__MAIN_TEXT__

Page 1

Nr 6. 2020

DANMARKS BIBLIOTEKER

BIBLIOTEKERNE 2020: HVERDAG MED CORONA Messerschmidt og Broman: Tre indspark til dansk kulturpolitik Hjemløs med biblioteket • Albertslund efter besparelsesrunde Egedal: Hold Hjernen Frisk med KulTur • VOXPOP Budget 2021 Leder: Når kommunen satser på biblioteket – kommer borgerne


LEDER Forside: År 2020 med coronakrise og COVID-19 smittefare prægede biblioteksservicen verden over. Også i Oslo hvis nye store hovedbibliotek Deichman Bjørvika fik udsat åbningen fra marts til juni og fortsat lever med corona-hensyn. Danmarks Biblioteker besøger Bjørvika i 2021. Foto: Facebook/deichman.bjorvika.

NÅR KOMMUNEN SATSER PÅ BIBLIOTEKET - KOMMER BORGERNE

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 24 årg., nr. 6. 10. december 2020

Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 1. 15. februar 2021 NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan. E-magasin Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk. Tidligere numre og artikler Se www.db.dk/bladarkiv Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk Kailow Graphic A/S Denne tryksag er produceret under standarderne: DS 49001 CSR – ISO 14001. Miljø - ISO 9001. Kvalitet - OHSAS 18001 Arbejdsmiljø

Oplag Distribueret 1.430 + 670 til anden uddeling ifølge Dansk Oplagskontrol ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, politisk næstformand – vakant, Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig næstformand. Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød.

Der er en sammenhæng mellem kommunernes fokus på bibliotekerne og budgettets størrelse i forhold til borgernes brug af bibliotekerne, viser den nyeste kulturvaneundersøgelse, hvor Danmarks Statistik har lavet et særudtræk på bibliotekerne. Den statistik peger på, at dér hvor kommunen investerer i biblioteker også er dér, hvor borgerne søger det mest. F.eks. fremgår det, at andelen af personer, som har besøgt biblioteket, er højest i Allerød, Lyngby-Taarbæk og Helsingør. Her svarer næsten seks ud af ti borgere, at de har besøgt et bibliotek inden for de seneste tre måneder. I de kommuner har man et klart fokus på læsning og på betydningen af at læse og læselyst i sin formidling, som en del andre kommuner heldigvis også har. Men samtidig kan vi se, at netop de tre kommuner også ligger i top-15, når det gælder budgetterne. Så det har en effekt - flere kommer på biblioteket og de låner mere, når der er budgetter til det. Derfor skal der både investeres og samtidig satses benhårdt på formidling. Det er nemlig ikke nok at sætte en bog op på reolen eller lægge e-bogen på hjemmesiden, det kræver en aktiv formidling, og det skal der både strategi og personale til at gøre. Den nyeste statistik viser dertil, at de, der bruger bibliotekerne til andet end at låne bøger, i høj grad bruger det til børneaktiviteter, f.eks. legegruppe, teater, musik eller workshop, hvor det også handler om at fremme og understøtte børns og børnefamiliers vaner omkring bøger og det at komme på biblioteket, mens de unge svarer, at de bruger biblioteket til at læse, studere eller mødes med andre. Det, tror jeg, er vigtigt at være opmærksom på, når vi indretter bibliotekernes tilbud også fremover, når vi skal kickstarte aktiviteterne efter coronakrisen. At der er mange måder at bruge biblioteket på, men at det hele tilsammen har en effekt på, at vi læser mere og i sidste ende er mere deltagende medborgere. Den mest eksplosive vækst har de seneste år været på udlån af lydbøger og e-bøger og særligt under coronakrisen. Her gør den nye undersøgelse opmærksom på en forskel på mænd og kvinder. Hele 48% af de 16-24-årige kvinder har benyttet bibliotekets digitale tjenester. Det er næsten det dobbelte af de jævnaldrende mænd, hvor 26% har benyttet de digitale tjenester. Og fra andre undersøgelser ved vi desuden, at der er en social slagside i, hvem der især er opmærksomme på og bruger af det digitale bibliotek. Det skal man selvfølgelig også være opmærksom på i sin formidling og gøre en ekstra indsats for at række ud over de sociale skel. Der er altså nok af opgaver og derudover behov for bevidst lokal planlægning for at få flere til at bruge bibliotekerne – vi ved nemlig også, at de, der bruger biblioteket, læser mere og også har en tendens til at tage mere uddannelse. Det kan klart betale sig for kommunerne at investere i bibliotekerne. Her et år før kommunevalget skal der derfor lyde en klar opfordring fra Danmarks Biblioteksforening til kommunerne om at medtænke og investere i bibliotekerne. Det skylder vi både samfundet og det enkelte menneske.


INDHOLD Coronakrisen har haft lukket Nordjylland. Nu præger nye restriktioner 17 hovedstadskommuner, og fortsatte stigninger i antal smittede andre steder varsler om en jul med delvis nedlukning, masser af sprit, afstand og mundbind. Nytårsønsket er vaccine til alle. Og en ny dansk kulturpolitik, læs de to indspark fra kulturordførerne Morten Messerschmidt (O) og Charlotte Broman Mølbæk (F). Hvad venter bibliotekerne i 2021? Mere digital transformation, et styrket fysisk bibliotek, nytænkning af rum, kerneopgaver og koncepter. Læs syv bud i VOXPOP’en. Og følg ny biblioteksudvikling i Albertslund og Mariagerfjord kommuner. At være uden hjem er nok noget af det mest udsatte, et menneske kan være. Søren Dahl Nielsen og hans mor stod i tre år uden bolig. I den tid var folkebiblioteket et afgørende lyspunkt. Læs hvad biblioteker kan gøre i den situation. På gensyn i 2021! Hellen Niegaard

2

Leder

4

Velkommen til Bibliotekspolitisk Topmøde 2021

5

Nyhedsklip - Mangel på bibliotekarer ventes om fem år - 2020 er værste år i nyere tid for nyuddannede - Fælles om folkeoplysning - Styrk studerendes kompetencer med STAK Agnes Henningsen: Årets Klassiker 2021

6

Kulturen holder samfundet sammen: Tre indspark til ny dansk kulturpolitik Morten Messerschmidt (O)

8

Kulturens sammenhængskraft og andre aktuelle indspark til ny dansk kulturpolitik Charlotte Broman Mølbæk (F)

10

Hjemløs med biblioteket Interview med Søren Dahl Nielsen

12

Digital overbygning er en gamechanger Andrew Cranfield og Peter Holm Lindgaard

13

Nyt tidsskrift: Nordic Journal of Library and Information Studies

14

Albertslund Bibliotek efter 2020-besparelser Interview med Marie-Louise Fischer Hoffmann Hellen Niegaard

18

Bred politisk opbakning er afgørende for Albertslunds kulturliv og ny kulturpolitik

19

Danmarks Biblioteksforening opfordrer bibliotekerne til sikkerhedstjek Michel Steen-Hansen

20

Det digitale stiger – og bogen holder skansen Bogpanelets 2020 rapport. Leif Andresen

22

VOXPOP: Virkeligheden & Bibliotekerne 2021 Budget 2021 i en corona-tid

26

Hvad fortæller tallene Folkebiblioteker i tal 2019

27

[Set fra min stol] Vejle Bibliotekerne på vej mod 2021 Mette Høxbro

28

32

Projekter på vej: Børnenes Internetklub Nyt børneunivers på Tårnby Hovedbibliotek Herning: Børnefolkemødet 2020 Jonas Søgård Nielsen

...8-11

Biblioteksindretning med helhed i Mariagerfjord Kommune

... 28

Natur & Kultur styrker sundheden i Egedal

... 34

34 Egedal: Hold hjernen i gang med natur og kultur Ditte Marie Nesdam-Madsen 36 Tænketanken Fremtidens Biblioteker - nye projekter Lotte Hviid Dhyrbye 37 Agerbæk åbner nyt bibliotek og multisal på skolen Peter Holm Lindgaard 38 Bliv klogere på Danmarks kulturhuse 39 Flere digitale udlån siden første kvartal

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 6

31

Et fjordlandskab af muligheder Biblioteksindretning i Mariagerfjord Kommune Mette Secher Hede

To kulturordførere byder ind med forslag til ny kulturpolitik


B I B L I OT E K S P O L I T I K

VELKOMMEN TIL DET BIBLIOTEKSPOLITISKE TOPMØDE 2021 AALBORG 8. APRIL Stedet hvor politikere og fagfolk mødes Når kulturen og bibliotekerne genstarter Danmark Hvad betød nedlukningen af bibliotekerne og kulturen for Danmark i 2020, og hvordan får vi genoplivet hele landet igen i 2021? Det Bibliotekspolitiske Topmøde gør status og ser fremad for bibliotekerne og kulturen i den nye corona-virkelighed • Tag del i debat med kulturministeren, landets kulturpolitikere og biblioteksfolk i april • Vælg ny politisk næstformand på Topmødets generalforsamling • Oplev Læsernes Bogpris 2021 der overrækkes til en højaktuel forfatter Bemærk: Topmøde 2021 finder sted i Aalborg Kongres & Kultur Center som en éndags-konference. I tilfælde af skærpede COVID-19 restriktioner afholdes topmødet virtuelt.

Foto: Cc Steen Lee Christensen

Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved den 8. april 2021!


[NYHEDSKLIP...]

Mangel på bibliotekarer ventes om fem år i Sverige. Muligheden for fremtidig beskæftigelse tegner sig ellers lys for de unge, der begynder en akademisk uddannelse trods pandemien melder Göran Arrius, fmd. for SACO (Sveriges Akademiker Central Organisation) i forbindelse med en ny SACO-rapport, der hentes her: kortlink.dk/ 29frh. Dels uddannes for få, dels er hverfemte bibliotekar i dag 60 år, så især erfarne bibliotekarer med specialistkundskab forventes at blive eftertragtede af arbejdsmarkedet i Sverige.

Fælles om folkeoplysning. I en tid, hvor samfundet og demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig vigtigere. Her spiller de folkeoplysende organisationer og landets folkebiblioteker en vigtig rolle, og fra de to områders organisationer udsendtes i november en opfordring til, at man lokalt går sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner med fokus på debatskabende aktiviteter, der kan bidrage til det folkelige engagement i det lokale demokrati.

2020 er det værste år i nyere tid for nyuddannede herhjemme vurderer Akademikerne if. KI (Forbundet Kultur og Information/tidl. BF). Pr. september i år ligger ledigheden for KI’s sommerdimittender på 41,8%. ”Samlet set skal nyuddannede konkurrere mod historisk mange erfarne kandidater, fordi den generelle ledighed siden marts er vokset til 6% af arbejdsstyrken”. Akademikerne, KI’s hovedorganisation, opfordrer politikerne til at sætte emnet øverst på dagsordenen.

Sammen indrykkede Danmarks Biblioteksforening og Dansk Folkeoplysnings Samråds medlemsorganisationer 3. november en annonce i flere landsdækkende aviser for at minde alle om, at det også under corona fortsat er muligt f.eks. at bibeholde kontakt med litteraturen, fordybelsen og fællesskabet på en sundhedsmæssig forsvarlig måde med behørig afstand. Annoncen blev samtidig spredt via landets biblioteker og deres infoskærme - se bagsiden.

Styrk studerendes søgning og akademiske kompetencer med den nye STAK platform. Via STAK (Studerendes Akademiske Digitale Kompetencer) kan man hente inspiration til aktiviteter, forløb og metoder til at udvikle studerendes digitale kompetencer ift. de videregående uddannelser. STAK er blevet til gennem et toårigt tværinstitutionelt samarbejde med forsknings- og udviklingsmiljøer. Se resultaterne bl.a. i form af Inspirationskort, Aktivitetskort, Linjeføringer, Hybrid metode og Vidensdeling. Bag STAK står Det Kgl. Bibliotek (KUB & AUL), Aalborg Universitetsbibliotek, VIA Bibliotek, Medicinsk Bibliotek (Aalborg Universitetshospital) og Center for Undervisningsudvikling samt Digitale Medier, Aarhus Universitet, se mere på kortlink.dk/ 29h4m.

Berømt og berygtet Agnes Henningsen: Klassiker 2021 Let gang på jorden er titlen på Agnes Henningsens første erindringsbind (1941). Forfatteren blev i november af Klassikerkomiteen udpeget som årets klassiker i 2021 og vil blive fejret på biblioteker i hele landet i september på den årlige Klassikerdag. Berømt og berygtet lyder det om Agnes Henningsen (1862-1968) i Bodil Wambergs store introduktion til forfatteren og hendes værk (forfatterweb.dk) med fokus på kærligheden og arbejdet i et borgerligt miljø. Netop bind 1 blev genudgivet med Letsindighedens gave, 2. bind, i januar i Gyldendals Klassikerkollektion. Men som Wamberg fremhæver: ”At være letsindig i den Agnes Henningsen’ske betydning af ordet kræver kraft og jernhård selvdisciplin”.

■ Årets Klassiker markeres på klassikerdagen tirsdag den 21. september 2021 ved den centrale åbning på Københavns hovedbibliotek i Krystalgade med oplæsning af yngre danske forfattere inspireret af Henningsen og med festtale af Mette Fugl. Pia Juul var før sin alt for tidlige død i eftersommeren i år på vej til at stifte et litterært Agnes Henningsen Selskab sammen med litteraturkritiker Lilian Rösing og journalist og debattør Mette Fugl. Hent mere information på Klassikerdagen. dk i det nye år. /HN

Foto: Polfoto/Ritzau Scanpix

Rækken af Agnes Henningsens bemærkelsesværdige erindringsbøger på i alt otte blev skrevet i 2. bølge af forfatterskabet fra 1941 til 1955, mens debuten lå helt tilbage i 1899 med romanen Glansbilledet. Forfatteren var noget helt særligt og betegnes af Litteratursiden.dk som ’en provokerende stemme i sin samtid med sine kritiske værker om kvinders kamp mod de stivnede kønsroller og den uudlevede seksualitet’.

Inspireret af dobbeltbindet med forord af forfatteren og lyrikeren Pia Juul blomstrer i disse dage en aktuel kanon-debat i dagbladet Jyllands-Posten. Efter med begejstring at have læst bogen har 26-årige matematikstuderende, Marie Larsen Skole, skabt debat om den danske litteraturkanons sammensætning og det forhold, at kun to kvinder – Karen Blixen og Tove Ditlevsen – er blandt listens 14 store danske forfattere. Der er således mange vinkler at gå til Agnes Henningsens forfatterskab på.

5


N Y K U LT U R P O L I T I K

■ Vi skal turde dyrke det perfekte - gribe efter stjernerne ■ I Have a Dream – en ny dansk digital kulturplatform ■ Tilgængelighed - nøglen til børn og unges kunst og kulturoplevelser Foto: COLOURBOX

KULTUREN HOLDER SAMFUNDET SAMMEN:

TRE INDSPARK TIL NY DANSK KULTURPOLITIK

Morten Messerschmidt (O), ny næstformand i Dansk Folkeparti samt kulturordfører, klima-, miljø- og energiordfører, EUordfører. Medlem af Europa-Parlamentet fra 2009 til 2019. Medlem af Folketinget 2005-2009 og og indvalgt igen i 2019. Vi skal turde dyrke det perfekte. Det vil sige, vi skal sørge for, at der er de bedste rammer inden for alle kunstformer, så vi kan udvikle og understøtte de største talenter, siger en engageret Morten Messerschmidt. Det Kongelige Teater, i bred forstand, skal have økonomi og rammer til men også pligt til at spotte danske talenter i samarbejde med balletskolen, teaterskolen og de forskellige private skuespilskoler, operaakademiet og andre – ved at holde øje med 6

talenterne. Så Danmark bliver et land, hvor vi tør gribe ud efter stjernerne, og man som ung talentfuldt og ambitiøst menneske har mulighed for at udvikle sig. Det kan gøres på mange måder og gerne med mulighed for at følge en mester på feltet herhjemme og måske også i udlandet. Det handler om at skabe grobund for verdensklasse. Med det perfekte tænker jeg ikke på det at vægte god/dårlig kunst, men på at være det sted i verden, der kan udvikle de dygtigste kunstnere og blive førende som New York City Ballet og Bolsjoj-Balletten. Tanken om at alt er godt og ligegodt er ikke god nok. Det er vigtigt, at vi tør sige: Vi dyrker det perfekte. Og det er et vigtigt ben i den kulturpolitik, som jeg gerne vil stå for og formulere. Kunst og kultur er vigtig, og definerende for os. Mennesket er andet end kød og krop, mennesket er ånd og følelsesliv, og det er alle de følelser, der giver os livskraften. Kulturen er det, som holder samfundet sammen – og på niveau med sundhedsvæsenet. Ofte får kulturen ‘det der er tilbage, når andet er tilgodeset’. Det vil jeg rigtigt gerne vende om. For er vi ikke helstøbte som mennesker i


K U LT U R D E B AT N U

sjælen, bliver vi syge i kroppen. Jeg tror, at kulturen kan rigtigt meget rent helbredende, og derfor er vi nødt til at tænke tingene sammen. På den anden side er jeg ikke vildt optaget af, om f.eks. Det Kongelige Teater skal have en eller to procent mere eller mindre eller om museerne skal have to mio. kroner mere eller mindre – jeg er meget mere optaget af rammerne og af, hvordan vi formidler Bergman og Bruckner, så den 14-15årige siger: Hold da helt kæft, det her kan jeg simpelthen ikke leve uden. Tilgængelighed er derfor et andet vigtigt ben. Jeg er meget optaget af, at der skal være nogen, der tager børn og unge i hånden og viser vej. Jeg voksede ikke op i et hjem med klaver, men var begunstiget af at have en tante, som vidste noget om og interesserede sig meget for musik, og derfor tog mig under sine brede vinger, da jeg som ung i teenagealderen begyndte at interessere mig for musik. Dét der gjorde, at jeg fik øjne og ører op for musikken, var De tre tenorer i Rom i 90’erne. Ren pop, men alligevel spændende og det gjorde, at jeg dykkede ned i de forskellige genrer og begyndte at dyrke musikken. Jeg er fuldstændig overbevist om, at alle mennesker er kunstnerisk og kulturelt interesserede, de har måske bare ikke opdaget deres niche endnu. For mig var det operaen, for andre vil det være dansen og for atter andre malerkunsten som for eksempel Picassos blå periode. Jeg er ret sikker på, at der i alle mennesker lever en gnist af det guddommelige, dét som al kunst tragter efter, og at der i alle mennesker er en iboende lille kunstelsker. Men man skal bare have dyrket det frem, og det er enormt vigtigt, at skolerne er en del af det. Især for de mange som ikke får det ind med ske hjemme fra. Og det vil sige, vi skal sørge for at have velfungerende musikskoler, dramaskoler osv. Vi skal ikke bare sørge for, at alle har et klippekort til kunstoplevelser, men også at man gennem skolerne kommer rundt til forskellige museer og oplever og stifter bekendtskab med alt lige fra Rubens og guldalder til kubisme. Altså at man får en fornemmelse af de forskellige kunst- og stilarter og deres betydning i historien både som formidler af datidens tanker, men også som dem, der rykkede fremad. Alt skal ske i unge menneskers første cirka 15 år, og der er selvfølgelig rigtigt mange aktører. Selv er jeg optaget af, at eksempelvis Copenhagen Opera Festival, der har haft en hel masse fantastiske pædagogiske idéer og har trukket operaen ud af de vante rammer og ud til folk, på en eller anden måde bliver anerkendt. Deres mestersangere, pensionerede operasangere, tog rundt på landets folkeskoler og gav levende sangoplevelser og fortalte om det at synge og fik formidlet alt fra Schuberts sange til opera. Og ovre i Malmø åbner man teatret langt mere for de unge og inviterer dem ind og til at være med til at lave deres egen forestilling, sådan at de involveres i alt fra dramaturgi til skabelse af kostumer med teatrets professionelle folk. Det handler om partnerskaber og om at gå nye veje.

I Have a Dream – jeg drømmer om en dansk digital kulturplatform, et dansk Arte (Association Relative à la Télévision Européenne, red.). Arte-kanalen, startet i 1992, formidler kunst og kultur, og alle scener i det fransktalende område føder produktioner ind til Arte. Jeg vil gerne have det samme i Danmark, måske ikke som flow-tv, der er Danmark nok for lille et sprogområde, men som en digital løsning, en app, så TV-skærme i Danmark fra start er præ-installeret. Så du ganske enkelt og let kan vælge, som med HBO og de andre etablerede kanaler, at klikke ind og se alt fra Det Kongelige Teaters forestillinger til at følge spændende udgravninger fra Nationalmuseet og Moesgaard, se udstillinger fra Arken og alle de andre kulturinstitutioner, som jo er forpligtigede til nu at få sig en digitaliseringsstrategi, hvor de skal digitalisere og ad den vej formidle en vis andel af deres produktioner. Det koster ingenting at lave i dag. Dét ville være fantastisk for os alle. Og det ville også kunne bruges i undervisningen i skolerne. Jeg er meget bange for denne her TikTok-tidsalder, hvor børns koncentrationsevne er reduceret til 15-60 sekunder ad gangen. Det gør os til dyr, og der er ingen tid og plads for ånd. Derfor er jeg også tilhænger af, at mobiltelefoner ikke bruges i skoletiden – undtaget hvor de skal bruges aktivt i undervisningen. Udgangspunktet må være, at der er reel tid og plads til fordybelse. Læsningen og ikke mindst højtlæsning betyder meget helt fra begyndelsen i skolen. Selv har jeg haft store oplevelser med levende, dramatiserende og fortællende oplæsninger, som Peter og Ulven med Jesper Klein. ■ Kom vi i regering i morgen og jeg blev kulturminister, ville jeg til en start arbejde med en kulturpolitik, hvor de her ting indgik. Og så ville jeg rundt i landet. Rundt og mødes med og brainstorme med alle de aktører, der er er optaget af kunst og kultur i hele landet. Dét bliver jeg enormt inspireret af og vil kunne tage med ind i arbejdet. Til bladets spørgsmål om, hvilken bog Morten Messerschmidt ønsker sig til jul, peger han på Et forjættet land af Barack Obama og ønsker bladets læsere, god læselyst. Selv han har netop udgivet Farvel til Folkestyret!

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 6

Læseoplevelser i en ung alder er særdeles vigtige. Til bogfestival.dk den 8. november, Bogforums afløser i år, har jeg anbefalet Hemingways Den gamle mand og havet, et forrygende mesterværk med alle følelser inddraget og for alle – den er let at læse, en trænet læser kan gøre det på en tre-fire timer. Sådan en bog skal man læse til at starte med. Bibliotekerne kan her spille

en stor rolle for læselyst og læsning, men det er vigtigt, at bibliotekerne ikke bare bliver til computer-caféer, men har fokus på at læse. Jeg ved, at nogle biblioteker har romanklubber, højtlæsning og boglæsning for mødre og fædre på barsel. Bibliotekerne kan også tænke samarbejde med andre lokalt, som f.eks. spejderne – hvad kunne være mere hyggeligt end at sidde omkring et bål og få læst op af f.eks. Edgar Allan Poe.

7


N Y K U LT U R P O L I T I K

KULTURENS SAMMENHÆNGSKRAFT OG ANDRE AKTUELLE INDSPARK TIL NY DANSK KULTURPOLITIK Charlotte Broman Mølbæk (F), medlem af Folketinget siden 2019 og fra 20142019 medlem af Randers Byråd. Varetager en række ordførerskaber: Kultur- og idrætsordfører samt kommunalordfører, handicapordfører og kirkeordfører. Uddannet pædagog. Orlov fra studiet Politik og Administration ved Aalborg Universitet. Kulturen er for den tid, vi lever i lige nu, blevet vigtigere end nogensinde før. Og ikke kun på grund af corona. Kulturen skal være med til at danne sammenhængskraft i vores stadig mere opdelte samfund, fastslår Charlotte Broman Mølbæk i denne morgensamtale fredag den 6. november. Det er vigtigt, at vi har et fælles fundament her i Danmark og en fælles forståelse af, hvad er vi skabt af, hvad har vi lært gennem tiden, hvor er vi henne nu, og hvordan fremtiden så kan se ud. Der er i dag større kløfter mellem dem, der har relativt normalt fungerende vilkår og familierammer i forhold til dem, der har nogle sociale udfordringer. Videnskløften bliver større og større. I og med at vi har en nyhedsopsøgende måde, som er fuldstændig i streaming, skaber vi vores egne individuelle nyhedstilgange, og via algoritmerne lukker du dig selv inde og kommer til at generere mere af samme slags. Vi får derfor ikke en generel viden, vi alle kan trække på, og det bekymrer mig. Hvad er det kultur kan for os som mennesker? Corona har vendt op og ned på det hele. Dét, vi er stærkt udfordret af i dag, er i forhold til hjælpepakker og til hvordan vi kan holde hånden under kulturen under nedlukningerne, så vi også har et rigt kulturliv, når corona en gang er ovre. Der klart et af mine fokuspunkter nu. Jeg var derfor meget, meget glad da vi sidst i oktober kunne blive enige om en mere langsigtet aftale med regeringen om at sende over 8 mia. kroner til kulturlivet, foreningerne, idrætten og erhvervslivet. 8

Rigtigt mange mennesker er mere eller mindre isolerede og savner fællesskab og sociale relationer. Her har jeg et stykke tid været optaget af, at vi kan få bibliotekerne åbnet lidt mere op, og jeg er derfor også dybt bekymret over den nedlukning, der akkurat lige nu foregår i Nordjylland. Jeg kan godt forstå, at vi skal passe meget på os selv og på hinanden, men vi skal dæleme også passe på vores mentale sundhed. Når vi skruer op for restriktionerne, skal det følges op af andre muligheder og fællesskaber. Vi skal på en eller anden måde have hjælp til at finde sammen, når vi ikke kan gøre det, vi plejer. Netop bibliotekerne er, mener jeg, virkelig oplagte i forhold til at man kan være i nogle trygge rammer, hvor man også kan holde afstand, men også finde nogle nye fællesskaber. Bibliotekerne er er vant til at samle mennesker på meget forskellige måder og når langt ud både på virtuelle platforme men faktisk også i virkeligheden. En national strategi om fællesskaber kunne være rigtig god at udarbejde med baggrund i de corona-erfaringer, vi har fået. For vi har jo en række mennesker, som er særligt isolerede f.eks. på grund af handicap og andet. Vi er derfor i første omgang godt tilfredse med den ny ’ensomhedspulje’, som netop er vedtaget afledt af corona: 1.000 nye fællesskaber fulgt af 50 mio. kroner. Måske kunne man åbne vores kulturinstitutioner altså bl.a. bibliotekerne for særligt sårbare grupper på nogle bestemte tidspunkter, så de fik mulighed for at komme ud. Julen står lige for døren, og jeg er godt nok bekymret for, hvor mange der kommer til at sidde ensomt i den tid – her kunne man måske overveje nogle anderledes juleaktiviteter. Det er oplagt at lave nogle alternativer til det, vi plejer og måske også overveje at bruge bibliotekerne på en anden måde. For eks. som man har gjort enkelte steder ved at få eleverne ud på bibliotekerne, når der er ekstra pres på skolerne. Det er et forslag, vi støtter og har været ude med et par gange. Læselyst og læsning er også et vigtigt punkt, som kan behøve et nationalt fokus. Det er skræmmende, at der f.eks. i børneinstitutionerne ikke er tid til læsning. Ifølge EVA-undersøgelsen fra starten af året er lige over halvdelen af danske børneinstitutionerne så pressede, at


K U LT U R D E B AT N U

■ Kunsten og kulturens betydning ■ National strategi omkring kulturfællesskaber ■ Nationalt fokus på læselyst og læsning

Noget andet er læselysten. Børn glæder sig helt vildt til at komme i skole og til at skulle lære at læse. Jeg ved det fra mine egne børn, men der går ikke særligt lang tid, så er der ikke meget læselyst tilbage. Det, de læser, er ikke særligt spændende, og de måles konstant på, hvad og hvor meget de kan læse på f.eks. en måned. Det er bekymrende, at man går ind og skal måle så meget, som man gør på et oplevelsesfelt, for så hiver man lysten til at læse væk. Det kan godt være, man elsker at læse Harry Potter, men der bliver noget tvangsmæssigt over det, når man skal nå at læse et bestemt antal sider inden for en bestemt tid og forsøge at følge med de dygtigste. Det er i mine øjne en usund kultur og skidt for læselysten. Det handler ikke om, hvor hurtigt vi kan læse, men i virkeligheden også om hvad vi erfarer og får ud af det, vi læser. Her er der i dag en helt anden kultur blandt børn og unge, end da jeg var barn. Det skyldes selvfølgelig delvist, at der er meget andet, der trækker i dag, men jeg tror også, det skyldes måden, hvorpå man skal læse i dag i skolen. Den står lidt i vejen for, at børnene selv griber en bog af ren lyst.

Kunst og kultur betyder noget for vores udvikling og for samfundet. At læse eller at lytte til musik kan give nogle refleksioner, så man oplever – gud sådan kunne man også tænke eller gøre. Det er helt afgørende vigtigt for os som mennesker, at vi udvikler

Jeg har under corona i sommer bl.a. været optaget af at give halv pris-adgang til museerne. Grunden til at det er så vigtigt med kultur og biblioteker – og med netop museerne – er den viden og formidling af det historiske, af kunstneriske udtryk eller af f.eks. den teknologiske udvikling, som sker her. Det har stor betydning, og derfor synes jeg, at museerne sammen med bibliotekerne har en helt særlig funktion i vores samfund i at formidle viden. Bibliotekerne byder desuden på nogle fællesskaber om viden, som er vigtige for børn og unge – ikke mindst for dem, som ikke får den viden hjemmefra. ■ Læser og lytter. Selv er jeg nok mest en lytter, særlig en musiklytter, men jeg har godt nok også fået gennempløjet mange bøger i tidens løb. I dag læser jeg mest i perioder, for jeg bliver simpelthen læsetræt af alt det stof, vi som politikere arbejder med. I dag bruger jeg meget lydbøger – og i tillæg til de vel omkring 10 lydbøger, jeg har lyttet til i år, har jeg i alle tilfælde også læst tre bøger til nu. På bladets spørgsmål om, hvilken bog Charlotte Broman Mølbæk kunne ønske sig til jul, peger hun på Kærlighedens antarktis af Sara Stridsberg og højskolesangbogen 2020 og ønsker bladets læsere god læselyst!

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 6

Jeg har derfor været meget inspireret af det udspil til en national læsestrategi, som biblioteksforeningen og dens partnere har udformet, og jeg har forsøgt at løfte den, hvor jeg kunne. Men jeg lytter mig også til, at tidspunktet til at få den op at stå nok ikke er det rigtige akkurat lige nu.

os, og gør os tanker om den virkelighed, vi er i. At vi ikke bare indoktrineres til at læse noget bestemt på en bestemt måde, for problemet er, at den kultur går videre i tilværelsen – også til uddannelser og universiteter, så man der leverer på netop det, læreren har ment man skulle, i stedet for at vise selvstændighed, reflektere over tingene selv og se andre perspektiver. Noget, vi alle har brug for både som mennesker og i vores daglige arbejde.

Foto: Steen Brogaard Foto: COLOURBOX

man har opgivet af finde tid til højtlæsning. Det betyder, at nogle børn kan komme helt hen til skolealderen uden at have haft en bog i hånden.

9


INTERVIEW

HJEMLØS MED BIBLIOTEKET

At være uden hjem er nok noget af det mest udsatte, et menneske kan være. Søren Dahl Nielsen og hans mor stod i tre år uden bolig. I den tid var folkebiblioteket et afgørende lyspunkt. Et sted at være, hente viden og et trygt sted. I tre år var du og din mor hjemløse, hvorfor det? - Mig og min mor, Mette, blev hjemløse i september 2015 efter vi flyttede fra en almen lejebolig på Vingen i Ålsgårde, Helsingør, hvor der var sundhedsskadelig skimmelsvamp. Boligselskabet ville ikke skrive under på, at boligen var 100% skimmelsaneret, og Helsingør Kommunes tilsyn med almene boliger hjalp os ikke. I dag står 14 ud af 28 rækkehuse fortsat tomme uden at blive genudlejet i den skimmelramte bebyggelse. Siden 2015 har beboerne ventet på at få renoveret og skimmelsaneret boligerne. Vi var hjemløse i tre-et-halvt år, indtil vi i marts 2019 fik en fast bolig. Sagen er sendt til boligminister Kaare Dybvad (A) efter aftale og vi håber, at han vil tage sagen op.

Hvordan klarede I jer i de tre år? - I starten boede vi kortvarigt hos noget familie. Derefter har vi skiftevis sovet i vores bil, mens vores ting stod hos private eller på depot, eller vi har boet på campingplads. 10

Ens dagligdag som hjemløs er splittet op: Man kan bade et sted, bruge offentlige toiletter et andet bl.a. på biblioteket, man har sin hverdag på biblioteket, og man har måske et udeareal, hvor man med et kogeblus kan lave mad, man har en miniudgave af sit hjem med tøj og køkkengrej et femte sted, og man har et sjette sted at sove.

Hvad er det et bibliotek kan give mennesker med en udsat baggrund? - På biblioteket kunne vi som hjemløse have et sted, vi kunne komme, og vi kunne være i studierum som bibliotekarerne gav os lov til at bruge dagligt. Man har også et toilet i nærheden og en computer, hvis man ikke har det. Ud over det mødte vi også her andre hjemløse, som var langt bedre til at rådgive os i bl.a. lovgivning end eksempelvis kommunen gjorde. Bibliotekerne kan ikke løse sociale problemer, men kan give en mulighed for at få ro og overskud. - Personligt har vi ikke været så ‘udsatte’, som en del af de mere


U D S AT T E & B I B L I O T E K E T traditionelle hjemløse er. Vi er hverken psykisk syge eller misbrugere. Min mor er cand.scient.pol og bachelor i filosofi, og der har altid været akademiske bøger i hjemmet, og jeg har fra tidligt af været interesseret i historie. Men da vi sad på biblioteket som hjemløse, benyttede jeg den nemme adgang til bøger på biblioteket, og det gav mig et fagligt skub i gymnasiet og et bedre gennemsnit ved studentereksamenen i 2018. Det startede med grundbøger i sociologi. I dag læser jeg primærlitteratur og tyske bøger fra biblioteket – tysk var ellers et fag, jeg havde svært ved både i grundskolen og gymnasiet. På biblioteket kan jeg lære efter mit eget tempo og egne interesser.

nr. 1, 2019 – og hendes klare svar lød: “Faktum er, at mennesker uden fast bopæl har lige så meget ret til at bruge bibliotekstilbuddet, som folk der bor i rækkehuse, villaer eller lejligheder. De har ofte også samme eller større behov for at bruge informationsservices, IT eller for det pusterum en time i en god stol med en bog eller en avis giver fra hverdagen. Desværre har denne gruppe ofte ikke samme muligheder for at bruge biblioteket som andre.” Og hun spurgte afslutningsvis: Hvad gør biblioteket i jeres kommune?

En march for hjemløse 20-årige Søren Dahl Nielsen og hans mor var hjemløse fra september 2015 til marts 2019, og har siden haft tag over hovedet. Men deres oplevelser er ikke glemt, og de prøver derfor at skabe opmærksomhed omkring hjemløse og deres vilkår. Foto: Kulturværftet. Cc.

Hvorfra kommer idéen om en hjemløsemarch, hvordan er den blevet modtaget og hvad er jeres forhåbninger til den? - Idéen om hjemløsemarchen stammer fra vores tid som hjemløse i 2018, hvor vi benyttede os af Espergærde Bibliotek, og her fandt min mor Michael Valeurs historiske roman Hjemløs. Vi blev meget fascinerede af at læse om dette stykke glemte Danmarkshistorie og hjemløsemarchen i 1928. Den startede i marts fra Kjellerup i Jylland, hvorfra de hjemløse gik på dårlige landeveje med dårligt fodtøj, og endte med flere titusinder hjemløse foran Christiansborg i protest mod datidens hjemløshed og arbejdsløshed. Det er uhyggeligt at læse om det menneskesyn, de f.eks. mødte på herberg som Arbejde Adler, hvor de hjemløse blev opfattet som en doven flok, der bare skulle tage et arbejde. Men det var også opmuntrende at læse om den store del af befolkningen, der mødte de hjemløse med åbne arme, og om den opmærksomhed de fik fra pressen og politikerne. Man siger, at hjemløsemarchen var med til at bane vejen for den store socialreform i 1933 af socialminister K. K. Steincke. Reformen afskaffede de skøn og almisser, som de hjemløse til da blev mødt med, og erstattede dem med retsprincippet med ret til hjælp. - Samtiden i 1928 hyldede de hjemløse, men eftertiden glemte dem desværre. Gennem hjemløsemarchen har vi nu formidlet de problemer, som vi selv havde som hjemløse og som andre hjemløse har.

- Bibliotekernes tilgængelighed og rådgivning om materialer er vigtigt. Studierummene har været helt afgørende for, at vi fik ro og kunne skabe struktur i hverdagen som hjemløse. For andre velfungerende hjemløse har vi set, at de bruger det som et sted, hvor de kan arbejde og skrive. Dårligt fungerende hjemløse har selvfølgelig brug for et andet tilbud. - Gennem folkeoplysning kan bibliotekerne også gøre andre end hjemløse opmærksomme om temaet for at forstå, hvordan man ender i hjemløshed. Ved vores foredrag på Hørsholm Bibliotek i marts 2020, viste bibliotekarerne Ditte Haarløv Johnsens dokumentarfilm Hjemløs. Den viser hjemløse grønlændere, der har misbrug og psykisk sygdom, og som bliver svigtet lige fra sagsbehandleren til præsten, der fordømte de hjemløse selv ved en begravelse. Den skabte stor debat hos publikum, og vi synes den er god, fordi den i forhold til foredraget viser en anden form for hjemløshed end vores egen. Vi har selv oplevet at blive modarbejdet fra kommunen ligesom i filmen. ■ Bibliotekerne er meget bedre til at formidle disse problemstillinger end hjemløseorganisationerne har været, og det har nok noget at gøre med, at kulturen sætter ord og billeder på problemet, mener Søren Dahl Nielsen, der sammen med sin mor også holder foredrag om det at være hjemløs. Blandt andet på Hillerød Bibliotek den 20. januar 2021 og Kulturhuset Elværket i Frederikssund den 16. marts 2021. Hvis nogen er interesseret i foredrag fra Søren og hans mor, kan man kontakte dem på foredraghjemloesemarch@gmail.com og på Facebook-siden Hjemløsemarch 2019-2028. kortlink.dk/facebook/29dtx

Biblioteker og hjemløse Skal biblioteket betjene hjemløse, spurgte Marie Engberg Eiriksson, dengang ansat ved Gladsaxe Bibliotek og i dag formidlingsog projektudvikler ved Bevica Fonden, i Danmarks Biblioteker

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 6

- Marchen afholdes hvert år i marts fra Kulturværftet i Helsingør til Christiansborg frem til 100-året for den oprindelige hjemløsemarch i 2028. Det har været svært at få opmærksomhed på vores sag og hjemløshed, men vi prøver til næste år at forbedre initiativet. Gennem initiativet laver vi formidling, foredrag og folkeoplysning om hjemløshed. Vi fokuserer på tre ting: 1) opmærksomhed på hjemløshed, 2) retssikkerhed for hjemløse, og 3) egnede boliger. Vi er også ved at skrive bøger om vores sag.

Hvordan kan bibliotekerne mere konkret gøre en forskel for lokale hjemløse?

11


D E B AT O M C B - A F TA L E R

SLUTREPLIK

DIGITAL OVERBYGNING

Vi ser frem til den planlagte temadag, som centralbibliotekslederne fra Herning og Gentofte inviterer til (Danmarks Biblioteker nr. 5/2020). Som en slags opvarmning kommer her et ekstra indspark til debatten om den digitale overbygning. En forudsætning for at vi kan forholde os til ‘den digitale overbygning’ handler i høj grad om vores mindset og evnen til at tænke udenfor de vante rammer. Lige nu er det som om, man ikke kan se den digitale skov for de gamle bibliotekstræer. Siden 90’erne har bibliotekerne i større eller mindre grad givet adgang til databaser, e-bøger, digitale artikler osv. Biblioteket har fungeret som et folkeoplysende omdrejningspunkt og en tiltrængt hånd til IT-samfundet. Men hen over de seneste årtier er vi blevet oversvømmet af apps, intelligente tjenester, virtuelle applikationer og kunstig intelligens. Vi lever i en ustruktureret informationsverden. Forholdet og balancen mellem fysiske og digitale ydelser er vendt op og ned, og den fysiske optik kommer nærmest til at virke som en spændetrøje. Er det overhovedet relevant at mødes for at tale om digitale regionale eller kommunale strukturer? Og kan man f.eks. diskutere digitale samlinger? Samtidig er der efterhånden pæne forskelle på, hvor meget bibliotekerne afsætter til licenser til digitale ydelser herunder udlån fra eReolen. I realiteten betyder det, at det slet ikke er lige meget, hvor man bor. Danmark er skævt. Og som det ser ud lige nu, er der ingen overbygning, der tilbyder digital hjælp til værdigt trængende – elever, uddannelsessøgende, passionerede litteraturdyrkere, researchere og lignende. I øjeblikket følger overbygningspengene den gamle ‘fysiske’ biblioteksstruktur. Det giver ingen mening. Fremtiden kalder på central styring og en mere ligelig fordeling af de digitale goder både ift. forsyning og adgang, men også ift. ekspertise og udvikling af digitale samarbejder. Coronakrisen har i den grad sat skub i brugen af eReolen, hvilket har udfordret bibliotekernes materialeudgifter. I mange kommuner har bibliotekernes materialekonti ikke muskler nok til at levere et aktuelt og alsidigt materialeudbud sideløbende med et åbent udbud fra eReolen. Der er brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning.

12


N Y T F R A B I B L I OT E K S F R O N T E N

ER EN GAMECHANGER

Nordic Journal of Library and Information Studies NJLIS, nyt nordisk videnskabeligt, peer reviewed, tidsskrift, belyser med aktuelle artikler tendenser inden for LIS, biblioteks- og informationsstudier.

CB-rammen er på 71 mio. kroner. Den digitale udvikling kalder på en omlægning af overbygningsøkonomien. Måske skal pengene ud og arbejde på andre platforme? Giver det mening, at omkring halvdelen af de nuværende overbygningsmidler anvendes til det såkaldte temaspor (kompetenceudvikling og kurser)? Umiddelbart synes adgangen til en digital overbygning og et velafbalanceret materialeudbud at være vigtigere end bibliotekernes regionale kursustilbud.

Behov for et nyt strategisk rum Den digitale overbygning kender ingen territoriale grænser, og den har brugeren som omdrejningspunkt – både som slutbruger, men måske også som bidragsyder (Citizen Science). Overbygningen sikrer en geografisk fri adgang til digitale rettigheder typisk via apps eller et interface – måske en ’dims’ der interagerer intuitivt i forhold til de programmer, brugeren arbejder i. Den digitale ramme rummer forskellige udfordringer. Dette gælder aftaler om internationale og nationale rettigheder, samarbejde med platforme og distributører, adgangs- og økonomihåndtering, adaptive interfaces og interaktion med værter og udbydere, formidling osv. Meget taler for, at der skal bruges kræfter på en udlicitering – en model, hvor opgaven overdrages til en moden og erfaren driftsansvarlig. Det kunne være en international medspiller eller nationale aktører – måske et samarbejde?

“Online informationssøgning i en overgangstid” er skrevet af tre medarbejdere ved SDU, forskerne Ole Ellegaard og Johan Albert Wallin samt forskningsbibliotekar Mogens Kragsig Jensen. Artiklen behandler de sidste ca. 40-50 års udvikling på feltet fra papirbårne medier såsom trykte abstraktværker til elektroniske versioner herunder med særligt fokus på det historiske forløb i et større dansk forskningsbibliotek – og ud fra bl.a. et brugersynspunkt på, “om informationsbehovet blev bedre dækket, når man kunne betjene sig selv på de nye platforme, eller resulterede det oftere i forkerte valg af databaser og mangelfuldt udførte søgninger?” Se vol 1 no 1, 2020. “Udlån af erfaringer – alternative udlånsservices og samskabelse på biblioteket” er indholdet i cand.scient.bibl. Anna Arendse Thorsens artikel med eksempler fra bl.a. Danmark, Holland, Sverige og USA på materialer, der på et tidspunkt er blevet udlånt i skranken på et dansk folkebibliotek. Artiklens fokus er alternative udlånsservices i biblioteksrummet. Hermed menes de services, hvor bibliotekerne udbyder udlån af andre materialer end de traditionelle bøger, film og musik. De skabte for nogle år siden store avisoverskrifter og debat om ‘bibliotekerne som konkurrenceforvridende’ f.eks. i forbindelse med udlån af boremaskiner. Det handler om erfaringerne med at formidle non-traditionel library collections, dvs. materialesamlinger, som kan opfattes som ukonventionelle eller ikke-forventelige i en bibliotekssammenhæng og dækker alt fra udlån af symaskiner og strikkepinde til plantefrø og boremaskiner i sammenhæng med bøger og anden vejledning. Thorsen ser på muligheden for at udvikle sådanne alternative udlånsservices som et led i at understøtte en lokal videns- og bæredygtighedsindsats og i sammenhæng med brugerinddragelse og erfaringsudveksling ‘fra bruger – til bruger’. Følg tidsskriftet på Københavns Universitets online platform tidsskrift.dk. /HN

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 6

ANDREW CRANFIELD Leder af Biblioteker og Kulturinstitutioner, Tønder Bibliotek og PETER HOLM LINDGAARD Biblioteksleder, Varde Bibliotek

Redaktionskomiteen består af repræsentanter fra Library and Information Science-sektoren i Norden, og Danmark er repræsenteret af Nanna Kann-Rasmussen, lektor ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet.

13


B Æ R E DY G T I G H E D

Foto: Albertslund Bibliotek

ALBERTSLUND BIBLIOTEK

ER LANDET PÅ DEN ANDEN SIDE Efter budgetbesparelserne ser vi frem ad. Målet er et bæredygtigt bibliotek som aktiv medspiller i verden. Højt på dagsordenen står et forstærket fokus på litteraturen, formidlingen og biblioteksrummet efter et udfordrende år – ikke blot med corona og nedlukninger, men også med store budgetudfordringer.

V

i er landet på den anden side. En ny bibliotekshverdag tegner sig for biblioteket, der ligesom kommunen har været gennem noget af et hårdt år budgetmæssigt set. Til Danmarks Biblioteker fortæller bibliotekschef Marie-Louise Fischer Hoffmann om Budget 2020+, dets betydning for borgerne og medarbejdernes hverdag, men også om at se fremad med bæredygtighed som en driver. Albertslunds profil har siden 70’erne været ‘den moderne planlagte by’ karakteriseret af tæt-lav-elementbyggeri som gårdhavehuse og etagehuse med et net af kanaler og grønne tilbud blot 15 km fra Rådhuspladsen i København. En kommune der på det seneste har været udfordret af medieindslag om brændte biler og truende unge, men i øvrigt er kendt for en markant grøn profil og en kulturprofil med hovedhjørnesten som Albertslund Musikteater, spillestedet Forbrændingen, Badesøen og gode fritidstilbud samt en biblioteksservice med landets bedste budget.

14

Realisering af barskt Budget 2020 Kommunen har indtaget førerpladsen for landets biblioteksbudgetter gennem mange år, hvilket i 2019 betød 859 kroner pr. indbygger mod landsgennemsnittet på 433 kroner. Fra 2020 ser budgettet anderledes ud. Faldende skattegrundlag og stigende udgifter samt voksende overførelsesindkomster endte med samlede besparelser på omkring 65 mio. kroner for hele kommunen. "Et af de alvorligste budgetter nogensinde i kommunen", som borgmester Steen Christiansen (A) beskrev det i efteråret 2019. Over 2020-2021 skulle biblioteket spare 4 mio. kroner ud af et budget på cirka 23: Ud over afskedigelser af knap syv årsværk fordelt på 11 fastansatte ad to omgange også lukning af kommunens eneste store biblioteksfilial i Hedemarken fra 1. januar 2021. Besparelsen indebærer desuden ‘en effektivisering af interne processer og arbejdsgange og en ændring i service over for borgerne’.


ALBERTSLUND

“Hele besparelsen skulle tages inden 1. januar 2021. Især afskedigelserne har fyldt meget og kan mærkes mentalt. Det er 11 ansigter på kolleger, vi mangler at sige hej til hver morgen og 11 par hænder, der savnes i dagens løb. I november sidste år blev i første runde seks personer sagt op og ved anden omgang midt under corona i foråret fem personer mere. For at kunne pege på hvem der skulle stoppe, har teamchefgruppen på tre og naturligvis især jeg selv været dybt nede i detaljerne omkring alles, virkelig alles opgaver”, fortæller Marie-Louise Fischer Hoffmann en novemberdag under 2. coronabølge. Hun kom som ny chef fra en afdelingslederstilling på Københavns Hovedbibliotek til kommunen i efteråret 2017. “Samtidig vil borgerne opleve, at vi fra 1. januar har ét bibliotek, når Hedemarken lukkes – og det skal sammenholdes med, at der længere tilbage var i alt fire. Heldigvis flytter en af medarbejderne derfra med hele sit gode netværk og relationelle kompetencer med til hovedbiblioteket. Bygningen, som kommunen lejer af boligselskabet, er i spil som flere ting. Et Verdensmålshus for børn, hvilket ville ligge i tråd med det arbejde omkring børn og unge og de kontakter biblioteket har haft i området til nu. Eller et medborgerhus for foreninger, som selv bruger huset.”

Hvad gjorde vi før, hvad skal vi fremover Processen med at skulle prioritere har været hård, men her er det samtidig vigtigt, understreger Marie-Louise Fischer Hoffmann, at kommunen virkelig var i en presset økonomisk situation. “Derfor skulle biblioteket selvfølgelig også tage en andel. Og jeg vil gerne holde fast i, at vi stadigvæk med de ressourcer, vi nu har, kan lave et rigtig godt bibliotekstilbud til Albertslund borgerne. Ligesom vi heldigvis fortsat kan være med til at bidrage og komme med nogle bud på biblioteksudviklingen på den store klinge og for hele landet.” “Med afskedigelsesrunden fik vi kigget godt og grundigt ind i ’hvad gjorde vi før, hvad skal vi fremover’. Dermed blev det tydeligt, hvilke kompetencer vi får brug for, og hvilke vi ikke behøver så mange af fremover. Vi er landet et for mig at se okaysted og har netop kunne slåe en ny stilling op for litteraturformidling.” I forhold til biblioteket og ikke mindst formidlingsopgaverne kan man altså nu begynde at se frem ad igen. Kommunen er i gang med at udarbejde en ny kultur- og fritidspolitik, som forventes klar inden valget i november 2021. I øvrigt tilrettelægger biblioteket servicen ud fra egen virksomhedsplan, men også ud fra kommunens VISION & STRATEGI - en by for børnene, det grønne og fællesskabet” for 2016-2025.

Den grønne profil

Som virksomhedsplanen påpeger, er bibliotekets grønne profil en flersidet størrelse “og handler både om, at ressourcer cirkulerer og genbruges i nye konstellationer i konstant udveksling med

omverdenen. Samt at biblioteket er stedet, hvor man eksperimenterer og møder omverdenen. Vi ved, at vi ikke kan nå vores mål alene, og med det for øje navigerer vi i verden omkring os.” Bæredygtighed er også bibliotekets indflydelse på sprogdannelse, der ses som helt central – at biblioteket kan bidrage til at nedbryde negativ social arv ved at stimulere sprogdannelsen igennem læsning og fortælling. Det sker eksempelvis gennem hele 24 læsekredse.

Fællesskab, litteratur og musik Virksomhedsplan 2020-2021 tager afsæt i forrige virksomhedsplan for 2018-2019, Det bæredygtige bibliotek, og arbejder videre med fællesskaber, biblioteket i øjenhøjde, ledelse og biblioteket som litteraturhus. Men nu gøres det under overskrifterne: Fundamentet, Bysporet og Velfærdssporet samt et solidt Miljøfokus. “Vi tager også masser af læring med os fra Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken, der ligger i et udsat boligområde – bl.a. den rebranding-proces, der fandt sted for nogle år siden og som dybest set handlede om, hvordan vi møder hinanden som mennesker, og hvad litteraturen kan bruges til i den forbindelse. Vi har generelt arbejdet rigtig meget med refleksiv praksis – et narrativt mindset, at være mere til stede og dobbeltlytning – og det kan vi bestemt også bruge fremover.” Albertslunds fokus på litteratur, fællesskab og formidlingen ses i flere forskellige sammenhænge. Tidligere deltog biblioteket således i projektet Ny teknologi i sanselig formidling. Her eksperimenterede flere biblioteker med litteraturformidlingen i rummet. Og med Njals saga som tema ville bibliotekerne via den nordiske kulturarv og en installation, der taler til menneskets sanser og identitet, styrke litteraturens rolle på fremtidens bibliotek som skaber af lokalt fællesskab, identitet og med deltagelse af borgerne. Noget andet, der også understøtter fællesskabet, er musikken. “Der er et utroligt fællesskab omkring vores musik. Vi har skruet op for musikarrangementerne, som oftest er udsolgt, og folk kommer langvejs fra for at deltage, og så er vores lytteklub bare

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 6

“Vi bidrager på flere måder til Albertslund som et bæredygtigt samfund”, forklarer bibliotekschefen. I forlængelse af kommunens strategi og dens fokus på læring og ud fra en virkelighed med 106 forskellige nationaliteter er læring et klart fokus f.eks. i form af (manglende) sprogkundskaber og digitale kompetencer.

Fem pejlemærker i Albertslund Kommunes VISION & STRATEGI - en by for børnene, det grønne og fællesskabet.

15


B Æ R E DY G T I G H E D

Der skal skabes plads og nye anderledes rum.

vokset og vokset. Folk danner nye venskaber og er sammen om musikken. Vi har kasseret halvdelen af en gammel kæmpe CDsamling og transformeret musikdelen til et meget aktivt arrangementsområde. Vi har fastholdt de ‘gamle’ musikmennesker og mange nye er kommet til. Mathias Hammer, pianist og musikformidler mm, har indtil nu, hvor han har fået for travlt, været fast vært på en kæmpestor klassisk lytteklub.”

Nye tilbud og nyt biblioteksrum Omkring halvdelen af kommunens borgere er biblioteksbrugere, og det vil man gerne øge med udvikling af nye aktiviteter og en nytænkning af biblioteksrummet. Avisen Live er netop afholdt for anden gang i en corona-udgave både live med få deltagere i koncertsalen på Forbrændingen, men også med livestreaming af det hele og fremhæves varmt af Marie-Louise Fischer Hoffmann som et eksempel på nye aktivitetsformer. Konceptet er inspireret af SundayPapersLive: En avis foldes ud, og man går sammen på opdagelse i de forskellige sektioner. Med inviterede gæster og debattører bevæger man sig rundt i aktuelt verdensstof, poesi og anden litteratur, kultur og lokale nyheder – med forfriskninger og lørdagshygge undervejs. Alle leverer originalt indhold og tropper ikke blot op med den oplæsning eller det foredrag, som de plejer at give. Derfor vil dagen udelukkende bestå af unikke bidrag og er blevet supergodt modtaget. Biblioteksrummet bliver et stort projekt i 2021. Dels af praktiske grunde fordi man er rykket sammen med billedskolen og derfor skal nytænke indretningen, men også af en anden mere principiel grund. “Vi skal skrue op for formidlingen og gøre folk nysgerrige på, hvad et bibliotek kan og er – med et nyt rum. Jeg tror personligt 16

Velkomstkomité til Avisen Live.

ikke på, at man får nogle til at læse ved at vise dem en bog. Jeg tror, vi bliver nødt til at gå et spadestik dybere og skabe interesse for, hvad der sker i verden og på, hvad andre oplever. Det er dét god formidling og arrangementer bl.a. kan. Mennesker – og biblioteket er for alle mennesker – skal have mod på og lyst til at træde ind i bibliotekets rum. Det handler om øjenhøjde igen og om fælles oplevelser – dén kommunikation er altafgørende. Vi har et rigtigt smukt storrums-bibliotek, men med mange, mange reoler og desværre med fast belysning, så det koster en krig at ændre på opstillingen, men den matcher ikke aktiviteterne i dag. Samtidig oplever vi som mange andre biblioteker en stor tilgang af studerende. Vi skal derfor have skabt mere plads og anderles rum, og det går vi for alvor i gang med i 2021.” Aktuelt har man netop fokus på at integrere læseoplevelsens forløb og cyklus – hvad gør den ved dig? - i selve oplevelsen af samlingen. Samlingen som oplevelse hedder et igangværende projekt (2019 -2021) sammen med Frederiksberg, Gentofte, Helsingør og Herlev biblioteker, hvor man hver især tolker og tester den vinkel. “At skabe et nyt rum koster selvfølgelig både noget tid og nogle kræfter, og dermed i vores situation en del omlægning. Vi havde lagt lidt penge til side og havde en konsulent på, men så har det af gode grunde ligget stille en tid, men nu går vi i gang igen og skal som noget af det første have lavet en helhedsplan og set på økonomien, så vi kan realisere vores idéer.”

■ Albertslunds hovedbibliotek fra 1973 – i tilknytning til Albertslundhuset fra 1974 – blev bygget under Bent Werners ledelse og totalrenoveret og genskabt, mens Niels Dejgaard var chef i 2003-2004, af Henning Larsens Tegnestue og fremstod ved


ALBERTSLUND POLITISK

Et velbesøgt og interesseret publikum til Avisen Live. Foto: Maria Dønvang.

åbningen som landets første gyldne tombak-beklædte bibliotek. I årene efter inkorporeredes den store borgerserviceafdeling. Nu er det så tid til at realisere Marie-Louise Fischer Hoffmanns og hendes kollegers visioner for det gode bibliotek.

Albertslund i 2019 tal Indbyggere: 27.731 Udlån – fysiske mat: 150.201 Besøg: 229.000 Udgifter pr. indbygger: 859 kr. Kilde: Danmarks Statistik.

HELLEN NIEGAARD Fotos: Albertslund bibliotek

Marie-Louise Fischer Hoffmann

Albertslund Hovedbibliotek. Foto: Biblioteket. 17


B Æ R E DY G T I G H E D

Bred politisk opbakning er afgørende for Albertslunds kulturliv og ny kulturpolitik Hediye Temiz (B) er formand for Kultur- og Fritidsudvalget og medlem af bl.a. økonomiudvalget og Albertslunds yngste politiker knap 22 år gammel. Temiz bor sammen med sin mor og bedsteforældre i Albertslund. Til dagligt læser hun til socialrådgiver og arbejder med børn og unge i Rødovre Taekwondo klub som taekwondo træner. Hvordan ser du bibliotekets rolle i fremtiden, hvor Hedemarken er nedlagt? - Biblioteket har altid haft en stor rolle i kulturlivet og udviklingen af kulturlivet i Albertslund. Med lukningen af filialen i Hedemarken, betyder det selvfølgelig, at biblioteket kommer til at have et større ansvar, for at alle vore borgere får mødt biblioteket. Jeg ved allerede nu, at vores ledere og medarbejdere arbejder med nogle innovative og midlertidige løsninger ude i byen, så de kan nå så langt ud som muligt. Albertslund måtte gennem store besparelser for budget 20202021. Hvad betyder det for jeres kultur og fritidsliv. - Det er aldrig rart at skulle spare. Men desværre stod vi overfor et svært budget, der betød, at vi blev nødt til at tage en stor sparerunde på biblioteket. Til gengæld var det fra politisk side yderst vigtigt for os at give biblioteket mulighed for selv at finde besparelsesmuligheder.

En sparerunde vil altid have en effekt, men som kulturudvalgsformand er jeg sikker på, at vores institutioner og foreninger vil tænke nye løsninger, så vi stadig vil have mange kulturaktiviteter af høj kvalitet. Kommunen er i gang med at lave en ny kultur- og fritidspolitik, hvad skal dens fokus være og hvornår skal den være klar? - Med vores nye kultur- og fritidspolitik skal vi sætte fokus på alt det gode, vi gør, så vi kan videreudvikle på det samtidig med, at der kan være plads til nye initiativer i byen. Politiken er langt fra klar, og jeg kan derfor ikke med sikkerhed fortælle, hvad den kommer til at indeholde, men jeg kan med sikkerhed sige, at det kommer til at være en kultur- og fritidspolitik, der er til alle og for alle Albertslund borgere. Forhåbentlig er den klar i løbet af 2021, men desværre har vi været en del forsinket på grund af COVID-19. Vi er et udvalg, hvor mange af vi politikere i forvejen er en del af kultur- og fritidslivet i byen, og derfor tror jeg netop, at denne kultur- og fritidspolitik kommer til at være præget af vores alles holdninger, og forhåbentlig bliver det også en politik, der får bred opbakning i kommunalbestyrelsen. ■ Det Radikale Venstre er med i kommunens budget for 2021, oplyser Hediye Temiz. Et budget, der skal gøre Albertslund mere aktiv, tryggere og grønne. Helt konkret har hun selv arbejdet for at få følgende ting med i budgettet: Sportstrappen: En indsats, der forbinder folkeskolens 0.-1. klasse og idrætsforeningerne, så̊ klasserne bliver præsenteret for nogle idrætsforløb i samarbejde med foreningerne og gør vores børn mere aktive. Tryghedsinitiativer: Der bliver arbejdet i en tænketank med at få̊ konkrete løsninger på̊ de udfordringer, vi har i byen. Bl.a. nogle tiltag, der kan indgå̊ i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, så̊ man kan få̊ en SSP lignende indsats. Og muligheden for at få̊ nogle gadeplansmedarbejdere, der kan fungere som rollemodeller. Musikteatret: Her spares ikke i 2021, og vi ser på̊ hvordan flere foreninger kan få̊ gavn af musikteatret, nå̊r lokalerne stå̊r ubenyttede. Desuden er det skrevet ind i aftalen, at musikteatrets foyer og biblioteket skal have en mulig samdrift, så̊ man kan skabe mere liv dernede. Flere af os ser gerne, at man kan få̊ gang i et studiemiljø der. /HN


T R Y G PÅ B I B L I O T E K E T

Danmarks Biblioteksforening opfordrer bibliotekerne til sikkerhedstjek DB udsender løbende information om aktuelle og nødvendige corona-forantaltninger til landets biblioteker og anden form for sikkerhedshensyn. I december handlede det også om PC-sikkerhed.

Foto: Pixabay

Der har i tidens løb været eksempler på, at borgere har fået misbrugt deres personlige oplysninger fra en borgerPC med offentlig adgang som f.eks. på biblioteker eller internetcaféer.

En del biblioteker har installeret udstyr, der skal forhindre folk med kriminelle hensigter i at misbruge bibliotekernes udstyr. Løsninger som hele tiden opdateres i forhold til, at der kommer ny teknologi.

I bibliotekerne har vi altid fokus borgernes sikkerhed, og derfor opfordrer vi i Danmarks Biblioteksforening landets biblioteker og kommuner til nu og i øvrigt løbende at give sikkerheden på de borgerrettede PC’er et eftersyn og tage de fornødne foranstaltninger.

Et eksempel, hvor man målrettet har arbejdet med problemstillingen, er Aarhus Kommune. For at beskytte borgerne mod især keyloggers har Aarhus Kommune fået udviklet en open source-løsning, der kombineret med en simpel hardwareløsning har elimineret truslen. Denne kan bruges i langt de fleste kommuner. Baggrunden er, at bibliotekernes computere konstant udsættes for personer med lyssky hensigter, som dermed kan få fingrene i borgernes indtastede data og bruger dem til at bryde ind på folks bankkonto. Se mere om Aarhus løsningen her kortlink.dk/29ga2.

På bibliotekerne arbejdes der allerede meget for at gøre brugerne opmærksomme på at sikre sig mod folk med kriminelle hensigter, og være opmærksomme på deres egen adfærd med ikke at give adgangskoder til andre og huske at logge af maskinerne, når de forlader dem. Som f.eks. i Aalborg og Aarhus. Der opleves dog generelt et stadigt pres fra kreative kriminelle besøgende på offentligt tilgængelige PC’er, der har til formål at kompromittere teknisk udstyr eller anvende borgernes personlige oplysninger til kriminelle formål. Og altså også på bibliotekerne.

Udsendt af DB til alle landets bibliotekschefer den 1. december 2020.

MICHEL STEEN-HANSEN Direktør, Danmarks BIblioteksforening

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 6

Det er ikke noget nyt, sådan har det været i mange år. Derfor er der er konstant opmærksomhed på denne trussel, og i kommunerne gør man sit yderste for at sikre, at borgerne trygt kan benytte PC’er på bibliotekerne. Men der er forskel på hvordan de forskellige kommuner gør dette.

■ Det er vigtigt at understrege, at borgerne konstant bør gøres opmærksom på problemstillingen. For uagtet den høje tekniske sikkerhed på maskinerne er det umuligt at undgå kriminelles handlinger på kommunens maskiner, med personlige oplysninger, logins m.v., som de har skaffet sig andre steder fra.

19


B O G PA N E L E T

DET DIGITALE STIGER – OG BOGEN HOLDER SKANSEN Anmeldelse af Bogpanelets årsrapport Bogen og litteraturens vilkår 2020 der blev publiceret i november sammen med en specialrapport om Statens Kunstfond.

B

ogen som medieformat er langt fra død eller i fare for at forsvinde i Danmark, viser Bogpanelets årsrapport. Den viser også, at bogforbruget og læsevaner fortsat undergår en større transformation, en udvikling med en række indbyggede udfordringer.

Skønlitteraturen på fremmarch Antallet af udgivne skønlitterære titler på dansk har faktisk aldrig været større. Der blev i 2019 udgivet 3.306 trykte skønlitterære bøger, og de senere år har især skønlitteraturen været i fremgang. Siden 2010 er antallet af fysiske skønlitterære titler skrevet på dansk steget med 74%. Den oversatte skønlitteratur har været jævnt stigende siden 2010, men har fra 2018 til 2019 et mindre fald. De senere år er der blevet udgivet et stort antal retrodigitaliserede e-bøger, der har et fysisk forlæg, der er ældre end fem år. Denne tendens er aftaget i 2019 med et fald på 14%. Faglitteratur, både oversat til og skrevet på dansk, er imidlertid let vigende fra 2018 til 2019. 20

Netlydbøger i fortsat stigning Vi lytter stadig oftere til en god bog. Udlånet af netlydbøger fra bibliotekernes eReolen.dk er fortsat med at stige år for år, og i 2019 var det med 2,9 mio. udlån væsentligt højere end udlånet af fysiske lydbøger med 0,5 mio. udlån. I 2019 var 61% af alle årets lydbogsudgivelser netlydbøger, men der er tydeligvis en vis forsinkelse i registreringen. Tallet for 2018 er blev opreguleret og umiddelbart er der et fald til 2019 – men det kan jo tydeligvis også blive justeret. Netlydbøgerne vejer tungt i forlagenes samlede digitale salg, hvor de stod for 31,5%. Det er ifølge rapporten 17,4% af den voksne befolkning, der abonnerer på en streamingtjeneste med e-bøger eller netlydbøger.

Den trykte bog dominerer fortsat Det er den trykte bog, som er det dominerede medie, men fortsat let vigende. Dog ikke for bibliotekernes udlån af trykte bøger, der udviser en svag stigning jf. “Bogudlånet holder stand” i Danmarks

Biblioteker nr. 4, 2020 (s. 28-32). Omkring 80% af dem, som har ‘læst eller lyttet til en bog’ de seneste tre måneder før den pågældende undersøgelse, har gjort det ved at læse en trykt bog. Forlagenes omsætning af trykt materiale er faldet, men udgør med 77% af den samlede omsætning mere end tre gange så meget som den digitale omsætning.

Bogsalget via supermarkeder går tilbage Supermarkedernes andel af bogomsætningen er faldende, og tendensen forstærkes i 2019 – primært for faglitteratur, hvor andelen er faldet med 4,5%. Danske Forlags bud på en forklaring er, at bogåret i 2019 bød på færre bestsellere, som netop udgør en væsentlig del af supermarkedernes sortiment af bøger. Bogklubbernes betydning er fortsat faldende, men forlagenes øvrige direkte salg er stigende.


DET LITTERÆRE MARKED

Statens Kunstfonds betydning for dansk litteratur Bogpanelet har også bestilt en rapport om, hvilken betydning støtten fra Statens Kunstfond har for omfanget af dansk litteratur. Rapporten er udarbejdet af Johanne Gormsen Schmidt, forsker i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og er resultat af analyse af ca. 15 års tilskudsdata fra Statens Kunstfond samt af interviews med forskellige personer i bogbranchen. Den helt overordnede konklusion er: Støtteordningerne virker, det er grundigt dokumenteret i rapporten.

Nogle få nedslag i rapporten: Kunstfonden hjælper i dag nyetablerede forfattere på vej i højere grad end tidligere, bl.a. efter, at der 2014 blev åbnet for, at debutanter også kunne søge legater. Der er sket en løbende stigning i støtten til litteraturoplevelser; især ved at der sket en stigning i støtten til litterære arrangementer, hvor forfattere kan få dækket oplæsningshonoraret af Kunstfonden. Der er sket en løbende udvidelse af hvilke litterære former, som understøttes. Først børnelitteraturen og senest også tegneserier og grafisk litteratur er kommet med i det gode selskab, mens den såkaldte genrelitteratur – herunder kriminalromaner – fortsat har dårlige muligheder for at få støtte. Rapporten dokumenterer, at det er en myte, at legatstøtten går til den samme snævre kreds af forfattere. Det er ikke blot forfattere og oversættere, som bliver understøttet; Statens Kunstfonds har også haft en væsentlig betydning for fremvækst af mindre forlag.

Bogpanelets årsrapporter samlet set

Der ses for langt de fleste aldersgrupper et fald fra 2018 til 2019 af dem, som aldrig læser skønlitteratur (trykte bøger og ebøger). Undtagelsen herfra er de 50-59årige, hvor der ses en lille stigning. Ser man på uddannelsesmæssig baggrund for de sidste ti år, så læser ca. ¼ af personer med alene folkeskolen og personer med erhvervsuddannelser ikke skønlitteratur, mens 12-15% med gymnasial baggrund ikke gør det. For personer med videregående uddannelse er det 6-7%. Andelen af befolkningen, som læser ebøger stiger stadig fra år til år, og andelen af folk, som aldrig læser e-bøger er faldet med 9,4% de seneste år.

Med den foreliggende årsrapport for 2020 er det sjette gang, at der udgives en årsrapport. Det er klart positivt, at der er blevet etableret en løbende overvågning og dokumentation på området. Der er dog en del gentagelser, så indimellem bliver der skudt lidt over målet med grundigheden: Der redegøres f.eks. detaljeret for forlagenes udgivelser hvert år, også selvom der ikke er mange ændringer. Men ros for at omfanget er holdt på et overskueligt antal sider alle årene. Årsrapporten har i år følgeskab af en anden rapport Statens Kunstfonds betydning for dansk litteratur.

LEIF ANDRESEN Chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek

Bogen og litteraturens vilkår 2020. Bogpanelets årsrapport. 60 sider. Statens Kunstfonds betydning for dansk litteratur - med fokus på de sidste 20 års litteraturproduktion og -formidling. Specialrapport. 79 sider. Johanne Gormsen Schmidt. Downloades fra kortlink.dk/slks/29bae

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 6

Læsning og læsevaner

21


BUDGET 2021

VIRKELIGHEDEN & BIBLIOTEKERNE 2021 Meldingerne er, måske lidt overraskende med COVID-19 udfordringerne i mente, entydigt præget af masser af energi, målrettet fokus og ny biblioteksudvikling over en bred kam. Danmarks Biblioteker tager som i 2019 temperaturen på bibliotekernes budget, fokus og hverdag. Nu med bibliotekscheferne fra Gentofte, Horsens, København, Køge, Ringkøbing-Skjern, Roskilde og Aabenraa. Budgetmæssigt varierer vilkårene fra positive forventninger i Køge med et historisk flot budget til andre steder med besparelser, der skal håndteres, og nogle steder suppleres af målrettede tilførelser, til status quo i Ringkøbing, hvor man imidlertid også fornemmer en stigende politisk velvilje til at se på økonomien. Den corona-afledte, stigende digitale materialebenyttelse klares hovedsagelig ved omprioriteringer. Læselyst, læsning og demokratiforståelse står sammen med folkeoplysning og bæredygtighed højt på dagsordenen i 2021. Vel at mærke i en fornyet og forbedret kontekst forstået sådan, at indsigten fra 2020’s online-prægede hverdag vil booste den samlede analoge og digitale formidling, skabe hybride aktiviteter og vil, formentlig, overordnet set skabe en stærkere formidlingsplatform i 2021. Corona – Et tigerspring for det digitale bibliotek – og samtidig en markant og styrket forståelse hos borgerne for det fysiske bibliotek og dets betydning. Selv om flere steder fortsat oplever færre fysiske besøgende pga. COVID-19-utryghed hos borgere. Flere biblioteker arbejder desuden med nye biblioteker og andre med genopfindelse af det fysiske biblioteksrum og -koncept. Organisationen og biblioteket nytænkes – udadtil på en række forskellige måder afhængigt af lokale rammer og samarbejdspartnere som f.eks. skoler og kulturhuse. Arbejdsfællesskabet internt har fået en ny tyngde og en slags saltvandsindsprøjtning fra dage med akut digital læring, hjemmearbejde og distanceledelse. HELLEN NIEGAARD

PER HØGH SØRENSEN, CHEF FOR KULTUR, NATUR & FRITID OG BIBLIOTEKERNE – RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

1. Hvordan ser bibliotekets budget-2021 ud ift. 2020? Heldigvis ser budgettet uændret ud i 2021. Det er stadig i den lave ende af skalaen målt på landsgennemsnittet, men jeg fornemmer, at der er en stigende politisk vilje til at kigge nærmere på den økonomiske ramme. Corona-året har jo også vist, at kulturen kan noget, og tydeliggjort over for vores politikere, at bibliotekernes rolle er væsentlig, bl.a. som omdrejningspunkt for fællesskaber og som digital leverandør af kvalitetsydelser.

der også skal arbejdes videre med. Vi vil rette et særligt fokus på børn og læsning og kæle lidt for litteraturen i det hele taget. I starten af det nye år tager vi hul på arbejdet med en ny strategi, som skal lægge sporene for de kommende år. Vi har sat et halvt år af til det arbejde, og alle medarbejdere er involverede – og engagerede.

2. Hvad kommer til at fylde i bibliotekets 2021-hverdag 3. Hvad tager I med jer fra forårets corona-lukninger Der er slet ingen tvivl om, at det overordnede tema er at få brugerne tilbage igen i det fysiske rum. Derfor vil der blive sat ekstra tryk på at finde nye måder at gøre det attraktivt at opsøge den levende formidling onsite. Jeg fornemmer, at der er en længsel hos borgerne for at komme ud og være sammen. Så vi skal sikre de trygge rammer for fællesskaber – og lave store og små arrangementer, som både har umiddelbar appel og kant. Vi skal arbejde med at nytænke formen og med at udvikle hybrid-arrangementer. Det udvikler vi gerne sammen med legekammerater fra andre biblioteker. Den digitale transformation står højt på vores arbejdsliste. Den skal ind under huden på alle medarbejdere, og vi skal udnytte det momentum, der er skabt i corona-perioden. Vi har langt om længe fået det udlånsgennembrud på digitale medier, som vi har arbejdet for i mange år. Det skal der arbejdes videre med, og sikres, at vi økonomisk kan prioritere det. Det har også skabt nogle formidlingsmæssige perspektiver, som

22

Der har været tale om et regulært digitalt gennembrud på alle planer. Borgerne har for alvor opdaget, at det er nemt og fikst at bruge bøger, film osv. på nettet. Vi har opdaget, at digital én-til-én formidling sagtens kan lade sig gøre. Den digitale læringskurve har været stejl – men en regulær øjenåbner for os alle. Til dagligt har vi vores medarbejdere spredt i fem afdelinger rundt i landets geografisk største kommune. Nu har vi opdaget, at digitale mødeformer sagtens kan bruges til både hurtige vi-skal-lige-ha-taget-en-beslutning-møder, men også til mere udviklende og projektorienterede møder. Vi har også opdaget nødvendigheden af at være ordentligt til stede i det fysiske bibliotek - selvom vi ikke er der. Der skal derfor arbejdes meget mere med et indretningsmæssigt format, der gør det inspirerende og ’lækkert’ at komme i den ubemandede åbningstid.


VOX P O P D E C E M B E R 2 0 2 0 CLAUS HAGSTRØM HANSEN, BIBLIOTEKSLEDER, HORSENS KOMMUNE

1. Hvordan ser bibliotekets budget-2021 ud? På Horsens Kommunes Biblioteker implementerede vi en ny biblioteksstrategi i starten af 2019. En del af den strategi omhandler en sidestilling af de digitale og de analoge materialer. Derfor gav vi allerede i 2019 det digitale udlån på eReolen og GO! frit, ligesom vi indledte et formelt samarbejde om digital fri- og fritidslæsning med kommunens skoler. Dengang som nu fandt vi blandt andet pengene på de fysiske medier som f.eks. dvd, spil og cd´er. Vi har også omprioriteret andre steder i bibliotekernes budget dog ikke på lønomkostninger eller formidling. Den handling viste sig jo så i lyset af det øgede digitale forbrug at være rettidig omhu alt den stund, at vi ikke blev nær så presset på budgettet og det øgede forbrug i nedlukningsperioden, som vi kunne have frygtet.

hvor biblioteker skal så meget (andet). Læselyst og læsning er simpelthen eksistentielt for biblioteksmennesker. Det er hovedårsagen til, at vi har de jobs, vi har, det er oftest den primære grund til, at vi gerne vil arbejde på et bibliotek. Læselyst har både beriget vores åndsliv og formet vores professionelle liv. Det skal vi have fokus på at formidle til vores brugere. Vi har desuden givet vores hovedbibliotek en stor makeover med fokus på bibliotekerne som urbane forsamlingshuse, og den opgave fortsætter vi nu med på vores filialer, ligesom vi er i fuld sving med at implementere en medarbejderdrevet organisationsændring med fokus på autonome tværfaglige opgavefællesskaber frem for traditionelle teams. 3. Hvad tager I med jer fra årets corona-lukninger?

2. Hvad kommer til at fylde i bibliotekets 2021-hverdag? På Horsens Kommunes Biblioteker har vi indledt en eksistentiel samtale på tværs af faggrupper. Det er en samtale, ja nærmest en bevægelse, der handler om at finde ind til kerneopgaven. Det kan måske virke banalt og åbenlyst, men vi havde brug for at minde hinanden om, hvorfor vi i første omgang valgte at blive biblioteksmennesker, og sjovt nok, så viser det sig, at for hver og én ansat på Horsens Kommunes Biblioteker, uanset faggruppe, så handler det altid om læselyst og vidensdeling. Det skal være vores faste ankerpunkt i en tid,

CHRISTIAN LAUERSEN, BIBLIOTEKS- OG BORGERSERVICECHEF, ROSKILDE KOMMUNE

1. Hvordan ser bibliotekets budget-2021 ud? Det ser mindre ud end i 2020 da vi har en besparelse på vores rammebudget, så den skal vi have håndteret samtidig med, at vi også kommer til at prioritere anderledes på nogle områder. Af omprioriteringer forventer vi, at kunne allokere flere midler til materialekontoen på bekostning af en række ikke direkte borgerrettede aktiviteter. Materialekontoen har i nogle år måtte stå for skud når vi er blevet ramt af besparelser, men nu er det på tide, at det går den anden vej. Vores bibliotekspolitik sætter et højt ambitionsniveau for arbejdet med litteratur, læselyst og musik og det er svært at løfte, hvis ikke det modsvares i et fornuftigt materialebudget. Derudover er vi ved at finde midler til en investering i nyt børnebibliotek på Roskilde Bibliotek – det nuværende er populært, men meget slidt og sine steder utidssvarende. 2. Hvad kommer til at fylde i bibliotekets 2021-hverdag?

bibliotek, kulturhus og lokalarkiv skal bo sammen, men et hus hvor kommune og civilsamfund smelter sammen og skaber det åbne og levende mødested. I slutningen af 2020 justerede vi organisationen for især at styrke driften omkring materialehåndtering og mødet med borgeren og det skal vi have fulgt til dørs. Og så er vi jo centralbibliotek og træder ind i en ny – og meget anderledes – rammeaftale fra 1. januar 2021, så der skal vi have fuldt fokus på at levere værdi til regionen og resten af landet sammen med de andre centralbiblioteker. Slutteligt vil jeg pege på fortsat arbejde med udviklingen af det gode arbejdsmiljø med højt til loftet, fokus på kerneopgaven og hvor der hersker respekt om, at alle har en vigtig plads at udfylde – fra bogopsætteren til direktøren. 3. Hvad tager I med jer fra årets corona-lukninger? Af borgerrettede aktiviteter har vi lært meget af de digitale aktiviteter vi satte i søen i lockdown-perioden og det bygger vi videre på. Det drejer sig bl.a. om rene online arrangementer som f.eks. live talks med forfattere på Instagram eller hybride arrangementer hvor nogen deltager fysisk i et rum, mens andre deltager digitalt. På de interne linjer har vi lagt en meget mere liberal linje mht. hjemmearbejde og vi udnytter i langt højere grad den fleksibilitet onlinemøder giver os.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 6

Realisering af vores nye bibliotekspolitik, der blev tiltrådt i 2020, kommer til at fylde meget. Især sporet om biblioteket som platform for demokratisk deltagelse og dialog, som er noget, vi ikke har beskæftiget os direkte med før, kræver fokus for at blive løftet. Desuden åbner vi dørene for et helt nyt bibliotek, borgerservice, kulturhus og lokalarkiv i Viby Sj. med ambitionen om at udvide fællesskabets rum og være den dynamo, der skaber liv og energi i Viby bymidte. Vi skaber ikke blot et hus hvor

Jeg tror, at det vigtigste vi tager med os er, at vi har savnet fællesskabet, kollegaskabet og især den fysiske én til én og én til mange formidling til borgerne. Det er fint med et øget fokus på online-services. Men så snart det er muligt, så skal blikket rettes tilbage på demokratiske fællesskaber i vores urbane forsamlingshuse. Vi skal arbejde så lidt som muligt hjemmefra, og vi skal holde masser af frugtbare udviklingsmøder om læselyst med hinanden. Med god afstand og masser af håndsprit forstås.

23


BUDGET 2021 JYTTE DAHL, BIBLIOTEKSCHEF, KØGE KOMMUNE

1. Hvordan ser bibliotekets budget-2021 ud? Køge Kommune har vedtaget et historisk flot budget, hvor varslede budgetbesparelser er trukket tilbage og hvor demografi-fremskrivning for første gang også er rullet ud på kulturog idrætsområdet. Køge Kommune er i stærk vækst, så den demografiske fremskrivning er både til at få øje på og en vigtig saltvandsindsprøjtning til videre drift og udvikling - også på biblioteksområdet. I 2020 er der analyseret på Bibliotekets materialekonto, hvor indkøbet af fysiske materialer fremover reduceres til fordel for såvel digitale materialer og tilbud som øget pulje til aktiviteter. Begge dele for på hver sin måde at styrke tilgængeligheden i bibliotekets tilbud. Især midler til fysiske lydbøger, aviser og tidsskrifter overføres mhp. øget digital benyttelse. På musikområdet vil den indspillede musik fylde markant mindre i tilbuddet. Undtagelsen på det fysiske område er fokus på flere fysiske bøger til børn – for at stimulere både børnenes sprogstimulering og læselyst. 2. Hvad kommer til at fylde i bibliotekets 2021-hverdag? Udviklingen i Køge Kommune får biblioteket til at rykke endnu mere synligt ud i kommunen sammen med det øvrige kultur- og idrætsliv. Det gælder både i det nye Køge Nord, omkring Marinaen, i Køges nye Byrum og i kommunens øvrige bysamfund – ikke mindst omkring lokalbibliotekerne i Borup og Herfølge. Kultur og sundhed vil præge både i kulturregionssamarbejdet KulturMetropolen og på tværs i Køge Kommune. Biblioteket er netop imødekommet på sin 5. ansøgning til Hold Hjernen Frisk, hvor et nyt forløb udrulles til foråret med nye partnere og endnu stærkere fundament. Kommunens klimaplan og fokus på bæredygtighed i et bredere perspektiv understøttes i høj grad via biblioteket.

THOMAS ANGERMANN, LEDER AF GENTOFTE KULTUR & BIBLIOTEK

1. Hvordan ser bibliotekets budget-2021 ud? Vores budget for 2021 ligner langt hen ad vejen budgettet for 2020. Ofte baserer man justeringer fra år til år på en evaluering af det foregående år. 2020 har været ualmindeligt på mange måder og forhåbentlig ikke et år, vi baserer alt for meget af vores fremtid på. Vi kan ydermere se frem til en besparelse på biblioteks- og kulturområdet, som skal implementeres i det kommende års budget - endnu kender vi ikke helt omfanget. 2. Hvad kommer til at fylde i bibliotekets 2021-hverdag? I Gentofte Kommune har vi i en årrække arbejdet med at udvikle forskellige politikker og opgaveområder i såkaldte opgaveudvalg. Formålet med opgaveudvalgene er at styrke samarbejdet mellem lokalpolitikere og borgere og sikre optimale vilkår for udvikling, der hvor udvalget nedsættes. I 2021 kommer vi til at arbejde med et opgaveudvalg om bibliotekernes fortsatte udvikling som kulturhuse. Det bliver en spændende proces, der også i løbet af 2021 skal omsættes til

24

Endelig er demokratiudvikling et område, biblioteket vil udfolde sig på nye måder som afsæt til efterårets kommunalvalg. 3. Hvad tager I med jer fra årets corona-lukninger? De positive forventninger til 2021 er også knyttet til forhåbningen om at coronaen slipper sit tag i samfundet, så vi igen kan mødes i begejstrede, syngende og dansende fællesskaber. Vi glæder os vildt til igen at kunne udfolde Billedstrøm – festival for visuelle fortællinger. Lige nu planlægges med deltagermæssigt skalerbare aktivitetstilbud, der i højere grad kan gentages og/eller streames og deles med dem, der fortsat må deltage hjemmefra. Her har organisationen været kastet ud i en læringsfase, hvor en mere eksperimenterende tilgang til formidling udvikles. Forårets opskruning af de digitale tilbud – især adgangen til eReolen og Filmstriben – skabte en øget benyttelse, som vi selvfølgelig fastholder og stimulerer både formidlingsmæssigt og i prioriteringen af materialeindkøbet, som nævnt ovenfor. På de indre linjer er vi i KøgeBibliotekerne også rykket mod øget digital mødeafvikling, udnyttelse af webinarer og stigende tendens til hjemmearbejde. Biblioteket er dog fortsat en kulturinstitution, hvor mødet mellem fagprofessionelle og brugere, samarbejdsparter, frivillige og deltagere er en afgørende pointe for kerneopgaven. Vi tager derfor med os til 2021, at med corona er biblioteket blevet fremskyndet i den transformation, som biblioteket i det digitale samfund kræver; et samfund hvor biblioteket skal være tilgængeligt for borgerne på nye og mere personlige måder.

praksis i både organisationen og hos den enkelte medarbejder, men som også højst sandsynligt kommer til at trække en række udviklingsspor de kommende år for vores område. Hvad tager I med jer fra årets corona-lukninger? Noget af det første, vi bemærkede, var at borgerne virkelig savnede os som fysiske huse. Vi fik øjnene op for, hvordan bibliotekerne spiller en vigtig rolle i folks hverdag og rutiner. Vi var ikke kun savnet af studerende, der skulle aflevere studieopgaver, dem der nu skulle kopiere i 7-eleven, børnefamilierne om lørdagen osv. Nej, vi oplevede hos os, at borgerne slet og ret savnede os som institution og ikke kun som service. Det er ofte kun politikere eller debattører, der får lejlighed til at tale om biblioteker på det plan, men den hårde nedlukning gav også borgerne en anledning til at formulere helt overordnet, hvad et samfund uden fysiske biblioteker ville betyde for dem.


VOX P O P D E C E M B E R 2 0 2 0 JAKOB HEIDE PETERSEN, CHEF FOR KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK OG BIBLIOTEKSUDVIKLING

1. Hvordan ser bibliotekets budget-2021 ud ift. 2020? Som i mange andre kommuner må vi imødese, at budgettet til Københavns biblioteker reduceres lidt i 2021. Vi oplever typisk en reduktion i størrelsesordenen 1-2% årligt, men der bliver også indimellem tilført penge til nye biblioteker eller renovering af eksisterende. Vi forsøger altid at friholde vores materialebudget for besparelser og har i de senere år foretaget en meget målrettet prioritering af børnebøger og digitale bøger. Vi prioriterer litteratur over andre medieformer og har børnebøger som et særligt fokusområde. Her har vi bl.a. introduceret konceptet ”De første 100”. Det er 100 børnebogstitler som er klassikere eller har potentiale til at blive det og som indkøbes i rigtig mange eksemplarer. Dette fokus resulterede i 2019 i at udlånet af fysiske bøger steg for første gang i flere år. Vi føjer løbende yderligere titler til. 2. Hvad kommer til at fylde i bibliotekets 2021-hverdag? Vi arbejder i Københavns Kommune hellere med investeringscases, fremfor traditionelle grønthøsterbesparelser. Det indebærer, at man skal levere en effektivisering, men at man får investeringsmidler til at realisere den. I 2021 implementerer vi en større case om omlægning og centralisering af vores boglogistik med en tættere kobling til indkøb og meget omfattende brug af data om bøgernes benyttelse på vores 20 lokationer. Vi udvider vores boghotel til en kapacitet på 125.000 bøger, så vi kan frigøre plads til aktiviteter og bogudstillinger på de lokale biblioteker. Vi skal ved brug af data og faglige vurderinger fastslå, hvilke bøger der er hyldevarer på det lokale bibliotek, og hvilke der er bestillingsvarer.

CHARLOTTE STOLTENBERG, LEDER AF AABENRAA BIBLIOTEKER OG KULTURHUSE

1. Hvordan ser bibliotekets budget-2021 ud? Biblioteket skal spare 2% og beløbet findes primært på antal timer for bemandet betjening i Aabenraa. Politisk ønskede man ikke at tage det i filialerne. Kontoen for e-bøger og netlydbøger tilføres ved intern omprioritering et beløb svarende til minimum det ekstra forbrug i 2020. 2. Hvad kommer til at fylde i bibliotekets 2021-hverdag?

Aabenraa Kommune har i 2020 vedtaget en strategi for bære-

3. Hvad tager I med jer fra årets corona-lukninger? Nedlukningen af det fysiske bibliotek blev jo et tigerspring for vores digitale bibliotek. Vi har haft stor succes med digital formidling også på SoMe og skal også til at udvikle nye digitale formater. Vi prioriterede også digital kompetenceudvikling på tværs af medarbejderkategorier. Benyttelsen af online-møder har tilført organisationen en større fleksibilitet og særligt vist sin værdi i det tværkommunale samarbejde. Foreningen Det digitale Folkebibliotek har afholdt digitale generalforsamlinger, medlemsmøder og bestyrelsesmøder hver 14. dag. Fysiske møder er bedre til at skabe relationer og opbygge social kapital, men online-møder kan give nye muligheder for inddragelse i samarbejdet mellem kommunerne.

dygtig udvikling, der skal arbejde for at indfri FNs Verdens-mål, og vi arbejder sammen med forskellige aktører eksempelvis om tiltag før og efter, at “Danmark for målene” kommer til kommunen i september. En del planlagte aktiviteter ifm. Genforeningsjubilæet 2020 er flyttet til 2021, bl.a. indvielsen af den nye park foran biblioteket og Folkehjem. Det håber vi realiseres den 12. juni, ligesom vi håber, at BørnefestiBal igen kan gennemføres i maj 2021. Vi er en organisation bestående af biblioteker, kulturhuse og et lille lokalt museum (der er kommet med i 2020). Vi arbejder strategisk på at styrke samarbejdet på tværs af forskellige fagligheder og kompetencer til gavn for borgerne. I 2021 åbnes i Padborg en lille udstilling om grænsen og dens bevægelse op og ned i Sønderjylland, om told og skat - og smugling. Kig ind, hvis din ferie går forbi. 3. Hvad tager I med jer fra årets corona-lukninger? Vi er begyndt at streame vores egne arrangementer og aktiviteter. Udvikling af digitale aktiviteter – quiz, undervisning og skoletilbud. Øget brug af hjemmearbejde, hvor det giver mening i forhold til opgaven. Vi har købt videokonferencesystem til et mødelokale, så en del af medarbejderne kan sidde decentralt under møder. Udvikling af ledelsesmæssige kompetencer i forhold til distanceledelse. At kunne drive biblioteker og kulturhuse i en kontekst, hvor kontorgangen og frokoststuen giver associationer til ‘sommerferie’.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 6

Biblioteks- og kulturhusdrift i en coronavirkelighed vil fortsat fylde i 2021, herunder at få set på brugerbehov og eventuelt behov for nye tilbud, når restriktioner, sprit, visir, masker og mundbind forhåbentlig bliver fortid. Vi har p.t. færre besøgende, og det er relevant at spørge sig selv, om der er behov, som nedlukningen har haft indvirkning på fremadrettet? Samtidig har vi lige haft et par udsolgte arrangementer, så der er ikke entydige tegn at navigere efter, men spørgsmålet må være i bevidstheden i 2021. En af de store indsatser er projekt Maker Space støttet af Villum Fonden, hvor vi i samarbejde med skole- og dagtilbudsområdet arbejder strategisk med teknologiforståelse som del af lærings- og folkeoplysningsopgaven. Vi operationaliserer Bibliotekschefforeningens Håndslag til Læselyst. Bl.a. arbejder vi sammen med en SFO i et landområde, hvor der er langt til biblioteket, og målet er, at modellen kan implementeres i minimum én yderligere SFO i 2021.

Vi kommer også til at arbejde med spørgsmål som: Hvordan hænger indkøbet sammen med vores udstillinger og de bøger, der fragtes på tværs af byen? Kan koordineret udstillingsaktivitet give en bedre udnyttelse af vores samling? Hvad kræver det af logistikken? Vi skal også afslutte renovering af 6 børnebiblioteker i byen og arbejde med oplæg til nye profilbiblioteker. Desuden skal vi arbejde med nye former for værtskab. Vi har allerede gode erfaringer med børneværter på hovedbibliotekets nye børneetage og skal også udvikle andre former for værtskab. Endelig skal vi bruge kræfter på at implementere en ny digital handlingsplan og på at deltage i det nationale digitale udviklingssamarbejde.

25


F O L K E B I B L I O T E K E R I TA L 2 01 9

HVAD FORTÆLLER TALLENE?

KLIP fra Folkebiblioteker i tal 2019 publiceret af Slots- og Kulturstyrelsen oktober 2020.

■ SAMLET UDLÅN PÅ BOGOMRÅDET I FREMGANG I 2019 var der en samlet fremgang i de fysiske og digitale bogudlån på 4% sammenlignet med 2018.

■ HVEM ER BIBLIOTEKERNES BRUGERE? Tal fra Kulturvaneundersøgelsen viser blandt andet, at kvinder i højere grad end mænd benytter bibliotekernes tilbud. Derudover kommer personer med lang videregående uddannelse oftere på bibliotekerne end personer med kortere uddannelser. 52% af befolkningen med anden etnisk herkomst end dansk har besøgt bibliotekerne fysisk i 2019 - det er 10 procentpoint mere end personer med dansk oprindelse.

■ Brug & besøg FREMGANG I DET FYSISKE BOGUDLÅN Udlån 24,4 millioner bøger. 45.000 flere end året før.

STOR STIGNING I DIGITALE UDLÅN

BRUG AF ELEKTRONISKE RESSOURCER - udgjorde 30% af alle udlån.

BESØG PÅ FOLKEBIBLIOTEKER

FLERE ARRANGEMENTER 25.646 arrangementer. En stigning på 5%.

FILIALER OG BOGBUSSER

5 millioner e-bøger og netlydbøger. En stigning på 32%. 60% netlydbøger og 40% e-bøger 37,4 mio. besøg i 2019. 311 biblioteksfilialer fordelt i hele landet.

■ Mødested for aktiviteter & læring Landets biblioteker understøtter i høj grad understøtter kulturel aktivitet, deltagelse og aktivt medborgerskab. LITTERATUR OG FORMIDLING I FOKUS 2.970 litteraturformidlingsarrangementer. En stigning på 6%.

VERDENSMÅL OG BÆREDYGTIGHED

LÆSEKLUBBER ER FORTSAT POPULÆRE 7.370 læseklubber. 3.481 var initieret af biblioteket, og 3.889 initieret af brugerne selv.

EKSTERNE BIBLIOTEKSARRANGEMENTER

Over halvdelen af landets folkebiblioteker arbejder med aktivt at formidle verdensmålene. 76 af landets biblioteksvæsener udførte bl.a. litteraturformidling i byrummet, opsøgende formidling på skoler, dagtilbud, ungdomsuddannelser o.a.

PARTNERSKABER 72 af landets biblioteksvæsener havde samarbejder med den lokale folkeoplysning.

■ Ressourcer Indtægter: Kommunale bevillinger: 2.481.953.000. Egenindtægter: 267.347.000. Materialeudgifter 2019: 305.001.000 UDGIFTER TIL BØGER 2019 66% af de samlede materialeudgifter. 2009: 61%.

UDGIFTER TIL ANDRE MATERIALER 2019 34% af de samlede materialeudgifter. 2009: 39%.

UDGIFTER DIGITALE RESSOURCER 2019 30% af bibliotekernes samlede materialeindkøb.

FORDELING DIGITALE RESSOURCER Netlydbøger 34%, e-bøger 31%, tekstlicenser 18% og film 17%.

■ Nye biblioteker & nye rum I 2019 blev der bygget nye biblioteker i Vejen, København og på Drejø. 14 kommuner gennemførte ombygninger af eksisterende biblioteker. 40 kommuner har nyindrettet eksisterende biblioteker og to kommuner har etableret tilbygning til et eksisterende bibliotek.

26


[SET FRA MIN STOL] Efter et år med corona:

Vejle Bibliotekerne på vej mod 2021

Mette Høxbro Bibliotekschef, Vejle Bibliotekerne

Træder vi et skridt tilbage kan vi i Vejle kigge tilbage på et år, hvor kravene om forandringer på arbejdspladsen nåede helt nye højder. Som alle andre blev vi lukket ned den 11. marts og genåbnede alle matrikler igen den 18. maj – ikke med det tilbud man kendte, men som en kollega sagde – ”det er lidt som at lave bibliotek i 50’erne”. De historiske overvejelser kan jeg ikke verificere – det er et årti eller to, før der blev tænkt på mig. Men at 2020 bliver et år vi husker, det kan jeg skrive under på. En ting er nedlukning og en global pandemi, og det er, hvad det er, for den slags oplever man nok kun en gang i livet. Men dét, der står tilbage fra 2020 i en bibliotekskontekst, er et tydeligt billede af, at vi spiller en uvurderlig rolle som del af det kultur & fritidsliv danskerne søger hver eneste dag. Her i Vejle gik der ikke mange dage før kravet om genåbning begyndte at løbe ind i postkassen. Det skal vi huske på, og den historie skal genbesøges, når vi om fem år ser tilbage på 2020, og vi næsten ikke kan huske, hvad social distancering, hudsult, håndsprit og visirer betød.

- kan hentes her: kortlink.dk/29gg3

Foto: Brøndby Bibliotek. Sole Feilberg.

Vi tager rigtig meget med os fra 2020. En ting er de interne vilkår – hvor man hurtigt vænnede sig til at møde hin-

Spørger I mig skal bibliotekerne vedvarende kunne overraske, og være med til at udvide horisonten for mennesker. Vi skal ruske op, flytte om og skubbe til og alt det, mens vi styrer gennem fake news, filterbobler og er med til at skabe ro i et rodet verdensbillede. Vi skal også huske på alt det vi kan lære af hinanden. Det nytter ikke, at vi putter os, og venter på, at mulighederne kommer. Vores vilkår er forskellige. Det er ressourcerne også, men rollen, som folkebibliotekerne har, er uimodstridelig, og det er den identitet, vi skal dykke ned i – og som vi skal lære at være i. Og det skal vi, mens vi arbejder med en ny normal, der sikkert bare bliver normal i 2021. En hverdag, hvor vi skal arbejde langt mere strategisk med den digitale dagsorden i bibliotekerne, vi skal udvide og udfolde vores opgave sammen og i relevante partnerskaber.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 6

Folkebiblioteker i tal 2019

anden som små initialer på en skærm. Noget helt andet var de mange ture ud over den tynde is, hvor gode kolleger kastede sig over eksperimenter med at formidle værker, emner og temaer kun udstyret med mobiltelefon og gummistøvler – langt væk fra de velkendte rammer.

27


B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

ET FJORDLANDSKAB AF MULIGHEDER Konceptskitse for Hobro Bibliotek med inspiration fra Mariager Fjord, Danmarks længste fjord på 42 km. Arkitema Architects.

Biblioteksindretning med fokus på helhed på tværs af Mariagerfjord Kommune. Ny udvikling og gentænkning af biblioteksområdet i den 42 km lange Mariagerfjord Kommune er på vej og har udgangspunkt i en helhedsplan udarbejdet af Arkitema Architects i 2019. I år er så også et forslag om et kombineret Kultur og Rådhusprojekt i Hobro kommet på bordet. Mariagerfjord Bibliotekerne har siden 2017 arbejdet organisatorisk med at rykke tættere sammen på tværs af Mariagerfjord Kommune. Formålet er at styrke fagligheden og pulje ressourcerne for at udvikle og udføre endnu flere bibliotekstilbud i en arealmæssig stor og langstrakt kommune. I 2019 begyndte arbejdet med at få den udvikling, bibliotekerne er i gang med, og sammenhængen mellem de fire fysiske biblioteker i Hobro, Mariager, Hadsund og Arden til at afspejle sig i biblioteksindretningen.

biblioteker. Her undersøgte de, hvad der fungerede godt netop der, og hvilke områder der skal udvikles på. Brugere og medarbejdere i hvert af husene var inddraget i processen, og kunne f.eks. via nedskrevne beretninger og post-it give deres besyv med. Alle inputs blev samlet og præsenteret på en workshop, hvor bibliotekets medarbejdere kom med flere inputs. Et par uger efter workshoppen præsenterede Arkitema Architects helhedsplanen i form af en konceptskitse for Hobro Bibliotek.

Idékatalog og helhedstænkning Kommunens nuværende biblioteksbygninger var tidligere hovedbiblioteker i hver af fire nu sammenlagte kommuner. Der er derfor stor forskel på bibliotekerne både i forhold til indretning, vedligehold og størrelse. Hovedbiblioteket i Mariagerfjord Kommune ligger i Hobro. Biblioteket har ligget på Store Torv siden 1978, og både funktioner og indretning afspejler vilkår og tidsånden fra halvfjerdserne. Særligt i denne bygning er der et stort behov for genopfriskning, renovering og nytænkning for at få mere plads til ophold, mødesteder, leg, fordybelse, studiepladser m.m. i de allerede eksisterende rammer. Derfor er Hobro Bibliotek udgangspunktet for den helhedsplan og det idékatalog, som Arkitema Architects udviklede i 2019 til Mariagerfjord Bibliotekerne.

Proces og opdagelsesrejse Som det allerførste kortlagde Arkitema Architects bibliotekets samlede organisation, kommunen, de lokale biblioteker, nationale strømninger, pejlemærker m.m. Dernæst arrangerede de i september 2019 en opdagelsesrejse, hvor de sammen med en lille gruppe medarbejdere tog fjorden rundt og så på kommunens

28

Arkitema Architects har tænkt Mariager Fjord, som løber ca 42 km gennem det meste af kommunen, aktivt ind i indretningen: “Et fjordlandskab af muligheder”, kalder de konceptskitsen og idékataloget. Sideløbende med bibliotekernes indretningsproces er Mariagerfjord Kommune i gang med at udvikle en fjordstrategi, som skal sætte et forstærket fokus på kommunens beliggenhed ved fjord og kyst. Bibliotekernes kommende indretning og udtryk er med til at understøtte den strategi, og fjordtemaet bugter sig gennem inventar, ganglinjer, farver og materialevalg i Arkitemas idékatalog. Det er indretningens grundtanke, at det eksisterende biblioteksrum kan indrettes etapevis, og nye funktioner kan tænkes ind på den allerede eksisterende plads. Når elementer fra helhedsplanen er prøvet af på Hobro bibliotek, vil de efterfølgende blive udvalgt og implementeret på kommunens tre andre biblioteker. De udvalgte elementer vil blive brugt som en gennemgående signatur, så bibliotekerne, også i deres indretningsmæssige udtryk, fremstår som en samlet enhed samtidig med, at det særlige ved


M A R I A G E R FJ O R D

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 6

idĂŠkataloget for Hobro Bibliotek. Arkitema Architects.

29


M A R I A G E R FJ O R D

Dråbeformede podier vil bl.a. bidrage til en fælles signatur i alle 4 biblioteker. Foto: Hobro Bibliotek.

det enkelte biblioteks bygning og beliggenhed understreges. I nyindretningen genbruges det eksisterende inventar, hvor det er muligt. For eksempel er reolerne, der alle er på hjul, med til at understøtte muligheden for at lave fleksible rum. Udvalgte vægge fjernes, så det nyindrettede bibliotek bliver mere lyst og får lidt mere plads til nye funktioner. Ud over plads til mere ophold, mødesteder, fordybelse og studiepladser er der bl.a. også blevet plads til et opdateret børnebibliotek, et undervisningshjørne, nye udstillingsområder med dråbeformede podier, og et bugtende multibord kaldet ”Fjordbordet”. Fjordbordet stammer fra opdagelsesrejsen. Det lange bord er et eksisterende velfungerende element på et af de andre biblioteker, og det bord vil i et nyt design blive et fælles element på alle kommunens biblioteker.

Aktuelt fokus Her i 2020 udvælges og udvikles på de elementer fra helhedsplanen, der skal arbejdes videre med både i Hobro og på sigt på alle kommunens biblioteker. Første element er velkomstområdet, der pt. bliver indrettet på Hobro Bibliotek. Medarbejderne er også her inddraget via en workshop. Den har bl.a. har resulteret i, at en arbejdsstation er trukket frem i rummet, så biblioteksbru-

Hobro Bibliotek (tv) er bygget sammen med Kunstetagerne. Fælles indgang. Udstillingsareal 1015 m² på 4 etager. Rummer bl.a. over 600 værker af maleren Hans Henrik Lerfeldt.

Fremskudt arbejdsstation i velkomstområdet. Foto: Hobro Bibliotek.

gerne er med i ‘maskinrummet’ og kan se, hvilke arbejdsprocesser materialerne gennemgår, før de sættes på hylden. Alle inputs helt ned til hvor printeren skal stå og hvilke former for skuffer, der vil fungere bedst, er blevet til inventar, som er bygget til Mariagerfjord Bibliotekernes behov og indretning. Sideløbende med velkomstområdet, arbejdes der pt. også med at nyindrette børnebiblioteket i Hobro. Indretningen forventes færdig i første halvdel af 2021. Hele nyindretningsprocessen foregår i etaper. Etaperne gør det muligt at inddrage brugere og personale i alle faserne, etaperne gør det også lettere at finde finansieringen løbende i bibliotekets egen ramme, hjulpet på vej af en politisk godkendelse, der har gjort det muligt at overføre overskud fra tidligere år til formålet. En tredje vigtig årsag til etaperne er, at der lige efter helhedsplanen var udviklet, blev truffet en politisk beslutning om at arbejde videre med en forundersøgelse af et fælles Kultur- og Rådhusprojekt i Hobro.

Nyt Kultur- og Rådhusprojekt? Kultur- og Rådhusprojektet skal, hvis det gennemføres, indeholde alle de administrative kommunale arbejdspladser som er pla-

Store Torv i Hobro. Foto: Mariagerfjord Kommune.


BØRNEPROJEKTER 2021

Børnenes Internetklub Nye og spændende tiltag på vej til alle landets borgere, når biblioteker og pædagogiske læringscentre i samarbejde med forfattere og kunstnere nu skruer op for læselysten og læsefællesskaber. I november udsendte Slots- og Kulturstyrelsen besked om, at man nu kan sætte gang i lokale projekter, der på forskellig vis bl.a. skal bidrage til at styrke danskernes læselyst, udvikle inspirerende læsefællesskaber og fremme biblioteksudviklingen. Bl.a. har Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Bibliotekerne modtaget tilskud til projekter. Bibliotekerne i tal Besøgstal 2019 på Mariagerfjord Bibliotekernes fire afdelinger: 269.467 Udlånstal, fysiske materialer: 254.974 Udlånstal e-ressourcer (filmstriben, e-reolen, databaser): 51.759. Mariagerfjord Kommune har knap 42.000 indbyggere. Hovedbyerne, hvor bibliotekerne ligger, er Hobro, Hadsund, Arden og Mariager. Kommunen har et areal på 723.63 km².

ceret i Hobro nu, samt et kulturhus. I kulturhuset vil kommunen prioritere at bygge et nyt og tidsvarende hovedbibliotek. Placeringen forventes at ligge på bibliotekets nuværende placering på Store Torv, og det planlægges at opkøbe omkringliggende ejendomme for at have plads til at bygge en samlet bygning. Mariagerfjord Bibliotekerne er med i den projektgruppe, som i dette efterår er i gang med en proces, hvor det undersøges, hvilke funktioner og samarbejdsflader et fælles Kultur og Rådhus i givet fald skal indeholde. Det er LYTT Architects i samarbejde med AART, der udarbejder forundersøgelsen. Undersøgelsen bliver til en rapport, der præsenteres for byrådet i marts 2021. ■ Bliver det derefter besluttet at arbejde videre med projektet, forventes det, at den igangværende etape af indretningen på Hobro bibliotek afsluttes, og arbejdet med helhedsplanen videreføres på et af kommunens andre biblioteker. Måden at tænke biblioteket og fjorden sammen på og dermed skabe en ny stærk helhed i indretningen videreføres i det eventuelle nye bibliotek – baseret på Et fjordlandskab af muligheder. METTE SECHER HEDE Leder af Mariagerfjord Bibliotekerne

■ Slots og Kulturstyrelsen og det fagligt rådgivende udvalg for ”Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre” har i denne omgang modtaget 65 ansøgninger, og der er søgt for i alt 23,5 mio. kroner. Blandt dem har 34 projekter fået tilskud, og der er i alt blevet uddelt 13,6 mio. kroner.

Nyt børneunivers på Tårnby Hovedbibliotek Over den kommende årrække tager Tårnby Hovedbibliotek børnebiblioteket til nye højder - med Himlen som tema. ”Vi arbejder nemlig på et nyt og endnu mere eventyrligt børneunivers, hvor bibliotekets brugere både kan opleve en ny indretning og en ny måde at gå på opdagelse i litteraturens verden på. Himmel er der meget af i Tårnby; med fly, åbne vidder over fælleden og horisonten ved Øresund og derfor skal den naturligvis også danne ramme for vores børneunivers. Rummets nye indretning vil give mulighed for fordybelse og samvær, men samtidig give plads til fantasifuld leg med sprog og sanser”, oplyser Jeanette Johansen på tærsklen til julemåneden. Når man i fremtiden skal finde den rette bog skrues op for inspiration for hele universet tematiseres, så børnene let kan finde nye bøger inden for egne interesser. De mindste brugere kan allerede nu gå på opdagelse i temaer i pege- eller billedbøgerne. Projektet udrulles gradvist over de kommende år.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 6

Biblioteket i Hobro - den røde, nyklassicistiske murstensbygning - er opført i 1925 på Store Torv centralt i byen. Den hvide hjørneejendom th. for biblioteket er i spil som mulighed for et kulturhusbyggeri.

Danmarks Biblioteksforening har fået 70.000 kroner i tilskud til at undersøge mulighederne i et nyt initiativ for børn. Med “Børnenes Internetklub” vil DB i et forstudie undersøge, hvordan man kan skabe en 2020-udgave af Børnenes Trafikklub. Projektet skal styrke børn og unges digitale dannelse samt gøre voksne mere kompetente til at vejlede og guide deres børn og unge og rettes mod børnenes voksne i form af en fælles indsats for børn på tværs af institutioner, foreninger, skoler og hjem gennem både digitale og fysiske elementer. Børn og unge bruger en stor del af deres tid på internettet, og det er derfor vigtigt, at de lærer at begå sig. Der er i dag allerede flere initiativer på området men der savnes en koordineret indsats, som både kan fange og nå børn og altså deres voksne. Aktuelt arbejdes på at kortlægge behovet og valg af metode.

31


B Æ R E DY G T I G H E D

BØRNEFOLKEMØDET 2020

Klimaet og den gode historie. Herning arrangerer folkemøde for børn og unge med fokus på FN’s verdensmål

ørnefolkemødets mål er at skabe en årligt tilbagevendende folkefest for børn og unge, hvor de kan samles om at arbejde med løsninger på verdens problemer. Siden vedtagelsen i 2015 er FN’s verdensmål ved at blive implementeret i diverse sammenhænge landet over. Dette er også tilfældet i Herning, hvor Herning Bibliotekerne har grebet rollen som formidler af verdensmålene.

B

10 udgaver af Børnefolkemødet, og vi fastsætter hvert år en tematisk ramme, der skal være særligt i fokus. Her kan der være tale om et eller flere verdensmål, som vi zoomer ind på og opbygger vores aktiviteter omkring. I år følte vi, at det var mest nærliggende at lægge ud med det, de fleste forbinder med verdensmålene: Klimaindsatsen og Verdensmål nr. 13.

Herning Bibliotekerne er et folkeoplysningscenter for børn og unge, og vi ser det som en vigtig del af den opgave at formidle verdensmålene til denne målgruppe på forskellige måder. Derfor besluttede vi at lave et folkemøde for børn og unge med fokus på FN’s verdensmål, kaldet Børnefolkemødet. Som målgruppe valgte vi daginstitutionerne samt folkeskolens mellemtrin og udskoling. I samarbejde med skoleforvaltningen blev det besluttet at afvikle Børnefolkemødet i uge 41, hvor skolerne traditionelt har temauge. Af hensyn til skolernes traditionsrige motionsdag blev børnefolkemødet konkret afviklet onsdag den 7. oktober og torsdag den 8. oktober.

For os har det været vigtigt at lægge vægt på den positive fortælling i arbejdet med verdensmålene. Vi synes, at det er vigtigt at fremme den positive nysgerrighed hos børn og unge ved ikke at lægge vægt på dommedagsfortællingen, men snarere betone, at alle kan, selv med små bidrag, være med at skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid. Det giver børnene en bedre oplevelse og blod på tanden til at arbejde videre med verdensmålene.

Klimaet og den gode historie Tidsrammen for gennemførelsen af FN’s verdensmål er fastsat til årene frem til 2030, hvilket giver os muligheden for at afholde

32

Et digitalt og decentralt folkemøde Da COVID-19 skyggen igen bredte sig over Danmark, som sommeren gik på hæld, blev det hurtigt tydeligt, at det ikke var muligt at afholde Børnefolkemødet som først tænkt. Vi måtte tænke kreativt og i stedet decentralisere og digitalisere. Workshops og foredrag om klimaet og udviklingen blev afviklet ude på de enkelte skoler som havde tilmeldt sig. Derved sikrede


HERNING

Mogens Lykketoft på talerstolen.

vi, at skolernes restriktioner om ikke at blande sig med andre blev overholdt. De væsentligste foredrag med tidl. politiker og fmd. for FN’s 70. generalforsamling i New York som vedtog 2030målene, Mogens Lykketoft (A), fmd. for tværpolitiske netværk for Verdensmålene og folketingspolitiker, Kristian Jensen (V), vejrvært Peter Tanev og klimabeattør og forfatter, Anders Bodin, blev alle streamet gennem Herning Bibliotekernes hjemmeside, således at andre skoleklasser også kunne få glæde af dem. Børnefolkemødets formål er at skabe en årligt tilbagevendende folkefest for børn og unge, hvor de kan samles om at arbejde med løsninger på verdens problemer.

Børnefolkemødet 2020 med 4 spor I sin endelige version endte Børnefolkemødet med at have 4 spor til formidling af verdensmålene til børn og unge i Herning Kommune: 1) Daginstitutionerne. Daginstitutioner blev indbudt til fællessang på lokalbibliotekerne i uge 41. Her havde vi omskrevet kendte børnesange til at passe på verdensmål 13, og i fællesskab med professionelle musikere kunne børnene skråle med på disse.

3) Workshops og foredrag. Selve festivalen bød på et udvalg af workshops og foredrag, som skolerne kunne tilmelde sig.

Alt i alt deltog 2.453 i Børnefolkemødets aktiviteter, og hertil kommer de børn og unge, der har set med på streaming.

Nyt Børnefolkemøde på vej i 2021 Som nævnt er dette folkemøde for børn tænkt som en årligt tilbagevendende begivenhed. Derfor glæder vi os allerede nu til at gå i gang med arbejdet frem mod Børnefolkemødet 2021. Her er det vores håb, at vi får lov til at holde den store, samlende folkefest for børn og unge, som COVID-19 ikke lod os holde i 2020. Ligeledes er det vores forhåbning at kunne udbygge målgruppen, således at den spænder hele vejen fra daginstitutioner til ungdomsuddannelser. Verdensmål er nemlig for alle børn og unge – store som små! ■ På Herning Bibliotekerne har vi et kontinuerligt fokus på Verdensmålene og bæredygtighed, se www.herningbib.dk/verdensmaalene.

JONAS SØGÅRD NIELSEN Projektleder og børnekulturformidler Herning Bibliotekerne Fotos: Herning Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 6

2) Undervisningsforløb. Fra skolestarten i august og til afviklingen i uge 41 udbød Herning Bibliotekerne forskellige undervisningsforløb, som skolerne kunne tilmelde sig og arbejde med op til Børnefolkemødet.

4) For familier. Både onsdagens og torsdagens program blev afsluttet med aktiviteter for familier på Biblioteket i Herning. Her var musik, spillecafé, quizzer samt oplæg med youtuberne Maria Jarijs og Rasmus Brohave, der begge snakkede om, hvordan de formidlede FN’s verdensmål.

33


K U LT U R , N AT U R & S U N D H E D

HOLD HJERNEN I GANG OG SÆT FOKUS PÅ VORES NATUR OG KULTUR To fluer med et smæk - Egedal Bibliotekerne kombinerer med held natur- og kulturoplevelser med sundhed for borgerne.

H

er i efteråret som i sensommeren har Egedal bibliotekerne haft særligt fokus på naturen med en række forskelligartede arrangementer under temaet ‘den danske natur’. Målet for arrangementerne er at undersøge forbindelsen mellem menneske, litteratur, kultur og natur – og hvordan litteratur og natur kan berige hinanden. Det sker med to projekter – nemlig Vores natur og Hold hjernen frisk, der inddrager en bred række af samarbejdspartnere på tværs af kommunen.

Der har været noget for alle – børnefamilierne, som oplevede den natmørke skov med en naturvejleder, biblioteksansatte og frivillige spejdere; de haveinteresserede, som fik en indførsel i, hvordan man kan få vild natur ind i havens bede og i ens daglige bevidsthed gennem litteratur og poesi; til de litterært-lokalt interesserede, som kom på gåtur med forfatteren Dy Plambeck i hendes barndoms landskab og ikke mindst for dem, der var interesserede i den japanske tradition skovbadning, der er lige dele afstresning og meditation i skovens ro.

Naturen og dens ressourcer Klima- og miljøspørgsmål har uanset coronatid hele verdens bevågenhed, og ord som biodiversitet, klimamål og vild natur synes at være på alles læber. På lokalplan ser man også større interesse for de lokale naturområder og brugen af dem – noget, der blev forstærket under nedlukningen af de fleste arbejdspladser og institutioner under den værste del af forårets corona-epidemi, hvor naturen synes at være manges ‘helle’. 2020 er som bekendt udnævnt til naturens år og året, hvor kampagnen Vores natur vil gøre danskerne mere nysgerrige på den danske natur, som er lige på den anden side af hækken. Temaet Vores natur er derfor i år bibliotekernes årlige temasamarbejde mellem landets biblioteker, DR, Friluftsrådet, De Naturhistoriske Museer og Naturstyrelsen og er en national kampagne.

Vores Natur På Egedal Bibliotekerne vil vi gerne inspirere alle til at komme ud og udforske, opleve og tage aktivt del i naturen og har gjort det på forskellig vis. I biblioteksudlånet kan man finde materialer om natur, dyre- og planteliv, klimaspørgsmål, skønlitterære værker med naturtema, havebøger og naturpoesi. Der er plads til leg og fordybelse i ‘skoven’ i vores skovudstilling, og derudover har vi inddraget naturen i forbindelse med flere arrangementer, hvor højtlæsning er foregået i naturen eller på steder, som litteraturen handler om. 34

Hold din hjerne i gang I 2050 vil antallet af ældre over 80 år være tredoblet. Mange får derfor flere aktive år, efter de går på pension. Men hvordan holder vi vores hjerne frisk så længe som muligt? Forskning viser, at fysisk aktivitet, mental stimulering og socialt samvær er vigtige elementer; og det er aldrig for sent at gå i gang! Derfor deltager Egedal Bibliotekerne i et innovativt pilotprojekt, som støttes af Nordea-fonden. Projektet hedder Hold Hjernen Frisk og skal omsætte forskningsbaseret viden til konkrete aktiviteter, der kan inspirere seniorer til at holde hjernen frisk – hele livet. I det 3-årige projekt, Hold Hjernen Frisk, vil projektpartnerne DGI, Slots- og Kulturstyrelsen, Sangens Hus og Dansekapellet omsætte forskningsbaseret viden til engagerende og fællesskabsskabende aktiviteter for seniorer omkring pensionsalderen og udbrede eksisterende viden i forskellige formater. DGI leder projektet på det nationale plan.

Vandreture med KulTur Som en del af dette DGI-ledte projekt kan lokale seniorer i alderen 60-75 år lade sig udfordre af bevægelse, hjernegymnastik og et nyt fællesskab i projektet KulTur - hold hjernen frisk, der løb fra 18. august til 13. oktober med otte faste mødegange og en afsluttende felttur til Karen Blixen Museet. Temaet – forholdet mellem natur, litteratur/kultur og menneske – foregår ude i kommunens mange grønne naturområder fra Naturpark Mølleåen i nord-øst til Kong Svends Høj i syd.


E G E DA L

Sammen med lokale foreninger og institutioner inviterer Egedal Bibliotekerne desuden på ugentlige vandreture, hvor kultur-, natur- og sundhedsfaglige aktører deltager med aktiviteter, der holder hjernen frisk på forskellig vis. Samarbejdspartnerne tæller bl.a. Naturpark Mølleåens Venner, Egedal Arkiv & Museum, Egedal Sundhedscentre, Ældre i Bevægelse, DGI Nordsjælland, Friluftsrådet m. fl. Med KulTur ønsker Egedal Bibliotekerne at skabe grobund for nye fællesskaber på tværs af frivillige, steder og borgere, så lignende aktiviteter kan blive en del af Egedals kulturliv i fremtiden.

Naturtræning med DGI En sudoku om dagen er fin hjernegymnastik – det er bare ikke nok. Det er vigtigt at udfordre sig selv som senior, og at gå i en gruppe, der er centreret omkring kultur- og naturoplevelser hjælper én godt på vej. Derudover er fysisk aktivitet, oplevelser i naturen, og gode, sociale relationer en cocktail, der i den grad sætter gang i hjernen. Det var også udgangspunktet for den første kulTur, hvor de friske seniorer vandrede næsten otte km gennem skoven og langs Mølleåen i selskab med Hans Hjordt Hansen fra Naturpark Mølleåens Venner. Tre trænere fra DGI tog imod gruppen ved Kalkgaarden til 45 minutters naturtræning, hvor balance og koncentration blev udfordret på bakker og over vandløb.

Litteratur, natur og lokalhistorie

Inspiration fra forskerne Center for Sund Aldring er et tværfagligt forskningscenter med deltagere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Sam-

Og så er bibliotekerne klar med både inspiration og gode bøger – både om det aktive seniorliv og om vores natur. ■ Interessen for projektet var så stort et tilløbsstykke og en succes, at Vores Natur & KulTUr bliver et fast indslag i bibliotekets kulturprogram. Og som det ses på billederne fra vores projekt KulTur - hold hjernen frisk i Egedal, har der været stor tilfredshed blandt deltagerne. De har i øvrigt enstemmigt har meldt ud, at de vil deltage igen, hvis de kan.

DITTE MARIE NESDAM-MADSEN Biblioteks- og kulturmedarbejder Ølstykke Bibliotek/Center for By Kultur og Borgerservice Fotos: Biblioteket

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 6

Programmet har budt på f.eks. fuglekig kombineret med naturpoesi, gående læseklub, forfattermøder og by-vandring med bl.a. Dorthe Nors og en vandretur på Frank Jægers digterrute. Turene er også med til at få lært kommunens natur og lokale historie at kende. Her går en tur f.eks. til Kong Svends høj med oplæg fra Friluftsrådet og Jens Hald fra Oldtidsstifonden.

fundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og en række hospitaler. På kortlink.dk/29d29 kan man lytte til podcasts om ældreliv før og nu. Overlæge og hjerneforsker Ellen Garde giver også en række gode råd til at holde hjernen frisk; kortlink.dk/29d2a. Vi har vandret i naturen, hørt forfatteroplæsninger i det fri, lavet naturtræning og hørt om områdets natur og byliv.

35


TÆ N K E TA N K E N 2 0 2 1 :

To nye, store projekter på vej Med solid opbakning fra fonde, Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje samt landets biblioteker tager Tænketanken Fremtidens Biblioteker i det nye år fat på både kvalificering af børns læsning og ældres bidrag til og engagement i lokale 2030-fællesskaber. ■ Ny Læsevaneundersøgelse En ny og udvidet undersøgelse af børn og unges læse- og medievaner med et særligt fokus på læsefællesskaber er det ene projekt. Det gennemføres i samarbejde med Center for Anvendt Skoleforskning og lang række andre aktører deltager også i projektet, der er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje med 876.000 kroner.

Det er et problem for den enkelte og i et større perspektiv for samfundet: For udover at være en æstetisk oplevelse i egen ret, er læsning vigtig i videnssamfundet, både ift. læring og dannelse. Læsning kan også være et frirum i en hverdag med fokus på præstation. Her kan læsning sammen med sociale og digitale medier åbne for nye interessefællesskaber.

Undersøgelsen følger op på Børns læsevaner 2017 og skaber et nyt forskningsinformeret afsæt for indsatser for børn og unges læselyst og læsekultur på mellemtrinnet og i udskolingen. For læsekulturen er stadig udfordret hos danske børn: De læser mindre og få læser af lyst.

Biblioteker har tradition for at samle børn og unge om læsning, men der er brug for at gentænke læsefællesskaber og finde nye veje til læseglæde og -fordybelse. Ved at undersøge læsekulturen hos børn & unge kan vi få ny viden og udvikle tiltag, som kan styrke deres interesse for og fællesskaber om læsning.

■ Ældre, verdensmål & biblioteker Tænketanken sætter gang i et to-årigt projekt om ældre, verdensmål og biblioteker. Projektet er støttet af VELUX FONDEN med 5,6 mio. kroner.

have mulighed for at lære, lære fra sig og selv være del af løsningen. Det skaber højere motivation, trivsel og livskvalitet – og bidrager samtidig til målenes udmøntning.

FN’s 2030 verdensmål er blevet en katalysator af stor kraft for nyskabende løsninger og fællesskaber. Rigtigt mange aktører bidrager på forskellige niveauer og måder til den bæredygtige udvikling. Men skal vi nå verdensmålene, skal endnu flere kræfter mobiliseres. For børn, unge og deres voksne findes der mange indgange, projekter og platforme, som engagerer dem i verdensmålene. Til trods for at mange ældre har ressourcerne, tiden og bekymringer om fremtiden, findes der kun få tiltag, der gør ældre til centrale aktører i indsatsen omkring målene. Der ses store muligheder i at inddrage netop ældre i den bæredygtige udvikling og dermed åbne for endnu mere lokalt engagement, demokratisk deltagelse, medindflydelse og nærhed mellem mennesker.

Projektet vil både udvikle metoder og opbygge lokale ældrefællesskaber omkring verdensmåls-aktiviteter i syv pilotkommuner (Roskilde, Horsens, Aarhus, Rudersdal, Ballerup, Stevns og Viborg) samt udbrede erfaringer og metoder på tværs af hele landet, så flere fællesskaber og handlinger sættes i gang.

FN’s verdensmål er en oplagt sag for ældre at bidrage til og samles om. Folkebibliotekerne kan være deres møderum i bred forstand. Men der mangler rammer og initiativer, som gør det let og tilgængeligt for ældre at engagere og involvere sig. Selv om man ikke længere er aktiv på arbejdsmarkedet, er det stadig vigtigt at

Ambitionerne med projektet er at: 1: Mobilisere og involvere ældre i realisering af FN’s verdensmål som aktive deltagere og medskabere af nye løsninger, initiativer og lokale og konkrete hverdagshandlinger. 2: Øge ældre borgeres trivsel og livskvalitet ved at skabe en ny ramme, hvor de kan bringe egne ressourcer i spil gennem nye lokale fællesskaber. 3: Styrke bibliotekernes aktivt lokalt involverende og fællesskabsskabende rolle og kompetencer overfor ældremålgruppen og i forhold til FN’s verdensmål.

Følg begge projekter på www.fremtidensbiblioteker.dk

LOTTE HVIID DHYRBYE Tænketanken Fremtidens Biblioteker

36


VA R D E

AGERBÆK ÅBNER NYT BIBLIOTEK OG MULTISAL PÅ SKOLEN

Det nye Agerbæk Bibliotek i Varde Kommune åbnede i oktober og alt er godt – næsten. Den store åbning med politikere og horatiores må vente pga. sundhedstilstanden. Alle dage fra kl. 7-22 er små og store borgere velkomne med selvbetjening, mens der onsdag fra klokken 13 til 17 betjening.

D

en gamle Agerbæk filial er nu nedlagt og erstattes af det nye fællesbibliotek i samarbejde med Agerbæk Skole. I forbindelse med biblioteksindretningen er der også opført en ny Multihal med sportsfaciliteter. Samspillet mellem kultur og idræt forventes at skabe nye spændende rammer og muligheder. Arkitekten bag projektet er Anne Reinholdt Design, mens inventar er leveret af WO Interior og BCI, Lammhults Biblioteksdesign. Biblioteksmæssigt har Agerbæk haft en omtumlet tilværelse. Landsbyen er placeret midt i et udpræget landbrugsområde i

PETER HOLM LINDGAARD Fotos: Rene Deleuran for Varde Bibliotek

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 6

trekanten mellem Esbjerg, Billund og Vejen. Byen summer af foreningsliv, sport og idræt. Før kommunesammenlægningen hørte byen til Helle Kommune, der før bibliotekslovrevisionen i 2000 var en deltidskommune. Efter 2000 blev biblioteket drevet videre af Esbjerg kommunes biblioteker (betjeningsoverenskomst). Varde Kommune overtog biblioteksbetjeningen i 2006.

37


Bliv klogere på Danmarks kulturhuse Landsdækkende kulturhusundersøgelse Hvad er et kulturhus Kulturhuse defineres i undersøgelsen som huse, der har mindst tre af følgende faciliteter: Åbne rum, scene eller udstillingsrum, værksteder, mad og drikke samt personale/frivillige, der kan understøtte borgerinitierede aktiviteter. Kulturhusene har typisk en bred målgruppe med primært fokus på voksne og ældre, men også børn, unge og børnefamilier kommer regelmæssigt i over halvdelen af husene. Mere specifikke grupper som udsatte borgere og borgere med minoritetsetnisk baggrund kommer regelmæssigt i omkring hvert tredje kulturhus. En stor del af kulturhusene har ingen eller meget få ansatte. Tre af ti kulturhuse har ingen ansatte og lige så mange har 1-3 ansatte. Mange kulturhuse er afhængige af frivillige kræfter og det typiske antal er på 11-50 frivillige.

Den første landsdækkende, forskningsbaserede undersøgelse af kulturhuse i Danmark er netop udkommet. Med data fra 308 kulturhuse, herunder 52 biblioteker, indsamlet via en landsdækkende undersøgelse i foråret 2020, når Kulturhuse i Danmark frem til en række markante konklusioner: • Kulturhusene danner ramme om demokratiske processer • Kulturhusene er allevegne og vigtige i forhold til at sikre lige adgang til kultur • Kulturhusene støtter i høj grad op om borgernes egne initiativer og aktiviteter - frivilligheden står stærkt i kulturhusene. Se mere på www.kulturhusene.dk.

Økonomisk er husene absolut mest afhængige af kommunale driftsmidler og af gratis/billige kommunale lokaler. Herudover er en stor andel meget afhængige af egenindtægter. ■ Publikationen, en delrapport, udarbejdet af Aarhus Universitet, er første store milepæl i udviklings- og forskningsprojektet DELTAG, som er initieret af landsforeningen Kulturhusene i Danmark og støttet af Nordea-fonden. I 2. fase skal der gås i dybden med undersøgelsens mange data med fokus på 34 udvalgte kulturhuse. Her kobles kvantitative data med en dybere indsigt i en række meget forskellige kulturhuse. /HN

Kulturhusets aftryk på samfundet Bedre indsigt i og forståelse af kulturhusenes daglige virke samt ønsket om et mere oplyst grundlag for politiske drøftelser ligger bag udgivelsen Kulturhuse i Region Midtjylland fra foråret 2020 som led i Europæisk Kulturregion, maj 2020. Siden det fælles regionale projekt “Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017”, har der i Region Midtjylland været en øget forståelse for kulturens effekt og aftryk på lokalsamfundet. Rapporten fra maj bidrager til ny synliggørelse af kulturhusenes værdi, og af den rolle kulturhuse har i byer og lokalsamfund i regionen. Socialt ansvar og sundhedsfremme er afledte effekter af kulturhusenes virke lyder en af denne rapports mange pointer og her peges på, at: 38

Flere kulturhuse spiller ind i en dagsorden om sundhedsfremmende og sociale tiltag. Hele 37% af kulturhusene har det ligefrem som deres målsætning; “At være et socialt tilbud – eksempelvis for nogle bestemte (udsatte) grupper”, og 28% af de adspurgte kulturhuse svarer, at de arbejder med beskæftigelsestilbud. Flere af kulturhusene peger i de kvalitative interviews på vigtigheden af et strategisk samarbejde på tværs af fagligheder og offentlige afdelinger og på, at kulturen fungerer som en positiv, samlende kraft, der er interessant og motiverende at involvere sig i. ■ Kulturhusenes profiler er meget forskellige i forhold til både aktiviteter og faciliteter – og kan være små på omkring 100m2 og op til kæmpestore på omkring 28.000m2. Nogle huse fokuserer primært på at skabe rammer til at udøve kunst og kulturelle aktiviteter på hobbybasis, andre på at formidle og præsentere lokalbefolkningen for professionelt produceret kunst og kultur – og atter andre på at skabe rammerne for professionel kunst- og kulturproduktion. Kulturhusene er netop kendetegnede ved ikke at være defineret af én bestemt aktivitet, men rummer mulighederne for, at folk kan dyrke deres forskellige interesser. Hent rapporten her: kortlink.dk/kulturregion/299dq /HN


D I G I TA L E U D L Å N SIDSTE NYT FRA DANMARKS STATISTIK

Flere digitale udlån siden første kvartal ■ Udlån fra eReolen.dk steg markant under forårets corona-nedlukning og er nu faldet noget igen fra andet til tredje kvartal med ca. 18%. Andet kvartal var præget af et usædvanligt stort antal digitale lån under nedlukningen af folkebibliotekerne. Sammenlignes første og tredje kvartal, er udlån fra eReolen steget med 6%. Der er en stigning i de fleste aldersgrupper med undtagelse af de 10-19 årige. Kilde: www.statistikbanken.dk/ibib2

Foto: Colourbox

Allerød - flest udlånte materialer pr. indbygger i tredje kvartal Generelt lånes der flere materialer på folkebibliotekerne i de større danske byer, hvor der er flere indbyggere og flere filialer. I København blev der foretaget 490.000 udlån i tredje kvartal, mens der på Samsø blev udlånt 6.300 materialer. Tages der hensyn til indbyggertallet i kommunerne, tegner der et andet billede af antallet af udlån. Der blev lånt flest materialer pr. indbygger i Allerød (2,5 udlån), mens der blev lånt færrest i Ikast-Brande (0,7 udlån). Til sammenligning blev der lånt 0,8 materialer pr. indbygger i København og 1,7 materialer pr. indbygger i Samsø kommune. Kilde: www.statistikbanken.dk/ibib1 Mange lån i sommerferien I tredje kvartal blev der i alt foretaget 7,8 mio. udlån af 802.000 lånere på både folkebibliotekerne og eReolen. En stigning sammenlignet med både første og andet kvartal af 2020, hvor der blev foretaget hhv. 7,4 og 4,9 mio. udlån. Der er et stort antal udlån koncentreret omkring sommerferien. Både mandag 29. juni og mandag 6. juli blev der udlånt over 140.000 materialer fra eReolen og folkebibliotekerne. Den 6. juli blev der udlånt det højeste antal materialer i de første tre kvartaler af 2020, hvilket er højere end 2. januar og dagen før nedlukningen af folkebibliotekerne i marts. Kilde: Særkørsel baseret på data fra bibliotekernes administrationssystem (FBS). Nyt fra Danmarks Statistik/24. november 2020 - Nr. 432

/HN

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 6

39


Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser? Høring på Christiansborg 11. september 2019 kl. 10.00-13.00 Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20% af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43% internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011. Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans. Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive. Danmarks Biblioteksforening har igangsat arbejdet med at skabe en National Læsestrategi. En bred koalitionsgruppe har arbejdet med læsning og præsenterer den 11. september ”En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi”, som overrækkes til den nye regering. Mød kulturministeren, politikere, forskere, erhvervsledere, undervisere, kulturaktører og meningsdannere, som sammen med dig kan være fundamentet for en ny National Læsestrategi for Danmark.

Tilmelding og strategioplæg: https://nationalstrategi.dk/

Profile for Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteksforening nr. 6, 2020  

Advertisement