Page 1

DANMARKSBIBLIOTEKER

Nr 7. 2011

Uffe Elbæk ønskes velkommen til virkeligheden Biblioteksledere giver råd med på vejen til regeringen • 6 ud af 10 kommuner sparer på biblioteket • E-bogsaftale får blandet modtagelse • Jan Trøjborg: Inddrag biblioteket Biblioteket og IT-læring en succes • Bedre betjening i Frederikshavn og Aalborg Leder: Fælles strategi med ministeren


LEDER

Forside: Uffe Elbæk, ny kulturminister, er kommet på arbejde. Virkeligheden har med hans egne ord ‘ramt ham’. Foto: Søren Bidstrup.

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 15 årg., nr. 7, november 2011 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør). Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 8: 15.12 2011 Tidligere numre og artikler Se www.danmarksbiblioteker.dk Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.033 ISSN nr.: 1397-1026 Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand Henrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idrætsog fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lene Byrialsen, Odense

Skal vi tage fat på en fælles strategi, Uffe? Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Vi har i DB fulgt dine første uger på ministerposten tæt. Det er interessant, hvordan du vil sætte dine spor i det kulturelle Danmark og være med til at styrke bibliotekerne. Lige inden valget lancerede du kulturens Marshallplan. I den skrev du under overskriften “Redde bibliotekerne”: “Vi kommer ikke uden om at give vores folkebiblioteker en økonomisk saltvandsindsprøjtning” og “Motivere samarbejde mellem bibliotekerne og kunstnere, børneinstitutioner, skoler og andre kulturinstitutioner.” Politiken spurgte dig få dage efter, du var valgt, om du stadig mente det? Og svaret lød: “Det ville jeg gerne var muligt. Virkeligheden har mødt mig. Igen tror jeg, at vi må prioritere skarpt. Min erfaring er, at det er bedst først at finde ud af: Er vi enige om, at der er et problem? Det må jeg spørge alle mine politiske kolleger om. Når vi så er enige, må jeg spørge: Hvordan løser vi problemet? Og der håber jeg virkelig, at jeg kan række ud til de andre kulturordførere og sige: Hvad pokker gør vi? For der er ikke flere penge.” Så let slipper du nu nok ikke, når først kulturpolitikken for alvor skal udfoldes, og vi fra det kulturelle Danmark skal være med til at udfolde den i det virkelige liv. I Danmarks Biblioteksforening vil vi gerne holde dig fast på den støtte til folkebibliotekerne, du efter udpegningen til kulturminister fastholdt og på dine biblioteksvisioner fra Marshallplanen.

Behov for fælles politisk national strategi Vi tror nu ikke, at der ligefrem er behov for at redde folkebibliotekerne, som du skrev. De er i rivende udvikling, men der er ingen tvivl om, at de har kolossalt store udfordringer at løse. Fra økonomiske restriktioner over det meste af landet, sådan som foreningens nye Budget 2012 tendensundersøgelse peger på. Sammenholdt med voldsomt stigende krav om nye medier, opgaver og services – ja, så er der behov for en saltvandsindsprøjtning. Det ser vi frem til at drøfte med dig. Vi har mange idéer og ønsker, som jeg tror, vi kan udvikle i dialog og fællesskab til fordel for borgerne og brugerne. Danmarks Biblioteksforening har især ét stort ønske. Der skal tages initiativ til, at vi får en national biblioteksstrategi. En politisk vedtaget strategi, der vil sikre alle et godt bibliotekstilbud. Der sikrer fri og lige adgang til viden og kulturoplevelser – også i den digitale tidsalder. En strategi, der kan føre til, at vi fortsat får udviklet gode fysiske biblioteker, og at vi nationalt kan få opbygget det digitale bibliotek, samtidig med at der skabes det nødvendige økonomiske råderum for udvikling. Vi ser frem til at mødes med dig og til, at du mødes med vore medlemmer, de danske kommuner og biblioteker på DB Årsmøde i marts 2012.


INDHOLD

Seks ud af ti kommuner sparer på biblioteket. DB’s Budgetundersøgelse 2012 peger på endnu flere besparelser på vitale områder som personale, materialer og åbningstider, men også på en forsigtig optimisme. Læs s. 4-6. Hvad burde der have stået om bibliotekerne i regeringsgrundlaget? Så kom der en ny regering – og man troede ikke sine egne øjne. De mange gode ord og visioner om biblioteket under valgkampen til trods: Ingen biblioteker i regeringens kulturpolitik. Danske biblioteksledere kommer i dette nummer med bud til den ny kulturminister og regeringens videre arbejde s. 10-15. Danmarks Biblioteker ønsker begge parter god vind med de mange påtrængende opgaver! Økonomien og andre forhindringer kan ikke standse biblioteksudviklingen. Læs om eReolen.dk, succesrig IT-læring med biblioteket, bedre betjening med relationskompetence og fokus på virksomhedskultur, DDB og meget mere.

2

Skal vi tage fat på en fælles strategi, Uffe?

DB BUDGETUNDERSØGELSE 4

Seks ud af 10 kommuner sparer på biblioteker

5

Kommunerne skærer igen på bibliotekerne Hellen Niegaard

7

@Reolen.dk: Lån bøger fra lænestolen

8

Et-årig e-bogsaftale får blandet modtaglse Hellen Niegaard

9

Svenske e-bogssonderinger Per Nyeng

e-bogsportalen får flot modtagelse, prismodellen knap så flot 8

REGERINGSGRUNDLAGET 2011 10

Hvor blev biblioteket af?

12

Seks biblioteksledere giver bud på politiske biblioteksprioriteringer

16

MERE TIL DDB Status fra tegnebrættet Jakob Heide Petersen

17

Folkebibliotekerne med til at nå digitaliseringsmålene Stine Kern Licht

18

Nemt-på-nettet i Horsens Vibeke Mygind

19

Jan Trøjborg: Inddrag biblioteket!

20

MERE TIL DDB Digital adgang til artikler findes allerede

22

Bestil nu: SMS julekalender fra biblioteket Lise Kloster Gram

23

God idé at flytte IVA til uddannelsesministeriet Michel Steen-Hansen

24

Frederikshavn Kommune: Ny satsning på børn og relationer i biblioteket Ann Gritt Bang Elmeskov

26

Service og virksomhedskultur i værtensklasse i Aalborg Inge Tang Nannerup

28

Findes der gode biblioteker? Ny bibliotekspris i Region Hovedstaden Anne Marie Brems

29

Bevæg biblioteket. Bibliotekets rolle i kommunernes sundhedspolitik Helle Mortensen

Hvis jeg havde ført pennen... Seks bibliotekslederes forslag til minister og regering på biblioteksområdet 12

Jan Trøjborg, KL-formand og Horsensborgmester: Bibliotekerne kan understøtte kommunale politikker på en række områder 19

29

Internationalt sundhedsfokus i IFLA Helle Mortensen

30

Få international synlighed på IFLA 2012 i Helsinki

31

Så kører // Nethood

31

Ordet Fanger – Julekampagne 2011


SEKS ud af 10 KOMMUNER sparer på bibliotekerne Kulturminister Uffe Elbæk (B): ”Biblioteket er vor tids forsamlingshus og en demokratisk livsnerve for samfundet. Det spiller en helt central rolle i kulturlivet for os alle sammen. Derfor er det en skam, at kommunerne nedprioriterer dem. Har man først lagt bibliotekerne ned, er det svært at rejse dem igen”, siger kulturministeren til dagbladet Politiken den 2. november. Han udtrykker samtidig forståelse for, at kommunerne er økonomisk pressede. Her fremhæver kulturministeren dog, at enkelte kommuner ikke sparer, men øger biblioteksbudgetterne. ”Det viser, at man kan prioritere biblioteksområdet, hvis man ønsker det. Der ligger en politisk prioritering bag besparelserne”, siger Uffe Elbæk, som ifølge avisen ikke har tænkt sig at gribe ind over for kommunerne.

Formand for KL’s Kultur- og fritidsudvalg Jane Findahl (F), og formand for Børne- og kulturudvalget i Fredericia, kalder det, også ifølge Politiken, “dybt beklageligt”, at så mange kommuner er nødsaget til at spare på bibliotekerne. “Men det skyldes, at vi er oppe imod hårde økonomiske odds. Alle områder står for tur. I min egen kommune skulle vi spare 100 millioner kroner, og derfor bliver alle områder finkæmmet. Der er ikke noget, der kan friholdes”, siger hun til Politikens journalist Torben Benner. Borgerne kan, ifølge Jane Findahl, lige så godt indstille sig på, at kommunerne og bibliotekerne skal vende hver en femøre de kommende år. Og, slutter Jane Findahl: ”Så må vi se på, hvilke teknologier vi kan tage i brug, så borgerne ikke bliver så hårdt ramt. Og samtidig kvalificere vores tilbud, så flest borgere får gavn af de penge, der nu engang er til rådighed”.

Presseklip fra et enkelt af de mange medie- og avisindslag om DB-undersøgelsen: Politiken den 2. november 2011.


D B B U D G E T- U N D E R S Ø G E L S E

2012: KOMMUNERNE SKÆRER IGEN på bibliotekerne Biblioteksbudget 2012: stadig store besparelser og lidt til anlæg. Alligevel viser bibliotekerne stor omstillingsparathed og får flere brugere

B

esparelser er endnu en gang realiteten for en stor del af landets folkebiblioteker i 2012, viser Danmarks Biblioteksforenings store landsdækkende tendensundersøgelse af bibliotekernes budgetter for 2012, gennemført i oktober. I godt og vel 6 ud af 10 af landets kommuner er der tale om et reduceret budget for bibliotekerne i 2012, mens 3 ud af 10 ender på en status quo-løsning. Hele 92 af landets 98 kommuner har indtil nu svaret på undersøgelsen, heraf har fire endnu ikke fået tal for 2012-budgettet, men forventer løbende at opdatere til DB. Af de kommuner, som har besvaret undersøgelsen, oplyser således 62%, at biblioteksbudgettet reduceres i 2012. Besparelserne i denne store pulje af kommuner ligger først og fremmest på personale, materialer og åbningstider og atter i 2012 må der lukkes filialer. Her er der dog lidt grøde i luften. Enkelte får således tilført anlægsmidler til filialerne. Tendensen med reducerede biblioteksbudgetter fra de seneste fem år har altså bidt sig fast.

der tale om øgning i forhold til Budget 2011. Og her er øgningen særdeles beskeden for tre af dem. Mens man i de øvrige 26 af kommunerne, svarende til 29%, har vedtaget status quo-budgetter. Hvilket betyder, at budgettet alene fremskrives med KL’s prisfremskrivningsprocent.

For de kommuner, som skal spare, er der store udsving. For 14% vedkommende drejer det sig om under 1% reduktion i forhold til 2011. For hele 46% af de kommuner, der skal spare, er der tale om reduktioner mellem 1 og 3%. 20% skal spare mellem 3 og 5, mens 14 % skal reducere med 5 og 8%. Og resten skal spare mere end de 8%. Lukning af filialer sker ifølge unMere end 60% af landets kommuner dersøgelsens svar i otte kommustår med et reduceret budget for de- ner. Skal man vurdere på baggrund af DBs tidligere budres biblioteker i 2012. getundersøgelser, så vil tendenCirka 30% ender på status quo, serne også i år holde og blive til virkelighed ude i kommunerne.

!

mens knap 6% får en øgning. Stort set alle i forbindelse med nyanskaf-

Forsigtig optimisme

Sammenlignet med budget 2011 felser på IT-området og anlægsud- er der i undersøgelsen tale om et fald i antallet af kommuner, som gifter. Selv om nogen i besparelse- skal spare. søjemed også i 2012 må indføre luk- Fra 76% i 2011 til 62% i 2012. Udviklingen har ikke ført til en stigEn anden tendens holder også, nemlig øget åbningstid på filialer- kedage og lukke filialer, så satser an- ning i antallet af kommuner, som ne fortrinsvis via selvbetjening. I dre på øget åbningstid – nu også på får deres budget øget. Stigningen ligger i antallet af kommuner, det 2012 vil man dog også se enkelte hovedbiblioteker øge åbningsti- hovedbibliotekerne. Det viser en ny er lykkedes at fastholde status quo. Denne gruppe er vokset fra den. Naturligvis ikke med selvbetendensundersøgelse fra Danmarks 17% til 29%. Dette skal dog tages tjening, men via differentieret bemed det forbehold, at svarprocenmanding. Biblioteksforening ten sidste år var nogle få procent højere. Og som altid, at der her er tale om en tendensunderHvor mange og hvordan? søgelse. Det vil sige, at nogle kommuner først nu skal i gang med Det drejer sig i skrivende stund om budgetreduktioner i 57 komden endelige udmøntning. muner. Af disse angiver 79%, at de får besparelser på personale, 34% på materiale, 21% på åbningstider og 14% på filiallukninger, mens 2% får besparelse i form af bogbuslukning. Desuden er der tale om andre typer af besparelser bl.a. nævnes licenser og andre aktiviteter. Flere steder er, oplyses det, 2012-besparelserne en del af de store ekstraordinære besparelsestiltag, som mange kommuner måtte ty til i 2010 og 2011. Kun for 6%, svarende til fem af undersøgelsens kommuner, er

Det bliver formodentlig kun i relativt beskeden grad muligt for bibliotekerne at ‘effektivisere’ sig ud af en reduceret økonomi. Færre personaler og afskedigelser, kortere åbningstid og forringet indkøbskraft på materialekontoen er derfor blot nogle af de serviceforringelser, som biblioteksbrugere i de berørte kommuner kan vente.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

5


BUDGET 2012

Øget åbningstid I lighed med tendensen fra sidste år, satser mange kommuner trods en knap økonomi alligevel på at løfte servicen. Først og fremmest gennem øget adgang til bibliotekerne – og især filialerne. I over 30%, svarende til 29 af kommunerne, øger man åbningstiden i 2012. 50% oplyser, at denne øgede adgang til biblioteket og omlægning sker i besparelsesøjemed. Hele 7 kommuner oplyser desuden, at hovedbibliotekets åbningstid øges næste år. Dog ikke med fuld bemanding men med differentieret betjening, dvs. med et reduceret personale i ydertimerne. I 26 filial- og lokalbiblioteker landet over øges åbningstiden. Dog øger kun to heraf åbningstiden med fuld bemanding. I de 24 andre sker det, som det skete i stor stil i 2011.

Ved etablering af de såkaldt åbne, delvist selvbetjente biblioteker. For flertallets vedkommende oplyses det dog, at den øgede åbningstid også ses som et led i en bedre lokal service. Trods gentagne besparelser i en årrække udviser bibliotekerne fortsat en imponerende omstillingsparathed i udviklingen af nye tilbud til borgerne. Målt på fysiske besøgstal og på brugen af digitale tilbud fra bibliotekerne ses det tydeligt, at borgerne fortsat bruger bibliotekernes tilbud i meget stort omfang.

De enkelte kommuner Hvad budget 2012 indebærer for den enkelte kommune, kan man se på www.dbf.dk/budget2012. Hellen Niegaard

DB-opfordring til kommunerne:

Overse ikke bibliotekets potentiale! Formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen (A): ”Det er temmelig paradoksalt, at så mange kommuner fortsat vælger at nedprioritere folkebibliotekerne, når tidligere undersøgelser klart viser, at biblioteker som tiltrækker unge brugere, også er med til at øge sandsynligheden for, at de unge får en uddannelse senere i livet. Det virker meget underligt at beskære noget, der giver så gode resultater, og som alle sætter stor pris på”, siger formanden med henvisning til den brugerundersøgelse, som Danmarks Biblioteksforening lavede i sommeren 2011, se www.db.dk. Vagn Ytte Larsen fortsætter: “Jeg håber virkelig, at kommunerne ikke overser det store potentiale, som bibliotekerne har i forhold til uddannelse og digital service over for borgerne. Med 36 millioner årlige brugere og en eksplosiv vækst i borgernes brug af bibliotekernes digitale tilbud må både kommuner og staten kunne se, at fortsatte nedskæringer på biblioteksområdet blot er at skyde sig selv i foden. Hvorfor ikke i stedet udnytte borgernes store tillid til bibliotekernes produkter og kompetencer, og løfte kommunens service overfor borgerne via bibliotekerne?”, slutter formanden for Danmarks Biblioteksforening.

6


A K T U E LT

LÅN EN e-BOG FRA LÆNESTOLEN Den 1. november gik bibliotekernes nyeste nettilbud i luften. eReolen.dk forbedrer markant den digitale service til borgerne. Ikke alene kan man droppe køen til de mest populære, aktuelle titler, altså forudsat de er udkommet som ebog. Man kan også låne uden for almindelig åbningstid. På eReolen.dk kan man via sit lånernummer i eget bibliotek downloade og låne, e-bøger og læse dem på sin egen bærbare hjemmecomputer, tablet eller smartphone. Android, iPhone/ iPad/ understøttes. 78 biblioteker har tilmeldt sig servicen. Det enkelte bibliotek sætter grænserne for antallet af lån. Typisk kan man låne fem bøger om måneden. Ved starten er der cirka 1.500 aktuelle e-bogstitler på reolen fra bl.a. forlagene Lindhardt & Ringhof, Gyldendal og Rosinante & Co. 54 forlag har tilmeldt sig servicen, og flere er på vej. Bibliotekerne kan for eksempel tilbyde borgerne at låne bøger som; Helle Helle Dette burde skrives i nutid, Dy Plambech Gudfar, og Peter Øvig Knudsen nye bog Hippie. Lånetiden er 30 dage. Ved låneperiodens udløb kan man genlåne én gang, og så har man derefter ikke adgang til e-bogen i tre måneder. Men så kan man købe, for portalen har også en købeknap. Bøgerne på eReolen.dk er alle DRM-beskyttede (DigitalRightsManagement). Dvs. en teknologi der sørger for, at rettighedshaverne til bøger, musik og film kan styre de digitale kopier, f.eks. begrænse antal af gange en ebog kan bruges mm. Prøv den selv via eget bibliotek eller eReolen.dk. Hellen Niegaard

Prøv @Reolen.dk i dag

Måske snarere tværtimod. Heldigvis. På mange måder må man sige, at den trykte bog og det at læse den, har fået noget af en renæssance. I alle tilfælde er det ganske utroligt så mange kampagner, der løber af stabelen med bogen i fokus. Bare inden for det sidste kvartal har bibliotekerne og deres læsere været involveret i følgende aktiviteter: Vild Med Ord - Århus Litteraturfestival 26.-31. august inkl. Børnenes Bogdag, Læs Løs med kampagnen Ordet Fanger på FN’s Internationale Læsedag den 8. september, Klassikerdagen den 20. samme måned hyldede Klaus Rifbjerg, Trekantområdets Litteraturfestival den første uge af oktober. I skrivende stund har hovedstadens biblioteker og andre gang i Køben-

havn Læser 5.-11. november og så følger Bogmessen i Forum 11.-13. november. Her er bibliotekerne også er med. Og så var der jo endvidere Horsens Krimimesse i marts og rigtigt mange læseklubaktiviteter landet over. For ikke at tale om Romanklubben, et samarbejde mellem DR og knapt et halvthundrede biblioteker. For bare at nævne nogle stykker. Og det stopper ikke der. I december har Ordet Fanger en særlig julekampagne, se s.31. Danmarks Biblioteker ser i næste nummer, der udkommer midt i december, på de forskellige fænomener. På hvad brugere, læsere, og biblioteker får ud af dem.

BOGEN I FOKUS

Den gode gamle bog er LANGT FRA FÆRDIG!

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

7


E-BOGEN I DANMARK

ET-ÅRIG E-BOGSAFTALE

FÅR BLANDET MODTAGELSE

D

e danske forlag og folkebiblioteker har længe haft svært ved at finde hinanden rent prismæssigt og e-bogsmæssigt. Og bølgerne er ofte gået højt, som man bl.a. kunne høre på diskussionerne på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i marts 2011. Bibliotekerne har efterlyst både flere titler og ikke mindst en ræsonabel prissætning. Nu har Lindhardt & Ringhof og Gyldendal fra forlagssiden og en gruppe biblioteker under ‘Folkebibliotekernes e-bogs projekt’ fået en aftale op stå. En aftale som også indeholder en ny biblioteksservice: ebogsportalen eReolen.dk.

Foto: Kindle

Projektet er foreløbigt et-årigt og kører frem til efteråret 2012. Her er det planen, at en endelig aftale skal forhandles på plads. Projektet som sådan er der positive forventninger til, men den indbyggede

prismodel vækker skepsis. Kort fortalt er den bygget op om en klikpris. De deltagende biblioteker betaler til forlagene for hvert klik og download/lån af en ebog, som deres lånere foretager.

Forlagene er godt tilfredse Cliff Hansen, direktør for forretningsudvikling i Lindhardt & Ringhof, afviser at prisen er høj. Til Bogmarkedet nr. 18, 2011 siger han bl.a.: “Vi har forhandlet os frem til et fornuftigt resultat. Det handler om, at forfattere og forlag skal have en rimelig kompensation for det salg, der mistes, ved at bibliotekerne kan udlåne e-bøger”. Samme sted tager Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, klart afstand fra prisernes niveau. I forbindelse med lancering af eReolen.dk i praksis udtrykker Gyldendals koncerndirektør, Elisabeth Fogtdal, til dagbladet

Berlingske den 2. november stor tilfredshed med det udstillingsvindue, som bibliotekerne er. Hun siger om prissætningen: “Den model der styrer, at det ikke løber løbsk, er en ordning, hvor bibliotekerne betaler for hvert download, som lånerne foretager. Den er rimelig i forhold til den ydelse, som lånerne for adgang til.”

DB ros og ris Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening (DB), ser med blandede følelser på projektet: “Der er klart ros til eReolen.dk. Den er med lidt finpudsning en rigtig god service. Også ros til styrelsen og de mange involverede parter. Med den et-årige aftale har vi fået igangsat en længe efterspurgt service. Og vi får nu et grundlag at diskutere fremtidens vedvarende løsninger på”, siger han. Michel Steen-Hansen fortsætter: “Når det derimod kommer til den anden helt centrale del, prissætningen, så er Danmarks Biblioteksforening skeptisk. Jeg er faktisk temmelig overrasket over, at en så dyr prismodel pr. styk er sluppet igennem. Niveauet skal ned. Det betyder begrænsninger i e-udlån til borgerne. Det kan ikke være den rigtige model. Vi taler her om et digitalt medie, det er let at masseproducere og formidle bredt. Kommunernes biblioteker har en stærkt begrænset økonomi, og kommunerne har som ejere slet ikke være inde over denne sag.” Direktøren oplyser, at prisspørgsmålet skal drøftes nærmere i DB. Foreningen tæller jo både kommunalpolitikere fra kulturudvalgene, bibliotekets ejere, og biblioteksfolk. Han ser i øvrigt frem til en bred debat med alle parter inden evalueringen af eReolen.dk, og inden man vedtager noget endeligt.

PRISMODELLEN Prisen falder i takt med antallet af udlån. Dog ikke meget, og det er sammen med startprisen pr. styk nogle af anstødstenene. Der regnes med en pris for nye titler under et år gamle og en anden for de øvrige. For de første er den 18,50 kr. pr styk op til de første 70.000 lån. Derefter falder den over flere intervaller. Når de 145.000 styk er nået er prisen 16,50 kr. pr. styk. For de ældre bøger startes der ved 15 kr. og sluttes ved 13 kr.

8


E-BOGEN I SVERIGE

SVENSKE E-BOGSSONDERINGER

Danmarks Biblioteksforening er skeptisk over for prissætningen

Forfatterne rejser en anden debat i relation til den nye aftale og den nye portal. Skal e-bøgerne for alvor i gang og kunne lånes ud via bibliotekerne, skal der også ses på biblioteksafgiften. For så bør der ændres på de midler, som landets forfattere får fra henholdsvis forlagene og den statslige biblioteksafgift, der kompenserer forfatterne for at stille deres bøger til rådighed for bibliotekerne. Mener, ifølge dagbladet Børsen den 20. oktober, både Forfatterforeningen, og en af landets storsælgende forfattere, Leif Davidsen.

Bag eReolen.dk Styrelsen for Bibliotek og Medier har igangsat pilotprojektet i foråret med midler fra udviklingspuljen. Målet er at etablere en ny national e-bogsservice til folkebibliotekernes lånere. Biblioteket i Aarhus har været projektleder på projektet, der har en lang række deltagere. Udover forlagene Lindhardt & Ringhof og Gyldendal samt biblioteket i Aarhus er det bibliotekerne i København, Frederiksberg, centralbibliotekerne i Roskilde, Aalborg, Gentofte og Herning samt Netlydbog.dk, Litteratursiden.dk, Bibliotekernes LicensGruppe og desuden virksomhederne Publizon og DBC.

Hellen Niegaard

L

igesom i mange andre lande med et højt udviklet biblioteksvæsen anvender også de svenske forskningsbiblioteker en stadig større andel af deres materialeressourcer på elektronisk tilgængeligt materiale, i dag ca. 75%, og eudlånet er eksplosivt stigende. Så når det i titlen på en nys udkommet rapport om e-bogens biblioteksrelevans og -udbredelse spørges: “När kommer boomen”, så lyder svaret for forskningsbibliotekssektorens vedkommende: Den er allerede midt i et boom. Til gengæld kan der ikke for folkebibliotekerne gives et entydigt svar. Enten kommer gennemslaget aldrig eller også er det lige på trapperne, mener arbejdsgruppen bag rapporten. Både fordi modsat rettede tendenser gør sig gældende på e-bogsmarkedet, og udbuddet af titler stadigvæk er ret begrænset. Men jo også fordi det – sådan som aftalen med producentleddet er skruet sammen – er svinedyrt for bibliotekerne at lade e-bøger indgå som en naturlig del af det samlede tilbud til borgerne. Dertil kommer, at en almindelig pc ikke er videre anvendelig til læsning af ebøger, og at et mere brugbart apparatur som f.eks. en iPad endnu ikke er hvermandseje. Af de svenske folkebibliotekers samlede udlån udgør e-bogsudlånet derfor bare 1% i dag.

I rapporten, som bygger på et udredningsarbejde iværksat af Svensk Biblioteksförening (SB) og Kungliga Biblioteket i Stockholm (KB), gennemgås de forskellige e-bogsformater og e-bogstyper. Fra den e-bog, som blot er en elektronisk version af en allerede trykt bog, til en e-bog, hvor tekst, billede, lyd og video spiller sammen. Også de forskellige betalingsformer og mulighederne for via en kryptering at tidsmæssigt begrænse tilgængeligheden eller forhindre illegal kopiering af e-bøger opridses. Endvidere tages der i en ”internationell utblick” bestik af ebogssituationen i det øvrige Norden og i USA, Storbritannien, Nederlandene og Sydkorea. Det er især KB, som i forhold til bibliotekssektoren og producenterne af ebøger og læseapparatur tillægges en stor og offensiv rolle. Og ifølge rapporten bør KB også stå for en samlet katalog over ebøger og digitaliserede ældre bøger, slå til lyd for fælles standarder for digitale formater og fremme en open access-publicering af videnskabelige monografier. Men de enkelte biblioteker må samtidig beslutte sig for, hvor meget e-bogen fremover skal fylde i det samlede bibliotekstilbud og prioritere deres ressourcer i forhold til det. I en udtalelse i forbindelse med offentliggørelsen af e-bogsrapporten opfordrer Niclas Lindberg, SB’s generalsekretær, biblioteksverdenen og forlagsbranchen til på e-bogsområdet at finde bedre sammen, så der kan komme skred i udviklingen. Udbuddet og formidlingen af svensksprogede e-bøger skal helst styrkes inden aktørerne på det engelske og amerikanske e-bogsmarked for alvor etablerer sig i Sverige med deres langt større udvalg af engelsksprogede e-bøger, mener han. När kommet boomen? En kartlägning av e-boken i Sverige ur ett biblioteksperspektiv, kan bestilles hos Svensk Biblioteksförening (info@biblioteksforeningen.org) eller downloades fra www.biblioteksforeningen.org PER NYENG

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

9


HVOR BIBLIO

[

REGERINGSGRUNDLAGET 2011

Foto: Søren Bidstrup

Kultur er oplevelse, oplysning, indsigt, udsyn og kreativitet. Et rigt kunst- og kultur- og idrætsliv er en væsentlig forudsætning for den menneskelige og samfundsmæssige udvikling i Danmark. Det er blandt andet gennem medierne, teatret, filmen, billedkunsten, idrætten og musikken, at vi skaber vores identitet som mennesker, som samfund og som nation. Derfor skal vi have gode rammer for idræt samt kulturel og kunstnerisk udvikling i hele landet. Regeringen vil føre en kulturpolitik, som har særligt fokus på at fremme internationalisering, økonomisk vækst og demokrati. Internationalisering fordi dansk kunst, kultur og idræt har vigtige perspektiver at byde på, og fordi al vores udvikling sker i samspil med verden omkring os. De kreative industrier er en økonomisk vækstfaktor. Demokratiet fremmes og udvikles, fordi kulturpolitikken er med til at bane vejen for en friere menneskelighed. Både i kunstens kritiske blik og i samværet om idræt udbygges demokratiet.

“Bibliotekerne skal have en saltvandsindsprøjtning”, lød det fra Uffe Elbæk, inden han blev kulturminister. Nu har virkeligheden ramt ham, og der er ikke noget at hente om bibliotekerne i regeringens grundlag, Et Danmark, der står sammen, som det fremgår af efterfølgende uddrag. Det råder Danmarks Biblioteker og seks biblioteksledere bod på med masser af gode idéer og konkrete forslag til regeringen og ministeren side 12-14.

10

Med disse tre fokusområder ønsker regeringen at sikre, at kulturpolitikken stimulerer skabelsen af stor kunst og åndelig udvikling, skaber forbindelseslinjer mellem Danmark og omverdenen, og tilskynder til økonomisk vækst baseret på det danske samfunds værdier, vores sociale forståelse og kulturelle horisont.

SAMARBEJDE FOR KULTUREN Regeringen lægger op til et bredt samarbejde med kommuner, regioner, institutioner og foreninger i bredeste forstand samt kunstnere og kulturinstitutioner om kulturpolitikken. Ligeledes ønsker vi at samarbejde med blandt andet organisationer og arbejdsmarkedets parter om at udbrede kulturtilbuddene til flere og skabe gode ramme-


REGERINGSGRUNDLAGET 2011

R BLEV OTEKET AF betingelser for kulturerhvervene i oplevelsesøkonomien, herunder med fokus på kulturtilbuddene i yderområder. Regeringen vil sætte fokus på vilkårene for kunstens vækstlag. Armslængdeprincippet skal respekteres ved tildeling af midler til kunstnere, så vi sikrer, at der ikke sker politisk styring af kunsten. Vi skal også undgå unødig detailstyring af kulturinstitutionerne. Regeringen vil indkalde til forhandlinger om en ny 4-års-aftale for Det Kongelige Teater og udmøntning af teateraftalen fra foråret 2011. Danmark har et rigt og mangfoldigt musikliv. På alle niveauer bidrager musikken til dansk kultur. Regeringen vil formulere en ny musikhandlingsplan, herunder styrkelse af den rytmiske musik.

KULTUR TIL ALLE – OGSÅ BØRN OG UNGE Alle danskere skal have mulighed for at deltage i kulturlivet. Særligt børn og unges møde med kunsten og kulturen skal prioriteres. Det er her, vi skaber fundamentet for kunstens udbredelse og et kreativt og innovativt Danmark. Børn og unge skal både gennem uddannelsesinstitutioner og i deres fritid møde kulturelle tilbud af høj kvalitet, både som aktive deltagere og som kritiske kulturforbrugere – det gælder ikke mindst den kultur, som børn og unge møder i medierne. Samtidig er det et mål for regeringen, at endnu flere borgere kommer i kontakt med kulturelle institutioner. Regeringen vil i samspil med de kulturelle institutioner udarbejde en fokuseret strategi herfor.

MEDIERNE Uafhængige medier udgør en uundværlig del af det demokratiske samfund. Ytringsfrihed og informationsfrihed er fundamentet for folkestyret. Mediebilledet er under hastig forandring teknologisk, socialt og markedsmæssigt.

Regeringen ønsker på baggrund af blandt andet Mediestøtteudvalgets arbejde at modernisere den danske mediestøtte. Mediestøtten skal medvirke til at løfte den demokratiske debat og fremme mangfoldigheden i medierne ved at understøtte nye former for journalistik, nye medier og de trykte mediers omlægning til digital distribution samt internetmedier i øvrigt. Mediestøtten skal fremme pluralisme, alsidighed, oplysning, kritisk journalistik og kvalitet i bredeste forstand. Regeringen vil fastholde og udvikle Danmarks public-service-medier DR, TV 2 og TV 2-regionerne. Dette indebærer, at der fortsat er offentligt ejerskab af TV 2. Regeringen vil indkalde til forhandlinger om ændringer af mediestøtten og til forhandlinger om et nyt bredt medieforlig med fokus på bedre Public Service forpligtelser for DR, TV 2 og TV 2-regionerne.

SPORT OG IDRÆT FOR ELITE OG BREDDE Sport og idræt er en integreret del af dansk samfundsliv og kulturliv. Regeringen ønsker et stærkt og dopingfrit sportsliv for både elite og bredde i Danmark. Breddeidrætten bidrager til vores samfunds sammenhængskraft og folkesundheden. Regeringen lægger stor vægt på at inddrage sport og idræt aktivt – herunder også den voksende selvorganiserede idræt og motion – når vi skal tackle problemer som manglende integration, dårlig folkesundhed og ungdomskriminalitet. Børn og unge bør være mere fysisk aktive end i dag – gerne mindst én time om dagen. Fysisk aktivitet kan fremme sundhed, indlæring, reducere frafald, og bidrage til sjov. Regeringen vil sammen med kommuner, skoler, institutioner, foreninger og frivillige udarbejde en strategi for mere fysisk aktivitet.

Eliteidrætten bidrager med forbilleder for de unge og fælles oplevelser for hele befolkningen. Regeringen vil arbejde for, at Danmark fortsat udklækker eliteidrætsudøvere. Det er vigtigt at fortsætte indsatsen for at tiltrække internationale idrætsbegivenheder til Danmark. De vækker begejstring, skaber interesse for idræt og kan inspirere til fællesskab, sundhed, beskæftigelse, integration og den nationale stolthed. Og så styrker de Danmarks internationale synlighed, øger kendskabet til Danmark og kan bidrage med øgede indtægter til samfundet.

FORENINGSLIV OG FOLKEOPLYSNING Det danske foreningsliv og det frivillige Danmark som sådan er en del af fundamentet for vores demokrati. Regeringen vil give det frivillige foreningsliv og folkeoplysningen frie udfoldelsesmuligheder og vil revitalisere chartret for samarbejde mellem det frivillige Danmark og det offentlige.

DIGITALE KULTURTILBUD Regeringen vil rette øget fokus på digitalt kulturforbrug. De digitale platforme giver helt nye muligheder for deltagelse inden for såvel brugergenererede aktiviteter som mere traditionelle kulturaktiviteter. Endvidere vil regeringen fremme digitalisering af den danske kulturarv.

] Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

11


I N D S PA R K T I L R E G E R I N G S G R U N D L A G E T

Hvis det var mig, der førte pennen, så ville jeg have skrevet ...

[

Bibliotekerne må som betydningsfulde aktører ind i en samfundskontekst Morten Fogh, bibliotekschef i Herning til udgangen af i år. Den 1. januar overtager han chefstillingen i Aabenraa Kommune: “Bibliotekerne har en rolle som lokalsamfundets demokratiske arena, hvor politikere, borgere, organisationer m.fl. mødes i øjenhøjde, diskuterer, skaber nye forståelser og nuancerer det sort/hvide billede, som alt for ofte bliver resultatet af 30 sekunders TV-eksponering. Danmark har ikke råd til at operere med flere fysiske indgange til det offentlige i en digitaliseret tidsalder, og derfor skal bibliotekerne indtænkes som borgernes nye hovedindgang til det offentlige. Bibliotekerne har åbningstid, personale og erfaring med borgerbetjening og læringsaktiviteter. Denne position skal udnyttes, og kommunerne skal udvikle strategier for borgerinformation, borgerservice, borgervejledning og digitalisering, der på samme tid udnytter bibliotekernes borgernærhed og tilgængelighed og forpligter bibliotekerne på nye samfundsnyttige opgaver. Endelig skal bibliotekernes mulighed for at understøtte vækststrategier udnyttes langt mere systematisk. Højt specialiserede informationssøgningsspecialisters evne til at fremskaffe lige præcis de informationer, som kan bidrage til at skaffe nye ordrer til danske virksomheder, og som aldrig ville dukke op i selv den bedste Google-søgning, skal fremgå langt tydeligere som et aktiv i den offentlige erhvervsservice til virksomhederne. På samme måde skal bibliotekernes muligheder for at vejlede og facilitere uddannelsessøgende på alle niveauer fremgå langt tydeligere, når der udvikles strategier for kompetenceløft og læring af borgerne.”

Afkommunalisér folkebibliotekerne! Bjørn Ulrik Larsen, bibliotekschef i Holbæk Kommune: “Det er ønskeligt med en saltvandsindsprøjtning på folkebiblioteksområdet. I kølvandet på den seneste kommunalreform er det blevet godt og grundigt rundbarberet! Samtidig står folkebibliotekerne over for store udfordringer – et ‘paradigmeskift’. Danmark er et lille land, ca. 5,5 mio. indbyggere og med få hundrede km fra den ene ende til den anden – og med en homogen stamme. Der er ikke brug for knap hundrede administrative enheder til at drifte og udvikle folkebibliotekerne. Der er tværtimod brug for effektive og slagkraftige enheds- og helhedsløsninger. På hvilke andre kommunale serviceområder er der en faktor ca. 3,5 mellem det laveste og det højeste budgetniveau? Derfor: Afkommunalisér folkebibliotekerne.” Og Bjørn Ulrik Larsen tilføjer: “Vi har tilsyneladende fået (endnu) en reformivrig regering. Folkebibliotekerne var nævnt i kulturministerens Marshallplan – fra før valget. Nu må der ske noget nyt – og ministeren må tage initiativet!”

12

]


FRA SEKS BIBLIOTEKSLEDERE

Digitalisering - den største udfordring Erland Kolding Nielsen, direktør, Det Kongelige Bibliotek:

]

“De største udfordringer på det egentlige kulturelle område, dét der skal indsamle, bevare og formidle kulturarven, ligger på det digitale område ud fra næsten enhver tænkelig synsvinkel, det være sig folkebibliotekerne, forskningsbibliotekerne, nationalbibliotekerne, arkiverne eller museerne. For nogen ligger hovedproblemer i indsamling og bevaring i den digitalt fødte og/eller skabte kultur- og vidensproduktion, for alle er formidlingen en stor udfordring. Regeringen vil fremme digitalisering af den danske kulturarv og med det samme gå i dialog med de relevante parter om rækken af store hindringer og bremseklodser, ikke bare af økonomisk art, men af politisk art, ikke mindst i EU-regi: inden for ophavsretten, licensaftaleområdet, digital pligtaflevering og sidst men ikke mindst digital infrastruktur for både forskning og kulturliv. Vi er her i samme situation som med motorvejsudbygningen: der er ikke råd til det hele, og vi risikerer at prioritere forkert, hvis man ikke har en politik. Derfor bliver en af de allerførste opgaver, at få fastlagt en sådan.” Og Erland Kolding Nielsen slutter: “Spørgsmålet er vel: Har regeringen reelt en politik på feltet, og tør man prioritere og vedkende sig sin prioritering? Den nye regerings kulturpolitiske grundlag er – som alle regeringers – ambitiøst, overordnet og af og til flot formuleret – men dermed også meget lidt konkret og operationelt for de institutioner, organer og personer, der skal omsætte kulturpolitikken i praksis. Sådan må det nødvendigvis være, og det bliver derfor spændende at se, hvor den tænkes omsat i praksis i den kommende tid.”

[

Løs ophavsretsproblematikken – og brug bibliotekerne aktivt Anni Bagge Jensen, bibliotekschef, Langeland: “Brug bibliotekerne langt mere. Fra biblioteket i Alexandria til det mindste bibliotek i Danmark udgør de den ubrudte linje af dedikerede informations-, videns- og kulturformidlere, der brænder for at byde ALLE borgere fri og lige adgang til kultur og viden. En stor forhindring, som skal løses, er ophavsretten set i forhold til de nye digitale medier.

Bibliotekerne bidrager aktivt til: ytringsfrihed, informationsfrihed, demokrati, udbredelse af kulturtilbuddene til flere med fokus på kulturtilbuddene i yderområderne, foreningslivet, folkeoplysningen, innovation, uddannelse og digitalt kulturforbrug. I tillæg til den grundlæggende opgave, – det daglige biblioteksarbejde. Folkebibliotekerne fungerer som garanter for adgang til kultur og viden – over hele landet, vel at mærke, kommunalt forankret. Vi opfordrer til, at der i alle sammenhænge, hvor det er relevant, bakkes op om den vigtigste institution for demokratiet: biblioteket – og vil arbejde for, at vi får løst de internationale og nationale problemer omkring ophavsret og formidling via bibliotekerne.” Og Anni Jensen tilføjer: “Der er ikke meget mega-event eller fisk-i-blendere over det daglige arbejde i bibliotekerne! Folkebibliotekerne er en så stor succes, at de er svære at få øje på i kulturpolitikken, senest altså i regeringsgrundlaget. Her er der ellers masser af begreber og vendinger, som peger direkte på bibliotekernes hjerteblod. Min opfordring til regeringspartierne: Vær langt mere bevidste om bibliotekerne og brug os i udformningen af vidensamfundet.”

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

13


REGERINGEN OG BIBLIOTEKERNE

[

Bæredygtige vækstinitiativer og stærk satsning på digitale materialer Jannie Lehmann, biblioteks- og turistchef, Hørsholm Kommune: Hvis jeg havde ført pennen, så … havde jeg prioriteret folkebibliotekernes udfordringer med digitale materialer og peget på bæredygtige vækstinitiativer med denne formulering:

“Digitale materialer er dyre, de er tidskrævende at markedsføre, nogle tilbud har meget få brugere. Samtidig forventes det at folkebibliotekerne stiller dem til rådighed. Adgangen til materialerne er ikke brugervenlig og markedet af leverandører derude er i øjeblikket på jagt efter hurtige handler. Vækstinitiativerne i de senere år er typisk fusion af opgaver fra andre forvaltningsområder f.eks. Borgerservice. Vækstinitiativer i lokalsamfundet til små og mellemstore virksomheder bør også udvikles. De fagprofessionelle opgaver i moderskibet (faglig informationssøgning, -validering, vejledning, formidling og research) undertippes. Tre fokusområder skal fremmes: - En for digitalt nationalt lånesamarbejde - Alsidighed og aktualitet af digitalt materiale til alle - Vækstinitiativer over for erhvervslivet. Folkebibliotekerne bløder i et digitalt materialedilemma, materiale der tilbydes differentieret fra kommune til kommune. Forretningsmodellerne har pt. usikkerheder og kan blive en brugerstyret digital snabel i de slunkne budgetter.”

Ekstra midler til digital biblioteksservice og revision af ophavsretsloven i 2012 Claus Vesterager, konst. overbibliotekar, Roskilde Universitetsbibliotek, havde gerne set denne tekst i regeringsgrundlaget: “Regeringen vil ikke blot fremme digitaliseringen af den danske kulturarv - den vil også afsætte betydelige og mærkbare ekstra statslige midler i størrelsesordenen 200 millioner kroner for at arkiver, biblioteker og museer målrettet kan bidrage til at fylde indhold i Danskernes Digitale Bibliotek. Den danske indsats i det fælleseuropæiske Europeana-projekt skal desuden optimeres, således at betydelige danske bidrag synliggøres i Europas digitale kulturelle samlinger. Det er endvidere regeringens mål, at det skal være nemmere at benytte digitalt materiale i undervisnings- og læringssammenhænge. Regeringen vil derfor ved en revision af ophavsretsloven arbejde på at give biblioteker og læreanstalter mulighed for at digitalisere relevant materiale i langt højere grad end hidtil for i særlige studie- og uddannelsessammenhænge og gennem undervisningsforløb at benytte sådant digitalt materiale til digitale kompendier, læringsforløb og studiesamlinger. Regeringen forventer, at dette vil kunne ske i løbet af 2012.”

14

]


N Y D B P U B L I K AT I O N

Kultur er blevet et vigtigt parameter i forhold til at skabe byer, der er synlige, attraktive og ikke mindst værd at leve i. Biblioteker indgår i stadig højere grad som en strategisk faktor i den kulturelle byudvikling. Det kræver, at de gentænker deres arkitektur, indretning og funktioner. Biblioteket i byudviklingen sætter fokus på biblioteket som ikon, placemaker og katalysator og på, hvordan biblioteket som byrum kan danne ramme om oplevelser og møder og bidrage til kreativitet og innovation. Bogen henvender sig især til arkitekter, kultur- og byplanlæggere, biblioteksfolk og andre parter, som vil deltage i diskussionen om, hvordan biblioteker kan styrke byers oplevelsesmæssige, kreative og innovative potentialer. Medlemmer af DB:

kr. 200

Ikke-medlemmer af DB:

kr. 300

Studerende ved IVA (medlemmer af DB)

kr. 150

Alle priser er eksklusiv moms og ekspedition.

www.db.dk/publikationer


MERE TIL DDB Danskernes Digitale Bibliotek

STATUS FRA TEGNEBRÆTTET I vidensamfundet er danskernes adgang til information i stigende omfang digital. Det indebærer, at folkebiblioteket må have en effektiv digital formidling for fortsat at leve op til loven og derfor etableres Det Digitale Bibliotek, også benævnt Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), som en fælles digital formidling til danskerne, som omtalt i tidligere numre af Danmarks Biblioteker. Jakob Heide Petersen, kontorchef i Styrelsen for Bibliotek og Medier, rapporterer om den politiske status og udviklingsprojektet

U

dgangspunktet for Danskernes Digitale Bibliotek er ønsket om, at det enkelte folkebibliotek kan skabe attraktive tilbud på internettet og ønsket om en effektiv håndtering af netbaserede medier (e-bøger, netlydbøger, e-musik og online film). Det er med andre ord ambitionen om et velfungerende digitalt bibliotek i den enkelte kommune baseret på et forpligtende samarbejde om en fælles infrastruktur. En arbejdsgruppe med repræsentanter for Kulturministeriet, Kommunernes Landsforening samt Styrelsen for Bibliotek og Medier drøfter i øjeblikket mulighederne for at etablere denne løsning. Som led i analysen har konsulentfirmaet Devoteam analyseret, hvorvidt samarbejdet om Ting (en databrønd, red.) kan anvendes som grundlag for en sådan fælles løsning. Denne del af analysen er afsluttet med en positiv indstilling, som dog også identificerer manglende elementer i forhold til Ting som grundlag for en egentlig fælles infrastruktur. I øjeblikket søger medlemmerne af arbejdsgruppen at blive enige om omfanget, organiseringen og finansieringen af en fælles løsning. Det er forventningen, at arbejdsgruppen i den kommende måned vil færdiggøre en samlet rapport, der efterfølgende kan danne grundlag for en politisk stillingtagen.

16

TING er et godt udgangspunkt for at skabe attraktive tilbud baseret på en præsentation af metadata om både fysiske og netbaserede materialer. Det enkelte bibliotek skal have adgang til en databrønd, et velfungerende system til hjemmesider og et tidssvarende bibliotekssystem for at kunne præsentere metadata og håndtere fysiske materialer. Håndteringen af netbaserede materialer stiller imidlertid yderligere krav til infrastrukturen. Den kan omfatte et indkøbssamarbejde ligesom adgangsstyring og rettighedsstyring bør indgå som elementer i infrastrukturen. En egentlig national infrastruktur vil også medføre et behov for en teknisk integration af eksisterende og nye services, ligesom der vil være behov for en organisering omkring infrastrukturen, der kan sikre den nødvendige sammenhæng og koordinering. Det er ambitionen, at løsningen bevarer ansvaret for formidling, råderet over bevillingen og væsentlige it-mæssige beslutninger hos det lokale bibliotek, men skaber et forpligtende fællesskab om drift og udvikling af infrastrukturen. Jakob Heide Petersen, kontorchef, Afd. for Biblioteker, Styrelsen for Bibliotek og Medier


B I B L I O T E K E T & I T- L Æ R I N G

HAR DU VÆRET PÅ KURSUS? De ældre er tilfredse med NemID - og bibliotekerne kan tage en del af æren

Hele 99 % af de ældre kender NemID. Det viser en ny uvildig tilfredshedsundersøgelse om NemID. Undersøgelsen viser også, at de ældre bruger NemID lige så hyppigt som de unge. Samtidig har de ældre lige så stor tillid til NemID som de unge, og NemID opfattes som sikker.

Undervisning og oplysning Hvordan kan det være? Typisk hører vi om, at de ældre er skeptiske og mere tilbageholdende i forhold til at tage nye systemer i brug. En af forklaringerne kan være den store undervisnings- og oplysningsindsats, som Digitaliseringsstyrelsens Lær mere om IT-netværk har ydet. Netværket består af en lang række organisationer, blandt andet bibliotekerne, ældreorganisationerne, oplysningsforbund, KL og SKAT. Over hele landet har ældre haft rig mulighed for at melde sig til kurser om NemID. Bibliotekerne, ældreorganisationerne og borgerservicecentrene har nærmest konkurreret om at lokke de ældre til kurser, hvor de har kunnet modtage hjælp til både bestilling, aktivering og anvendelse af NemID. Der findes endnu ikke en undersøgelse af, hvem der har deltaget på hvilke kurser. Men at bibliotekerne er blandt de store bidragydere peger bl.a. Biblioteksbaro-

meter 2010, udarbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier, på. Alene i 2010 afholdt bibliotekerne 1.712 Lær mere om IT-kurser, og aktiviteten er, forlyder det fra biblioteksside, stigende.

De ældre haler ind på de unge Tilfredshedsundersøgelsen er baseret på brugere, der allerede anvender internettet. Men en anden undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet, viser også, at de ældre haler ind på de yngre. Når man spørger til internetbrugernes anvendelse af NemID til netbank, så svarer 57 % af de 25-34 årige, at de anvender NemID hver uge. Det tilsvarende tal for de 65-74 årige er 53 % – altså kun 4 procentpoint lavere.

Stadig brug for de gode kræfter Selv om det går fremad, er der dog stadig brug for undervisningstilbud til de ældre. 44 % af de 65-89-årige oplyser i Danmarks Statistiks undersøgelse, at de aldrig har anvendt internettet. Heldigvis forventes Lær mere om IT-netværket at fortsætte under den nye Digitaliseringsstyrelse, som er blevet oprettet i kølvandet på dannelsen af den nye regering. Digitaliseringsstyrelsen skal, som navnet antyder, netop have fokus på den fortsatte digitalisering af den offentlige sektor.

>> Hvis målene om digitalisering skal indfries, kræver det, at endnu flere ældre bliver dus med bl.a. NemID. Det er en opgave, som Digitaliseringsstyrelsen ikke kan løfte alene. Derfor håber styrelsen på et fortsat tæt samarbejde med de mange partnere i netværket. Herunder landets mange biblioteker.

Stine Kern Licht, fuldmægtig, Center for Digital Signatur, Økonomistyrelsen

Tilfredshedsundersøgelsen er lavet af Mediebureuet Mec for Nets DanID. Den webbaserede undersøgelse er baseret på 1.500 webbesvarelser i september 2011. Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internet er foretaget i april 2011 og er baseret på 4.988 gennemførte telefoninterview blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

17


D I G I TA L E K O M P E T E N C E R

NEMT-PÅNETTET i Horsens

Borgerne har kunnet vælge mellem forskellige kurser: “borgerkurser” og “vejleder-kurser” (inkl. tips til IT-pædagogik) på bibliotekerne og hos samarbejdspartnerne, hvor bibliotekets undervisere har stået for undervisningen. I supermarkeder, forretningscentre og i Bilka, har borgerne dertil kunnet benytte muligheden for korte “kom forbi”-kurser hos ansatte fra bibliotekerne og Borgerservice, og de har endelig også fået vejledning hos Borgerservice.

Foto: Horsens Bibliotek

En idé om ‘digitale ambassadører’ har været meget central i samarbejdet. Vi ønskede som ansvarlige, at mange kommunalt ansatte blev klædt så godt på, at de blev kompetente nok til – og trygge ved – at skulle orientere borgerne om mulighederne i de offentlige selvbetjeningsløsninger. På borger.dk og på kommunens egen hjemmeside. Et andet formål var at få borgere, bl.a. de frivillige undervisere på ældre-datastuerne, klædt godt på, så de kunne lære fra sig i egen forening, på egen arbejdsplads eller lignende – og var et målrettet forsøg på at inddrage og trække på den stærke Horsens-tradition for frivilligt arbejde. Vi har måttet konstatere, at “vejleder”-kurserne var attraktive i flere ældre-datastuer, men ellers var interessen begrænset. Måske var vi nået længere ud, hvis projektperioden var fortsat efter maj 2011. For flere virksomheder udtrykte siden ønske om kurser i efteråret, hvor de ville gå over til digital lønseddel. Og vi har efter projektafslutning rent faktisk været i kontakt med sekretærer også på de offentlige arbejdspladser, som har måttet bruge en del ekstra resurser på at hjælpe kolleger med at nå frem til deres lønseddel i den digitale postkasse.

Massiv indsats med undervisning af borgere og ansatte – og vi fortsætter Horsens Kommune har satset massivt på undervisning af borgere og ansatte: godt 3.000 borgere og knapt 300 ansatte i Horsens Kommune har været på kurser, besøgt info-stande og fået vejledning – med biblioteket som den helt centrale koordinator og initiativtager. Efter fem måneders indsats i 2010 var gevinsten tydelig: mens 15 % af danskerne på landsplan havde tilmeldt sig Digital Postkasse, lå tallet for borgerne i Horsens kommune på hele 20 %, opgjort i marts 2011. Det er vi godt tilfredse med, for det er her en stor del af besparelsen ved digitaliseret betjening ligger. Projektet har også givet gevinster på den ‘bløde’ side: mange tilfredse borgere og ansatte i kommunen. Desuden har indsatsen givet en god kontakt mellem biblioteket og de lokale samarbejdsparter: frivillige undervisere fra ældre-datastuerne, beboerforeninger og fagforeninger, undervisere på handelsskolen. Og sidst men ikke mindst med andre områder og afdelinger i Horsens Kommune. Behovet for undervisning blev hurtigt tydeligt. Op til eDag 3 den 1. november 2010 havde vi tænkt, at der nok ville være in-

18

teresse fra 50-70 kommunalt ansatte, men der meldte sig hurtigt 300. Her havde det nok også haft betydning, at Horsens Kommune pr. 1. januar 2011 gik over til digital lønseddel, og at et nyt Børneintra stod for døren.

Projektet har tydeliggjort, at en del af befolkningen har svært ved den digitale selvbetjening. Blandt årsagerne har vi mødt både få og begrænsede IT-færdigheder, men vi har også spottet svage læsekompetencer. Når dette sammenholdes med det forhold, at brugervenligheden på de offentlige hjemmesider ikke altid er i top (sagt på jysk), så mener vi, at der er baggrund for at sætte ind med undervisning og vejledning, hvis den offentlige digitaliseringsstrategi skal lykkes. I Horsens Kommune fortsætter vi det gode samarbejde. I det kommende år skal 1.400 kommunalt ansatte på “rotationskurser” – et stort kompetenceløft til mange ansatte – og mens disse er på kursus, går ledige ind som vikarer. Som et fast element underviser bibliotekarerne igen i NemID, borger.dk og udvalgte kommunale selvbetjeningsløsninger – to timer inkl. øvelser af forskellige sværhedsgrader. Vores beregninger viser, at “hvis bare 10 % af dem, der ringer til Horsens Kommune i stedet selv kunne finde svar på deres spørgsmål på nettet, så ville vi spare 2,5 million kroner pr. år”.

Vibeke Mygind, projekt- og uddannelseschef, Horsens Bibliotek


B I B L I O T E K E T & I T- L Æ R I N G

Jan Trøjborg, KL’s formand:

INDDRAG BIBLIOTEKET som borgernes IT-vejleder og på anden vis Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har som mål, at offentlige myndigheders kommunikation med borgerne og omvendt skal ske digitalt fra 2015. KL’s formand Jan Trøjborg (A), også borgmester i Horsens, mener, siger han til Danmarks Biblioteker, at kommunerne generelt set kan blive bedre til og med fordel kan inddrage bibliotekernes ekspertise i indsatsen for at nå målet om, at alle borgere skal gå på det digitale rådhus frem for at ringe eller møde personligt op fra 2015. I Horsens har biblioteket, som omtalt, gode erfaringer med at formidle viden om adgang til det offentlige på nettet. Om bibliotekets indsats i denne forbindelse siger Jan Trøjborg til Danmarks Biblioteker:

“Det er vigtigt, at kommunen bistår de borgere, som har vanskeligt ved at kommunikere med offentlige myndigheder, både når vanskelighederne består i at gennemskue de digitale systemer, men også når udfordringen består i at orientere sig i et stadig mere kompliceret samfund. Her ser jeg som borgmester en vigtig opgave i at styrke bibliotekets rolle som borgernes vejleder. I Horsens Kommune har biblioteket således vist sig som en stærk og motiverende partner i formidling af viden om det offentlige på nettet. Og kommunen ønsker at trække endnu mere på biblioteket i 2012 og fremover. På dets kompetencer som praktisk instruktør i informationssøgning o.l. I forliget omkring kommunens Budgetaftale for 2012, vedtaget i september i år,

Biblioteket har allerede påtaget sig en stor opgave med kurser og vejledning i brug af NemID, digital postkasse og i det hele taget kommunikation med offentlige myndigheder.” Jan Trøjborg ser også andre muligheder for biblioteket til mere aktivt at spille sammen med kommunen og få løst konkrete opgaver. På spørgsmålet om hvilke, svarer borgmesteren: “Udover bibliotekets kerneopgave med at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, kan jeg se, at bibliotekerne indgår der bl.a., at der udarbejdes et forslag til politisk behandling om den fremadrettede organisering af borgerserviceopgaverne, hvor bibliotekets rolle som borgernes vejleder styrkes. I forbindelse med overvejelserne om, hvilke borgerserviceopgaver, som med fordel kan overføres til biblioteket, indgår alle almene borgerserviceopgaver og ikke kun opgaver, som i dag er placeret i borgerservice på rådhuset.

kan understøtte kommunale politikker på en række områder. F.eks. i integrationen af tosprogede børn i det danske samfund, hvor biblioteket spiller en vigtig rolle bl.a. i Bogstartsprojektet. I målet om at gøre flere unge og voksne til selvhjulpne samfundsborgere ligger der en stor opgave i at inkludere f.eks. læsesvage og udsatte samfundsgrupper, og her kan biblioteket være en vigtig medspiller for kommunen.”

Hellen Niegaard

“Mange politikere har set det potentiale, der er på bibliotekerne mht. at undgå et digitalt B-hold!”, siger Lisbeth Christensen, bibliotekschef i Horsens. Kommunen har lige godt 80.000 indbyggere og fastholder sit aktivitetsniveau i 2012, hvor biblioteksbudgettet er fremskrevet med KL’s fremskrivningsprocent.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

19


D E T D I G I TA L E B I B L I O T E K

MERE TIL DDB

DIGITAL ADGANG TIL ARTIKLER findes allerede Danmarks Biblioteker har i de seneste numre omtalt forberedelserne til Det Digitale Bibliotek, men det er naturligvis vigtigt at huske, at der allerede i dag findes nationale løsninger med adgang til digitalt materiale. Materiale af stor interesse for både folkebibliotekets bredere brugerkreds, men i høj grad også for studerende, erhvervslivet og forskere. Ophavsretslovgivning og abonnementsvilkår gør, at dette materiale ikke uden videre kan hentes på skærmen. Formålet med DDB er primært at sikre en fælles adgang til digitale ressourcer formidlet af bibliotekerne. Men det er jo ikke sådan, at der ikke er sket noget indtil nu på dette område. F.eks. giver den godt tiårige nationale database og service, bibliotek.dk, ikke kun adgang til at søge i og reservere bøger i danske biblioteker og få dem leveret på ens eget bibliotek. Bibliotek.dk giver f.eks. også adgang til gratis digitale kopier fra et antal danske tidsskrifter med leverance fra Statsbiblioteket, hvis artiklen er på max 80 sider. Her skal brugeren dog være indmeldt på Statsbiblioteket, hvilket sker i forbindelse med den første bestilling. Efter indmeldelse og bekræftelse af denne får brugeren en mail med link til hvor, artiklen kan ses og evt. printes. Det sker straks, hvis artiklen allerede tidligere er scannet og ellers normalt i løbet af to dage.

Servicen er flittigt brugt, fortæller Arne Sørensen, Statsbiblioteket: “Siden starten på servicen i februar 2007 har vi scannet 190.000 kopier til e-arkiv, leveret 100.000 printkopier og 125.000 e-kopier. Genbrugsprocenten er nu oppe på ca. 40%, dvs. at vi i 4 ud af 10 bestillinger nu kan levere artiklen øjeblikkeligt fra e-arkivet. Procenten er steget markant efter, at servicen blev synliggjort i bibliotek.dk. Bibliotek.dk-brugerne har i løbet af de første tre kvartaler af 2011 brugt servicen til knap 20.000 artikler. Langt de fleste (mere end 90%) rekvirerer de artikler, som kan leveres som gratis e-kopi.”

Bibliotek.dk giver også på anden vis adgang til avis- og tidsskriftartikler, og -anmeldelser. Det sker fra den private virksomhed Infomedia, ejet ligeligt af JP/Politikens Hus og Berlingske Media, og her alene for den del af artikler og anmeldelser, som er registreret i bibliotek.dk i forvejen. Endvidere er det vigtigt at bemærke, at brugerens eget bibliotek skal have betalt for fjernadgang til Infomedia, og brugeren skal være registreret bruger på biblioteket. Om benyttelsen af dette tilbud, oplyser Kirsten Larsen, DBC: “Brugerne er glade for muligheden for straks

at kunne se og evt. printe en artikel eller en anmeldelse. I en netop gennemført brugerundersøgelse siger 20%, at de af og til bruger denne mulighed”. På vej er digital adgang til millionvis af videnskabelige artikler. Endnu ikke digitalt på skærmen, det forhindrer licensaftalers udformning. Men som en printet kopi, der kan leveres via den nationale kørselsordning mellem landets biblioteker – og fås til afhentning på det lokale bibliotek. Statsbiblioteket udvikler her i samarbejde med DBC/bibliotek.dk en løsning, hvor en bruger i bibliotek.dk linkes til søgning i flere hundrede millioner videnskabelige artikler og helt enkelt ville kunne bestille en printet kopi. Der er tale om digitalisering og effektivisering af det fjernlån (lån af bøger og tidskrifter mv. mellem biblioteker), som allerede nu sker – blot stykvis og med megen manuel håndtering. Med bibliotek.dk som adgang bliver det både synligt for brugerne og effektivt for bibliotekerne, mener Leif Andresen, Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Hellen Niegaard

Dansk fjernlån i verdensklasse Fjernlån, dvs. lån af materialer mellem danske biblioteker, har eksisteret i årtier og prises verden over for sin effektivitet og smidighed. I det internationale Interlending & Document Supply Volume 39, issue 4, som udkommer sidst i november, men p.t. er tilgængeligt i preview, skriver redaktøren Mike McGrath, der har mere end 35 års erfaring inden for området bl.a.: “Perhaps the most important insight into the factors that affect ILL (fjernlån) is provided by Denmark. As an editor I have tried

20

to promote the effectiveness of ILL in satisfying the demand for wider reading material by the general population by publishing articles from Denmark that describe in detail its successes. In bald terms, a country of 4.5 million people generates two million ILL requests a year! This is principally because any Danish citizen can order any item in the Danish national catalogue (bibliotek.dk) from anywhere, to be delivered anywhere – all free to the citizen.”


N Y D B P U B L I K AT I O N

9. FRA OPLYSNINGENS HJEM TIL OPLYSNINGENS INSTITUTION: TENDENSER I UDVIKLINGEN I DET 20. ÅRHUNDREDES FØRSTE HALVDEL

Nan Dahlkild

BIBLIOTEKET I TID OG RUM Arkitektur, indretning og formidling DANM ARKS BIBLIOTEKSFOR ENING

Biblioteket i tid og rum fortæller udviklingshistorien om bibliotekernes arkitektur, indretning og formidling fra de første biblioteker frem til årtusindskiftets kulturhuse. Hovedvægten ligger på danske biblioteker: Fra de store bibliotekskatedraler og den hjemlige indretning omkring år 1900 over klassicismens videnstempler og modernismens brede, lave og flade byggerier til årtusindskiftets mangfoldighed af arkitektoniske udtryk. Der er desuden udblik til internationale og nordiske biblioteker og kulturelle byggerier. Med et stort billedmateriale dokumenterer og illustrerer bogen samtidig en visuel biblioteks- og videnshistorie. Bogen henvender sig til alle med interesse for arkitektur, biblioteker og kulturelle forhold. Bogen udkommer medio december 2011.

www.db.dk/publikationer

Medlemmer af DB:

kr. 245

Ikke-medlemmer af DB:

kr. 350

Studerende ved IVA (medlemmer af DB)

kr. 195

Alle priser inklusiv moms og eksklusiv ekspedition


D I G I TA L J U L E K A L E N D E R

MERRY CHRISTMAS Hanne Kvist

Merete Pryds Helle

Martin Glaz Serup

Skal jeres biblioteksbrugere tilbydes julekalender via SMS? Det er for børn og voksne! Bestil nu! idste år tog over 1000 lånere imod den populære julegave fra Aarhus Kommunes Biblioteker; en sms-julekalender lavet i samarbejde med forfatteren Merete Pryds Helle. I år er Danmarks Biblioteksforening gået med i projektet og nu tilbydes samtlige biblioteker i landet at være med.

S

Som noget nyt kan alle biblioteker i landet i år være med til at tilbyde lånerne en julekalender på mobiltelefonen. Blot ved at sende en enkelt sms kan landets brugere tilmelde sig julekalenderen. Alle tilmeldte modtager ét afsnit om dagen fra den 1. til den 24. december.

Nu også for børn Merete Pryds Helle skriver årets SMS-julekalender for voksne, men som noget nyt bliver der også skrevet en julekalender specielt til børnene. Børnenes julekalender skrives af Martin Glaz Serup og Hanne Kvist i fælleskab.

Tilmelding For biblioteker med licens til SMSpres Danmarks eneste SMS-forlag, SMSpress, står i samarbejde med Aarhus Kommunes Biblioteker og Danmarks Biblioteksforening, bag de to sms-udgivelser. Biblioteker der i forvejen, via Bibliotekernes Licensgruppe, har tegnet licens til SMSpress, kommer helt automatisk til at tilbyde bibliotekets brugere julekalenderne via deres egen adgang til SMSpress. De to julekalendere vil fremstå som almindelige udgivelser blandt forlagets øvrige, så eksisterende licenstagere behøver ikke at foretage sig noget. Julekalenderne vil blive sat op i Computopic’s sms-administrationssystem, Gruppe-SMS, som de fleste biblioteker i landet allerede kender. Biblioteker uden licens til SMSpress De biblioteker, som ikke har tegnet licens til SMSpress, får mulighed for at tegne en licens alene for de to julekalendere. Det

22

koster ikke noget at tegne licensen. Deadline for at tegne licensen er 15. november.

Bibliotekets pris Julekalenderen er en julegave fra bibliotekerne, og derfor er det selvfølgelig gratis for bibliotekets brugere at modtage den. Der er intet oprettelsesgebyr på julekalenderen, men hver enkelt tilmelding kommer til at koste biblioteket 15 kr. ex. moms. Beløbet dækker 75 sms’er fordelt over 24 dage, samt forlagsarbejde og honorar til forfatterne. Brugerne vil kun modtage én besked hver dag, men beskederne er i praksis kædet sammen af 3 sms'er. SMSpress står for den tekniske opsætning, forlagsarbejdet og udarbejder plakater, som det enkelte bibliotek kan printe.

Mød forfatterne bag julekalenderen Forfatteren bag voksenjulekalenderen, Merete Pryds Helle, høstede flotte anmeldelser for sin roman Hej Menneske, og er i øvrigt kendt for at eksperimentere med litteratur på nye måder og i nye medier. Forfatterne bag børnejulekalenderen, Martin Glaz Serup og Hanne Kvist har sammen udgivet romanen Hvis.Du.Ser.Noget.Sig.Noget og Martin Glaz Serup har bl.a. udgivet Realtimedigtet MANDAG på SMSpress. Det er muligt at få forfatterne ud på biblioteket for at holde foredrag.

Praktisk information og tilmelding: kb@smspress.dk eller 3833 4055. Hele sidste års julekalender kan læses her: http://www.aakb.dk/ temaer/litteratur/blog/sms-julekalender Lise Kloster Gram, litteraturkonsulent, Aarhus Kommune – Bibliotek og Borgerservice


BIBLIOTEKARUDDANNELSEN

IVA : FRA KULTURTIL UDDANNELSESMINISTERIET Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening: “Det styrker Danmark at tænke de akademiske uddannelser på tværs”

I

Danmark har vi en lang tradition for en selvstændig biblioteksuddannelse. Bibliotekarfaget har i over 100 år oplevet en proces med en stadig større og større professionalisering – senest med en indførelse af akademisk kandidatuddannelse i begyndelsen af 90’erne. Rundt om i verden bliver der skævet til de danske uddannelser inden for biblioteks- og informationsvidenskab. Det skal vi være stolte af og udbygge. Biblioteks- og Informationsvidenskab fungerer i dag som en central ressource for og inspirationskilde til biblioteksudviklingen i Danmark, ja for hele informations- og videnssamfundet. Det er i høj grad Danmarks Biblioteksskole (fra 2010: IVA), der har præget denne udvikling, som en anerkendt, central forsknings- og udviklingsaktør. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) er i dag en selvstændig akademisk uddannelsesinstitution. Indtil den nye regering kom til, lå den under kulturministeriet, mens de andre universiteter lå under videnskabsministeriet. Det laves der nu om på.

I forbindelse med den nye regeringsdannelse er IVA overført til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser med Morten Østergaard som minister. De to designskoler, arkitektskolerne og Konservatorskolen er ligeledes overflyttet til det nye ministerium, hvilket der især fra arkitektkredse og skolerne har været stillet spørgsmålstegn ved. Som direktør i Danmarks Biblioteksforening og medlem af Det Informationsvidenskabelige Akademis Aftagerpanel, ser jeg positivt på IVA’s nye placering i uddannelsesministeriet. Der er brug for kandidater med en bred uddannelsesbaggrund, og overflytningen til samme ministerium som de øvrige universiteter er derfor en god idé. Men det er nødvendigt, at der holdes fast i de biblioteksfaglige kompetencer, som man i Danmark har opbygget i de seneste 100 år. Og som i grund og bund har givet

de danske folkebiblioteker den helt uvurderlige, særlige status som åbne uafhængige kultur- og mødesteder lokalt. Som stedet for folkeoplysning og egen læring. Ikke mindst set i forhold til den udvikling IVA har gennemgået fra professionsskole til universitet de sidste år. Med nær konktakt til bl.a. Københavns Universitet og Aalborg Universitet og med mulighed for de studerende til selv at sammensætte egen uddannelse med dele fra andre universitetsområder. IVA uddanner og forsker i dag i informationsvidenskab og kulturformidling, og den nye profil har betydet en øget tilgang til studiet. Hvilket set fra folkebibliotekerne og deres opdraggivere, kommunerne, er særdeles vigtigt og meget glædeligt af hensyn til de kommende års store generationsskifte i bibliotekernes medarbejderstab. Men ikke mindst af hensyn til det moderne biblioteks service til borgerne, som i stigende grad tager de nye medier til sig og har brug for biblioteket til også i den sammenhæng at finde frem til den rigtige og kvalitetsbaserede viden og information. Den nye placering burde kunne styrke denne udvikling, men jeg vil gerne understrege vigtigheden af, at det ikke kommer til at betyde en nedprioritering af IVA’s hidtidige fokus på biblioteker og kulturformidling. De specifikke biblioteksfaglige kompetencer er ganske enkelt afgørende for en fastholdelse og videreførelse af folkebibliotekernes unikke rolle som kultur- og videnscenter.

Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening og medlem af IVA’s Aftagerpanel

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

23


Danmarks Biblioteksforening holder sit store årsmøde og generalforsamling fra den 29. til 30. marts 2012 i Frederikshavn og bringer her den første af flere artikler om kommunens biblioteker.

B

ibliotekerne i Frederikshavn Kommune har sat fokus på mødet med børnene. Hvordan møder vi børnene, når de kommer på biblioteket? Et supervisionsprojekt med tilskud fra Styrelsen for Bibliotek og Medier skal hjælpe os til at blive mere bevidste og bedre til at betjene børnene. Det sker i tæt samarbejde med en ekstern partner. Børnebibliotekarerne arbejder i dag med relationskompetence sammen med Lis Møller; cand.mag og tidligere lektor i psykologi ved Pædagoguddannelsen i Aalborg, University College Nordjylland. Lis Møller driver selvstændig virksomhed og har mange års erfaring med professionsudvikling inden for pædagogisk og socialt arbejde. Arbejdet med relationskompetence skal kvalificere personalet i samspillet og relationer med børnene.

Supervision i praksis Selve supervisionsforløbet og indholdet af et supervisionsmøde tager afsæt i vores hverdag og daglige møder med børnene. Ingen ved inden mødet, hvilken vej vi skal i dag eller, hvordan vi finder løsningen på en eventuel konflikt med et barn. Vi er delt op i to grupper af fire bibliotekarer; to fra biblioteket i Frederikshavn, en fra biblioteket i Sæby og en fra biblioteket i Skagen. Supervisionen starter med en kort runde, hvor vi kommer omkring vores arbejde. Hvordan går det på vores arbejde, og er der noget, som vi har været særlig optaget af siden sidst? Lis Møller danner sig et overblik over gruppen og de oplevelser, som vi er optaget af i dagligdagen. Selve supervisionen foregår ved, at Lis Møller og en af os er henholdsvis supervisor og supervisant. Supervisanten er ‘på’ med et tema/emne eller et problem og er i dialog med Lis. De tre andre kollegaer observerer og har til opgave at reflektere over emnet, som bliver behandlet. Lis bidrager med teoretiske perspektiver og efter dialogen deltager de tre andre kollegaer med løsningsforslag og kommentarer. Selvom vi har været i gang med supervisionsmetoden i en periode, så er det stadig 24

“BIBLOTIKAR – BIBL

Frederikshavn Kommune har flere gange taget têten, når d ningen af børn. For en håndfuld år siden bl.a. med ‘Børneb um’. Nu gør de det igen. I lighed med andre projekter land at arbejde med børn og relationer i bibliotekerne en ny og anderledes måde at arbejde på. Her er et fælles rum, hvor vi har tavshedspligt og frihed til at tale om emner/temaer, som vi ikke kan/gør på et almindeligt personalemøde. Det er en ny form at være sammen på og en ny måde at dele erfaringer på. Det er grænseoverskridende at møde op til et supervisionsmøde og mon ikke alle bibliotekarer kommer med lidt ondt i maven. Er det mon mit tema, som skal behandles i dag, og tør jeg det? Men i det fælles rum kan vi føle os trygge og give rum til at blive klogere og udvikle os. Men man skal turde det – turde at være 100 % ærlig og turde at give og modtage ærlig kritik. Vi kan støtte hinanden, give

hinanden udfordringer og ikke mindst udvikle os både i mødet med børn og andre brugere, men også med hinanden.

Oplevelser og ny tilgang Arbejdet med relationskompetence med en meget kompetent fagperson har udviklet os personligt, fagligt og ikke mindst som gruppe. Lis Møller har kompetencerne til at lytte og gennem dialogen plukke de relevante temaer ud. Vi har fået mere ballast til at møde børnene i dagligdagen – nye måder at tale med barnet på, nye former at gå barnet i møde på – og vi får indarbejdet nye ‘vaner’ og lærer at tackle vores egen reaktion og anerkende den,


BETJENING & BØRN

Jeg har som børnebibliotekar simpelthen verdens dejligste arbejde. Den dag Freja (4 år) fortalte mig, at biblioteket var lige så sjovt som FUNHOUSE

Fotos: Frederikshavn Bibliotek

LOTIKAR!”

det handler om at styrke betjeiblioteket som Eksperimentaridet over handler det nu om dét

før vi møder barnet. Vi har arbejdet med forskellige temaer som: indretningen af biblioteket, larmende børn, børn, som bryder vores regler, børn, som ‘trigger’ noget i os eller børn, som stjæler. Et eksempel kan være en dreng på 8 år, som er blevet taget i at stjæle et spil. Drengen fortæller, at en større dreng har sagt, at det kunne man godt. Her hjælper åbne spørgsmål, som “Hvorfor stjal du?” ikke, da små børn presses af åbne spørgsmål og præsterer på et lavere niveau end forventet. I stedet kan man sige: “Jeg tror, at du ved, det er meget forkert at stjæle. Du må have været bange.” Så vi viser den dreng, at vi har set ham, og vi har viden

(1500 m2 stort legeland i Frederikshavn) gik jeg smilende hjem, og jeg smiler stadig. Her er et barn, som virkelig nyder at komme på biblioteket. Hun har mærket os og biblioteket helt ind i hjertet. Her har vi ramt plet i vores måde at møde børnene på.

om børn. At her kan han godt fortælle sandheden uden at føle sig forkert og alene. Han ved, det er forkert at stjæle og med en rolig dialog, kan vi understrege, at det er tyveri, og det accepterer vi ikke, idet vi samtidig anerkender ham. En anden situation oplevede børnebibliotekar Pia Ejby Svendsen: “Biblotikar – biblotikar! Han slukker min computer... kaldte Djengis fra pc-erne i børnebiblioteket, og 3. gang er min reaktion ikke så venlig som 1. og 2. gang! Og 4. gang sender jeg hele banden hjem, med et tak for i dag, vi ses i morgen. Men næste gang Djengis eller en af de andre gutter sidder ved pc-erne og råber “biblotikar” går jeg ned, stikker ham lappen og siger: Hej, jeg hedder Pia, hvad hedder du? hvad kan jeg hjælpe dig med?”.

Bedre betjening og øget professionalisme Fordelen ved at arbejde med supervisionen som metode er koblingen mellem teori og viden, som er brugbar i den specifikke situation eller mødet mellem det enkelte barn og bibliotekar. Lis Møller tager udgangspunkt i det tema/emne eller

den problemstilling, som vi får frem i dialogen og hæfter den relevante teori på. På denne måde undgår vi en ‘klassesituation’, hvor vi lærer en masse teorier om børn og relationsarbejde og måske går hjem uden at vide, hvilken knage vi skal hænge teorien på. Ved supervisionsforløbet bliver teorien hængt på den rigtige knage, så teori og emne passer sammen. På denne måde optimeres arbejdet og bliver relevant og mere professionelt. Frederikshavn Kommunes biblioteker fik i 2009 tilskud fra Styrelsen for Bibliotek og Medier til projektmodning af “Styrkelse af relationskompetencer med afsæt i børnebibliotekets personale som relationsarbejdere”. Pga. sygdom blev projektmodningsforløbet skubbet til 2010 og er nu afsluttet. Biblioteket arbejder i dag videre sammen med Lis Møller med supervisionsforløb omkring relationskompetencer i en foreløbig 2-årig periode.

Ann Gritt Bang Elmeskov, børnebibliotekar Frederikshavn Kommunes Biblioteker

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

25


SERVICE I

VÆRTENSKLASSE

Træning i værtskabspraksis, bibliotekets kerneydelser tilsat en flok dygtige medarbejdere til at koble de to verdener sammen til glæde for bibliotekets gæster. Det lyder som en simpel opskrift på god biblioteksservice. Så enkelt er det desværre ikke, lyder det fra Aalborg. Her er de midt i et storstilet projekt om at styrke de såkaldte relationskompetencer og foretage ændringer i tilvant virksomhedskultur. Det hele starter med ledelse

P

rojektet Værtensklasse i Biblioteket, introduceret i Danmarks Biblioteker nr. 5 2011, har nu kørt i lidt over et halvt år. Og både bibliotekets ledelse, projektgruppen samt medarbejderne i øvrigt har erfaret, at den proces, vi er gået i gang med, tager tid og kræver en del diskussioner undervejs. Vores eksterne konsulent og medspiller, Marianne Hvid fra Danske Værter, fortalte fra starten, at det hele startede med ledelsen. Ledergruppen er derfor blevet klædt på af to omgange i værtskabsledelse og er blevet konfronteret med vigtigheden af, at det er ledelsen, der skal gå forrest i en forandringsproces som denne. Derfor handler Værtensklasse i Biblioteket også om ledelse. Hvem bestemmer, når en medarbejder ikke gør som aftalt? Hvem griber ind og hvem følger op? Hvordan sikrer vi, at det, vi beslutter som

26

værende det gode biblioteksværtskab, også er det, brugerne, gæsterne, oplever som godt i den anden ende? Er der virkelig tale om så store forandringer, at det kræver et egentligt projekt, vil nogle spørge. JA. Der er faktisk, viser det sig, tale om deciderede kulturændringer. Folkebibliotekerne har ganske vist i de sidste mange år haft fokus på service og publikumsbetjening. Vi har f.eks. nedsat grupper, der efter et solidt arbejde er endt med at formulere værdisæt for den gode publikumsbetjening. Det er der ikke noget galt i, men ofte har ledelsen bare glemt at sikre, at værdisættene blev ført ud i praksis, at der blev fulgt op. Intentionerne var fine; de blev bare ofte i skuffen. Så det handler også om ledelse, når vi f.eks. gerne vil opnå en virksomhedskultur, hvor det er accepteret praksis, at kol-

leger kan give hinanden konstruktiv feedback på den måde, man møder gæsterne på. Det ændrer en ledelse ikke over natten eller for den sags skyld på en projektperiode på 11 måneder. Det tager lang tid, og det er en proces, hvor der tages små skridt ad gangen. En af forudsætningerne er desuden, at man har en slags standard for, hvad det er, der skal leves op til. Fag-faglige standarder er ikke længere nok, vi bliver også nødt til at have værtsskabsstandarder. Det er ikke kun populært. Selvom alle godt kan blive enige om, at god service er en vigtig del af bibliotekstilbuddet, så er der ikke nødvendigvis konsensus om, hvordan den bedste service eller det bedste værtsskab praktiseres. Mange vil sige, det afhænger af ens personlighed, hvordan det gøres i praksis. Projektet prøver at vende det om, så det basale standardiseres og personligheden bygges ovenpå.


BETJENING & VOKSNE

ind som potentielle lånere. Men husker vi at fortælle dem om alt det, vi kan? Viser vi dem rundt, og udnytter vi situationen til f.eks. at fortælle om Bibzoom, e-ressourcer etc. Målet er bl.a. at finde en metode til modtagelsen af nye gæster. Når ovenstående er testet af, og vi har gennemført et par stykker mere, er vi forhåbentligt en del klogere. Spørgsmålet er så: Er værtskabstankegangen forenelig med biblioteksvirkeligheden, eller er noget af den? Giver det mening at tale om salg i biblioteket? Og hvor gode er vi egentlig til at levere service. Disse og en lang række lignende spørgsmål kan så forhåbentligt besvares, så vi derefter kan tage fat på at designe teoriapparatet bag biblioteksværtsskab og et kompetenceudviklingsforløb, som kan tilbydes biblioteker i det ganske land.

Sådan arbejder vi: Workshops og test Værtskabsbegrebet har sin oprindelse i turistbranchen, som jo i sagens natur har meget større fokus på bundlinjen end en offentlig institution som folkebiblioteket. Hvordan forenes de tanker og idéer man har arbejdet efter i årevis i turistbranchen med en stærk faglig identitet, som betjeningen i folkebiblioteket er kendetegnet ved. I Værtensklasse laver vi fem workshops og tester det, der kommer ud af det. I skrivende stund er fire af de fem workshops besluttet på skitseplanet: Målrettet salg – En shop i biblioteket, hvor personalet målrettet sælger bibliotekets ydelser, f.eks. e-ressourcer, nye gode romaner etc. Der opsættes salgsmål og det testes, om detailbranchens salgsmetoder også er gangbare i bibliotekssammenhæng. Endvidere er det oplagt at teste

f.eks. uniformering af personalet af her. Mysteri shopping – Er vi så gode til service, som vi selv tror? Grundlaget er 10 regler for det gode biblioteksværtsskab, som introduceres for alle frontmedarbejdere. Et uafhængigt og eksternt firma udfører i de følgende måneder en række prøvekøb, der vil vise, hvor gode vi er. Floorwalking – det opsøgende værtsskab. Hvordan kommer vi væk fra skranken eller betjeningsbordets sikre ramme og ud på gulvet blandt vores gæster. I stedet for at gæsterne skal komme til os, skal vi komme til dem. Vi søger at udvikle en systematiseret ramme for floorwalking. Forskellige former og indsatser testes, ligesom det indeholder både briefing og debriefing. Nye biblioteksgæster – På Aalborg Bibliotekerne melder vi årligt 11.000 nye gæster

Læs indslaget: “Tænk som en gæst – optræd som vært” i Danmarks Biblioteker nr. 5, 2011 s. 27.

Inge Tang Nannerup, områdeleder, Direkte formidling og projektleder for ‘Værtensklasse’, Aalborg Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

27


REGIONSNYT

FINDES DER G DE BIBLIOTEKER? Ny bibliotekspris på 25.000 kroner stiftet i hovedstadsområdet af regionens biblioteksforening. Har du forslag til Årets Bibliotekskommune, skal de sendes senest 1. december 2011

SPØRGSMÅLET ER HELT SERIØST: Findes der gode folkebiblioteker? JA! Er der bibliotekspersonale, der på fremragende vis arbejder for at udvikle bibliotekerne og gøre et godt og vigtigt tilbud endnu bedre? JA! Er der kommuner, der satser på folkebibliotekerne, selv i disse tider? JA! Er vi gode til at påskønne hinanden for det? NEJ! Og brager de gode bibliotekshistorier igennem i den trykte og elektroniske presse? NEJ! Sådan har vi spurgt os selv i bestyrelsen for DB i region hovedstaden

V

ores svar vil næppe overraske læsere af Danmarks Biblioteker. Derfor besluttede vi at gøre noget og – som andre af regionsforeningerne har gjort – indstifte en bibliotekspris. Prisen kan gives til en kommune, “der har ydet en indsats i overensstemmelse med biblioteksprisens formål: At skabe opmærksomhed på og belønne kommuner i Region Hovedstaden, der anerkender bibliotekernes kulturbærende og demokratiunderstøttende funktioner, og som arbejder målrettet med at styrke og forny sit biblioteksvæsen.”

28

For at være berettiget til at modtage prisen, skal kommunen “have udvist et særligt initiativ til fremme for biblioteksvirksomheden og virket for større aktivitet på biblioteksområdet og herigennem skabt øget opmærksomhed og forståelse for bibliotekernes arbejdsopgaver og formål.” Vi havde en kort pessimistisk overvejelse – går det bare så meget ned ad bakke med budgetterne for tiden, at der ikke er noget at præmiere? Men nej – der er i regionen åbnet flere markante nye biblioteker, og der er så meget initiativ og nytænkning, uanset og på trods af økonomi. Så optimismen sejrede. Prisen skal uddeles første gang på regionsforeningens generalforsamling i februar 2012, hvor den vindende kommune vil modtage 25.000 kr. Vi opfordrer alle medlemskommuner og personlige medlemmer i regionen til at sende begrundede forslag om værdige kandidater til foreningen senest 1. december 2011. Bestyrelsen glæder sig til at kunne vælge og vrage mellem de mange velbegrundede forslag.

Hvad vi håber at opnå med prisen? Vi vil give det gode initiativ og den seriøse prioritering et kontant skulderklap. Vi vil inspirere til faglig stolthed og initiativ. Vi vil håbe, at det kan give genlyd indadtil i den vindende kommune – og måske bringe den gode bibliotekshistorie lidt længere frem i nogle medier. Nå ja – og vi vil promovere Danmarks Biblioteksforening over for kommunerne! Vi ser frem til at høre fra jer. På bestyrelsens vegne Anne Marie Brems. Forslag sendes til Hans Peter Rasmussen, foreningens sekretær, på hpr@ishoj.dk senest den 1. december 2011.

Anne Marie Brems, bibliotekschef, Glostrup, medlem af regionsbestyrelsen i Biblioteksforeningen Region Hovedstaden


BIBLIOTEK & SUNDHED

INTERNATIONALT

sundhedsfokus

Sundhedsuge, Lyngby Torv: Lyngby-Taarbæk Bibliotekernes stand

BEVÆG BIBLIOTEKET Nye idéer til fremme af sundhed, motion og bevægelse Kommunerne arbejder i stigende grad for sundhedsfremme. I Sundhedsloven fra 2005, som blev vedtaget i forbindelse med opgaveomlægningerne og kommunalreformen, hedder det i kapitel 35 § 119, at kommunerne skal skabe rammer for lokal sundhedsfremme og at “Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.” Også bibliotekerne har noget at byde ind med på området. Som bl.a. Danmarks Biblioteksforenings Kulturkonference 2008 om Sundhed og Kultur klart understregede, er der behov for øget viden på området og ikke mindst for nye konkrete initiativer. “Bevæg Biblioteket” er et projekt, som fokuserer på bibliotekernes kompetencer og styrker sammenlignet med andre sundhedsaktører. Projektet er et samarbejde mellem bibliotekerne i Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk. Formålet med “Bevæg Biblioteket” er at vise, hvordan bibliotekerne kan være med til at understøtte kommunernes sundhedsstrategier. Projektet sætter – med udgangspunkt i bibliotekets kernekompetencer – fokus på sundhed, krop

og bevægelse samt bidrager med idéer til ny biblioteksformidling. De tre kommuner har alle vedtaget en sundhedspolitik, der bl.a. fokuserer på betydningen af motion og bevægelse. Bibliotekerne har udarbejdet et idékatalog, og idéerne realiseres som en tretrinsraket, hvor første trin er udlån af ‘Bevægelsesrygsække’. Næste trin er forslag til litterære gå- og cykelture. Mens tredje trin er oprettelse af læsegrupper for folk med lettere depressioner. Andre initiativer i projektet er partnerskaber med de øvrige sundhedsaktører og sundhedsinitiativer for personalet. Bevæg biblioteket, Idékatalog mm link: www.lyngbybib.dk/fleretilbud/idekatalog

“Bevæg Biblioteket” var også overskriften på min præsentation på IFLA i Puerto Rico, hvor jeg som dansk medlem af IFLA’s komité for sektionen “Library Services to People with Special Needs” (LSN) fortalte om projektet. Jeg startede min præsentation med et par bevægelsesøvelser for at skærpe tilhørernes opmærksomhed, men også for at hjælpe dem med at få varmen i et konferencecenter, som var kølet ned til et absolut minimum. Sektionen arbejder for at skabe opmærksomhed om brugere med særlige behov, som har brug for et særligt fokus, når det gælder biblioteksservice. Sektionen kunne i år fejre sin 80 års fødselsdag som en af de ældste sektioner i IFLA. Titlen på vores åbne session var i år “Beyond Barriers to Accessing Health Information”, et samarbejde mellem de to sektioner Health and Biosciences og så LSN. Sessionen viste med al tydelighed, at sundhed ikke kun er et problem i den tredje verden. Der er også brug for initiativer i den vestlige verden, selvom det er forskellige sundhedstiltag, der er fokus på og behov for. Sidst men ikke mindst blev det understreget, at bibliotekerne er en vigtig samarbejdspartner, når det handler om at udbrede information om sundhed, og at der er en kobling mellem sundhed og kultur. Bibliotekerne kan være med til at fremme landenes sundhedspolitikker ved at understøtte de politiske mål for sundhed gennem forskellige informationskampagner og andre initiativer, som fremmer motion, kultur og sundhed. WHO, FN’s organistion for sundhed, definerer sundhed bredt: “Health is a state of

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 7

29


IFLA

complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity”. Med udgangspunkt i WHO’s definition er det oplagt, at der er en symbiose mellem kultur og sundhed. En stor norsk undersøgelse publiceret i “Hunt Rapporten” viser ligeledes, at folk, der er engageret i kultur, lever længere og har en bedre livskvalitet, og at effekten af kultur kan bruges i udformningen af sundhedsstrategier. Dette års IFLA-konference i Puerto Rico var præget af billeder fra de store aktuelle verdensbegivenheder, og både en film om det ægyptiske oprør og billeder fra massakren på Utøya står stadig stærkt på

nethinden. Som altid var der imidlertid også masser af inspiration og idéer at bringe med hjem fra konferencen – for mig verdens globale bibliotek. Nogle temaer, som gik igen, var “Brugeren i centrum” og “Adgang til information for alle”. For at realisere de temaer og visioner er det vigtigt, at bibliotekstilbuddene også kommer ud til de svageste grupper i samfundet f.eks. læsesvage, indsatte i fængsler, svagtseende, ældre på institutioner og borgere med mangelfulde it-ressourcer. Min deltagelse på IFLA-konferencen i San Juan, Puerto Rico 2011 blev støttet af Edvard Pedersens Biblioteksfond.

“Beyond barriers to accessing health information”. Link til præsentationer http://conference.ifla.org/ifla77/programme-and-proceedings-day/2011-08-17 Hunt rapporten. Link til rapporten http://jech.bmj.com/content/ early/2011/05/04/jech.2010.113571

Helle Mortensen, bibliotekar og koordinator for Borgere med særlige behov, Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne og medlem af IFLA’s SC Committee: Library Services to People with Special Needs

Velkommen til IFLA 2012 den 11.-17. august Libraries Now! - Inspiring, Surprising, Empowering TILMELDINGEN ER ÅBEN REGISTRÉR DIG PÅ: http://conference.ifla.org/ifla78/registration

INTERNATIONAL SYNLIGHED Er jeres bibliotek involveret i et interessant projekt eller har I et helt særligt bibliotek, I gerne vil diskutere med andre kolleger eller vise IFLA-kongressens deltagere? Hvorfor så ikke præsentere en IFLA Poster i Helsinki?

30

Jeres emne skal kunne beskrives på en trykt megaplakat og have et klart og visuelt budskab. Elementer kan ud over kortfattet tekst være fotos, grafik o.l. og derudover er der mange, der vælge at producere en folder (og en folderlomme på plakaten), så interesserede kan tage jeres information med hjem fra IFLAkongressen.

Det vil sige på engelsk, arabisk, kinesisk, fransk, tysk, russisk eller spansk!

Udover selve plakaten, der opsættes i et særligt IFLA 2012 Poster Session-område, skal du/I som ophavsmand være til stede mandag den 13. og tirsdag den 14. august 2012 på kongressen for at forklare plakatens indhold og uddele evt. brochurer eller andet informationsmateriale. Bemærk: Man skal være tilmeldt som deltager til selve IFLA-kongressen for at kunne præsentere sin poster. Plakaten formuleres på et af IFLAs officielle sprog.

Er dette noget for jeres bibliotek? Så hent ansøgningsskema på http://conference.ifla.org/ifla78/call-for-poster-sessions.

Der søges om at deltage. Deadline for posteransøgninger er den 9. marts 2012. En jury bestående af to medlemmer af IFLA’s profesionelle komité gennemgår alle ansøgninger og vælger ud.

Ansøgningssekmaet sendes sammen med en beskrivelse af jeres poster-projekt til Lidia Putziger i IFLA’s hovedkvater i Haag via mailen: lidia.putziger@ifla.org . /HN


SIDSTE NYT En jul lige efter bogen med ORDET FANGER

Så kører Nethood Learn to do IT! //Nethood. Learn to do IT!, lyder sloganet for nye åbne it-caféer i de såkaldt ‘udsatte’ boligområder. Caféerne drives af biblioteker og medborgercentre og er åbne for alle borgere, der frit kan komme ind fra gaden og få hjælp til at løse deres individuelle, basale it-vanskeligheder eller måske indgå i en mentorordning. Hjælpen ydes af enten bibliotekets medarbejdere, frivillige eller uddannede it-undervisere. De primære formål med Nethoods er, at: • Stille computere med netadgang til rådighed og styrke borgeres it-kompetencer i forhold til job- og informationssøgning, brug af mail, webbank, offentlige services og sociale medier • Give borgere muligheder for at bruge it i forbindelse med egne kreative udtryk og faglige interesser • Styrke unges motivation og lyst til samt forudsætninger for at komme i gang med en uddannelse og finde et (fritids)job. Enestående partnerskab Nethood, der løber til 2013, er et samarbejde mellem Integrationsministeriet, Kulturministeriet, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Foreningen Nydansker, Microsoft samt BRFkredit. Biblioteker og medborgercentre kan efter ansøgning tildeles midler til programmet.

Julen er den helt store måned for salg af bøger. Det udnytter Ordet Fanger, den landsdækkende læsekampagne. Under mottoet ‘En jul lige efter bogen’ starter kampagnen lørdag den 3. december og kører resten af måneden. Her sætter Ordet Fanger igen fokus på glæden ved at læse, læse højt for hinanden i julen, for at låne bøger til juleferien og for bøger som gode julegaver. Desuden lanceres en Julekonkurrence, hvor børn og unge inviteres til at skrive deres egen julefortælling. De 10-12 bedste historier udgives. Ordet Fanger støtter læsning på mange måder. Det er et netværk, som laver kampagner for læsning og for at genopfinde læsningen hos store og små børn. Dette partnerskab af private og offentlige aktører, som også Danmarks Biblioteksforening er med i, omfatter bl.a. biblioteker, skolebiblioteker, forfattere, forskere, boghandlere lærere, detailhandel, videncentre, Styrelsen for Bibliotek og Medier og mange flere andre. Bliv partner i netværket via www.dbf.dk.


Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.dbf.dk. Det er gratis, og de kommer hver uge!

Danmarks Biblioteker nr. 7, 2011  

Magasinet Danmarks Biblioteker, udgivet af Danmarks Biblioteksforening

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you