Danmarks Biblioteker nr. 6, 2017

Nr6. 2017

DANMARKS BIBLIOTEKER

BORGERNES HUS: Odenses Gyldne Løsning Gladsaxe Bibliotekshave vinder Formidlingsprisen • Valg til DB: Stil op!

Imran Rashid: Mobilens ulidelige lethed • Biblioteket - den 5. statsmagt?

Randers: Kulturhuset gentænkes • Bogforum 2017 • HAY & Herlufsholm Leder: Vær med til at præge fremtidens bibliotekspolitik

LEDER Forside: Odenseanere i alle aldre stimlede sammen til åbningen af byens nye stolthed – Borgernes Hus. Med Bibliotek, Borgerservice og FrivilligCenter med meget mere. Foto: Vibeke Volder.

VÆR MED TIL AT PRÆGE FREMTIDENS BIBLIOTEKSPOLITIK Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 21 årg., nr. 6. december 2017 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 1. 15 februar 2018 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk

Folkebiblioteket handler om at skabe adgang til viden og kultur. Og om at skabe deltagelse. Derfor er det nødvendigt hele tiden at udvikle det i takt med folkets behov. Den udvikling skabes bedst i en faglig og politisk dialog. Biblioteket er ikke et mål, men et middel til at skabe aktive, bidragende og oplyste medborgere.

Derfor skal du stille op til Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab. DB er stedet, hvor vi på landsplan skaber netværk og sætter dagsorden for fremtidens biblioteker.

Dét netværk som rigtig mange kommuners kulturpolitikere aktivt tager del i. Kommunalvalget er vel overstået, og nu er der valg til DB. De nye politikere vælges på valgmøder i hver region. Fra tirsdag den 23. januar til den 1. februar, find invitationen på side 11 her i bladet og i din mailboks.

Stiller du ikke selv op, så HUSK at gøre alle de andre nyvalgte politikere opmærksomme på valget i DB. Og på muligheden for at være med i det landsdækkende kulturpolitiske netværk og for at bidrage til at skabe rammerne for fremtidens biblioteker i Danmarks Biblioteksforening. Inviter dem og deltag sammen med dem på jeres regionale valgmøde, hvor vi også lægger op til debat om aktuel udvikling.

Repræsentantskabet består både af kommunalpolitikere og fagfolk. Så selvfølgelig er der også mulighed for alle aktive fagfolk til at stille op. De skal vælges gennem elektronisk urafstemning. Fristen for at stille op i den medlemskategori er den 31. december. Valget foregår fra den 15. januar til den 15. februar, se side 10. Også her er der tradition for kampvalg.

Sammen er vi stærkest Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.100 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne og 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dinis (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og biblioteksleder, Ikast-Brande

Kulturminister Mette Bock sætter gang i en analyse af bibliotekernes rolle i løbet af 2018.

Bl.a. skal det vurderes om den nuværende Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000 og forberedt tilbage i 1990’erne fortsat holder i forhold til udviklingen.

For tiden raser en diskussion om bibliotekernes rolle i medierne. Selv har jeg skrevet indlæg i landets aviser og rammesat den nødvendige debat i en kronik i Politiken. Senest har Altinget.dk temasat en egen debat om emnet, den løber hen over årsskiftet. Her bidrager Danmarks Biblioteksforening selvfølgelig også som folkebibliotekernes samlede stemme. Der er tid til åbne og udogmatiske drøftelser, da kulturministeren har stillet eftersynet af bibliotekerne i udsigt engang i foråret. En debat vi ser frem til at være en aktiv deltager i.

Så stil op og vær med, når vi skal tale om rammerne for fremtidens bibliotek og måske en ny lov.

Vær selv aktiv i Danmarks Biblioteksforening: Her kan du bidrage til den nødvendige dialog i et netværk, som både omfatter DBs faglige medlemmer og foreningens mange kommunalpolitiske medlemmer. Danmarks Biblioteksforening samler alle de faglige og politiske stemmer i biblioteksdanmark.

Velkommen på banen!

INDHOLD Odense slog den 24. november dørene op til Borgernes Hus med et nyskabt hovedbibliotek. Nu i fællesskab med Musikken og to caféer, Borgerservice, FrivilligCenter og Center for civilsamfund. Borgerne strømmer til. I Randers gentænkes det ikoniske Kulturhus. Planen er tre genfødte, tidssvarende kulturtilbud: Kunstmuseum, Museum Østjylland og Hovedbibliotek samt et fælles Formidlingscenter. Et attraktivt aktiv mellem bykernen og Randers’ nye kvarter: Byen-til-vandet.

Vi elsker bøger. Mens Litteraturpanelet melder om vækst i de digitale udgivelser, melder tre af efterårets bogtræf – Bogforum 2017, Herlufsholm Fantasy Bogmesse og HAY, den Internationale Børnelitteratur-festival på Dokk1 – om engagerede boglæsere i alle aldre. Højtiden og årsskiftet nærmer sig med masser af læseoplevelser. God læselyst og på gensyn i det nye år.

Hellen Niegaard

2

Leder

4

DB BibliotekspolitiskTopmøde 2018

5

Nyhedsklip: Gladsaxe Bibliotekshave vinder Formidlingspris

6

Odenses gyldne løsning

8

Bogforum 2017

10

Valg til DB - personlige medlemmer

11

Valg til DB - politikere

11

Tove Ditlevsen 100 år

12

Mobilens ulidelige lethed Interview med Imran Rashid Hellen Niegaard

16

Randers Kulturhus gentænkes Hellen Niegaard

22

Smart Library – nye målemetoder Lotte Duwe

24

Er biblioteket den femte statsmagt?

Jens Thorhauge

26

Nye måder at være bibliotek på Samtale med Elsebeth Tank

28

Fra informationsvidenskab til ny kulturformidling Cecilie Laskie

30

Ældre og ensomhed – Har biblioteket en rolle?

Tænketanken Fremtidens Biblioteker

32

Litteraturpanelets rapport 2017 Leif Andresen

34

Med børnebogen til HAY Festival på DOKK1 Michel Steen-Hansen

Vi elsker bøger - og Bogforum. Ny stigning i besøgstal

…8

‘Nyt’ Kulturhus centralt i byens udviklingsprojekt: Byen til vandet … 16

36

Herlufsholm Fantasy Bogmesse Malene Hansen

38

Historisk løft af Litteratursiden.dk Lise Vandborg

38

Kvindestemmen alle kender – Tove Ditlevsen Rikke Rottensten

Royal deltagelse i flot festival med fokus på børn og læsning

Mere end 40 forfattere og 11 forlag til Fantasy Bogmesse

… 34

… 36

BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2018 STEDET HVOR KULTURPOLITIKERE OG FAGFOLK MØDES

VELKOMMEN TIL MCH HERNING KONGRESCENTER 12.-13. APRIL 2018 Bibliotekspolitisk Topmøde 2018 sætter fokus på biblioteks- og kulturpolitikken som værdiskaber.

Det handler også om hverdagskultur, ambitioner og politik. En ny oplysningstid er på vej. Fra Borgen til Guds hus.

Tag del i debatten om fremtidens bibliotek mellem kulturministeren og politikerne.

Mette Bock indleder og lægger op til debat.

Gå ikke glip af årets største netværksmøde for kommunalpolitikere og biblioteksaktører.

Sæt kryds i kalenderen allerede nu!

PROGRAM OG TILMELDING FRA 2. JANUAR PÅ DB.DK/2018

Adam Price

Tor Nørretranders

Mette Bock

Christian S. Nissen

Esben Danielsen

Lars Krarup

Mogens Jensen

Britt Bager

Troels Mylenberg

Niels Krause-Kjær

[NYHEDSKLIP...]

Foto: Signe Sindberg Nielsen

Mette Bock overrækker prisen til Jakob Lærkes. Foto: Jesper Nicolajsen

Gladsaxe Bibliotekshave vinder formidlingspris Leg, litteratur og læring hænger sammen i Bibliotekshaven, som den 11. december modtog Bibliotekernes Formidlingspris 2017 af kulturminister Mette Bock.

Prisen bliver givet for en særlig og original formidlingsindsats, der går nye veje for at tiltrække nye brugere. Bibliotekshavens nye temalegeplads henter sin inspiration i børnelitteraturens eventyrlige verden, og dens særkende er en stor boghylde, der ses på lang afstand. Her kan man kan besøge Mustafas kiosk, vippe på en fyldepen

Nye visioner for museumsområdet.

Kulturminister Mette Bocks to visionsgrupper for en fremtidig museumsfinansiering mv. har barslet.

Frank Birkebæk og Lene Bak, gruppe 1, foreslår etablering af to typer tilskud til statsanerkendte museer: Et grundtilskud til mindre museer og et opgavebestemt tilskud til større museer.

Astrid Gade Nielsen og Christian S. Nissen, gruppe 2, går videre og peger på en samlet reform af hele museumssystemet.

Statsanerkendte museer afskaffes, museerne frigøres fra hovedparten af den stats-

eller balancere på en tagryg sammen med Pippi Langstrømpe, som en inspiration til at hoppe videre ind i litteraturens verden på biblioteket få meter væk.

Jakob Lærkes, kommunens bibliotekschef, er glad og stolt over prisen. ”Det har været vores ambition at give børn mulighed for at møde ord og karakterer fra bøgernes verden og at opleve og udforske litteraturen ude i byens rum. Resultatet taler for sig selv, vi glædes hver gang haven er fuld af legende, lærende, løbende og læsende børn”, siger han.

Indtil videre er 48.000 gået og hoppet gennem havedøren fra haven til børnebiblioteket. Besøg den selv!

Prisen har til formål at sætte fokus på bibliotekernes store formidlingsindsats og deres bestræbelser på at gå nye veje for at skabe nye brugere og tilpasse formidlingen til de kendte brugergrupper.

Prisen er på 50.000 kr., og det er kulturministeren, der på baggrund af en indstilling fra et uvildigt fagpanel udpeger vinderen.

Prisen gik sidste år til Aalborg Bibliotekerne.

lige styring og kontrol, mens den statslige tilskudsfinansiering bl.a. gives som bloktilskud til kommunerne.

Kulturministeren har nu indkaldt til stor museumskonference den 25. januar 2018.

1956 Statens Biblioteksskole (dog oprettet i 2018 af Statens Bibliotekstilsyn) – var indtil fusionen med Københavns Universitet den 1. april 2013 en selvstændig videregående uddannelsesinstitution og varetog uddannelsen af bibliotekarer til landets folke-, forsknings- og fagbiblioteker.

IVA nu Institut for Informationsstudier, KU. Den 1. december 2017 forsvandt den sidste rest af Danmarks Biblioteksskole. På dagen slog fusionen mellem Det Informationsvidenskabelige Akademi og Københavns Universitet også navnemæssigt igennem. IVA – fra 1956 til 2010 Danmarks Biblioteksskole og før det fra 1920-

Den 2. januar 2017 rykkede IVA fra sin mangeårige adresse Birketinget 6, Amager, og ind på Søndre Campus, KUA3.

Instituttet ledes i dag af Jens-Erik Mai, som den 1. september afløste Per Hasle.

Fælles højtlæsning i Norden Hele Norden læser højt sammen hvert år i november. Over 120.000 børn, unge og voksne deltog i fælles, samtidig højtlæsning i Nordisk Biblioteksuge fra den 13. til den 19. november.

For 21. gang gik Foreningerne Norden, nordiske biblioteker og skoler og andre sammen for at fremme nordisk litteratur og fortælletradition.

I år fejredes Finlands 100 års jubilæum ved at vælge finske højtlæsningsbøger, hvis fælles tema var ”Øer i Norden”. Deltagerne kom helt fra Grønland i vest til Hvide-rusland.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 6

Næste år byttes navn til Nordisk litteraturuge. Målet er at invitere endnu flere med ombord, endnu flere deltagere fra endnu flere biblioteker, skoler, skolebiblioteker, børnehaver og andre kulturinstitutioner. Men med samme kendte højtlæsningskoncept som tidligere.

5

ODENSE

Kommunen åbner Borgernes Hus med bibliotek, borgerservice, frivillige og civilsamfund – og med Danmarks mest fantastiske bibliotekstrappe.

O

dense hovedbibliotek har længe lidt af pladsmangel og af en usynlig placering, som en del af banegårdskomplekset. Med AI Arkitekter ved roret har Odense Kommune nu genskabt biblioteket for at styrke bibliotekstilbuddet og samtidig oprette et nyt mødested med nye aktiviteter til borgerne. Midt i byen. Grebene er mange.

Indgangen er flyttet fra banegårdscentret til Østre Stationsvej og vender nu ind mod centrum. Facaden mod byen er transformeret og fremstår med gyldent metal, tombak, som en selvstændig bygning i bybilledet med 22 nye store vinduespartier. Arealet er øget med omkring 1.500 m2. Musikbiblioteket er rykket ind. Det samme er Borgerservice på 1. sal, og FrivilligCenter Odense og Center for Civilsamfund på 2.sal. Samtidig er to caféer etableret, én i gadeniveau og én på 2. sal som nabo til børneafdelingen og bibliotekets skønlitterære samlinger. På 3. sal har man fået nye mødemuligheder.

Eventyrligt trapperum åbner bygningen Kuppet i ‘det nye hovedbibliotek’ er etablering af en skulpturel trappe i bygningens fulde højde. Ved åbning af etagedækkene er der blevet plads til Danmarks nok mest fantastiske bibliotekstrappe. Mange biblioteker etablerer i disse år fine fortælle- og opholdstrapper. Med inspiration fra Hogwarts skoleverden og som en hilsen til byens årlige, vidt omtalte Harry Potter-festival går trappestykkerne her på kryds og tværs gennem bygningen og åbner op for dens mange universer på de fire etager. Lyder det skørt? Det opleves ikke sådan – snarere som lidt af en eventyrtrappe, meget passende i H.C. Andersens egen by. Lykkeligvis har man samtidig etableret en elevator, så de der har svært ved at gå alligevel let og ubesværet kan komme til både bibliotekets afdelinger og til husets andre beboere.

Dét, der samler indtrykket og skaber en ny helhed over de mange etager, er brugen af gyldne metal-lameller over alt. Metallet, også brugt på facaden, vil med tiden patinere og fremstå mere mat kobberagtigt og knap så lysende, eventyrligt guldagtigt som fredag den 24. november 2017, da byen slog dørene op til den nye herlighed.

en var inviteret: “Noget er planlagt og andet sker i rummet dagen igennem. Tag børnene, bedste, naboen eller dit livs kærlighed under armen og kom og se, hvad Borgernes Hus har til dig”, lød invitationen. Her vil man fremover opleve nye muligheder, både når det gælder inspiration fra bøger, musik og andre kulturtilbud over adgang til viden, frivillighed, foreningsliv og medborgerskab.

Danmarks Biblioteker lover at vende tilbage i 2018 og se nærmere på, hvordan det hele fungerer. Også på en hverdag. Transformationen omfatter ca. 6.500 m² fordelt over fire etager. Alle husets fire forskellige aktører arbejder på at styrke formidling, læring og civilsamfund.

Borgernes Hus - en unik kombination Byens politiske top er glade for Borgernes Hus. En borgmester og to rådmænd var på trappen for at holde tale til de mange tilstrømmende gæster og borgere blandt dem bl.a. tidligere borgmester Anker Boye (A). Netop genvalgte borgmester, Peter Rahbæk Juel (A), lød som en meget glad mand, da han lagde for og med stort smil overgav huset til byens borgere. Han kom i sin velkomst bl.a. ind på Odenses udvikling henimod en storby. “Vi skal huske ikke blive fremmede for hinanden. Derfor er Borgernes Hus også vigtigt som et åbent fælles mødested.”

Også rådmand Steen Møller (C), Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, var glad for Borgerservices nye placering sammen med biblioteket og mindedes i øvrigt, hvordan universitetets ønske år tilbage om at bruge det daværende musikbibliotek til nyt Studenterhus i Odense havde foranlediget debat om hovedbibliotekets placering i det hele taget. En gylden løsning, kaldte han Borgernes Hus. Kulturrådmand Jane Jegind (V) var ikke mindre tilfreds i sin velkomst til Borgernes Hus “– jeres, vores alle sammens hus. Et moderne forsamlingshus, hvor man mødes om fælles interesser på tværs af samfundslag, aldersgrupper, kulturer og religioner.

Et sted, hvor man kan mødes med venner og interessefæller. Et sted, hvor man både kan låne f.eks. bøger, musik og kunst og få fornyet pas og kørekort og få hjælp til at blive frivillig.”

Et hus for bøger og aktivt liv “Er alt så bare godt”, spørger jeg bibliotekschef Kent Skov Andreasen. “Svært at sige endnu. Men indrømmet, vi har vanskeligt ved at styre vores glæde og begejstring. Det vil vise sig, når det bliver hverdag. I dag virker det som om borgerne tager godt imod det nye bibliotek og de nye tilbud. Med ombygningen åbner huset sig nu op mod bykernen og fremstår for alvor som ét kultur-, viden- og mødested for alle byens borgere!” Og sandt nok kom borgerne i stimer denne fredag for at besigtige det hele efter knap et års ombygning og lukning og for igen at bruge deres hovedbibliotek.

Under hele åbningsweekenden 24.-26. november kunne man opleve en masse forskellige tilbud til både store og små. Hele by-

Netop det med frivilligheden og civilsamfundet lagde hun stor vægt på som en helt ny og unik kombination i det kommunale landskab. Kulturrådmanden lagde også stor vægt på biblioteket.

Både at det kan låne ud og fastholde et højt besøgstal, men også fordi “– biblioteket kan mere end blot stille materialer til rådighed. Dette ‘mere’ vil vi rigtig gerne understøtte og styrke. Og det er derfor, vi i dag flytter Hovedbiblioteket, Musikbiblioteket, Center for Civilsamfund, FrivilligCenter Odense og dele af Borgerservice sammen i Borgernes Hus. Den unikke kombination skal skabe noget ‘mere’ og ‘større’ sammen med byens borgere.” Og så blev snoren klippet med tre sakse i en regn af guldglimmer.

HELLEN NIEGAARD

6

ODENSES GYLDNE LØSNING

Foto: Anne-Mette Kjærbye Jakobsen

Snoren til Borgernes Hus klippes. Fra venstre Jane Jegind, Peter Rahbæk Juel og Steen Møller. Foto: Anne-Mette Kjærbye Jakobsen.

I dag haster bilerne forbi hovedindgangen til Borgernes Hus, men snart omlægges trafikken, så kun busser og den kommende letbane (åbner 2020) kører her. Foto: HN.

BOGFORUM

Forfatter Sarah Engell og kulturminister Mette Bock debatterer litteraturens rolle i unges liv.

VI ELSKER BØGER OG STRØMMER TIL BOGFORUM Med et samlet besøgstal for 2017 på 35.716 er der tale om en stigning på knap 4,5% i forhold til året før. Med de allerfleste besøgende om lørdagen.

Litteraturquizzens mester: Adrian Hughes Bogmessefotos: Thomas Evaldsen 8

BOGFORUM

Steen Bording Andersen (A)

Rasmus Nordqvist (ALT)

Alex Ahrendtsen (DF)

Jesper Stein & Garbi Schmidt

Pia Friis, Bibliotekschefforeningen

Carl Christian Ebbesen (DF) og Mette Walsted Vestergaard

Kirsten Boelt, Danmarks Biblioteksforening

Tine Segel, Bibliotekarforbundet

Julie Arndrup & Lone Theils

O

gså til bibliotekernes store stand var der flot tilstrømning. Årets debat- og litteraturprogram på scenen gik lige fra kommunal- og kulturpolitiske overvejelser i forhold til kulturministerens annoncerede biblioteksanalyse i 2018 over bl.a. materialevalg og digitaliseringen af vores hverdag til en række litteraturdebatter med forskelligt fokus.

Midt på lørdagen trak bl.a. kulturminister Mette Bock og Sarah Engell, forfatter af flere hotte ungdomsromaner, fulde huse til en diskussion om “Medieforbrugets ændringer, litteraturens rolle og hvordan får vi f.eks. de unge i tale.”

Også dette års store litteraturquiz med Adrian Hughes var noget af et tilløbsstykke. Mange publikummer bidrog aktivt i de tre daglige quizzer, hvor i alt seks hold af forfattere, anmeldere og biblioteksfolk intenst dyster på paratviden om stor og aktuel skønlitteratur.

Den store bibliotekstand Hele 18 af landets biblioteker har valgt at arrangere og stå sammen med Danmarks Biblioteksforening om den store stand "Danmarks Biblioteker". Det sker i tæt samarbejde med Bogforum og med støtte fra DBC, BF og HK samt Lammhults Biblioteksdesign. Og med deltagelse af eReolen.dk.

De 18 biblioteker er: Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Frederikssund, Gladsaxe, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Holbæk, København, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Odense, Roskilde, Tårnby, Vejle og Aalborg. /HN

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 6

Hver dag blev afsluttet med “Vild med digte” – og interview og oplæsning af Dagens Digter. Fredag var det debutanten Nanna Storr-Hansen med Spektakel, lørdag Peder Frederik Jensen med Skullfucking efterfulgt søndag af Olga Ravn og Den hvide rose.

Skønt Bogforum af en del betragtes som en rigtig københavnerbegivenhed, viser biblioteksstandens litteraturquiz, at bogelskerne kommer langvejs fra til landets største bogfest. De tre vindere af et boggavekort på 500 kroner gik således i år 100% til deltagere fra Jylland. Blandt de mange, der helt rigtigt gættede, at årets titel var Det lille hus på prærien af Laura Ingalls Wilder – en klassiker kendt af både børn og voksne – blev tre udtrukket, én for hver dag. Vinderne i år blev: Lone Kristensen, Holstebro, Mads Poul Jensen, Aabybro og Helle Post fra Aabenraa.

9

VALG TIL DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING Velkommen til regionernes valgmøder! Er du ny eller genvalgt byrådspolitiker med interesse for kultur og biblioteker? Skal du deltage i og vælges på et af regionernes fem valgmøder?

Alle politikere valgt til byrådet i en af Danmarks Biblioteksforenings medlemskommuner er valgbare.

Hver region skal vælge 5 politikere til Repræsentantskabet. Det sker på et valgmøde i regionen, hvor kandidater skal møde op personligt.

Region Sjælland 23. januar 2018 kl. 17 i Byens Hus, Stændertorvet 1, 4000 Roskilde

Region Syddanmark 1. februar 2018 kl. 17 på Mungo Park, Fredericiagade 1, 6000 Kolding,

Region Hovedstaden 24. januar 2018 kl. 17 i Øregårdssalen på Gentofte Bibliotek, Ahlmanns Alle 6, 2900 Hellerup

Valget afholdes på mødet, så det er vigtigt, at kandidater møder op personligt.

Mødet i din region afholdes: Region Midtjylland 23. januar 2018 kl. 17.30 på Ikast-Brande Bibliotek, Grønnegade 25, 7430 Ikast

Region Nordjylland 30. januar 2018 kl. 17 på Utzon Center, Slotspladsen 4, 9000 Aalborg

For Repræsentantskabets fagfolk sker valget elektronisk i perioden 15. januar15. februar 2018. Opstilling dog inden den 31. december - se side 10

TOVE DITLEVSEN 100 ÅR Årets klassiker 2017 blev født den 14. december for 100 år siden.

- Det giver næsten sig selv, at Tove Ditlevsen, født i 1917, her i 2017 er valgt som årets klassiker. Et vigtigt og højt elsket forfatterskab, der blev en næsten sensationel læsersucces med udgivelsen af Pigesind, den allerførste bog i 1939... Og så alligevel ikke, for selv om Tove Ditlevsen gennem sit liv modtog flere priser bl.a. Boghandlernes Gyldne Laurbær i 1956, så fik hun dengang hverken Det Danske Akademis Store Pris eller den litterære institutions attråede anerkendelse. Det var en anerkendelse, hun savnede og higede efter, for hun kendte godt sit eget værd.

Ditlevsen blev ofte afvist som en sentimental fortæller om kvinders liv og opvækst, og er derfor f.eks. heller ikke med i Den Litterære Kanons (2004) hoveddel, kun i delen til brug for folkeskolen.

- Men Tove Ditlevsen har sat sig sine kunstneriske spor, og det er derfor, vi elsker hende. Hun træder med sine tekster derud, hvor livets sættes på spil. Hun skåner ingen, allermindst sig selv.

Hun skaber et helt nyt sprog for erfaringer, som hun delte med kvinder i både hendes egen generation og i de efterfølgende. Et sprog, som det efter hendes død, har taget flere generationer at komme på omgangshøjde med. Og derfor finder forfatterskabet til stadighed nye læsere. Tove Ditlevsen er aldrig forsvundet ud i mørket, og interessen har aldrig været større end i dag, fastslog Elisabeth Møller Jensen, forsker og forfatter, i festtalen om årets klassiker på Klassikerdagen tirsdag den 19. september i år.

■ Tove Ditlevsen er en rigtig klassiker, hendes værker er i live. Folk læser hende, de diskuterer og synger hende, og de bliver undervist i hende, understregede Johan Rosdahl på vegne af Klassikerkomiteen ved den officielle fejring.

Foto: Uggla/Gyldendal.dk

Læs den fine introduktion til Tove Ditlevsens forfatterskab, “Kvindestemmen alle kender”, skrevet af forfatter og museumsinspektør Rikke Rottensten, her i bladet side 38. Og se Det Kgl. Biblioteks virtuelle udstilling med Tove Ditlevsen på kortlink.dk/sch7, hvor forfatterne Lone Hørslev, Olga Ravn og Stine Pilgaard hver især peger på Ditlevsen-tekster med betydning for dem selv.

11

“

8 millioner e-mails åbnet. 2 millioner sms’er afsendt. 309.375 Facebook-likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets.

10.185 Instagram-posts.

Det er, hvad der skete på de sociale medier i løbet af de få sekunder, det tog dig at læse disse linjer!

I

april udkom SLUK. Kunsten at overleve i en digital verden.

Den bredte sig som en løbeild i medier og hjem. For står det nu så galt til, at ‘millioner af mennesker over hele kloden er på vej til at blive digitalt afhængige’?

Døm selv. Danmarks Biblioteker mødte 40-årige Imran Rashid på Bogforum i november til en engageret samtale. Om det gode ved vore smartphones, om hvorfor de også repræsenterer en trussel mod os, og om hvordan vi får et afbalanceret brug af dem. Men også et par bud på hvilken rolle biblioteket har at spille på området og – i relation til arbejdet i de nye byråd: Er det noget, nyvalgte kommunalbestyrelser skal beskæftige sig med?

Det komplekse liv Fra familie- og privatliv til arbejde, møder og undervisningstimer er hverdagen på blot få år totalt ændret. Enhver fra omkring 2. klasse til oldekolle-alderen har forlænget sin krop med en personlig telefon. Altid har du mulighed for at være på og på en og samme tid følge med i dine venners/kollegers/families liv.

Forjættende og saliggørende, synes nogle – faktisk forbløffende mange. Andre mener det nærmest stik modsatte. Blandt skeptikerne findes altså også Imran Rashid. Vi lægger ud med det, der er lige for, og det nemme: Hvad er det gode ved en smartphone og teknologien bag?

IR: Den muliggør mange, mange praktiske ting, som man f.eks. i arbejdsmæssige sammenhænge skal. Kommunikation, information man skal bruge, billeder der skal tages. Man får en professionel værktøjskasse, som er dynamisk, sanselig og effektiv.

12

Helt klart alt sammen noget, som jeg personligt bruger min mobil til. Den kommer jo med en bred palet af teknologiske muligheder. Den giver dig et digitalt handlerum som menneske, hvori du kan en masse – meget mere end du ville kunne som dig selv med dine fem sanser. Samtidig udvider den vores verden med en digital grænseflade, der konstant kan udbygges, tilpasses og gøres personlig.

Hvad bruger du den helt konkret mest til selv?

IR: Jeg konceptualiserer professionelle apps. Videodoktor.dk appen eksempelvis, som jeg har været med til at lave for mit arbejde. Når du har behov for lægehjælp, skal det ikke være svært at få adgang til lægen. Her kan vi godt gøre det bedre i Danmark.

Med vores app kan du klikke på og få hul direkte igennem til en læge. F.eks. hvis du er på ferie i udlandet eller i andre situationer. Det koster penge at bruge den. Men står man i en situation og er bange for at dø, er det rart at få kontakt til en dansk læge, og intet synes for dyrt. Der findes et gratis alternativ, som nok bare ikke fungerer lige så godt. Vi er p.t. ved at udvide tilbuddet, så hr. og fru Danmark også kan bruge den. Jeg prøvede faktisk uden held at få den ud inden for det offentlige.

I dag vil jeg helt klart sige, at mit mål er at bruge teknologien til at gøre sundhedsvæsenet bedre. For det kan blive bedre. Dét kan vi kun, hvis vi forstår, hvad teknologien har at tilbyde os.

Vokser vi sammen med mobilen?

Den omfattende udbredelse af smartphonen er ikke blot af det

Mobilens ulidelige lethed Hjernen stopper ikke længere ved vore fingerspidser, men dér hvor telefonen er. Hvad betyder smartphones for hverdagskulturen og i den enkeltes liv? Hvad er godt, og hvordan håndteres negative aspekter?

Mød Imran Rashid, speciallæge, innovationschef og forfatter. Han har i bogen SLUK set nærmere på mønstre omkring menneskers brug af smartphone-teknologien og på de udfordringer, den fører med sig.

gode. Både hjerne og krop påvirkes i negativ retning ved ureflekteret brug af mobilen, understreger Imran Rashid.

Hvad er udfordringen omkring telefonen?

Hvordan det og hvad gør teknologien ved os?

IR: Et af vore allervigtigste biologiske behov er ved at blive eroderet og undermineret, nemlig søvn. Vi ved, mennesker sover

Kan du give fortælle lidt om, hvordan hjernen påvirkes?

IR: Vores hjerne er fantastisk, det er derfor, vi står, hvor vi står i dag. Den er plastisk og kan forme sig lige som ler. Det vi bruger hjerne til, det, vi gør med den, det er med til at udvikle os. Første dag på arbejdet er f.eks. markant anderledes end arbejdsdagen tre år efter; vore hjerner udvikler sig konstant. Og sidder vi hele tiden med telefonen, så bliver den til en forlængelse af vore tanker og hjerne.

>>>

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 6

IR: At vi får en masse ting serveret uden at vide, om vi har brug for dem, hvilket gradvis forandrer vores vaner og adfærd. Jeg tror, vi har begået en stor fejl ved at tro, at værktøjer i sig selv er løsningen på mange ting. Uden at tænke på om vi har behov for dem. Og vi har gjort os afhængige af vore devices. Smartphonen er lige pludselig blevet en prisme, som vi ser ting igennem. Over tid har det vindue, som mobilen er, udviklet sig til at blive lidt af et troldspejl, hvor vi oplever verden gennem et filter, som andre har sat foran os, og hvor vores opmærksomhed pludselig bliver en kommerciel vare.

Her opstår problemerne på flere fronter. Når social anerkendelse mellem mennesker f.eks. ikke længere er et smil eller et nik, men en Facebook-tommelfinger, et like på mobilen eller et hjerte på instagram. Når det er det, vi begynder at jagte, så former vi også vores adfærd. Frem for at bruge tid på at kigge et andet menneske ind i øjnene og snakke med vedkommende, jagtes likes på steder hvor titusinder gør et eller andet ligegyldigt.

Og så dét, at vi som mennesker i dag nærmest smelter sammen med teknologien.

dårligere i kortere tid og med dårligere kvalitet end nogensinde før. Problemet er, at søvn er nem at forstyrre. Det eneste, der kræves, er lys og informationer. Det findes i langt de fleste menneskers soveværelser, som har telefoner liggende lige ved siden af sengen, som man siger ‘man bare bruger som vækkeur’. Men det er ikke det, man gør.

Problemet med at have sådan et tivoli med alskens tilbud liggende ved siden af sig, hvor man kun bruger tivolis åbningstid – som vækkeur – er, at hjernen gerne vil i tivoli og vænner sig til at være der. Dét betyder, man former sin søvn efter, hvordan man godt kunne tænke sig at gå i tivoli. Og hvornår man godt kunne tænke sig, at der var åbent. For både voksne og børn betyder det f.eks., at vore hjerner aldrig når ind i den rolige fase og ikke kommer ind i den restitution, som er afgørende for mennesker.

En restitution, der gør, at dagens oplevelser, erfaringer og oplevelser bundfælder sig og bliver bortfiltreret, så de ikke akkumuleres. Problematisk fordi vi ved, at tager du mad, vand og søvn væk fra mennesker, så dør man af søvnmangel før mad- og vandmangel. Så kokser din hjerne simpelthen.

13

INTERVIEW

“

Det er adgang til vores hjerne, til at forme vores hjerne. Den serverer vi gratis 127 gange om dagen til et amerikansk firma.

Undersøgelser viser ligefrem, at har man ikke telefonen tæt på, så stiger blodtrykket, man bliver man dårligt tilpas og ukoncentreret. Og vi performer dårligere i forskellige hukommelsestest.

Dét er et udtryk for, at telefonen ikke længere bare er et værktøj.

Forskerne, der arbejder med det her, mener, at det er fordi, at man ligefrem har fået en forlængelse af sin identitet. Hjernen stopper ikke længere ved vore fingerspidser, men dér, hvor telefonen er.

Vi er altså i gang med at få omformet vores identitet, og jeg synes, det bliver problematisk. For det, der ligger på telefonen, er jo i virkeligheden noget, andre har puttet på for at påvirke os.

Det er den interaktion, vi ikke forstår, ikke er (nok) opmærksomme på. Det helt store spørgsmål er, om de ’andre’ vil os det godt.

I den bedste af alle verdener bruger mennesker teknologi for at blive til bedre mennesker – i den dårligste af alle verdener, er det teknologien, der bruger mennesker til at skabe større omsætning, større virksomheder. Der er vi i dag med Facebook. Et firma som på daglig basis kan påvirke to milliarder mennesker ved at lokke dem med social anerkendelse. Noget som alle mennesker ønsker. Algoritmerne, der udvælger alt det indhold, som vi får præsenteret på vore Facebooks feeds, har overordnet set kun to formål – flere forbrugere og mere forbrug.

Udfordringen her i 2017 er, at det fineste og mest dyrebare som man kan give et andet menneske i dag – udelt opmærksomhed – flytter sig til online kommunikation og belønninger der. Og hvad er opmærksomhed? Det er adgang til vores hjerne, til at forme vores hjerne. Den serverer vi gratis 127 gange om dagen til et amerikansk firma.

Skal vi ændre på det her Bogen handler derfor også om, at mennesker skal lære at reflektere og at styre deres hjerne. For hvis hjernen selv kunne bestemme, ville den konstant have ’slik, sushi og iPad’ – som Imran Rashids søn, Isak, på seks er helt klar over.

Hvad kan vi gøre for at bryde den onde ring, når der nu også er nogle fordele?

IM: Dilemmaet er, at vi kun selv kan kontrollere det, hvis vi bruger vores vilje. Dét, vi skal lære at forstå, dét SLUK handler om, er nødvendigheden af at slukke. For adgangen til vores hjerne og adgangen til at styre vores hjerne. Det her med at have en tændt telefon på sig, svarer jo til en åben hoveddør. Hvem som helst kan gå ind, og man kan altid se, hov hvem gik forbi. Det er en anden udfordring vi har – at hvis vi mister privatlivet, fordi vi altid er på – så kommer vi også på sigt til at miste fornemmelsen for, hvem er vi. For hvem er jeg, hvis andre ikke fortæller mig det. Det er den formning, der sker, som jeg finder dybt uheldig.

For den enkelte og for samfundet.

Et af de spørgsmål jeg stillede mig selv, da jeg begyndte at dykke ned i det her, var: Hvor er sund fornuft blevet af? Bevidsthedsforskere peger på, at vi faktisk kun er bevidste 10-15% af tiden – resten af tiden gør vi, hvad vi plejer. Der er et kæmpe gab mellem ting, vi ved, og ting vi gør. Ligesom vi ikke ved, hvor mange gange vi klør os i panden – det foregår på et ubevidst niveau – så sker det samme med telefonen, hvor vi ikke længere har kontrol over det. Vi er nødt til at forstå kampen, mellem det vi vil, og det vi skal. Er vi ikke bevidste om det her kæmpe skisma, så kommer vi til at gøre det, der føles rart i øjeblikket.

Andre undersøgelser viser, at evnen til koncentration er ca. 8 sekunder af gangen, et sekund mindre end guldfisken. Hvad er udfordringerne i at tage kontrollen, hvis hjernen er så meget indstillet på automatisk respons. Vore telefoner svarer sådan set til, at vi befinder os i Tivoli konstant. Der er altid noget, der er sjovere end virkeligheden. I virkeligheden handler det om at vælge, om man skaber tanker selv eller om man i stedet for blot forholder sig til noget, andre serverer for dig. At vi ikke blot registrerer frem for at opleve. For så svækkes evnen til fordybelse og koncentration. Vi har i dag udviklet os til at forstyrre os selv, fordi vore hjerner har vænnet sig til, at der skal ske noget nyt hvert femte minut. I det sekund hjernen styres i forventning om gevinst – noget nyt – så taber virkeligheden.

Det her er så udfordrende, fordi mange af de ting, vi gør i hverdagen, netop handler om at skabe rammer, hvor det bliver nemmere at gøre det, vi gerne vil. Vi lever i et flow: Vi har en familie, noget fritid, vores egen tid – hvor vi er individer – og så vores arbejde. Og der er støj på de fleste af de her fire kanaler det meste af tiden. To ting svigter i vores liv – evnen til at prioritere og til at forpligtige os. Løsningen: Tænk sund fornuft.

Groft sagt handler det om at arbejde med en tankerække, hvor man overordnet stiller sig selv nogle svære spørgsmål i hver del af flowet. Spørg f.eks., hvad betyder min familie, hvad betyder mit arbejde – og svar så. Formulér sætninger, som forpligter.

F.eks. jeg vil gerne være en far, som er der for mine børn. Det lyder flot, indtil man konkretiserer det. Næste trin: OK, hvad gør du så på daglig basis for at leve op til den sætning og sørge for, at det også kan lade sig gøre? For eksempel give ham udelt opmærksomhed, men hvorfor er det så, jeg kommer til at tjekke min telefon hele tiden? F.eks. når vi er på legepladsen, og han kurer ned ad rutschebanen for 8. gang?

I visse situationer understøtter teknologien os i at løse vore opgaver, og gør os bedre. I andre med dårlige teknologiløsninger sker det modsatte. I stedet for at kigge på: Hvad kan teknologien, som vi har gjort de sidste ti år, vil jeg gerne have, at de næste ti år kommer til at handle om: Hvad har vi brug for? Derefter kan teknologien udvikles og hjælpe os til at blive bedre.

HELLEN NIEGAARD Fotos: Lindhardt og Ringhof

14

INTERVIEW

Det mental-økologiske supermarked og det nye sprog Biblioteker og byråd, har de noget med sagen at gøre?

H

elt afgjort, mener Imran Rashid. Det gælder for både bibliotekerne og det enkelte menneske. Men også for byrådene, som afgørende for kommunernes virksomhed. Bibliotekerne kan spille en central rolle, som det forfatteren kalder ‘det mental-økologiske supermarked’, og i indsatsen mod digital forurening.

IR: For år tilbage begyndte vi alle at tale om sunde råvarer som godt for kroppen. Her og nu, vil jeg gerne have, at vi begynder at tale om mental økologi – og om råvarer til hjernen: Hvordan kan vi f.eks. skabe sunde råvarer til vore børns hjerner? Det kan vi ved at give dem nogle oplevelser, som er gode. De har ikke kun brug for gode og sunde kroppe, de har også brug for en god hjerne, som kan koncentrere sig, fordybe sig, så de kan lære og være empatiske. Hvor finder man hjælp til det?

Det finder man f.eks. på biblioteket – det jeg kalder det mentaløkologiske supermarked. Her skal du ikke købe, men kan få, gratis, sunde råvarer til din hjerne. Hvorfor det og hvorfor skal man læse? Biblioteket har adgangen til bøger af alle slags. Man skal læse, fordi det gør ens liv bedre. Man kan bedre opleve verden og fordybe sig, man bliver mere empatisk og forstår, at verden er større end mig. En vigtig forudsætning for, at vi har fået mennesket helt her hen, hvor vi er i dag, var, at vi opdagede, at der er noget andet end mine behov, at der er noget større. Noget, som jeg kun kunne opnå, hvis jeg kunne sige nej til de umiddelbare fristelser og forstå, hvordan andre mennesker havde det, for derved bedre at kunne samarbejde om at indfri nogle fælles store mål, der var gode for os alle.

kan vi forstå det og begynde at gøre noget ved det. For mig er begrebet digital forurening centralt og vigtigt at få etableret i alle sammenhænge.

Vi kan forstå og kender til støjforurening og luftforurening. Det har vi udviklet nogle måleenheder for – vi kan kapere så og så mange støjpartikler og klare så og så mange decibel, men bliver det større, så bliver vi syge.

Noget andet er, at mennesker kan klare så og så mange informationer bits, og øges det niveau, bliver vi stressede. Hjernens øvre grænse er 60 bits pr sekund. Derudover bliver vi distraherede. Og bliver det for massivt over tid, bliver vi stressede og syge.

For skal vi forholde os til en masse informationer, får vi ikke afviklet opgaverne. Fra studier af arbejdspladser ved man, at 75% af de deltagende fortæller, at de spilder omkring to timer om dagen på distraktioner. På at komme frem og tilbage mellem opgaver fra det øjeblik, de bliver distraheret til de kommer tilbage på sporet igen. Husk: Det tager i snit 23 minutter og 15 sekunder at komme tilbage til en opgave. At der kommer mails ind, mens vi løser en opgave, er bl.a. stressende. For vi skal hele tiden begynde forfra opmærksomheds- og koncentrationsmæssigt. En anden ting er, at vi kommer til at begå flere fejl, fordi blot en forstyrrelse på 3 sekunder – ved man fordobler fejlrisikoen efterfølgende.

Hvis dette område er så vigtigt, skal de nyvalgte byråd så også skal beskæftige sig med det?

Politikernes vigtigste opgave må være at skabe nogle rammer – strategier og virksomhedspolitikker – så det bliver så nemt som muligt at træffe nogle sunde beslutninger. Jeg mener, at mennesker, der ikke bare har det godt fra klokken 08 til 16, men også fra 16 til 08 er bedre medarbejdere. Har de det ikke godt – er de heller ikke gode medarbejdere.

IR: Ja, og vi/de skal starte med at udvikle et sprog. En fælles forståelse af, hvad problemet er. Først i det sekund vi bruger ord,

HELLEN NIEGAARD

SLUK (2017) Bogen er inddelt i 2 dele: Hvorfor og hvordan kan digitaliseringen være skadelig for mennesker samt Råd og anbefalinger til en mere sikker og farbar vej frem.

Imran Rashid: Oprindeligt uddannet læge fra Københavns Universitet i 2005, innovationschef på Aleris-Hamlet Privathospitaler – bl.a. involveret i udviklingen af en række digitale sundhedsløsninger i Skandinavien.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 5

Fra 1. januar 2018 stifter af Center for Sund Digitalisering – en konsulentvirksomhed, der rådgiver om emner relateret til sundhed og teknologi. Læs mere på sunddigital.dk.

15

RANDERS

BYENS MØDESTED – KULTURHU Transparens, nyt liv og øget synergi er målet, når landets 8. største kommune revitaliserer sit ikoniske kulturhus.

Randers Kulturhus fra 1969+ knager i fugerne. Nu skal bygningens tre kulturinstitutioner, to museer og hovedbiblioteket, i gang med at gentænke huset.

Fremtidsvisionen: Et tidssvarende Kulturhus – åbent og langt mere synligt i bybilledet. Og med et nyt stærkt formidlingscenter.

16

KULTUR- OG BYUDVIKLING

SET – GENTÆNKES G

rundidéen med de tre institutioner under samme tag holder stadig 100%, men for at bevare sin tiltrækningskraft skal rammerne gentænkes, huset åbnes og et fælles formidlingscenter skabes. Driftsbudget 2018 rummer ½ mio. kroner til at kvalificere kulturhusvisionen med idé og indhold med henblik på arkitektkonkurrence, finansiel sondering m.v.

Bibliotekets ledelse, Lene Byrialsen og Hans Nielsen, henholdsvis chef og vicechef, løfter en regngrå novemberdag en flig af sløret for kommunens spændende planer på kulturfronten.

- Vi er nu inde i en vigtig kvalificeringsproces, materialet skal ligge klar til budgetdrøftelserne for 2019 omkring sommertid 2018.

Her skal foreligge en visionskonkretisering, som afdækker bygningsmæssige, byudviklingsmæssige samt formidlingsmæssige og institutionsfaglige potentialer i en revitalisering af Kulturhuset.

Randers Kulturhuset 2020 – Visionen er at realisere drømmen om en ny dynamisk version af Kulturhuset. Hvor de nuværende bastante betonmure lægges delvist ned, og husets indre åbnes. Et hus, hvor borgerne mod-

tages i et fælles område modsat i dag. Et område med café, reception og butik.

Et hus med bedre rumløsninger for både museums- og biblioteksbesøgende. Indrettet på en måde som i højere grad end det nu er muligt, understøtter samarbejdet og interaktionen mellem de tre store kulturtilbud, fortæller Lene Byrialsen.

– Tilknyttet en unik, fantastisk tilbygning på P-pladsen ved siden af bygningen. Et fælles, fremtidsrettet formidlingscenter med plads til den nyeste teknologi, et Tech Lab og anderledes aktivitetsrum; der tales blandt institutionerne om det nye ‘fælles fjerde’, som skal udvikles. Og med god plads til særudstillinger for både kunst og historie, supplerer Hans Nielsen. Grunden er reserveret til formålet.

De uddyber begge med stort engagement, hvad tilbygningen skal bruges til ud over at give bedre plads.

– Ambitionen er at skabe en anderledes kulturformidlingsmodel, et state-of-the-art Randers Formidlingscenter. Med kreativitet i centrum og appel og attraktionskraft til både Randers’ egne borgere, de mange studerende og til turister. Og også en ene-

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 5

17

RANDERS

udgifter til mange millioner kroner. Kan de udgifter kobles sammen med Kulturhuset 2020, vil man undgå flere unødige renoveringsforløb og slå to fluer med et smæk, så huset opdateres og fornyes i én omgang, fortæller de to biblioteksledere.

Afsæt, visioner og ny tænkning

Lene Byrialsen, bibliotekschef

Hans Nielsen, vicebibliotekschef

stående mulighed for at inddrage husets mange andre lokale samarbejdspartnere.

Kulturhuset er populært og besøges af over en halv million borgere årligt. Men borgernes ønsker og behov har ændret sig væsentlig siden starten. I dag er der brug for plads til aktiviteter, liv og fællesskab. Biblioteket er blevet studie- og læringssted for massevis af unge og voksne. Mængden af kulturtilbud når de 500 om året; mange af dem afholdes i samarbejde med lokale foreninger og organisationer. Dét stiller krav ikke alene til teknik men også til nye rumløsninger. Løst anslået er der i visionen tale om en pladsforøgelse på 25-30%.

Pladsmangel og bygningsudfordringer – Plads savnes generelt. Alene i biblioteket skal vi kassere os til plads til f.eks. de studiepladser, som brugerne efterspørger. Det kan vi også et stykke hen ad vejen, men ikke længe, understreger Hans Nielsen.

For nylig har vi ansat en rumdesigner, der layouter bibliotekets rum. Lige nu skal hun lave en Blå Boks, et læringsrum, i den ene ende af publikumsarealet. Og i den anden ende Stille- og studiezoner. Hun finder ud af, hvordan det kan gøres og tegner på det – og så prioriteres andet bort, fortsætter Lene Byrialsen.

Alle tre institutioner har desuden behov for formidlingsmæssig opdatering af aktiviteterne, hvis man forsat skal bevare tiltrækningskraften.

– Bygningsmæssigt er vi tillige i en situation, hvor større reparationsarbejder skal gennemføres. En følge af mange års almindeligt slid, utætte vinduer og gamle utidssvarende installationer –

18

På Randers byrådsseminar i august 2017 stillede Kulturhusets tre institutionsledere op med et fælles oplæg. Om et langt mere synligt og attraktivt Kulturhus – til glæde for livet midt i byen.

Med nytænkte, tidssvarende aktiviteter og formidling. Et hus som på sigt samtidig skaber sammenhæng til en kommende bydel i området mellem bykernen og Randers inderhavn.

Oplægget fra den dag og den nu påbegyndte uddybning tager udgangspunkt i et visionsmateriale lavet i 2012 med tilskud fra Modelprogrammet for folkebiblioteker (initiativ fra Realdania og Slots- og Kulturstyrelsen) og med midler fra museumsside.

Resultatet: Kulturhuset Randers 2020.

– Som jeg har forstået det, har man boet godt sammen her på samme adresse men uden at være særlig opmærksom på de synergimuligheder, der i virkeligheden kunne være. I 2012 udarbejdede en fælles arbejdsgruppe sammen med konsulent Lene Bak en vision baseret på bl.a. på synergiaspektet. Den voksede ud af pladsbehovet hos alle tre institutioner. Før var der planer om nyt hovedbibliotek på Thors Bakke. Siden arbejdede Kunstmuseet med idéen om et nyt kunstmuseum ved Gudenåen, men der kunne ikke rejses midler til det. Samtidig fusionerede Museum Østjylland med Nord- og Syddjurs Kommuner, så også hér mangledes plads. Mere plads og ønsker om mere synergi i kombination med moderne formidlingsformer gør, at bygningen, fantastisk smuk som den er i sin brutalistiske stil, skal fornys, pointerer bibliotekschefen.

Kulturhuset ligger ved Østervold og tæt ved Randers Busterminal, men også ved havneområdets Kornkajen og Kulkajen. En placering, som bliver endog mere central, når kommunens helt store vision, Randers Byen til vandet, videreudvikles. Tung trafik skal flyttes og byens bindes sammen med vandet; Randers Fjord er som bekendt Gudenåens udløb i Kattegat. Målet er, som det hedder, totaløkonomisk, bæredygtig byudvikling, hvor bylivsmæssige, trafikale og klimatilpasningsmæssige aspekter går op i en højere enhed. Foreløbig er der frem til 2021 afsat ca. 35. mio. kroner i anlægsudgifter. I den sammenhæng er det genialt at

KULTUR- OG BYUDVIKLING

Foto: static.panoramio.com.

tænke en ny og åben version af Kulturhuset ind, det ligger strategisk rigtigt på aksen til havnen og vil fra dag 1 kunne skabe liv til det store byudviklingsprojekt. Byen-til-vandet Visionen er virkelig en god ide og det hele giver også på den måde rigtig god mening, mener Lene Byrialsen.

– For mig er det i øvrigt ikke bare et projekt med et nyt Kulturhus og et moderne bibliotek. Det handler i lige så høj grad om en nytænkning af samarbejde. I virkeligheden har vores interne fælles udviklingsproces kørt parallelt med 2020-visionen ført til meget tættere samarbejde i hele huset, siden jeg kom i december 2014. Ledelserne har været på fælles studietur, og vi laver arrangementer på tværs, hvor vi i fællesskab byder ind med vores personale og kompetencer.

Hvad sker der lige nu?

Visionsprojektet Kulturhuset 2020 skal forankres. Både med en politisk styregruppe dvs. borgmester, udvalgsformand og fmd. for Kunstmuseets bestyrelse, direktører m.fl. samt en administrativ arbejdsgruppe, hvor de tre institutionsledere naturligvis skal sidde, ligesom der skal laves plan for borgerinddragelsen osv. osv.

– Lise Jeppesen, direktør for Randers Kunstmuseum, museumschef Jørgen Smidt-Jensen, Museum Østjylland, og jeg skal den 30. november drøfte, hvordan projektet sættes på skinner sammen med forvaltningsdirektøren og en ekstern rådgivende konsulent. Og så er vi i gang, lyder det glad fra Lene Byrialsen.

Organisationen og lokalsamfundet Helt grundlæggende bestræber biblioteket sig på at understøtte kommunens og byens liv og udvikling i alle sammenhænge. Lige nu arbejdes med 5 Strategiske Indsatsområder. Fokus for indsatserne i 2018 er: Læsning og sprogstimulering – styrke livslang læselyst. Viden og uddannelse – Randers som studieby. Oplevelse og fællesskab – være borgernes mødested. Struktur og partnerskab – være lokal og digital. Og endelig Organisationsudvikling. Under hvert indsatsområde er formuleret nogle delmål, og til hvert delmål hører konkrete handlinger, som udføres i 2018.

Den store kommunes 98.251 indbyggere betjenes af ca. 65 årsværk.

Læringsområdet matcher således kommunens indsats omkring Randers som uddannelsesby – uddannelser på alle niveauer – og biblioteket prioriterer både fysiske rammer og indkøb, data-

baser m.m. i den sammenhæng. Byen har ikke noget universitetsbibliotek eller større uddannelsesbibliotek, så adgang til viden er helt central og en klar vækstfaktor for Randers. Byen vil gerne trække flere studerende fra Aarhus til, det koster kun det halve for dem at bo i Randers og tager blot 30 minutter med toget til Aarhus.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 5

Særligt skal der den kommende tid, i tillæg til Kulturhuset 2020, arbejdes med: Biblioteket som Mødested. Livslang læselyst.

Landdistrikterne og de decentrale bibliotekstilbud med tre afdelinger i Langå, Randers Syd og Øst og Bogbussen. Læring og endelig Randers som uddannelsesby.

19

RANDERS – Vi er et low-budget (42. mio.) bibliotek, men vil gerne give borgerne den bedst tænkelige service med de eksisterende ressourcer. Vi arbejder virkelig målrettet med at flytte og udvikle biblioteket i takt med samfundets udvikling, men også for at fastholde Randers Bibliotek som et attraktivt sted at arbejde, fortæller Lene Byrialsen.

– I 2016 havde Kulturhuset samlet set godt og vel 550.000 besøgende, det næsthøjeste i kommunen fulgt af Randers Regnskov med 261.000 besøg. Kun Randers Storcenter har flere besøg end Kulturhuset, tilføjer Hans Nielsen.

FB online formidling o.l. Det fylder mere og mere. Og det kræver nogle andre fagligheder. Der er tale om en markant tendens, mener Hans Nielsen.

– Vi eksperimenterer i øvrigt også med møderækker for alle – Benspænd kalder vi dem. Møder, 3-4 stykker pr år, om det, der rører sig udviklingsmæssigt. I forbindelse med strategiudviklingen havde vi f.eks. en temadag med fremtidsforsker Henrik G. Hovgaard om at spotte trends. Alle skal vide, hvad der sker. Biblioteket er bemandet med gode folk, ildsjæle. Før arbejdede man nok lidt i sine egne rækker, i søjler. Nu tænker vi hele tiden i helheden, forklarer Lene Byrialsen.

Bibliotek i bevægelse Den måde, man prøver at arbejde på, handler egentlig om løbende kompetenceudvikling, er Lene Byrialsen og Hans Nielsen enige om.

– Vi har et ønske om, at biblioteket er i stadig bevægelse. Vi lægger vægt på forandringsparathed, lyst og mod. Og det er jo ikke noget, man bare trækker i en automat. Vi arbejder projektorienteret og på tværs af organisationen. For at kvalificere projekter har vi derfor lavet en projektmodel med en projektuddannelse på 3-4 dage over et år, som 20 medarbejdere gennemgår.

Biblioteksvæsenet i Randers arbejder med projekter på tre niveauer. De store med eksterne midler og partnere. Mellemlaget, hvor til man selv har afsat en pulje internt på 200.000 kr. I 2017 var fokus indad i organisationen, i 2018 kigges udad. Og så et 3. projektlag med enkel hverdagsudvikling. Desuden er der udformet en projektguide, som i tre niveauer overskueliggør, hvilke opgaver, der ligger i at være projektejer, - leder og -deltager.

– Det er personalet blevet rigtig gode til at arbejde med. Det er et ret enkelt greb. Her er ikke tale om, at vi opfinder den dybe tallerken. Men om at italesætte en måde at arbejde på i det lokale fællesskab og at give alle et rum til at løse opgaverne i.

– Vi mangler noget lidt mere dybtgående – ikke bare et todages kursus i biblioteksvirksomhed – for de efterhånden mange af vores medarbejdere uden en bibliotekar/cand.scient. bibl. uddannelse bag sig. At have f.eks. publikumsvagter og stå for direkte formidling handler jo også om ideologien bag biblioteket.

Dét at forstå hele bibliotekstankegangen. At være i det demokratiske oplysningsrum skal man tage alvorligt, lyder det fra bibliotekets chef.

– Det bevæger sig i de her år fra fortrinsvis at være formidling fra en til en til at være formidling fra en til mange. I bogcaféer, via

20

Samarbejde og partnere Andre møder til at geare organisationens fælles forståelse er Kend Randers-møder – i sig selv en ganske enkel ting at få op og stå. Lene Byrialsen fortæller: – For halvandet år siden fandt vi på noget, vi selv synes har fungeret ret godt. Vi lavede et internt forløb som hed Kend Randers.

Her har vi en gang om måneden inviteret en gæst ude fra, som vi synes kunne være en interessant samarbejdspartner. Det har f.eks. været en chef fra Randers Storcenter, en bankdirektør, en rektor osv. De blev indbudt til at fortælle bibliotekets personale om deres egen virksomhed og til, hvis de havde lyst, at fortælle, om der måske kunne være et samarbejdsområde, som biblioteket havde overset. Ud fra den devise, at skal vi servicere vores lokalsamfund, skal vi gøre en indsats for at lære folk og virksomheder at kende. Vi forsøger at række ud. Det har faktisk en effekt – indadtil og udadtil.

Randers Bibliotek bevæger sig også ud over det nationale niveau. For her prioriteres det internationale samarbejde i både IFLA og EBLIDA-regi. Noget der giver flere internationale projekter og samarbejdspartnere. Aktuelt bl.a. et læringsprojekt under ERASMUS med partnere i fx Finland og Polen.

Vores grundfunktion kort fortalt: Biblioteket skal altid være den institution, der understøtter det liv, der leves omkring os! Bibliotekschef Lene Byrialsen får meget passende det sidste ord.

Danmarks Biblioteker vender tilbage, når Randers’ vision for det nye Kulturhus realiseres.

HELLEN NIEGAARD Fotos: Randers Kulturhus

---

H VA D B R U G E S B I B L I OT E K E T T I L ?

SMART LIBRARY: Nye målemetoder for brug af biblioteksRUM Projektet Smart Library har undersøgt forskellige nye målemetoder for at få faktuel viden om, hvordan borgerne bruger biblioteksrummet i dag.

L

æring, kultur, inspiration, oplevelse, samskabelse og demokratiske møder – biblioteket er meget mere end udlån af bøger og andre medier. Alt dét, der finder sted i biblioteksrummene, får stigende betydning. Både for borgere og lokalsamfund – og derfor også for udvikling af biblioteket og ny bibliotekspolitik.

I Smart Library har man fra 2014 til 2017 arbejdet med at udvikle en model, som kombinerer forskellige data, bl.a. sensorskabte data og overvågningskamera med etnografiske og andre metoder. Machine learning er en af de nye metoder. Målet er bygningsevaluering, som kan bruges til løbende optimering af indretning, wayfinding, åbningstider, udstyr i lokaler, programmer og services. Projektet skriver sig ind under Smart Aarhus, et forsøgslaboratorium for Smart City løsninger.

Forskere og andre folkebiblioteker – Herning Bibliotekerne og Roskilde Bibliotekerne – har løbende været inddraget ligesom samarbejdspartnere som Statens Museum for Kunst. Projektet er finansieret af Aarhus Kommunes Biblioteker med tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker.

Ved en afsluttende seminardag den 3. oktober i år blev resultaterne præsenteret, ligesom vi havde inviteret virksomheder og andre biblioteker til at sætte projektresultaterne i perspektiv.

Nytteværdi & politiske vitaminer To bibliotekschefer, Jakob Lærkes, Gladsaxe Bibliotekerne, og Lars Bornæs, Silkeborg Bibliotekerne, var inviteret til at vurdere

WiFi-tracking.

22

Jakob Lærkes og Lars Bornæs.

resultaterne set fra et strategisk ledelsesperspektiv. Her var der opbakning til udvikling af målemetoder for, hvad der sker i biblioteksrummet: Der er brug for data – men hvilke data?

F.eks. data og dokumentation om opfyldelse af politiske mål. Og svar på spørgsmål som: Hvor langt vi er nået med udvikling af det lærende bibliotek, det relationelle bibliotek eller biblioteket som mødested? Hvordan bruges biblioteksrum, også i de åbne biblioteker, når personalet ikke er der? Er der ‘politiske vitaminer’, hvis man kan dokumentere, at de unge bruger de ubemandede biblioteker som studiemiljø? Lød nogle af deres betragtninger.

Deres måske lidt overraskende, overordnede budskab lød: Vi har ikke nødvendigvis brug for 100 % præcise data, men i høj grad for ny indsigt i aktuelle tendenser og omkring, hvordan borgerne bruger bibliotekets rum, hvad bruges, og hvad bruges ikke – så vi kan planlægge derefter.

Smart Library værktøjer Smart Library værktøjskassen omfatter 13 forskellige nye kvalitative og kvantitative målemetoder. Der er bl.a. tale om test af data fra hybride sensorer, wifi-registrering og tællekameraer samt forskellige antropologiske metoder og manuelle kontroltællinger. Her findes også en analysemetode, Fra data til viden, som sammenligner data fra forskellige kilder.

Dataopsamling via anonym sporing og mobile sensorer har potentialer i forhold til at forstå adfærd i rum. Men man kan ikke sætte lighedstegn mellem data fra sensorer, som sporer computere og mobiltelefoner – og mennesker i biblioteksrum. Ikke al-

Anonymiseret: Hvad bruges/bruges ikke i biblioteksrummet?

N Y E M Å L E M E TO D E R

le besøgende bærer mobiler og computere, som er tændte, og derfor bliver de ikke talt. Andre besøgende har flere computere og mobiler med sig. Derfor er det nødvendigt at lave manuelle kontroltællinger og bruge etnografiske metoder for at få en kvalitativ forståelse af brugernes oplevelser og behov.

Overraskelser I undersøgelsen af mange nye målemetoder og stikprøver indhøstedes data, som bekræftede nogle mavefornemmelser. Men der var også overraskelser. F.eks. at ‘alle de studerende’, som fylder biblioteksrummet ikke alle er studerende; der er f.eks. også arbejdssøgende, som samarbejder om jobsøgning. Og iværksættere som bruger biblioteket som arbejdsplads. Sammenhængen mellem vejret og antallet af besøgende var det omvendte af det forventede. Vi observerede en positiv sammenhæng mellem besøgstal og hhv. temperatur og solskin og en negativ sammenhæng mellem besøgstal og fugtighed. Korrelationerne er tilmed stærkere i hverdagene sammenlignet med i weekenden. Effekten af solskin har en relativ større indvirkning på besøgstal end temperatur og fugtighed. Jeg troede f.eks., at borgerne ville foretrække udendørs aktiviteter, når det var godt vejr, og gå på biblioteket, når det er koldere. Men det viste sig altså at være omvendt. Antallet af henvendelser til personalet stiger i øvrigt med ca. 29 flere end ellers under hvert arrangement, der afholdes i biblioteket. Det gælder både faglige henvendelser og vejvisningshenvendelser. I Dokk1 betyder det en del; her er ca. 100 arrangementer om måneden.

Et af projektets konkrete mål var at udvikle og teste en model, som kan anvendes af andre biblioteker. Dette viste sig praktisk umuligt. Erfaringer fra Smart Library kan ikke umiddelbart overføres til biblioteksbygninger i andre sammenhænge af to grunde. Dels er Dokk1 bestykket med mere avanceret teknologi end noget andet folkebibliotek i Danmark. Desuden er Dokk1 en speciel biblioteksbygning med kæmpestore, åbne rum, høje besøgstal og mange forskellige, samtidige aktiviteter. Mange aktiviteter drives endvidere af eksterne samarbejdspartnere uden personalets medvirken. Det har derfor været vanskeligt at overskue aktiviteter ved manuelle kontroltællinger.

Til gengæld har vi på smartlibrary.dk samlet en række anbefalinger til overvejelser, som man bør gøre, inden man sammensætter sin egen undersøgelsesmodel for et bibliotek. Her er strategiske overvejelser vigtige, som bibliotekscheferne også påpegede i deres indlæg.

Resultaterne er i høj grad udarbejdet i samarbejde med de eksterne forskere, virksomheder, studerende, andre biblioteker, internationale praktikanter og en ekspert i statistisk analyse.

På seminaret fik vi inspirerende indlæg om bl.a., hvad gør de andre? Hvordan ser fremtiden ud? Af aktører fra forskning, biblioteker og virksomheder - Jakob Langdal/Alexandra Instituttet, Mikkel Baun Kjærgaard/Mærsk Mc-Kinney Møller Institute, Anne Grønlund Pedersen/CFIA – Center for Innovation Aarhus, Andrew Cranfield/DTU Library, Anton Helms/Borgernes Hus Odense, Peter Savnik/Blackbird, Stig Dahl-Hansen/New Nordic Engineering og Torben Sørensen/Vemco Group. Deres oplæg kan hentes på smartlibrary.dk.

Data-ansvar nu og i fremtiden Bibliotekets dataansvar er en af de helt store udfordringer under den nuværende lovgivning – og bliver det med den kommende persondataforordning (træder i kraft i maj 2018), som skal styrke datasikkerheden og reglerne om databeskyttelse. Derfor omfattede det afsluttende seminar også en pragmatisk guide om dette område ved Mads Schaarup Andersen fra Security Lab, Alexandra Instituttet.

Fremtidsperspektivet Vi har i projektet lært en masse i arbejdet med Smart Library og de nye målemetoder, og vi haft stort udbytte af indspark fra samarbejdspartnere som Bo Fristed, Tonny Jensen og Steen Gert Larsen fra Smart Aarhus, ITK Kultur og Borgerservice, Aarhus Vi i Aarhus Kommunes Biblioteker arbejder videre. Fordi der er et stort strategisk behov for data om brug af biblioteksrum. Ikke mindst når det gælder de åbne, ubemandede biblioteker.

Kunne folkebibliotekerne gå sammen om at designe en fælles antropologisk metode for at undersøge, om biblioteket er et lærende bibliotek? spurgte Lars Bornæs. Det er en virkelig god idé, som vi håber, at nogen får mulighed for at tage op.

LOTTE DUWE Projektleder, Aarhus Kommunes Biblioteker Fotos: Aarhus Kommunes Biblioteker

Bluetooth tracking med bluetooth beacons.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 6

Observation og dokumentation.

Netværk, videndeling, samarbejde og nye kompetencer

23

A N D R E B I B L I OT E K E R

Er biblioteket den femte statsmagt?

Spørger omfattende omverdensanalyse i Sverige. Den store svenske biblioteksstrategi er kommet et nøk videre.

Den femte statsmakten. Bibliotekens roll för demokrati, utbildning, tilgänglighet och digitalisering er den fulde titel på den næsten 500 sider lange omverdensanalyse, som den svenske styregruppe for arbejdet med en svensk national biblioteksstrategi har udsendt i efteråret. Omverdensanalysen skal danne grundlag for det egentlige strategipapir, der til gengæld forventes at blive relativt kort.

Det svenske strategiarbejde er ambitiøst lagt op, da det omhandler alle bibliotekstyper. Der er afsat fire år til at gennemføre strategiudviklingen! Værket består af 17 kapitler skrevet af forskellige aktører. Der er grundige gennemgange af udfordringer og muligheder i de forskellige bibliotekstyper. Der er udmærkede behandlinger af bl.a. bogmarkedet, de digitale medier, ophavsret, publicering og open access. Alt sammen faktorer der er med til at bestemme vilkårene for biblioteksudviklingen.

Demokrati Fra en dansk synsvinkel er de mere overordnede linjer i analysen mest interessante. Hvad er det for et biblioteksbillede, der opereres med? Hvilke typer udfordringer fremhæves? Er der sigtelinjer for biblioteksudviklingen? Af en udredning, der har fået 25 mio. SEK tør man vel forvente noget originalt?

Begrebet ‘den femte statsmagt’ benytter Erik Fichtelius, der er “nationell samordnare för biblioteksutredningen”, i betydningen “at biblioteket er en uafhængig selvstændig neutral kraft, der forsyner

24

borgerne med forståelse og viden, for at de kan fungere som medborgere.” Den nærmere juridiske argumentation for dette synspunkt leveres imidlertid af tidligere retspræsident, Johan Hirschfeldt, der bidrager med en smuk analyse af bibliotekets konstitutionelle rolle. Hirschfeldt taler dog mere afdæmpet om biblioteket som “en femte funktion i den demokratiske retsstat.” Han læser biblioteksloven i relation til den svenske grundlov, tager fat i lighedsprincippet og i de frihedsrettigheder, der følger, især ytrings- og informationsfrihed. Han fremhæver, at Biblioteksloven som rammelov er mere fokuseret på målsætninger end på regler, og han understreger essensen, at folkebibliotekets opgave er at virke for det demokratiske samfunds udvikling ved at formidle viden, og at det skal ske under principperne om alsidighed og kvalitet.

Der er måske ikke meget nyt i det, men den juridiske grundighed i placeringen af bibliotekerne i Sveriges statssystem er forbilledlig. Han peger i øvrigt i den sammenhæng på udfordringen med at håndtere konfliktende interesser og værdier, og han går helt konkret ind i en nyere sag, der har vakt opmærksomhed i Sverige, om et bibliotek der nægtede at fremskaffe litteratur, som det fandt antidemokratisk med henvisning til materialets ringe kvalitet. Den argumentation skyder Hirschfeldt ned som uholdbar.

Digitalisering Selvfølgelig er digitalisering også et helt centralt felt. I det indledende kapitel beskriver mediestrateg Brit Stakston de ud-

fordringer, der er forbundet med at digitalisere Sverige. Hun påpeger, at der mangler en sammenbindende organisation og en struktur for den systematiske indsats for at gennemføre en bred digitalisering.

En af hendes pointer er, at digitaliseringen i meget højere grad må kobles på demokratimålene og ikke blot have erhvervslivets ‘digitale transformation’ i centrum. På samme sæt tænker hun, at medborgerne skal inddrages i det udviklingsarbejde, der må gøres for at gennemføre digitaliseringen. Hun har også ganske kontante forslag til bibliotekerne om at etablere treårige kompetenceudviklingsforløb for bibliotekspersonalet, fordi niveauet er for lavt. Analysen refererer flittigt til Digitaliseringskommissionen og Medieutredningen, der bygger på det grundsynspunkt, at livslang læring, uddannelse, kompetenceudvikling og omskoling er områder, der bare vokser i betydning for individer, virksomheder og hele samfundet. Digitaliseringen ses som den største omvæltning siden industrialiseringen.

Frem mod 2030 Et af de gode greb i værket står bibliotekar Karolina Andersdotter for i kapitlet “Det hålbara informationssamhället”, hvor hun ser på svenske bibliotekers muligheder og udfordringer ud fra især FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, der gælder fra i år og frem til 2030 som verdenspolitiske målsætninger. Hun gennemgår ét for ét de 17 mål med henblik på at afdække, hvordan biblioteksvirk-

N AT I O N A L S T R AT E G I

“

Informationsformidlere såsom biblioteker, arkiver, organisationer i civilsamfundet, lokale ledere og medier har de kompetencer og ressourcer, der skal til for at hjælpe regeringer, institutioner og enkeltpersoner med at formidle, organisere, strukturere og forstå data, som er afgørende for udvikling.

Lyon Declaration on Access to Information and Development 2014, stk. 4

Hvad skal der videre ske?

Sammenfatningen af de mange analyser peger på fire hovedudfordringer, der spejles i værkets titel: At udvikle demokratiet i en voldsomt udfordret tid, un-

derstøtte undervisning og livslang læring på alle niveauer, bidrage til digitaliseringen af Sverige og hele befolkningen, sikre tilgængelighed til information for alle herunder indvandrere og læseudfordrede og sikre tilgængelighed også til digitalt ‘indlåst’ information.

Sammenfatningen rummer også en løs opsummering af en række helt konkrete udfordringer i biblioteksvæsenet, bl.a. øget national samordning, den regionale biblioteksstruktur, ophavsretsdilemmaet.

Men selvom der er mange gode takter og

fine analyser i værket, så får man ikke nogen klar forestilling om de strategiudspil, der kan ventes. Styregruppens ambition er at udsende et strategiudkast som diskussionsoplæg i foråret 2018 og aflevere slutversion i marts 2019, så der er endnu tid at løbe på.

Hent/se analysen på kortlink.dk/s688

JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 6

somhed kan gennemsyre alle målene og viser, hvordan biblioteker kan have en rolle i at realisere dem. Det er en samfundsmæssig relevant og opmuntrende ambitiøs synsvinkel. Hendes analyse af IFLA’s trendanalyse i svensk sammenhæng er også skarp.

25

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

BIBLIOTEKET:

FRA KULTUR TIL VELFÆRDSINSTITUTION Nye måder at være bibliotek på er et indspark i processen omkring folkebibliotekernes forvandling til andet og mere end klassisk bibliotek. Den peger på behovet for at diskutere konsekvenserne af den igangværende udvikling, ikke mindst i relation til værdigrundlaget, siger afsenderen, Elsebeth Tank, i en samtale med bladet.

I

løbet af få år har danske biblioteker undergået en form for forvandling. De har forladt idéen om klassiske biblioteker med fysiske samlinger som omdrejningspunkt og er blevet til noget andet og mere, som det ifølge Elsebeth Tank er svært at udtrykke entydigt. Et udvidet, flertydigt biblioteksbegreb har skabt usikkerhed om, ‘hvem vi er’, og hvorfor bibliotekerne findes. Det gælder internt såvel som i den brede offentlighed. Tank mener, at de mange nye erfaringer, bibliotekerne har høstet de senere år, giver gode udgangspunkter for afklarende samtaler, der kan tydeliggøre det enkelte biblioteks identitet og bidrage til en ny forståelse af biblioteket som samfundsinstitution.

at man ved, hvem man er, hvorfor man er her, og hvad man egentlig har gang i. Der er sket radikale forandringsprocesser på mange biblioteker på relativ kort tid.

Bibliotekerne har været trængte, og høj forandringshastighed har været feltets metode til at komme ud af defensiven. I sammenligning med andre lande, må man sige, at de danske biblioteker har været opsigtsvækkende gode til at handle hurtigt. Det er en stor kvalitet, som også andre har peget på, men tiden er moden nu til at reflektere over de resultater, der er opnået, de positioner bibliotekerne befinder sig i, den læring, som er hentet undervejs og i hvilke retninger, de næste skridt skal gå.

Et spørgsmål om fælles refleksion Elsebeth Tank peger i sin bog Nye måder at være bibliotek på fra november i år på et påtrængende behov “for at formulere og sætte ord på biblioteket som velfærdsinstitution”.

Hvordan harmonerer værdigrundlaget og kulturarvsopgaven på den ene side – og nye behov og udviklingskrav fra samfundet på den anden?

ET: Bibliotekerne har de sidste 5-10 år af mange forskellige grunde påtaget sig nye opgaver. De har indledt partnerskaber eller er flyttet sammen med andre tilbud, som f.eks. borgerservice, og den udvikling ser ud til at eskalere. Derved bliver bibliotekerne noget andet end det, de var. Tidligere havde vi en nogenlunde fælles forståelse af biblioteket som kultur- og vidensfremmende institution. I dag er ideen om ‘biblioteket som velfærdsinstitution’ introduceret. Det dækker over bibliotekers forsøg på at bidrage til løsning af nye typer af samfundsudfordringer i yderkanten på mange måder. I rollen som velfærdsinstitution konfronteres bibliotekerne med nye dilemmaer af værdimæssig og etisk karakter, det kræver løbende afklaring, formentlig både internt og i samspil mellem bibliotek og kommune.

Du taler om ’Biblioteket som velfærdsinstitution’ – hvilken hovedproblematik ser du der?

ET: Forudsætningen for at kunne fungere som organisation, og her taler vi om biblioteket som organisation og arbejdsplads, er, 26

Organisationsforskere med specialviden om organisationsidentiteter fremhæver en kraftfuld og vital organisationsidentitet som forudsætningen for at fungere godt internt og kommunikere konsistent udadtil. I dag virker bibliotekernes ansatte langt væk fra deres trygge kerne, ude i lokalmiljøer, sammen med diverse partnere. Her er det af afgørende betydning, at de ved, hvor de kommer fra, at de så at sige bærer bibliotekernes identitet med sig ud i verden og handler på baggrund heraf. Hvis identiteten er uklar, mangler de ansatte et kvalificeret grundlag at handle på.

Den nødvendige proces På en del møder de senere år har programmet ellers drejet sig om spørgsmål som “Bibliotekets identitet og rolle i dag”, måske især blandt ledere.

Hvad tænker du om det?

ET: Jeg har ikke tilstrækkelig indsigt til at kunne sige, hvem der har arbejdet med det og hvor. Men jeg har fundet konkrete eksempler på, at personalets svar på spørgsmål som ‘hvad er jeres biblioteks væsentligste opgaver og raison d’etre’ er anderledes og måske endda konfliktende med ledelsens.

I min bog spørger jeg en leder, hvad de ansatte ville svare, hvis de skulle beskrive deres biblioteks organisationsidentitet. Hertil svarer lederen, at de nok kun ville kunne blive enige om, at de leverer service, længere ned kan vi ikke gå, mener lederen her.

B I B L I OT E K S U D F O R D R I N G E N

Du finder det afgørende, at man sammen får sprogligggjort bibliotekets forvandling. Kan du uddybe dine tanker her?

Bibliotekernes medarbejderfelt dækker et meget større kapacitetsområde og kan tilsammen mere end det, professionen før kunne. Nye ansatte bringer ny viden og nye diskurser med sig ind i bibliotekerne og dermed en samlet potentiel kapacitet, som frisættes gennem målrettet arbejde med organisationsudvikling. Det er også en vej til at skabe gode relationer mellem ‘de gamle bibliotekargrupper’ og ’de unge nye tværfaglige grupper’.

Men altså, mange biblioteker råder over et potentiale for en yderligere akademisering, hermed mener jeg evnen til at forholde sig kritisk bevidst til udviklingen gennem en vidensbaseret, men også en mere abstrakt tilgang til biblioteket, som man ikke havde før. Det er et godt kort at have på hånden i arbejdet med biblioteket som velfærdsinstitution, eftersom bibliotekerne her, som nævnt, møder dilemmaer, der kræver kritisk analyse. Jeg tænker f.eks. på behovet for en mere reflekteret tilgang til medborgerbegrebet eller overvejelser om loyalitet og værdigrund.

I et særligt perspektiv kan enkelte eksempler fra den moderne biblioteksvirkelighed tolkes som udtryk for en kynisme, vi ikke har kendt tidligere. Det kommer konkret til udtryk gennem det sprog, man anvender i om brugere eller borgere.

I bogen bruger jeg et eksempel fra et projekt, hvor biblioteket som del af en større kommunal satsning påtager sig opgaven at gøre udsatte borgere ‘mere arbejdsparate’. Ved at tale om borgere på den måde bringer biblioteket sig i en ny position i forhold til såvel borgere som system, end vi har set før. Et enkelt eksempel rykker ikke meget, men bliver den tilgang en mere almen praksis, er det med risiko for blandt andet tab af tillid.

ET: Ikke i sig selv. Det skal ikke forstås, som om indtoget af stadig flere akademikere med forskellig baggrund er løsningen som sådan.

I Tanks øjne er det “hamrende vigtigt med diversiteten og at få aktiveret” den viden, bibliotekets medarbejdere med en professionel bibliotekar/biblioteksuddannelse ligger inde med. Det

skal være nu, om ti års tid er mange bibliotekarer væk. Hun finder det i øvrigt opsigtsvækkende for sektoren som sådan, at der før var to biblioteksskoler, som uddannede 300 dimittender om året. I dag er der to universiteter, der uddanner meget færre folk på området, hvoraf kun få går til bibliotekerne.

ET: Hele den faglige substans og debat, der før var mellem biblioteksskolen, bibliotekerne, fagets organisationer og Biblioteksstyrelsen, eksisterer ikke mere. I dagens Slots- og Kulturstyrelse har man kun et mindre bibliotekskontor og ingen biblioteksstemme i direktionen: Hvor fra skal ny fagligt funderet inspiration komme? Det har jeg faktisk ikke svaret på, men jeg synes det er et væsentligt spørgsmål at få sat på dagsordenen. Interessen for bogen har været god, forhåbentlig kan den være med til at få sat en nødvendig diskussion i gang. /HN

Elsebeth Tank (bibliotekar DB 1978) er udviklingspartner for nordiske biblioteker. Hun står på en bred biblioteks- og ledelsesplatform som tidligere stadsbibliotekar i Malmø 2008-2013, direktør for NOTA (tidl. Danmarks BlindeBibliotek) 1998-2008 og biblioteks- og kulturchef i Køge 19941998. Før det var hun bl.a. formand for Bibliotekarforbundet i to år.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 6

Er flere akademikere svaret?

Foto: Jakob Boserup

ET: Fra forandringsprocesser, jeg selv har været involveret i som leder eller udviklingspartner, har jeg konkret erfaret det store potentiale, der kan frisættes med omhyggelighed ved de ord, vi sætter på det nye, vi gør, og ved at gennemføre en enkel, løbende videndeling herom. Det er en nem metode til at udbrede indsigten i ‘nye måder at være bibliotek på’ i hele organisationen og til at få det nye sprog gjort aktivt som del af et fælles sprog, der beskriver moderne biblioteksvirksomhed. Sproglig bevidsthed er også en vigtig pointe i en situation, hvor der tiltrækkes nye medarbejdere med alternative uddannelsesmæssige baggrunde.

27

BIBLIOTEKSUDDANNELSE

Fra informationsvidenskab til ny kulturformidling Biblioteksdidaktik er en ny lærebog med fokus på biblioteksprofessionens grundlag og adskiller sig fra tidligere grundbøger på feltet ved også at have en gennemgang af sektorens aktuelle fagområder og begreber - med appel til en bredere læsekreds. iblioteksdidaktik er udgivet af Hans Reitzels Forlag i september 2017 og rettet mod studerende ved landets højere læreanstalter og efteruddannelser på biblioteks- og informationsområdet samt beslægtede uddannelser som f.eks. kulturformidling. Det er, som det siges af bogens redaktør Cecilie Laskie, en historie om fire universiteter – Københavns Universitet (IVA), Syddansk Universitet (Bibliotekskundskab), RUC og Aarhus Universitet – der har samarbejdet om bibliotekshistorie og bibliotekets fremtid med en samlet teori om, hvad biblioteket var, er og bliver. Alt sammen baseret på udviklingsprojekter og forskning. Ni forskere har bidraget.

B

Relevant - ikke kun for studerende Med sin direkte tilgang til stofområdet vil Biblioteksdidaktik også kunne give andre – biblioteksejere som kommunerne, aktører i bibliotekssektoren og folk bredt med interesse for bibliotekernes ve og vel – en forståelse af bibliotekets udvikling, historisk set og af dets aktuelle servicefelt.

Afledt af medieudviklingen, de digitale kommunikationsformer og med udgangspunkt i bl.a. de senere års mangfoldige projektaktiviteter samt firerumsmodellen, født med styrelsesrapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra 2010, illustrerer bogen bredt ikke mindst det nyere formidlingsfelt. Og samtidig en institutionel udvikling, hvor bibliotekernes kulturformidling er blevet skarpt udfordret, og dets folkeoplysende formidlingsopgave er blevet bredt ud til så vidt 28

forskellige områder som f.eks. Borgerservice og Makerspaces.

Som det formuleres i bogens forord: "Men vigtigst af alt arbejder bogen ud fra en lang række udviklingsprojekter fra hele landet, som sikrer, at bogen er fagligt funderet, men også har fingeren på pulsen og implicit rummer biblioteksformidleres, lederes, samarbejdspartneres og kulturpolitiske stemmer." Eller som bogens redaktør og bidragyder Cecilie Laskie siger det: ”Man kan med nogen ret sige, at Biblioteksdidaktik kortlægger det, som reelt foregår. Især på folkebibliotekerne.”

Lærebogen spiller på sin vis dermed direkte ind i den standende mediedebat om bibliotekerne. Og kommer betimeligt i forhold til kulturminister Mette Bocks bebudede 2018-analyse af bibliotekets rolle og opgaver, der bl.a. skal afklare om biblioteksloven (2000) og dens formålsparagraf fortsat er tidssvarende.

Hvorfor denne bog netop nu – og hvad er dens relation til Akademiforløbet i Biblioteksdidaktik?

CL: Behovet for Biblioteksdidaktik er opstået netop nu, fordi biblioteksformidlernes arbejdsopgaver er under forandring.

Biblioteksformidlerne forventes at træde ind i roller som procesledere, kursusinstruktører, Shared Reading (fælleslæsning)-læsegruppeledere mv.: en direkte og personlig-professionel formidlingsrelation til alle bibliotekets brugergrupper og med kvalitetsydelser, som de

selv designer og udbyder. Det kræver uddannelse for at sikre arbejdsglæde og høj konkurrencedygtighed.

Grundbogen er målrettet biblioteksuddannelserne, men er også pensum på det kommende uddannelsesforløb, Akademiforløb i Biblioteksdidaktik, som udbydes i efteråret 2018 af centralbibliotekerne med Herning Bibliotekerne som formel projektejer og støttet af Slots- og Kulturstyrelsens overbygningspulje. Uddannelsesforløbet er målrettet alle biblioteksformidlere og har et nationalt kompetenceløft og en national fælles faglig identitet som formål.

Der tales om en ny biblioteksforståelse.

Hvad går den ud på?

CL: Dét, at et forfatterhold bestående af forskere fra fire universiteter – herunder de to biblioteksuddannelser fra IVA, KU, og SDU – med Biblioteksdidaktik metodisk arbejder med og definerer en særlig didaktik for biblioteket, vidner om en ny faglig selvbevidsthed. Grundbogen baserer sig på en biblioteksforståelse, hvor biblioteksformidlerne selv træder ind i roller, som man tidligere i høj grad hyrede eksterne ind til. Derudover opløser vi med bogen kløften mellem de traditionelle og de nyansatte fagligheder – fra den klassiske bibliotekar over cand. mag.’en i litteraturvidenskab til den læreruddannede – ved eklektisk at vælge forskellige kompetencer fra alle de faglige baggrunde, som ansættes på folkebibliotekerne i dag, blande dem i samme gryde

KOMPETENCEUDVIKLING

Biblioteksdidaktik har fået og får ifølge Cecilie Laskie fortsat ‘en rigtig god opmærksomhed og er blevet meget positivt modtaget’. Både på universitetsniveau og på folkebibliotekerne m.v. “Det kan vi bl.a. se ved, at jeg bliver bedt om at holde oplæg om bogen både på centralbiblioteker og folkebiblioteker i Danmark og i foråret bl.a. i Norge. Læs selv – hele eller dele af bogen.

Biblioteksdidaktik er opstået i et samarbejde mellem og primært med bidrag fra de to biblioteksuddannelser på Københavns Universitet (IVA) og Syddansk Universitet, men har også skribenter fra Roskilde Universitet og Aarhus Universitet, som har arbejdet inden for biblioteksverdenen. Bogens bidragydere er Linda L. Andersen, Lennart Björneborn, Rune Eriksson, Helle H. Espersen, Jens Jørgen Hansen, Henrik Jochumsen, Cecilie Laskie, Christian T. Lystbæk og Trine Schreiber.

Nedslag fra indholdet: - Biblioteket gennem 100 år – indhold, rammer og relationer - En teoretisk tilgang til biblioteksdidaktik - Litteraturformidling – fra opbevaring til oplevelseslitteratur - Litterære udstillinger i biblioteksrummet - Bibliotekers arbejde med samproduktion og samskabelse - Biblioteket som mulighedsrum for serendipitet og uformel læring - Hvad er digital dannelse?

- Digital dannelse, biblioteksformidler og målgruppe

Hvordan er bogen skruet sammen?

CL: Både studerende, biblioteksformidlere på efteruddannelse og alle andre inden

for biblioteksverdenen har glæde af bogen. Af dens indledende kapitel om biblioteket gennem de sidste 100 år med fokus på identitet, kompetencer og bevægelsen fra bibliotekar til biblioteksformidler.

Samt af kapitlerne med fokus på vores kernefagområder og et teoretisk-didaktisk kapitel.

Hvert kapitel er designet med et afsluttende øverum, som sammenkobler kapitlets og bogens teori og begreber – et fælles sprog – i en række refleksionsøvelser og øvelser med hands-on design af aktiviteter og forløb, som didaktisk både arbejder med oplevelse og læring (uformel og/eller understøttende). Og som kan målrettes alle bibliotekets brugere.

CECILIE LASKIE er specialiseret inden

for litteratur og læring med freelanceopgaver på biblioteker, skoler, universiteter og forlag. Hun holder bl.a. kurser og oplæg for lærere udbudt af Gyldendal Uddannelse og for biblioteksformidlere på centralbibliotekerne udbudt af Centralbibliotek.dk.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 5

sammen med teoretisk viden og en række udviklingsprojekter og koge ind til en essens, som er biblioteksdidaktikken.

Derudover gør bogen noget helt nyt ved helt konkret at bruge den fælles betegnelse “biblioteksformidler” fremfor bibliotekar eller andet. Med Biblioteksdidaktik løftes biblioteksverdenens kompleksitet tradition og trends - samtidig med, at vi reducerer kompleksiteten ved at definere, kortlægge og formidle eller italesætte den.

29

ÆLDRE OG ENSOMHED:

HAR BIBLIOTEKET EN ROLLE AT SPILLE? Ny rapport fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker peger på, at netop biblioteket som ramme kan gøre en forskel for ældre. Især synes samarbejde omkring målrettede aktiviteter mellem biblioteker og boligsociale aktører at gøre en forskel.

T

ænketanken Fremtidens Biblioteker har undersøgt, udviklet og afprøvet aktiviteter for ensomme ældre. Projektet viser, at biblioteket kan gøre en positiv forskel, når man nytænker bibliotekets rum og kompetencer, og bringer det i spil i nye samarbejder.

Med det formål at undersøge, hvordan man med folkebiblioteket som afsæt kunne bidrage til at modvirke ensomhed ved at opbygge meningsfulde fællesskaber og udvikle kulturelle aktiviteter for og med ældre, der føler sig ensomme igangsatte Tænketanken i 2016 et udviklingsprojekt.

Med støtte fra VELUX FONDEN og med fire biblioteker og boligsociale medarbejdere fra fire almene boligområder fra Varde, Dalum, Skælskør og København S. Projektrapporten blev offentliggjort i forbindelse med en konference den 27. november, samtidig med den en håndbog til

at realisere lignende initiativer i andre kommuner.

Resultaterne Projektet peger helt konkret på, at biblioteket faktisk kan gøre en forskel, når det drejer sig om aktiviteter i forhold til at afhjælpe ensomhed og øge livskvalitet. Gerne i samarbejde med de boligsociale aktører og andre lokale foreninger. Det kunne fx være Ældreforeningen, Røde Kors og andre.

De fire mest markante udmeldinger ifølge projektets kvalitative evaluering er: • Ensomheden er mindsket hos halvdelen af deltagerne • Halvdelen har fået mod på at tage mere initiativ og opsøge nye fællesskaber • Tre fjerdedele oplever, at de har fået flere venner/bekendte efter at have deltaget i aktivitetsrækken

En håndbog - og en konkurrence Håndbogen er udviklet på baggrund af projektets erfaringer og resultater sammen med bl.a. små illustrative film. Håndbogen består af 2 dele. Den først om projektet, målgruppen og ensomhedens karakter. Mens anden del er fem praktiske guides, som biblioteker, boligsociale medarbejdere og andre interesserede kan bruge uanset om det handler om, at medtænke aspektet ældre og ensomme i eksisterende aktiviteter eller om at lave nye. Her gives flere konkrete eksempler – bl.a. Historiecaféen, Lyttecaféen og Mænd & Mekanik. Håndbogen suppleres af en animationsfilm, som kan anvendes som udgangspunkt på opgaven.

30

• Flere end tre fjerdedele oplever at kende flere ansigter og navne på andre ældre i lokalområder Tre faktorer har vist sig udslagsgivende for det positive udbytte i forhold til at afhjælpe ensomheden og øge livskvaliteten: • Biblioteket som rammen for aktiviteterne • Opmærksomme og relationsskabende ’værter’, der inkluderer og inddrager • Begrænset deltagerantal, hvor en overvejende del af deltagerne oplever ensomhed

Biblioteket som ramme Det er ikke sådan, at biblioteket nu også skal ’tage sig af ældres ensomhed’. Biblioteket fungerer i sammenhængen, fordi det opleves som det lokale, fælles sted – åbent for alle. Og ikke kommunen som sådan. Som Louise Agger Nexø, projektleder, oplyser, så peger rapporten på spændende potentialer for fremtidens bibliotek som ramme for nye typer af fællesskaber omkring det væld af kulturelt indhold, som bibliotekerne i forvejen formidler. Men som det også understreges, det kræver, at bibliotekerne sammen med andre lokale aktører og forvaltningerne også ser potentialet og handler på det. Ideelt set skal bibliotekerne inviteres med ved bordet, når der på kommunalt niveau bliver drøftet nye veje at løfte ensomhedsproblematikken på.

Om ensomhed og tabuer På lanceringskonferencen blev problematikkerne – ældre og ensomhed – på helt overordnet plan belyst af Meik Wi-

king, direktør, Institut for Lykkeforskning, og Tine Rostgaard, professor i komparativ social- og velfærdspolitik, Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Mens Marie Larsen, konsulent og etnolog fra konsulentvirksomheden Actant, der har lavet rapporten mv. i samarbejde med projektdeltagerne, fortalte om projektets tilrettelæggelse og gennemførelse. Marie Larsen talte om definitionen på ensomhed og sagde bl.a. at: “Ensomhed er, når kvaliteten af ens sociale relationer ikke dækker ens sociale behov. Ensomhed er en subjektiv størrelse.

Vedvarende ensomhed er i særlig grad forbundet med dårlig livskvalitet.”

Hun fremhævede også en vigtig melding fra projektet: Ensomhed er et tabuiseret emne. Som en projektdeltager i et interview i projektets første fase havde sagt: “Da jeg fortalte om projektet, og at jeg havde tilmeldt mig, sagde mine børn: ’Er du ensom mor?’ - sådan med store øjne.”

Et aspekt, som det er afgørende, at man lokalt har sig for øje i sine egne aktiviteter.

I en periode på halvandet år har lokale projektgrupper bestående af biblioteksmedarbejdere og boligsociale medarbejdere fra Varde, Skælskør, Dalum og København S arbejdet sammen om at skabe og afprøve forskellige aktiviteter for de ældre. I alt er fem aktivitetsforløb blevet afprøvet på de fire biblioteker, hvor 143 ældre har deltaget på landsplan. Der er foretaget 50 individuelle dybdeinterviews med ældre og foretaget evalueringsinterviews med 22 ældre, 8 medarbejdere og 4 lokale aktører. Hent rapport og få håndbogen via fremtidensbiblioteker.dk.

Nyt fællesskab omkring historier på Varde Bibliotek.

Ældrefællesskaber & Biblioteker

Konkurrencen – Vind 50.000 kroner til lokale aktiviteter

/HN

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 6

Som en inspiration til at arbejde mere systematisk med ældrefællesskaber på biblioteker landet over lancerer Tænketanken Fremtidens Bibliotek en konkurrence, hvor to biblioteker kan vinde et beløb på 50.000 kr. til at kickstarte bibliotekets arbejde med ældre og fællesskaber.

31

A N M E L D E LS E

VÆKST I DE DIGITALE UDGIVELSER Bogen og litteraturens vilkår 2017: Chefkonsulent Leif Andresen, Det Kgl. Bibliotek, har kigget på bogens aktuelle situation.

B

og- og Litteraturpanelet udgiver en gang om året en oversigt over de aktuelle vilkår for det kommercielle bogmarked. 2017-årsrapporten giver som de to foregående rapporter et overblik over bogens situation i Danmark.

Der udgives mere lyrik end nogensinde før – både som trykte bøger og som e-bøger. Der blev i 2012 udgivet 41 lyriktitler som e-bøger – og fra 2015 til 2016 steg antallet fra 183 til 305. Også lyrik udgivet som tryk er stigende fra 133 i 2012 til 192 i 2016.

På udgivelsessiden har digitaliseringen taget et kraftigt spring det seneste år. Hvor Lindhardt og Ringhof udgav 344 ebøger i 2015, udgav de intet mindre end 3.490 titler som e-bøger i 2016. Et andet stort forlag, Gyldendal, udgav 580 e-bogstitler i 2015, og i 2016 voksede dette tal til 1.288. I tillæg til de etablerede forlags satsning på e-bøger kommer selv- og medudgivere, for hvem e-bogen også er en vigtig udgivelsesform. Der er langt fra tale om rene nyudgivelser på e-bogens område men i lige så høj grad om en oprustning af bagkataloget blandt de store forlag, så deres eksisterende trykte bagkatalog af allerede udgiven litteratur kan få et ekstra liv i den digitale verden. Produktionen af skønlitteratur i e-bogsformat er fordoblet fra 2015 til 2016.

Ny detaljeret lydbogsstatistik. Som noget nyt præsenteres en statistik over udgivne lydbøger i Danmark på et niveau svarende til bogproduktionsstatistikken. Grundlaget er data vedr. DBC fra registreringen til Dansk Lydfortegnelse. Der præsenteres tal for 2007-2016. Produktionen af netlydbøger er – bortset fra et dyk i 2014 – støt stigende, mens produktionen af lydbøger som cd’ere ligger mere stabilt. Der er dog sket en glidning fra det klassiske lydbogsformat WAV til MP3, hvilket betyder, at en indtalt bog kan rummes på færre fysiske cd’ere.

Produktionen af trykte bøger falder fra 2015 til 2016 – både i Danmark og i de øvrige nordiske lande. Dette sker efter en række år med moderate stigninger i både Danmark, Norge og Sverige. Andelen af trykte romaner, der skrives på dansk, er i øvrigt steget fra 40% i 2009 til 50% i 2016. Rapporten fokuserer på det kommercielle marked og nævner ikke, at faldet i antal trykte bøger uden for det kommercielle marked (jf. Danmarks Statistik) er 21,5% fra 2015 til 2016, mens faldet for de kommercielle udgivelser er 4,9%.

32

Forlagenes omsætning er stort set uændret sammenlignet med omsætningen i 2015. Skønlitteraturens andel af forlagsomsætningen er faldet med 2,2% siden 2013, så den i 2016 ligger på 27,5%. Undervisningsbøgernes andel af den samlede forlagsomsætning er steget fra 30% i 2013 til 35,8% i 2016. Derimod er omsætningen af e-bøger faldet fra 2015 til 2016 fra 62 mio. kr. til 57 mio. kr., mens den for lydbøgers vedkommende er steget fra 51 til 65 mio. kr. Forlagenes digitale omsætning udgjorde i 2016 16,2 % af den samlede omsætning mod 14,4% i 2015. Den fysiske boghandel er, siger rapporten, stadig den primære salgskanal med over 35% af den samlede omsætning af skønlitteratur, tæt ved 50% af opsætningen inden for faglitteratur og godt 45% inden for B&U-udgivelserne. Forlagenes omsætning ligger forsat fortrinsvis i de trykte bøger – det samlede beløb på 1.419 mio. kr. i 2016 fordeler sig med 83,8% på det trykte salg og 16,2% på det digitale salg.

Det kan være lidt svært at finde nye interessante tal at kommentere, når der skal leveres en fyldig rapport hver år. Det medfører gentagelser og fortolkning af meget små udsving, som ikke nødvendig kan bære en sådan.

Netop når der er tale om relativt små udsving, så kan der være mange ting, som påvirker tallene. Nedgang i salg af bøger i et enkelt år kan være udtryk for andre ting end en generel tendens.

B O G - O G L I T T E R AT U R M A R K E D E T

Det fremgår f.eks. af en artikel i Politiken (Carsten Andersen, 24.11.2017), at der i 2017 er et vigende bogsalg af forventede bestsellere. Det er tilsyneladende udtryk for, at forlagene i realiteten har overvurderet salgspotentialet af bestsellere og sendt for mange på markedet. Ikke mindst ved salget i supermarkeder, så vil mange købe én bog blandt nye trendy titler – uanset om der er 5 eller 10 af dem. Så den type tilfældigheder har også en betydning og betyder, at enkelt års udsving i en statstik nemt kan overvurderes.

Den stadig manglende biblioteksstatik (grundet omlægning til nyt bibliotekssystem) betyder, at folkebiblioteksstatistikken ikke kan kommenteres. Til gengæld er brugt statistiske udtræk af Biblioteksafgiftens registre, hvor der er fokuseret på konsekvensen af kassationerne i folkebiblioteker. Disse kassationer har altid været en naturlig del af folkebibliotekernes virksomhed og opgave med at være aktuelle. Det betyder naturligvis (og det er heller ikke noget nyt), at der er mindre benyttede titler, som falder ud af bestanden på folkebibliotekerne. Desværre tager kommentaren hertil ikke højde for det samarbejdende biblioteksvæsen funktion: Det Kgl. Biblioteks overbygningsfunktion indebærer bl.a., at folkebibliotekerne afleverer til Det Kgl. Bibliotek før kassation, hvis den pågældende titel ikke findes i depotbiblioteket. Og denne bestand fungerer således som backup for folkebiblioteker – sammen med det pligtafleverede 2. eksemplar, som netop står til rådighed for udlån via folkebibliotekerne. For øvrigt viser en note, at forfatterne ikke er opmærksomme på, at årbøger bliver registreret forskelligt, nemlig både som bøger og som tidsskrifter. Derfor er ét eksemplar af en årbog som bog ikke udtryk for hvor mange eksemplarer af en årbog fra et givent år, som findes på bibliotekerne.

LEIF ANDRESEN Chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek

At 15% læseoplevelser kommer via biblioteket: 13,1% lån af fysisk bog og 1,7% downlån fra eReolen.

Ifølge rapporten spørger således “Danskernes Bogkøb” (en undersøgelse, der med løbende tilretninger og ændringer er blevet gennemført af Boghandlerforeningen og Danske Forlag siden årtusindskiftet) nu også danskerne om køb af e-bøger og lydbøger, samt om hvordan respondenten fik adgang til sin seneste læseoplevelse: ”Hver femte af de adspurgte købte den seneste bog, de læste, i en fysisk butik, og 13,1% lånte den på biblioteket i fysisk form. Hele 12,5% ved ikke eller kan ikke huske, hvordan de fik fat i deres seneste læseoplevelse, og 12,3% har fået den forærende. Streamingtjenester står for 3%. Udenlandske internetboghandlere står for 2,3%, og eReolen står for 1,7% af de adspurgtes adgangsvej til seneste læseoplevelse.”

Bogen og litteraturens vilkår 2017. Bog- og Litteraturpanelets årsrapport. Bog- og Litteraturpanelet. Oktober 2017. 63 sider, ill. slks.dk/bogen-2017. Rapporten fra Bog- og Litteraturpanelet belyser de forskellige trin i bogens og litteraturens samlede kredsløb og strukturerer stoffet. Dvs. det handler om litteraturens produktion (statistik vedr. forlag, titler, genrer, m.m.), distribution (statistik vedr. boghandleres salg og bibliotekers udlån, online såvel som fysisk) samt forbrug (statistik om læsning af fag- og skønlitteratur i Danmark sammenlignet med udlandet).

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 6

Bogen og litteraturens vilkår 2017 rummer mange relevante oplysninger, men har som det fremgår ovenfor også nogle skønhedspletter.

Det siger rapporten også:

33

L Æ S E LY S T

Bogsnak mellem Kronprinsesse Mary, der åbnede Hay Børnelitteraturfestival, kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad og børn og unge fra Aarhus.

BØRN & LÆSNING

MED BØRNEBOGEN TIL HAY FESTIVAL PÅ DOKK1 Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, rapporterer fra den internationale festival med fokus på børn og læsning og melder: Vi skal alle have nyt og øget fokus på børn og læsning nu! Læs hvorfor.

A

t Aarhus hovedbibliotek Dokk1 i år var rammen om den internationale børnebogsfestival Hay fik masser af medieomtale. Dejligt med en rigtig positiv historie om betydningen af børns læsning.

Jeg deltog i HAY Festivalen, og når man har været igennem festivalens massive liv af børn der læser, lytter, snakker, leger og skriver, er man heller ikke i tvivl om, at litteraturen lever. I hvert fald hvis man skaber de rette rammer og stimulerer læselysten.

Der var oplevelser og inspiration til både de små børn, som kunne møde både Jakob Martin Strids berømte bogelefant, Mimbo Jimbo, få læst højt, selv tegne eller komme ind i Strids’ Den Store pære og masser af workshops og events for små, store og voksne. Et kæmpe tilløbsstykke var Kim Fupz Aakeson, som selv var på scenen med indslaget: “BØGER SKAL DA LÆSES?!”

Læser børn eller hvad?

Men rimer den succes-historie så med alle de andre overskrifter om, at børn læser mindre i deres fritid? Overskrifter vi også har set for nylig i medierne.

Hvad er problemet?

Problemet opstår først, når vi ikke påtager os den udfordring, det er, at børn i SoMe alderen holder op med at læse læsebøger og længere tekster. Holder de op med det, går det ud over evnen til at læse, som er helt afgørende for udviklingen af sproget, de videre muligheder for uddannelse og job samt den kritiske sans og dermed også den demokratiske deltagelse.

Det er den tendens, Tænketanksundersøgelsen påpeger, og som er en udfordring for den generation, der lige nu går i 3.-7. klasse, og som tilhører den generation, hvor de massivt lever omgivet af alle slags digitale devices og som er født, mens de sociale netværk har været på fremmarch (også kaldet den digitalt indfødte generation, men det er altså født i den fysiske verden af et fysisk menneske!). Den generation, som er på alder med Facebook, der fylder 11 år og Youtube, som er 12 år gammel. Det er måske netop den generation af børn, der har været prøveklud på, hvad den del af digitaliseringen betyder, og hvor vi måske har glemt, at dannelse ikke kommer af sig selv, heller ikke når den er digital.

Der er håb Det er måske lidt forvirrende, men der er en naturlig forklaring på den diskrepans i den offentlige debat om, at børn læser mindre i deres fritid og børnebogens forsatte succes. Den ændring, som vi ser hos børn og unge i forhold til deres læsevaner, slår først igennem, når de kommer i SoMe alderen fra omkring 4.-5. klasse. Det konkluderer den største danske undersøgelse, Børns læsning 2017, der udkom i september fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker, og som bl.a. dagbladet Politiken brugte en forside på.

Dét var HAY festivalen et fantastisk redskab til vise og fremhæve. Og dét skal Danmarks Biblioteksforening næste år arbejde meget mere med, når vi og DB’s nyvalgte repræsentantskab sammen med forskellige samarbejdspartnere styrker fokus på børn og læsning!

MICHEL STEEN-HANSEN Fotos: Mikkel Randlev Møller

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 6

Tænketankens undersøgelse viser, at specielt piger i dag læser færre bøger i deres fritid, end de gjorde tidligere, og at eksperter giver sociale medier skylden. I 2010 var det 68 procent af pigerne i 3.-7. klasse, der læste bøger næsten hver dag eller flere gange om ugen, mens det i dag er 59 procent. Samtidig viser statistikken, at salget af børnebøger stiger, hvilket er et godt tegn, for det viser, at den voksne generation er opmærksom på betydningen af, at børn læser bøger og længere tekster.

At unge mennesker stopper med at læse bøger i deres fritid, er et alvorligt problem. Men der er håb, og det håb skal næres af ‘børnenes voksne’, som skal være med at danne den kommende generation – altså skoler, forældre og kulturinstitutioner som biblioteker. Derfor kan man også blive helt varm i sjælen over at besøge Hay Festivalen.

For selv om ikke alle workshops var lige velbesøgte og ikke alt klappede første gang, så var der masser af børn, unge og voksne, som tog del i læsningen på alle måder. Skal vi vælge at være positive og konkludere, at børn gerne vil læse bøger, og at vi selv kan være med til at få dem til det.

35

L Æ S E LY S T

HERLUFSHOLM FANTASY BOGMESSE 2017 Bogmesser breder sig. Stadig flere mødes til bog-events landet over. I år var det sjette gang Herlufsholm åbnede sine døre for årets Fantasy Bogmesse, og over 1.300 mennesker fandt vej til to dages forfattertræf og bogmøder med andre læselystne.

E

n forfatter, der i år trak lange køer ved indgangen, var amerikaneren Gail Carriger. Gail skriver indenfor genren Steampunk. De tre første bøger i hendes soulless-serie er oversat til dansk. Serien foregår i viktoriatidens London og forfatterens baggrund som arkæolog skinner igennem i hendes bøger. Publikum fik under interviewet med Gail Carriger indsigt i, hvordan mange af stederne i bøgerne, der knytter sig til steder, hvor hun har været på udgravning – og hvorfor så mange vampyrer er homoseksuelle. Fortællinger og små ekstra facts leveret med humor og god fornemmelse for, hvordan man vækker publikumsinteresse, uden at afsløre for meget af handlingen.

Ikke alle forfattere er lige egnede til at stille sig op på en scene eller møde deres publikum. Det er derfor vigtigt for biblioteket som arrangør, at vi både har scenevante forfattere og folk, der kan gennemføre professionelle interviews.

Bag om Herlufsholms Bogmesse Det er måske ikke det første, man tænker på, at Herlufsholm

Fantasy Bogmesse gennem mange år er arrangeret af Næstved Bibliotek og Borgerservice. Men faktum er, at der ligger mange timers arbejde udført af kulturformidlere ved biblioteket bag den årligt tilbagevendende bogmesse.

Herlufsholm Fantasy Bogmesse blev i sin tid startet som privat initiativ. Folketingsmedlem Magnus Heunicke fik idéen, og stablede med venners hjælp en fantasy bogmesse på benene i Klosterbygningen på Herlufsholm. Biblioteket var en oplagt samarbejdspartner. Biblioteket stod fra starten for en novellekonkurrence, der opfordrede børn og unge til at skrive deres egne historier. To år senere måtte de private initiativtagere sande, at det store arbejde ikke lod sig forene med almindelige jobs. De bad derfor Næstved Bibliotek og Borgerservice om at overtage bogmessen.

Opgaverne med at stable en bogmesse på benene er mange. Der skal laves virkelig mange aftaler med forfattere og forlag. Der skal laves presse og kommunikeres via de sociale medier. Der skal forhandles omkring leje af lokaler. Der skal tænkes i nye tilbud og aktiviteter. Særligt for de store udenlandske forfattere skal der laves langsigtet planlægning, da de ofte er travle og eftertragtede.

Bibliotekets rolle

Bogmessen i fornemme omgivelser (Arkivfoto 2015) 36

Men er det overhovedet er en opgave for biblioteket? Vores indgang til det er, at formidling af bøger, understøttelse af fællesskaber og store kulturelle oplevelser netop er en del af bibliotekets opgave. Og det er præcis det, en bogmesse handler om.

Samtidig har bogmessen styrket kulturformidlernes faglighed.

De får et stort kendskab til både forfattere og forlag. Og så giver det os en unik mulighed for at møde nye brugere, som brænder for genren. Og holde fast i disse brugere gennem ung-til-ung formidling på de sociale medier. Sidst men ikke mindst giver det store planlægningsarbejde en masse nye kompetencer, der kan bruges i det daglige arbejde.

N Æ S T V E D B I B L I OT E K E R N E

Foto: Zafar Iqbal

Tv.: Gail Carriger med den engelske forfatter Laure Eve. Foto: Eva Schelke

Nanna Foss.

Selvom Herlufsholm Fantasybogmesse har eksisteret i seks år, så lærer vi stadig nye ting. Vi arbejder fortsat på at gøre bogmessen inspirerende for de besøgende, relevant for forlagene og at skabe et fagligt fællesskab for forfatterne. En ting, vi dog holder stædigt fast i, er, at vi er en bogmesse og ikke en fantasyfestival! Hovedvægten ligger på bøgerne, på forfattermøderne og på læseoplevelserne.

Styrk læselysten Herlufsholm Fantasy Bogmesse besøges primært af sjællænderne, heraf 35% fra København. De besøgende fordeler sig især i aldersgruppen fra 10-46 år. Knap halvdelen af de besøgende er gengangere. Bogmessen har et stabilt besøgstal mellem 1.3001.500 besøgende fordelt over de to dage, som bogmessen varer.

I år var der 11 forlag repræsenteret på bogmessen og mere end 40 forfattere på scenen. Heraf tre udenlandske forfattere. Netop fordi biblioteket står bag bogmessen, er der plads til både store og små forfattere.

MALENE HANSEN Afdelingsleder Børn og Unge Næstved Bibliotek og Borgerservice

”Fantasy og Herlufsholm går godt i spænd. Flere beskriver oplevelsen som en tur på troldmandskolen Hogwarts, - Harry Potter universet”, skrev Næstvedbladet i årets messereportage.

Med rette. De halvmørke gange på Herlufsholm er med til at sætte de besøgende i den rette stemning. Det er gråt og regnfuldt udenfor. Her kan man støde ind i riddere, elvere og troldmænd. Mens børn ude i gården kæmpede mod trolde og der blev serveret magiske trylledrikke. En anden lokal partner er Næstved Rollespilsforening.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 6

Bibliotekets målsætning er ikke at understøtte forlagenes indtjening. Vores interesse er at styrke kendskabet til nye danske forfattere. Nanna Foss deltog f.eks. i bogmessen længe før hun havde skrevet den første bog i Spektrum serien, hvor hun for et meget lille publikum fortalte om sin idé. Nu er Nanna Foss blevet et hovednavn og trak ligeledes meterlange køer ved bogsigneringerne.

■ Herlufsholm Fantasy Bogmesse er økonomisk sikret frem til 2020, da kulturudvalget i Næstved kommune har besluttet fortsat at understøtte bogmessen. Velkommen næste år i dagene 19-20. oktober 2018.

37

KVINDESTEM

TOVE

Historisk løft af Litteratursiden I tæt samarbejde med Danskernes Digitale Bibliotek har Litteratursiden.dk netop lanceret den største fornyelse i sitets 15-årige historie. Sitet er nu skræddersyet til tidens digitale adfærd.

Litteratursiden.dk, bibliotekernes online formidling af dansk skønlitteratur, har rundet 15 år og fornyet sig. Tidligere var Litteratursidens indhold opdelt i sektioner som f.eks. anmeldelser, lister, temaer og analyser, og afspejlede dermed, hvordan vi tidligere brugte nettet.

Men i dag navigerer brugerne helt anderledes på nettet: De finder digitalt indhold ved at søge på enten en bogtitel eller en forfatter og foretrækker alt relevant indhold samlet i ét søgeresultat. Derfor er det nu enten værket eller forfatteren, der er omdrejningspunktet på sitet.

Den nye version af Litteratursiden er således mere intuitivt opbygget og navigationen forenklet ved at alt indhold og debat om den enkelte bog samles ét sted: Skriver man titlen på månedens bog i DR Romanklubben, Hvor der er fugle, findes både anmeldelse, analyse, relateret indhold og læseklubdiskussion samme sted. Med denne fornyelse kan brugerne fremover finde endnu mere inspiration, viden og fordybelse på sitet.

Tættere kobling til bibliotekerne En anden grund til relanceringen er, at den tidligere version af sitet byggede på en ældre version af drupal, som ikke længere blev sikkerhedsopdateret. Det nye site er bygget på den såkaldte åbne platform, hvilket også betyder, at bibliotekerne nemmere kan trække på Litteratursidens indhold. Samtidig med relanceringen overgår IT-driften til DDB (Danskernes Digitale Bibliotek), som 38

sikrer et stærkt samspil mellem Litteratursiden og bibliotekernes øvrige digitale tilbud. Litteratursidens redaktion har fortsat det fulde ansvar for sitets redaktionelle profil, samarbejdspartnere og øvrige aktiviteter.

Relanceringen har været en anledning til, at redaktionen har skærpet den redaktionelle profil ved at sætte endnu mere fokus på den troværdige formidling af godt indhold, hvor der ikke er tvivl om, at kilden er en fagperson. Omdrejningspunktet på det nye site er den personlige og faglige formidling af bøger med viden, entusiasme og kant.

Brug den på mobilen Samtidig er Litteratursidens design nu responsivt, så sitet vises fint på mobile enheder. Alt redaktionelt indhold er bragt over på det nye site, og både udviklerne og redaktionen arbejder p.t. med at optimere selve visningen af indholdet. Vi er blandt andet i færd med at få vist den samlede alfabetiske listeoversigt under den enkelte liste samt at få tiårsoversigterne på analyserne ind på sitet. Alt skulle blive færdigt inden jul.

Den nye version af Litteratursiden åbnede officielt på Bogforum i København den 10. november og blev markeret med en festlig reception for bidragsydere, samarbejdspartnere og brugere.

De mange gæster gav udtryk for, de syntes, det nye design er flot, indbydende og professionelt. Prøv den selv – Litteratursiden.dk.

LISE VANDBORG Chefredaktør Litteratursiden

Der er klassikere, hvor man er nød vækkes - eller ligefrem tilføje en st er der dem som alle ved, hvem er. smag og behag. Til den kategori h

T

ove Ditlevsen (1917-1976) er en ægte folkelig forfatter. Hendes bøger og digte, for ikke at tale om hendes berømte brevkasse og artiklerne i aviser og blade, ramte i samtiden og rammer også i dag en stor, meget bred læserskare. Fra teenagere, hvis følelser er bølget i takt med de melankolske ungpigedigte i Pigesind (1939) over deres mødre, som har følt deres ægteskab og hverdag skildret i novellerne til i dag, hvor en ny skare af især kvindelige læsere bliver ramt af det moderne, meget personlige og autentiske projekt i værkerne.

Det har fået Tove Ditlevsens forfatterskab til at blusse med ny aktualitet og nyt nærvær i en grad, som får tallet 100 år til at fremstå nærmest uforeneligt med navnet Tove Ditlevsen.

Sit eget one-woman show Hendes folkelighed kommer først som sidst fra hende selv. Fra hendes opvækst, hendes indgang til litteraturen, hendes fuldstændige mangel på berøringsangst over for at bruge sig selv, sit liv og sine nærmeste i værkerne, hendes nærmest selvudleverende stil i interviews og den stærkt personlige afsmitning, der træder frem i de tusindvis af brevkassesvar, hun skrev til læserne af Familie-Journalen fra 1956-1976.

Tove Ditlevsens forfatterskab strækker sig over krigstidens beredskabslitteratur, Heretica-bevægelsen og modernismen, nyrealismen, konkretismen, attituderealismen og systemdigtningen.

“Du har aldrig ladet dig indrullere i den ene eller anden gruppe, du har haft dit eget one-woman show”, som forlagsre-

K L A S S I K E R 2 017

MEN ALLE KENDER

DITLEVSEN

dt til lige at hæfte en titel på deres navn, før genkendelsen tørre beskrivelse af forfatterskabet og livshistorien. Og så Som alle har læst og har et forhold til. Uanset køn, alder, hører om nogen årets klassiker: Tove Ditlevsen.

daktør Mogens Knudsen ret præcist beskrev det i sin tale, da Tove Ditlevsen i 1971 modtog Søren Gyldendal-prisen.

Et par år efter blev one-woman showet fortroppen for en bølge af bekendelseslitteratur, da hun udgav nøgleromanen Vilhelms værelse (1975) om det passionerede og turbulente ægteskab med Ekstra Bladets berømte chefredaktør Victor Andreassen. Samtidig er romanen ikke helt løsrevet fra datidens modernistiske litteratur, ligesom romanen Ansigterne (1968) også viser en Tove Ditlevsen, hvis sprog og stil er langt fra den ligefremme, lidt karske hverdagsstil, man normalt forbinder forfatterskabet med.

Et forfatterskab, hvor hun i høj grad bruger sig selv, sine følelser, sin opvækst, menneskene omkring sig og skaber en indfølthed i beskrivelserne med de små, fint sansede detaljer af hverdagslivet, som det tog sig ud for et stort antal af danskere fra 1930-1975. Temaerne er forholdet mellem børn og forældre, vilkårene i de små lejligheder i de barske, men også solidariske brokvarterer, forelskelse og ægteskab med en grundtone af underliggende ensomhed.

Afhængigheden

De tavse kvinders stemme “Jeg har tit nok været bange for livet, men aldrig for døden”, skriver Tove Ditlevsen i en bog om sit forfatterskab i 1974, samme år som et berømt selvmordsforsøg.

Hun fortæller selv om det i Politiken, da hun er tilbage i de levendes verden. På det tidspunkt er hendes 23 år lange ægteskab med Victor Andreasen definitivt slut, børnene er voksne, og måske står hun for første gang overfor noget, der kan ende i en skrivetørke. Det – eller de – turbulente ægteskab(er), kvindelivet set fra familiefronten, splittelsen mellem karrieren og familien, som hun og hendes generation af kvinder har mærket stærkere end generationerne før dem – en stor del af det, hun hidtil har skrevet på, er der ikke længere.

Den 7. marts 1976 tager hun sit eget liv i en venindes lejlighed i København. Denne gang helt sikker på ikke at blive fundet, før det er for sent.

Tove Ditlevsen beskriver i et brev til datteren, hvordan begravelsen skal foregå.

Det skal ikke være i stilhed: “Jeg er døbt i Kristkirken, og fra den vil jeg gerne begraves,” skriver hun, og det skal ske i fuld offentlighed fordi “mange mennesker vil ønske at vise mig den sidste ære, og det skal de have lov til.”

Mellem 800 og 1.000 mennesker, de fleste kvinder fra Vesterbro, tog imod hendes indirekte invitation. De møder op ved

Kristkirken på Enghave Plads timer inden begravelsen skal finde sted. Kl. 11.30 bliver politiet tilkaldt, fordi kirkens personale ikke kan håndtere menneskemængden længere. De står overalt i kirken og ned langs hele Istedgade.

Da kirkedøren bliver slået op, og Tove Ditlevsens kiste båret ud, reagerer de mange kvinder udenfor spontant: De nejer for den afdøde. For den kvinde, som havde givet dem en stemme, og som havde set dem. Hun havde beskrevet deres liv som “forkomne hjemmegående husmødre, der helt er henvist til mandens nåde og barmhjertighed” og sat ord på den unge pige i spejlet, der ikke “er mig, og jeg ikke hende”, og som “har solgt dine drømme for hus og for brød.”

Her stod de nu, alle læserne, som en slags nærmeste pårørende til Vesterbro-pigen, hvis liv kom til at forme sig helt anderledes end deres. Og så alligevel ikke.

RIKKE ROTTENSTEN Museumsinspektør, kritiker og forfatter og medlem af Klassikerkomitéen

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 6

Omkring 1945 glider Tove Ditlevsen ind i fem års permanent rus. Hun bliver afhængig af narkotika, og hendes tredje mand, lægen Carl T. Ryberg, forsyner hende i en lind strøm med det nødvendige. Undervejs udgiver hun digtsamlingen Blinkende lygter i 1947, som sælger i for en digtsamling i efterkrigstiden svimlende 10.000 eksemplarer!

Da hun til sidst lykkes med at blive afvænnet, er det da også primært tanken

om alt det, hun endnu skal skrive, der vinder over lysten til at forsvinde ind i rustågerne: “Jeg ville ikke gøre det for mine børns skyld alene, men for de bøgers skyld, jeg endnu ikke havde skrevet,” skriver hun senere.

39

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK