Danmarks Biblioteker nr. 4, 2019

Nr4. 2019

DANMARKS BIBLIOTEKER

NØRREBRO: BIBLIOTEKET RYKKER I REMISEN TechDK Kommissionen: Monopoler og datamisbrug • 2018 Statistik Har vi tabt troen på, at børn elsker at læse • Digitale læseoplevelser Sidsel Bech-Petersen: Borgerne i centrum • NEXT med Burning Man Leder: Kommunerne skal udnytte bibliotekets potentiale

LEDER Forside: Biblioteket i Remisen på Nørrebro åbnede den 1. august med regnvejr og til tonerne af Star Wars.

Foto: Michael Hartz Larsen.

KOMMUNERNE SKAL UDNYTTE BIBLIOTEKETS POTENTIALE Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 23 årg., nr. 4. 15. august 2019 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 5. 15. oktober 2019 NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan.

E-magasin Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk.

Tidligere numre og artikler Se www.db.dk/bladarkiv Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.100

Det moderne bibliotek med sine mange forskellige former for litteratur, viden og oplysningsfunktioner har udviklet sig fra at være en bogsamling til at være lokalsamfundets kulturelle kraftcenter. Derfor er det også generelt kommunernes mest besøgte kulturinstitution. Når man måler på effekten af bibliotekerne, kan man også se betydningen for integration, børns læsevaner, bosætning og borgernes lyst til at tage del i fælles aktiviteter eller selv skabe dem.

Vi må derfor revidere vores opfattelse af biblioteket som en samling af bøger og materialer. Det giver god mening at se mere grundlæggende på de værdier, folkebibliotekerne tilfører samfundet. Målet bør være at skabe fællesskab og sammenhængskraft i lokalsamfundet frem for alene fokus på udlån af fysiske materialer.

Biblioteket handler mere om dannelse, myndiggørelse og social mobilitet. Bogen har traditionelt været det primære redskab for læring og dannelse, men nu er bogen ét af flere redskaber til det. Formidling, e-bøger og forskellige typer af arrangementer har lige så stor betydning som udlån af bøger for den overordnede tanke om, hvad folkebiblioteket er.

I en tid, hvor samfundet er udsat for større polarisering, og hvor den offentlige debat er præget af demagoger samtidig med, at mange henter deres nyheder via sociale medier styret af tech-giganterne, har vi brug for institutioner, der formidler reel viden og skaber fællesskab.

Derfor kan det undre, når man rundt om i kommunerne vælger at skære ned på bibliotekerne, så det nu en del steder kniber gevaldigt med at have den bemanding, der skal til for at efterkomme borgernes behov. Og at man skærer ned på bogkøb og må sætte begrænsning på de digitale udlån, som ellers er en stor og voksende succes blandt brugerne.

Det er et alvorligt svigt, hvis vi ikke er opmærksomme på bibliotekets rolle i at skabe deltagende borgere, men også på dets aktive rolle i at styrke de nysgerrige og læsende borgere. Det kræver både personale, materialer og adgang til e-ressourcer. Det er en kerneopgave på bibliotekerne at formidle bogen uanset format, og når der er færre, der låner, så må vi tage det alvorligt, hvis bogudlånet falder og specielt, hvis børn og unges læselyst falder. Her kunne man overveje mere konkret at se nærmere på, hvad bibliotekets udbud af bøger, e-bøger og samlinger betyder, ikke for biblioteket, men for samfundet og det enkelte menneske.

ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Jane Jegind (V) Odense, politisk næstformand, Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig næstformand.

Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød.

Bibliotekerne kan spille en afgørende rolle for udviklingen af den enkelte kommune.

Danmarks Biblioteksforening vil derfor i dialog med KL og landets kommunalpolitikere sætte fokus på, hvordan vi udnytter folkebibliotekernes fulde potentiale.

På Kulturmødet på Mors vil vi sætte spørgsmålet til debat sammen med KL’s Kultur-, Erhvervs- og Planudvalg, og i efteråret vil vi lave debatoplæg til de enkelte kommuner.

INDHOLD Er biblioteker og bøger på vej ud af folks liv? Sommertid er agurketid og gav også i sommer god medieplads til bibliotekerne. Det har handlet om forskelligt, men mest om statistikken for 2018, som Danmarks Statistik offentliggjorde 3. juli, og fra 2015 til 2018 er udlånet faldet. Læs hvad der er op og ned i den sag, og se kommunernes biblioteksudgifter i statistikoversigten side 12 og frem.

Hvordan spredes digitale læseoplevelser til børn og deres voksne, læs med på side 22. Der arbejdes i det hele taget ivrigt og seriøst med børn, læsning og sproget i landets biblioteker. Odense tilbyder Kængurubiblioteker i kommunens børneinstitutioner og Blågårdens Biblioteks samarbejder om bogproduktion med lokal skole. Og at børn faktisk elsker at læse viser sommercamp på biblioteket i Aalborg!

Nye lokalbiblioteker spreder sig i disse år i Københavns Kommune. På Nørrebro er biblioteket genopstået i en gammel sporvognsremise på Den Røde Plads, læg vejen indenom!

Hellen Niegaard 2

Leder

4

[Don’t take it personal-klumme] TechDK Kommissionen Jens-Erik Mai og Sille Obelitz Søe

5

Nyhedsklip: – Kultur kan bedre livet for demensramte – God Sprogstart med biblioteket – Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbibliotekernes rolle i fremtiden?

– Joy Mogensen landets nye kulturminister

6

Nørrebro: Biblioteket rykker i Remisen Hellen Niegaard

8

Har vi tabt troen på, at børn elsker at læse?

Maria Sjøblom

9

Læsehunde giver ro, resultater og stolte børn

11

Bogforum 2019

12

Statistik 2018 med kommentarer Leif Andresen

16

Biblioteksvagten fylder 20 år Pernille Schaltz

17

EBLIDA Strategic Plan 2019-2022

18

Puzzle Media Thionville. Fransk modelbibliotek

19

Public Library of the Year Award 2019

Den Røde Plads’ nye samlingssted, Biblioteket i Remisen

…6

Kængurubiblioteket er åbnet, rådmand Jane Jegind læser op

… 24

Folkemøde 2019 - Det er da folkeligt eller hva’

… 34

Set fra Seattle: Nyt Center for Offentlighed Rolf Hapel 20

Når digital tid bliver kvalitetstid Pernille Clemmensen

22

20 nye kænguru-filialer åbnet i Odense Heidi Drasbek Martinussen og Søren Dahl Mortensen

24

2.Y bygger billedbøger på biblioteket Helle Laursen og Charlotte Larsen

26

Med borgerne i centrum Interview med Mover & Shaker Sidsel Bech-Petersen Hellen Niegaard

28

Co-Creation, Co-Operation and Innovation Fra Next Library 2019

30

Obamas præsidentbibliotek og Community Center

32 Efter valget: Nyt politisk debatformat på biblioteket Thorbjørn Zeuthen Tirsted 34 Det er da folkeligt ...

Folkemødereportage fra Michel Steen-Hansen

HUSK

22.-24. august

KLUMME

"Don’t take it personal 5"– Privacy and information in an algorithmic age.

"Don't Take it Personal" - Privacy and information in an algorithmic age er et fireårigt multidisciplinært forskningsprojekt på Institut for Informationsstudier, Københavns Universitet. Projektet har modtaget 5,7 mio. kr. i støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond | Kultur og Kommunikation.

TechDK Kommissionen

I

juni 2019 udgav DJØF’s TechDK Kommission den første ud af i alt tre planlagte rapporter om digitaliseringens, de nye teknologiers og ikke mindst tech-virksomhedernes indflydelse på markedet og dansk økonomi. Omdrejningspunkterne er monopoldannelse, dataficering og et opdelt arbejdsmarked som blot nogle af de konsekvenser, de nye teknologier og digitaliseringen fører med sig. Især omhandler den første rapport de store tech-virksomheder og deres indsamling og videresalg af data om brugerne. Det er med andre ord det, Shoshana Zuboff kalder overvågningskapitalisme, som er på spil.

TechDK Kommissionen observerer, hvordan monopoler, dataficering og et opdelt arbejdsmarked udfordrer danske kerneværdier, og Kommissionen kommer med anbefalinger til, hvorledes den danske stat kan regulere tech-industrien på en måde som gavner statskassen og borgernes ret til privatliv.

Kommissionen beskriver, hvordan netværkseffekten skaber monopoler og centraliserer magt hos virksomheder som Facebook og Google. Dette udfordrer idéen om det velfungerende frie marked, hvilket har en negativ økonomisk effekt. Derudover har netværkseffekten også en fastlåsende virkning for den enkelte bruger af en given platform. Det er ofte ressourcetungt for den enkelte at forlade et givent socialt medie, da brugeren har brugt tid og energi på at opbygge en profil og et netværk netop her.

TechDK Kommissionen foreslår, at problemet løses ved at indføre såkaldt “obligatorisk interoperabilitet mellem digitale platforme” (s. 15), således at den enkelte bruger kan tage sine data med sig til en anden platform uden at skulle starte forfra. Konkret skal det foregå via en ekstern app som brugeren har på sin telefon eller computer, hvorigennem den digitale platform eller det sociale medie tilgås. Hvorvidt man let og enkelt kan flytte sine venner, familie, kollegaer, etc. med hen på et andet socialt medie melder anbefalingen ikke noget om. Til gengæld anføres det at “Regler om interoperabilitet forudsætter stærk håndhævelse af lov om persondatabeskyttelse for ikke at føre til yderligere risiko for datamisbrug.” (s. 15).

Bekymringen vedrørende datamisbrug peger frem mod den øgede dataficering af samfundet som det næste omdrejningspunkt. TechDK Kommissionen peger på, at dataficeringen har skyggesider, da de store datamængder om borgerne kan misbruges.

Det er dog ikke data i sig selv, der er problemet, “men handel, samkøring og brug af data” (s. 19). Kommissionen skriver derfor: “Vi har brug for et nyt vokabularium til at forstå dataejerskab og databrug. Vi har behov for forbedrede muligheder for at tage stilling til, hvornår vi vil give vores data væk (som råstof, der kan bearbejdes og dermed skabe værdi), hvornår vi vil beholde dem (som privat ejendom), og hvornår vi vil skabe fælles muligheder for anvendelse (som fælles gode). Kort sagt: Forskellige data skal forstås og reguleres forskelligt” (s.

19). Dette er en interessant betragtning af flere årsager.

For det første er det interessant, at der appelleres til en ny måde at tale om data og retten til privatliv på. Da det også er et af målene i Don’t Take it Personal-projektet, kan vi kun være enige i denne betragtning.

Spørgsmålet bliver så, hvordan vi skal tale om data og privatliv? Her kommer det andet interessante aspekt ind i billedet. Kommissionen lægger op til, at vi skal kunne skelne mellem tre forskellige former for data: I) data som råstof; II) data som privat ejendom; og III) data som fælles gode. En skelnen, som har stor betydning i forhold til de anbefalinger for regulering, som Kommissionen kommer med.

Det er en grundlæggende antagelse for Kommissionens arbejde, at data indsamlet og brugt på den rigtige måde er gavnligt for os alle sammen; det styrker det fælles gode og har potentiale til at gøre vores samfund endnu bedre. Det er også en grundlæggende antagelse, at data kan ejes, og når det kan ejes, så kan det også kontrolleres – denne antagelse udfordrer vi i Don’t Take it Personal.

Vi har brug for et nyt sprog til at tale om data – et sprog der ikke bygger på ejerskab.

■ Den første rapport fra DJØF’s TechDK Kommission er godt grundlag for at diskutere kritiske emner i det digitale samfund, og her specielt hvilke roller de store tech-virksomheder skal spille i fremtiden.

Vi ser frem til hvilke emner, der bliver taget op i de to næste rapporter, og hvilken indvirkning disse emner har for biblioteker – om bibliotekerne kan tilbyde en modpol til nogle af de bekymringer, som TechDK Kommissionens rapport giver udtryk for.

JENS-ERIK MAI SILLE OBELITZ SØE

Om forfatterne: Jens-Erik Mai er institutleder og professor på Institut for Informationsstudier, og Sille Obelitz Søe er post.doc. på Institut for Informationsstudier.

Kultur kan bedre livet for demensramte. Odense Biblioteker og Borgerservice skal stå i spidsen for et treårigt, internationalt samarbejdsprojekt. Der skal f.eks. kigges på litteratur, musik, teater og erindringsbokse – også med formidlergrupper, som bl.a. musikformidlere, der arbejder direkte med målgruppen. I Odense har de allerede erfaringer på området fra ”Sans for litteratur”, litterære fællesskaber for bl.a. mennesker med begyndende demens. Samarbejdspartnerne kommer fra Belgien, Holland og Spanien, der leverer forskningsekspertisen. EU’s uddannelsesprogram ERASMUS+ bidrager med 2.8 mio. kroner.

God Sprogstart med biblioteket. 12 timers sprogindsats kan give børn et forspring.

Ikke blot kan bibliotekarernes viden om børnelitteratur hjælpe børn og for-ældre med at finde den rette bog på Gul stue.

Deres faglige kompetencer kan – med forskningsbaseret viden om, hvordan børn lærer og forskellige alderstrins sprog – over ’bare 12 timers sprogaktiviteter med udgangspunkt i gode billedbøger’ og godt

Frederikshavn Bibliotek

[NYHEDSKLIP...] på en sprit ny analyse, Fremtidens Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker: services og kompetencer udarbejdet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker for DEFF, er også på programmet. Hent den og program på https://dfdf.dk /HN

samarbejde med pædagogerne rykke børnehavebørns sproglige udvikling betydeligt. Det siger ny forskning fra Tryg-Fondens Børneforskningscenter og test i Frederikshavn samt projektforløb i Jammerbugt, Mariagerfjord, Morsø, Rebild og Thisted. Bag Sprogstart står i fællesskab Aalborg Bibliotekerne, Brønderslev Bibliotek og centret. Udviklingspuljen for folkebiblioteker har givet tilskud.

Hvad er Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbibliotekerne rolle i fremtiden? Nye strategier og visioner - næste kapitel i bibliotekshistorien er på tapetet på DFFU Årsmødet 19.-20. september 2019 i København, herunder hvad der har betydning for brugerne og medarbejderne. Den kommende DFFU strategi 2020-2023, baseret

Joy Mogensen landets nye kulturminister Men de kommer til at blive udsat for en stadig hurtigere forvandling. Fremtidens bibliotek vil skulle kunne varetage flere nye opgaver for det offentlige, som i stadig højere grad ser en værdi i at koble disse opgaver til en bred dannelses- og identitetsbærende institution som biblioteket. I Hvordan ser fremtidens bibliotek ud?

Joy Mogensen er ikke ukendt i biblioteks- denne proces bør bibliotekerne være prosammenhæng og deltog i livlig debat om aktive ved at sætte de nye opgaver i rette folkebibliotekernes samfundsværdi på DB perspektiv ift. de fire hjørnesten, og også sætte grænser”, lød det.

Topmødet i 2015 i Aarhus.

Til at skitsere sine input til fremtidens bibliotek, brugte Joy Mogensen her et par Præcis hvordan den nye kulturminister ser dengang højaktuelle metaforer. ”Fremti- på bibliotekernes fremtid i dag, vil vise sig dens bibliotek skal turde lukke underhold- i den kommende folketingsperiode. Forningsorkestret. Fremtidens bibliotek skal mand for Danmarks Biblioteksforening, turde lave en 1864-serie. Fremtidens bibli- Steen Bording Andersen (A) formand for otek skal turde blive beskyldt for både at Kulturudvalget i Aarhus, ser frem til samvære for mainstream med på noden i sin arbejdet med Joy Mogensen og det nye fascination af alle de nye medier og for Folketing.

Foto: Kristian Brasen

demokratisk byrådsmedlem siden 2006 og borgmester i Roskilde 2011-2019. Hun har en BA i kultur- og sprogmødestudier fra Roskilde Universitet og er tidligere konsulent for Rambøll og Teknologisk Institut.

oldnordisk gammeldags i sin insisteren på at være nørdernes rum til fordybelse og dannelse.

Eller for at blive mere konkret: Fremtidens bibliotek bygger fortsat på de fire rum for Joy Mogensen kommer med en solid læring, inspiration, møder og skabelse, for kommunalpolitisk baggrund som social- de er den brede dannelses fire hjørnesten.

■ Mød selv kulturminister Joy Mogensen til Høringen: Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser? om bl.a. en national læsestrategi den 11. september på Christiansborg, se bagsiden.

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 4

Opfordringen fra statsminister Mette Frederiksen kom bag på de fleste og også på 39-årige Joy Mogensen ifølge hendes egne ord ved tiltrædelsen den 27. juni, hvor hun af sin forgænger Mette Bock blev prist for sin "energi, hjerte, ånd og intellekt".

5

B I B L I OT E K S I N D R E T N I N G

Nørrebro: Biblioteket rykker i Remisen Fra Bragesgade til Den Røde Plads er ikke langt, men det nye tilbud i Remisen giver et tiltrængt løft til lokalområdets folkebibliotek. Den gamle remises særlige charme tilfører sammen med en enkel indretning ny dynamik og skaber et langt mere attraktivt bibliotek.

B

iblioteket er blot rykket rundt om hjørnet, men effekten er stor. Fra at ligge lidt hengemt og søvnigt har det nu front direkte mod Nørrebrogade og dens liv – og en suveræn placering i den forreste remise først på Den Røde Plads, Aksel Larsens Plads, klos op ad Superkilens første del, skaterplads, legeplads og klatreklub. Og et stenkast fra supercykelstiens Nørrebrorute og dens daglige rå mængder af cykelpendlere.

Stedet er inviterende, åbner op for forbipasserende og kalder på besøgende, og biblioteket regner da også med stor stigning og et dagligt besøgstal på op til 1.000. De gamle sporvognsremiser på Nørrebro blev forvandlet til Nørrebrohallen efter 1960’er-

6

ne, da sporvogne blev erstattet af busser og udgør alt inklusive ca. 11.000m2. I 1972 kørte den allersidste sporvogn i København, det var linje 5 på Nørrebro; i dag suser landets nok travleste buslinje, den miljøvenlige ledbus 5C, forbi mange gange i timen.

Den forreste gamle remise fra 1896 på 1.050 m2 har dobbelt loftshøjde. Et stort ovenlysvindue giver biblioteksrummet naturligt lys understøttet af forskellige vinduespartier. Murene står rå eller hvide med synlig rørføring mv., mens søjler, vinduer, teknik og belysning fremstår i sort i lighed med en række gangzone placerede skabe o.l. I efteråret opsættes seks nye store værker af billedkunstneren Eske Kath. Gulvet er i beton med en lang gangrampe i stål, ligesom trappen op.

KØ B E N H AV N

En flok syverstole med armlæn og Gøttler Luna-stole i de store vinduer er med til at give det behageligt højloftede rums finermøbler modspil. I lighed med de sorte skabe: Til at sidde på, til affald og bogkasser til kørselsordningen.

Fotos: Michael Hartz Larsen

Bibliotekets nye reollandskab i fyrretræsfinér er skabt af Indretningsfabrikken og tilbyder sammen med bl.a. kubeformede udstillingstårne i sort metal designet af Keingart en god eksponering af de ca. 30.000 bøger, tidsskrifter og aviser. Satellitter og

finurlige kroge skaber rum til både læsning, fordybelse, ophold og oplevelser herunder også lege- og læseoplevelser for børn.

Keingart står bag indretningsplanlægningen, der er tænkt i forskellige zoner som gangzone med studiepladser, dem er der 120 af nede og oppe, opholds- og læsezone samt lege- og hæng-ud zone med egen læsepyramide.

■ Med inspiration i de gamle remiseporte åbner kæmpe bogreoler (træskodder) huset op ud mod Nørrebrogade og skaber opmærksomhed med flotte kig ind i biblioteket ad de gamle portåbningers nye, store vinduespartier. Kig selv forbi.

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 4

En indskudt repos-etage her giver i dag adgang til tre møderum og fin udsigt over rummet. Under den findes kontorer til administration og til Lokaludvalget, som også holder til i bygningen.

Fra remisen er der indgang og kig først til caféen og i forlængelse af den til Nørrebrohallens aktiviteter. Man behøver ikke bevæge sig udendørs. Biblioteket nærmest vokser sammen med caféen Send flere krydderier (oprindelig en aflægger af Indvandrer Kvindecentret) ved børneområdet og aviser/blade.

7

BØRN & LÆSNING

HAR VI TABT TROEN PÅ, AT BØRN ELSKER AT LÆSE? Flot tilslutning til Sommercamp på biblioteket i Aalborg viser, at børn gerne vil læse. Hvis der altså er et godt tilbud, fortæller Maria Sjøblom, medlem af koalitionsgruppen bag forslaget om en national læsestrategi.

B

ørn gider snart ikke at læse mere! Forældrene sidder bare med øjnene klistret til telefonen, og vi driver mennesketomme, støvede biblioteker, som ofte bliver ramt af besparelser.

Man kan hurtigt blive berørt af alle de mange pessimistiske fortællinger. Vi bliver hele tiden mødt med fordommene både til familiefester, i professionelle samarbejdsrelationer og hos politikerne. Og måske præger det i virkeligheden også vores egen selvforståelse mere end godt er.

Som medlem af koalitionsgruppen bag den forhåbentligt kommende nationale læsestrategi, har jeg i år brugt rigtig meget tid på at drøfte de udfordringer, som bogen, læsning, litteraturen og bibliotekerne står overfor – også set i lyset af undersøgelsen om børns læsevaner fra 2017 udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Det er i hvert fald på høje tid, at Danmark får en national læsestrategi – eller måske er det i virkeligheden bare rettidig omhu? Vi skal nemlig også passe på, at vi ikke får malet os selv hen i et hjørne, hvor vi ser alt for sort på tingene.

Foto: Aalborg Bibliotekerne

8

Gider børn biblioteket i ferien Ledergruppen ved Aalborg Bibliotekerne drøftede her i foråret idéen om en sommercamp. Vi troede nu ikke helt på konceptet.

Vi taler jo hele tiden om, at børn ikke læser særlig meget længere. Men selvfølgelig skulle det prøves, for der måtte da sidde ‘nogle få introverte enspænderbørn, som falder langt uden for målgruppen for sommerferiens fodboldskoler og spejderlejre’.

Det er naturligvis sagt med en vis portion galgenhumor, men alligevel er vi på en eller anden måde blevet for pessimistiske.

LÆSEHUNDE GIVER RO, RESULTATER OG PIVSTOLTE BØRN Ordningen fejrede 5-års jubilæum i juni.

I skoleferiens første uge udbød vi så for første gang en Sommercamp på biblioteket. Det var ment som en pendant til Fodboldskoler, Sommerkursus i Zoo eller på KUNSTEN, og vi troede faktisk ikke rigtigt på konceptet. Var der virkelig børn, der ville bruge en uge af deres ferie på biblioteket? Jo, dét var der. Vi havde 25 læseglade, livlige og nysgerrige børn – og fik hurtigt en lang venteliste.

Invitation og koncept

Målgruppen var aldersgrupperne fra 4.-6. klasse og tidspunktet uge 27, kl. 09:00 - 15:00 alle dage.

Aktiv sommer med bøger Tilbuddet om Sommercamp på biblioteket blev sendt ud sammen med Aalborg Kommunes øvrige sommerferietilbud kaldet “Aktiv Sommer”, og vi nåede aldrig at gøre mere reklame, før tilmeldingerne til vores store overraskelse væltede ind. 25 friske piger og drenge i aldersgruppen meldte sig til bibliotekets første sommercamp, og ventelisten nærmest voksede op i skyerne.

Det blev hurtigt en realitet, at Aalborg Bibliotekernes første Sommercamp var en kæmpe succes. Børnene var hver eneste dag fra klokken 9 til 15 friske på alle vores udfordringer. De var sociale og skabte nye venskaber på kryds og tværs. Og så glædede de sig vildt til både læsepauser og Silent Reading hver eftermiddag.

Fotos: Ballerup Bibliotek

Sommercamp på biblioteket: “Tilbring din første uge i sommerferien i hyggeligt selskab på biblioteket, hvor vi skal dyrke læsning på alle mulige måder. Vi skal snakke om bøger, spille ‘ordbanko’, have en forfatter på besøg, spille brætspil, lave stop-motion-film, være kreative og klippe i bøger, fotografere book faces, se film og meget mere.”

Ballerup Bibliotek har i over to år sammen med læsehunden Joe og dens ejer Leticia tilbudt børn fra ca. 8 til 11 år læsehundeforløb. Ca. 15% af de danske skolebørn har en læseudfordring og mister lysten til at læse. En læsehund giver en alternativ læseoplevelse og styrker både selvtillid og læselyst. Bag idéen står gennem fem år Foreningen Læsehunde, som underviser og godkender hunde og ejere.

Alle Læsehundstilbud er gratis og drevet af frivillige, fortæller Mette Sahl Larsen, Ballerup Bibliotek, der har venteliste til april 2020. Til nu er 157 læsehundeteams i hele landet certificerede og har samlet hjulpet over 1.400 børn, se www.laesehunde.dk.

Jeg, en til tider pessimistisk områdeleder, måtte sande, at måske skal vi lige minde os selv om, at hvis vi kun beskæftiger os med udfordringerne, så ser vi ikke altid alle succeserne!

■ Aalborg Bibliotekerne har allerede besluttet, at Sommercampen selvfølgelig bliver gentaget næste sommer. Denne gang både i uge 27 og i uge 32!

“11 år og ordblind, men klarer sig SÅ godt, når hun læser op for Joe. Hun har fået meget mere mod på at læse, selvom bogstaverne danser” – en af de mange succeshistorier.

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 4

MARIA SJØBLOM Områdeleder, Aalborg Bibliotekerne Medlem af DB’s Repræsentantskab

9

BOGFORUM 2019 Årets mekka for bogelskere, litteratur-aficianados og hele bogbranchen finder i år sted midt i november måned fra fredag den 15. til søndag den 17.

Igen i år går 18 af landets folkebiblioteker sammen med Danmarks Biblioteksforening i et samarbejde med Bella Center og Bogforums arrangører om at skabe den helt store biblioteksstand.

De tre dages bogfest ligger i efteråret, men planlægningen er allerede godt i gang med forberedelser af f.eks. litteraturmøder og biblioteksdebatter. Biblioteksstandens samlede aktiviteter vil fra slutningen af september kunne ses og hentes på db.dk og de andre platforme, hvor landets biblioteker informerer og kommunikerer med borgerne. En hjælp til de mange både biblioteker, der planlægger busser til Bogforum for deres egne borgere, og de mange enkelte boglæsere og biblioteksbrugere, der i god tid overvejer hvilke stande, de skal besøges under den store bogfest. Deltager jeres bibliotek er I velkomne til at give os et praj på db@db.dk – tema: Bogforum 2019, så holder vi jer direkte orienteret.

Folkebibliotekerne og deres udvikling er et hot emne. På programmet fredag formiddag taler kulturborgmester i København, Franciska Rosenkilde (Å) om fokus og prioriteringer.

Senere diskuterer Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening, med centrale spillere, hvordan man sammen styrker læsning og læselyst – for både børn og voksne – i den nærmeste fremtid.

Også på faglig fredag drøfter Tine Segel, formand for BF, og aktive biblioteksfolk og kulturformidlere vejen til den gode læseoplevelse. Mens Helsingørs kommune introducerer et kæmpe åbent-skole samarbejde om litteraturmøder.

Glem ikke den store litteraturquiz, hvor Adrian Hughes hver dag på standen griller fire forfattere og bogfolk, og hvor publikum er velkomne til at bidrage. Fredag battler de to holdkaptajner forfatterne Lone Theils og Jesper Stein igen i år.

Det handler om revanche fra sidst! Deres makkere er denne gang Anna Grue og Mich Vraa.

De 18 biblioteker bag standen er fra følgende kommuner: Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Frederikssund, Gladsaxe, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Holbæk, København, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Odense, Roskilde, Tårnby, Vejle og Aalborg.

■ På standen er der fælles træf fredag eftermiddag med standens ’bagmænd og -kvinder’. Alle er velkomne. /HN

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 3

11

S TAT I S T I K I N T R O

STATISTIK 2018 MED KOMMENTARER Indledende bemærkninger Danmarks Statistik offentliggjorde 3. juli i år de samlede statistik-oplysninger for folkebibliotekerne i 2018.

Danmarks Statistik har valgt ikke at publicere statistik for fornyelser for 2018, hvorfor de tabeller, som til og med folkebiblioteksstatistikken for 2015 har indeholdt “Udlån (inklusive fornyelser)” i sagens natur er udgået.

Bemærk også, at for 2016 og 2017 er tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale samt antal aktive lånere og fjernlån ikke offentliggjort. Bibliotekernes overgang til Fælles Bibliotekssystem har givet betydelige udfordringer med dataleverance til folkebiblioteksstatistikken for 2016 og 2017 og tal for de enkelte biblioteker er behæftet med for stor usikkerhed til, at de indsamlede data kan offentliggøres Udviklingen i fysiske udlån Faldet i det samlede udlån er fortsat i nogenlunde uændret takt også i de to statistikløse år 2016 og 2017. Men der er stor forskel på de forskellige materialetyper – og “bogen” har absolut det laveste fald.

Materialetype Bogligt materiale Lydbøger Musikoptagelser Levende billeder Multimediematerialer Andre materialer I alt, monografier Seriepublikationer Alle materialetyper

2015 26.780.412 1.020.080 1.841.756 3.197.619 581.269 355.439 33.776.575 1.669.079 35.445.654

2018 24.411.446 604.369 949.303 2.018.006 355.312 158.202 28.496.638 1.282.272 29.778.910

Ændring -8,8 % -40,8 % -48,5 % -36,9 % -38,9 % -55,5 % -15,6 % -23,2 % -16,0 %

Det er således særligt musik, lyd og billeder på fysiske medier, som er styrtdykket, mens den klassiske bog faktisk kun har en vigende tendens med et fald på under 3% pr. år fra 2015 til 2018.

I Nyt fra Danmarks Statistik nr. 257, 3. juli 2019 kommenteres alene faldet i det samlede fysiske udlån og ikke de forskellige materialetyper. Det giver faktisk et noget skævt billede.

Der er ikke nogen grund til at male fanden på væggen. Desværre giver Statistikbanken ikke særskilte tal for e-bøger og e-lydbøger, hvorfor en direkte sammenstilling mellem fysisk bogligt materiale og e-bøger ikke er mulig. Det samlede digitale udlån er på 3.789.477 i 2018 mod 2.626.418 i 2015, en stigning på 44,3% - og e-aktiviteter vurderes generelt fortsat at være i stigning. Dog er stigningen i den digitale brug mindre end faldet i de tilsvarende fysiske materialer.

Selvom visninger af E-tidsskrifter og andre e-serier ikke fuldstændigt kan sammenlignes med udlån af Seriepublikationer, så er stigningen i den digitale brug større end faldet i udlånet af de fysiske tidsskrifter m.v. Den digitale brug er steget fra 493.194 i 2015 til 1.126.059 i 2018, en stigning på 128,3 %, og også her ser en voksende udvikling ud til at fortsætte.

Et andet forhold er, at det samlede fald for alle fysiske monogra12

fier er dobbelt så stort for voksenmaterialer som for børnematerialer. Så ser man alene på det boglige materiale, er faldet fra 2015 til 2018 kun på 3,3% for børnemateriale, mens det for voksenmateriale er 12,6%. Men det hører med, at meget af børnematerialet blev udlånt af voksne – alene en fjerdedel bliver lånt på lånerkort tilhørende personer under 20 år.

Biblioteksudgifter pr. indbygger Tabellen med biblioteksudgifter pr. indbygger giver et nogenlunde uændret billede med et svagt fald i landstallet – og fortsat med Albertslund i toppen. Da denne tabel skulle udarbejdes, viste der sig nogle bemærkelsesværdige udsving for nogle kommuner. Dette viste sig at være en fejl hos Danmarks Statistik, som heldigvis blev rettet umiddelbart før deadline.

Brug af folkebiblioteket I Danmarks Statistiks omtale af besøgstal står “omkring 38 mio. besøgende”. Det er ikke forkert, tallet er rimelig stabilt, men det er relevant at notere, at efter at besøgstallet er toppet i 2017 med 38,3 mio., så er det faldet til 37,6 mio. i 2018. Et beskedent fald på 1,8%.

Danmarks Statistiks øvrige omtale af biblioteksbrugen er et referat af DS Kulturvaneundersøgelsens tal for 1. kvartal 2019. Her nævnes det, at 43% af befolkningen “var en tur forbi biblioteket”. Nu dækker dette udtryk formentlig over mere end besøg på det lokale folkebibliotek, der kan også være tale om besøg på andre kommuners biblioteker og på forskningsbiblioteker. Som en test er det dog bemærkelsesværdigt, at et udtræk på antallet af aktive lånere fra egen kommune viser et tal på 25,4% af befolkningen, som har benyttet det lokale folkebibliotek i 2018. Det hører så med, at der er flere fejlkilder. Der er f.eks. et udsving fra 7,2% til 36,8% aktive lånere fra egen kommune, hvilket måske antyder, at der kan være grund til at få kigget bibliotekssystemets statistik på dette område efter i sømmene. Men at de syv første pladser tilhører kommuner i Nordsjælland er nok ikke forbavsende.

Antal betjeningssteder For antallet af betjeningssteder af alle typer er der fra 2017 til 2018 et beskedent fald på to, mens det fra 2016 til 2017 var uændret. Det vil sige, at tallet i 2018 for de forskellige enheder er 97 hovedbiblioteker (Fanø Kommune samarbejder med Esbjerg, red), 315 filialer, 18 bogbusser og 92 såkaldte service points, alt i alt 522 steder.

E-tidsskrifter, e-bøger og e-lydbøger Fra 2017 til 2018 er der sket et væsentligt større forbrug af digitale ressourcer. Antallet af “visninger” af E-tidsskrifter og andre e-serier er steget fra i alt 674.491 til 1.126.059 visninger – en stigning på 66,9%. For e-bøger og e-lydbøger er der tale om en stigning fra 2.997.825 til 3.789.059 – en stigning på 26,4%. Der er således tale om en markant stigning i det digitale forbrug også fra 2017 til 2018 (jævnfør ovenfor om sammenligning med fysisk materiale). Det er således fortsat udlånet af fysiske bøger, som er hovedaktiviteten: Udlånet af e-bøger og e-lydbøger udgør lige under 20% af udlånet af fysiske bøger og lydbøger.

S TAT I S T I K Afslutning Der bliver indsamlet mange forskellige data til Danmarks Statistik – også mere detaljeret og bredere dækkende end det fremgår af de tre tabeller, som publiceres her i Danmarks Biblioteker.

I forbindelse med publiceringen af tal for folkebiblioteksudgifterne for 2016 og 2017 i DB 2019-1 blev således kommenteret udviklingen m.h.t. personalesammensætning og åbningstider, som derfor ikke gentages her.

Der findes således langt flere informationer om udviklingen i de danske folkebiblioteker i Statistikbanken, end der er omtalt i denne artikel. Der er mange gode grunde til at gå dybere i talle-

ne, jf. eksempelvis kommentaren ovenfor om udlånstal for bøger, og vil man gerne vide mere om et område, så er det en god idé at starte i Statistikbanken - www.statistikbanken.dk/18.

LEIF ANDRESEN Chefkonsulent Nationalbiblioteket Det Kgl. Bibliotek

Biblioteks(netto)udgifter pr. indbygger i 2018 Kommune

Biblioteksudgifter (Netto 1.000 kr)

Udgifter pr. indb.

27.877 62.567 14.270 42.984 69.681 28.786 48.458 55.790 87.577 25.646 53.416 64.665 75.176 56.509 40.819 33.122 22.946 22.615 103.960 41.195 25.007 60.930 40.052 6.058 74.561 23.065 50.686 60.675 50.998 50.267 50.129 3.684 34.725 19.998 38.553 59.035 45.332 26.629 45.816 59.987 12.560 31.271 88.917 35.397 36.513 90.370 21.143 42.055 58.504 93.054 37.587

22.547 48.725 10.803 32.220 51.419 19.801 32.782 36.598 55.339 15.313 31.863 37.975 43.611 32.451 23.286 18.184 12.561 12.171 55.796 21.813 13.093 31.878 20.840 3.081 37.546 11.262 24.586 29.139 24.358 23.980 23.518 1.706 16.063 9.240 17.643 26.966 20.207 11.669 19.962 26.103 5.401 13.423 38.086 15.067 15.501 38.166 8.906 17.660 24.520 38.997 15.687

809 779 757 750 738 688 677 656 632 597 597 587 580 574 570 549 547 538 537 530 524 523 520 509 504 488 485 480 478 477 469 463 463 462 458 457 446 438 436 435 430 429 428 426 425 422 421 420 419 419 417

Kommune

Indbyggertal pr. 1.1. 2019

Biblioteksudgifter (Netto 1.000 kr)

Udgifter pr. indb.

Brønderslev Randers Furesø Viborg Vejen Næstved Lolland Svendborg Aalborg Bornholm Thisted Nyborg Aarhus Holbæk Morsø Stevns Slagelse Kalundborg Esbjerg Odense Assens Kolding Syddjurs Fredericia Vejle Skive Egedal Norddjurs Faaborg-Midtfyn Vesthimmerlands Favrskov Nordfyns Skanderborg Rebild Lejre Jammerbugt København Sorø Ringkøbing-Skjern Odder Læsø Vallensbæk Haderslev Ikast-Brande Hedensted Kerteminde

36.370 97.909 41.069 97.113 42.863 82.991 41.615 58.599 215.312 39.662 43.660 32.042 345.332 71.297 20.403 22.782 79.073 48.681 119.056 204.182 41.212 92.893 42.768 51.427 114.830 46.224 43.335 37.680 51.809 37.121 48.374 29.693 61.974 29.916 27.775 38.460 623.404 29.834 56.930 22.675 1.806 16.654 55.857 41.282 46.747 23.773

15.073 40.497 16.970 40.064 17.492 33.864 16.972 23.756 86.922 15.986 17.227 12.635 134.970 27.760 7.922 8.835 30.645 18.833 46.018 77.951 15.646 35.198 16.197 19.416 42.965 17.109 15.885 13.803 18.902 13.298 16.900 10.208 21.283 10.269 9.434 12.855 207.495 9.913 18.712 7.452 590 5.318 17.690 12.992 14.689 7.401

414 414 413 413 408 408 408 405 404 403 395 394 391 389 388 388 388 387 387 382 380 379 379 378 374 370 367 366 365 358 349 344 343 343 340 334 333 332 329 329 327 319 317 315 314 311

Sum/gennemsnit

5.806.081

2.521.524

434

Kilde: Danmarks Statistik

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 4

Albertslund Helsingør Dragør Tårnby Gladsaxe Herlev Ballerup Lyngby-Taarbæk Roskilde Allerød Hvidovre Hjørring Gentofte Rudersdal Fredensborg Odsherred Ishøj Glostrup Frederiksberg Gribskov Hørsholm Guldborgsund Rødovre Ærø Sønderborg Solrød Høje-Taastrup Køge Hillerød Greve Varde Samsø Ringsted Lemvig Middelfart Aabenraa Frederikssund Billund Vordingborg Frederikshavn Langeland Halsnæs Herning Brøndby Faxe Horsens Struer Mariagerfjord Holstebro Silkeborg Tønder

Indbyggertal pr. 1.1. 2019

13

S TAT I S T I K

UDLÅN PR. PERSONALEENHED I 2018 Kommune

Odder Haderslev Allerød Viborg Hørsholm Nyborg Mariagerfjord Skanderborg Furesø Favrskov Struer Ikast-Brande Rebild Svendborg Jammerbugt Silkeborg Herning Kolding Faaborg-Midtfyn Lemvig Brønderslev Morsø Holstebro Ringkøbing-Skjern Rudersdal Middelfart Norddjurs Vejle Horsens Assens Hedensted Solrød Egedal Halsnæs København Holbæk Vesthimmerlands Frederikssund Stevns Faxe Bornholm Samsø Aarhus Sorø Hjørring Syddjurs Gentofte Ringsted Kerteminde Hillerød

14

Personaleenheder

Udlån

Udlån pr. personaleenhed

9,3 24,9 17,1 44,7 15,1 20,5 20,6 26,9 24,5 25,8 9,9 17,9 11,8 35,9 16,1 50,1 58,9 39,0 26,9 10,3 18,8 10,6 33,4 28,8 40,0 24,0 21,1 77,9 40,9 19,2 17,8 12,3 24,2 17,8 275,2 33,5 17,0 26,8 12,1 16,1 20,1 2,6 197,0 14,6 34,0 21,3 87,4 19,3 11,6 31,1

171.277 370.879 238.730 598.150 192.735 257.316 252.929 322.455 284.716 298.892 111.252 200.591 131.041 398.437 177.319 544.269 639.731 417.108 284.100 107.650 191.673 105.393 331.873 284.259 392.105 235.043 204.532 751.435 393.503 183.758 170.310 116.950 228.011 166.747 2.567.855 308.177 155.757 245.215 110.364 146.220 182.098 23.161 1.745.258 129.169 299.114 184.210 753.483 164.396 97.844 261.538

18.417 14.895 13.961 13.381 12.764 12.552 12.278 11.987 11.621 11.585 11.238 11.206 11.105 11.099 11.014 10.864 10.861 10.695 10.561 10.451 10.195 9.943 9.936 9.870 9.803 9.793 9.693 9.646 9.621 9.571 9.568 9.508 9.422 9.368 9.331 9.199 9.162 9.150 9.121 9.082 9.060 8.908 8.859 8.847 8.797 8.648 8.621 8.518 8.435 8.410

Kommune

Lolland Varde Skive Hvidovre Randers Lyngby-Taarbæk Langeland Aabenraa Aalborg Greve Guldborgsund Vejen Vordingborg Glostrup Høje-Taastrup Køge Tønder Sønderborg Esbjerg Ærø Rødovre Herlev Ballerup Kalundborg Fredensborg Nordfyns Frederiksberg Lejre Frederikshavn Fredericia Brøndby Næstved Gribskov Odense Thisted Gladsaxe Helsingør Slagelse Roskilde Billund Tårnby Ishøj Odsherred Dragør Vallensbæk Albertslund Læsø Sum

Personaleenheder

Udlån

Udlån pr. personaleenhed

20,7 32,2 27,4 46,2 65,4 46,4 7,6 34,1 150,1 30,9 43,6 23,6 28,8 16,5 30,0 43,2 20,2 54,0 68,9 4,2 32,4 23,0 47,5 26,4 30,6 21,0 79,2 13,1 38,5 32,3 22,1 50,8 28,2 158,9 24,2 75,0 72,4 49,8 119,6 24,0 55,5 19,2 30,0 15,3 14,1 45,0 1,0

171.004 256.833 216.920 362.803 512.964 357.522 58.095 255.488 1.124.486 231.390 325.790 174.878 209.917 119.786 217.364 310.151 142.457 380.555 485.464 28.687 218.737 154.963 318.642 176.922 202.269 138.327 515.666 84.223 241.809 197.475 134.858 309.756 170.406 948.393 144.295 446.319 430.656 287.065 669.082 120.703 278.889 93.041 141.983 64.500 52.711 162.646 2.992

8.261 7.976 7.917 7.853 7.843 7.705 7.644 7.492 7.492 7.488 7.472 7.410 7.289 7.260 7.245 7.179 7.052 7.047 7.046 6.830 6.751 6.738 6.708 6.702 6.610 6.587 6.511 6.429 6.281 6.114 6.102 6.098 6.043 5.968 5.963 5.951 5.948 5.764 5.594 5.029 5.025 4.846 4.733 4.216 3.738 3.614 2.992

3.655,8

29.778.910

8.146

S TAT I S T I K Danmarks Biblioteksforening bringer her som i tidligere år oversigter i tal over biblioteksaktiviteterne i 2018 i landets kommuner.

Her tre: Biblioteksudgifter pr. indbygger (netto), Udlån pr. personaleenhed (eksklusiv fornyelser modsat i tidl. år), Udlån pr. indbygger (eksklusiv fornyelser modsat i tidl. år).

Statistikken er udarbejdet for DB af Leif Andresen, Chefkonsulent, Det Kgl. Bibliotek.

Tallene bygger på 2018 oplysninger fra Danmarks Statistik, indmeldt af kommunerne. www.statistikbanken.dk/10391.

UDLÅN PR. INDBYGGER I 2018 Kommune

Udlån

Udlån pr. indb.

75.176 25.646 32.042 25.007 87.577 22.675 88.917 56.509 41.069 62.567 58.599 53.416 55.857 48.458 114.830 42.984 55.790 69.681 3.684 48.374 97.113 38.553 42.055 93.054 27.877 58.504 51.809 40.052 37.680 45.332 28.786 19.998 60.930 31.271 22.615 36.370 21.143 43.335 97.909 215.312 61.974 20.403 50.998 50.129 60.675 74.561 23.065 345.332 56.930 103.960

753.483 238.730 257.316 192.735 669.082 171.277 639.731 392.105 284.716 430.656 398.437 362.803 370.879 318.642 751.435 278.889 357.522 446.319 23.161 298.892 598.150 235.043 252.929 544.269 162.646 331.873 284.100 218.737 204.532 245.215 154.963 107.650 325.790 166.747 119.786 191.673 111.252 228.011 512.964 1.124.486 322.455 105.393 261.538 256.833 310.151 380.555 116.950 1.745.258 284.259 515.666

10,02 9,31 8,03 7,71 7,64 7,55 7,19 6,94 6,93 6,88 6,80 6,79 6,64 6,58 6,54 6,49 6,41 6,41 6,29 6,18 6,16 6,10 6,01 5,85 5,83 5,67 5,48 5,46 5,43 5,41 5,38 5,38 5,35 5,33 5,30 5,27 5,26 5,26 5,24 5,22 5,20 5,17 5,13 5,12 5,11 5,10 5,07 5,05 4,99 4,96

Kommune

Fredensborg Ikast-Brande Stevns Ærø Ringsted Skive Nordfyns Odense Hjørring Langeland Jammerbugt Greve Bornholm Vordingborg Billund Dragør Kolding Assens Rebild Horsens Sorø Aabenraa Holbæk Syddjurs Høje-Taastrup Odsherred Vesthimmerlands Gribskov København Kerteminde Lolland Vejen Esbjerg Ishøj Frederikshavn Faxe Fredericia Brøndby Tønder Næstved Hedensted Kalundborg Slagelse Thisted Vallensbæk Lejre Læsø Sum

Indbyggertal pr. 1.1. 2019

Udlån

Udlån pr. indb.

40.819 41.282 22.782 6.058 34.725 46.224 29.693 204.182 64.665 12.560 38.460 50.267 39.662 45.816 26.629 14.270 92.893 41.212 29.916 90.370 29.834 59.035 71.297 42.768 50.686 33.122 37.121 41.195 623.404 23.773 41.615 42.863 119.056 22.946 59.987 36.513 51.427 35.397 37.587 82.991 46.747 48.681 79.073 43.660 16.654 27.775 1.806

202.269 200.591 110.364 28.687 164.396 216.920 138.327 948.393 299.114 58.095 177.319 231.390 182.098 209.917 120.703 64.500 417.108 183.758 131.041 393.503 129.169 255.488 308.177 184.210 217.364 141.983 155.757 170.406 2.567.855 97.844 171.004 174.878 485.464 93.041 241.809 146.220 197.475 134.858 142.457 309.756 170.310 176.922 287.065 144.295 52.711 84.223 2.992

4,96 4,86 4,84 4,74 4,73 4,69 4,66 4,64 4,63 4,63 4,61 4,60 4,59 4,58 4,53 4,52 4,49 4,46 4,38 4,35 4,33 4,33 4,32 4,31 4,29 4,29 4,20 4,14 4,12 4,12 4,11 4,08 4,08 4,05 4,03 4,00 3,84 3,81 3,79 3,73 3,64 3,63 3,63 3,30 3,17 3,03 1,66

5.806.081

29.778.910

5,13

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 4

Gentofte Allerød Nyborg Hørsholm Roskilde Odder Herning Rudersdal Furesø Helsingør Svendborg Hvidovre Haderslev Ballerup Vejle Tårnby Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Samsø Favrskov Viborg Middelfart Mariagerfjord Silkeborg Albertslund Holstebro Faaborg-Midtfyn Rødovre Norddjurs Frederikssund Herlev Lemvig Guldborgsund Halsnæs Glostrup Brønderslev Struer Egedal Randers Aalborg Skanderborg Morsø Hillerød Varde Køge Sønderborg Solrød Aarhus Ringkøbing-Skjern Frederiksberg

Indbyggertal pr. 1.1. 2019

15

B I B L I OT E K E R N E O N L I N E

2019

1999

Mere end 400.000 spørgsmål fra danskerne har servicen bag sig: Vi tager 20 år mere, skriver formanden for Biblioteksvagten.dk, Pernille Schaltz, om bibliotekernes fælles online ‘læsesalsservice’.

F

olkebibliotekernes fælles spørgetjeneste på nettet, Biblioteksvagten, blev i 1999 etableret af Silkeborg, Gentofte og Herning Bibliotekerne og fylder i år 20 år.

Med internettets opståen fulgte en mulighed for at give borgerne den samme gode, grundige og sanddruelige service, som de hidtil havde fået i bibliotekernes fysiske læsesale, online. Verificeret viden om alt mellem himmel og jord leveret direkte derhjemme i lænestolen fra bibliotekernes dygtige referencebibliotekarer. Og dette baseret på en samarbejdsorganisation, med

16

dét udgangspunkt at bibliotekerne ved samarbejde og arbejdsdeling, kunne give borgerne svar og service i meget længere tid end hvad man ellers normalt kunne på de fysiske biblioteker rundt om i landet.

Siden da har mange hundrede deltagende bibliotekarer fra både folke- og forskningsbiblioteker i 10.000-vis af timer bemandet spørgetjenesten, og igennem årene svaret på p.t. ca. 420.000 spørgsmål fra danskerne. Hvor er det dog fint, at de deltagende biblioteker har hjulpet SÅ mange danskere – guidet unge stude-

Foto: Biblioteksvagten

I N T E R N AT I O N A LT

rende med deres studieopgaver, været sporhunde i forhold til at finde bøger og andre materialer eller givet det korrekte svar på et nørdespørgsmål; har fået kåret en vinder af et væddemål mellem venner, hjulpet borgere, der har svært ved at anvende bibliotekernes digitale services og meget, meget andet. Biblioteksvagten leverer folkebibliotekernes kerneydelse: vi hjælper borgerne med at blive klogere og med at finde deres videre vej frem.

Og dette er fortsat, også i årene fremover, hjertet i tjenesten.

I dag er vi 57 folkebiblioteker og 9 forskningsbiblioteker, som på forskellig vis er tilknyttet fællesskabet. Os der driver og deltager i tjenesten, som i dag drives med støtte fra Danskernes Digitale Bibliotek, synes forsat at det giver rigtig god mening at arbejdsdele og sammen at driftsoptimere. Ved at lægge en beskeden ugentlig indsats, får vi hver en fuld og professionel vagtdækning af ca. 300 bibliotekarer med specialistviden tilbage fra fællesskabet. Og dette med en lang åbningstid, som man umuligt kan oppebære i det enkelte, lokale bibliotek.

Biblioteksvagten blev tænkt og skabt ud af tanken om, og traditionen for, det sammenhængende og samarbejdende danske biblioteksvæsen. Et biblioteksvæsen med en fælles infrastruktur, hvor vi laver fælles, nationale services, og hvor vi udtænker og tager nogle væsentlige udviklingsskridt sammen – f.eks. som da vi gav hinanden håndslag om at få internet på alle landets biblioteker. Forenede intellektuelle, faglige og økonomiske kræfter til alles bedste.

Jeg tror, at de fleste kan blive enige om, at det også meget er derfor at det danske biblioteksvæsen, også i dag, er ét af de bedste biblioteksvæsner i verden.

I de senere år er der helt naturligt kommet et stærkere fokus rettet mod egen kommune, i takt med at bibliotekerne mere og mere arbejder indad og ind i de respektive, kommunale strategier. Det er en god og sund udvikling for bibliotekerne - det er lige som det skal være. I Biblioteksvagten vil vi imidlertid gerne stille påpege, at det fortsat giver rigtig god mening, også økonomisk, at arbejde sammen om og dele nogle af de opgaver som vi alle har – i vores tilfælde at svare på borgernes spørgsmål.

Jovist, Biblioteksvagten er en gammel tante og den ældste af bibliotekernes nettjenester, men hendes kerneopgave er fortsat - og måske særligt i disse tider med fake news, informationsoverload og -bobler - endnu mere relevant for danskerne og meningsfyldt for bibliotekerne.

■ Hvis dit bibliotek endnu ikke er med i Biblioteksvagten og gerne vil trække på 300 kompetente bibliotekarers specialviden, have lange åbningstider, få kompetenceudviklet personalet inden for søgning på nettet, spare ressourcer til mail-bemanding lokalt – og hér fra 2019 have lejlighed til at deltage i det nye, store kampagnetiltag rettet mod de informationshungrende gymnasieelever i din kommune – så meld dig ind i Biblioteksvagten.

Vi nupper nemlig lige 20 år mere!

På det årlige rådsmøde drøftedes således EBLIDA’s ståsted som organisation og den nye strategiske plan. Fra DB’s forretningsudvalg deltog Paw Østergaard Jensen og DB formand Steen Bording Andersen, der også er medlem (2. runde) af EBLIDA’s styrende organ Executive Committee.

2030 Agenda afsæt for EBLIDA Man skal imidlertid ikke tro, at de 17 SDG-hovedmål, de 169 indsatsområder eller de 232 indikatorer uden videre kan oversættes direkte og bruges på én og samme måde allevegne, sådan som en taler på mødet, ambassadør og medlem af Italiens permanente FN Repræsentation Stefano Stefanile, påpegede. Det er der flere grunde til. Tager man eksempelvis SDG 1: No Poverty/Afskaf fattigdom, så kan EU-medlemslandene hver især på det felt slet ikke sammenlignes med f.eks. udviklingslande – eller omvendt. En anden grund er, at EU også selv direkte arbejder med at bidrage til bæredygtig udvikling gennem sine egen Agenda 2030, tilknyttet forskellige politikker og EU-programmer.

Aktuel EBLIDA Mission Ifølge den ny strategi er de store opgaver nu ifølge missionen: • to promote freedom of information and free access to information, education and culture for all citizens in Europe; • to engage libraries in taking care of people and their rights by encouraging democratic participation of citizens in society; • to advocate for the interests of the library and information sectors and professionals in Europe.

De fire Strands Det skal mere konkret ske gennem fire fokus- og aktionsområder, fire Strands: The Political Level, The Legislative Level, Policy-Making og endelig The Socio-Educational Impact.

Det første vil man arbejde med i fællesskab med IFLA, Liber, PL2030 og andre relevante organisationer. De øvrige tre store projekter omfatter bl.a. EBLIDA Guidelines on Library Legislation and Policy, kvalitative indikatorer til biblioteker og open access i folkebiblioteker.

■ EBLIDA står over for en tid, hvor copyright er et tværgående spørgsmål og en prioritering også for mange af de andre biblioteksorganisationer. EBLIDA’s indsats på feltet vil efter councilmødets debat være fokuseret på de offentlige bibliotekers behov. Hent strategien kortlink.dk/ymrd /HN

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 4

PERNILLE SCHALTZ Fmd. Biblioteksvagten.dk Bibliotekschef Herning Bibliotekerne

- Alle internationale organisationer er nødt til at se sine aktiviteter i en international kontekst. For EBLIDA er det lige nu helt oplagt FN’s 2030 Sustainable Development Goals (SDG). Det gælder også for den nye EBLIDA Strategi for 2019-2022 netop vedtaget, fastslår EBLIDA’s præsident Ton van Vlimmeren, direktør for Utrecht Public Libraries siden 2010, i sin rapport fra EBLIDA’s Councilmøde den 24. juni i år i Dublin.

17

I N T E R N AT I O N A LT

PUZZLE – MEDIA THIONVILLE

Tegnestuen Dominique Coulon et Associés står bag Thionville’s nye biblioteksbyggeri, åbnet i 2016. Knap 350 km fra Paris i Frankrigs nordøstlige hjørne tæt ved grænsen til Luxemborg ligger Thionville ved floden Mosels bred. Måske har du passeret den i bil på vej til eller fra Tysklands Trier eller lidt længere væk, Strassbourg. Bygningens lighed med en puslespilsbrik har givet den navnet Puzzle – Media Thionville.

Franskmændene beskriver selv stedet som ‘The Media-Third-Place Library’. I den 4.500 m2 store bygning finder de 40.000 indbyggere (opland ca. 80.000) mediebibliotek, udstillinger, musikstudier, TVstudie, auditorium og café. Bygningen er placeret på et centralt byhjørne, omgivet af høje træer.

■ Projektet ses som en ny model for Frankrigs folkebiblioteker – mediateker – og er tænkt som byens ’tredje

sted’, hvor bygningens plasticitet og åbenhed suppleres af borgerne selv. Her tilfører borgernes egne aktiviteter i tillæg til bibliotekstilbud m.m. en afvekslende dynamik til indretningen og rummene. Se mere på kortlink.dk/ykrw og kortlink.dk/fr/ykrx Fotos: Tegnestuen Dominique Coulon et Associés/David Romero Uzeda. /HN

18

SET FRA SEATTLE Og de nominerede er...

Prisen uddeles på IFLA 2019 i Athen. Bag prisen står IFLA ved organisationens sektion for Public Libraries og IT-virksomheden Systematic. Blandt 16 biblioteker har den internationale jury bag årets bibliotekpris shortlistet fire: Green Square Library and Plaza, Sydney Australien Masser af naturligt lys, åbent og miljøvenligt bygningsdesign i nært samspil med den omgivende plads; det eneste åbne byrum i et tæt beboet område.

Bibliotheek LocHal, Tilburg Holland Det nye bibliotek i en tidligere station, deraf navnet LocHal, er tænkt som lokomotiv i den lokale byudvikling som et “ – livingroom of the city that also attract new businesses” og er indrettet med bl.a. fleksible vægge.

“Work with what you have” karakteriserer byggeprojektet både i forhold til arkitektur, struktur, klimakontrol og energiforbrug.

LocHal arbejder med seks “theme labs”, skabt sammen med lokale partnere og borgere.

Oodi Helsinki Central Library, Finland Placeret umiddelbart over for Finlands Parliament bygger ikoniske Oodi (Ode) på koncepter som demokrati, deltagelse, medborgerskab, bæredygtighed og en Book Heaven – resultatet af et omfattende borgerinddragelsesforløb. Bygningen omfatter tre vidt forskellige aktivitets- og hovedetager og er konstrueret som en gigantisk brokonstruktion.

Misinformation er et voksende problem og en af de største udfordringer for meningsdannelse i den offentlige debat både i USA og internationalt.

Selvom historisk nye måder, hvorpå individer, grupper og organisationer producerer og deler information via sociale og andre medier, har skabt plads til sjældent hørte stemmer og til positive kollektive handlinger, så har det informationsteknologiske miljø gjort det muligt at manipulere og misinformere på stadig flere måder.

Et af de elementer, der adskiller vor tilgang fra de øvrige centre, er den rolle, vi tiltænker bibliotekerne. Vi vil etablere en række ‘labs’ på større urbane og især på nogle af de mange mindre biblioteker, der ligger i rural USA. Her vil vi i et samarbejde mellem forskere, biblioteksfolk og lokale kræfter udvikle og teste forskellige formater for biblioteksaktiviteter og services, der har som formål at afdække og imødegå misinformation og opbygge tillid og social kapital.

Resultatet er, at tilliden til demokratiske institutioner som videnskab og journalistik eroderes, og mistilliden i samfundet stiger.

Inspirationen til disse labs er kommet dels fra dansk bibliotekspraksis, dels fra den nyere bibliotekslovgivning i Holland, Finland og Norge, hvor forpligtelsen til at fremme samfundsmæssig debat er blevet fastslået. Mit eget forskningsprojekt, som er en del af min kontrakt med universitetet, er et pilotprojet om et ”transformation lab”, der leder hen mod centeret. Mere om det senere.

For at imødegå denne udvikling har Knight Foundation, en af de store fonde i USA, fornylig meddelt, at den støtter oprettelsen af fem forskningscentre fordelt over hele USA. Information School på UW bliver hjemsted for et af dem, ”Center for an Informed Public”. I lyset af at der var over 100 ansøgninger, er vi ret stolte over, at vi blev tilgodeset, ligesom det allerede er lykkedes at skaffe yderligere finansiering, så startkapitalen er på over 37 mio. kroner.

ROLF HAPEL Professor, University of Washington’s Information School, Seattle

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 4

Tūranga – Christchurch Central Library, New Zealand Fremstår som et fysisk og socialt billede på folks livskraft efter det store jordskælv i Christchurch i 2011 og er gennemført med en solid brugerinddragelsesproces. Byggeriet betegnes som “world-leading” ift. design, kan modstå jordskælv og har et stærkt fokus på bl.a. børn og kulturarv. /HN

Nyt Center for Oplyst Offentlighed

19

D I G I TA L F O R M I D L I N G

Når digital tid bliver KVALITETSTID Vejen til gode digitale læseoplevelser for børn. Fra kvalitative indsigter til konkrete koncepter. Pernille Clemmensen rapporterer om aktuelt projekt under Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

D

igital læsning er noget, de fleste har en holdning til på godt og ondt. Det samme gør sig i den grad gældende, når man taler om digital læsning til børn. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at kun 20% af børn på mellemtrinnet vælger at læse bøger digitalt, selvom store dele af deres fritid tilbringes på digitale medier.

Med projektet Digitalt Myteri vil vi gerne blive klogere på, hvorfor det forholder sig sådan og gøre en indsats for at skabe et endnu større kendskab til alle de gode digitale tilbud, der allerede findes på bibliotekets hjemmeside, så vi kan være med til at give børn endnu flere gode og kvalificerede digitale læseoplevelser.

Bag projektet står en række samarbejdspartnere og deltagere: Maneno, GoLittle, BookBites, Bibliotekarforbundet, Tænketanken Fremtidens Biblioteker, KU, Kolding Bibliotekerne, Esbjerg Kommunes Biblioteker og Greve Bibliotek samt eReolen, DDB, Læremiddel.dk og Lindhardt og Ringhof.

1. TRE GODE GRUNDE TIL AT LÆSE DIGITALT: Her sættes der fokus på, hvordan forældre kan give deres børn gode digitale læsevaner 2. DIN DIGITALE REJSEPLAN: Her får man et samlet overblik over bibliotekets digitale tilbud til børn og udvalgte kommercielle tilbud. Idéen er, at man som forældre kan gå på opdagelse sammen med sit barn og finde det tilbud, der rammer barnets behov bedst muligt.

Næste skridt i projektet Vi befinder os på nuværende tidspunkt i projektets sidst fase og håber, at projektet i sidste ende kan være med til at vise vejen til de gode digitale tilbud og udbrede forståelsen for, hvilke nye muligheder for samvær og fokus, digital læsning kan indeholde.

Det endelige format er ved at blive udarbejdet og præsenteres i slutningen af august og kommer til leve videre både fysisk og digitalt.

■ Projektet er igangsat af Danmarks Biblioteksforening. Det udføres af Tænketanken Fremtidens Biblioteker og er støttet af udviklingspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen. DB ønsker gennem projektet at bidrage til en indsats, der skal være med til at få flere børn til at læse digitalt og skabe adgang til digitale læseuniverser.

PERNILLE CLEMMENSEN Projektleder Tænketanken Fremtidens Biblioteker Illustrationer: Frank Høedt

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 4

Et projekt om digital læsning og børn I projektet Digitalt Myteri indtager vi den holdning, at alle veje til læsning er gode veje. Men vi oplever, at digital læsning ofte sættes op som en modpol til læsning i fysiske bøger, hvilket er lidt ærgerligt, da der findes mange gode digitale tilbud til børn.

Vi mener, at digital læsning og læsning i fysiske bøger i højere grad skal ses som et supplement til hinanden i stedet for konkurrenter. Deres funktioner og form er uden tvivl forskellige, men de rummer begge samme adgang til gode litteraturoplevelser til bl.a. børn, under de rette forudsætninger og vejledning fra de voksne omkring dem.

Projektet handler grundlæggende om at blive klogere på børns digitale læsevaner med særligt fokus på at identificere potentialer, afmontere nogle af de mange myter – der ofte er forbundet med digital læsning – og styrke forældres og bibliotekernes viden om, formidling af og inspiration til børns digitale læsning. Vi ved, at børn ofte bliver opfordret til og præsenteret for fysiske bøger derhjemme, i skolen og på biblioteket, men mange forældre mangler kendskab til de gode læsetilbud og viden om, hvordan de kan inspirere deres børn til at læse – særligt digitalt.

Det vil vi gerne være med til at ændre.

Fra kvalitative indsigter til konkrete koncepter Vi har været rundt i landet og indsamle indsigter fra børn, forældre og børnebibliotekarer, der har erfaringer med og holdninger til digital læsning. Gennem individuelle interviews og fokusgrupper, har vi fået indblik i hvilke udfordringer, barrierer og ikke mindst potentialer, der er på spil, når det handler om digital læsning til børn. De kvalitative indsigter er blevet samlet i en rapport og har – sammen med aktuel forskning på området – været udgangspunktet for vores Hackathon, der blev afholdt i starten af juni måned. Her inviterede vi en række digitale eksperter, der både arbejder i og udenfor bibliotekssektoren. På dagen blev der udarbejdet en række formidlingskoncepter målrettet forældre, der gerne vil give deres børn gode digitale læsevaner. Og på baggrund af disse koncepter lavede vi en prototype, der er blevet testet på udvalgte testbiblioteker. Prototypen består i sin nuværende form af to dele:

21

20 NYE KÆNGURU-FILIALER ÅBNET I ODENSE

Fra åbningen af kænguru-tilbuddet 30 april 2019 i Børnehuset H. C. Ørsted, en af de 20 institutioner.

Foto: Odense Hovedbibliotek

Fakta om kænguru-bibliotekerne • Materialerne i kænguruerne udskiftes hver 5. måned, hvor institutionen får to store plastkasser med 40-50 bøger i hver.

• Der kan være ca. 30 bøger i lommen på maven af kænguruen.

• Børnebibliotekarerne udvælger bøgerne efter kontakt til børnehuset, så bøgerne passer med dets aktuelle arbejdsområde.

• Kænguru-møblet er produceret af det fynske firma Sommer Larsen.

• Hver kænguru har et udlån på ca. 2.100 pr. år.

Mere information om kænguru-bibliotekerne, kontakt: Heidi Drasbek Martinussen, teamleder for Team Børn, Odense Hovedbibliotek, hdm@odense.dk, Søren Dahl Mortensen, børnebibliotekar og projektleder, Odense Hovedbibliotek, sdm@odense.dk.

22

BØRN & LÆSNING

Nej, det er ikke et nyt samarbejde med Odense ZOO men et storstilet læse-, læselyst- og sproginitiativ på tværs af forvaltningerne. Til glæde for mindre børn og deres voksne i Odense Kommune.

D

en 30. april 2019 åbnede 20 nye små filialer i Odense. I byens kænguru-biblioteker med lommerne fulde af bøger, kan forældre i børnenes børnehus, børnehave eller vuggestue låne bøger direkte med hjem til højtlæsning og familiehygge.

Samtidig kan bøgerne bruges i pædagogernes professionelle arbejde med børnene ude i daginstitutionen til bl.a. dialogisk oplæsning og sprogstimulering.

Børnehavebibliotekerne giver børn, forældre og pædagoger nem adgang til de gode historier, og tilbuddet er samtidig med til at fremme børnenes læselyst, sprogudvikling, læring og udvikling. Børnehavebibliotekerne fungerer som satellitudlån for det lokale bibliotek, og bogudvalget i børnehusenes kænguruer bliver løbende udskiftet og vedligeholdt, så der altid er noget nyt at læse på stuerne og noget nyt at tage med hjem til mor og far.

Samarbejde på tværs af forvaltninger I 2018 tog biblioteket kontakt til Dagtilbud-afdelingen under Børne- og Ungeforvaltningen med et ønske om at udbygge et eksisterende tilbud omkring børnehavebiblioteker. Der var på det tidspunkt i forvejen 26 velfungerende børnehavebiblioteker rundt omkring i Odenses daginstitutioner. Biblioteket ønskede at brede tilbuddet mere ud, så flere forældre og børn ville få glæde af bøgerne.

Der blev i første omgang skrevet på nogle ansøgninger til eksterne puljer og fonde, men pludselig var der nogle ekstra midler og et ønske om at brede tilbuddet ud i områder af byen med en socioøkonomisk status på C og D. Dette blev startskuddet på et projekt, hvor Børne- og Ungeforvaltningen tilførte 1,2 mio. kroner til at indkøbe de ikoniske, specialproducerede møbler samt bøger til at fylde i dem. Og 20 institutioner blev udvalgt i et tæt samarbejde mellem Dagtilbud-afdelingen og biblioteket.

By- og Kulturrådmand i Odense Kommune, Jane Jegind (V), ser stor styrke i projektet.

“Fra bibliotekernes side bliver der gjort meget for at styrke læselysten hos alle børn, og kænguruerne er et virkelig godt projekt.

Vi har mange dygtige ansatte i børnehusene, men det er forældrene, som har den afgørende rolle i børnenes sprogudvikling.

Derfor skal vi gøre det nemt for dem at læse og lære med deres børn. Her kommer de udstationerede kænguru-biblioteker i børnehusene til at spille en vigtig rolle, for nu bliver det nemt og enkelt for alle at låne en spændende bog med hjem til højtlæsning.”

Tilbuddet er blevet godt modtaget Sammen med de første kasser med bøger sørgede biblioteket for, at der var en folder, der forklarede tilbuddet, som børnene kunne få med hjem. Der var også en lamineret plakat, hvor tilbuddet var beskrevet, som kunne hænges op i nærheden af kænguruen. På forsiden af alle bøgerne er placeret et lille klistermærke med en kænguru på, så bøgerne kan holdes adskilt fra børnehusets øvrige bøger. Det lærer børnene hurtigt og er tit med til at holde orden på bøgerne ude i børnehusene.

Ude i de 20 nye kængurubiblioteker er tilbuddet blevet taget rigtig godt imod af både børn og voksne, som dette citat fra en af børnehavelederne bl.a. fortæller: “Som fagperson er det fantastisk at have tilbuddet i børnehuset. Normalt ville jeg som fagperson låne specifikke bøger ind til et værksted eller til dialogisk læsning. Med udvalget i kænguruen er alle de gode bøger, f.eks.

Mis med de blå øjne, Mimbo Jimbo eller Kaj-bøgerne, lige ved hånden til brug i det pædagogiske arbejde og tilgængelige for børnene for at fortsætte temaet i børnehaven og hjemme.”

■ Nogle af institutionerne har indrettet et særligt rum eller hjørne til deres nye beboer. Tit står kænguruen i et opholdsrum eller indgangsområde, hvor mange forældre og børn bevæger sig forbi. I og med at det er så ikonisk et møbel, tiltrækker den sig masser af opmærksomhed. Børn og forældre stopper op og kigger, om der lige er en bog, de skal have med hjem til godnathistorien. Nogle børn bliver også så opslugte af en historie, de hører i børnehaven, at de også skal have den med hjem og høre den fortalt af mor eller far derhjemme om aftenen. Så bliver bogen lagt ud i garderoben, så den er reserveret og til at tage med hjem.

HEIDI DRASBEK MARTINUSSEN SØREN DAHL MORTENSEN Odense Hovedbibliotek Foto: Odense Hovedbibliotek

NØGLETAL 72,2% af folkebibliotekerne havde i 2017 børnehavebiblioteker og depoter i dagsinstitutioner.

75,3% af folkebibliotekerne afholdt særlige arrangementer for daginstitutionerne.

Kilde: Biblioteksbarometer 2017

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 4

Lokale samarbejder med boghandlere – et bredt udvalg af materialer Da en lille million skulle benyttes til at indkøbe materialer til de 20 nye kænguruer og 26 eksisterende tilbud, stod det hurtigt klart, at man ønskede at støtte de lokale boghandlere. Aftaler blev indgået, og boghandlere og bibliotekarer samarbejdede om at udvælge de helt rigtige bøger.

Bøgerne er valgt ud fra, at der er en god blanding af gode gamle klassikere, nye og moderne billedbøger og nogle af de bøger, som børnene traditionelt er glade for. Der er en afstemt blan-

ding af skøn- og faglitteratur, billedbøger, pegebøger, sangbøger og bøger med rim og remser. Dermed har biblioteket mulighed for i dialog med daginstitutionerne at udvælge bøger, der passer specifikt ind i det eventuelle tema, som daginstitutionen aktuelt arbejder med, og dermed for at styrke det professionelle arbejde i pædagogernes hverdag i institutionen.

23

BØRN & LÆSNING

2.Y BYGGER BILLEDBØGER PÅ BIBLIOTEKET Fine bøger med masser af fortælleglæde og kreativitet skabt af børnene selv plus nye relationer til børn i lokalområdet er blandt resultaterne af et fælles bogprojekt for bibliotek og skole på Nørrebro i København.

I

samarbejde med Ansgar Skole og Blågårdens Bibliotek har eleverne i 2.Y i foråret skrevet og illustreret deres egne bøger, derefter blev alle børnenes ‘bøger’ samlet i en bog. Slutproduktet – én rigtig bog – har eleverne således produceret indholdet til, og hver af børnenes historier indgår som kapitler. Eleverne havde selv valgt emne ud fra interesse, og disse var mangfoldige. Der blev blandt andet skrevet om Queen, Japan, katte og Pokemon. Det var tydeligt, at alle skrev om et emne, der var en del af deres nære livsverden eller interesse.

Erfaringerne Børnene har oplevet selv at være vidensproducenter og ikke bare konsumenter af viden. Eleverne er blevet udfordret både fortællemæssigt, kreativt og kunstnerisk gennem processen.

Gennem arbejdet med tekst, billedforståelse samt den kreative proces har det også givet en forståelse for materialer, teknik og udtryk. Eleverne har fået en sanselig oplevelse med bogmediet, mens de udviklede og eksperimenterede med tekst og illustrationer. Fantasien og forestillingsevnen blev sluppet helt fri. Det har også været med til at styrke børnefællesskabet. Eleverne har under forløbet aktivt støttet hinanden med idéer. En pizza får vinger, og her er lige det glimmerpapir, som Alvin mangler.

En vigtig pointe var desuden, at eleverne har deltaget i en proces fra idé til at hands-on producere indhold til det endelige resultat, til de står med bogen i hånden. Det gav glæde og selvtillid.

Bibliotekets samling har været i spil, og bibliotekaren har løftet forløbet både den faglige med informationssøgning og i dette tilfælde den kreative proces. Endelig var der en meget givende sparring af viden og inspiration mellem to faggrupper, læreren og bibliotekaren.

Bibliotekets rolle For biblioteket var det en enestående mulighed at indgå i forløbet. Som institution og faggruppe var der mulighed for at åbne bibliotekets samling op som det videnscenter og kreative frirum, det er. Omgivet af bøger har eleverne fået tilgang til både viden og inspiration. Fagbøgerne stod på hylderne, når eleverne skulle finde viden og information om deres emne. Om det var øgler eller Mercedes. Ligeledes kom samlingen i brug, når der skulle tegnes en kanin, for hvordan ser de egentlig ud?

24

Som bibliotekar var en del af forberedelsen at finde bøger, der grafisk og illustrativt inspirerede eleverne kunstnerisk og kreativt. Her kom blandt andet bibliotekets store samling af flotte billedbøger i spil. I dem kunne eleverne se en mangfoldighed af forskellige udtryk fra illustratorer. Derudover havde vi udvalgt fagbøger, der kunne vise eksempler på, hvor forskelligt de var layoutet.

Samarbejdet med skolen har også givet unik indsigt i, hvad børn i 2. klasse interesserer sig for og syntes er spændende at fordybe sig i. Hvilket i et formidlingsaspekt er en gave for enhver børnebibliotekar, ligesom det har skabt nye relationer til børn i lokalområdet.

Skolens rolle I slutningen af 2. klasse har alle elever i 2.Y rigtig godt fat i læsningen, og en lyst til at skrive er begyndt at spire frem. Eleverne oplevede, at dét at skrive bøger var noget meget stort, og måske kun forbeholdt de få. Det overordnede mål med at lade eleverne skrive deres egen bog har været, at de fik en oplevelse af, at alle kan skrive en bog, samt at det ikke er grammatik og stavefejl, men fortællerglæden der er i fokus.

■ Der er kort sagt masser af oplevelse, læsning og læring i projektet for børnene. Og det er helt oplagt at overveje muligheden i skole- og bibliotekssamarbejder lokalt. Det har været et spændende forløb, og måske kan vores samarbejde og vinkel være til inspiration for andre.

Nu er det praktisk, at en bibliotekar besidder evner ud i billedkunst, men absolut ikke et krav til stillingen. Hvad gør man så, hvis der skal gennemføres sådan et litteratur- og kunstforløb andre steder? Engagerer en dygtig kunstner og søger Huskunstnerordningen? Eller måske, hvis bibliotek og kulturhus deler adresse, inddrager en dygtig og kreativ kulturmedarbejder.

HELLE LAURSEN CHARLOTTE LARSEN Hhv. børnebibliotekar og designer Blågården Bibliotek og dansk- og billedkunstlærer Sankt Ansgar Privatskole Fotos: Helle Laursen

NØGLETAL 75,3% af de adspurgte biblioteker samarbejdede i 2017 medfolkeskoler i forbindelse med Åben skole.

83,5% af bibliotekerne havde i 2017 tilbud omkring litteratur og læsning til folkeskolerne.

Kilde: Biblioteksbarometer 2017

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 4

Eleverne gik meget op i, at bogen skulle trykkes som en rigtig bog, og at andre elever på skolen kunne låne den med hjem.

Dette smittede også af på arbejdsindsatsen – alle tog det meget alvorligt – for det var jo en rigtig bog, vi var ved at skrive.

En væsentlig grund til at samarbejde med biblioteket var også at give eleverne en oplevelse af, at biblioteket kan andet end at være et sted, hvor man låner bøger. Det er et rart og inspireren-

de sted at være, og det vil måske få eleverne til at bruge biblioteket mere – også når de bliver lidt ældre.

25

INTERVIEW

MED BORGERNE I CENTRUM Mød den danske prismodtager Mover & Shaker 2019: Sidsel Bech-Petersen.

Til Danmarks Biblioteker fortæller hun om den internationale pris, om Aarhus bibliotekerne og om folkebibliotekernes udfordringer mere generelt

S

idsel Bech-Petersen, 40 år og med studier i Multimedier ved Aarhus Universitet bag sig, har siden 2005 spillet og spiller fortsat en central rolle i udviklingen af Aarhus Bibliotekerne og Dokk1. I dag er hun leder af projektudvikling og borgerinddragelse i bibliotekerne og en af fem i ledelsen for Aarhus Kommunes Biblioteker med Marie Østergård som topchefen.

■ Idéerne ud af hoved – og mødelokalet

Library Journal, anerkendt amerikansk tidsskrift, har siden 2002 uddelt prisen Mover & Shaker til biblioteksfolk, der på helt særlig vis er med til at skabe nyudvikling i bibliotekerne og i deres arbejdsmetoder på både lokalt og internationalt niveau.

Hvilke værktøjer omfatter den i praksis?

Hvad er en Mover & Shaker, og hvad har prisen betydet for dig?

- Ja, det er en ret fantastisk titel. Man kunne fristes til at tro, at det har noget med ens evner enten på dansegulv eller bag en bardisk at gøre, men prisen gives til biblioteksfolk, der er med til at påvirke og udvikle fremtidens biblioteker. Jeg utrolig glad og stolt over at have hevet prisen hjem til Aarhus – men ved såmænd ikke, om det lige var mig, der fortjente den, for alt hvad vi laver her i Aarhus, kan jo kun lade sig gøre, fordi her er et hold af fantastiske biblioteksfolk. Så jeg synes egentlig, at prisen er lige så meget til alle mine gode kollegaer.

Og så har jeg jo gennem mine 14 år her i Aarhus haft en række gode mentorer og arbejdet sammen med ildsjæle og garvede biblioteksfolk, som har været en fantastisk inspiration. Men selvfølgelig er det altid godt at få et skulderklap og en anerkendelse – også selvom man er vestjyde og normalt har svært ved at modtage den slags!

Hvad er din opgave og rolle i dag i Aarhus, og hvad har du arbejdet med her?

- Jeg blev ansat i på Hovedbiblioteket i Aarhus i 2005, da udviklingen af Dokk1 for alvor gik i gang – og min rolle de første mange år var at understøtte projektudvikling og være med til at opsamle læring og viden til at udvikle Dokk1. I dag er jeg leder af projektudvikling og brugerinddragelse i Aarhus Kommunes Biblioteker og ser derfor også på vores strategier for nye projekter og skal sikre tværgående koordination af dem. Siden jeg startede, har jeg også arbejdet med brugerinddragelse.

Vi vil gerne skabe biblioteker, der passer til mennesker. Det kræver, at vi ved mere om deres behov. En overgang kaldte vi det for “brugerdrevet innovation” og participatory design – og da vi i 2013 fik et grant (1. mio. US$, red.) fra Bill & Melinda Gates Foundation til at udbrede brugerinddragelse i biblioteker, begyndte vi at kalde det “design thinking”.

26

Design thinking handler om at sætte borgerne i centrum og er en række metoder, man kan bruge til at få ny viden og indsigt i borgernes liv og behov – og så er det i høj grad også et mind-set, forklarer Sidsel Bech-Petersen.

- De værktøjer man bruger, er f.eks. observationer og interviews hjemme hos borgerne. Processen er også drevet af, at man meget tidligt bygger prototyper, som man så anvender til at få brugerfeedback og endnu mere viden om borgerne, så man kan videreudvikle prototypen, og sådan fortsætter man.

Det handler meget om at få idéerne ud af hovedet – og ud af mødelokalerne og få dem testet i den virkelige verden. Metoden passer godt ind på et bibliotek: Vi kan åbent teste med borgerne, de kommer ind ad døren hverdag og vil gerne være med til at udvikle deres biblioteker.

Hvordan har I brugt, og bruger I metoden i forbindelse med Dokk1?

- Hele udviklingen af Dokk1 er baseret på en designorienteret tilgang som denne. Nogen kan måske huske det gamle hovedbiblioteks Forvandlingsrum her i Aarhus. Det var netop et rum, hvor der blev skabt prototyper på fremtidens bibliotek, og brugerne blev inviteret til at afprøve og videreudvikle prototyperne.

Vi har i dag mange projekter, hvor metoden bliver brugt – f.eks. et projekt om non-readers. Borgere, der ikke normalt læser litteratur, bl.a. fordi de er nydanskere, har svært ved at læse eller bare har mistet læselysten. For at give dem mod på at bruge biblioteket, har vi anvendt designmetoder til at få indblik i, hvilke barrierer, de oplever. Som en bruger sagde: “Jeg vil ikke spørge om hjælp. Jeg ved jo ikke engang selv, hvad jeg leder efter.

Med den indsigt begynder vi at tænke over, hvordan vi gør adgangen og mulighederne i biblioteket mere tilgængelige. Men også at være nysgerrige på: Har vi overhovedet tilbud, der imødekommer denne type bruger? For ellers er det jo ikke så mærkeligt, at de ikke ved, hvad de skal bruge os til.

■ NEXT LIBRARY og internationalt samarbejde Udover arbejdet med design thinking og brugerdrevet innovation er Sidsel Bech-Petersen også en del af gruppen bag Aarhus Bibliotekernes internationale konference Next Library, en konference, hvis varemærke er at skabe bedre services for biblioteksbrugere.

M O V E R & S H A K E R 2 01 9

Blandt Dokk1’s mange initiativer er du også involveret i NEXT Library, hvad er det NEXT-formatet kan?

- Next Library er jo vores store internationale konference, som hvert andet år finder sted her i Aarhus. De øvrige år har der være Next Library-satelitter i andre byer f.eks. i Berlin, i Chicago og næste år sker det i Brisbane. Next Library er meget mere end bare en konference. Det er et netværk og et community af biblioteksfolk, der gerne vil netop: Move and shake!

Alle kan være med. Sammen udvikler NL og NL-netværket prototyper og afprøver grænser for, hvad biblioteker kan. Dens format er udviklet gennem årene og kan noget særligt i forhold til at få folk til at mødes, inspirere hinanden og udveksle idéer på en uformel måde – fra ignite-talks og interaktive sessioner til åbne labs og faglige inspirationsture ud i byen i tillæg til f.eks. keynote-talere. For os i Aarhus er det også en fantastisk mulighed, når vi afholder konferencen. Der kommer 300+ biblioteksfolk fra hele verden med masser af idéer og viden, som vi altid lærer en masse af!

Hvilke projekter præger din hverdag i dag?

- Lige nu fylder det internationale samarbejde om design thinking en del. Det toolkit, vi har udviklet i samarbejde med IDEO og Chicago Public Libraries, er oversat til 15 sprog af frivillige rundt omkring i verden. Så der er godt gang i spredningen. Tidligere på året var vi et lille hold i Kina, senere går turen til Moskva og mine gode kollegaer har været i Namibia, Kenya, Sverige, Tjekkiet og mange andre steder for at lave design thinking-workshops.

Data-demokrati er et andet stort projekt, som vi har fået støtte til fra Udviklingspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen. Her tager vi fat på hele datarevolutionen og kommer med bud på, hvordan bibliotekerne både kan visualisere og synliggøre data, men også hvordan bibliotekerne kan hjælpe borgerne med at bruge data til skabe forandringer. Data er jo også indhold – bare på en ny form, der også er mere utilgængelig for de fleste.

■ Udfordringer og biblioteker version 2019 Noget andet, der fylder i dagligdagen for Aarhus Bibliotekerne, er, at der lige vedtaget en ny politik for Borgerservice og Biblioteker i Aarhus, som indeholder en række initiativer, som man nu går i gang med at realisere, fortæller Sidsel Bech Petersen videre.

Hvilke store udfordringer ser du for de danske folkebiblioteker i dag?

- Jeg ser tre store udfordringer. At skabe et brugercentreret bibliotek: En af de største udfordringer vil altid være at sikre, at bibliotekerne bliver ved med at være relevante for borgerne. Det nytter ikke bare at spørge brugerne, hvad de gerne vil have. For ofte ved de det ikke. Det kræver benhårdt designarbejde at skabe indsigt i borgernes verden og omsætte det til biblioteksrum og bibliotekstilbud – det er noget, vi hele tiden øver os i at blive bedre til.

Og endelig som den tredje ting: Det er også en udfordring at få sat bibliotekerne på den politiske dagsorden og sikre, at debatten ikke alene kommer til at handle bøger og udlån, men i højere grad om, hvilken rolle biblioteket kan spille som mødested, som sted, hvor borgerne kan møde ny teknologi og som rum til demokrati og fællesskab. Det er stadig en vigtig opgave at flytte bibliotekernes image fra bøgerne og til alt det andet, biblioteker også kan i dag.

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 4

En anden udfordring er at skabe rum til, at borgerne kan være med til at skabe innovation og udvikling – f.eks. ved at give adgang til designtækning, ny teknologi og kreativitet. Det kan jo bl.a. være den vinkel, bibliotekerne skal gå ind i arbejdet med FN’s 2030 agenda og de 17 verdensmål. Vi skal ikke blot være et

sted, hvor borgerne gøres opmærksom på, at verdensmålene findes. Nej, vi skal også være et sted, hvor man faktisk i fællesskab finder løsninger og muligheder for at skabe forandringer.

På bibliotekerne kan man netop mødes på tværs af alder, uddannelse og baggrund – og det er måske det, der skaber den diversitet, der skal til for at skabe nye løsninger.

27

F O R M I D L I N G & N Y TÆ N K N I N G

Christopher Breedlove

CO-CREATION, CO-OPERATION AND INNOVATION NEXT Library 2019 bød på masser af inspiration, overraskende indslag og nye vinkler på kendte ting. Fra veletablerede projekter til nytænkning omkring kulturinstitutioner til borgerbaseret samfundsudvikling. okk1 samlede 400 deltagere fra 43 lande i dagene 2. til 4. juni i år. Læs om Burning Man og Obama Presidential Center, og hvad de to har med biblioteker og samfundsudvikling at gøre i dette og næste indslag.

D

Burning Man og NEXT Library, hvad pokker har de to ting til fælles, var den første tanke på mødet med keynote-speaker Christopher Breedlove, en af folkene bag det meget omtalte projekt i ørkenen. Slet ikke så lidt viste det sig.

“Det er en magisk oplevelse!” Det handler ikke om hippie-kulturens ultimative totalt ubureaukratiske byggeri omkring en figur, der først bygges op og så brændes af i en gigantisk fællesskabt renselsesproces i Black Rock City. Det er en midlertidig by opført i Black Rock Desert i det nordvestlige Nevada med rødder tilbage til midt 1980’erne. Selvom det skal indrømmes, at introduktionen til Burning Man skabte flere spontane kommentarer blandt deltagerne efterfølgende som ‘dét skal da prøves’.

Det handler om at skabe Temporary Spaces, som det sker på 28

Burning Man, hvor man sammen skaber og bagefter dekonstruerer kunstneriske installationer og en midlertid by med store og små forskellige oplevelser ved folks egen hjælp. Og som det i dag mange steder sker i nogle folkebibliotekers nye formidling af viden, nye oplevelser og anderledes kulturindslag – som bud på nye og fremtidige former for folkeoplysning. Skabt ikke bare for, men med borgerne.

Dreamers and doers “Black Rock Desert og Burning Man samler en enorm flok dreamers and doers”, lød det. Breedlove tror på og arbejder med frivillig-drevet, samfundsaktivt arbejde. Han arbejdede før Burning Man og BWB som eksperimenterende freelance designer og har produceret adskillige storskala interaktive skulpturelle installationer i forbindelse med f.eks. festivaler.

Breedlove er formand for Burners without Borders, opstået i kølvandet på Burning Man og kendt for at bringe uhæmmet kreativitet ind i projekter verden over. Her drives man af en opfattelse af, at folk i sig selv rummer kapacitet til at løse deres egne pro-

N E X T 2 01 9 blemer. Og at social transformation er mulig i alle samfund, når den sættes sammen med de rigtige, værktøjer, uddannelse og ressourcer.

Ingen spor De omkring 2.000 frivillige på Burning Man skaber fra grunden af og driver en by midt i ørkenen, også med det formål at undgå efterladte festivaldynger i massevis og store oprydningsopgaver, som det oftest ses for i stedet at satse på: ‘Leave no trace behind’.

Det hele er menneske-centreret, og man arbejder ikke med én centerscene, ligesom man ikke booker nogle kunstnere på forhånd. I tidens løb er et byplanlægningselement kommet til, og en by-grid skabt, så sikkerheden er på plads. For når 70.000 drager ud i ørkenen for at spille eller lytte til musik, meditere og skabe eller bare være der, så kræves samfundsfaciliteter som f.eks. radiostation, hospital og posthus. Burning Man finder i år sted fra søndag den 25. august til mandag den 2. september. Se mere på https://burningman.org.

■ Data Lab på Next tilbød interaktiv udstilling og impulsive møder om databrug i dagens samfund. Her kunne man møde Databasic, Tactical Tech, Fers (tidl. Bibliotheekservive Fryslan), Metropolitan New York Library Council og selvfølgelig folk fra Aarhus Bibliotekerne. Nyt var NEXT Library Lab skabt i samarbejde med Peer2Peer University. Her kunne man uafhængigt af programmet og dets tidsplan selv teste, kreere, lege og eksperimentere sammen med andre NEXT-deltagere. Begge dele mellem kl. 9 og 16 hverdag, dog ikke under de store key-noteindlæg.

Get2Gether: VR presented by Aarhus Public Libraries.

■ NEXT afholdes hvert andet år på Dokk1. Men allerede næste år er der mulighed for at samles i Australien til NEXT Library Satellite 2020 11-13. oktober i Brisbane, State Library of Queensland – tjek #NextLibraryBrisbane.

NEXT Library organiseres af Aarhus Bibliotekerne i samarbejde med NEXT Library Advisory Board, og en række partnere og sponsorer. Det er her hjemme bl.a. Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Aarhus City Lab mens DBC er hovedsponsor. /HN Fotos: Next/Dokk1

Joy of Reading Award gik i år til Nal’ibali Reading for Enjoyment Campaign i Sydafrika, valgt blandt 28 andre projekter. Prisen blev præsenteret og overrakt til Nal’ibalis direktør Jade Jacobsohn af IFLA’s siddende præsident Gloria Pérez-Salmerón.

Prisen er etableret af NEXT Library i samarbejde med Systematic og er på 10.000 US dollars. En international jury udvælger årets vinder.

Det vindende sydafrikanske initiativ understøtter læsning og læsekultur på forskellige måder. Bl.a. gennem publicering af historier til børn på forskellige sprog. “For selv om man ikke kan læse, har alle en historie at fortælle”, mener direktøren.

Med Nal’ibali får børn – og voksne – mulighed for at deltage i en af 3.700 læseklubber i ni af Sydafrikas provinser. Ved slutningen af 2018 havde mere end 140.000 børn deltaget i en klub og knap en halv million bøger er blevet distribueret til børn og deres familier for at stimulere læsning og læsning sammen.

Jade Jacobsohn

29

N E X T 2 01 9

OBAMAS BIBLIOTEK

“

Louise Bernard

Vi ønsker at skabe en ny, innovativ og inkluderende model for en social og kulturel institution med vægt på borgerinddragelse og i forlængelse af Barack og Michelle Obama’s virksomhed i præsidentperioden – fortalte Louise Bernard, funding director for OBAMA Presidential Center’s museum under Obama Foundation i sin keynote-tale mandag eftermiddag på NEXT 2019 om det kommende Obama Presidential Center. Bernard har tidligere været direktør for udstillinger ved New York Public Library, Når dørene til Obama Presidential Center i Jackson Park, Chicago South Side, formentlig åbner en gang i 2021, vil lokale såvel som besøgende fra hele verden opleve dels et museum i verdensklasse, der ikke alene markerer USA’s 1. afroamerikanske præsident fra januar 2009 til 2017, Barack Obama, men også virke som et offentligt møde- og aktivitetssted. Samtidig bliver her også mulighed for at opleve en filialafdeling af Chicago Public Library.

Et South Side Campus – for alle Det er således Barack Obama’s og tidligere first-lady Michelle Obama’s intention at skabe noget helt andet end de kendte præsidentbiblioteker. Hverken et forsknings- eller et memorialbyggeri men et levende sted og et center med en aktiv rolle i lokalsamfundet – og gerne langt ud over dette – beliggende i Jackson Park, Chicago South Side. Her havde Barack Obama sit første rigtige job i en kirkelig hjælpeorganisation, som hjalp arbejdsløse i fattige kvarterer, mødte sin kone, har fået sine børn, og hvorfra han blev valgt ind til Illinois Senat i 1996, og boede til han blev præsident. Som han selv har sagt det: “I became president because of the South Side.”

Det er den tidligere præsidents håb, at centret kan bidrage til at skabe ny udvikling, styrke økonomi og bringe nyt håb i området og langt udover dette. Gennem programaktiviteter f.eks. for unge som kommende samfundsledere.

Obama Foundation, der står bag center og programmer, har en mission om, at “- inspire and empower, and connect people to change their world”. Ud fra en grundlæggende tro på, at almindelige mennesker, der samarbejder, kan ændre deres vilkår til det bedre – for ‘ved at samarbejde, kan man opnå mere end alene’.

Nærhed, community og library Tod Williams Billie Tsien Architects har tegnet projektet, og dets koncept siges bl.a. at være inspireret af Dokk1. Et aspekt, som man i planlægningen af centret har stort fokus på, er proximity, nærhed, og dette elements betydning for udvikling og understøttelse af stærke fællesskaber og communities. Og hertil er der ifølge Louise Bernard ikke noget bedre instrument end et folkebibliotek.

Derfor har man indledt et partnerskab med Chicago Public Libraries. Dets strategiske udviklingschef, Mary Ellen Messner, var også på NEXT. De to blev efterfølgende interviewet af Marie Østergård, chef for Dokk1 og Aarhus Bibliotekerne, om netop samarbejdet og om mulighederne for derigennem at understøtte missionens udfoldelse i South Side.

Meget konkret i planlægningen arbejdes desuden med designthinking metoden, som også Dokk1 arbejder med og har gjort det længe, faktisk fra start i et samarbejde med Chicago Public Library. Oprindelig med afsæt i 1. mio. dollars doneret af Bill & Melinda Gates Foundation i 2013, for hvilke man sammen med virksomheden IDEO i årene efter udviklede et Design Thinking Toolkit med inddragelse af brugere og borgere tidligt i planprocesser, i dag oversat til 15 sprog.

■ Fundraising og forberedelser til det nye præsidentielle center startede i 2017, efter Barack Obama officielt fratrådte som præsident og blev efterfulgt af Trump, valgt november 2016, den 20. januar. Centret forventes åbnet 2021. Idéen med at etablere et såkaldt Presidential Library går angiveligt tilbage til præsident Franklin Roosevelt, der donerede sine personlige Presidential Papers, diverse arkivalier fra præsidentperioden 1933-1945, til USA’s regering.

HELLEN NIEGAARD 30

A N D R E B I B L I OT E K E R

OBAMA PRESIDENTIAL CENTER Vil om få år kunne besøges i Jackson Park, South Side i Chicago.

Det omfatter ud over en plaza, park og sportsfaciliteter også tre centrale bygninger: The Museum Tower er centrets hovedbygning. De nederste etager vil rumme det præsidentielle arkiv, stort set digitalt, samt udstillinger, der fortæller Obamas egen historie set i konteksten af USA’s historie, borgerrettighedshistorie, afroamerikansk historie og Chicago's historie. Resten af bygningen vil blive fyldt med andre offentlige rum og kontorer, og får en top-etage med observationsrum samt en enestående udsigt over Lake Michigan og Jackson Park med fri adgang for offentligheden.

Byggeplanerne har været forsinket undervejs bl.a. som følge af indsigelse i forhold til placeringen i Jackson Park fra The Cultural Landscape Foundations formand Charles A Birnbaum.

Læs mere om centret på kortlink.dk/ymm4 og www.obama.org. /HN

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 4

The Forum, en to-etagers bygning, skal tilbyde mødefaciliteter, hvor folk med alle slags sociale og uddannelsesmæssige baggrunde kan mødes omkring centrets mange programmer. Her bliver også auditorium med forestillinger, vinterhave og restaurant. Endvidere er der planer om et undervisningskøkken i sammenhæng med en frugt- og grøntsagshave. Størstedelen af denne bygning vil, som det siges, udgøre et lokalt campus, være gratis og åbent for alle.

The Library, den tredje bygning på campus, bliver en stor biblioteksfilial under Chicago Public Libraries. Biblioteket skal bl.a. rumme en særlig samling med fokus på borgerskab og derudover i samarbejde med centret varetage forskellige tilbud og programmer i relation til museets fokus og med det formål at engagere borgerne som aktive medlemmer af samfundet, jobsøgning og meget andet. Her vil være rum til studier, læsning og f.eks. lektiehjælp samt åbne arealer til programmer og aktiviteter, et børneområde og plads til et program kaldet YOUmedia, hvor teenagere kan ’udforske verden og deres egen kreativitet ved hjælp af nye teknologier’.

31

V A L G 2 01 9

EFTER VALGET

NYT POLITISK DEBATFORMAT PÅ BIBLIOTEKET I Hillerød er biblioteket gået fra TV-formatets konfronterende model til at skabe et mere direkte møde mellem borgere og politikere. Thorbjørn Zeuthen Tirsted fortæller hvorfor og hvordan.

V

ed Folketingsvalget den 5. juni i år afholdt Hillerød Bibliotek valgarrangement for fjerde gang på kun seks år.

På bibliotekets første tre valgmøder kopierede vi på forskellig vis valgdebatformatet fra TV, hvor politikerne står på en lang række og hver får et minuts tid til at udfolde deres politik, hvorefter moderatoren gennemfører en debat, hvor alle politikere byder ind på taletiden for at give deres lille pip med.

Mange biblioteker afholder valgdebatter efter denne skabelon, og det er en debatform, der frustrerer mere, end den gavner.

Hør f.eks. hvad Nick Hækkerups kampagnechef, Louise Colding, fortæller om socialdemokratens valgkamp i 2019: “Nick havde rigtig mange vælgermøder, hvor der står mange mennesker på en lang række, og det er frustrerende, for de får kun ordet et par gange, og de får ikke lov til at uddybe. Det bliver svært for borgerne at nå til bunds i, hvad politikerne egentlig mener, og mærke, hvem de er som person.”

Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti, Anna Libak, Venstre, Theresa Scavenius, Alternativet, og Nick Hækkerup, Socialdemokratiet gør sig klar til dialog med Hillerød borgerne med Thorbjørn Zeuthen Tirsted som ordstyrer.

32

Ulemperne ved dette debatformat er adskillige. Politikernes holdninger reduceres til nuancefri udsagn. De fastholdes i en agiterende position, hvor de lettest kan forklare deres politik ved søge konflikt med andre kandidater; der er ikke tid til at gå i dybden med de enkelte spørgsmål. Og så videre.

Vi har kort sagt haft behov for at gentænke det politiske debatformat, derfor arbejdede vi i år med et helt anderledes set-up. I samarbejde med den lokale højskole i Hillerød, Grundtvigs Højskole, udviklede vi et nyt debatformat, der skaber en mere fokuseret debat og giver mulighed for et mere direkte møde mellem borgere og politikere.

To debatrunder - tre scener I stedet for at have én stor debat, oprettede vi tre mindre scener på biblioteket, hvor der af to omgange, kl. 17 og kl. 18.45, foregik debatter af 45 minutters varighed. Hver scene havde sit debatemne: Klima/miljø, velfærd/sundhed og flygtninge/integration.

P O L I T I S K E D E B AT M Ø D E R

Vi havde indbudt samtlige opstillingsberettigede partier, og i alt 12 partier tog imod opfordringen. Vi fordelte partiernes kandidater således, at der i hver debat deltog fire politikere. Hver politiker skulle altså debattere på to forskellige scener og om to forskellige emner. Debatterne blev modereret af to biblioteksansatte formidlere samt forstanderen på Grundtvigs Højskole.

Derudover tilbød vi partiforeningerne at opstille små boder på udvalgte steder, så publikum havde mulighed for at fordybe sig i politiske snakke med hvert enkelt parti uden for debatterne.

Valgmødets forløb Imellem de to debatrunder arrangerede vi en fællesspisning, hvor publikum fik et måltid mad gratis. Højskolen lavede og serverede maden, biblioteket betalte for råvarerne. Maden blev servet i skåle og kunne indtages stående og gående.

Programmet for arrangementets format så således ud: Onsdag d. 19. maj: 16.00-17.00: De politiske boder åbner 17.00-17.45: Debatrunde 1 17.45-18.45: Fællesspisning og besøg hos de politiske boder 18.45-19.30: Debatrunde 2

Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti: “Debatformen var god, fordi den var fokuseret på et enkelt emne og med få politikere – så der var tid til uddybning. Det var også rigtig godt med stande, hvor folk kunne komme hen og stille spørgsmål/diskutere.”

Selv om publikum havde meget forskellige interesser, kunne debatformen tilbyde noget til alle.

“Vi går meget op i politik, der vedrører sundhed og handicappede. Jeg synes, det var rigtig fint, som det foregik. Det var meget stille og roligt. Noget helt andet end hvad man ser i fjernsynet.

Slet ingen diskussion eller nogen der svinede hinanden til. Det var også godt, at der var god tid til spørgsmål fra salen”, fortalte Bolette Christensen.

“Det var en fin debat. Vi var meget tæt på politikerne. Det var meget intimt. Det var godt”, sagde Kirsten Nordkild Poulsen.

“Det har været rigtig godt. Især det med, at der kun var fire i panelet, så der var plads til, at man kunne komme til orde fra salen. Fordi der var tid mellem de to debatter, så fik jeg talt med nogle flere politikere, men også bekendte. Det var det, der gjorde det mere tiltrækkende end et almindeligt valgmøde”, sagde Hanne Gravgaard.

Moderatorerne indledte hver enkelt debat på samme måde.

Først fik politikerne tid til at præsentere deres politik på det givne område; derefter stillede moderatoren et spørgsmål formuleret af højskolens elever; og til sidst blev der åbnet op for spørgsmål fra publikum. Til hver enkelt debat var der 80-100 borgere til stede.

■ Formatet gjorde helt klart valgmødet til en mere meningsfuld oplevelse for både borgere og politikere, og vi vil fremover arbejde videre med det. Er man på andre kommuners biblioteker interesseret i mere praktiske vinkler, kan uddybende spørgsmål sendes til undertegnede på thti@hillerod.dk.

Politiker- og borgerreaktioner Denne debatform faldt både i politikernes og publikums smag.

To folketingsmedlemmer skrev efterfølgende til os.

Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti skrev bl.a.: “- et super godt og velarrangeret arrangement. Alle fik god mulighed for at komme til orde. Tak!”

THORBJØRN ZEUTHEN TIRSTED Litteraturformidler Hillerød Bibliotekerne Fotos: Simon Schultz Van Engeland/Hillerød Bibliotekerne

Hanne Gravgaard

Nicolina og Bolette Christensen

Foto: Liselotte Plenov

33

F O L K E M Ø D E T 2 01 9

DET ER DA FOLKELIGT...

Folkemødet er så overbefolket af folk, at der næsten ikke er plads til flere folk, og det er da folkeligt...

A

lligevel oplever jeg ofte folk, der ikke har været på Folkemødet, udtrykke, at de synes, der kommer mere elite end folk.

Udfordringen er derfor, hvordan man inkluderer dem, der ikke er med, og favner endnu bredere. Samtidig med man skaber plads til både begejstring og flere folk.

Personligt tror jeg, at Folkemødet har ramt en tendens i tiden, hvor folk vil møde folk, snakke med folk, se folk og opleve alt det, der sker, når folk er sammen. I hvert tilfælde deltog omkring 114.000 i Allinge i juni i år.

En oplevelse man også kan få, når man deltager i landets mange festivaler, hvor det ikke kun er musikken, der fylder, men også debatter og samtaler, som på moderne dansk kaldes talks, hvor folk deltager i kvalificerede samtaler.

Kulturen har i den grad indoptaget debatten og eksperimenterer med at udfolde formerne for demokratisk samtale, som modvægt til den medieskabte konflikt-underholdning vi ellers konstant oplever i primetime TV eller i den politiske debat.

Man kan kalde det fællesskab!

Samme tendens oplever vi på folkebibliotekerne og ikke kun til enkeltstående events, men hver dag på landets hundredevis af biblioteker. Her oplever vi også folk søge fællesskabet med kulturen som ramme, og som modvægt til alle SoMe-universer og andre digitale formidlingsformer. Her søger folk sammen for at opleve og snakke sammen.

Selv om folks biblioteksadfærd har ændret sig – man låner færre fysiske bøger men henter til gengæld i stigende grad digitale lydog e-bøger – så er der kommet stadig flere besøgende på bibliotekerne. Både for bare at være, læse eller arbejde i rummet eller mødes i det men f.eks. også at deltage i de mange arrangementer eller selv skabe fælles aktiviteter.

Alt det som på tre dages Folkemøde er sat i system, og hvor der også fortsat kommer flere deltagere.

34

Alligevel oplever jeg stadig folk, som siger, at folket er fraværende. Men den holder altså ikke. Der er nemlig rigtig mange helt almindelige folk, som bare er interesseret i at vide lidt mere og som ønsker at indgå i samtalen. Også sådan én som mig, der godt nok er på arbejde som debattør og arrangør, men i langt størstedelen af tiden på Folkemødet, er jeg jo også bare en af folket, som går rundt og deltager i de andres samtaler ligesom alle de andre tusinder, som er på Bornholm.

Selv deltog jeg i år i en række forskellige debatter fra FN’s verdensmål og UNESCO’s lærende byer, Fake News over læsning til kulturpolitik i tillæg til de tre store biblioteksdebatter.

Man kan kalde det demokrati!

Hvis der skal lidt malurt i bægeret, og der skal der jo tit for at holde smagsbalancen, så kan jeg være rigtig ked af, at så mange fra kultursektoren vælger ikke at deltage særligt aktivt på Folkemødet, fordi de vælger at prioritere deres (få) ressourcer på Kulturmødet på Mors. Tidligere har vi fra kultursektoren haft flere scener, hvor vi satte fokus på kulturens rammevilkår blandet med en masse oplevelser. De kulturelle oplevelser er der stadig flere af på Folkemødet, mens der er betydelig færre debatter om kulturens rammer.

Det kræver jo, at man er til stede og indgår i dialogen med folk fra andre sektorer. De brydninger kommer ikke, hvis kulturen ikke byder ind eller isolerer sig selv på sine egne øer. Der er brug for begge dele. Både de mere interne debatter og de brede med andre interessenter, så fra mig skal lyde en opfordring til alle kulturfolkene om at skabe flere debatter om kultur på næste års Folkemøde.

På gensyn på Bornholm fra den 11. til den 14. juni 2020.

MICHEL STEEN-HANSEN Direktør/Danmarks Biblioteksforening

F O L K E M Ø D E D E B AT T E R Folkemødet hylder med egne ord “det danske demokrati og fællesskab” og havde som noget nyt i år et overordnet tema, FN’s 2030 dagsorden om bæredygtighed, og hvordan de mange deltagere hver især kan bidrage til gennemførelsen af de 17 hovedmål og 169 delmål. Årets tre store biblioteksdebatter var organiseret af Danmarks Biblioteksforening sammen med Bibliotekarforbundet og Bibliotekschefforeningen samt Tænketanken Fremtidens Biblioteker under overskriften “Danmarks Biblioteker”.

De satte på forskellig måde fokus på vigtigheden af børns læsning, betydningen af kultur og så dens finansiering. Lidt polemisk sat på spidsen under mottoet Slap nu af med ... Pointen var naturligvis, at her er ny indsats nødvenlig.

■ Slap nu af – med al den kultur og fordybelse til børn Vores børn lever i en strøm af indtryk, og behovet for at slappe af stiger. Hvad kan kulturen gøre, og i hvilke rum sker det nu og i fremtiden? Det drøftede Michael Egelund, fmd. BUPL Storkøbenhavn, Tine Segel, fmd. BF, Anne Mette Thorhauge, lektor ved KU og fmd. Medierådet for børne og unge til maj i år, Imran Rashid, speciallæge og forfatter, Sund Digital samt Sophie Fuglesang, projektleder for Billedstrøm, Køge Bibliotekerne fredag den 14. juni om formiddagen. Kulturen er, lød det, ikke bare nice-to-have, men reelt set need-to-have.

■ Slap nu af – med al den læsning og litteratur I forlængelse heraf bød fredag eftermiddag på debat om læsning, for børn læser mindre. Hvad gør vi?

Marianne Jelved (R), medlem af Folketinget, diskuterede muligheder og tilgang sammen med Peter Heller Lützen, specialkonsulent Nationalt Videncenter for Læsning, Steen Bording Andersen, kulturudvalgsfmd. Aarhus (A) og fmd. Danmarks Biblioteksforening, Tine Segel, fmd. Bibliotekarforbundet og Niels Lykke Lynnerup, medlem af Danmarks Lærerforenings HB. Læsning er “al lærings moder men samtidig en unik kilde til oplevelser”, men børn og unges lyst til selv at læse ud over skolen skal stimuleres. Nu tager bibliotekerne têten sammen med en bred koalition af alle vigtige samarbejdspartnere på et Christiansborgmøde den 11. september i år og drøfter national læsestrategi.

■ Slap nu af – med al den kultur

aftale fælles strategiindsatser med fondene, selv om han understregede, at fondene ikke skal erstatte drift og modvirke nedskæringer, men gå med på nye udviklingsinitiativer. Lehmann Andersen påpegede, at NF støtter/faciliterer det gode liv p.t. mindre børn og naturadgang, hvor andre projektildsjæle driver nye initiativer. /MSH Fotos: Torben Jensen

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 4

Lørdag formiddag kom det så til realitetsdiskussionen, for hvordan får vi finansieret ny læseindsats ud fra devisen: Børn og unge har brug for fordybelse. Er det en samfundsopgave – og hvilken rolle spiller fondene?

Mogens Jensen (A) medlem af folketinget, Birgitte Boesen, forfatter og rådgiver büroCHP, Laust Westtoft, sekretariatschef, LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud samt Henrik Lehmann Andersen, direktør Nordeafonden og Pia Henriette Friis, bibliotekschef og fmd.

Bibliotekschefforeningen førte diskussionen.

Konklusioner var bl.a., at der er en stigende bevidsthed om, at vi af mange grunde har brug for kulturel dannelse som mennesker og samfund, og der skal investeres i børn og unge og i fremtidens fortællinger, fysiske som digitale. Vi er nødt til at tænke i udvikling. Det er en samfundsopgave, og der skal samarbejdes. Pia Friis understregede, at bibliotekerne arbejder med alle mulige partnere. Mogens Jensen så gerne man kunne

35

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

Foto: Wiki Commons.

Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser?

Høring på Christiansborg 11. september 2019 kl. 10.00-13.00 Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges.

Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst.

Blot 20% af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43% internationalt.

Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011.

Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans.

Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive.

Danmarks Biblioteksforening har igangsat arbejdet med at skabe en National Læsestrategi.

En bred koalitionsgruppe har arbejdet med læsning og præsenterer den 11. september ”En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi”, som overrækkes til den nye regering.

Mød kulturministeren, politikere, forskere, erhvervsledere, undervisere, kulturaktører og meningsdannere, som sammen med dig kan være fundamentet for en ny National Læsestrategi for Danmark.

Tilmelding og strategioplæg: https://nationalstrategi.dk/

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK