Issuu on Google+

DANMARKSBIBLIOTEKER

Nr 2. 2013

UGE 6-UNDERSØGELSEN: BRUGERNE ER VILDE MED BIBLIOTEKET Interview med Marie Stærke: Fremtidens kulturhus i Køge • KBs luftfoto-portal stor succes Biblioteket efter Spotify - alt om DB Årsmødet • Ny DB-struktur efter intens debat • Digital Knockout - nye veje til litteratur • Kulturministeren: Medieændringer rokker ikke ved bibliotekernes formål • Leder: Digitale Biblioteksprincipper - og en nation af litteraturlæsere


LEDER Forside: Brugerne er i følge ny stor undersøgelse fra Kulturstyrelsen og 42 kommuner lavet i uge 6 i år ’vilde med biblioteket’ og ikke mindst med god vejledning og gode fysiske faciliteter. Foto: Claus Bjørn Larsen.

DIGITALE PRINCIPPER - OG EN NATION AF LITTERATURLÆSERE Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 17 årg., nr. 2, april 2013 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør). Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 3: 15. juni 2013 Tidligere numre og artikler Se www.danmarksbiblioteker.dk Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.033 ISSN nr.: 1397-1026 Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand Steen B. Andersen (A), Aarhus Henrik Olsen (A), Ishøj Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Aarhus Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg Kommune Carl Gustav Johannsen, lektor ved IVA Tine Vind, kontorchef i Kulturstyrelsen

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteksforening har netop afsluttet sit store og traditionsrige årsmøde, hvor flere markante politiske udspil kom på bordet. Kulturminister Marianne Jelved deltog og fortalte om sine visioner for fremtidens biblioteker, og de lover godt. Hun tog udgangspunkt i biblioteket som et sted, man kommer af egen fri vilje, og fastslog bl.a., at det ikke er nok, at børn lærer at læse, de skal også støttes, når det gælder selve læselysten. Det skal bl.a. ske med nye initiativer, der vil gøre “Danmark til en nation af litteraturlæsere” – og det skal ske gennem partnerskaber mellem børneinstitutioner, folkeskoler og folkebiblioteker. Ministerens budskaber omtales nærmere i bladet. Den livlige politiske debat på årsmødet vidner om DBs rolle som en vital kampplads for diskussioner om, hvordan vi politisk skal lægge rammerne for fremtidens biblioteker, og hvordan vi politisk skal stimulere til yderligere udvikling. En af debatterne udspillede sig omkring, hvordan der fremover sikres adgang til alt det digitale materiale. Sådan at kommende generationer også i en digital fremtid kan blive en nation af litteraturlæsere. Digitale og fysiske biblioteksudlån skal sidestilles og biblioteksservicens kvalitet holdes. På dette årsmøde udsendte DBs Forretningsudvalg derfor et sæt markante ‘Digitale principper’ til brug for medlemskommuner og andre. Der gives, som jeg gentagne gange her har givet udtryk for, beklageligvis ingen nemme løsninger på, hvordan adgang til e-bøgerne sikres, og hvordan fremtidens forretningsmodel på dette felt skal se ud, men for DB er borgerne det primære fokus. De skal sikres fri og lige adgang til materialerne, uanset om de er fysiske eller digitale. Forudsætningen for, at dette skal kunne lade sig gøre, er, at fysiske og digitale materialer principielt behandles ens, når det handler om bibliotekernes mulighed for at ‘indkøbe og udlåne’ dem til borgerne. Skal dét lykkes, mener vi i DBs Forretningsudvalg, så skal der skabes én samlet national løsning for indkøb og udlån af de digitale materialer og e-ressourcer under Danskernes Digitale Bibliotek. Derfor bør alle eksisterende e-bogsudspil også betragtes som forsøg, hvor forskellige løsninger afprøves – vi foreslår, at de senest med udgangen af 2014 evalueres. Hvis vi skal have fat i de kommende generationer af læsere, skal der skabes sammenhæng mellem det digitale og det fysiske bibliotek. Og hvis kulturministerens vision om, at vi skal blive “en nation af læsere”, skal lykkes, så er det tvingende nødvendigt, at vi i år finder svarene på fremtidens digitale udfordring.


INDHOLD

Velkommen til stort årsmødenummer! Læs om Marianne Jelveds første møde med bibliotekssektoren som kulturminister. Om formandens beretning og årsmødedebatten, der tog temperaturen på de påtrængende opgaver og problemer inkl. et sæt Digitale Biblioteksprincipper. Årsmødet vil gå over i historien, bl.a. på grund af vedtagelsen af ny struktur og nye vedtægter – læs både om de formelle rammer, der gælder for Danmarks Biblioteksforening fra 2014, og debatten om dem. Trods knap økonomi formår bibliotekssektoren fortsat at udvikle sig. Det viser den seneste store benchmarking fra Kulturstyrelsen, som igen i år, sammen med biblioteker i 42 kommuner, har kortlagt borgernes brug af bibliotekerne. Køge Kommune satser på helt nyt koncept for kulturhus- og bibliotekstilbud, læs interviewet med borgmester Marie Stærke, der fortæller om det spændende byggeprojekt.

2

Digitale principper - og en nation af litteraturlæsere

5

Roser til folkebiblioteket Ny uge 6-undersøgelse

5

DB Digitale Biblioteksprincipper

6

Fremtidens kulturhus i Køge. Interview med borgmester Marie Stærke Hellen Niegaard

8

Danmark før Google set fra luften Erland Kolding Nielsen

Kulturen samles under ét tag i Køge 6

DB ÅRSMØDE 2013 11

Biblioteket efter Spotify!

12

Kulturministeren: Folkebiblioteket - det bedste sted at starte

14

Formandens mundtlige beretning: Ingen gradbøjning af Public-Service opgaven

16

Svigtende timing eller rettidig omhu Klip fra årsmødedebatten Hellen Niegaard

20

Historisk strukturdebat Hellen Niegaard

21

DBs nye struktur og vedtægter

23

Derfor DB Elsebeth Tank

24

Viden i virkeligheden eller information på nettet Hanne Pigonska

25

Digital Knockout - om litteraturadgang Elsebeth Tank

26

Kom i gang med samarbejdet mellem folke- og skolebiblioteker Hellen Niegaard

29

Kulturens medialisering Martin Lundsgaard-Leth

Ministertale med ros og klare biblioteksmeldinger 12

Læsernes Bogpris gik til Christian Jungersen 35 35

Litteraturpriser på DBs Årsmøde

30

Trendspotting Elsebeth Tank

36

Digitale indfødte - med måde, om unge og netuniverser Sara Mosberg Iversen

32

Go’ bog app – ny litteraturformidling Michael Ljungberg

37

33

Mindeord om Niels Ole Pors

Folkebibliotekernes samfundsindsats på it-området, europæisk rapport Mikkel Christoffersen

34

Slip litteraturen fri Pernille Carneiro Juel

38

Frivillige i biblioteket - kvalificering af samarbejdet Ole Bisbjerg og Martin Lundsgaard-Leth

38

Pris til Den blå Café i Ikast-Brande


A K T U E LT

ROSER TIL FOLKEBIBLIOTEKET Trods emne for store besparelser siden kommunalreformen er biblioteket populært, viser en undersøgelse offentliggjort 5. april af Kulturstyrelsen. Her fortæller biblioteksbrugere, hvad de synes om deres bibliotek, og generelt udtrykkes stor tilfredshed. Særligt med service, hjælp og vejledning fra personalet.

stille og nyudvikle sig med inddragelse af selvbetjening. Bl.a. yderligere åbning af bibliotekerne men uden personale. Dette har brugerne taget godt imod og tilbuddet benyttes som supplement til de ‘almindelige åbningstider’ med fuld service ‘som 2.bibliotek’.

Brugerne er vilde med biblioteket Brugerne er ifølge undersøgelsen også ‘begejstrede for bibliotekets rum – både som mødested og som rum til fordybelse’. Undersøgelsen er gennemført i uge 6 i år og omfatter 179 biblioteker i 42 kommuner; den bygger videre på en undersøgelse fra 2011, dengang kun med 22 kommuner. Siden 2011 er brugernes kendskab til de digitale muligheder vokset, men mere kan gøres her fra bibliotekernes side, konstateres det. Hent undersøgelsen på www.kulturstyrelsen.dk

I Politiken den 5. april roser Jane Findahl (F), formand for KL’s Kulturvalg, bibliotekernes indsats, men siger samtidig: “Nu kan vi sige til byrådene, og det ved de også selv, at nu er det her område nytænkt og inde i en rigtig god udvikling, der skal fortsætte”, men grænsen for besparelser er nået, og man skal se på andre områder, fastslår hun. En lignende opfordring giver DBs direktør Michel Steen-Hansen på sin blog – find den via www.db.dk. Han peger på, at den offentlige sektor i øvrigt kunne drage fordel af bibliotekernes gode erfaring med selvbetjeningsløsninger o.l. “Selvom bibliotekerne er Danmarksmestre i effektivisering, takket være vore dygtige biblioteksfolk, er smertegrænsen nu nået”, siger også Vagn Ytte Larsen (A), DBs formand, i forbindelse med undersøgelsen: “– fortsat god service kræver stop for reduktioner og gerne flere midler.”

Bibliotekerne har altså trods barske økonomiske vilkår i en årrække evnet at om-

/HN Foto: Claus Bjørn Larsen

DB: Digitale Biblioteksprincipper Vedtaget 13. marts 2013 af Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Det betyder: At biblioteket kan stille opdaterede og aktuelle digitale værker til rådighed for borgerne.

Bibliotekerne skal, for at opfylde deres formål, stille alle medier til rådighed. Også de digitale bibliotekstilbud jf. intentionerne i Lov om biblioteksvirksomhed (vedtaget i 2000).

At biblioteker frit kan udvælge og købe digitale materialer på et frit marked.

Folkebibliotekernes formål og virksomhed § 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. Den fri låneret skal således gælde både fysiske og digitale værker. Konkret skal folkebibliotekerne derfor arbejde for at stille digital musik, e-bøger, e-film m.v. til rådighed på linje med de fysiske materialer. Bibliotekernes public service forpligtigelse kan ikke gradbøjes, og DB vil i sit arbejde stræbe efter at alle borgere i Danmark stilles lige i forhold til adgang til bibliotekstilbuddet gennem følgende principper. Principper for bibliotekernes digitale formidling Fri og lige adgang til relevante kultur- og informationsressourcer for borgerne skal holdes i hævd – også på e-området.

At bibliotekets brugere får adgang til alle offentliggjorte formater jf. bibliotekslovens §19 om vederlagsfrihed. At rettighedshaverne får kulturstøtte (biblioteksafgift) sådan, at deres værker er tilgængelige via bibliotekerne. At der skabes gennemsigtighed i forretningsmodellerne på det digitale marked og ikke påtvinges bibliotekerne fordyrende administrative processer. At der skabes én samlet national løsning under Danskernes Digitale Bibliotek i forhold til de digitale materialer og e-ressourcer. At alle eksisterende udspil betragtes som forsøg og senest skal evalueres med udgangen af 2014. At der på europæisk og internationalt plan til stadighed arbejdes på, at afhjælpe væsentlige uhensigtsmæssigheder i ophavsretslovgivningen, i forbindelse med eressourcer.

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 2

5


INTERVIEW

Interview med Marie Stærke

FREMTIDENS KULTURHUS I KØGE Nu vil Køge Kommune samle fire af kommunens store kulturinstitutioner – Teaterbygningen, biblioteket, musikskolen samt Køge Billedskole – under ét tag. Nemlig i et fælles kulturhus tæt på havnen med udsigt til Køge Bugt og ikke langt fra torvet og stationen

“Kulturhuset i Køge bliver noget helt særligt. Det skal både afspejle købstadens mange kringelkroge og utallige muligheder. Og samtidig være et moderne hus, hvor en lang række kulturelle tilbud og aktiviteter spiller sammen og udfordrer og inspirerer hinanden”, fortæller Køges borgmester Marie Stærke i en samtale med Danmarks Biblioteker. “Vi kombinerer sal og events med nyt hovedbibliotek og indretter kulturhuset i zoner. Vi bryder den traditionelle institutionsopdeling ned og mikser aktiviteterne og tilbuddene sammen på nye tiltrækkende og overraskende måder. Du vil således kunne finde nogle af bibliotekets materialer i én zone, nogle i en anden”.

Tag bare den ‘madzone’ med et fælleskøkken, som det nye kulturhus skal rumme. Med både sundhedsmæssige, kulturelle og kulinariske aspekter og indslag. Her bygges ‘ovenpå’ Køge som en livlig by med mange gode caféer og restauranter, Køge torv og dets marked og de mange gode specialforretninger, byen har. Også sådan noget skal bidrage til, at huset bliver et levende og attraktivt og bredt funderet samlingssted for alle kommunens borgere – præget af fremsyn og Køgeånd. Af viden og plads til fordybelse, kreative oplevelser, legelandskab, workshops, kunst, musik og mulighed for at nyde en forfriskning og få et styrkende måltid inden arrangementerne løber af stabelen.

Hvorfor lige nu?

Dét er vores kulturpolitiske udgangspunkt for kulturhuset. Det vigtige ved kulturhuset er, at det er borgernes sted, Køges sted, og der skal ikke nødvendigvis være noget for alle andre. Kan andre lide det – jamen, så er det bare rigtig fint.

MS: Det er der både lavpraktiske og mere visionsprægede grunde til. I forhold til udviklingsprogrammet for bydelen skal vi omlægge veje i området og etablere en tunnel. Det betyder, at Teaterbygningen, vores nuværende kulturhus, skal rives ned. I hvert fald delvis. Faktisk arbejder vi også med muligheden for at beholde den ældste og oprindelige del af Teaterbygningen – den lille bygning kaldet Teater-Villaen. Den ligger længst hen mod stationen og er af kulturarvskarakter. Det vil være flot, hvis den kan tænkes ind i hele konceptet. Vi vil etablere et hus, som både rummer topmoderne teknologiske faciliteter og byder kommunens 55.000 indbyggere på overraskelser, og som går i spænd med, hvad Køge i øvrigt har af potentiale. 6

Hvad er det særlige ved det, du kalder Køgeånden? MS: Jeg plejer gerne at sige om Køge: Vi er ikke så prangende, men meget praktiske og med vægt på enkelhed i vores stil. Vi betragter os ikke som københavnere, men er køgensere – første gamle købstad syd for København. Sjællændere – men vi lukker os ikke om os selv for samtidig giver havnen og beliggenheden ved vandet os udblik og bidrager til at skabe vores egen identitet. Vi gør det hele her. Vi lever og bor her, arbejder og går på café, til gymnastik eller musik – og til en masse andet.


Vi kombinerer sal og events med nyt hovedbibliotek og indretter kulturhuset i zoner. Vi bryder den traditionelle institutionsopdeling ned og mikser aktiviteterne og tilbuddene sammen på nye tiltrækkende og overraskende måder. Du vil således kunne finde nogle af bibliotekets materialer i én zone, nogle i en anden

“ 33-årige Marie Stærke er socialdemokrat og landskendt som Køges engagerede talskvinde. Hun har siddet i byrådet i 12 år og blev borgmester i 2007, hvor Køge og Skovbo kommuner i forbindelse med kommunalreformen blev slået sammen

Køge Kommune udskrev den 28. januar i år projektkonkurrence for fem indbudte arkitektteams, og allerede i slutningen af marts afleverede de fem deltagere modeller og skitser til fremtidens kulturhus i Køge. En dommerkomité bestående af politikere og fagdommere udvælger i april i år en vinder af konkurrencen. Vinderprojektet ventes offentliggjort 2. maj, og alle konkurrenceforslag udstilles efterfølgende. Køge Kommune havde hele 38 ansøgere til prækvalifikationen for kulturhuskonkurrencen. Af dem udpegedes Lundgaard & Tranberg Arkitekter, Dorte Mandrup Arkitekter sammen med Gitte Juul Arkitekter, COBE Arkitekter, NORD Architects og den New York-baserede tegnestue Diller Scofidio + Renfro til deltagelse i projektkonkurrencen.

Bliver der tale om et grønt byggeri eller et ikon-byggeri?

En stor og en lille model

MS: Vi har ikke planlagt store solcelleanlæg eller græs på taget og den slags, men vi forventer helt klart et bæredygtigt lavenergibyggeri. Og vi stiler ikke efter at skabe et ikonhus. Men det gør da bestemt ikke noget, hvis det bliver noget i den retning. Det er min klare forventning, at vi får et arkitekturmæssigt superlækkert kulturhus placeret i et attraktivt ydre byrum. Den nære beliggenhed til havnen og vandet skal gerne invitere til fine oplevelser for både børn og voksne.

Heller ikke i Køge gror træerne dog ind i himlen, og det er vigtigt at huske, understreger borgmesteren afslutningsvis, at den store løsning med et nyt hovedbibliotek kun realiseres, hvis det lykkes at rejse eksterne penge til finansieringen. Den udskrevne arkitektkonkurrence omfatter en lille model og en stor. Den lille er på 2.200-2.600 m2 og koster 60 mio. kroner, mens den store er på 4.500-6.000 m2 og løber op i 100-135 mio. kroner. Kommunen har selv de 60 mio. kroner afsat i anlægsbudgettet, resten skal rejses med bistand fra alle gode kræfter – fonde og sponsorer.

Hvorfor er netop et nyt hovedbibliotek vigtigt for projektet? MS: Det gamle bibliotek er nedslidt og upraktisk, og samtidig er biblioteket med dets brede vifte af opgaver på vej ind i en helt ny tid. Så det er på tide, byen får et nyt hovedbibliotek. Så enkelt er det. Folkebiblioteket skal både have fysiske bøger, så alle kan opleve den store glæde, det er at læse en (papir) bog, men samtidig er biblioteket under transformation, og der er behov for noget mere. Et bibliotek skal jo være under permanent udvikling. Både som et sted for oplevelser men også et sted for viden og læring. Og det skal både indgå som en aktiv del på borgernes arbejdsfront og på deres privatfront. Vi vil gerne øge fokus på kulturhuset som ramme for ‘viden og vækst’ og nye kulturoplevelser, og her kan biblioteket både bidrage og spille en væsentlig rolle.

Marie Stærkes forhåbninger går dog helt klart på den store model: “Det er naturligvis den, vi satser på. Om det vil lykkes vil tiden vise. Men én ting er sikkert – vi har lidt småtravlt, for vej- og strukturomlægninger går om ikke længe i gang, og teaterbygningen rives ned. Hvis Køge ikke skal være uden kulturhus og sale til teateroplevelser og arrangementer, skal byggeriet gerne stå færdigt og klart til den store indrykning senest i 2016/17”. Klik ind på Køges hjemmeside og se konkurrenceprogrammet på: www.koege.dk/nytkulturhus

Hellen Niegaard Foto: Leah Kristensen

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 2

7


K U LT U R A R V

Skamby, 1949

DANMARK FØR GOOGLE SET FRA LUFTEN En crowdsourcing-succes

D

en 20. september 2012 åbnede Det Kongelige Bibliotek sin nye nationale portal for luftfotografier fra det 20. århundrede “Danmark set fra Luften – før Google” ved en præsentation i Historiens Hus i Odense, da portalens indhold i første fase er begrænset til Fyn med omliggende øer. Inden juni 2013 vil der være lagt ca. 240.000 skrå- og lodfotos ud til brugernes fornøjelse med mulighed for at tilføje metadata og supplerende billedbeskrivelser. Dette kaldes crowdsourcing, og projektet er det første større af denne type i biblioteksvæsenet. Pr. 25. marts 2013 er mere end 100.000 af 151.000 skråfotos eller 66 % behandlet af brugerne, en succes uden sidestykke.

Luftfotografier opstod i det 19. århundrede og blev i begyndelsen optaget fra ballon, i Danmark første gang i 1888. Efter flyvemaskinens opfindelse 1903, i Dan8

mark 1906, blev denne hurtigt taget i anvendelse, og den fototekniske udvikling under 1. verdenskrig medførte, at luftfotografiet virkelig begyndte at få betydning. Luftfotografiets store periode strækker sig fra midten af 1930’erne til omkring 1990 dog afbrudt af 2. verdenskrig. Oprindelig blev de optaget af privatpersoner, senere af firmaer, der specialiserede sig i forskellige former. De mest kendte er de såkaldte gårdfotograferingsfirmaer, hvor Sylvest Jensens, der blev etableret i 1936, i knap 60 år var det helt dominerende. Disse firmaer optog billeder systematisk område for område, hvorefter de ved hjælp af prøvebilleder forsøgte at sælge forskellige fotografiske produkter. Billederne kunne bl.a. forstørres og håndkoloreres, så der blev skabt et kunstværk til ophængning.

I 1950’erne fandtes der således en række relativt store firmaer, der har efterladt sig millioner af optagelser af gårde og byområder. I slutningen af 1960’erne stagnerer markedet, og det blev sværere for firmaerne at afsætte deres billeder. De fleste havde nu rigeligt med fotografier af fødegården, og afvandringen fra landet tog fart. Kundegrundlaget blev mindre, og en række store firmaer måtte lukke. Der er dog en enkelt vigtig undtagelse, der blev ved indtil 1980’erne, således at der mere eller mindre systematisk er luftfotos fra størstedelen af Danmark over to generationer i det 20. århundrede, d.v.s. fra en periode, hvor der indtraf enorme forandringer i kulturlandskabet, bebyggelses- og byudviklingen. Det Kongelige Bibliotek har indsamlet og bevaret så godt som alt væsentligt fra det 20. århundrede. I alt er der i tidens løb


N Y P O R TA L

erhvervet 16 større samlinger, der omfatter mindst 3.7 millioner unikke luftfotografier ud af ca. 5.5 mio., idet en del serier findes som både negativer og positiver. Luftfotografier kan deles i to kategorier: Lodfotos og skråfotos. Skråfotografierne omfatter ca. 3.5 millioner enheder, mens der findes ca. 2 millioner lodoptagelser. Lodfotoet er lodrette optagelser fra stor højde af store områder og blev udviklet til kortlægning, planlægning og ikke mindst militære formål. Skråfotoet er derimod billeder i fugleperspektiv fra lav højde af enkelte gårde, huse eller panoramabilleder af hele byer, hovedsageligt optaget med salg til private for øje. Tilgængeligheden til disse billeder har hidtil været vanskelig, da billederne alle er ordnet i deres oprindelige firmasamlinger, dvs. i mange forskellige systemer. Dertil kommer, at de fleste skråfotografier kun delvist er bestemt, idet det ofte alene vides inden for et givent område, at der er taget billeder, mens det enkelte billede ikke er præcist angivet eller bestemt. Luftfotografierne har ud over deres oprindelige anvendelse, ikke mindst efter erhvervelsen af firmaet Sylvest Jensens

Allerup, 1951

Svendborg, 1956

Svendborg, 1957

Nakkebølle, 1953

enorme samling i 1989, fået en række nye anvendelser inden for landskabsundersøgelser, forureningssager, nabo- og skelsager ved siden af den helt store interesse blandt slægts- og lokalhistorikere. Idéen om at få luftfotosamlingerne digitaliseret er mere end 10 år gammel, men har ikke kunnet realiseres p.g.a. manglende bevillinger og i mangel af en national digitaliseringspolitik. I 2010 fik Det Kongelige Bibliotek dog en særbevilling på 4.5 mio. kr. fra Kulturministeriet til at gennemføre et udviklingsprojekt omfattende en portal og tilhørende funktionaliteter samt retrodigitaliseringen af de ca. 240.000 billeder fra Fyn og omliggende øer, da et overslag viste, at bevillingen lige rakte til en totaldigitalisering af dette område. Portalen er interaktiv. Skråfotos er geolokaliseret således, at det vides, inden for hvilket lokalområde, billederne er taget. Derudover er de tildelt de informationer, der på forhånd findes for det enkelte billede, såsom gårdnavn og/eller navn på gårdejeren. Der er derfor udviklet en funktion, så brugerne let kan flytte de enkelte billeder til deres korrekte placering,

og en anden, der giver mulighed for tilføjelse af nye oplysninger m.v. Lodfotos lægges efterfølgende ind i serier. Desuden er som baggrundskort tilføjet ortofotokort fra 1954, 1995 og 2006. Endelig en tredje funktion, så man kan ‘scrolle’ mellem årene og dermed se de ændringer, der har fundet sted over tid. Pr. 1. juli i år er 1. etape færdig, og Det Kongelige Bibliotek har en række følere ude for medfinansiering af de 90 %, der står tilbage. Hvis dette ikke lykkes, må vi desværre lukke aktiviteten ned, og enten vil portalen stå tilbage som en torso, eller også er alternativet, at adgang til resten af landet bliver licensfinansieret, d.v.s. gennem slutbrugerbetaling. Se den: Luftfoto på www.kb.dk.

Erland Kolding Nielsen, direktør, Det Kongelige Bibliotek Fotos: Sylvest Jensen, Odense Luftfoto og Dana Luftfoto

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 2

9


DB ÅRSMØDE

2013

KØBENHAVN


BIBLIOTEKET EFTER SPOTIFY! Nye Digitale Biblioteksprincipper Public-Service-Forpligtelsen kan ikke gradbøjes Folkebiblioteket fortsat indbegrebet af oplysning & dannelse Der sker rigtig meget i bibliotekerne for tiden. Nye bog- og musikformater skaber overskrifter og heftig debat, det samme gør den praktiske forvandling fra klassisk bogbibliotek til det moderne både ’fysiske og digitale folkebibliotek’. I dagspressen og i medierne, men også i sektoren som man kunne opleve det på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 2013 med titlen ’Biblioteket efter Spotify’ i dagene 13. til 14. marts.

I HUNDREDVIS TIL BIBLIOTEKSDEBAT Landets største træf for kulturpolitikere og fagfolk fandt i år sted i København i Bella Center og samlede med sine 460 deltagere rekord-mange aktører fra alle sider af sektoren. Alle med en udtalt tro på folkebiblioteket og dets betydning, og samtidig med velformulerede meninger om de aktuelle udviklingsspørgsmål. Mange desuden med en holdning til de Digitale Biblioteksprincipper, som DBs forretningsudvalg netop har offentliggjort, til biblioteket og de nye medieformater, samt mange nysgerrige på fremtidens formidlingsmuligheder herunder status for Danskernes Digitale Bibliotek.

INGEN SLINGER I VALSEN Heller ikke når det gælder folkebibliotekets rolle i en stadig mere digital hverdag. Hverken Danmarks Biblioteksforenings formand, Vagn Ytte Larsen, eller kulturminister Marianne Jelved slækker på kravene til folkebiblioteket – også i den digitale virkelighed forudsættes ordentlig kvalitet og digital service på samme niveau som på de trykte medier og fastformsprodukternes område. At biblioteket, også i en digitaliseret verden, har en vigtig samfundsmæssig rolle at spille påpegedes, som man kan læse, tillige af de to forskere og professorer: Vincent F. Hendricks og Stig Hjarvard.

DB ÅRSMØDET ER VIGTIGT Ikke mindst, som det fremhæves igen og igen i evalueringen, som sted for netværk, og som politisk- og fagligt mødested for biblioteksudvikling. Mange er gengangere men gennem et særtilbud lykkedes det at trække nye deltagere til, knap 20 % var med for første gang. Over 75% regner med at deltage næste år, og hele 77% vil anbefale andre at deltage i næste års årsmøde. Årsmødet var for første gang, på utallige opfordringer, reduceret fra 2,5 til 2 dage; en udvikling 74% finder rigtig. Kun 14 % ønsker den gamle model. Udstillingen bestod i år af 28 leverandører og virksomheder, heraf flere med dobbelt-stande. I år suppleret af seks stande med nye bibliotekstrends.

KØBENHAVN SOLBESKINNET VÆRTSBY - Velkommen til et par tætpakkede dage med biblioteksforeningen. Jeg glæder mig meget til at mødes med både politikere, fagfolk og andre i biblioteksverdenen. Til ny inspiration, konkrete idéer og debat om bibliotekerne. Vejret var koldt men solen var fremme, da Susanne Møller, konservativt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, på bedste vis - i stedet for Kulturborgmester Pia Allerslev (V) - talte i borgmesterens sted. Ved åbningen i Bella Center den 13. marts, som dirigent for generalforsamlingen den 14. marts og som deltager i den politiske paneldebat på Ørestad Bibliotek og Skole 13. marts om eftermiddagen om muligheder i kombinerede folke- og skolebiblioteker. København var torsdag eftermiddag desuden vært for kulturudflugter til bl.a. Superkilen på Nørrebro, Kraftwerket i Valby og Hovedbiblioteket i indre by.

Ørestad Bibliotek og Skole

Næste år er Vejle værtsby, og Dan Arnløv Jørgensen, kommunens 2. viceborgmester og kulturudvalgsformand, bød alle velkommen til Vejle: Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved dagene torsdag 27.-fredag 28. marts 2014!

Årsmødet blev arrangeret af Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Københavns Kommune og Biblioteker, med DBC som hovedsponsor og med økonomisk tilskud i øvrigt fra København og fra Axiell.

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 2

11


FOLKEBIBLIOTEKET – DET BEDSTE STED AT STARTE

K

ulturminister Marianne Jelved tog udgangspunkt i bibliotekets centrale rolle som kulturelt omdrejningspunkt i lokalsamfundet og som det åbne og frie sted, hvor folk kommer af egen lyst. Hvorfor biblioteket også kan bidrage til og skal være primusmotor i bestræbelserne på at skabe bedre læsekundskaber og i at styrke læselysten endnu mere.

“Jeg har en drøm om, at Danmark bliver en nation af litteraturlæsere. Her har bibliotekerne en selvfølgelig og central rolle at spille”, fastslog Marianne Jelved og tilsluttede sig i øvrigt forfatteren Merete Pryds Helles syn på biblioteket (Danmarks Biblioteker nr. 1, 2011): “Biblioteket er det eneste sted i vores samfund, hvor alle kan komme, uden at være inviteret, uden at skulle noget særligt. Det er udtryk for sandt demokrati. På biblioteket er viden, trykt og digitalt og af alle slags, tilgængelig for alle, og gennem biblioteket kan vi have en samtale med mennesker fra andre tider og andre steder. Dét synes jeg er stort.” Dét synes ministeren også. “Jeg har glædet mig til at tale ved Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde og til at fortælle jer om mine visioner for de danske fol12

kebiblioteker”, røbede Marianne Jelved i sin engagerede og veloplagte tale til landets kulturpolitikere og biblioteksledere – og takkede for deres indsats for bibliotekerne. Hermed gentog den radikale kulturminister en årtier gammel tradition for, at kulturministre mødes med landets biblioteksansvarlige i DBs regi. Et møde, der har været værdsat af senest de konservative kulturministre Brian Mikkelsen og Carina Christensen – og i øvrigt så langt tilbage som til Kulturministeriets etablering i 1960’erne.

Om bibliotekets mission Fra starten markerede kulturministeren sin tro på folkebibliotekets opgave: “Lad mig starte med at gå lidt tilbage i tiden. Da jeg var skolelærer, så jeg det som min vigtigste opgave at stimulere elevernes læselyst. Ikke kun deres læseevner, men deres lyst til at læse. Derfor tog jeg dem altid med på biblioteket. Det var det bedste sted at starte. Det var jo her, bøgerne var”, sagde ministeren. “Man kan roligt sige, at bibliotekerne er anderledes i dag, end de var dengang. Bøgerne kan vi nu også få gennem andre kanaler og formater – og til gengæld kan vi på bibliotekerne få en masse andet end bøger...


K U LT U R M I N I S T E R E N

Ændringerne i medietyper rokker ikke ved bibliotekernes overordnede formål. Folkebiblioteket er indbegrebet af oplysning og dannelse, inspiration og læselyst - uanset om det møder borgerne gennem internettet eller i det fysiske rum.

Kulturminister Marianne Jelveds tale på DBs årsmøde den 14. marts om folkebibliotekets mission, om demokratisk dannelse, aktuelle udfordringer og sin egen drøm om ‘Danmark som en nation af litteraturlæsere’ begejstrede hundredvis af kommunale kulturpolitikere og biblioteksfolk

Der er dem, der siger, at bibliotekerne nu har et legitimeringsproblem. At digitaliseringen har gjort dem overflødige, og at man i øvrigt skal passe på med at genopfinde forsamlingshuset eller borgerservice to gange”, lød det fra Marianne Jelved. Men dén køber kulturministeren ikke. Hun pointerede, at bibliotekerne ligesom mange andre institutioner bliver udfordret af digitaliseringen. Men bibliotekerne har, som hun ser det, været blandt de første til at gribe de nye muligheder og skabe endnu flere fordele for brugerne. Samtidig har de gjort meget for at forny det fysiske bibliotek. Dét handler om, at biblioteket har en mission, uanset om virkeligheden er digital eller analog, lød det fra kulturministeren. Og dét uanset om biblioteket møder borgerne gennem internettet eller i det fysiske rum. “Folkebibliotekets mission er at være et sted for oplysning og dannelse, hvor alle er velkomne. Et sted, hvor vi kan komme gennem hele livet og få viden og inspiration til vores personlige, kulturelle og demokratiske dannelse” sagde ministeren. “Missionen var gyldig, da de første folkebiblioteker kom til verden, og den vil være gyldig mange år frem”.

En nation af litteraturlæsere Ministeren spillede fra start ironisk ud med, at hun belært af de seneste 14 dage, ikke længere måtte komme med randbemærkninger, fordi de blev misforstået. Det vakte derfor stor jubel og grin, at ministeren en hel del gange afbrød sig selv med humoristiske randbemærkninger og egne vinklinger. Kulturministeren leverede dog også, som det fremgår her, mere alvorlige budskaber om fremtidens biblioteker og behovet for at styrke bibliotekets indsats på forskellig vis, hvilket naturligt vakte endnu større begejstring blandt de mange tilhørere i Bella Centers fyldte auditorium. Om folkebibliotekets store opgaver i fremtiden pegede hun på den fortsatte indsats med læsning fra børnene er helt små med f.eks. bogstartpakker, børnehavebiblioteker og i skolealderen. “Det er ikke nok, at eleverne lærer at læse, de skal også støttes, når det gælder selve læselysten.” Her spiller folkebiblioteket en central rolle, og derfor overvejer kulturministeren nu, hvordan man kan skabe nye initiativer i den sammenhæng gennem partnerskaber mellem folkeskolen og folkebibliotekerne, så Danmark kan udvikle sig til ‘en nation af litteraturlæsere’. Blandt andet sammen med børne- og undervisningsminister Christine Antorini (A) og Folketingets Kulturudvalg – og naturligvis Danmarks Biblioteksforening.

Skolereform, faste priser og e-bøger Der var efter ministerens tale stor spørgelyst blandt deltagerne – her bl.a. fra Lisbet Rosendahl (V), formand for Kulturvalget i Varde. Hun talte på alles vegne, da hun indledningsvis takkede for talen og sagde: “Det glæder mig meget, at folkebiblioteket har en stor plads i dit hjerte, sådan som jeg kan høre at det har”. Konkret spurgte hun ministeren om, hvor biblioteket er i den kommende skolereform? Hertil svarede Marianne Jelved bl.a., at hun og børne- og undervisningsminister Christine Antorini havde haft møder med bl.a. de musiske foreninger, og at det var tanken at inddrage partnere, lokale aktører og kulturforeninger i forhold til reformens idé om helhedsskole og aktivitetstid. Andre spørgsmål til ministeren gik på den aktuelle mediedebat og hendes syn på faste priser og e-bøgernes prissætning i forhold til at kunne stille e-bøger til rådighed via biblioteket til fornuftige priser. Hertil svarede kulturministeren bl.a., at det ikke er bibliotekernes opgave at sørge for, at forlagene tjener penge. Og at der selvfølgelig er mindre salg til biblioteksområdet efter kommunalreformen og reduktionen af antallet af biblioteker. Om de faste priser, oplyste hun, at det havde Folketingets Kulturudvalg endnu ikke taget stilling til. Men selv troede hun ikke, at det var svaret på de problemer, bogbranchen måtte have. Ugen efter årsmødet meldte kulturministeren da også ud, at forligskredsen fra 2009 ikke fandt, at faste priser ville løse bogmarkedets udfordringer, og man derfor ikke ændrer aftalen fra 2009 og genindfører faste priser. Når det gælder e-bøgerne, sagde hun, at bibliotekerne også skal have digitalt materiale og at udviklingen gik den vej, selvom hun som minister også ville holde fast i den fysiske bog. Hun ville dog gerne bidrage til dialogen om e-bøger mellem forlag og biblioteker.

Hellen Niegaard, redaktør Foto: Claus Starup

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 2

13


FRA FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING

BIBLIOTEKERNES PUBLIC-SERVICE FORPLIGTELSE

KAN IKKE GRADBØJES De fælles digitale løsninger og tjenester står for skud og kræver i forbindelse med et bogmarked i digitalt opbrud og en stram økonomisk virkelighed fornyet indsats for folkebiblioteket – og et stærkt DB

I

Danmarks Biblioteksforening stræber vi efter, at alle borgere i Danmark stilles lige i forhold til adgang til bibliotekstilbuddet. Også når bøgerne og anden information bliver digital. Vagn Ytte Larsen (A), DBs formand, var klar i mælet i sin mundtlige beretning på foreningens generalforsamling torsdag formiddag den 14. marts 2013. Mens nogle af deltagerne kiggede på udstillinger havde hundredevis fundet vej til Bella Centers store auditorium, ikke mindst på grund af Repræsentantskabets forslag til ny struktur og nye vedtægter. Forslaget, der efter heftig debat blev vedtaget med effekt fra 2014, understreger DBs position som politisk forening. Borgerne strømmer til både de fysiske tilbud og til alle de digitale services. Der er mere end 36 mio. besøg om året på bibliotekerne, selvom der er blevet lidt længere mellem de meget flittige besøgende, fortalte formanden indledningsvis. “Vi har oplevet et forrygende år med bibliotekerne højt på dagsordenen. Brugerne låner måske lidt færre fysiske bøger, men efterspørgslen på de mange andre tilbud vokser, sådan som vi så det i 2012, hvor e-bogslån gik fra stort set ingenting til mange hundrede tusinder”, sagde Vagn Ytte Larsen. Udfordringerne er flere, og som nogle af de væsentligste fremhævede DBs formand aktuelle udfordringer med økonomien, med licenserne, med adgangen til de digitale tilbud – som i vinterens mediedebat om bogmarkedets udvikling ligefrem førte til, at nogle betvivlede folkebibliotekets fremtid og rolle. “Den debat deltager Danmarks Biblioteksforening og jeg gerne i. For netop bibliotekets fremtid, og hvordan det skal udvikles til gavn for borgerne og samfundet, er jo hjerteblod for os. Det er i denne debat lykkedes at få sat biblioteket ret højt op på både pressens og den politiske dagsorden som lokalt omdrejningspunkt for kulturoplevelser med både litteratur og musik. Ja for hele udviklingen af vidensamfundet. Behovet for på én gang at fastholde industrisamfundets solide og kvalitetsbaserede folkebiblioteksbetjening samtidig med, at biblioteket lokalt sikrer adgang til digital service på samme niveau, er ligeså stort i dag som i sidste århundrede. Fordi det også i dag, og i fremtiden, helt enkelt handler om at skabe et folkebibliotek, der fortsat kan un-

14

derstøtte ‘dannelse og adgangen til information og viden’ i strømmen af medieinput”, lød det fra Vagn Ytte Larsen.

Folkeoplysningens udfordring nummer 1 Bibliotekerne tabte endnu en gang budgetkampen – jævnfør DBs landsdækkende tendensundersøgelse af Budget 2013 fra starten af november og de endelige budgettal for 2013 fra Danmarks Statistik fra starten af i år. Langt over halvdelen af landets kommuner sparer på bibliotekerne og selv om spareniveauet rigtig mange steder er mindsket, er enkelte kommuner hårdt ramt. Det huede ikke DBs formand: “Det er en paradoksal udvikling. For regeringens – også den forriges – mål er ‘Danmark som erklæret vidensamfund’, og vores sommerundersøgelse fra 2011 viste en klar sammenhæng mellem de, der får en uddannelse og dem, som har brugt biblioteket som barn. Så nu må de nedskæringer stoppe. Folkebiblioteket og folkeoplysningen hænger uløseligt sammen og er hinandens forudsætninger”, tordnede Vagn Ytte Larsen. Det er læselysten og bibliotekets rolle som netvejleder, der rammes ifølge DBs formand, som derefter opremsede, hvad der lige nu reelt er på spil for det danske folkebibliotek. Det handler om: At fastholde fri adgang uden brugerbetaling. At sikre biblioteket, som det sidste ikke-kommercielle-mødested lokalt og sted for dannelse, læring, kultur og oplysning.

Dét skal der ikke pilles ved! For det er en forudsætning for demokrati. Vi skal alle HUSKE på: At folkebibliotekerne som sted for dannelse, kultur og som en lokal aktør i demokratiet ikke ændrer sig, fordi verden bliver mere digital!


Digitale tjenester i skudlinjen DB har derfor påtaget sig en brobyggerrolle og arbejder aktivt for at skabe dialog på forskellig vis. Først og fremmest mellem folkebibliotekerne på den ene side og forlag og forfattere på den anden side. Bl.a. da forlæggerne valgte at trække sig fra den velbenyttede eReolen.dk efter første projektår. “Den konflikt og debatten om digitale musikudlån har vi i DB italesat. Vi har bl.a. lavet velbesøgte dialogmøder, hvor også film og musikindustri har været repræsenteret. Det lykkedes at få dialog, men ikke en fælles model”, fortalte Vagn Ytte Larsen og påpegede, at DB i dag er af den opfattelse, at der er behov for overordnede centrale løsninger, fordi det i sidste ende handler om kulturpolitik og intentionerne i Lov om biblioteksvirksomhed fra år 2000, hvor fysiske og e-ressourcer inkl. internetbaserede sidestilles. “Vi tror, at svaret på bibliotekernes udfordring i at skabe adgang til e-bøger og de andre digitale materialer ligger i Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). Det danske samfund må og skal finde en fælles national løsning på den digitale adgang. Vi bakker derfor op om et DDB, der forhandler og organiserer forretningsmodellerne for kommunernes biblioteker og de digitale materialer.” Derfor opfordrede DBs formand, ligesom i den skriftlige beretning, varmt til, at DDB kommer ud af etableringsfasen og tager fat på opgaverne. “Folkebiblioteket i en digital fremtid vil spille en central rolle som adgang til information, viden, kultur og som mødested. Vi skal sammen skabe den gode historie i klare billeder om fremtiden”, opfordrede Vagn Ytte Larsen og nævnte som et af DBs svar

på dén udfordring Tænketanken Fremtidens Biblioteker, som DB huser og har fået op at stå sammen med Bibliotekschefforeningen, Danmarks Forskningsbiblioteksforening og Kommunernes Skolebiblioteksforening og en lang række folkebiblioteker og andre centrale aktører. En anden var Forretningsudvalgets Digitale Biblioteksprincipper, vedtaget dagen før den 13. marts, se side 5.

Ny og mere politisk biblioteksforening “DBs Virksomhedsplan 2013 ligger i jeres mapper og viser en klar retning for indsatsområder i det kommende år. Ikke kun de lokale biblioteker er udsat for pres. Det er vi som bibliotekernes interesseorganisation også”, fortalte Vagn Ytte Larsen videre. I det forløbne år har DB måttet sige farvel til syv medlemskommuner, så man nu ligger på 76 medlemskommuner. “Det vil sige, at vi nu næsten er på niveau med situationen fra før kommunesammenlægningen i 2007, hvis vi ser på antallet af borgere, som DB repræsenterer. Udmeldelserne beror på besparelser og mangel på solidaritet. Jeg så selv allerhelst, at alle landets kommuner var medlemmer!”, lød det fra DBs formand, inden han i store træk gennemgik det forslag til ny struktur for DB, som Repræsentantskabet havde fremsat til vedtagelse, se side 20-21.

Hellen Niegaard, redaktør Foto: Claus Starup

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 2

15


K L I P F R A Å R S M Ø D E D E B AT T E N

SVIGTENDE TIMING ELLER RETTIDIG OMHU Specielt DBs Forretningsudvalgs helt nye Digitale Biblioteksprincipper for e-bøger og andre e-ressourcer og processen omkring deres offentliggørelse optog sindene på dette års generalforsamling den 14. marts i Bella Center. Stærkt fulgt af aktuelle spørgsmål som valgkamp, biblioteksudvikling, Danskernes Digitale Bibliotek samt – ikke mindst – foreningens egen tilstand og fremtid

16

Udvikling, økonomi og valgkamp

DDB og papirtigre

2013 er valgår og tirsdag den 19. november i år stemmes om de kommende fire års kommunalbestyrelser, og i de politiske partier diskuteres derfor for tiden lokal opstilling og mulige temaer i valgkampen. Et af dem bør være bibliotekets udvikling lokalt mente Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg og medlem af DBs Forretningsudvalg. Han tilsluttede sig formandens modstand mod budgetreduktioner og dennes opfordring til at inddrage biblioteket i valgkampen. Bornæs mindede om, at det gode og moderne, det gedigne folkebibliotek, i sidste ende skabes i den enkelte kommune. “Gør udviklingen af netop jeres folkebibliotek til lokalt tema, så skal vi andre nok fodre jer og putte vitaminer ind i kampen!”, lovede han forsamlingens politikere og refererede til årsmødets åbningsoplæg af den københavnske filosofiprofessor Vincent F. Hendricks og dennes ord om, at kampen for et oplyst demokrati skal føres lokalt – samme sted som opgøret med pluralistisk ignorance og ‘lemming-effekt’ skal tages – og til Hendricks tro på, at folkebiblioteket er en af de få institutioner, vi har, som reelt kan gøre en forskel i den nødvendige kamp mod informationssamfundets voksende uvidenhed.

Danskernes Digitale Bibliotek, Danmarks største aktuelle biblioteksprojekt på nationalt plan, betragtes af stadig flere som lidt af en sendrægtig kolos på lerfødder. Projektet, skønt født tilbage i marts 2010 som den mest ambitiøse anbefaling af fem i Kulturministeriets rapport Folkebibliotekerne i Vidensamfundet, er fortsat ‘kun’ nået til etableringsfasen. Det fik i efteråret omsider sit eget sekretariat. Intentionen med DDB er en styrkelse af bibliotekernes mulighed for at håndtere og formidle de elektroniske medier (f.eks. ebøger og netbaserede materialer) via én indgang. Efter et par års startdebat blev projektet i forsommeren 2012 etableret som et forpligtigende samarbejde mellem kommuner og staten baseret på kommunernes frivillige tilslutning. I lighed med DB-formand Vagn Ytte Larsen ønsker Marc Perera Christensen, konservativ kulturrådmand i Aarhus, mere gang i DDB i form af afklaring af hele DDB-konceptet. Rådmanden er især bekymret over, hvad man reelt får ud af DDB som kommune – fortrinsvis infrastruktur fremfor reel materialeadgang – og over det prisniveau på 44 millioner kroner finansieret af stat og


K L I P F R A Å R S M Ø D E D E B AT T E N

kommune svarende til fem kroner pr. indbygger, der blev annonceret lige op til DBs årsmøde i 2012. Perera Christensen mente, at Aarhus og København sammen kunne gøre det for det halve. Som han sagde: “Vi giver allerede af offentlige midler 90 mio. kroner til DBC – nu skal vi så betale mere til infrastruktur. Vi bruger alt for mange penge på infrastruktur i kommunerne

Lars Bornæs

Marc Perera Christensen

Dan Arnløv Jørgensen

Paw Østergaard Jensen

frem for på materialer, vi skal ikke skabe bureaukratiske papirtigre men gode tilbud til borgerne.” Herefter rendte to omfattende emner med hele opmærksomheden. Nemlig den aktuelle debat om e-bøger mv. herunder Forretningsudvalgets formulering og offentliggørelse af et sæt Digitale Biblioteksprincipper – og foreningens egen udvikling.

‘Digitale Biblioteksprincipper’ – indhold og proces Biblioteksloven fra 2000 pålægger folkebibliotekerne at stille alle medier til rådighed, fysiske som digitale, hvilket ikke i dag er muligt for e-bøger o.l. DBs Forretningsudvalg har derfor som opfølgning på årsskiftets store mediedebat om bogmarkedet og bl.a. e-bøgerne, og i forlængelse af den internationale biblioteksdebats voksende bekymring for borgernes fortsatte ‘fri og lige adgang til materialerne’ også i en digital kontekst – i bl.a. de nordiske landes biblioteksorganisationer, i EBLIDA og IFLA – arbejdet på formulering af et sæt Digitale Biblioteksprincipper. Til inspiration og vejledning for kommunerne og deres biblioteker. Principperne beskriver, med formandens ord, hvordan man fremover kan sikre borgerne adgang til de digitale materialer. Principperne blev vedtaget og offentliggjort onsdag den 13. marts på FUs møde umiddelbart forud for repræsentantskabsmødet og årsmødet. Dét gav anledning til debat. Både i forhold til indhold og proces.

Pop-smarte eller nødvendige principper Specielt den konservative partigruppe tog ved Marc Perera Christensen, kulturrådmand Aarhus, afstand fra princippernes indhold. Han fandt dem i modstrid med DBs udmeldinger om, at biblioteksforeningen skal være en samlende platform for digitaliseringsdebatten, hvor man sammen med rettighedshavere og andre finder løsninger. De nye principper vil skabe uro og kritik, mente han, og kaldte dem for en ‘billig omgang popsmart principliste vedtaget i hu-hej i Forretningsudvalget’. Pe-

rera Christensen måtte tage afstand fra dem fordi, som han forklarede: “At DB med loven i hånd er klar til at sikre bibliotekerne samme muligheder, som ophavsretsloven har givet os indtil nu for andre materialer, kan kun skabe konflikt. Vagn Yttes adfærd skaber ikke løsninger. Det er nemt at skabe debat, det svære er at skabe løsninger”, og han anbefalede, at man i stedet skulle gå ind og diskutere forretningsmodeller med rettighedshaverne. Det fremmer ikke sagen, når man dagen før landsgeneralforsamlingen vælger at lave ‘digitale biblioteksprincipper’, hvis indhold og formulering allerede ligger fast, mente desuden Dan Arnløv Jørgensen, konservativ kulturudvalgsformand i Vejle. Han anerkendte, at diskursen har været længe undervejs, men fandt at Forretningsudvalget på denne måde forskertsede en ellers glimrende anledning til lokalt at diskutere biblioteksudvikling i landets byråd og udvalg. For som han understregede: “Der er tale om ret afgørende ting i de her principper”, og han håbede derfor, at Forretningsudvalget ville overveje at trække dem tilbage. At de nye principper er vigtige, var også politikere fra socialdemokraterne og SF enige i. Og socialdemokraten Paw Østergaard Jensen, medlem af Albertslund Kommunalbestyrelse, var desuden enig i kritikken af selve processen, som også han betragtede som uheldig. Han fandt det ærgerligt, at en mulighed for en

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 2

17


K L I P F R A Å R S M Ø D E D E B AT T E N

Sine Heltberg

Erland Kolding Nielsen

nødvendig diskussion af biblioteks- og kulturpolitik i kommunernes politiske udvalg forpassedes. Når det kom til indholdet var Østergaard Jensen imidlertid enig i principperne, så han syntes faktisk godt, at generalforsamlingen som sådan kunne vedtage dem på stedet. Hans syn på princippernes nødvendighed fik følgeskab fra både partifællerne Steen Bording Andersen, Aarhus Byråd, og Sine Heltberg, Frederiksberg Kommunalbestyrelse.

Skru bissen på Frederiksberg-politikeren Sine Heltberg lagde ikke fingrene imellem og ønskede, at DB skulle gå endnu mere offensivt til værks over for de store forlag, som efter hendes mening tager læserne og biblioteksbrugerne som gidsler ved at undsige den oprindelig fælles eReolen.dk og etablere ‘den dyrere’ ebib.dk. Som hun så det, ødelægger forlagene det for sig selv med de dyre priser, som hun beskrev som ‘ublu’ og grotesk høje i forhold til, hvor billigt e-bøger kan købes i England, USA og Tyskland: “I Frederiksberg Kommune er vi glade for vores biblioteker – og vi er også glade for Danmarks Biblioteksforening. Vi er alle sammen her, fordi vi elsker bibliotekerne. Min opfordring er derfor: lad os stå sammen politisk og bekæmpe dem, der modarbejder bibliotekerne. Jeg synes, at vi skal være enige om, at det er borgernes interesser, vi varetager. Det vil i digitaliseringssammenhænge sige, at alle får en fair adgang til kultur og viden gennem e-bøgerne og andre digitale materialer”. Derfor, mente Heltberg, skal DB nu skrue bissen på og vælge side, men samtidig også vælge alliancepartnere som f.eks. i undervisningsministeriet. Hvor man ifølge hende “kæmper samme kamp mod forlagene, som tror, at de skal tjene kassen på at

Jørn Rye Rasmussen

Steen Bording Andersen

sætte strøm til deres produkter. Her er der afsat 500 mio.kr. til indhold. Lad os prøve at søge alliancer dér, og lad os få magten tilbage i forhold til bibliotekerne”, sluttede hun.

Drop princippet om fri låneret? Ikke alle var lige så udfarende. Faktisk manede Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kgl. Bibliotek, DB til eftertanke. Kolding Nielsen var overordnet set enig i ordene og i princippet om fri og lige adgang også skal omfatte digitale ressourcer men fandt en formulering i den pressemeddelelse, som fulgte principperne, om at kræve ‘fri og lige adgang til al digital information’ urealistisk. Både af økonomiske, af ophavsretsmæssige og af datalovgivningsgrunde. Kolding Nielsen pointerede, at bibliotekerne overalt er ved at gentænke sig selv i den digitale verden, det gælder også forskningsbibliotekerne, og det er meget vanskeligt og dyrt. “Når det gælder digitale produkter, er de faktisk dyrere end fysiske. Paradoksalt nok betales mere i den digitale verden, hvis man skal have det samme i den verden som i den fysiske. Og i alle tilfælde hvis man skal have mere”. Han stillede desuden spørgsmål ved princippernes omtale af den fri låneret. Defineres det, som overførsel af den ret, man har i den fysiske verden – er man ude på et skråplan. For det kan ikke, alene af ophavsretsmæssige grunde, lade sig gøre, og det er Danmark ikke uden videre herre over, fremhævede han. Derfor er der kun ét at gøre. “Vi må gentænke og redefinere begrebet ‘fri låneret’. Eller helt opgive det. For der bliver ikke fri låneret til alle disse meget store mængder af ting, hvis man ikke vil betale meget store beløb”, sagde Kolding Nielsen og stillede sig til rådighed for DB med råd og vejledning.

Om biblioteksforeningen og solidaritet! Hvad biblioteksforeningen kan, vil og skal var et andet tema afledt af flere kommuners udmeldelser og af formandens ord om disses manglende solidaritet i forhold til sammen at finansiere DBs virksomhed. “Alt, hvad vi har hørt her og læser, viser, at biblioteket er inde i en forandring, alligevel så sidder vi nu og diskuterer lokalt, om vi skal nedlægge vores regionale biblioteksforeninger. Og omkring 1/4 af kommunerne er ikke længere medlem af DB. Det er ét paradoks!”, mente Dan Arnløv Jørgensen (C), kulturudvalgsformand i Vejle. Han delte ikke formandens ord om, at det er manglende solidaritet, der ligger bag udmeldelserne. “I Vejle Kommune”, sagde han, “er vi medlem af DB, så længe jeg er formand for Kulturudvalget, fordi vi synes, det er vigtigt. Hvorfor? Fordi her mødes vi med fagfolk. Politisk får jeg ikke så meget ud af det, fordi politikerne ikke tillægger de regionale foreninger særlig stor betydning eller får så meget ud af dem”.

18

Fra 2010 var 88 kommuner medlem af DB, og nu er der 12 færre. Marc Perera Christensen (C), kulturrådmand i Aarhus havde regnet på, hvad det betød for DB. “Hvis udviklingen i kommuneudmeldelser fortsætter, som vi har oplevet den de sidste år, så går DB en krank tid i møde. Formanden kalder det usolidarisk. Og der er da også et vist element af solidaritet i at gå ind i foreningen og i fællesskab løfte dagsordenerne. Men man kunne også vælge den udlægning, at DB for nogle kommuner ikke føles interessant nok, så de vil klare sig uden DB. Det er derfor ikke acceptabelt, at svaret på, at vi bliver ved med at miste medlemmer, blot er – at folk er usolidariske!”, sagde han og opfordrede til nytænkning i forbindelse med valget til DB næste år. “Når vi mødes igen, må vi tage en grundig debat og forhåbentlig vende skuden og bringe DB til fremgang modsat den udvikling, vi har oplevet med den nuværende ledelse de sidste fire år”. Disse ord fik mere ramsaltede kommentarer frem fra et par


K L I P F R A Å R S M Ø D E D E B AT T E N medlemmer af DBs Forretningsudvalg, bl.a. Jørn Rye Rasmussen (F), medlem af Silkeborg Byråd og af DBs Forretningsudvalg. Han fandt det uacceptabelt at påstå, som Marc Perera Christensen gjorde det, at DBs ledelse gør det dårligt, og at kalde de Digitale Biblioteksprincipper for pop-smarte: “Jeg tror ikke, du mener det. De er lidt provokerende, og det er meningen. Vi er i SF’s partigruppe godt tilfredse med, at DB er langt fremme i skoene – også i den digitale debat”. Rye Rasmussen har selv i mange år været fortaler for, at DB skulle være en mere aktiv stemme i den kulturpolitiske debat. “Det er vi i højere grad end tidligere blevet de sidste 3-4 år i Forretningsudvalget og i sekretariatet. Og husk, når der tales om at initiere og præge debatten: Man ender ikke altid med at få det, man allerhelst ville have. Man spiller ud med det, man gerne så ske – og så ved man godt, sådan er det i politik, så ender man nogle gange med kompromisser – det er en del af den demokratiske proces og ok”, fandt han.

Steen Bording Andersen (A), formand for kulturudvalget i Aarhus og ligeledes medlem af DBs Forretningsudvalg, mindede om, hvad der vil ske, hvis man ikke som kommune betaler til DB, og han spurgte: “Hvem kan tale bibliotekernes sag med samme tyngde?”. Efter hans opfattelse kan ingen enkelt kommune på egen hånd udtale sig med samme vægt i kulturpolitiske sager over for Folketinget m.fl.. Heller ikke KL kunne tage over, sagde han: “KL har kun en eneste gang de sidste 3,5 år, jeg har tjekket det, haft folkebiblioteket på dagsordenen – i forbindelse med DDB. DB arbejder derimod målrettet med Folketinget og dets politikere og er i konstant dialog med dem og andre gennem møder, høringer osv. Dertil kommer, at DB ikke bare er en fælles national platform, DB er også et bibliotekspolitisk mødested”.

Formandens replik Mål og muligheder – Digitale Biblioteksprincipper

Udmeldelser og virkelighed

Danmarks Biblioteksforenings formand, Vagn Ytte Larsen, takkede for en god og spændende debat. Han erkendte, at det lige nu ikke er så nemt at skabe de optimale vilkår på det digitale område, sådan som Erland Kolding Nielsen talte om. “Men opgaven – målet – må for DB være, som vi lægger op til med principperne, at gøre det muligt og enklere for bibliotekerne at tilbyde flere digitale materialer og e-services, end det er i dag. Det kan godt være, at vi ikke lige nu kan komme igennem med det mål. Men det kunne jo også være, at vi med disse principper kunne skubbe på en udvikling. Det er klart, det kan være besværligt med hele nytænkningen af biblioteket, og jeg tager derfor gerne imod din udstrakte hånd om hjælp”, sagde formanden.

Vagn Ytte Larsen fastholdt sit synspunkt om kommunerne, som melder sig ud af DB på grund af stram økonomi. At det skyldes dét, siger de selv, og de peger ikke på andre grunde, sagde han og tilføjede: “Det indebærer, at vi bliver færre kommuner til betale for, at DB kan tale bibliotekernes sag. Det vælger jeg fortsat at kalde manglende solidaritet”.

Vagn Ytte Larsen fremhævede, at et enigt Forretningsudvalg bestående af flere partier og fagfolk står bag principperne og medgav, at processen omkring dem kunne have været grebet anderledes an. “Men her har vi valgt denne form, og jeg lover, at vi gerne, hvis debatten det næste års tid viser et behov for det, tager dem op på næste årsmøde – og ser på, om de skal justeres eller om der skal måske tilføjes nogle andre”. Herefter opfordrede DBs formand alle parter til selv at tage fat i principperne og bruge dem ude omkring til at diskutere biblioteker lokalt i kommunerne i den næste tid. Det er også en del af meningen med dem. “Forretningsudvalget har besluttet disse principper og udsendt dem for at fortælle, hvad DB står for og til at stimulere til en debat om den digitale udvikling”. Til Sine Heltberg og Paw Østergaard Jensen, der opfordrede til en skærpelse i forhold til de store forlag, forklarede DBs formand, at DB er enig med de store forlag i, at de to igangværende modeller, eReolen.dk og ebib.dk, nu må køre et stykke tid. Hvorefter der skal evalueres og siden findes én fælles løsning”. Vejen til den løsning har DB peget på i både den skriftlige og mundtlige beretning – den må, som DB ser det, DDB bidrage til at få på plads. “Vi hjælper selvfølgelig alt, hvad vi kan i DB og skubber på for den udvikling”. For formanden er der ingen tvivl: bibliotekerne ville stå sig bedre med en fælles løsning til gavn for borgerne.

Vagn Ytte Larsen Formanden oplyste derefter, at DBs antal af kommunemedlemmer i 2006, da han blev formand, havde et samlet indbyggertal svarende til det antal indbyggere, DBs 76 medlemskommuner i dag dækker: “Det lykkedes os efter kommunalreformen at slå alle rekorder og nå 91 kommuner i 2008 og 2009. Så kom den økonomiske krise med udmeldelser, og nu ligger vi på de 76 kommuner. Man kan derfor ikke sige, at 1/4 af kommunerne har valgt DB fra”, sagde Ytte Larsen, der “naturligvis helst så, at alle kommuner var medlem af DB”.

Kom ind i (valg)kampen Formanden tilføjede desuden med adresse til bl.a. Marc Perera Christensen, at han respekterede, at man forblev som medlem af DB og kritiserede, hvis man var uenig. “Dine negative bemærkninger om DB som forening, som du også havde for tre år siden, har jeg sådan set ikke noget imod. Dét jeg mangler er, som Steen og Jørn også var inde på, en refleksion over, hvad det er, der skal ændres i DB. Og så nogle konkrete forslag til hvordan. Det vil være velkomment”. Endelig takkede DBs formand Lars Bornæs for opfordringen til at tale lokal biblioteksudvikling i valgkampen. – Ingen tvivl om at biblioteksfolk kan støtte politikerne med relevant materiale i valgkampen, tak for tilsagnet om det og for opfordringen til at gøre biblioteket til et emne i valgkampen.

Hellen Niegaard Foto: Claus Starup

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 2

19


HISTORISK STRUKTURDEBAT Danmarks Biblioteksforenings kommunalpolitiske element styrket, mens gruppen af personlige medlemmer fremover opdeles i medlemmer fra medlemskommuner og ikkemedlemskommuner, i valgbare og ikke-valgbare, og samtidig er de regionale biblioteksforeninger gjort valgfri

E

fter en intens og følelsesladet debat blev repræsentantskabets forslag til ny struktur og nye vedtægter for DB besluttet på generalforsamlingen torsdag den 14. marts 2013 i Bella Center i København. Vedtægterne træder i kraft fra 2014 ved nyvalget til DBs styrende organer. Hermed er det en lokal beslutning om de regionale foreninger fastholdes, erstattes af netværk eller nedlægges. Desuden er foreningens kommunalpolitiske profil blevet yderligere styrket, idet alle medlemmer af en kommunalbestyrelse fra 2014 kan repræsentere en medlemskommune. Samtidig sker der en opdeling af de personlige medlemmer i medlemmer, der arbejder i medlemskommuner/institutioner, og de, der ikke gør. Særligt det sidste fik krasse ord med på vejen i vedtægtsdebatten. Der var 106 stemmeberettigede til stede under afstemningen. For stemte 80, svarende til 75,5 % af de afgivne stemmer – og dermed mere end de nødvendige 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede. Imod stemte 15, det vil sige 14,2 %, mens 11 undlod at stemme, svarende til 10,3 %. Dirigent Susanne Møller (C), medlem af Københavns Borgerrepræsentation, konstaterede, at et klart flertal stemte for forslaget.

Stem nej Det er meget sjældent, at et forslag om vedtægtsændring, som har været gennem hele foreningsmøllen, stemmes ned, og det sker nok heller ikke her i dag, lød det med et trist smil fra Mona Madsen, bibliotekschef i Solrød og personligt medlem af DB. I sit meget engagerede indslag anbefalede hun at stemme imod det fremsatte forslag. Hun sammenlignede sig med Don Quijote og hans ulyksalige kamp mod vindmøllerne. Det var der flere grunde til. “En af de vigtige er, at man ifølge forslaget fremover kun skal holde generalforsamling hvert 4. år. Det er meget lang tid, hvor medlemmerne ikke har mulighed for at være med til at korrigere kursen i foreningen. Også selv om man, som foreslået, vil holde et bibliotekspolitisk topmøde hvert år. Vi ved ikke, hvad dette vil indeholde”. Desuagtet foreslog Mona Madsen, at man ved samme lejlighed fik ny prisstruktur på de årlige møder. Hun fandt det urimeligt, at man ikke kan deltage i årsmødets enkelte punkter, men er tvunget til at betale for hele mødet for at være med. Dét, der især fik hende på talerstolen, var dog forslaget om ændring af personlige medlemmers status. Hun forklarede: “Jeg mener, at DB skyder sig selv i foden med forslagets opdeling af personlige medlemmer i rangklasser. I dem der er ansat i en DBmedlemskommune og i dem, der ikke er det. Hvor man som personligt medlem i en ikke-medlemskommune ikke længere vil være valgbar og have stemmeret. Det er en hån mod personlige medlemmer. Hun erkendte, at hun godt kunne se, hvorfor man måske gerne vil ramme og straffe sådan nogle som hende selv, hvis man er af den opfattelse, “at jeg fik meldt Solrød ud

20

som kommunemedlem og nu deltager som personligt medlem”. Men hvorfor gennemføres en kollektiv afstraffelse af f.eks. alle hendes ansatte, hvis de nu ville engagere sig i DB. De har ingen indflydelse haft på udmeldelsen. “Det er, som jeg ser det helt, helt forkert, og det hænger ikke sammen med DBs formål, som jo også er at skabe et fælles forum for fagfolk og den politiske side”, lød det.

Udemokratisk og uforståeligt Samme toner blev slået an af Per Månson, bibliotekschef i Haderslev – og af en række andre talere og fagfolk under Temamødet for gruppe B, se s. 22. Per Månson fortalte, hvordan han efter at have været personligt medlem i over 30 år og bl.a. en tid sad som formand for gruppe B, hvilket i dag svarer til DBs 2. næstformand (faglige næstformand), fra januar 2014 ikke længere kan være fuldgyldigt medlem af DB, fordi han bor i en kommune, der ikke er medlem af DB. “Jeg fatter det ikke. Det er udemokratisk”, mente han.

Stem ja DB har været gennem en flerårig strukturdebat. “Vi har haft en god lang strukturproces og debatteret foreningen ved det sidste årsmøde og på Repræsentantskabets seneste møder. Der er blevet diskuteret og filet til – og i SF er vi positive i forhold til forslaget. Det imødekommer regionsforeningernes større krav om fleksibilitet ift. regionale aktiviteter”, oplyste Jørn Rye Rasmussen (F), medlem af Silkeborg Kommunalbestyrelse. SF-holdningen fik følgeskab af to andre politiske partiers repræsentanter. Hanne Pigonska, fra Venstre og medlem af Odsherreds Kommunalbestyrelse og DBs 1. næstformand, pointerede, at DB som interesseorganisation – og unik som sådan – med både fagfolk og kommunalpolitikere kæmper for folkebiblioteket som sted for den enkeltes dannelse og demokratiudvikling. “Kampen er vigtig, for folkebiblioteket er ligeså vigtig som vores folkeskole”, mente hun. DB er derfor nødt til at handle, når der opstår en trafik, hvor kommuner melder sig ud og så kører frihjul som personlige medlemmer. Den udvikling ødelægger DB. “Det er helt essentielt, at kommunerne er med og repræsenteret som medlemmer – nu ved alle medlemmer af kommunalbestyrelsen og ikke kun kulturudvalget. Er kommunerne ikke det, så har vi ikke DB længere og kan ikke arbejde for, at vores biblioteker bliver ved med at udvikle sig også i en digital tid “, fastslog DBs 1. næstformand. Marc Perera Christensen, konservativ kulturrådmand fra Aarhus, var tilfreds med forslaget og sagde: “Når jeg tidligere udtrykte min bekymring, er det fordi jeg er meget optaget af det unikke i denne forening. Det skal være eksklusivt at være medlem af DB – og jeg ser forslaget her som et skridt i den rigtige ret-


F R A V E D T Æ G T S D E B AT T E N

Mona Madsen

Per Månson

Jørn Rye Rasmussen

Hanne Pigonska

Marc Perera Christensen

ning. Her bliver det tydeliggjort, at det har en konsekvens, at man melder sig ud!”. Også DBs faglige 2. næstformand, Kirsten Boelt, mediechef ved Aalborg Bibliotekerne, opfordrede til at stemme for forslaget. “Kommunerne er nu engang grundstammen i foreningen, selvom det er vigtigt med aktive personlige medlemmer og gruppe B-medlemmer i det hele taget. Derfor har vi valgt denne løsning

Kirsten Boelt

i Repræsentantskabet i en nær dialog med repræsentanter fra de fem regionsbestyrelser, og jeg og det øvrige Forretningsudvalg står bag Repræsentantskabets forslag”, sagde hun og opfordrede til at stemme for samtidig med, at hun pointerede, at selve prisstrukturen ikke er til debat her, den vedtages af Repræsentantskabet sidenhen. Hellen Niegaard Foto: Claus Starup

DBs NYE STRUKTUR OG VEDTÆGTER Blandt de mest markante ændringer er bl.a.: Fremover kan kommunerne repræsenteres af alle medlemmer af kommunalbestyrelsen, modsat i dag, hvor det kun er medlemmer af det stående udvalg, hvorunder biblioteket hører. Personlige medlemmers status ændres, og de opdeles i to kategorier: a. Personer ansat i medlemskommuner, medlemsinstitutioner og medlemsorganisationer. Disse er valgbare og har stemmeret – og b. Personer, som ikke falder herindunder; disse er ikke valgbare og har ikke stemmeret og skal desuden betale forhøjet kontingent. Andre lokale bibliotekssammenslutninger samt studerende inden for informationsvidenskab og kulturformidling kan optages som medlemmer som hidtil. Krav vedrørende regionsforeninger ændres. Der kan, men skal ikke nødvendigvis, oprettes regionale biblioteksforeninger. Der etableres fem valgkredse. I områder, hvor der ikke oprettes en regional biblioteksforening, betragtes regionen som en valgkreds. Hvert fjerde år afholdes valg af

politikere i valgkredsen til Repræsentantskabet. Hvis der lokalt er ønske om det, kan der oprettes regionale biblioteksforeninger. Der kan oprettes flere foreninger i samme geografiske region, men ved valg til Repræsentantskabet fungerer den geografiske region som én region/valg-kreds. Der opkræves ikke selvstændigt kontingent til de regionale biblioteksforeninger, men disse laver aktivitetsforslag med budget og modtager økonomisk støtte fra hovedforeningen. Hvor der ikke er etableret regionale foreninger, og hvor der i stedet foretages valg i valgkredse, står hovedforeningen for valget. Der afholdes kun generalforsamling én gang hvert fjerde år i samme takt som kommunalvalgene, når der skal nyvælges til DBs styrende organer, første gang i 2014. Der afholdes bibliotekspolitisk topmøde hvert år. Strukturforslaget og de nye vedtægter var fremsat af Repræsentantskabet, vedtaget af dette den 23. november 2012 og drøftet på regionale møder i januar og februar. Forslaget blev vedtaget af DBs generalforsamling den 14. marts 2013 med effekt fra 2014. Se begge dele på http://db.dk/tilbageblik2013 under Generalforsamling.

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 2

21


MEDLEMSSTRUKTUR

“DERFOR DB” Eller hvorfor giver det mening med en fagspecifik og politisk forening i en tid, hvor tendensen peger i retning af mere og mere samarbejde på tværs af sektorerne? Elsebeth Tank rapporterer fra temagruppe-møde i valggruppe B

O

ver fire år har over 15 % af medlemskommunerne meldt sig ud af DB på grund af besparelser. Det er ikke en holdbar løsning, og i den anledning er det klogt at stoppe op og tage bestik af situationen, selv om 76 kommuner fortsat er medlem. Således ansporet var der til gruppe Bs temamøde – personlige medlemmer og institutionsmedlemmerne – indforskrevet tre talere, der skulle give deres bud på meningen med det hele. Flemming Olsen, Børne- og Kulturchefforeningens formand og forvaltningsdirektør i Herlev, så mange fælles udfordringer og talte for øget samarbejde. Biblioteksområdet har været gennem stort økonomisk pres de sidste 10 år, sagde Flemming Olsen og mente, at det er en fælles opgave at holde fast i den afgørende betydning bibliotekerne har. “Det gør man bedst med udgangspunkt i sin faglighed, og i samarbejde med andre ud fra deres fagligheder, misser vi fagligheden bliver det alt sammen grå leverpostej”, mente bk-chefernes formand. Mogens Vestergaard, Bibliotekschefforeningens formand og bibliotekschef i Roskilde, var overbevist om DBs berettigelse ud fra følgende observationer: - DB forener mange perspektiver. Det faglige med det politiske. Den kommunale forankring med det nationale engagement og internationale udsyn. Forsvaret for bibliotekerne med insisteren på udvikling fra en politisk vinkel. - DB er et talerør, der virker med baggrund i en stærk organisation. Det giver gennemslagskraft i medierne. - DB giver politikerne adgang til ufiltreret information, dybere kendskab og grundlag for at træffe mere kvalificerede beslutninger. - DB giver fagfolk mulighed for at forstå det politiske spil og inspiration til bedre opgaveløsning for kommunerne som helhed. “Min frygt er, at hvis DB ikke eksisterer, så forsvinder et talerør, der medvirker til, at bibliotekerne ikke kannibaliseres og blot bliver f.eks. et instrument for digitalisering eller et instrument for borgerservice eller et frivillighedens hus”, sluttede Mogens Vestergaard.

Kirsten Boelt, faglig næstformand i DB og mediechef for Aalborg Bibliotekerne, tog udgangspunkt i foreningens arbejdsplan for 2013. Også hun fremhævede opgaven som nationalt talerør, f.eks. gennem repræsentation i diverse biblioteksråd og udvalg. DB søger indflydelse, hvor det er muligt og relevant, og påtager sig vigtige opgaver, ingen kommuner kan løfte alene, mente hun. Hun pegede på, at den øgede afstand mellem bibliotekschef og politikere i kommunerne kompenseres af det tværgående samarbejde i DB. Afsluttende opfordrede Kirsten Boelt medlemmerne til at gå hjem og interessere unge biblioteksansatte for at blive aktive i DB. Den efterfølgende diskussion kom ikke til at handle om meningen med DB, men om meningen med et nyt strukturforslag fremsat af foreningens Repræsentantskab, som giver medlemskommunerne og personlige medlemmer med job i disse en mere favorabel stilling på bekostning af de personlige medlemmer, der ikke arbejder i en medlemskommune. Sidstnævnte mister stemmeret og valgbarhed og kan imødese en kontingentstigning på 100 %. Det oplevede mange som et brud på ånden i DB, og som så ofte før åbnede modige Mona Madsen, bibliotekschef i Solrød, ballet ved at betro forsamlingen, at hun var rystet over forslaget. Det var også Peter Grønholt, tidligere mangeårig kulturdirektør i Helsingør, nu pensionist og personligt medlem af DB, samt Martin Lundsgård Leth, bibliotekschef i Ikast/Brande, der fortalte om, hvordan han som personligt medlem havde arbejdet for at få Ikast til at melde sig ind i DB og lykkedes. Jørgen Bartholdy, bibliotekschef i Skanderborg mente, at det i den nuværende situation var nødvendigt at skabe en mærkbar forskel på medlemskommuner og de, der vælger at stå udenfor, og hvor enkelte kommuner har meldt sig ud og indmeldt f.eks. formanden eller bibliotekslederen som personlige medlemmer i stedet. Elsebeth Tank, etank.nu Foto: Claus Starup

Læs mere om strukturforslaget i indslaget om vedtægtsdebatten side 20-21.

Fra venstre i panelet ses Flemming Olsen, fmd. for Børne- og Kulturchefforeningen og forvaltningsdirektør i Herlev, Mogens Vestergaard, fmd. for Bibliotekschefforeningen og bibliotekschef i Roskilde, Kirsten Boelt, faglig (2.) næstformand i DB og mediechef for Aalborg Bibliotekerne, samt ordstyrer Tine Vind, medlem af DBs forretningsudvalg og bibliotekschef i Lyngby-Taarbæk Kommune – dog fra 1. april i år kontorchef i Kulturstyrelsen

23


VIDEN I VIRKELIGHEDEN ELLER INFORMATION PÅ NETTET Om informationsstorme og pluralistisk ignorance og biblioteket som modtræk til dem

A

dgangen til information anses som et gode, der kan gøre os mere oplyste og vidende. Information kan imidlertid også udnyttes strategisk til manipulation, til at påvirke menneskers overvejelser, beslutninger og handlinger – både individuelt og kollektivt. Dette kan i sidste ende få betydning for de demokratiske processer, og her har folkebiblioteket en vigtig opgave. En af de helt store oplevelser for mig på DBs Årsmøde 2013 som politiker var oplægget af professor i filosofi ved Københavns Universitet Vincent F. Hendricks. Alene hans fremtoning på scenen var en øjenåbner. Sædvanligvis forventer jeg, at en professor er af lidt ældre dato, måske i jakkesæt eller fløjlsjakke/-bukser. Men det var ikke tilfældet. Med det brune lædertøj, smart bælte og moderne sko, var han langt fra den stereotype, støvede professortype. Det samme var hans budskaber. - Vi lever i en informationsstorm, lød en hovedmelding. Dét er jo ikke nyt, dét vidste vi godt, men Hendricks’ klare forskningsmæssige tilgang til emnet, i en lidt let udgave vel at mærke, gjorde det legende let at lytte til og fatte. Andre lød: Viden og information er ikke det samme, internetinformation er ikke nødvendigvis sandfærdig og øger dermed langt fra vidensniveauet hos det enkelte individ. Derfor er biblioteker og bibliotekarer så utroligt vigtige i den samtid vi er en del af, mente han. Der er mere end nogensinde 24

brug for at kunne navigere i virvaret af informationer, for at finde frem til den sande information.

Vidensmanipulation og lemming-effekt Viden bliver dermed = sand information samt proces, lød formlen. Den bearbejdningsproces, som vi hver især går ind i, når vi læser eller hører noget. Der er naturligvis en høj grad af forsøg på manipulation i de informationer, der er tilgængelige. Information har en afsender og har ofte til hensigt at manipulere med meninger, markeder og mennesker. Det er jo for så vidt i orden, såfremt, og det er det afgørende, at vi – som modtagere – er opmærksomme på manipulationen, som ligger i stort set al information. En anden pointe i hans oplæg var pluralistisk ignorance. Dette opstår, når en gruppe forventes at handle på én bestemt måde på samme tid, og andre, som ligger under for ‘pluralistisk ignorance’, simpelthen derfor gør ligesådan. Det opstår typisk, når enkeltpersoner i en gruppe selv mangler den nødvendige information for at løse et givet problem og derfor handler ud fra observation af andres handling i håbet om at blive klogere eller blot foretage sig noget. Den såkaldte ”lemming-effekt”. Ved en informationsstorm/informationskaskader kan misvisende information dertil spredes gennem dominoeffekt, når muligheden for offentlige signaler er fraværende eller også er misvisende. Der-

med bliver de første signaler i kaskaden afgørende for, hvilken beslutning resten tager. Kan man derfor styre dette signal, kan man også styre de valg og formodninger, som beslutningstagerne tager til sig. Desuagtet deres personlige formodninger og signaler.

Samfundets modtræk “Biblioteket er en af de eneste samlende, almene, fysisk tilgængelige institutioner, hvor viden tilgængeliggøres, formidles, udstilles og udveksles og dermed gør os i stand til at tage oplyste beslutninger i vores demokrati,” resonerede Vincent Hendricks. Og dermed er vi tilbage ved bibliotekets afgørende rolle som demokratisk grundpille. Jeg mener, det var Grundtvig som udtalte: ”Demokrati uden uddannelse – er hykleri uden grænser.” For mig personligt, giver det ingen mening, at vi sørger for at have en god folkeskole, hvis vi så lader det stoppe ved det. Dén infostorm, vi alle mere eller mindre ligger under for, skal vi uanset om vi vil det eller ej, kunne håndtere som menneske og som borger. Og det er dét, vi bl.a. skal bruge vores FOLKEbiblioteker til. Demokrati kræver en oplyst stemme og hertil behøves kvalificeret information. Hanne Pigonska (V), medlem af Odsherreds Kommunalbestyrelse og DBs 1. næstformand Foto: Claus Starup


D I G I TA L L I T T E R AT U R A D G A N G

DIGITAL KNOCKOUT Om det blå ocean af selvudgivelser, nye litteraturformer og adgangen til dem

Fra venstre: Lise Vandborg, Mathilde Walter Clark, Glenn Leervad Bjørn og Troels Kranker

I

det private erhvervsliv har røde og blå oceaner længe været en del af den strategiske retorik. De røde oceaner er stopfyldt med ensartede produkter og ydelser. Det betyder benhård konkurrence, mange bukker under her. De blå oceaner er uudforskede og forventes at gemme på mængder af interessant potentiale. Programpunktet ‘Digital Knockout’, arrangeret af Tænketanken Fremtidens Biblioteker ved projektleder Lotte Hviid Dhyrbye, tog sit afsæt i et stort blåt ocean af selvudgivelser. Forfatter Mathilde Walter Clark demonstrerede sit nye værk: Mæcen søges. En finurlig e-bog med en blanding af tekster, filmklip, lyd og billeder i appellerende layout, publiceret af forfatteren selv på eget forlag. Bogen beskriver et år af Mathildes liv, hvor hun forsøger at opspore generøse mæcener. Trods stor opfindsomhed, charme og lækkert hår, desværre uden nævneværdig succes, men det gør ikke hendes fortælling mindre fascinerende. Hun har tidligere udgivet en roman på det etablerede Politikens Forlag og har derfor selvoplevet belæg for at fremhæve styrker og ulemper ved de forskellige udgivelsesformer. Det etablerede forlag byder på redaktionel sparring, produktionsstøtte, blåstempling og bedre adgang til anmelderkorpset, mens selvudgiveren kan glæde sig over frihed til selv at bestemme, hele vejen. Ved hjælp af Apple universets brugervenlige program i-books har Mathilde skabt og produceret Mæcen søges. “Det var vigtigt for mig, at jeg selv kunne arbejde med denne teknologi, jeg er ikke programmør, men med god tid er det lykkedes mig, at lave bogen”, sagde hun. Det kræver en iPad at læse bogen. Dette format støttes (endnu) ikke af de gængse biblioteksprogrammer til download. Derfor kan bogen ikke lånes, men købes på nettet af slutbrugeren for 49 kroner. Præcis her er den første alvorlige udfordring til bibliotekerne i et nyt blåt ocean, at relevant indhold, af tekniske grunde, ikke kan stilles til rådighed.

En anden udfordring handler om, at antallet af selvudgivelser vil eksplodere. Lise Vandborg, hovedredaktør på Litteratursiden.dk mente, at selvudgivelser styrker den demokratiske ad-

gang til at udtrykke sig, men også at fraværet af kvalificerende forlagsled giver ekstra arbejde til bibliotekerne. “Det er vigtigt, at det materiale, vi i sidste ende stiller til rådighed, også på de digitale platforme, er det materiale, vi bevidst har valgt og ikke bare materiale, som handler om, hvad der kan stilles en forretningsmodel op for,” påpegede hun. SAXO.com har udviklet den digitale platform Saxo Publish, som gør det nemt at publicere og kan bruges af alle potentielle forfattere. SAXOs projektleder, Troels Kranker, oplistede mange af selvudgiverens privilegier, som fuld kontrol over egen produktion, selvbestemmelse i forhold til udgivelsestidspunkt, forfatteren beholder alle rettigheder og er hurtigt på markedet. Med reference til amerikanske erfaringer, fortalte Troels om nye relationer, der udvikler sig mellem selvudgiver og læsere, f.eks. bruger nogle forfattere testlæsere i skriveforløbet. Den efterfølgende diskussion kom til at handle meget om arbejdsfordeling mellem bibliotek og forlag. Som en kvalificeret stemme fra den praktiske virkelighed rejste Lise Vandborg flere essentielle spørgsmål, der skal tygges igennem og afklares. Lise sagde f.eks. “.. med de mængder af udgivelser, der findes fysisk og digitalt, er det spørgsmålet, om ikke bibliotekerne har to hovedopgaver, dels at vurdere, hvad der er godt og skidt, dels at formidle litteraturen til borgerne”? Glenn Leervad-Bjørn, Danskernes Digitale Bibliotek, advarede mod at udelukke muligheder, hvilket er klogt med tanke på den nuværende position i det blå ocean. Glenn skitserede, hvordan DDB – landets mest ambitiøse digitale formidlingsprojekt på biblioteksområdet, som forventes oppe at køre fra 2014 – kunne tage fra årsmødet med en klar bekræftelse på nødvendigheden af et velfungerende DDB. Øget samarbejde om udvikling af indkøbsmodeller, rettighedsforhandling og it-infrastruktur kan effektivt facilitere brugeres adgang til indhold og frigive bibliotekers ressourcer til at handle borgernært lokalt. Elsebeth Tank, etank.nu Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 2

25


PA R T N E R S K A B

Henrik Vestergaard (tv.) holdt styr på de mange spørgsmål til panelet

KOM I GANG! Hvordan samarbejder folke- og skolebiblioteker optimalt, og hvorfor har vi to biblioteksvæsener i Danmark, spurgte Henrik Vestergaard (V) medlem af Aarhus Byråd og moderator under DB Årsmødets besøg på Ørestad Bibliotek og skole. Det kom der flere bud på under den politiske paneldebat, nogen mere vidtgående end andre. Én ting kunne alle dog enes om: Nu handler det om at komme i gang artnerskaber, og de muligheder der ligger i dem, er et hovedindsatsområde for Danmarks Biblioteksforening, og netop det blev på årsmødet diskuteret og illustreret på forskellig vis men først og fremmest i debatten i Ørestad. Interessen for styrket samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker er helt klart enorm og mere end 250 meldte sig, så mødet rykkede ud af skolens aktivitetssal over i dens gymnastiksal!

P

vægt på udvikling og ikke på besparelser, selv om der gerne skal være et økonomisk rationale i det også, mente Anders Balle, Skolelederforeningens formand og oprindelig skoleleder i IkastBrande. Det vil styrke skolebiblioteket og få folkebiblioteket meget længere ud i forhold til alle eleverne. “Forinden er det derfor afgørende, at vi gør os klart og enes om, hvad målet er med et øget samarbejde”, understregede Anders Balle.

Helhedstænkning er flere ting

Jytte Bræmer, bibliotekschef i Fredericia og indtil februar i år næstformand i Bibliotekschefforeningen, var enig og opfordrede til at tage udgangspunkt i børnene. “Vi arbejder ud fra vidt forskellige vilkår, og vi skal enes om målet, før der sker noget”, sagde hun. “Formål og indhold og fælles indsats for it-dannelse, læsning og læselyst kræver, at man kommer væk fra de faglige tovtrækkerier, og at man som ledere tager nye briller på”, mente hun også.

Nedbryd ‘særtankegang’ og tag udgangspunkt i borgerne, også når det gælder de yngre brugere som her i Ørestad Bibliotek, der er folke- og skolebibliotek på én gang og har én leder, en folkebibliotekar, lød det bl.a. under paneldebatten fra Susanne Møller (C), medlem af Københavns Borgerrepræsentation og repræsentant for Ørestad Bibliotek i det politiske panel og fortaler for det mest vidtgående samarbejde blandt de fire paneldeltagere.

Tænk anderledes Panelets anden kommunalpolitiker H.C. Jensen (B), formand for Kultur- og fritidsudvalget i Kolding, fortalte om kommunens igangværende projekt med etablering af nyt fællesbibliotek, dog med tostrenget ledelse, i forbindelse med Christiansfeld Skole i juni i år.

Hvad er målet? Et langt tættere samarbejde end i dag er åbenlyst oplagt med

26

Kommentarer fra salen understregede efterfølgende, at nogen allerede er i gang, at der er erfaringer at trække på fra forskningsbibliotekerne, og at fokus ikke kun skal være på kompetencer i selve biblioteket men også i forhold til undervisningen, hvor folkebibliotekerne f.eks. kan bidrage med viden i forhold til digitaliseringen og ophavsret. Nævnt blev det også, at forvaltningerne nogle steder kan bremse for helhedsløsninger. Konklusionen var entydig: Formelle barrierer som lovgivning og


FOLKE- OG SKOLEBIBLIOTEKER

Jakob Heide, chef for Hovedbiblioteket i Københavns Kommune

Christine Antorini, socialdemokratisk børne- og undervisningsminister, berømmede i sin videovelkomsttale inden paneldebatten skolebiblioteket for at være folkeskolens hjerte – og opfordrede til øget samarbejde med folkebiblioteket lokalt. Se ministerens video og video fra paneldebatten på http://db.dk/ alt-omårsmøde-2013

DB-årsmøde i blå plastsokker, så vidt vides for første gang nogensinde. En gruppe rapfodede små elever fra Ørestad Skolen delte plastsokker ud til alle deltagere – for at skåne det fine gulv i deres nye gymnastiksal, for faktisk er skolen generelt ‘skoløs’ sektortankegang skal ikke bremse samarbejdet og mulighederne for ad den vej at styrke begge biblioteksområder i et hug. Tænk anderledes, lød en af opfordringerne.

OM ØRESTAD BIBLIOTEK Jakob Heide, ny biblioteksfaglig leder og chef for hovedbiblioteket i Københavns Kommune, gav sammen med bibliotekar Morten Findstrøm en introduktion til Københavns nyeste folkeskole i Ørestad City. En byskole i otte etager, tegnet af KHR Arkitekter og indviet i 2012. Kendetegnende for den er de mange karnapper, terrasser og små torve samt bygningsmæssig bæredygtighed.

Skolen vægter særlige læringsformer og arbejder i det hele taget med anderledes løsninger. Bl.a. i Ørestad Bibliotek. Et folke- og skolebibliotek i ét og under ledelse af én folkebibliotekar. Et usædvanligt behageligt biblioteksrum med alt det nyeste i it-faciliteter og et dejligt lege-, opholds- og arbejdsmiljø. Her bød kst. biblioteksleder Kirsten Egebo og resten af biblioteksteamet samtlige deltagere på et glas vin og andet lækkert efter paneldebatten. Læs mere om Ørestad Bibliotek i Danmarks Biblioteker nr. 5, 2012 s. 8-12, www.db.dk Hellen Niegaard Foto: Claus Starup Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 2

27


M E D I E F O R VA N D L I N G E N & B I B L I O T E K E T

KULTURENS MEDIALISERING Kulturen udfordres af digitaliseringen. Hvordan påvirker det samfundet, borgernes kulturvaner og dermed også folkebiblioteket? Stig Hjarvard mener, at biblioteket spiller en vigtig rolle som driver i bogens digitalisering og forandring. Biblioteket bør gå ind som medproducent af kulturstof, der faciliteres og redigeres i samspil med brugerne i interaktive fysiske og virtuelle rum

F

orsker og forfatter Stig Hjarvard, Ph.D. og professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, pointerede i sit indlæg på DBs årsmøde, at medialiseringen af kultur og biblioteker skal forstås som en proces, hvor medierne kommer til at spille en mere fremtrædende og “selvstyrende” rolle.

Medialisering og kommunikation Stig Hjarvad lagde ud med at fortælle om medieudviklingen som en proces, der er kendetegnet ved, at medierne integreres i andre kultur- og samfundsinstitutioners virke samtidig med, at medierne selvstændiggør sig som institutioner i samfundet. Som konsekvens heraf foregår en større og større del af den sociale interaktion – mellem institutionerne og i samfundet – gennem medierne. Medialiseringen har grundlæggende den konsekvens, at hele samfundet forandres. Medierne er virtuelle rum for kommunikation og opererer globalt, idet mediernes rækkevidde for længst har overskredet nationalstaternes grænser, interaktivt, fordi massemedier suppleres med interpersonelle medier, der gør det muligt for individet at handle og mobilt i betydningen, at kommunikationen ikke foregår fra sted til sted, men fra person til person. Menneskers sociale interaktion er dermed forandret mærkbart. Medierne er så at sige ‘mellem os’ hele tiden, og det er nok de færreste, der kan forestille sig bare en enkelt dag uden (net-) avis, mobiltelefon, computer eller TV? Medierne er med andre ord blevet en del af vores ‘livsverden’, på en måde, der er med til at skabe relationer og personliggøre kommunikationen.

Den medialiserede bog Tidligere havde bogen som medie en særlig aura og status. Dette har ændret sig markant, og bogen indgår i dag på lige fod med andre medier i et bredere medielandskab og kredsløb. Dertil har bogen ændret karakter som fysisk objekt og har fået udvidede egenskaber (f.eks. som e-bog). Bogens livscyklus, produktion, distribution og konsumption ændrer hele tiden karakter, og aktører i værdikæde ændrer status. Litteratur bliver en del af et større kulturelt kredsløb af medier, og biblioteket bliver forandret, når materialer og services medialiseres. Et eksempel på mediernes indflydelse på bogbranchen er Oprah Winfreys anbefalinger af bøger i sit populære talkshow - som da hun i 2005 overnight gjorde Elie Wiesels Night til en bestseller. Et andet eksempel er filmatiseringen af Dan Browns Engle og dæmoner, hvor salget af paperbackudgaven efter filmpremieren på kort tid blev femdoblet. Som læsere inspireres vi og bliver

synlige via andres anbefalinger på Amazon eller Facebook. Orienteringen mod litteratur bliver i stigende grad styret af forskellige mediers anbefalinger.

Medialiseringen af biblioteket Digitalisering af bogsamlinger betyder, at bøger i princippet er blevet universelt tilgængelige, og at der som følge heraf er opstået en konkurrencesituation mellem biblioteker og andre leverandører (f.eks. via Google). Den nye virkelighed afføder et tvingende – og for DBs medlemmer genkendeligt – behov for at få beskrevet en arbejdsdeling mellem det virtuelle og fysiske rum. Stig Hjarvard tror på biblioteket og mener, at biblioteket spiller en vigtig rolle som driver i bogens digitalisering og forandring. Biblioteket bør også gå ind som medproducent af kulturstof, der faciliteres og redigeres i et samspil med brugerne i interaktive fysiske og virtuelle rum.

Nye roller for bibliotekarer Hvor bibliotekerne tidligere forstod sig selv i kraft af materialesamlingen, er der med medialiseringen sket et konceptskifte, hvor bibliotekaren ikke forstår sig selv i kraft af materialesamlingen, men i kraft af sin servicering af brugerne. På det medialiserede bibliotek skal bibliotekaren ikke kun formidle information, men bringe mennesker sammen; levere stof til det, mennesker taler om og formidle brugernes eget stof. Biblioteket bliver et mødested og biblioteksansatte træder ind som journalister, redaktører, kulturformidlere og organisatorer.

“Fra gatekeeping til gatewatching” Nu og i fremtiden skal biblioteket opsøge låneren/brugeren. Bibliotekaren har derfor også en rolle at spille som markedsanalytiker af målgrupper. Når det ikke længere er biblioteket, der fastlægger, hvad der bør lånes, må man undersøge, hvad der faktisk kan udlånes til hvem? Som jeg selv ser det, har bibliotekerne i Danmark for længst fået øje på medialiseringen, ligesom man de fleste steder er i fuld gang med omstillingen fra at være “formidlere af materialesamlinger” til sammen med borgerne at forsøge at designe fremtidens både virtuelle og fysiske bibliotek. Stig Hjarvards observationer og anbefalinger er derfor ikke fremmed kost for os fagfolk, men sikkert noget af en øjenåbner for mange politikere og ikkefagfolk.

Martin Lundsgaard-Leth, biblioteksleder, Ikast-Brande og medlem af DBs Repræsentantskab

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 2

29


I N N O VAT I O N & B I B L I O T E K E T

TRENDSPOTTING Opfindsomhed og innovation er overordnede trends i tidens folkebiblioteker ifølge Jakob Heide Petersen, bibliotekschef i København. Han introducerede årsmødets nye indslag, ‘Trendspotting’ – eksempler på aktuelt udviklingsarbejde. Af 15 indsendte forslag havde juryen udvalgt tre, som fik taletid på scenen, mens tre andre kunne besøges på små stande Laboratoriet for innovation og kreativitet Eksperimentarium for store børn – Thomas Sture Rasmussen og Julie Frost fra Ballerup Bibliotek og Kulturhus lagde ud med et projekt udviklet som svar på børns konkrete spørgsmål og ønsker til biblioteket, materialiseret i et nyindrettet fysisk rum, teknisk veludrustet i respekt for målgruppens præferencer. Det er projektets idé at udforske nye aktiviteter med børnene. F.eks. skabelse af gyserfilm eller workshops arrangeret i samarbejde med nye partnere, som Vestegnens Politi eller Danske Bank. Gennem aktiviteterne vil biblioteket nogle lag dybere for at få en skarpere fornemmelse af børnenes behov. De projektansvarlige havde erfaret, at det kan være op ad bakke at interessere eksterne partnere til at være med, men også, at udbyttet er helt enormt, når det lykkes. Litteraturen finder sted Læg godt mærke til ordet: ‘Performance litteratur’. Det er et nyt buzzword i moderne biblioteksterminologi. Det handler om litteratur, der fremføres mundtligt, men også om hvordan fremførelsen sker, og hvad den gør ved publikum. Performance litteratur er en selvstændig kunstform! Det og mere til, fik vi at vide “i præsentationen af projektet ‘Litteraturen finder sted’. Udfoldet i samarbejde mellem Litteratursiden.dk og bibliotekerne i Roskilde og Aarhus. Det var vældigt opløftende at høre Dorthe Larsen, bibliotekar i Aarhus, tale om projektets ‘credo’, at ..“litteraturen ALTID finder et sted og faktisk oftere og oftere et sted uden for bogen, fx på app til iPaden, som performance på scenen eller som litterær installation”. Projektet må ses som en del af et moderne litterært kredsløb, hvor biblioteket tager en ny rolle som medproducent, og hvor litteraturen, som kunstnerisk udtryk, blander sig med andre kunstarter. Litteraturen udvider sit felt, f.eks. når en novelle får

Gang i Poesimaskinen på Roskilde Festival 2012 Foto: Roskilde Bibliotekerne 30

nyt liv, først udsat for litterær performance på en scene, herfra digitalt optaget og videredistribueret på nettet, som Dorthe forklarede. Se også side 34. Også i Roskilde eksperimenterer man med nye former og roller. Her har biblioteket de sidste to år organiseret ‘Poetry Hall’ i samarbejde med Roskilde Festivalen. Martin Campostrini fra Roskilde bibliotekerne præsenterede ‘Poesimaskinen’, en bemærkelsesværdig nyskabelse, udviklet i samarbejde med forskere og andre gode kræfter. En digital konstruktion, ladet med elektroniske tekster, der fungerer som kildemateriale til ny tekstproduktion. Smartphone som lånerkort Bibliotekerne i Silkeborg har et mangeårigt ry som udvikler af digitale løsninger. Derfor er det naturligt, at Mogens Larsen fra Silkeborg tog os tilbage til den mere teknisk betonede del af udviklingsvirksomheden. Han præsenterede ‘Brug dit bibliotek via smartphone’, som gør det muligt at anvende smartphone som lånerkort og digital identifikation. Det kan være meget nyttigt, f.eks. når man vil bruge de åbne og personaletomme bibliotekslokaler. Silkeborg satser også på smartphonen som betalingsmiddel og aggregat, der skaber nærkontakt mellem bibliotek og brugerens netbank. En idé, som fordrer stor brugertillid til biblioteket, det er jo ikke hvem som helst, man giver adgang til sin bankkonto. Men en smart og hurtig løsning, der kan vise sig mere betydningsfuldt fremover, end vi aner. Disse tre projekter kunne sammen med tre andre – ‘Copenhagen FabLab’, ‘Den kompetente samfundsborger’ (Herning) og ‘Projekt Værtensklasse i biblioteket’ (Aalborg) – besøges i udstillingsområdet. Elsebeth Tank, etank.nu


N Y L I T T E R AT U R F O R M I D L I N G

GO’ BOG APP En vej til nye læseoplevelser Der eksperimenteres i disse år heftigt med at bruge app’s i formidlingsarbejdet i samfundet i almindelighed og i kultur- og biblioteksverdenen i særdeleshed. Viborg Bibliotekerne har også forsøgt sig med den digitale mulighed. Her sat i spil ved inddragelse af lokale bibliotekarers kompetencer, og brugerne er glade for den nye service

Bibliotekernes brugere

Brugerne kan lide den

Den største udfordring med app’en har været at få indhold nok. Indtil videre har vi cirka hver 14. dag lagt en anbefaling i app’en, så der pt. er omkring 40 anbefalinger tilgængelig. Til den enkelte anbefaling har det ikke altid været lige let at finde gode supplerende links, men det har ind imellem givet interessante resultater fra f.eks. youtube.

Indtil videre er Go’ Bog blevet hentet mere end 1000 gange på app-store, og brugerne har generelt været tilfredse med app’en. Designet og indholdet er blevet taget godt imod, men en del har efterspurgt mulighed for f.eks. at kunne sortere på genrer og temaer. Med Go’ Bog har vi haft mulighed for at lege med formidling af den gode læseoplevelse på iPad’en. Fra begyndelsen var tanken, at app’en skulle være anvendelig for andre biblioteker og ikke kun Viborg Bibliotekerne.

32

Derfor foregår reservering af de præsenterede bøger via bibliotek.dk.

I

december 2011 sendte Viborg Bibliotekerne app’en Go’ Bog i luften med det formål at eksperimentere med litteraturformidling på iPad. En brugerundersøgelse i 2011 viste, at brugerne meget gerne ser, at online-formidlingen bliver mere personlig. Med Go’ Bog har vores bibliotekarer udviklet en formidlingsform baseret på deres egne anbefalinger til nyere, gode bøger – suppleret med links af god kvalitet.

Den gode læseoplevelse – og central formidling Idéen til at udvikle Go’ Bog udsprang af en af bibliotekernes kernekompetencer: Formidling af den gode læseoplevelse. Det var – og er – samtidig en oplagt anvendelse til iPad’en, der i højere grad end f.eks. iPhone kan bruges til at skabe et fællesskab omkring bøgerne i sofaen derhjemme.

Formen blev anbefalinger af gode, nyere bøger suppleret med links til relevante eksterne ressourcer – både bibliotekernes egne og f.eks. youtube og Wikipedia. I udvælgelsen af de supplerende informationer – videoer, links, forfatterinterviews mv. – blev der lagt vægt på at vise indhold af høj kvalitet, så brugerne ville få en god oplevelse omkring app’en. Samtidig gav brugen af iPad gode muligheder for at anvende app’en på de fysiske biblioteker, fordi de kan bygges ind i bogreoler eller udstillinger, så brugerne også på bibliotekerne kan opleve de gode bøger. Vi har bygget en iPad ind i en reol og rundsendt til lokalbibliotekerne, så alle brugere kunne blive introduceret til app’en. Formidling var et centralt element i udviklingen af Go’ Bog både indholdsmæssigt og grafisk. Hensigten var, at brugernes interaktion med app’en skulle opleves intuitivt og enkel. Det grafiske design blev holdt meget simpelt med få genkendelige elementer, hvor den indledende navigation som eksempel foregår via bogforsider. Mange af anbefalingerne i Go’ Bog er udarbejdet af Viborg Bibliotekernes personale, men en del


stammer fra Litteratursiden, ligesom bidderne af bøgerne er leveret af Bogbidder. Go’ Bog har et andet udgangspunkt end mange af de andre biblioteksapps, der findes, idet den fokuserer på formidlingen af læseoplevelser frem for åbningstider og lånerstatus.

Mindeord om Niels Ole Pors

Markedsføring Til markedsføring af Go’ bog valgte vi primært at skabe opmærksomhed omkring tilbuddet i det fysiske rum. Via udstillinger, plakater og visitkort med en kort beskrivelse af app’en placeret centralt i bibliotekerne. På alt trykt materiale – og på hjemmesiden – anvendte vi en QR-kode, som førte direkte til download af app’en i App-store. QR-koden er blevet scannet 502 gange siden december 2011. Det er måske ikke voldsomt meget, men det viser alligevel helt klart, at brugerne godt ved, hvad koderne skal bruges til. I de måneder, der har været flest scanninger, er koden blevet scannet 70 gange. Ud af de 502 scanninger er langt de fleste (273) foretaget med en iPhone. Dernæst følger iPad (104) og en blanding af andre telefoner (124). Der er altså noget, der tyder på, at scanning af QR-koder mest er noget, man gør på sin telefon, og der kommer en del fejlscanninger – også selvom der på alle materialer tydeligt stod, at app’en var til iPad.

Version 2 Vi har haft stor glæde af at arbejde med Go’ Bog, og nu er tiden kommet til at tage skridtet videre og gøre den tilgængelig for endnu flere brugere og biblioteker. Det sker ved, at Litteratursiden.dk overtager driften samt udviklingen af app’en – herunder står for levering af indhold til den i fremtiden. På Litteratursidens App kan brugeren skabe sin egen bogreol, gemme favoritter, dele hylder med andre og selv få inspiration fra andres boghylder. App’en kommer til at indeholde en Facebook-integration, som i dag ikke findes på litteratur- eller biblioteksområdet i Danmark.

Michael Ljungberg, IT konsulent, Kultur Service & Events, Viborg Bibliotekerne

K

ort før påske modtag Danmarks Biblioteksforening den sørgelige nyhed, at professor Niels Ole Pors, Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), den 19. marts afgik ved døden efter pludseligt opstået sygdom, 64 år gammel. Han var i flere årtier en engageret medarbejder ved Danmarks Biblioteksskole, siden 2010 IVA.

- Niels Ole Pors var næsten selv en institution i institutionen, hvor han var kendt og elsket under navnet ‘NOP’ – og lektor siden 2000 og professor fra 2005, fortæller rektor for IVA, Per Hasle, i IVAs mindeord. Niels Ole Pors’ faglige områder var Organisationsteori og ledelse, Informationsadfærd, Kvalitetsmålinger og brugerundersøgelser, Forskningsmetode og Biblioteksudvikling. Han var en flittig forsker og hans akademiske fortjenester inden for forskning og undervisning er store og mange, skriver Per Hasle, ligesom han var internationalt anerkendt inden for bl.a. biblioteksstatistik, virksomhedsmåling og ledelse. Så sent som i marts i år har IVAs hjemmeside stolt markedsført Niels Ole Pors’ og Peter Hernons nye bog Library Leadership in the United States and Europe. - Niels Ole Pors har gennem rigtig mange år været en af Danmarks Biblioteksforenings samarbejdspartnere ved Danmarks Biblioteksskole, nu IVA, og vi er alle meget triste over hans alt for tidlige død, udtaler Michel Steen-Hansen, DBs direktør. Niels Ole Pors har bidraget med artikler i foreningens tidsskrift Danmarks Biblioteker, og han har i samarbejde med biblioteksforeningen udgivet flere publikationer senest Strategi, værdi og kvalitet i to bind i 2007 om folkebibliotekernes betydning, serviceydelser, målemetoder og kvalitetssikring. Niels Ole Pors’ faglige baggrund er en cand. phil. i historie i 1974 fra Odense Universitet, siden suppleret med bifag i samfundsfag fra Aarhus og Aalborg universiteter. Han indledte sin karriere i bibliotekssektoren ved Danmarks Biblioteksskoles afdeling i Aalborg i midten af 1970’erne, som han var leder af igennem en årrække, inden han kom til skolen i København. “Det er givet en af hans store fortjenester, at Aalborgafdelingen fik luft under vingerne og overlevede diverse trusler om nedlæggelse. Ligeledes indlagde han sig store fortjenester ved at være en af hovedkræfterne i bestræbelserne for at gøre Biblioteksskolen til en højere læreanstalt omkring århundredskiftet samt ved oprettelsen af kandidatuddannelsen ved Akademiet”, skriver kollegerne Peter Ingwersen, professor, og Carl Gustav Johannsen, lektor, begge IVA, i deres mindeord om Niels Ole Pors i Politiken den 2. april i år. Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 2

33


L I T T E R AT U R F O R M I D L I N G

SLIP LITTERATUREN FRI Hvad stiller bibliotekerne op med et litterært værk, der består af en klikbar fortælling på nettet eller en happening i det offentlige rum? Hvordan fanger vi de nye litterære tendenser, når forfatterne selv udgiver deres værker uden om forlag og de vanlige distributionskanaler?

I

to år har projektet Litteraturen finder sted sat de nye litteraturformer under lup og set nærmere på, hvordan bibliotekerne kan formidle dem. Og konklusionen er klar: Bibliotekerne kan drage store fordele af at følge med i tidens litteraturformer. Og hvad endnu bedre er: Det behøver ikke være spor svært. Tænk engang, hvis bibliotekerne havde holdt fast i kun at formidle musik på kassettebånd, fordi det var det format, vi kendte og var trygge ved! Tanken virker absurd i dag, hvor cd’en er en naturlig del af vores samlinger og streaming en integreret del af vores musiktilbud. Inden for litteraturens verden finder en lignende udvikling sted. Spørgsmålet er, hvordan vi som biblioteker vælger at forholde os til de nye formater. De senere år har især den teknologiske udvikling affødt nye formater for litteraturen. Sms litteratur, iPad romaner og netlitteratur er blot få ud af mange nye formater, som forfattere i dag gør brug af som en naturlig ting. Mange kommunikerer også med deres læsere via internetsider og Facebook, og en større og større andel af litteraturen finder sted uden for bogens verden. Det, der lige nu kan forekomme nymodens, vil inden længe blive mainstream. Se blot udviklingen inden for børnelitteraturen, hvor iPad’en og digitale apps vinder ind med lynets hast og vænner de kommende generationer til, at litteraturen er klikbar.

mer i gang med at fange og formidle de nye litteraturtendenser. Først og fremmest handler det om at integrere arbejdet som en naturlig del af det generelle arbejde med litteraturformidling. Dernæst handler det om at skabe plads til at iscenesætte og formidle de nye litteraturformer. Det kræver noget udstyr (videoog lydudstyr, skærme, m.m.). Og endelig så gælder det om at styrke kompetenceudvikling, videndeling og alle netværk, der kan øge fokus på de nye litteraturformer. Og det hellere nu, end i morgen. For hvad vil man ikke sige om bibliotekerne om ti år, hvis vi vælger kun at holde os til bogen, fordi det er det format, vi kender og er trygge ved? Litteraturen finder sted holdt den 20. marts en afsluttende konference på Godsbanen i Aarhus. Læs mere på www.netlitteratur.dk, hvor du også finder katalog med idéer til bibliotekernes formidling af performancelitteratur og digital litteratur. Se også www.litteratursiden.dk/temaer/litteraturen-finder-sted. Pernille Carneiro Juel, Roskilde Bibliotekerne

Udfordringer Udviklingen rummer nogle indlysende udfordringer for bibliotekerne. De mange nye og ‘skæve’ litteraturformer passer ikke ind i bibliotekets vante arbejdsgange. Formaterne er ganske enkelt svære at opstille på hylder og formidle på vanlig vis. Processen omkring litteraturens tilblivelse udfordrer også vores vante måde at arbejde på. De nye litteraturformer bliver ofte til i dynamiske og til tider meget personlige kredsløb og kan derfor være svære at indfange.

Muligheder Men udviklingen rummer også et stort potentiale for bibliotekerne. De nye litteraturformer fylder med brug af performance og diverse it-udstyr anderledes i de fysiske rum og kan på den måde berige biblioteksrummet. De bidrager med et overraskende element, der kan være med til at skabe nysgerrighed og modernisere forestillingerne om et bibliotek. De nye litteraturformer giver også bibliotekerne mulighed for at få kontakt til nye brugergrupper, både forfattere og almindelige læsere, der ellers ikke bruger bibliotekerne. Endelig er de nye litteraturformer velegnede til at bringe bibliotekerne ud over deres egne fysiske rum – ud i det offentlige rum, på festivaler og andre steder.

Det behøver ikke at være svært Med baggrund i et toårigt projekt har Litteraturen finder sted samlet en række anbefalinger til, hvordan bibliotekerne kom-

34

Digteren Eva Tind arbejder både som forfatter og billedkunster og blander ofte forskellige genrer. Her er det en performance fra Godsbanen i Aarhus den 20. marts.


L I T T E R AT U R P R I S E R

LÆSERNES BOGPRIS 2013: CHRISTIAN JUNGERSEN For 10. gang er Danmarks Biblioteksforenings og Berlingskes bogpris blevet uddelt. Årets prismodtager Christian Jungersen og bogen Du forsvinder vandt foran ni andre nominerede danske bøger udgivet i 2012. Christian Jungersen modtog Læsernes bogpris 2013 på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 2013 onsdag aften den 13. marts i Bella Center. Prisen på 100.000 kr. uddeles af Danmarks Biblioteksforening og Berlingske, og den har i år SAXO.com som medsponsor. Christian Jungersen fik sit store læser-gennembrud med sin anden roman Undtagelsen fra 2004. Han debuterede med Krat i 1999. “Wauw, der er nogen som kan lide det, jeg laver...” Jungersen var meget, meget glad for prisen og fortalte, hvordan han skriver en bog hvert ottende år – så det varer nok noget inden, der kommer en ny fra hans hånd, selv om han nu vil sætte “mig til skrivebordet med fornyet energi”.

I mellem tiden kan det varmt anbefales at læse den kritikerroste prisvindende Du forsvinder. Om den skriver Litteratursiden.dk bibliotekernes litteratursite således: “Romanen beskriver et ægtepar, hvor manden bliver personlighedsforandret efter en hjerneskade. Da han desuden anklages for et bedrageri, bliver det filosofiske spørgsmål om menneskets fri vilje centralt. Var det ham selv, der begik forbrydelsen, eller var det kemien i hans hjerne? Og er vi alle ikke kun kemien i vores hjerne? Hvordan kan vi så være ansvarlige for vores handlinger? Du forsvinder er usædvanlig ved, at der mellem hvert kapitel er indsat et eller flere store farvefotografier. Fotografierne forestiller personernes vielsesattest, husannonce, deres kærlighedsbreve og andet fra handlingen. Og de viser opslag i fiktive fagbøger om hjerneforskning og filosofi”. Se mere på www.litteratursiden.dk/artikler/christianjungersen-faar-laesernes-bogpris

EDV. PEDERSENS FORFATTERPRIS 2013: METTE WINGE Priskomiteen for Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris har besluttet, at pengene og æren i år tilfalder forfatteren, magister i litteratur – og bibliotekar – Mette Winge. Prisen på 25.000 kroner blev overrakt onsdag aften den 13. marts i forbindelse med Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i København.

Foto: Rigmor Mydtskov

Til aftenens prisoverrækkelse af Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris holdt ambassadør og medlem af UNESCOs styrelse Uffe Andreasen motiveringstalen. Han sagde bl.a.: “At en bibliotekar selv skal skrive de bøger, som hun udlåner, er jo lidt meget forlangt, men det har du gjort. Og hvad dine romaner end har haft for motiver og ærinder, har det aldrig skortet på, at du også her har villet bibringe den uoplyste læser en ordentlig portion kulturhistorisk viden – fra alle de århundreder, som du ubesværet har bevæget dig i. Og nu har du gennem 25 år boltret dig i forfattergerningen, som om du aldrig havde bestilt andet”. Mette Winge har tidligere modtaget Rosenkjærprisen, Publicistprisen og Kritikerprisen. Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris uddeles hvert år på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde. Blandt tidligere modtagere kan nævnes Anne Lise Marstrand Jørgensen, Benny Andersen, Janina Katz, Hanne-Vibeke Holst, Cecil Bødker, Kirsten Thorup og Svend Åge Madsen. Læs mere om dem og se årets motiveringstale samt plakat, der kan downloades frit på www.db.dk/edvardp2013


UNGE & BRUGERINDDRAGELSE

DIGITALE INDFØDTE – MED MÅDE Bruger-innovation i forhold til digitale medier og sociale net-universer baserer sig på klassiske kønsopdelte kompetencer: drenge er gerne aktive spil-udviklere, mens piger er fokuserede på kreative løsninger, viser SimLibrary – et netop afsluttet biblioteksprojekt om brugerinddragelse og nye biblioteksverdener

N

utidens unge er digitale indfødte, hører vi ofte. En idé om at de unge, fordi de aldrig har kendt til andet end et samfund gennemsyret af digitale og mobile medier, opfatter og bruger verden på en anden måde, end generationerne før dem. Men hverdagens brug af medier i forbindelse med ens forskelligartede relationer betyder ikke, at de unge er eksperter i alt digitalt. Ejheller at projekter kan motivere til øget brug, alene fordi de inddrager digitale medier. Dette er en af de vigtige konklusioner og erfaringer, der er kommet ud af det inddragende innovationsprojekt SimLibrary. Formålet med projektet har været at udvikle bibliotekernes plads i det digitale oplevelsesunivers – SimCity. At skabe virtuelle og fysiske omgivelser, Sim Library, som opfordrer unge til at danne relationer. Med unge som drivkraft ved at inddrage unge på 8.-9. klassetrin i skabelsen af 3D mobilspil til biblioteksformidling. SimLibrary er støttet af Kulturstyrelsen og har fundet sted i samarbejde mellem Odense Centralbibliotek, Herning Bibliotekerne, Aalborg Bibliotekerne samt idé- og systemudvikleren Euman. Det er rigtigt, at de unge f.eks. i deres sociale relationer bruger medier anderledes og mere selvfølgeligt end voksne, f.eks. dokumenteret i forsker og forfatter Søren Schultz Hansens Årgang 2012 fra 2011. SimLibrary-projektet understreger, at digitale medier netop ikke er noget særligt i de unges optik. De er derimod dybt forankrede i hverdagen. Det betyder også, at de unge bruger forskellige typer af medier med forholdsvis faste genreforventninger, som man må tage højde for, hvis man som bibliotek eller anden virksomhed ønsker at inddrage unge brugere i sin planlægning og udviklingsprocesser.

Kønsbaserede kompetencer Der er således store forskelle i de medvirkende unges it-kompetencer og interesse for digitale medier. Disse forskelligheder handler meget om køn og forestillinger om, hvad det vil sige at være en rigtig dreng eller en rigtig pige. Selvom alle de medvir-

36

kende unge f.eks. spiller digitale spil, er det hovedsagligt drengene, der opfatter sig selv som spillere og udtrykker stor interesse for spil. De fleste af pigerne er på den anden side helt med på at kalde sig selv Facebook-eksperter og indrømmer gerne, at sociale medier er noget, de bruger megen tid på. Disse kønsbaserede forskelle er også tydelige i forskningsrapporten Unges medie- og museumsbrug: Sammenhæng og perspektiver fra 2011 skrevet af Christian Kobbernagel, Kim Christian Schrøder og Kirsten Drotner. For SimLibrary har den generelle forskel i erfaringer og interesser mellem kønnene betydet, at drengene typisk i starten er mest motiverede for at skulle skabe spil, fordi deres interesse for spil og programmering er større end pigernes. Pigerne bider derimod mærke i, at de er sat over for en kreativ kommunikationsopgave, og det er disse to elementer, som særligt ser ud til at motivere dem. Desuden viser det sig, at de forholdsvis simple spil, som man kan skabe med de benyttede redskaber skuffer mange af de medvirkende drenge, som har forventet, at de kan lave ‘rigtige spil’. Derfor bliver drengenes spilerfaringer i flere tilfælde en hindring frem for en motivationsfaktor. Heldigvis er det gennem en tydelig rammesætning til en vis grad muligt at tage højde for dette, så også drengene kan bevare deres engagement. F.eks. gør det en forskel, hvis man beder drengene designe spil til en yngre målgruppe, ligesom de i det hele taget har behov for, at deres opgave formuleres meget klart. Alt i alt er erfaringen, at den mest optimale involveringsproces ofte opstår, når man skaber arbejdsgrupper på tværs af kammeratskabsrelationer, således at kompetencer og interesser bliver blandede. Dette giver den bedste grobund for innovation. Læs mere om rapporten på http://simlibrarylab.wordpress. com/evalueringsrapport-for-projekt-simlibrary Sara Mosberg Iversen, Institut for Kulturvidenskaber – Medievidenskab, Syddansk Universitet


G AT E S S P O N S E R E R B I B L I O T E K S R A P P O R T

FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSINDSATS PÅ IT-OMRÅDET En europæisk undersøgelse, initieret af Bill & Melinda Gates Fonden, har kigget nærmere på computerbrug og -læring på bibliotekerne. Danmark og Norden ligger i front, men mere kan gøres før alle borgere kender servicen og før biblioteksindsatsen også afspejles i europæiske politikker. Konsulent Mikkel Christoffersen, Kulturstyrelsen, rapporterer om undersøgelsen

H

vis de europæiske biblioteksbrugere havde deres eget land, ville det være det største land i Europa med næsten 100 mio. indbyggere. Det er én af de ting, man kan lære af et nyt omfattende europæisk forskningsprojekt, finansieret af Bill & Melinda Gates Foundation (BMGF). 17 europæiske lande deltog i en undersøgelse af en lang række aspekter af brugen af offentligt tilgængelige computere med internetadgang på folkebibliotekerne. Der var både en kvantitativ og en kvalitativ del, og 1.045 respondenter deltog herhjemme – 17.816 sammenlagt i de 17 lande. BMGF’s mål med undersøgelsen er at få synliggjort den store, men ofte lidt skjulte, samfundsnyttige indsats, bibliotekerne bidrager med ved at stille computere og læring særligt til rådighed for befolkningsgrupper i fare for social eller digital eksklusion.

Brug ser ud til at følge investering Resultaterne for Danmark og Finland – de nordiske deltagere i undersøgelsen – antyder, at biblioteksbrug i befolkningen følger investeringen i biblioteksvæsenet og ikke antallet af filialer. Danmark og Finland har også nogle af de højeste befolkningsandele i verden med internetadgang hjemmefra, men vi har samtidig den klart højeste brug af computere på biblioteket. Særligt den ældre brugergruppe rapporterer, at biblioteket er dér, hvor de kan få adgang til internettet eller bare en computer, og hvor det er okay at få hjælp til at blive bedre. Omvendt rapporterer den unge brugergruppe, at 100 % af dem har anden internetadgang, men de bruger altså stadigt bibliotekets flittigt – typisk fordi den er gratis. Biblioteket i Danmark

har sammenlignet med det øvrige Europa generelt godt fat i den ældre generation (58 % af 65+) og i gruppen af folk født uden for Danmark (70%). Folk bruger bibliotekets computere til mange formål, men der er en klar og væsentlig brug i at interagere med det offentlige: Søgning efter offentlig information, brug af digitale tjenester og download af blanketter er de hyppigste aktiviteter. En god del af brugen er en egentlig beskæftigelsesindsats.

Sidste år søgte 63.000 brugere nyt job via en bibliotekscomputer, og 12.000 fik det søgte job. En kvart million europæere fandt nyt job på den måde sidste år.

Danmark i front men mere kan gøres Det fremgår tydeligt af undersøgelsens rapporter, hvilken betydelig indsats der ydes på bibliotekerne, og selvom 93% af danskerne svarer, at lån og læsning af bøger er bibliotekets primære opgave, så er der ingen grund til at holde den anden indsats hemmelig. Danmark har god fart på den nationale digitalisering, og vi kan nemt imponere andre europæere med fx borger.dk. Biblioteket har her en stor rolle, fordi det både giver adgang for de selvhjulpne brugere uden for hjemmet og giver dem et frirum, men endnu vigtigere giver det adgang og uformel hjælp til en meget stor gruppe

mennesker, der ellers enten ville blive ekskluderet eller skulle samles op på anden vis. Der er altså allerede en stor og velfungerende social og digital infrastruktur på plads, og det er et vigtigt budskab.

Øget synlighed er fondens målsætning BMGF vil intensivere det europæiske lobbyarbejde de næste par år. I håb om, at bibliotekerne kan få en mere fremtrædende rolle i europæiske strategier og policy-papirer. Der er dog store forskelle på de enkelte landes bibliotekssektorer og disses indlejring i kultur- og samfundslivet. Mange syd- og østeuropæiske biblioteksvæsener er fx svært sammenlignelige med Skandinavien. På workshoppen, hvor rapporterne blev præsenteret for de nationale koordinatorer i februar, sluttede en BMGF-projektleder af med at sige: “Det er snart sagt ligegyldigt, om vi kigger på børnehaver, livskvalitet eller biblioteker. De nordiske lande vinder altid klart, og det får mig til at tænke, at jeg burde flytte dertil!” Rapporterne er i redaktionel slutbehandling og vil snart kunne findes på Kulturstyrelsens hjemmeside: www.kulturstyrelsen.dk. I mellemtiden kan undertegnede kontaktes for mere information via mch@kulturstyrelsen.dk.

Mikkel Christoffersen, konsulent, Kulturstyrelsen

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 2

37


FRIVILLIG I BIBLIOTEKET Velfærdssamfundet er under økonomisk pres bl.a. med øget inddragelse af frivillige til følge - også i bibliotekerne. Billund og Ikast-Brande har testet, hvordan frivillig-samarbejdet kan kvalificeres til fordel både for de frivillige, for bibliotekerne og for små lokalsamfund

U

nder titlen “Aktivt medborgerskab, udvikling og evaluering af samarbejdsmodeller med frivillige” er et fælles udviklingsprojekt netop kommet i mål, med tankevækkende resultater omkring bibliotekernes samarbejde med frivillige.

Økonomien som driver I de fleste kommuner har det i årene siden kommunalreformen været nødvendigt at lave biblioteksbesparelser på stort set alle områder. Besparelser, der ofte opleves som serviceforringelser af den enkelte borger. Et af midlerne til at afbøde dette vilkår har været øget inddragelse af frivillige i bibliotekerne. Vi vil ikke lægge skjul på, at denne ‘eksistensbetingelse’ har været et vigtigt incitament for, at vi i Billund og Ikast-Brande biblioteker gennem projektet har villet undersøge, hvordan frivillige kan være med til at dæmme op for denne udvikling og samtidigt være med til at gøre de små lokalsamfund mere attraktive. Sagen er jo, at inddragelsen af frivillige også sker som led i øget fokus på brugerinddragelse. I projektet har vi med økonomisk støtte fra Kulturstyrelsen undersøgt, hvordan bibliotekerne kan bruge frivillige som ekstra ressource i samspil med de professionelle. Samt set på hvordan samarbejdet mellem biblioteker og frivillige kan være med til at understøtte og vitalisere de små lokalsamfund og forhåbentlig bidrage til at øge brugen af bibliotekerne. Projektets formål har været at kortlægge og systematisere nuværende praksis og sammenligne og udvikle holdbare modeller for samarbejdet mellem fagpersoner og frivillige. Undervejs i processen har der været en værdifuld sparring med lektor

38

Henrik Jochumsen og lektor Michael Kristiansson, IVA (det Informationsvidenskabelige Akademi).

Frivillig – hvorfor og hvordan I projektet har vi set på (samarbejds-) relationen mellem fagpersoner og frivillige. Hvad ønsker de frivillige? - Hvordan fungerer samarbejdet? - Hvordan påskønnes og fastholdes frivillige? Og hvad kræves der af de fagprofessionelle for at håndtere samarbejdet og koordinere de frivillige? Spørgsmålene er mange og svarene er interessante. Afsættet til projektet har været, at der i begge kommuner i dag er seks mindre (delvist selvbetjente ‘åbne’) biblioteksfilialer, der alle på nær én alene betjenes af frivillige med biblioteksfaglig back-up. I projektundersøgelsen er der blevet set på statistisk materiale omkring befolkningernes alderssammensætning og uddannelsesniveau – set i forhold til rekruttering af frivillige. Og en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt både frivillige og ansatte med fokus på samarbejdet mellem frivillige og ansatte har dannet grundlag for tegningen af projektets fire frivillig-personas: Kvinde, 47 år, Lene, pædagogmedhjælper i en børnehave. Lene interesserer sig for sin have, sit hjem og sine venner og sætter stor pris på at have et godt netværk af naboer, familie og venner. Mand, 62 år, Ove, tidligere folkeskolelærer, nu efterlønner. Interesserer sig for it, computere, fotografering og lidt lystfiskeri. Har ikke tidligere været flittig biblioteksbruger.

Kvinde 66 år, Kirsten, tidligere offentlig ansat, nu pensionist. Har været socialrådgiver. Interesserer sig for sin have og lidt oliemaling og sine medmennesker... holder af at gøre noget for andre. Har altid læst mange bøger og været ivrig biblioteksbruger. Kvinde, 73 år, Marie, pensioneret sygeplejerske. Maries interesser er sund kost, motion og sund levevis. Marie har altid dyrket gymnastik og spillet badminton og går stadig til gymnastik og svømning. Marie har hele sit liv været flittig biblioteksbruger, både til faglige emner om sundhed og mad og især til fritidslæsning, romaner, biografier og rejselitteratur.

De mange undersøgelser danner grundlag for projektets manuel. En serie anbefalinger omfattende eksempler på samarbejdsmodeller, anbefalinger til kompetenceløft for både frivillige og fagfolk, kodeks for samarbejde med frivillige samt indgåelse af samarbejdsaftale. Se publikationen Frivillige på biblioteket – manual, på projekt-aktivt-medborgerskab.dk. Manualen er henvendt dels til biblioteksmedarbejdere og frivillige, dels til politikere, der leder efter inspiration og eksempler på, hvordan samarbejdet mellem det offentlige og de frivillige kan strikkes sammen.

Bevæggrunde og innovation Projektarbejdet har vist, at bibliotekernes fagpersonale og frivillige grundlæggende vil det samme: Nemlig – via et godt samarbejde og inden for de økonomiske rammer der er gældende – at skabe de bedste betingelser for det lokale bibliotek.


Citat: “Når jeg kommer ind på biblioteket, og jeg som det første møder vores bogskulptur i granit med vores slogan: “Mød dig selv og hele verden på biblioteket”, så bliver jeg glad for, at 26 frivillige trådte beredvillige til, da biblioteket var lukningstruet” (frivillig på Billund Bibliotekerne). Som vi ser det, giver samarbejdet med frivillige os fortsat mulighed for at tilbyde en biblioteksservice, der passer til lokalområdet. Det er derudover muligt at udvikle nye tilbud sammen med frivillige (kald det bare brugerdreven innovation), og de frivillige kan fungere som bibliotekets ambassadører. Yderligere får biblioteket adgang til et stort netværk, som biblioteket ellers ville have meget svært ved at opbygge. Med projektet er det lykkedes at definere

snitflader og afgrænsninger mellem frivillighed og faglighed, hvilket giver øget opbakning blandt de ansatte biblioteksmedarbejdere. Interviews viser, at flertallet af de to kommuners medarbejdere ved projektstart var skeptiske over for frivillige. På spørgsmålet “I hvor høj grad var du tilfreds med, at frivillige skulle overtage opgaver på biblioteker” svarer 9 % “Slet ikke” i Ikast-Brande mens 45 % svarer “I mindre grad”. Tallene i Billund på det spørgsmål fordelte sig med 8 % “Slet ikke” og 58 % “I mindre grad”. Efter man startede samarbejdet, er svartallene på spørgsmålet i begge kommuner et blankt 0 %. Samlet set svarer nu hhv. 90 % og 92 % enten, at de “I nogen grad/I høj grad/I meget høj grad” er tilfredse med samarbejdet med frivillige.

Offentlige institutioner inden for stort set alle områder har i disse år stor fokus på inddragelse af frivillige. Erfaringer fra vores godt etårige, meget spændende projekt kan ikke alene være med til at give ny inspiration til biblioteker og frivillige, de kan også bruges af de folk uden for biblioteks- og kulturområdet, der har planer om eller måske allerede har et samarbejde med frivillige.

Kom selv i gang Manualen kan bestilles ved henvendelse til ilchr@ikast-brande.dk eller downloades fra bloggen projekt-aktivt-medborgerskab.dk. På bloggen er det også muligt at se den endelige rapport, litteraturliste, kodeks for samarbejde, samarbejdsaftale og meget mere. Projektleder og bibliotekar Ilse Christensen, ilchr@ikast-brande.dk, står gerne til rådighed med uddybende oplysninger. Ole Bisbjerg, chef for Bibliotek og Borgerservice, Billund Kommune og Martin Lundsgaard-Leth, biblioteksleder, Ikast-Brande Kommune

ÅRETS KULTURPRIS gik til ‘Den Blå Café’ Region Midtjyllands Biblioteks- og Kulturforenings pris gik i år til Ikast-Brande Kommunes Biblioteker for læsegruppeaktiviteter for ‘folk med ondt i livet’ og brugere af Den Blå Café. Prisen, som er på 10.000 kr. blev uddelt af Biblioteks- og Kulturforeningen i Region Midtjylland ved foreningens generalforsamling.

værelsen. Læsetimerne giver en oase midt i et til tider kaotisk liv. Læs mere om det i Danmarks Biblioteker nr. 4, 2012.

Formand for foreningen og medlem af Aarhus Byråd, Steen B. Andersen (A), var glad for, at prisen gik til netop Ikast-Brande og fremhævede ved overrækkelsen bibliotekernes evne til nytænkning, udvikling og innovation i projektet. Han sagde: “Der ydes med dette projekt en rigtig stor indsats for de allersvageste i samfundet, og det er virkelig et prisværdigt initiativ. Det handler om borgere, som ikke normalt kommer på biblioteket, så uden dette projekt, ville de ikke have en chance for at få litterære input. Det sociale aspekt for de involverede borgere er ligeledes af uvurderlig værdi, så det er et rigtig fint eksempel til efterfølgelse i andre kommuner”, præciserede formanden. Læsegrupperne giver deltagerne en fællesskabsfølelse, som de kan have svært ved at få ad andre veje. En god læseoplevelse kan meget let føre til snak om svære, udfordrende og tabubelagte emner, og deltagerne får derigennem et helt nyt indhold i til-

Biblioteksleder Martin Lundsgaard-Leth med de 10.000 kroner og - i midten med blomsterne -teamkoordinator Lisbeth Bjørn Hansen og til venstre bibliotekar Annette Rosendal Nielsen. Begge har gennemført Læseforeningens kursus i “Guidet fælleslæsning”.

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 2

39


Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk. Det er gratis, og de kommer hver uge!


Danmarks Biblioteker nr. 2, 2013