Danmarks Biblioteker 03/16

Nr3. 2016

DANMARKS BIBLIOTEKER

ROSKILDE: Velkommen til RAGNAROCK Interview: Anne Lise Marstrand-Jørgensen • Flygtningeservice prioriteres Den udfordrede musikbetjening 2 • Blågården nu med pædagogisk profil Matcher loven bibliotekerne • Stor reportage fra DB Topmødet i Horsens Leder: Hvad er et bibliotek og #HvadErDansk?

LEDER Forside: RAGNAROCK i Roskilde: Nyt rock-museum satser på stærk temafortælling, ikke på genstande.

Foto: RAGNAROCK.

Hvad er et bibliotek og # HvadErDansk?

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 20 årg., nr. 3 maj 2016 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 4: 15 august 2016 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.000 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, kst. bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dines (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og biblioteksleder, Ikast-Brande

Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Biblioteket er for de fleste mennesker en vigtig del af deres hverdag. Et sted eller en funktion, som mange bruger uden rigtigt at tænke over, at de bruger det. Man bruger det bare, fordi man har brug for det, og fordi det opfylder ens behov.

Det moderne bibliotek har mange former og dækker mange forskellige menneskers behov. Det har udviklet sig meget fra dengang, hvor biblioteket slet og ret var en bogsamling. Litteraturen er stadig en kerne i biblioteket og vil fortsat være det, men som en moderne dannelsesinstitution er det meget mere.

Folkebibliotekerne lever til fulde op til lovens formål “at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.” Men de gør det i dag på mange andre måder end ved blot at stille materialer til rådighed, sådan som der står i loven, at de skal. Det er en rummelig lov, og bibliotekernes virke kan sikkert sagtens rummes inden for den. Men er den dækkende for det, borgerne bruger bibliotekerne til i dag, eller det politikerne forventer ude i kommunerne?

Det var baggrunden for, at vi på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2016 i Horsens stillede to centrale spørgsmål - Kan biblioteksloven rumme det moderne bibliotek?

- Kan det moderne bibliotek rummes i biblioteksloven?

Vi fik ikke et entydigt svar, men på topmødet blev det helt klart, at vi skal have debat om det. Både for at have fokus på de stadige besparelser på bibliotekerne og udfordringerne med at kunne udlåne e-bøger, men også for at få gjort opmærksom på de mange andre opgaver, som bibliotekerne løser. Fra integrationsopgaver, borgerservice, undervisning, kulturarrangementer og vejledning til biblioteket som det fysiske rum, hvor borgerne mødes, og hvor der skabes debatter.

Helt overordnet handler det om at fortælle historien om, hvad biblioteket er, og hvorfor det skal prioriteres økonomisk og politisk i stat og kommuner. Det vil i den kommende tid have Danmarks Biblioteksforenings fokus. Vi tager derfor hul på nogle kampagner, hvor vi sætter biblioteket i spil.

Den første kampagne, som vi løftede sløret for på Det Bibliotekspolitiske Topmøde, er #HvadErDansk, hvor vi i kølvandet på kulturministeren Bertel Haarders idé om at lave en Danmarkskanon vil gøre opmærksom på biblioteket som stedet, hvor mennesker mødes og som rammen for den demokratiske debat.

Vi skyder vores kampagne i gang på Folkemødet på Bornholm sammen med kulturministeren, og derefter vil vi sende kampagnematerialer ud til bibliotekerne. Sammen med den kolonihave vi har skabt til lejligheden.

Det er første kampagneelement i den store fortælling om det moderne bibliotek. Den fortælling, som vi i bibliotekerne i fælleskab skal udvikle og sætte på dagsordenen for at skabe den politiske erkendelse af nødvendigheden i at investere i og udvikle vores folkebiblioteker.

Om det så fører til en ny lov eller ej, ved ingen i dag. Det vigtige er at få diskussionen og skabe opmærksomheden.

INDHOLD Vi valfarter til historiske dramaer i biografen, hænger gerne i timevis over historisk inspirerede tv-serier på Netflix/ HBO og vi elsker historiske romaner. Læs hvorfor i dette nummer. Gå ikke glip af det store interview med forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Stemning for en lovdebat: Topmødet i Horsens bød på kulturbesøg i fængsel, tankevækkende eksterne oplæg, store smil og seriøs lovsnak samt workshops og fin fagudstilling inkl. tre spændende trendspotter-udviklingsprojekter: Se mødereportagen.

Musikken i biblioteket er udfordret. Danmarks Biblioteker sætter som i sidste nummer spot på tendenserne. Og på ønsker til en ny fælles musikudvikling og -formidling. Det sker i to samtaler med formændene fra Bibzoom og DMBF. Stærk og enkel formidling: RAGNAROCK i Roskilde – museum for rock, pop og ungdomskultur – er åbnet: Læg vejen forbi på vej til festival. God sommer!

Hellen Niegaard

Hvad er et bibliotek og hvad er #HvadErDansk?

4

Service til flygtninge opprioriteres

5

Nyhedsklip

6

Derfor elsker vi historiske romaner Interview med Anne Lise Marstrand-Jørgensen Hellen Niegaard

9

Carsten Jensen vinder Læsernes Bogpris

10

MUSIK RAGNAROCK i Roskilde

11

Formidling og kuratering fremfor genstande og samling Lena Bruun

11

Vinylbingo, guitarlab, samskabelse, lytteklubber og musikbøger Peter Høybye

12

Musikken og biblioteket Om Bibzoom og musikkens betydning Interview med Morten Fogh, Bibzoom

13

Fantastisk vi har fået en musikdebat Interview med Emilie Wieth-Knudsen, DMBF

Illu: COBE

2

Stærk museumsformidling i nyåbnede RAGNAROCK

…10

On Tour med Bookeaters - bøger og litteratur i centrum

… 28

Blågården sætter fokus på læringspotentialet

… 32

14

BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2016 Matcher biblioteksloven det moderne bibliotek?

Fra DB Topmødets bibliotekspolitiske debat Hellen Niegaard

16

Topmøde 2016 highlights

18

Lovdebat - tør vi lade være?

Hellen Niegaard

20

Stemning for en ny lov

21

Uafhængig arena for offentlig samtale og debat Annette Brøchner Lindgaard

22

B for Billund, Brand og Børn Elsebeth Tank

23

DB pris til DOKK1

24

‘Vov at forstyrre dig selv’ Elsebeth Tank

30

Litteraturformidling: Biblioteker og private partnerskaber Søren Frank

Hjernen er doven Hanne Pigonska

32

Blågårdens Bibliotek nu med pædagogisk profil Helle Laursen

34

We too will learn, we too will be rich Jens Thorhauge

35

Bibliotekskompasset rundt Per Nyeng

25 26

Studerende med DB til topmøde i Horsens

27

Ordkraft 2016: Ordets store fest

28

Bookeaters Convention on Tour Lotte Nyboe og Sofie Maria Johansson Carlsen

F LY G T N I N G E

Service til flygtninge opprioriteres Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet har undersøgt bibliotekernes håndtering af situationen i kølvandet på den store flygtningestrøm til Europa og Danmark Godt 80 % af de biblioteker, der har deltaget i undersøgelsen, har eller planlægger særlige tiltag rettet mod flygtninge. I dag har 33 folkebiblioteker således allerede tilbud ”specifikt målrettet flygtninge”, og yderligere 12 har planer om at gå i gang.

Det viser spørgeskemaundersøgelsen, som knap to ud af tre af landets biblioteker har deltaget i. 55 af landets 97 (Esbjerg og Fanø samarbejder) kommuners hovedbiblioteker har bidraget til kortlægningen.

Af den brede vifte af tilbud vægter især sådan noget som biblioteksintroduktion og orientering om lokalsamfundet, sprogcaféer eller andre former for sprogbistand, introduktion til NemID og netbank samt fællesaktiviteter med danskere. De igangsatte tilbud foregår hovedsageligt på selve hovedbiblioteket og filialerne. Det synes ifølge undersøgelsen ret begrænset, hvor meget bibliotekerne møder flygtninge udenfor murene. Top tre blandt samarbejdspartnere om flygtningeindsatsen er organisationer/netværk som Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og Venligboerne og andre lokale frivillige.

Det er vidt forskelligt, hvor systematisk og målrettet bibliotekerne griber opgaven an.

På spørgsmålet ’i hvilket omfang har biblioteket på forhånd overvejet formål, indhold, metode og evaluering af de igangsatte aktiviteter’ svarer f.eks. ét af bibliotekerne meget konkret og udførligt: ”Vores fokus ligger på at være med til at skabe 4

møder mellem danskere og flygtninge om kunst, kultur og viden og på den måde også styrke flygtningenes lokale netværk. Vi er optagede af, at flygtningene bruger biblioteket som mødested, som kilde til information og som kulturhuse, hvor de også selv kan bidrage. Samtidig arbejder vi for, at alle borgere får større viden om og en tættere kontakt til deres nye naboer. Vi arbejder løbende på tre fronter: Skabe nye aktiviteter med flygtningegruppen for øje; arbejde på at en række af bibliotekets eksisterende aktiviteter kan inkludere flygtninge; formidle vores aktiviteter til flygtninge på en for dem meningsfuld måde. Det kræver en tættere kontakt og dialog med målgruppen.”

Et andet bibliotek bemærker, at ”Bibliotekerne skal være en del af kommunens 3måneders introforløb for flygtninge.” Og et tredje, at ”Der er udarbejdet en indsats og en handleplan for 2015/16. Denne justeres løbende via samarbejdet med de andre aktører i kommunen.” Et enkelt bibliotek har registreret episoder med uønsket adfærd, og fortæller, at flygtningebørn og voksne opholder sig i lang tid i biblioteket.

Man har derfor inviteret modtageklasserne til introduktion med deltagelse af tolk.

Foto: Farhad og søn. Fra vandreudstillingen deltagisamtalen.dk om at skabe nye mødesteder også for flygtninge. Produceret af Lejre Bibliotek & Arkiv i samarbejde med Odense-, Herning- og Roskildebibliotekerne – støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Fotograf: Lars Andreas Kristiansen.

ligere er blevet”, som et par af svarene lyder. ”Politisk og administrativt forventes og prioriteres det, at biblioteket spiller en stor rolle i forbindelse med integration”, rapporterer et tredje bibliotek.

Noget andet er så, at der kun i fire kommuner er afsat ekstraordinære bibliotekspenge til at klare opgaven. To steder har man dog fået andel i kommunens afsatte integrationsmidler. Men 88% af deltagerne i undersøgelsen (29 biblioteker) har skullet håndtere opgaven indenfor et i forvejen snævert driftsbudget.

Ikke så overraskende i forhold til udviklingen siden sidste sommer oplyser bibliotekerne, at flygtninge og asylansøgere aktuelt især kommer fra landene Syrien og Afghanistan, men mange nævner også Eritrea og Somalia samt Iran og Irak.

Læs mere om flygtninge om biblioteker på www.flygtning.dk.

Godt og vel hver tredje kommunes bibliotek har ikke deltaget i undersøgelsen.

Hvorfor kan der ikke siges noget præcist om, men antagelig må det for de flestes vedkommende skyldes, at de er blandt de kommuner som i 2015 og til nu kun er visiBetegnende er også, at en indsats på dette teret til relativt få eller som enkelte til slet område ifølge tilbagemeldingerne tillæg- ingen, flygtninge. ges stor vægt af kommunerne. ”Det er en af topprioriteterne i bibliotekets del af forvaltningen og på direktørniveau” eller ”det HELLEN NIEGAARD er i hvert fald højere prioriteret end det tid-

[NYHEDSKLIP...]

Bibliotekerne og DB er med, når samfunds- og kulturdebatterne raser under den blå solskinshimmel. Når politikere, kultur, medie- og andet godtfolk igen i år drager ud i sommerlandet på Folkemødet i Allinge i juni, tjek facebook.com/ bibzonen. Og på Kulturmøde Mors i august, tjek kalenderen på kulturmoedet.dk. Læs om det hele i augustnummeret. På gensyn!

Musikken har et enormt potentiale i bibliotekssammenhæng og står samtidig over for store udfordringer som fx den digitale udvikling. Slots- og Kulturstyrelsen har nedsat en projektgruppe for national indsats på musikområdet. Jf. kommissoriet af 13. maj skal gruppen afdække muligheder for musikformidling og få skabt en række initiativer og formidlingskoncepter, der kan udbredes til hele landet. Der er afsat 1 mio. kroner til arbejdet. Styrelsen er selv projektleder.

Velux Fonden giver 4. mio. kroner til nyt 1,5-årigt projekt under Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Omdrejningspunktet: Hvordan kan kulturelle aktiviteter anvendes til at bryde ensomhed med folkebiblioteket som katalysator, herunder udvikling af nye samarbejder. Målet at opnå og sprede ny viden og metoder til de faglige miljøer samt skabe øget fokus på ensomme ældre generelt. Bibliotekerne og fire boligsociale områder i Varde, København, Odense og Slagelse deltager i projektet.

SOMMERBOGEN 2016 Den store konkurrence for alle landets børn åbnede den 10. juni og slutter 20. august.

Sommerbogen er bibliotekernes fælles læselyst-kampagne og er for alle børn fra 7 til 14 år.

Kom med via biblo.dk – det er for børn. Sommeropgaven: Du skal fortælle om tre bøger eller flere, som du er vild med og har læst. Du kan enten skrive om dem eller lave en video. God fornøjelse.

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 3

Biblo er børnenes site. Folkebibliotekerne står bag biblo.dk, hvor børn fra 714 år kan mødes og dele viden, billeder og videoer med hinanden i interessegrupper, som på sociale medier. Man logger sig på med sit skolenummer (UNI-Login). Nysgerrige forældre kan kigge med, men ikke blande sig. Sikkerheden er vigtig på Biblo, der overvåges og modereres af biblioteksmedarbejdere.

Fra 3. juni kan børn også finde og låne bøger og andre materialer på biblo.dk. /HN

5

Interview med Anne Lise Marstrand-Jørgensen

DERFOR ELSKER VI HISTORISKE ROMANER Vi valfarter til historiske dramaer i biografer, hænger gerne timevis over historisk inspirerede tv-serier på Netflix/HBO og vi elsker historiske romaner.

Danmarks Biblioteker møder Anne Lise Marstrand-Jørgensen på den store ord- og litteraturfestival Ordkrafts åbningsdag torsdag den 7. april i Aalborg i kulturcenter Nordkraft, der er stuvende fuldt af besøgende.

Til en samtale midt i ord- og menneskemylderet om hendes aktuelle roman og valget af den historiske ramme.

Foto: Gyldendal

6

INTERVIEW

Med historien som driver Det vi ved hedder Anne Lise Marstrand-Jørgensens første roman fra 2004. Den og de fleste af hendes syv efterfølgende romaner inkl. dens opfølger fra 2013, Hvis sandheden skal frem, foregår i vor tid. Hun har dog derudover skrevet om helt andre tider, nemlig middelalderen i Hildegard I-II og nu senest om gammeltestamentelig tid. Dronningen af Saba & Kong Salomon er en dobbeltfortælling om de to – den verden af myte og virkelighed, de er skabt af, som forfatteren selv udtrykker det om sin anmelderroste roman. Et stort værk som læsernes også tog imod med kyshånd, da det udkom i efteråret 2015 på Gyldendal. Historien findes både omtalt i Bibelen, Koranen og i det etiopiske nationalkvad Kebra Negast. Romanen er allerede solgt til udgivelse i udlandet.

Hvad betyder valget af en historisk ramme for din skriveproces?

“Det gør ikke den store forskel, men det historiske stof giver udfordringer i forhold til at fylde rammerne ud. Om det er historiske personer som Hildegard eller legendestof som i den sidste, så stræber jeg efter den autentiske tilgang og prøver at se verden med deres øjne. Jeg skriver om faktiske personer og begivenheder, men jeg udstyrer for eksempel selv mine personer med tanker og barndom i romanens karakteropbygning. Jeg prøver egentlig at bevæge mig sammen med personerne i deres verden, og så må læseren jo dømme. Det afgørende for mig er, at jeg har sympati med mine personer for så vidt, som jeg forstår deres motiver, ellers kan jeg ikke skrive”, tilstår forfatteren med et smil.

Ja, det handler om folkevandringer, men faktisk får hele romanen en tråd helt tilbage til ‘da mennesket kom ud af Afrika’ for tusindvis af år siden”, siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen med et grin; hun kan godt se det lyder, som om hun er ved at skrive ‘historien over dem alle’. Men, pointerer hun, problematikkerne er i og for sig de samme, som hun hele tiden har været optaget af:

“

Det giver en autentisk tilgang.

Man er en del af noget, det er en fascinerende følelse, og det kan nærmest give et sus at have og få det historiske perspektiv med.

”Jeg har en grundforestilling om, at mennesker er ens i deres grundstruktur og i deres følelsesliv. De er optaget af de samme ting: liv og død, kærligheden, overlevelse og fællesskabet. Det går på tværs af tid og kulturer. At skrive om en anden tid kræver, at man sætter sig ind i den tid, de lever i, men samtidig stor indlevelse. Der skal naturligvis tænkes i det intellektuelt drevne plot. Men den store del er at gøre mennesker virkelige og troværdige”, mener forfatteren. Det forudsætter oftest ganske omfattende forberedelse inklusiv tid til at sætte sig ind i både stof og samtid.

Håbet er lige nu, at hun bliver færdig med bogen næste år, men netop denne gang kræves der masser af research, for handlingen foregår i mange lande under forskellige politiske begivenheder.

Hvad er det, den historiske romanform kan?

Knofedt og forarbejde “Den giver en autentisk tilgang. Man er en del af noget, det er en fascinerende følelse, og det kan nærmest give et sus at have og få det historiske perspektiv med. På den anden side bliver den historiske roman kun interessant, når stoffet siger os noget om vores egen tid og eksistentielle problemstillinger. Det skaber samtidig et stærkt frirum, hvor man både som læser og i alle tilfælde som forfatter kan få lov til at jonglere med mennesker og deres liv og selv gå ind i og fylde på”, fortæller Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Den seneste roman beskriver levende de grundvilkår, som også gælder for mange mennesker den dag i dag. Det handler om klaner, krig, adgang til jord, vand og magtkampe og politiske intriger. Om forskellige etniske, kulturelle og religiøse verdener. Om forskelighederne i kvinders og mænds livsvilkår, og om nogle menneskers kamp for friheden til selv at bestemme over eget liv og andres bestræbelser på at begrænse friheden. Og så om kærligheden mellem mand og kvinde.

Ny stor roman på vej

”Jeg kan godt have et ængsteligt gemyt. Det var overraskende nok lidt af en overvindelse for mig at planlægge et besøg i Etiopien, man har hørt så meget om fattigdom og tørke, hvilket ikke er forkert. Men landet var enestående.

Det er nok den mest eventyrlige rejse, jeg har været på. En fantastisk oplevelse var den rørende modtagelse, vi fik alle vegne.

Jeg rejste med mand og fire børn. Etiopiens natur er fantastisk, det er et meget smukt land og også et overraskende grønt land.

Det er på mange måder et lidt vildt land, som det ligger mellem lande præget af uroligheder”, fortæller Anne Lise MarstrandJørgensen engageret. ”Landet har aldrig været koloni, det er etiopierne selv, der har ført alle de store religioner ind i landet, først jødedommen, så kristendommen og siden islam. I dag er der næsten 50-50 fordeling af koptisk-kristne og islam. Det er inspirerende at se et land, hvor de to religioner i dag kan eksistere fredeligt side om side.

Der er dog radikaliserede kræfter på spil i området, men jeg håber meget, man holder de mere uroskabende kræfter stangen.”

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 3

Også den roman, måske i flere bind, forfatteren skriver på lige nu, har et historisk afsæt. Det er en stor europæisk fortælling. En roman om et par slægter i Europa og Mellemøsten fra 1815 til nutiden. Fra Wienerkongressen – og fredsforhandlingerne efter Napoleon – til i dag med det europæiske samarbejde, nationalstaten og folkevandringer.

Researchen er i det hele taget altid omfattende, når forfatteren forbereder en ny roman. Til romanen Dronningen af Saba & Kong Salomon drog hun desuden på et par ugers rejse i Etiopien efter tidligere at have besøgt Palæstina-området. Flere ting i landet i det nordøstlige Afrika gjorde især indtryk på forfatteren:

7

INTERVIEW

Har du hjælp til din research? ”Jeg gør det selv. Processen giver en masse inspiration i sig selv.

Skønt jeg oftest skærer omkring 90% helt væk, så er det vigtigt for mig at læse mig ind på tiden. Og på de måske lidt nørdede ting som eksempelvis hvordan man gøder jorden, hvilke afgrøder dominerede o.l. Det giver mig en sikkerhed i universet til at gå ind og selv skabe. Og det fører mig videre i fortællingen.”

Aktuelt er Anne Lise Marstrand-Jørgensen i fuld gang med store bogstakke og mængder af faglitteratur om Europas historie.

Ellers læser hun Sapiens - En kort historie om menneskeheden af Yuval Noah Harari, Hadets lovsang af den syriske forfatter Khaled Khalifa og har lige genlæst Peter Adolphsens Brummstein, “ – den er helt forrygende.”

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har netop modtaget Bibelselskabets pris for sin seneste bog Dronningen af Saba og Kong Salomon. For ‘dens store og rige fortælling og dens genfortælling af den kendte gammeltestamentlige beretning’.

Pris 2: Årets Københavner “Vi har alle sammen de rigtige ord og de rigtige meninger, men vi ved ikke, hvad vi skal stille op med dem. Anne Lise MarstrandJørgensen har vist, hvordan man er intellektuel aktivist i 2016. Hun har vist, hvordan man gør en forskel ved at engagere sig på den rigtige måde”, sagde Politikens kulturredaktør, Rune Lykkeberg, da han overrakte prisen i juni.

Foto: Gyldendal

Stærkt sansende sprog Anne Lise Marstrand-Jørgensens egne bøger fremhæves ofte for deres stærke sprog, dets poetisk sansende tone. Hun debuterede med en digtsamling, Vandring inden ophør, tilbage i 1998, og siden fulgte tre lyriksamlinger mere, før forfatteren tog hul på romanformen.

Har du lagt digtene på hylden, og hvornår vidste du, at du ville leve af at skrive? ”Jeg har altid skrevet indtryk og ting ned. Samtidig tegnede jeg meget som barn – en anden måde at fortælle historier på. Jeg vidste med mig selv, at det var skrive, jeg skulle fremover, da jeg fik udgivet min første digtsamling. Lyrikkens ofte billedrige sprog kan jeg godt få ind i mine romaner.

Den lyriske måde at bruge sproget på er jo en gave. Jeg har brugt den til at åbne op og tage imod, til særlige sansninger også i mine romaner. For eksempel i middelalderromanerne om den ty-

Om forfattere og samfundsdebatten Anne Lise Marstrand-Jørgensen var netop i dagene 6.-7. april havnet i lidt af et blæsevejr efter en artikel i dagbladet Information om et besøg i flygtningeteltlejren i Haderslev. Hvad er baggrunden, og hvad skete der, spørger jeg, inden vi slutter på Ordkraft.

Marstrand-Jørgensen fortæller, at hun altid har haft det svært ved, at nogle af de svageste i vores samfund har det dårligt, og at flygtninge i dag er en del af den gruppe: “De er uden en egen stemme i forhold til vores land og gøres, som de nederste i hierarkiet, til syndebukke.”

Selv er hun med i Facebookgruppen Venligboerne, der har 150.000 følgere og handler om at møde flygtningen som et medmenneske med venlighed. Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller uddybende, at hun gerne vil bidrage til og påvirke debatten om en bedre integration, så flygtninge får anstændige muligheder og lærer sproget og for eksempel

8

kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er trods alt lettere at begå sig i et samfund, hvis man kender nogen og dets regler. ”Jeg besøgte derfor sammen med en anden, en jurist i øvrigt, en teltlejr i Haderslev og skrev en artikel om det i avisen. Om de vilkår, der var på det tidspunkt, og som ikke var ok bl.a. i forhold til lejrens børn. Jeg hængte ingen ud, for medarbejderne i asyllejren gør hvad de overhovedet kan”, fortæller Anne Lise Marstrand-Jørgensen. ”Efterfølgende gik integrationsministeren Inger Støyberg ud på sin egen Facebook og hævdede, at jeg løj: – at alt var ok.

Der blev dog heldigvis derefter meget hurtigt åbenbart ændret på flere ting. Så det gjorde en forskel. Det ubehagelige var at blive beskyldt for at lyve og ikke bare af en minister, men også af ministerens FB-følgere.” En uvirkelig oplevelse set i en demokratisk sammenhæng, men den satte i det mindste fokus på nogle vigtige forhold.

PRISER

ske nonne, abbedisse, forfatter og komponist Hildegard (I-II fra 2009 og 2010, red), som jo er mystiker. Det lyriske tilføjer en ekstra dimension, når hendes helt særlige erfaringer skal beskrives.”

Hvad er dit forhold til landets folkebiblioteker og deres læsere?

CARSTEN JENSEN VINDER LÆSERNES BOGPRIS

“Jeg elsker biblioteker. For deres bøger og al den læsning, de sætter i gang. Og for hvor meget bøgerne faktisk bliver holdt i live i modsætning til, hvad man skulle tro i forhold til mediedebatten. Bibliotekerne gør og står for et enormt stykke kulturbærende arbejde”, som jeg er fuld af beundring for, understreger forfatteren. “Og jeg møder mange af mine læsere, når jeg holder foredrag dér. Jeg kommer overalt og i alle kroge af landet.”

Efter et spændende opløb mellem ti nominerede nye danske værker blev Carsten Jensen kåret som vinder af Læsernes bogpris 2016 for romanen Den første sten. En grum bog om, hvad krigen i Afghanistan gør ved folk, der med egen krop deltager i den.

Du udkommer på forlaget Gyldendal, og derfor kan danske bibliotekslånere ikke – bortset fra en enkelt lydbog – p.t. få adgang til dine romaner digitalt på eReolen.dk. Er det et bevidst valg fra din side?

Prisen uddeles hvert år af Danmarks Biblioteksforening og Berlingske i tæt samarbejde med landets biblioteker og med Saxo.com som medsponsor. Selve prisceremonien og overrækkelsen af prisen på 100.000 kroner fandt sted til festaftenen på Danmarks Biblioteksforenings Bibliotekspolitiske Topmøde torsdag aften den 14. april i Horsens.

Biblioteket, læserne og e-bogen Forfatteren har modtaget flere priser, bl.a. Weekendavisens Litteraturpris i 2009, og i 2012 fik hun Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris, i dag Bibliotekernes Forfatterpris. Jeg spørger hende:

”Jeg kom, kan du sige, med i puljen, da forlaget trak sig ud her ved årsskiftet. Jeg lader som de fleste andre forfattere, forlaget tage sig af den problematik. Jeg håber, der kommer en løsning, nogle aftaler som er fair for forfatterne. Men også for bibliotekernes læsere”, smiler Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

HELLEN NIEGAARD

Alle mennesker har en stemme Hvad er i dag din kommentar til diskussionen om skønlitterære forfatteres skyhed i forhold til at tage del i samfundsdebatten? ”Jeg kan egentlig godt forstå dem, der ikke deltager. Tonen er hård, og debatformen kan opleves som unfair – og bliver mere personlig end reflekteret. Man har jo heller ikke som forfatter en særlig pligt til at tage del. Det handler derimod om, at alle mennesker har en stemme. Og for mig har det været en voksende indignation. En oplevelse hvor man som menneske må sige til sig selv: Det kan ikke være rigtigt det her. Jeg kunne simpelthen ikke lade være.”

HELLEN NIEGAARD

”Noget af det mest bemærkelsesværdige ved din bemærkelsesværdige roman er, at når man har læst den, så har man ikke følelsen af, at man bare har fået ’historien fortalt en gang til’. Man er kommet tættere på historien. Man har mærket historien. Man har haft historien meget, meget tæt på, og nogle gange så tæt på, at det gjorde ondt. Sådan som virkelig god litteratur nogle gange gør ondt. Og skal gøre ondt,” sagde Berlingskes litteraturredaktør Søren Kassebeer, da han og DBs formand Steen B. Andersen overrakte prisen på topmødet. Carsten Jensens roman er allerede solgt i 50.000 eksemplarer og skal udgives i bl.a. Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Frankrig og Tyrkiet.

Forfatterens overvældende skønlitterære publikumsgennembrud kom med den også stort prisvindende roman Vi, de druknede fra 2006. Den fabelagtige roman var i øvrigt nomineret til Læsernes Bogpris i 2007.

Den første sten filmatiseres Dansk film gør sig som bekendt disse år godt bemærket med Oscar-nomineringer, og hvem ved – måske ender det en skønne dag også med en nominering til vinderen af Læsernes Bogpris 2016. Da medejerne i filmselskabet Good Company Films, Ole Søndberg og Vibeke Windeløv, havde læst Carsten Jensens succesroman Den første sten købte selskabet nemlig i januar i år option på filmatiseringsrettighederne.

Planen er, oplyses det, ’at filmatisere bogen som en stor international produktion med britiske og amerikanske samarbejdspartnere’.

Læs mere om forfatteren på carstenjensenhjemmeside.dk.

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 1

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 3

Følg Anne Lise Marstrand-Jørgensen på Facebook eller på hendes blog: http://almarstrand-jorgensen.blogspot.dk

Stor og barsk litteratur

9

MUSIKARKITEKTUR

RAGNAROCK I ROSKILDE

R

oskilde føjer unikt element til sin rockprofil. Kommunen har bid for bid på forbilledlig vis evnet at tænke nyt omkring rocken, kulturen og musikoplevelsen og byudviklingen. Sidste skud på stammen er RAGNAROCK.

Der er sket ufattelig meget siden starten på det hele i juni 1971. Her gik 10.000 musikentusiastiske unge sidst på måneden ud ad Køgevej til den første rockfestival, Sound Festival, og Dyrskuepladsen for at lytte til bl.a. Alrune Rod og Gasolin. I dag samler den ugelange internationale og professionelle Roskilde Festival 130.000 mennesker. Som Ragnarok, den gamle nordiske fortælling om verdens genfødsel, fortæller RAGNAROCK nu om den ny tid i kølvandet på 2. verdenskrig. Her opstod den danske rock-, pop- og ungdomskultur og var med til at skabe et nyt syn på verdenen i 1960’erne og frem. Museet skal med egne ord formidle, indsamle og bevare musik- og ungdomskulturen siden 50'erne og bl.a. vise, hvordan den har været med til at forme samfundet siden.

Bygningen er i sig selv enestående og på 3.100 m2. Som med god rock er udtrykket lige på og hårdt. Her er masser af smæk for skillingen, og samtidig er den superflot og glamourøs. På regulær rockstar-manér forbinder en rød løber det massive hus med 10

Foto: Realdania

Museet for ungdomskultur og rock er åbnet og byder på ny stram formidling og stærkt samarbejde med Roskilde Bibliotekerne Rabalderstræde, hovedgaden i bydelen Musicon. Som en grov skulptur beklædt i guldnitter og knaldrød og sort indenfor nærmest troner byggeriet i dag midt i områdets gamle grå, ned-slidte betonbygninger. COBE arkitekterne, som også står bag Rentemestervejs gyldne bibliotek i København Nordvest, har i samarbejde med hollandske MVRDV stået for udformningen. I umiddelbar nærhed planlægges yderligere højskole, og her holder også Roskilde Group (festivalen) til.

Læg eventuelt vejen indenom på vej til årets Roskilde Festival 25. juni til 2. juli. Eller lav en udvalgstur til både RAGNAROCK og kvarteret udenom – Musicon med bl.a. den bæredygtige Rabalderparken. En ny sti er under planlægning mellem strækningen Roskilde station og Musicon, hvor der før har været landbrug, grusgrav, betonfabrik og losseplads.

Roskildes kreative Musicon-kvarter på 250.000m2 omfatter i dag omkring 50 grupper af aktører herunder et danseteater, kunstnerværksteder, skatehal, 200 ungdomsboliger og musikøvelokaler samt ca. 30 private virksomheder. Dagligt har omkring 1.100 mennesker sin gang her. Tallet forventes at vokse nu hvor RAGNAROCK er åbnet. /HN

MUSIKFORMIDLING

FORMIDLING OG KURATERING FREMFOR GENSTANDE OG SAMLINGER Lena Bruun, udviklingschef for ROMU’s afdeling for udvikling og kommercielle aktiviteter fortæller: RAGNAROCKs formidling har form af et kalejdoskop med 11 tematiske nedslag om dansk pop, rock- og ungdomskultur. Publikum går på opdagelse i temaerne, som er bygget op omkring fire formidlingslag. Vi adskiller os fra andre i vores formidling ved at tage udgangspunkt i fortællinger og budskaber - og ikke i perioder, personer eller genstande – som vi dernæst har bygget de fire formidlingslag op omkring. Vi har brugt designtilgange, brandingtilgange og installationskunst, som inspiration for vores hovedgreb i formidlingen. Formidlingen er bygget op af fire elementer: emotionelle øjenåbnere, tidskarruseller, spejlbilleder og aktørfortællinger.

Forstærkeren I alle rum har vi et ikon, en øjenåbner. En forstærket genstand eller grafik som symboliserer temaets fortælling. F.eks. symboliserer en kæmpe discokugle dansetemaet, mens et 3,5 meter stort sort læderhjerte symboliserer idoldyrkelsens passion – for ingen fans og passion, ingen rock og rockstjerner. En kæmpe stor pladespiller symboliserer musikformaternes historie. Det forstærkede symbol har to formål. Dels at publikums første møde med temaet er æstetisk og emotionelt. Dels at publikum har en visuel krog at huske temaets fortællinger ud fra, for vi husker bedre i billeder og symboler end ord.

Film Udstillingens film er små tidskarruseller, som sætter ungdomskultur og musik i perspektiv på tværs af tid. Vi bruger filmene til at vise “den første mand på månen”, dvs. den første punker, de første ravere i Danmark eller den første der synger om homo-

seksualitet osv. Men samtidig tager filmene gæsten med på en karruseltur forud for den første mand på månen og ser hvordan påvirkningen er i det samfund vi lever i nu. Der viser f.eks. også hvordan elementerne i punken blev udtrykt tidligere, og hvordan punken har påvirket forskellige dimensioner i dag.

Genstande I udstillingen er genstande spejlbilleder og fysiske vidnesbyrd på en samfundshistorie. Alle genstande er udvalgt som anledning til at fortælle en bredere og større samfundshistorie, ingen genstande er med for deres egen skyld.

Lydfortællinger Personlige og nærværende beretninger er en fjerde del. Aktører og vidner til ungdomskultur gennem de sidste 60 år fortalt gennem rocken og poppens aktører. Det er udstillingens fordybelseslag. Et museum der tager udgangspunkt i ungdommens musik skal selvfølgelig være auditiv! Speak står bl.a. Anne Linnet, Sten Jørgensen og Scot Surdez for.

Foruden basisformidlingen har vi to andre spor: Kunstsporet – 12 kunstværker i udstillingen, der giver et andet blik på og en kommentar til vores temaer. Til hvert kunstværk hører et lydspor, hvor man kan høre om musikere, der prøver kræfter med billedkunsten eller billedkunstnere, der bruger musik som inspirationskilde. Det engelske spor – er en kort auditiv tur gennem de forskellige temaer i udstillingen for ikke-dansk talende og giver en indgang til temaerne og en kontekstforståelse som hjælp til at forstå 60 års dansk ungdomskultur.

Se mere på http://museumragnarock.dk Ragnarock er en del af ROMU.

VINYLBINGO, GUITARLAB, SAMSKABELSE, LYTTEKLUBBER OG MUSIKBØGER Samspillet RAGNAROCK & Roskilde Bibliotekerne, hvad går det ud på? Peter Høybye, vicebibliotekschef i Roskilde Kommune, fortæller: Roskilde Bibliotekernes samarbejde med RAGNAROCK omfatter en lang række musikformidlende aktiviteter. Både enkeltstående events og musiklitteratur fra bibliotekets samling på museet.

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 3

Vi holder Lytteklubber for museets gæster med fokus på en bestemt kunstner, album eller genre. Klubberne faciliteres af musikbibliotekarer fra Roskilde Bibliotekerne, som samtidig sørger for at deltagerne får ny viden med hjem om kunstnerne, deres samtid og deres betydning for musikhistorien.

Aktiviteten Samskabte værker går ud på, at deltagerne sammen skaber et visuelt værk til museet. I åbningsweekenden byggede museumsgæsterne f.eks. coveret til David Bowies legendariske Aladdin Sane i Hama-perler. 13.456 perler og godt 14 timers koncentreret indsats. Værket bliver en del af museets samling.

Og der laves et nyt værk i Spil Dansk Ugen 31. oktober til 6. november 2016. Denne aktivitet skaber ikke kun musiksamtaler gæsterne indbyrdes, men også mellem bibliotekets medarbejdere og nye biblioteksbrugere.

En stor succes er VinylBingo, som kombinerer musikquiz og bingo og sætter deltagernes musikviden i spil. Det er uformelt samvær med fælles samtaler om musik, når man har brug for hjælp til musikfacts fra de andre deltagere. Igen en mulighed for at række ud til både Ragnarocks besøgende og til potentielle nye biblioteksbrugergrupper på involverende og engagerende måder.

I efteråret/vinteren 2016 rykker Roskilde Biblioteks GuitarLab flere gange ind på RAGNAROCK. Arrangementerne, en slags workshops, afholdes i museets værksted med rig mulighed for kreativ udfoldelse. Her kan musikere komme forbi og lære at justere og reparere deres instrument under vejledning, og få en musiksnak med guitarekspert og biblioteksmedarbejder Tonny Larsen.

Musikbøgerne får i RAGNAROCKs café en anderledes og synlig eksponering. Her ses bøgerne også af folk, der ikke til hverdag er biblioteksbrugere. Der er ikke udlån fra RAGNAROCK, men hver bog er forsynet med et klistermærke med QR-kode, som museets gæster kan scanne bogen og reservere via bibliotek.dk, hvorefter bogen kan sendes til lånerens lokale bibliotek. Bøgerne er tematisk udvalgt efter særudstillingerne på RAGNAROCK – lige nu handler det om cover art.

11

M U S I K K E N O G B I B L I OT E K E T Interview med Morten Fogh

OM MUSIKTJENESTEN BIBZOOM OG MUSIKKENS BETYDNING Bibliotekerne må blive skarpere på musikken og hvorfor den fortsat er relevant i biblioteket, lyder det fra Morten Fogh. Formanden for Bibzoom fortæller om udfordringerne omkring den lovpligtige musikopgave og om Bibzooms stop for streaming musik.

Bibzoom 2016 Der var ifølge Morten Fogh to helt afgørende årsager til, at Bibzoom konsortiet i slutningen af 2015 besluttede at sætte foden i jorden og analysere rammevilkårene for en national digital musiktjeneste fra folkebibliotekerne.

Den lavpraktiske, som Morten Fogh, Bibzoom formand og bibliotekschef i Aabenraa, formulerer det, var, at man under alle omstændigheder skulle skifte musikleverandør. Blandt alternativerne var der ikke én leverandør, der matchede alle konsortiets krav, herunder prisen. Den anden grund var mere problematisk.

“Den anden og i virkeligheden mere tungtvejende årsag var de senere års faldende opbakning til Bibzoom. Ikke mindst fraværet af nogle af landets største kommuner var problematisk. Derfor tog vi initiativ til etableringen af en ny national digital musiktjeneste. Derfor var det vigtigt at sikre et samarbejde med deltagelse af både parterne fra Bibzoom konsortiet og de største kommuner, Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) og DBC (Dansk BiblioteksCenter A/S). Samarbejdet er blevet etableret, og bibliotekernes indflydelse er sikret gennem deltagelsen i det Advisory Board, som alle bibliotekschefer m.fl. er inviteret ind i.”

Kan biblioteksbrugerne så forvente, at streaming-musikken kommer tilbage som en del af servicen?

“I øjeblikket er en række scenarier i høring i Advisory Board. Scenarierne spænder fra en musiktjeneste alene med musikformidling, men uden musikindhold til en tjeneste med formidling og streaming af musik. Høringen vil vise, hvor bibliotekernes betalingsevne, -vilje og ønsker til fremtiden for området ligger, og det vil få indflydelse på valget af den fremtidige nationale, digitale musiktjeneste. Vi ønsker ikke at etablere en tjeneste, der ikke er opbakning til i sektoren”, understreger Morten Fogh.

12

Musikkens betydning og bibliotekets rolle Fogh finder det afgørende vigtigt, at bibliotekerne bliver skarpe på, hvorfor musikken er en relevant opgave for bibliotekerne, hvordan musikken skal bruges, og hvilke behov, den skal tilfredsstille.

“Musikken i bibliotekerne skal differentiere sig fra det tilbud, som kommercielle tjenester har, der skal ske en værdiberigelse af musikken via bibliotekernes formidling og eksponering, men musikken skal også tænkes ind som løftestang for udvikling af partnerskaber, for udvikling af andre indsatsområder f.eks. sundhed og integration, men også i forhold til f.eks. læsning og sprogudvikling. Musik er et globalt sprog og rummer uendeligt mange potentialer. Men tiden er begrænset, og handler bibliotekerne ikke snart, tydeligt og i samme retning, kan musikken blive en parentes i bibliotekshistorien” lyder det.

Musikken er en del af biblioteksloven fra 2000, skal den fortsat være det?

“Det helt afgørende for musikkens fremtid i folkebibliotekerne er, hvilken rolle musikken får mulighed for at spille. Musikkens betydning for det gode liv, dannelse, identitet, sundhed etc. skal gentænkes. Det samme skal bibliotekernes indsats omkring musikken. Det er under ingen omstændigheder tilstrækkeligt at ’stille musikken til rådighed’. Der skal være en mening med musikken i bibliotekerne, både når det gælder musikken som kunst og performance, men også når det gælder musikken som understøttende faktor, eller når bibliotekerne med musikken som medie spiller en aktiv rolle i lokalsamfundet og inviterer eller bliver inviteret ind i nye partnerskaber. Alle disse perspektiver har betydning for, hvordan en ny national, digital musiktjeneste kan og skal understøtte bibliotekernes strategier på musikområdet”, mener formanden for Bibzoom.

Hvor ser du, som bibliotekschef, den største udfordring i bibliotekernes lovpligtige opgave?

“Den store udfordring er, at rettighedshaverne/leverandørerne ikke er forpligtet til at give adgang til deres ressourcer. Det skaber en asynkron forhandlingssituation, når den ene part er 100% afhængig af den anden parts vilje eller mangel på samme til at indgå en forhandlingsløsning. Lykkes det at indgå en aftale ligger næste udfordring så i at få de digitale ressourcer udnyttet godt nok i en kontekst, hvor det også skal give mening og synlighed, at biblioteket har en værdiskabende rolle i værdikæden mellem rettighedshavere/leverandører og slutbrugeren”, forklarer Morten Fogh.

Musikken sat til debat I Slots- og Kulturstyrelsen er man klar over, at der skal ske noget på musik-ogbiblioteksområdet og har nedsat en projektgruppe, som skal se på om sagen. Ifølge dets kommissorium af 13. maj i år er opgaven at ’komme med forslag og generere idéer til, hvad en national indsats på musikområdet kan bestå i’. Morten Fogh er med i gruppens sparringsteam.

“Jeg håber, at der kommer en række ambitiøse og konkrete bud på, hvordan musikken kan indgå som en uomgængelig ressource i fremtidens biblioteker, og at det bliver tydeliggjort, hvad musikken kan, og hvilken forskel musik kan betyde for mennesker. Forslag og ideer skal kunne implementeres nemt, så den dybe tallerken ikke skal opfindes for mange gange. Det betyder også, at forslag og ideer skal være veldokumenterede, så de ikke blot fremstår som resultatet af en ’tilfældig’ brainstorm, men er i stand til at overleve den kvalitetskontrol, som ethvert bibliotek selvfølgelig vil iværksætte”, slutter Morten Fogh.

HELLEN NIEGAARD

M U S I K K E N O G B I B L I OT E K E T Interview med Emilie Wieth-Knudsen

FANTASTISK VI HAR FÅET EN MUSIKDEBAT Foto:Jakob Boserup

Manglende fokus og nedprioritering har ramt musikken i bibliotekerne.

Formand for DMBF og musikbibliotekar ved Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne, Emilie Wieth-Knudsen, liner de mest presserende problemer op og fortæller om sine ønsker til et nyt projekt igangsat af Slots- og Kulturstyrelsen.

K

valiteten i bibliotekernes musikbetjening har mand og mand imellem de senere år vakt stadig voksende bekymring i musikbibliotekskredse og blandt musikbrugere i bibliotekerne. Tidligere i år gik DMBF, Foreningen for Musik og Medier i Bibliotekerne, bl.a. ud med spørgsmålet: Hvem har egentlig ansvaret for udviklingen? Ligesom man efterlyste en ny fælles indsats for den lovpligtige musikservice.

Hvorfor er DMBF bekymret?

“Musik som fagligt speciale nedprioriteres mange steder. Med det store fald i udlånet af især cd’er har mange biblioteker skåret kraftigt ned på musikindkøbet og musikformidlingen. Der er ikke mange nye stillinger, der har musik som hovedfokus. Det er et problem i forhold til den almene befolknings mulighed for at møde musikken i en uvildig og ikke-kommerciel sammenhæng gennem adgang til relevante materialer som indspillet musik, noder, instrumentskoler, musiklitteratur osv. Og et problem i forhold til manglende adgang til musikformidling i form af bl.a. levende musik, lytteklubber, artikler og artist talks”, fortæller DMBF’s formand.

Den digitale musik og noderne Emilie Wieth-Knudsen ser de helt store udfordringer og problemer i bibliotekernes lovpligtige musikopgave omkring den digitale musik. Her udgør noderne et særskilt problem, som langt fra får opmærksomhed nok.

“Formidlingen af den digitale musik bør efter min mening ikke overlades udelukkende til kommercielle aktører. Men hvis bibliotekerne kunne indgå et godt samarbejde med leverandørerne kunne man måske ende med at berige hinandens platforme fremfor at se det som en unfair konkurrence. Det er dog ikke kun en udfordring på musikområdet, vi ser det jo lige nu på e-bogsområdet også. Så det er vigtigt at blive ved med at insistere på den gode dialog. Vores forening har ikke løsningen, men vi vil gerne være med til at finde frem til den.”

Ønsker til fremtiden Slots- og Kulturstyrelsen har nedsat en projektgruppe, som skal se på musikkens udvikling i biblioteksregi – og som det bl.a. hedder i kommissoriet af 13. maj i år ’komme med forslag og generere idéer til, hvad en national indsats på musikområdet kan bestå i’, her deltager også DMBF’s formand.

Kan du nævne tre ting, som du selv helt konkret håber kommer ud af dette udvalgsarbejde?

“1. Øget forståelse for musikkens betydning for menneskers liv og dermed for musikkens berettigelse i folkebibliotekerne.

2. Et bedre samarbejde med relevante musikalske aktører i (lokal)samfundet: Musikskoler, musikere, komponister, upcoming bands, folkeskolernes og gymnasiernes musikundervisning, lokale kor og orkestre m.fl.

3. Samarbejde mellem folkebibliotekerne og fag- og forskningsbibliotekerne på musikområdet samt relevante museer og musikarkiver. Da Dansk Musikbiblioteksforening repræsenterer alle disse institutioner er det et naturligt for mig at have det perspektiv med i forhold til projektgruppens arbejde.”

Lige nu ser Emilie Wieth-Knudsen optimistisk på situationen.

“Jeg er virkelig glad for det fokus, der lige nu er på musikområdet indenfor bibliotekssektoren. Det er fantastisk, at vi får denne her debat. Både på styrelsesniveau, i forhold til et digitalt tilbud og på foreningsniveau gennem bl.a. jer i Danmarks Biblioteksforening og BF. Jeg har store forventninger til det hele!”, lyder det fra en meget engageret musikformand.

Læs mere om musik i artiklen om RAGNAROCK, det nye Roskilde-museum for rock, pop og ungdomskultur.

Debattemaet om musikken startede i sidste nummer af Danmarks Biblioteker med artiklerne “Derfor satser Odense på musikbiblioteket” og “Musikken & biblioteket. Vejen frem” med Susanne BuusPedersen. Hent artiklerne på danmarks_biblioteksforening/docs/db0216.

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 3

“Det er en udfordring at få udviklet et digitalt musikbibliotekstilbud for folkebibliotekerne. Der er mange rettigheder, der skal forhandles, hvis man skal give adgang til digital musik. Hvis man ikke giver adgang til digital musik, skal man kunne tilbyde borgerne adgang til en fysisk samling. Der foregår lige nu et vigtigt arbejde med at afklare mulighederne for et nyt fælles digitalt musiktilbud, men der er f.eks. ikke fokus på digitale noder. Noder

har traditionelt ikke et højt udlån og ryger derfor ofte ud i kassationsrunder, hvor kriterierne ikke passer til den måde, noder bruges på og den relativt eviggyldige værdi, de har. Musik er ikke kun indspillet musik på cd eller digitale musiktjenester.

Det er også noder og en videnskab i form af forskning og musikteori. Bibliotekerne kan understøtte musikudøvelsen i lokalsamfundet ved f.eks. at stille relevante noder og instrumentskoler til rådighed for musikskoleelever og udøvende musikere. Men den rolle er i fare for at forsvinde med den udvikling, vi har set på musikbiblioteksområdet de senere år”, påpeger DMBF’s formand og fortsætter:

13

MATCHER BIBLIOTEKSLOVEN DET MODERNE BIBLIOTEK? Fra årets DB Topmøde i Horsens

Foto: Ulrik Tofte

Foto: Ulrik Tofte

14

D B T O P M Ø D E 2 01 6

Loven, biblioteksafgiften og e-bøgerne er hotte emner. Det var da også de tre bibliotekspolitiske temaer og ønsket om fokus på dem som formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen B. Andersen (A), fremhævede torsdag den 14. april i Horsens som helt centrale for folkebibliotekernes videre drift og en stærk nyudvikling.

For første gang siden år 2000 udtryktes opbakning til en regulær lovdebat.

Styrk e-formidlingen DB formandens opfordring til kulturminister Bertel Haarder til at få afsluttet og sat punktum for den igangværende modernisering af biblioteksafgiften blev godt modtaget af forsamlingen.

Den kulturstøtte som indebærer honorering til de danske forfattere afhængigt af antallet af fysiske bøger o.lign. på bibliotekerne, således at den også kommer til at tilgodese forfatternes ebøger, netlydbøger og andre digitale former. For at sikre, at borgerne også kan få adgang til de digitale materialer via bibliotekerne.

Der var også opbakning til formandens opfordring til parterne omkring e-bogsformidlingen i bibliotekerne – landets forlæggere og DDB/eReolen – som lød: “Vi ønsker denne gang en permanent aftalemodel til gavn for landets læsere. Vi har brug for en ny visionær kurs, som kan sikre digital adgang til litteraturen.”

Et synspunkt også kulturminister Bertel Haarder (V) var enig i.

Han pointerede dog i sit efterfølgende indlæg desuden, at det er noget parterne selv skal finde en bæredygtig model for. Og understregede i øvrigt samtidig sin holdning til bibliotekerne: At biblioteket for ham fortsat handler om bøger og læsning. - Skolen er ikke nok, bibliotekernes opgave med at formidle bogen, litteraturen og fortællingen i bred forstand er det væsentlige set med Haarders briller.

Debat om loven Lad os synliggøre det moderne folkebiblioteks muligheder og diskutere loven, lød meldingen. Debatten om den danske bibliotekslov og dens indhold, den første i nyere tid, blev taget i tre sammenhænge: På de enkelte partigruppemøder, under det store Gruppe B-møde for enkeltmedlemmer og organisationer, og afslutningsvis i plenum. Og forinden i Repræsentantskabet, som på sit møde tidligere samme dag bakkede enstemmigt op om formandens holdning og nødvendigheden af en regulær debat om sagen. Det er, som formanden ser det, en vigtig, vigtig debat og grundlæggende for bred forståelse for fortællingen om det moderne bibliotek.

Styrk debatten, styrk fortællingen om biblioteket I hvilket regi det skal ske ligger endnu ikke fast. Men her er det ikke nogen hemmelighed, at man centralt og fra statens biblioteksenhed/Slots- og Kulturstyrelsen ikke aktuelt har planer om at tage en politisk drøftelse af loven. Men i stedet, som tilbage i 2009-2010, vil klare sig med en ny pejlemærkediskussion blandt embedsfolk o.l. i stil med og i forlængelse af rapporten Folkebiblioteket i vidensamfundet (2010).

“Det må ikke alene blive en sektordebat”, mener Steen B. Andersen. Han finder det overraskende, hvis bibliotekssektoren og dens fagfolk trods gentagne ønsker de senere år om en bedre balanceret biblioteksøkonomi og krav om større forståelse af det moderne bibliotek og fortællingen om det, stiller sig tilfredse med en intern sektordebat. Og derved med et fravalg af muligheden for en politisk debat omring bibliotekernes kerneopgaver og formål.

Debatten af “det moderne bibliotek” har to mål, som han ser det: Synlighed. Ressourcer.

“Fortæller vi ikke historien, vil vi være ilde stedt, når man kigger på bevillingerne i fremtiden. Potentialet er stort. Bibliotekerne har så meget at tilbyde samfundsmæssigt, at det vil være ærgerligt, hvis ikke også politikerne har den indsigt”, siger Steen B. Andersen. DB’s formand er derfor glad for debatten i Horsens, der viser, at man på ledelsesplan i bibliotekerne nu også synes indstillet på en seriøs lovdrøftelse.

Vejen videre Formanden og DB’s forretningsudvalg vil nu diskutere nærmere med relevante partnere og interessenter, hvordan det bedst gøres.

“Om det på sigt ender med en ny lov, et tillæg til den eller en ny bekendtgørelse eller noget helt fjerde, ved ingen. Dét væsentlige for mig som formand for DB er, at bibliotekernes kerneværdier og store kompetencer, begge helt centrale i dagens samfund også tages op politisk. I sidste ende og på sigt, er jeg overbevist om, bliver der tale om en revision af loven.

Hovedsigtet i første omgang er imidlertid at bringe debatten videre og få taget hul på en proces, der synliggør bibliotekets potentialer. Så offentligheden og meningsdannere ikke så meget er optaget af, hvordan man drev det 20. århundredes traditionelle bogbibliotek, men forstår det moderne biblioteks fokus og muligheder.”

Læs klip fra den politiske debat side 18-21. /HN

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 3

DB’s formand har i et stykke tid været fortaler for en debat om loven som ramme for bibliotekets virksomhed og fortællingen om det. Loven blev forberedt i sidste halvdel af 1990’erne og vedtaget i år 2000 – og udelukkende handler om materialer og ressourcer. Det er rigtig vigtigt også at adressere de nye rolle som bibliotekernes påtager og pålægges fra kommunalt eller nationalt hold. Det er vigtigt, at gribe de muligheder der ligger for at vise hvilke potentialer bibliotekerne har inden for kommunale kerneopgaver som læring og læselyst, digital forståelse og formidling samt som kultur-HUB og lokalt omdrejningspunkt. Steen B. Andersen er ikke mindst optaget af de nye initiativer som biblioteker rundt om i landet tager som arena for offentlig debat i stil med Norges nye lov.

Drøftelserne i Horsens viste, at der er bred opbakning til bibliotekets roller her og til en nuanceret debat om rammen, og i sidste ende om lovens indhold.

15

BILLEDER FRA BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2016 Fotos fra årsmødet: Ulrik Tofte

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

TOPMØDE 2016 HIGHLIGHTS Stort Topmøde i Horsens 450 deltagere og fuldt hus på udstillingen.

Det bedste var At behovet for en ny lovdebat kom på bordet. At mødes med kolleger og politikere. Det politiske møde, debatten om evt. ny bibliotekslov, netværket, samværet, mange gode kontakter. Anledningen til dialog mellem egne delegater. Mødet med visionære oplægsholdere. Fængslet og det store lokale engagement. Biblioteks- og kulturindslagene med Billunds Mette Højborg og Fredericias Søren Møller. Blendstrup – suveræn fortæller! Vov at tænke i nye baner. Skal abehjernen tage over? - Helt i særklasse og yderst relevant.

Prisen gik til Danmarks Biblioteksforenings Pris modtog DOKK1 i Aarhus for det enestående kulturbyggeri, det nye bibliotekskoncept og måden, bygningen tilfører byen og havneområdet helt nye kvaliteter.

Læsernes Bogpris fik forfatter og samfundsdebattør Carsten Jensen for romanen Den første sten.

Ønsker til 2017 Skønt én deltager erklærede, at ’Det var absolut et af de bedste årsmøder overhovedet’, og mange glade fremhævede både indslag og program, er der altid plads til forbedring og nye ønsker. Fra ’en tydeligere rød tråd’ over ’biblioteksvinklen ind i alle indslag’ til ’gerne mere tid til snak og refleksion mødedeltagerne imellem’.

Vi arbejder på det, melder DB’s direktør Michel Steen-Hansen og lover: Det bedste program nogensinde i 2017!

På gensyn i Slagelse 2017 Borgmester Stén Knuth (V) stod for programmets sidste indslag og indbydelsen til næste år. Han og Slagelse glæder sig til at gense alle 30. og 31. marts 2017 på Comwell Korsør.

På gensyn!

DBC var hovedsponsor for Årsmøde 2016. Mødets øvrige sponsorer var Horsens Kommune og Horsens Kommunes Biblioteker samt Systematic A/S.

#HvadErDansk: Danmarkskanonen & bibliotekerne ”Jeg håber, at bibliotekerne vil have lyst til at arrangere diskussioner om indholdet i den Danmarkskanon, jeg er ved at sætte i gang”, lød opfordringen på Danmarks Biblioteksforenings Topmøde fra kulturminister Bertel Haarder. Her blev han interviewet om idéen med en kanon under sit besøg i bibliotekernes kolonihave. ”Hvilke vaner, traditioner, tankesæt og bevægelser har formet os historisk og har fortsat betydning i dag? Er det tillidskulturen, højskolekulturen, kvindebevægelsen – eller noget helt fjerde?

Nogle vil sige, at vi i Danmark allerede kender vores kulturelle DNA til hudløshed. Mit svar er nej – vi kender det ikke godt nok.

Der er brug for en stærkere kulturel bevidsthed”, lød ministerens svar hvis Danmarkskanon.dk gik i gang 6. juni.

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 3

Danmarks Biblioteksforening rykker kolonihaven til Folkemødet på Bornholm og lancerer bibliotekernes DB kanon-kampagne. Den inviterer borgerne til at komme med eget bud til kulturministeren. DB afleverer svarene til ministeren senere på året.

Kampagnemateriale og idékatalog udsendes af DB til alle medlemsbiblioteker i starten af august. Ligesom Kolonihaven begynder sin rejse rundt på landets biblioteker samtidig. Følg med på db.dk.

17

D B T O P M Ø D E 2 01 6 Klip fra den store bibliotekspolitiske debat i Horsens

LOVDEBAT - TØR VI LADE VÆRE? ”Er vores bibliotekslov tidssvarende”, spurgte Kristian Dyhr (V), viceborgmester og formand for Kulturudvalget i Horsens, som leder af torsdag eftermiddags plenumdebat. ”Lever den op til det bibliotek, vi har i dag, eller er der brug for en revision og noget nytænkning? Eller er man bange for, at en ny lov vil binde os på hænder og fødder?” DB skød den vigtige og nødvendige debat om folkebibliotekernes ramme i gang i Horsens.

Hvorfor – om risici og målsætning Første indlæg kom fra Liselotte Hillestrøm (A), formand for Udvalget for Fritid & Fællesskab i Hedensted Kommune og for Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre (KFPLC). Med reference til det store arbejde som en lovproces vil medføre, pegede hun bl.a. på problematikken i forhold til en kulturminister, der synes tilfreds med tingenes tilstand og fokus på bøgerne og læsningen.

“Tør vi lade være”, spurgte DB formand, Steen B. Andersen (A), som henviste til debatten i Repræsentantskabet, der viste, at nok er der nogle biblioteker, som i dag fungerer rigtig godt, men der er godt nok også steder, hvor ikke alt fungerer. “Også derfor er en lovdiskussion på sin plads”, fastslog formanden. Han pegede også på værdien af en opdateret lov i forhold til en generel styrkelse af bibliotekerne landet over. Opdaterede bibliotekstilbud og gode kulturoplevelser er i øvrigt ifølge en ny undersøgelse også vigtigt for kommunerne i sammenhæng med bosætningsstrategier, så tingene skal tænkes sammen.

18

Tine Jørgensen, formand for Bibliotekarforbundet, hilste debatten velkommen. Det er vigtigt at tage den i en tid, hvor biblioteker ikke bare er en selvfølge. “Og hvor vi igen og igen er nødt til at gøre opmærksom på os selv, og på de opgaver vi løfter. Dét, vi har brug for, er en nuanceret biblioteksdebat. Det skal ikke kun handle om litteraturen og rollen der. Vi skal ikke bare gøre som vi plejer, bibliotekerne skal også udvikle sig.” Tine Jørgensen satte spørgsmålstegn ved timingen i en tid, hvor både uddannelse og kultur er under pres. “Vi skal også huske på, at nogle partier måske har andre gode idéer såsom brugerbetaling.”

Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen og chef for Roskilde Bibliotekerne, takkede Danmarks Biblioteksforening for både samarbejdet generelt og også for at rejse debatten om en ny bibliotekslov. Han fandt det i den diskussion først og fremmest vigtigt at drøfte, hvad formålet med at ændre den bibliotekslov er og være bevidst om det. Han hæftede sig ved ordet mod i det norske indlæg tidligere. “Modet til at debattere det, det er jeg enig i. Også modet til at udleve det. At vi alle

L O V D E B AT

Stemninger fra topmødedebatten: Fra opmærksomhed over alvor til det store smil.

Til venstre: Udsnit af salen, i midten vicedir. I Slots- og Kulturstyrelsen Morten Lautrup-Larsen, DB fmd. Steen B. Andersen (A) og DB dir. Steen Michel-Hansen. Til højre Kristian Dyhr (V).

sammen har modet til at stille os op og virkeliggøre biblioteket som det demokratiske mødested. Jeg tror ikke nødvendigvis, det behøver en bibliotekslovsændring, men det kræver i alle tilfælde et mod fra os alle sammen til at kaste os ud i det. Og det vil også være med til at synliggøre biblioteket.”

“Ny lov – måske. Debatten er i alle tilfælde enormt vigtig”, mente Kirsten Boelt, 2. næstformand i DB og kst. bibliotekschef i Aalborg. “Det handler ikke udelukkende om den debatskabende demokratiske rolle, som biblioteket har, men kan tage endnu mere som f.eks. i Norge. Det handler om alt det, vi gør. Måske ikke på trods af loven, men i alle tilfælde ikke svarende til lovens tekst, nærmere til hensigten. For alt omkring mødested, det 3. sted, alle læringsaktiviteterne og de debatskabende aktiviteter, de omfattes ikke af loven. Det er nødvendigt, at vi får større synlighed om, hvor mange andre funktioner og roller biblioteket har i det demokratiske samfund, som lokalsamfundets bindeled og som kraftsted, hvor man mødes og diskuterer det, der er vigtigt lige for det specielle lokalområde. Det kan være farligt at åbne op, det kan også være det modsatte af udvikling, men lad os nu tage debatten.” Hun så også en ny lov som en genvej “til nogle drivere, som vil skubbe til en biblioteksudvikling. Noget der igen kan løfte bibliotekerne i fællesskab.”

Har vi modet?

Spurgte Kristian Dyhr blandt andet formandskabet om. Hanne Pigonska (V), 1. næstformand i DB og medlem af Odsherreds kommunalbestyrelse, synes bestemt, man skal tage debatten om en mulig ændring af biblioteksloven nu. “Det vil komme til at tage tid, selv om vi tager fat på sagen nu. Det er en proces. I virkeligheden kunne det måske være en anledning for os alle sammen til at bringe biblioteksloven med hjem i vores kulturudvalg. Og dér spørge: er det sådan, vi vil have vores bibliotek?

Hvad er det, vi har nu, og hvor er vi på vej hen. Hvad er det for ændringer, der skal til for at de visioner, som vi har for vores bibliotek, matches, lød det bl.a. “Og hvad med eReolen og den digitale formidling? Der bliver det ikke nemmere af, at ministeren synes, det er noget parterne selv skal løse. Jeg synes, det er et problem. Selv om udlånet stiger på eReolen, så er det et problem, at så mange titler ikke er tilgængelige for os som borgere.

Og det er faktisk også er et problem set i forhold til den nuværende lov!”

Steen B. Andersen tilføjede: “Er det godt at leve skjult, – det synes jeg godt nok ikke, at det er.

Vi har i rigtig lang tid diskuteret bibliotekets identitet. Den her debat handler rigtig meget om identitet. Hvor er biblioteket på vej hen? Jeg synes, det er lidt mærkeligt at man har en lov, som fortæller, hvor vi var engang. Det er måske dybest set det, der er det allervigtigste. At vi tager den diskussion med hinanden. Og så skal vi selvfølgelig også samtidig fortælle historien om, hvor meget biblioteket kan af alt det andet.”

Debatten er nu startet af DB, og det er rigtig rigtig vigtigt, at ingen stiller spørgsmålstegn ved bibliotekernes berettigelse i en digital tid, konkluderede Kristian Dyhr afslutningsvis.

Herefter drog forsamlingen på besøg i Horsens Fængsel for at høre mere om et af kommunens mere utraditionelle kulturtiltag.

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 3

“Vi bryster os meget af, at vi er klar til at lave forandringer. Har vi ikke modet til at ændre på denne lov, til at bidrage til nogle nye ting i loven, synes jeg, at vi mister pust i forhold til at turde tænke nye tanker,” lød kommentaren fra Evan Lynnerup (V), formand for DB Digitaliseringsudvalg og næstformand i Roskilde Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg, til det vovemod, der er nødvendigt i forhold til at tale om ny bibliotekslov eller revision af loven. “Dét, vi selvfølgelig skal arbejde for, er, at vi sikrer, at det bliver en lov med vide rammer, så vi holder fast i, at det må være en rammelov. Loven skal også gerne kunne holde nogle år ud i fremtiden. Vi er tilbøjelige til at tale om opdatering, men vi skal også kigge lidt ind i fremtiden.”

Som formand for Digitaliseringsudvalget og debatterne kunne han godt skrive under på hvor svært det er. “Vil folk fortsat komme på biblioteket, eller vil de sidde derhjemme og udnytte de elektroniske medier? Hvordan styrer vi det, og hvordan får vi det ind i lovgivningen om biblioteket. Og hvordan får vi styr på alt det, som ministeren ikke vil tage sig af. Nemlig forholdet mellem

forfattere, forlag og bibliotekerne på e-bogsområdet. Og på alle de ting, der ikke er beskrevet – særlig godt – i loven. Vigtigt, at vi sammen tænker tanker i den retning,” opfordrede han.

19

N Y B I B L I OT E K S L OV E L L E R E J ?

STEMNING FOR EN NY LOV Klip fra gruppe B-mødets debat og dens fokus på Norges nye lovpligtige biblioteksopgave som uafhængig arena for offentlig samtale og debat.

Og om Danmarks Biblioteksforenings forslag om en ny lov.

Loven skal afspejle nye opgaver “Det her er en virkelig interessant debat”, mente Vibeke Mygind, projekt- og uddannelseschef ved Horsens Kommunes Biblioteker, om biblioteket som sted for offentlig debat i relation til DB’s forslag om en ny lov. Hun uddybede hvorfor og fortalte om bibliotekets samarbejde med andre partnere som lokale uddannelsessteder, fagforeninger og netværk og deres opfordring til biblioteket om at træde endnu mere i karakter i dets egenskab af folkeoplysningsinstitution i sammenhæng med implementering af et fælles voksenprojekt. “Det er jer, som bibliotek og uafhængigt sted, der har den brede borger- og samfundskontakt. Vi har brug for nogen til at skabe netværk mellem siloerne.” Den rolle og den indsats så Vibeke Mygind gerne afspejlet i loven: “Det skal selvfølge formuleres hensigtsmæssigt, men det ligger i bibliotekets folkeoplysningstradition”.

Til bibliotekschef i Varde, Karsten Rimmer Larsens, spørgsmål om bibliotekets guldalder i Norge skyldtes vedtagelsen af loven eller hang sammen med debatten op til loven, forklarede Mariann Schjeide, at der sker en masse på bibliotekerne efter at denne lov er kommet. Tidligere gjorde nogle pionerer dét, som alle nu skal. Med loven kan politikere stille krav til de lokale bibliotekschefer – og det er vigtigt. Og takket være loven og opgaven om at fungere som ‘arena for offentlig debat’ oplever vi et boom i interessen.

“Jeg tror, tiden er ved at være inde til, at vi skal kigge på bibliotekslovens bestemmelser, så vi bl.a. får biblioteket som sted for demokrati ind. Det ville strategisk være en force, for mange politikere ligesom vores kulturminister er orienteret imod bøgerne,” fremhævede Martin Lundsgaard-Leth, medlem af DB Forretningsudvalg og kultur- og biblioteksleder i Ikast-Brande.

Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen og chef for Roskilde Bibliotekerne, fandt, at vedtagelse af den seneste lov om biblioteksvirksomhed fra 2000 i høj grad var en kodificering af eksisterende praksis. “Vi fik nogle medier ind i loven, som havde eksisteret i bibliotekerne i lang tid. Nu blev det så fastslået, at de skulle faktisk være der, og det var sådan set godt.

Og det kunne man godt bruge som anledning til at lave en revision af loven.

Der er bare det ved det, at som Slots- og Kulturstyrelsen ser det, så er der ikke noget specielt behov for at rumme de nyere aktiviteter. De kan rummes inden for loven”, sagde han bl.a. og sluttede sit indlæg med at konstatere, at “Bibliotekschefforeningen vil meget gerne være med til at se nærmere på spørgsmålet – og også overveje begrundelserne, så vi kan få en god debat om dem.”

20

“Indtil for en times tid siden, var jeg faktisk meget usikker på, om det var klogt med en lovændring,” tilstod Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg og medlem af DB’s forretningsudvalg og Bibliotekschefforeningens bestyrelse. “Efter at have hørt vores norske kollegas indlæg samt Morgens Vestergaard om den nuværende lovs rummelighed og i virkeligheden også det tidligere indlæg med kulturminister Bertel Haarder, som kunne stå – lovmedholdeligt – og sige, at det hele handler om materialerne, så er jeg faktisk overbevist om, at vi nok skal arbejde os hen mod en lovændring.”

Lad os tage debatten og gå efter ny lov “Jeg tror faktisk også, at tiden er kommet til en ny lov,” sagde Rolf Hapel, forvaltningschef for Borgerservice og Biblioteker i Aarhus. Hapel deltog i UBIS (Udvalget om Bibliotekerne i Informationssamfundet, 1997), som førte til den nye lov i 2000.

“Altså hallo: Der er godt nok sket meget siden. Jeg tror virkelig, der er behov for en ny lov. Vi skal heller ikke glemme, at den nuværende lov faktisk også omfattede overførsel af en pænt stor økonomi til kommunerne bl.a. med henblik på musikopgaven; i princippet 160 mio. kroner blev bloktilskuddet øget som følge af loven. Godt nok valgte kommunale politikere mange steder at bruge pengene på noget andet, men der blev dog penge til bibliotekerne.” Han fandt bl.a. at det ville være nyttigt at få den norske lovs nye formålsformulering ind, ligesom det åbne læringssted.

“I tillæg til Rolfs omtale af bloktilskuddet er det i forhold til en evt. ny lov vigtigt også at få diskuteret, hvad der sker med musikken. Som det er i dag, er den ikke, sådan som det nuværende lov fastslår det, reelt ligestillet, men mange steder et sidetilbud”, pointerede Hellen Niegaard, chefkonsulent og redaktør i DB. Direktør for det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, rundede debatten af med en demokrati-fortælling om Bertel Haarders støtte til KB’s fastholdelse af Hitzb ut Tahrirs ret til at låne et mødelokale på KB tilbage i 2011, trods det, at Haarder selv demonstrerede mod foreningen. /HN

D E B AT O P L Æ G : G R U P P E B

UAFHÆNGIG ARENA FOR OFFENTLIG SAMTALE OG DEBAT Folkebiblioteket i Norge har fået ny rolle som ‘mødeplads og sted for demokrati- og folkeoplysningsdiskussioner’.

Det faglige mødepunkt handlede om Norges nye formålsparagraf, dens samfundsmæssige muligheder og professionelle udfordringer.

Fagfolkenes debat (Gruppe B) på topmødet var præget af enighed. Mariann Schjeide, formand for Norsk Bibliotekforening og selv tidligere bibliotekschef, forsøgte, at sætte lidt pep i forsamlingen. Hendes oplæg indeholdt en række interessante betragtninger om norsk bibliotekslovgivning og politik og inspirerede til efterfølgende refleksion.

Biblioteket og demokratiet Vi lever i en verden, hvor demokrati og ytringsfrihed i høj grad er under pres. Måske føler de fleste danskere sig forsikrede om, at de grundlovsikrede rettigheder også i fremtiden vil danne fundament for vores gode og frie livsform. Måske er vi så forsikrede om det, at vi glemmer at frihed er noget, man skal værne om og kæmpe for. Der er garanteret ikke mange danskere, der tænker, at biblioteket er en del af denne forsikring.

Mariann Schjeide

Den nugældende bibliotekslov kan ses som et udtryk for en tilbagelænet holdning, og som jeg husker det, var det mest epokegørende ved den såkaldte 2000-lov, at det blev obligatorisk at låne musik ud og at også elektroniske ressourcer blev ligestillet med trykte, samt at vi slap for brugerbetaling. Tidligere bibliotekslove havde været skelsættende, men denne her var passiv og lagde primært vægt på “at stille materialer til rådighed”. Det relativt nye fænomen Internettet blev nævnt, men ingen forestillede sig vel, hvor lodret den digitale udviklingskurve egentlig ville gå hen og blive.

Det ved vi nu. Det går hurtigere og hurtigere dag for dag og 2000-loven er allerede nu tyndslidt. Inden det lovforberedende arbejde kan være gennemført, vil den være fuldstændig forældet – hvis det da ikke er for sent.

Ny guldalder for norske biblioteker

Ved at stille klare krav til bibliotekernes demokratiske rolle, sikrer politikerne det enkelte menneskes ret til ytringsfrihed og oplysning. Der hvor filmen knækker, det er der, hvor man ikke kan finde ud af at skelne mellem at være politisk og at stille en fri debatarena til rådighed for alle. Eller sagt på almindelig dansk: en bibliotekschef er upolitisk indtil hun er restriktiv over for andres holdninger, misbruger sin magt og holder disse ud af arenaen.

Hvis bibliotekscheferne havde en klar lov at læne sig op af, så ville det være tydeligt at biblioteket stadig er en vigtig samfundsinstitution, der gør en forskel ud over det underholdende og tandløse. Hvis det stod tydeligere i loven. Hvis det blev fremhævet hvad folkeoplysning og en åben demokratisk debat betyder i nutiden. Hvis det fremgik, at det handler om oplysning, læring, bevidsthed, identitet og dannelse og at adgang til digitalt indhold, såvel som til analogt, er af afgørende betydning for folket i fremtiden, så kunne bibliotekerne måske komme på omgangshøjde i den verserende debat om bibliotekernes eksistensberettigelse.

ANNETTE BRØCHNER LINDGAARD Bibliotekschef Esbjerg Kommune

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 3

I Norge har de i et nyt tillæg til biblioteksloven, som, ifølge Mariann Schjeide, bider noget mere fra sig.

Af den lovparagraf fremgår det eksplicit, at biblioteket skal være et uafhængigt mødested og arena for offentlig samtale og debat.

Bibliotekerne og dermed bibliotekscheferne skal være modige og turde åbne bibliotekerne for alle ideer og synspunkter – også de politisk ukorrekte. Det er fejt og en falliterklæring, hvis ikke bibliotekerne stiller sig til rådighed – også for det kontroversielle. Det, der engagerer folk mest, og det som pressen og politikerne gider reagere på. Mariann Schjeides opfattelse er, at det er

den skarphed de norske biblioteker har fået gennem den nye bibliotekslov, der har givet dem en ny guldalder.

21

BY U D V I K L I N G M E D B Ø R N E F O K U S

Foto: John Randeris

B FOR BILLUND, BRAND OG BØRN

Kommunen hvor børn lærer gennem leg og er skabende verdensborgere

N

år Mette Højborg denne første formiddag på bibliotekspolitisk topmøde præsenteres som CEO i Capital of Children fremfor direktør for Børnenes Hovedstad, er det et velvalgt signal om et tårnhøjt ambitionsniveau, der rækker udover både Billund og Danmark. Visionen for Børnenes Hovedstad er at skabe en udvikling, der i sidste ende kan være til glæde for børn i hele verden. Og dermed bidrage til at gøre verden til et godt sted at være.

Billund er i dansk sammenhæng en lille kommune med 26.000 indbyggere, men også en kommune med stor variation i borgernes nationale tilhørsforhold og begunstiget af et stort antal indbyggere med høj uddannelsesbaggrund. Et resultat af mange forskellige menneskers brændende engagement og overvejelser om en ny strategi for vækst og udvikling i og omkring Billund. Hovedkræfterne bag er kommunen i partnerskab med LEGO-fonden, og i hvert enkelt projekt tiltrækkes mange forskellige partnere.

Børnenes Hovedstad tager sit afsæt i de umiddelbare styrker, der karakteriserer Billund og livet i byen. Her har den internationalt toneangivende legetøjsproducent LEGO som bekendt haft 22

hovedsæde i 80 år. Her er fortsat 4000 medarbejdere beskæftiget med udvikling af produkter og service til børn. Her vokser det enestående attraktive LEGOLAND ud over landskabet og har i nyere tid fået selskab af LaLandia, et feriecenter ejet af PARKEN Sport & Entertainment A/S. Ligesom børn og brand begynder også Billund med B. Børnenes Hovedstad forener det bedste fra de tre verdener. Det er idéen om at gøre Billund kendt som stedet “hvor børn lærer gennem leg og er skabende verdensborgere”. Tænkningen er, at børn hjælpes til et godt liv i fremtiden, når de får mulighed for at udvikle nogle af de kompetencer, den globale verden kalder på, hvilket ifølge Mette Højborg er “kreative, sociale og problemløsende færdigheder”. Selv om projektet vil give børn de bedste betingelser for et godt liv, handler det ikke om flere pædagoger i daginstitutionerne eller færre børn i klasserne. Det handler om indstilling, måden tingene gøres på, modet og viljen til at eksperimentere, ny læring for alle, det lange seje træk.

Og så fik salen ellers præsenteret en perlerække af konkrete, virkelig nytænkte og charmerende projekter, blandt andre:

PRISER

Fra venstre: Rabih Azad-Ahmad, Bertel Haarder og Rolf Hapel

DB PRIS TIL DOKK1 Billund Builds Music Projektet er skabt i samarbejde mellem Billund Kommune og Tufts University i Boston. I løbet af en uge skabte 4.000 deltagende børn i alderen 3-16 år hver sit musikinstrument af tilfældige, selvvalgte remedier og komponerede musikstykker til fremførelse på en fælles koncert. Det deltagende amerikanske universitet bistod med metodeudvikling, klædte lærerne på til opgaven og fulgte med i processen både for at evaluere og skabe et grundlag for at udbrede resultaterne af de anvendte læringsformer.

Præsentationen gav indtryk af et projekt, der seriøst har draget omsorg for deltagerne ved f.eks. at tage behovet for faglig støtte til lærerne dybt alvorligt og herved motivere dem til at turde give sig i kast med et stort anlagt eksperiment, som ingen kender resultatet af på forhånd og som befinder sig langt udenfor de gængse læringsplaner.

Projektets arbejdsformer har været innovative, det har handlet om at prøve at tilpasse og at udvikle pædagogiske metoder, der efter evaluering og måske yderligere tilpasning kan spredes til en større verden og dermed kommer flere børn – og i for sig også deres voksne – til glæde.

Kulturminister Bertel Haarder overrakte Danmarks Biblioteksforenings Pris til DOKK1, Aarhus kommunes nye kulturmastodont. Prisen uddeles til ”institutioner eller enkeltpersoner, der har ydet en særlig bemærkelsesværdig indsats for dansk biblioteksvæsen.”

I motiveringstalen indledte kulturministeren med et citat fra en af de mange positive anmeldelser, som er fulgt i kølvandet på DOKK1s åbning, nemlig at ”Aarhus' nye kæmpebibliotek er velfærdsarkitekturens svar på Versailles-slottet.”

Bertel Haarder sagde også, at: ”I mange år har vi spændt fulgt processen fra ide til virkelighed, fra vision til politisk vedtagelse og hele den mangeårige proces med at skabe ejerskab blandt personale, politikere og ikke mindst borgerne i byen, ja faktisk i hele verden. DOKK1 er et videns- og dannelseshus med tilbud til besøgende i alle livets faser. Her er masser af rum til alle slags aktiviteter, møder, kultur, underholdning og fordybelse, her er borgerservice, indre og ydre legepladser, studiesale, café, og læsesale med mere. Det er så overdådigt alene i sin programmering, at jeg ikke kan komme i tanker om noget sted, der minder om det. Og så gemmer det også på masser af bøger og historier på mange planer. Tillykke med prisen og tillykke til alle jer, der står bag og har fået det til at lykkes, men allerstørst tillykke til alle borgerne, for hvem DOKK1 bare er der, og som de så flittigt bruger.”

Børnejournalistuddannelsen Prisen blev på vegne af DOKK1 modtaget af rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus, Rabih Azad-Ahmad, samt Forvaltningschef for Borgerservice og Biblioteker, Rolf Hapel, på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2016 i Forum Horsens. ”Tak for denne hæderspris, det er en vigtig anerkendelse for Aarhus, som vi er stolte af”, sagde både rådmand og forvaltningschef.

Rådmanden fremhævede det store besøgstal med over 1 mio. besøgende på under ni måneder. Borgerne kommer, fordi biblioteket tilbyder folkeoplysning og oplevelser til alle aldre i enestående wow-rammer. Biblioteket er en hjørnesten i folkeoplysningen, der er en vigtig del af demokratiet. Og derfor, opfordrede han, skal man satse på biblioteket!

Som Mette Højborg bl.a. formulerer tankegrundlaget bag Børnenes Hovedstad: Det handler ikke om at skabe ‘mere af det hele’ men om at udvikle ‘måden vi gøre det på’.

A Model Library – Not bound by rules DOKK1 er i dag flagskibet, ikke bare blandt danske folkebiblioteker, men i hele verden. Senest har biblioteket og dets borgersamarbejde været genstand for en stor artikel i Library Journal 23. maj 2016. ”A model library – not bound by rules,” skriver Michael Stephens, ass. professor ved School of Information, San Jose State University, bl.a. efter at have hørt Marie Østergård, projektleder for byggeriet og i dag leder af Borgerdialog, fortælle om de mange års forberedelser og inddragelse af politikere, borgere og medarbejdere undervejs. De politikere, som Rolf Hapel i sin tak for prisen til DB ikke tøvede med at kalde modige.

Følg udviklingen og læs mere på www.capitalofchildren.com/da-dk.

ELSEBETH TANK Udviklingspartner etank.nu

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 3

Projektet har givet journalistspire-børn fra 5. klasser i skoler over hele landet mulighed for at få kendskab til journalistiske værktøjer og frit slag til selv at producere i det dertil indrettede børnestudie. Pilotprojektet er skabt i et samarbejde mellem Børnenes Hovedstad, DR Ultra, Berlingske Medier, Microsoft og SDU. Sidstnævnte har blandt andet gjort det muligt undervejs at sikre de deltagende børn hjælp fra en studieleder og tre mentorer, som alle er journaliststuderende ved SDU. Projektets idé er at sætte fokus på nyheder skabt af børn, med børn og for børn. I øjeblikket leder man efter en uddannelsesinstitution, som kan føre projektet over i en egentlig driftsfase.

23

DA R E D I S R U P T

’VOV AT FORSTYRRE DIG SELV’ I dit liv og din virksomhed på vejen til fremtiden • Innovationskryds, som betyder mulighederne for at kombinere noget kendt med noget nyt, digitalt. Et stjerneeksempel er succesvirksomheden Amazon.com, der dybest set er kombinationen af en kendt boghandel, internettet og en hjemmeside. En enkel og billig idé, der har revolutioneret bogmarkedet, world-wide.

• Eksponentiel kurve, som følger af at alle teknologier bliver digitale. Hvilket f.eks. er forklaringen på, at man i dag i Kina kan opføre en temmelig høj skyskraber i rimelig god kvalitet på bare 15 dage.

Lynhurtige, ændrede spilleregler Det er svært for sådan en fredags morgenhjerne at fatte rækkevidden af den fremtid, Jannick B. Pedersen præsenterer. Hans budskab var da heller ikke: forstå det; men “vov at forstyrre dig selv...indstil dig på nye spilleregler...tingene kommer aldrig igen til at ske så langsomt, som i dag...fremtiden byder på flere muligheder end nogensinde før, hvis vi tør”.

S

traks ovenpå salens relativt enstemmige fremførelse af denne fredags morgensang leverede dagens første, ærede taler, Jannick B. Pedersen, medstifter af virksomheden Dare Disrupt, indbegrebet af en regulær pep-talk om “Den digitale eksplosion”. Han lagde ud med at konstatere, at teknologien udvikler sig hurtigere, end vi kan forestille os og får revolutionerende og dybere betydning på stadig flere og nye livsområder. Vi kan forvente 3 milliarder flere brugere på nettet inden for kort tid. Hele jordens befolkning vil være med til at skabe, kommunikere og konsumere. Potentialerne har aldrig været større.

Vi kender alle til eksistensen af de små selvkørende robotter, der slår græsset eller støvsuger de gamles hjem. Vi ved også, at selvkørende biler vil blive introduceret i en ikke for fjern fremtid.

Jannick B. Pedersen fortalte, at vi kan forvente meget mere og mere avanceret robotteknologi, der udnytter kunstig intelligens.

IBM har sin Wattson, der med Pedersens ord, “har spist wikipedia, forstår menneskelig tale og svarer på tale”. Derved kan robotten øse af grænseløse mængder af ustruktureret data og du kan måske få den mest indsigtsfulde nye samtalepartner, du nogen sinde har oplevet?

Et andet robotinitiativ drives af den amerikanske virksomhed Boston Dynamics, som har lagt en del filmklip ud på YouTube, hele verdens inspirations- og underholdningskanal. Her kan man opleve, hvordan robotten kalder menneskelige følelser frem i beskueren, når den trænes til læring og falder og måske endda slår sig. “Det er tidskrævende at træne robotten”, fortalte Pedersen, men når først den har nået det ønskede læringsniveau, kan hele dens kapacitet enkelt appliceres på talrige andre robotter.

Ny grundindstilling For at vi som mennesker kan fungere i en sådan hyper digitaliseret virkelighed, skal vi indstille os på ændrede spilleregler og øve os på et nyt mind-set, en ny grundindstilling. Og mange er vel allerede godt i gang, blandt andet med udgangspunkt i bibliotekerne? Ifølge Pedersen er der tre karakteristiske træk for den fremtid, vi er på vej ind i. De er: • Udviklingsbrud, som betyder, at alt det vi tror, vi kan regne med, knækker. Her tales ikke om de nære menneskelige relationer, men om de ydre vilkår for eksempelvis kommunikation, produktion, iværksætteri og handel. Alt ændres af den digitale teknologis stadig mere omfattende og hastige udbredelse. Og kun få skal forvente at kunne bevare det job, de har i dag.

24

Fra Jannick B. Pedersen lød det også: Lær selv at lave innovationskryds. Vi er midt i et paradigmeskift af uanet omfang. Vi kan ikke vende udviklingen, men vi kan prøve at turde se de fantastiske muligheder.

Hvad mon bibliotekernes specifikke bidrag skal handle om i denne fagre nye verden?

ELSEBETH TANK Udviklingspartner Etank.nu

A L G O R I T M E R O G R O B OT T E R

HJERNEN ER DOVEN Algoritmer, sensorer og syntetisk virkelighed vil, uden vores aktive indsats, helt komme til at styre vores hverdag.

D

et har været et brag af festfyrværkerier ved årets bibliotekspolitiske topmøde. Jeg har i hvert fald vanskeligt ved at udvælge bare ét oplæg, som kunne undværes. Fredagens oplæg var ingen undtagelse. “Den digitale eksplosion” af Jannick B. Pedersen fra Dare Disrupt og Anders Colding-Jørgensens (cand. psych. og adfærdspsykolog) oplæg “Kan vi følge med?” komplementerede hinanden så fint. På det første oplæg konkluderer jeg, at vi må acceptere udviklingen og lære at bruge den til egen fordel og på det andet, som i hovedessensen indeholder det modsatte budskab: Måske kan vi og skal vi stoppe udviklingen: “Der er brug for voksne, der kan holde hovedet koldt og lære den næste generation at være menneske”.

Den glade abehjerne Colding-Jørgensen lagde ud med budskabet om, at vi stort set opfører os som lidt intelligente aber på nettet – vi er drevet af nysgerrighed. Alle de nysgerrige ‘aber’ kan komme i kontakt med hinanden wold-wide, og det er nysgerrigheden, der fører til, at vi konstant lige checker: Er der sket noget nyt?

Hvad værre er, vi tænker ikke over konsekvenserne. Vi kaster alt det gamle væk og kaster os over det nye smarte. Vi ved jo f.eks. godt, at vi bliver overvåget på nettet – men vi er for nysgerrige og dovne, vi bruger det alligevel. Hjernen er nysgerrig og doven, understregede adfærdspsykologen. Den bruger enormt meget energi og de ting, vi ikke træner, forsvinder. Hjernen rationaliserer derfor og bruger kun energi på det nødvendige, så hvis vi kan spare os selv for at tænke os om, ja så gør vi det.

Algoritmer

Du har sikkert allerede en mobil med sensor i til at måle dit blodtryk, så du ved om du er sund? Vi slipper for at tænke selv – men samtidig lader vi os styre rundt af app’s. Snart har vi også sensorer i ure og beklædning og andet. GSR (galvanic skin response – en slags løgnedetektor) er ligeledes undervejs i dine mobile devices, påklædning o.l. og den kan så spore, hvornår du bliver rørt, hvilken mad du kan lide osv. Dermed kan netsøgninger o.l. til dig blive totalt individrettet – og vores ’abe-hjerner’ blive lykkelige.

Syntetisk virkelighed Lige om hjørnet venter ekspositionen i den syntetiske virkelighed. En virkelighed som synes reel, men ikke er det. Det bliver så virkeligt, at vi får vanskeligt ved at skille fiktion fra reel virkelighed. Skræmmende og fascinerende. Robotter tager mere og mere over, de bliver mere og mere raffinerede. Vi kan blive talt til med præcis den stemme og rytme, som vores hjerne nyder mest. Vi får en virtual reality, og hjernen kan ikke skille det virtuelle fra det reelle. Samtidig fastslog han, at alle jobs er i fare for at blive overtaget af robotter.

Vores abe-hjerne får et fix, for gider den dovne hjerne stoppe det her? Anders Colding-Jørgensens oplæg, som blev holdt humoristisk, rørte virkelig noget i mig, for det er vel reelt nok, at det er rigtig meget nemmere, at jeg straks fodres med det, der er relevant for mig, når jeg søger, at jeg kan måle mine skridt, mit blodtryk, checke om det er alvorlige pletter, der kommer på huden.

Samtidig med at jeg kan drømme mig væk i virtual reality med en tur i ‘skoven’ eller ‘snakke’ med et fornuftigt menneske, når verden synes for ond og hård. Han sluttede oplægget med super relevante spørgsmål: Skal digital dannelse altid være smart? Skal eksponentielle organisationer styre samfundsudviklingen? Skal vores børn lære at lade algoritmer træffe valg for sig? Dem kan vi så passende holde op imod Dare Disrupt-meldingen fra Jannick B. Pedersen.

Jeg har givet ligeså doven en abehjerne, som beskrevet ovenfor, men jeg tænker nu: Jeg må tage mig lidt sammen og udfordre min hjerne. Gør jeg ikke det, er jeg vel stort set lige så meget robot, som de robotter vi menneskeligt udvikler. For vi kan jo ikke stoppe udviklingen! – eller kan vi?

HANNE PIGONSKA (V) 1. næstformand DB Mdl. Odsherred Kommunalbestyrelse

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 3

Nye smarte algoritmer er på vej, og det hjælper vores dovne hjerne. Vi gider ikke lede selv, i stedet hjælper algoritmerne os til, at vi fodres med lige præcis de præferencer, som vi tidligere har vist via vores netadfærd. Når du klikker rundt på internettet, så aflæser algoritmerne dine særlige præferencer og bidrager til, at du spores direkte hen, hvor du tidligere har vist, du har interesser.

Algoritmer kan også hjælpe sundhedsmæssigt med f.eks. en app, der kan scanne en potentiel hudkræftplet og give dig en idé om, du nu bør søge læge. Allerede i dag er det sådan, at har du eksempelvis Netflix, så vejleder den dig derhen, hvor du tidligere har vist interesse i genrevalg mm. Når du liker via FaceBook eller f.eks. deltager i de utallige personlighedstests o.l., så fortæller du samtidig, hvad du kan lide. Dovne hjerner gider ikke lede selv.

Sensorer

25

D B T O P M Ø D E 2 01 6

Med DB til Topmøde i Horsens Også i år havde Danmarks Biblioteksforening valgt at give studerende mulighed for at deltage i DB’s årlige topmøde.

Denne gang fire: to studerende fra Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), Københavns Universitet, og to fra Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Syddansk Universitet, Campus Kolding. Her præsenteres de gennem korte klip fra deres årsmøderapporter, som kan ses i helhed på db.dk/2016-tilbageblik.

Fotos: Ulrik Tofte.

Cecilie Breum, SDU At få lov til, som bibliotekarstuderende, at deltage i det Bibliotekspolitiske Topmøde, er i sig selv helt fantastisk. Som med alle andre ting, gik jeg ind til det med et åbent sind, nysgerrighed i rå mængder og en notesbog, klar til at lære og ikke misse noget som helst. Efter en række spændende oplevelser og samtaler (og et hav af noter), er min nysgerrighed omkring topmødet blevet nogenlunde stillet. Hvilket er godt, da topmødet åbnede op for nye spørgsmål, nye udfordringer. Hvad er folkebiblioteket egentlig i dag? Det er ikke længere kun en samling af bøger, som folk kan få lov til at ta-

ge med hjem, efter høfligt at have spurgt bibliotekaren på den anden side af gitteret. Der er plads til oplevelser, møder, kulturarrangementer.

Skriver Cecilie Breum og rejser derefter en række spørgsmål om bibliotekets udvikling mere generelt.

Marianne Ulletved, SDU “Hvordan har du det? Syrner det i dit indre?” Sådan spurgte Peter-Clement Woetmann, da han oplæste sit digt på workshoppen ”Ny rumlig litterær formidling – når litteraturformidlingen former biblioteker”. Svaret må være: Nej, det gør det bestemt ikke. Jeg har det fantastisk. Jeg er lige kommet hjem fra Danmarks Biblioteksforenings Bibliotekspolitiske Topmøde 2016. Jeg er glad, inspireret, fuld af meningsfulde oplevelser og nysgering efter mere. Jeg, som studerende på bacheloruddannelsen Bibliotekskundskab og videnskommunikation på SDU i Kolding, blev mødt med interesse og åbenhed af alle, jeg mødte på topmødet samt en enorm vilje til at vidensdele.

Jeg ved det ikke. Jeg skal lige tjekke min algoritme, som ved hjælp af sensorer, kan fortælle mig, hvordan jeg har det. Helt uden at jeg selv skal stoppe op og mærke efter. Dette er effekten af, hvad den digitale udvikling kan gøre for os som sociale og følende individer.

Fortalte Mariann Ulletved f.eks. fra Horsens om fredagens oplæg ved cand. psych. og adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Julie Feldskov Henriksen, IVA I år på Bibliotekspolitisk Topmøde var en af debatterne om den danske bibliotekslov, og om det er på tide at ændre denne lovgivning. Debatten startede med et fagligt teammøde omkring de ændringer, der blev lavet i den norske bibliotekslov tilbage i 2014, hvilket førte til en debat om den nuværende danske lovgivning, og om der bør ændres i denne. Dagen efter var der en række forskellige workshops, i blandt disse var der workshoppen - ”Skal vi ha lov til nye rammer?”, hvor debatten fra dagen før blev taget op igen, men i mindre grupper. Her blev der diskuteret hvilke mangler der er i

biblioteksloven, og hvilke ændringer man ønsker der skulle være i lovgivningen for, at loven bedre kan passe til nutidens biblioteker og deres rolle i vores samfund.

Skrev Julie Feldskov Henriksen blandt andet og fortæller så om hvorfor workshoppen var spændende.

Hanna Sokoler, IVA I starten af marts modtog jeg en mail, hvori jeg blev inviteret til at deltage i DB’s Topmøde i Horsens. Jeg må indrømme, at jeg ikke anede, hvad det var. Jeg skyndte mig dog at sige ja, da jeg tænkte det kunne blive en utrolig interessant oplevelse - og en mulighed for mig til at blive inspireret til det speciale jeg er i fuld gang med at skrive. Jeg blev ikke skuffet! Ud over at maden var utrolig lækker (drømmer stadig om den kalvemørbrad!), blev mødet også en mulighed for mig for at få nye inputs og vikler på det at arbejde med biblioteker og ikke mindst kultur. Der var, især om fredagen, flere interessante foredrag der udfordrede, opfordrede og oplyste om

26

især den digitale udvikling inden for biblioteksverdenen. Der blev også puttet fokus på biblioteksloven og dennes eventuelle revurdering.

Indleder Hanna Sokoler og uddyber herefter bibliotekets rolle i det moderne samfund.

O R D K R A F T 2 01 6

ORDETS STORE FEST En ord-, sprog- og litteraturfestival på Nordkraft i Aalborg

E

t fornemt program og det største billetsalg i de fem år, festivalen har fundet sted. En succes selv om der også er plads til forbedringer, lyder meldingen efter tre dages intens ord-, sprogog litteraturfest fra den 7. til den 9. april i det nordjyske.

Stor efterspørgsel Med en veloplagt kulturminister Bertel Haarder i spidsen åbnedes festivalen torsdag den 7. april kl. 14 i det gamle kraftværks store kedelhal med bobler i glassene, en syngende borgmester Thomas Kastrup-Larsen, prisuddeling til Vendsyssels skjald par excellence, Niels Hausgaard, og hilsen til årets vinder af De Gyldne Laurbær, Jesper Stein, for romanen Aisha. Man fristes til med den gamle salme at udbryde: Min sjæl, hvad vil du mer’.

Solide partnerskaber når langt Bag sig har han et utrolig stærkt partnerskab i form af Ordkraft Styregruppen under formand Jørgen Pyndts ledelse. Her er bibliotekerne også med ved kst. bibliotekschef Kirsten Boelt, Erling Trillingsgaard fra Aalborg Kongres & Kultur Center, chefer fra de nordjyske medier og Aalborg Universitet. Og dertil et stort antal frivillige og andre lokale støtter.

Jeg modtages selv af en storsmilende frivillig, Bodil Have, nyligt afgået chef for Aalborg Bibliotekerne. Efter at have stået i spidsen for store initiativer og omstillinger på Aalborg Bibliotekerne i 11 år valgte Bodil Have at gå på pension fra 1. april, og knokler denne torsdag løs side om side med en række andre frivillige for at få os alle sammen ind i Kedelhallen og på plads i tide til den store åbning – kulturområdet har fortsat hendes store interesse, nu fra frivilligkanten.

Dette års tema “Ord ud over alle grænser” afspejledes i mange programindslag og bl.a. i introduktioner til litteratur i Kina og Sydamerika arrangeret af Folkeuniversitetet i samarbejde med Aarhus Universitet. Ligesom tidligere, fortæller Kirsten Boelt, samarbejder alle Nordjyllands biblioteker om at skabe relatere-

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 3

I Aalborg vil de mere, og arrangørerne ser allerede frem til 2017.

For selv om de i det nordjyske er rigtig godt tilfredse, men jo også lidt matte – det kræver både masser af energi og masser af planlægning at stable en så kompleks ordfestival på benene – så er Ove Hesselbjerg Rasmussen, festivalens projektleder og bibliotekar ved Aalborg hovedbibliotek vis på, at man næste år nok skal sikre sig imod luksusproblemet – at mange gik forgæves til visse indslag.

For tilstrømningen var stor, mellem 6.000 og 7.000 var forbi Ordkraft. Flere kom ligefrem i busser fra de nordjyske kommuner, hvor biblioteker i dagene inden havde organiseret optaktsarrangementer. Mange gæster om lørdagen på festivalens sidste dag kom f.eks. fra landsdelens mange læseklubber. Men en del gik forgæves til deres yndlingsforfattere og flere programindslag,

for Nordkrafts store og mindre sale blev i år fyldt op in-no-time.

“Det skal vi arbejde med og nok få has på”, siger Ove Hesselbjerg Rasmussen til Danmarks Biblioteker, “her er rum nok. Vi arbejder med at lægge flere større sale ind i programmet. Vi arbejder i øvrigt også mere generelt med en ændret struktur i afviklingen af Ordkraft.”

27

de aktiviteter op til og i forbindelse med Ordkraft. I år i form af Fatma Zidan og hendes orkester, hvis inciterende musik og sang bl.a. mange gæster fra landsdelens asylcentre kom for at høre – og de fik en fantastisk oplevelse sammen med de danske gæster.

De deltagende biblioteker har været meget positive, forlyder det. Boelt roser samarbejdet, der også omfatter aktiviteter fredag for landsdelens skolebørn og unge.

Ord, der bygger bro Det er dog særligt vigtigt for Kirsten Boelt, også faglig næstformand i DB, og for styregruppen, at der ikke alene er tale om en litteraturbegivenhed. Hun fremhæver programmets mange ord- og sprogindslag i tillæg til litteraturen som eksempelvis et af de allerførste: Sproglaboratoriet torsdag kl. 15 med digteren og multikunstneren Cia Rinnes lydværker og tekster. Årets tema beskæftigede sig ud over forskellige nyudgivelser med bøgers betydning for vores udsyn og tolerance, og med hvordan fortællinger siden tidernes morgen er blevet brugt til at gøre os klogere på livet og hinanden – til at bygge bro mellem forskellige samfundsklasser og befolkningsgrupper. Et andet fokus for festivalen er at skabe kendskab til landsdelens ‘egne’ forfattere og ordfolk.

Et godt eksempel på begge aspekter kunne ses på åbningsdagen med en herlig samtale mellem to garvede kulturfolk: Forfatteren Bent Haller (70 år) og musikeren og sangskriveren Allan Olsen (60 år).

Selv frederikshavner, kulturjournalist og moderator, Bent Stenbakken, fik knap et ben til jorden, da de to tog det fyldte teaterrum med til bardommens land i Frederikshavn. Her er de begge med ti års mellemrum født og vokset op i Bangsbo-kvarteret. Et miljø, hvor en læreplads på værftet eller slet ingen uddannelse var det naturlige fremtidsperspektiv. Og et miljø, hvor man fik at føle, at der var forskel på folk. Begge er bogaktuelle med tilbageblik på barndommen. Bent Haller med Det man husker, et portræt af drengen Bent, om ‘trængsler og prøvelser, om at falde i staver’, og om hvordan han overhovedet begyndte at skrive. Og Allan Olsen med Tilfældigt strejfet, en fortælling om hans opvækst blandt ‘husmænd, vovehalse, søfolk, slagsbrødre og skidtsparkere’. /HN

28

BOOKEATERS

CONVEN ON TOUR

Nye måder at sætte bøgerne og det litterære i centrum på – og nye veje til kontakten med de unge

L Æ R AT S K R I V E PÅ B I B L I O T E K E T

TION M

an kan efterhånden så meget på et folkebibliotek. I dag er meget materiale smidt ud eller sat i kælderen, og biblioteket er blevet et sted for kulturelle aktiviteter. Det rigtigt gode spørgsmål er, hvilke aktiviteter folkebiblioteket skal danne ramme om, og hvordan biblioteket skal tiltrække de unge brugere, hvis kulturvaner typisk ikke involverer biblioteket?

Det er ikke på nogen måde nemt at tiltrække de unge brugere.

Det er projektet Bookeaters Convention on Tour et eksempel på.

Projektets aktiviteter var målrettet unge, men den typiske deltager var i midten til slutningen af 20’erne. Men projektet er også et eksempel på, hvordan biblioteket kan arbejde med deltagelseskultur og skabe en ny udgave af det traditionelle bibliotek.

I det følgende sætter vi med afsæt i Bookeaters Convention on Tour fokus på, hvordan biblioteket kan sætte bøgerne og det litterære i centrum på nye måder, og hvilke metoder der skal tages i brug for at få de unge til at deltage.

Projektet kort Unge har lyst til at skrive. Det gør de i stor stil på bookeater.dk, og Odense Centralbibliotek satte sig for at hjælpe dem yderligere. De skulle have mulighed for at dyrke deres interesse og udvikle deres talent for litterær kunst. Seks folkebiblioteker deltog i projektet, som blev afviklet i efteråret 2015.

De deltagende biblioteker var Holstebro Bibliotek, Fredericia Bibliotek, Hedensted Bibliotekerne, Aalborg Bibliotekerne, Viborg Bibliotek og Odense Centralbibliotek. Hvert bibliotek afholdt undervejs i projektperioden talentcamps og forskellige mindre lokale events, f.eks. Pizza and Poetry. Der blev desuden afholdt to fælles litteraturfestivaler med en række workshops, oplæg og oplæsninger.

For at sikre deltagernes udbytte blev der sat et maximalt deltagerantal på femten personer pr. camp, som på forhånd skulle købe billet. Den første talentcamp om fantasy var fuldt booket, mens den efterfølgende horrorcamp havde otte deltagere. Deltagerne var generelt meget positive. “Supergodt initiativ, med nogle fede skriveøvelser,” sagde én af deltager. Og tilføjede: ”Lærte meget! :-D.” En anden deltager skrev i evalueringen: “Jeg er så glad for jeg deltog [...] Det giver mig blod på tanden for mere.”

Særligt de praktiske øvelser var lærerige og interessante, herunder redigeringsøvelser og betalæsning. Og så fandt deltagerne det meget inspirerende at høre Louise Haiberg fortælle om, hvordan hun som professionel forfatter greb redigeringsprocessen an. Det meste af tiden arbejdede deltagerne med at skrive selv, og én af deltagerne havde håbet på “at få lidt mere viden, tips og tricks.”

Deltagernes motivation for at deltage i talentcamps’ene var det faglige indhold, men det sociale samvær havde også stor værdi.

Og faktisk efterspurgte flere deltagere en mere offensiv brug af sociale medier, “da det kan skabe et sammenhold og et godt teamwork.” Den sociale dimension kan derfor med fordel stimuleres yderligere i fremtidige projekter og tiltag.

Hvor blev de unge af?

Projektet var en succes det store deltagerantal taget i betragtning. 100-150 deltog samlet i de to litteraturfestivaler, og deltagerne i talent-camps’ene var glade for det, de fik ud af at deltage. Men projektet peger samtidig på den fortsatte udfordring med at få de unge i tale, og der skal forsat findes løsninger på, hvordan biblioteket formidler sine tilbud til de unge?

Projektet brugte til markedsføringen både plakater og sociale medier samt ambassadører til det opsøgende arbejde. I Odense havde man ansat en litteraturstuderende fra Syddansk Universitet. Det er en god vej at gå. Problemet var bare, at det for nogle bibliotekers vedkommende var svært at få lov til at komme ud på ungdomsuddannelserne, f.eks. på gymnasier, og fortælle om projektet.

Løsningerne er der, men adgangen til at markedsføre bibliotekets tilbud på skoler og ungdomsuddannelser skal stimuleres.

Gerne gennem kommunale strategier for tværprofessionelt samarbejde. Ambitionen om at lære unge at skrive deler uddannelsesinstitutionerne med biblioteket, men der skal etableres forståelse af bibliotekets tilbud som løftestang for dannelse og litterære kompetencer.

Talenterne kommer

LOTTE NYBOE Viceinstitutleder SOFIE MARIA JOHANSSON CARLSEN Videnskabelig Assistent Begge fra Institut for Kulturvidenskaber, SDU

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 3

På talentcampene kunne deltagerne lære at skrive inden for en særlig genre. Forfatteren Louise Haiberg (har bl.a. skrevet Dæmondræberen) medvirkede til fantasycampen, mens Nikolaj Johansen (har bl.a. skrevet Skygger fra Oktoberland) medvirkede til horrorcampen. Hver camp blev afviklet som et todages forløb over en weekend bestående af fem timers undervisning og øvelser. Deltagerne lærte bl.a. om karakterudvikling og stemningsopbygning.

29

S Æ T P R I S PÅ L I T T E R AT U R E N

BIBLIOTEKER OG PRIVATE PARTNERSKABER Muligheder og ulemper ved litteraturformidling gennem sponsorater, donationer og kommercielle partnere.

Kan danske folkebiblioteker styrke litterære formidlingsinitiativer ved at indgå i private partnerskaber? Hvad skal der til? Og hvorfor kan norske litteraturhuse få sponsorpenge fra den private sektor, mens det mere sjældent sker for danske folkebiblioteker?

I foråret 2015 begyndte Odense Centralbibliotek og Herning Bibliotekerne pludselig at sætte pris på litteraturen. “Det var da lige godt på tide”, vil nogle måske sige, for umiddelbart skulle man jo tro, at det altid havde været deres opgave. Men det viste sig faktisk, at de var begyndt at tage metaforen “at sætte pris på” aldeles bogstavelig. I projektet Vi sætter pris på litteraturen, der løb i perioden 1/4 2015 til 1/6 2016 og var støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, både værdsatte og prissatte de to biblioteker således litteraturen. Det var det sidstnævnte, der var det potentielt grænseoverskridende ved projektet. Det handlede nemlig om muligheden for at indgå private partnerskaber. Et fænomen, der trigger mange følelser og megen modstand internt på bibliotekerne og blandt mange brugere, og som også indskriver sig i den aktuelle debat om bibliotekernes identitet, funktion og grundfortælling, hvor blandt andre Pernille Stensgaard i Weekendavisen og Jes Stein Pedersen i Politiken har ytret sig kritisk over for nogle af de forvandlingstiltag, bibliotekerne rundt om i Danmark foretager sig.

Mandag den 9. maj 2016 afholdt Odense Centralbibliotek en konference, hvor oplægsholderne for de 70 deltagere dels var forskellige aktører i projektet, dels eksterne folk med relevante erfaringer i forhold til projektets mål om “at undersøge og afprøve muligheder for private partnerskaber med de danske folkebiblioteker.”

Med udgangspunkt i konferencen og projektets forløb vil jeg beskrive nogle af de udfordringer, faldgruber og muligheder, der eksisterer, når vi taler bibliotek og privat partnerskab. Det vil jeg gøre ud fra tre typer af modsætninger, som projektet og konferencen tydeliggjorde: Danmark/Norge, Bibliotekerne/Aarhus Festuge og Odense/Herning.

Pragmatisk eller analytisk tilgang En af de mest iøjnefaldende kontraster, der tonede frem på konferencen, var utvivlsomt kontrasten mellem den norske og danske praksis. I Odense og Herning gik man relativt anarkistisk 30

frem. Forstået på den måde, at man kastede sig ud i projektets formål – at indgå partnerskaber med private aktører med henblik på 1) at skabe mere (og bedre) litteraturformidling og 2) at tjene eller spare penge – uden de store overvejelser om grundværdier, beløbsstørrelser, etiske problemstillinger osv. Denne “lad-os-nu-bare-gøre-det”-strategi har i mine øjne nogle fordele. Den betyder nemlig, at man får prøvet nogle ting af, høstet nogle erfaringer og testet nogle grænser.

I Odense indgik man f.eks. et samarbejde med Jensens Bøfhus om arrangementet Bog & Bøf, ligesom man samarbejdede med Plusbog og Bog & Idé. Ulempen er, at man risikerer at begå fejl, både i forhold til det praktiske (f.eks. beløbsstørrelser, procedurer) og det værdimæssige (f.eks. forkerte partnere, uhensigtsmæssig balance mellem det kommercielle og det litterære).

Set fra de private aktørers side bemærkede Karina G. Rasmussen fra Bog & Idé, at mere forpligtende partnerskaber, ikke nødvendigvis i form af eksklusivaftaler, der ville være i strid med lovgivningen, men mere i form af kontrakter af en vis varighed og med en på forhånd aftalt mængde af arrangementer, ville være at foretrække. I det hele taget syntes en større grad af formalisering og professionalisering at være efterspurgt fra de private aktører, blandt andet fordi de opererer i en økonomisk mindre beskyttet og mere fluktuerende virkelighed end bibliotekerne.

Overordnet virkede det, som om flere af de private aktører var særdeles interesseret i at fortsætte samarbejdet med bibliotekerne, blandt andet fordi de gennem folkebiblioteket får adgang til et publikum og et rum, inkarnerer en særlig historie og tradition, hvor litteratur, kultur og kvalitet er i centrum. Men en påmindelse til de private aktører må også være, at de nøje skal overveje deres egen rolle i forbindelse med de litterære arrangementer. Føler publikum en for stor grad af reklametid og synlig markedsføring, så mister publikum tålmodigheden med arrangementet, fordi substansen – litteraturen og dens kraft – udvandes. Resultat: risikoen for at de bliver væk næste gang stiger.

I Norge eksisterer et lignende projekt, og her har man grebet tingene an på en anden måde. Her brugte man nemlig ifølge Øystein Stabell, Oppland Fylkesbibliotek, det første år på at skabe en juridisk-infrastrukturel og værdipolitisk platform, så man blev bevidst om, hvad man som institution selv havde at tilbyde af immaterielle værdier (f.eks. kundskab, tillid, troværdighed).

B I B L I O T E K E R & PA R T N E R S K A B E R

Derefter vurderede man, hvilke private aktører man ville lege med – nemlig dem, der havde noget til fælles med bibliotekets værdisæt. Fordelen ved den norske praksis er, at man som institution bliver bevidstgjort om ens egen identitet, og at man derfor har mindre risiko for at begå fejltagelser. Ulempen kunne være, at man som følge af den konservative tilgang ikke udfordrer nogen grænser.

Partnerskaber skal matche fortællingen Aarhus Festuge repræsenterer en slags mellemvej i forhold til den norske og danske praksis. På den ene side har de ifølge Kristine Kloch Jeppesen, festugens fundraiser, arbejdet intensivt med at skabe grundfortællingen om festugen, en fortælling der indeholder festugens overordnede formål og grundlæggende værdisæt. Aarhus Festuge ved altså præcis, hvem de selv er, og dette har gjort det nemmere at udvælge, hvilke private partnere og sponsorer man gerne vil samarbejde med. Men på den anden side har festugen også sine lig i skabet, altså eksempler hvor partnerskabet ikke har givet mening. Og ‘mening’ er et af nøglebegreberne i festugens selvfortælling. For Aarhus Festuge er det afgørende, at balancen mellem det kunstneriske og kommercielle ikke tipper over i sidstnævntes favør.

Entreprenørskab versus klassisk dannelse Som sagt har bibliotekerne i Odense og Herning været fælles om

Hvorfor? Blandt andet på grund af Odenses større marked og større tradition for litteratur i forhold til Herning. Litteraturen vandt over konservatismen i Odense, kunne man sige. Skeptikerne vil dog nok stadig påstå, at det i så fald er litteraturen som vare, der løb af med sejren. De forskellige erfaringer i Odense og Herning indeholder uanset hvad en vigtig lektie, for de minder os om, at et bibliotek altid er eller bør være en del af et lokalt miljø, og at hvad der virker og giver mening ét sted ikke nødvendigvis gør det et andet sted.

For mere viden om de enkelte og konkrete litteraturprojekter kontaktes projektleder Michael Linde Larsen fra OCB via mil@odense.dk.

SØREN FRANK Lektor Inst. for Kulturvidenskaber: Litteraturvidenskab, SDU Ekstern evaluator på projektet

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 3

Sker det, så giver partnerskabet og den kunstneriske event ikke mening – heller ikke for publikum. Ifølge Kloch Jeppesen har Aarhus Festuge lært den lektie af fejltagelserne, at et brand centreret omkring kunst og kvalitet, som det har taget mange år at opbygge, faktisk er stærk nok til at overbevise de private aktører om, at en mere diskret synlighed i sidste ende også er til deres egen fordel, fordi festugens centrale værdi er kunstnerisk kvalitet. I forhold til bibliotekerne i Odense og Herning kunne det på baggrund af såvel den norske fremgangsmåde og erfaringerne fra Aarhus Festuge være en overvejelse værd, om man selv skulle foretage dette arbejde med at skabe sin egen grundfortælling om formål og værdier. Hvis Aarhus Festuge har en historie, der går et halvt århundrede tilbage, så er bibliotekets historie jo flere tusind år gammel. Hvad kan den historie bruges til? Hvad fortæller den?

projektet, men de har haft forskellige erfaringer i forhold til at realisere dets formål. Det har de blandt andet, fordi Herning og Odense er to forskellige byer med forskellige traditioner og historier.

Umiddelbart skulle man tro, at Herning med byens entreprenørånd og stærke tradition for samarbejde mellem det offentlige og private ville have gode vilkår for at realisere projektets mål.

På Herning Bibliotekerne var der heller ingen intern modstand mod private partnerskaber. Omvendt kunne man tro, at Odense på grund af byens anderledes profil end Herning – f.eks. universitetsby, gammelt borgerskab og den kulturelle konservatisme, dette fører med sig – ville have sværere vilkår i forhold til et projekt, der udfordrer den klassisk dannede borger. På Odense Centralbibliotek var der således også en vis modstand blandt medarbejderne mod idéen om private partnerskaber. Skåret lidt firkantet ud: Det er Boxen i Herning mod den mere finkulturelle H.C. Andersen i Odense. Men det viste sig i løbet af projektet, at Herning Bibliotekerne havde svært ved at finde private partnere og realisere litteraturformidlende events, mens Odense Centralbibliotek i højere grad lykkedes med nogle af dets ideer.

31

B I B L I OT E K E R & L Æ R I N G

BLÅGÅRDENS BIBLIOTEK - NU MED PÆDAGOGISK PROFIL

“Et sekund ad gangen”. Et litteraturforløb for 5. klasse.

Biblioteker kan have stor fordel af at formulere en pædagogisk profil.

For arbejdet med at lave en lokal profil giver anledning til refleksion, stillingtagen samt et skærpet blik på de særlige læringspotentialer, der er på biblioteket. Det særlige ved biblioteket – hvad er det, og hvad er det ikke, når det handler om læring? Samt hvad kan det, og hvad kan det ikke, i en undervisningssituation? Derigennem bliver der taget aktivt stilling til biblioteket som læringsarena. I hvad og hvordan vi underviser - for det gør vi jo. Fra folkeskole- og gymnasieelever til pensionister.

Muséerne arbejder mange steder målrettet med en pædagogisk profil. Efter selv at have gennemgået Museumsformidleruddannelsen, MUU ved Organisationen af danske museer, ODM, hvor jeg blev introduceret til det at udarbejde en pædagogisk profil, kan jeg se, hvor godt et arbejdsredskab det er i mit daglige arbejde på Blågårdens Bibliotek på Nørrebro i København. Jeg arbejder dagligt med at udvikle ny understøttende undervisning til folkeskolen samt undervisning af eleverne, når de kommer på biblioteket, og i dette arbejde er den pædagogiske profil et stærkt fundament at arbejde ud fra. MUU’en har også givet mig helt grundlæggende kompetencer og viden om mo-

32

deller og værktøjer til at kunne udvikle, tilrettelægge, drive, evaluere og kvalitetssikre undervisningen. Ligesom jeg har fået redskaber til at kunne vurdere og udvælge forskellige undervisningsmetoder i relation til målgruppen og dens forudsætninger.

Og til dels at reflektere over egen praksis og dels til at opkvalificere egen praksis.

Som i biblioteksverdenen kan man også i museumsverdenen møde uvilje mod anvendelsen af begreber som “Undervisning og læring”, når det handler om undervisningstilbud til børn og unge. Det til trods, så har museerne et mere formaliseret og pro-

B I B L I OT E K E T & F O L K E S KO L E N

fessionelt samarbejde på tværs, når det handler om, hvordan man kan arbejde med læring og derigennem dannelse af børn og unge på deres institutioner. Muséernes skoletjeneste har i en længere årrække arbejdet målrettet med museet som læringsarena og forståelses af deres særlige læringspotentiale.

På Blågårdens Bibliotek har vi nu udarbejdet en pædagogisk profil målrettet underviserne i folkeskolen. Med fokus på at gøre det tydeligt for underviserne, hvilke pædagogiske praksisser vi arbejder ud fra og for at gøre det gennemskueligt for lærerne, hvad de får, når de booker et undervisningsforløb hos os. Det har samtidig været vigtigt, at beskrive biblioteket som den vidensinstitution det er, sådan at underviserne har et klart billede af, hvad de kan forvente sig af et samarbejde med os, og på hvilken måde de kan inkludere et undervisningsforløb i deres egne undervisningsplaner. Profilen kan eksternt indgå i markedsføring og kommunikation med skolerne, den kan være med til at skabe synlighed og positionering, og blive udgangspunkt for nye samarbejder. Den kan også vinkles og bruges til at skabe synlighed over for politikere, og internt kan arbejdet med en pædagogisk profil skabe bevidsthed om styrker og potentialer. Den kan bruges som et redskab, når der udvikles nye tilbud om undervisning og formidling.

En pædagogisk profil skal give et bud på: - Hvad får lærerne/brugerne ud af at besøge biblioteket og deltage i et tilbud - Hvad prioriterer biblioteket højest i den undervisning der udvikles - Det unikke der er ved biblioteksrummet - værksted, have, bøger osv.

- Hvilke særlige arbejdsformer kan eleverne/brugerne afprøve på biblioteket

Vi ville noget mere og andet her på Blågårdens Bibliotek, når det handlede om de tilbud, vi ville give skolerne på Nørrebro – og noget andet end den traditionelle biblioteksorientering. Vi ville gerne bruge vores bibliotekariske færdigheder anderledes.

Som jeg ser det, er biblioteket en primær læringsarena, når det handler om at åbne verden og give børn og unge mod til at fordybe sig i viden og blive medskaber af kultur – om det er gen-

nem skøn eller faglitteratur, via de elektroniske baser eller en workshop hvor der arbejdes med det kreative æstetiske.

Det skal starte på biblioteket, for biblioteket burde selvsagt være den oplagte samarbejdspartner for muséer og undervisningsinstitutioner. Vi holder nøglen til viden og dannelse. Vi kan understøtte vidensformidling, informationssøgning til opgaveskrivning i folkeskolen, gymnasier, ungdomsuddannelser og senere på universitet, men det kræver, at vi som bibliotekarer har en didaktisk indsigt, et minimum af undervisningskompetencer og viden om, hvordan man designer et godt undervisningsforløb.

På biblioteket har vi alle forudsætninger for at designe spændende undervisningsforløb og bruge biblioteksrummet på nye måder, og derigennem være med til at give elever en varieret og spændende skoledag med indhold, der rykker dem. Vi har som bibliotekarer indblik i og kan sætte nye perspektiver på emner, som giver anledning til dialog i en anden arena end klasseværelset.

Det har også været bevæggrunden for de undervisningsforløb, vi i dag har haft på Blågårdens bibliotek. Her har vi udviklet længere forløb, sådan at eleverne er kommet på biblioteket over flere gange, og brugt det omliggende lokalområde som en del af forløbet. Vi har blandt andet i et forløb besøgt verdenshaven på Nørrebro og i et andet har et besøg på Davids Samling været lagt ind.

Find omtale af forskellige af forløbene på bloggen www.hellesworkspace.dk.

TEKST & FOTO: HELLE LAURSEN Børnebibliotekar Blågårdens Bibliotek, Københavns Kommune

Pædagogisk profil for Blågårdens Bibliotek – understøttende undervisning

“Mød hele verden på Blågårdens Bibliotek” Biblioteket er indgangen til en verden af viden.

Biblioteket arbejder med undervisningsforløb der inkluderer dialog, debat og evaluering. Elevernes nysgerrighed og fantasi vil blive pirret i bibliotekets trygge rammer med stor fokus på elevernes trivsel og læring. Formålet er elevernes myndiggørelse og dannelse, og at give dem så gode informationskompetencer, at de kan stille sig kritiske til den verden og den viden, de møder. Elevernes møde med biblioteket vil give dem mulighed for at opdage nye perspektiver på egen livsverden og det omgivende samfund. Gennem undervisningsforløbene får eleverne mulighed for fordybelse, refleksion og oplevelse.

Undervisningstilbuddene er alle varierede og aktuelle forløb, som har plads til æstetisk og kreativ læring. Herudover kan særlige undervisningsforløb skræddersyes til de enkelte klassers behov. Undervisning afvikles i biblioteksrummet, og hvor eleverne er omgivet af bøger. Her er bøgerne synlige kilder til inspiration og viden. Den kvalitative skøn- og faglitteratur er indgangen til et vidensfelt indenfor alverdens emner. Der vil samtidig blive anvendt digitale medieplatforme og e-ressourcer i arbejdet med viden.

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 3

Undervisningen er rammesat med opmærksomhed på tegn på læring og indlæring af nye faglige kompetencer. Eleverne får udfordringer, der passer til deres klassetrin og læringsbehov. Alle undervisningsforløb kobles til skolernes individuelle læringsmål.

33

A N D R E B I B L I OT E K E R

‘WE TOO WILL LEARN WE TOO WILL BE RICH’ På hoveddøren på Mbabane Public Library i Swaziland er der sat et stort skilt op. Condomize, står der. Brug kondom. Og når man kommer indenfor, er det første man ser et stort bord fyldt med gratis kondomer.

Det utraditionelle biblioteksbudskab har den dystre baggrund, at 39% af den voksne befolkning i Swaziland er HIV-registrerede. Det er en medvirkende årsdag til, at landets gennemsnitlige levealder er på 51 år.

Swaziland illustrerer tydeligt en række afrikanske udfordringer mellem tradition og fornyelse. Landet ligger klemt inde mellem Sydafrika og Mocambique. Det er præget af, at landets høvdinge efter Boerkrigen anmodede om at komme under den britiske krone for at undgå boernes herredømme, som de havde smagt. Det betød, at landet undgik apartheid og bevarede en status som landbrugsland med små jordbrug, fordi briterne ikke var særligt interesseret i at udvikle det. Men det betød også at landet efter selvstændigheden i 1967 blev et kongedømme.

Kongen har i dag absolut magt trods stigende illegal demokratisk opposition.

Mere end en tredjedel af den voksne befolkning er arbejdsløs, og mange tager til Sydafrika for at få arbejde. Bruttonatio-

34

nalprodukt pr indbygger er ca. 5000 USD. Det halve af niveauet i Sydafrika.

Hvordan ser bibliotekerne ud i Swaziland? Ifølge statistikken var der i 2000 14 folkebiblioteker, men i de seneste ti år har det amerikanske African Library Project oprettet 310 lokale minibiblioteker med hver 1000 bøger indsamlet i USA, primært billed-, børne- og skolebøger. Bibliotekerne er oprettet i samarbejde med både skole- og biblioteksmyndigheder.

I hovedbyen Mbabane med 50.000 indbyggere ligger en bygning med folkebibliotek og nationalbibliotek i hver sin ende.

Bygningen er opført til formålet i 1983 og helt præget af den tids bibliotekstænkning. Folkebiblioteket er indrettet med stor skranke, børne- og voksenafdelinger, læsesal med referenceafdeling og aflåste rum til workshops.

Samlingen er totalt nedslidt og synes uden accession i en årrække. Der er meget få besøgene i biblioteket undtagen i et særligt rum, der har status som 'American Center' og er finansieret af amerikansk udviklingsbistand. Her er der up to date pc’ere og printere, wifi og professionel hjælp samt en håndbogssamling. Og kø for at få en af de 40 siddepladser.

Bibliotekets opførelsesår fortæller, at det er besluttet og planlagt under den tid-

ligere monark Sobhuzo II, der var landsfaderen, der gjorde Swaziland selvstændigt. Overalt støder man på citater fra ham og hans dronning, bl.a. et statement om, at den hvide mands magt bunder i ‘books and money’ og ‘we too will learn, we too will be rich’. Mit bud er, at biblioteket er bygget på denne vision, men at der ikke har været ressourcer til at følge det op.

Besøget på Nationalbiblioteket er til gengæld opmuntrende. Der er folk i læsesalene, og der er udstillinger af engelsksproget litteratur, der forekommer højrelevant om f.eks. vandrensning, grøn teknologi, landbrug, befolkningssundhed og afrikanske udviklingsprojekter. Her ses det afrikanske paradoks i renkultur: modeller og løsninger ligger lige for, men ressourcerne til at implementere i større skala end The American Center er ikke til stede under det nuværende styre. Der er lang vej til målet.

Mere om Swaziland og information om nationalbiblioteket på bl.a.: https://da.wikipedia.org/wiki/Swaziland og https://www.facebook.com/pages/Swaziland-National-Library-Service-Manzini-Public-Library

JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk scandinavianalliancegroup.com

Den fælles bevidsthed United Kingdom. Under slogans som “Speak up for libraries” og “My Library by Right” har den engelske biblioteksforening Cilip (The Chartered Institute of Library and Information Professionals) iværksat en bredt anlagt offensiv. Ikke bare for at dæmme op for de senere års biblioteksnedskæringer – alene sidste år måtte 100 filialer dreje nøglen om, og siden 2010 er 441 biblioteker forsvundet, mens medarbejderstaben indenfor de sidste seks år er reduceret med 8.000 og bevillingerne med 16%. Til gengæld er antallet af frivillige steget til 15.500. Værst ser det ud i Wales, hvor 11% af bibliotekerne er blevet nedlagt indenfor de sidste 4-5 Skal de engelske folkeår. Med kampagnen ønsker biblioteker ikke gå bag af Cilip først og fremmest overdansen, må der over de for offentligheden og det polinæste tre år investeres tiske establishment at ansku20 mio. pund i IT og digieliggøre, hvad et fuldt modertalisering. Det er hvad niseret og professionelt drevet the Society of Chief Libiblioteksvæsen kulturelt og brarians har beregnet og socialt kan betyde for et samargumenterer for i en ny fund som UK – når det gælder rapport: Essential Digital demokratiudvikling, borgerInfrastructure for Public inddragelse, fol|keoplysning, Libraries in England. livslang læring m.m.

!

Jordskælvsramte biblioteker

“

Med tanke på, hvor stor en trussel, det er mod demokratiet, når et bibliotek nedlægges, så ønsker jeg, at det vækker masseprotester. Vis mig, hvilke andre redskaber politikerne har, hvis de skal give kommunens borgere, det biblioteket giver dem – en arena, et forum, en kanal for demokratiseringsprocesser.

Sagt af Sveriges kultur- og demokratiminister Alice Bah Kuhnke

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT ved PER NYENG

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 3

Nepal. De to jordskælv, som i april og maj sidste år kostede 7.000 menneskeliv og forårsagede enorme materielle ødelæggelser i det urfattige Nepal, raserede også landets tre største biblioteker: Nationalbiblioteket i Haribar Bhawan, Pulchowk, Kaiserbiblioteket og TU (Tribhuvan Uiversity) centralbibliotek.

Med lodder og trisser er sidstnævnte nu godt et år efter gjort nogenlunde funktionsdueligt i den ikke ødelagte del af bygningen.

Men ligesom det har lange udsigter med at genopbygge eller erstatte de 4.000 skoler, som af jordskælvet forvandledes til murbrokker, så er store dele af de to andre bibliotekers bogbestande stadigvæk pakket ned i plastiksække, utilgængelige for lånerne.

Planen er at nedrive nationalbiblioteksbygningen og opføre en ny. Det er dog næppe det, der ligger lige for, når regeringen skal prioritere.

I denne forbindelse retter Cilip en hård anklage mod The Department for Culture, Media and Sport for at have kigget den anden vej, når kommunerne ikke har fulgt den i 1964 vedtagne Libraries and Museums Act og den heri fastsatte bestemmelse om, at alle borgere har ret til en ordentlig og kvalificeret biblioteksbetjening.

Hvad det betyder helt konkret mht. biblioteksdækning, afstand til nærmeste bibliotek, bemanding, mediebestand, åbningstider og arrangementer skal ifølge Nick Poole, Cilips chief executive, ikke bare være op til den enkelte kommune at definere. Det må fremgå af nogle regeringskonfirmerede, lovbestemte retningslinjer.

Cilip-kampagnen spiller tæt sammen med de mange borgerinitiativer til forsvar for bibliotekerne, som tages rundt omkring i UK, og kampagnen støttes kraftigt af store dele af bogbranchen og kulturlivet. Ikke mindst mange forfattere deltager aktivt.

Som romanforfatteren Jake Arnott siger: “Gennem hele vores historie har bibliotekerne demonstreret, at de står for de mest effektive og robuste systemer for vores fælles hukommelse, for vores kultur og civilisation. De offentlige biblioteker skaber en kollektiv bevidsthed, og derfor indebærer et angreb på dem social demens.”

35

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!