Danmarks Biblioteker nr. 3, 2014

Nr 3. 2014

DANMARKS BIBLIOTEKER

INTERVIEW med DB formand Steen B. Andersen Styrk samfundsopgaverne i loven • DB skal blande sig mere • Konstituering • På cykel med Hillerød Bibliotek • Budget 2015 – tips til nyvalgte politikere • The Right to e-Read Farvel til Vagn Ytte Larsen • Berlin stemmer om hovedbibliotek • Norge: Biblioteket arena for offentlig samtale og debat • Leder: Folkeskolen, Folkemødet og Folkebiblioteket

LEDER Forside: Steen B. Andersen, DBs nye formand og kulturudvalgsformand i Aarhus, på trappen til Dokk1, kommunens unikke bud på fremtidens hovedbibliotek. Foto: Helene Bagger.

FOLKESKOLEN, FOLKEMØDET OG FOLKEBIBLIOTEKET Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 18 årg., nr. 3 juni 2014

Mens vi alle bevæger os ud i sommeren, er et af de helt hotte emner folkeskolereformen.

Det er det i hvert fald for os i Danmarks Biblioteksforening. Vi tror nemlig, der kan blive tale om store synergieffekter i et øget samarbejde mellem folkeskolen og folkebibliote-

Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk

ket. Derfor står temaet da også højt på vores dagsorden på årets Folkemøde på Bornholm. Her stiller vi spørgsmålet: Biblioteket og den nye folkeskole – Hvordan får vi succes? Det sker d. 13. juni i BIBZONEN, bibliotekernes fælles telt. Her har vi bedt Clement Kjersgaard lede en debat, hvor politikere, fagfolk fra kultur- og skoleområdet og andre interesserede sammen skal drøfte, hvordan vi i fællesskab får foldet visionerne ud til gavn for børnene.

Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Dén diskussion glæder jeg mig meget til at deltage i. For jeg er både som formand for DB

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 4: 15. august 2014

rolle som partnere for skolerne. F.eks. ved at samarbejde aktivt med skolen om at gøre

Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk

og personligt optaget af, hvordan bibliotekerne kan spille en spændende og udviklende eleverne informationskompetente og digitalt dannede.

I foråret lavede DB sammen med Bibliotekarforbundet en undersøgelse, der tog temperaturen på det eksisterende samarbejde mellem folkeskolen og folkebiblioteket i kommunerne. Ifølge den er der allerede gang i samarbejdet. 81 % svarer således, at der samarbejdes på forskellig vis mellem biblioteket og skolerne.

Dét synes jeg, vi skal glæde os over. Men vi skal samtidig spørge os selv, om det er godt nok, at kun 46 % af bibliotekerne svarer, at de i januar var i gang med at planlægge nye

Tryk CS Grafisk A/S

forløb sammen med skolerne inden for rammerne af den reform, som træder i kraft her lige efter sommerferien. I folkebibliotekerne skal der arbejdes (endnu) mere målrettet i

Oplag 2.000

relation til folkeskolens læringsmål og behov. Undersøgelsen viser, at det ikke sker i

ISSN nr.: 1397-1026

eksempelvis konkrete opgaveforløb, mens kun 10 % svarer, at indsatsen i høj grad er det.

særlig høj grad i dag. 36 % svarer, at bibliotekets indsats i mindre grad er koblet op på

Skal vi have visionen om den åbne skole op at flyve, er det vigtigt, at vi planlægger og dyrker nye samarbejdsmuligheder, og at vi på folkebibliotekshold hele tiden har en åben, fordomsfri dialog med de lokale folkeskoler.

I DB vil vi fremover målrettet og målbevidst understøtte samarbejdet mellem landets to vigtigste folkeinstitutioner. Derfor sætter vi nu yderligere spot på området. Og derfor inviterer vi sammen med Bibliotekschefforeningen og Kulturstyrelsen i efteråret til en større konference om, hvordan samarbejdet kan udvikles – til gensidig fordel og inspiration.

Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Danmarks Biblioteksforenings Formandsskab Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand

Ingen tvivl om, at folkebiblioteket også har noget at bidrage med, når det gælder den nye folkeskolereform. Vi skal sammen med andre selvfølgelig være med til at kvalificere og styrke folkeskolen i dens nye rolle.

God sommer!

INDHOLD Budget 2015 - Hvad skal man satse på lokalt? Kommuner og politikere arbejder på livet løs. Siden kommunalreformen har bibliotekerne måtte holde for, mens andre aktiviteter er steget. Nu skal bibliotekerne opprioriteres, men hvordan?

- Anerkend bibliotekets styrke og andel i den offentlige digitaliseringsproces. Som oplagt partner i skolereformen. Som fællesskabets åbne mødested, som arbejdsrum og sted for læring. Og som omdrejningspunkt for civilsamfundet!’, fremhæver seks bibliotekschefer. Særligt digitale medier, personale, nye formidlingskompetencer og vedligehold, mere plads og opgradering af faciliteter – bør styrkes økonomisk nu.

- Vi har i biblioteket en kulturinstitution, som er i stand til at løse flere vigtige opgaver på én gang, så det er ikke der, man skal svinge sparekniven først. Biblioteker er værdiskabere og gør en forskel, fremhæver DBs nye formand Steen B. Andersen, se interviewet side 10.

Hellen Niegaard, redaktør 2

Folkeskolen, Folkemødet og Folkebiblioteket

4

Sommerbiblioteker og sommerlæsere

5

Mød biblioteket på gaden

5

‘Next’ og fornem pris til Chicago’s biblioteker

6

Revison af norsk bibliotekslov skaber debat Marian Schjeide

8

EBLIDA: Right to e-Read kampagne

9

Allerød åbner nyt bibliotek og aktivitetshus

10 Mød DBs nye formand

Stort interviw med Steen B. Andersen

Ladcykel-bibliotek del af Hillerød Læser. 5

Hellen Niegaard 13 DB skal blande sig langt mere,

siger den nye formand 14 Facts om biblioteks-Aarhus 14 Bibliotekskompasset rundt Per Nyeng 16 Budgetinspiration til nyvalgte

kommunalpolitikere fra bibliotekschefer DB rundspørge 18 Margrethe Vestager om digitalisering

og dannelse

Muntert farvel til Vagn Ytte Larsen. 24

19 EBLIDA-konference: Changes-Crisis-Chances Lone Knakkergaard 20 Movers & Shakers 2014

Pris til souschef ved Guldborgsund Bibliotekerne 20 Sommerlæsningstips fra DBs to næstformænd 22 Liberating Libraries Anmeldelse ved Elsebeth Tank 23 DB Syd-pris til bibliotekerne på Nordfyn Niels Ole Krogh 24 DB konstituering 2014-2017 24 Afskedsreception for Vagn Ytte Larsen Hellen Niegaard 26 Berlins nye hovedbibliotek til afstemning Børge Sørensen 28 To nabo-kulturbyer – to nye biblioteker!

Maija Berndtson og Mats Öström 30 Fra NonUsers til NextUsers Stine Grønbæk

Nej til bibliotek på Tempelhof i Berlin? 26

GOD SOMMER

SOMMERBIBLIOTEKER OG SOMMERLÆSERE Med grafiker og tegner Sara Mollerups herlige landskab af sommerbiblioteker og sommerlæsere ønsker DB og Danmarks Biblioteker læsere og medlemmer en skøn sommer og god ferie.

Til ferietid hører læseglæder. Vi anbefaler bl.a. interviewet med Steen B. Andersen side 10 og frem. Den 27. marts var der skiftedag på topposten i Danmarks Biblioteksforening, da Aarhus-politikeren Steen B. Andersen (A) afløste Vagn Ytte Larsen (A) fra Odsherred som formand. Hvad vil DBs nye formand så med foreningen? Hvor ser han de store udfordringer for bibliotekerne i forhold til digitalisering, e-bøger, overvågning, og hvor ser han folkebibliotekets betydning i hjembyen Aarhus?

Rækker bladet ikke til hele ferien, har DBs to næstformænd Hanne Pigonska og Kirsten Boelt hver et par læsetips og forslag til bøger, de selv er optaget af lige nu side 20. God læselyst!

4

A K T U E LT

MØD BIBLIOTEKET PÅ GADEN To ladcykler og masser af gedigen litteratur kører i dag rundt på gader og stræder i Hillerød. Initiativet er en del af kulturminister Marianne Jelveds Danmark Læser-kampagne.

Foto: John Jessen Hansen

Under parolen ‘Hvis borgerne ikke kommer til litteraturen, må litteraturen komme til borgerne’ har Hillerød Bibliotek sammensat et helt læseprogram.

Kommunen er udpeget som en af tolv modelkommuner i ministerens landsdækkende og flerårige projekt. Målet med Danmark Læser er at nå nogle af de 40 procent af befolkningen, der sjældent eller aldrig læser en bog.

"Hillerød læser” går ud på at vække læseglæden ved at skabe positive læseoplevelser og gøre litteraturen tilgængelig, uproblematisk og appellerende.

Med dette og andre projekter får borgerne nye muligheder for at møde litteraturen på en nem, bekvem og gratis måde – også uden for biblioteket.

Fantastisk mulighed Med Per Bisgaard (A), kulturudvalgsformand, ved styret – godt hjulpet af fra venstre Tove Damgaard, Thorbjørn Zeuthen Thisted, Karin Orry og Merete Wiuff, alle fra biblioteket – gik startskuddet til ‘Hillerød Læser’ mandag den 19. maj på Torvet. Ud over et cykellad fyldt af spændende bøger medbragtes hårde skyts i form af lækre karameller. Per Bisgaard, også medlem af DBs Re-

præsentantskab, kalder kampagnen en fantastisk mulighed. Ikke bare for at læse en god bog, men også for at borgere og bibliotek, henholdsvis borgere og borgere kan komme i kontakt med hinanden på nye måder.

En række små arbejdspladsbiblioteker og læsetilbud til boligområdet Kongevænget er andre initiativer.

Desuden etableres læsegrupper bl.a. for ordblinde.

Undervejs føres logbog i form af reportageartikler – om projekternes og de medvirkendes udvikling. Til slut udgives det hele som e-bog og lydbog. 22 af bibliotekets ansatte er på forskellig vis involveret i de mange projekter, de vil i dialog med mindst hver 20. hillerødborger. /HN

‘NEXT’ OG FORNEM PRIS TIL CHICAGO BIBLIOTEKER Chicago Public Library var én blandt ti modtagere af USAs fornemme National Medals for Museum and Library Service 2014, bl.a. for sin innovative og betydningsfulde programindsats, der gør en forskel både for borgerne og for byens mindre erhvervsvirksomheder. Michelle Obama, USA's first lady, overrakte 8. maj i Det Hvide Hus prisen for fremragende biblioteksarbejde til Chicago Public Library.

I den officielle prisnominering nævnes også samarbejdet mellem Chicago Bibliotekerne og Aarhus Kommunes Biblioteker samt Bill og Melinda Gates Fonden.

Ligesom der gøres opmærksom på, at Next Librarykonferencen i år for første gang holdes uden for Aarhus – nemlig i Chicago. ”Jeg er både som formand for Danmarks Biblioteksforening og som formand for Kulturudvalget i Aarhus Kommune utrolig glad for og stolt over, at Danmark og Aarhus Kommunes Biblioteker bliver fremhævet i så prominent selskab”, siger Steen B. Andersen om prisoverrækkelsen.

Next Library løber af stabelen den 20.-25. juni i Chicago i år og er faktisk meget mere end en konference. Next er nemlig samtidigt et voksende netværk med fokus på innovation bestående af i dag omkring 500 biblioteksudviklere og -ledere fra 40 lande fra alle egne af verden. Følg Next 2014 på www.nextlibrary.net /HN

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 3

5

A K T U E LT FOLKEBIBLIOTEKET IFØLGE NORSK LOV:

UAFHÆNGIG MØDEPLADS OG ARENA FOR OFFENTLIG SAMTALE OG DEBAT Norge fik i 2013 ændret sin bibliotekslov og 1. januar 2014 trådte loven i kraft. Og samtidig en ny lovbestemt opgave. Bibliotekerne skal nu målrettet fungere som sted for samfundsdebatten.

Danmarks Biblioteker har bedt Mariann Schjeide, i dag formand for Norsk Bibliotekforening og før bibliotekschef i Ålesund, forklare, hvad denne ændring går ud på, hvorfor den forudsætter redaktionel frihed, og hvordan modtagelsen har været i Norge blandt bibliotekerne, politikerne, kommunerne og af brugerne.

“Folkebibliotek skal være en uavhengig møteplass og arena for offentlig samtale og debatt”. Med denne formålsparagraf fik vi ændret vores opgave. Det var for resten Norsk Bibliotekforening (NBF), som fik ordet uafhængig ind efter høringsfasen var overstået. Det er vi meget glade for, dermed præciseres bibliotekernes rolle som åben og demokratisk debatarena.

Vi sov i timen Baggrunden for lovens tilføjelse og nyformulering skyldes i virkeligheden, at vi havde sovet i timen. De stadig flere litteraturhuse her i Norge var ved at overtage den rolle, som bibliotekerne burde have haft. Bibliotekets potentiale som debatarena var blevet overset, og andre havde taget bolden lige for næsen af os.

Dertil begyndte litteraturhusene at søge om offentlig støtte, og enkelte mindre steder så vi, at bibliotekerne fik mindre, mens litteraturhusene fik mere.

Der florerede også en opfattelse af, at bibliotekerne ikke kunne være neutrale arenaer på samme måde som litteraturhusene.

At vi som bibliotekschefer ikke kunne have redaktionel frihed.

Men var spørgsmålet ikke, som jeg fremhævede i flere debatter - at fik litteraturhusene fremover offentlig støtte, så ville den situation også gælde for dem. Debatten tog fart 1. nytårsdag 2013 og resulterede i store indslag i radioen mellem den i maj udpegede nationalbibliotekar, Aslak Sira Myhre (dengang leder af Litteraturhuset i Oslo) og mig. Jeg var på det tidspunkt ikke formand for NBF, men bibliotekschef ved Ålesund Bibliotek, i min hjemby. Et år senere trådte så den nye lov i kraft.

Udfordringer og ængstelighed Mange bibliotekschefer har været temmelig usikre på, hvordan de skulle forholde sig til og tage fat på denne opgave. Bl.a. har en stor bekymring været, hvordan kommunens ledelse, kommuneadministrationen og politikerne, ville se på det.

Der blev sidste år lavet en undersøgelse, som pegede på, at rigtig mange bibliotekschefer, over 70 %, ville spørge deres overordnede til råds/om lov, og var holdningen her negativ, så ville

6

han/hun simpelthen lade være med at gennemføre debatter og møder. Men det var altså sidste år, det virker som om meget har forandret sig siden da.

Efterhånden som bibliotekscheferne har forstået og indset, hvad dette faktisk handler om, og at de har en lov i ryggen, og at den kommer fra statsligt hold, er de blevet mere tough’e.

Problemet i Norge, og måske også ellers i Skandinavien, er, at bibliotekarer gennem tiderne har været lidt vel forsigtige og ængstelige for at træde forkert. Og derfor virkede den opgave nok ekstra farlig og skummel.

Positiv politisk modtagelse Det har i den senere tid vist sig, at rådmænd (kommunernes administrationschefer) og politikere stiller sig positivt over for loven. Stort set! NBFs og mit hovedargument har hele vejen været dette: Når vi har bøger og litteratur på hylderne osv., som omhandler bestemte politiske syn og holdninger fra yderste højre til yderste venstre, hvorfor skal så ikke de samme tanker, som er nedskrevne, kunne diskuteres og luftes højt? Hvori ligger forskellen? Ingen ordførere eller rådmænd ville have fundet på at lægge sig i bogvalget, og havde han/hun prøvet på det, ville vi jo bare have afvist vedkommende!

Racisme til debat To større byer i Norge har været gennem denne situation, og begge fik ganske meget medieomtale. I Kristiansand protesterede SIAN (Stopp Islamiseringen av Norge), fordi de ikke fik lov til at bruge biblioteket. De protesterede kraftigt, og sagen kom op i mange medier. Men bibliotekschefen stod fast og brugte sin ret som (møde) redaktør til at sige fra. Det gav masser af brok.

I den rige olieby Stavanger gav det også masser af medieomtale, fordi der skulle der også diskuteres lokalracisme, efter at en gruppe, "Borgervernet Rogaland", havde spredt racistisk materiale i postkasser. Bibliotekschefen, Marit Egaas, inviterede flere aktører til en debat, men flere på venstresiden trak sig, fordi de "ikke ville debattere med racister". Debat blev der nu alligevel, i et stopfyldt hus.

“

Gør det enkelt! Et lokaldemokrati har brug for mødepladser, og biblioteket opleves som neutralt og ‘ufarligt’. Jeg tror, vi kan spille en meget stor rolle fremover som en netop neutral udviklingsaktør i lokalsamfundet ...

Nogen vil noget med os

“Ytringsfrihet bør finne sted”

Handler det så kun om de store, "farlige" ting? Nej, selvsagt ikke. Norge har omkring 430 kommuner, nogen ganske små med cirka 1.000-2.000 indbyggere. Det handler også om noget andet.

Nemlig om at gribe fat i folks hverdag, det er det som engagerer dem. For eksempel jagtret, skolenedlæggelser, nye vejnavne, planlægning af en ny idrætsplads osv. Gør det enkelt! Et lokaldemokrati har brug for mødepladser, og biblioteket opleves som neutralt og ‘ufarligt’.

En af definitionerne på SERVICE er at få noget mere udover det, du i udgangspunktet forventer. Dette her er netop at få mere end forventet. Og vi synes, det er specielt fint, at dette trådte i kraft nu 1.1.2014, samme år som 200-årsjubilæet for vores grundlov, hvor der står at "ytringsfrihet bør finne sted". Vi er vældig glade for denne nye formålsparagraf, nu er det så op til os at tage bolden og for alvor udnytte mulighederne.

Jeg tror, vi kan spille en meget stor rolle fremover som en netop neutral udviklingsaktør i lokalsamfundet. I første omgang handler det om at kende sin besøgelsestid og tage imod denne gavepakke, for det er det, den nye lovpassus er! Vi ser nu i denne nye formålsparagraf, at nogen vil noget med bibliotekerne. Med os, og det må vi tage vare på.

Marian Schjeide, formand, Norsk Bibliotekforening

Hvad siger brugerne?

Det er kun i de store byer, vi foreløbig har set debatter, men der er også andre små tilløb. Og alle melder om stor publikumstilstrømning og stort engagement. Jeg tror, det er noget i tiden: Vi er trætte af det overfladiske, det hastige, vi vil gå i dybden. Og det behøver ikke bare være debatter, det kan være foredrag om mange andre emner som går i dybden, med efterfølgende spørgerunde og fælles diskussion.

Da Litteraturhuset i Oslo åbnede for nogle år siden, skulle rektor ved Universitetet i Oslo, Inga Bostad, holde et foredrag en lørdag formiddag om "dannelsesbegrebet" (Bostad er filosof). Der var regulær kø rundt om hele Litteraturhus-kvarteret ved Slotsparken! Hvem havde nu troet det? Hvem havde troet, folk ville samles om et smalt emne som "dannelsesbegrebet"? At det skulle trække nogen siger sig selv, men så mange mennesker? Det vækkede noget i os, og vi opdagede, at det dækkede et behov, vi ikke vidste, vi havde.

Og at bibliotekerne, som ikke havde fanget dette behov, havde sovet i timen. Men ja, vore brugere stiller op, når der sker noget.

Folkebibliotekets demokratirolle udvidet Den vigtigste ændring i 2013-loven er udvidelsen af formålsparagraffen. Andre af lovændringerne handler om øget ansvar til kommunerne, mens Fylkesbiblioteket (svarer til centralbiblioteket) nu defineres i forhold til dets ansvar som regional udviklingsaktør på biblioteksområdet.

Se lov og ændringer: http://lovdata.no/dokument/LTI/lov/2013-06-21-95

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 3

7

E-BØGER

VERDENS BOGDAG 2014/EBLIDA

RETTEN TIL E-BØGER I april markeredes både FNs World Book Day og World Copyright Day henholdsvis den 23. april og den 26. april. Det benyttede EBLIDA, den europæiske biblioteks- og copyrightorganisation, sig af til at gennemføre en “Right to e-Read”-kampagne.

Kampagnen skal bidrage til at skabe kendskab blandt europæiske politikere og offentligheden mere bredt til de vanskeligheder, som bibliotekerne oplever i deres arbejde med at give adgang til e-bøger og andet digitalt indhold.

Kampagnen har fokus på, at bibliotekerne i de fleste europæiske lande ikke har mulighed for at tilbyde borgerne e-bøger.

En situation, som heldigvis er væsentlig anderledes i Danmark, og derfor har de danske biblioteksorganisationer heller ikke taget initiativ til at gennemføre kampagnen i Danmark.

hov for, for ikke reelt at udvikle sig til et elitært og lukket samfund. Problemet har haft endog meget stor opmærksomhed, ikke alene i biblioteks- og forlagskredse

I Danmark har vi tradition for at nå forhandlingsløsninger, og netop nu er der forhandlinger i gang for at sikre borgerne adgang til alle ebøgerne via de danske biblioteker.

Danmarks Biblioteksforening fandt ligesom E-reolens bestyrelse det dog en god idé, at landets biblioteker hver især brugte anledningen og dagen til at sætte fokus på ebøger som sådan, hvilket mange fulgte op på landet over.

at “Google kan give dig 100.000 svar. En bibliotekar kan give dig det rigtige svar”, sådan som den britiske forfatter og samfundsdebattør Neil Gaiman har formuleret det. Ikke alene giver søgemaskinerne i dag et utal af svar på en søgning, de tilpasser/ ranker dem også efter den enkeltes søgemønstre, hvilket reelt i sidste ende betyder en indsnævring og begrænsning af den enkeltes faktiske adgang til verdens viden. Dertil kommer begrænsningerne i opslagsværker som wiki-erne, hvor der forventes voksende krav om betaling, hvis disse fortsat skal formidle viden af en vis kvalitet.

Samt det forhold, at selv om e-bøger i mange tilfælde måske koster mindre at erhverve, så er langt fra alle danskere i en situation, hvor de har råd til at købe sig til viden.

Hvad skal der til?

Hvorfor en kampagne?

På dagen holdt EBLIDA bl.a. to pressekonferencer om sagen, én i Bruxelles i EU-Parlamentets Bibliotek og én i Haag, hvor foreningen bor dør-om-dør med den internationale biblioteksforening, IFLA. De e-udfordringer, bibliotekerne har, vil, hvis der ikke gøres noget ved dem via udvikling af undtagelser fra ophavsretslovgivningen i lighed med situationen for de fysiske bøger og ved udvikling af standarder for forretningsmodeller, der tilgodeser både bibliotekerne og forlagene m.fl., reelt betyde en forringelse af bibliotekernes betjening – stik imod bibliotekslovens intentioner om at skabe adgang for at ‘fremme uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet’. Og i øvrigt til hvad vidensamfundet står for og har be-

8

men også i forbrugerorganisationerne.

Begge de to biblioteksorganisationer, IFLA og EBLIDA, har de seneste år arbejdet med mulighederne og finder, det er afgørende nødvendigt for biblioteker og forlag hhv. forfattere at acceptere rimelige vilkår og betingelser for bibliotekernes erhvervelse af e-bøger, så bibliotekerne også i morgen og i fremtiden er i stand til at give adgang til viden og information til deres lokalsamfund. Den adgang der kendetegner et demokratisk orienteret samfund.

IFLA såvel som EBLIDA er i dag af den opfattelse, at kan disse spørgsmål ikke løses ved forhandlinger med forlagene, så er der behov for reformer af relevant international lovgivning for at sikre, at ebøger stilles til rådighed for biblioteker og arkiver i alle lande under rimelige vilkår og betingelser. Emnet og bud på løsninger diskuteredes intenst på EBLIDAs årlige maj-konference i Athen i år, læs Lone Knakkergaards indlæg om mødet. Ligesom det er på dagsordenen i flere sammenhænge på IFLA 2014, den store verdenskongres for biblioteker og informationsområdet, i Lyon i august.

Hvad skal vi med e-biblioteket?

Masser af viden kan i dag hentes frit på internettet via søgemaskiner som bl.a.

Google, alligevel er det en kendsgerning,

/HN

BY G G E R I

Tilbygningen etableres med et såkaldt shedtag, der sikrer et generøst lysindtag og samtidig sender en hilsen til grundens industrielle historie. Illustration: Primus Arkitekter.

ALLERØD ÅBNER NYT BIBLIOTEK OG AKTIVITETSHUS

Det nye omdrejningspunkt for byens borgere står klar i januar 2015.

Fremtidens Bibliotek står højt på dagsordenen i mange kommuner disse år. Også i Allerød. Her er hovedbiblioteket under om- og udbygning og skal fremover fungere som både aktivitets-, foreningshus og bibliotek.

Man forventer p.t. at kunne åbne dørene til et nyt bibliotek i januar 2015 og er i gang med at drøfte indretning og selvbetjeningsløsninger. Allerød Kommune opfører det moderne aktivitetshus ved at gennemføre en renovering og modernisering af det eksisterende bibliotek (2.010 m2) samt udføre en nybygget tilbygning (475 m2).

Projektet er en central del af omdannelsen af Allerød Bymidte til et attraktivt kultur- og forretningscenter, og som et godt sted at bo. Så der satses både på at styrke handelslivet, boliger i området og på grønne tiltag. Bl.a. på at skabe en grøn plads omkring biblioteket. Dette er placeret i kontorbygningen til Fritz Hansens gamle møbelfabrikker og ligger ikke langt fra byens biograf og andre foreningstilbud.

I slutningen af april kom sidste del af byggeprojektet på plads, da Kultur- og Idrætsudvalget godkendte 1 mio. kr. til indretning og selvbetjening.

“Nu har vi endelig fået spaden i jorden, og så skal de sidste penge frigives. Det er glædeligt, at der kommer en selvbetjeningsløsning," sagde udvalgsformand John Jensen (Det Nye Allerød /DNA) , og det var der fuld opbakning til. Der er derfor nu penge til møblering og indretning af både en ny 'Store sal' og 'Lille sal' med hhv. 120 og 80 pladser, etablering af det selvbetjente bibliotek, og til indretning og møblering af biblioteket og til foreningshuset placeret på førstesalen.

Arkitekter på byggeprojektet er: Rytter Arkitekter og Primus Arkitekt.

/HN

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 3

9

STYRK SAMFUND I LOVEN DB formand Steen B. Andersen på taget af Dokk1, Aarhus’ nye hovedbibliotek m.m

Hvem er han – manden på toppen af bibliotekspyramiden, og hvad vil han med biblioteket? Bliv klogere på Steen B. Andersen, nyvalgt formand i Danmarks Biblioteksforening, og på hans kultur- og samfundspolitiske mål.

STRATEG, KULTUR- OG MILJØMENNESKE 53-årige Steen B. Andersen kom ind i Aarhus Byråd i 2006 og er netop blevet genvalgt til en tredje periode for Socialdemokraterne. Den med egne ord rød-grønne politiker har således godt otte år på bagen i lokalpolitik. Skudsmålene er mange og går bl.a. på, at han er god til at tage bestik af situationen, han er vedholdende, en ferm taktiker og en dygtig holdspiller. Dertil kommer, at han med sin åbne, nysgerrige og afslappede udstråling er særdeles vellidt og velset blandt vælgerskaren på Beder-Malling kanten, i biblioteksregi og i byrådskredse. For selv om han ‘har retning og kant, evner og værdsætter han bredt samarbejde og var i sidste byrådsperiode med til at sikre at samtlige politikere på Kulturområdet (idræt, bibliotek samt kultur) indgik forlig, - omfattende alle partier’.

Af profession er Steen B. Andersen lærer – med linjefag i matematik, idræt, fysik/kemi og samfundsfag. Han har siden 1985 været ansat ved Parkvejens Skole i Odder, hvor han i dag er overlærer.

Opadgående kulturkarriere Som menigt medlem af Kulturudvalget i Aarhus fik Steen B. Andersen for alvor øje for bibliotekets vigtige kultur- og samfundspolitiske rolle i slutningen af sin første byrådsperiode. Han

10

blev tændt på bibliotekssagen, hvilket i anden periode førte både til formandsposten for DB Region Midtjylland og til en plads i DBs Forretningsudvalg. Og nu, i tredje valgperiode i marts i år, altså til formandsposten for DB - uden modkandidater. Hjemme i Aarhus er han desuden nyvalgt formand for Kulturudvalget. Kultur og biblioteker står rigtig højt på hans dagsorden, men også andre områder tegner engagementet.

Det grønne islæt Steen B. brænder for løsninger, der gør Aarhus Kommune grønnere, bl.a. som medlem af kommunens Tekniske Udvalg. Hans mål her er at skabe gode rammer for både mennesker og miljø.

Konkret handler det bl.a. om emner som en miljøvenlig letbane, der skal sikre Stor-Aarhus en effektiv kollektiv trafik. Nej til megasupermarkeder i de gamle bydele. Og ordentlige tilkørselsforhold til selve Aarhus, sådan at befolkningen og miljøet i kommunens mindre byer samtidig tilgodeses. Personligt kører han hybridbil og hygger sig ved at dyrke egne tomater hjemme i Beder, hvor han bor med sin kone Pia Gjermandsen Andersen.

/HN

INTERVIEW

“

Jeg vil kraftigt advare mod, at man - for i en stram økonomisk situation at høste fordele af automatisering o.l. - er uopmærksomme på de gevinster, man kan få i en bibliotekssammenhæng.

SOPGAVERNE

D

anmarks Biblioteker møder Steen B. Andersen til et sent frokostmøde en forsommerdag med både sol og byger over Aarhus. På byens legendariske Teaterbodega i Skolegade og i ly af Aarhus Domkirke. Og tæt ved havnen, fordi vi bagefter skal besøge den og Dokk1, Aarhus største kultur- og byudviklingsbyggeri. Over et par stykker frisksmurt smørrebrød slutter vi os til den nærmest uendelige række af interviews, som det gamle, hæderkronede spisested har lagt vægge til.

I dette tilfælde handler interviewet om Steen B.’s syn på folkebibliotekerne i det hele taget. Hvad mener han som nyslået DB formand om biblioteksloven, besparelserne, digitaliseringen og e-bøger kontra fastform. Samt om DB som forening og talerør for biblioteksverdenen. Og hvad slår han selv et slag for i byrådet i Aarhus og som formand for Kulturudvalget dér.

Drop besparelserne – styrk forandringskraften Biblioteket er en forandringsfaktor. Faktisk var det i USA, at formanden for alvor indså det og fik øjnene op for bibliotekets virkelig mange potentialer. Tilbage i 2009 så Steen. B. Andersen i Queens Public Library, New York, hvordan man der arbejder bevidst med biblioteket som sted for empowerment i form af forskellige programtilbud. “Enrich your life”, lød sloganet.

“Den mulighed er der i USA megastort brug for, men vi har faktisk også brug for det i Danmark”, siger Steen B. “Tager vi den aktuelle digitaliseringsproces, så, tror jeg, at der også om 5-10 år vil være 10-20 % af befolkningen, som ikke uden hjælp kan komme i kontakt med det offentlige.

Det er min klare overbevisning, at mange flere grupper, end vi tror, har brug for kvalificeret hjælp og vejledning til at begå sig digitalt. Hjælp til at finde det, de reelt har brugt for på nettet fremfor stribevis af google-svar, der peger i alle mulige retninger.

I den forbindelse har det lokale folkebibliotek en central rolle at spille. Jeg har sagt det før og gør det gerne igen: I samarbejde med borgerservice bør folkebibliotekerne være den menneskelige indgang – fysisk som digitalt - til den offentlige sektor og en ihærdig igangsætter, når det handler om digital innovation”.

Tendensen for de senere år er, at kommunerne ikke sparer på kulturen som sådan men på bibliotekerne. Hvad kan DB gøre ved det?

“Det er ærgerligt. Vi skal i DB gøre endnu mere opmærksom på, at besparelser har nogle konsekvenser. Vi har her en kulturinstitution, som er i stand til at løse flere vigtige opgaver på én gang, så det er ikke der, man skal svinge sparekniven først. Biblioteker er værdiskabere og gør en forskel. Det gør de kulturpolitisk, som demokratifremmende institutioner og f.eks. i forhold til foreningsliv og lokale aktiviteter. Og det gør de altså ikke mindst på digitaliseringsfeltet. Så vi får langt mere end den klassiske biblioteksbetjening for pengene”, mener formanden.

“Jeg vil kraftigt advare mod, at man – for i en stram økonomisk situation at høste fordele af automatisering o.l. – er uopmærksomme på de gevinster, man kan få i en bibliotekssammenhæng. Det skal vi i DB også ud at fortælle meget mere om. Samtidig er det utroligt vigtigt at understrege, at folkebiblioteket er for alle, og det skal afspejles i dets service, samlinger og e-ressourcer. Biblioteket skal ikke udvikle sig til at blive et mere smalt kulturtilbud”, siger han.

Ligesom i så mange andre kommuner har Aarhus Bibliotekerne også oplevet besparelser de senere år. Men ikke kun, fortæller Steen B. Andersen.

“Vi har i sidste budgetforlig helt målrettet lagt 4.5 mio. kroner mere til driften, efter runden med besparelser året før. Vi har også lagt 1 mio. mere til materialekontoen. Vi har fra 2012 i 12 af kommunens biblioteker ‘åbne selvbetjente’ biblioteker med adgang fra kl. 7-22. Enkelte steder har vi dog valgt den model fra, bl.a. i Gellerup og Hasle, lige der dur den ikke, og heller ikke på hovedbiblioteket, som det er i dag.”

Aarhus Bibliotekerne satser desuden kraftigt på e-tilbud og var blandt initiativtagerne til e-Reolen, der i dag er en landsdækkende e-bogsservice. I det hele taget satser man meget på udviklingsarbejde og projekter, bl.a. med makerspaces i hovedbiblioteket. Idéen er at få testet ting af, som bliver til nye betjeningsmåder og aktiviteter i Dokk1, når det åbner i starten af 2015.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 3

11

INTERVIEW

“

Bibliotekerne er rigtig, rigtig gode til at omsætte noget svært tilgængeligt til noget let forståeligt. Det er der i den grad behov for på det digitale område, og de har helt sikkert en afgørende rolle at spille her.

Loven og opgaverne Bibliotekernes opgaveområder er udvidet markant de senere år. Samtidig med at bibliotekernes besøgstal er enorme, 36.5 mio. i 2012. Og selv om udlån af bøger og andre fysiske materialer falder – var udlånstallet på landsplan stadig omkring 42 mio. enheder suppleret af et stort antal fornyelser. Dertil skal lægges et stejlt stigende digitalt brug. Så styringsmæssigt handler det ikke bare om at standse besparelsestakten, det drejer sig i lige så høj grad om at opdatere de lovmæssige rammer for bibliotekernes virksomhed.

Er du tilfreds med biblioteksloven, som den ser ud i dag?

“Lov om biblioteker (2000) bærer da præg af at være forberedt og skrevet for snart 15 år siden, og bibliotekets opgaver har ændret sig siden”, mener formanden. “Loven forholder sig slet ikke til et begreb som privacy og heller ikke til udviklingen omkring medborger- og demokratielementet. Til de medborger- og kulturcentre, som folkebiblioteket i mellemtiden reelt har udviklet sig til mange steder bl.a. i Aarhus. Det, synes jeg, er en fejl, og det kunne jeg godt tænke mig kom med i næste lovrevision.”

Investerer man som kommune i de her områder, så er det ofte ret meget, fortæller formanden. Et godt eksempel er Aarhus’ eget hovedbiblioteksprojekt Dokk1. Skal det blive et levende sted, og ikke bare et sted med nogle gode faciliteter, så skal der også investeres i medarbejdere, i drift af aktiviteter og rum for og med borgerne. Dét element så formanden gerne afspejlet i en opdateret udgave af loven ligesom borgerservice-delen, der også er kommet til siden da. “Det er oplagt i den digitaliserede tid, vi lever i, og som biblioteket bidrager til. Det er på tide, at vi også skriver den del ind i loven”, lyder opfordringen.

Du har altså ingen reservationer i forhold til kombinationen bibliotek og borgerservice?

“Overhovedet ikke. Det er klart, at man skal have helt klare linjer omkring opgavefordelingen, men biblioteket har virkelig noget at komme med her. Ikke alene er det mere tilgængeligt, har mere åbent end rådhusene og er placeret der, hvor folk kommer. Vigtigere er, at det har en århundredlang tradition for formidling. Bibliotekerne er rigtig, rigtig gode til at omsætte noget svært tilgængeligt til noget let forståeligt. Det er der i den grad

12

behov for på det digitale område, og de har helt sikkert en afgørende rolle at spille her. Vores egne, lokale erfaringer er gode og taler for det. Vi oplever enorm høj tilfredshed med den service, Aarhus Bibliotekerne byder på.”

Partnerskaber på tværs er i det hele taget givende. Når Aarhus Bibliotekerne f.eks. laver noget i Gellerup, så er det sammen med sundhedscentret og socialforvaltningen. Men i øvrigt også sammen med lokalarkivet og mange andre, forklarer formanden. “Biblioteket skal gerne være det sted, hvor du bliver hjulpet til at blive selvhjulpen. Det vil der blive ved med at være behov for.”

Hvor ser du som DB-formand de helt store udfordringer på kulturområdet for kommunerne?

“Af demokrati- og budgetmæssige grunde kan man da godt blive bekymret, hvis kulturtilbuddene kun for alvor rammer den kulturelle superbruger, fordi man henvender sig for snævert.

Det er rigtig, rigtig vigtigt at komme bredt ud. Ikke bare af legitimitetsgrunde men også for at skabe sammenhængskraft. Derfor skal kulturudbuddet nå bredere ud end nu”, siger Steen B. Andersen.

Vigtigt er det, at bibliotekerne gennemfører transformationprocessen fra det traditionelle bogbibliotek til det kombinerede fysisk/digitale bibliotek. Og det skal afspejles i bibliotekets service. “Det kræver faktisk en redefinering af biblioteket. Bibliotekerne kan mange flere ting, end mange borgere regner med og kender til. Derfor skal bibliotekerne selv blive langt bedre til at ‘ramme’ og nå ud til borgerne, dér hvor de befinder sig.”

Her er det vigtigt at huske, minder formanden om, at selve biblioteksrummet bare er ét af de mange steder, man skal nå borgerne. Man skal være meget mere til stede på de digitale platforme og lære sig den type kommunikationsform til fingerspidserne. Ligesom man skal markere sig langt stærkere udenfor bibliotekets mure – i byrummet, foreninger, folkelige bevægelser osv.

Kultur- og bogsluger Steen B. Andersen selv er storforbruger af udstillinger, musik, idrætskampe (basket er favoritsporten - med Bakken Bears) og bogglæder. “Jeg skal bare have gang i en god roman eller flere hver aften, inden jeg sover. Romaner er ikke alene en nøgle til store læseoplevelser, de er for mig også nøglen til at koble helt af samtidig med, at man beriger sig selv med gode historier om andre verdener og menneskelige forhold og relationer. Jeg sluger som de fleste Jussi Adler-Olsens krimier og går bare og venter på, at han får skrevet nogle flere. Skal jeg pege på den helt store litteratur, så må det lige nu være japaneren Haruki Murakami og hans 1084-trilogi”.

INTERVIEW

DB SKAL BLANDE SIG LANGT MERE Steen B. Andersen har siddet i DBs Forretningsudvalg i fire år og her bl.a. arbejdet for den ny struktur. Nu er han rykket op på topposten som formand og er klar til yderligere udvikling af foreningen. Noget, han vil arbejde for, er en mere aktiv kommunikation, samt mere aktivering og mobilisering - indadtil og ikke mindst udadtil.

Formanden bruger flittigt e-bøger. Som lærer har han gjort det længe. Men også i sit daglige nyhedsforbrug, hvor han ‘som alle andre politikere er lidt af en nyhedsfreak’ og for længst er gået helt væk fra aviser i papirformat. “Jeg kunne nok også godt leve uden papirbøger, selvom det selvfølgelig er herligt at kunne ligge og læse i en god gammeldags papirbog ind imellem”.

Køber du dine bøger eller låner du dem på biblioteket?

Både og. Jeg har siden skoletiden lånt bøger på skolebiblioteket i Jystrup. Det var især den spændende faglitteratur, der trak dengang. Men da jeg så kom på gymnasiet, fik jeg takket være en fantastisk dansklærer øjnene op for skønlitteraturen. På det felt var jeg en relativ late starter, men min lærer inspirerede mig til at læse meget, og til at læse meget bredere.

Dengang brugte jeg så især Jystrup og Risskov folkebiblioteker. Og når vi går på biblioteket i familien i dag, er det gerne vores lokale Beder-Malling Bibliotek – eller biblioteket i Højbjerg.

Læs mere om Dokk1 og bibliotekerne i Aarhus på side 14.

Danmarks Biblioteksforening er dygtig til at kommunikere og gør det på mange platforme: pressekontakt, personlige møder, blad og hjemmeside, Facebook, Twitter, bibliotekspublikationer og undersøgelser. “Det er alt sammen fint, men vi skal i DB fremover gå endnu mere aktivt ud og blande os meget mere i den offentlige debat, f.eks. om digitalisering.

Det er sammen med nye alliancer hamrende vigtigt”, fastslår Steen B. Andersen.

Ejerskab giver slagkraftige resultater Også indadtil skal der nye boller på suppen. Som ny formand har han allerede taget initiativ til øget involvering af de nyvalgte repræsentantskabsmedlemmer i form af flere arbejdsudvalg. Det, der gør DB stærk, er dels konstellationen: politikere og fagfolk. Dels at foreningen er både geografisk og politisk bredt sammensat, det er meget vigtigt, fremhæver formanden. Det giver foreningen tyngde og troværdighed, bl.a. i forhold til politikerne på Christiansborg.

“Danmarks Biblioteksforening er ikke bare et vigtigt talerør på biblioteksområdet.

DB efterlyser og stimulerer, gerne i fællesskab med andre partnere, også en nødvendig national udvikling. I en tid med stram økonomi skal vi bidrage til at sikre demokratiudvikling og adgang til viden og kultur – for alle. Også i en digital og elektronisk tid. Og her skal vi i højere grad selv sparke ting i gang og blive gode til at slå et slag for vores mærkesager, når der hen ad vejen opstår mulighed for det”.

DB uundværlig

Hellen Niegaard, redaktør Fotos: Helene Bagger

I dag er 76 kommuner, dækkende 85 % af landets befolkning, medlem af DB. Bestemt ikke dårligt, mener Steen B. “Men foreningen skulle gerne have nogle af de vestjyske og enkelte københavnske kommuner, som af økonomiske årsager har meldt sig ud, med på banen. Der er kun én løsning på det”, siger han med et stort smil: “Vi må gøre os uundværlige”!

Internationalt fokus og kamp for frirummet Visse spørgsmål kræver indsats internationalt. DBs nye formand har et par gange deltaget i den internationale biblioteksforening, IFLA’s årskonferencer, og i den forbindelse været optaget af ‘privacy’ og fortrolighed omkring borgernes brug af biblioteket.

“At borgernes biblioteksbenyttelse udelukkende er en sag mellem dem og biblioteket, er en af mine kæpheste. Som borgere har vi brug for nogle private rum og får det i voksende grad, som samfundet udvikler sig. Og jeg tror, biblioteket har en stor rolle at spille i den sammenhæng med deres viden om rum og søgning o.l.

Den viden, skal vi som samfund, gøre brug af.

Du skal som borger heller ikke være bange for, at bibliotekets data om dit brug kan bruges imod dig. Når vi har overvågning med video af bibliotekslokaler, skal det alene bruges i forhold til vandalisme.

Ikke til at overvåge, hvad du læser eller søger på nettet”, understreger Steen B.

Nej til overvågning Han betragter det i øvrigt som et mindre, men et helt rigtigt skridt på vejen, når justitsminister Karen Hækkerup nu har valgt at ophæve såkaldt sessionslogning i forbindelse med de logningsregler (vedr. net- og teletrafikken), som ministeren i næste folketingssamling fremsætter revisionslovforslag om.

“Vi skal i DB og i bibliotekerne være observante på den udvikling, som IFLAs nye Trend Report peger på. Det er ikke ok, at andre, f.eks. med deres mobiler og snart med deres google-briller uden din accept fremover kan overvåge dit biblioteksbrug.

Jeg ser gerne, at bibliotekerne gør sig til facilitatorer af en bred folkelig debat om det tiltagende overvågningssamfund, netop fordi biblioteket udgør et demokrati-rum”. /HN

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 3

13

Bibliotekerne i Aarhus Aarhus Kommune er som bekendt landets næststørste kommune og har til de cirka 320.000 indbyggere i dag 19 biblioteker af forskellig slags: lokalbibliotekerne, medborgercentrene i Gellerup og Hasle og flere kombi-biblioteker f.eks. i Egå. Og på havnen bygger kommunen Nordeuropas største folkebibliotek: Dokk1.

Til foranstående interview blev Steen B. Andersen, DBs nye formand og kulturudvalgsformand i Aarhus, fotograferet af Helene Bagger på trappen og på taget af Dokk1, kommunens unikke bud på fremtidens hovedbibliotek. De lokale biblioteker vil dog, mener Steen B. Andersen, også i fremtiden tiltrække borgerne – ikke mindst ældre, der kan have svært ved at komme rundt. “Men rigtig mange fra vores omegnsbyer vil da helt klart også besøge Dokk 1, når de alligevel er i midtbyen. Det byggeri bliver på alle måder noget helt specielt med en kunst- og fantasilegeplads”, fastslår formanden. Ikke mindst i forhold til de unge vil det nye hovedbibliotek rykke og være superattraktivt, tilføjer han. Dokk1 forventes desuden pga. af sit koncept at tiltrække massevis af udenbys og internationale turister, arkitekter, biblioteksfolk, byplanlæggere og politikere.

Kort om Dokk1 Dokk1 er et kæmpestort, kommunalt byggeprojekt på havnen i Aarhus. Byggeriet, hvis arbejdstitel er Multimediehuset/ Urban Mediaspace Aarhus, afløser Mølleparken, Aarhus hovedbibliotek siden 1934.

Projektet vil på mange leder og kanter bidrage til at sætte nye standarder for hovedbiblioteksbyggeri i kombination med andre aktiviteter og byplanudvikling.

Det omfatter Aarhus’ nye Hovedbibliotek og Borgerservice men har også plads til andre aktører i selve bygningen. Samtidig indgår pladsen udenom biblioteksbygningen i hele projektets idégrundlag. Et af dets formål er at skabe sammenhæng mellem by og vand. Projektet omfatter desuden et automatisk p-anlæg med cirka 1.000 pladser, frilægning af den sidste del af Aarhus Å, omlægning af trafikken omkring havnen, klimasikring af midtbyen og forberedelser for en kommende letbane. Dokk1 og p-anlægget er efter planen klar til brug i starten af 2015, havnepladserne bliver færdige i løbet af 2015, mens belægningsarbejderne omkring letbanen bliver afsluttet ved udgangen af 2016.

Området ligger centralt i forhold til Aarhus midtby, Domkirken, gågaden og å-miljøet. Det gør Dokk1 og de nye havnepladser til et naturligt mødested og udflugtsmål. Hele projektet vil få stor indflydelse på havneområdet og byens liv i mange år fremover. /HN

14

“

Hvis biblioteket er en babysitter, så er internettet en beruset bibliotekar, der ikke kan holde mund.

Sagt af den amerikanske guitarist og ophavskvinde til tegneserien Cat and Girl DOROTHY GAMBRELL

FLERE BIBLIOTEKER, BØGER OG BIBLIOTEKARER Sydkorea satser ikke bare på Samsung, elektronik, mobil- og robotteknologi. Som en højt prioriteret del af bestræbelserne på at placere Sydkorea som en kulturelt blomstrende nation, har landets regering nu fremlagt en plan for en udvikling af landets biblioteksvæsen over en bred front. Frem til 2018 skal antallet af folkebiblioteker øges fra de nuværende 828 til 1.100. Antallet af bøger pr. indbygger skal øges fra 1,5 til 2,5. Samtidig skal der ifølge den af Sydkoreas præsident fremsatte biblioteksplan ansættes flere bibliotekarer i løbet af de næste fire år, nemlig 6 pr. bibliotek mod 4,2 i dag.

EUROPAS ÆLDSTE KVINDEBIBLIOTEK RYKKER IND HOS LONDON SCHOOL OF ECONOMICS Storbritannien. Efter at have været hjemløs i et par år har The Women’s Library i London og dets omfangsrige og enestående samling af bøger, breve, dagbøger, fotos, blade og magasiner, protestplakater og -bannere fået husly hos London School of Economics i Houghton Street i det centrale London.

Den britiske pendant til danske KVINFO, som mellem 2002 til 2012 lå i et tidligere vaskehus i Londons East End og tidligere havde adskillige andre adresser, blev i forbindelse med suffragetternes militante kamp for stemmeret til kvinder oprettet omkring 1900.

I London School of Economics placeres The Womans Library i et stort, attraktivt lokale i tilknytning til skolens eget store bibliotek, og aftalen med skolen sikrer, at kvindebiblioteket også fremover er åbent for aktivister på kvindefronten, for forskere og for den brede offentlighed. Eller som Laura Schwartz, ass. professor i moderne britisk historie i Warwick og aktiv i den kampagne, som banede vej for en genåbning af biblioteket, udtrykker ambitionsniveauet: Det skal være åbent for alle, der ønsker at lære noget om fortidens, nutidens og fremtidens indsats og kampe for kvindernes ligeberettigelse og befrielse.

DET GENREJSTE NATIONALBIBLIOTEK I SARAJEVO Bosnien-Herzegovina. I maj i år, 100 år efter, at den 19-årige bosnisk-serbiske nationalist Gavrilo Princip skød den habsburgske tronfølger Frans Ferdinand og hans hustru Sophie og dermed udløste 1. verdenskrig – genåbnede national- og universitetsbiblioteket i Sarajevo. Biblioteket blev i august 1992, i begyndelsen af den tre år lange serbiske belejring af Sarajevo, udsat for massiv granatild, og en heraf følgende brand ødelagde eller beskadigede 90 procent af bibliotekets samlinger.

En genopbygning af nationalbiblioteket, så tæt på den oprindelige bygning som muligt, har taget 18 år. Eller ni gange så lang tid, som det for 120 år siden tog at opføre den af den tjekkiske arkitekt Karel Parik designede bygning. Alene at tilbageføre de 2.000 kvadratmeter arabesker på vægge og loft har taget et helt år.

Bosnien-Herzegovina har fra EU modtaget 16 mio. euro i støtte til genopbygningen – ca. halvdelen af udgifterne.

PAVELIG MASSEDIGITALISERING Vatikanstaten. Et 1600 år gammelt manuskript med digte af den romerske digter Vergil og manuskripter til værker af Homer, Sofokles, Platon og lægekunstens fader Hippokrates. Det er nogle af de mange sjældenheder i Vatikanbibliotekets samling af 82.000 manuskripter (41 mio. sider), som i forbindelse med et massedigitaliseringsprojekt gøres tilgængelige online. Blandt andet med the Bodleian Libraries of the University of Oxford som samarbejdspartner og med økonomisk støtte fra Polansky Foundation.

Biblioteket har i forbindelse med projektet netop entreret med den japanske it-virksomhed NTT Data Corporation om digitalisering af 3.000 håndskrevne manuskripter inden 2018. Ifølge Luciano Ammentia, bibliotekets informationschef, er næppe mere end 20 procent af Vatikanbibliotekets gigantiske manuskriptsamling nogensinde blevet læst: “Men nu får hele verden en chance for at læse dem. Det her projekt bliver til gavn og glæde for hele menneskeheden”.

Blandt manuskripterne, der bliver bliver digitaliseret, er dette Azteker-manuskript, sandsynligvis skrevet nær den mexicanske

by Puebla i slutningen af det 15. århundrede.

Vaticanbiblioteket – Biblioteca Apostolica Vaticano – blev i 1451 grundlagt af pave Nicolaus V, og det rummer i dag en af verdens fineste samlinger af historiske manuskripter, inkunabler, bøger billeder, mønter og medaljer.

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT ved PER NYENG

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 3

15

BUDGETFOKUS TIPS TIL NYVALGTE KOMMUNALPOLITIKERE Efter kommunalvalget i november skal mange blandt de nyvalgte kommunalpolitikere for første gang tænke i biblioteksudvikling og -budgetter.

Som en inspiration og tilskyndelse til dem, har Danmarks Biblioteker bedt nogle bibliotekschefer om at svare på følgende spørgsmål.

1. Hvilke større opgaver i bibliotekerne synes du politikerne generelt skal være særligt opmærksomme på i denne valgperiode (2014-2017), og hvorfor?

2. Hvilke dele af biblioteksbudgettet trænger lige nu især til en økonomisk indsprøjtning i budget 2015 i jeres kommune?

3. Skal jeres kommune have ny bibliotekspolitik/-plan i 2015?

JEPPE BJØRN, bibliotekschef, Lyngby-Taarbæk » Bibliotekerne spiller stadig en afgørende rolle i digitaliseringen af Danmark. Mange danskere - i alle aldersgrupper - føler sig hjælpeløse i mødet med digital borgerservice, digital signatur, NemID osv. Det er en vigtig samfundsmæssig lærings- og vejledningsopgave, som bibliotekerne har taget på sig, men det hænger ikke sammen, hvis kommunerne samtidigt høster store besparelser på biblioteksområdet. Bibliotekernes digitale tilbud til borgerne er med til at få samfundet til at fungere. » Biblioteks- og kulturområdet kan til enhver tid bruge en budgetindsprøjtning - især oven på de seneste års kommunale nedskæringer. I Lyngby-Taarbæk Kommune er det dog især bygningsvedligeholdet, som er en budgetudfordring i 2015. Vedligeholdelsesbudgettet er centraliseret og ligger uden for biblioteksbudgettet, og det har resulteret i et markant vedligeholdelsesefterslæb. » Om kommunen skal have ny bibliotekspolitik/-plan i 2015 må tiden vise. Men det ville da være skønt!

PIA HENRIETTE FRIIS, bibliotekschef, Kolding » Kolding er en studieby, så formidling til studerende på forskellige niveauer er super vigtig.

Samarbejdet med SDU, som har bacheloruddannelsen, Bibliotekskundskab og Videnskommunikation beliggende i byen, er en helt oplagt samarbejdspartner. Vi vil tilbyde os som studielab for de studerende. » Folkeskolen er selv sagt et stort strategisk indsatsområde. Skolereformen giver os en ny anledning til at revitalisere vores niche ift et stærkt læringssupplement for børnene i folkeskolen. En niche jeg ser er at have fokus på den oplevelsesberigede læring. For at kunne levere et tilbud til de studerende, der for alvor virker, skal vi som biblioteksmedarbejdere arbejde med vores formidlingskoncepter og vores formidlerrolle. Målrettet kommunikation og kontinuerlig offensiv og oplevelsesberiget tilgang til de unge er altafgørende. Det kræver ressourcer til efteruddannelse at vedligeholde og videreudvikle denne kompetence. » Vi har netop fået en ny vision for Koldingbibliotekerne, “Dit bibliotek – sammen kan vi mere”, politisk godkendt. Dén, sammen med de overordnede strategiske indsatsområder for kulturudvalget, er de indsatsområder, vi arbejder ud fra. I tillæg til visionen har vi fået lavet en branding video, som viser det potentiale vores biblioteker og biblioteksrum løfter i dag, nemlig at være et sted der, udover at være et studiested, også inviterer til fællesskab og værested. Se vision og video her: http://koldingbibliotekerne.dk.

16

DB RUNDSPØRGE KAREN DELFS, biblioteks- og borgerservicechef, Næstved - siden 1. februar i år. Hun kommer fra Fredericia Kommune og var her senest ansat som specialkonsulent. » Biblioteket som vidensinstitution, der kan bruges til at understøtte befolkningens (ud)dannelse. Med den koncentration af befolkningen, der sker omkring de store byer i disse år, skal de mindre kommuner i udkantsområderne styrke de uddannelsesmiljøer der er, og her kan biblioteket spille en vigtig rolle, også virtuelt. Det drejer sig også om partnerskaber og samarbejder. Biblioteket som community-center, dvs. den opgave det er at understøtte og facilitere civilsamfundet. Borgerne skal til at tage mere ansvar for deres eget liv, vi vil gerne inddrage frivillige, erhvervsliv og foreninger. Biblioteket kan spille en central rolle her. » Når det handler om biblioteksbudget 2015 trænger en ting særligt til en økonomisk indsprøjtning. Personale - det er langt den største post. » Vi igangsætter ny bibliotekspolitik/-plan i 2015.

Karen Delfs fik som nærmest helt nyansat leder (med en anden faglig baggrund end bibliotekar ) et lille tillægsspørgsmål: Hvad mener du som ny leder om bibliotekerne?

Allerførst vil jeg godt sige, at biblioteket er en fantastisk kulturinstitution med dybt engagerede medarbejdere. Jeg er blevet overrasket over, i hvor høj grad biblioteket bruges som mødested og arbejdsrum. Både for unge elever og studerende og ældre avislæsere, men også som opholdssted for borgere der ikke har noget andet sted at gå hen. Vi kan blive meget bedre til at møde forskellige borgergruppers behov i rummet. Sådan at alle kan være der uden at gå i vejen for hinanden.

Det har gjort indtryk på mig, at serviceniveauet er så højt - på godt og ondt. Bibliotekspersonalet giver ikke op, før borgerens spørgsmål er besvaret - uanset hvor længe det tager. Dermed bliver det efterspørgslen, der driver ressourceforbruget. Jeg tror, vi kan blive bedre til at lære borgerne at klare sig selv digitalt. Og så skal vi finde ud af hvordan de frigivne ressourcer bruges bedst, hvis vi skal understøtte vores formål om uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet for borgerne.

BODIL F. HAVE, bibliotekschef, Aalborg » I min kommune, Aalborg, vil det i valgperioden primært handle om digitale medier, nytænkning af samarbejdet mellem folkebiblioteker og skole og nye måder at bruge biblioteksrummet på.

• Digitale medier handler om balancen mellem fysiske og digitale materialer – hvor hurtigt ændrer den sig, og hvordan håndterer vi det?

• I lyset af skolereformen og den kommende bekendtgørelse om pædagogiske læringscentre vil det være oplagt at nytænke samarbejdet mellem folkebibliotek og skole.

• Det tredje fokusområde handler om i højere grad at bruge biblioteksrummet som samlingssted for lokalsamfundets aktiviteter. » På næste års budget vil det især gøre godt med en økonomisk indsprøjtning til: Digitale medier. Og så vil vi rigtig gerne inden for de kommende år implementere intelligent materialestyring. Det ser ud til at være et moderne og effektivt værktøj, som har fokus på både ressourceudnyttelse og kundeservice. » Ja, vi skal have ny bibliotekspolitik – i efteråret 2014.

BIRGITTE KARMANN ROSLEV, bibliotekschef, Svendborg » Det vigtigste i denne byrådsperiode er for mig at se: At anerkende og styrke bibliotekernes betydning for samfundsudviklingen.

At anerkende og styrke bibliotekernes rolle og platform for Viden – Oplevelser – Dialog.

At anerkende og styrke bibliotekernes rolle som platforme og dialogrum for og med borgerne.

At anerkende og styrke bibliotekernes rolle som værdifulde og innovative samarbejdspartnere med øvrige kulturinstitutioner, skoler og uddannelsessteder. » Når det gælder biblioteksbudgettet i 2015, er fokus på følgende afgørende for os: Bibliotekets pladsforhold, beliggenhed, tilgængelighed og tidssvarendehed - og strategiske og økonomiske aftaler set i forhold til byudvikling, havneudvikling mv.

Vi skal styrke bibliotekets potentiale som kommunens største kulturinstitution – hvor en sammentænkning af kultur, bibliotek og oplysning kan berige borgerne. Og vi skal styrke bibliotekets rolle som åbent og attraktivt mødested for alle borgere. » Kommunens kulturstrategi (2013): Kulturløftet – Fantastiske Fornemmelser – udfoldes de kommende år. I denne sammenhæng skal der udformes strategiske handlingsplaner for Bibliotek og Kultur.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 3

17

DB RUNDSPØRGE KARL POSSELT, overbibliotekar, Tønder » De fleste kommunalpolitikere (også i fagudvalget) mangler grundlæggende viden om moderne biblioteksvæsen. Det er en væsentlig udfordring at klæde dem på til at træffe saglige beslutninger, og opgaven er blevet vanskeligere efter kommunalreformen, hvor ledere/chefer med direkte kontakt til politikerne heller ikke ved nok om biblioteker. Når det er sagt, ser jeg samarbejdet med folkeskolen efter skolereformen og tilpasning af betjeningsstrukturen som følge af pres på økonomien som opmærksomhedspunkter, der især stiller krav til politikerne. Mht. digitalisering og borgerservice er den politiske opmærksomhed allerede til stede. » Tønder Kommunes indbyggertal falder i gennemsnit med 1 borger om dagen. Derfor er der et konstant pres på effektivisering og strukturtilpasning for at fastholde økonomisk balance. Som det fremgår af adskillige undersøgelser, er de seneste års besparelser inden for kulturområdet især gået ud over bibliotekerne. Bibliotekets økonomiske ramme trænger til et generelt løft. I vores tilfælde er det især en meget lav personalenormering, der skaber kløft i forhold til, hvilke opgaver andre danske biblioteker kan løfte. Jeg håber, at det på sigt bliver muligt at ændre på den nuværende fordeling af kommunal økonomi mellem udvalg og fagområder. (Hvor mange idrætsanlæg skal der være, hvor meget skal en rundkørsel koste). Ellers ser det vanskeligt ud. » Nej. Ikke nødvendigvis, den nuværende biblioteksplan dækker nemlig perioden 2012-16 og suppleres af 2-årige virksomhedsplaner.

Digitaliseringen er det største dannelsesprojekt i nyere tid!

Hvordan sikres den bredest mulige deltagelse?

- Alle borgere i Danmark skal fra november 2014 have en digital postkasse, når de skal kommunikere med det offentlige, men langt fra alle føler sig klar til denne nye digitale virkelighed. Det handler om at lære det nye sprog, nye dialogformer og redskaber at kende. Det er ikke digitaliseringen i sig selv, som er interessant, det er de redskaber, den giver os til at nå et andet sted hen. Som menneske og som borger, og så vi kan bygge nogle af de fællesskaber, som er fundamentale for os alle sammen. Vi skal ikke bare gøre det samme, som vi gør i papirformat, digitaliseringen giver os mulighed for at tænke anderledes og til at tænke sammen på tværs. Vi kan lære af bl.a. jeres, bibliotekernes stærke NemID-læring og vejledning. Vi kan tænke biblioteket ind i mange andre dialoger.

- I er sat i verden til at åbne døre. I er nogle af de første og de bedste til at give borgere, der ikke lige selv har styr på det hele, en vejledning på en åben og menneskelig facon, og I er i kontakt med både borgere og frivillige og andre aktører. I har en fremragende record bagud og en meget, meget lovende fremtid. De

18

fantastiske løsninger kommer, når IT-folkene, det offentlige og I begynder at tale sammen. Indenrigsministeren er vis på, at de mange som har søgt undtagelse for digital kommunikation med det offentlige fra november, nok skal finde ud af det og dukke op med tiden. Det skal nok komme.

Sådan lød de indspark og takter blandt andet, som Margrethe Vestager, radikal økonomi- og indenrigsminister, slog an ved den store digitaliseringskonference på Vartov den 24. april.

Mødet blev fulgt op af en opfordring fra Steen B. Andersen, DBs formand: Jeg appellerer til, at der fra politisk side, både lokalt og nationalt, allokeres de nødvendige ressourcer, så alle kan få den hjælp der behøves i den nye digitale virkelighed.

Konferencen var arrangeret af DB i samarbejde med KnudsenSyd og biblioteker & borgerservice i Billund, Kerteminde, Nordfyn, Næstved, Skanderborg, Stevns og Vesthimmerland. /HN

E B L I DA

Nationalbiblioteket i Athen

CHANGES-CRISIS-CHANCES! EBLIDA Council & Conference 2014 i Athen: Europa står midt i store udfordringer, teknologiske forandringer og kriseøkonomi – alle forhold som påvirker bibliotekerne.

EBLIDA, den europæiske biblioteksorganisation stiftet af de nationale biblioteksforeninger m.fl. i 1992, er en væsentlig spiller, når det handler om at identificere fremtidens biblioteker og deres muligheder i Europa, men i endnu højere grad en vigtig spiller, når det gælder ophavsret og de mange problemstillinger bibliotekerne oplever affødt af den stigende overgang til digitale materialer og e-bøger. At kunne give adgang til kvalitets ebøger, og på sigt at kunne sikre kontinuerlig adgang til både nye og gamle titler, er et af de mest presserende problemer for bibliotekerne lige nu. Årets Council-møde blev sædvanen tro afholdt i maj i det land, som har EU formandskabet på det aktuelle tidspunkt og fulgt af en stor konference Changes-Crisis-Chances! i samarbejde med NAPLE, organisationen for de europæiske pendanter til Kulturstyrelsen.

Om e-bøger, ophavsret og solidaritet Den europæiske e-bogskampagne: The Right to e-Read, som blev lanceret i forbindelse med Verdens Bogdagen d. 23. april, se artiklen side 8, var klart hovedtemaet på Council-mødet. I Danmark og Finland har vi valgt ikke at deltage. I begge lande har bibliotekerne gode e-bogstilbud til borgerne, og i Danmark ser det ud til, at tilbuddet bliver endnu bedre allerede her før sommerferien eller meget snart derefter. Andre steder ser det knap så godt ud med hensyn til at sikre adgang til e-bøgerne. Biblioteker og forlag har i mange lande meget svært ved at finde et fælles fodslag og fælles løsninger.

Der var på rådsmødet en meget lang debat om emnet. Både om bibliotekernes muligheder, holdninger og solidaritet. Og der var et massivt pres på os, de danske repræsentanter, for at vi også skulle gå med.

Også i drøftelsen af EBLIDAs interne forhold prægede e-bøger og ophavsret til digitale ressourcer en del. For e-bogskampagnen og udarbejdelsen af hørings- og baggrundspapirer til EU's høring tidligere på foråret, har betydet stor møde- og rejseaktivitet i EBLIDA. Det kunne ses i regnskabet for 2013, der viste et underskud på 5.566 EURO. I 2014 forventes tillige et underskud på godt 30.000 EURO. Igen i år forventes det således, at e-bogskampagnen og forhandlinger vedr. evt. ny copyright-lovgivning vil kræve en særlig stor indsats i 2014. Og formodentlig ligeledes i 2015. Kassereren opfordrede til godkendelse af både regnskab og budgetter og beroligede forsamlingen med, at der trods disse underskud fortsat ville være fornuftig økonomi i EBLIDA, men

der er grund til at få en grundig drøftelse af økonomi og prioriteringer på styrelsens møde til efteråret.

Det kan oplyses, at vi også omkring EU-høringen om ophavsret tidligere i år valgte i de danske biblioteksorganisationer at fremsende eget høringssvar på de 80 spørgsmål, idet vi også her vurderede, at Danmark ikke i alle sammenhænge er enige med EBLIDA, der naturligt nok prøver at tale på vegne af alle. Se høringssvaret på www.db.dk.

Changes-Crisis-Chances!

Den efterfølende EBLIDA- NAPLE konference var også i år velbesøgt. Programmet var spændende, og selv om der helt klart er stor forskel på økonomi og dermed muligheder mellem EU-landene, er der interessante idéer til, hvad bibliotekerne kunne gøre for at ‘overleve’ og også udvide servicen på nogle områder, til trods for eller måske rettere pga. meget dårlig økonomi.

Den engagerede prinsesse Laurentien, stifter af den hollandske Reading & Writing Foundation, som arbejder på både national og internationalt plan – bl.a. i UNESCO-sammenhæng, var årets hovedtaler. Hun gjorde det klart, at også i et digitaliseret og itorienteret samfund må det at kunne læse og skrive, inkl. adgang til læsning, fortsat betragtes som afgørende for et individs udvikling og muligheder, og dermed også for samfundets udviklingsmuligheder – en vinkel der ikke er mindre væsentlig at have for øje i økonomiske krisetider.

De græske værter var fantastisk gæstfrie og til trods for meget begrænsede midler i biblioteksvæsenet i Grækenland – Nationalbiblioteket havde ikke købt en bog de seneste fem år! – indeholdt programmet både besøg på Parlamentsbiblioteket og Nationalbiblioteket – begge modtager pligtaflevering fra de græske forlag. Både møder og konferencen blev afholdt på Det Tekniske Universitet, hvor også bibliotekaruddannelsen findes. Det var da også bibliotekarstuderende, der var frivillige og sørgede for at alle deltagere fik gode konferencedage. Der var altid hjælp at få fra de unge mennesker.

På gensyn i Riga Næste års møde afholdes i Riga d. 7. maj 2015 og dagen efter afholder EBLIDA og NAPLE igen en fælles konference. Begge vil finde sted på det nye Nationalbibliotek i Riga. Alle er velkomne til konferencedelen.

Lone Knakkergaard, medlem af EBLIDAs styregruppe for DB og bibliotekschef i Vejle

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 3

19

I N T E R N AT I O N A L P R I S

TIPS TIL

Ferietiden står for døren. Hvad ent hjørne af haven, ved stranden eller marks Biblioteker derfor igen i år e formænd. God læselyst!

Dansker blandt ‘Movers & Shakers 2014’ Jan Holmquist, souschef ved Guldborgsund Bibliotekerne, er, som første dansker, blevet tildelt den internationale pris ‘Movers & Shakers’ 2014.

Prisen blev indstiftet i 2002 af det amerikanske Library Journal. Tidsskriftet udpeger hvert år 50 biblioteksfolk, som er godt fremme i skoene og på forkant med udviklingen, fordelt på fem kategorier: Advocates, Change Agents, Community Builders, Innovators, Marketers and Tech Leaders. Og det er netop blandt de sidstnævnte, at Jan Holmquist er udpeget i 2014.

Prisen får Jan Holmquist bl.a. for projektet “23 mobile ting”. Efter et projektforløb sidste år på Guldborgsund Bibliotekerne er det siden blevet oversat og udbredt til flere andre lande som Singapore og Filippinerne, hvor “23 mobile ting” bliver brugt til undervisning af bibliotekspersonale i mobil teknologi.

Med projektet, et udviklingsforløb, rustes medarbejderne til alle de spørgsmål, som bibliotekets brugere overalt har til de nye teknologiers brug og anvendelse bl.a. i forbindelse med offentlige digitale selvbetjeningsmuligheder.

Jan Holmquists engagement og indsats er en væsentlig årsag til, at Guldborgsund Bibliotekerne nationalt er et af de biblioteker Kulturstyrelsen bruger til at teste projekter, inden de bliver udbredt til biblioteker i resten af landet, oplyser Guldborgsunds leder bibliotekschef Bente Nielsen.

“Det er en stor drivkraft for mig, at mine idéer er noget, som brugerne på biblioteket har glæde af i hverdagen. At det så også bliver brugt ude i den store verden er bare endnu bedre”, fortæller Jan Holmquist. Han er stor fortaler for global erfaringsudveksling og samarbejde og var bl.a. aktiv i Cycling for Libraries, en non-konference på hjul fra København til Berlin i 2011, hvor de cyklende bibliotekarer undervejs lavede PR for bibliotekerne. For som han ser det - selv om god biblioteksservice er tilbud tilpasset lokale forhold, så kan lokale løsninger ofte bruges andre steder i verden.

Også fra politisk hold har man noteret sig Jan Holmquists engagement og bedrifter. “Det er fantastisk at et projekt, der blev sat i verden for at imødekomme borgernes udfordringer med den digitale verden i Guldborgsund Kommune, er blevet spredt ud til hele verden, og at bagmanden oven i købet får en pris for det. Det er super flot”, siger Martin Lohse (Guldborgsundlisten), formand for Kultur-, Turisme- og Bosætningsudvalget. /HN 20

SOMMERLÆSNING

ten ferien holdes sydpå eller nordpå, herhjemme i hængekøjen i et skyggefuldt r i en god lænestol, så er ferietid også læsetid. Som læserservice bringer Danen række tips til din sommerlæsning. Idéerne kommer fra foreningens to næst-

KIRSTEN BOELT, 2. næstformand og mediechef Aalborg Bibliotekerne Jeg læser rigtig mange romaner – mange krimier, men der er også plads til store og vægtige bøger. Jeg har været helt opslugt af Hanne-Vibeke Holsts bog Knud den Store, det er en stor roman, stor på alle måder. Det er fortællingen om hendes far, forfatteren Knud Holst, en af de store danske forfattere. Bogen er både medrivende, levende og rørende, giver et fantastisk tidsbillede, en nuanceret personskildring og er meget vedkommende. Læs den i hængekøjen, bliv slugt og opslugt.

En anden bog jeg gerne vil anbefale, har jeg endnu ikke læst men gemt til ferien. På årets velbesøgte Ordkraft, ord- og litteraturfestivalen her i Aalborg 10.-12. april i Nordkraft, hørte jeg forfatterne til bogen Dig og mig ved daggry tale. Bogen, skrevet af Glenn Ringtved og Sanne Munk Jensen, foregår i Aalborg. Den beskriver to unge menneskers selvmord, gribende, malende og meget barsk. Det er ikke en typisk ungdomsbog, men en bog der henvender sig til alle, som er optaget af livets eksistentielle spørgsmål, og dét stor sorg gør ved mennesker. Den bog glæder jeg mig til at læse!

Og så til allersidst: mangler du inspiration til sommerlæsningen, så giver www.Litteratursiden.dk dig rigtig mange ideer, omtaler og appetitvækkere.

HANNE PIGONSKA, 1. næstformand og byrådsmedlem for Venstre i Odsherred God sommerlæsning er mange forskellige ting, og jeg vil pege på de to bøger, jeg selv læser lige nu. Jeg er i gang med romanen Stadig Alice af Lisa Genova. En helt fantastisk bog, som handler om en kvinde der får alzheimers. Kvinden er neuropsykolog, og bogen er skrevet af hendes datter, som selv også er neuropsykolog. Man følger kvindens liv og familie fra det øjeblik, det går op for hende, hvorfor hun er blevet så glemsom, og gennem hele udviklingen i sygdommen. Jeg kan varmt anbefale bogen, som er vanskelig at slippe.

Desuden er jeg i gang med Svalens graf af Sissel-Jo Gazan. Hun fik Læsernes Bogpris i år på DBs Årsmøde, og jeg forstår godt, hvorfor læserne på landets biblioteker pegede på netop den roman. Det er en kolossalt spændende bog, som jeg endnu ikke er nået så langt i, men den er meget fængslende på den måde, Gazan forstår at kombinere elementær spænding og videnskabsproblematikker. Den tegner rigtig godt. Og skulle man få smag for mere, er det bare med at læse Dinosaurens Fjer, som er dens forgænger.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 3

21

TWENTYFIRST

LIBERATING LIBRARIES Arkitekturmagasinet Twentyfirst nr. 2 Anmeldelse ved Elsebeth Tank Magasinet Twentyfirst kom op at stå i 2013 og erstatter Arkitektur DK dog med et internationalt og et bredere fagligt fokus end dette. Det har i sit andet nummer fokus på bibliotekerne, som opfordres til at genopfinde sig selv i en digital tid.

“Liberating Libraries” er et vibrerende, veloplagt tema, der lægger ud med at fastslå bibliotekernes fremtidige berettigelse.

Og ligeså klart tilkendegiver, at de offentlige biblioteker må genopfinde sig selv, til en ny digital æra. Begge dele er vi mange, der bliver opmuntret af at høre fra stemmer uden for den nære biblioteksfamilie.

Fiber til hele landet - nu I magasinet kan man bl.a. hente en samlet, saglig fremstilling af de mange dilemmaer og muligheder, der ligger i elektronisk publicering og digitalisering, og få en belysning af, hvordan hele feltet vil påvirke den bibliotekspraksis, vi kender. Mere spændende er det, i hvert fald for undertegnede, at læse Bjarke Møllers artikel “The Need For Speed”, der overbevisende efterlyser stærkere, digital infrastruktur på den helt store klinge.

Uden potente netværk, helt ud i den yderste afkrog, vil vi hverken kunne udnytte velærdsteknologiens muligheder eller skaffe os nødvendig adgang til viden og mulighed for interaktion. “Danmark er”, skriver Møller, “ ikke længere en frontløber i det digitale kapløb, og vi kan ikke matche de bedste nationer…. Det danske landkort er fyldt med sorte huller, hvor der ikke findes fiber, og hvor borgerne må nøjes med ADSL forbindelser, der er bundet op på 130 år gamle kobberledninger og derfor giver langsomme og ustabile hastigheder.” Det er jo forstemmende.

Den gode nyhed er, at det bare vil koste 20 mia. kr. at forsyne kongeriget med fibernet til en datatung virkelighed, og det er, konstaterer artiklen, “ikke en stor samfundsmæssig omkostning i forhold til alle de økonomiske gevinster, det vil give.” Det handler om at komme i gang, hvis vi fremover skal nærme os det svenske broderfolks position. Sverige har placeret sig i verdens spydspids sammen med Sydkorea og Singapore. Godt gået!

22

Utopien som metode Det er også værd at bruge tid på et par essays af lettere filosofisk og arkitekturteoretisk tilsnit. Først og fremmest en konstrueret e-mail korrespondance, hvor den britiske geograf, David Pinder, i 2011-2012 gæsteprofessor på RUC, forsvarer utopisk tænkning, som et middel til at forestille sig alternativer, der synes umulige i dag, men måske kan realiseres i morgen. “Utopien skal her opfattes mere som en metode end et konkret mål. En metode, der afdækker, hvad der mangler, og samtidig hvad der kunne blive virkelighed i fremtiden: det iboende potentiale, som er undertrykt af den nuværende samfundsopbygning.” Det er tankevækkende, at utopien tilsyneladende er blevet tabu i dag, hvor vi har så meget fokus på kreativitet og innovation. Måske vi kunne tone lidt ned på effektivisering og pragmatisme, og skrue op for forestillingsevnen. Derved kunne vi tage skridt til at skabe versioner af fremtiden, der ikke ligger lige for.

Indbydende miks Magasinet på 112 sider byder i øvrigt på et forfriskende miks af artikler, essays, filmsynopser, forslag til app’s, der kan fremme et grønt og mere bæredygtigt, personligt liv samt præsentationer af nyere, signifikante biblioteks-cases. De fleste af bogens tekster findes både på dansk og engelsk, og understreger hermed publikationens internationale ambitioner.

I fysisk fremtoning signalerer publikationen æstetisk omsorgsfuldhed med flot lay-out, mange gode billeder, finurlige tegninger og indiskutabel høj papirkvalitet. Det tilfører alt sammen ekstra læseglæde.

Biblioteksvagten.dk har gjort mig opmærksom på, at den kan læses på nettet. Adressen er: http://issuu.com/arkitektensforlag/docs/twentyfirst_2_samlet.

Elsebeth Tank, Fri agent for biblioteker, kultur- og uddannelsesmiljøer, etank.nu.

PRISER

ROS TIL NORDFYNS KOMMUNE - RIS TIL SYDDANSKE POLITIKERE Bibliotekerne på Nordfyn formår at øge deres service til borgeren. Derfor fik kommunen DB Syds pris som “Årets bibliotekskommune”. Desværre havde regionens konference kun mindre politisk bevågenhed.

Det glade budskab blev givet til bibliotekschef Dorte Temberg og viceborgmester Franz Jul Rohde (C) torsdag den 22. maj på Gram Slot i Sønderjylland.

“I får prisen, fordi I er rigtig gode til at fjerne skranker. Ved at indbygge borgerservice i de tre biblioteksafdelinger har I udvidet servicen til glæde for den almindelige borger, sagde formand for Danmarks Biblioteksforening Syd, Dan Skjerning, Vejle, ved overrækkelsen.

Idéen med prisen, der uddeles for tredje gang, er at fremhæve en kommune, der har formået at sætte en positiv dagsorden for biblioteksvæsenet.

Tvunget til at tænke nyt Viceborgmester Franz Jul Rohde takkede for de 20.000 kroner og æren, som han straks sendte videre til et team af dedikerede medarbejdere. “Med borgerservice på biblioteket har alle været tvunget til at tænke bibliotek i nye sammenhænge”, sagde viceborgmestereren.

Der deltog kun syv politikere på konferencen, og det tog to af de fremmødte politikere som et tegn på, at deres byrådskolleger i Region Syddanmark tager for let på opgaven med at udvikle bibliotekerne. “Biblioteker er ikke nogen selvfølgelighed. De skal plejes og dyrkes, ellers risikerer vi, at de bliver glemt”, sagde socialdemokraten Dan Skjerning.

Lisbet Rosendahl, Venstre-byrådsmedlem fra Varde Kommune, fastslog, at bibliotekerne er lærings- og videnscentre for borgerne og en del af det demokratiske samfund. “Vi politikere har et stort ansvar for, at bibliotekerne lever op til deres opgave”, mente Lisbet Rosendahl.

Udfordret af unge Både Dan Skjerning og Lisbet Rosendahl glædede sig over resultatet af to aktuelle undersøgelser af det danske biblioteksvæsen.

Segmentundersøgelsen lavet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker og undersøgelsen Viden om ikke-læseren fra Kulturministeriet. De fastslår, at bogen langt fra er død. Udlånet af bøger i fast form er fortsat langt det største målt med det digitale. Men begge politikere erkender, at biblioteket har en stor udfordring med at imødekomme især de unge, der har en forventning om, at alting er tilgængeligt digitalt.

Fremtidsforsker Marianne Levinsen, Aarhus, fremhævede, at et moderne bibliotek er et forsamlingshus for lokalområdet. Politikerne er udfordret, for et sted mellem 20 og 40 procent af danskerne oplever tærskelen til biblioteket som meget høj. “Det er vigtigt, at vi vænner børnene til, at de skal bruge biblioteket. Det skal ind med modermælken. Vejen frem er tilbud til børnefamilier”, sagde Lisbet Rosendahl.

Niels Ole Krogh, BorderPress

I sætter en positiv dagsorden for biblioteksvæsenet, sagde formand Dan Skjerning (th.), Danmarks Biblioteksforening Syd, da han torsdag overrakte prisen som Årets Bibliotekskommune til Nordfyns Kommune.

Bibliotekschef Dorte Temberg og viceborgmester Franz Jul Rohde modtog prisen.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 2

23

D B KO N ST IT U E R I N G

DB KONSTITUERING 2014-2017 DB – nu med tre særlige arbejdsudvalg og nykonstitueret Repræsentantskab. Hvor dette karakteriseres af bred geografisk fordeling, har Aarhus og Odsherred Kommuner placeret sig særligt stærkt i foreningens Forretningsudvalg.

DB adskiller sig fra mange andre kommunalt orienterede foreninger med sin særlige medlemsstruktur, omfattende både kommunerne, repræsenteret ved kommunalpolitikerne, og personlige medlemmer samt institutions- og organisationsmedlemmer.

På årsmødet i marts tiltrådte det nye Formandskab og Repræsentantskab. Torsdag 15. maj på Det Kgl. Bibliotek holdt man det første møde med konstituering på dagsordenen. Repræsentantskabet udgøres af valggruppe A, dvs. 35 kommunalpolitikere fra medlemskommunerne plus en repræsentant for Flensborg Kommune og en tilforordnet, formanden for Kommunernes Skolebiblioteksforening samt af valggruppe B, dvs. 12 personlige medlemmer, 4 institutions- og organistionsmedlemmer.

Flere skal involveres Indtil nu har DB haft en struktur med Forretningsudvalg og 1-2 underudvalg.

Der er fremover tale om tre udvalg.

Efter KB-direktør Erland Kolding Nielsens velkomst, åbnede Steen B. Andersen, DB-formand, mødet med en introduktion til foreningens styringsredskaber, mødestruktur og de næste fire års samarbejde.

Formandskabet, ham selv, 1. næstformand Hanne Pigonska, byrådsmedlem for Venstre i Odsherred, og 2. næstformand Kirsten Boelt, mediechef ved Aalborg Bibliotekerne, - foreslog en udvidelse af underudvalg. Med det formål at involvere flere af de mange repræsentantskabsmedlemmer i DBs virksomhed og afspejlende DBs fokusområder. Indstillingen blev vedtaget og efter forhandlinger i partigrupperne og i valggruppe B kom udvalg og konstituering på plads.

Det nye Forretningsudvalg Formand Steen Bording Andersen (A), 1. næstformand Hanne Pigonska (V) og 2. næstformand Kirsten Boelt, mediechef Aalborg. Øvrige medlemmer: Claus Mørkbak Højrup (V), Hans Skou (V), Mi-

24

chael Kjeldgaard (A), Paw Østergaard Jensen (A), John Larsen, biblioteksleder i Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg og Lone Hedelund, bibliotekar i Aarhus.

Kulturelt Udvalg Formand Samina Jasmin Shah (C), Anders Nørgaard (A), Anders W. Berthelsen (A), Johs. Poulsen (B), Helle Bak Andreasen (V), Anne-Sophie Lunding-Sørensen, Dansk Forfatterforening, Peter Høybye, vicebibliotekschef i Roskilde, Martin Lundsgaard-Leth, biblioteksleder i IkastBrande, Hanne M. Sørensen, souschef i Sønderborg.

Udvalg: Biblioteket – indgangen til læring Formand Dan Skjerning (A), Helle Barth (V), Nadja Maria Hageskov (C), Sven Berthelsen (L), Ulla Dræby (A), Pia Friis, bibliotekschef i Kolding, Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg, Lone Hedelund, bibliotekar i Aarhus og Meta Fuglsang, AOF Danmark.

Udvalg: Biblioteket – indgangen til det digitale samfund Formand Evan Lynnerup (V), Else Søjmark (A), Frederik Pedersen (O), Lena Holm Jensen (V), Poul Henrik Hedeboe (F), Lone Knakkergaard, bibliotekschef i Vejle, Erland Kolding Nielsen, direktør Det Kgl. Bibliotek, Maria Sjøblom, afdelingsleder i Aalborg og Sara Jørgensen, udviklingschef i Herning.

Der blev også udpeget medlemmer til alle de mange centrale eksterne råd og udvalg, som DB er repræsenteret i. Få en oversigt over disse på www.db.dk – Organisation.

Forretningsudvalget igangsætter nu arbejdet med at skabe en ny strategi for foreningen til afløsning af Strategi 20112015. Den behandles på Repræsentantskabets 2. møde i år, den 7. november. /HN

AFSKED PÅ BRO

Midt i maj tog Danmarks Bibliote reception på Den Sorte Diamants otte år.

Der bliver hørt efter DB. Både blandt lokalpolitikere og fagfolk, og selv bag Christianborgs tykke mure, og det blev Vagn Ytte Larsen rost for. “Du har som formand for DB sat dig spor og fået bibliotekerne længere op på den politiske dagsorden. Og du har været med til at skærpe DBs profil og bibliotekernes synlighed. Du satte en fremadrettet dagsorden, ofte med markante og fremsynede holdninger som du gerne kommunikerede ud i verden. Du har været med til at professionalisere DB som en moderne, kommunikerende og slagkraftig organisation. Tak for det, for inspiration og samarbejdet i Forretningsudvalget de sidste fire år”, lød det fra efterfølgeren Steen B. Andersen (A). Der også fremhævede Vagn Ytte Larsens ofte højrøstede stemmeføring. “Det har vi levet fint med, for ind imellem skal der ret meget til at råbe medier og offentlighed op.” Et tema som gik gennem alle talerne.

Vagn Ytte Larsen går ikke stille med dørene. “Kære Vagn, vi er altid klar over, når du er kommet. Du høres, og det kan fint overføres på DB. DB var og er til dels stadig en pæn forening, men DB er blevet mindre glat og nydelig i din tid. Det skal

RECEPTION

OEN – FARVEL TIL VAGN YTTE LARSEN

eksforening og bibliotekssektoren afsked med Vagn Ytte Larsen ved en munter og hyggelig s Per Kirkeby bro. Med varm tak for hans indsats for bibliotekerne som foreningens formand i du have tak for!”, sagde Kirsten Boelt, DBs faglige 2. næstformand og mediechef i Aalborg.

Hun nævnte som en af Vagn Yttes mange nye idéer, det hun kaldte et arbejdskrævende monsterprojekt, TurDanmark, og DBs utallige møder med alle de mange medlemskommuner, så vel som ikkemedlemmer. “Det er der kommet fantastisk gode samtaler med de lokale kulturpolitikere og bibliotekschefer ud af. - Du er et lokomotiv, du buldrer af sted. Du er markant og ved, oftest, hvor du vil hen for nogen gange lægges skinnerne undervejs.

Du har haft visionerne og en handlekraft, som har skabt et aktivt DB. Det har været en udfordrende men også spændende rejse, tak for den og nyd nu livet sammen med din Hanne.”

En bemærkelsesværdig person, en god samarbejdspartner - og sangglad, lød karakteristikken fra Mogens Vestergaard, Bibliotekschefforeningens formand og bibliotekschef i Roskilde. Han havde før holdt tale for Vagn Ytte Larsen og fortalt om dennes sangglæde og dirigentfinger: Vagn vil som gammel borgmester, formand, skolemand mv. gerne dirigere takten. “Nu mangler jeg bare dine sko, de er

heller ikke helt almindelige og som de flestes. Jeg ser dem nærmest symbolsk, for du er altid på vandring. Du fortæller, udbreder og oplyser, og så er der din finurlige måde at stille spørgsmål på, når du er ude at sondere – ikke forstilt men godt håndværk. Du er et oprigtigt og varmt menneske, der bygger dit politiske engagement på en vilje og en lyst til at forandre til det bedre. Du har nu besluttet dig for at vandre andre steder hen, mon ikke det bliver med en sang på læben. Som i Darduses vise af Johs. V. Jensen vil du gå på valsen med din vandrestav. Og vi vil misunde dem, der nu får glæde af dig og din energi”, sluttede Vestergaard og takkede varmt for samarbejdet.

“Du er ikke nem at sætte i bås. Din tilgang, ligesom din måde at tale på er altid anderledes ‘end vi plejer-modellen’. Tak for det. Og så er du i sandhed en STOR formand”, lød det fra Michel Steen-Hansen, direktør i DB. “Du er stor i kæften, som nogen siger, du er til tider ligefrem storladen, men du er også storsindet og kerer dig f.eks. om os i sekretariatet. Du kan sparke døre ind og har gennemslagskraft, og det har bibliotekerne nydt godt af,” sagde han og røbede, at størrelsen og

energien ikke kom fra store borgmestermiddage o.l. for Vagn Ytte Larsen sværger til ‘kildevand og salat’.

Der blev joket en del på receptionen – ikke bare med sko o.l. men også med Vagn Ytte Larsens størrelse og højde set i sammenhæng med den nye formands og direktørens, der er af henholdsvis størrelse normal-højde og ikke-høj. Men især de tre’s valg af samme frisure, fuldstændigt skaldede, vakte megen munterhed, da de stod fint linet op, og Vagn Ytte Larsen selv takkede af.

Det har været otte spændende år med fokus på bibliotekerne og borgernes brug af dem, og på hele biblioteksområdets udvikling sammenholdt med samfundets, lød Vagn Ytte Larsens udgangsanalyse.

“Otte helt vidunderlige år som formand for DB. Tak for det og for en god kamp med nogle af landets mest kulturengagerede politikere og mest innovative biblioteksfolk. Det har været en stor fornøjelse!”, sagde han og gav faklen videre til Steen. B. Andersen.

Hellen Niegaard Foto: Michael Hartz Larsen Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 3

25

B I B L I OT E K S P L A N L Æ G N I N G

BERLINS NYE HOVEDBIBLIOTEK TIL AFSTEMNING I knap et par årtier har berlinerne sukket efter et nyt hovedbibliotek, og den 25. maj gik byen til valgurnerne for at stemme om dettes placering på en del af den nedlagte Tempelhof Flugplatz.

I de sidste ti år har berlinere og turister vænnet sig til et velsignet dagslys over den gamle slotsplads i byens midte nær Aleksanderplatz. De store bygninger, kejserslottet frem til 1953 og DDR's Palatz der Republik frem til 2006, var forsvundet og havde efterladt en enorm grøn græsplæne og luft, masser af luft.

Nu bygges der igen på den store plads. En italiensk arkitekt har vundet konkurrencen om at genopbygge barokslottet, næsten nøjagtig som det så ud i det ydre før sprængning og nedrivning i 1953. Interiøret skal imidlertid være moderne, rummende auditorier og rum for det nærliggende kæmpeuniversitet, Humboldt Universitetet, men også beskedne 4.000 m2 biblioteksareal til en mindre centrumfilial for byens hovedbibliotek.

Berlins central- og hovedbibliotek består af to adskilte dele. Den gamle østtyske del i Breite Strasse nær ved slottet. Og den vesttyske del, Amerika Gedenkbibliotek, på den vestlige side af den gamle sektorgrænse, en gave fra den amerikanske stat i 1950'erne. Begge er i dag for små og håbløst gammeldags. Siden genforeningen i 1990 har et nyt samlet og funktionsdueligt hovedbibliotek da også stået højt på ønskelisten.

Valgplakat, som agiterer med randbebyggelse på Tempelhof. Foto: BS 26

Harmoniseringsprocessen efter 1990 Inden biblioteket og byen kunne tage fat på et planlægningsarbejde skulle mere påkrævede emner løses. Under ledelse af Claudia Lux, byens stadsbibliotekar til 2012 – kendt bl.a. internationalt som IFLA-præsident i 2007-2009 og i dag projektdirektør for Qatar nationalbibliotek – måtte først en harmonisering af bibliotekssystemerne gennemføres. En sammenlægning af to meget forskellige bogbestande, udarbejdelse af en fælles politik for anskaffelse af litteratur og medier, og i det hele taget etablering af en fælles arbejds- og lønstandard. Et følsomt område, som krævede et tiårigt arbejde, og som knapt nok er færdigt.

Stærkt inspireret af en engageret overborgmester, socialdemokraten Klaus Wovereit, en periode tillige formand for byens kultur- og biblioteksudvalg, rettedes blikket mod det planlagte og centralt beliggende slot. Her kunne de 50.000 m2, det nye hovedbibliotek krævede, findes, og beliggenheden og symbolikken var perfekt. Byens styrelse og bibliotekets ledelse arbejdede hårdt i nogle år, men måtte se i øjnene at universitetets grådige pladskrav lukkede mulighederne. Hvad gør man så?

»»

BY G G E R I

Illustration: Biblioteksvisionen. Ved Anna Von Zander (for ZLB).

Hovedbibliotek på Tempelhof Man kaster øjnene på byens gamle lufthavn, Tempelhof. Den centralt beliggende lufthavn, bygget af nazisterne i 1936, blev i 2010 lukket for trafik og skal erstattes af en udvidelse af Schönefeld Lufthavn. Udvidelsen er forsinket og voldsomt fordyret. Bestyrelsesformanden var overborgmester Wovereit, som måtte gå af som formand, og derved fik sig et par grimme skrammer i den politiske lak.

Tempelhof blev i mellemtiden lukket under befolkningens protest. Man skulle tro, at frigørelsen af en trafikeret lufthavn midt i byen blev mødt med taknemlighed, men det var ingenlunde tilfældet. Naturinteresser og tekniknostalgi samledes til en effektiv modstand under feltråbet "Tempelhof er byens savanne".

Hvilket tvang byen til en yderst restriktiv holdning for lufthavnsområdets fremtidige anvendelsesmuligheder.

Berlins planmyndigheder kunne for et par år siden offentliggøre nye planer for området med bl.a. en randbebyggelse inkl. hovedbibliotek, uddannelsesinstitutioner, mange boliger og i midten et meget stort frit grønt areal. Men det var ikke nok. Effektive naturinteresser mobiliseredes, og der står sagen omtrent endnu.

For og imod - afstemning 25. maj Siden er der indsamlet nok underskrifter til, at sagen kan bringes til en såkaldt "Volksentscheid", en folkeafstemning. Den vil endeligt afgøre om byens planmyndigheder eller de protesterende får ret. Folkeafstemningen sker samtidig med EU-valget den 25. maj. Allerede nu er der valgplakater i Berlin, og ikke så få af dem agiterer samtidig for og imod savanne eller hovedbibliotek.

Vil sagen så blive afgjort for hovedbibliotekets vedkommende?

Ja, formelt. Både et ja og et nej er principielt endeligt afgørende og kan ikke ændres. Men bliver det et nej, kan byen vælge at op-

»»

tage forhandlinger med de protesterende om f.eks. en noget mindre randbebyggelse med bibliotek i tillæg til ønsket om en stor bysavanne.

To arkitektløsninger til savannens bibliotek Biblioteket selv er gået videre med planlægningen med Dr. Jonas Fansa som projektansvarlig. I december 2013 offentliggjordes resultatet af en arkitektkonkurrence med to førstepriser. Et fra Stuttgarter-arkitekterne Kohlmayer-Oberst bestående af et enormt betonbånd med lysindfald fra oven ned i læsesalene. Et andet fra et par Zürich-arkitekter, MOA - Miebach Oberholzer, en 8-etagers bygning i glas og stål. Ikke umiddelbart forslag som får denne korrespondents hjerte til at slå i takt.

Specifikationerne for konkurrencen er en grundplan på 50.000 m2. En mediebestand på 3.4 mio. medier med tilvækst af ca.

75.000 nye medier pr. år. Et udlån, som fra de to hovedbiblioteker i dag er på samlet 3.5 mio. enheder og et besøgstal på 1,2 mio. årligt. Herudover findes der 64 filialer rundt omkring i byen, som alle styres af lokale bydele.

Sæt i gang – hovedbiblioteksbyggeri kræver års planarbejde Hele forløbet illustrerer klart, hvor svært og langvarigt et planlægningsarbejde, der ligger bag realisering af et nyt hovedbibliotek til en hovedstad. Ser man på de nordiske hovedstæder er Oslo efter mange år ved at være i hus tæt ved den nye opera, Helsinki er i gang med et nyt hovedbibliotek i centrum, og Reykjavik fik for nogle år siden nyt hovedbibliotek i en kontorbygning tæt ved havnen. Det er også værd at bemærke, at Aarhus for fuld kraft bygger på et nyt stort mediehus, Dokk1. Stockholm og København ligger desværre helt stille på det punkt lige nu.

Børge Sørensen Følg udviklingen på byggebloggen på www.zlb.de

Sidste nyt: Folkeafstemningen i Berlin om Tempelhof-området blev afholdt den 25. maj, samtidig med EU-valget. Det blev en dundrende sejr for borgergruppen og et tilsvarende nederlag for byen. Situationen er nu den, at der ikke kan bygges på noget areal på Tempelhof.

Hele randbebyggelsen, ink. det nye hovedbibliotek, er formentlig udelukket. Det gælder ligeledes en cykelsti tværs over de gamle landingsbaner, og en række fodboldbaner på et hjørne af området. Disse sidste har foreløbig vakt en vis opstand. Vi må vente og se om byen beslutter sig til at indlede forhandlinger med borgergruppen.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 3

27

K U LT U R BY E R

Fakta Riga & Nationalbiblioteket Indbyggere: 700.000 Navn: Lysets Slot/The Castle of Light Areal: 40.000 m2 Udgift: 163 mio. EURO Arkitekt: Gunnar Birkerts

TO NABO-KULTURBYER – TO NYE BIBLIOTEKER! Europas kulturbyer i 2014 er Riga og Umeå. For begge byer udgør satsningerne på biblioteker sandsynligvis de væsentligste indslag ud af dem, der også efter selve kulturbyåret vil overleve og som langsigtet vil associeres med EU-prisen og udpegningen til kulturby.

Siden 1985 udpeger EU årligt en eller flere byer i Europa som bærer af titlen European Capital of Culture. I år gennemfører Letlands hovedstad Riga en række arrangementer i den sammenhæng under mottoet “Force majeure”, mens Umeås tema som årets kulturby er “Det nordlige rum”. Den samiske kultur spiller her tillige en vigtig rolle. De vigtigste satsninger i begge byer gælder imidlertid biblioteker.

Umeå Kommune indvier i efteråret et nyt stadsbibliotek. I Riga åbnes nyt nationalbibliotek i august. Naturligvis har disse investeringer været planlagt med forberedelser gennem adskillige år, men begge disse spektakulære biblioteker relateres til kulturbyåret såvel i ansøgningen som i virksomheden i år 2014. Ingen tvivl om at de to nye biblioteker begge er exceptionelle, og på hver sin måde kommer til at spille en vigtig rolle i fremtiden.

Tidligere kulturbyer i Norden og Baltikum er København i 1996, Stockholm 1998, Helsinki, Bergen og Reykjavik - alle tre i 2000, Stavanger 2008, Vilnius 2009 samt Åbo og Tallinn i 2011. År 2017 har Aarhus erobret titlen (sammen med Paphos på Cypern). Også i Aarhus ses et nyt hovedbibliotek som en klar tilgang – både i forhold til 2017-ansøgningen og som en vigtig attraktion i selve kulturbyåret.

Kulturbyprisen blev oprindeligt skabt i 1983 på initiativ af Melina Mercouri, græsk kunstner og politiker og dengang desuden kulturminister.

28

Stimulerer både biblioteks- og litteraturudvikling For bibliotekerne og for deres opdragsgivere og medarbejdere er det naturligvis meget stimulerende, at store investeringer i netop disse institutioner tillægges så stor og betydningsfuld rolle i kulturbysatsninger. Prisen er ikke bare positiv for nationalbiblioteket men også for folkebibliotekerne i Riga. “Som optakt til kulturbyåret har vi oprustet 25 af vore filialbiblioteker, kun fire mangler endnu”, fortæller Dzidra Smita, biblioteksdirektør for Riga Centralbibliotek. Selv hovedbiblioteket udvider sit areal og udvikler mediebestanden. Men satsningerne her gennemføres inden for eksisterende budget og uden ekstra midler i 2014.

I Riga findes forhåbninger og ønsker om at styrke samarbejdet omkring litteratur og læsning. En litteraturfestival for forfattere, forlag og bibliotekarer kan blive et vigtigt fælles projekt for otte lande – de baltiske og de nordiske. Dette projektforslag vil Dzidra Smita, biblioteksdirektøren i Riga, og Janis Oga, direktør for Letlands Litteraturcentrum samt forlæggere, gerne diskutere med interesserede kolleger i de nævnte lande. “Det er og bør være et klar ansvar for bibliotekarer at styrke egen ekspertrolle i relation til litteratur”, mener Smita.

Ikke en dag uden et arrangement eller program, er mottoet for Andris Vilks, direktør for nationalbiblioteket. Vilks kunne f.eks. i april stå for prisoverrækkelsen i en international børnebogskonkurrence om bedste illustration.

K U LT U R BY B I B L I OT E K E R 2 014 Heller ikke Umeå Stadsbibliotek har fået tildelt ekstra midler til virksomheden i kulturbyåret. Det er det ordinære driftsbudget, der gælder. Derimod har Umeås litteraturfestival fået ekstra ressourcer og i foråret gennemført et bemærkelsesværdigt program.

Ingegerd Frankki er ny bibliotekschef i Umeå og efterfulgte for nylig Inger Edebro Sikström på posten. Begge udtrykker stor glæde over kommunens bibliotekssatsning.

Folkebiblioteket har i dets nye placering og sammenhæng - i det mangesidige kulturhus, Väven, store muligheder for at udvikle sig og for at nå nye målgrupper. Det er både Frankki og Sikström helt overbeviste om. Nærmeste naboer bliver bl.a. film, musik, billed og form, digitalt værksted, spontanscene, kunsthal, madværksted, kvindehistorisk museum, hotel og restaurant.

ideelt beliggende sted til en ny og fortsat central idealplacering.

Alligevel kører stadig en lokal diskussion om netop placeringen, hvilket tiden uden tvivl vil ændre på. Derimod er konceptet, et nyt hovedbibliotek i samarbejde med en række kulturvirksomheder, blevet modtaget af en entydig positiv folkelig opinion.

Umeåboerne har store forhåbninger til den nye helhed, Väven.

I Letland og Riga diskuteres selvfølgelig alle de store investeringer. Landets økonomi har været udsat for store prøvelser, men Letland vil som nation markere sin selvstændighed og kobling til det øvrige Vesteuropa. År 2004 blev Letland medlem i EU og NATO, i 2014 gik man fra Lats til Euro. Lats-epoken 1992-2013 mindes og æres i øvrigt i farvevalget i nationalbiblioteket. Vigtige kulturhistoriske bygninger oprustes generelt i hovedstaden og milliardsatsningen i nationalbiblioteket understreger Letland som nation med egne traditioner og stolthed.

Fyrtårne og pejlemærker ved vandet Nationalbiblioteket i Riga må som bygning anses for kontroversiel. Ingen – hverken borgere eller besøgende – kan undgå at lægge mærke til den heftige, pyramideformede bygningskrop lige ned til floden Daugava. Interiøret, som endnu kun har kunnet opleves af et lille antal besøgende, vurderes af flere som både imponerende og fascinerende på grund af dets generøse centrale rum og dets højde og lys. Ligesom udsigten over floden og den gamle by berømmes.

År 2015 udlejes nogle etager (mødefaciliteter) i det nye nationalbibliotek et antal måneder til EU, når Letland næste år får formandskabet. Måske netop derfor er det ekstra vigtigt, at denne paradebygning er og bliver af højeste kvalitet. For her skal ikke bare biblioteksbrugere men også Europas stats- og regeringschefer og en stribe af ministre og eksperter mødes næste år. For biblioteket indebærer dette både ekstra indsats i hele lanceringen såvel som i bibliotekets status.

Umeå satser tilsvarende på en bygning med pejlemærke-kvalitet. Udsigten over Umeelven og byens centrum er magnifik. Facadens farver, hvid og sort, signalerer Umeå som ‘Birkenes By’.

Hovedbiblioteket flytter nogle hundrede meter fra et centralt og

Maija Berndtson, biblioteksdirektør i Helsinki 1987-2013 Mats Öström, kulturchef i Sandviken og Gävle 1986-2011

Fakta Umeå & Hovedbiblioteket Indbyggere: 120.000 Navn: Väven Areal: 5.000m2 (hele bygningen 24.000 m2) Udgift: 80 mio. EURO (hele bygningen) Arkitekt: Snöhetta Oslo og White arkitekter

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 2

29

IKKE-BRUGERE

FRA NonUsers TIL NextUsers

Et aktivt, levende mødested, og en indbydende hjemlig atmosfære, der oser af idealer om fælles livsrum - og udstråler hjemlig indretning til få penge. Et sted, hvor man hele tiden arbejder med den hårfine balance mellem aktivitetsprofilen og biblioteksservicen kan tiltrække unge biblioteksbrugere.

En betydelig mængde ikke-brugere kan blive til biblioteksbrugere, for eksempel de udsatte unge! Det viste den fynske ikke-brugerundersøgelse, NonUsers, fra 2012 blandt andet. Den afdækkede, hvor mange der ikke benytter biblioteket, og hvorvidt der er et potentiale for nye brugere.

Et nyt fynsk projekt, NextUsers, har til formål at give disse unge et aktivt og deltagende ejerskab til biblioteket. Projektet vil skabe og afprøve målrettede metoder til at nå ikke-brugere, blandt andet ved at bringe bibliotekets tilbud ud til dem,

30

samt øge kendskabet til biblioteket – både det fysiske og det digitale. Projektet skal ende med en konceptpakke med fokus på vores målgruppe: ufaglærte og uddannelsessøgende unge.

Indgangen til de unge En gruppe af udsatte unge har rigtigt svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet og erhvervslivet. Mange af dem kan vi finde på skoler som VUC, samt produktions- og erhvervsskoler, der løfter en stor opgave med at gøre denne gruppe klar til uddannelse og arbejdsliv.

NextUser-projektet vil ikke kun øge de unges bevidsthed om biblioteket, men også lærernes. Lærerne er en god indgang til eleverne, og hvis lærerne kan bruge biblioteket aktivt i undervisningen, kan vi nå de unge ad flere veje.

Holdet bag projektet har gennemført en række enkelt- og gruppeinterviews med studerende på skoler i Odense og Svendborg. Vi besøgte VUC i begge byer, samt Produktionshøjskolen Elsesminde i Odense og Erhvervsskolerne i Svendborg.

Gennem interviews med elever og undervisere, har vi fået et godt indblik i de un-

UNGE

hun ville med sit liv, og tidligt endte hun som svært overvægtig. Gennem hårdt arbejde og en omlægning af sin måde at leve på, har hun smidt de mange kilo og fundet den rette vej for hende.

ges hverdag, syn på biblioteket, og hvad der kunne fange deres interesse.

Svaret er klart - de skal kunne se sig selv i det. Der er mange af dem, der har haft dårlige oplevelser på biblioteket og ikke har følt sig velkomne. Udfordringen er derfor at vise, at biblioteket er for alle - vi skal skabe det skæve og anderledes tilbud, som de unge kan se sig selv i. Og med emner, der interesserer dem meget som for eksempel motion - og kost.

Med Camilla F som døråbner Da den odenseanske del af projektet skulle planlægge det første arrangement, var foredragsholder Camilla Framnes oplagt.

Hun rummer alle de ønsker, de unge har om motion, kost og livet generelt. Hun blev mor som 17-årig og har deltaget i TVprogrammet De Unge Mødre. Hun har selv haft svært ved at finde ud af, hvad

“

Der er mange af dem, der har haft dårlige oplevelser på biblioteket og ikke har følt sig velkomne.

Udfordringen er derfor at vise, at biblioteket er for alle – vi skal skabe det skæve og anderledes tilbud, som de unge kan se sig selv i.

Vi inviterede Camilla til at holde foredrag for en af VUCs klasser, og både drenge og piger blev opslugt af hendes historie og havde øjnene limet på hende, mens hun fortalte. Camilla fortæller på en uhøjtidelig og ligetil måde, og det fanger de unges opmærksomhed.

tænkt. Til slut fik de hver en kogebog som en del af jagten på viden, hvilket de blev utrolig taknemlige for. Også her var elevernes og lærernes respons positiv. Planen er nu at etablere et fast samarbejde med uddannelsernes ledelser for at gentage lignende forløb.

Da vi først havde fanget deres opmærksomhed, kunne vi fortælle dem om bibliotekets mange tilbud for unge som dem selv. Efterfølgende har elevernes begejstring sat gang i emner som kost og sundhed i undervisningen.

Svendborg Bibliotek valgte at satse på en lille gruppe og fik dermed muligheden for at tale med eleverne enkeltvis og være mere personlige i modtagelse af dem.

Begge disse arrangementer bekræfter og understreger, at det er muligt at få de unge i tale og gøre dem interesseret i bibliotekets tilbud ved målrettet indsats på brugernes vilkår. De næste arrangementer er allerede på vej til andre unge, samtidig er det forventningen/håbet, at ‘rygtet’ om bibliotekets muligheder spredes til endnu flere unge.

QR-skattejagt en genvej til viden I Svendborg gik de i en anden retning og inviterede indenfor til skattejagt ved hjælp af QR-mobiladgang (Quick Response), hvor sundhed var temaet. Noget vi vidste, at VUC konkret arbejder med i undervisningen og som flere af eleverne interesserer sig for på tværs af køn. QRskattejagten havde implicit det formål at lade de unge komme rundt i biblioteket på egen hånd uden bibliotekarens eller emnets direkte styring.

Det gav en ny fortrolighed med biblioteket og “øjenåbnere”, som vi ikke havde planlagt. Det eksplicitte formål med skattejagten var at lede dem igennem bibliotekets materialer på en sjov og anderledes måde, men de fik altså mere med end

Stine Grønbæk, projekt- og kommunikationskonsulent, Odense Centralbibliotek

Projekt NextUser er støttet af Kulturstyrelsen og er et samarbejde mellem Odense Centralbibliotek, Svendborg Bibliotek og Nyborg Bibliotek. Se mere på: http://projekter. bibliotekogmedier.dk/projekt/nextusers.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 3

31

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K SORTERET MAGASINPOST

42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!