__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Nr 1. 2020

DANMARKS BIBLIOTEKER

ROSKILDE: HOVEDBIBLIOTEK MED NYT BYRUM Sustainometeret: Hvor bæredygtige er vi? • Er demokratiet i krise? Egedal Strategi • Charlotte Haagendrup: Bibliotekernes rolle styrkes Tillid er ikke det vigtigste • Esbjerg: ORDfest sammen om læsning Leder: Loven om biblioteker 100 år


LEDER Forside: I december fik Roskildes borgere en særlig julegave, da borgmester Tomas Breddam (A) klippede snoren til byens forvandlede hovedbibliotek med et helt nyt byrum og hovedindgang ud til Kulturstrøget. Foto: Tomas Skov.

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 24 årg., nr. 1. 17. februar 2020 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 2. 15. april 2020 NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan. E-magasin Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk. Tidligere numre og artikler Se www.db.dk/bladarkiv Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Trykt på miljøvenligt papir Foliering er godkendt til cirkulær produktion Oplag 2.100 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Jane Jegind (V) Odense, politisk næstformand, Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig næstformand. Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød.

LOVEN OM BIBLIOTEKER 100 ÅR

Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Midt i det moderne danske demokratis største krise vedtog man for 100 år siden en bibliotekslov. Lige efter første verdenskrigs afslutning, midt mellem et flertal af danskere i Sønderjylland havde stemt sig ‘hjem’ til Danmark, og kongen en god måned senere afsatte regeringen ved et statskup, vedtog Folketinget landets første bibliotekslov. Men hvorfor nu det? En del af forklaringen var, at demokratiet var i krise, og blandt folkeoplysende kræfter var man klar over, at der skulle kæmpes for at udvikle det spirende folkestyre. Kun 20 år efter systemskiftet der gav Folketinget den reelle magt i landet, og kun fem år efter indførelsen af den lige og almindelige valgret, hvor også kvinder og tyende fik stemmeret. Det sønderjyske spørgsmål og forskellige nationale opfattelser splittede landet og førte til Påskekrisen i 1920, hvor Christian X afsatte regeringen ved noget, der lignede et statskup. Demokratiet var i den grad udfordret. Demokratiske tilstande blev dog hurtigt genoprettet, og en folkevalgt regering tog igen over, ikke mindst fordi folkelige kræfter kæmpede for det nyetablerede folkestyre. En skønsom blanding af folk som med rod i hele det borgerbaserede og oplysende projekt kæmpede for folkestyret med udgangspunkt i, at borgerne skulle have adgang til oplysning, læsning og uddannelse for at kunne bidrage til samfund og folkestyre. De samme kræfter som i årene op til 1920 havde arbejdet for at få gennemført en bibliotekslov. Bannerfører for dem var Danmarks Biblioteksforening, som forenede politikere og fagfolk i arbejdet for den folkeoplysende sag. Det lykkedes den 5. marts 1920, hvor Danmark, som blot andet land i verden, vedtog en lov om biblioteker, der sikrede borgerne adgang til viden. Eller som det hed i den første bibliotekslov "at udbrede Kundskaber og almindelig Oplysning”. Altså meget mere end blot en bogsamling med gode historier til udbredelse af læsning, men en regulær mulighed for at være en deltagende medborger. Folkebiblioteket var et politisk projekt, der skulle understøtte demokratiet, og som sådan har formålet ikke forandret sig frem til i dag. Nok er vores demokrati levende og stærkt, men det er også udfordret på en række parametre, som netop fastslået af en ny betænkning fra Demokratikommissionen nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd. Mængden af nyheder er massiv som aldrig før. Og med de sociale medier har alle mulighed for at deltage i den offentlige samtale, men tonen lige nu afskrækker ikke bare mange voksne, men flertallet af unge fra at diskutere holdninger online. Så skønt Danmark er i top af verdensranglisten for reelt demokrati gennem åbne valg, er tilliden til politikere, centrale institutioner og etablerede medier bemærkelsesværdig lav. Kommissionens konklusion er “at det danske demokrati ikke er i en systemisk krise eller på vej ud over afgrunden, men at der dog er en række bekymrende tendenser og vigtige udfordringer, som skal håndteres nu, hvis vi fortsat skal bevare et af de mest velfungerende demokratier i verden.” Netop her spiller folkebiblioteket og dets grundtanke om koblingen mellem borgernes adgang til viden og læring som indgang til samfundet en helt central rolle. Både som stedet, der skaber mulighed for at myndige og deltagende medborgere kan få adgang til reel information og viden, men også som det lokale sted, der skaber mulighed for at deltage og skabe debat og kultur i fællesskab. Med ordene fra år 2000-loven: “Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet” og det kræver ligesom i 1920 meget mere end blot adgang til bøger. Biblioteksloven sætter stadig ramme for og forpligter alle kommuner til at skabe et folkebibliotek med adgang for alle borgere i alle aldre. Spørgsmålet, i en tid hvor digitaliseringen for alvor forandrer vores deltagelsesformer, er, om ikke sådan en lov helt konkret burde forpligte stat og kommuner til at bruge biblioteket aktivt til at skabe deltagende medborgere.


INDHOLD Bibliotekernes styrke og potentiale er i kikkerten på det Bibliotekspolitiske Topmøde i april og i årets første blad. Nyt Sustainometer understreger den store 2030-informations- og oplysningsopgave, mens Michel Steen-Hansen, DB direktør, peger på store opgaver for bibliotekerne i Demokratikommissionens anbefalinger. Egedal Kommune har fået ny biblioteksstrategi, og udvalgsformand Charlotte Haagendrup fortæller, at bibliotekerne overordnet set skal spille en mere aktiv rolle i lokalsamfundet end hidtil. Læs hvordan og om fire aktuelle fokusområder. Tillykke med de 100 år til Biblioteksloven! Målet står fast, men indholdet udvikler sig. Biblioteket, loven & fællesskabet er en ny artikelserie om de løsninger, der skaber Danmarks effektive og velkoordinerede biblioteker til landets borgere. Vi lægger ud med lånesamarbejdets digitalisering. Er der behov for en ny lov, spørger Casper Hvenegaard Rasmussen i debatindlægget om Faldende udlånstal. Skal vi male fanden på væggen? På gensyn til debatten på Topmødet den 16. april i Sønderborg.

2

Leder

4

DB Topmøde 2020

5

Nyhedsklip - Sverige digitaliserer alle bøger - Bibliotekarforbundet har fået nyt navn - Børn og unge konference i Odense - Fokus på fremtidens oplyste samfund - EVA tjekker børnehavers læsning og adgang til bøger

6

Set fra Seattle: Folketælling i 2020 Rolf Hapel

7

Hvor bæredygtige er vi? Moos-Bjerres Sustainometerundersøgelse 2020 Hellen Niegaard

8

Er demokratiet i krise? Michel Steen-Hansen

10

Bogbustræf 2020 i Flensborg Rita Jakobsen

11

Klumme: "Don’t take it personal 7" Tillid er ikke det vigtigste Sille Obelitz Søe og Jens-Erik Mai

12

Kulturen skal være tilgængelig Mini-interview med udvalgsformand i Egedal Kommune, Charlotte Haagendrup (C) Hellen Niegaard

14

Borgerproces & ny biblioteksstrategi i Egedal Hellen Niegaard

17

Roskildes nye byrum

18

Bøger er noget vi læser og lytter til Bogpanel 2019 Leif Andresen

20

Digitalisering af lånesamarbejdet Leif Andresen TEMA: Biblioteket, loven og fællesskabet Hellen Niegaard

24

10 udfordringer til 20’erne Jens Thorhauge

26

Debat: Faldende udlånstal. Skal vi male fanden på væggen? Casper Hvenegaard Rasmussen

Demokratikommission med opgaver til bibliotekerne

...8

Egedal går efter styrkede biblioteker – inde som ude

...12

Ti store sektorudfordringer til det nye årti

...26

28 Bag om statistikken. Kommentar til faldende udlånstal Leif Andresen 30 ORDfest. En børnekulturfestival i Esbjerg Cecilia Marie Lauridsen og Marianne Ulletved

Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 1

23

Hellen Niegaard


B I B L I OT E K S P O L I T I K

Foto: Colourbox

VELKOMMEN TIL

DET BIBLIOTEKSPOLITISKE TOPMØDE 2020

Udnyt bibliotekets fulde potentiale i samfundets tjeneste Alsion i Sønderborg 16. og 17. april 2020 Topmødet hvor kulturpolitikere og biblioteksfolk mødes Velkommen til to dage fyldt med nye tendenser, vidensdeling og intensiv networking blandt 500 lands- og lokalpolitikere samt biblioteks- og kulturfolk fra hele landet. Mød kulturministeren og deltag i debatten med KLs Kultur-, Erhverv- og Planudvalg om at udnytte bibliotekets fulde potentiale. På topmødet kan du f.eks. også høre Lisbeth Knudsen, Marlene Wind, Roger Buch, Kristian Jensen og andre centrale meningsdannere tale om den moderne medieforbruger, om folkeoplysning og den demokratiske dannelse i en digital tid, ligesom du kan deltage i en række workshops med aktuelle biblioteks- og kulturpolitiske emner – og kigge inden for i Biblioteket Sønderborg. På Topmødet får du desuden mulighed for at se og høre nyt fra landets vigtigste biblioteksfirmaer, få præsenteret nye og fremadskuende biblioteksprojekter – og meget, meget mere. Program og tilmelding til Det Bibliotekspolitiske Topmøde på www.db.dk/2020

På gensyn i Sønderborg!


[NYHEDSKLIP...] Sverige digitaliserer alle bøger og aviser fra 1400-tallet og frem. Sveriges Kungliga Biblioteket har indgået en hensigtserklæring om sammen med universitetsbibliotekerne i Gøteborg, Lund, Stockholm, Umeå og Uppsala at løse opgaven. Målet er at digitalisere og gøre alle bøger, magasiner, tidsskrifter, undervisningsmateriale og rapporter offentliggjort i Sverige, tilgængelige digitalt for forskning og offentligheden bredt, lyder det fra den ny nationalbibliotekar Karin Grönvall. Ekspertise og teknologi findes allerede i bibliotekerne i dag, lyder det også. Den store opgave bliver koordination og selvfølgelig sikring af de nødvendige ressourcer. Bibliotekarforbundet har efter forslag fra formand Tine Segel og hovedstyrelsen skiftet navn til Forbundet Kultur og Information. Ved en urafstemning, hvor 52,4% stemte, sagde 71,1% ja til det nye navn, der skal styrke fagforeningen og sikre ny medlemstilgang. Forbundet blev stiftet i 1923 som Biblioteksfunktionærernes Sam-

menslutning inden for Danmarks Biblioteksforening, og skilte sig i 1969 ud fra DB og blev en egentlig fagforening. Børn og unge er i fokus den 27. marts, når internationale biblioteksfolk holder mini-konference i Odense med IFLA’s internationale sektion Children & Young Adults. Mød kolleger fra Norge, Sverige, Rusland, USA og Australien m.fl. Tilmelding og program via centralbibliotek.dk. Fremtidens oplyste samfund stiller skarpt på kommuner, hvor folkebiblioteker og folkeoplysning samarbejder. Danmarks Biblioteksforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd har sammen udarbejdet inspirationshæftet med lokale eksempler på gode samarbejder mellem biblioteker, kulturhuse og aftenskoler som inspiration til, hvordan man styrker den lokale indsats for et oplyst demokrati. Den oplyste borger er forudsætningen for det danske demokrati, men det kommer ikke af sig selv. Derfor skal folkeoplysningen udvikles, og det

kræver mere fokus på lokalt samarbejde. Hent publikationen på db.dk. Og læs også artiklen her i bladet side otte med bl.a. Demokratikommissionens anbefalinger. /HN

TID TIL EFTERSYN AF BØRNEHAVERS LÆSNING OG DERES ADGANG TIL BØGER EVA tjekker landets kommunale børnehaver Er der en voksen til stede? Alle ved, hvad opmærksomhed og omsorg for det lille barns udvikling betyder, og debatten har siden valget haft fokus på en stadig mere knap bemanding i børnehaverne. Nu har EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) udsendt en rapport om kvaliteten af interaktion og af det pædagogiske læringsarbejde i kommunale børneinstitutioner for de 3-5 årige på nationalt plan. I EVA's undersøgelse af de kommunale børnehaver siges det bl.a., at det pædagogiske personale generelt er gode til at interagere med børnene, men f.eks. også at legeområderne i mange børnehaver ikke er særligt attraktive for børnene.

ne.” Derudover siger rapporten ”- er der generelt mangel på bøger, som børnene selv kan komme til f.eks. i et område indrettet specifikt til læsning”. Hvordan står det til i jeres kommune? ■ Her i spalterne er der ofte bragt omtale af inspirerende, gode bog- og sprogprojekter i landets børnehaver og biblioteker. Find inspiration her i bladet i artiklen fra Esbjerg, hvor biblioteket, UC Syds pædagoguddannelse og børneinstitutionerne samarbejder. Og få idéer til jeres kommune i f.eks. bibliotekernes sprogsporet.dk.

Hent EVA rapporten på kortlink.dk/ 24rxa, og læs mere om bl.a. ”Kvalitet i sprog og literacy”. /HN

For skønt mange kommunale børnehavers arbejde med at stimulere børnenes sprog

Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 1

Et godt sprog og en aktiv sprogstimulering er et andet fokusområde. Her ligger øjensynlig mange steder en regulær opgave for både pædagoger og for de lokale biblioteker som deres samarbejdspartnere.

er af god kvalitet og nært knyttet til det pædagogiske personales sproglige interaktion med børnene – gælder det kun i lige godt halvdelen af børnehaverne. ”Når arbejdet med sprog og literacy kun er af tilstrækkelig kvalitet i nogle børnehaver, skyldes det især, at personalet i knap halvdelen af de undersøgte børnehaver (48%) hverken læser med børnene eller inddrager bøger i deres aktiviteter med børne-

5


I N T E R N AT I O N A LT

SET FRA SEATTLE

Folketællingen i 2020 Der vil være andre interessante begivenheder i USA i 2020 end det sindsoprivende præsidentvalg. En af de helt store opgaver, der i høj grad involverer bibliotekerne, er den nationale folketælling, der finder sted hvert tiende år. I år er første gang, den primært kommer til at foregå online. Tællingen foregår ved, at man udfylder et spørgeskema for hver husstand omhandlende alder, køn, race for hver enkelt person. Uanset om man bor i hus, lejlighed, i en trailerpark, i et telt, under en bro eller på gaden på folketællingsdagen den 1. april. Da mere end 24 millioner amerikanere ikke har adgang til ordentligt internet hjemme, er bibliotekerne nogle af de få steder, man har adgang til computere med gratis netadgang. Men bibliotekerne har også stor betydning for oplysningskampagnerne om folketællingen og samarbejder med det føderale folketællingsbureau om en lang række aktiviteter og programmer.

Politisk, fordi befolkningstallet i de enkelte stater er med til at bestemme repræsentationen i Repræsentanternes Hus i Kongressen ligesom det har betydning for The Electoral College, valgmandssystemet, der afgør præsidentvalg.

6

The proposal of a European Green Deal aims to make the 28 countries in the European Union “climate neutral” by 2050. European Commission programmes are being modulated in order to attain the seventeen SDG objectives and new funding opportunities will be created.

Are libraries and librarians prepared for that? PROGRAM & TILMELDING eblida2020.sciencesconf.org

Økonomisk, fordi tildelingen af føderale midler til enkeltstaterne under et utal af programmer er afhængig af indbyggertallet. Derudover bruges data fra folketællingen til allehånde informationsformål og beslutningsstøtte inden for forskning, planlægning og forretning. Folketællingen er ikke nogen billig foreteelse. Den er budgetteret til ca. 15,6 milliarder USD (105 milliarder danske kr.), og der vil blive rekrutteret over 500.000 midlertidigt ansatte til at forestå processen. Man bliver helt glad for, at Danmarks sidste folketælling var i 1970, efter vi fik det centrale personregister.

Bibliotekernes fordele er deres udbredelse, deres troværdighed og det faktum, at de ofte har nemmere ved at nå grupper, der traditionelt er dårligt repræsenterede i tællingerne, f.eks. American Indians (jo, det hedder de oprindelige beboere i den sammenhæng) og nytilkomne amerikanere. Den samfundsmæssige betydning af folketællingen er enorm, både politisk og økonomisk.

Welcome to 28th EBLIDA Annual Council Meeting & EBLIDA Conference 2020 in Belgrade

IFLA 2020 Dublin 15-21 August 2020 ROLF HAPEL Professor, University of Washington’s Information School, Seattle

TILMELDING ER ÅBEN TJEK 2020.IFLA.ORG


GRØN OMSTILLING

HVOR BÆREDYGTIGE ER VI? Nyt Sustainometer tager temperaturen på danskernes holdninger og prioriteringer.

A

nalyse- og konsulenthuset MoosBjerre har netop lanceret Sustainometeret. En årlig meningsmåling foretaget blandt et repræsentativt udsnit af danskere over 15 år. Den vil følge udviklingen i danskernes prioritering og holdning til bæredygtighed. Alle taler om klimaudfordringer og grøn omstilling. Fra den svenske skoleelev og aktivist Greta Thunberg over den amerikanske præsident Donald Trump til DAVOS-eliten omend på forskellig måde. Folketingsvalget 2019 blev et klimavalg, og siden har bæredygtighed, nødvendige reduktionsprocenter og klimatosser præget debatten. EU arbejder med klimamål, og regeringen vedtog i december 2019 en klimalov, som bl.a. DI støtter op bag som “en rettesnor for politikere, erhvervsliv og borgere i Danmark. Med et mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030 har et bredt flertal i Folketinget sat en klar og ambitiøs retning.”

FN’s 2030 mål De 17 verdensmål, vedtaget i 2015 af ver-

Klima og udvikling Danskerne har ifølge Sustainometeret forskellige holdninger til den udvikling, der er sat i gang og til de politiske initiativers gennemslagskraft. På spørgsmålet om deres forventninger til den miljømæssige udvikling falder svarene i tre grupper mere eller mindre optimistiske. De 35% forventer, at verdens miljømæssige situation om tre år er dårligere, 32% at den er uændret og 27%, at den er forbedret.

Klima og betalingsvillighed Danskerne vil gerne betale for bæredygtighed. Således vil 67% gerne betale mere i affaldsafgift. Der er, viser Sustainometeret, også forskel på, hvordan mænd og kvinder og yngre og ældre danskere prioriterer og ser på bæredygtighedsdagsordenen. Kvinder er f.eks. mere villige til at betale for bæredygtighed end mænd, og

de yngre prioriterer klima og bæredygtighed højere end de ældre.

Sustainometeret for i år er baseret på 1.087 besvarelser. Se hele Sustainometer 2020 på sitet moos-bjerre.dk. Har man derudover spørgsmål, er man velkommen til at kontakte Moos-Bjerre – hent information på hjemmesiden. ■ Hvad gør kommuner og biblioteker? På såvel kommunalt plan som på biblioteksplan har man også taget arbejdshandskerne på. Stadig flere kommuner vælger at gøre FN’s 2030 mål til et lokalt ledelsesværktøj. Og DBs 2030Taskforce, nedsat i maj, og samarbejdspartnerne knokler derudaf for via bibliotekerne at skabe kendskab og opmærksomhed om handlemuligheder og for at involvere borgerne direkte. En stor folkeoplysningsopgave javel – men som professor Steen Hildebrandt, formand for 2030-Panelet, fastslog på DB’s majmøde 2019 “Folkebibliotekets strategiske identitet er meget mere end lån af bøger.” Nu handler det om oplysning og om at sætte dagsorden.

HELLEN NIEGAARD Illustration©: Moos-Bjerre

Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 1

Hvor står og hvad mener den enkelte dansker? Uden borgernes opbakning og folkelig handling rykker det dog ikke for alvor. Så hvor står vi lige nu? Dét er det og den fremtidige udvikling, som Sustainometeret skal belyse.

dens stats- og regeringschefer, sætter frem til år 2030 kurs mod en mere bæredygtig udvikling. Sustainometeret viser, at omkring syv ud af ti danskere kender til FN’s 17 verdensmål. Af disse har 21% et virkelig godt eller godt kendskab hertil, halvdelen er unge mellem 15 og 24 år. Flertallet, nemlig 51%, har nok hørt om dem, men ved i øvrigt ikke så meget om dem. Og 26% har ikke hørt om dem. Bekæmpelse af klimaforandringer er det mål, danskerne prioriterer højest.

7


D E M O K R AT I K O M M I S S I O N E N

Arkivfoto.

ER DEMOKRATIET I KRISE?

Kommissionens analyse og betænkning peger på en række anbefalinger. Bibliotekerne bør spille aktivt ind i flere af dem.

U

anset om man tilhører dem, der betragter demokratiet som værende i krise eller levende som aldrig før, så spiller biblioteket en vigtig rolle. Både som adgang til reel information, som arena for den demokratiske debat og som et af de steder, der udstyrer folk med det, der skal til for at kunne gennemskue og deltage i demokratiet. Det er med de øjne, at jeg har læst betænkningen fra den Demokratikommission som Dansk Ungdoms Fællesråd nedsatte med Lisbeth Knudsen, direktøren fra MandagMorgen/Altinget, i spidsen og med deltagere fra alle de politiske partier og mange andre aktører fra erhvervsliv og civilsamfund. Demokratikommissionen præsenterede sine analyser og anbefalinger den 22. januar 2020. Med udgangspunkt i at demokratiet nok er levende som aldrig tidligere, lyder konklusionen, at demokratiet samtidig er udfordret på en række væsentlige parametre. Ganske vist har mulighederne for at deltage i den offentlige samtale aldrig været mere mangfoldige, men tonen på de sociale medier afskrækker flertallet af unge fra at diskutere holdninger online. Danmark ligger stadig i toppen på verdensplan, når det handler om at deltage i det repræsentative demokrati gennem valg, men tilliden til de centrale institutioner og politikere er bemærkelsesværdig lav. Mængden af nyheder om politik er massiv som aldrig før, men færre og færre stoler på de etablerede medier som troværdige aktører. Demokratikommissionens konklusion er “at det danske demokrati ikke er i en systemisk krise eller på vej ud over afgrunden,

8

men at der dog er en række bekymrende tendenser og vigtige udfordringer, som skal håndteres nu, hvis vi fortsat skal bevare et af de mest velfungerende demokratier i verden.” Præcis her spiller folkebiblioteket og dets grundtanke om koblingen mellem borgernes adgang til viden og læring som indgang til samfundet en hel central rolle, som omtalt i lederen. I kommissionens anbefalinger er der således en del, hvor folkebibliotekerne ikke er til at komme uden om, men det kræver, at vi i bibliotekssektoren vælger aktivt at spille ind. Det gælder ikke mindst anbefalinger som “Den demokratiske samtale skal udvikles og tilliden til medierne styrkes”, men også “Civilsamfundet skal bidrage mere til deltagerdemokratiet og borgernes ansvar skal i fokus”. Helt konkret har jeg udvalgt følgende anbefalinger fra betænkningens fire overordnede temagrupper, som jeg synes, vi skal arbejde med i bibliotekerne. Enten som noget vi allerede arbejder med eller som nogle udfordringer, hvor vi mener, bibliotekerne kan spille en rolle. Der er mange flere anbefalinger og nogle ret spændende baggrundsanalyser af demokratiets tilstand i betænkningen. Så jeg vil anbefale, man selv dykker ned i den og tager afsæt i det, når vi i bibliotekerne arbejder med demokratisk dannelse på alle planer. Tjek demokratikommissionen.dk og betænkningen kortlink.dk/24rxr.


A N B E FA L I N G E R TEMA 1: PARTIERNE, POLITIKUDVIKLING OG REPRÆSENTATIVITET ■ DET ANBEFALER VI: • At sikre demokratisk uddannelse til alle unge • At etablere et mere levende demokrati på uddannelserne • At opdyrke flere tværpolitiske arrangementer og kampagner med partierne • At oprette en online portal om partiernes rolle i demokratiet

TEMA 2: MEDIERNE OG DEN DEMOKRATISKE SAMTALE ■ DET ANBEFALER VI: • At der indføres en national handlingsplan for digital dannelse • At der sættes mere fokus på demokrati i mediernes rammevilkår • At der etableres et demokratisk dialogforum for bl.a. politikerne og medierne

TEMA 3: BORGERNE, CIVILSAMFUNDET OG DEN DELTAGERDEMOKRATISKE TRADITION ■ DET ANBEFALER VI: • Et fritidspas for udsatte grupper til at deltage i civilsamfundet • En debat om og udbredelsen af et fælles demokratisk borgerideal • At vilkårene for civilsamfundet styrkes og at der sker en afbureaukratisering af rammevilkårene • At nye debat- og engagementsformer udbredes gennem civilsamfundet • At der etableres et Center for Demokrati og Borgerinddragelse

TEMA 4: FOLKESTYRET OG LOV- OG BESLUTNINGSARBEJDET ■ DET ANBEFALER VI: • At flytte beslutningerne tættere på borgerne i kommunerne og fortsat arbejde aktivt med borgerinddragelse

■ Danmarks Biblioteksforening skaber også debat om Demokratikommissionens anbefalinger. Det sker på Det Bibliotekspolitiske Topmøde midt i april, hvor demokratikommissionens formand Lisbeth Knudsen lægger op til debat. Tilmeld jer her tilmeld.dk/dbtop20

MICHEL STEEN-HANSEN Direktør Danmarks Biblioteksforening

Public Domain, wikimedia.org.

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 4

Demokratiets fødsel ... Constantin Hansens Skitse til Den grundlovgivende Rigsforsamling 1848, 186064. Maleriet blev udført på bestilling af handelsmand, godsejer og politiker Alfred Hage til hans hjem. Efter ophængning i Hages hjem fik offentligheden adgang til at bese værket mod betaling! Folketingets bibliotek blev også grundlagt i 1848

9


KO N F E R E N C E R

BOGBUSTRÆF

i Flensborg 12.-13. september

Mobil service sikrer borgerne i mange af landets land- og lokalområder adgang til bøger og gode bibliotekstilbud.

2

020 er 100-året for Genforeningen i 1920 og det bliver markeret over hele landet, men især i grænselandet Sønderjylland og syd for grænsen i Sydslesvig er der store events på plakaterne.

1967

Lørdag den 12. september 2020 og dagen efter danner den smukke havneby ved Flensborg Fjord f.eks. ramme om et stort bogbustræf med bogbusser fra nær og fjern. Det sker centralt på Havnespidsen lige i hjertet af byen. Sæt kryds i kalenderen nu. Hvor Aalborg sidst var vært for det store Nationale bogbustræf i 2018, står Flensborg denne gang med værtsopgaven. Bogbustræffet arrangeres i et samarbejde mellem Filibussen/Bibliotekarforbundet, Fahrbüchereien in Schleswig-Holstein, Verband Deutscher Büchereien Nordschleswig og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig – sidstnævnte som tovholder. Følg med via f.eks. www.facebook.com/bogbussen.

Ny generation af bogbusser på vej Ved Flensborgs forrige bogbustræf i 2008 kunne Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig præsentere to nye specialbyggede bogbusser. Efter flere hundredetusinde kilometer med “Jytte” og “Dagmar” på de sydslesvigske landeveje har tiden nærmet sig for en udskiftning. Gennem de seneste år har en gruppe medarbejdere arbejdet intenst med at udvikle en ny type bogbus, som nu er under konstruktion i samarbejde med det tyske firma Makoben. Vi løfter sløret for den næste generation af de sydslesvigske bogbusser på træffet. Bogbusmodeller gennem tiden... På bogbustræffet i Flensborg præsenteres en helt ny type. Fotos: arkiv.dk

Fagligt og festligt Udover at kunne sparke dæk blandt de mange bogbusser, byder dagen på en række faglige og hyggelige programpunkter med bl.a. præsentation af den nye turismeportal oplev-sydslesvig.dk og et underholdende og spændende oplæg om Genforeningen af René Rasmussen, museumsinspektør på Sønderborg Slot. Dagen slutter med en festlig aften med middag, musik og underholdning i Flensborg Bibliotek.

RITA JAKOBSEN Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig 10


KLUMME

"Don’t take it personal 7"– Privacy and information in an algorithmic age.

"Don't Take it Personal" - Privacy and information in an algorithmic age er et fireårigt multidisciplinært forskningsprojekt på Institut for Kommunikation, Københavns Universitet. Projektet har modtaget 5,7 mio. kr. i støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond | Kultur og Kommunikation.

Tillid er ikke det vigtigste

I

Mette Frederiksens første åbningstale talte hun om, at tillid er noget af det mest værdifulde, vi har i Danmark. Tillid til hinanden, tillid til offentligt ansatte, tillid i boligkvarteret. Men tilliden er udfordret. Det er ikke alle, der har tillid til, at de får det ud af velfærdsstaten, som de forventede. I den Danmarkskanon – 10 værdier for fremtidens samfund, danmarkskanon.dk – som fhv. kulturminister Bertel Haarder (V) søsatte i 2016 medtages “de samfundsværdier, traditioner og bevægelser, vi er formet af og fælles om, og som er værd at tage med ind i fremtidens samfund”, og netop ‘tillid’ er en af de 10 værdier, der er inkluderet. Her lærer vi, at tillid kræver, at der “findes fælles normer og moralske værdier”, og at et tillidssamfund opbygges gennem “århundreder". Der er således ingen tvivl om, at tillid er et væsentligt opmærksomhedspunkt fra politikerne. Tillid er noget godt; det er noget, der styrker samfundet. Tillid er vigtig, fordi det er fundamentet for at skabe gode og sunde relationer mellem mennesker; vi skal så at sige kunne stole på og være sikre på, at vi har en fælles forståelse mennesker imellem for at kunne opbygge en tillidsrelation. Men på den måde er det også en farlig relation; den forsvinder let – vi mister let tilliden til en ven eller til SKAT. Derfor er det helt naturligt, at statsministeren taler tillidssamfundet op, og at tillid er en af de væsentligste værdier i det danske samfund.

Hvor tillid er en attitude, vi kan udvise overfor andre, er troværdighed en egenskab ved disse andre. På udsagnet “jeg har tillid til X”, kan du blot svare “Det har jeg ikke”. Men hvis jeg siger: “X er en troværdig institution”, så kan du ikke bare sige “Nej”. Det må begrundes med en beskrivelse af, hvad det er ved institutionen, der gør den utroværdig; du bliver nødt til at tale om nogle egenskaber ved institutionen. Ved tillid er fokus indadvendt mod den enkelte person og dennes attitude imod institutionen. Vores vurdering af, hvorvidt en institution er troværdig, er rettet imod egenskaber ved institutionen. Derfor er det vigtigere, at vores politikere har fokus på at opbygge troværdige samfundsinstitutioner end at have fokus på, hvilke attituder borgere udviser over for samfundets institutioner; politikerne har kontrol over det første (troværdighed), men ikke over det sidste (tillid). Derfor er det også bekymrende, at der kun er fokus på ‘tillid’ og ikke på ‘troværdighed’ – ordet optræder f.eks. slet ikke i National strategi for kunstig intelligens. Det vanskelige og den store udfordring er, hvordan organisationer og institutioner vil opbygge den troværdighed som kræves, for at vi kan have tillid til den måde, borgerne behandles på. ■ Hvis målet for Mette Frederiksen og den siddende regering er, at borgerne skal bevare tilliden til den offentlige sektor, er det bekymrende, at den ikke vælger at lytte til gode råd fra Dataetisk Råd, inden brugen af kunstig intelligens implementeres i den offentlige forvaltning og i sundhedssektoren. For troværdighed er fundamentet for begrundet tillid og Dataetisk Råd er netop nedsat med henblik på at rådgive om brugen af nye teknologier. At lytte til andre og alvorligt tage stilling til, hvad de siger, er et vigtigt element i opbygningen af troværdighed.

JENS-ERIK MAI SILLE OBELITZ SØE

Om forfatterne: Jens-Erik Mai er institutleder og professor, mens Sille Obelitz Søe er post.doc på Informationsstudier, Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet.

Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 1

Tillid er ikke overraskende et væsentligt element i den tidligere regerings National strategi for kunstig intelligens. Her optræder ordet tillid hele 15 gange – eksempelvis, “danskerne fortsat kan være trygge og have tillid til...”, “bevare borgernes og virksomhedernes høje tillid...”, “danskerne har tillid til myndighedernes håndtering...”, og “sikre, at tilliden til digitale løsninger bevares...” Således er tillid noget, vi har til noget eller nogen. Det er en attitude, vi kan (vælge at) udvise overfor andre. En form for tillid er blind tillid; det er, når vores tillid er ubegrundet. Vi kan f.eks. sagtens have tillid til vores forældre, offentlige institutioner eller kunstige intelligenssystemer uden helt at kunne artikulere hvorfor.

Vi kan også have begrundet tillid. Det er f.eks. når institutioner og organisationer gør sig umage med at give os grund til at have tillid; det kan være ved at vise, hvordan deres organisation virker, give begrundet svar på vores forespørgsler, have en udadvendt og tydelig ledelse eller ved at være transparente med deres arbejdsgange, beslutninger eller anbefalinger. I sådanne tilfælde ville vi måske sige om sådanne institutioner og organisationer, at de er ‘troværdige’. Det gælder bl.a. folkebibliotekerne, der ofte ligger højt i rangeringer over troværdige institutioner ifølge en DB/Megafonmåling fra marts 2019 – Danskerne har en storfavorit, når det gælder troværdig information, db.dk/dit-bibliotek-24-7.

11


S T R AT E G I U D V I K L I N G

Mini-interview

KULTUREN SKAL VÆRE TILGÆNGELIG Det gælder også bibliotekerne.

Vi skal holde fast i de klassiske funktioner, men også være klar til at tænke nyt, fastslog udvalgsformand Charlotte Haagendrup (C), da Egedal offentliggjorde sin nye biblioteksstrategi kort før jul. Strategiens realisering vil både løfte eksisterende tilbud og føre til nye initiativer, som skal styrke borgernes biblioteksoplevelse.

K

ommunens nye biblioteksstrategi peger ifølge udvalgsformanden ind i en fremtid, hvor kultur og fællesskab smelter sammen med bogudlån og ny biblioteksbrug og skaber kulturelle fyrtårne i kommunens lokalmiljøer.

Kul på bibliotekerne Hvordan og hvad er målet for strategien, har Danmarks Biblioteker spurgt den 52årige kommunalpolitiker, konservative Charlotte Haagendrup, om. Hun er siden kommunalvalget i 2005 et meget aktivt medlem af Egedal byråd som formand for Kultur- og Erhvervsudvalget, medlem af Økonomiudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget. Hvilken rolle skal bibliotekerne i Egedal mere overordnet set spille i kommunen fremover set i forhold til før? - En tydeligere og mere aktiv rolle, hvor bibliotekerne tiltrækker endnu flere brugere end nu. De skal understøtte hverdagslivet og fællesskabet i bysamfundene – og være med til at sætte aktiviteter i gang allerhelst sammen med borgere og foreninger. Bibliotekerne har allerede 200.000 besøgende og er populære. De laver mange gode projekter, men det kan kommunikeres tydeligere og flere kan trækkes til. Hvad er ønsket med den ny biblioteksstrategi, - dvs. hvad håber I fra politisk hold at opnå med strategien og dens fire nye fokusområder? - Mange ting! Strategien skal øge bibliotekernes rolle i byudviklingen, og bibliotekerne skal være en tydelig kulturaktør, som skaber markante arrangementer – og gerne med lidt ekstra kant. Derfor overtager bibliotekerne også den overordnede koordinering af vores to kulturhuse i Stenløse og Smørum. Bibliotekerne er en naturlig brobygger, der kan række ud til f.eks. musikskole, museer, skolerne osv. og lave spændende ting på tværs.

Charlotte Haagendrup, BA i socialt arbejde fra University College Sjælland, arbejder i dag som socialrådgiver i Ballerup Kommune. Pressefoto Egedal Kommune


E G E DA L

... bibliotekerne skal understøtte hverdagslivet og fællesskabet i bysamfundene – og være med til at sætte aktiviteter i gang, allerhelst sammen med borgere og foreninger.

Charlotte Haagendrup forklarer uddybende: - Strategien skal styrke børns udbytte af bibliotekerne – især på to områder: Mere børnekultur og en aktiv rolle i skolesamarbejdet for at styrke læsningen og glæden ved læsningen. Forældre skal hjælpes, så de kan støtte børnene i den vigtige læsning, og der skal være arrangementer, der gør litteraturen levende og indbydende, nu hvor der er så mange andre tilbud til børnene. De skal lære at læse og elske at læse. Vi har rigtig mange børnefamilier blandt tilflytterne, og de skal lære biblioteket at kende fra start. - Strategien skal række ud til Egedals mange foreninger og meget aktive borgere også i ældregruppen. Vi skal i dialog med dem om, hvordan de kan bidrage til bibliotekerne, og hvad bibliotekerne kan gøre for dem f.eks. med tilbud, indretning osv.

Hvad skal der ske med de enkelte biblioteker? - Konkret vil vi i 2020 se på: At prioritere midler til at skabe en stærkere børnebiblioteksprofil i Stenløse ved at indrette hele biblioteket i stueetagen til alene at være børnebibliotek med mere plads til leg, læringsmiljøer (f.eks. digitalt) og ophold for børn og deres forældre. Og så rykke alle voksenting op på 1. sal. Det ville jo være en klar prioritering og understøtte punktet i Børn og børnefamilier i strategien. - Vi vil også se på indgangspartiet i Smørum, der kan udnyttes langt bedre til både ophold og til mindre arrangementer, dvs. udvide biblioteksrummet ud i et aktuelt lidt tomt, stort areal. - Og med hensyn til Ølstykke midtby overvejer vi om et flyttet bibliotek kunne fremme udviklingen centralt i stationsbyen og omkring stationen.

Bibliotekers betydning kan ikke undervurderes Budget og byggeprojekter Egedal har de senere år måtte skære på bibliotekerne, hvad betyder det for gennemførelsen af strategien? - Personale er jo helt afgørende for strategiens gennemførelse, og medarbejderne har haft en stor rolle i at udvikle strategien. Det er klart, at antallet af medarbejdere spiller en rolle, men det er også vigtigt med organiseringen af arbejdet og med prioriteringen af opgaver. Jeg er sikker på, at ledelsen sammen med medarbejderne vil finde den rette måde at gennemføre strategien, og jeg ved, at de allerede er i dialog om det. - Vi har netop rekrutteret to spændende nye medarbejdere med baggrund i hhv. litteraturvidenskab og i etnologi. Det er tegn på, at vi opruster på biblioteksområdet, og vi ser frem til, hvordan de to med deres kolleger skal arbejde med hhv. arrangementer og med at kortlægge behovene ude i lokalområderne sammen med borgerne. Kommunens nyeste bibliotek – i Smørum – er fra 1999, de andre bygninger/lokalefaciliteter er ældre og fra en tid, hvor biblioteket mest var bøger. Hvilke planer har man i kommunen for fremover at sikre tidssvarende (fysiske) biblioteker til borgerne? - Indretning er i fokus, og hele kultur- og erhvervsudvalget var på studietur i efteråret, hvor vi så nogle af de flotte nye løsninger på Sjælland, bl.a. det nyindrettede Nørrebro bibliotek og bibliotekshaven i Gladsaxe. Strategien kommer til at spille en rolle for indretningen, uden tvivl. Det kan være nye funktioner, som f.eks. café, studiezoner eller plads til bevægelse for børnene.

Charlotte Haagendrup fortæller til sidst, at hun elsker at læse, men desværre bliver det ikke til så meget i dag. - Mest i sommerferien og juleferien, hvor jeg sørger for at have ønsket mig bøger, jeg kan gå i krig med. Men jeg tænker, at når jeg får mere tid, vil mine besøg på biblioteket blive flere! Hvad betyder biblioteket for dig personligt? - Biblioteket betyder rigtig meget og har altid gjort det. Det var dér, jeg fik min læselyst styret som barn og ung, hvor man i øvrigt kunne låne kassettebånd med tidens nyeste hits! Som familie havde vi i mange år en tradition med, at vi en mandag aften om måneden tog alle ungerne med på biblioteket og lånte bøger. Belæsset med posevis af tegneserier og tykke bøger sad hele familien og læste i stuen, når vi kom hjem. Det var hyggeligt, og en tradition mine voksne sønner husker og vil videreføre i deres familier. ■ En idé bibliotekerne rundt omkring måske skulle overveje at konceptualisere og gøre aktuel igen i dag, hvor læsning og læselyst blandt børn og deres omgivelser trænger til et kærligt skub jf. bl.a. Oplæg til en National Læsestrategi og dens anbefalinger. Læs mere om Egedals strategi og processen i næste indslag.

HELLEN NIEGAARD

Egedals biblioteker er meget forskellige. Nogle er selvstændige, andre placeret i kulturhuse. Fra venstre: Ganløse,Smørum, Ølstykke og Stenløse. 13


S T R AT E G I U D V I K L I N G

I Smørum skal biblioteket have ansvar for Kulturhusdelen. En stor øde, fælles foyer i midten skal forvandles til et attraktivt mødested med plads til spændende udstillinger, mindre møder og måske et café-tilbud. Foto: Niels Hejnfelt.

FRIRUM MED STÆRK DIALOG TIL LOKALSAMFUNDET

Egedal Biblioteksstrategi 2020-2023: Meget mere end en bogcentral.

K

ommunen sætter lige nu ekstra skub i sine biblioteker. Med enig politisk opbakning godkendte byrådet i december 2019 en ny strategi for bibliotekerne og deres rolle: Egedal Bibliotekerne i dag. For bibliotekerne er ikke længere en bogcentral, men under forvandling og steder man mødes, læser, søger information, studerer og går til arrangementer. Debatterer eller bare sidder alene og nyder livet i selskab med alle de andre, der er droppet ind. ”Vi er enige om, at fremtidens biblioteker har adgang til viden, stærke kulturaktiviteter og er godt forankret i lokalområdet og i samspil med et hav af institutioner,” fortalte Peter Høybye, kommunens Kultur- og Fritidschef siden 1. februar 2019, ved offentliggørelsen. Dét lyder som noget, de fleste biblioteker kunne skrive under på, men på flere måder er denne strategi interessant at dykke ned i. Processen bag. Dét, at den er ‘i gang fra 1. januar i år’. At biblioteket skal ‘fylde mere’, og så at kernebrugerne er et fokuspunkt, hvor mange andre særligt kigger på ikke-brugere.

Krystalkugle og knofedt En gråkold januarformiddag fortæller Finn Petersen og Lykke Sassersen over en kop skoldhed kaffe på Smørum Bibliotek om processen, strategien og planerne for arbejdet lige nu og for de kommende år. Det hele skal trods alt ikke gennemføres i ét hug, 14

selv om der sættes ind på fire fronter. De to teamledere, chefer for henholdsvis Ølstykke og Smørum Biblioteker, står for den daglige ledelse af kommunens biblioteksvirksomhed og udgør sammen med Peter Høybye bibliotekernes ledelsesgruppe, og de tre står for opgaven med at realisere strategien. Inden vi taler om den og dens fire fokusområder, handler det om afsættet i Egedal. Hvordan får man bedst og enkelt – og med alle interessenter inddraget – skabt et styringsværktøj som en brugbar strategi for sin biblioteksudvikling? Da man i Egedal med godt 43.300 indbyggere fordelt på 18 bysamfund af forskellig størrelse sidste sommer valgte at se på, hvordan kommunens biblioteker kan geares til aktuelle tendenser og til borgernes ønsker, skulle det ske så enkelt som muligt. Man har, som de selv siger det, derfor helt enkelt kigget i krystalkuglen sammen. Fra sommeren og frem til december fik man i en relativ kort proces identificeret de fire fokusområder, der kan “- styrke borgernes livsglæde, viden og fællesskaber. Og som understøtter kommunens vision Hverdag i fællesskab og bevægelse.” Det skal dog tilføjes, som de to teamledere fortæller, at det også har og vil kræve knofedt. De er dog begge glade for både processen og det politiske engagement, og ser med optimisme og forhåbning på opgaven med at realisere strategiens mål.


E G E DA L

Politikere, medarbejdere og borgere Et tre-strenget forløb tegner bibliotekets strategiproces. Udgangspunktet var et oplæg om det moderne bibliotek og relaterede opgaver ved Katrine Buhl Møller, centerchef for By, Kultur og Borgerservice, og Peter Høybye til Kultur- og Erhvervsudvalgets junimøde sidste år, der også havde indlæg af Michel SteenHansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening.

kommunen og dens forskellige institutioner mv. Demografisk karakteriseres den af mange børnefamilier, men også et antal stigende ældre. Borgerne i Egedal ligger nær toppen på den socioøkonomiske skala, og de mange ressourcestærke borgere står bag over 400 idræts- og kulturforeninger.

Siden fulgte i ukronologisk rækkefølge inspirationsbesøg for det politiske udvalg, en ønskerunde for borgerne og fokusmøde med foreninger og andre aktører samt en medarbejderproces ad to omgange. Dels en tur til World Trade Center Ballerup med en heldags-diskussion i ledelsesgruppen fulgt af medarbejderworkshops på tværs af vante teams. Det førte frem til godkendelsen i byrådet inden udgangen af 2019.

Ønsketræer og manillasedler Fremfor dialogmøder med borgerne og inddragelse af konsulenter besluttede man sig for en anden form for borgerinddragelse. På kommunens rådhus samt de fire biblioteker kunne borgerne i en periode bidrage med deres ønsker til bibliotekets service og fremtid ved at udfylde en manillaseddel og hænge den på et ønsketræ. Langt over hundrede forskellige ønsker blev resultatet. De strækker sig fra mindre ting som muligheden for kaffe med en automat på biblioteket over rum til aktuelle udstillinger, flere fagbøger og bøger på engelsk til “Den ultimative drøm: Et kæmpe bibliotek i Egedal, f.eks. i Stenløse”. Men også om ting uden for biblioteket som eksempelvis “Lad biblioteket komme til brugerne med besøg rundt om i kommunen over filmaftener sammen med svømmehallen” til aktiv udnyttelse af bibliotekernes udearealer. De mange input blev systematiseret og ligger sammen med ønsker fra foreninger og andre som baggrund for strategiens fire fokusområder. - Biblioteker er vores fælles oaser for viden. Her henter vi viden og mødes til kulturelle arrangementer og møder. Og selv om man i dag kan klare mange ting hjemme fra computeren, skal vi holde fast i bibliotekerne som et mødested. Vi har fået rigtig gode input, der vidner om, at borgerne deler vores vision for bibliotekerne, sagde Charlotte Haagendrup (C), formand for Kulturog Erhvervsudvalget ved offentliggørelsen.

Vision og afsæt Kommunens overordnede vision Hverdag og fællesskab i bevægelse er vedtaget i 2015. Med den er det målet at sikre: Muligheder for alle, Let adgang til arbejde, Energi og miljø i balance samt Mangfoldighed i den nære kultur og natur.

Aktuelt er der gang i konkret udmøntning, og lige nu arbejdes der i ledelsesgruppen, fortæller de to teamledere. Og tager man fokusområderne et for et, handler det om rigtig mange ting, blandt andet om følgende. Fokus 1: Aktiv rolle i lokalområderne. Biblioteket skal været et demokratisk midtpunkt og en dynamo i lokalområderne. Synliggøre biblioteket i bymidterne og til lokale begivenheder. Fokus 2: En tydeligere og stærkere kulturaktør. Biblioteket skal være igangsætter og udvikler af nye kulturtilbud. Tage ansvar for de to kulturhuse ved at koordinere og kommunikere aktiviteterne. Fokus 3: Tilbud til børn og børnefamilier. Biblioteket skal understøtte læselyst og digital dannelse samt skabe nye tilbud i samarbejde med lokale aktører, både foreninger, forældre, frivillige m.fl. Fokus 4: Aktive kernebrugere på biblioteket. Kernebrugere skal fortsat have en stor plads på bibliotekerne, og det skal undersøges, hvordan de kan være med til at udvikle tilbuddet. F.eks. ved at bringe egne kompetencer i spil til glæde for andre eller bringe egne fællesskaber ind på biblioteket. Blandt helt konkrete opgaver er f.eks. at gøre biblioteket til borgernes hus ved at invitere lokale partnere og borgere til at benytte rummene som platform. Formidle litteraturen på nye og spændende måder og deltage i lokale arrangementer. Formidle børnekultur til børn og deres forældre herunder deltage i nationale kampagner. Læse- og litteraturklubber, samvær omkring læsning herunder gøre biblioteket til kernebrugernes foretrukne mødested, et sted der beriger hverdagen.

Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 1

Egedal er som mange andre kommuner en ny kommune skabt ved kommunesammenlægningen i 2007. Her blev de tre kommuner Ledøje, Stenløse og Ølstykke samlet til Egedal med omlægning af disse kommuners biblioteker til ét bibliotekssystem. Budgetmæssigt har biblioteksområdet i årene siden været gennem flere besparelser. Forhold, der skal ses i forhold til en kommune med opmærksomheden rettet mod potentielle områder for nyudvikling og ny dynamik til fordel for fællesskabet, erhvervsliv og bosætning. Kommunen har hovedstadsområdets største andel af folk, der pendler ud hver dag, mens den største lokale arbejdsplads er

Noget nyt skal ske

15


S T R AT E G I U D V I K L I N G

Rummet – nytænkning frem for afvikling Biblioteksrummet og bygninger inkl. adgang og vedligeholdelse er et gennemgående element i strategiens fokusområder. Bibliotekerne i Egedal findes på fire adresser: Ølstykke Bibliotek fra 1971, Smørum Bibliotek og Kulturhus fra 1999, i Kulturhus Stenløse (tidl. rådhus) og endelig på den gamle Toftekildegård, hvor Ganløse Bibliotek har til huse (bibliotekerne står for oprydning/ redigering, stedet køres af frivillige). Alle trænger på forskellig vis til en kærlig hånd. Planerne er mange. - Her i Smørum ser jeg store muligheder i, at biblioteket nu skal have ansvar for Kulturhusdelen. Vi skal forvandle den store øde, fælles foyer i midten til et attraktivt mødested. Med plads til spændende udstillinger, mindre møder og selvfølgelig et kaffetilbud. Og det går vi i gang med ‘lige om lidt’, fortæller Lykke Sassersen med et stort smil. Andre rum og byrumsrelaterede opgaver er at forny og indrette inspirerende børneområder med fokus på leg og læring. Generelt at skabe muligheder for kaffe o.l. Og så tage fordel af bibliotekernes uderum, så de inviterer til bevægelse, leg, ophold og fordybelse.

Ressourcer og fremtid Nøglen til at sikre den ønskede udvikling er naturligvis dygtige medarbejdere med de rigtige kompetencer og et stabilt og fremadrettet budget omfattende de indsatsområder, som strategien har fokus på i tillæg til løsning af de daglige kerneopgaver. Aktuelt har bibliotekerne 23 ansatte, dvs. to stillinger er under besættelse. Herudover samarbejdes bl.a. i Ganløse med biblioteksfrivillige, en mulighed der ventes øget via styrket samarbejde med kernebrugerne og via udvidelse af antallet af lokale partnerskaber. Budgetmæssigt ligger Egedal under landsgennemsnittet. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse for 2018 lå det på 434 kr. pr. indbygger og i Egedal på 367 kr. - Faktisk holdes budgettet i ro i 2020, og det er helt klart vigtigt for vores arbejde med både kerneområder og de fire fokusområder. En hel del af den fysiske vedligeholdelse er omfattet af bud-

gettet for Ejendomme og intern service, forklarer Finn Petersen. Som han opfatter det, vil der også være politisk opbakning, skulle det komme til større biblioteks- og byudviklingsinitiativer i forlængelse af den nye biblioteksstrategi.

Det er måske ikke helt urealistisk set i relation til kommunens helt store fremtidsprojekt: Egedal By. En ny by med 5.000-10.000 indbyggere under udvikling omkring S-stationen med samme navn og rådhuset fra 2014 cirka midt mellem Stenløse og Ølstykke på Frederikssundbanens akse. Eventuelt et bibliotek i tilknytning til rådhuset, hvor en del allerede i dag fungerer som Borgernes Hus med bl.a. foredrag. ■ Den nye strategi synes ikke alene at sætte ny retning for Egedals biblioteker med en række spændende fokusområder, men også at skabe ny begejstring omkring bibliotekerne – både blandt borgere, medarbejdere og politisk. Læs også interviewet med Charlotte Haagendrup (C), formand for Kultur- og Erhvervsudvalget. Hent strategien på kortlink.dk/24src. HELLEN NIEGAARD Illustrationer: Egedal Kommune

Smørum Bibliotek (og Kulturhus) - et etrumsbibliotek - blev indviet i 1999. På væggene hænger smukke malerier af maleren Niels Kongsbak. Foto: Egedal Kommune 16


B I B L I O T E K S BY G G E R I

Roskildes nye byrum I

december fik byens borgere en flot julegave, da borgmester Tomas Breddam (A) klippede en helt særlig snor til hovedbibliotekets forvandling. Biblioteket er blevet åbnet mod bykernen, et nyt byrum foran bygningen i forbindelse med Rosenhaven er kommet til, og så har man bl.a. fået ny indbydende café.

Åbningen blev fejret af flere hundrede borgere og med sang af glade 4. klasser samt taler af både borgmesteren og formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, Claus Larsen (A), som begge glædede sig over borgernes nye muligheder og til foråret, hvor de nye udearealer for alvor tages i brug. “Det er behovet for at skabe de bedste rammer for at dyrke fællesskabet, litteraturen og musikken og det skabende og det kreative element, der beriger os og bringer os sammen. Ambitiøse biblioteker er en udvidelse af fællesskabets rum, og biblioteket er det sted, hvor pensionisten og punkeren rækker ud efter den samme bog”, sagde bibliotekschef Christian Lauersen blandt andet, inden borgmesteren klippede en guirlande af kasserede bøger over.

Byggeprojektet rummer også andre greb, som Christian Lauersen i foråret

fortalte til Danmarks Biblioteker: “Sat på spidsen vender biblioteket i dag lidt ryggen til bymidten. Vi laver nu ny hovedindgang på den modsatte side, smadrer en masse vægge og åbner op, indtager Rosenhaven, og gør den til en del af byrummet: En åben plads med en lille scene – så der opstår et nyt fælles, offentligt møderum foran biblioteket. Et rum for mennesker. Her begynder også Kulturstrøget. Fra biblioteket krydser man forbi seks andre kulturtilbud og -institutioner, som vi samarbejder med, inden man når til enden af strøget og Domkirken.” ”Mentalt som praktisk giver ombyningen os andre aktivitetsmuligheder. Det glæder vi os meget til. Vores café placeres lige ved indgangen. Vi glemmer nogle gange at indregne dufte, når vi skaber rum. Dufte påvirker os ekstremt meget, og her vil folk mødes af duften af god kaffe og hjemmebagt. Der bliver samlet set mere plads til borgerne, og vi får et lysere og mere åbent biblioteksrum. Der bliver samtidig mindre plads til vores personale, men vi prøver at gøre os umage og imødekomme de udfordringer, det bringer med åbne øjne og god dialog. Vi har flyttet en del rundt og arbejdet meget med faglige kontorfællesskaber.”

■ Det er ikke første gang biblioteket ombygges siden åbningen i 1961. Det står med sine rødstenslænger, karakteristiske tagudhæng, vinduesbånd og store vinduespartier stadig flot – og er oprindelig tegnet af Oscar Gunlach-Pedersen, Ebbe Andresen og Michael Lerche. Dets placering i en del af Roskilde Adelige Jomfruklosters have (tidl. Sorte Brødre) er central, men den hidtidige hovedindgang mod Dronning Margrethes Vej var temmelig bortgemt. Dét er der nu rådet bod på, og samtidig er der etableret et rekreativt opholdssted og byrum i relation til Kulturstrøget og tæt ved Algade. Tag selv et smut forbi Roskilde og se forvandlingen.

/HN Fotos: Roskilde Bibliotek

17


BOGMARKEDET

Arkivfoto

BØGER ER NOGET, VI LÆSER – OG LYTTER TIL Anmeldelse af Bogen og litteraturens vilkår 2019: Bogpanelets årsrapport.

D

et danske bogmarked og borgernes litteraturforbrug er som bekendt under ændring. Til at holde øje med udviklingen i 2019-2022 nedsatte tidligere kulturminister Mette Bock (LA) i december 2018 et nyt Bogpanel. Bogpanelet har til opgave at følge udviklingen på bogmarkedet. Det gør de blandt andet ved at skabe viden og debat om litteraturens betydning for borgerne og ved at følge litteraturens udvikling i en tid præget af digitalisering. Bogpanelet indsamler også statistisk viden om for eksempel bogproduktion, distribution og læsevaner.

Stadig flere danske skønlitterære titler Der produceres flere bogtitler i Danmark end nogensinde før med 6.744 trykte bogtitler i 2018, hvilket er en stigning på 7% i 18

forhold til 2017. De senere år har især skønlitteraturen været i fremgang. Siden 2009 er antallet af fysiske skønlitterære titler steget med 42%, og den del af titlerne, der er skrevet på dansk, med 79%. Stigningen fra 2017 til 2018 udgør alene de 15%.

Danskernes læsevaner Omfanget af danskernes læsning af skønlitteratur er fortsat vigende. Andelen af personer, som aldrig læser en skønlitterær bog er rimeligt stabilt, men der er tale om en forskydning fra “ugentligt eller hyppigere” til “månedligt eller sjældnere”. Specifikt for kvinder er der dog for 2017 til 2018 tale om den modsatte udvikling, blot marginalt. Det vil være interessant at se, om det er en statistisk tilfældighed eller en vedvarende tendens.


D A N S K E R N E & L I T T E R AT U R E N Ser man på alderens betydning for læsning, så er antallet af læsere af skønlitteratur stagneret i aldersgrupperne mellem 30 og 70 år og interessant nok stigende for personer over 70 år.

stigningen i lydbøger alene sket som netlydbøger og ikke mindre end med 60% fra 2017 til 2018.

Den trykte bog dominerer fortsat Produktion af e-bøger Udgivelsen af nye e-bøger er bogpanelets rapport lidt spagfærdig om. Der er en Top-Ti over produktionen 2012-2018. Det mest produktive forlag er Gyldendal med 326 titler i 2018, mens Mellemgaard har 241 titler og Lindhardt og Ringhof har 212 titler. Der kan ikke sammenlignes med tidligere år, da opgørelsen til og med første kvartal 2017 er inkl. retrodigitaliserede e-bøger. Der skrives i rapporten derfor også, at det er svært at lave sammenligninger over længere tid. Men rapporten undlader også at bringe et samlet tal for 2018 (det ses i Statistikbanken som 6.176 titler). Dog bringes der tal for kommercielle skønlitterære førsteudgaver af ebøger, hvoraf der 3.785 titler i 2018. Der er sket et fald fra 2017 til 2018 af produktionen af retrodigitaliserede e-bøger (hvor udgivelsen af den fysiske bog er sket mere end 5 år tidligere) fra 6.300 til 3.680 titler. Det skyldes primært, at Lindhardt og Ringhofs projekt med digitalisering af 15.000 titler har haft et tempotab i 2018. Men dette forlag er fortsat absolut dominerende med 3.016 retrodigitaliserede titler i 2018.

Selv om rapporten fokuserer meget på de digitale medier, så er det fortsat den trykte bog, som er det dominerede medie. Over 85% af dem, som har læst eller lyttet til en bog de seneste tre måneder før den pågældende undersøgelse, har gjort det ved at læse en trykt bog. På samme spørgsmål for både e-bøger og lydbøger er svarprocenten på knap 20%.

Pligtlæsning Denne omtale er blot en smagsprøve på de mange informationer om bogproduktion, bogdistribution og boglæsning, som bogpanelets årsrapport indeholder. For statistik om folkebiblioteker henvises til Danmarks Biblioteker, 2019-4, side 12. Årsrapporten må siges at være pligtlæsning for alle, som ønsker at være informerede om status og udvikling i brug af bøger i alle formater. Bogpanelet har en ambitiøs arbejdsplan for de kommende år: Rapporter om læseradfærd i forskellige bogmedier, om børns læsning og interaktion i litteraturformidling, om aktører i oversætternes kredsløb i Danmark og om rettighedsproblematikker i en digital og europæisk kontekst.

Boom i produktion af netlydbøger I 2018 blev der udgivet cirka 3.800 nye netlydbøger i Danmark. Det er en stigning på 60% i forhold til 2017, og det højeste tal registreret siden netlydbøgerne kom på markedet. Udgivelsen af lydbøger er steget markant de seneste år. Siden 2014 er antallet af udkomne førsteudgaver steget fra 2.390 titler i 2014 til 5.115 i 2018. Størstedelen er netlydbøger med 3.799 titler. En mindre del er cd’er i mp3-format med 1.192 titler, hvoraf størstedelen dog også findes som netlydbøger. Siden 2015 er

Bogen og litteraturens vilkår: Bogpanelets årsrapport. Årgang 2019. 57 sider. Hentes her: kortlink.dk/24pcx.

LEIF ANDRESEN Chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek

Bogpanelets baggrund Det tidligere Bog- og Litteraturpanel har 2015-2018 udgivet en årsrapport, der tager temperaturen på det danske bogmarked. Det nye Bogpanelet’s første årsrapport for 2019 blev offentliggjort i november 2019. Bogpanelet består af seks forskere fra universiteter m.v. Der er tilknyttet en følgegruppe med ti medlemmer fra bogbranchen, forfattere m.v., herunder bibliotekschef i Allerød, Annette W. Godt, som repræsentant for Danmarks Biblioteksforening.

Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 1

Medlemmer af Kulturministerens Bogpanel nedsat for perioden 2019 til 2022 • Anne-Marie Mai (formand), professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet • Lars Handesten, lektor ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet • Nina Christensen, professor ved Center for Børns Litteratur og Medier, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet • Rasmus Grøn, lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet • Rasmus Helles, lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet • Stine Reinholdt Hansen, ph.d. og forskningsmedarbejder ved Nationalt Videncenter for Læremidler, Odense.

19


B I B L I O T E K E T, L O V E N & FÆ L L E S S K A B E T

DIGITALISERING af lånesamarbejdet Tusindvis af bøger cirkulerer hvert år mellem landets biblioteker og bidrager til en effektiv og smidig biblioteksservice til landets borgere. Enten fordi bogen ikke er hjemme eller ikke findes på det lokale bibliotek. Leif Andresen, Det Kgl. Bibliotek, løfter sløret for strukturen og det professionelle samarbejde, som gør det muligt.

V

i er i Danmark kommet langt med effektivisering og automatisering af lånesamarbejdet med udnyttelse af de digitale muligheder. Det er langt hen ad vejen noget, som fungerer i baggrunden og næppe fylder meget på nethinden hverken hos brugere, politikere eller personale i dag. Men det er en vigtig del af den danske biblioteksservice, og den sikrer, at også det materiale, som ikke findes på det lokale bibliotek, kommer hurtigt i hænderne på brugeren. Historisk afsæt

le materiale på landets offentlige biblioteker via én web-side. Den lidt mere udfoldede kravspecifikation for borgernes, brugernes/lånernes bestilling via bibliotek.dk var: Låneren foretager søgninger og finder den titel, som vedkommende gerne vil låne og trykker derfor på bestil-knappen. Dernæst skal låneren identificere sig og angive, hvor materialet ønskes afhentet. Resten var og er biblioteksvæsenets opgave. Denne specifikation gælder stadig, men teknikken bagved er udbygget i flere omgange. I brugergrænsefladen er blevet indført mulighed – men ikke krav – om login.

Indtil år 2000 var der ikke meget automatik eller digitalisering over det nationale lånesamarbejde. Bestillinger fra et bibliotek til et andet bibliotek (fjernlånsbestillinger) skete ganske vist digitalt i DanBib-basen (bibliotekernes fælles katalog), men resultatet var alene en e-mail eller en telefax til det bibliotek, som en bestilling fra rettet til. Dog var der et par år tidligere indført en sorteret præsentationsrækkefølge, således at det bestillende bibliotek fik vist det mest oplagte bibliotek med materialet først.

På biblioteksledermødet den 31.10. 2000 blev Bibliotek.dk åbnet af kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen. I praksis drives både DanBib-basen og bibliotek.dk af virksomheden Dansk BiblioteksCenter (DBC) i et nært samarbejde med opdragsgiveren. Hidtil staten ved Slots- og Kulturstyrelsen. Fremover – efter at staten har afhændet sine aktier i DBC – i samarbejde med KL, nu eneejer, ved KOMBIT.

Med biblioteksloven af 17. maj 2000 blev grunden lagt til en reel digitalisering af lånesamarbejdet med etableringen af bibliotek.dk med den nye §16, stk. 2. “Staten bidrager til, at den nationale fælles bibliotekskatalog i videst muligt omfang stilles til rådighed for enhver ved adgang via Internet”. Den originale kravspecifikation for bibliotek.dk var meget enkel: Det skulle være muligt for alle landets borgere at søge og bestil20

Lidt uden for emnet, men vigtigt for lånesamarbejdet, gælder, at der også som en del af gennemførelsen af den nye lov blev etableret en national kørselsordning til at understøtte lånesamarbejdet med daglige forbindelser mellem de fleste biblioteker. Der skal ikke emballeres pakker, men blot printes en køreseddel, sættes en elastik om og lægges i en kasse, hvilket gør ordningen både mere økonomisk og enklere end mulige alternativer.


LÅNESAMARBEJDET

Foto: Danskernes Digitale Bibliotek

De næste trin på digitaliseringsstigen: Den brugervendte

De næste trin på digitaliseringsstigen: Teknikken bag ved skærmen

Før etableringen af bibliotek.dk var der i bibliotekspersonalets system DanBib arbejdet med match af udgave. Dvs. at præsentere samme udgave af samme titel på forskellige biblioteker som ét opslag med lokalisering på flere biblioteker.

I de efterfølgende år skete et skifte fra primært at sende e-mails til brugerens eget bibliotek (afhentningssted) med manuel håndtering til mere digitale metoder. Først og fremmest blev der etableret BOB, Base Over Bestillinger, hvor brugerens bibliotek med et enkelt klik kan ekspedere en bestilling. For en god ordens skyld: Det kunne og kan ikke ske i alle tilfælde (jf. nedenfor om automatisk fjernlån). Der blev også etableret en rutine for, hvis materialet fandtes på brugerens eget bibliotek, så overføres bestillingen uden manuel håndtering til det lokale bibliotekssystem (i stedet for at blive overført til en søgning i lokalt bibliotekssystem).

Som noget nyt blev den såkaldte værkmatch introduceret. Flere udgaver af samme titel blev samlet under ét opslag. I de tilfælde, hvor brugeren ikke har særlige krav til, hvilken udgave vedkommende modtager, sker bestillingen så på ‘værkniveau’. Men hvis brugeren specifikt ønsker nyeste udgave, så foldes titlen ud, og brugeren kan vælge den ønskede udgave. Begge situationer er relevante. For faglitterære titler – fra dybt videnskabelige titler til “Turen går til...” kan der ofte være gode grunde til kun at gå efter den nyeste udgave. Modsat gælder for mange skønlitterære titler, hvor det ikke behøver at være vigtigt, hvilken udgave man får. Naturligvis kan der være særlige ønsker såsom en bestemt illustrator af et klassisk værk.

Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 1

For både titel-match og værk-match er der tale om at skifte fra “en bunke kartotekskort i digitaliseret form” til at præsentere sammenhæng med fokus på indhold og ikke det enkelte biblioteks registreringsmåde. Formålet er at gøre det nemmere for brugeren at vælge netop det, som brugeren efterspørger: Digital understøttelse af selvbetjening.

For at sikre at en bestilling blev sendt til det bibliotek med den bedste leveringsmulighed, blev der etableret det såkaldte beholdningsopslag. Der sendes et automatisk opslag til biblioteker med beholdning. Disse biblioteker svarer så – også automatisk – således, at der vises en skærm med ‘trafiklys’ for det enkelte bibliotek: • Grøn: materialet er hjemme og kan bestilles • Gul: materialet er udlånt, men forventes klar til levering på en given dato • Rød: materialet lånes ikke ud. Dette gjorde det nemmere at vælge en optimal leverandør. Funktionen kan ses under “Se hvilke biblioteker der har materialet” som en sorteret liste i bibliotek.dk.

21


B I B L I O T E K E T, L O V E N & FÆ L L E S S K A B E T Der sendes en automatisk forespørgsel til første ‘grønne’ bibliotek på listen. Hvis der ikke er mindst ét grønt svar, fortsættes til alle biblioteker er spurgt. Hvis ingen grønne vælges den gule med kortest forventet leveringstid. Det betyder hurtig levering baseret på faktisk tilgængelighed.

Automatisk fjernlån Ambitionen med den yderligere digitalisering af processerne i lånesamarbejdet kaldet “automatisk fjernlån” var at undgå en manuel håndtering, som i praksis alene består af en accept af, hvad programmerne foreslår. Der var fra starten mange forbehold. I mange biblioteker var der en usikkerhed i forhold til, om systemet i praksis ville ‘tage over’, og om lokal selvbestemmelse ville komme i fare. En ensartet og nationalt (centralt) bestemt model ville naturligvis være det enkleste at udvikle – og det nemmeste at forstå for både medarbejdere og brugere. Men ønsket om lokal opbakning til borgernes voksende brug af bibliotek.dk gjorde, at vi dengang tog den tid, det tager, at nå frem til en metode, som der var bred konsensus om, og som samtidig ikke tvinger noget bibliotek til at gå længere, end der lokalt ønskes. De første afprøvninger var parallelt med personalets behandling. Faktisk havde den automatiske håndtering en lavere fejlprocent end den menneskelige. I 2007 blev automatisk fjernlån sat i gang, og det var fra starten en klar succes. Den generelle beskrivelse af automatisk fjernlån: • brugeren bestiller i bibliotek.dk • automatikken håndterer valg af långivende bibliotek • bestillingen sendes og modtages af långivende bibliotek, • bestillingen går direkte ind i långivende biblioteks system

Når natten falder på... sørger fragtfolk og en imponerende logistik for transport af materialer mellem biblioteker over hele landet. Foto: Nils Lund. 22

• bestillingen berøres først af menneskehånd ved print af opsamlingslister. Bibliotekerne kan bestemme følgende: • Hvilke materialetyper kan indgå (se nedenfor) – både låntagende bibliotek og långivende bibliotek • Hvor nyt materialet udlånes automatisk – både låntagende bibliotek og långivende bibliotek • Udlånes kun automatisk hvis på hylden – eller reserveres også • Sendes bestillinger, hvis et materiale haves af lånerens bibliotek men er udlånt (pr. materialetype). For følgende materialetyper kan det automatiske fjernlån slås til eller fra: Bøger på dansk. Bøger på andre sprog. Lydmaterialer på cd. Lydmaterialer på bånd. Indspillet musik. Noder. Video/ dvd og Cd-rom, inkl. spil. Det indebærer, at det enkelte bibliotek kan sammensætte sin profil i forhold til, hvad der skal håndteres automatisk meget detaljeret og dermed helt efter de lokale ønsker. En bestilling kan alene håndteres automatisk, hvis bestillingen er dækket af profilerne for både brugerens bibliotek og for det bibliotek, som ejer materialet. Et bibliotek kan eksempelvis bestemme, at bestillinger af bøger på dansk først kan håndteres to måneder efter udgivelsen, og at en reservering modtages, hvis bogen ikke står på hylden. Men hvis brugerens bibliotek har bestemt, at der ikke sendes automatiske bestillinger, hvis materialet ikke er på hylden, så bliver håndteringen ikke automatisk – heller ikke selv om det er det eneste eksemplar af bogen på et dansk bibliotek. Det skal dog understreges, at selv om ovennævnte kriterier er


L O V E N 10 0 Å R defineret ud fra bibliotekernes ønsker, så afspejler de naturligvis nogle praktiske hensyn. F.eks. at bibliotekerne anskaffer i sagens natur nye bøger, efter de er udgivet. Og det tager tid, før en ny titel er tilgængelig for udlån – herunder for udlån til andre biblioteker. Der er ingen mening i at sende bestillinger afsted på titler, som det pågældende bibliotek først får på hylden kort efter. Også fordi sådanne bestillinger i praksis kun sjældent vil blive opfyldt.

Lidt om omfang Hvor meget fylder lånesamarbejdet? I forlængelse af artiklens fokus på automatisering af lånesamarbejdet ses en oversigt (Figur 1) over bestillinger effektueret via bibliotek.dk. Her er også medtaget bestillinger overført til de lokale bibliotekssystemer – og som derfor ikke er blevet til fjernlånsbestillinger.

Biblioteket, loven & fællesskabet Ny artikelserie.

Lov om biblioteksvirksomhed, i daglig tale biblioteksloven, fylder 100 år den 5. marts som nævnt i lederen. Begivenheden markeres på forskellig vis året igennem. Blandt andet med en række artikler her i Danmarks Biblioteker. Serien ser nærmere på og bag om de danske bibliotekers fælles opgaveløsninger og på deres betydning nationalt, regionalt og lokalt. Leif Andresen lægger ud med ”Digitalisering af lånesamarbejdet”. Nye indslag følger. Om infrastrukturen, det informationsmæssige fællesskab og de centrale spillere bag, hvoraf mange er ude i en ny udvikling. Alle er elementer i den danske bibliotekssektor og med til at gøre den til en af verdens mest velkoordinerede. Til fordel for det danske samfund når det gælder effektiv videns- og informationsformidling til studerende og forskere, såvel som at sikre adgang til viden og kulturoplevelser af kvalitet for den enkelte dansker lokalt.

Det ses tydeligt, at indførelsen af det automatiske fjernlån betød mere end en halvering af antallet af manuelt behandlede bestillinger. Dog var det de ‘lette’ opgaver, som forsvandt. Det hører også med i billedet, at der fortsat er mange bestillinger mellem biblioteker, som er resultat af en dialog mellem låner og bibliotekar og derfor sendes direkte af bibliotekets personale. Det skal derfor understreges, at figur 1 alene beskriver bestillinger i bibliotek.dk, ikke omfanget af det samlede fjernlån.

Status og fremtid Den basale digitalisering af lånesamarbejdet er således gennemført til fordel for borgere og brugere her i landet for flere år siden. Mange lande har ikke tilsvarende struktur og service, og udenlandske kolleger besøger ofte Danmark for at lære systemet at kende. Som det fremgår, sker der løbende forbedringer, og der er naturligvis fortsat grund til at forbedre digitaliseringen bag, da omfanget af lånesamarbejdet fortsat er stort. Ordliste: DanBibbasen – bibliotekernes fælles katalog, som understøtter data- og lånesamarbejde mellem bibliotekerne.

Seneste lovændring Biblioteksloven er ændret flere gange siden 1920. Senest i 2019 med effekt fra 1. januar i år. Kapitel 2,§16 om ”Statslige og andre tværgående opgaver på biblioteksområdet” er nu blevet til ”Øvrige statslige og andre tværgående opgaver på biblioteksområdet”. Lovændringen er afledt af statens salg af sine aktier i Dansk BiblioteksCenter. DBC, som står for produktion af infrastrukturen, er fra 1. januar 100% eget af KL; og hvor bestilleropgaven hidtil har været placeret i Slots- og Kulturstyrelsens DDB (Danskernes Elektroniske Bibliotek), overgår den opgave nu til KOMBIT.

Centrale aktører Det Kgl. Bibliotek fusionerede 2017 med Statsbiblioteket og siden med andre biblioteker og har i 2019 også overtaget DEFF’s (Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek) licensopgaver fra Slots- og Kulturstyrelsen og står tillige for en række overbygningsservices til folkebibliotekerne. Det gør også landets seks centralbiblioteker, et i hver region, dog to i Region Syddanmark. Staten afholder jf. loven denne virksomhed og forhandler CB-rammeaftalerne. Aktuelt er Slots- og Kulturstyrelsen og centralbibliotekerne ved at lægge sig fast på retning og indhold i aftaler for 2021-2024 for de omkring 70 mio. kroner, det p.t. drejer sig om, så aftalerne er klar i juni.

LEIF ANDRESEN Chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek

God læselyst! HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 1

Slots- og Kulturstyrelsen er med bl.a. DEFF i KB-regi og med DBC-opdragsgiveropgaven afhændet således selv under ændring, hvilket gør det relevant også at høre om styrelsen og dens nuværende biblioteksopgaver.

23


S E K TO R U D F O R D R I N G E R

Arkivfoto

10 UDFORDRINGER TIL 20’ERNE Opsang og opfordringer til det nye tiår fra tidligere biblioteksdirektør, ledelsesog organisationskonsulent Jens Thorhauge.

I

dette årtis første nummer af Danmarks Biblioteker må det være passende at gøre sig nogle overvejelser om nogle af de udfordringer, der tegner sig. Nogle megatrends er meget tydelige og til stadighed til debat: Klimaforandringerne, den øgede økonomiske og sociale ulighed, demografiske ændringer med blandt andet et stærkt voksende segment af ældre, leve- og arbejdsvilkårenes hastige forandring for mange på grund af teknologiudviklingen for blot at nævne nogle. Men hvad er konsekvenserne af disse ændringer for borgerne? Helt overordnet drejer det sig om, at vi inden for en overskuelig årrække skal lære at leve på andre måder. Vi bliver udfordret på vore kompetencer og værdier, faglige, sociale, menneskelige, og vi bliver udfordret til at organisere os anderledes på mange områder. Her er et par bud på hvad det – bl.a. – kan give af udfordringer for bibliotekerne. Klimaudfordringerne spiller åbenlyst en voksende rolle i den politiske dagsorden. De høje ambitioner vil medføre blandt an-

24

det en ny folkeoplysningsudfordring. Vi må forudse omstillinger i dagliglivet, også nogle der vil kræve en vanskelig ny læring og vaneændring hos borgerne. Bibliotekerne får en mulighed for at skabe en oplysningsplatform på feltet og i nye partnerskaber være med til at løfte en opgave, der er relevant for alle borgere. Den økonomiske og sociale ulighed vokser og fører mere ulighed med sig på andre fronter blandt andet i uddannelse og kulturelle færdigheder. Igen kan bibliotekets læringsindsats blive et vigtigt redskab til brobygning for at mindske den fragmentering af samfundet, der allerede er tydelig i dag med bl.a. en voksende populisme som følgesvend. Der er behov for at blive skarpere på, hvordan biblioteket bliver en demokratisk arena og bidrager mere offensivt til at styrke det lokale demokratiske engagement og udvikler sin rolle som uformelt læringsrum. Demografiske ændringer kan aflæses i statistikkerne. Her nævner jeg bare befolkningstilvæksten, der i Danmark forventes at blive på omkring 300.000 de næste ti år. Væksten er især blandt


L E D E LS E

Der er behov for at blive skarpere på, hvordan biblioteket bliver en demokratisk arena og bidrager mere offensivt til at styrke det lokale demokratiske engagement og udvikler sin rolle som uformelt læringsrum.

ældre, indvandrere og efterkommere af indvandrere. Det betyder, at opgaverne for nogle af de mest ressourcekrævende befolkningsgrupper vokser. Hertil kommer, at: Civilsamfundet står overfor voldsomme udfordringer, fordi det må forudses, at udgifterne til den basale velfærd fortsat vil stige med den effekt, at kulturinstitutionerne og borgerne i stigende grad må finde nye måder at drive virksomheden på. Der vil komme et behov for at nytænke de måder, vi organiserer frivillige på, og vi må arbejde med nye former for deltagelse. Kulturpolitikken er i de seneste år ofte beskrevet som fraværende, medmindre man medregner debatten om de store kulturinstitutioners såkaldte omprioriteringsbidrag på 2% om året (som fra 2020 er bortfaldet) for kulturpolitik. Men et politisk felt som partierne forholder sig skarpt til, er kulturen ikke. Ikke engang i valgkampe. Alene de udfordringer, jeg har nævnt ovenfor, skriger på en offensiv kulturpolitisk kurs med klare visioner for de rammer, det er nødvendigt at udvikle for løfte opgaverne. Tæt knyttet til den brede kulturpolitiske opgave er der en mere specifik udfordring, der handler om: Bibliotekernes strategiske rum. Efter den nedjustering af Biblioteksstyrelsens strategiske indsats på folkebiblioteksområdet, der fandt sted i 2010’erne i forbindelse med fusionen af Kulturministeriets styrelser, er der opstået et tomrum for udvikling af folkebibliotekernes arbejde med konsensusskabende strategi. Det ligger lige for, at Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningen og forskningsbiblioteksforeningen DFFU intensiverer samarbejdet om at opstille fælles bindende strategiske mål. Sker det ikke, vil bibliotekernes fælles position blive svækket. Behovet for en øget indsats fra KL på området er tydelig efter statens frasalg af sin ejerandel i Dansk BiblioteksCenter. Ligeledes er den gamle Danmarks Biblioteksskoles voldsomme nedsmeltning fra at være verdens største selvstændige biblioteksskole til at blive et valgfag på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet en del af billedet af et svækket biblioteksvæsen. Den nye status for professionens væsentligste uddannelses- og forskningssted kalder på en offensiv indsats fra bibliotekerne selv for at sikre:

En ny public service platform. Hvis bibliotekernes digitale tilbud skal udvikles i takt med konkurrenternes, ligger det lige for at udvikle de digitale søgesystemer radikalt. Jeg mener, der er brug for algoritmer, der inspirerer ikke bare om de emner, der søges på, men også nye emner og genrer. Opgaven er så omfattende, at der også her må tænkes nye samarbejdspartnere. I princippet tænker jeg på, at alle centrale vidensproducenter og -formidlere går sammen om at bidrage til et sådant projekt. Det vil sige forsknings- og uddannelsesinstitutioner, forlag, public service medier og alle slags kulturinstitutioner herunder biblioteker. På sigt står vi her med en international opgave. Forestil dig f.eks. at Google og de andre giganter i cyberspace ændrer politik, bliver restriktive og politiserende! I dag ville vi være katastrofalt dårligt forberedte, hvis det skete. De tendenser, jeg her skitserer, er så voldsomme, at de naturligvis også skaber en: Modreaktion. Man kan forestille sig, at den opmærksomhed, der er i dag på mulige negative følger af intensiv og ensidig brug af skærmmedier – rastløshed, overfladiskhed, manglende fokuseringsevne og dårlig evne til indlæring og koncentration – vil vokse. Det kan skabe en modreaktion, der kan styrke interessen for f.eks. læsning af skønlitteratur og i det hele taget brug af analoge medier. Bibliotekernes traditionelle ydelser kan – rigtigt forvaltet og formidlet – let tænkes af få en ny renæssance for en ikke ubetydelig målgruppe. Alle disse tendenser, hvor forskelligartede de end kan forekomme, peger på en samlet konklusion: Nye ledelsesformer er nødvendige. Håndteringen af mange interessenter og ofte modstridende behov kombineret med løsning af stadig flere og komplicerede opgaver, som vi ikke på forhånd kender løsningen på, vil skabe et øget krydspres på ledelserne. For blot at nævne en enkelt delikat ledelsesopgave er det at kanalisere flere og mere forskelligartede borgerdrevne aktiviteter ind i biblioteket uden at miste den professionelle kuraterede biblioteksopgave af syne og bevare biblioteket som en tydeligt profileret oplysnings – og kulturinstitution. Må kraften følge jer.

JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk

Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 1

Kompetenceudvikling i bibliotekerne. Da der ikke længere er en stærk faglig institution, der har eller løfter et ansvar for målrettet efter- og videreuddannelse af bibliotekernes personale, må der findes andre veje. Det er indlysende, at i min lille opsang her er kompetenceudvikling fuldstændig afgørende for bibliotekernes evne til at løfte nogle af de tunge opgaver i de kommende år. Er der ikke nogen leverandør, må man – igen i nye partnerskaber – i bibliotekerne selv gøre en indsats for at udvikle nye

programmer for kompetenceudvikling. Der er også andre specifikke biblioteksudfordringer. En af dem er behovet for:

25


S TAT I S T I K K E N

FALDENDE UDLÅNSTAL Skal vi male fanden på væggen? Spørger Casper Hvenegaard Rasmussen i dette debatindlæg om udviklingen i udlån og udlånstal og om at knække kurven - også set i forhold til loven. ■ I indlægget rejses spørgsmål i forhold til udlånsudviklingen og statistikken herunder til et par tidligere indlæg i Danmarks Biblioteker af hhv. Michel Steen-Hansen og Leif Andresen. Bladet har bedt Leif Andresen om en kommentar til statistik-delen. Se næste side.

Oodi Helsinki. Foto: Risto Rimppi 26

vordan ser det egentlig ud med biblioteksstatistikken – og særligt udlånstallene i et længere perspektiv? Hvad betyder et retvisende billede af bibliotekernes faktuelle udvikling for diskussion om fremtidens bibliotek og nødvendigheden af en ny bibliotekslov? Det er omdrejningspunktet for dette indlæg.

H

Som læser af Danmarks Biblioteker sidder man tilbage med en tryg fornemmelse af, at det går relativt godt, når det handler om


D E B AT

bibliotekernes målbare udvikling. Én grund til dette er, at udlånstallene for 2016 og 2017 grundet tekniske problemer ikke er blevet offentliggjort. Derfor kan Michel Steen-Hansen (2018, nr. 6, s. 6-7) berette om “voldsom vækst” i de digitale udlån og stigende besøgstal, hvilket fører frem til konklusionen: “Det er da ikke så ringe endda”. I det efterfølgende nummer af Danmarks Biblioteker (2019, nr. 1, s. 28-30) glæder Leif Andresen sig også over de stigende besøgstal og digitale udlån, ligesom han med tilfredshed konstaterer, at udgifterne til biblioteker målt per indbygger kun er marginalt faldende. I løbet af 2019 bliver der åbenbart styr på de tekniske problemer med at samkøre udlånstallene, og allerede i nr. 4 (s. 12-15) af Danmarks Biblioteker kan Andresen kommentere tallene fra 2018, der nu også indeholder udlånstallene. Her konstaterer han, at udlånstallene desværre er faldende, men “Der er ikke nogen grund til at male fanden på væggen”, da det digitale udlån er stigende og udlånet af bogligt materiale falder mindre end lydbøger, musik og levende billeder.

Danmarks Statistik Hvis man konsulterer Danmarks Statistik, der er ansvarlig for biblioteksstatistikken, kan det konstateres, at intet af det ovenstående er forkert. Men selv om tallene er korrekte, er de ikke helt retvisende. Eksempelvis er det rigtigt, at udgifterne til bibliotekerne er relativt stabile og har været det siden årtusindeskiftet. Men her overses det, at udgifterne er i løbende priser – og dermed ikke renset for inflation. Derfor har bibliotekerne reelt været udsat for en årlig besparelse på ca. 2 procent. Et andet problem er, at faldene i udlånstallene beskrives i korte tidsintervaller. Dette gælder særligt biblioteksvæsnets egne fremstillinger, der i reglen kun medtager to år, hvorfor faldene ikke ser så voldsomme ud. Men det er også et problem i forhold til Danmarks Statistik, hvor det kun er muligt at gå tilbage til 2009. Her kan man finde ud af, at det samlede udlån er faldet fra ca. 48 mio. i 2009 til lige under 30 mio. i 2018. Det er et fald på over 37 procent på ni år.

En tur på biblioteket

kerne arbejde med at være andet og mere end en samling, men man behøver jo ikke smide barnet ud med badevandet – og særligt ikke med den bibliotekslov vi har i dag, der eksplicit fremhæver materialerne i formålsparagraffen. Men generelt kunne flere biblioteker gå i Lyngby-Taarbæk og Allerøds fodspor, hvor der arbejdes målrettet på at knække kurven. Eller hvad med at kigge på Finland. Hvordan kan det være, at deres udlånstal er tre gange højere per indbygger end i Danmark?

Behov for en ny bibliotekslov? Hvis man ikke mener, at det er bydende nødvendigt at knække udlånskurven, så må den logiske konsekvens være, at man arbejder målrettet på at få en ny bibliotekslov. Den skal slå fast, at bibliotekernes formål stadigvæk er at understøtte oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, men ikke kun med udgangspunkt i samlingerne, som det er tilfældet i den eksisterende lov. Igen kan man kigge mod de andre nordiske lande, hvor Norge og Sverige er lykkedes med dette på lidt forskellige måder. I sammenligning med de øvrige nordiske lande er det danske biblioteksvæsen nok det mest ‘omstillingsparate’ og ‘innovative’, men er det også det stærkeste? Jeg tror, der er en del at lære af det øvrige Norden, både når det gælder om at knække udlånskurven og det at arbejde mere aktivt for en ny lov.

Skal bibliotekerne knække kurven? Set fra sidelinjen, som kulturforsker med fokus på bibliotekerne, er det overraskende, at arbejdet med at knække udlånskurven ikke fylder mere i den løbende debat. Selvfølgelig skal bibliote-

CASPER HVENEGAARD RASMUSSEN Lektor, Sektionen for Arkiver, Biblioteker og Museer (ABM) Institut for Kommunikation, Københavns Universitet

Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 1

Men hvordan ser det ud med udlånstallene fra før 2009? Det er faktisk ret besværligt at finde ud af. På nettet kan man finde lidt tal i forskellige rapporter, men det egentlige overblik finder man på biblioteket. I mit tilfælde i et af KUB s kældermagasiner på Søndre Campus, hvor det hedengangne Bibliotekscentralens årbøger og statistikker står. Af dem fremgår det, at udlånet af bøger topper i 1983 med næsten 88 mio. udlån! Det kan sammenholdes med bogudlånet (såvel fysisk som digitalt) i 2018 på lidt mere end 24 mio. Det er et fald på mere end 72 procent. Eller sagt på en anden måde: Bogudlånet i 1983 var næsten tre gange større end det samlede udlån i 2018. Måske er der faktisk grund til at male fanden på væggen?

Foto: Allerød Bibliotek

27


S TAT I S T I K K E N – D E B AT

Bag om statistikken Replik til Casper Hvenegaard Rasmussen.

I

ndledningsvis mener jeg, at det er en relevant diskussion, som Casper Hvenegaard Rasmussen (CHR) rejser, og jeg synes som ham, at initiativer som Allerøds og Lyngby-Taarbæks er positive.

også gældende ved en sammenligning mellem 2009 og 2018:

Det er korrekt, at mine kommentarer til folkebiblioteksstatistikken har fokuseret på et kort span af år. Det har været opgaven sammen med præsentationen af et nyt års statistik. Og med de briller på står jeg inde for mine kommentarer. Der er en tendens til at male fanden på væggen år for år, og det mener jeg ikke, der hold i.

Materialetype Bogligt materiale Lydbøger Musikoptagelser Levende billeder Multimediematerialer Andre materialer Seriepublikationer Alle materialetyper

I det 35-årige perspektiv, som CHR anlægger, er der afgjort nogle bekymrende tendenser. Men det er forkert at sammenligne 1983’s knap 88 mio. udlån af bøger med 24 mio. udlån i 2018. Det er tæt på at sammenligne pærer med bananer.

Der er dog lidt forskel mellem materialetyperne for, hvornår det stejlere fald starter. Men de trykte materialer, bøger og stort set alle tidsskrifter/seriepublikationer klarer sig markant bedre end øvrige materialer.

Den væsentligste forskel er, at tallet for 1983 er inkl. fornyelser, mens tallet for 2018 er ekskl. fornyelser. I 1983 blev fornyelser ikke registreret særskilt – og for 2018 er fornyelser ikke optalt. Men omfanget kan illustreres af følgende 2015-tal fra Danmarks Statistiks Statistikbank:

Diskussionen om den trykte bogs betydning og udbredelse er relevant – og bør derfor føres på et korrekt grundlag. Man kan for øvrigt se for snævert på bibliotekernes udlån. Det egentlige spørgsmål er omfanget af læsning, jævnfør årsrapporterne Bogen og litteraturens vilkår fra Bogpanelet, årsrapport 2019 omtalt andetsteds i dette nummer.

• Udlån af bøger: • Fornyelse af bøger: • Udlån + fornyelser:

2018 udlån i procent af 2009 tallene 75,7 38,2 16,2 43,8 24,4 29,0 62,1 61,6

26,8 mio. 20,9 mio. 47,7 mio.

Biblioteksstyrelsen moderniserede fra og med 1999 indsamlingen af statistik, således at der blev samlet mere ‘rå’ tal end tidligere. Det vigtigste var netop en særskilt optælling af udlån og fornyelser. Af betydning i den aktuelle sammenhæng er også, at man ophørte med en særlig måde at optælle depotudlån til institutioner: Udlån blev talt med ét udlån pr. påbegyndt måneds udlånstid – og for børneinstitutioner to udlån pr. påbegyndt måneds udlånstid. Der er også andre forhold, som mudrer billedet. Mediebilledet hat ændret sig, så f.eks. har internettets fremkomst gjort, at mange offentlige publikationer alene findes på nettet, og dermed ikke længere kan tælles som fysisk udlån. Uden dybere analyser er det således ikke muligt blot nogenlunde præcist at sammenligne 1983 og 2018. Et udgangspunkt for en diskussion om emnet med angivelse af et fald på 72% er at ramme ved siden af. Men der er da tale om et markant fald. Endvidere har jeg benyttet anledningen til at se nærmere på forholdet mellem udviklingen af udlån af bøger og udlån af andet materiale i 10-årsperioden 2009 til 2018. Kort sagt er tabellen i mine artikel i Danmarks Biblioteker 2019:4 vedr. det klart større fald for øvrige materialetyper end for bøger 2015 til 2018

28

Se de seneste statistikker i Folkebiblioteker i tal 2018 her: kortlink.dk/24qze

LEIF ANDRESEN Chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek


BØRN & SPROG

ORDfest En børnekulturfestival i Esbjerg Pædagogstuderende og børnehavebørn deltager hvert år i et omfattende sprogog læseinitiativ: ORDfest.

H

er i 2020 deltager 400 børn og 100 pædagogstuderende i ORDfest. Festivalen forløber over tre uger og danner rammen om et helt unikt samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker, pædagoguddannelsen på UC SYD og kommunens børnehaver. Initiativet spiller direkte sammen med det aktuelle Oplæg til en National Læsestrategi og flere af dennes syv anbefalinger. Ikke mindst anbefaling 2: Kontinuitet i læseindsatsen hos fagprofessionelle og 3: Børn og unges kultur og fællesskaber som afsæt for læsning.

Samarbejde mellem bibliotek og UC Syd ORDfest indgår som en del af et modul på UC Syds pædagoguddannelse, hvor de studerende klædes på ift. sprog, læsning og læseoplevelser via undervisningen på studiet samt gennem oplæg fra biblioteket. Derefter kommer de ud i børnehaverne, hvor de sideløbende med undervisningen afholder et fire dages forløb for børnene. ORDfest afsluttes med en ferniseringsfest på hovedbiblioteket, hvor børnenes kreationer udstilles. 30

Børn som fortællere ORDfest tager altid udgangspunkt i børns kultur, og i år er det særligt børnenes egne fortællinger, som er i fokus. Årets tema er “børnenes bog”, og der arbejdes med forfatter Mette Finderups figur, Lasse-Leif, kendt fra børnebogserien. Selve processen og den læring, som ligger heri for både børn og studerende, er det centrale i ORDfest. Hele forløbet er en læreproces, hvor børnene bliver medproducerende deltagere i sproglige og kulturelle fællesskaber. I år arbejder børnene med en række billedbøger med nye fortællinger om Lasse Leif, som børnene forfatter i samspil med hinanden og de pædagogstuderende fra UC Syd. Sammen skaber de fortællinger, rim og remser og andre kreative produkter. Tidligere års temaer har været børns yndlingssteder, fortællinger om barndom, film mv.

Læseoplevelsernes betydning Det er meningen, at forløbet skal være med til at understøtte børnenes sprogtilegnelse, kreativitet og nysgerrighed. Børn læ-


B Ø R N & L Æ S E LY S T

rer verden at kende gennem historier og fortællinger, som de kan spejle sig i. Fortællinger hjælper dem til at forstå og sætte ord på deres egne følelser og tanker og på verden omkring dem. Et stærkt sprogligt fundament og et godt talesprog giver børn gode forudsætninger for at lære at læse og for at lære i det hele taget. Som en paraply over dette års ORDfest ligger oplægget til den nationale læsestrategi, som Tænketanken Fremtidens Folkebiblioteker har forfattet sammen med bl.a. DB, skolebibliotekerne, forfatterforeningen og boghandlerne. Strategien har til formål at højne børnenes lystlæsning. Et vigtigt indsatsområde i strategien er kontinuitet i læseindsatsen hos fagprofessionelle. Det anbefales, at der blandt pædagoger kommer et øget fokus på børns læsekultur.

Billedbogen åbnes op ORDfest er med til at skabe dette fokus allerede i starten af pædagogernes uddannelse, så de tidligt i deres professionelle virke har fokus på læsning og læseoplevelsernes betydning. Vi kan på baggrund af bibliotekets – vores – faglighed give de kommende pædagoger de redskaber, de skal bruge for at give børnene gode og inspirerende læseoplevelser. Både i forhold til valg af bøger og andet materiale og gennem samarbejde og de mange aktiviteter og tiltag, vi allerede har rundt omkring på bibliotekerne. De skal simpelthen have biblioteket ind under huden, og det er noget af det, ORDfest kan. Det er bibliotekets forhåbning, at vi gennem ORDfest via de pædagogstuderende kan være med til at udbrede læsning og læseoplevelser samt facilitere fortælling og læseaktiviteter ude i institutionerne. Helt konkret gøres dette ved at vise billedbogen og dens mange muligheder for de studerende, så de kan åbne billedbogen og fortællingernes verden for børnene.

Ren winwin I samarbejdet omkring ORDfest forløbet får alle parter noget med hjem. Børnene får nogle gode læseoplevelser og nye tilgange til aktiviteter omkring bl.a. litteraturen. Som pædagog Rikke Beck Joensen fra Daginstitutionen Galaksen – Stjerneskuddet, Esbjerg siger: “Når vi har studerende ude,

oplever børnene nye tilgange, og vores rolle som deres faste tilknyttede voksne bliver anderledes. Vi får tid til at være der mere for de børn, der har brug for det. Børnene lærer noget andet, end det vi plejer, både fordi de studerende tilfører noget nyt, og vi får ny inspiration udi arbejdet med eksempelvis rim og remser, som vi har fokus på lige nu”. De studerende får mulighed for at afprøve og kombinere teori med praksis gennem samarbejdet med forskellige faggrupper. Om samarbejdet fortæller lektor Bo Nygaard Hansen, UC Syd: “Målet for os er, at de studerende får et indblik i, hvordan de kan arbejde pædagogisk med afsæt i de tilbud, de får fra kulturinstitutionerne. De studerende skal have øjnene op for, at de kan arbejde med biblioteket både før og efter besøget. Pædagogfagligheden skal være en medspiller – vi skal ikke kunne det samme som for eksempel bibliotekaren. Pædagogen skal kunne lade sig inspirere og arbejde videre med de forskellige inputs hjemme i institutionen. Det kan vi gennem ORDfest!” ■ ORDfest er bibliotekets chance for og en oplagt anledning til at påvirke de pædagogstuderende, inden de skal ud i institutionerne som færdiguddannede, så bibliotekerne bliver en naturlig samarbejdspartner fremadrettet. Biblioteket får derved styrket sine relationer og samarbejder på kultur- og læringsområdet. Vi sikrer de nye pædagogers kendskab til bibliotekets mange muligheder, og at de har fokus på børns læselyst. Kort sagt er ORDfest gennem sit unikke samarbejde mellem biblioteket og UCSyd med til at skabe en synergieffekt, som er med til at styrke børns læselyst.

CECILIA MARIE LAURIDSEN MARIANNE ULLETVED Hhv. netværkskoordinator og børnebibliotekar/projektleder på ORDfest Esbjerg Kommunes Biblioteker Fotos: Esbjerg Kommunes Biblioteker Hent Oplæg til National Læsestrategi: kortlink.dk/24qh4

31


Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

Foto: Wiki Commons.

Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser? Høring på Christiansborg 11. september 2019 kl. 10.00-13.00 Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20% af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43% internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011. Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans. Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive. Danmarks Biblioteksforening har igangsat arbejdet med at skabe en National Læsestrategi. En bred koalitionsgruppe har arbejdet med læsning og præsenterer den 11. september ”En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi”, som overrækkes til den nye regering. Mød kulturministeren, politikere, forskere, erhvervsledere, undervisere, kulturaktører og meningsdannere, som sammen med dig kan være fundamentet for en ny National Læsestrategi for Danmark.

Tilmelding og strategioplæg: https://nationalstrategi.dk/

Profile for Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker nr. 1, 2020  

Advertisement
Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded