lave noget tilsvarende?

Svaret er kort: JA. Crealab-projektet viser over kort tid, at det giver både resultater og god mening for unge, når biblioteksmedarbejdere og lærere arbejder sammen om at udvikle læringsforløb, hvor unge selv er medskabere i både idéudvikling og produktion af konkrete produkter.

29

VIDENDELING

Reykjavíks hovedbibliotek Grófin

Ordet er frit ...

Fjeldet Esja

NY UDSIGT GIVER NY INDSIGT Fra tennisbaner til sneklædte fjeld. Laura Michelsen, Tårnby Kommunebiblioteker, byttede i knap to måneder arbejdsplads med en islandsk kollega i Reykjavik. Det blev lidt af en inspirationsrejse med nye idéer til især litteraturformidling.

N

år jeg ser ud af vinduet fra min arbejdsplads, plejer jeg at se tennisbanerne i Tårnby og høre de højlydte råb fra tennisspillerne, når de misser en bold. De sidste syv uger har min udsigt fra skrivebordet imidlertid været en helt anden. Drejer jeg ansigtet, falder blikket på det sneklædte fjeld Esja, Reykjavíks ‘bybjerg’, der rejser sig på den anden side af Faxa bugten. Pladsen, jeg sidder på, tilhører til daglig den islandske bibliotekar Thorbjörg Karlsdóttir, som i disse uger har siddet på min plads i Tårnby.

Fra Facebook til Reykjavik i praksis Et simpelt facebook-opslag sidste forår blev begyndelsen til en inspirationsrejse, der har kastet læring af sig på flere fronter og i et omfang, jeg aldrig havde turdet håbe på inden afrejsen. Jeg havde i mange år haft en drøm om at bo og arbejde en periode i et andet nordisk land, så da Thorbjörgs opslag med ønsket om jobbytte dukkede op på facebook, slog jeg til med det samme. Thorbjörg kunne ikke bytte bolig, så min første udfordring blev at finde et sted at bo. En fjern islandsk slægtning satte mig i forbindelse med en 30

kvinde, der gerne ville leje et værelse ud til mig på meget rimelige betingelser. Huset ligger meget centralt i den vestlige del af Reykjavík og kun et kvarters gang fra hovedbiblioteket. Det har været en meget stor fordel at bo hos nogen. Det har bragt mig langt tættere på byen og dens mennesker, end hvis jeg havde boet alene. Og sammen med bibliotekerne givet en række anderledes oplevelser og ny inspiration til biblioteksarbejdet hjemme i Tårnby Kommune.

Bibliotek under forandring Reykjavíks biblioteker tæller hovedbiblioteket Grófin og fem filialer. Jeg har under mit ophold besøgt alle filialer med en præsentation af biblioteket i Tårnby, men har ellers haft min arbejdsplads i Grófin.

Som i de fleste andre folkebiblioteker i Norden er der også her forandringsprocesser i gang. Man arbejder strategisk med bibliotekets tilbud og medarbejdernes nye roller og relationer til brugerne.

Forandringerne er ikke så synlige endnu, og med en enkelt undtagelse minder bibliotekerne indretningsmæssigt en del om Tårnby Bibliotek for tyve år siden, men bevægelsen fra passiv samling til aktiv

samskabelse og samvær er i fuld gang.

Netop i disse dage rives der vægge ned og omindrettes i filialen Gerðuberg. Modelbiblioteket og forbilledet er den nyeste filial, Spöngin, der for nogle år siden blev indrettet i et tidligere fitnesscenter, og som omfavner gæsten ved ankomsten med sit smukke åbne rum, det lette møblement og varme, klare farver. Her får man virkelig lyst til at hænge ud i timevis og læse, skrive, snakke og bare være. Et fint eksempel på, hvordan lidt kan være så meget mere, hvis det præsenteres på den rigtige måde.

Litteraturvandring, Poetry Slam & Skriveriet nu på islandsk Sproget har naturligvis været en udfordring. Jeg taler ikke islandsk, og islandsk er sproget i søgebasen, som jeg derfor har haft svært ved at anvende. Jeg har derfor heller ikke kunnet gøre det ud for ‘et hoved’ på vagten, men er blevet sat ekstra på mere for min egen erfaringsindhentnings skyld. Det er således ikke udlånsvagter, jeg har brugt al min tid på. I Tårnby er mine primære arbejdsområder arrangementer for voksne og formidling af skønlitteratur både generelt og i forskelli-

J O B BY T T E

Poetry Slam Reykjavík

ge former for læsegrupper. Jeg var derfor særligt interesseret i disse områder, og havde inden min ankomst en stærk forventning om, at netop Island ville kunne tilbyde mig noget især på den litterære front.

Reykjavík blev i 2011 udnævnt til UNESCO City of Literature på baggrund af Islands enestående sagatradition, der er blevet holdt levende og i dag afspejles i en stærk fortælle- og læsekultur og et nærvær af litteratur på snart sagt hvert gadehjørne. Denne stærke forbindelse mellem

byen og litteraturen oplevede jeg helt bogstaveligt, da jeg deltog i en litterær byvandring, hvor vi læste højt fra steder i litteraturen, der udspiller sig netop, hvor vi befandt os det øjeblik. Historien og litteraturen smelter på forunderlig vis sammen her, hvor folk synes at være født af fortællingen og stadig lever i den. Også poesien oplevede jeg folde sig ud, da biblioteket afholdt “Ljóðaslamm”, som er islændingenes ord for Poetry Slam. Arrangementet blev afholdt i et gammelt teater for et misundelsesværdigt ungt publikum i en fuld sal. Dysten blev afgjort ved hjælp af en decibel app, der målte publikums begejstringshyl og klap.

Heldigvis havde jeg også noget med i tasken fra Tårnby, som kunne bruges i Reykjavík. Det sidste år har vi sammen med København, Allerød og Sønderborg haft et projekt om litterær talentudvikling på biblioteket. Det har i Tårnby udmøntet sig i “Skriveriet”, som både er et netværk og et fysisk sted på biblioteket, hvor lokale skrivende kan mødes om skriveprocessen og give hinanden feedback og opbakning til at komme videre. “Skriveriet” er nu også åbnet i Kringlan filialen i Reykjavík under navnet “Skrifstofan“ takket være en islandsk kollega, der var hurtig til at gribe min bold.

Videndeling og faglighed

En anden væsentlig forskel, som også min islandske kollega i Tårnby har bemærket, er bevidstheden om værtsrollen, som man har arbejdet aktivt med i mange danske biblioteker de sidste år. Værtskab savner endnu at blive en integreret del af fagligheden i de islandske biblioteker på linje med eksempelvis litteratur- og informationssøgning. Også her er der dog en bevægelse i gang mod et større fokus på borgerne og deres oplevelse af biblioteket på den ene side og på faglighed på nye betingelser på den anden side.

■ Sneen er ved at smelte på Esja, og mit ophold er ved at være slut. Udover en masse inspiration til litterære og kulturelle arrangementer tager jeg ikke mindst en ny indsigt i mit eget fag og et nyt blik på mit daglige arbejde med mig hjem. Islændingenes dybe kærlighed til og respekt for substansen har gjort det endnu tydeligere for mig, hvor vigtigt det er, at vi i vores bestræbelser på at beværte og samskabe med borgerne og udvikle nye formidlingsformer hele tiden fastholder forbindelsen til det, vi formidler og er sammen om, så formen ikke ender med at blive indholdet.

LAURA MICHELSEN Bibliotekar, Tårnby Kommunebiblioteker

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 3

Hej Reykjavík!

Min tid i Reykjavík er i høj grad gået med videndeling begge veje og observering og diskussion af, hvordan bibliotekstanken og -hverdagen udfolder sig henholdsvis her og i Tårnby. Der er flere praktiske forskelle, som at man ikke online kan reservere materialer, der er hjemme, man må ringe op og spørge efter dem, og at det ko-

ster 2000 isk (130 dkk) om året at være låner. En forskel, som ikke er ubetydelig, og som i praksis øger afstanden mellem brugeren og biblioteket og dets tilbud.

Det samme gør det faktum, at der kun køres mellem hovedbiblioteket og filialerne en gang om ugen. Dette er naturligvis økonomisk betinget, og ikke noget, biblioteket har ønsket.

31

PA R T N E R S K A B E R

TEMASAMARBEJDE MED VOKSEVÆRK Aldrig før har så mange biblioteker været samlet i et nationalt temasamarbejde. Hele 77 biblioteker er med, når de gennem 2017 i fællesskab fortæller “Historier om Danmark” i sammenhæng med DRs fokus på danmarkshistorien.

D

u kom egentligt for at låne den nye svenske krimi og havebogen om, hvornår du må plante tomater ud i drivhuset. Men hov – hvad er nu det, der er rykket ind på dit lokale bibliotek?

Er det en solvogn? Ja, det er det vist, og lidt længere nede står en gravhøj og omridset af en ringborg. Nå ja, der er fokus på danmarkshistorien i år, og det er oplagt, at også biblioteket skal bidrage til at fortælle den nye danmarkskrønike.

Historier om Danmark Danmarkshistorien er for alvor rykket ind på bibliotekerne landet over. 77 biblioteker deltager via temasamarbejdet i det store nationale projekt Historier om Danmark, som er et tværgående samarbejde mellem Danmarks Radio, Slots- og Kulturstyrelsen, Nationalmuseet og de statsanerkendte museer og arkiverne.

Bibliotekerne er gået samlet med i projektet for at berige den nationale fortælling om vores fælles historie for at skabe rum til debat og refleksion, og for at bringe bibliotekernes kompetencer i spil; qua bibliotekernes lokale forankring og gode kontakt til borgerne er de en vigtig aktør, når fortællingerne om danmarkshistorien skal nå ud på landets yderste revler.

munalt og ressourcebesparende bibliotekssamarbejde, hvilket siden har medført succesfulde kampagner som Ensomhed, Iværksætteri og innovation, Kvinde og Vold mod børn.

Øget tema-fokus i 2017 I indeværende år har temasamarbejdet hævet overliggeren, afsat flere ressourcer til koordineringen, og fremsat et ambitiøst mål om, at 90 danske biblioteker skal være med i samarbejdet ved årets udgang.

Aalborg Bibliotekerne søgte og fik støtte af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingsmidler til nationale biblioteksformål til projektet Temasamarbejde på de danske biblioteker 2.0, og de skal nu i tæt samarbejde med de øvrige centralbiblioteker udvikle og udvide samarbejdet, så dette når nye højder.

“Når centralbibliotekerne og bibliotekerne går sammen om udviklingen af temakampagner, så får vi de fornødne muskler til at indgå i store nationale partnerskaber, men vi får også ressourcerne til at sikre en kvalitet i produkterne, som kan være svært at opnå som enkelt bibliotek. Sammen har vi mulighederne for at skabe en række unikke kampagner, og hvis vi som biblioteker formår at tænke temakampagnerne helt ind i vores aktiviteter

Et samarbejde, der samler sektoren Temasamarbejdet er et projekt, der søger at samle flest mulige af landets biblioteker om at arbejde med samme tema. Det bliver gjort ud fra devisen om, at mange biblioteker brøler højere end et enkelt, og at vi i fællesskab på tværs af kommunegrænser og regioner kan samskabe formidling i verdensklasse – formidling, som kan sætte dagsorden og skabe værdi ude hos borgerne.

Temasamarbejdet startede som projekt tilbage i 2014, hvor Aalborg Bibliotekerne for første gang fik støtte af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre til at undersøge mulighederne for tværkom32

Mors Dag. Illustration: Arbejdermuseet 2017

H I S TO R I E R O M DA N M A R K og udstillinger i stedet for at anse dem som ekstra aktiviteter, ja så kan vi for alvor sætte et aftryk og positionere bibliotekerne som aktuelle, debatskabende og borgerinddragende”, som Tina Bang Jakobsen, udviklingschef ved Aalborg Bibliotekerne, formulerer det.

Indblik i den fælles idégenerering Perioden fra oldtid til sen middelalder er allerede behandlet i første del af bibliotekernes Historier om Danmark-kampagne; der har været stenalderkost, borgbyggeri, offermoser og pestudbrud på bibliotekernes platforme, men inden længe skal disse i stedet beskæftige sig med perioden fra renæssancen til år 2000, når anden del af temaet starter op efter sommerferien.

I starten af maj inviterede Aalborg Bibliotekerne derfor de deltagende biblioteker til idégenereringsworkshops – en i øst og en i vest.

Her kommer en lille reportage-bid, så man kan få en fornemmelse af, hvordan det gik løs: ”Ved et bord i Øregårdssalen på Gentofte Bibliotek sidder repræsentanter for fem folkebiblioteker samlet om et bord med en planche i midten. Idéer og forskelligfarvede post-it’s fyger om ørerne på dem – alt imens en stakkels bordformand ihærdigt prøver at indfange alle guldkorn og kommentarer, inden idéstafetten skifter spor og rykker planchen videre til næste bord, hvor

fem nye bibliotekarer kan skyde frit fra hoften efter kollegaernes idéer.”

Resultatet af disse workshops bliver et stort fælles idékatalog, som biblioteker i samarbejdet får tilsendt. Herefter starter der endnu en proces, hvor bibliotekerne lokalt skal udvælge, hvad de vil arbejde videre med på deres biblioteker, og hvem de evt. kan samarbejde med lokalt for at realisere idéerne bedst muligt.

Det kunne f.eks. være arkiver, museer eller skoler.

Ud over de fælles idéer får de deltagende biblioteker en række centrale gennemarbejdede produktioner samt en skarp grafisk pakke – udviklet af det prisvindende reklamebureau “det nye sort.”

Er du et af de 13 biblioteker, vi mangler?

77 biblioteker er mange, og i fællesskab kan vi brøle pænt højt.

Men målet for 2017 er, at vi når op på 90 biblioteker, så der er stadig plads til flere. Tilmelding sker ved at skrive til Aalborg Bibliotekerne på: temasamarbejde@aalborg.dk.

ANDERS TAYLOR HANSEN Projekt- og faciliteringsmedarbejder Aalborg Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 3

33

MINDEORD

Hvordan bruger vi de

Mindeord om Lars Aagaard I marts i år modtog vi den triste meddelelse om, at vores tidligere kollega, Lars Aagaard, afgik ved døden fredag d. 17. marts 2017 efter længere tids sygdom, 71 år gammel.

Lars valgte at runde sin mangeårige bibliotekskarriere af med at komme til Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Det ophold kom til at vare i ti år ind til 1. juli 2011 – ti farverige år, hvis aftryk stadig lever i mange af bibliotekets arrangementer og tiltag. Lars nåede – som første ledende børnebibliotekar og senere som børne- og kulturkonsulent – at sætte sit dygtige, personlige og utraditionelle præg på det danske bibliotekslandskab i Sydslesvig. Og han kom langt ud over biblioteksmatriklen. Lars var en udpræget netværksbygger, han opdyrkede det ene samarbejde efter det andet og lykkedes meget ofte med at promovere og igangsætte sine altid spændende, originale og fremadskuende idéer. Især samarbejdet med de sydslesvigske skoler og børnehaver blomstrede med Lars.

Lars var om nogen børnenes kulturforkæmper. Fra 1999 til 2007 var han engageret som Danmarks Biblioteksforenings og Bibliotekarforbundets repræsentant i det internationale børnebibliotekssamarbejde i organisationen IFLA. I 2000 modtog han bl.a.

R. Lysholt Hansens pris for sit “lange seje træk for børnekulturen”.

Lars var den fødte formidler og han berigede mange med sin viden og sit varme engagement. Dette engagement forblev intakt indtil han af helbredsmæssige årsager ikke kunne mere.

Da hans stilling i 2011 skiftede fra bibliotekar i Sydslesvig til pensionist på Bornholm, engagerede han sig med liv og sjæl i sit lokalsamfund i Rønne, hvor han havde slået sig ned med hustruen Jette Westh et par år forinden. Mange ældre medborgere nød godt af hans digitale kunnen på f.eks. it-kurser for ældre, museumsgæster blev beriget med hans viden, når han havde kustodetjansen på Gudhjem Museum, og Nylars-koret blev et medlem rigere. Det var så tydeligt, at Lars i den grad nød sit otium sammen med sine nærmeste. Et otium, der desværre blev alt for kort.

ANNI SØNDERGAARD Souschef Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig 34

Op mod halvdelen af danskerne bruger de digitale bibliotekstilbud. Særlig interessant er det, at hver 4. dansker bruger dem hyppigt, en fordobling siden 2014. Brugerne vil have både digitalt og fysisk bibliotek. Og to ud af tre vil fremover gerne låne digitalt, viser Digitale Biblioteksstrategier, en ny rapport fra bibliotekernes Tænketank.

D I G I TA L I S E R I N G

digitale bibliotekstilbud, og hvad ønsker borgerne i fremtiden?

B

rugen af digitale kulturtjenester er vokset dramatisk de seneste år. Ikke bare kommercielle tjenester som Netflix og Spotify men også landets mest brugte kulturinstitution, folkebibliotekerne, byder ind med tjenester. Bibliotekssektoren har siden 2000 skabt en serie centrale og fælles tjenester som bl.a. bibliotek.dk, litteratursiden.dk, filmstriben.dk, biblioteksvagten.dk, biblo.dk (for børn) og eReolen.dk.

Spørgsmålene: Hvordan de bruges og Hvilke forventninger borgerne har til fremtiden er nu afdækket i en omfattende undersøgelse og rapport foretaget af Tænketanken Fremtidens Biblioteker og gennemført med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje Udviklingsmidler til nationale folkebiblioteksformål.

Den statistiske undersøgelse, som danner grundlaget for rapporten, er gennemført af Moos-Bjerre & Lange og bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 7.205 danskere – ikke biblioteksbrugere, men borgere, mens Actant, antropologisk konsulentvirksomhed, har stået for en kvalitativ forundersøgelse. Lotte Hviid Dhyrbye, leder af Tænketanken, belyser gennem to spørgsmål, hvad undersøgelsen viser, og hvordan dens resultater kan bruges i opdatering af biblioteksstrategier for det digitale serviceområde.

Hvad viser rapporten?

Man ser nu, at det digitale brug nærmer sig det fysiske i omfang.

Omtrent halvdelen, 46%, bruger de digitale bibliotekstilbud i dag. 29% bruger det faktisk mindst en gang om måneden. 63% forventer at bruge dem i fremtiden, heraf forventer 41% at bruge dem mindst en gang om måneden. Og 37% mener, der skal satses på udvikling af det digitale tilbud frem for det fysiske.

“Kommunernes udviklingsstrategier på biblioteksområdet skal derfor nu også have et styrket fokus på og en opprioritering af det digitale mere generelt”, konstaterer Tænketankens leder.

På top-tre listen over de digitale bibliotekstjenester ligger følgende: Bibliotek.dk kendes af hver tredje digitale bruger (63%); bibliotekernes digitale hovedservice og indgangen til alle dan-

Noget helt andet er, at brugere af kommercielle ebogstjenester også bruger eReolen. Man bruger både-og. Eksempelvis benytter omkring 4% Mobifo og 15% eRoelen, men de to tjenester supplerer hinanden og medvirker til at øge den samlede brug af ebøger.

Hvad nu – hvor skal der sættes ind?

Først og fremmest skal man i bibliotekssektoren arbejde (endnu) mere målrettet med at skabe opmærksomhed omkring og kendskab til de digitale services, fastslår Lotte Hviid Dhyrbye.

“Her ligger der store opgaver internt i bibliotekerne – man skal i egne rækker fra medarbejder til ledelse og meget mere målrettet og offensivt integrere formidlingen om de digitale tilbud i det daglige arbejde. På alle ledder og kanter og ad alle kanaler. Fra de sociale medier til oplysningsaktiviteter i bibliotekerne og ude i lokalsamfundet i partnerskab med skoler, uddannelsessteder, foreninger og kommunerne m.fl.

Dernæst giver det god mening at se på, hvordan man bl.a. ved hjælp af disse tiltrækker borgere, som ikke bruger bibliotekerne i dag.”

Endelig ser Lotte Hviid Dhyrbye undersøgelsen som et vigtigt indspark i både den mere overordnede faglige og politiske debat om bibliotekernes rolle, og hvem de (især) skal henvende sig til i fremtiden. “Undersøgelsen dokumenterer, at bibliotekerne rummer en række potentialer på det digitale felt, og det er oplagt at indtænke dette som et aktiv i bibliotekernes lovmæssige oplysningsopgave for offentlig information og i forhold til indsatsen med at fremme læring via uddannelse og kulturel aktivitet.”

Rapporten blev lanceret på et større heldagsmøde for alle interessenter på Den Frie i København den 24. april. Her gav andre digitale spillere bl.a. Renegade Runners og DR Medieforskning deres bud på måder til at skabe øget brugerenergi og servicepotentiale via digitale ressourcer; oplæg kan findes på www. fremtidensbiblioteker.dk/konference1.

Lotte Hviid Dhyrbye drager p.t. land og rige rundt med workshops og oplæg, så undersøgelsens resultater bliver grundigt debatteret og udbredt.

Hent rapporten gratis som pdf på www.fremtidensbiblioteker.dk. /HN

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 3

“Samtidig mener 90%, at de fysiske biblioteker skal bestå, uanset i hvor høj grad folk går over til digital biblioteksbrug, og det er en anden vigtig pointe”, fremhæver Lotte Hviid Dhyrbye, det gør bl.a. i høj grad de 15-29 årige, som langt hen ad vejen kan kategoriseres som digitale storforbrugere. “Borgerne bruger altså i stigende grad både det fysiske bibliotek og det digitale bibliotek.

Så selv om borgernes adfærd er stadig mere digital, så er det fysiske bibliotek også vigtigt. Rapporten viser, at det digitale bibliotek ikke erstatter det fysiske bibliotekstilbud. Tværtimod tegner der sig et billede af, at borgerne snarere ser de to tilbud som en helhed. At de understøtter hinanden og borgernes oplevelse og brug af biblioteket. Begge dele skal altså videreudvikles. For brugerne ser biblioteket som ét hele, de skelner ikke mellem de to sådan, som mange fagfolk og politikere ellers har for vane at gøre det.”

ske bibliotekers materialer og til hvad, der udgives i Danmark, hvor man døgnet rundt kan søge oplysninger hhv. reservere bøger og andet hjem – blev etableret i forbindelse med vedtagelsen af den seneste bibliotekslov i 2000. Dernæst følger eReolen, som 53% kender, mens 44% har kendskab til Filmstriben.dk. De øvrige er mindre kendte, og en del kender slet ikke de digitale tjenester.

35

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK