Danmarks Biblioteker nr. 6, 2011

DANMARKSBIBLIOTEKER

Nr 6. 2011

KLAUS RIFBJERG: ÅRETS KLASSIKER Leder: Åbent brev til kulturministeren • Folketingsvalg på biblioteket • Licenser til masserne • DB Kulturkonference: Værdier, kunst og praktiseret oplysning • Opgør med ‘Hvad synes du selv-kulturen’ • Forrygende Simona Abdallah • Med IFLA i Puerto Rico

LEDER

Forside: Klassikerkomitéen har udpeget Klaus Rifbjerg som årets klassiker. Foto: Det Kgl. Bibliotek

KÆRE KULTURMINISTER Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 15 årg., nr. 6, oktober 2011 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: dbf@dbf.dk www.dbf.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@dbf.dk), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 7: 15.11 2011 Tidligere numre og artikler Se www.danmarksbiblioteker.dk Annoncer Formater og priser: www.dbf.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.033

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening I skrivende stund kender vi ikke dit navn, men vi ønsker tillykke med valget og har store forventninger til dig.

I Danmarks Biblioteksforening har vi et stort ønske om, at du som noget af det første tager initiativ til, at vi i Danmark får lavet en national biblioteksstrategi. En politisk vedtaget strategi, der sikrer, at alle borgere får et godt bibliotekstilbud. En strategi, der kan føre til, at vi fortsat udvikler gode fysiske biblioteker og at vi nationalt får opbygget det digitale bibliotek, vi venter så utålmodigt på. Sådan som det bl.a. anbefales i rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra 2009, initieret af en af dine forgængere.

Vi har fulgt valgkampen tæt og selvom KULTUR og BIBLIOTEKER ikke har været blandt hovedtemaerne, så har der alligevel været meget interessante udmeldinger.

Jeg glæder mig over, når man i valgkampen kunne se, at alle de politiske partier fortsat er enige om, at det skal være gratis at gå på biblioteket. Sådan som udmeldingen lød på et kulturelt vælgermøde på Frederiksberg Hovedbibliotek lige op til Folketingsvalget.

Det glædede mig også meget, da jeg i dagbladet Politiken på valgdagen kunne se, at de radikales leder Margrethe Vestager udtalte, at “Især bibliotekerne er en kerne i vores kulturpolitik”. Samtidig med at man i avisen slog fast, at “Kulturstøtten er populær i alle samfundets lag” – og at bibliotekerne er den mest benyttede kultur- og læringsinstitution. Borgerne bruger bibliotekerne og ønsker, at de udvikles og at der investeres i dem.

Det håber vi, at du vil være med til.

Jeg blev også rigtig glad, da jeg så den socialdemokratiske kulturordfører Mogens Jensen et par uger før folketingsvalget på Facebook skrive: “Bibliotekerne i Danmark er også i fremtiden en vigtig del af fundamentet under vores velfærdssamfund. Vi skal styrke og videreudvikle bibliotekets position som et borgernes hus, der gør det muligt for alle at være aktive medspillere i kulturliv og demokrati... Derfor skal vi bruge bibliotekerne langt mere til at understøtte det lærende samfund, hvor nysgerrighed og livslang læring understøttes af adgang til viden og kultur.”

ISSN nr.: 1397-1026 Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand Henrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idrætsog fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lene Byrialsen, Odense

Vi håber sådanne udsagn borger for, at regeringen og Folketingets Kulturudvalg vil arbejde aktivt for et styrket bibliotekstilbud til alle landets borgere – små som store.

I Danmarks Biblioteksforening har vi valgt at føre valgkamp for kulturen og bibliotekerne. Vi lavde en kampagne under overskriften “Fortæl din politiker...”, hvor vi hver dag er kommet med budskaber som f.eks. “at biblioteket skaber integration, at biblioteket er vigtigt, ikke mindst i yderområderne”, “at biblioteksforbrugende børn får mere uddannelse”. Vi tror, at vores mange input har bidraget til at sætte kulturen på dagsordenen.

At kulturen får en mere fremtrædende placering på den politiske dagsorden, vil vi i biblioteksforeningen naturligvis fortsat kæmpe for. Vi forventer, at det også er, hvad du som ny kulturminister vil stræbe efter, så vi bruger bibliotekerne til at gøre Danmark klogere og støtter op om en fælles strategi for at udvikle vidensvelfærden.

Danmarks Biblioteksforening ser frem til samarbejdet med dig og alle de andre gode kræfter, der finder bibliotekerne vigtige. Held og lykke med opgaven som kulturminister!

INDHOLD

Det handler om værdier, og bibliotekerne skal bevæge sig, lød opfordringen på DBs store kulturkonference på Carlsberg. Her blev både spillet pragtfuld musik, gjort op med ’hvad synes du selv-kulturen’ og agiteret for KUNSTEN under overskriften Kultur & Identitet. Var du ikke med, så læs reportagen og lyt til musikken på youtube!

Den internationale bibliotekskongres har været i Caribien: Vi rapporterer fra IFLA i Puerto Rico, mens den økonomiske krise raser og ytringsfriheden er under pres.

Bogstart: bibliotekernes projekt til børn gør en forskel og skal videreudvikles. Læs hvorfor og hvordan unge og voksnes læsefærdigheder kan styrkes. Licenser til masserne – ny kampagne giver bonus og øget brug af de digitale ressourcer.

Tag stilling og hent inspiration i Danmarks Biblioteker – god læselyst!

2

Kære kulturminister

4

Valg med folkebiblioteket

4

Valgmøde på Frederiksberg Bibliotek

5

Tidlig bogstart gør en forskel

5

Lån e-bøger direkte til din smart-phone

6

Hold åbent, når folk har fri

6

Mere til Det Digitale Bibliotek

7

Styrk unge og voksnes læsning

Valget trak borgerne til bibliotekerne 4

DB KULTURKONFERENCE 8 Værdier og praktiseret oplysning

Hellen Niegaard 9

Forrygende musik i international klasse Hellen Niegaard

10

Om opgøret med ‘Hvad synes du selv’-kulturen Martin Lundgaard-Leth

11

Kunstens betydning Martin Lundgaard-Leth

12

Meningen med det hele.

Fra 50 brogede år med Kulturministeriet

14

Licenser til masserne Sara Svenstrup

17

Hvordan får vi de unge med i internationalt biblioteksarbejde?

Percussionisten Simona Abdallah på DB kulturkonference 9

IFLA 2011 18 Mens den økonomiske krise raser

og ytringsfriheden er under pres Per Nyeng

Kulturministeriet gør status efter 50 år 12

19

Katalysator for forandring Per Nyeng

20

Biblioteker i Puerto Rico Per Nyeng

26

Introduktion til Klaus Rifbjerg Rikke Rottensten

21

DB i IFLAs styrende organ Kent Skov Andreasen

28

22

Det rette match mellem børn og bibliotekarer Kirsten Boelt

BEST PRACTISE - om fælles nordisk materialeindkøb til integrationsgrupper Susanne Bodil Hodges

30

Bibliotekerne i bevægelse Steen B. Andersen

Digital formidling af samfundslitteraturen Lise Vandborg

31

Seniorsurf-dag i oktober

Klassikerdagen 2011: Klaus Rifbjerg

31

Nyt fra de indre DB-linjer

23

25

A K T U E LT

Valg med FOLKEBIBLIOTEKET Hele 87,7% af landets borgere valgte i år at gå til stemmeurnen. Tæt på en rekord om ikke egentlig rekord, så dog ifølge DR den højeste stemmeprocent i 27 år. For ikke siden Folketingsvalget i 1984 har så mange borgere valgt at give deres stemme til kende. Som bekendt med et meget tæt opløb som resultat. Bibliotekerne var som det lokale sted for oplysning, information og som demokratiudvikling naturligvis også med.

Også Danmarks Biblioteksforening bidrog til Folketingsvalget med kampagnen “Fortæl din politiker...” om biblioteket og dets betydning for den enkelte, - med nedtællingsindslag dag for dag.

Som f.eks. på dag 8 før valget den 15. september hvor det hed: ”8 dage til valget - Fortæl din politiker, at biblioteket giver børn lyst til at læse” – udsagn, som blev suppleret med yderligere information.

VALGMØDE

Landet over har stort set alle biblioteker i denne egenskab således bidraget til valget. Med formidling af praktisk valginformation og henvisning til de enkelte partier på internettet, med fremlagt informationsmateriale og med afhol-

delse af arrangementer, hvor man kunne møde de lokale kandidater. Men også som egentlige valgsteder i forbindelse med brevafstemning og digital afstemning.

Valgmødet den 14. september på Frederiksberg Bibliotek om kulturpolitik er det første som biblioteket har afholdt, og med ni kandidater i panelet og godt 70 fremmødte vælgere, kunne biblioteket notere sig en succes. ”Det var fantastisk at se, at både kandidaterne og vælgerne stillede så talstærkt op. Det blev en god og livlig debat, hvor de landspolitiske spørgsmål blandedes fint med det lokalpolitiske, flot styret af en oplagt Klaus Rothstein,« fortæller konstitueret stadsbibliotekar Tina Pihl, der her ses ved arrangementet sammen med Lone Loklindt, radikal formand for Kultur- og fritdsudvalget på Frederiksberg. Loklindt sidder i Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab og er i øvrigt en af de mange kandidater, som blev valgt til Folketinget. Hun lovede her at kæmpe for, at adgangen til licensbelagte vidensdatabaser via bibliotekerne (de såkaldte e-ressourcer) blev en statsopgave og ikke afhængig af, hvilken kommune man bor i.

4

Debatten berørte ifølge journalist Morten Friis Outzen fra Frederiksberg Bladet derudover flere gange bibliotekerne og bibliotekernes fremtid. Lokalbladet skriver “Selvom kandidaterne havde forskelligt syn på, hvordan bibliotekerne skal udvikle sig, var der generelt solid opbakning til folkebibliotekerne på tværs af de politiske skel. Bibliotekets rolle som drivkraft for kultur og medborgerskab blev fremhævet, og flere kandidater knyttede an til biblioteket som en vigtig aktør i at bryde den negative sociale arv ved at stille tilbud og materialer gratis til rådighed. Bibliotekerne er landets mest brugte offentlige kulturtilbud, på tværs af alder, uddannelse og indkomst, og en dugfrisk brugerundersøgelse fra Megafon har netop vist, at bibliotekerne er den kulturinstitution, som flest danskere er parate til bruge flere penge på”.

Foto: Christian Juul Yssing

A K T U E LT

Tidlig Bogstart GØR EN FORSKEL Biblioteksprojektet Bogstart har siden 2009 tilbudt små børn bogpakker og bogsnak i hjemmet med forældrene, som en service fra biblioteket i udsatte boligområder med det formål at understøtte sprogtilegnelse. Center for Børnesprog på Syddansk Universitet har netop udgivet en rapport, der viser, at Bogstart ændrer familiers læsevaner. Centret har interviewet 41 familier i boligområder i Odense og Sønderborg kommuner. Heraf har 80 % af familierne ikke-vestlig baggrund. Interviewene har handlet om familiernes oplevelse med Bogstart og stillet spørgsmål om forældrenes viden om og holdning til børns sprogtilegnelse. Andre spørgsmål har afdækket, hvilke sprogligt relevante aktiviteter familierne har til daglig.

Center for Børnesprog fastslår i rapporten, at Bogstart har et stort potentiale i en fortsat indsats for små børns sprog og finder, at projektet bør yderligere undersøges. De tre argumenter for det store potentiale i Bogstart er: • Bogstart bygger på idéen om at styrke børns sprog ved at give bøger og gode råd om læsning til forældre. Læsning, og især dialogisk læsning med inddragelse af barnet, er blandt de metoder, der er mest evidens for som havende en positiv indflydelse på børns sprog.

• Forældrene modtager Bogstart og bibliotekernes bogstarts formidlere positivt.

• Hele 58 % af forældrene oplever selv, at Bogstart har ændret deres læsevaner.

Det har i bibliotekssektoren undervejs i projektet flere gange været drøftet om ikke Bogstart skulle udvikles som et bredere tilbud, at også andre børnefamilier kunne have glæde af sådan et tilbud. Den nye rapport tyder på, at en sådan mulighed ville være en relevant idé. Spørgsmålet er så bare, hvorfra midlerne til et udvidet projekt skal komme. Læs mere om hvad Bogstart er i praksis i Sønderborg og Brøndby kommuner i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2009, på www.dbf.dk.

LÅN e-bøger direkte til din smartphone Med en smartphone i hånden står man altid ved indgangen til landets biblioteker. Bøger, musik, film, spil og meget mere venter indenfor – og nogle af tilbuddene kan opleves direkte på mobilen.

Med en gratis app kan man nu låne bibliotekets ebøger på sin Android-mobil eller iPhone. E-bøgerne lånes/downloades direkte til smartphonen fra ebogsbibliotek.dk og ebib.dk. Vejledning kan hentes på Bibliotekernes Mobilguide. Her findes, oplyser Randers Bibliotek, en temaside om biblioteket på smartphonen.

Biblioteket tilbyder i lighed med andre også undervisning og introduktioner i emnet som en del af Lær mere om IT og mobil på dit bibliotek. Et 2011udviklingsprojekt støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier.

14 biblioteker: Herning Bibliotekerne, Koldingbibliotekerne, Randers Bibliotek, Aalborg Bibliotekerne, Bornholms Biblioteker, Frederiksberg Kommunes Biblioteker, Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne, Guldborgsund-Bibliotekerne, Københavns Biblioteker, Roskilde Bibliotekerne, Rudersdal Bibliotekerne, Silkeborg Bibliotekerne, Vejle Bibliotekerne, Vordingborg Bibliotekerne afvikler alle som minimum tre smartphone-introduktioner lokalt i efterårssæsonen.

De fire førstnævnte biblioteker står for materialeproduktionen, og alt materiale ligger offentligt tilgængeligt og må bruges af alle. Kortlink til mobilguiden er bit.ly/mobilguide.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 6

5

A K T U E LT

HOLD ÅBENT, når folk har fri De såkaldt ‘åbne eller selvbetjente’ lokalbiblioteker med fuld selvbetjening i ydertimerne, breder sig landet over som en måde at sikre øget adgang til bibliotekernes ressourcer ud over de bemandede timer. Ifølge centrale oplysninger findes der i dag knap 70 af slagsen og nu inspirerer den øgede åbningstid hovedbiblioteker til at følge trenden med længere åbningstid.

“Fremtidens bibliotek holder åbent. Det sker ikke uden bemanding, men med fleksibel bibliotekarisk betjening, så folk kan bruge biblioteket, når de har fri”, meldte Kolding Kommune ud i august.

Beslutningen sker på baggrund af den store succes udvidelsen af åbningstiden på kommunens mindre lokalbiblioteker har været med en øgning i besøgstallet på op til 40%.

Marlene Lorentzen, radikal formand for kommunens Kultur- og Erhvervsudvalg, siger om baggrunden for det nye tilbud bl.a.: ”Der er et stort behov for, at borgerne selv kan bestemme, hvornår de vil besøge biblioteket. Kolding Bibliotek er et af de første hovedbiblioteker i landet, der vil være banebrydende med åbningstider frem til kl. 22 med betjening. En model til efterfølgelse for andre biblioteker og den offentlige sektor generelt”. Hun kom i øvrigt ind i Folketinget ved det netop overståede valg og vil således fremover også på landsplan kunne bidrage til fremtidens biblioteksudvikling.

Den nye ordning træder i kraft 1. april 2012. Den skal give borgerne adgang til hovedbiblioteket i 18 timer mere end de 44 ugentlige timer (i vinterhalvåret 47), de har i dag.

MERE TIL Danmarks Digitale Bibliotek Udviklingen af landets nok mest ambitiøse biblioteksprojekt i dag, Det Digitale Bibliotek (DDB), befinder sig p.t. som omtalt i sidste nummer af bladet i en meget indledende position, hvor man venter på politisk afklaring om formaliteter, men hvor de indledende strukturelle øvelser så småt er gået i gang i forskellige fora.

Bl.a. diskuteres nu, hvor og hvordan projektet skal nå ud over rampen og nå slutbrugerne, borgerne.

I samme nummer bragte vi fire bud fra hoften fra Leif Andresen, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Esben Fjord, udviklingschef i Gladsaxe, Hans Nielsen, IT-chef i Randers samt leder af IKT-afdelingen i Aarhus, Bo Fristed. De fire ser de store muligheder for et stærkt DDB i f.eks. nem håndtering af brugerrettigheder, nye personalekompetencer, personificering, platformsuafhængighed, enkel-klar-til-brug-services og EXTEGRATION; dét at servicen skal ud på andres platforme, og at borgerne kan finde den let og bekvemt via andre sammenhænge. Se hvad DDB går ud på og de omtalte forslag i deres helhed i online udgaven af Danmarks Biblioteker nr. 5, s. 14-17 på dbf.dk.

Med DDB vil vi kunne vise brugerne både hvilke digitale tilbud, vi stiller til rådighed, men også, hvilke der er relevante i den kontekst, de er i.

Og skal DDB for alvor blive en succes, er det ikke nok kun at hælde alle vores ressourcer i én brønd – vi bliver nødt til at også at inddrage, hvordan brugerne får materialet ned på egne platforme.

For hvad nytter det, at brugerne gratis kan låne et musiknummer, hvis det er besværligt at downloade, kun kan bruges på udvalgte mp3-afspillere og slettes efter syv dage, når det kan gøres lettere hos kommercielle udbydere.”

Pernille Saul, Digital Chef, Guldborgsund-Bibliotekerne, giver her sin version af udfordringerne omkring DDB. Hun skriver: “Hovedparten af vores brugere er ikke klar over, at bibliotekerne er meget andet end bøger og Cd’er, og det image vil DDB for alvor kunne ændre.

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.dbf.dk.

Det er gratis, og nyhederne kommer hver uge!

6

LÆSNING

“Hvad vil det egentlig sige at kunne læse?”, spurgte Klara Korsgaard, centerleder for Nationalt Videncenter for Læsning, i et oplæg på et seminar om sagen arrangeret af Styrelsen for Bibliotek og Medier i Middelfart den 30. august. Det handler i dag om mange ting; fra manuallæsning til romaner, Google og Twitter til læsning af forskningsresultater mm.

I løbet af dagen præsenteredes henholdsvis Aarhusprojektet Læselysten voks(n)er og Herningprojektet Koncept for biblioteksbetjening af læsesvage voksne. Det første afprøver effekten af læsegrupper i biblioteksregi sammen med Læseforeningen, en lokal frivillig non-profit forening, i forhold til at forbedre læsesvage unge og voksnes læsefærdigheder. Herunder er det målet, at synliggøre biblioteket for brugergrupper, der traditionelt ikke benytter sig af bibliotekets tilbud.

Herningprojektet arbejder med et koncept for folkebibliotekets betjening af læsesvage, som andre biblioteker kan bruge i form af en virtuel værktøjskasse. Konceptets formål er, at gøre det let for folkebibliotekerne at opprioritere indsatsen overfor læsesvage, så de via biblioteket får langt bedre muligheder for at tilegne sig ny viden på trods af deres læsehandicap. Konceptet bygger på best-practice erfaringer fra ind- og udland.

Internationalt, fortalte Korsgaard, defineres læsefærdigheder, literacy, ofte i overensstemmelse med OECD’s internationale program for måling af voksnes kompetencer (PIAAC) og som “evnen til at identificere, forstå, fortolke, skabe, kommunikere og beregne ved hjælp af trykte og skriftligt materiale i forbindelse med forskelligartede sammenhænge” og indbefatter bl.a. “den læring, der gør det muligt for enkeltpersoner at op- Bibliotekerne skal tænke i nye og attraktinå deres mål, at udvikle deres ve måder at understøtte læsning på, muviden og potentiale, og at delta- ligheder som omfatter læsesvage og indge fuldt ud i deres lokalsamfund vandrere med sprogvanskeligheder og samfundet som sådan”.

Nye måder at understøtte læsning på er på vej. En række biblioProblemet er, at stadig flere unge og voksne her i landet i dag teker introducerede deres foreløbige idéer til helt nye aktivitelæser dårligt og skriver med store vanskeligheder selv om Danter, heraf flere med et element af partnerskab med andre lokale marks ligger pænt i internationale sammenhænge. 1-1,5 mil aktører. To ting som Klara Korsgaard i den sammenhæng talte danskere har ikke de nødvendige forudsætninger for at kunne varmt for var: fokusér og opsøg. Når man udvikler projekter sker erhverve sig en faglig uddannelse fordi de læser og skriver for der ofte det, at man vil klare flere problemer på en gang. Eller i dårligt, refererede Klara Korsgaard fra Læsefærdigheder og deltaalle tilfælde klare et problem for mange målgrupper på en gang. gelse i samfundet, 2001, fra Amternes og Kommunernes ForskDet dur ikke. “Så når I ikke de rigtige eller ud i det hele taget”, ningsinstitut. Dertil kommer, at mindst 18% af de danske 15-årilød det til de idérige biblioteker. Noget andet er, at når nye serge vil have vanskeligt ved at anvende deres læsning som et redvices skal ud over rampen, skal man være opmærksom på, at de skab i deres fortsatte uddannelse og i deres fremtidige arbejde. ikke bliver udformet, så de virker patroniserende. For at nå langt nok ud, er partnerskabstanken en oplagt mulighed.

Hvad kan bibliotekerne gøre?

Det var der mange bud på i løbet af seminaret, der netop var arNationalt Videncenter for Læsning samler, skaber og spreder virangeret af styrelsen som afsæt til nye udviklingsprojekter i bibden om læsning hedder det på centrets hjemmeside: www.vilioteksregi. Folkebibliotekerne har en lang tradition for at undenomlaesning.dk. derstøtte læsning – både ved hjælp af særlige materialer, f.eks.

Danmarks Biblioteker vil i det kommende år introducere nogle let-læste bøger, og læseaktiviteter for nydanskere, Bogstart o.l. af de nye læseprojekter.

Men bibliotekerne kan gøre meget mere for at bidrage til at stimulere og understøtte læsning, og de har en stor rolle at spille.

Ikke mindst fordi, som Korsgaard formulerede det, “Jo bedre man læser – jo mere læser man – jo bedre bliver man”. Det skal I Norge afholdt det norske kulturministerium på initiativ af Norsk Bibliotekssammenholdes med, at mange mennesker ikke selv erkender, forening og LO en landsdækkende læsekampagne i 2010. Foto er fra denne de har et problem og bl.a. derfor er tilbageholdende med at søge kampagne. ® Norsk Kulturråd. Se mere på http://leseåret.no egentlige kurser og anden undervisning. Dertil kommer, at det har vist sig, at kun hver tiende, som har læsevanskeligheder, måske reelt har erkendt det, påpegede Klara Korsgaard. Spørgsmålet er, hvad kan bibliotekerne tilbyde og ikke mindst, hvordan vi får de potentielle brugere indenom biblioteket?

Hellen Niegaard

Styrk unge og voksnes

LÆSNING

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 6

7

D B K U LT U R K O N F E R E N C E 2 0 1 1

VÆRDIER

Foto: Designskolen Kolding

og praktiseret oplysning “Det handler om værdier, og bibliotekerne skal bevæge sig fra oplysning til praktiseret oplysning”. Sådan ser og formulerede Elsebeth Gerner Nielsen, rektor for Kolding Designskole og tidl. kulturminister, bibliotekernes opgave i det 21. århundrede i sin tale på Danmarks Biblioteksforenings store kulturkonference om Kultur & Identitet på Carlsberg i København tirsdag den 13. september “Folkebiblioteket skal bidrage aktivt til en revitalisering af det urbane”, sagde hun. “Biblioteket er jo en kæmpe succes. Alle kommer der. Biblioteket skaber identitet og sammenhæng. Og det, der foregår her, er et eksempel på vellykket integration, og det man altid tager frem.” I sit indlæg mindedes Elsebeth Gerner Nielsen også sin tid som kulturminister (1998-2001). For hende var det vigtigste i denne periode hverken beslutningerne om operaen på Holmen eller det nye skuespillerhus. “Det vigtigste, jeg fik igennem som kulturminister, var biblioteksloven i 2000”, fastslog hun. Og let var det ingenlunde. Blandt andet fordi der, da hun satte sig i ministerstolen, var linet kraftigt op til indførelse af brugerbetaling. På det punkt var der dog ingen tvivl i Elsebeth Gerner Nielsens sind: “I kan da ikke for alvor mene, at vi skal have brugerbetaling på bibliotekerne”, spurgte hun. “Og det var en hård kamp, men vi fik en ny bibliotekslov med fri og lige adgang!”, konstaterede en fortsat stærkt engageret tilhænger af både gratisprincippet og det udvidede biblioteksbegreb.

Elsebeth Gerner Nielsens indlæg på konferencen faldt smukt i tråd med konferencens åbningsindlæg ved forsker Henrik Jensen, Roskilde Universitetscenter, og forfatter til bøgerne Det faderløse samfund og Det ordentlige menneske. “Vi savner mere pligtkultur frem for rettighedskultur”, mente han og understregede, at rødder også er kultur, der ikke kan tilsidesættes uden en forarmelse af det offentlige rum og den enkeltes kultur.

Konferencen kom idet hele taget fint rundt i alle Kulturministeriets ressorter. Fra nye byrum og arkitektur i Roskildes nye bydel, Musicon, til bibliotekets rolle i vidensamfundet og dets fire nye rum for inspiration og læring og som mødested og performativt rum. Og derfor også ind over, hvad kunsten gør ved os i form af ballet og teateroplevelser og musik.

8

Hvordan skaber man en helt ny bydel med udgangspunkt i kultur og musik? Arkitekt og projektleder Anne Katrine Hornemann præsenterede Roskilde Kommunes enestående projekt Musicon. Roskildes nye kvarter er i færd med at blive etableret på en kæmpegrund på et areal på 250.000 m2, som tidligere husede en betonvarefabrik. Kommunen købte grunden i 2003 og den del af området, som kan bebygges, dækker et areal svarende til omkring 40 fodboldbaner. Der er 15.000 m2 industrihaller og andre bygninger, som bruges til kontorer og events. Herudover er der både ungdomsboliger og privat boligbyggeri. Desuden opbygges byens Rockmuseum på arealet i et samarbejde med Roskilde Bibliotek.

Dorte Skot-Hansen, institutleder ved Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) opfordrede varmt Musicon til at overveje at udvide biblioteksindsatsen og skabe et fremtidens bibliotek som et væsentligt lokalt tilbud til de nye beboere, studerende og virksomheder – i overensstemmelse med idéen om det nye bibliotek og dets fire rum, sådan som det beskrives i kulturministeriets rapport Folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet fra 2009.

Skot-Hansen og kollegerne Casper Hvenegaard-Rasmussen og Henrik Jochumsen har til rapporten udviklet et nyt koncept for det moderne folkebibliotek; et koncept bestående af fire rum: Inspirationsrummet, Læringsrummet, mødestedet og det performative rum. “I skal naturligvis ikke tage det 100% bogstaveligt og så alligevel”, sagde hun til de tilstedeværende biblioteksog kommunalfolk og politikere. “Rummene så at sige lapper ind over hinanden, men funktionerne skal tilgodeses. Det gøres bl.a. ved at diskutere den fremtidige biblioteksudvikling og få lavet en lokal bibliotekspolitik.”

K U LT U R & I D E N T I T E T

FORRYGENDE MUSIK

M

usikken på kulturkonferencen stod en af vor tids helt fænomenale unge musikere for, nemlig percussionisten Simona Abdallah, som gav de 125 veloplagte deltagere – politikere, kommunalfolk og biblioteksfolk – en minikoncert af international klasse. Lyt selv med på Youtube.

Simona Abdallahs musikperformance efterfulgte en introduktion til REAL, et projekt under Musikcaféen i Aarhus. Projektlederne Conny Jørgensen og Bjarne Roursgaard fortalte om det flerårige forløb, der har flere formål. REAL præsenterer dels unikke koncertoplevelser af høj kvalitet med udgangspunkt i etniske musiktraditioner til det brede danske publikum, musik der sjældent når ud via de etablerede kulturinstitutioner. Samtidig giver projektet etniske musikere en scene at optræde fra og mod på at gå videre. Enten som Simona Abdallah, der her fik et afsæt for et professionelt musikliv. Eller som musikeren Baris Citirikkaya, der er begyndt på studier ved Musikkonservatoriet, og som samtidig fungerer som lokal rollemodel og stimulator for unge i Aarhus. De to introducerede samtidig REAL-konceptets elementer, se konferencens oplæg: http://www.bricksite. com/real?id=204508 www. Projektet støttes af bl.a. Statens Kunstråd, Statens Kunstråds Musikudvalg og Kulturudviklingspuljen, Kultur og Borgerservice, Aarhus kommune – og et team af lokale ambassadører med repræsentanter fra det etablerede lokale kulturliv.

Hvert andet år arrangerer Danmarks Biblioteksforenings Kulturudvalg en stor konference om et aktuelt emne. Malene Carmel (C), formand for udvalget og for Helsingørs Kommunes Kulturudvalg, sagde ved åbningen af årets konference: “Der var ingen tvivl i vores hoveder i udvalget, da vi skulle vælge fokus dagens konference selv om mange gode emner var på bordet, da vi startede vores arbejde: Det skulle handle om Kultur & Identitet! Sammenhængen mellem det enkelte menneskes og det enkelte samfunds identitet beror i høj grad på kulturen og de – lad mig kalde det – store og overordnede værdier, vi som samfund bygger på og hver især har. Spørgsmålet er så blot at få set på værdierne og på kunstens betydning! Og på hvordan sætter vi begge dele i spil lokalt? Vi har valgt dagens bidrag, fordi de alle har noget på hjertet!”.

Hellen Niegaard

Foto: Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 6

9

D B K U LT U R K O N F E R E N C E 2 0 1 1

S

om konferencens første taler havde Danmarks Biblioteksforenings Kulturudvalg, der hvert andet år arrangerer DBs Kulturkonferencer, bedt forfatter og lektor ved Roskilde Universitet Henrik Jensen tale om “Hvorfor er kultur vigtig, når vi taler om fælles værdier? Og hvad er der sket med værdierne?”

Inspireret af den engelske historiker Arnold Toynbee lagde Henrik Jensen håndfast ud med at karakterisere det moderne menneske som en historieløs proletar uden rodfæstethed. I det individualiserede samfund eksisterer der ikke længere nogen materiel fattigdom. Armoden giver sig nærmere udtryk i kulturel og åndelig fattigdom. Samfundet er ud over at være individualiseret kendetegnet ved at være teknologisk, terapeutisk og coachende. I modsætning til hvad der stod på fanerne i arbejderbevægelsens ungdom: “gør din pligt - kræv din ret”; hvor der var balance mellem pligt og ret/individ og samfund, er det i velfærdsstaten ens rettigheder, der tages afsæt i. Samfundet har

ændret sig fra et pligtsamfund til et rettighedssamfund. Vi har fået et terapeutisk samfund med devisen: Har du lyst har du lov.

I stedet for det selvrealiserende og coachende, “hvad, synes du selv?”-menneske, der tager udgangspunkt i sig selv og sin egen lyst, efterlyser Henrik Jensen: vertikalitet, værdihieraki, autoritet, opdragelse, dannelse og stræben. Vi står hver især overfor valget mellem enten en terapeutisk rolle eller en autoritativ rolle i overensstemmelse med pligtkulturen, ifølge hvilken der altid er et BØR. Noget er oppe og noget er nede. Folkebiblioteker kan i den forbindelse overveje, om biblioteket skal være en kulturinstitution eller “en varmestue for det overflødige”.

Som eksempler på en dannelseslitteratur, der var engang, nævnte Henrik Jensen 1800-tallets ridder- og kostskoleromaner, hvor idealet om gentleman’en – solid dannelse, taktfuldhed, ulastelig fremtræden osv. – samt dannelsesromanerne med Henrik Pontoppidan som eksempler. I en bevægelse fra Pontoppidan til Panduro er den normative romankunst sidenhen blevet afhandlet, ifølge Jensen. Dagens minimalistiske romanlitteratur (Helle Helle o.a.) er på individets præmisser, og unge er overladt til computerspil, Paradise Hotel og X-Factor. En modbevægelse hertil er børn og unges interesse for f.eks. Ringenes Herre, der jo ligesom i ridderromanerne sætter opofrelse for det gode, kammeratskabet og pligt i spil.

Om de nødvendige værdier og opgør med

“HVAD SYNES DU SELV-KULTUREN”

Hvad gør vi? Skal vi sætte os foran Facebook og vente på, at tidsånden skifter? Nej. Lad os i stedet finde balancen mellem rettigheder og pligter. Blive ordentlige mennesker, der insistere på autoritet, vedstår at noget er bedre end andet, at nogen ved bedre og at den, der ved bedre, godt kan være én selv. Et eksempel på det sidste var, da Henrik Jensen som barn gik på Frederiksberg Bibliotek for at spørge efter Morten Korch. Bibliotekaren mente ikke, det var noget for ham, hvilket Henrik Jensen – som jeg forstår det – i dag synes var en rigtig behandling. Bibliotekaren vidste jo bedre. Service med brugeren i centrum gælder nok ikke her, men kompetent, ansvarlig vejledning En konferencedeltager spurgte om Henrik Jensen virkelig mente, at mennesket i sig selv ikke kan have en iboende opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Det svarede Henrik Jensen bekræftende på. For – som han skriver i Det faderløse samfund – sker den normative integration ved at nomos (traditionsbundne love) læres fra generation til generation gennem fortællinger og sange. Med andre ord fra noget der kommer udenfor selvet.

Martin Lundsgaard-Leth Biblioteksleder Ikast-Brande, medlem af DBs Repræsentantskab

10

K U LT U R & I D E N T I T E T

...KUNSTEN OG OS Den kan ses som finkulturel, men er helt nødvendig og den giver os indsigt, nærvær og selvforståelse. Et par meget engagerende indlæg om kunstens betydning overlod ikke nogen i tvivl: kunsten og kunstoplevelser som ballet og teater er vejen til egen identitet nne Middelboe Christensen, uddannet dramaturg, teateranmelder ved dagbladet information og bl.a. forfatter til bogen Sylfiden lever – om en af ballethistoriens mest elskede skikkelser – lagde i sit oplæg “Scenekunsten sætter sig i kroppen” ud med et overordnet bud på kunstens lykkelige paradoks. Forstået derhen, at selvom kunsten er uden målbar nytteværdi er kunsten nødvendig, fordi kunsten er samfundets forsøg på selvfortolkning. De værdier, som ligger bagved den kunstneriske skaben er medfølelsen, medmenneskeligheden samt stræben efter ny (selv-) forståelse af den verden, vi er en del af.

Det særlige ved ‘live arts’ (teater, koncerter og oplæsning) er nærværet eller det, at opleve et menneske direkte. Prøv derfor at undgå “skærmens filter”, opfordrede Middelboe. Der går noget tabt, når vi ikke, med alle sanser, er tæt på scenen. Hun spurgte: Hvor svært det kan være, når “du har en krop, og jeg har en krop”? Teatret er et “sansebombardement” for øjet i form af scenografi, kostumer, lys, projektioner, video. Og for øret med stemmer, musik, lyd. For næsen med lugten i rummet – og for huden via varmen/kulden. Og endelig for stemningen med følelsen. Det er scenekunstens privilegium at være uden varemærke. Scenekunsten har i stedet uforudsigelighedens gave.

Anne Middelboe Christensen fremholdt, at biblioteket er et frirum, hvor man af “en overbærende bibliotekar”(som på Frede-

H

erefter fulgte en stand-up lignende fortælling af Lars Romann Engel, der til daglig er teaterchef og instruktør ved HamletScenen i Helsingør. Engel gav på en ypperlig måde en regulær idéhistorisk gennemgang af Hamlet-skikkelsen. Hvorfor Shakespeares satte Hamlet på scenen i 1603, og hvorfor han stadig er god at reflektere sammen med i dag. Stykket Hamlet handler simpelthen om de spørgsmål, der fik særligt gode vækstbetingelser efter Martin Luthers opgør med den katolske kirke: Hvem er jeg? – Hvor kommer jeg fra? – Hvor er jeg på vej hen? Og HamletScenens vision er at skabe en scenekunst, der – med Shakespeare som ballast – på nye måder inviterer sit publikum til reflektion om egen/den menneskelige eksistens og identitet.

Foto:Per Morten Abrahamsen, Rankefod

A

riksberg Bibliotek i Anne’s barndom) kan finde eller blive guidet frem til scenekunstens tekster, musik og film. Ikke mindst væsentligt i de lukningstruede mindre biblioteker, at der er bibliotekarer, der kommer en i møde med et “kan jeg hjælpe?”. Hun fandt, at bibliotekets lokaler også kan bruges til opførelse af liveforestillinger, koncerter og oplæsninger som en vigtig måde at få kunsten ud i landet på.

Anne Middelboe Christensen visualiserede i øvrigt meget sigende sit entusiastiske budskab om kroppen i scenekunsten med klip fra filmen West Side Story (1961) samt forskellige eksempler på ordløs dansekunst med blandt andre Kitt Johnsons i dansesoloen Rankefod (2005).

HamletScenen, der fungerer som et egnsteater med lokale tilskud, har til dato produceret Prins Hamlet om ‘fusions-familier’ og seksualitet til et ungt teaterpublikum, og Kong Hamlet (senior-identitet) til de modne teatergængere. Disse stykker opføres i hele landet, se mere på www.hamletscenen.dk.

Afslutningsvis kastede de to kunstformidlere sig ud i en medrivende samtale – med indspark fra salen - om kunstens uomtvistelige nødvendighed.

Se video og oplæg fra konferencen på www.dbf.dk/kalender

/MLL

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 6

11

MENINGEN U MED DET HELE Fra 50 brogede år med Kulturministeriet

nder den nys overståede valgkamp kunne Kulturministeriet fejre 50 års fødselsdag og ved redaktionens slutning afventes udpegningen af Per Stig Møllers efterfølger som landets nye kulturminister og dermed afslutningen af ti år med konservative kulturministre. Danmark fik allerede i 1848 et såkaldt Kultusministerium. Dets anliggender var dog først og fremmest kirkeog undervisningsformål, og først i 1961 – under Viggo Kampmanns socialdemokratisk-radikale regering – fik landet et ministerium som udelukkende skulle befatte sig med Kulturelle Anliggender. At det i år runder 50-årsdagen markeres bl.a. med udgivelsen af et 88 sider digert jubilæumsskrift.

Tiår for tiår introduceres store og små

Illustration: Phillip Ytournel

begivenheder i Kulturministeriets regi.

Suppleret af leksikale nedslag i tiårets øvrige udvikling og under farverige overskrifter som: “Manden de kaldte Rindalist. Portræt af en dansk tea party-bevægelse”, “Pornonville og 7o’erprovoer på og uden for scenen”, “Da eliten fik lov og ikke længere behøvede sige undskyld” og “Til kamp mod det kollektive hukommelsestab” om kulturarv & kanoner.

Nok støtte, men ikke styre. Sådan formulerede Danmarks første kulturminister, Julius Bomholt, det nye ministeriums motto for halvtreds år siden. Om ikke altid i handling, så i hvert fald i ord er det også, hvad hans 16 efterfølgere i stolen har bakket op bag

12

Som sig jo hør og bør i et skrift, der som dette nødigt skal kunne beskyldes for at være partipolitisk farvet, men tværtimod forsøger at dele sol og vind lige mellem de residerende kulturministre, er det i høj grad ministrenes gerninger og initiativer, der dvæles ved. Også selvom de kulturpolitiske kugler ofte er støbt af embedsmændene i ministeriet eller ledelser og medarbejdere i institutionerne under Kulturministeriet. Hvad de fem departementschefer i den forløbne periode har sat sig af spor berøres f.eks. kun sporadisk. Ligesom det samspil der vel har været mellem ministerium og Folketingets Kulturudvalg noget overraskende overhovedet ikke omtales. Det er ministrene, der er hovedpersonerne og dem, der gøres stads af i denne fortælling.

Trods disse begrænsninger er der tale om en både kultur- og samfundspolitisk vedkommende publikation. Tilmed af stor underholdningsværdi. Og velredigeret, velskrevet og fint og indimellem meget humoristisk illustreret.

K U LT U R M I N I S T E R I E T

At den 65-årige socialdemokrat Julius Bomholt som den første fik kulturministerposten tildelt vakte i øvrigt ikke udelt begejstring i kulturradikale kredse. “Siden sin tidligste ungdom har han omfattet kultur med energisk interesse og nogen forståelse, bemærkede eksempelvis Politikens Ole Storm syrligt. Modsat hylder Ole Hyltoft, Bomholts sekretær i det nye ministerium, helt uden forbehold landets første kulturminister: “Han havde et kunstnerisk gemyt, men han var også konstruktiv. Han kunne det politiske håndværk til fingerspidserne”. Og Hyltoft konkluderer temmelig tankevækkende: “Efter Bomholt har der kun været tale om små justeringer. Mange af justeringerne har sikkert været udmærkede, men ingen kulturminister har haft hans store ambition: at forme hele samfundet i kunstens ånd”.

I de forløbne fem tiår har Danmark haft 17 kulturministre, hvoraf en enkelt – Niels Matthiasen – var minister i to adskilte perioder. Med vidt forskellig baggrund, interesser og temperament, kan det tilføjes. Ligesom de resultater de hver især i deres tid som ministre har præsteret jo langt fra har været lige vægtige og perspektivrige.

For dem alle gælder dog, at de i det mindste i princippet har efterlevet det motto for kulturministeriets virke, som Bomholt formulerede: “Nok støtte, men ikke styre”. Selvom der i løbet af de 50 år har været tilløb til det modsatte, selv kan jeg således huske episoder en to-tre ministre tilbage, – hvad der i skriftet generelt også gås let henover – så synes et solidt flertal af ministrene at have respekteret det i dansk kulturpolitik nærmest sakrosankte armslængdeprincip, som Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør for Dansk Sprognævn, kommenterer i skriftet.

Otte af kulturministrene har været kvinder og de resterende ni mænd. Seks har været socialdemokrater, fem konservative og fire radikale. Hvortil kommer én centrumdemokrat og én venstrekvinde. I alt 14 har været akademikere, inkl. Mimi Stilling Jakobsen, som aldrig fik tid til at færdiggøre sit humaniorastudium. To har haft en baggrund som lærere, og endelig er der Niels Matthiasen, som havde en uddannelse i forlagsbranchen.

beth Gerner Nielsen helt fortjent krediteres for med Lov om biblioteksvirksomhed i 2000 at have forpligtet folkebibliotekerne til at give borgerne biblioteksadgang til internet og til vederlagsfrit lån af musik og nye elektroniske medier. At Elsebeth Gerner Nielsen ved den lejlighed og i et tæt samspil med Danmarks Biblioteksforening og dens daværende formand Mogens Damm fik det fra flere sider truede gratisprincip bevaret, nævnes dog ikke.

Jubilæumsskriftet er på 88 sider. Det kan af uransagelige årsager kun hentes lokalt i trykt udgave i ministeriets egen reception. Resten af Danmark må nøjes med at downloade en pdf på www.kum.dk!

Mens Joakim Jakobsen, kulturmedarbejder ved Weekendavisen, i jubilæumsskriftet med bred pen opridser de væsentligste kulturpolitiske reformer og tilløb til reformer i 50-årsperioden og de bagvedliggende diskussioner og slagsmål, så har skriftets redaktion entreret med en række kulturaktører og samfundsdebattører uden for ministeriet til at fortælle om tildragelser, de har været involveret i. Eller om udviklingen på de delområder, de hver især har været eller stadigvæk er aktive.

Blandt de sidste findes skriftets indslag om folkebibliotekerne, hvor Pernille Schaltz, konsulent på Statsbiblioteket, under overskriften “Et moderne forsamlingshus” udspørges om bibliotekernes betydning for vores samfund i relation til, som det hedder i indslaget: “Biblioteksloven fra 1964 er et af de vigtigste initiativer i Kulturministeriets historie”. Det klarer hun meget veloplagt. Og ud fra en overbevisning om – som hun indledningsvis udtrykker det – “Vi havde ikke haft vores velstand og velfærd i Danmark, hvis vi ikke havde haft folkebibliotekerne. Et bibliotek demokratiserer viden, og via folkeoplysningstanken er bibliotekerne blevet til uundværlige hjørnesten i demokratiet og velfærdssamfundet”.

Ellers er det relativt begrænset, hvad der i jubilæumsskriftet siges om bibliotekerne.

I et indslag af Joakim Jakobsen karakteriseres 1964-loven for folkebibliotekerne dog som “det måske mest gennemtrængende af Bomholts tiltag”. Ligesom Else-

Mange af kulturministrene har sikkert oplevet rigtigheden af det, H.P. Clausen (C)i et interview med Politiken i 1998 sagde om det kulturministerium, han var politisk chef for fra 1986-88: “Det overvåges langt skarpere end andre ministerier. Feltet bevogtes konstant af kulturpersonligheder – eller af kulturjournalister, der har identificeret sig med området og lever sig ind i det. Som minister er man oppe mod mennesker, der har let adgang til spalterne og nemt ved at komme til orde. Mennesker som bliver set og lagt mærke til.

Ofte drejer det sig om småsager, men kritikken og debatten kan antage et omfang, som fylder mere end omtalen af en vandmiljøplan”.

Til gengæld har de så kunnet prinse sig af – sådan som centrumdemokraten Mimi Stilling Jakobsen i en lykønskning til De radikales Ole Vig Jensen udtrykte det i 1988: “Nu er du blevet minister for det, der er meningen med det hele.”

Men mon ikke det samtidig har ærgret flere af dem, at denne erkendelse har haft svært ved at trænge frem til det virkeligt tunge politiske establishment. At man der ofte vender det døve øre til, når kulturlivet og dets bærende institutioner fattes penge, synes i hvert fald Kulturministeriets snævre økonomiske råderum at indikere. Bortset fra i midten af 90’erne. Dengang Jytte Hilden var kulturminister og hendes daværende mand, Mogens Lykketoft, var finansminister. Der steg de statslige kulturbevillinger med 1 mia. kroner i løbet af bare et par år.

Om de næste fire år, også under en socialdemokratisk ledet regering, i samme stil vil tilføre kulturen og kulturministeriets mange væsentlige opgaveområder øgede bevillinger står endnu helt åbent.

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 6

13

D I G I TA L F O R M I D L I N G

LICENSER TIL MASSERNE

En målrettet indsats for licenserne nytter. Det et nyt fundament for fremtidig formidling. Ve udvalgte tilbud i tæt samarbejde med ekstern teressen betydeligt

BIBLIOTEKERNE har en særdeles stor udfordring i på en effektiv og slagkraftig facon at formidle services og viden digitalt, herunder kendskab til de store mængder af digitale medier, man køber sig ad-

M

ange biblioteker har de senere år gjort rigtig meget for at komme ud over rampen og få skabt kendskab til de digitale, licensbelagte ressourcer. Men markedsføring af licenser har en række indbyggede udfordringer. Licenserne dækker emnemæssigt bredt, men er ofte blevet markedsført som et produkt. Bibliotekerne har ikke de samme licenser, derfor skal markedsføring helst holdes inden for kommunen. En ekstra udfordring hvis man vil lave en fælles indsats på tværs af biblioteker er de mange navne for licensbelagte materialer; Eressourcer, netmedier, søgebaser m.m.

nes kendskab til bibliotekets mo-

I projektet Licenser for masserne tages udfordringen op. Med det mål at øge brugen af licenserne gennem målrettede markedsføringskampagner. Projektet er gennemført i perioden marts 2010 til marts 2011 i et samarbejde med Gentofte Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker. Projektet er støttet af Styrelsen for Bibliotek & Medier.

derne service, som omtalt i sidste

Ny markedsføringsstrategi

gang til med licenser. Det viser aktuelle undersøgelser af borger-

nummer af Danmarks Biblioteker.

Her og på side 30 præsenteres to projekter, der hver især har taget handsken op: Licenser til masserne og Digital formidling via en ny udgave af Litteratursiden.dk.

‘Markedsfør 5 licenser til 5 forskellige målgrupper’. Det har været opgaven i Licenser til masserne. Projektet består af fem kampagner rettet mod den kunstinteresserede (Grove Art), børnefamilien (danske-dyr.dk), den litteraturinteresserede (Literature Resource Center/Forfatterweb), New Comers (Library Press Display) og de studerende (Faktalink/Student Resources in Context, Global Issue in Context).

Licenserne er valgt ud fra kriterier som brugervenlighed, fjernadgang og emne med bred appel. For hver licens har vi bestemt målgruppe og oplagte brugssituationer. Det er blevet til 5 kampagner, hver bestående af de tre dele: 1) Intern kompetenceudvikling, 2) Markedsføring på biblioteket og 3) Markedsføring gennem eksterne samarbejdspartnere. En stor opgave har været at komme ud af huset og finde frem til de lokale samarbejdspartnere, som kan hjælpe med at formidle de digitale tilbud i præcis den kontekst, hvor det er relevant for diverse målgrupper. For eksempel har vi lavet en kampagne for kunstbasen Grove Art. Her har vi bl.a. samarbejdet med museer, gallerier og kunstforeninger om at få budskabet ud.

Stigninger på over 100% Selvom udfordringerne er til at få øje på, når man forsøger sig med licensmarkedsføring, har markedsføringsstrategien ført til

14

PA R T N E R S K A B E R

t dokumenterer et nyt projekt, der har skabt ed at satse på målrettede kampagner for få ne partnere er det lykkedes at øge brugerin-

stigninger i brugen af de udvalgte licenser. For de fleste af de digitale tilbud, der er markedsført i projektet, har de deltagende biblioteker kunnet konstatere stigninger i brugen på 100% og derover. Man skal selvfølgelig huske, at brugen i udgangspunktet var lav – og det er derfor stigningerne er så voldsomme. Men det rokker ikke ved, at vi har fået et godt fundament at bygge på i den fremtidige formidling af de digitale tilbud.

Kampagne 1: Danske-dyr.dk målrettet børnefamilien.

Stigning: 38% Kampagne 2: Studenterpakken (Faktalink, Student Resources in Context og Global Issues in Context) målrettet studerende.

Stigning/fald: Faktalink: - 6% , SRC: 17%, GIC: 232% Kampagne 3: Library Press Display målrettet New Comers.

Stigning: 95% Kampagne 4: Grove Art målrettet kunstinteresserede.

Stigning: 340% Kampagne 5: Litteraturpakken (Forfatterweb og Literature Resource Center) målrettet den litteraturinteresserede.

Stigning/fald: LRC: 243%, Forfatterweb: - 11% Markedsføringen er sket både som fysisk pr-materiale og online f.eks. via bannere på hjemmesider og sms- og smartcodes-formidling (til de studerende). Det præcise indhold af hver af de enkelte kampagner kan man se på centralbibliotek.dk. Her findes også en manual til markedsføring. Lige nu arbejder vi på at lave de anvendte pr-materialer om til skabeloner, der frit kan bruges af interesserede biblioteker.

Hvorfor fungerer kampagnerne?

Kombinationen af ekstern markedsføring og internt fokus via kompetenceudvikling er en god cocktail. Erfaringer fra projektet viser, at den personlige anbefaling er den bedste markedsføring – og pr-materialerne har været et godt redskab for bibliotekarerne i den personlige formidling. Samtidig har bibliotekarerne følt sig klædt på til at formidle de udvalgte licenser.

Desuden har det fungeret godt at tænke i kontekst: Hvem har brug for licensen - f.eks. New Comers, der gerne vil orientere sig om nyheder fra deres hjemland, eller den kunstinteresserede, der ser en interessant udstilling på et kunstmuseum og gerne vil vide mere om kunstneren. De eksterne samarbejdspartnere har været betingelsen for, at vi kunne ramme målgruppen lige der,

Plakaten er brugt i kampagnen rettet mod de studerende. Her har humoren været i centrum - og ved at henvise eksplicit til personalet, har bibliotekarerne i denne kampagne fået en hovedrolle i markedsføringen af licenserne.

hvor behovet opstår. Det har været tidskrævende at etablere samarbejder, men de eksterne partnere har været positive over for projektet.

Markedsføring af licenser i fremtiden...

Selvom vi kan dokumentere store stigninger i benyttelsen af de fleste udvalgte licenser, skal man huske udgangspunktet: At brugen var lav – for nogle licenser næsten nul. Det kræver en vedholdende indsats at øge brugen af licenserne, men projektets model kan med fordel danne platform for det videre arbejde.

Der vil være store fordele i at få markedsføring af licenser løftet op på det nationale plan! Men det kræver fælles beslutninger.

Dels om hvad vi kalder de kære licenser, e-ressourcer, søgebaser, netmedier... Og dels omkring en form for basispakke af licenser, som alle biblioteker har. Et fælles produkt er betingelsen for en fælles markedsføring.

Find projektmanual til markedsføring af licenser her: http://centralbibliotek.dk/sites/default/files/manual_til_markedsfoering_af_licenser_-_ltm.pdf Sara Svenstrup, projektleder, Herning

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 6

15

IFLA

MOBILISERING AF UNGE

til internationalt biblioteksarbejde Under årets IFLA-konference på et møde for biblioteksforeninger i sektionen Management of Library Associations, hvor jeg repræsenterer Danmarks Biblioteksforening, rejste Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, et evig aktuelt spørgsmål: Hvordan får vi flere af de unge og yngre bibliotekarer på banen?

Hvordan udvider vi den store hovedgruppe af delegater, som især er direktører, bibliotekschefer, eksperter og formænd, ofte langt i karrieren? Jeg spurgte Pernille Drost og DBs’ formand Vagn Ytte Larsen om, hvad de forestiller sig, at man kan gøre for at ændre situationen Pernille Drost: Spørgsmålet har ikke været behandlet politisk i BF endnu, så jeg kan ikke komme med så meget. Men personligt tror jeg ikke, at vi får involveret flere unge mennesker i IFLA, hvis det begrænses til at finansiere et par enkeltes deltagelse i konferencen og/eller finansiere, at de er medlem af en arbejdsgruppe(Section) i fire år. Man kan selvfølgelig sende en eller to heldige af sted, men jeg tror ikke, det vil give et større engagement eller forståelse for IFLA på et større plan. Og dermed heller ikke sikre, at bibliotekerne og de nationale biblioteksorganisationer fortsat vil betale kontingent.

Jeg oplever IFLA som en meget væsentlig lobby- og interesseorganisation for internationale biblioteksinteresser – for alle typer biblioteker. Det er den eneste organisation, der kan samarbejde med EU, UNESCO, FN og de store internationale organisationer. Men selve IFLA’s faglige struktur er ved at være voldsomt forældet i forhold til den måde, man netværker på, og hvordan man arrangerer konferencer. Og ikke mindst i forhold til medlemmernes/bibliotekarernes arbejdsliv, hvor man i dag ikke længere er på den samme arbejdsplads i mange år.

Der er i dag en langt større cirkulation af medarbejdere og ledere. Jeg selv er involveret i IFLA med et ‘før-leder’ program, der skal udklække nye ledere. Idéen er, at der skal foregå undervisning under selv IFLA konferencen, hvor man så samtidig kan sammensætte et forløb, der også involverer oplæggene på konferencen. For mig er det en måde både at bidrage til IFLA med noget erfaring og samtidig være med til at gøre IFLA mere gennemskueligt og brugbart for nye/ medlemmer.

Vagn Ytte Larsen: DB prioriterer det internationale arbejde højt.

Ifølge vores Internationale Strategi fra 2010 skal DB på politisk niveau deltage aktivt i det internationale biblioteksarbejde og bidrage til både at påvirke og at skabe den internationale dagsorden for biblioteksvirksomhed og udvikling. Det gør vi på flere måder. For det første ved at være repræsenteret i og arbejde i IFLAs og EBLIDAs øverste styrelser og i IFLAs faglige sektioner.

Vi gør det også ved oplæg på møder og ved bogudgivelser på engelsk mm. Og ikke mindst via nordiske og udenlandske netværkskontakter.

Når det gælder om at understøtte fødekæden og motivere flere unge til at komme f.eks. til IFLA, så handler det meget – men ikke kun – om økonomi. Jeg vil tage et forslag op i vores forretningsudvalg om støtte til 3-4 unges deltagelse i næste IFLA-møde i Helsinki. Ikke bare som et økonomisk tilskud, men også som støtte i form af coaching, når de er på konferencen. Det vil uden tvivl give noget. Det at deltage giver overraskende meget i forhold til ny viden, som vi kan tage med os hjem og videreformidle. Skal jeg fremhæve et af de møder, jeg fik meget ud af i år var det “Transition to a globalised age”. Dels blev jeg bekræftet i, at udviklingen herhjemme går i den rigtige retning, selv om det går pokkers langsomt med at få formidlet viden ud til brugerne om de mange nye it- og netservices. Dels var det meget inspirerende at høre, hvad de arbejder med i f.eks. Shanghai. Her har bibliotekerne åbent 84 timer ugentligt! Det internationale perspektiv er vigtigt, for i dag er det lokale globalt og det globale lokalt. Og den copyrightlovgivning, der strammer for Odsherreds biblioteks adgang til netressourcer, strammer også for dem i f.eks. Seattle og San Juan! Man kan læse mere om, hvad jeg og andre fra DB oplevede på IFLA på www.dbf.dk og på min blog.

Hellen Niegaard

Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet

Vagn Ytte Larsen (th.) sammen med rigsarkivar Asbjørn Hellum og Ruth Hedegaard, stadsarkivar i Frederikshavn og formand for IFLA’s Section for Genealogy and Local History, ved åbning af sektionens forkonference på Sct. Thomas ugen før IFLA Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 6

17

MED IFLA I PUERTO RICO

MENS DEN ØKONOMISKE KRISE OG YTRINGSFRIHEDEN “Puerto Rico er det bedste”, lød det i en PR-folder, som deltagerne i den internationale biblioteksforening, IFLA’s verdenskongres i San Juan 13.-18. august kunne finde i deres hotellobby. “Puerto Rico rummer det bedste af de to verdener. Et flot og moderne USA og et afslappet, romantisk Spanien”. Folderen var dog ikke møntet på de ca. 2.300 delegerede, men på de mange mennesker uden for Puerto Rico, der kunne overveje at henlægge deres ‘Wedding or Honeymoon’ her, og de lokkende toner inficerede da heller ikke synderligt på behandlingen af dette års hovedtema: Libraries beyond Libraries: Integration, Innovation and Information for All. “Dette er vores bibliotek. Det tilhører vores børn”. Sådan lød beskeden fra den menneskemur, der i slutningen af januar i år stillede sig op foran Bibliotheca Alexandrina for at beskytte det mod ødelæggelser og plyndringer. Til forskel fra 18

regeringsbygninger få blokke væk kom det otte år gamle bibliotek da også gennem de pågående uroligheder i Ægypten uden en eneste skramme. Biblioteket opfattedes simpelthen som synonymt med den frihed, modstanderne af Mubarakstyret kæmpede for, fastslog bibliotekets direktør Ismail Seragildin i et indlæg under årets IFLA-kongres.

På det møde, FAIFE (Free Access to Information and Freedom of Expression) under overskriften “How to fix the world” afholdt på konferencens andendag, præsenterede også nationalbibliotekar Steen Bille Larsen den udstilling med satiriske bladtegninger – The right to be – som Det Kongelige Bibliotek i København fremviste i forbindelse med 60-året for Den europæiske menneskerettighedserklæring.

Mens Barbara Jones, direktør for den amerikanske biblioteksforening, ALA’s Office for Intellectual Freedom, fortalte om ALA’s og de amerikanske biblioteka-

rers bestræbelser på at friholde internettet for censur, og om hvordan man på bibliotekshold reagerede, da de amerikanske myndigheder i forbindelse med sidste års gigantlæk af amerikanske diplomaters depecher til USA’s udenrigsministerium forbød Library of Congress at give borgerne adgang til WikiLeaks.

Uden at skelne mellem, hvad der af sikkerhedsmæssige grunde kunne klassificeres som fortrolige oplysninger, og hvilke dokumenter der ingen seriøs grund var til at hemmeligholde. Og samtidig med at enhver kunne gå ind på en Starbuckskafé og logge sig ind på webbsitet.

Internetcensurens vildsomme veje For at styrke indsatsen på dette felt har FAIFE sammen med universitetsbibliotekerne i finske Tampere og Helsinki og med økonomisk støtte fra mediekoncernen Helsingin Sanomat for nylig iværksat et forskningsprojekt om ytringsfriheden og censur i internet-æraen. Det skal især

KATALYSATOR for forandring

Flora de Puerto Rico lyder titlen på Ángel Botello Barros’ billede af denne Island of Enchantment lyksaligt omkranset af eksotiske vækster.

Billedet hænger på Museo de Arte de Puerto Rico i øens hovedstad San Juan.

Puerto Rico har siden slutningen af 1800-tallet hørt under USA – med status som territory (commonwealth of the US). Øens knap 4 mio. indbyggere har amerikansk statsborgerskab, men ikke stemmeret ved amerikanske valg, og de betaler heller ikke skat til føderationen. Det multietniske, multikulturelle og flersprogede Puerto Rico har sit eget flag, men fælles møntfod – dollar - med USA. I selve USA bor der ca. 2 mio. puertoricanere.

I

RASER ER UNDER PRES omhandle de nye og for borgerne ofte usynlige former for censur og utidig overvågning, som vi udsættes for i disse år.

Især Kina nævnes som ekstrem restriktiv, når det gælder borgernes frie adgang til nettet. Men faktisk foregår der i dag statslig censur af nettet i 60 lande.

Resultaterne af omtalte projekt forventes præsenteret, når IFLA under sloganet “Libraries now! - Inspiring, Surprising, Empowering” afholder sin 78. verdenskongres i Helsinki 11.-17. august næste år. I det hele taget har Finland på det sidste placeret sig stærkt, når det gælder IFLA. Sinikka Sipilä, direktør for den finske biblioteksforening, er netop valgt til President-Elect. Hvilket betyder, at hun om to år bliver præsident for IFLA. Og Kai Ekholm, direktør for Nationalbiblioteket i Helsinki, har eftertrådt englænderen Paul Sturges – årets modtager af IFLA-medaljen – som formand for FAIFE. PER NYENG

de senere år er det i høj grad blevet de lange seje træk, nogle af de 27 fagsektioner står for, som IFLA’s eksistensberettigelse kan hænges op på. Samt på, hvad der i FAIFE og de to andre CORE-aktører; Committee on Copyright and other Legal Matters (CLM) samt Action for Development through Libraries Programme (ALP) og dets nye u-landsorienterede BSLA-program (Building Strong Library Associations) tages af initiativer og i samarbejde med hovedkvarteret i Haag arrangeres af workshops, konferencer og efteruddannelseskurser (ofte efter train the trainer-metoden) rundt omkring i verden.

Hvad der på de store møder i plenum – åbnings- og afslutningsceremonierne og en generalforsamling helt uden debat og væsentlige forslag – i år blev sagt af IFLA’s præsident og Governing Board var forudsigeligt og ligeså fattigt på vitaminer og kant, som de Pina Collada’er – den puertoricanske nationalcocktail – de godt 2000 delegerede ustandselig blev budt på.

A force for change På kongressen afløste de sidste to års President-Elect, canadieren Ingrid Parent (foto), sydafrikaneren Ellen som Tise præsident, og som tema for Parents næste to år i førertrøjen havde hun valgt “Libraries – A force for change”. Både i forhold til borgernes individuelle udvikling og til samfundet bredt og det fællesskab, det bygger på.

I sit særlige program på kongressen havde Ingrid Parent allieret sig med tre kolleger fra USA, Kenya og New Zeeland med erfaringer fra, hvordan biblioteksvæsenet i deres respektive lande havde gødet jorden for nogle, for mange mennesker, påkrævede forandringer.

På Queens Library ved at lave et HealthLink på bibliotekets webb og gennemføre

oplysningskampagner og undervisningskurser i at bruge internettet til at håndtere et ofte snørklet sundhedssystem og til simpelthen at leve sundere.

Ved på et bibliotek på landsbygden i Kenya at indrette en forsøgsfiskedam, der kan danne mønster, og gennem etablering af en Farmer Service på nettet med information om dyrkningsmetoder, redskaber, priser og salgsmuligheder.

Og – i New Zeeland – ved i et samspil med videntraditionerne hos oprindelige folk (indigenous people) at støtte maorier i at bevare deres kultur og overleve som folk.

Samtidig med at de engagerer sig i indretningen af det moderne samfund.

Hvad Ingrid Parent selv forestillede sig af konkrete initiativer, prioriteringer og nye boller på suppen, hvis IFLA skal gøre sig bedre hørt i det politiske establishment og med større slagkraft bidrage og inspirere til en forandringsproces, hvor biblioteksverdenen og de værdier, den står for, gør sig gældende, løftede IFLA’s nye præsident dog ikke rigtigt sløret for i Puerto Rico.

I fortroppen Til gengæld kom Derek Law fra University of Strattclyde, Glasgow, på et møde arrangeret af IFLA-sektionen for Management and Marketing med et fyndigt bud på, hvad der må stilles af krav til de medarbejdere, der fremover på deres biblioteker skal sætte trumf bag en sådan offensiv ambition: De skal være smidige, sofistikerede og udholdende som en James Bond.

De skal positionere sig i samfundsudviklingens fortrop, svinge flaget for forandring, have integritet, være intelligente analytikere og påtage sig rollen som agent provocateur og freedom fighters. For, som Law påpegede: “As for the future, your task is not to foresee it, but to inable it”.

Alt i alt noget den hærskare af universiteter og biblioteksskoler rundt omkring i verden, der rekrutterer og uddanner den ny tids bibliotekarer, bør lægge sig på sinde. Også i det danske Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), skulle jeg hilse og sige.

PER NYENG

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 6

19

Biblioteker i PUERTO RICO forbindelse med årets World Library and Information Con-

de tre centrale IFLA-dokumenter: Internet Manifesto, The

gress i San Juan var der arrangeret besøg til godt 30 bibli-

Glasgow Declaration on Libraries, Information Services and

oteker – mestendels universitets- og fagbiblioteker – og i

Intellectual Freedom og Manifesto on Transparancy, Good

I

den Caribbean Library Boulevard, som vistes i Puerto Rico

Governance and Freedom from Corruption. Hvilket dog

Convention Centre, præsenteredes flere af bibliotekerne og

åbenbart ikke spillede nogen rolle, da IFLA-ledelsen valgte

deres igangværende projekter i plakatform.

Puerto Rico som værtsland for organisationens 77. årskonference.

Ifølge IFLA’s World Report 2010 har Puerto Rico ca. 60 folkebiblioteker. På knap halvdelen af dem er der internetadgang.

På billedet ses Puerto Ricos største folkebibliotek, The Car-

Dertil kommer 700 skolebiblioteker og 70 universitetsbiblio-

negie Library, beliggende i udkanten af San Juan. Det er et af

teker og fagbiblioteker. Generelt er beredskabet dog, hvad

de godt 2.500 biblioteksbyggerier, som den skotsk-amerikan-

indhold, faciliteter og bemanding angår, stærkt svingende og

ske stålmagnat Andrew Carnegie mellem 1886 og 1919 be-

– som regel – aldeles utilstrækkeligt målt med danske alen.

kostede rundt omkring på kloden. Med i alt 56 mio. dollars!

På nationalbiblioteket kan antallet af ansatte f.eks. tælles på

Donationen til det i 1917 åbnede bibliotek i San Juan var på

to hænder. Og et fåtal har en biblioteksfaglig uddannelse.

100.000 dollars. Arkitekt: Ramón Garcia.

Puerto Ricos biblioteksforening har endnu ikke tilsluttet sig PER NYENG

DB nu repræsenteret i IFLAs STYRENDE ORGAN

D

ette års IFLA verdenskonference (WLIC) bød udover den latinske charme og gæstfrihed også på nye oplevelser og opgaver for mig personligt. Jeg har de seneste godt syv år siddet i Standing Committee i sektionen for folkebiblioteker og arbejdet med projekter og forberedelse af sessioner m.v. Det er slut nu.

Med solid støtte fra DB og andre biblioteksorganisationer var jeg så heldig at blive valgt ind i IFLAs Governing Board (GB) – det øverste styrende organ i IFLA for en toårig periode. Det er et privilegium og et arbejde, jeg ser meget frem til at udføre og kan deltage i takket være økonomisk støtte fra DB.

Men hvad er GB for en størrelse, og hvad laver man?

GB består af 20 medlemmer, hvoraf de 10 er valgt ved direkte skriftlig afstemning blandt alle IFLA medlemmer verden over.

Det er primært biblioteksforeninger og biblioteksinstitutioner, der udgør IFLAs medlemsgrundlag. De øvrige medlemmer udgøres af IFLAs siddende præsident og kommende præsident samt formændene for hver af de divisioner, som IFLAs struktur er bygget op om. GB mødes fire gange hvert år – to gange i løbet af WLIC-konferencen og to gange i IFLAs hovedkvarter i Haag – i april og december.

Som ved andre ‘politiske’ valg sker der en konstituering ved det første møde. Jeg blev valgt ind Professional Committe, der bl.a.

har ansvaret for indholdet af IFLAs faglige programmer og struktur, publikationer og IFLAs organisation.

Først og fremmest beskæftiger GB sig med at lægge de strategiske linjer for IFLAs udvikling og arbejdet med bibliotekernes vilkår både internt i organisationen – det vigtigste – eksternt rundt omkring i verden, hvor bibliotekerne og deres opgaver skal dagsordensættes. Eller hvor der direkte skal kæmpes for de rettigheder og værdier, som bibliotekerne står for: Fri tilgængelighed til information og viden og retten til at udtrykke sig.

Det gør GB selvfølgelig ikke alene. Der er stærke komiteer og arbejdsgrupper, der særligt arbejder med disse problemstillinger inden for IFLAs kerneområder – ikke mindst komiteen for ytringsfrihed FAIFE, som udfører et imponerende stykke arbejde.

Det blev understreget på en af sessionerne på dette års konference med en stærk beretning om arbejdet med at forsvare bibliotekerne og kulturarven i bibliotekerne under den egyptiske opstand.

På dette års konference så vi, at begivenheder i omverdenen præger programmerne på konferencen. Det er en vigtig udvikling. Hvis bibliotekerne fortsat skal være interessante og værdifulde for borgerne og de politikere, der er med til at udvikle dem, skal denne udvikling fastholdes.

Kent Skov Andreasen, fung. stadsbibliotekar, Odense Centralbibliotek medlem af DB Repræsentantskab

Foto: IFLA’s nyvalgte Governing Board (GB) er mere vestligt sammensat end det længe har været og har solid nordisk repræsentation fra både Finland, Norge, Sverige og Danmark. GB består af præsidenten, den kommende præsident (president-elect), ti direkte valgte medlemmer, formanden for Professional Committee, formændene for hver af IFLA Divisioner, og formanden for IFLA’s sektion for biblioteksforeningerne MLAS. Yderst til venstre står Danmarks Kent Skov Andreasen, længst til højre står den kommende præsident Sinnika Sipilä fra Finland og præsidenten Ingrid Parent fra Canada. GB er ansvarlig for forvaltningen, den finansielle og faglige ledelse af den globale biblioteksforening i daglig tale kaldet IFLA (International Federation of Library Associations and Institutions), og repræsenterer verdens biblioteker i internationale sammenhænge som bl.a. UNESCO og WIPO. Se mere på www.ifla.org

Det rette match mellem BØRN og BIBLIOTEKARER

O

pen the world to library staff and to children. Det kan være en passende overskrift på de aktiviteter, IFLA Section of Libraries for Children and Young Adults stod for på årets IFLA konference i Puerto Rico. Vi arbejder i sektionen meget bredt og har en række relationer til de andre sektioner under IFLA hatten. Desuden samarbejder vi med IBBY (International Board on Books for Young People) omkring projekter og med ALMA (Astrid Lindgren Memorial Award), hvor sektionen kan indstille kandidater til prisen.

Besøg på et skolebibliotek på en folkeskole i San Juan var et af punkterne i børnesektiones program. Det er altid meget interessant at bevæge sig ud af konferencecentret og møde det virkelige biblioteksliv. Denne gang var det også en fantastisk oplevelse. Skolebiblioteket, som ses på foto nedenfor, var meget lille, uden midler til at købe materialer for og helt uden pc’er. Men skolebibliotekarerne var i den grad via stærke projekter i stand til at sætte fokus på læsning og sprogligt arbejde. Vi hørte en række oplæg om arbejdet i skolerne/skolebibliotekerne, som satte børnene i gang og skabte lyst til at læse.

Med til historien hører, at der ikke er en læsetradition i Puerto Rico, børn møder ikke litteratur eller bøger, før de kommer i skole. Biblioteksfunktionen løses næs-

ten udelukkende af skolebiblioteker, da der er meget få egentlige folkebiblioteker i landet.

“Hvordan matcher bibliotekspersonalet udviklingen i børnenes krav og behov til biblioteksbetjening?” – var overskriften på den session, som sektionen afholdte.

Fem oplæg kom med hver sit bud på hvordan, heriblandt Finn Wraae fra Odense, som fortalte om www.Boggnasker.dk. Sammen med oplæggene fra Chile og Finland var det sessionens mest relevante og spændende. Læs alle oplæg på www. ifla.org.

Sisterlibraries er det store projekt, som sektionen arbejder med. Mere end 110 biblioteker verden over har meldt sig som interesserede i at danne par med et andet bibliotek, og der er allerede skabt 20 partnerskaber. Projektet giver alle biblioteker en mulighed for at arbejde internationalt på en nem, billig og meget inspirerende måde. Projektet er endnu i sin vorden, men de biblioteker, der viste, hvordan de arbejder sammen, gav virkelig god inspiration.

Det handler både om, hvordan personalet udveksler erfaringer og idéer, og om hvordan børnene i partnerskabsbibliotekerne går i dialog med hinanden, skriver sammen og laver aktiviteter i fællesskab.

Der er lavet små film, som giver et fint billede af, hvordan det kan gøres.

Nu er det et dansk bibliotek, der har skrevet sig på listen, så der er plads til mange flere.

Et par små inspirationsfilm kan ses ses på: www.youtube.com/watch?v=w5ZepTxDjyU og www.youtube. com/watch?v= IN2issnvHgY

I 2012 holdes IFLA konferencen i Helsinki. Børne- og ungdomssektionen arrangerer i den forbindelse en 2-dages satellitkonference i Joensuu med temaet “Breaking through boundries”. Om børnebiblioteket mellem oplevelse og læring, personalets roller, medier. Program og mere information kommer senere.

> Næste års konference finder sted 11-17. august i Helsinki.

Luisa Vigo-Cepeda stod i spidsen for IFLA 2011 i Puerto Rico, og afleverer her stafetten til Maija Berndtson, Finland.

2013-konferencen afholdes i Singapore

Kirsten Boelt, mediechef ved Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand i DB og nyvalgt sekretær i IFLA’s sektion for børn og unge

BIBLIOTEKERNE I BEVÆGELSE A

t være til en IFLA konference er fantastisk, fordi man ser, hører og oplever den bevægelse, som bibliotekerne over hele verden har gang i. En bevægelse, som går i mange retninger alt efter verdensdel og udfordring. Kun én ting er sikkert: vi står over for et paradigmeskift i bibliotekerne jorden rundt.

Det er naturligvis den digitale udfordring og mulighed, som skaber dette paradigmeskifte. En digital virkelighed, som er omdrejningspunkt for oplæg af enhver art. Det sniger sig ind i IFLA’s børnesektion, i den Egyptiske revolution, i de store biblioteker i Asien og i “Community center” tanken fra USA og Europa. Trenden går igen i alt.

Svaret på digitaliseringen deler sig i to hovedgrupper. Det asiatiske svar som handler om en fantastisk oprustning på digitale platforme og i det virtuelle rum. Der snakkes om at være til stede alle vegne, om at “pushe” brugen. Om at sikre lånerne adgang via udlån af iPads, via standere i byrummet og via et utal elektroniske platforme. Man tænker temmelig instrumentelt.

Man skal blot sørge for, at redskaberne er til stede og har stort set kun ambitioner om at udbrede viden.

Den europæiske og nordamerikanske trend er derimod at fylde det fysiske og virtuelle rum med borgerinvolvering. Ikke mindst i den amerikanske tradition satser man meget på frivillige og deres initiativer, mens man i Europa har det på borgerinddragelse og demokrati. To sider af stort set samme sag. Svaret på digitalisering er altså at udvide og til dels omdefinere bibliotekerne fra kun videnscentre til områdets kultur- og demokratihus.

Naturligvis satser man i Europa og Nordamerika også på vidensformidling i en digital sammenhæng, men ikke i helt samme hæsblæsende tempo som asiaterne. Men man forholder sig til gengæld langt mere aktivt til, hvordan det fysiske rum skal bruges, når alting bliver mere og mere bliver digitalt.

Når man taler om digitalisering, kan man ikke undgå at tale om licenser og copyright. Det emne bliver naturligvis også seriøst behandlet på IFLA. Og det er glædeligt, at IFLA har tæt kontakt til WIPO, FNs organisation til forhandling af global copyright.

Det er helt centralt, i hvertfald for den vestlige verden, at disse udfordringer bliver tacklet på en fornuftig og afbalanceret måde, så adgangen til viden forsat bliver for alle. Vi må ikke ende med, at vi træder 250 år tilbage i tiden, hvor viden kun var for eliten.

Et af de stærkeste indlæg kom dog fra to egyptiske professorer fra henholdsvis Cairo og Alexandria. De fortalte om, hvordan demokrati og biblioteker var to sider af samme sag.

Især indlægget fra Alexandria, hvor man har en tusind år lang tradition for biblioteker. Her er der siden 2004, hvor det nye Aleksandriabibliotek stod færdigt, lavet en imponerende organisation, som omfatter egen tv- og radiostation, læringscenter (fortrinsvis science) kultur- og demokraticenter. Bortset fra hele forskningssiden er de mange aktiviteter for en stor del drevet af brugerne fra lokalområdet. Dette stærke engagement i civilsamfundet blev under revolutionsdagene understreget, da studerende og brugere lavede en menneskekæde omkring biblioteket for at beskytte det mod ødelæggelse fra en stor flok demonstranter.

Mennesker, der beskytter deres bibliotek og er med til at skabe et mere demokratisk samfund, kan jo ikke være et smukkere billede på, hvor vi kan bevæge os hen, hvis vi gør det rigtigt.

Så bibliotekerne i verden er i bevægelse – vores udfordring er at sikre, at det sker i den rigtige retning. Nogle af oplæggene på IFLA 2011 kan være en inspiration i denne proces. Find dem via www.ifla.org.

Steen B. Andersen, byrådsmedlem (A) i Aarhus, medlem af DBs FU og fmd. for DBs Digitaliserimgsudvalg

Puerto Rico Convention Center i San Juan, hvor IFLA’s 77. verdenskongres blev afholdt i august.

Foto: Per Nyeng

KLASSIKERDAGEN 2011

Klaus Rifbjerg fortalte om fantasien, der arbejder på damptryk, og om ikke at skrive på hovedstolen, en sortbejdset ikke særlig behagelig ting med brækket bagben, men på dét, der ligger lige ved siden af i samtale med Johan Rosdahl, lektor ved Frederiksberg Gymnasium

KLASSIKEREN KLAUS RIFBJERG 2011 markerer Klassikerdagen en nulevende dansk forfatter, forfatteren Klaus Rifbjerg. Det er i år 12. gang, komitéen udnævner ‘årets klassiker’, men første gang, at det sker til en nulevende enkeltforfatter. Den formelle fejring skete på årets Klassikerdag, den 3. tirsdag i september, forud for Rifbjergs 80-års fødselsdag den 15. december senere i år.

I

At Rifbjerg nu ikke alene kan kalde sig klassiker, men allerede har klassikerstatus, fremgik af det meget store fremmøde til fejringen på Københavns Hovedbibliotek. Her mødte folk op i rigtig god tid og mange sad til sidst på gulvet. Blandt de mere end 150 mødedeltagere var bl.a. et par, der var kommet helt fra Esbjerg, fordi “vi har alle Rifbjergs bøger og vi ville være med!”.

Om baggrunden for komitéens valg af Klaus Rifbjerg, fortalte Bruno Svindborg, forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek: “Hvis sandheden skal frem, og det skal den jo ved en lejlighed som denne, så er det vanskeligere at overdrive end at underdrive Klaus Rifbjergs betydning for dansk litteratur og kulturdebat siden debuten med digtsamlingen Under vejr med mig selv fra 1956. Klaus Rifbjergs omfangsrige forfatterskab dækker næsten alle genrer og omfatter en lang række hovedværker, der har fornyet dansk litteratur.

Hans forfatterskab er centralt, hvad enten man er almindelig læser, underviser eller forsker – ligesom de fleste samtidige danske forfattere har måttet forholde sig til ham. Hans evne til at sætte ord på tendenser og tanker i tiden har ihærdige tilhængere og modstandere. Men først og fremmest har han skrevet værker, der under alle omstændigheder er (ny)klassiske.

Man kan fra det tidlige forfatterskab pege på den tidligere nævnte debutdigtsamling Under vejr med mig selv fra 1956, romanen Den kroniske uskyld fra 1958 og de dagsordensættende digtsamlinger Konfrontation fra 1960 og Amagerdigte fra 1965. Men også Klaus Rifbjergs senere indsats som digter og sprogmager har sat sig tydelige spor. Få digtere har som han bidraget til det danske sprogs udvikling. Hans forfatterskabs bredde og vildtvoksende retninger gør, at han med et udtryk han selv har opfundet “ikke er for fastholdere”.

Den amerikanske forfatter, Mark Twain, har givet denne prægnante definition af, hvad en klassiker er for noget: “Klassikere, det er bøger, som folk lovpriser, men ikke læser.” Det er i tilfældet Klaus Rifbjerg en sandhed med så store modifikationer, at den rammer hus forbi. Klaus Rifbjerg læses – ikke blot fordi han naturligvis er repræsenteret i indtil flere kanoner – men først og fremmest fordi han gennem mere end fem årtier har skrevet en lang række bøger, der almengør det private og personlige på en måde, så også vi som hans læsere kan dele hans erfaringer og indsigt med ham, og han gør det med en sproglig udtrykskraft, der er ganske enestående. Og – må det så afsluttende understreges – han gør det stadig! Hans to seneste romaner – Skiftespor fra sidste år og Jordbær fra i år – viser den ældre Rifbjergs empatiske forståelse for og indsigt i vidt forskellige mennesker og miljøer – og den helt usvækkede evne til at give det ord. Sådanne bøger kunne den unge Rifbjerg ikke skrive. Godt den ældre kan.

Og godt, at der er endnu en bog på trapperne, nemlig digtsamlingen Stederne, der udkommer på hans 80 års fødselsdag den 15. december. Den ser vi frem til”, sluttede Bruno Svindborg sin velkomst.

Peter Stein Larsen, lektor og forsker ved Institut for Sprog og Kultur ved Aalborg Universitet, holdt dagens festforelæsning om Rifbjerg som den store samtidsfortolker. Den blev offentliggjort dagen efter i Kristeligt Dagblad og kan læses på klassikerdagens hjemmeside. På de følgende sider introducerer cand. mag. Rikke Rottensten forfatterskabet.

Den store finale stod fire yngre danske forfattere for: Dy Plambeck, Lars Skinnebach, Lars Bukdahl og Kirsten Hammann. Indlevende og begejstret læste de hver især tekster op af Rifbjerg og dem selv. De har alle det til fælles, at de har modtaget Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik.

På en lang række biblioteker landet over afholdtes samtidig arrangementer og foredrag i samme anledning. Se mere på www.klassikerdagen.dk.

Hellen Niegaard Foto: Niels Dejgaard

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 6

25

KLASSIKERDAGEN 2011

KLASSIKERDAGEN

1958’erne Egentlig er det misvisende, at man altid taler om 68’erne. For faktisk er det allerede i 1958, at oprøret finder sted. Det er her en ny, stærk generation placerer sig litterært og kulturelt. I en grad så ingen er i tvivl om, at de er kommet til og på en måde, som netop er oprørsk, fandenivoldsk, ung og smart på den selvsikre måde.

Generationens absolutte fyrtårn – ikke kun på grund af sin højde og naturlige pondus – er forfatteren Klaus Rifbjerg.

Hans bidrag i 1958 er den moderne klassiker, Den kroniske uskyld. Som – helt efter det uskrevne regelsæt for unge progressive forfattere i opposition – vækker voldsom furore, debat og vrede for sine utilslørede erotiske passager og heftige skildringer af ungdommens liv og tanker.

I dag virker det selvfølgelig nærmest lidt sødt, at den skulle kunne forarge. Ikke mindst set i lyset af, at ingenting er der bare for at vække opsigt. Der er god grund til hvert ord og hver scene i bogen. Derfor står den stadig i dag som et af dansk litteraturs store værker.

KLAUS RIFBJERG PROVOKAT TIRSDAG DEN 20. SEPTEMBER 2011 TJEK IND PÅ WWW.KLASSIKERDAGEN.DK Danmarks Biblioteksforening • Samrådet for de litterære selskaber • Det Danske Sprog- og Litteraturselskab • Det Kongelige Bibliotek Klassikerdagen støttes af Gyldendal, Det Kongelige Bibliotek og Københavns Kommunes Hovedbibliotek

Bag Klassikerdagen står Danmarks Biblioteksforening De Litterære Selskaber Det Danske Sprogog Litteraturselskab samt Det Kgl. Bibliotek

26

D

a man for efterhånden en del år siden lavede den første kanonliste over dansk litteratur, var der én nulevende forfatter på listen: Klaus Rifbjerg. Mens man diskuterede for og imod navnene på listen, for få kvinder i forhold til mænd, så var der ikke ret megen diskussion – måske et enkelt mere politisk pip – om tilstedeværelsen af Rifbjerg på den liste. For selvfølgelig hører han til blandt H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan og Karen Blixen.

Derfor bliver han også den første, stadig levende forfatter, Klassikerdagen vier sig til. For heller ikke herfra er der nogen tvivl om, at det er det, han er og nærmest har været fra sine første tryk på skrivemaskinen: En moderne klassiker.

Det 1958’erne kan, ti år før det bliver kendetegnet for kunsten og samfundet for alvor, dét er oprøret. Konfrontationen med generationen før. Som det kommer klarest til udtryk i netop Klaus Rifbjergs digtsamling Konfrontation to år senere. Den, som får en hel retning opkaldt efter sig, nemlig konfrontationsmodernismen.

Den er fascineret af den moderne verden, af det nye og sender dermed den foregående Heretica-generation og deres skuen indad i mennesket, deres religiøse søgen, ind i fortiden.

Den moderne medieforfatter Rifbjergs generation af forfattere bliver for alvor en del af den moderne medievirkelighed. Han debuterer samtidig med, at fjernsynet for alvor gør sit indtog, og synlighed for en forfatter er lig med at eksistere overhovedet. Det er ikke nok at skrive godt og gøre sig på tryk. Man skal også kunne formidle, debattere, kunne tale, agere og sætte en dagsorden.

Klaus Rifbjerg behersker til fulde både at betjene medierne med de billeder og de

RIFBJERG ÅRETS KLASSIKER

historier, de gerne vil have, og samtidig være sig selv som forfatter. Man er ikke i tvivl om, at han helt fra ungdommens år er ekstremt bevidst om, hvad der sælger ham på den måde, han gerne vil have.

Som da han under stor debat får støtte fra Kunstfonden og køber en hvid sportsvogn. De klæder hinanden, den høje, unge mand og vognen, men den giver ham også det rette fandenivoldske image, der passer til hans forfatterskab og hans holdninger. Eller da han i 1970, sammen med med andre, ryger hash på Kulturministeriets trappe – selv om det nu ikke ser ud som om, han helt ved, hvordan man gør. Eller da han skriver romanen Marts 1970 med navngivne kendte personer i et spektakulært, revolutionært københavnerset up, hvor især ideen om et forhold mellem den unge prinsesse Margrethe og statsminister Oluf Palme, sætter bogen på mediedagsordenen.

Set i nutidens lys, hvor det alt for ofte mere handler om at stille op og aflevere en mening for at komme i tv og være holdt varm som navn, står Rifbjergs føren-sigfrem anderledes stærkt. For selvfølgelig

ret sig mere, end generationerne før Rifbjerg kom til at opleve det. Det er temmelig imponerende.

taler man stadig om Gris på gaflen på samme måde som man taler om PH-revyerne.

Amagerdrengen

Digtene som kerne

Men det havde ikke nyttet meget, hvis ikke Rifbjerg tillige havde et forfatterskab af en særlig karakter og karat. Hans produktivitet må være større end nogen anden dansk forfatters, selv Morten Korch! For siden debuten i 1956 har han rask væk udgivet måske tre bøger om året – foruden alt det andet, han jo altså har haft gang i hele tiden.

Det hele begyndte i et rødstenshus på Amager i marts 1931. Hvad ingen heller er i tvivl om, for selvfølgelig har Amager spillet en central rolle i Rifbjergs forfatterskab og formidling. Han er Amagerdreng.

For “Alt hvad jeg har skrevet, er memoirer – mere eller mindre camouflerede”, som han udtalte til Claus Clausen i bogen Digtere i forhør. Det var tilbage i 1966. Der er heller ingen tvivl om Rifbjergs personlige tilstedeværelse i sine værker. Forfatterskabet udgør samlet både hans livshistorie – med en debut der sigende nok hed-

I Rifbjergs eget univers er det digtene, der har været kernen i hans store forfatterskab. Men det er i høj grad også her, han har foldet modernismen og sin helt særlige sproglige ekvilibrisme ud.

Hans digte er både eksperimenterende, morsomme, charmerende, varme, symbolmættede og fortættede. Hans sprog er i særklasse, også selv om det kan lyde som en selvfølgelighed for en forfatter. Det er sanseligt, enormt billedrigt, fuld af detaljerigdom og en erindringsevne, der er helt eminent. Her er en lyrisk musikalitet, som han faktisk helt konkret har udfoldet med sit fabulerende, magiske og samtidig meget hverdagsrealistiske jazzoratorium I den lille by, som han også har performet live med forskellige jazzmusikere de senere år. Blandt andre sønnen, Frands Rifbjerg. Og selv om han de sidste ti år har ligget i konstant krig med diverse politikere og har diskuteret kulturradikalisme,

TØR OG SAMTIDSFORTOLKER har han været forhadt. Selvfølgelig kan det være anstrengende at høre på ham for milliardende gange i en kronik i Politiken eller en debat i tv og radio. Men uanset hvor man står i forhold til hans markante og sikre holdninger, kan ingen benægte, at der er indhold i det, manden kommer med. Han ved noget. Han ved meget. Og han er god på tv!

Rifbjerg har altid været meget mediebevidst, og han udviser en åbenlys fornøjelse og nysgerrighed overfor at bevæge sig i forskellige genrer. I de 55 år han indtil nu har været rigtig aktiv forfatter, er det også blevet til et hav af kronikker, film, revytekster, anmeldelser, interviews, essays, hørespil og dramaer, arbejdet som tidsskriftredaktør og filmarbejder. Selv syv år som direktør for Gyldendal er det blevet til og medejer af restaurant Kong Hans i København.

At han opererer på så mange platforme, er alt sammen med til at gøre ham til så markant en litterær personlighed i Danmark. Igennem 50 år hvor netop samfundet og folks forhold til kulturen har ænd-

der Under vejr med mig selv – og Danmarkshistorie igennem 80 år, besættelse, befrielse, forbrugersamfund, ungdomsoprør, seksuel frigørelse, politiske forandringer – det hele er her. Og det er der i alle genrer. For man kan heller ikke nævne Rifbjerg uden at nævne især hans og Palle Kjærulf-Schmidts banebrydende generationsportræt i nybrudfilmen Weekend (1962). Der rent faktisk også er blevet en moderne klassiker i sin genre.

Revyforfatteren Det fortsatte i en gruppe af siden hen markante unge mænd i gymnasietiden på Vestre Borgerdyd, og derefter med de stadig berømte Studenterrevyer og samarbejdet med især Jesper Jensen i Gris på gaflen. En ungdommelig, politisk og fræk tilgang til den på det tidspunkt lidt trætte revy, der gjorde flokken ombejlet og efterstræbt af mange revydirektører i dette land. Deres form og stil ramte tiden, men som så meget andet tidstypisk stod den ikke distancen og kom ikke til afgørende at forandre dansk revy. Ikke desto mindre

anstændighed, tonen i debatten, så er hans bøger og digte ikke idédigtning. De er ikke politiske i den entydige forstand, han er det som debattør og journalist.

Store Klaus Store Klaus blev tidligt hans tilnavn. Og efterhånden har det sat sig og er blevet en gængs betegnelse for Klaus Rifbjerg. Med den ironi, den drillen og den kærlighed, der ligger i tilnavnet. For stor er Klaus Rifbjerg i et lille land som Danmark. Han rager op. I en grad som meget få andre forfattere, og han har aldrig været bleg for at tage tæskene for det – ind imellem kan man godt mistænke ham for at elske det.

Er der nogen i Danmark, uanset geografisk udgangspunkt, uanset alder – undtaget de mest nyfødte eller netop tilflyttede – der ikke kender navnet Klaus Rifbjerg?

Jeg tillader mig faktisk at tvivle.

Rikke Rottensten, cand.mag. og medlem af Klassikerkomitéen

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 6

27

I N T E G R AT I O N

BEST PRACTICE og nye projekter Kan vi indkøbe materialer i fællesskab, og hvordan kan bibliotekerne bidrage i integrationssammenhænge? Stor nordisk bibliotekskonference i august diskuterede man service og udvikling af integrationsområdet

Bibliotekernes potentiale som en platform til etablering af integrationsaktiviteter er som bekendt stor.

Dels har nydanskere som andre borgere krav på biblioteksservice og relevant information.

Dels viste den seneste kulturvane- og fritidsundersøgelse fra 2004, at de etniske minoriteter bruger biblioteket mere flittigt end resten af befolkningen, og at over halvdelen kommer der hyppigt.

Området udvikles hele tiden løbende af de enkelte kommuners biblioteker og ikke mindst af det nationale BiblioteksCenter for Integration ved Statsbiblioteket

28

S

tatsbiblioteket og Nordic Best Practice bød på nordisk konference i København i dagene 24.-26. august.

SB’s BiblioteksCenter for Integration var vært for The Nordic Library Conference 2011, et initiativ fra netværket Nordic Best Practice. Netværket har bl.a. til formål at fremme nordisk vidensdeling og skabe projektsamarbejde mellem de nordiske lande omkring biblioteksservices for etniske minoriteter. Netværket består af tre partnere: Statsbiblioteket, Sveriges Kungliga Biblioteket og Norges Nasjonalbiblioteket.

Fokus på projekter, bibliotekerne og nye services Konferenceprogrammet lagde i høj grad op til konkret erfaringsudveksling mellem de omkring 75 forskere, undervisere, forretningsfolk og bibliotekarer, der deltog fra Danmark, Sverige, Norge og Island.

Prioriteringen af f.eks. paper-sessions på konferencens første dag var også et bevidst valg fra arrangørernes side.

Områdedirektør på Statsbiblioteket Flemming Munch uddyber: “I Danmark er der en lang række af projekter, der in-

SYNERGI OG SAMARBEJDE

Susanne Bodil Hodges præsenterer BibZoom.dk/world Fotograf: Jørgen Fusgaard

at ændre de traditionelle arbejdsgange på bibliotekerne. Han har f.eks. fjernet den traditionelle bibliotekarskranke. Det mener han eliminerer afstanden mellem bibliotekar og brugeren, hvilket resulterer i en mere serviceminded ansat, fordi bibliotekaren derved kommer i direkte interaktion med brugeren.

Andre succesfulde initiativer har været at rekruttere ansatte fra lokalmiljøet med forskellige etniske baggrunde samt opbygge netværk mellem bibliotekarerne og socialarbejderne. Initiativer som allerede implementeres på flere danske biblioteker.

volverer etniske minoriteter og bibliotekerne, som projektleder eller samarbejdspartner. Dette gælder også for de andre nordiske lande. Konferencen giver deltagerne mulighed for at høre om vellykkede projekter, der potentielt også kan igangsættes her i landet og omvendt.” Han fortæller videre: “Et af formålene med Nordic Best Practice er netop at dele den nordiske viden, og på den måde inspirere og udnytte ressourcerne endnu bedre”.

Frem mod en fælles nordisk indkøbsstrategi Et vigtigt formål med konferencen var, at undersøge mulighederne for en fælles nordisk indkøbsstrategi. Et tiltag som har stort potentiale for mange af de igangværende services, Statsbiblioteket tilbyder de danske biblioteker. Det digitale bibliotek BibZoom.dk, der bl.a. giver biblioteksbrugere adgang til downlån og streamning af musik, film, e-bøger og kulturarvselementer er en af de services, der “uden videre” kan udvides på tværs af norden.

Potentialet for BibZoom.dk findes bl.a. i en sammenlægning af nordiske erfarin-

ger omkring indkøb af udenlandske materialer og i fælles indkøbspulje, der på samme tid resulterer i kompetenceudvikling, bedre materialer og besparelser for de deltagende lande. Konkret drøftelse af samarbejdet er allerede i gang, og der arbejdes endog også med at anvende BibZoom.dk på tværs af landene.

Bibliotekerne og social lighed Officielt var konferencens overordnede tema: Cultural Diversity, Community and Services og det var også behandlingen af disse tre områder, der optog deltagerne og oplægsholderne.

Den engelske forfatter og bibliotekar John Pateman delte ud af sine mangeårige erfaringer i sin keynote speech: Public Libraries & Social Justice. Her argumenterede han for, at bibliotekerne som institution skal være på den sociale forkant og aktivt arbejde for social lighed. Han fortalte om, hvordan de engelske biblioteker har været direkte involveret i problemløsning i områder med alvorlige opstande mellem sociale grupper.

John Pateman har også beskæftiget sig med mere konkrete tiltag, der handler om

Hvad sker der nu?

Allerede kort efter konferencens afslutning stod det klart, at konferencen var vellykket. Udover en stor deltagelse i selve konferencen fra Norge og Sverige er der også interesse for at igangsætte Statsbibliotekets Lektier Online som testprojekt i Bergen og på Island, se www.statsbiblioteket.dk/lektier-online.

Ligeledes drøftes mulighederne for at lave en fælles katalogiseringsprocedure på tværs af Norden.

Inden for den nærmeste tid mødes styregruppen og de tre nationale biblioteker for endeligt at beslutte, hvor og hvornår den næste konference skal afholdes. Det bliver formentligt i Stockholm i 2012, men mere om det senere.

Læs meget mere om konferencen og de forskellige præsentationer på: www.statsbiblioteket.dk/conference2011.

Susanne Bodil Hodges, projektmedarbejder, BiblioteksCenter for Integration, Statsbiblioteket

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 6

29

Her i landet er det uhyre småt med målrettet formidling af al den faglitteratur, som debatterer samfundet og dets udvikling og som kan findes via folkebibliotekernes licenser og samlinger. Det er på tide, at der nu gøres noget ved det, mener Litteratursiden.dk, der i første omgang planlægger en større udvidelse bl.a. via nye partnerskaber med DR og bibliotekerne

I

takt med at grænserne for de eksisterende genrer bliver mere og mere flydende, er det oplagt at kunne finde både fag- og skønlitteratur på Litteratursiden, og endda lade dem optræde sammen.

bære en “månedens fagbog” på Litteratursiden, bibliotekerne og på en række forskellige platforme på DR: P1 Faglitteratur, Danskernes Akademi på DR2 og dr.dk. Bibliotekerne kan byde ind på de forskellige temaer med udstillinger, de-

DIGITAL FORMIDLING af samfundslitteraturen Ved at tilbyde digital formidling af samfundsdebatterende og andre relevante fagbøger på Litteratursiden, og ved at arrangere debatarrangementer på bibliotekerne med afsæt i fagbøger vil Litteratursiden være med til at løfte en større del af biblioteksopgaven.

Debat i Aarhus og Roskilde Litteratursiden holdt i august møder med 51 interesserede bibliotekarer fra hele landet om at formidle samfundsdebatterende fagbøger på Litteratursiden og bibliotekerne i et samarbejde med DR. Emner som afgrænsning af den faglitterære genre, formen på debatarrangementerne på bibliotekerne samt betydningen for Litteratursidens brand blev diskuteret livligt på to møder i henholdsvis Aarhus og Roskilde. Møderne var præget af stort engagement og bred opbakning til at eksponere debatterende fagbøger, og deltagerne bidrog med mange ideer og refleksioner over det at formidle faglitteratur digitalt og i bibliotekerne. Møderne førte til en ansøgning til Styrelsen for Bibliotek og Medier om midler til projektet.

Udvidelse af partnerskabet med DR Ønsket om også at tilbyde digital formidling af faglitteratur tog for alvor fart, da DR i foråret tilbød Litteratursiden et partnerskab om projektet, som skulle inde-

30

batter og læseklubber mm med månedens bog som omdrejningspunkt og med mulighed for lokale samarbejder med aftenskoler m.fl.

I takt med at grænserne for de eksisterende genrer bliver mere og mere flydende, er det oplagt at kunne finde både fag- og skønlitteratur på Litteratursiden, og endda lade dem optræde sammen. Således vil man – også via partnerskabet med DR og den brede eksponering herigennem – kunne nå ud til endnu flere borgere og forhåbentlig engagere flere i den offentlige debat.

Faglitteraturen og 4-rumsmodellen Ud fra 4-rumsmodellen, præsenteret i Folkebibliotekerne i vidensamfundet, rapporten udarbejdet for Kulturministeriets udvalg af samme navn (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2009) af IVA-forskerne Dorte Skot-Hansen, Casper HvenegaardRasmussen og Henrik Jochumsen, er der mange grunde til, at Litteratursiden skal bevæge sig ind i det faglitterære felt, og at bibliotekerne skal gå nye veje i formidlingen af debatterende fagbøger. Litteratursiden er i dag til stede i alle fire rum, Inspirations-, Lærings-, Performance- og Møderummet, ved at kombinere bibliotekets traditionelle litteraturformidling med brugerskabt indhold.

Som det fremgår af rapporten, opstår der

noget uhyre interessant, når brugerne har mulighed for at være i flere rum på én gang. Litteratursidens læseklubber bevæger sig i dette flydende felt mellem læring og mødested: deltagerne mødes virtuelt og diskuterer, og i denne dialog om bøger opstår der læring. Mange deltagere har givet udtryk for, at de har fået ny erkendelse i dialogen. Ved at facilitere læseklubber om samfundsdebatterende faglitteratur på Litteratursiden samt via forskellige debatarrangementer med borgerne vil projektet forstærke denne kobling mellem læringsrummet og møderummet.

Ofte er fagbøger toneangivende i den offentlige debat, og bibliotekerne kan via projektet ruste borgerne til at tage del i denne debat og dermed styrke den demokratiske proces. I lyset af 4-rumsmodellen kan man sige, at projektet er med til at styrke empowerment hos borgerne, eftersom de via projektets vifte af tilbud for interaktiv og social læring får styrket kompetencerne for at deltage aktivt i samfundsdebatten.

Første skridt i Danskernes Digitale Bibliotek Formidlingen af faglitteraturen på denne måde er også interessant på anden måde.

Nemlig i forhold til visionerne om det kommende Danskernes Digitale Bibliotek, eftersom et af omdrejningspunkterne i det Digitale Bibliotek er kobling af indhold til andet relevant indhold for brugerne. Denne kobling vil ofte gå på tværs af skøn- og faglitteraturen, da det afgørende for brugeren er emnet.

Litteratursiden vil med koblingen af skønlitteratur og faglitteratur for alvor kunne tage hul på den digitale formidling af begge genrer og dermed introducere borgerne for første skridt i det kommende Digitale Bibliotek.

Lise Vandborg, chefredaktør, Litteratursiden.dk

SIDSTE NYT Under overskriften “Det Digitale Danmark skaber nyt B-hold” opfordrede Danmarks Biblioteksforening den 9. september politikerne og Ældre Sagen til at komme på banen i forhold til udbredelse af IT-kompetencer. Der kan spares milliarder, når man digitaliserer den offentlige service, men hvis der ikke samtidig investeres massivt i læring for dem, der ikke kan bruge de nye tilbud, så sker det ikke. DB finder det nemlig vigtigt, at alle, også de ældre, får de bedste forudsætninger for at lære at bruge de digitale løsninger.

I dag har folkebibliotekerne mange tusinde IT-kurser, og derfor, sagde DBs formand Vagn Ytte Larsen, “skal der også lyde en klar opfordring til politikerne om ikke blot at digitalisere for at spare penge, men samtidig huske at investere nogle af pengene i læring. En stor del af læringsinvesteringen kan med fordel lægges i flere kurser på bibliotekerne, da 70 % af befolkningen alligevel kommer der, og er trygge ved at få introduktionskurser der. Ofte under Lær Mere ITsamarbejdet med IT-og Telestyrelsen.” Nu går bibliotekerne så sammen med Ældre Sagen, Ældremobiliseringen og Videnskabsministeriet om en fælles Seniorsurf-dag den 7. oktober, hvor ældre, der ikke bruger computer og internet, inviteres til at prøve det.

Læs mere om seniorsurf på www.itst.dk.

Nyt fra de indre DB-linjer Hvordan skal DB se ud i fremtiden? Danmarks Biblioteksforening inviterer nu alle medlemmer og andre til at bidrage med forslag til den kommende foreningsstruktur. På en ny blog – http://strukturdebat2011.blogspot.com/ – kan man se de tre udviklingsmodeller eller spor, som foreningens forretningsudvalg sammen med regionsforeningernes bestyrelser drøftede tidligere i år, og selv komme med idéer. Det er planen, at en ny og opdateret struktur skal vedtages i 2013, så den kan få effekt fra næste valgperiode, dvs. DBs generalforsamling i marts 2014.

På Danmarks Forskningsbiblioteksforenings årsmøde den 15-16. september foreslog DF’s formand Michael Cotta-Schønberg, universitetsbibliotekar og vicedirektør ved Det Kgl. Bibliotek, forsamlingen under den organisatoriske debat, at man indleder et egentligt samarbejde med Danmarks Biblioteksforening. Han sagde bl.a.: “Som årene går, bliver det påfaldende, hvor lidt konkret samarbejde DF har med den store danske biblioteksorganisation Danmarks Biblioteksforening, og der bør nok – ikke mindst fra vores side – arbejdes på at udvikle dette samarbejde.”

I første omgang, forlyder det fra DBs direktør Michel Steen-Hansen, skal de to foreninger mødes og drøfte mulighederne for fælles udviklingsprojekter omfattende både både folke- og forskningsbibliotekerne. /HN

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K UDGIVERADRESSERET SORTERET MAGASINPOST ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.dbf.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!