Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020

Page 16

D E B AT

CORONA-FRUSTRATIONER fører til nye initiativer Hvor landets biblioteker var med i genåbningens fase to og kunne genåbne for borgerne mandag den 18. maj, måtte bl.a. teatre og museer i første omgang vente til 8. juni og en fase tre. Det gav anledning til forskellige lyninitiativer og kraftig efterlysning af en kulturpolitik over for regeringen.

Ø

nsker til en ny dynamisk kulturpolitik er der masser af. Danmarks Biblioteker har talt med en gruppe kultur- og biblioteksfolk – læs de ni indspark til en ny kulturpolitik side otte og frem.

Foto: Lars Fredriksen

Situationen fik Erlend Høyersten, direktør for kunstmuseet ARoS, til at tale med store bogstaver i en kronik i Kulturmonitor, der hurtigt spredtes i resten af pressen. Han truede med civil ulydighed og åbning uanset hvad, for museet havde forberedt sig til afstand, plexiglas og håndsprit. Værre var dog i Høyerstens øjne regeringens prioriteringer. At man godt kunne finde ud af at åbne storcentre, men ikke museerne, og det trods Statens Serum Instituts vurdering af dem som havende lav smitterisiko. Her udviste regeringen så pludselig øjeblikkelig handlekraft. Justitsminister Nick Hækkerup bebudede kraftige bøder, hvis det skete – og ARoS bestyrelsen og Høyersten valgte så alligevel at vente.

16

Foto: Marie Hald

At skulle vente 3-4 ugerog først kunne åbne 8. juni fremfor 18 maj, synes måske ikke som den store forskel, men hver dag kostede trods hjælpepakker dyrt økonomisk set.

Ny brancheorganisation Andre frustrationer blandt museer og teatre gik på en opfattelse af manglende gennemslagskraft i egne rækker. - Vi skal kigge ind ad og rykke sammen. Vi skal stå sammen, og der skal fakta på bordet om, hvor meget kultur udgør i kroner. Hvor vi som institutioner bliver mere og mere professionaliserede, så lever vores organisationer i en anden tid og står og råber i hver sit verdenshjørne og er lette at skyde ned, mener Jon Stephensen, direktør for teatret AvenyT. Han efterlyste sidst i april i Berlingske en fælles brancheorganisation: Et fælles talerør med tyngde til at tale på vegne af hele sektoren ville kunne skabe ørenlyd og handling. Her kom Brian Mikkelsen, direktør Dansk Erhverv og tidligere konservativ kulturminister, på banen. DA havde undervejs også talt de mange kulturbaserede arbejdspladser og -virksomheders sag i relation til hjælpepakkerne. - Dét, jeg vil, er at styrke kulturen. Vi skal

nemlig ikke kun banke på kulturministerens dør, vi skal også banke på f.eks. finansministerens, fastslår Jon Stephensen til Danmarks Biblioteker 18. maj. Det handler ikke så meget om hjælpepakkerne her og nu. I stedet for at starte noget helt nyt arbejder Stephensen sammen med Dansk Erhverv om at skabe en selvstændig søjle med egen bestyrelse, Dansk Kultur, et netværk i Dansk Erhvervs regi. – Vi skal lave noget, der er så attraktivt, at alle går om bord, og det er jeg i gang med. Vi sender det ud, og så er det op til den enkelte kulturinstitution eller organisation at melde sig ind. Det er ikke særligt dyrt. Alle er velkomne. Det vil give tyngde, når vi står der med f.eks. 100.000 arbejdspladser, fastslår Jon Stephensen.

Støtte til det lokale kulturliv Flere frustrationer og forslag er kommet til. Danskerne har brug for kulturen, ikke mindst efter corona-krisen, men – lyder


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020 by Danmarks Biblioteksforening - Issuu