Page 1

SÆRNUMMER

Nr2. 2018

DANMARKS BIBLIOTEKER

TEMA: Transformation, byrum og byggeri - Hvordan tænke nyt lokalt? Rolf Hapel: Folkebibliotekernes fremtid • Jens-Erik Mai: Gearskifte nu Jane Wiis: Infrastruktur og biblioteksservice • Velkommen til Herning Leder: KL giver kulturen og bibliotekerne mere plads

Danmarks Biblioteker 2018 - nr.

KB AARHUS: Bibliotekshave til de studerende


LEDER Forside: Ved Bogtårnets fod er en have vokset frem og nye rum skabt til stor glæde for brugere af Det Kgl. Bibliotek – Aarhus. Foto: Det Kgl. Bibliotek – Aarhus. Øvrige fotos i bladet er fra bibliotekerne medmindre andet er angivet.

KL GIVER KULTUREN OG BIBLIOTEKERNE MERE PLADS Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 22 årg., nr. 2. april 2018 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 3. 15. juni 2018 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.100 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne og 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dinis (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og biblioteksleder, Ikast-Brande

Oven på et kommunalvalg er det altid spændende at se, hvordan kommunerne konstituerer sig, og hvilke nye politikker de udformer. Det følger vi naturligvis nøje i Danmarks Biblioteksforening sammen med alle vores nyvalgte politikere og fagfolk, fordi vi jo også skal til at planlægge nye strategier og politikker i landsforeningen. På samme vis som man gør det i den store søsterorganisation KL – Kommunernes Landsforening. Jeg er glad for, at man også i KL vælger at behandle kulturen i et nyt udvalg. Umiddelbart synes jeg, det er en stor fordel, at kulturen er kommet lidt væk fra børneområdet, fordi børneområdet har domineret dagsordenen i det gamle udvalg, fordi det er der, pengene bliver brugt, og derfor har den dagsorden overskygget kulturen og bibliotekernes store betydning i kommunerne. I hvert fald i forhold til hvor synlig kultur og biblioteker er i kommunernes dagligdag. I bibliotekerne skal vi selvfølgelig fortsat arbejde i tæt kontakt med skolerne om at fremme læsning, men jeg tror også på, at det kan gøres via erhvervspolitiske tiltag. Som f.eks. i et målrettet samarbejde med landets forlag om opgaven. I det hele taget handler det i en kultur- og vidensinstitution som folkebiblioteket om at arbejde og tænke på tværs af alle områder. Det kræver dog også, at man har fokus på betydningen af de enkelte områder og anerkender kulturens egen iboende betydning, for at kunne se værdien af den i samarbejderne. Tænketanken Fremtidens Biblioteker står bag en samfundsanalyse, der fortæller, at læselyst giver bedre uddannelse og bedre erhvervsmuligheder fremover. Hvis vi skal have en innovativ befolkning, som skal kunne erobre fremtidens erhvervsliv og arbejdspladser, så spiller bibliotekerne ind, og sådanne erkendelser er vigtige. Noget helt andet er, at bibliotekerne som lokalsamfundets fælles steder har en overordentlig stor betydning, når vi taler om udvikling af vores byrum. Biblioteket har som en af samfundets centrale institutioner på linje med skoler, sygehuse o.l. en central byplanmæssig funktion. Og tilfører med sine mange besøgende både liv og lokal identitet til vore kommuner. Derfor er jeg også rigtigt glad for at se, at man i KL har valgt at samle kultur-, erhverv- og planområderne under et udvalg. Jeg glæder mig også til samarbejdet med Leon Sebbelin (B), borgmester i Rebild, formand for det nu forhenværende Børne- og Kulturudvalg og formand for det nye udvalg. I Danmarks Biblioteksforening arbejder vi frem mod Det Bibliotekspolitiske Topmøde. Her handler det netop også om at skabe netværk og samarbejde om at synliggøre kulturens og bibliotekernes værdi for samfund og det enkelte menneske, når ca. 450 kulturpolitikere og fagfolk mødes i Herning den 12. og 13. april. Bibliotekerne er en magnet af viden, som tiltrækker mennesker og aktiviteter og skaber demokratisk deltagelse. Det skal de fortsat være, også når verden forandrer sig. Loven om biblioteksvirksomhed er fra 2000, en dengang fremsynet lov, men udviklingen fortsætter hastigt. Dét og meget andet skal vi debattere i Herning – sammen og med kulturminister Mette Bock. Jeg glæder mig til debatten og til at møde både alle ‘de gamle’ og de nye kommunalpolitikere.


INDHOLD Folkebibliotekernes fremtid: Gå ikke glip af et vigtigt essay om transformation af biblioteksopgaver og trykprøve af biblioteksloven af Rolf Hapel, forvaltningschef i Aarhus, side 16. Vellykket transformation: Hvordan omskabes eksisterende bygningsmasse og byrum til nye attraktive kulturrum? Læs stort interview side 48 med arkitekterne Trine Berthold og Anette Bjerring Gammelgård fra Schmidt Hammer Lassen. Transformation og nyudvikling ’med enkle greb’ finder du også i artikler om HUSET i Give, Haven og Det Kgl. Bibliotek – Aarhus samt om Caféen i Tårnby. Tjek også bladets Mini ABC om bibliotekerne, hvis du er ny i biblioteksverdenen eller blot ønsker at genopfriske din viden om aktuelle begreber og aktører, side 71. Velkommen til Herning og DB Bibliotekspolitiske Topmøde 2018.

2

Leder

5

Nyhedsklip: EU: Bekæmpelse af Fake News EU-borgerne mener ... Sverige og de nye biblioteksmillioner

7

Velkommen til Herning – DB Værtsby 2018

8

I Herning satser vi på børnene! Pernille Schaltz

12

Litteratur hver dag – i Herning og på landsplan Anne Juul Andersen og Sara Jørgensen

15

Kan biblioteksloven rumme det moderne bibliotek? Kan det moderne bibliotek rummes i biblioteksloven? Michel Steen-Hansen

16

Folkebibliotekernes fremtid – et essay Rolf Hapel

28

Det sidste ikke-kommercielle sted Jack Andersen

30

Danmark och Köbenhavn trampar i ny riktning Jennie Aquilonius

34

BCF Årsmøde: ’Mere kul på’

34

Besøg af kulturministeren: En spand kul til arbejdet

36

DBC: Infrastrukturen og biblioteksservicen Interview med DBC direktør Jane Wiis Hellen Niegaard

39

Biblioteks- og informationsuddannelsen skifter gear Interview med Jens-Erik Mai Inst. for Informationsstudier ved Kbh. Universitet Hellen Niegaard

42

Biblioteket rykker uden for biblioteket Nan Dahlkild

45

Frankrigs præsident ønsker øget åbningstid

Hellen Niegaard

46

Tysk biblioteksstrategi: Hold fast i den klassiske kerne Jens Thorhauge

48

Transformation og byggeri – hvordan? Interview med Trine Berthold og Anette Bjerring Gammelgård, Schmidt Hammer Lassen Architects Hellen Niegaard

53

Processen i praksis

58

HUSET i Give skaber synergi Lærke Munk Elsgart

60

Ny dynamik med Café Lix & Kerner på Tårnby Hovedbibliotek Henrik Zimino og Jens Lauridsen

63

Øjebliksbillede en hverdag i marts Bente Nielsen og Charlotte Ploug

64

Mere plads til de studerende – KB Aarhus Susanne Linton

66

Om børns læsevaner og læsekultur Lisbet Vestergaard

68

Partnerskaber: Biblioteker knækker koden på naturvidenskabelige temaer Anders Taylor Hansen

71

Mini ABC – centrale biblioteksbegreber

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2


[NYHEDSKLIP...] EU: Bekæmpelse af Fake News I januar 2018 etablerede Europa-Kommissionen en såkaldt high-level group of experts (HLEG), en ekspertgruppe på højt niveau, med henblik på rådgivning i forhold til evt. politiske initiativer til bekæmpelse af Fake News og disinformation spredt online. HLEG har produceret en rapport, hvis analyse ud over forsøg på at definere og skabe en fælles forståelse af Fake News, giver fem anbefalinger og understreger, at enhver form for censur, enten offentlig eller privat, klart bør undgås. De lyder: 1. enhance transparency of online news, involving an adequate and privacy-compliant sharing of data about the systems that enable their circulation online; 2. enhance transparency of online news, involving an adequate and privacy-compliant

sharing of data about the systems that enable their circulation online; 3. promote media and information literacy to counter disinformation and help users navigate the digital media environment; 4. develop tools for empowering users and journalists to tackle disinformation and foster a positive engagement with fast-evolving information technologies; 5. safeguard the diversity and sustainability of the European news media eco-system, and promote continued research on the impact of disinformation in Europe to evaluate the measures taken by different actors and constantly adjust the necessary responses. Hent HLEG-rapporten: http://kortlink.dk/tcxb /HN

EU-borgerne mener ... Mere end 80% af EU-borgerne mener, at falske nyheder er skadelige for demokratiet ifølge Eurobarometer's første måling af offentlighedens mening om et fænomen, der har givet anledning til heftige debatter og antagelig influeret f.eks. flere af de seneste valgkampagner i Europa.

burde gøre for at slå ned på falske historier. Kommissionens forslag sigter iflg. forlydender ikke mod en ny lovgivning. ”Er Kommissionen ved at blive blød over for de store amerikanske internetgiganter”, spørger FT.com’s Jim Brunsden and Mehreen Khan fra Bruxelles 13. marts.

Tallene er fremkommet i forbindelse med, at man i Bruxelles gør sig klar til at offentliggøre sine første regler for, hvad online giganter som f.eks. Facebook og Google

I 18 af de 28 lande er der flest respondenter – over 80% – der mener, at online disinformation truer demokratiet. Tallene for de øvrige 10 lande ligger mellem 70 og

80%. For Danmark er tallet 75%. Her er 3 ud af 4 bekymrede for udviklingen. Danmarks Biblioteksforening fortsætter da også sin 2017-indsats mod Fake News i 2018. Rekvirer ”Sådan spotter du Fake News” på db@db.dk. En plakatguide til biblioteker, skoler og gymnasier udarbejdet af Danmarks Biblioteksforening.

/HN

Foto: Svensk biblioteksförening

Idéen er, at tilskuddene skal udligne uligheder og lægge fundamentet for en langsigtet styrkelse af biblioteker i hele landet, siger direktør i Kulturrådet Lotta Brilioth Biörnstad.

Sverige og de nye biblioteksmillioner Knap trekvart million svenske kroner er på vej til de svenske folkebiblioteker. Over tre år, 2018-2020, fordeles Kulturrådets satsning under sloganet ’Stärkta Bibliotek’, et styrket bibliotek!

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 6

Kommunerne kan ansøge i år og muligvis senere. Hvad, der kan søges om, er meget åbent. Ansøgningerne skal være baseret på biblioteksloven, og hensigten er på langt sigt at øge udbuddet og tilgængeligheden i folkebibliotekerne. Der kan søges til bl.a. kompetenceudvikling, opsøgende virksomhed, åbningstid og medieudbud med henblik på at nå nye målgrupper.

Umiddelbart har satsningen ingen direkte anknytning til den anden igangværende indsats med en ny stor national biblioteksstrategi, som Kungliga Biblioteket, Sveriges nationalbibliotek, står for og så alligevel. ”Vi har et nært samarbejde med KB og tror, at satsningerne vil komme til at påvirke hinanden, og at den nationale biblioteksstrategi (som fortsat er under udarbejdelse, red) kan drage nytte af ansøgningerne, eftersom de vil vise hvilke behov, der findes i kommunerne”, siger sagsbehandler Nina Frid, Kulturrådet, til det svenske Biblioteksbladet den 16. februar i år. /HN

5


D B B I B L I OT E K S P O L I T I S K TO P M Ø D E

VELKOMMEN TIL HERNING

Danmarks destination for erhverv, events og store oplevelser – og for Danmarks Biblioteksforenings Topmøde 2018 med flere hundrede deltagere: Politikere, biblioteksfolk, repræsentanter fra centrale instanser og leverandører. Kommunen danner ramme om Bibliotekspolitisk Topmøde, der finder sted torsdag den 12. og fredag den 13. april i MCH Herning Kongrescenter og er arrangeret i samarbejde med Herning Bibliotekerne. Besøg kommunens enestående hovedbibliotek i rå New Yorker stil. I Hernings gågade, Østergade nr. 8, et stenkast fra torvet og rådhuset, åbnede man i et nedslidt supermarked august 2014 en ny variant af fremtidens bibliotek. Ny i indretning og værtskoncept – og med en meget stor publikumsattraktion. Så stor, at biblioteket efterfølgende har trukket masser af nyt liv med sig i en del af gågaden, der ellers var ramt af butiksdød. Benyt lejligheden og se selv nærmere på stedet onsdag aften, sidst på torsdag eftermiddag eller fredag efter topmødet. Alle er velkomne!

Uldjydernes hovedstad eller vestjysk metropol lød mantraet, da Herning efter kommunalreformen gik i gang med Plan09. Ambitionen var en ny Herning Kommune som ‘et jysk kraftcenter af dimensioner’ med ‘højt til loftet, både for borgere og virksomheder, og kommunen skal være et rart sted at bo. Der skal være noget at komme efter’. Den ny Herning Kommune blev til ved sammenlægning af en stor og flere små kommuner: Herning, Trehøje, Aaskov og Aulum-Haderup og fik et samlet befolkningstal på 83.200. Herning var fra starten kommunens naturlige kraftcenter, men man gik alligevel efter at starte på en frisk og lagde ud med at se på tingene på en anden måde. Det har man gjort på stort set alle områder inkl. bibliotekerne. I dag har kommunen 88.386 indbyggere (2017) og er dermed blandt de største kommuner i Danmark. Med sine 1.323 km² tilbyder kommunen også biblioteksservice fra fem lokalbiblioteker i Hammerum, Sunds, Aulum, Kibæk og Vildbjerg. Suppleret af f.eks. Take Away Biblioteket, en af mange digitale satsninger og servicemuligheder. I Herning Bibliotekerne, der også er centralbibliotek for Region Midt, satses selvfølgelig også på litteratur og læsning – og også for børn. Læs artiklerne om kommunens aktuelle strategiske indsatsområde 2018 og om den store litteraturkampagne på de følgende sider.

På gensyn i Herning!

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

7


D B V Æ R T S BY 2 01 8

I HERNING SATSER VI PÅ BØRNENE! V

i er en kultur- og læringsinstitution og med til at sikre det gode børneliv ved at give børn adgang til litteratur og kulturelle rum med fokus på dannelse, medborgerskab og livsduelighed. Med bibliotekets nye strategi for børneområdet, som blev formuleret og sat i værk i 2017, sættes ord på en ønsket udvikling.

Målet Herning Bibliotekerne vil både være til stede hos børnefamilierne privat på de digitale- og fysiske platforme, hvor barnet – og barnets voksne – færdes, samt i byens dag- og uddannelsesinstitutioner og dermed følge barnet i dets naturlige livsbane. Herning Bibliotekerne tilbyder også et attraktivt fysisk rum med mulighed for fordybelse og nærvær – både alene og sammen med andre. En aktiv og professionel børneformidling skal sikre, at det enkelte barn møder forskelligartet litteratur for dermed at skabe livslang læselyst. Vi tilbyder børn i Herning Kommune en platform for udvikling af kulturelt medborgerskab, vi danner rammen for det gode børneliv og er et omdrejningspunkt for levende, indholdsrig, nærværende og kvalitetsbevidst litteratur- og kulturformidling for børn, med børn og af børn. Hernings børn skal møde kultur og litteratur – hver dag!

Målgrupperne Herning Bibliotekernes børneformidlingsindsats relaterer sig til tre målgrupper:


S T R AT E G I F O R D E T G O D E B Ø R N E L I V

Ny børnestrategi med fokus på dannelse, medborgerskab og livsduelighed. Herning Bibliotekernes store og særlige strategiske indsatsområde i 2018 er “Børn og Læsning”. For at styrke udvikling og opprioritering af det gode, mangefacetterede børnebibliotekstilbud, vi allerede har og leverer i kommunen.

1. Det lille barn er førskolebarnet (0-6 år), der både benytter bibliotekets tilbud med deres primære omsorgspersoner (forældre, søskende, bedsteforældre) og gennem institutionerne, (dagplejer, vuggestue og børnehaver).

Pernille Schaltz

børnene, når de er i daginstitutionen, og heldigvis var eReolen med at undersøge sagen i et DDB modningsprojekt sammen med os.

Skolebarnet 2. Det store barn er skolebarnet (6-14 år), der benytter bibliotekets muligheder både i fritiden og gennem skolen. 3. Barnets voksne omhandler både fagprofessionelle, der gennem deres arbejde søger råd og vejledning og indgår i samarbejdsrelationer med biblioteket og på den anden side forældre, der ønsker at bruge bibliotekets kulturelle og litterære tilbud. Konkret betyder det stærke fokus på børnene en række nye enkeltstående, men samtidig sammenhængende og komplementære initiativer, indsatser og projekter, der hver for sig er med til at nå og servicere børnene på nye gode måder og dermed medvirkende til at opnå det overordnede mål om at møde kultur og litteratur hver dag, som bl.a.:

Førskolebarnet Hér arbejdes i disse år intenst med sprogstimulering! Projekt Tryk på sproget har ført til tæt samarbejde med pædagogisk personale, sundhedspleje mv. om den sproglige stimulering og giver samtidig forældrene solid viden og mulighed for at selv at stimulere deres barn. Mange af erfaringerne fra Tryk på sproget føres videre i centralbibliotekernes nationale projekt Sprogsporet, der har samme omdrejningspunkt og rulles ud i landet i de kommende år. Ligesom på skoleområdet har vi med stor succes lavet et Åben dagtilbuds-katalog, som vi sender ud til alle institutioner og dagplejere i Herning. Kataloget indeholder både vores mere traditionelle tilbud som bogkasser, men også bl.a. det nyudviklede tilbud, ‘kompetencekasser’, hvor vi har sammensat tematiske pakker med aktivitetsforslag, digitale ressourcer og mulighed for inddragelse af digitale lege og læremidler. I arbejdet med institutionerne fik vi øje på, at vi mangler et digitalt børnehavebibliotek, hvor forældrene let kan låne ebøger til

Vi laver et populært Skole-katalog med tilbud indenfor litteratur, digital og demokratisk dannelse, og ca. 6.000 skoleelever var i 2017 igennem et forløb hos os. Efterspørgslen fra skolerne er enorm! I 2018 tilbyder vi bl.a. også makerspace-forløb. I 2018 kan klasser enkeltvis blive “Ven med biblioteket” og blive særligt serviceret og besøgt af deres egen bibliotekar. Og vi fejrer bl.a. FN’s nationale læsedag den 8. september. Vi har indgået partnerskaber med skolerne om forfatterbesøg; skolen søger midler, vi supplerer og laver forløb for skolerne i forbindelse med forfatterbesøget. Alle har naturligvis adgang til eReolen GO! I 2018 udvikler vi en Abonnements-pakke til folkeskolelærerne, hvor vi vil udsende litteraturlister over f.eks. nye titler i forbindelse med planlægningen af næste års undervisning, relevante foredrag eller tilbud om at deltage i særlige kampagner eller arrangementer på biblioteket. Lindbjergskolen er en helt ny skole, som åbner i 2020, hvor vi skaber et nyt hybridbibliotek for børn fra 0-17 år, hvor biblioteket bl.a. vil komme til at levere læseklubtilbud og andre læse- og læringsaktiviteter i skoleregi. Og hvor bibliotekstilbuddet tænkes og sammenkædes på tværs af dagtilbud og skole. Denne idé om at styrke børns adgang til læsning og sprogstimuleDanmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

9


D B V Æ R T S BY 2 01 8

ring – ja, til et bibliotekstilbud i dagtilbud-regi, er også central i en ny PLC-strategi for Herning Kommune, som vi har været med til at udarbejde, og hvori folkebiblioteket naturligvis er en væsentlig faktor og samarbejdspartner både i forhold til at udvikle tilbuddet til Hernings børn og elever, men også i forhold til at undersøge nye veje i det administrative samarbejde.

Børnebiblioteket er blevet udvidet, nytænkt og nyindrettet, så det nu rummer flere bøger og mere formidling af børnelitteraturen. Vi har lektieborde, sofaområde til læseklub og biograf mv. Samtidig er vi ved at give et nyt e-sportsområde liv; hér skal skabes et aktivt miljø omkring gaming, hvor der skal spilles tourneringer og undervises osv. Og sidst, men ikke mindst, er vi ved at forme et relevant digitalt bibliotek for de større børn.

Fritidsbarnet/Tweens Indsatsen over for de ‘frie tweens’ – de børn, som bruger biblioteket i deres fritid – rummer en række initiativer: En stor litteraturindsats, som bl.a. omfatter Fantasy-læseklub (flere følger), læsekampagner og ikke mindst en kommende tre dages læsefest for børnelitteratur, som vil tilbyde både PLCmedarbejdere, skoleeleverne og alle Hernings familier gode læse- og litteraturoplevelser. Idéfabrikken er en eventuddannelse, hvor tweens lærer at udtænke, promovere og gennemføre arrangementer og events for andre børn. Første hold på 16 børn uddannes i påskeferien, og de skal efterfølgende hjælpe os med at lave aktiviteter for deres jævnaldrende. Næste hold uddannes i efteråret – der er allerede venteliste for at komme med! Makerspace åbnede i vinterferien, og her kan man prøve, eksperimentere, opfinde – kort sagt blive klog på de nyeste og fremtidens teknologier og IT. Børnene kan f.eks. ‘Gå til tech’ og blive klog på 3D hos os.

10

Alle de nye fællesskaber skal bidrage ind i vores you-tube-kanal, hvor vi på sigt vil søge at engagere nogle af de børn, der f.eks. er idéfabrikant eller et barn, som går på et e-sportshold hos os, som journalister/børnerapportere.

I er velkomne i Herning! Vores nye børnestrategi og ikke mindst realiseringen af den har nydt stor interesse, og vi får mange henvendelser om at høre mere, om afholdelse af foredrag mv. Og vi vil meget gerne fortælle mere. Derfor afholder vi den 15. maj en temadag i Herning, hvor alle, både ledere og medarbejdere, der arbejder med børnebiblioteksarbejdet, er velkomne. Tilmelding på centralbibliotek.dk.

PERNILLE SCHALTZ Bibliotekschef, Herning Fotos: Herning Bibliotekerne


D B V Æ R T S BY 2 01 8

LITTERATUR HVER DAG Ny landsdækkende kampagne sætter fokus på “Litteratur hver dag”. Biblioteker, forlag og forfattere samt litteraturnetværk går – med Herning Bibliotekerne som projektansvarlige – sammen om at skabe daglige litteraturmøder.

12


HERNING

E

t æble om dagen holder som bekendt doktoren fra døren. Men hvad med litteraturen? I denne tid sundhedsanprises litteraturens egenskaber som middel til ikke bare større mental sundhed, men også til fællesskab, dannelse og bedre evne til at leve sig ind i andres tanker og følelser. Den nærliggende konklusion er: Alle bør møde litteraturen hver dag.

Stærke alliancer i litteraturbranchen Der er mange gode erfaringer med litteraturformidling på danske biblioteker, men vi når ikke ud til alle. Ifølge Danmarks Statistik har folkebibliotekerne faldende udlånstal; i 2009 havde vi over 48 mio. udlån, mens vi havde 35,5 mio. udlån i alt i 2015. Bibliotekerne er derfor nødt til at gentænke organisering og formidling, hvis vi fortsat ønsker en relevant rolle som formidler og udlåner af litteratur.

le Danmark og ind i alle danskeres hjem, så lysten til at læse får en fast plads i danskernes hverdag. Sekundært at skabe stærkere samarbejdsrelationer mellem litteraturens aktører: Biblioteker, forlag, forfattere. Pernille Schaltz, Herning Bibliotekerne, om projektet: - Med initiativet Litteratur hver dag ønsker vi at bringe litteraturen ind i alle folks stuer på tværs af Danmark og til både de helt små, de unge og de ældre. For os er det helt oplagt at gribe fat i forlagene i den forbindelse og invitere dem ind i litteraturformidlingen som fælles partners-in-crime. Både bibliotekernes og forlagenes eksistensberettigelse er netop litteratur og læselyst, og vores satsning på litteratur hver dag slår lige præcis dét fast som et fælles mål for fremtiden.

Formidlingsgreb og koncepter Udfordringen er dog ikke kun bibliotekernes. At få flere til at læse mere bør være et kerneomdrejningspunkt – ikke bare for biblioteker, men også for forlag, forfattere og andre med litteraturen som deres business. Formår vi at stå sammen om at løfte den udfordring, må vi alt andet lige kunne nå længere ud end hver for sig. Lotte Lykke Simonsen, Lindhardt & Ringhof, om samarbejdet: - Vi er meget glade for muligheden for samarbejdet med bibliotekerne. Bibliotekerne spiller en stor rolle i formidlingen af litteratur til både børn, unge og voksne. Man kan ikke blot vente på, at bøgerne bliver opdaget af sig selv. Litteratur skal formidles, og det kræver, at vi går sammen om opgaven – sammen skal vi gøre litteraturen levende og relevant og sørge for, at vi opsøger læseren, fremfor at læseren skal opsøge litteraturen. Vi har et fælles mål om at fremme litteraturen og læsningen. Sammen kan og skal vi tænke kreativt, være innovative og hele tiden have læseren og bogen i fokus. Bibliotekerne har da også de seneste år haft fokus på at skabe stærke alliancer i litteraturbranchen – ofte i enkeltstående projekter. Erfaringen herfra er, at vi deler mange mærkesager, f.eks. øge læselysten, generering af nye målgrupper, digitalisering og litteratur som driver i social udvikling. Derfor ved vi, at der er grobund for et full-scale samarbejde om formidling af litteratur, for hermed at løfte niveauet og aktualisere formidlingen af litteratur.

1 dag og 50 muligheder Hvordan kan vi på 1 dag skabe 50 muligheder, der bringer litteraturen tæt ind på livet af 5 mio. danskere? Med dette som udgangspunkt tog Herning Bibliotekerne i efteråret 2017 initiativ til at samle en lang række af litteraturens fremmeste aktører på workshoppen Litteratur hver dag. Her mødtes repræsentanter fra både biblioteker, forlag, forfattere og litteraturnetværk til et dialogmøde med det formål at afdække muligheder for nyskabende litteraturformidling. Deltagerne arbejdede gruppevis med, hvordan vi i et stærkere samarbejde kan gentænke litteraturformidlingen og finde konkrete svar på den fælles mission om at bringe litteraturen tæt ind på livet af alle danskere. Resultatet var et udtrykt fælles ønske om et tættere samarbejde. Herunder enighed om at skabe en national kampagne, hvor vi kan gøre litteratur til noget, alle kan relatere sig til – “Læsning er for alle”. Kampagnen har netop fået tildelt midler til projektmodning fra Slots- og Kulturstyrelsen, så der kan komme skub på udviklingen. Formålet med kampagnen er at bringe litteraturen ud i he-

Kampagnen skal formidle litteraturen bredt, så den bliver let tilgængelig for alle. Hertil skal der udvikles konkrete formidlingsgreb – hvormed litteraturen bliver aktualiseret og formidlet på nye måder. Projektgruppen vil afprøve minimum to testkoncepter, som hver skal bringe litteraturen ud til borgerne på nye og anderledes måder. Et testkoncept kan eksempelvis være en litteraturkampagne, hvor lysten til at læse formidles af kendte læseambassadører på sociale medier, et andet kan f.eks. være utraditionelle forfattermøder i byrummet, private hjem eller for større læsekredsforsamlinger. Intet er afprøvet – endnu. Projektets deltagere vil henover foråret mødes og i fællesskab sætte deres kreativitet i spil for at skabe rammerne og indholdet til to testkoncepter, der kan danne grobund for et stærkt samarbejde om en national kampagne. Lotte Garbers, seniorrådgiver og forfatter ved Gyldendal, om initiativet: - Traditionelt er parterne i branchen faktisk gode til at snakke sammen, men det handler oftest om rettigheder og penge. Vi skal være bedre til at snakke om det fælles tredje: Litteraturen. Som en størrelse, der næsten er stoflig, til at røre ved, til at begejstres over. Forleden så jeg en redaktør, der har lavet bøger i måske 30 år, kysse en forside, da den kom fra tryk, fordi den var så fin. Litteratur hver dag er et projekt, der for en gangs skyld ikke drejer sig om at sælge eller udlåne flere bøger, men formålet er så meget større: Alle parter har en aktie i at gøre litteraturen relevant, nærværende, tilgængelig og interessant i en ny verden, hvor mange af os nemt fristes til at vælge den hurtige og lette løsning, hvor indholdet kommer til os, uden at vi aktivt skal engagere os eller yde noget, som man skal med en bog. Litteratur hver dag er et perfekt projekt til at løfte den opgave. Vi skal vise vores begejstring for vores fælles tredje, for vi ved jo, at begejstring smitter. Udover selve det direkte indhold i kampagnen ligger der et ønske om at bruge samarbejdet om kampagnen til generelt at fortætte relationerne imellem biblioteker, forlag og forfattere. I projektmodningen samarbejder Herning Bibliotekerne med Gyldendal, Lindhardt og Ringhof, Litteratursiden.dk, Aalborg Bibliotekerne samt Odense Biblioteker og Borgerservice. ANNE JUUL ANDERSEN SARA JØRGENSEN hhv. litteraturformidler og projektleder på Litteratur hver dag og udviklingschef, Herning Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

13


L OV E F T E R SY N

Kan BIBLIOTEKSLOVEN rumme det moderne bibliotek? Kan DET MODERNE BIBLIOTEK

rummes i biblioteksloven?

Om tiden er inde til at skabe en ny bibliotekslov er et politisk spørgsmål. Vi kan blot konstatere, at siden den nuværende lov blev vedtaget i år 2000, er der sket store forandringer i folks medievaner ligesom tilgang til viden og oplysning er forandret af internettet, digitaliseringen, globaliseringen og sociale netværk. En konsekvens af alle disse forandringer er desuden, at de politiske og kommunikative udfordringer også er væsentligt forandrede og under pres sammenlignet med dengang folkeoplysningens fædre skabte de første folkebiblioteker.

M

enneskers brug af biblioteker skifter karakter. Der er fald i udlånet af de fysiske bøger, selvom det for tiden opvejes af vækst i digitale udlån. Halvdelen af de 38 mio. besøgende borgere, der bruger biblioteket, kommer ikke for at låne bøger – men efter alt muligt andet, som skaber deltagende borgere. Litteraturen er stadig kernen i biblioteket og vil også være det i fremtiden, men formidlingen bliver stadig mere central, og aktiviteter af mange slags – oplysende og kulturelle og meget andet – vil også fremover trække folk til biblioteket som vores fælles hus. En udvikling, der understreger biblioteket som DET moderne mødested. Bibliotekerne blev sat i verden for at understøtte læsefærdighed og styrke det demokratiske samfund. Det lever de til fulde op til i dag ved til stadighed at finde nye veje til at styrke borgernes kulturelle indsigt og dannelse, viden og uddannelsesniveau. Borgernes og samfundets behov ændres konstant; bibliotekerne er faktisk ret gode til at følge op, og det får naturligt nogle til at spørge, om det hele kan rummes i loven. Er bibliotekslovens formålsparagraf tilstrækkelig rummelig, når den kun taler om de materialer, bibliotekerne skal stille til rådighed? Rummer formålsparagraffen de transformationsprocesser, der er sket i borgernes anvendelse af medierne og dermed af bibliotekerne? Rummer den det moderne folkebiblioteks forskellige aspekter?

Mere vægt på viden – mindre vægt på format Formålet er ret aktuelt, men er redskaberne dækkende for det, vi som samfund vil med biblioteket i dag? Det vigtige er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som det hedder i bibliotekslovens formålsparagraf. For at løse opgaven fremtidssikret er der behov for at sætte læsning og viden i centrum og nedtone betydningen af det fysiske format. Bibliotekernes digitale universer er under hastig udvikling, og det skal også i fremtiden være muligt at låne bøger, musik og film digitalt. Bibliotekerne har en stor opgave foran sig med at udvikle de digitale løsninger. Den digitale udvikling kan ikke stå alene. Det fysiske møde med andre mennesker, med bibliotekaren eller med læsesalens rum for fordybelse hænger tæt sammen med det at tilegne sig viden. Viden og dannelse udvikles lige så meget i samtaler mellem mennesker som i bøgerne alene. Derfor skal bibliotekerne lægge rum til debatter, til forfatterforedrag, til studerende, til pensionister – og til samtalerne mellem dem. Det moderne menneske læser og tilegner sig viden på mange måder, og det er bibliotekets opgave at få flere til at tage del i det og i samtalen i samfundet. Derfor er jeg spændt på det serviceeftersyn, som kulturminister Mette Bock (LA) har annonceret i år. MICHEL STEEN-HANSEN Direktør Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

15


E S S AY

§ 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. Stk. 2. Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed. Stk. 3. Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt. Se hele Lov om biblioteksvirksomhed: kortlink.dk/tg9q


L OV O G B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

FOLKEBIBLIOTEKERNES FREMTID Transformationen af biblioteksopgaver og samfundsudviklingen gør kulturministerens 2018-trykprøve af biblioteksloven højaktuel. Uanset om processen ender med en regulær ny lov eller ej. Mindre kunne også gøre det. Fokus kan lægges mange steder, men særligt fem områder skal debatteres, mener Rolf Hapel, forvaltningschef, Aarhus Kommune.

Folkebibliotekerne i Danmark er og har længe været i en forandringsproces. Primært som følge af den digitale udvikling, men også som følge af kommunalreformen. Transformationen sker noget ujævnt i kommunerne i et klima af en økonomisk nedgang for bibliotekssektoren, der har stået på i en meget lang årrække. Der er ikke altid noget stort politisk fokus på de muligheder for understøttelse af udviklingsdagsordener, som bibliotekerne har et potentiale for, ligesom viljen til investering i drift og aktiviteter ikke har været udtalt. Der er meget at hente med en mere bevidst politisk prioritering af indsatser. F.eks. formuleret i en lokal politik eller strategi for biblioteket er der alle muligheder for, at bibliotekerne også i det 21. århundredes netværkssamfund kan spille en lige så stor rolle, som de gjorde i det 20. århundredes industrisamfund. Det bør derfor på politisk plan vurderes, om ikke det er tid til at se på biblioteksloven. Dens formål blev grundlæggende formuleret ved loven af 1964, og den fik sin sidste større revision ved en betænkning fra 1996, udmøntet i loven af 2000 til fuld ikrafttræden i 2003. Loven har således udgangspunkt i et tankesæt fra den såkaldte UBIS-betænkning, hvor arbejdet blev udført i perioden 1995-97. Det var lige efter, at internettet blev mere alment tilgængeligt gennem world-wide-web (1994), et stykke tid inden

Google (1998), længe inden Facebook (2004) og smart phones som IPhone (2007) og altså længe inden de samfundsmæssige konsekvenser af digitaliseringen – som f.eks. fremkomsten af sociale medier og det offentliges bølgeplaner – kunne anes. Der er behov for, at bibliotekerne gennem loven forpligtes på aktivt at fremme social og kulturel dialog og medborgerskab, sådan som det er sket i bibliotekslovgivning i Finland, Holland og Norge.

Afsættet: Bibliotekets rolle i lokalsamfundet Folkebibliotekernes rolle i industrisamfundet var knyttet til den form for deleøkonomi, som udlån af fysiske bøger og andre medier repræsenterer. Den umiddelbart indlysende samfundsøkonomiske fordel, hvor staten kompenserer forfattere via kulturstøtteordningen, biblioteksafgiften, og dermed gør det muligt, at flere borgere læser den samme bog uden at skulle betale for det (med den stipulerede effekt, at de dermed pådrager sig læring, viden og kulturel dannelse og bliver til positivt bidragende borgere), eksisterer fortsat, men er i stigende grad udfordret af digitaliseringen, hvor en opdateret biblioteksafgift, som også tilgodeser digitale produkter, netop kun lige er trådt i kraft; tilmed med en særdeles beskeden betalingsandel.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

17


E S S AY

Foto: Kim Haugaard

Rolf Hapel er netop blevet headhuntet til University of Washington i Seattle til jobbet som Professor of Practice ved universitetets Information School. Hapel forlader Dokk1 fra 1. august i år. Hapel deltog bl.a. i UBIS (Udvalget om Bibliotekerne i Informationssamfundet), der stod for de lovforberedende input til Lov om Biblioteksvirksomhed fra 2000.

Ved siden af grundfunktionen udlån har bibliotekerne traditionelt varetaget en række andre opgaver, f.eks. at stille lokaler til rådighed for borgerne til læringsaktiviteter, fordybelse, møder samt at organisere kulturelle begivenheder, oplysningsaktiviteter, foredrag og litterære oplevelser, der initialt har været forbundet med indholdet i de medier, som bibliotekerne stillede til rådighed. Bibliotekerne er i stigende grad blevet aktører i landsdækkende oplysningskampagner, som f.eks. Lær mere IT og Vi holder hackerne ude i forbindelse med den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, ligesom der kan spores en gryende udvikling i retning af, at de bliver mere instrumentelle og synlige i lokale politiske indsatser defineret gennem byrådsvedtagne politikker, strategier og planer.

Ændring i biblioteksstrukturen Der er parallelt med overgangen fra industrisamfund til et i stigende grad digitalt baseret vidensamfund sket en markant strukturændring i bibliotekssektoren. Hvor der omkring 1980 var næsten 1.200 fysiske betjeningssteder, er tallet i dag faldet til ca. 425. Det er primært de mindre filialer, der er lukket i perioden. Der blev lukket mange i tiden efter den seneste kommunalreform, især i årene 2007/08, siden er den nedadgående kurve fladet ud – og der er tegn på, at der er en gryende politisk for-

18

ståelse af mulighederne i at sikre fysiske steder, hvor borgerne kan henvende sig. I årene efter vedtagelsen af loven om borgerservice (2005) og i kølvandet på opgave- og kommunalreformen i 2007 fik stadig flere biblioteker tillagt opgaver inden for dette felt, og i dag findes der en eller anden form for borgerservice på bibliotekerne i langt hovedparten af de danske kommuner.

Bibliotekerne som redskaber for politisk vilje Biblioteksloven giver vide rammer for, hvad bibliotekerne kan være. Formålet er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og andre egnede materialer (herunder internet) til rådighed, ligesom bibliotekerne skal formidle kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt. At bibliotekerne som alle andre offentlige institutioner er redskaber for demokratiet og den udtrykte politiske vilje, kan synes at være en selvfølge, men i praksis kan der være forhindringer for denne sammenhæng. For eksempel forsvinder bibliotekerne ofte under den politiske radar, de betragtes måske som ufarlige, lidt kedelige driftsinstitutioner, der ikke på samme måde som de store kommunale driftsområder eller de mere ekstroverte kulturinstitutioner og -begivenheder til-


L OV O G B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

trækker politisk opmærksomhed – undtagen som hyppigt spareobjekt, der kun sjældent får borgerne på barrikaderne som forsvarere. Det er således i høj grad op til lokalpolitisk vilje og evne, hvilken profil og dermed betydning biblioteket skal have for borgerne. Det er der politikere i en del kommuner, der har set. Blandt de nyere, interessante biblioteker er f.eks. Biblioteket i Københavns Nordvestkvarter og Ørestad Bibliotek, ligesom de nye biblioteker i Hjørring, Helsingør og Herning med rette har fået en høj stjerne hos brugerne og viser udviklingsveje i forhold til den fysiske indretning. Der kunne nævnes mange andre fortrinlige biblioteker, men desværre også mange, der virker uspændende og ikke forekommer særlig effektive. Der er naturligvis mange politisk vigtige områder, hvor bibliotekerne kunne spille en rolle, men især fem områder falder i øjnene, mest fordi de pågældende områder er centrale for udviklingen af det danske samfund, men også fordi en del biblioteker allerede er aktive på flere af områderne. Det drejer sig om:

Digitaliseringen Lokalt demokrati og samskabelse Integrationsindsatsen Innovationsdagsordenen Læsefremme og literacy

Digitaliseringen Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Overgangen til det digitale Danmark er det største folkeoplysningsprojekt i nyere tid. Bølgeplaner og digitaliseringsstrategier fra Digitaliseringsstyrelsen og KL har afløst hinanden i det seneste ti-år, nye sociale teknologier og software forandrer funktionsmåder og servicemodeller i den offentlige sektor. Brugervaner og -forventninger ændres, og behovet for direkte ansigt-tilansigt kontakt med den offentlige service bliver stadig mindre. I takt med denne udvikling lukkes stadig flere offentlige kontorer for fysisk adgang, og et sæt af stadig tydeligere markerede restgrupper af borgere begynder at tegne sig; nemlig de, som af forskellige årsager ikke er i stand til at orientere sig i kompleksiteten, og som har behov for venlig hjælp og vejledning. Det drejer sig om både yngre og gamle, der – om end af forskellige årsager – kan have svært ved at navigere, en stor gruppe er borgere af anden etnisk oprindelse, en anden er de kognitivt udfordrede. På digitaliseringsområdet har bibliotekerne for længst taget handsken op, og gennem et bredt spektrum af indsatser har bibliotekerne i mange tilfælde været det bindeled, der har betydet, at borgerne enten har kunnet tage teknologierne til sig eller få den nødvendige hjælp til fortsat at kunne navigere selvstændigt i eget liv. Det er imidlertid ikke alene selve anvendelsen af teknologierne, som er i fokus for bibliotekernes indsats, også de afledte aspekter, der sammenfattende kaldes “digital dannelse”, nemlig færdigheder som navigering i og tolkningen af det digitale landskab og den dertil hørende adfærd og kultur, er et væsentligt oplysningstema.

Smart Cities Aktuelt er udviklingen af ‘smarte’ (forstået som ‘kloge’) byer højt på den politiske dagsorden over hele verden. Baseret på en infrastruktur, hvor billige sensorer indsamler store mængder data i realtid via billige netværk, der dækker store områder og lige om lidt via 5G-forbindelser, og hvor idéen om, at tingene ‘taler’ sammen (Internet of Things) er godt på vej, investeres der massivt i Smart Cities, og både den private og den offentlige sektor er begyndt at se potentialet her i Danmark. Bibliotekerne er de ideelle medspillere i denne udvikling, idet de kan balancere et alt for ensidigt fokus på teknologiudvikling med oplysnings-, lærings- og debatarrangementer for borgerne, der øger vidensniveauet og giver plads til både konstruktiv og kritisk debat om konsekvenser og mulige valg i denne udvikling. Den digitale udvikling er således langt fra slut – vi er formentlig kun ved at være ved enden af begyndelsen – så der vil også i de kommende mange år være et stort behov for fornyet indsats fra bibliotekerne.

Digital dannelse Med fremkomsten af digitale, sociale medier og de deri indbyggede muligheder for, at alle kan være publicister, opstod også

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

19


E S S AY

‘alternative facts’ og ‘ekkokamre’, – fortolkninger af virkeligheden, historien, samfundet, der præsenteres som sandheder og deles/forstærkes af ligesindede uden hensyn til substans og vederhæftighed, og som savner en forankring i sociovidenskabelig praksis og offentlig debat og kritik. I den analoge, trykte verden sikrede kuratering og kvalitetsudvælgelse i publicering fra forlæggere, journalister, bibliotekarer og andre formidlere i nogen grad en fælles opfattelse af verdens tilstand og dermed en slags fælles platform for en offentlig debat om problemer og udfordringer, uden at der dermed var enighed om mål og midler. Den tid kommer formentlig aldrig tilbage, og de sociale medier og internettet har på mange måder været med til at fremme en langt mere folkelig inddragende og demokratisk debat, men også skabt en række udfordringer i forhold til at skabe en dialog med vægt på gensidig respekt, et minimum af evidensbaseret viden og en oprigtig tilgang til videndeling og læring. Digital dannelse handler om at udvikle almen social og etisk adfærd i de virtuelle rum. Her kan bibliotekerne både på digitale platforme, men måske i endnu højere grad i kraft af de fysiske rum tjene som steder for demokratisk og videnbaseret dialog og mellemmenneskelig, sociokulturel forståelse.

Digitale biblioteksservices På de indre linjer har bibliotekerne historisk været first-movers på den digitale udvikling i den offentlige sektor. Bibliotekssystemer baseret på decentrale servere gjorde, at man allerede i de tidlige 1990’ere oparbejdede en lokal ekspertise i it-drift, og med internettet og world-wide-web i midten af 90’erne gjorde de kommunale biblioteker tidligt erfaringer med at bygge internetbaserede services, oftest i varierende konsortier støttet af den daværende Biblioteksstyrelse. Derigennem blev Litteratursiden.dk og en lang række andre services skabt. Også Bibliotek.dk kom til lige efter årtusindskiftet – det er en infrastruktur bestående af et bestillingssystem og en transportordning, der sikrer, at en borger kan bestille værker fra alle danske folke- og forskningsbiblioteker og få dem leveret til sit eget bibliotek. Et paradigmeskifte kom i 2008 med TING, et Open Source-samarbejde mellem DBC A/S, København og Aarhus, der siden kom til at danne grundlag for Danskernes Digitale Bibliotek. DDB er et samarbejde mellem Kulturministeriet og KL og består af en infrastruktur, et indkøbssamarbejde og et formidlingssamarbejde for digitalt indhold, som alle danske folkebiblioteker er med i. Der er fortsat behov for udvikling af bibliotekernes digitale tilbud. Det gælder det nye Fælles Bibliotekssystem, baseret på nyeste arkitekturprincipper, som næsten alle kommuner har tilsluttet sig – men som også har haft en del udfordringer i implementeringsfasen. Det gælder adgangen til at formidle ebøger gennem eReolen.dk, selvom Gyldendal nu er med, det gælder musikområdet, der alt for længe har været dårligt røgtet i biblioteksregi, og det gælder børneområdet, hvor det nye site Biblo.dk endnu mangler at bevise, om det får bedre fat i målgruppen end forgængeren Palle’s Gavebod. 20


L OV O G B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

Lokalt demokrati og samskabelse Den offentlige sektors udfordringer med at vedligeholde og udvikle velfærdsamfundet alene ved anvendelse af skatteindtægter og indsats fra lønnet personale er blevet stadig tydeligere, og i de seneste år har den erkendelse medført en række ændringer i den måde, hvorpå styring og indsatser er blevet tænkt og udført. Velfærd er politisk i stigende grad blevet opfattet som et fælles projekt mellem borgeren og det offentlige, og med det øgede ansvar til borgeren følger naturligvis også en øget indflydelse. Et paradigmatisk skifte i forhold til kommunalt styre og demokratiprocesser synes derfor at være i gang. Hvor kommunale planprocesser tidligere oftest bestod af formelle høringer og tungt koreograferede borgermøder, har der i de senere år udviklet sig nye formater for inddragelse og samskabelse, der tager udgangspunkt i borgeren som vidensressource og aktiv medskaber. Kommunens rolle bliver i stigende grad at være facilitator for sådanne processer, og den politiske rolle er i stigende grad at være kommunikator og i beslutningstagningen søge at forene eller balancere overordnede planmæssige hensyn med lokale særinteresser – en opgave, der ikke er blevet nemmere med fremkomsten af de sociale medier. Bibliotekerne har flere mulige roller i denne udvikling. Som fysisk – og af mange opfattet som neutral – arena for demokratisk dialog og for forskellige mødeformater er biblioteket oplagt. Bibliotekerne anvendes derfor også i forbindelse med moderne former for høringer og inddragelser i en del kommuner. Men også som potentiel igangsætter af sådanne processer ville bibliotekerne være nyttige. Eksempelvis har nogle af Lokalbibliotekerne i Aarhus arbejdet med borgerbudgetter, og der er i et samarbejde mellem Borgerservice, bibliotekerne og en række aktører udviklet et format for idéudvikling og lokal prioritering i den forbindelse (Digitale Bydele). Et andet aktivt format for demokratisk dialog findes på biblioteket i Nieuwegein i Holland. Her har biblioteket en rolle som facilitator af en bottom-up politisk debat. Med udgangspunkt i, hvad der optager lokalsamfundet, indsamler biblioteket viden om emnet, bearbejder journalistisk, publicerer på et website, organiserer og indkalder til åben debat med oplægsholdere og opponenter i det fysiske bibliotek, dokumenterer og live-streamer fra debatten samt sikrer bevaring af indholdet. Der vil uden tvivl være stadig større behov for at udvikle formater, hvor borgerne kan bidrage med idéer i forhold til beslutninger og konkret handling i forhold til at bidrage til forskellige former for kommunal service, og bibliotekerne vil kunne være mere end blot arenaer for disse processer, men også igangsættere og aktører i dem.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

21


E S S AY

Integrationsindsatsen Bibliotekerne har lang erfaring med integrationsindsatser i forhold til indvandrere og flygtninge. I mange år støttede Indvandrerbiblioteket de lokale biblioteker med fremmedsproglig litteratur, og portalen Finfo.dk leverede viden om det danske samfund. Disse opgaver løses nu af Statsbibliotekets Videncenter for biblioteksbetjening af etniske minoriteter. Ud over medieforsyning lægger de kommunale biblioteker lokaler til blandt andet lektiecaféer drevet af frivillige fra Røde Kors og andre organisationer, men først og fremmest er bibliotekerne måske mere end noget andet steder, hvor flygtninge og indvandrere møder det danske. Det er her, børnene og deres forældre finder et fristed på børnebiblioteket, det er her, hvor det politisk ofte forkætrede gratisprincip for alvor giver mening – for det betyder virkelig noget for økonomisk ikke særlig velstillede familier, at man kan bruge bibliotekets ydelser uden at koster noget, det er her, hvor de dygtige piger bliver set og kan fortælle

bibliotekaren om succes’en i skolen – noget, som ikke i alle tilfælde finder samme genklang i hjemmet, det er her, hvor utilpassede drenge af og til skaber problemer, men også får glimt af andre veje og håb om en fremtid, og det er her, de voksne kan få hjælp og vejledning til at gennemskue det ofte uforståeligt komplicerede danske samfund, og hvor de både kan dygtiggøre sig på dansk og læse litteratur på deres eget sprog og fra egen kulturkreds. Det er på biblioteket, de forskellige etniske grupper præsenterer kulturtræk og mad fra deres hjemegn, og det er biblioteket, der danner rammen om lektiehjælpen, skakklubben, debatklubben og de mange andre muligheder, som civilsamfundet og folkeoplysningsforbundene er med til at tilvejebringe. Gode og velfungerende biblioteker i områder med stor koncentration af flygtninge og indvandrere er et af de vigtigste og billigste tiltag, der kan gøres for at bygge bro mellem indvandrere og det øvrige samfund.


L OV O G B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

Innovationsdagsordenen En tilbagevendende samfundsmæssig konversation med udspring i globaliseringen og den internationale konkurrence handler om innovation eller mangel på samme. En produktivitet med forholdsvis svag vækst i det danske samfund koblet med forholdsvis få succesrige iværksættere tolkes af forskellige politiske aktører som i varierende grad værende problematisk for det fremtidige økonomiske grundlag for samfundet. Der peges på en række årsager til den manglende erhvervsudvikling lige fra mangelfuld skole- og grunduddannelse over overdrevent bureaukrati til mangelfuld ansvarstagen hos virksomhederne selv – alt efter politisk observans. En ting, der dog synes at være bred enighed om er, at innovation er påkrævet i alle samfundsmæssige sektorer i såvel erhvervslivet som det offentlige. Innovation skal i denne sammenhæng forstås som 1) noget nyt, der 2) skaber værdi.

Ud over at bibliotekerne som en del af den offentlige sektor selvfølgelig også er underlagt forventningen om innovation, kunne bibliotekerne også spille en mere direkte rolle for innovationsfremme som en del af sin oplysningsforpligtelse. Blandt de mulige scenarier er det helt oplagt at biblioteket kunne være facilitator for innovationsprocesser inden for udvalgte felter f.eks. hackathons, hvor unge udviklere arbejder på at bygge services baseret på big data fra åbne grunddata, der er skabt i Smart City-sammenhænge. På et mere folkeligt plan kan bibliotekerne lave Maker Spaces, hvor borgerne gennem egen indsats stifter bekendtskab med nye teknologier og deres konkrete anvendelse eller facilitere klubber som Coding Pirates, hvor børn arbejder med programmering og kode. Det tankesæt, der knytter sig til ‘hacking’ (forstået som modificering og forbedring af produkter og processer) og ‘making’ (forstået som borgernes egen skabelse), peger på muligheder for en tættere forbindelse mellem biblioteker og iværksætteri/erhvervsudvikling. I Aarhus har vi længe samar-


E S S AY

bejdet med Start Vækst Aarhus om afholdelse af Start-up arrangementer for økosystemet af små start-up virksomheder, hvor der er mulighed for de unge for at dele viden, få råd og hjælp fra mentorer og møde business angels og potentielle investorer. Den gamle idé om erhvervsservice på biblioteker, forstået som informationsvirksomhed for erhvervsvirksomheder, har således fundet nye fremtrædelsesformer. Også som showroom for udstilling af innovationsresultater og popularisering af forskning kan bibliotekerne bringe sig oplysningsmæssigt i spil. Samarbejde med Folkeuniversitet og andre formidlingsinstitutioner er central, og det er her – ligesom på de øvrige områder – vigtigt, at bibliotekerne arbejder med partnerskabsudvikling således, at det ikke er bibliotekspersonalet, der skal drive det indholdsmæssige, men at det sker ved et samarbejde med partnere i civilsamfundet og blandt andre offentlige aktører som f.eks. uddannelsessektoren.

Læsefremme og literacy En nærmest overvældende mængde af international forskning viser, at betydningen af læseevner for et barns videre chancer i livet nærmest ikke kan overvurderes. Jo før læseevnen stimuleres, jo bedre effekt, og det er ikke kun gennem læsning, at denne evne støttes – også højtlæsning, børneteater, sproglege, skrive/tegneøvelser og motorikstimulering har effekt. Læsning er imidlertid ikke kun en ‘teknisk” kompetence for afkodning af indhold og videntilegnelse, men også et redskab til kulturel og litterær oplevelse, adspredelse og følelsesmæssig stimuli. Vi bruger begrebet “læselyst” om denne del af læsningen, som rummer en stor egenværdi, fuldt på niveau med anden kunstnerisk oplevelse, der ikke tjener noget specifikt formål, men bærer en værdi i sig selv. Man kan sige, at læsefremme altid har været en biblioteksopgave. Bibliotekerne har traditionelt haft hovedvægt på trykte,


L OV O G B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

tekstbaserede medier, men har også siden digitaliseringens gennembrud i midten af 90’erne arbejdet målrettet med udviklingen af digitale services, der baserer sig på tekstlæsning og forståelse, f.eks. er bibliotekernes eBogsservice, eReolen, og Litteratursiden to eksempler på meget anvendte digitale services, der på forskellig vis understøtter og fremmer læsning. Det er således ikke målet – at fremme læsning og litteraturtilegnelse -, der har ændret sig, men midlerne.

Literacy Læsning, forstået som afkodningen af ord og bogstaver, er en i de fleste sammenhænge nødvendig, men ikke tilstrækkelig kompetence i et komplekst, moderne samfund. Og her kommer begrebet “literacy” ind billedet i mangel af bedre danske ord. Literacy er menneskets kompetence til at afkode, forstå og anvende tegn som bogstaver, tal, grafer, diagrammer, tegninger og billeder. Literacy handler også om at have fornemmelse for, hvordan man kan kommunikere i forskellige sammenhænge. Det in-

debærer viden om, hvad skrift er og kan, og at der er bestemte kulturelle koder og konventioner omkring det. Gode literacykompetencer er nødvendige i et samfund, der i høj grad baserer sig på skrevne og multimodale tekster i både fysisk og digital form. Sprog og literacy udvikles gennem hele livet og i interaktion med andre mennesker. Fra barnets første forsøg med talesproget, opdagelse af skriftsproget gennem leg og skriblerier til den unges nuancerede kompetencer i skrift og tale. Både professionelle voksne og forældrene har afgørende betydning for at skabe rammerne for en god udvikling, og bibliotekerne spiller en aktiv rolle som både leverandør af kvalitative og varierede medier og materialer, men også og i stadig højere grad som sted for aktiviteter og læringstilbud, der understøtter literacyudvikling. Både folkebiblioteker, folkeskolen og andre aktører har naturligvis fokus på læsning som en fortsat grundkompetence i et moderne og komplekst samfund.

Der foregår en række initiativer om læsefremme og literacy rundt omkring, men de foregår ukoordineret og ikke altid evidensbaseret. Og bibliotekerne kan ikke stå alene i denne indsats. Hvis vi som samfund skal lykkes i det fortsatte arbejde med at løfte alle børns sprog- og skriftsprogskompetencer og styrke læselysten, er det afgørende, at der etableres stærke, forpligtende samarbejder på tværs af dagtilbud, skole og biblioteker og i et godt og forpligtende samarbejde med forældrene. Især er det vigtig med et stærkt professionelt samarbejde for de børn, hvis sproglige og skriftsproglige udvikling ikke forløber som forventet. Der er store tab forbundet med en dårlig sprogog læseudvikling, både for det enkelte individ og samfundsmæssigt.

Et styrket fokus på dette område kunne kalde på, at der i et samarbejde mellem de betydende aktører blev formuleret en national læsestrategi. Gad vide, om det mon var muligt at få Undervisningsministeriet og Kulturministeriet til at samarbejde med KL om en sådan sag?

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

25


E S S AY

Hvad med de øvrige klassiske biblioteksopgaver? Udlån af romaner og faglitteratur, litteraturformidling og læseklubber, forfatterarrangementer, børneteater, eventyrtimer og oplæsninger – har disse aktiviteter så ikke længere en plads på bibliotekerne? Jo, i højeste grad. Interessen for fiktionslitteratur har næppe været højere, og i de senere år er læseklubber understøttet af bibliotekerne blomstret frem. De digitale formater vil af forskellige årsager næppe afløse den fysiske bog inden for den nærmeste fremtid, og der vil så længe, vi kan skue frem være et marked for visse typer af analoge bøger

– f.eks. billedbøger for børn, hvor det taktile, nærheden og den fælles læsning er stor betydning, men også store formater (kunstbøger og lignende, hvor formatet har betydning for oplevelsen) og en del fiktionslitteratur. Omvendt er det en kendsgerning, at den overvejende del af faglitteraturen – specielt hvor der er tale om, at kun dele af værket er relevant for brugeren – kan anvendes og bliver anvendt ligeså godt eller bedre, når den er i digital form – f.eks. er søgemulighederne ofte langt bedre i de digitale formater. Det har i mange år været en del af den bibliotekariske kompetence at vejlede også i digitale formater og databasesøgninger, så også disse opgaver hører til de klassiske biblioteksopgaver.

Hvad skal der til? Selvom hver af de fem mulige indsatsområder, der er nævnt i dette notat, ikke i sig selv fordrer nogen ændring af biblioteksloven, bør det altså på politisk plan vurderes, om ikke det er tid til at se på biblioteksloven. Som nævnt er dens tankesæt baseret på et nu flere årtier gammel mind-set. Et lovrevisionsarbejde kan være en større ting, men behøver ikke nødvendigvis at være det, og det er afgjort både muligt og ønskeligt at fastholde dele af formålsparagraffen i den eksisterende lov. Jeg vil dog gerne advokere for, at Slots- og Kulturstyrelsen sammen med KL får lavet en økono-

misk analyse af udviklingen i bibliotekssektoren sammenlignet med øvrige kommunale sektorer siden sidste lovrevision. Jeg er ret overbevist om, at en sådan analyse vil vise, at bibliotekerne har tabt betydeligt økonomisk terræn. Set i lyset af den hastige digitale udvikling og de afledte samfundsmæssige ændringer er der et udtalt behov for en landspolitisk stillingtagen til folkebibliotekernes fremtid og meget gerne også et signal til kommunerne om investeringer i sektoren efter mange års konstante nedskæringer. Det vil være til gavn for sammenhængskraft og social kapital i hele Danmark. ROLF HAPEL Forvaltningschef Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune Fotos: Dokk1

26


L OV O G B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

§ 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende. Se hele Lov om biblioteksvirksomhed: kortlink.dk/tg9q


KLUMME

DET SIDSTE IKKE-KOMMERCIELLE STED Hvad kan man skrive om biblioteker her ved starten 2018? Det ville være let at skrive skåltalen om deres betydning for demokratiet. Det ville være let at skrive om, hvor vigtig fri og lige adgang til viden, kultur og information er. Det ville være let at skrive om bibliotekernes betydning for deres lokalsamfund. Det ville være let at skrive om den store samfundsmæssige betydning af at have et rum, der ikke domineres eller styres af kommercielle interesser. Det måske sidste rum i samfundet (i de nordiske lande i det mindste), hvor man kan komme uden at skulle føle sig forpligtet til at købe noget, som på f.eks. en cafe. Det sidste skal denne klumme handle om.

I juledagene var jeg på besøg i min hjemstavn, Sønderborg, i det sydlige Danmark. I Sønderborg har man fået et nyt multikulturhus på havnen (kortlink.dk/sonderborg/ten8). Multikulturhuset er hjemsted for Sønderborg Bibliotek, Deutsche Bücherei, og en kunstskole. Idéen om et multikulturhus på et gammelt industriområde som havnen er naturligvis ikke i sig selv ny. Det er nærmest trenden i nutidens kulturhusbyggeri. Sønderborg var tysk indtil 1920, hvor byen sammen med det øvrige Sønderjylland blev dansk igen. Siden 1920 har derfor være mange tyske mindretal i regionen. Men de har ikke altid være lige afholdt af det danske flertal. Derfor er der også en vis smuk symbolik i, at Multikulturhuset indeholder både et dansk og tysk bibliotek, der hver med deres samlinger repræsenterer deres kulturer, værdier og samfundsformer. Der er netop ikke tale om atter en genforening, men om en bygning der huser to forskellige nationale biblioteker. Dagen, jeg besøgte Multikulturhuset, var den 23. december, altså dagen før juleaften. For nogle kan dette være en mega-travl dag. Men det jeg så i Multikulturhuset var mennesker, der brugte det. Nogle sad og læste, nogle gik rundt mellem hylderne, andre sad bare i de lækre møbler og kiggede ud over havnen og børnebiblioteket var fyldt med børn og forældre. Der var aktivitet. Her var det, jeg kom i tanke om det, som mange biblioteksforskere argumenterer omkring et bibliotek: at det er det sidste ikke-kommercielle rum i samfundet og af den grund har det en værdi. Et udsagn man sagtens kan diskutere. Men lad os for nærværende tage det for pålydende. Det der slog mig ved at gå rundt i dette bibliotek og kulturhus, var, at det var helt tydeligt, at folk bare var der, nogle måske mere målrettet end andre. Men her kunne man bare være. Det er ikke en dagligstue. Man smider ikke fødderne op på bordet. Men det er heller ikke en cafe (der er godt nok en cafe i biblioteket), hvor man forventes at købe noget, når man bruger den. Multikulturhuset var fyldt med møbler og rum, der inviterede til, at de blev brugt. Hvad er det for en idé, der på spil her? Hvorfor er det, man prioriterer man offentlige midler til dette, tænker man? Jeg tror, det er et udtryk for, at selvom biblioteksbudgetter aldrig kan konkurrere med f.eks sundhedsbudgetter, så er den lokale politiske prioritering i Sønderborg helt klart, at det har en værdi for byens borgere at have et multikulturhus. Det er et udtryk for en tankegang, der siger, det er vigtigt, at vi kan tilbyde steder,


BIBLIOTEKSUDVIKLING

Hovedbiblioteket i Multikulturhuset Sønderborg (2017) tiltrækker mange mennesker. Bl.a. til skærminstallationen med interaktiv adgang til historie og byudvikling. Foto: Kim Toft Jørgensen

hvor folk ikke skal mindes om deres pengepung, men at de bare kan være der, enten i samtale med andre eller bare være sig selv. Det ville være nærliggende at pege på, at denne tankegang er gangbar, fordi dette rum, dette Multikulturhus repræsenterer, tilbyder en afkobling fra de allestedsnærværende digitale medier, hvor man hele tiden bliver mindet om, hvor vigtigt det er at være forbundet, at blive liket, at blive friended, at blive re-tweetet osv. Jeg er dog ikke sikker på, at dette er begrundelsen og jeg er slet ikke sikker på, det er en begrundelse, der holder hele vejen hen til banken. Digitale medier er jo også tilstede i et bibliotek. Andre peger på, at når provinsbyer prioriterer kulturbyggeri, så er det for at tiltrække potentielle kommende borgere til byen. Modsat peger andre atter på, at moderne kulturbyggeri ikke har nogen effekt på tiltrækningen af potentielle borgere. Begge disse udsagn kan have deres sandhedsværdi. Jeg tror ikke, man kan sige, at det ikke betyder noget for kommende borgere, om en by har et moderne samlingssted i form af et kulturhus. Omvendt er et kulturhus i sig selv ikke nok til at tiltrække nye borgere. Der skal naturligvis også være relevante jobs og en god infrastruktur. Jeg tror dog, man skal lede et helt andet sted, hvis man vil forstå, hvorfor man prioriterer offentlige midler til moderne biblioteker og kulturhuse. Jeg tror dybest set, at politikere forstår

værdien af offentlige rum og deres betydning for den demokratiske samtale og demokratiske deltagelse. Når man prioriterer offentlige midler til nye kulturhuse prioriterer man dybest set demokratiet og betydningen af offentlige rum til menneskelig udfoldelse og debat. Det er udtryk for en tro på den samfundsmæssige og kulturelle værdi af viden, kultur og oplevelser for borgere i demokratier. Det er et udtryk for en tro på det nyttige i, at den nedfældede viden faktisk kan erhverves af mennesker og at denne aktivitet har en værdi for mennesker, enten som oplysning eller underholdning. I det lys er der ikke megen nyt under solen for bibliotekerne herved indgangen til et nyt år. Udover at vi til stadighed skal være os bevidste om, at så længe bibliotekerne er offentligt støttede, da er de selvfølgelig udtryk for en politisk prioritering og opbakning. Den kan vi ikke nødvendigvis forvente til tid og evighed. Derfor har vi som borgere også et ansvar for at bruge biblioteker og kulturhuse ligesom biblioteker og kulturhuse naturligvis også skal positionere og legitimere sig selv i en moderne kulturform, hvor det at give adgang til viden og kultur i form af strukturerede samlinger er en selvfølge. JACK ANDERSEN Lektor, ph.d, Institut for Informationsstudier Københavns Universitet Også bragt i Bok & Bibliotek, nr. 1, 2018. Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

29


B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

DANMARK SET FRA SVERIGE

DANMARK TRAMPAR I NY RIKTNING RÖDVIT FÖRVANDLING. Köpenhamns biblioteksstrategi ser ut som en paradox. Biblioteken ska nå fler, ha öppet mer och samtidigt sänka sina kostnader. Frågan är om man kan lösa allt på cykel.

– Biblioteken måste finnas där människor är. Särskilt unga personer kommer inte nödvändigtvis hit, utan biblioteket måste komma till dem, säger Tanja Nyegaard Jelkær Larsen som går och leder en blå bibliotekscykel med texten Kultur Østerbro. Det är en kylig, krispig dag i stadsdelen Østerbro i Köpenhamn. Tåliga fåglar gör spår på ytan när de dyker ner i sjön Sortedams Søs svarta vatten. Tanja Nyegaard Jelkær Larsen är event-koordinator på Kultur Østerbro, en enhet inom kultur- och fritidsförvaltningen på Köpenhamns kommun. Hennes jobb är att skapa samarbeten mellan biblioteken, kulturhusen och idrottsanläggningarna, en tjänst som var helt ny när hon tillträdde för två år sedan. Den blå cykeln använder hon och bibliotekarierna bland annat för att transportera böcker till ett kafé för föräldralediga och till Grøndal Multicenter, Danmarks största idrottsanläggning, som biblioteket i Østerbro samarbetar med. Biblioteket har haft en självbetjäningsmaskin för bokutlåning på centret, men den är borttagen just nu på grund av tekniskt fel. Centret har i sin tur ställt ut träningsmaskiner och hantlar på Østerbro bibliotek. – Det gäller att hitta bibliotekarier som vill åka ut och träffa människor. En del tycker att det är kul att testa nya saker, andra behöver vänja sig vid tanken på att jobba mer utåtriktat och menar att det här är inte vad de brukar göra, säger Tanja Nyegaard Jelkær Larsen. Det uppsökande arbetet är en del av Köpenhamns kommuns biblioteksstrategi 2014–2019. Där är ett av målen är att nå nya användare. 30

På andra sidan cykeln går Finn Petersen, chefskonsulent på Köpenhamns bibliotek. Han har tillsammans med kollegan Mikkel Christoffersen beskrivit förvandlingen i artikeln ”In Copenhagen libraries are everywhere”. Att bara erbjuda tillgång till fysiska samlingar räcker inte längre, menar de, för att nå bibliotekslagens mål om att främja upplysning, utbildning och kulturella aktiviteter. Nej, biblioteken måste ut, bli synliga och vara en integrerad del av stadens kulturella liv. Särskilt för att nå barn, unga vuxna och personer som vanligtvis inte kommer hit. Strategin har lett till event som Dödskeppet, en båttur på Köpenhamns kanaler med tema Död i litteraturen, och en bussresa till viktiga ställen i stadens musikhistoria med levande musik och albuminspelning ombord. Det finns också popup-bibliotek och fler samarbeten med skolor. Dessutom har aktiviteterna på de fysiska biblioteken, som föredrag, debatter och bokklubbar, ökat stort. En viktig del, enligt Petersen och Christofferssen, är den sammanslagning av bibliotek och medborgarservice som Köpenhamns kommun genomförde 2013. I dag kan köpenhamnarna gå till biblioteket för att förnya sitt pass och ställa frågor om allt från skatter till bostadsbidrag. Tanja Nyegaard Jelkær Larsen låser den blå cykeln vid Østerbro bibliotek. Vid ingången finns en pekskärm med turistinformation. Annars ser det ut som ett traditionellt bibliotek fyllt av bokhyllor, vid ett bord sitter en äldre dam i sjal och läser tidningen. Den typen av biblioteksbesökare kommer att bli mer ovanlig,


KØ B E N H AV N

Tanja Nyegaard Jelkær Larsen och Finn Petersen med cykeln som ska ta biblioteket till låntagarna. Foto: Ulf Svane.

tror Finn Petersen, eftersom ungdomar inte läser tidningar i samma utsträckning som folk gjorde tidigare. Köpenhamns bibliotek är satt under sparbeting, Finn Petersen är inte säker på att det är anledningen till utvecklingen, utan menar att det handlar om att ständigt vara aktuell för lokalbefolkningen. Han tror inte heller att kommunen har dragit ner på bemanningen på grund av besparingar. Det är snarare ett sätt att omfördela resurserna, för att kunna möta de problem som biblioteken står inför. – Tidigare hade vi många som jobbade med att transportera böcker, hjälpa folk att hitta och låna böcker. Men nu är det mer självbetjäning och de som jobbar på biblioteket, som Tanja, kan koncentrera sig på att gå ut och berätta om våra produkter. Han säger att det kan finnas en risk att biblioteket försvinner eller blir något annat än vad det tidigare varit. Den största faran är när verksamheterna bjuder in andra aktörer och låter dem agera fritt utan tydliga ramar, då förlorar personalen kontrollen. Ett bibliotek bjöd till exempel in en produktionsskola för att göra en utställning. Finn Petersen berättar att det skapade en del problem eftersom det plötsligt var en helt ny aktör som tog plats i lokalerna. En del besökare klagade och undrade varför det hängde en massa bilder överallt. Personalen kunde dock berätta om samarbetet och det hela slutade bra. – Men den största risken skulle vara att inte göra något alls. Att

bara vilja låna ut böcker på samma sätt som vi alltid har gjort. Då försvinner vi. Det finns såklart en gräns, och vi måste söka efter den. Men jag är själv bibliotekarie, och traditionell. Risken att jag skulle göra något helt skandalöst är inte så stor, skrattar han. Just nu utvärderas arbetet med Köpenhamns strategi. – Vi kan se att besökstalen stiger, det beror troligtvis på vårt nya sätt att arbeta, säger Finn Petersen.

RENTEMESTERVEJ - Nordvest I strategin nämns också att moderniseringen av de fysiska biblioteken kan ske genom att de förvandlas till kulturhus. Det mest framträdande exemplet på det är biblioteket på Rentemestervej i nordvästra Köpenhamn. En byggnad i form av en gyllene boktrave. – Vi var tvungna att göra något. Boklånen gick rakt ner. Det här är ett nytt sätt att tänka bibliotek. Vårt fokus är fortfarande mycket på litteratur men medborgarkontoret är den största utmaningen, säger Tine Gardsal, biblioteks- och kulturchef på Rentemestervej. Hon sitter i kaféet på bottenvåningen, samma plan där böckerna finns. De är inte särskilt många, något som kan vara en effekt av att Köpenhamn satsar alltmer på ett digitalt bibliotek med e-böcker. Vid disken står en skylt med tiderna då biblioteket är bemannat: Vardagar 13-18, och lördagar 11-14. För två år sedan fanns bibliotekarier på plats 09-19. De jobbar i dag mer med samarbeten, aktiviteter och uppsökande verksamhet. Biblioteket är också öppet längre än tidigare, med en vakt på kvällarna. Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

31


DA N M A R K S E T F R A S V E R I G E

På andra våningen sitter medborgarkontorets personal, rakt fram står maskinerna där besökarna kan ansöka om nytt pass och körkort. Till höger finns hyllorna med lättlästa böcker – utlåningen av dem har ökat med 40 procent sedan medborgarservice flyttade in. Tine Garsdal berättar att kontoren har gett biblioteket möjlighet att få kontakt med människor som vanligtvis inte kommer hit. Samtidigt tycker hon inte att den verksamheten är en naturlig del av ett bibliotek.

60 olika språk, alla är inte vana att använda biblioteket och behöver bli guidade, jag tror att vi har förlorat en del av dem också, säger Tine Garsdal. Från början fick inte Rentemestervej ökade resurser för medborgarkontoret och kön ringlade ner för trappan och ut i biblioteksrummet. Men nu har de fått fler anställda samtidigt som mycket har blivit digitaliserat och ytterligare ett bibliotek i närheten har öppnat medborgarkontor.

– Ibland har vi personer här som är frustrerade på grund av saker som har med deras ekonomi att göra. Vi är inte vana vid det på biblioteket, du kommer hit för att få en kulturupplevelse, inte för att argumentera om socialsystemet. På det sättet är det en krock. Här finns inte längre några biblioteksassistenter utan en del av personalen på medborgarkontoren jobbar också med enklare biblioteksuppgifter som boksortering. – Ibland har de mycket att göra, som i samband med val och inför semestersäsongen. Men just nu är det lugnt och då kan vi använda dem till uppgifter i biblioteket. Men alla gillar inte den nya ordningen. – Jag tror att vi har förlorat en del av våra äldre besökare, som saknar bibliotekarierna. Vi bor också i ett område där det talas

På tredje våningen finns en kreativ verkstad och en teaterscen för workshops och event. – Vi har personalmöten varje vecka och det är svårt att hitta en linje i vad vi pratar om och vart vi ska. Någon är bibliotekarie, en annan jobbar med kreativa workshops och en tredje med medborgarservice, vad är vårt gemensamma mål? Men vi har lärt oss mycket av varandra nu efter två år, vår servicekänsla är hög, säger Tine Garsdal.

Biblioteket på Rentemestervej i nordvästra Köpenhamn. En byggnad i form av en gyllene boktrave.

32

Foto: COBE

KÖPENHAMNS STRATEGI 2014-2019 Utökade öppethållande och bättre tillgänglighet. Fler aktiviteter som involverar invånarna. Moderniserade bibliotek, attraktiva fysiska rum. Nå fler invånare och riktade erbjudanden till utvalda utbildningsinstitutioner. Fullt utbyggd digitalt bibliotek med fler e-böcker, ljudböcker, tidskrifter och databaser. Bättre digital betjäning och förmedling.

JENNIE AQUILONIUS Freelance journalist Også bragt i Biblioteksbladet nr. 1, 2018.


Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2


B I B L I OT E K S C H E F F O R E N I N G E N

’MERE KUL PÅ’ Et rigtig godt årsmøde. Pia Friis, for-

Lød opfordringen på bibliotekschefernes årsmøde torsdag den 8. februar i Vejle. Og med et vedtaget forslag om en fordobling af medlemskontingentet skulle der nu være basis for at give foreningens arbejde et gedigent løft det kommende år.

mand for BCF og bibliotekschef i Kolding Kommune, er som ansvarlig for BCF godt tilfreds med sin første generalforsamling og årsmøde 2018. Med det seneste års arbejde som formand er det svært at være andet. Generalforsamlingens deltagere var overvejende positivt stemt over for bestyrelsen, og indlæggene bar præg af tilslutning til linjen. I relation til formandsberetningen debatteredes årsmødets temaer digitale strategier og digital ledelse eller mangel på samme i forlængelse af Tænketanken Fremtidens Bibliotekers rapport fra foråret 2017 Digitale Strategier, som bl.a. peger på et efterslæb her. Et forslag om en fordobling af medlems-

kontingentet til 4.000 kroner fra Mogens Vestergaard, bibliotekschef i Roskilde og BCF-formand i mange år til han stoppede sidste år, blev efter nogen drøftelse vedtaget. Vestergaard motiverede bl.a. forslaget med foreningens øgede ambitioner om synlighed og behovet for en styrket aktivitets- og kommunikationsindsats. Nogle var imod ud fra en betragtning om, at det fremlagte forslag til aktivitetsplan hverken afspejlede et øget aktivitetsniveau eller eksempelvis delvis frikøb af bestyrelsesmedlemmer eller andet, men det blev alligevel vedtaget med et markant flertal. Så nu skal man i bestyrelsen arbejde med en udbygning af planen for 2018. Fra bestyrelsen side efterlystes større medlemsdeltagelse og opbakning i møder og arbejde.

EN SPAND KUL TIL ARBEJDET! Umiddelbart efter BCF-generalforsamlingen den 8. februar fik årsmødet i Vejle besøg af kulturminister Mette Bock (LA). Hendes tale og ministerens kommende analyse af bibliotekerne og biblioteksloven blev vel modtaget.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix.

34

Folkebibliotekernes ramme, loven, kan lyde noget rusten, slog ministeren fast men understregede også, at hun ikke er ude efter et større og langvarigt udredningsarbejde. Snarere en her-og-nu analyse af bibliotekernes opgave i samarbejde med kommunerne og KL, som bibliotekernes ejere. Bibliotekerne skal agere


Å R S M Ø D E 2 01 8

Den nyvalgte bestyrelse består efter generalforsamlingen af følgende bibliotekschefer: Erik Thorlund Jepsen, Vordingborg, Britta Thuun-Petersen, Viborg, Jakob Heide Petersen, København, Henrik Zacho, Holstebro, Pernille Schaltz, Herning, May-Britt Diechmann, Stevns, samt Pia Henriette Friis, formand og leder i Kolding. Suppleanter er Mette Høxbro, Vejle, og Mia Sørup, Sorø.

ind i den lokalpolitiske virkelighed, hvor det også giver god mening at løfte borgerrettede opgaver som borgerservice i sammenhæng med biblioteket. Og der skal nye tiltag til. Mette Bock vil gerne være med til at lave nogle rammer, som gør, at biblioteket kan udvikle sig tidssvarende, og som gør, at biblioteket fortsat opfylder den oprindelige tanke med at have folkebiblioteker. Vi har brug for jeres stemme til det. Vov det ene øje og læg hånden på kogepladen, opfordrede ministeren under den efterfølgende spørgerunde. Der er brug for biblioteker, som tør og går til sagen med en fordomsfri og åben tilgang. Naturligvis handler det også om at få enderne til at mødes og så i øvrigt om at give endnu flere adgang på en gang. “Dét, I skal være opmærksomme på, er, at der skal være legitimitet i befolkningen til ny udvikling.” Ministeren nævnte bl.a. at folk ikke kan forstå, man skal stå i kø efter digitale bøger.

Foto:Mikkel Haaning

“Meget fint med de nye indspark til foreningens arbejde under generalforsamlingen. Her var virkelig noget, vi kunne gribe fat i, og så på det helt rigtige tidspunkt. Bibliotekerne oplever, som jeg ser det, netop nu medvind. Det er dejligt, at der er kommet lys på dem”, lød det efter mødet fra Pia Friis.

Efter ministerbesøget trak cheferne i arbejdstøjet og tog i en workshop fat på en indledende debat af, hvad de gerne ser taget op i ministerens trykproces. Med afsæt i formålsparagraffen, som alle mener fortsat er gangbar, fik årsmødedeltagerne til opgave at diskutere input til ministerens kommende arbejde. Her blev virkelig taget fat, og ”vi er klar med en solid spand kul”, mener Pia Friis. Under arbejdet udmøntedes tre hovedkonklusioner, der blev båret videre til fredagens politikerpanel. Konklusionerne lød bl.a. “Vi vil i bibliotekerne gerne forpligtes! Indgå forpligtende partnerskaber. Vi skal arbejde med læring og livsmestring fra vugge til grav. Vi skal arbejde med det 21. århundredes kompetencebehov, og vi skal knække læselyst-koden tidligt.” Politikerne i panelet havde ifølge Pia Friis bl.a. disse tre returmeldinger. Orla Hav (A), fmd. for Folketingets Kulturudvalg: Vi skylder bibliotekerne at fortælle dem,

hvad vi vil med dem… Johs Poulsen (B), kulturudvalgsformand i Herning, mente, at “bibliotekerne er en meget vigtig spiller i den lokale byudvikling. Vi må have en lov, der passer til den virkelighed, bibliotekerne har udviklet sig ind i.” Og Merete Due Paarup (V), næstformand for kulturudvalget i Kolding, havde et meget konkret bud “I skal som fagpersoner lave den lov selv, og så ellers sætte den på dagsordenen.” “Mødet med ministeren på Munkebjerg og workshoppen efterfølgende var præget af stort engagement fra bibliotekschefernes side. Nu skal vi have pakket gaven fint ind, dvs. have skrevet alle input sammen, og så skal gaven overrækkes til Mette Bock”, fortæller en glad Pia Friis.

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

35


Interview med DBC direktør Jane Wiis om virksomhedens udfordringer, ejerskab og potentialer.

DBC er så unik en virksomhed, at man, så vidt det nu er muligt, skal bevare den på offentlige hænder. Forstået på den måde, at man skal bevare kontrollen med dens basale infrastruktur. Jane Wiis


DBC

NYE FREMTIDSPERSPEKTIVER:

DBC, INFRASTRUKTUREN OG BIBLIOTEKSSERVICEN A

ugust sidste år tog Jane Wiis springet fra det kommunale til det private. Fra kommunaldirektør i Slagelse Kommune til posten som administrerende direktør for landets tungeste biblioteksvirksomhed: Dansk BiblioteksCenter A/S (DBC). DBC står for flere af sektorens helt centrale redskaber og services: Bibliotekskatalogisering, DanBiB-basen fælles for alle offentlige biblioteker, Nationalbibliografien – en registrant af alt der udkommer i Danmark samt bibliotek.dk, en database hvor borgerne døgnet rundt kan søge og bestille bøger fra bibliotekerne.

Hvad tiltrak dig ved virksomheden DBC, du kommer fra den kommunale sektor? “Infrastruktur! Jeg har altid været dybt interesseret i infrastruktur, og hvad det egentlig betyder for vores samfund at lave og sikre infrastruktur”, fortæller Jane Wiis engageret en kold forårsmorgen over en kop skoldhed kaffe. “Løsning af infrastrukturspørgsmål har været en slags gennemgående rød tråd fra min start som fuldmægtig og senere kontorchef i Teknisk Forvaltning i Københavns Kommune gennem forskellige andre jobs f.eks. min tid som direktør i KL for digitaliseringsområdet. Jeg har beskæftiget mig med infrastruktur af alle slags fra vejnet og trafik til de digitale strukturer, der i dag ligger bag de fleste af samfundets opgaver. Jeg ser infrastruktur som basis for vores samfund og demokrati. Forstået på den måde, at basal infrastruktur er et samfundsgode, og noget man skal hæge om og videreudvikle. Og netop dét er et hovedfokus for DBC”, uddyber Jane Wiis. Hun har i flere år gået med en lille drøm om at prøve noget nyt. For hende var DBC et indlysende valg, og hun føler sig heldig over at have fået jobbet i hård konkurrence med andre kompetente ansøgere. “DBC står over for spændende nye fremtidsperspektiver, det vil jeg gerne være med til.” Og netop bibliotekerne og bibliotekssektoren, den primære kundekreds, har hun i alle sine tidligere jobsammenhænge set som og oplevet som front-runners for nye digitale tjenester. Offentlig ejet privat virksomhed DBC ejes af KL (2/3) og staten (1/3), og staten har i december 2017 opsagt sine kontrakter med DBC om produktion af Nationalbibliografien og bibliotek.dk, ligesom man gerne vil afvikle sit ejerskab. Ikke fordi man er utilfreds med DBC, men man vil gerne stå frit i forhold til at kunne udbyde opgaverne, forlød det i ministeriets udmelding i december.

Hvad er din oplevelse af at være landet i den aktuelle situation, og hvad sker der, når staten vil ud af ejerskabet. Bliver KL eneejer? “Jeg gik ind i det med åbne øjne, jeg var i KL ansvarlig for den digitale del af bibliotekerne, og det, man kalder ‘DBC-ejerundersøgelsen’ for nogle år siden, var jeg ansvarlig for. Det handler om transparens, optimering og mere for pengene. KL er jo 2/3dels ejer, mens staten har resten og gerne vil ud af det. Det, jeg forholder mig til, er KLs udmelding i foråret 2017 om, at hvis man kan få en vis sikkerhed omkring soliditet og omsætning, så man med rimelighed kan se lidt ud i fremtiden, så vil man gerne lave en aftale med staten. Men det er jo en kompleks sag.” “Vi oplever faktisk en meget konstruktiv dialog lige nu. I undersøgelserne, man tidligere fik lavet, skete det måske lidt på siden af DBC. Nu giver vi de direkte faglige input til vores ejere om virksomheden: Hvad er det for en forretning, hvad er det for en prissætning, hvad er det for noget, der faktisk foregår i DBC. Det er nødvendigt, vi er de eneste, der fagligt set ved noget om det. Ikke mange beskæftiger sig med det, vi gør. Skal jeg se noget positivt ud af de her ejerforhandlinger, er det, at man både ejerpolitisk og kulturpolitisk kommer igennem debatten. Det er rigtig vigtigt.”

Og den foregår for lukkede døre? “Lad os nu se. Med KL’s nye udvalgsstruktur har KL jo signaleret nye sammenhænge og for de næste fire år nedsat et Kultur-, Erhverv- og Planudvalg. I de kommunale sammenhænge, jeg har været i det meste af mit liv, har der ingen tvivl været om de fælles kulturelle rum, hvad enten det er teater, museer eller biblioteker. Og det at de har en enorm betydning også i forhold til de (plan og) erhvervsmæssige satsninger. En spændende udvikling, der matcher bevægelsen i kommunerne. KL følger medlemmernes, kommunernes, nye veje meget tæt. Også KL’s formandskab rejser landet tyndt for at se, hvad det er, der foregår. Og man skal respektere, når politikere trækker i arbejdstøjet. Efter en lang karriere i den kommunale branche kommer min slutseddel altid ud med, at i 95% af tilfældene, er det politikerne, der sætter en bevægelse i gang. Embedsmændene skal så omsætte udviklingen til konkret handling.” Bliver KL eneejer, kan direktøren godt forestille sig, at det kunne ende med at blive Kombit, der bliver bestiller, som man også er på det fælles bibliotekssystem FBS. “Der er jo mange andre fælleskommunale systemer som f.eks. Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

37


DBC

BBR og FLIS og mange andre metadata, som Kombit håndterer som fælles bestillerfunktion for kommunerne. Der tænker jeg: Det bør være muligt – også på eneretsprodukterne, at sætte nogle aftaler op som rammer ind i det behov, man har brug for transparens omkring. Fuldstændig som man gør, når det er konkurrenceudsat.” Et intenst halvår For Jane Wiis har de første seks-syv måneder i det hele taget været ret så intense. Dels var der nok at sætte sig ind i, dels kom DBC ud i lidt af en regulær ‘søge-krise’. “Som topchef skal man altid bruge de tre første måneder til at holde sin mund og lytte, og lære virksomheden at kende inde fra. Det har været svært for mig”, tilstår Jane Wiis med et stort smil. “På grund af usikkerheden omkring ejerforhandlingerne har jeg været nødt til at lave nogle forandringer lidt hurtigere, end man nok normalt ville. Jeg har ændret på det organisatoriske og gjort virksomheden lidt mere strømlinet som forretning. Dannet en direktion bestående af tre, der udgør virksomhedens ledelse. Ligesom vi har lavet nogle tværgående ryk, så sammenhængen mellem vores metadata-områder og it-infrastruktur bliver endnu tættere, så man kan møde udfordringerne på en lidt mere leverandør- og forretningsorienteret måde. Det er det, der kræves af os. Selv om det godt kan være et dilemma nogle gange både at skulle optræde som konkurrencedygtig leverandør, men samtidig som den glade fætter, der nok skal ordne problemerne.” “Desuden blev 2017 lidt af et annus horribilis for os. Vi løb ind i en seriøs søgekrise ved bibliotekernes overgang til det nye fælles bibliotekssystem med særdeles utilfredsstillende svartider, hvilket var hårdt for bibliotekerne – og for os. Et af problemerne var, at kapaciteten på vores brøndkompleks ikke rakte sammenholdt med den belastning, der kom ind med FBS. I søgekrisen måtte vi, som jeg også skrev ud til bibliotekslederne, simpelthen koncentrere alle vore kræfter. Hele baduljen, alt hvad vi havde, der kunne krybe og gå – vi har meget dygtige folk – og ret fantastisk så lykkedes det dem at redde det. Det er en helt vildt kompleks infrastruktur, vi har. Vi klarede det – for vi smed alt, hvad vi ellers havde i hænderne og knoklede løs. Det betød så også, at al den anden udvikling man gik og drømte om, den fik man ikke. Det betød også, at søgekapaciteten er blevet

set efter i sømmene og opgraderes. Derfor investerer vi ret massivt af virksomhedens egne penge lige nu. Vi moderniserer, kan man sige, og styrker vores infrastruktur; det er mange millioner vi taler om.” DBC har i dag en omsætning på godt 146 mio. kroner mod ca. 190 mio. kroner for en 10-15 år siden. Egenkapitalen er i dag på 53 mio. kroner inkl. bygninger, siger Jane Wiis. DBC lige nu Jane Wiis har trods relativ kort tid i direktørstolen allerede taget godt fat på at gøre virksomheden parat til den måde, hun tror virksomheden skal arbejde fremadrettet. “Uanset om vi beholder nogle eneretsprodukter som Nationalbibliografien o.l., fordi det er en del af den basale infrastruktur eller ej, så er det min tanke, at vi skal handle og behandles på samme måde, som hvis vi var i markedet. Hverken værre eller bedre. Lige nu er vi i fulde omdrejninger for at få klarhed over og gøre det klart, hvad den basale infrastruktur er og omfatter. Og hvilke produkter, man kan sætte i konkurrence, hvor vi så selvfølgelig vil gå ud og være bydere på dem, men naturligvis ikke har sikkerhed for at vinde. Det er et spørgsmål om at få skilt tingene lidt ad.” DBC er således for alvor i gang med en større omkalfatring af virksomheden og på vej ind i en ny tid for infrastrukturprodukterne og de andre produkter, DBC har. “Spørgsmålet er, hvordan får vi bragt dem over i en ny tid. Vi har enestående produkter som Filmstriben.dk. Til den har vi selv udviklet en unik infrastruktur for et udviklingsbudget på højst en mio. om året. Det er da superfint, at det er lykkedes os at udvikle et produkt, som reelt næsten kan det samme som NETFLIX, der har et milliardbudget til udvikling. Vi har folk, der kan det og meget mere.” Jane Wiis er tydeligvis stolt af sine medarbejdere.

Hvad er din ambition for DBC? “DBC er så unik en virksomhed, at man, så vidt det nu er muligt, skal bevare den på offentlige hænder. Forstået på den måde, at man skal bevare kontrollen med dens basale infrastruktur. Så drømmer jeg også om, at DBC kan blive en virksomhed, der laver gode produkter, der måske kan kommercialiseres eller være med til at lave nogle gode kommercielle produkter. Jeg håber også på, at DBC på sigt kan hjælpe andre landes biblioteker med at komme ud over rampen, når det gælder etablering af stærk national biblioteksinfrastruktur.” Jane Wiis lyder så fast i mælet, at det ikke skulle undre, om hendes fremtidsdrømme gik hen og lykkedes.

HELLEN NIEGAARD 38


I N F U D DA N N E LS E N

PÅ VEJ FREMAD:

BIBLIOTEKS- OG INFORMATIONSUDDANNELSEN SKIFTER GEAR Interview med Jens-Erik Mai, professor og siden september 2017 institutleder ved Institut for Informationsstudier ved Københavns Universitet. Om ambitioner og fornyelser omkring biblioteks- og informationsuddannelsen, kontakten med praksisverdenen og fremtidigt forskningsfokus. Men også om privacy og bibliotekernes data.

S

kal vi lukke biblioteksskolen eller hvad? Groft sagt sådan lød spørgsmålet i en analyserapport fra slutningen af 1990’erne, der trak den nye cand. scient. bibl. kandidat fra Danmarks Biblioteksskole, Jens-Erik Mai, over Atlanten til University of Washington i Seattle på USAs vestkyst i 2000 efter et ph.d. ophold ved University of Texas’ biblioteksskole. ”Svaret, rapporten gav, var nej. Men I skal lave noget, der er bredere, fordi vi nu lever i en digital alder – det var lige under dot.com-boomet. Vi har vildt meget brug for de særlige skills, færdigheder, I underviser i. Lad være med at lukke, lav uddannelsen om til noget større, lød budskabet”, fortæller Jens-Erik Mai. “Derfra voksede det bare. Mike Eisenberg, professor, blev ansat i 1998 som skolens dekan, og jeg kom der selv i 2000. Med mig var vi 10 fakultetsmedlemmer og 6-7 andre medarbejdere. Da jeg seks år senere flytter til Toronto, var vi omkring 40 i fakultetet. Der er ingen grund til, at vi ikke også kan gøre det her. Med den samme faglige profil, som vi nu laver her. I Seattle har de den dag i dag et meget, meget stærkt biblioteksprogram, ligesom de har et meget stærkt computerinteraktion-program og et meget stærkt information-management program, og nu også et meget stærkt etisk program.” Jens-Erik Mai fortæller medrivende om sine planer for instituttet, der fremover skal sikre veluddannede medarbejdere i bl.a. de danske biblioteker og i andre virksomheder. Han fortæller, hvordan en anden rapport, skrevet af professor Brian Cantwell Smith, dengang dekan ved University of Toronto Faculty of In-

formation, havde idéer om at skabe en humanistisk, socialt funderet og filosofisk orienteret informationsskole. Mere kulturelt baseret end det, man havde i Seattle, og med både arkiv- og museumsprogram – McLuhan skolens idéer. Det bragte Mai til Toronto som vice-dekan i 2006. Siden vendte han tilbage til Danmark som professor ved IVA, Det Informationsvidenskabelige Akademi (tidligere Danmarks Biblioteksskole, i 2013 fusioneret med Københavns Universitet), og tiltrådte 1. september 2017 som leder af dét, der fra 1. december kaldes Institut for Informationsstudier (INF). Det er ikke mange måneder siden, men instituttet har allerede gennemgået flere større ændringer. Uddannelsen Der har været fart på, siden instituttet fik ny leder: Ny profil og strategi, ny bacheloruddannelse, ny forskningsstruktur samt en økonomisk reduktion.

Hvad går jeres uddannelsesændringer ud på? “Vi adskiller de to ting – basisuddannelse og specialistuddannelse. Det, vi ser, er i højere grad, at de studerende skifter. Fra en BA-uddannelse i et eller andet fag og så hopper de over og læser en kandidat et andet sted. Det vil sige, vi skal indrette både vores bacheloruddannelse og vores kandidatuddannelse, så de studerende kan skifte. Det kan de godt i dag med den gamle model, men dens forudsætning var, at man som kandidatstuderende havde BA’en her fra. Vi skal have vendt den om og skiller de to ting ad. Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

39


INTERVIEW

Foto: Nan Dahlkild

Vi har etableret to BA-retninger fra 2018. Du starter som studerende med et bredt fællessemester og kan derefter vælge mellem to retninger. I princippet to specialiseringer. Den ene er: Information og it. Den er bred og om internet og internettets teknologier, om udvikling og evaluering af søgemaskiner og nye digitale produkter. Den anden: Arkiver, biblioteker og museer (ABM). Her arbejdes med de kulturbærende institutioner i samfundet, deres organisering og formidlingsstrategier herunder digitale udfordringer. På dit tredje år forbereder du dig til den kandidatuddannelse, du gerne vil have. Uanset om det er vores, eller du går et andet sted hen.”

“Vi optog omkring 260 i 2014, så blev vi dimensioneret og kom ned på 170. Sidste år besluttede ledelsen ikke at optage på ledige pladser, noget vi ellers altid har gjort, og tog kun studerende ind, der søgte til den ordinære frist. Og man endte med at optage 140 i sommeren 2017 som et forsøg på at nedbringe frafaldet, der har været stort. Men den helt store udfordring ligger i, at 50% af de 140 havde et karaktergennemsnit på under 6, og Københavns Universitet indfører fra sommer et generelt 6-tals krav. Havde det været sidste år, ville vi så kun have kunnet optage ca. 70 studerende. Lad os sige vi nu får 70 til sommer, så er det faktisk fint. Men så vi er så også gået fra de 260 til godt en fjerdedel af optaget for blot få år siden.”

Hvad med det stærkt efterspurgte praksis-kendskab? “De sidste par år har vi udvidet mulighederne for, at de studerende kan komme i praktikforløb. Nu kan man tage et halvt semester på BA-niveau og op til et helt semesterforløb på kandidaten. Vi vil gerne lidt væk fra den der dialog om, at ‘de lytter ikke til os og laver ikke noget, vi kan bruge her ude i praksis’. Vi vil også opfordre flere af de studerende til at skrive specialer i samarbejde med praksis, altså virksomheder, biblioteker og organisationer. Er man interesseret ude i bibliotekerne, skal man kontakte studieleder Jette Hyldegård. Det kunne være interessant at få nogle forskningsprojekter, eller lad os kalde det udviklingsprojekter, op at stå om forskellige problemstillinger, som vi tager fat på her, hvor vi skal i gang med at se på en faglig udvikling af, hvad det egentlig er, at det her fag går ud på. Både som en praksisinstitution og som en uddannelsesinstitution men også helt abstrakt. En gang var der noget, der hed biblioteksvidenskab. Vi skal også se på de ting, man altid har interesseret sig for, og på hvordan ser de ud i fremtiden.” En af de måder, man prøver på at italesætte udviklingen mere konkret på, er ved at melde meget kraftigere ud til omverdenen: På det her institut interesserer vi os for de systemer, platforme og organisationer, der arrangerer, sorterer, organiserer, formidler og anbefaler information. Inden for biblioteker, arkiver og museer. Økonomien Det første halve år er gået med omstruktureringen. Der er kommet en ny BA-uddannelse og et nyt navn, men også, som det hedder, tilpasning af antallet af videnskabeligt personale. “Otte forskere stopper i år. Heraf har nogle valgt fratrædelsesordning, men vi har også været ude i fyring, og dertil er der tale om pensioneringer. Til december er vi blevet 10 færre, nu i alt 28. Derudover har vi afgivet vores tre bibliotekspersonaler til KUB/Det Kgl. Bibliotek. Vores kommunikationsmedarbejder er overflyttet til fakultetets administration, og endelig stopper en af vores egne studievejledere. Det kan naturligvis mærkes.” Det handler om at matche antallet af studerende med virkeligheden. For den anden store udfordring er søgningen til uddannelserne. 40

Lige nu er man nede i en dal. Herfra kan det kun gå fremad og opad med hensyn til studenternes efterspørgsel. Hovedindtægten er den såkaldte STÅ-indtægt, som universitetet får tildelt, når de studerende består deres eksamener. Desuden er nogle af de ph.d. studerende koblet på projekter. I alt har man p.t. otte, hvoraf et par stykker er finansieret af eksterne projekter. Det vil der blive meget mere af fremover. For en tredje af instituttets helt store udfordringer er, siger JensErik Mai, at man får altfor lidt hjem i ekstern forskningsstøtte. “Vi har bogstavelig talt nærmest ingen indtægter her og går nu efter en øgning og succesrate på 7-8 %. Vi får noget hjem på konferencer, netværks og projekter, hvor INF VIPere er medansøgere, men skal op i DFF-niveau (Danmarks Frie Forskningsfond) og million-klasseprojekter. Det er et område, vi er i gang med at opbygge.” Forskningen, profilen og ambitionerne Målet er derfor også at styrke selve forskningen og forskningsmiljøet. Her ser Jens-Erik Mai fornyelsen af uddannelserne på biblioteks- og informationsområdet som et spørgsmål om at indlejre biblioteksfaget og biblioteksuddannelsen i det, man i dag kalder informationsskolerne på de forskellige universiteter. “Det handler om at have solid forskning, noget, der vil noget og noget, som har forbindelse til fakultetets mange andre institutter (Humanistisk fakultet). Det er det, vi nu sætter kurs mod”, fastslår Jens-Erik Mai smilende. Og tilføjer, at den udvikling var også hans forgænger, Per Hasle, gået i gang med. I forlængelse heraf har man foretaget en omstrukturering af, hvordan man laver forskning. Alle forskere er blevet organiseret i forskningsgrupper fremfor de tre tidligere klynger, som ledelsen havde nedsat. “I dag bestemmer forskerne selv, hvem de vil være i grupper med ud fra deres forskningsinteresser. Grupperne kan variere og er aktuelt: Arkiver, Biblioteker og Museer, Digital humaniora og tidslogik, Digital semiotik, Informationsadfærd og interaktionsdesign, Kulturformidling, folkeoplysning og oplysningshistorie, Overvågning, informationsetik og privacy samt Post-digitale studier og Praksisstudier. Dem går man ind og ud af, og man kan godt være med i flere. ”


I N F U D DA N N E LS E N

Hvordan har du oplevet det sidste halve år? “Jeg har haft det fantastisk indtil nu. Det har naturligvis ikke været sjovt at fyre folk og skære ned, men jeg tror på og oplever, at der er en ny grundoptimisme på instituttet. Vi er i gang med at udvikle en ny strategi ud af Københavns Universitets overordnede strategi: Talent og samarbejde. Strategi 2013. Den opererer med 36 ‘Vi vil’, og vi udvælger ca. 6-7 stykker, som vi fokuserer på de næste fire år. De er selvfølgelig lidt brede og luftige, vi skal have dem omsat til, hvad de reelt betyder. Vi bliver faktisk holdt op på dem ved tre årlige møder med dekanatet, og taler om hvordan vi gør det. Vi udvikler nu en fireårig målplan, og etårige handleplaner. Og vi samarbejder med de øvrige institutter. Vi bestemmer os til nogle få ting, som vi skal være supergode til i fremtiden.”

For at understøtte den udvikling planlægges forskellige nye tiltag. Helt praktisk etablering af tre nye Lab’s fælles med Center for Communication and computing samt et nyt stort Makerspace for de studerende.

Læringen fra Nordamerika var: Vi skal ud over rampen og vor egen lille vinkel og arbejde meget bredere og med andre. Man gik fra at tænke, jamen der er noget helt unikt og helt specielt omkring bibliotekerne, og så var man nær udslettelse. I stedet skal vi brede vores faglighed og teoretiske overvejelser om, hvordan man finder, organiserer og håndterer viden ud til mange andre fagområder.

“Og en stor forskel vil i fremtiden være, at ikke alle kollegerne ned ad gangen her på instituttet interesserer sig for og arbejder med biblioteker alene. De har også blikket rettet mod omverdenen, nettet og ser på, hvad der egentlig sker på Google, på Facebook osv. På hvad er data egentlig for noget, og på, hvordan definerer vi misinformation. Sådan at alle de væsentlige diskussioner, der foregår langt uden om bibliotekerne, men som disse er en del af, også vil foregå på den uddannelsesinstitution, som bibliotekerne er en del af”, fortæller Jens-Erik Mai. HELLEN NIEGAARD

DATA & ETIK: Har bibliotekerne styr på det? Privacy, overvågning, data-sikring og etik står i disse dage højt på mediers og politikeres dagsorden i takt med ufattelige afsløringer af misbrug af folks data. Senest af Facebookdata i skandalen om analysevirksomheden Cambridge Analytica, der øjensynlig i al hemmelighed leverede persondata til Trumps valgkamp fra Facebook, hvilket allerede nu har skåret værdien af Facebook-aktien ned med milliarder og skabt uro allevegne, ikke mindst i politikerkredse. Hvad med bibliotekerne, har de fod på udviklingen i forhold til borgernes anonymitet, når de bruger biblioteket og dets tjenester?, spørger Jens-Erik Mai, leder af Institut for Informationsstudier ved Københavns Universitet. ”Lad os tage afsæt i spørgsmålet: Hvad er et bibliotek? Det må være de etiske principper, vi alle sammen bygger på, som ligger i IFLA’s Code of Ethics, hvor det understreges, at biblioteket skal sikre borgernes anonymitet og privatliv.” Den grundlæggende demokratiske ret, der er nært forbundet med den vestlige og frie verdens bibliotekstradition: ’Ingen skal kigge dig over skulderen, når du søger information og viden, eller læser (e)bøger og andet i biblioteksregi’. En central problematik man i sektoren bør tage stilling til og gøre såvel borgere som politikere opmærksom på. Specielt i en tid, hvor datamining breder sig som værktøj for brugeranalyser og lignende. Jens-Erik Mai mener blandt andet, at bibliotekerne burde overveje at anvende en browser som BRAVE, en privacy-be-

skyttende browser. Og så overveje en søgemaskine som den danske, Findx, som er under udvikling og har deres egen crawler. På Instituttet arbejder de seriøst med emnet og har en lille forskningsgruppe, som beskæftiger sig med området fra forskellige angrebsvinkler. ”Det går ikke, at vi hovedløst løber efter Google og de store søgemaskiner. Skal vi overleve som biblioteker og bibliotekarer, er det fordi vi kan noget andet, og at vi baserer os på et andet værdigrundlag”, fastslår han. Ingen tvivl om, at her er et felt, som bibliotekssektoren kommer til at arbejde mere bevidst med fremover. Og et emne som i DB-regi har bl.a. formandens Steen Bording Andersens opmærksomhed. ”Vi har en fælles interesse at få dette fagområde og bibliotekerne til at blomstre og til at få det udbredt. Ikke for at vi skal gå rundt og sige, nu skal I høre, hvor gode bibliotekerne er. Snarere at vi sammen fortæller om de mere brede diskussioner, som vi har og har haft i sektoren i mange år om information og data og kultur, og om håndtering af information. For eksempel: Hvordan er det, vi håndterer situationen med den voksende ufrivillige og frivillige overvågning? Faktisk kan man vel sige, at det er noget, som biblioteker og bibliotekarer har interesseret sig for i århundreder og drejer sig om de etiske principper i biblioteksfaget”, slutter Jens-Erik Mai. /HN Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

41


BIBLIOTEKSUDVIKLING

BIBLIOTEKET RYKKER UDEN FOR BIBLIOTEKET Historien bag de mobile biblioteker og opsøgende biblioteksarbejde. Biblioteket uden mure er for alvor slået igennem som begreb og virkelighed efter årtusindskiftet. Ude fra kan man søge i bibliotekernes baser og materialer ligesom bibliotekerne er rykket udendørs. Inde fra kan man tilsvarende søge i ikke bare bibliotekets egne samlinger, men også i de digitale materialer. At biblioteket er tilgængeligt uden for biblioteket, er dog ikke noget nyt fænomen. Mobile biblioteker, særlige betjeningssteder og opsøgende biblioteksarbejde har en lang og stadig vedkommende historie både internationalt og i Danmark. Biblioteker på hjul og elefantryg De mobile bibliotekers historie starter med det hestetrukne Warrington Perambulating Library i 1858 i det nordlige England, som afløste cirkulerende bogkasser. I USA og England ekspanderede den udadvendte virksomhed allerede omkring forrige århundredskifte. I begyndelsen var de mobile afdelinger trukket af hestevogne, men med bilismens udvikling blev de motoriserede. I nogle af nutidens udviklingslande har mobile biblioteker stadig karakter af pionérindsats med f.eks. elefantog kamelbårne eller æseltrukne biblioteker. Op gennem det 20. århundrede raffineredes både typen af mobile biblioteker og planlægningen af holdepladser. Samtidig udvikledes en lang række andre former for ‘outreach’ med decentraliserede afdelinger, specielle institutionsbiblioteker og egentligt opsøgende arbejde som besøg hos handicappede lånere i form af ‘shut in-service’. Bogkasser og bogbiler I Danmark udviklede der sig op gennem det 20 århundrede en lang former for udadvendte biblioteksaktiviteter. I Andreas Schack Steenbergs bog Folkebogsamlinger fra år 1900 introduceredes vandrebogsamlinger med billede: Transportable kasser med op til 50 bøger. De kunne benyttes som bogskabe og var forsynede med et trykt katalog og et nemt udlånssystem. Biblioteksloven fra 1920 med efterfølgende bekendtgørelse indeholdt tilsvarende bestemmelser. Det var de nyorganiserede centralbibliotekers opgave at sørge for udlån af oplysende litteratur og udsendelse af vandrebogsamlinger. Bogbiler med direkte udlån fik ikke stor udbredelse i mellemkrigstiden. En bogbil med indbygget, åben reol blev i 1929 ind42

ført af Centralbiblioteket i Holbæk og beskrevet i Bogens Verden af bibliotekar Carl Jacobi. Bilen, en lejet Lincoln med plads til reoler og ca. 350 bind, kørte 4-5 ruter til landsbyer og tættere bebyggelser uden sognebogssamlinger og med vanskelig forbindelse til centralbiblioteket. På en køredag kunne den betjene 6070 familier og udlånte ca. 230 bind pr. tur. Den kørte med skiftende bogbestand, og den enkelte låner skulle betale to kroner foruden lånerkort. Ud over centralbibliotekernes biler havde sognebiblioteket i Hårslev organiseret en bogbil, der kørte uden for sognets hovedby. En enkel varevogn med reoler med otte hylder og plads til ca. 275 bøger. Sognebibliotekar W. Manley-Petersen skrev i 1937 i artiklen “En Sognebogbil” i Bogens Verden optimistisk om bogbilens betydning: “Med Bogbilen er vi kommet i Berøring med et helt nyt Lag i Befolkningen. Et nyt Stykke Land er taget op til Dyrkning.” Biblioteker til hospitaler, søfarten og arbejdspladserne Ud over folkebibliotekernes øgede mobilitet i mellemkrigsårene var den udadvendte formidling også forbundet med andre nye opgaver. I 1926 startede udviklingen af hospitalsbibliotekerne med forsøgsvist udlånsarbejde på Odense Amtssygehus. Bøgerne blev bragt rundt til patienterne på bogvogne af bibliotekarer i hvide kitler. Søfartens Bibliotek stiftedes i 1939 umiddelbart forud for krigens udbrud. I mellemkrigstiden opstod et enkelt arbejdspladsbibliotek, nemlig Knabstrup Teglværks Bogudlån i nærheden af Holbæk, der påbegyndtes i 1934. Også her medvirkede den aktive Carl Jacobi ved organiseringen. Fokus på bred folkeoplysning Med biblioteksloven fra 1964 blev det obligatorisk for kommunerne at drive folkebiblioteker og den frie låneret indført. Loven markerede en afgørende fornyelse af efterkrigstidens folkebiblioteker både i sin udadvendte tænkning og med sin indoptagelse af nye muligheder for arrangementer, nye medier og brede formidlingsinitiativer. Den efterfølgende bekendtgørelse understregede både bibliotekernes oplysende virksomhed, deres betydning for personlig meningsdannelse og for kunstneriske oplevelser: “Med dette formål for øje bør folkebiblioteket ved en udadrettet, initiativtagende virksomhed stadig søge berøringsfladen udvidet, dels med befolkningen i almindelighed, dels med institutioner og aktiviteter af folkeoplysende eller anden kulturel karakter ...”


OPSØGENDE BIBLIOTEKER

57 i 1996 til 40 i 2006, men fra 2008 frem til 2014 har tallet ligget stabilt på 33. Busserne er synlige på landevejene med deres klare farver, og den faglige offentlighed omkring dem eksisterer fortsat. Tilgængelighed et must Intentionerne bag Biblioteksloven fra 1964 blev udmøntet i betænkningen Den Lokale Biblioteksstruktur, der udkom i 1970. Udvalget bag betænkningen tog udgangspunkt i lovens og bekendtgørelsens formuleringer om bibliotekernes tilgængelighed og udadvendte virksomhed: “Folkebiblioteksvirksomheden anerkendes som en vigtig servicefunktion og kulturel faktor i det moderne samfund. Den må derfor være let tilgængelig for den størst mulige del af befolkningen, og som loven tilstræber en ligestilling af alle landets indbyggere mht. adgang til biblioteksbenyttelse og betjeningens standard, må den enkelte kommune også tilstræbe, at dens beboere uanset bopæl bliver ligestillet i denne henseende.” Næppe før eller siden er lighedstænkningen blevet formuleret så klart i dansk biblioteksvæsens historie. Nye elementer i betænkningen var understregningen af bibliotekets væresteds- og miljøfunktion: “I og med at folk kommer i biblioteket opstår muligheden for at det kan blive et uforpligtende samlingssted for områdets beboere. Dette forhold bør i høj grad medtages i overvejelser om decentralisering.” Sejlende biblioteker kan have flere former. Ud over Søfartens Bibliotek organiserede Svendborg Bibliotek i en årrække fra begyndelsen af halvtredserne en bogbåd i det sydfynske øhav, som til søs fragtede bøger til øerne. Nogle af øerne i det sydfynske øhav havde egne biblioteker, mens andre var for små til selv at klare driften af et egentligt bibliotek. For at imødekomme biblioteksbehovet på de helt små øer påbegyndtes i 1952 sejlads med bogbåd.

Bibliotekar Merete Wiuff, Hillerød Bibliotekerne, finder Jo Nesbøs nye bog til en medarbejder på ATP i arbejdspladsbiblioteket etableret i første halvdel af 1990’erne og stadig i funktion. Foto: Hillerød Bibliotekerne.

Netop formuleringen “at søge berøringsfladen udvidet” blev et mantra for de mange nye initiativer fra mobile afdelinger til opsøgende arbejde. Formuleringen lever da også videre i mange lokale bibliotekspolitiske redegørelser efter årtusindskiftet. Bogbusserne Den første moderne bogbus blev indsat i Tikøb i 1963. I det ydre var bussen strømlinet og næsten rumfartslignende. Antallet af busser steg op gennem tresserne, og samtidig forbedredes modellerne. I 1968 anskaffede Gladsaxe en bogbus med sidevægge, der kunne slås ud, så der blev mere gulvplads i bussen og den kom til at minde mere om en fast filial. Tilsvarende ekspanderede antallet. I 1970 var der 10 kørende bogbusser. I 1974 var antallet efter kommunalreformen i 1970 steget til 54, og i 1983 nåede det op på 83. Bogbusserne kører stadig. Antallet faldt fra

Udadvendt og decentral betjening Ud over de mobile biblioteker udvikledes med stort engagement især i halvfjerdserne og firserne er lang række former for udadvendt virksomhed fra hospitalsbiblioteker, fængselsbiblioteker, kasernebiblioteker, arbejdspladsbiblioteker samt Søfartens Bibliotek samt det egentlige opsøgende arbejde. Bibliotekskonsulent Jes Petersen lagde i sin oversigtsartikel over periodens opsøgende biblioteksarbejde vægt på en bred indsats, som ikke kun var en “særopgave”, men en “bevægelse”. Længe før nutidens åbne biblioteker, baseret på selvbetjening i ydertimerne uden personale, eksperimenteredes der med små nærbiblioteker. Ligesom bogbusserne var tænkt som decentralisering og ligestilling af biblioteksbetjeningen, var også andre forsøg rettet mod etablering af særlig nære betjeningssteder i byerne og på landet. I 1974 oprettedes Bogkupéen som en del af Vallensbæk S-togsstation. Med et lille areal på 25 kvadratmeter og en beskeden årlig husleje på 1.000 kroner var det muligt at holde åbent 20 timer om ugen med 1.700 bind til voksne og 1.700 bind til børn med helt central beliggenhed. På trods af den begrænsede plads var der arrangementer for børn. Indretningen var enkel med præg af kupé. I samarbejde med Institut for Center-Planlægning var der forsøg

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

43


BIBLIOTEKSUDVIKLING

med helt små biblioteker på landet i samarbejde med små butikker eller andre institutioner. Mobile biblioteker i dag Efter årtusindskiftet er der både internationalt og i Danmark opstået helt nye og eksperimenterende udadvendte biblioteksformer. Det gælder bibliotekskiosker, containerbiblioteker og biblioteker i fri luft. Disse eksperimenter har også været forbundet med ændringer af indholdet af formidlingen, hvor oplysningstanken og sociale målsætninger konkurrerer med mere rekreative aktiviteter. Omkring årtusindskiftet er ikke bare bibliotekerne, men også de mange tilknyttede aktiviteter udfordret af den teknologiske udvikling. Det gælder også det opsøgende arbejde, hvor informationsteknologien nogle steder mindsker betydningen af fysiske afstande og transport, men ikke overflødiggør den sociale kontakt. Udviklingen af de mobile biblioteker og det opsøgende arbejde i Danmark kan inddeles i tre perioder: Pionérårene i mellemkrigstiden var kendetegnet af få ressourcer og tekniske muligheder. Denne periode efterfulgtes af efterkrigstidens velfærdssamfund med nye medier og flere ressourcer. Endelig er perioden omkring årtusindskiftet præget af færre ressourcer og øget konkurrence fra internettet og oplevelsessamfundet. Principper bag mobile biblioteker Bogbussernes start var karakteriseret af en markant oplysningsstrategi og social lighedstænkning, hvor målet var at nå frem til “de biblioteksløse sogne”, og hvor bogbilen blev set som et virksomt kampmiddel mod den underlødige litteratur. Grundlæggende var lighedstænkningen den samme i 1964-loven og

Bogbussen i Syddjurs er klar til foråret: Fra den 9. april 2018 ændres køreplanen efter borgernes ønsker. Enkelte stoppesteder udgår, men flere stoppesteder får længere stoppetid og bedre ankomsttidspunkt. Foto: Syddjurs Biblioteker. 44

betænkningen Den lokale biblioteksstruktur fra 1970 med moderniseret terminologi. Bogen Opsøgende biblioteksarbejde i Danmark fra 1987 understregede det fortsatte kulturelle og sociale engagement. Målet var for både mobile og andre udadvendte og opsøgende aktiviteter at nå ud til så mange som muligt ved at søge berøringsfladen udvidet. I rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra 2010 er de udadvendte aktiviteter en del af målsætningen om at åbne det lokale bibliotek mod alle målgrupper og segmenter. Nye aktiviteter som strandbiblioteker og forskellige former for festivalbiblioteker er de seneste eksempler på biblioteker uden for biblioteket. Stadig som en del af intentionen om at søge berøringsfladen udvidet og nå ikke-brugere har det udadvendte biblioteksarbejde bevæget sig ind i en kombination af vidensog oplevelsessamfundet med nye udfordringer, ikke mindst balancen mellem oplevelse og oplysning.

NAN DAHLKILD Lektor ph.d. Institut for Informationsstudier Københavns Universitet En mere omfattende oversigt findes i Nan Dahlkild: Biblioteket uden for biblioteket, Dansk Bibliotekshistorie 12, 2016, s. 63-99.


F R A N S K B I B L I OT E K S R A P P O R T

Frankrigs præsident ønsker øget åbningstid

Fra venstre bl.a. Françoise Nyssen, Noël Corbin, Erik Orsenna, Emmanuel Macron og François Garay. Foto: Veronique Heurtematte.

Macron ønsker bibliotekerne åbne om aftenen og om søndagen for at "reducere kulturelle og sociale skel".

O

pfordringen kom, da præsident Emmanuel Macron og kulturminister Françoise Nyssen tirsdag den 20. februar besøgte biblioteket i Paris-forstaden Les Mureaux i flere timer. Affødt af Orsenna rapporten Voyage au pays des bibliothèques. Lire aujourd’hui, lire demain (Rejse til bibliotekernes land. Læs i dag, læs i morgen) af Erik Orsenna og Noël Corbin, der med afsæt i et fransk ordsprog, Lire, c’est vivre, anbefaler en serie af tiltag som led i national indsats på biblioteksområdet.

bibliotekarer i Frankrig, hilste i juli 2017 en forlængelse af åbningstiderne velkommen, men advarede samtidig mod effekten af en reduktion i de lokale myndigheders økonomi. Regeringen har øget sine generelle decentraliseringstilskud med otte millioner EURO med henblik på biblioteksudviklingen i de næste fem år, hvilket ifølge rapporten vil tillade omkring 200 biblioteker øget åbningstid, og skønnes alt for beskedent.

Udvidet kulturfokus I dag har kun 130 af Frankrigs omkring 16.500 biblioteker åbent om søndagen. “Mange af dem (bibliotekerne) er åbne de timer, hvor de fleste franske mennesker arbejder, de lukkes ved frokosttid og tidligt om aftenen”, beklagede Françoise Nyssen. Besøget fandt sted i forbindelse med den prisbelønnede franske forfatter Érik Orsenna’s rapport om bibliotekernes fremtid, som bl.a. peger på, at det er nødvendigt at tænke i andre baner og holde mere åbent. Rapporten er lavet sammen med Noël Corbin, inspecteur des affaires culturelles.

Rapporten opfordrer angiveligt også bibliotekerne til at udvikle sig henimod offentlige kulturhuse, eftersom en stor del af befolkningen ikke er så bogorienterede. De unge udgør en særlig udfordring. 40% af de unge under 19 år har aldrig besøgt et bibliotek alene. I Les Mureaux kaldes biblioteket mediebiblioteket og tilbyder allerede en bred palet af kulturtilbud som vejledningskurser, kunst- og danseworkshops samt et Fab-Lab udstyret med 3Dprintere og et ‘micro-folie’, en art digitalt museum initieret af La Villette’s Grande Halle i Paris.

Les Mureaux har 32.000 indbyggere. Biblioteket holder åbent 28 timer om ugen – siden 2009 også søndag eftermiddag, “og vi vil gerne åbne længere, men det er økonomisk svært”, forklarede borgmester François Garay til præsidenten. ABF, Forbundet af

HELLEN NIEGAARD

Udvidet åbningstid

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

45


A N D R E B I B L I OT E K E R

TYSK BIBLIOTEKSSTRATEGI:

HOLD FAST I DEN KLASSISKE KERNE Tyske folkebiblioteker fremtræder ofte betydeligt mere klassisk samlingstunge end danske. Er de gammeldags eller tænker de bare anderledes end os?

V

i sammenligner os gerne med vores nabolande. Men når det gælder folkebiblioteker, ser vi mest mod nord. Tysklands bibliotekssystem adskiller sig fra vores på en række punkter: Tyskland har ikke nogen bibliotekslov, ikke statsligt engagement. Vilkår ændrer sig ikke blot fra delstat til delstat, men også fra kommune til kommune. Det økonomiske grundlag er generelt lavere end det danske. Der er som regel brugerbetaling. I Lübeck koster f.eks. et voksen årslånerkort 24 Euro. Billedet er også, at mange byer har fine nybyggede biblioteker, mens der i mindre byer og landsbyer ofte kun er et ‘Bücherei’ drevet af den katolske kirke, der driver 4.200 af landets ca. 12.000 folkebiblioteker. Bibliotekerne ser sjældent ud som flertallet af danske biblioteker, de er ofte tætpakkede med bøger, og der er ofte ikke meget plads til brugerne. Men det er forkert at tro, at de ikke udvikler sig. Det er ikke udtryk for efterladenhed, at de ser ud som de gør. Det er meningen, fordi det er dét, biblioteket tror på.

Stadtbibliothek Lübeck – et godt eksempel I februar besøgte jeg Stadtbibliothek Lübeck og blev efter samtaler med bibliotekschefen og en vagthavende bibliotekar bekræftet i, at den klassiske samlingsorientering er et strategisk valg. Synspunktet er, at vel er der tilbagegang i bogudlånet, i de seneste år især tydeligt i faglitteratur, 46

men biblioteket har fortsat et stort publikum og skal ikke forfalde til at udbyde ydelser, der ikke har noget med bibliotekets kerneopgave at gøre. Og det skal ikke løbe efter tilfældige digitale hypes. Punktum. Lübeck ( 215.000 indb.) er dybt præget af sin historie som Hansestædernes stærkeste by med en enorm rigdom og udviklingskraft. Eksempelvis er byens bibliotek er grundlagt som borgernes bibliotek allerede i 1619. Biblioteket består i dag af Stadtbibliothek og fire mindre filialer. De historiske bibliotekssale rummer nu klimastyret magasin, der rummer den gamle samling og bruges til foredrag og arrangementer. Brugsbiblioteket består af to sammenbyggede huse, det yngste fra 1979. Det gør ikke meget væsen af sig. Der er fem etager tæt pakket med materialer, hvor faglitteraturen inklusive et af bibliotekets specialer, musikalier, fylder de 2/3. Bibliotekets årsberetning for 2017 angiver nogle nøgletal: Bestanden rummer godt en mio. enheder. Der er i gennemsnit 955 daglige besøgende, 2.500 daglige virtuelle besøgende og et årligt udlån af fastformsmedier på godt 1 mio. enheder. E-bogs portalen har 55.000 udlån, mens digitaliserede historiske medier er benyttet 125.000 gange. Udlånstallet er faldet med gennemsnitligt 1% om året siden 2006, besøgstallet er i samme periode til gen-

gæld steget også med 1%. Stigningen i den digitale benyttelse opvejer faldet i den analoge. Hovedbiblioteket holdt i 2017 16 voksenarrangementer med 1000 deltagere, 109 'mediepræsentationer', børnearrangementer holdes kun på filialerne. Det er ikke tal, der imponerer i en dansk sammenhæng, men man må huske, at Tysklands folkebiblioteker aldrig har haft (mulighed for) brugstal, der nærmer sig de danske.

Virksomheden er stabil Det mest påfaldende, når man besøger Stadsbiblioteket, er den tætpakkede fysiske samling, og at de digitale tilbud ikke er integreret her, men samlet i et hjørne med tæt opstilling af pc’ere. Og naturligvis på bibliotekets meget righoldige hjemmeside. Bibliotekets chef, Bernd Hatscher, gør udførligt rede for sit synspunkt: “Vi skal ubetinget fastholde og pleje det samlingsopbyggende bibliotek med p-bøger, det


T YS K L A N D

Bag den imposante og smukke murstensfacade står bøger på tætpakkede reoler og pc’ere er forvist til et fjernt hjørne.

er langtidsholdbare medier, som er modstykket til fake news. Vi skal supplere samlingen med nye medier på en kritisk måde, være opmærksom på, at der kan skabes hype om nye medier, som viser sig ikke at holde. Vi ser lige nu, at e-bøger stagnerer. Vi forventer, at der om nogle år kommer en afløser for e-bogen. I øvrigt vokser mængden af papirudgivelser fortsat i Tyskland. Tidskriftdatabaserne betragter vi derimod som holdbare. Streaming af musik og film er populært, men kritisk dyrt for bibliotekerne. Vi må hele tiden vurdere om vi har råd.” Det er også interessant, at Bernd Hatscher omtaler bibliotekets rolle med nogle af de samme ord, som vi anvender, ‘Biblioteket er et læringssted, et socialt rum, ‘det tredje sted’, ‘det er del af byrummet og et kommunikationscentrum’. For en dansk iagttager er det ganske vist vanskeligt, at se disse roller presset ind mellem reolerne. Den vagthavende udlånsbibliotekar støtter fastholdelsen af

den klassiske kerne. “Se hvad der sker i England”, siger han, “hvor bibliotekerne forbløder. Ikke fordi de finder på aktiviteter, der ikke har noget med biblioteker at gøre, men fordi de mister kernen.” Årsagsforholdet kan diskuteres, men det interessante er, at strategien i Lübeck ikke fører til forblødning, men relativ stabil virksomhed.

Next Library 2018 i Berlin Hvordan harmonerer min påstand om den klassiske strategi med det faktum, at den stærkt innovative Next Library konference, der er sat i søen af Aarhus bibliotekerne, i år arrangeres af en række bibliotekspartnere i Berlin? Next Library er dedikeret til at udforske og udvikle nye roller og potentialer for folkebiblioteket i en digital medievirkelighed og er i udgangspunktet optaget af at tage afsæt i brugernes behov og ikke i samlingen. Svaret er komplekst. Der er ingen tvivl om, at der er stærke kræfter i Berlin, der

kæmper for at udvikle nye biblioteksformer. Men også dér er der stærke kræfter, der står for samlingsorientering. Da det berømte og stærkt benyttede Amerika Gedenkbibliothek i Berlin for nylig blev restaureret var det en kamp for ledelsen at få bare en ganske lille café ind i biblioteket (den ville jo tage plads fra samlingen!), og kassation i større skala af bibliotekets 3 mio. enheder store samling, afviser store dele af personalet også. I Berlinbibliotekarernes interne blad har der været en voldsom polemik mod Dokk1, som blev præsenteret på en personalekonference. Synspunktet var i kort form, at den slags institution måske var relevant i en mindre dansk by, men i metropolen Berlin? Nie. Det er spændende at se om synspunktet holder.

JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk Fotos: Gitte Larsen Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

47


INTERVIEW

Trine Berthold

Dokk1 – Rampen. Foto: Adam Mørk

Anette Bjerring Gammelgård


K U LT U R BY G G E R I

TRANSFORMATION OG BYGGERI: HVORDAN TÆNKER MAN NYT MED GAMMELT? Hvordan omskabes eksisterende bygningsmasse og byrum til nye attraktive lokale kulturrum? Interview med Trine Berthold og Anette Bjerring Gammelgård, Schmidt Hammer Lassen-arkitekterne bag Dokk1.

H

verdagskultur er mange ting bl.a. biblioteker og kulturliv og rammerne omkring det. Som optakt til kommunernes kommende plan- og budgetarbejde samt nye kulturstrategier ser to arkitekter fra Schmidt Hammer Lassen Architects på en trend, der vil præge de næste fire års byrådsarbejde. Transformativt design. Eller sagt på mere jævnt dansk: Nytænkning af eksisterende byggeri. Arkitektvirksomheden står bag mange store danske og udenlandske byggeprojekter, også på biblioteks- og kulturområdet. Herhjemme bl.a. Det Kgl. Biblioteks Den Sorte Diamant-tilbygning (1999), KulturØen i Middelfart (2005) og Dokk1 Aarhus (2015). Alle tre byggerier kendt langt ud over landets grænser. I samtalen om transformation og byggeri er fokus i første omgang på det mere principielle og teoretiske og i 2. del på det konkrete og praktiske. Gennem hele interviewet refereres til tre aktuelle byggerier: Dokk1 og to igangværende projekter, renoveringen af Victoria State Library i Melbourne, Australien, samt Sports- og Kulturcampus i Gellerup, et nyt multihus som en del af gentænkning af bydelen og stadig kun på idéniveau.

Hvad er fordelen ved genbrug af byggeri, og hvorfor fylder det i dag? Trine Berthold (TB): Lad os starte med at tale generelt om det at transformere. Det fylder rigtigt meget i vores branche lige nu. Dét at transformere og bygge har på arkitektskolerne mange af de studerendes interesse af flere sammenhængende grunde. Dels er der et generelt øget fokus på bæredygtighed, som de kommende arkitekter er optaget af: Hvorfor skal vi lave nye ikon-byggerier, når der allerede findes en stor bygningsmasse, som kan (gen)bruges. Desuden er mange også optaget af ‘materialitet’, det vil sige i det, som findes. Dén identitet og dén sjæl, som er i mange bygninger. Modsat dengang jeg studerede, hvor vi var mere prægede af, at vi skulle skabe nyt. Anette Bjerring Gammelgård (ABG): Det er en klar – og relevant – tendens, fokus har ændret sig markant bare i de sidste ti år. Trine Berthold fortæller, at man hos Schmidt Hammer Lassen som virksomhed allerede selv befinder sig midt i denne tilgang, og at det er tydeligt, at trenden snarere er en tendens, der kommer til at fylde stadig mere. Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

49


INTERVIEW

TB: Vi forventer, at omkring 70% af vore byggeopgaver fremover vil handle om transformation. Det er klart, at der kan være tale om flere forskellige niveauer af transformation. F.eks. er Den Sorte Diamant et selvstændigt og nytænkende tilbygningsprojekt til Det Kgl. Bibliotek. Og der kan være tale om alle mulige grader og niveauer. Fra fuldstændig ny- og gentænkning af eksisterende bygninger og bydele til mere traditionelle renoveringsopgaver. I nogle projekter røres der i princippet næsten ikke ved byggeriets oprindelige funktion. Det kan i virkeligheden handle om at føre et sted eller en bygning tilbage til de oprindelige forhold, som det er tilfældet i renoveringsopgaven af State Library Victoria. Her sker også en form for transformation, men af yderst nænsom karakter. ABG: Når man transformerer, skal man have øje for balancen. Der er nogle muligheder, men der er også en iboende modstand, så vi arbejder i et spændingsfelt. Kigger man på den grundlæggende bygningsstruktur i Victoria, er den virkelig en arkitektonisk skat – med sin symmetri og fine udformning. Ikke mindst for australierne er den historiske bygning en vigtig del af deres kulturarv. Det er samtidig et byggeri, der tidligere er blevet bygget om. Hele 38 gange er der lagt nye lag oven på, og det er ikke sket med samme æstetiske fornemmelse som arkitekt Joseph Reed havde tilbage i 1856. Eksempelvis er ventilationsanlæg og nye lofter uden videre blevet sat ind undervejs. I dag er vi

State Library Victoria Queens Hall

meget nænsomme og skræller de mere tilfældige lag af, så vi får den fine detaljering frem, og vi arbejder hele tiden med den store sammenhæng for øje. Rådgivningen omkring renoveringen af State Library sker i tæt samarbejde med lokale rådgivere i Australien. Architectus i Melbourne er totalrådgivere på projektet, mens Schmidt Hammer Lassen er designansvarlige. De lokale arkitekter, Andronas Conservation Architecture, med speciale i kulturarv indgår også i teamet, da store dele af bygningen er fredet. ABG: Vi ser hele tiden på om dette her noget, vi må røre ved. Vi skal eksempelvis renovere den eksisterende marmortrappe. Den er meget slidt, hvilket ses, og så er den ikke tidssvarende i forhold til sikkerhed. Det har været tidskrævende at finde en løsning, fordi den type renovering er så følsom. Udfordringen blev løst ved at støbe en ny ‘trappe-løber’ i sten: således integrerer vi nye løsninger i samklang med det oprindelige.

Skalaer og formål For at tydeliggøre den principielle tilgang til forskellige former for transformation opridser de to arkitekter, hvordan man i de tre eksempler går forskelligt til opgaven. Det handler om forskellighed i skala og formål. Trine Berthold og Anette Bjerring Gammelgård forklarer: I Melbourne handler det om gentænkning af et klassisk bygnings-


K U LT U R BY G G E R I

Sports- og Kulturcampus i Gellerup

Sports- og Kulturcampus i Gellerup

kompleks. Her har man et meget smukt ældre bibliotek, Victoria State Library, med nogle klare iboende værdier. Det er Australiens ældste Public Library, i dag en kombination af national- og centralbibliotek, og det vil man renovere, digitalisere og samtidig skabe noget nyt: Et fremtidens bibliotek. Det projekt arbejder især Anette på. Men når vi taler om transformation, er det sjældent kun det fysiske rum, der er på spil. Den store opgave ligger i også i transformation af det omgivende byrum. Det andet eksempel er derfor Sports- og Kulturcampus i Gellerup , som tegnestuen lige har vundet konkurrencen om at designe. Her er der tale om en helt ny bygning, men med fokus på at transformere selve byområdet. Og måske også om at transformere biblioteket til en institution, der indgår i partnerskab med andre institutioner og tilbud. Det synes vi, er en super interessant opgave, og Trine arbejder mest med det projekt. Det tredje eksempel er Dokk1. Et stort projekt om transformation af det nære havneområde og om at gøre det på en måde, så man involverer borgerne og giver dem ejerskab. Samtidig var opgaven, at Dokk1 skulle harmonere med områdets særlige skala. Havnens skala kræver med sine kajer, kraner og industrielle bygninger noget helt i særklasse. Ambitionen var, at bygningen skulle spille sammen med havnen og dens skala og placere sig markant i havnerummet, der også grænser op til den gamle smukke facade af klassiske bygninger som Aarhus Toldkammer og Pakhuset. Samtidig ønskede byrådet at skabe en ny åbenhed. Et fuldstændig nyt byrum mellem bykernen og havnen. Dokk1 – meget mere end en bygning De to arkitekter fra Schmidt Hammer Lassen uddyber de særlige udfordringer, som et så omfattende projekt som Dokk1 indebærer. Opgaven har dels været at tilføre det nye byggeri en egen klar identitet, der kan hamle op med kajer og kraner. De er glade og stolte over den store, lidt vilde bygning i beton og glas,

Dokk1. Foto: Dokk1

dens forskellige bygningsdæk og den attraktionskraft, den tydeligvis har. Men opgaven har ikke alene været at skabe en ny bygning med Aarhus Hovedbibliotek som primærfunktion. ABG: Ikke alene er der tale om et nyt fælles kulturrum, men også om et nyt byrum. Det har været utroligt givende at være med til at skabe et helt nyt sted og på samme tid en helt ny oplevelse af Aarhus. Som dén folk kan få fra udsigten mod havnen i bygningens niveau 2, men også når man går rundt på indgangsdækket på niveau 1, som man når til via de fire hovedtrapper, der forbinder kajen og hovedindgangen og kæmpelegeskulpturerne. Her opleves byen på en ny og anderledes måde end før. TB: Samtidig understøtter materialevalget skalaen og idéen med at placere et bibliotek her. Der er åbnet op for å-løbet, og det hele er gjort ud fra en bæredygtig grundtanke; eksempler er tagets store solcelleanlæg og inddragelsen af havvandets nedkølingseffekt. At byen, borgerne og besøgende har taget så godt imod Dokk1, som tilfældet er, hænger også sammen med det tætte samarbejde med bygherre og brugere. Byggeriet er et eksempel på en meget omfattende brugerinddragelsesproces sammen med både biblioteket og med brugerne.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

51


INTERVIEW

Biblioteket – en særlig bygning, et særligt sted Foruden at sikre tidssvarende biblioteksservice gør især to forhold det relevant for byråd og planlæggere at medtænke biblioteker i lokal byudvikling. Undersøgelser peger på, at gode attraktive kulturtilbud understøtter vellykkede bosætningsstrategier og tiltrækker veluddannede borgere og gode skattebetalere. Dertil kommer det forhold, at specifikt folkebiblioteket med dets mange besøgende genererer trafik og liv i byrummet; i 2015 havde bibliotekerne samlet set ca. 38 mio. besøgende.

Hvad betyder det for jer at arbejde med biblioteket, og hvad kan et biblioteksbyggeri? TB: Jeg har lagt mærke til, at vi altid bliver begejstrede, når vi udvikler biblioteker. Vi synes grundlæggende, at biblioteket er en vigtig institution i vores samfund, fordi vi tror på, at biblioteket bidrager positivt til vores samfund. Ikke bare bymæssigt og arkitektonisk, det at skabe smukke og anvendelige rum. Biblioteket giver også borgerne og byen noget. ABG: Man kan godt gå så langt som til at sige, at biblioteket er en placemaker. Og det skaber et (nyt) rum. I øvrigt også for nye borgere i samfundet. Når vi taler om samfund og demokratisk tankegang, er biblioteket måske det sted, der kommer nærmest til at være hele lokalsamfundets, fællesskabets sted. De to arkitekter er enige om, at her tør de godt være lidt politiske. TB: Hos Schmidt Hammer Lassen synes vi, at det er vigtigt at skabe fælles mødesteder i byen, som er ikke-kommercielle. Steder hvor alle, uanset etnicitet, køn og alder og alt muligt andet, føler sig velkomne – uanset hvilket mål de har med at komme. Og når bibliotekerne er bygget og taget i brug , så er det super interessant så at se på: Hvem der kommer der, og hvordan stedet bruges. For nogle gange bliver et sted brugt helt anderledes end ventet, det har i alle tilfælde vist sig med Dokk1. Vi oplever i Dokk1, at der er mange flere studerende og måske også langt flere familier, end kommunen og biblioteket havde forventet. Det er meget positivt. Og det er blandt andet årsagen til, at vi nu har fået bevilling og støtte fra Innovationsfonden og Realdania til en erhvervs-ph.d. I projektet vil vi undersøge sammenhængen mellem arkitektur og brugeradfærd. Altså den måde vi bevæger os på og grupperer os på i rummet. Hvordan bruger vi eksempelvis de åbne rum, og hvordan påvirker de lukkede rum vores måde at være sammen på; vores oplevelse af stedet og vores interaktion i det hele taget. Flere af de biblioteksprojekter, som Schmidt Hammer Lassen Architects aktuelt er involveret i, rækker langt ud over det at skabe et nyt tidssvarende og velfungerende bibliotek, fortæller Trine Berthold og Anette Bjerring Gammelgård. TB: Her er det oplagt at nævne et fjerde byggeri, det nye hovedbibliotek, i Christchurch i New Zealand. Det er et af ankerpro52

jekterne i genopbygningsplanen for Christchurch by, der blev ramt af ødelæggende jordskælv i 2010 og 2011. Konceptet for genopbygningsplanen er udvikling af en grønnere, mere tilgængelig by med et kompakt centrum og en stærk identitet. Et biblioteksprojekt, som indvies senere i år, og som skal være med til at løfte hele byen. ABG: I ethvert projekt er det aktuelt at se på konteksten. Den har altid betydning og er med til at skabe transformation. En biblioteksopgave er jo altid forskellig – og derfor taler vi meget, når vi går til en opgave, om stedets kulturelle, historiske eller politiske kontekst er relevant. Det er vores fornemmeste opgaver som arkitekter at være rigtig dygtige til at læse potentialerne i den givne kontekst. F.eks. i Christchurch, hvor man pludselig var i en helt åben situation og måtte starte forfra. Her er biblioteket – igen – et centralt element i at få genskabt en by. Og i at få skabt et fælles mødested, hvor det hele på en eller anden måde kan begynde på ny. TB: Man kan i øvrigt også sige om biblioteksbyggerierne, og det har der været tale om i alle fra Den sorte Diamant og frem til i dag, at et velfungerende bibliotek skabes af et fortrinsvis detaljeret byggeprogram, der tilrettelægges af bibliotekarerne, brugerne og bygherren i samarbejde med arkitekterne.

Kan I sige noget generelt om, hvordan det er at samarbejde med biblioteker og biblioteksejere? TB: Det er karakteristisk, at vi her har at gøre med nogle meget dedikerede brugere og bygherrer, hvor vi indgår i en fornuftig og virkelig konstruktiv – men også udfordrende – dialog. Ikke fordi andre bygherrer og typologier, områder, ikke kan være det, men i bibliotekssammenhængen er det bare sådan.


K U LT U R BY G G E R I

Christchurch New Central Library

PROCESSEN I PRAKSIS BYEN, BIBLIOTEKET, BORGERNE, BRUGERNE

Det har været en stor inspiration for os at opleve, at man har så meget på hjertet i forhold til at skabe nogle biblioteker, som ikke bare er smukke eller betagende som bygninger, men som vil mere – som sted og institution i samfundet. Dét, som vi faktisk også gerne selv vil og lægger vægt på, er jo, at vi gerne vil være med til at påvirke hinandens adfærd og måde at være sammen på. Dét er noget af det, som vi synes er interessant.

En frisk byrådsperiode er begyndt, og i mange kommuner skal der kigges på bydelsområder, der skal fornyes og gøres noget ved planlægningsmæssigt, og hvor bl.a. biblioteker tænkes ind. Ikke alene for bibliotekets egen skyld med også som steder med liv dagen igennem og som generatorer af besøgstrafik. Det kan være områder som et nedlagt rangerterræn, en tidligere industrihavn eller andet som tidligere rådhuse eller nedlagte skoler.

ABG: Biblioteksejere og biblioteker er visionære bygherrer. Det er sådan, at man ikke bare skal spørge dem, hvad de vil have. Man skal involvere dem i arbejdet.

Hvad mener arkitekterne Trine Berthold og Anette Bjerring Gammelgård bør tages i betragtning vedrørende de gamle bygninger og nedslidte byområder, som bibliotekerne typisk tænkes ind i, når byplanlæggerne går i gang? Og hvad skal man som politikere og fagfolk se på lokalt?

TB: Vi oplever, at bibliotekarerne har en stor faglighed og tager byggeprojekter seriøst, og at vi som arkitekter ligeledes tages seriøst. Det har været en fordel, at vi har kunnet invitere hinanden ind i vores faglighedsrum. Ligesom vi har deltaget i mange biblioteksmøder, konferencer og lignende sammenhænge, har vi kunnet tage biblioteksfolkene med ud og se bygninger og steder, som vi synes er smukke, eller som gør en forskel rent arkitektonisk. Den dialog har været og er hele tiden spændende.

Er der noget særligt, man skal overveje fra begyndelsen af sådan en proces? Trine Berthold (TB): Indledningsvis er der nogle politiske og planlægningsmæssige forhold omkring et områdes helhed og infrastruktur, der skal vurderes. Det er vigtigt, at et bibliotek placeres, så det er tilgængeligt. Og det skal ses i en helhed, altså ses i relation til, hvad man ellers forventer at gøre ved en by eller bydel. Det vil sige, man skal se på bevægelsesmønstre og på, hvad der ellers er sket og sker i et område. Det er, som vi siger, når vi zoomer helt ud. Og drejer det sig om bl.a. gamle industri- eller havneområder, så skal der tjekkes for eventuelle forureningsproblemer og tages højde for løsninger. Man skal have for øje, at det er et sted, man kan bygge på og forholde sig til det i forhold til at skabe noget nyt. Anette Bjerring Gammelgård (ABG): Det handler desuden om

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

53


INTERVIEW

bevidstheden om det givne område. Hvad er det for en central værdi, man kan skabe netop her, og kan der være tale om andre fordele. Vil man som eksempelvis med Dokk1 etablere et p-anlæg samtidig, fordi det skaber en stor merværdi at få bilerne væk fra centrum, så kan det godt betale sig at investere de ekstra penge, der skal til. Dén økonomiske bevidsthed skal man selvfølgelig også medtænke fra start. Det er desuden afgørende for et vellykket byggeprojekt, at man får afdækket alle idéer, at man laver en fælles brainstorm tidligt. Et særligt byområde som Dokk1 er altid følsomt, og det kan give nogle heftige lokale debatter. Man skal som det første have politisk og strategisk styr på: Hvilken værdi kan det her projekt skabe, og hvad skal der til for at sikre det? Og så er det, at vi kommer på banen i forhold til den professionelle håndtering af projektet.

Hvordan er det med genbrug af andre offentlige bygninger i biblioteksøjemed? TB: Man kan opleve, at biblioteket bare ses som et areal. At et bibliotek med øget pladsbehov uden videre rykkes ind i f.eks. et nedlagt rådhus eller rykker sammen med et rådhus. Men her er tale om to væsensforskellige offentlige bygningsformål. Det ene understøtter en myndighedstilgang, det andet et fælles møde-, kultur- og læringssted. Det kan godt lykkes, men det kræver en del. Noget af det væsentlige vi har en tradition for i Danmark – eller i hvert fald har haft – er at investere i kvalitetsbyggeri i vore offentlige bygninger. Det gælder både plejehjem, uddannelsesbyggerier og sygehuse osv. Men desværre kan man ind imellem se, at kvaliteten er dalet. Og det betyder faktisk en del for borgernes oplevelse af stedet.

State Library Victoria. Kids Quarter 54

På den anden side nytter det heller ikke noget, at vi har en masse offentlige bygninger med iboende kvaliteter, som står tomme. Hvis de skal anvendes, er det vigtigt at se på helheden – og ikke bare betragte dem som et frit areal. Altså først zoome helt ud, men også medtænke den enkelte bygnings potentialer, kvaliteter – se på rummelighed og relationer – og se på det, som arkitektur giver i bredere forstand.

Hvilke bygningselementer understøtter og genererer kulturoplevelsen? ABG: Vi har en lang tradition for investere i kunst i vore offentlige bygninger. Det kommunikerer kvalitet og bringer oplevelse til alle de mennesker, der bruger et sted – uanset om de tænker over det eller ej. Andre forhold spiller også ind. Lige nu har vi på ombygningen, gentænkningen og digitaliseringen af Victoria State Library en dialog om, hvordan historien bringes frem. I Melbourne siger man til borgerne: Her er en bygning, som I kender rigtig godt, men nu kan I få adgang til meget mere. 40% mere af bygningen inddrages nu til publikum; en andel, der tidligere blev brugt som interne arbejdspladser o.l. Den ekstra plads skaber vi ud fra husets iboende kvaliteter og egne potentialer. Inkl. en meget stærkere digital formidling. Det er faktisk lidt af en skattejagt at finde og frigøre de potentialer. Et andet centralt element, som også går igen i andre projekter, er at åbne bygningen op. Mentalt og konkret, så der fra flere sider skabes et nyt brugervenligt flow. Husets berømte ottekantede læsesal samt eksteriøret er det eneste, der ikke røres ved, men de tillæggende indre atriumgårde åbnes. Den slags greb kan tænkes ind i allerede eksisterende offentlige bygninger og andre transformationsprojekter.


K U LT U R BY G G E R I

De to arkitekter konkluderer: Står man med tomme offentlige bygninger, skal man alliere sig med fagfolk og inddrage deres ekspertise og ikke blot se på bygningen som et offentligt tilgængeligt areal. Nytænkning skal overvejes i både en arkitektonisk, en biblioteksfaglig, en planlægningsmæssig og en bymæssig sammenhæng. På den måde, tror de på, at man får flere kvaliteter ud af et ‘genbrugsprojekt’. Man skal i kommunen afklare med sig selv helhedsmæssigt og mht. infrastruktur, hvad man vil med stedet. Derefter skal man trække på arkitekter og andres ekspertise, inden man går ind og lægger sig fast på, hvad bygningen skal genbruges til. Hvad egner den sig egentlig til – også selv om nogle allerede har foreslået noget konkret. Ligesom en tidlig dialog med brugerne giver god mening. Det kan jo være, at man, når man har alle brikkerne på bordet, får et endnu bedre billede af potentialerne.

Infrastruktur, bevægelsesmønstre og flow Biblioteket er en del af byrummet, ligesom byrummet er en vigtig del af biblioteket. Det er derfor afgørende at tænke i tilgængelighed i et biblioteksprojekt. Og det på mange niveauer. Gode biblioteker er ofte steder, hvor man ikke føler sig begrænset af rummet – men føler man er i et fælles offentligt rum. Hvilke elementer og faktorer spiller ind i de vellykkede, attraktive projekter? TB: Det er helt afgørende, at man kigger på infrastruktur, bevægelsesmønstre og flow. Hvordan kommer man her til, hvordan kunne man komme her til endnu bedre. Og hvor har vi mulighed for at lukke op, ikke bare fysisk i en bygning men også i de omkringliggende områder. ABG: Ja, faktisk skal man se på, om man kan skabe nye sammenhænge i byen. Og at de skal være tilgængelige for alle brugere. Et eksempel på en integreret løsning er Rampen, der er centralt placeret i Dokk1. Her er skabt en rampe, ikke kun for rullestolsbrugere, men for alle. Den fungerer både som transportåre for kørestolsbrugere, barnevogne og gående og undervejs oplever man, hvad der foregår af aktiviteter, når man passerer dens enkelte plateauer. TB: Sidegevinsten ved den slags løsninger er, at byrummet bliver til en attraktion i sig selv i sammenhæng med biblioteket. Dét værdsættes af brugerne. Dokk1 har jo også den fantastiske legeplads på indgangspladen – og måske er der nogle, der kun går derhen af den årsag, men så kan det være, at man også lige går en tur ind i biblioteket eller drikker en kop kaffe i caféen. Det handler om elementer, der skaber mødesteder. ABG: De muligheder har vi analyseret grundigt i projektet med Victoria State Library: Hvilke attraktioner skal placeres ved indgangsområderne – de forskellige welcome-zones. Der er bogbutik og café og lidt blandet ‘programmering’. Så man kan godt

sidde inde i bogcaféen og drikke kaffe, og man skal også kunne rydde det hele og lave en fantastisk event, ligesom det overvejes, hvad man på sigt kunne bruge de her rum til.

Tænk dobbelt-programmering Partnerskaber er tidens mantra. Mange steder har man traditionelt lagt biblioteket sammen med borgerservice og rådhus, men det kunne også være noget andet. I Dokk1 ligger der faktisk flere andre ‘programmer’: En legeplads, p-anlæg, station, borgerservice og kontorarealer. TB: Vi synes, det er spændende i forhold til et projekt som Sports- og Kulturcampus Gellerup at skabe helt nye mødesteder i de vidt forskellige programmer: Bibliotek, en sundhedsklinik, et forsamlingshus for lokale beboere, en klatreklub for hele byen, en fodboldklub og en gøglerskole for unge mennesker. Altså en stor mangfoldighed i brugergrupper, hvor mødet med andre bliver uundgåeligt og naturligt. Her træder man på sin vis ind i fælles fysiske rum, man befinder sig samme sted, og man ser hinanden. Her sker en bevidstgørelse om, at besøget på biblioteket også rummer andet og mere, som skaber værdi. Det er derfor spændende, når biblioteket tænker sig i sammenhæng med andre programmer og tilbud. Så er der basis for at de uforudsete synergier og møder opstår. ABG: Det samme har vi set på Dokk1, hvor nye funktioner er kommet til efter åbningen. F.eks. demonstration af hjælpemidler inden for sundhedssektoren i forbindelse med biblioteksarealet og DR er netop rykket ind med Vejrudsigten og Sporten. På sigt kommer nye tiltag, man ikke kunne forudse f.eks. i det område, hvor sekretariatet for Kulturby 2017 holdt til. Hvad skal man i de forskellige typer af kombinationsbyggeri – med flere funktioner – særligt tænke på? TB: Der skal være en eller anden form for balance i forhold til arkitekturen. Det er utrolig vigtigt at have den dialog med de folk, der arbejder i biblioteket – og ved, hvordan det ser ud både i dag og de næste par år. Fungerer denne her partnermodel virkelig? Er der virkelig den fleksibilitet og robusthed i det, som vi har brug. Vi kan ofte finde sjælen og charmen frem i en bygning, og vi kan også koble nye udadvendte funktioner til – men det skal jo altså også kunne fungere og driftes. Ikke bare nu og næste år men på langt sigt. Dobbeltprogrammering kan også have andre fordele. Der kan være penge at spare, hvis man tænker i helheden. Det handler om at se samlet på, hvad der kan sikre den driftsøkonomiske optimale og attraktive biblioteksbygning både i relation til brugeres adfærd, til byen og dens liv og til de medarbejdere, der skal løse opgaverne. ABG: Vores erfaring er, at det kan være en stor udfordring i eksisterende byggeri. F.eks. i Victoria State Library. Vi vil gerne lægge el-gulvbokse ind i det hundredårige oprindelige byggeri,

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

55


INTERVIEW

men så viser der sig en uforudset hindring rent bygningsmæssigt, og vi må finde en anden udvej. Her skal man gerne have en strategi fra start – hvad enten man bygger nyt eller bygger med noget eksisterende. Sammen med dem der driver biblioteket til daglig, skal man kortlægge, hvad der skal til. Har man ikke det, kan det ikke bare blive en hæmsko for gode bygningsløsninger, men også fordyrende for processen. TB: Har man en god dialog der involverer både dem, der repræsenterer de langsigtede visioner for projektet, de arkitektfaglige kompetencer og fagfolkene med indsigt i og forståelse for bibliotekets fundamentale funktioner og drift, så fungerer det. DEN DIALOG er vigtig og afgørende for et godt resultat. Genbrug af bygninger eller ej. ABG: For hvis ikke man får afstemt, hvad det er man vil opnå, kan man opleve for stor modstand både undervejs, og når man står med resultatet. Afslutningsvis peger Trine Berthold og Anette Bjerring Gammelgård, arkitekter hos Schmidt Hammer Lassen, igen på følgende elementer som vejen til at skabe god funktionalitet og attraktive arkitektoniske løsninger: TÆNK generelt robusthed, balance, bæredygtighed, smart city-tankegang, infrastruktur, potentialer og kvalitet. Vælg sunde gode materialer, som patinerer smukt, det giver mening – også i et totaløkonomisk perspektiv. Det kan koste mere i starten, men reducerer udgifter over tid. Det er den tankegang, arkitekterne har for øje, og som de rådgiver bygherren om at sikre.

Sports- og Kulturcampus i Gellerup 56

Trine Berthold får det sidste ord: Der er rigtig meget SIGNALVÆRDI i valg af kvalitet. Både i biblioteksoplevelsen og i oplevelsen af byrummet. Det er en måde at signalere: Det her sted har værdi, det – og dets brugere – betyder noget.

HELLEN NIEGAARD Fotos og illustrationer hvor andet ikke er angivet: Schmidt Hammer Lassen Architects

Victoria State Library, Melbourne, Australien Areal/ 13.500 m² Status/Byggeriet påbegyndtes 2017 og forventes afsluttet i 2020 Sports- og Kulturcampus Gellerup Areal/ca. 10.000 m2 Status/ Projekt vundet 21. december 2017; planlægning påbegyndt, forventes afsluttet i 2020 Dokk1 Areal/ca. 30.000 m2 og automatisk p-anlæg til 1.000 biler Status/Indviet i 2015 - 4.000 besøgende hver dag året rundt


Smith Hammer Lassen Architects står bag mange større og mindre kulturbyggerier inkl. biblioteker over hele verden. Som eksemplerne her på siden viser, er de ofte af exceptionel og skulpturel udformning, steder der i sig selv skaber nye og særlige byrum. Se alle tegnestuens projekter på shl.dk.

Sir Duncan Rice Library. University of Aberdeen. Foto: Adam Mørk

Halifax-Central-Library. Foto: Adam Mørk

Halmstad Library. Foto: Adam Mørk

Det Kgl. Bibliotek. Foto: Adam Mørk


N Y TÆ N K N I N G

HUSET i Give skaber synergi Om genbrug af et tidligere rådhus, og om inddragelse af og partnerskaber mellem lokale kræfter og biblioteket. Målsætningen: Åbenhed og plads til fællesskab. Resultat: Nyt bibliotek og et flittigt benyttet HUSET! “Hvordan skulle vi have fået alt det her, hvis ikke vi havde haft det gamle rådhus?”, spørger Kate Langgaard Bech i dag. Hun er bibliotekar i HUSET på 2.000m2, der rummer Give Bibliotek, værksted, mødelokaler og meget mere. HUSET i Give handler nemlig om at skabe liv i en forladt bygning ved at udnytte den eksisterende bygningsmasse i form af det nedlagte rådhus. Det betød, at både Vejle Kommune, borgere og lokale foreninger kunne få flere af deres ønsker opfyldt, end de havde fået ved at bygge nyt. Optakt og forprogram Borgerne i Give havde længe ønsket sig et Kultur- og Borgerhus, sådan som det også findes i storkommunen Vejles øvrige centerbyer. RUM arkitekter vandt konkurrencen om rådgivning i forbindelse med forprogrammet, analyser af placeringer samt den efterfølgende projektering og ledelse af byggeriet. December 2013 godkendte Vejle Byråd idéoplægget. Mens midlerne til dele projektet bl.a. blev tilvejebragt gennem fundraising varetaget af brugergruppen Give i Live i 2014. Byggeriet blev taget i brug september 2015, og er i dag et væsentlig omdrejningspunkt i både det organiserede og uorganiserede kultur- og fritidsliv i Give.

HUSET: Byens nye samlingssted. 58

RUM var med til at lave et idéoplæg til placering af det nye kulturhus i Give. Idéoplægget belyste, at der var fordele på alle hylder ved at give liv til det nedlagte rådhus fremfor at bygge nyt – brugerne fik mere areal og kommunen fik en meningsfuld udnyttelse af den eksisterende bygning. “Vi har helt bevidst skabt et kulturhus med biblioteket som omdrejningspunkt for et hus med mange aktører for på den måde at skabe synergi mellem de involverede”, siger Kate Langgaard Bech om byens samlingssted, der er et resultat af et velfungerende partnerskab mellem det offentlige bibliotek og borgerne. “Det er biblioteket, der drifter huset”, fortæller hun og forsætter, “men det løfter det hele, at vi sidder så mange aktører sammen. Nye samarbejder opstår, og vi har alle stor glæde af sparringen for at få ting til at ske.” Processen RUM har været ansvarlig for den brugerinddragelsesproces, som har været central for udformningen af det endelige projekt. Processen har bidraget til at skabe energi og lokalt engagement. Selvom den lokale organisation, Give i Live, havde holdt flere stormøder, så valgte over 100 lokale borgere at deltage i en workshop på et offentligt borgermøde.


HUSET I GIVE

Zone til leg og spil.

Ombygningen RUM stod for den radikale ombygning af det tidligere rådhus og havde fokus på størst mulig åbenhed og ny, spændende rumlig interaktion mellem husets funktioner. “Rådhuset har fået en helt ny identitet. Det er der kommet et helt nyt hus ud af”, fortæller Kate Langgaard Bech og fremhæver, at projektet har handlet om at skabe mest mulig værdi ud af ‘gamle klæder’. F.eks. er de oprindelige reoler og møbler fra rådhusets mødelokaler genbrugt, mens lokale borgere har doneret møbler til projektet. Som et nyt og karakterskabende element blev der etableret en gennemgående superreol, der iscenesætter en bærende væg. Der er desuden etableret samlingssal fordelt over to etager samt åbne, arbejdende værksteder. Fremtidens bibliotek Der var i processen mange overvejelser om fremtidens bibliotek. “Hvor bevæger biblioteket sig hen? Det har været med i baghovedet hele vejen”, fortæller Kate. Blandt andet har det været vigtigt for biblioteket, at børneafdelingen udover fordybelse i bøgerne også skulle appellere til leg og bevægelse. Derfor er der dedikeret zoner til leg, møbleret med sækkestole og installeret gynger. “Vi har allerede slidt de først gyngebetræk op – så det har været en succes”, smiler Kate. Byggeriet blev taget i brug september 2015 og er allerede blevet en afgørende brik og aktør i både det organiserede- og uorganiserede kultur- og fritidsliv i Give.

Superreolen.

På borgermødet blev deltagerne spurgt: Hvordan vil du tage del i projektet? Hvilket blandt andet gav folk syn for sagen i forhold til, hvad der realistisk set kunne og skulle foregå i kulturhuset. Det har givet brugerne et medansvar fra begyndelsen. “Det har været en virkelig god proces fra vision til virkelighed! Jeg føler, at vi fik mange af de ting, som vi gerne ville have. Jeg føler, at det er vores hus”, siger Julie Broberg, som deltog i brugerinddragelsen helt fra start og nu er flittig bruger af HUSET om processen dengang.

Helle Thorsen, udviklingschef for kultur og fritid i Vejle Kommune, er meget tilfreds med HUSET. “Det er blevet et rigtig spændende hus. Et sted for oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet og udfoldelse. Byens samlingssted, hvor man kan mødes til socialt samvær og hygge. Et levende hus, hvor partnerskaber mellem det offentlige bibliotek og borgerne er et grundvilkår, og hvor fleksibel indretning understøtter resultaterne af dette i form af f.eks. udstillinger og arrangement.”

LÆRKE MUNK ELSGART Kommunikation og PQ / Arkitekt RUM Fotos: Julie Broberg og Kate Langgaard Bech

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

59


N Y TÆ N K N I N G

NY DYNAMIK MED CAFÉ LIX & KERNER på Tårnby Hovedbibliotek Fortællingen om hvordan en café og et nyt byrum integreres og skaber ny aktivitet. Indtil videre en vaskeægte succes. Rapport om idé, proces og brug.

60


C A F É E N I TÅ R N BY

C

afé, bibliotek, terrasse, forplads med scenetrappe og bænke og borde er et nyt centralt samlingspunkt for lokalområdet og i Tårnby Kommune. Forestillingen om en café på Tårnby Hovedbibliotek har eksisteret og været på vej i mange år. Ikke mindst som et brugerønske fra blandt andre børnefamilier og studerende. Politisk blev idéen godkendt og lokalt debatteret i 2015. Økonomien blev opgraderet i marts 2016, og projektet blev udvidet og gennemført i efteråret 2016. Med åbning januar 2017. Afsæt, proces og økonomi Ved budgetlægningen 2015 blev det politisk besluttet, at nu skulle det være med et budget på to mio. kroner alt inklusive. Til en start blev Realdania ansøgt om og bidrog med 400.000 til bl.a. til konceptudvikling, mens Tårnby Kommune gav 100.000 kroner til en proces, hvor idéen skulle udvikles, herunder et ønsket samspil med byrummet og en visionsplan for større sammenhæng mellem de mange forskellige offentlige tilbud i området. En udviklingsrunde involverede alle parter inklusive borgerne, og i samarbejde med Lendager Arkitekter førte det til forslag med Forstudie og analyse, Skitseforslag, Visionsplan for området, Visualiseringer samt budgetoverslag. Tårnby Kommune ønskede dog ikke at realisere dette omfattende projekt. I stedet fordoblede Økonomiudvalget i marts 2016 midlerne til 4 mio. kroner til Café, terrasse, forplads med overdækket scene, scenetrappe og sejl samt opdatering af Kamillehaven. Det gennemførtes i efteråret 2016. Afslutningsvis bidrog også Lokale- og Anlægsfonden med viden og 180.000 til kvalificering af udearealerne og et flerfunktionelt legeredskab i Kamillehaven. Caféen åbnede den 23. januar 2017. Beliggenhed og arkitektur Caféen er placeret lige inden for bibliotekets hovedindgang til højre og manifesterer sig tydeligt i kraft af en ny stor glasfacade mod terrasse og forplads. En fin kobling. Overgangen er umærkelig samtidig med, at caféen har sit eget udtryk og duft af kaffe og friskbagt brød! Rent arkitektonisk er caféen udstandset i den eksisterende murstenstensfacade i Gerd Bornebuschs biblioteksbygning fra 1983. Det er gjort ved at indsætte en enkel, men markant betonram-

me, der i kraft af en vinklet ‘kasketskygge’ dels giver mulighed for en funktionelt vigtig skiltning af bibliotek og café, dels understreger sammenhængen med Forpladsen. Indgrebet i bygningen er så enkelt og minimalistisk, at det kunne se ud som om, det altid har været sådan. Samtidig skaber caféen med mur-gennembruddet en helt ny og ønsket visuel sammenhæng mellem et moderne, ekspressivt og relationssøgende bibliotek og det omgivende samfund. Et overlegent og diskret indgreb, som den kommunale arkitekt Karsten Kølliker med udgangspunkt i en skitse fra Lendager Arkitekter har stået for. Byrum, Transzone og Forplads Et helt nyt byrum med kvalitet og nerve er således etableret med udgangspunkt i Café Lix & Kerner og Tårnby Hovedbibliotek og i kraft af terrassen og Forpladsen, men også Kamillehaven, det lille grønne anlæg mellem Kastrup Gymnastikhal og biblioteket. For få år siden fandtes ingenting i området udover p-pladser, cykelstativer, træer og græs. Stedet er nærmest forvandlet, og det har været dejligt at se, hvordan de forskellige installationer og tiltag øjeblikkeligt har resulteret i mennesker mellem husene. Borgerne i Tårnby har taget det nye byrum til sig og får det til at leve. En væsentlig del af caféens værdi beror på koblingen til byrummet og den nye og meget mere åbne korrespondance med byrummet, som caféen skaber for biblioteket. Terrassen lige ud for caféen er møbleret med et enkelt fast bord, nogle få stole og et par bænke; alt i granit. I sommerhalvåret suppleres med borde og stole, der flyttes frem og tilbage. På Forpladsen findes to bænke-borde-sæt i træ og metal, en rundbuet sofabænk i beton samt scenetrappen af træ der, som navnet antyder, er flerfunktionel; her kan man sidde, lege, og så er der mulighed for optræden af forskellig karakter. Scenen overdækkes af et skulpturelt sejl. I de 6 master, der bærer sejlet, findes strømudtræk til lyd og lys. I forbindelse med større arrangementer suppleres med stole fra biblioteket. I en næste fase er tanken at eksperimentere med den store pplads mellem Sundhedshuset, Politistationen og biblioteket. Idéerne er mange fra plantebyttemarked, en veteranbiludstil-

61


CAFÉ-EFFEKTEN ling eller en open-air-biografforestilling til p-pladser for delebiler/el-standere og luftstandere til cykler. Som et levende byrum og som et fælles deleområde sættes caféprojektet ind i en større sammenhæng, og der skabes øget dynamik i byrummet omkring Tårnby Hovedbibliotek. En sammenhæng der potentielt kan brede sig som et levende kulturbånd fra Naturpark Amager via bl.a. Byparken og Tårnby Hovedbibliotek til Kastrup Søbad i øst. Drift og samarbejde Cafévirksomheden var i offentligt udbud i 2016 og drives som en privat virksomhed med et socialøkonomisk perspektiv. Café Lix & Kerner, et mindre firma, samarbejder med frivillige fra Venligboerne, EGU-elev, Netværkshuset, borgere i fleksjob, virksomhedspraktik, kommunens frivilligkoordinator, kommunens Jobcenter samt eksterne beskæftigelseskonsulenter. Caféens start

blev fulgt nøje, og den bidrog alene de første måneder til en besøgsstigning på Tårnby Hovedbibliotek med over 20%. På gode dage har caféen helt op til 200 ekspeditioner, på mindre gode omkring 50. Sortimentet er enkelt med fokus på sunde, økologiske mad- og drikkevarer; der serveres ingen alkohol. Det organisatoriske samspil og samarbejde mellem café og bibliotek er helt afgørende for en fornuftig drift. Biblioteket skal tænke caféen ind i biblioteksdriften ved arrangementer, møder mv. Omvendt skal caféen lade sig integrere og udvikle i et biblioteksmiljø. Det sker i en løbende dialog med korte ugentlige møder.

HENRIK ZIMINO (A) Formand for Kultur- og Fritidsudvalget JENS LAURIDSEN Bibliotekschef

Hvordan gik det? Øjebliksbillede en hverdag i marts Café Lix & Kerner åbner kl. 9, men allerede omkring 8.30 har de første kunder fået deres morgenkaffe. En halv time senere er caféen pænt fyldt op, og sådan fortsætter det normalt hver dag, lige til der lukkes ned. Der er ikke lavet egentlige analyser af, hvem der bruger caféen, men man kan iagttage en række forskellige kategorier: Et stort segment af borgere bruger den som en del af biblioteksoplevelsen: studerende, forældre og bedsteforældre med børn, læsegrupper, mødregrupper, foreninger, der mødes på biblioteket. Der er mange stamgæster morgen, middag og aften. Folk, der kommer på Sundhedscentret lige ved siden af eller skal på udflugt derfra, bruger caféen som afsæt eller afslutning. Gæsterne har mulighed for at

læse bibliotekets tidsskrifter og aviser, der er tilgængelige i caféen. Nye gæster udforsker tydeligvis også biblioteket. Der er altid udfordringer, også her. Caféens socioøkonomiske perspektiv er en af dem. Det har ikke været nemt for caféen at etablere et tværgående samarbejde mellem jobcenter, institutioner i forhold f.eks. udfordrede unge, som både opfylder jobcentrets regler og samtidig understøtter cafeen behov. Caféen har imidlertid skabt mange relationer til foreninger, hvor der i samarbejdet er et socioøkonomisk perspektiv. Det er en løbende organisatorisk udfordring at sikre, at caféen og biblioteket arbejder sammen med udgangspunkt i den indgåede kontrakt.

Besøgstallet på Tårnby Hovedbibliotek steg i 2017 med 25% og nåede næsten 500.000. Hertil kommer knap 100.000 gæster på Vestamager Bibliotek – meget store tal i en kommune med 43.000 indbyggere. Det lader sig gøre, fordi biblioteket ikke er et selvbetjent forsamlingshus, men et levende kultur- og videnscenter, der drives af et kompetent personale i et stadigt tættere samspil med brugerne. Og fordi kommunen valgte at tænke nyt og stort omkring caféprojektet. I dag mener brugerne, at en veldrevet café på biblioteket bidrager til en fuldendt biblioteksoplevelse. BENTE NIELSEN CHARLOTTE PLOUG Biblioteksleder og administrativ leder

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

63


N Y TÆ N K N I N G

Arbejdet med at skabe en grøn kerne og et bedre indeklima udviklede sig til en regulær have med en næsten 7 meter høj reol.

KB AARHUS:

MERE PLADS TIL DE STUDERENDE Ved Bogtårnets fod er en have vokset frem og nye rum skabt til stor glæde for brugere af Det Kgl. Bibliotek – Aarhus. “Hvad er det, der ligner en fusion mellem Harry Potters Hogwarts, Meyers Køkken på speed, Legoland for voksne, et femstjernet spa, et hyggeligt kollegiekøkken, Mændenes Hjem, et østjysk skovbryn i morgensol og en scene fra Umberto Ecos I Rosens navn? Nemlig. Det her!”

M

ed denne gåde satte nabo og direktør for Constructive Institute, Ulrik Haagerup, ord på den nye udgave af Det Kgl. Bibliotek i Aarhus ved indvielsen den 22. februar i år. Han refererede samtidig et af tidens højaktuelle begreber og kaldte stedet for Public Service “Når det er bedst”. Fokus på læring og community Biblioteket skal da netop også danne en endnu bedre ramme for fordybelse, inspiration, oplevelse og læring. I sig selv ikke noget

64

nyt, men i en tid, hvor en af stedets vigtigste partnere – Aarhus Universitet – klart prioriterer udvikling af læringsrummet, er det vigtige pejlemærker. I vores fortolkning er vi selvfølgelig ikke på vej væk fra samlingerne, ‘collections’, som er en stor del af vores virksomhed, men vi er klart på vej hen imod ‘community’. Biblioteket er stadig et fysisk sted, og det har også i de senere år været en prioriteret del af strategien. På et tidspunkt hvor den digitale betjening og digitalisering ellers er bærende for meget udvikling. Forvandling: Have, Frikvarter og Tænkepause Efter mere end to års intensiv renovering og fornyelse er det, som arkitekten beskriver som en forvandling, gennemført. Resultatet er et publikumsareal på nu fire etager med den grønne, indendørs bibliotekshave som det mest markante aftryk på resultatet. Den skal både favne beliggenheden op til universitetsparken på det smukke campusområde og samtidig synliggøre den samlede viden i tårnet, som bøgerne symboliserer. Husets læsesale er blevet lige så eftertragtede, som det nyind-


D E T K G L . B I B L I OT E K – A A R H U S

1

2 1. Arkitema Architects håndtegning med tårn og park. Visuelt og arkitektonisk har grebet været at trække Universitetsparken ind i rummet og trække bøgene ud fra Bogtårnet for at skabe en ny type miljø. 2. Sofaen er 52 meter lang, og reolen er næsten 7 meter høj. 3. Plads til pausen er et væsentlig moment i den nye indretning i det tidligere tidsskriftsmagasin. 4. Det Kgl. Bibliotek som det 3. sted.

3

4

rettede frikvarter: Tænkepausen. Her har det tidligere tidskriftsmagasin givet plads til 400 kvadratmeter frikvarter, hvor det både er muligt at spille bordtennis, trække sig tilbage bag et forhæng til mindfulness og arbejde i grupper. I bibliotekets højsæson står en del studerende i kø uden for indgangen om morgenen og bevæger sig gennem huset under dagen. De har i deres input til os ønsket zoner med varierede muligheder. Hvor der er ro til læse, og plads til at mødes. Hvor læsesale – vore steder med stilhed – er blevet ‘fredet’ efter en udviklingsworkshop, som universitetets studerende bidrog til. Biblioteket har valgt at signalere kvalitet med egetræ og læder, fordi det skal minde brugerne om at tage ejerskab til stedet, da det er indrettet til at være deres. Bedre Bibliotek “Arkitektur skal bidrage til at sætte scenen, stemme sindet og medvirke til dannelse, og det nye interiør skal tale til alle sanser og brugsformer. Det har været ambitionen, at alle der færdes i huset, skal føle sig godt tilpas og opløftede”, fremhæver Anna Kathrine Bisgaard Sørensen, arkitekt hos Arkitema Architects.

Resultatet er blevet rigtig godt modtaget. Brugerne, de studerende, forskere og andre, er glade for det forvandlede biblioteksrum. På trods af støj, støv og larm i et hus, der i en lang periode har været mere byggeplads end bibliotek, har publikum været vedholdende. Under overskriften og hashtagget #bedrebibliotek har vi løbende informeret dem om ‘larm på læsesalen ☹’. En bruger skrev syrligt på Twitter i efteråret 2017, om biblioteket nu ikke var gået for vidt i misforstået ’disruption’. Ligesom et skarpt øje på ressourcer i disse år er helt nødvendigt, ligeså vel er en bevidsthed om, at hvis vi ikke udvikler, så risikerer vi at afvikle. Besøgstallet nåede i 2017 op på 446.000. I 2018 venter vi endnu flere brugere i huset både på grund af den nye indretning, den ekstra plads og etableringen af hele 720 regulære studiearbejdspladser. SUSANNE LINTON Kommunikationsmedarbejder Det Kgl. Bibliotek Fotos: Det Kgl. Bibliotek Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

65


L Æ S E KO N F E R E N C E

OM BØRNS LÆSEVANER OG LÆSEKULTUR Børns fritid er digital. Spil og sociale medier trækker, men læsningens betydning for dannelse og empati kan ikke overdrives og skal stimuleres og styrkes, lyder meldingen fra stor læsekonference og ny rapport fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Projektleder Lisbet Vestergaard rapporterer.

B

ørns læsning er under forandring. De læser stadig, men på andre medier end den fysiske bog og mere på sociale medier. Hvad betyder det for vores børns dannelse? Hvad siger fagfolkene på området? Hvad betyder læsning anno 2018 i et uddannelses- og kulturpolitisk perspektiv? Disse spørgsmål var i fokus på konferencen En generation af stærke læsere: Børns læsevaner og læsekultur, som Tænketanken Fremtidens Biblioteker afholdt i København den 28. februar. Deltagerne var 150 biblioteksmedarbejdere og -ledere, lærere og medarbejdere fra de pædagogiske læringscentre fra hele landet. På konferencen lanceredes udgivelsen af rapporten Børns læsning 2017: Overblik og indblik udarbejdet af for Tænketanken Fremtidens Biblioteker af Stine Reinholdt Hansen fra Læremiddel.dk og Henriette Romme Lund fra Nationalt videncenter for læsning. Rapporten afdækker de 9-13-åriges læse- og medievaner i fritiden. Viljen til læsning Læsning og dannelse altid har været tæt forbundne, fremhævede Lars Geer Hammershøj fra DPU, Aarhus Universitet. De klassiske idealer om dannelse krævede, at man kunne læse enten de gamle grækere, den nationale litteratur eller videnskabelige tekster. I dag er almengyldige idealer opløst, og læsning er i konkurrence med tusind andre tilbud.

Der var fuldt hus til læsekonferencen. 66

Hvorfor er læsning så fortsat afgørende for dannelsen? Svaret er, at læsning både er en effektiv dannelsesteknologi, der giver adgang til anderledes verdener, og en fundamental dannelsesaktivitet i den forstand, at man i disse verdener overskrider sig selv og opnår dannende erfaringer. Litteraturens verdener kan desuden inspirere til kreativitet og danne grundlag for fællesskaber. Derfor er det vigtigt at fremme både læselysten og læseviljen hos børn. Hvor lyst er en følelse, der er flygtig, hænger vilje sammen med et formål i fremtiden. Når læsningen er drevet af vilje, så læser man videre, selv om teksten er svær. Læselysten kommer ikke af sig selv Geers pointering af læseviljens vigtige betydning byggede bro til Henriette Romme Lunds præsentation af undersøgelsens kvalitative del, hvor 28 børn i 6. klasse er blevet interviewet om deres opfattelse af læsning og bogen som medie, deres brug og opfattelse af digitale medier samt deres brug af biblioteker. Der var et klart mønster i børnenes udsagn: Læsning er mest af alt en skoleaktivitet. Læsning er på en og samme tid kedeligt, dejligt og krævende. Selv om børnene i 6. klasse kan klare mange ting selv, så har de brug for, at voksne opmuntrer til læsning. Tid, både i hjemmet og i skolen, er afgørende for børns læsning, og engagerede voksne er nøglen til mere læsning.


BØRN & LÆSNING

Læseevnen og læselysten blandt børn og unge er under pres. Mere tid bruges på de sociale medier. Udviklingen understreger behovet for en ny fælles indsats, en national læsestrategi. Steen Bording Andersen (A). Formand for DB.

Stine Reinholdt Hansen slog ned på udvalgte resultater i den kvantitative undersøgelse. Tendensen er klar: Børn bruger mindre tid på fritidslæsning. Hvor det i 2010 var 61%, der læste mindst flere gange om ugen, er tallet faldet til 56% i 2017. Jo ældre børnene bliver, jo mindre bruger de såvel skole- som folkebiblioteket. Børns fritid er digital, og det er spil og sociale medier, der trækker. Ikke e-bøger og lydbøger. Børn forbinder folkebiblioteket med gode minder fra deres tidlige barndom, men ved ikke, hvad der er at komme efter, når bliver ældre. Folkebibliotekerne står over for en stor opgave: De kommer nemlig ind på en sidsteplads i rangeringen af de steder børn opsøger, når de skal have læseinspiration. At være forundringsparat Undervisningsminister Merete Riisager (LA) understregede i sit indlæg, at børns møde med litteratur styrker deres evne til at være forundringsparate, som fremover vil være lige så vigtig som forandringsparathed. Hun fremhævede tendensen i de danske resultater i internationale PIRLS-undersøgelse: Færre danske børn er stærke læsere end før, og flere er læsesvage. Den udvikling vil Riisager være med til at vende. Formand for Medierådet for Børn og Unge Anne Mette Thorhauge ruskede senere op i forsamlingen med spørgsmålene: Hvorfor operere med et modsætningsforhold mellem børns læsning og deres brug af digitale medier? Hvorfor ikke se dem i et holistisk perspektiv, hvor digitale medier kan bidrage til at danne nye stier til læsning? Hvis børn skal være kompetence, digitale medborgere, hjælper det ikke noget, at voksne dæmoniserer deres digitale liv. Det er også her, de udvikler identitet og del-

tager i symbolske fællesskaber, der senere leder over i muligheden for deltagelse i det digitale verdenssamfund. At kunne læse og skrive i klassisk forstand er stadig værdifuldt, lød det fra Thorhauge. Men det er ikke nok. Ingen kan gøre det alene Lad os tage fat på opgaven sammen. Formanden for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen (A), afsluttede konferencen med en opfordring til, at Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, biblioteker, skoler og forældre går sammen om en national læsestrategi for at få flere børn til at læse. Danmarks Biblioteksforening arbejder med idéen om at nedsætte en task force med fagprofessionelle og forældreorganisationer, sådan at Danmark også i fremtiden er en læsende nation.

LISBET VESTERGAARD Projektleder, Tænketanken Fremtidens Biblioteker

En generation af stærke læsere: Greb til læselyst er et samarbejdsprojekt mellem Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Nationalt Videncenter for Læsning, Læremiddel.dk og Københavns Biblioteker. Projektet indsamler viden og udvikler værktøjer, som kan styrke bibliotekernes praksis på området og kvalificere deres samarbejde med skoler og forældre. Læs mere på fremtidensbiblioteker.dk

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

67


PA R T N E R S K A B

BIBLIOTEKER KNÆKKER KODEN PÅ NATURVIDENSKABELIGE TEMAER Promilletest uden alkohol!

Kvinder, ensomhed, vold mod børn og historie; alle vigtige, bløde og humanistiske temaer, som bibliotekerne i de seneste år har formidlet til biblioteksgæsterne og med stor succes. Men hvad sker der, når man i stedet sætter videnskab, krop og kodning på programmet?

D

et er vigtigt, at offentligheden forstår basal videnskab, hvis de skal undgå at overlade livsvigtige beslutninger til andre. Sådan udtrykte den nu afdøde fysiker, Stephen Hawking sig, og netop befolkningens forståelse af basal videnskab er det, som landets biblioteker ønsker at gøre noget ved, når de i regi af Bibliotekernes Temasamarbejde deltager i temaet “Viden skaber os” i hele 2018 – i et tæt samarbejde med DR. Temasamarbejdet, der i denne omgang rummer 65 biblioteker, vil i det 1-årige tema “Viden skaber os” sætte fokus på to deltemaer: Kroppen, som lige har kørt i dette forår, og et tema om kodning i efteråret. Gældende for begge temaer er, at de skal afprøve nye naturvidenskabelige formidlingsgreb og bibliotekstilpassede metoder, der skal sørge for, at videnskab og forskning rykkes fra forskergangene og ud til befolkningen. Temasamarbejdet med ”Viden skaber os” har modtaget støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingsmidler til centralbiblioteksvirksomhed. Projektet koordineres af Aalborg Bibliotekerne i tæt samarbejde med landets øvrige centralbiblioteker.

Vær fysisk på biblioteket Og hvad gør man så anderledes på bibliotekerne, når man pludselig står over for et naturvidenskabeligt tema, der ligger uden for den gængse humanistiske ‘comfort zone’? Man idéudvikler i fællesskab og søger inspiration hos samarbejdspartnere med den rette erfaring; f.eks. blev den fælles idégenreringsworkshop indledt af et oplæg fra Universitarium ved Aalborg Universitet, der sidste sommer flyttede ind på Aalborg Bibliotekerne og afholdte et stort tema om kroppen. Idéerne, som bibliotekerne derefter fik og førte ud i livet, havde fokus på at være familievenlige aktiviteter, der indbød til fysisk aktivitet. At læse og beskue var ikke længere nok, nu handlede det også om aktivt at interagere med udstillinger og bruge egen krop og sanser til at lege og lære videnskaben ind. Nogle af de idéer, som bibliotekerne førte ud i livet var bl.a. små forsøg med smerte, styrke og reaktionstid, hvor man f.eks. skulle teste smertegrænse ved at stikke hænderne i isvand – eller teste biceps-muskulaturen på hele familien i bogløft, altså lette installationer, der er med til at gøre videnskabens basale lær-

National gennemslagskraft Bibliotekernes nationale temasamarbejde samler flest mulige af landets biblioteker om et aktuelt og debatskabende tema. Bibliotekerne arbejder ud fra devisen om, at mange biblioteker står stærkere end et, og at landets biblioteker i fællesskab har en stærk stemme i den offentlige debat. Samlet i flok får bibliotekerne styrken til at indgå samarbejde med en række forskellige partnere. Både store nationale partnere, som f.eks. Danmarks Radio, men også mindre lokale partnere. Bibliotekerne formidler på alle bibliotekets platforme; i de fysiske biblioteksrum, på web og sociale medier og gennem lokale events og aktiviteter. 68

Tryk knoglen...


N AT I O N A L E P R O J E K T E R

Viden skaber os. Biblioteker over hele landet sætter sammen med Danmarks Radio fokus på videnskab & krop.

dom tilgængelig for gæsterne på biblioteket. Et andet mønstereksempel på, at viden flyttede ud fra forskergangene var et stort samarbejde med DR og Experimentarium, der sammen tog på hjernerejse på udvalgte biblioteker. Med sig havde de et dagsprogram, der skulle sende skoleklasser igennem kropslege og øvelser, dissektioner af grisetarme og hjerner samt en tur ind i et VR-univers, hvor et helt menneskeliv blev gennemlevet på 5 minutter.

arbejde med Center for forebyggelse og rusmidler gav brugerne mulighed for at få en brandert på – uden alkohol. Via et par briller blev alle gevaldig overrasket over, hvor svært det er at gå lige eller mellem 5 kegler med en promille på ca. 1.0. VidenSKABET har været fyldt med ting, som har underbygget temaerne på DR, og det er flyttet ind for at blive – nu i et samarbejde med Natur & Miljø afdelingen. Skønt at kunne sige, at temasamarbejdet åbner nye døre.

Kampagnen gør gennem samarbejde og den interaktive formidling indholdet i bøgerne levende, nærværende og aktuelt og skaber motivation til at søge mere viden på bibliotekerne og hos de deltagende netmedier.

Slagelse: Vi ved mere om kroppen nu – end nogensinde før

Kropslige indtryk fra Holstebro og Slagelse Temasamarbejdet spurgte et par af de deltagende biblioteker om, hvordan de havde oplevet temaet med “Videnskab og Kroppen”. Det kom der to tekster ud af:

Holstebro: Temasamarbejdet åbner nye døre Et menneske fødes med 300 knogler, men i takt med at kroppen vokser, smelter nogle af knoglerne sammen, så vi ender med 206 knogler. Og hold da op nogle knogler og en sammensmeltning. Det samme er netop sket for os biblioteker igen: Et stort fælles tema, masser af idéer, flot grafisk pakke, som blev brugt til at klæde vores egen lokale biblioteks-KROP på. Vi kan formidle inden for alle emner, men hvor har det været spændende endelig at tage fat på et naturvidenskabeligt emne. Det har i Holstebro affødt spændende nye samarbejdsrelationer. I et hus, der også rummer Sport & Fritid, gav dette tema mulighed for at skabe ‘bevægelse’ sammen. Og glæden er fantastisk, når 50 ældre 60+’ere indtager biblioteket en tirsdag formiddag og opfordrer til leg og bevægelse med brugerne. Et sam-

Vi valgte at belyse temaet fra flere forskellige vinkler, som alle skulle give brugerne ny aktuel viden og sætte gang i debat. Vi valgte at gå til temaet om kroppen med fokus på opfattelsen af kroppen igennem tiden. Vi tog på en historisk tur igennem anatomiens og lægevidenskabens historie samt frem i tiden, hvor vi mennesker i stigende grad kommer til at konkurrere mod og samarbejde med robotter og maskiner. Når det drejer sig om opfattelsen af kroppen, så er det svært at komme uden om hjernen og sindet, og netop derfor satte vi fokus på hjernens kemi i forhold til identitet, men også den mørke side af sindet i form af den kriminelle hjerne og videnskabens introduktion til og udvikling af politiets efterforskningsarbejde i gennem tiden. Samtidig fylder debatten om kropsidealer meget i tidens mediebillede, hvilket gør det til et aktuelt emne. Vi satte derfor fokus på kropsidealer med litteraturformidling og udstillinger, hvor vi opfordrede brugerne til at sende os billeder af deres egne skønne kroppe for at bryde med tidens uopnåelige kropsidealer. Takket være videnskaben, og biblioteksgæsterne, ved vi nu mere om kroppen end nogensinde før.

Der kodes i efteråret I efteråret 2018 handler kampagnen om kodning. Vi er storforbrugere af mobiltelefoner, tablets og hverdagens teknologi, men vi skal mere end forbruge teknologi, vi skal skabe, og vi skal tage kritisk stilling til teknologien. Med skaberkraften i centrum understøtter kampagnen kreativitet. Teknologiforståelse kommer gennem lysten til at undersøge, opleve og sammen skabe nye lege og idéer til løsninger på hverdagens udfordringer. Kodning er et værktøj til at skabe med både logikkens og kreativitetens kraft. Kampagnen kører i ugerne 39-42. Læs mere og tilmeld jeres bibliotek her: temasamarbejde.dk. ANDERS TAYLOR HANSEN Projekt- og faciliteringsmedarbejder Aalborg Bibliotekerne Fotos: Bibliotekerne

Hvor er begyndelsen?

Brugernes kropsidealer.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

69


Mini ABC - Centrale biblioteksbegreber Bibliotek.dk Find titler og søg døgnet rundt efter bøger og andet, som er udgivet i Danmark, og se hvad de danske biblioteker har. Se om materialet er hjemme og bestil det til dit lokale bibliotek. Biblioteksafgiften En statslig kulturstøtteordning til forfattere, oversættere, illustratorer m.v. med værker på de danske folkebiblioteker. Pr. 1. januar 2018 omfattes også e-bøger med 4% til formålet. Beløbet vil blive opjusteret de kommende år. I 2018 omfatter afgiften 179,3 mio. kr. Biblioteksparaplyen Et uformelt, tværfagligt og tværpolitisk fora for landets biblioteksorganisationer i forhold til spørgsmål og høringer af fælles interesse. Medlemmer: BCF (Bibliotekschefforeningen), BF (Bibliotekarforbundet), DFFU (Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker), KFPLC (Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre), HK KOMMUNE og STAT (biblioteksområderne) og DB (Danmarks Biblioteksforening) med DB som sekretariat. Centralbibliotekerne Overbygningsfunktion for de kommunale folkebiblioteker. Landets seks CB’er er placeret i i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte. Staten yder via SLKS statslige tilskud til opgaven og indgår rammeaftaler med de seks; aktuelt for perioden 2016 til 2019. Centralbibliotek.dk. Danmarks Biblioteksforening Talerør for folkebibliotekerne. Arbejder for og fremmer tidsvarende dansk biblioteksudvikling. Med fokus på samarbejde, udveksling af erfaringer og idéer inden for hele kulturområdet med relation til bibliotekerne, inklusive kultur -og oplysningsinstitutioner i videste forstand. Herunder initiativtagende og udadvendt virksomhed samt internationalt bibliotekssamarbejde. Db.dk DanskBiblioteksCenter A/S DBC står for den bibliografiske og systemmæssige infrastruktur til bibliote-

kerne med bl.a. DanBib, bibliotekernes fælles katalog, som understøtter data- og lånesamarbejde mellem bibliotekerne, udarbejder nationalbibliografien for staten og driver bibliotek.dk mv. Dbc.dk. Danskernes Digitale Bibliotek DDB arbejder med bibliotekernes digitale håndtering og formidler elektroniske medier såsom e-bøger og andre netbaserede materialer samt med bibliotekernes fælles hjemmesideplatform. Danskernesdigitalebibliotek.dk. EBLIDA European Bureau of Library Information and Documentation Associations arbejder bl.a. med at sikre adgang til digital viden, copyrightspørgsmål, e-bøger o.l. via Europas biblioteker og omfatter nationale organisationer, biblioteker, informations-, dokumentations- og arkivcentre i Europa. DB er repræsenteret ved formand Steen B. Andersen i den styrende komité. Eblida.org. IFLA International Federation of Library Associations and Institutions fremmer adgang til viden via biblioteker på verdensplan, herunder forskning, guidelines og standardudvikling på biblioteksområdet. Bl.a. i relation til FN’s agenda 2030. DB repræsenteres i det styrende organ af Knud Schulz samt af Jakob Lærkes i folkebibliotekssektionens komité og af Søren Dahl Mortensen i børne- og ungdomssektionens komité. Institut for Informationsstudier INF er del af Humanistisk Fakultet ved Københavns Universitet med to BA-linjer og en kandidatuddannelse: Informationsstudier og ABM-sektoren (arkiver, biblioteker og museer). Informationsstudier.ku.dk. Det Kgl. Bibliotek KB København og Aarhus (tidl. Statsbiblioteket). Nationalbibliotek og pligtafleveringsbibliotek for både fysiske og digitale publikationer samt internettet, overbygning for folkebiblioteker inkl. integrationsopgaven. Kb.dk.

Loven – eller Lov om biblioteksvirksomhed (2000) Den første danske bibliotekslov blev vedtaget i 1920. Den seneste i 2000: Lov om biblioteksvirksomhed. Lov nr. 340 af 17. maj 2000 med tilhørende bekendtgørelse. Loven er under debat i forhold til udviklingen af folkebibliotekerne og deres aktuelle opgaveløsning. Det er lovpligtigt at drive folkebibliotek for kommunerne. Nationalbibliografien Fortegnelse over dokumenter, der udgives i et land. Nationalbibliografien udarbejdes på grundlag af pligtaflevering. En lovmæssig forpligtelse som pålægger bogtrykkere, producenter eller forlæggere at aflevere et eller flere frieksemplarer af de dokumenter (bøger, periodica, audio-visuelle materialer, etc.), de producerer eller udgiver, til det offentlige. NOTA (Tidligere Danmarks BlindeBibliotek) Sikrer mennesker med syns- og læsehandicap adgang til tusindvis af bøger i Nota Bibliotek. Nota.dk. Slots- og Kulturstyrelsen SLKS yder faglig rådgivning til kulturministeren og bidrager til udformning og gennemførelse af regeringens målsætninger på kulturområdet, bl.a. på biblioteksområdet. Huser bl.a. Biblioteksafgiften, DDB og Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre (aktuelt 13. mio.kr.) og varetager centralbiblioteksområdet. Slks.dk. Syddansk Universitet Bibliotekskundskab og videnskommunikation (bachelor). Uddannelsen kombinerer kultur-, medie- og informationsvidenskab med pædagogik og formidling. Sdu.dk. Tænketanken Fremtidens Folkebiblioteker Tænketanken skaber viden og debat om bibliotekernes samfundsmæssige rolle nu og i fremtiden gennem analyser, rapporter og mødevirksomhed. Bag den står et antal biblioteker, centrale aktører og enkelte leverandører. Tænketanken har til huse i DB. Fremtidensbiblioteker.dk.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 2

71


Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

“LIBRARIES BRIDGING BORDERS”

EBLIDA Annual Council Meeting & EBLIDA-NAPLE Conference 2018

30 - 31 MAJ I STRASBOURG, FRANKRIG PROGRAM OG TILMELDING: HTTPS://EBLIDA2018

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK

Danmarks Biblioteker nr. 2, 2018  

Danmarks Biblioteksforenings kulturmagasin

Danmarks Biblioteker nr. 2, 2018  

Danmarks Biblioteksforenings kulturmagasin

Advertisement