Issuu on Google+

DANMARKSBIBLIOTEKER

Nr 1. 2013

DET GODE LIV I LANDOMRÅDERNE - MED BOGBUSSEN DB om klik og licens • Pia Allerslev: Hvad skal vi med bibliotekarer? • Kulturstyrelsens første år: Interview med Trine Nielsen • Biblioteket er Irma, men vil være Netto • Nota på alle platforme: Interview med Michael Wright • Længere åbent i Glostrup og Kolding • Leder: Åben kulturdebat om bogmarkedet velkommen


LEDER Forside: Projektet ‘Det gode liv i landkommunerne’ tror på de mobile biblioteker som vigtig del af fremtidens bibliotek. Foto: Peter Birk.

ÅBEN KULTURDEBAT OM BOGMARKEDET SKAL VÆRE VARMT VELKOMMEN! Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 17 årg., nr. 1, februar 2013

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk

dendals formand Poul Erik Tøjner og direktør Stig Andersen handsken op. Men

Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

sikre de bedste rammer for dansk sprog og litteratur i en ganske ændret ver-

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør). Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 2: 15. april 2013 Tidligere numre og artikler Se www.danmarksbiblioteker.dk Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.033 ISSN nr.: 1397-1026 Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand Steen B. Andersen (A), Aarhus Henrik Olsen (A), Ishøj Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Aarhus Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg Kommune Carl Gustav Johannsen, lektor ved IVA Tine Vind, bibliotekschef i Lyngby-Taarbæk

I kronikken “Det handler om kulturpolitik” i Politiken den 22. januar tager Gylsom de skriver: “Det er vigtigt at flytte fokus. For det handler ikke om at redde en nødlidende branche, men om at give litteraturen mulighed for at vokse og trives”. I deres kronik slår de derfor til lyd for en ny debat om litteraturens vilkår i Danmark, og det i et langt større perspektiv end hidtil. Det skal ske for at den, mener de. Jeg kunne ikke være mere enig. Der er et klart behov for en ny analyse af bogmarkedets udvikling. Og det handler ikke alene om faste priser kontra frie. Det handler, som kronikkens to forfattere også er inde på, helt enkelt om morgendagens bogsituation i Danmark. Og dermed om e-bogen. Og det handler, som det understreges, “nemlig ikke primært om konkurrenceforhold, men om kulturelle værdier”. Og det handler også, som de skriver, om bibliotekernes rolle. Her er det helt utrolig vigtigt, at vi samtidig får drøftet, hvordan vi sikrer, at de to formater, den trykte bog og e-bogen, reelt sidestilles. For som det er i dag, kan bibliotekerne ikke selv tilrettelægge og varetage deres indkøb og formidling af e-bogen; det er helt afhængigt af forlagenes forgodtbefindende. Det dur naturligvis ikke. Men de nye toner fra Gyldendals øverste ledelse om en drøftelse af en ny litteraturpolitik lover åbenhed og dialog. Det vil jeg som formand for Danmarks Biblioteksforening se frem til. Vi har, alle parter, klart en interesse i ud fra en sikring af de kulturpolitiske værdier, at skabe den bedst mulige adgang til dansk litteratur. Flere kræfter har siden efteråret således efterlyst en politisk diskussion af bogens udvikling i kulturministerens regi. Det hilser Danmarks Biblioteksforening varmt velkommen. Vi behøver en drøftelse og en analyse af bogen, den trykte og e-bogen, om både bogmarked og bibliotekernes rolle i den sammenhæng. Det kan ikke gå for hurtigt.


INDHOLD

Kulturdebatten i det nye år har hidtil været karakteriseret af intens debat om bogmarkedet og bibliotekernes fremtid. DB har uafladeligt været i landspressen sammen med mange andre interessenter. Læs bl.a. lederen, der hilser en kortlægning af bogmarkedet og en analyse af både den trykte bog og e-bogens situation velkommen, forudsat den også forholder sig til bibliotekernes rolle. Læs også om e-bogsudviklingen i Danmark i øvrigt, hvor de store forlags pendant til eReolen.dk: – ebib.dk nu er lanceret. Samt om Norge, hvor man efterlyser en boglov, som sikrer bibliotekerne mulighed for at have en litteraturformidling uafhængig af formater. Norsk Bibliotekforening: det må være op til Kommune-Norge, ikke forlæggerne, at afgøre, hvordan bibliotekstilbuddet skal organiseres. Nota, landets biblioteksservice for blinde, svagtseende og ordblinde, gør en forskel og satser nu benhårdt på at nå langt flere unge ordblinde. Folkebibliotekerne skal hjælpe til.

2

Åben kulturdebat om bogmarkedet skal være varmt velkommen!

4

De studerende bliver 6 gange længere på biblioteket

5

Marianne Jelved: Danmarks nye kulturminister

5

Velkommen til DB Årsmøde 2013

6

Hvad skal vi med bibliotekarer? Pia Allerslev, København / Årsmødeværtsby

8

Årsmødekulturudflugter

8

Første år med Kulturstyrelsen Interview med Trine Nielsen Hellen Niegaard

10

Lederpris til bibliotekschef

10

Biblioteket er IRMA, men vil så gerne være NETTO Anne-Mette Kjærbye Jakobsen

13

DB om klik eller licens Hellen Niegaard

13

Norsk Bibliotekforening: Købt er købt - også når det gælder e-bøger

15

Selvbetjent åbent bibliotek i Glostrup Anne Marie Brems

16

Biblioteket som det 3. sted i Kolding Nicolai Dupont Heidemann

19

Nota fylder 60 år og går på alle platforme

20

Interview med direktør Michael Wright, Nota, om fremtidens mål Hellen Niegaard

22

Det ny Bibliotek.dk på trapperne Leif Andresen og Bo Weymann

23

Herning: Nyt hovedbibliotek i gågaden

Hernings borgmester Lars Krarup om investering i nyt hovedbibliotek 23

24

Forlæns igennem den digitale mellemtid Fra Kulturstyrelsens ledermøde 2012 Annette Brøchner Lindgaard

31

Fællessang, rådgivning, pop-up biblioteker og bogposer i Edinburgh Heidi Michlenborg og Elisabeth Bennetsen

Det gode liv i landområderne med mobile biblioteker Hanne Marie Knudsen

33

Hvad er en expat-dinner? Marie Vandborg

35

Danish Library Impressions. Danske biblioteker set fra Finland Sanna Sivonen

26

28

Turbulent og spændende tilbageblik IVA beretning 2012 Per Hasle

Mød den nye kulturminister på DBs Årsmøde 5

Øgede åbningstider giver massiv vækst i biblioteksbrug i Glostrup (foto) og Kolding 15-16


B R U G E R S TAT I S T I K

DE BLIVER HER 6 GANGE LÆNGERE Den tid RUC studerende bruger på Roskilde Universitetsbibliotek (RUB) pr. besøg er steget fra 9 minutter i 2002 til 53 minutter i 2012. En forøgelse på hele 600 %

T

allet er interessant, fordi det moderne bibliotek – folkebibliotek som universitets- og uddannelsesbibliotek – som sted i høj grad har udviklet sig indretnings- og facilitetsmæssigt, så der bogstaveligt talt er blevet mere plads til brugerne og til deres aktiviteter på biblioteket.

“I bliver her 6 gange længere” Det oplyser biblioteket på ruc.dk i januar til sine brugere. Samtidig er antallet af besøgende støt stigende siden 2009. “Vi tæller naturligvis besøg som andre biblioteker men har indtil 2012 faktisk ikke opgjort varigheden af den tid, de besøgende bruger på biblioteket. Det gjorde vi så for første gang i 2012 – og kunne beregne det bagud vha. tal fra vores systemopgørelser. Dét bekræftede vores formodning: bibliotekets brugere opholder sig i dag meget længere tid på biblioteket pr. besøg”, fortæller publikumschef ved RUB Peter Søndergaard. Roskilde Universitets-

bibliotek udvider derfor også løbende sit antal af arbejdspladser og gruppemødefaciliteter for at følge med efterspørgslen.

Metoden “Helt konkret er opholdstiden på RUB beregnet på basis af dørtæller-data for perioden 7. november til 7. december for hvert år. For disse data har man beregnet medianen for henholdsvis indgangs- og udgangstidspunkt”, fortæller Søren Møller, der i praksis har stået for opgørelsen. Opholdstiden er defineret som forskellen mellem disse to tal. Han tilføjer også, at det markante resultat formentlig delvis kan skyldes, at målingen blev foretaget i den periode, hvor de studerende er ved at færdiggøre deres projektrapporter. Men at hovedtendensen bekræftes af bibliotekets kvalitative observationer. For yderligere information kontakt webmaster og emnespecialist Søren Møller på moller @ruc.dk.

Gælder det også folkebibliotekerne? Det vil vise sig, for det overvejes at medtage dette aspekt i Kulturstyrelsens årlige biblioteksbarometer, oplyser Ulla Kvist, bibliotekskonsulent i Kulturstyrelsens bibliotekscenter, til Danmarks Biblioteker. Biblioteksbarometret beskriver på forskellig vis, i tillæg til årsstatistikken fra Danmarks Statistik, udvalgte aktiviteter i tal. I første omgang skal modellen dog prøves af i folkebiblioteksregi, og det vil nu ske i Gentofte, siger bibliotekschef ved Gentofte Bibliotekerne Pia Hansen. Initiativet er særdeles relevant for forståelsen af biblioteket i dag og vil kunne bidrage til yderligere at belyse folkebibliotekernes opgaver og rolle som lokalt viden- og læringscenter, kulturinstitution og som ’moderne forsamlingshus’. Efterfølgende er det så naturligvis også væsentligt at få kortlagt, hvordan og til hvad brugerne så reelt bruger bibliotekerne, når de opholder sig der. /HN

Antal minutter pr. besøg

53

44 37 31 25 Foto: HenningLarsenArchitects

21

4

16 9

20


A K T U E LT N Y T

Marianne Jelved: Danmarks nye kulturminister Mød kulturministeren på Danmarks Biblioteksforenings års-

i kommunernes

møde 2013 fredag den 14. marts, hvor ca. 400 kommunalpo-

og statens fæl-

litikere, forvaltnings- og bibliotekschefer og andre centrale

les

biblioteksaktører mødes i Bella Center i København.

projekt,

nationale Dan-

skernes Digitale Marianne Jelved, indtil da gruppeformand i Det Radikale

Bibliotek. Men

Venstre og medlem af Folketinget siden 1987 og mangeårig

hele

minister, indtog posten som kulturens nye minister den 6.

nen om ’de nye

december 2012. Den 5. december valgte Uffe Elbæk - efter

bøger’ e-bøger-

kun godt et år - at trække sig som kulturminister efter den

ne, nye rammer

megen turbulens omkring hans engagement i AFUK, Akade-

omkring biblio-

miet For Utæmmet Kreativitet.

teksafgiften og

”Marianne Jelveds stærke kommunalpolitiske baggrund

udviklingen på

sammen med hendes solide ministererfaringer vil uden tvivl

bogmarkedet

komme både hende og hele kultursektoren til gavn”, fastslog

kalder også på

Danmarks Biblioteksforenings formand Vagn Ytte Larsen i

snarlig indsats

sin velkomst til kulturens nye minister.

og stor bevå-

DBs formand er helt enig i Jelveds allerførste udmelding om,

genhed fra alle

at kulturen er det, der binder en nation sammen og også bin-

aktørers side.”

der mennesker sammen på tværs af alle mulige skel. For-

Samtidig takke-

manden hilste ministeren varmt velkommen som bibliote-

de Vagn Ytte Larsen Uffe Elbæk for tiden som kulturmi-

kernes og folkeoplysningens nye minister med ordene: ”Vi

nister. Med henvisning specielt til Elbæks forståelse for

glæder os i biblioteksforeningen til at samarbejde med Mari-

og fremhævelse af biblioteket som det moderne Dan-

anne Jelved om bibliotekernes opgaver og de meget vigtige

marks forsamlingshus og lokalsamfundets fælles ikke-

spørgsmål på mediesiden, afledt af den informationsteknolo-

kommercielle mødested.

giske udvikling. Vi skal nemlig ikke alene have sat mere skub

situatio-

/HN

ÅRSMØDE 2013 Velkommen til Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 2013 13. og 14. marts i Bella Center ‘Biblioteket efter Spotify’ Årets vigtigste bibliotekskonference! Stedet hvor kulturpolitikere mødes med biblioteks- og kulturfolk fra hele landet! Invitationer er udsendt pr. mail den 7. december. Program og tilmelding på www.db.dk

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 1

5


K Ø B E N H AV N – Å R S M Ø D E B Y 2 0 1 3

HVAD SKAL VI MED BIBLI

Lånerne klarer det jo helt fint selv!

Københavns nyeste bibliotek i Øre

Okay - det er en kæk overskrift, der skal lokke læsere indenfor. Jeg mener nemlig, at vi mere end nogensinde har brug for bibliotekarer. Også selv om næsten alle Københavns Biblioteker her i 2013 indfører åbningstider fra 8-22 – en del af tiden ubemandet”. Skriver kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev i sin optakt til DBs Årsmøde i København

“ 6

T

ider og biblioteker forandrer sig, og præcis når vi tror, vi kan overskue og forstå det hele – BANG! – så sker der noget. Samfundsmæssigt eller teknologisk sker der altid noget, som vender tingene på hovedet – og drejer os mod nye horisonter og muligheder.

Bogen som nicheprodukt Den trykte bog er – endnu ikke – et nicheprodukt i bibliotekernes tilbud, men jeg kan give et friskt eksempel. Da bibliotekerne i november 2011 lancerede eReolen, havde man allerede i ti år, og uden større held, forsøgt sig med udlån af e-bøger. Men eReolen blev allerede på ét år så populær, at bibliotekerne måtte begrænse adgangen, og en række forlag opsagde aftalen, fordi de mente, at udlånet skadede deres salg af ebøger. Eksemplet viser, at man ikke bare med et snuptag kan erstatte fysiske bøger med e-bøger. Sagen rejser også spørgsmålet om bibliotekets rolle i forhold til de kommercielle tilbud. Skal biblioteket tilbyde alle materialer? Eller kan biblioteket på nettet sammenlignes med public service, der har en særlig profil, og tilbyder det, som markedet ikke stiller til rådighed? Vi har ikke uanede midler, så vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi bruger pengene bedst.

Tillid er nøglen Hvad får et bibliotek til at fungere? Hjemme hos mig selv, i Københavns Kommune, er det tillid. Her er tillid ikke bare et buzzword – for tillidsbaseret ledelse er rent faktisk stort og velfungerende i hele Kultur- og fritidsforvaltningen.


Børnegrotten i Biblioteket på Rentemestervej i Københavns nordvestkvarter Foto: Ulrich Jakobsson

Kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev åbnede Ørestad Bibliotek i sommeren 2012 Foto: Rasmus Nielsen

IOTEKARER?

estad ligger i stuetagen til den nybyggede Ørestad Skole og er både folke- og skolebibliotek Foto: Johan Fournaise

Tillid til den lokale ledelse af biblioteket, der har meget stor frihed inden for det vedtagne budget. Og tillid til borgerne ligger bare i naturlig forlængelse. Foreløbig synes jeg, det er en fin idé at give lånerne nøglerne til deres bibliotek – så de selv kan lukke sig ind med sundhedskort og en kode og bruge det på de skæve tidspunkter. Godt nok uden kyndig og professionel faglig hjælp og vejledning fra en bibliotekar. Det er langt fra det bedste – det vil jeg aldrig påstå – men det er stadig langt bedre end slet ikke at komme på sit bibliotek, og mange lånere klarer jo også sig selv i det tidsrum, hvor biblioteket er bemandet. Foreløbig har tre københavnske biblioteker haft åben 8-22 – en del af tiden ubemandet. Og det har været en stor succes, så i år udvider vi ordningen til stort set alle biblioteker plus nogle kulturhuse og idrætsanlæg.

Fra Biblioteket på Rentemestervej. Foto: Ulrich Jakobsson

Kunder i butikken København vokser med 1.000 nye indbyggere om måneden – der alle forventer at kunne gå på biblioteket. Og egentlig vil jeg gerne skrue tiden lidt tilbage. For det går den gale vej, når man læser undersøgelsen Danskernes Kulturvaner 2012. 54 pct. af den voksne befolkning har været på biblioteket det seneste år – et tal der bare tilbage i 2004 var på 65 pct. København er selvfølgelig anderledes, fordi vi netop bygger og åbner nye biblioteker. Senest Biblioteket på Rentemestervej i Nordvest og Ørestad Bibliotek, der er bygget som en del af Ørestad Skole og fungerer som både folke- og skolebibliotek. Så vi bidrager ikke til den del af statistikken, der fortæller, at Danmark nu kun har 483 biblioteker tilbage. Næsten en halvering på bare ti år. Hvad så om yderligere ti år?

Ny struktur som løsning? Lukkelov og åbningstider Folketinget har omsider afskaffet lukkeloven. Og mens den almindelige låner har smurt madpakker, afleveret børn i daginstitution, været på arbejde, hentet børn igen, købt ind, lavet mad og spist – så har biblioteket selvfølgelig været åbent. Men cirka på det tidspunkt, hvor den her almindelige låner har fyldt opvaskemaskinen og lukket lågen – så har supermarkedet stadig åbent, men biblioteket er lukket. Men når bibliotekarerne i fremtiden går hjem, så behøver de ikke at slukke lyset – for vi har altså givet nøglen til de lånere, der stadig har brug for biblioteket. De har svært ved at komme i den åbningstid, vi har besluttet, men det er stadig deres bibliotek – de har sådan set selv betalt for det.

Måske er Københavns nye struktur en del af løsningen. De fleste biblioteker er nu en del af et større team. De indgår i sammenlagte enheder, med kulturhuse og idrætsfaciliteter. Selvfølgelig har de det, et bibliotek kan/skal tilbyde – men derudover er de en del af et større kulturtilbud. De er café, medborgerhus, koncertsted, Borgerservice, mødested, foredragssal, filmklub, lektiecafé, kulturarrangør og meget andet. Københavnske biblioteker ligger ikke som små isolerede øer – de er integrerede dele af større kulturelle teams. Pia Allerslev (V), kultur og fritidsborgmester, København

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 1

7


DB ÅRSMØDE 2013 FØRSTE ÅR MED K KULTURUDFLUGTER

Interview med områdedirektør Trine Niel

Torsdag eftermiddag kl. 14.45 efter sidste programpunkt i Bella Center inviterer Københavns Kommune og Københavns Biblioteker interesserede på udflugter til en serie spændende kultursteder i København. Tilmelding på http://db.dk/tilmelding2013

Den 1. januar i år var det 12 måneder siden Kulturstyrelsen blev oprettet ved en sammenlægning af Styrelsen for Bibliotek og Medier, Kulturarvsstyrelsen og Kunststyrelsen. Danmarks Biblioteker har spurgt Trine Nielsen om aktuelle udfordringer og om sammenlægningens fordele. Hun er den ene af den nye superstyrelses tre mand store direktion under ledelse af direktør Anne Mette Rahbæk.

SUPERKILEN / NØRREBROHALLEN Byvandring og rundvisning

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK Hør om planerne for fremtidens hovedbibliotek

KØBENHAVNS MUSEUM / VÆGGEN At tage museet ud på gaden – og ind i fremtiden

KRAFTWERKET Projektværksted og ‘ambassade’ for unge. Rundvisning og foredrag

- Digitaliseringen og dens krav om omstilling i stort set alle hjørner af den nye styrelse fylder rigtigt meget. Det samme gør intentionerne om at styrke relationerne til brugerne på de tre kulturområder. Det handler f.eks. om, hvordan man bedre når brugere og publikum – hvilke krav og forventninger har de til vores kulturinstitutioner. På begge felter er der rigtigt mange paralleller og spørgsmål, hvor vi kan finde frem til langt bedre løsninger ved at tænke på tværs, mener Trine Nielsen. Om sammenlægningen fortæller områdedirektøren, at vel har den tæret lidt på alles kræfter, for en fusionsproces er altid svær. Og som hun understreger: - Vi taler om tre vidt forskellige virksomhedskulturer, der skal blive til én. Det sker ikke fra dag til dag og er meget følsomt. For medarbejderne, for ledelsen og for omgivelserne. Men vi er kommet langt, rigtig langt. Vi har fået lagt nye strategiske spor og fået en ny vision, der går på tværs. Vi har fået den store organisation på plads og er ved at lægge sidste hånd på en ny rammeaftale med ministeriet.

Hvordan vil sektoren opleve de nye spor? - Fremover holdes f.eks. ét samlet stort ledermøde frem for som hidtil ét for hvert af områderne. Dét venter vi os meget af, også i forhold til netværksopbygning institutionerne imellem. Det første finder sted i år i det tidlige efterår. Et andet nyt initiativ Trine Nielsen er meget optaget af, er Kulturstyrelsens nye Master Class-tilbud, et miks af en master class og et seminar. Hun fortæller: - Vi introducerede det med ‘Kulturens digitale udfordringer’ i november 2012 og holder det næste til marts. Fokus er på konsekvenserne af digitaliseringen. På hvad ‘vores’ områder kan lære af andre som f.eks. film- og musikområdet, dér hvor disse er længere fremme, bl.a. i den kommercielle sektor. Master Classerne henvender sig ikke bare til én af sektorerne men til alle tre, og er helt klart noget, som også bør appellere til bibliotekerne. I det hele taget er Kulturstyrelsen meget optaget af at se på, hvilken vej kulturinstitutionerne bevæger sig, fortæller Trine Niel-

8


ULTURSTYRELSEN

lsen sen. Hun peger på biblioteksområdets e-Reolen og BibZoom, når det gælder digital bog- og musikbetjening, men også på at nye medie- og udtryksformer er stærkt på vej. - Jeg tror, at hybridformerne, hvor litteratur, lyd og film smelter sammen på nye måder, også vil føre til, at vi i langt højere grad bliver nødt til at tænke på tværs.

Hvilke store opgaver presser sig især på de næste par år? - Igen, det handler om digitaliseringen og dens konsekvenser. Det handler om DDB - Danskernes Digitale Bibliotek. Vi skal have fundet nogle modeller og brugbare løsninger. På museumsområdet drejer det sig om, hvordan vi får digitaliseret kulturarven. På medieområdet bl.a., som det nye medieforlig viser, om omstillingen fra trykt presse til digital.

Er det noget, der har overrasket dig som ny i denne del af sektoren? Jeg er positivt overrasket over hvor mange spørgsmål, der knytter sig til hinanden, og som vil kunne løses på tværs af de tre hovedområder. Vores arbejde med, hvordan kulturinstitutionerne kan følge med tiden og de digitale muligheder og så samtidig leve op til borgernes behov og forventninger, er rigtigt spændende og et godt eksempel. Vi arbejder med det under titlen ‘Alliance med danskerne’. Det handler både om brugerne og alle de andre interessenter. Her kan vi bl.a. trække på bibliotekernes erfaringer og deres flerårige samarbejde med eksterne partnere fra borgerservice, lektiecaféer og i forhold til frivillige.

Hvad gør kulturstyrelsen for at få afklaret bibliotekernes mulighed for at formidle e-bøger og leve op til loven om at give adgang til elektroniske medier? Lige nu kører en debat om bogmarkedet, hvor også bibliotekerne og forlagenes udestående omkring e-bøger ind imellem er fremme. Til e-bogssituationen vil jeg sige, at kulturstyrelsen ikke som sådan lægger sig i et mellemværende mellem de to parter: biblioteker og forlag. Som jeg ser det, er der altid omkring nye medier behov for at få prøvet forskellige forretningsmodeller af. Lige nu findes så to tilbud om e-bøger for bibliotekerne – eReolen.dk og ebib.dk, og vi må se, hvad man kan lære af de to, før man lægger sig fast på en mere langsigtet løsning.

Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kgl. Bibliotek, vurderer i DF Revy nr.1 i år, at DEFF og DDB er inde i hver sit dødvande. Er du enig? Oprigtigt talt, det er jeg ikke. Når det gælder DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek), er vi i fuld gang med et forløb, som skal styrke det strategiske fokus og ikke mindst DEFFs forhandlingskompetencer, bl.a. i forhold til licensaftaler.

Trine Nielsen. Foto: Suste Bonnén Trine Nielsen er 46 år og kommer fra en stilling som kommerciel direktør i KODA. Hun er cand.scient.pol., MA i Communication Technology fra Sydney og Master of Media Management med ophold i USA og på Insead. Primære ansvarsområder: Center for Kunststøtte, Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering. Når det gælder DDB, kom styre- og koordinationsgrupperne på plads i forsommeren, og vi fik først i efteråret ansat en leder for DDB-sekretariatet. Det er et projekt med rigtigt mange spillere, alle med idéer til det videre forløb og indhold i projektet. I dag er sekretariatet i fuld gang med at lægge den strategiske retning. Vi arbejder sammen med KL på at finde et set-up, som giver bibliotekerne mest muligt for pengene, herunder at komponenter kan genbruges, så vi sikrer, at systemerne spiller sammen.

Hvad har du selv brugt biblioteket til? Jeg har altid brugt biblioteket meget. Som 11-årig havde jeg læst alle børnebibliotekets bøger i Allerød, og biblioteket hjalp mig i gang med voksenbøger. Jeg brugte som studerende biblioteket i stor stil, ikke mindst da jeg læste i Sydney; her sad vi på biblioteket mellem 11 og 17 mellem dagens to undervisningssessioner. Mine bøger om bl.a. brugerdreven innovation og forretningsudvikling har jeg skrevet på tre biblioteker – her fandt jeg arbejdsro og den litteratur, jeg havde brug for. I dag bruger min familie og jeg flittigt Lyngby-Tårbæks bibliotek. Vi er en meget læsende familie, og det var en stor dag, da børnene fik deres eget lånerkort. Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 1

9


PRISER

BIBLIOTEKET ER IR MEN VIL SÅ GERNE Foto: Coklive

47% af fynboerne benytter ikke biblioteket! O plan, ifølge den nyeste Kulturvaneundersøge kan vi gøre ved det? En national konference søgelse og prøvede at få en forståelse af, hve

BIBLIOTEKSCHEF ÅRETS KOMMUNALE LEDER Den 50-årige leder af bibliotekerne i Hjørring, Benthe Hansen, blev i 2012 kåret til årets bedste faglige leder for sin evne til at styrke samarbejdet og understøtte medarbejdernes mod på nytænkning. Blandt over 280 indstillinger fra 70 kommuner valgte Kommunaldirektørforeningen, COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling) og 10 faglige organisationer at udpege chefen for bibliotekerne i Hjørring, Benthe Hansen, som årets kommunale leder af en faglig afdeling. Med prisen følger en pengepræmie på 50.000 kroner. Benthe Hansen fik prisen, fordi hun med dommerkomiteens ord ”har medvirket til at gøre Hjørring Bibliotek til en levende del af borgernes hverdag, har skiftet fokus til relationer med blandt andre udenlandske biblioteker, og fordi hun i det hele taget har styrket samarbejdet og understøttet medarbejdernes mod på innovation”. Bibliotekschefen er oprindelig uddannet HK-biblioteksassistent og har tidligere bl.a. været chef inden for ældreområdet, inden hun i 2009 blev chef for bibliotekerne i Hjørring Kommune. Det er bibliotekets medarbejdere, der har indstillet Benthe Hansen til prisen. For eksempel fordi hun tør gå nye veje og tænke innovativt. Samtidig har hun en stærk ledelsesfaglighed, brænder for biblioteket og for at inspirere sine medarbejdere – se filmen på http://www.youtube.com/watch?v=wcf 66cBJr7k . Og læs mere om Hjørring Bibliotek i interviewet med Bente Hansen i Danmarks Biblioteker 5/2012: http://db.dk/artikel/ hvad-skaber-et-ungt-bibliotek. Danmarks Biblioteksforening ønsker tillykke med udpegningen og prisen. /HN

10

B

iblioteksansatte fra hele landet var mødt op til den nationale NonUsers-konference på Nyborg Strand d. 28. november 2012. Udgangspunktet for konferencen var den fynske ikke-brugerundersøgelse, foretaget for de fynske biblioteker i samarbejde med Moos-Bjerre Analyse. En undersøgelse, der viste en overraskende stor andel af borgere, der ikke benytter biblioteket – hele 47 %. Michael Moos-Bjerre, ejer af Moos-Bjerre Analyse, præsenterede tallene, segmenterne og de metoder, der ligger til grund for analysen. Analysen bygger på en statistisk klyngeanalyse foretaget blandt 1.433 fynske borgere, heraf 670 ikke-brugere i 2012. Analysen identificerer 7 segmenter og angiver, hvem der ikke viser interesse for bibliotekets tilbud – eller måske slet ikke kender dem? De 7 segmenter er: Senioren, den uddannelsessøgende, den midaldrende funktionær, den ufaglærte arbejder, arbejderfædrene, funktionæren og den faglærte arbejder. Brede grupper, der i generelle termer sætter ord, alder og præferencer på ikke-brugeren og varierer fra kommune til kommune, og dermed ikke en entydig Michael Moos-Bjerre liste, hvilket den efterfølgende debat også fokuserede på. Læs mere om segmenterne og se rapporten på www. odensebib.dk/nonusers.

Forretningsmodel efterlyses Michel Steen-Hansen fra Danmarks Biblioteksforening spurgte, hvad vi kan bruge analysen til. “Vi har statistik på det, vores brugere gør, og hvem de er. Vi ved en masse, men er det rigtigt?”, spurgte han. Dét vi ved, er retrospektivt i forhold til det, vi tilbyder brugerne i dag. Måske er det noget andet, de efterspørger? Måske ved de ikke engang selv, hvad de søger? Og måske ved vi det heller ikke?


I K K E - B R U G E R S T R AT E G I

RMA, E VÆRE NETTO

Og det ser ikke meget anderledes ud på landslse. Hvorfor forholder det sig sådan? Og hvad e tog pulsen på den fynske ikke-brugerunderem bibliotekets ikke-brugere er “Vi skal tage fat i brugerne på antropologisk vis og spørge dem, hvad de egentlig gerne vil have”, fortsatte Steen-Hansen. “Men kan vi bruge deres svar til noget, hvis det billede, de har af biblioteket, ikke stemmer overens med virkeligheden? Den offentlige sektor er ikke sat i verden for at få flere kunder i butikken, men det er bibliotekerne. Vi er her for borgernes skyld, og vil borgerne have os, så vil politikerne også. “De danske biblioteker er stadig det mest besøgte læringsog kultursted, og vores forMichel Steen-Hansen målsparagraf er stadig gældende. Bibliotekerne har i mange tilfælde været en teknologisk spydspids i Danmark, men udviklingen går nu så stærkt og de digitalt indfødte kommunikerer hele tiden – dem, vi i fremtiden skal have til at bruge biblioteket. Det kræver utraditionelle undersøgelser og nye forretningsmodeller – vi har bare ikke fundet de rigtige modeller endnu”. Se hele Michel Steen-Hansens oplæg på Biblioteksdebat.dk.

IRMA eller Netto? Konferencen blev afsluttet med et inspirationsoplæg fra livsstilsekspert Christine Feldthaus, der beskriver sig selv som storforbruger af biblioteket af egen fri vilje. Feldthaus udfordrede analysens segmenter, forsøgte at sætte nye billeder på ikke-brugerne og satte spørgsmålstegn ved, om bibliotekerne skal løbe efter ikke-brugerne eller fokusere på, at gøre de eksisterende brugere til ambassadører for biblioteket? Hvordan kan bibliotekerne være noget for alle på samme tid og i samme rum? Vi har en formålsparagraf, og vi kan være noget for alle – men ikke på samme tid, hævdede hun. F.eks. matcher biblioteket ikke de unge mentalt og udseendemæssigt. De unge er ikke vant til at vente, er ikke fællesskabsorienterede, men er

langt mere “mig først frem for 1. maj”. Her kan det give langt mere at indgå i partnerskaber med nogen, der allerede er på de unges radar. “Bibliotekerne er IRMA. Mange har en klar opfattelse af, hvad I er, nemlig en kulturinstitution for kloge hoveder med kvalitetssans, men I prøver også at være Netto. Der er bare nogen, der heller ikke går i Netto, sluttede Feldthaus. “Find ud af, hvem I vil være og sælg jer med relevans og særpræg. Selvfølgelig skal alt have relevans, og hvis det, I vil tilbyde, ikke har særpræg, så skal I finde ud af, hvordan det får det”.

Christine Feldthaus

Fakta En ikke-bruger er defineret som en borger, der ikke benytter biblioteket eller ikke har benyttet biblioteket det seneste år. Der arbejdes nu videre med undersøgelsens resultater i et fælles fynsk samarbejde, Den fynske tone. Desuden er der indgivet en projektansøgning til Kulturstyrelsen med henblik på at arbejde videre med udvalgte segmenter. Læs mere om ikke-bruger undersøgelsen i Danmarks Biblioteker nr. 5. 2012.

Anne-Mette Kjærbye Jakobsen, Odense Centralbibliotek

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 1

11


E - B O G S D E B AT

DB om klik eller licens

HVAD ER DEN BEDSTE MODEL TIL UDLÅN AF E-BØGER?

S

iden efteråret 2011 har landets borgere kunnet låne ebøger via eReolen, og det første år har været en stor udlånssucces og har skabt et regulært gennembrud for ebogen i Danmark. Enkelte store forlag trak sig dog i slutningen af 2012 fra eReolen, for at afprøve en anden forretningsmodel, da man mente, at eReolens udlånsmodel blokerer for udviklingen af det kommercielle e-bogsmarked. De store forlag har netop lanceret deres ebogstilbud, ebib.dk, med en anden forretningsmodel. Bibliotekerne bliver på eBib.dk tilbudt e-bøgerne via en licensmodel, mens eReolen benytter den såkaldte klikmodel. Licensmodellen arbejder med e-bogen som med en fysisk bog og låner én bog ud ad gangen. Efter fire udlån skal bibliotekerne købe en ny licens. I klikmodellen er der ingen grænse for antallet af samtidige udlån.

“Danmarks Biblioteksforening vil arbejde for, at parterne bringes sammen igen, fordi én fælles løsning vil gavne ikke alene brugerne men også forfattere, forlag og biblioteker. Bibliotekernes økonomi er sådan, at de skal overveje meget nøje, hvad de bruger penge til. Ingen tvivl om at to løsninger er dyrere end en”, siger DBs formand Vagn Ytte Larsen. “En ny fælles løsning bør drage fordel af den tilgængelighed, der er for borgerne i digitale bøger, hvilket licensmodellen ikke umiddelbart synes at udnytte. I det store perspektiv handler debatten om meget mere end blot forretningsmodeller for e-bøger, forlag og biblioteker imellem. Det handler om hele den demokratiske tanke, der altid har ligget bag biblioteker, som den institution der sikrer almindelige mennesker adgang til viden. Det skal fastholdes også i en digital fremtid.”

NORSK BIBLIOTEKFORENING:

KØBT ER KØBT – OGSÅ NÅR DET GÆLDER E-BØGER Nu må vi i Norge have en boglov, som sikrer bibliotekernes mulighed for fremover at have en litteraturformidling uafhængig af formater, udtaler Norsk Bibliotekforening i en pressemeddelelse d. 16. januar i år. NBF beklager, at det ikke har været muligt at komme overens med Den norske Forleggerforening om fælles principper for biblioteksudlån af ebøger, og at forhandlingerne mellem bibliotekerne og forlæggerforeningen er brudt sammen, og biblioteksforeningen opfordrer i konsekvens af det staten og kommunerne til at komme på banen i e-bogsspørgsmålet. Der må findes en løsning, som ikke bare tilfredsstiller og lader udgiverne og leverandørerne diktere vilkårene, hedder det i den - i betragt-

Også DBs faglige næstformand Kirsten Boelt ærgrer sig over, at det ikke har været muligt at lave en aftale mellem forlag og biblioteker. “Jeg kan ikke gennemskue, hvad de nye og meget efterspurgte titler kommer til at koste på ebib.dk, måske kan det vise sig at blive meget dyrt for bibliotekerne at benytte ebib.dk. Det er vigtigt, at bibliotekerne ikke bruger den største del af mediebudgettet på de populære titler men også lever op til kravene om alsidighed og kvalitet og køber ‘det dybe og det smalle’. Jeg synes også, det er ærgerligt, at de biblioteker, der tilslutter sig ebib.dk, skal til at lave lokalt materialevalg på den gammeldags facon, for jeg synes, det har fungeret så godt med det centrale valg, som eReolen har lavet efter input fra og på vegne af os alle. Det er mit håb, at vi får forhandlinger med forlagene, så vi finder frem til en brugbar model, både for de nye bøger og for bagkataloget, hvor vi sikrer, at bibliotekerne tilbyder et bredt udvalg, og hvor forlagene får en fornuftig betaling,” slutter Kirsten Boelt. Det er op til hver enkelt kommunes biblioteksvæsen at afgøre, om man vil tilslutte sig ebib.dk og de vilkår, som der her tilbydes. Foreløbig med tilslutning fra 35 forlag hvor eReolen p.t. har aftale med godt 120 forlag. Danmarks Biblioteksforening finder, at der på sigt må kunne findes fælles løsninger, der både tager fordel af informationsteknologien og giver borgerne adgang til e-bøger via bibliotekerne og samtidig sikrer forfatterne et eksistensgrundlag og forlagene en fornuftig indtjening. Hellen Niegaard

ning af at afsenderen i år fylder 100 år – særdeles skarpe udmelding fra NBF. Til forlagssidens forslag om, at e-bøgerne nok skal ”gøres tilgængelige” for bibliotekerne, men ikke give bibliotekerne ejerskab til bøgerne, har NBF denne kommentar: Bibliotekerne skal ikke behandles anderledes end andre bogkøbere. Købt er købt. Vi kan ikke acceptere en model, hvor bibliotekerne mister store dele af sine samlinger, hvis et forlag trækker sig fra Bokdatabasen eller hvis udlånslicensen løber ud. NBF ønsker, at e-bøger behandles på samme måde som papirbøger, og kan derfor heller ikke acceptere, at alene enkeltbiblioteker kan købe og låne e-bøger ud. Det vil være et tilbageskridt i forhold til nuværende praksis og sætte stop for udviklingen af et bibliotekssamarbejde på det digitale område. Det må være op til Kommune-Norge, ikke forlæggerne, at afgøre, hvordan bibliotekstilbuddet skal organiseres. Også når det gælder e-bøger. /HN

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 1

13


Å B N E S E LV B E T J E N T E B I B L I O T E K E R

SUCCES I GLOSTRUP

Tre fotos fra Hovedbiblioteket i Glostrup, januar 2013: Lørdag kl. 14: De tre medarbejdere pakker sammen, siger venligt farvel og går hjem. Biblioteket summer videre af liv – familier, der har god tid, pc-brugerne, der kan fortsætte, sidste øjebliks-aflevererne, der til deres glæde opdager, at de alligevel har tid til at finde noget nyt med hjem.

Søndag først på eftermiddagen: I småbørnshjørnet er der legende børn sammen med forældre, der læser i nogle af bibliotekets magasiner. Ved pc’erne er der igen gang i den, og aviserne får endnu en tur. Reolen med afleverede materialer bugner, mens reolen med reserverede materialer bærer præg af, at der er hentet mange materialer, siden der sidst var personale til at ordne den.

H

ovedbiblioteket i Glostrup har siden 1. juli 2012 suppleret de 47 ugentlige åbningstimer med 44 timer uden personale. Biblioteket er nu åbent alle dage fra 9-22. Indtil nu – ca. et halvt år efter – er erfaringerne, at det er gået rigtig godt. Sagt lidt stærkere, en rigtig positiv historie. Inden åbningen havde vi dels investeret en del penge i tekniske løsninger og sikkerhed, dels nogle overvejelser om muligt hærværk, utilsigtet varmestue-brug mv. Og hvordan har brugerne så taget imod det?

Statistisk set Mellem 15.000 og 20.000 mennesker har brugt biblioteket i de ubetjente 44 ugentlige timer på det halve år. Vi kan aflæse, at små 5.000 unikke brugere har logget sig ind, og vores stikprøver viser, at mange af dem har familien, studiekammeraten mv. med. Hertil kommer alle dem, der bliver her, når personalet går hjem. Vi havde forventet en samlet stigning i besøgs- og udlånstal. Vi har registreret en lille stigning i udlån, men ingen i besøg. Biblioteket har i 2012 flere aktive brugere end i tidligere år og flere nyindmeldte end mange år før. I uge seks deltager biblioteket i den nationale brugerundersøgelse – her håber vi på at få flere svar vedrørende opfattelsen af den ubetjente åbningstid.

Tirsdag aften ved 21-tiden: Ved 4 af bibliotekets pc’er sidder folk og arbejder. Rundt omkring sidder yderligere 2 brugere med deres bærbare, en håndfuld læser avis eller tidsskrifter, et par stykker forsyner sig ved reolerne og andre to er i gang med at låne eller aflevere ved automaterne.

Reaktionerne Mange borgere har fortalt, at de er rigtig glade for det nye tilbud. Det er fx studerende, der kan arbejde med deres projekt om aftenen og hele weekenden, småbørnsfamilierne, der i ro og mag kan bruge nogle weekendtimer og mange, der er glade for, at de kan hente og aflevere materialer, når det passer i deres hverdag. Vi er så heldige, at en del af vore faste brugere også kommer i de ubemandede timer, og de er med til at passe på biblioteket, når vi ikke er her. Jeg tilskriver i høj grad succesen, at der i Glostrup ikke er tale om en besparelse. Vores politikere har været fremsynede nok til at fastholde den fulde betjente åbningstid, så den ubetjente tid er og opfattes som et supplement. En anden grund er, at Glostrup Bibliotek i sin indretning er åbent og inviterende – det virker trygt at være her.

Anne Marie Brems, bibliotekschef, Glostrup Kommune Foto: Louise Kirstine Krarup

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 1

15


BIBLIOTEKET

realiseret med flere åbningst

F

ra 1. april 2012 fik Kolding Bibliotek nye åbningstider. Foruden indførelse af morgenåbent alle hverdage kl. 8-10 med selvbetjening er biblioteket nu åbent om aftenen to gange ugentligt, tirsdag og torsdag, indtil kl. 22. Vi er blevet bekræftet i, at der er behov for at udvide med åbningstiden på hovedbiblioteket i dagens ydertimer. Det har tiltrukket nye besøgende, som ikke kom her før. Og så har der muligvis været en afsmittende effekt, så de nye brugere også er begyndt at komme inden for den normale åbningstid, for besøgstallene er jo steget over hele linjen. Vi er glade for succesen, som ikke mindst skyldes medarbejdernes indsats for at få den nye type vagter, som udvidelsen krævede, til at fungere. Udvidelsen er nemlig lykkedes, uden at vi i Kolding har fået tilført flere kroner.

Anden adfærd i aftentimerne Efter otte måneders erfaringer kan vi nu begynde at konkludere på brugernes adfærd om aftenen. Her tegner der sig et interessant billede, fordi disse brugere benytter hovedbiblioteket markant anderledes end i den øvrige åbningstid. Vi ser, at biblioteket nu for alvor udvikler sig til det 3. sted. Stedet, som hverken er arbejde, skole, studiested eller hjem, men et offentligt frirum med plads til at gå på opdagelse, arbejde, studere eller blot til at mødes i. Vi havde netop den vision, da Kolding byggede nyt bibliotek i 2006, at biblioteket skulle være det 3. sted. Visionen blev således både indtænkt i arkitekturen og i indretningen. Med aftenåbning er visionen for alvor slået igennem.

Forum for uformelle interessefællesskaber Vi oplever, at hovedbiblioteket i løbet af få måneder med aftenåbent er blevet et sted, hvor mange mindre, uformelle grupper og interessefællesskaber mødes. De nye interessefællesskaber kan fx være læsekredse og hobbyklubber, men vi ser også ældre mænd, der mødes på bibliotekets Torv om aftenen for at spille skak og kort. På mange måder en adfærd og kultur, som vi kender fra torvene i Sydeuropa. Torvet på Kolding Bibliotek er blevet byens Torv.

De unge og de internationale Om aftenen er der mange grupper unge, både danske og internationale studerende, der benytter sig af hovedbiblioteket. Disse grupper søger ud i bibliotekets kroge og studierum. Her holder de møder, studerer, skyper, spiller eller hygger sig blot sammen. Forleden dag kunne vi i Jyske Vestkysten læse, at en ung studerende havde fået udgivet en roman, som var skrevet på Kolding Bibliotek.

Flere besøger biblioteket – også i de øvrige åbningstimer De nye åbningstider både om aftenen og morgenen har – i modsætning til, hvad man måske kunne forvente – ikke haft en negativ effekt på besøgstallene i de øvrige åbningstimer. Tværtimod ser det ud til, at de nye åbningstider har trukket nye brugere til Kolding Bibliotek. Det kan ses af stigende antal besøgende


OFFENTLIGT FRIRUM

SOM DET 3. STED

timer på Kolding Bibliotek i hele åbningstiden siden april. Her sammenlignet med 2011, som i øvrigt var et rekordår målt på besøgstal.

April Maj Juni Juli August September Oktober November December

2011 28.872 30.581 29.166 28.918 34.840 30.404 35.027 38.197 32.874

Besøgstal morgen kl. 8-10, april-december: Besøgstal aften kl. 18-22, april-december:

2012 28.944 31.534 34.502 36.028 40.260 37.539 47.687 42.232 31.127 28.779 12.105

Brugerne tager biblioteket til sig Efter otte måneder har vi endnu den første dårlige episode i aftenåbningstiden til gode. Dette til trods for, at Kolding Bibliotek er placeret midt i Kolding by. Vi oplever derimod, at brugerne i endnu højere grad har taget huset til sig og snakker med personalet, hvis der er noget, der skal tages hånd om eller gribes ind

over for, fx kissemisseri i magasinet, forslag til aktiviteter, koks med elevatoren eller idéer til bedre udnyttelse af møderum. Specielt aftenåbningen har dog stillet højere krav til vores arbejdstilrettelæggelse, da udvidelsen er sket inden for eksisterende budget. Konsekvensen af brugernes adfærd om aftenen er dog, at vi fra 1. januar 2013 skærer antallet af medarbejdere om aftenen ned fra tre til to, da brugerne er mere selvhjulpne, end i den øvrige åbningstid. Vi fastholder dog brugen af et vagtselskab om aftenen.

Hvad skal der ske nu? Vi planlægger en større evaluering af de nye åbningstider, når vi runder det første hele år i foråret 2013. I det arbejde vil vi vurdere, hvordan vi både i form af støtte fra personale og i indretning og design i endnu højere grad kan facilitere borgerne til at bruge Kolding Bibliotek om aftenen, men også til at bruge hinanden mere og skabe nye meningsgivende interessefællesskaber, gerne på tværs af sociale grupper.

Nicolai Dupont Heidemann, bibliotekschef på Koldingbibliotekerne Foto: Kolding Bibliotek

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 1

17


NOTA PÅ ALLE PLATFORME Landets service til syns- og læsehandicappede, Nota, rundede i 2012 de 40.000 brugere og 60-årsdagen. Institutionen er dog ingenlunde blevet grå og støvet men ‘still alive and kicking’. Seneste skud på stammen er bl.a. mobil online service

N

ota, Danmarks biblioteksservice for blinde, svagtseende og andre synshandicappede samt ordblinde er, ifølge eget udsagn, en ung 60-årig og leverer til stadighed nye ydelser til sin store målgruppe. Brugergruppen er mere end fordoblet de sidste par år og stiger med ca. 25 % om året. Reelt regner man med, at 100.000 og 200.000 i Danmark er potentielle brugere. Der er altså stadig masser at gøre. For brugerne omfatter alle aldre. Fra den 10-årige ordblinde dreng til den 85-årige senblinde kvinde. Opgaven er at skabe lige muligheder for at tilegne sig viden og oplevelser for alle, der ikke kan læse en konventionel tekst.

Nota ifølge brugerne Nota er et statsligt bibliotek under Kulturministeriet og Danmarks ældste bibliotek, når det kommer til at betjene mennesker, der har svært ved at læse almindelige tekster. Det fortalte Ole Vig Jensen, formand for Notas Brugerkomité og tidligere radikal kultur- og undervisningsminister bl.a. i sin tale ved fejringen af de 60 år den 9. november. “Ikke at kunne se, og ikke at kunne læse er en alvorlig udfordring. Sådan har det altid været, og det er ikke blevet mindre kompliceret. Heldigvis er der hjælp at hente. Her hos Nota!” fastslog Ole Vig Jensen og roste Nota for den im-

Foto: Innovation Lab

ponerende udvikling, man har været igennem frem til i dag – ikke mindst set i lyset af den informationsteknologiske udvikling. Og han understregede, at det er Notas evne til at følge med og skabe tidssvarende løsninger som f.eks. den nye talesyntese, der blev lanceret på festdagen, der afgør dets fortsatte eksistens. Han ønskede varmt tillykke fra brugerne.

Noget på hylderne for alle Grundydelsen er formidling af ‘udlån af/adgang til’ bøger – lydbøger, punktbøger og e-bøger. Heraf findes ikke alle som købeklare produkter, derfor indlæser og producerer man også selv traditionelle, trykte bøger til de relevante formater. Men 2012 var også året, hvor NOTA lancerede e17 Direkte. En afspiller særligt udviklet til smartphones og tablets, som på en superenkel måde giver brugerne adgang til flere end 18.000 lydbøger på deres egen iPhone, Android, iPad eller bærbare pc. Man går på e17.dk og får et login; man skal kun logge på én gang. Via e17.dk findes også Nota Plus+, et tilbud om billetter til teateroplevelser o.l.

terspørgslen på at benytte Notas materialer hos især denne målgruppe gennem de senere år er steget markant. For at sikre alle brugeres adgang til Notas samling inden for det eksisterende økonomiske grundlag, gør Nota derfor netbiblioteket E17 til hovedvejen til Notas bøger.

Nota og fremtiden Nota er et digitalt bibliotek, der tager fremtiden alvorligt, lyder det i ledelsens vision på Nota.nu. “Nota forstår sig på mennesker, der har svært ved at læse. Vi forstår os også på teknologi – for eksempel talesyntese og ebogsafspillere. Men for os er selve teknologien ikke det afgørende. Det er til gengæld, at den giver vores brugere mulighed for lige adgang til viden og lige muligheder i samfundet”, siges det. Danmarks Biblioteker har spurgt Michael Wright, energifyldt og fremsynet direktør for Nota siden februar 2008, om Notas største udfordringer og opgaver i 2013 – læs om visionerne på side 21. Se også Nota.nu og tjek e17.dk.

Online-betjening til ordblinde Fra midten af 2012 tilbydes ordblinde brugere dog udelukkende online-service. Årsagen er, at antallet af brugere og ef-

Hellen Niegaard

19


...ud af en årgang på ca. 60-70.000 børn vil cirka 4 % være ordblinde. Ud af dem vil vi arbejde for at nå mindst halvdelen af en årgang fra 2013”

Michael Wright Foto: Anders Seierøe Mortensen


INTERVIEW

BEDRE TAG I DE UNGE ORDBLINDE!

N

ota-direktør Michael Wright fortæller, at Nota har flere større ting i pipelinen for 2013 lige nu. Helt konkret handler det om en god håndfuld opgaveindsatser: Nota vil generelt arbejde på at nå endnu flere brugere og mere specifikt på at styrke kontakten og servicen til unge ordblinde. Teknologisk har man udviklet en helt ny talesyntese og er også selv i gang med at slutudvikle på et meget bedre lydsystem. Endelig vil NOTA udbygge sit netværk med den største gruppe af samarbejdspartnere: skolernes undervisere og folkebibliotekernes NOTA ambassadører og derudover sikre langt bedre viden om Notas brug og effekt. Notas direktør uddyber: “Målet er at nå et samlet brugertal på små 50.000 ved udgangen af 2013 – og året efter yderligere 6.000. En af de bruger- og aldersgrupper, vi især har fokus på nu, er de unge ordblinde (børn under 12 år). Vi satser på en øget tilgang fra denne gruppe svarende til 50 % af en årgang af de ordblinde. Vi ved fra kortlægning og undersøgelser, at ud af en årgang på ca. 60-70.000 børn vil cirka 4 % være ordblinde. Ud af dem vil vi arbejde for at nå mindst halvdelen af en årgang fra 2013. Det gør vi gennem vores stadig mere velfungerende netværkssamarbejde med især skolernes lærere, der oftest er dem, der foreslår de helt unge at melde sig ind. Det skal de gøre selv – men naturligvis med underskrift fra far eller mor.”

It front-runner og større fokus på effekten Teknologisk har NOTA altid været blandt de fremmeste, og institutionen arbejder i dag på to fronter for at give brugerne langt større kvalitet i betjeningen. For det første har Nota sammen med MTM, Myndigheden for Tilgængelige Medier i Stockholm, og danske eksperter fra CBS samt et svensk firma udviklet en ny talesyntese, der sikrer langt bedre kvalitet, end man hidtil har set. Lydfiler, der konverterer skreven tekst/input til tale. Det er ikke det eneste udviklingsprojekt, tilføjer Michael Wright: “Derudover har vi i samarbejde med vore norske kolleger og en dansk virksomhed designet og udviklet et meget avanceret lydoptagesystem. Et system, som synkroniserer tekst og lyd og som kobler lyd og tekst sammen ved at markere den tekst, der læses op. Helt ned til det enkelte ord. En helt utrolig vigtig udvikling ikke mindst i forhold til ordblinde læsere. Dét venter vi os rigtigt meget af”. Et projekt, der også kræver særlig opmærksomhed i 2013, er dokumentation og kortlægning af hele området og servicens effekt. “Alt viser helt entydigt, at der ikke bare er personlige men i høj grad også samfundsmæssige gevinster at hente gennem Notas virksomhed, og det er en fantastisk motivation for os som arbejder her”, siger direktøren.

Unge ordblinde og nye netværk At det er en stor opgave, forstår man, når Wright fortæller. Langt fra alle ordblinde af en årgang bliver faktisk diagnosticerede; man opdager ikke, at de reelt er ordblinde, hvilket naturligvis er et voldsomt handicap for børn i forhold til at kunne læse og skrive. Udviklingen er allerede godt i gang. Michael Wright forklarer: “Vi havde, da jeg tiltrådte tilbage i 2008, en årlig tilgang på omkring 400 fra denne gruppe hvert år. I dag er vi oppe på 1.300, og vi vil i 2013 nå endnu flere, sådan at vi når mindst de 50 % af årgangen. Det kan vi kun gøre takket være vores netværk. Vores indsats på det felt har derfor høj prioritet. Vi arbejder med skolerne og gør det på flere måder. Dels kan lærere og special-undervisere selv være medlem og kender derfor vores tilbud. Det er allerede mellem 4.000 og 5.000 i dag. Dels har vi en strategi om at nå så langt ud som overhovedet muligt blandt alle skolernes lærere. Vi når dem via store og særdeles velbesøgte seminarer, som vi holder rundt omkring i landet. Hver gang med mellem 250-350 deltagere.” Ifølge Wright er der ofte så stor interesse og så mange strømmer til, at man må ud og skifte lokaler. Fra denne gruppe får Nota, anslår han, fat i godt 900 af de unge brugere. Dén kanal til kontakt er altså helt uvurdérlig for Notas arbejde og udbredelse af kendskabet til Notas service og muligheder. Derfor har man også valgt i 2013 at etablere et professionelt netværk for undervisere. På samme måde samarbejdes der med folkebibliotekerne. Her holder man også løbende informationsmøder for bibliotekarerne landet over, så de på deres side kan fungere som gode Nota ambassadører ude i bibliotekerne, når de støder på potentielle brugere – børn som voksne.

Nota har heddet flere ting gennem sine første 60 år. Indtil for få år siden var navnet Danmarks Blindebibliotek, men netop for at åbne op for andre brugergrupper valgte man at bruge det mere mundrette NOTA, der er let at huske for alle. Selv er direktøren gennem fem år, Michael Wright, som han siger med en snert af overraskelse i stemmen: “... i den grad blevet bidt af området. Jeg kom første gang i kontakt med institutionen tilbage i 1980’erne, da jeg arbejdede med it-udvikling i Forskningsministeriets regi, og med den daværende regerings målsætninger for samfundsmæssig brug af informationsteknologien. Og jeg blev dengang opmærksom på, i hvor høj grad man kunne bruge it til at skabe bedre tilbud til handicappede inkl. læsehandicappede. Det er dejligt at arbejde med et område, hvor man hver dag føler, man gør en forskel.” At Michael Wright sammen med sine Nota-kolleger gør en forskel, fremgår af brugertallet. Fra han startede som direktør i 2008 og til i dag er det vokset fra 13.000 brugere til 42.000. Målet er ca. 65.000 i løbet af en helt ny fire-årig rammeaftale med Kulturministeriet. Holder udviklingskadencen og ikke mindst engagementet, er der ingen tvivl, NOTA skal nok nå målet.

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 1

21


DET NY BIBLIOTEK.DK PÅ TRAPPERNE

Fra november 2012 var der adgang til bibliotek. dk med en app til iPhone app. En langt mere perspektivrig udvikling er dog i fuld gang skriver Leif Andresen, Kulturstyrelsen, og Bo Weymann, DBC Beta: brugere og biblioteker får indflydelse Den nye brugergrænseflade for bibliotek.dk blev før julen 2012 lanceret i en første version på http://bibliotek.dk/beta/ med de basale funktioner. Som bruger kan du foretage enkle søgninger, og du kan foretage bestilling. En række funktioner opbygges over de næste måneder. Både brugere og biblioteker kan således følge, hvordan den ny grænseflade bygges op, og brugerne får lejlighed til at afprøve og kommentere, inden de forskellige dele af bibliotek.dk bliver lagt fast. Dette sker bl.a. med etableringen af bibliotek.dk brugerpanel, som åbnede i 2012. Det er planen, at tingene vendes rundt om op til et halvt år: Den nye grænseflade kommer på http://bibliotek.dk med henvisning til den gamle, som vil fortsætte i baggrunden i nogle måneder. Enkelte eksotiske funktioner vil ikke blive overført umiddelbart, men vil afvente evt. brugerreaktioner. Samtidig er bibliotek.dk en åben platform, hvor søgning, bestilling og andet kan tilgås gennem andre og lokale grænseflader.

Fra fælles katalog til bibliotekernes samlede tilbud til brugerne Bibliotekernes udviklinger og forandringer er i gang på mange planer. Dette reflekteres også i det nye bibliotek.dk. Bibli-

22

otek.dk blev født som den folkelige udgave af DanBib, den danske fælleskatalog. Nu baseres systemet på en fælles databrønd, hvor bibliotekernes adgange til digitale produkter og digitalt indhold ligger side om side med adgangen til de fysiske materialer. Bibliotekernes fysiske værker er således suppleret med netressourcer, biblioteksproduceret formidlingsindhold, digitale værker og diverse indholdstjenester. Brugerne skal kun være et klik væk fra ebogen, filmen, musikværket, spillet og artiklen, samtidig med at det skal understøttes af bibliotekernes formidling, anmeldelser, brugerkommentarer, biblioteksvagt, mm. Bibliotek.dk’s databrønd kommer på den måde til at afspejle bibliotekernes samlede digitale og fysiske materialetilbud. Der er nem adgang til både det populære, det smalle og videnskabelige. Sidstnævnte understøttes også med prototypen, “videnskabelige artikler”, hvor du får adgang til kvalitetsinformation fra hele verden og hele det faglige spekter – og vel at mærke ikke kun fagartikler men også formidlingen af dem. Ting-bibliotekerne var helt afgørende i dette paradigmeskift, hvor fokus skiftede til formidling, og hvor databrønd og andre services skaber grundlag for innovation, specialisering og eksperimenter men også deling og fælles udvikling. Bibliotek.dk er en del af den udvikling og indgår til i bibliotekernes åbne fællesskab.

Nyt koncept for brugerrettigheder og adgang – borgeren i centrum Mange biblioteksbrugere anvender ikke alene et enkelt bibliotek. Det er udbredt, at studerende bruger både et eller flere forskningsbiblioteker og samtidig deres lokale folkebibliotek. Og det er også ofte forekommende, at man senere i livet bruger både et folkebibliotek tæt på bopælen og også et bibliotek tæt på arbejdspladsen eller i sommerlandet. Helt efter bibliotekslovens ånd og bogstav. I den digitale verden giver dette en ny stor udfordring: når du som bruger har søgt i bibliotek.dk, så vil dine muligheder for at få fat i f.eks. en digital artikel afhænge af, hvad dit bibliotek har betalt for. Det kommunale selvstyre betyder, at bopæl i en given kommune ofte er en forudsætning for adgang. Samtidig har mange studerende adgang til digitale ressourcer, hvor adgang betales af f.eks. et universitet. Derfor er det nødvendig med et paradigmeskifte: Adgang skal ikke ske ud fra “brugerens bibliotek”, men ud fra “brugerens biblioteker”. Kort sagt skal systemer finde det af en brugers biblioteker, som giver de bedste muligheder i forhold til de ønskede ressourcer (hvad enten det er en e-bog, en artikel eller et opslag i en digital håndbog). Dette er teknisk set ikke særligt enkelt, men det er nødvendig for at give en tidssvarende og enkel brugeroplevelse af bibliotekernes service.


HERNING

Udviklingsarbejdet er i gang, og i løbet af det næste års tid vil den nødvendige teknologi blive udviklet. Men for brugeren er det afgørende: Nem og enkel adgang! Når brugeren er identificeret, fx gennem NemID, så skal teknikken sørge for, at der gives adgang uden unødige logins, låste døre og andre forhindringer.

Bibliotek.dk med serviceorienteret arkitektur Bibliotek.dk har været udviklet og tilrettet i mere end 13 år. Der er anvendt biblioteksstandarder og internationale standarder og industristandarder igennem alle årene, men alligevel er systemet skabt i en tid med mere lukkede løsninger. Nu er bibliotek.dk flyttet til den ny tids langt mere åbne systemer, hvor der bliver åbnet for mange nye muligheder. Det sker med en opdeling i enkelte moduler, som arbejder sammen med åbent definerede grænseflader. Bibliotek.dk er nu på Service Orienteret Arkitektur. Det betyder, at lokale biblioteker kan benytte sig af nogle funktioner og selv stå for andre funktioner. Vigtige komponenter skal ikke bygges op fra bunden, men kan i stedet genbruges på tværs af myndigheder og områder. Et egnsmuseum kan anvende bibliotek.dks søgefunktion til at supplere sin formidling med relevant litteratur og andre biblioteksressourcer, og bliver der lavet et website til markering af f.eks. et lokalt jubilæum, så kan en samling af relevant litteratur udstyres med en bestilknap, som direkte foretager bestillingen til afhentning i det lokale bibliotek. Bibliotek.dk har således services for søgning, bestilling, digital forsyning og meget andet. Samtidigt med uanede muligheder for lokal kreativitet er bibliotek.dk den stabile og sikre nationale brugergrænseflade til bibliotekernes tilbud til befolkningen.

Lars Krarup

HOVEDBIBLIOTEK I GÅGADEN Herning Kommune satser på flere besøgende med nyt, mere tidssvarende bibliotekstilbud i centrum Trods knappe krisetider er der rigtigt mange steder gang i kulturbyggeriet. Næste store biblioteksåbning står Herning for, når kommunens nye hovedbibliotek åbner i midtbyen. Kommunens store bibliotek rykker væk fra Brændgårdvej 2 og flytter ind i centrum i en tidligere SuperBest-bygning. Danmarks Biblioteker har bedt Hernings borgmester Lars Krarup (V) fortælle nærmere om beslutningen og planerne. Herning Kommune skal have nyt hovedbibliotek. Hvad ligger bag beslutningen, og hvorfor er det vigtigt lige nu? - Et bibliotek i 2013 er ikke det samme som for bare få år siden. Et moderne hovedbibliotek, som vi nu vil indrette her i Herning, er bygget op om borgernes ønsker. Om lysten til at lære nyt. Man kan måske sige det sådan, at i gamle dage var et bibliotek bygget op om sine reoler. De skal naturligvis stadig være der. Men biblioteket skal også være et sted, hvor børn kan lege sig til ny viden, og hvor man umiddelbart finder noget lærerigt og spændende, hvis man lige dropper ind. Et sted, hvor man bliver udfordret. Alt det håber vi at kunne skabe ved at flytte vores hovedbibliotek ind midt i byen. Placeringen betyder samtidig, at vi forventer en stigning i antallet af brugere. Hvad skal der ske i 2013, og hvad er tidsplanen for projektet? - Vi er i fuld gang med at forberede flytteprocessen, og vi forventer, at det nye hovedbibliotek kan tages i brug i maj 2014. Det er rent faktisk meget, meget hurtigt. Det ved vi fra de reaktioner, vi får på vores planer, når vi taler med andre biblioteksfolk rundt omkring i landet. Hvordan udmøntes det i anlægsbudgettet for 2013 og følgende år? - Vi investerer 80 millioner kroner i at ombygge og indrette det nye hovedbibliotek. Først arbejdede vi med et langtidslejemål, men har nu besluttet at købe ejendommen. Hvordan er projektet blevet modtaget lokalt?

Leif Andresen, chefkonsulent, Kulturstyrelsen Bo Weymann, IT Development, direktør, DBC

- Der har været rigtig mange positive tilkendegivelser omkring det at få et nyt og moderne hovedbibliotek i centrum af Herning. Specielt det, at det placeres i gågaden. Selvfølgelig er der også enkelte negative røster, sådan er det jo altid. Men på bundlinjen er de fleste kommentarer om projektet positive. Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 1

23


FORLÆNS igennem den DIGITALE MELLEMTID “Vi skal holde hovedet koldt og hjertet varmt, holde fokus på opgaven, på målet, på sammenhænge og på fælles behov. Vi skal huske, at fremtiden er noget vi skaber i fællesskab ved at gå forlæns igennem den digitale mellemtid”, siger bibliotekschef Annette Brøchner Lindgaard i denne rapport fra Kulturstyrelsens første årlige ledermøde

T

ilbage i begyndelsen af 1800-tallet formulerer den engelske poet Keats i et af sine breve begrebet negative capability. Keats beskriver begrebet, som ‘evnen til at være i det usikre indtil den rette handling kan vælges’. Man kan også tale om ‘evnen til at undgå at reagere i panik’ eller bruge det gode, gamle danske ord ‘tålmod’ – dvs. mod til at tåle det ubehagelige længe nok til at kunne gøre det rette. I psykologien har man i visse kredse taget begrebet til sig som en del af tænkningen omkring angst og forsvarsmekanismer. Besidder man ‘negative capability’, eller negativ formåen, er man i stand til at befinde sig i en angstfyldt situation uden at ty til rigide forsvarsmekanismer som kamp, flugt eller afhængighed af stærke lederskikkelser.

Baglæns ind i fremtiden Med disse tanker in mente, er det en spændende opgave at skulle rapportere fra Kulturstyrelsens årlige ledermøde. Det er år ét efter Jens Thorhauges retræte som direktør, og det er år ét efter etableringen af grundlaget for Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). Sidste år var vi bange for, at det aldrig skulle blive til noget. Nu er vi bange for, at det skal blive til noget forkert. For hvilke konsekvenser har DDB? Og hvad kommer det til at koste? Det var på mange måder temaet for årets ledermøde.

vi baglæns ind i fremtiden”. Forstået på den måde, at vi hele tiden kigger os tilbage og tager udgangspunkt i det, vi kommer fra, i stedet for at fokusere på, hvor vi gerne vil hen.

Vi har ikke noget valg Der er naturligvis masser af fornuft i at tage udgangspunkt i det eksisterende. Som bibliotekschefer har vi slet ikke noget valg. Vi skal binde fortid, nutid og fremtid sammen, men det er afgørende, at vi ikke hænger alt for meget fast i ressourceforvaltningspraksis. Hvis fremtiden, som den tegner sig med det DDB, der så småt begynder at tage form, skal lykkes, så er det vigtigt, at vi ved, hvor vi vil hen, og sammen går efter det. Rolf Hapel, formanden for DDB-koordinationsgruppen og forvaltningschef i Kultur og Borgerservice, Aarhus, holdt på førstedagen oplæg, mens DDB-sekretariatet og koordinationsgruppen holdt workshop på andendagen. Efter første oplæg udtrykte tilhørerne fortsat stor usikkerhed over for beslutningsgrundlaget og under workshoppens debat blev denne usikkerhed mere håndgribelig, idet der bl.a. er usikkerhed om sammenhængen mellem det nye fælles bibliotekssystem NFBS og DDB. Hvordan beregner man udgifterne? Er der tale om én eller flere tilslutninger til f.eks. databrønden? Osv, osv...

Vi må kvalificere os Kulturministeren, som dengang i november 2012 stadig hed Uffe Elbæk, kaldte vores nuværende tid for den digitale mellemtid. En meget rammende betegnelse for en overgangstid med megen usikkerhed og mange beslutninger, der skal træffes – også selv om vi ikke altid kender alle konsekvenserne. Selvom Michael Thomsen, udviklingsdirektør i det kreative forandringsbureau Workz, først optrådte på ledermødets anden dag, er det relevant at citere ham her, for som han sagde, så “går

Som jeg ser det, er der kun én ting at gøre. Vi må alle holde fast i det overordnede mål, og sammen må vi arbejde os igennem de usikre rum, indtil vi kan træffe de nødvendige beslutninger og derved gå forlæns ind i fremtiden. Vi må evne at undgå at reagere i panik – vi må udvise tålmod. Som en anden af ledermødets oplægsholdere, brandingekspert, Christian Majgaard, sagde, så skal “kompetencerne ses i lyset af det, som skal ske”. Med andre ord; vi må kvalificere os til at kunne tage de nødvendige beslutninger gennem de processer, der er i gang. Min personlige definition af, hvad DDB er, lyder nogenlunde således: DDB er visionen om fremtidens bibliotek og rummer såvel det digitale indhold, som de traditionelle biblioteksmedier (så længe de er relevante for brugerne). DDB er først og sidst et værktøj til at sikre en velfungerende adgang til bibliotekernes indholdsressourcer. For mig er der ingen tvivl. Der er en tæt sammenhæng imellem NFBS og DDB.

Det fysisk-digitale møde Michael Thomsen fra Workz definerede på ledermødet bibliotekerne, som det sted hvor det digitale og det fysiske mødes. Den definition giver god mening – også ud over det, der omfatter

Der var stor spørgelyst til de mange oplæg - her er det Bente Kristoffersen, Brønderslev


K U LT U R S T Y R E L S E N S L E D E R M Ø D E 2 0 1 2

SMS-afstemninger on the spot blev flittigt anvendt på styrelsens ledermøde. Her stemmer Mogens Yde, Rebild Bibliotekernes souschef

bibliotekernes indholdsressourcer. Det giver nemlig også mening i forhold til alle de nyere vejledningsopgaver vedrørende anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger, digitale medier og digital informationssøgning. De øvrige oplægsholdere kom også med input, der kan bruges i forhold til spørgsmålet om, hvordan DDB bliver en realitet. Christina Papsø Weber fra Arken Undervisning talte om at sætte perspektiv på den aktuelle tilværelse og gøre den enkelte klogere på sig selv og dermed på livet. Og Lemmy Jensen fra Change Pilots, gav gode råd om, hvordan bibliotekerne kan brande sig ved at forbedre brugernes liv, give dem det, de mangler og bringe dem tættere på deres drømme.

Det er her, vi skal holde hovedet koldt og hjertet varmt, holde fokus på opgaven, på målet, på sammenhænge og på fælles behov. Vi skal huske, at fremtiden er noget, vi skaber i fællesskab ved at gå forlæns igennem den digitale mellemtid. For mig personligt havde årets ledermøde en helt klar rød tråd. Jeg er så gammel, at jeg har oplevet ledermøder i Nyborg før Jens Thorhauge blev direktør for styrelsen. Der er sket en fantastisk udvikling i løbet af de sidste 20 år. Rigtig megen udvikling er blevet løbet i gang. Mange projekter er kommet i mål. Nu skal vi vise, at vi tror så meget på fremtidens biblioteker og idéen om DDB, at vi har mod til også at arbejde os frem mod dét mål.

Vi må vise mod Som en, i mine øjne, meget relevant udgangsreplik, sluttede Vibeke Luk fra Sundhed.dk ledermødet af med at fastslå, at når man har mange aktører, gælder det om at finde de fælles træk, danne stærke netværk og få parterne til at tage ansvar og ejerskab. Sundhed.dk har formentlig endnu flere interessenter og forskellige fagligheder og traditioner, der skal forenes, end Danskernes Digitale Bibliotek har. De fleste ved, at der i alle projekter er en frustrationsfase og at jo større og mere komplekst et projekt er, desto større frustration vil der også være.

Annette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef, Esbjerg Kommune Foto: Mette Udesen

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 1

25


DET GODE LIV I LANDOMRÅ

OM UDVIKLING AF MOBILE BIBLIOTEKE

Bag udviklingsprojektet “Det gode liv i landområderne” står syv biblioteker, som tror på de mobile biblioteker som en del af fremtidens bibliotek. De repræsenterer syv af 63 landkommuner, som alle har en udfordring i at finde niveauet for offentlige services i landdistrikterne. De mobile biblioteker er oplagte at bruge – hvis de udvikles!

Medvirkende biblioteker: Brønderslev, Esbjerg Kommunes Biblioteker, RingkøbingSkjern Biblioteker, Skive Bibliotek, Vordingborg Bibliotekerne og Aabenraa Bibliotekerne samt Dansk Centralbibliotek i Sydslesvig 26

Gennem de senere år har der været en tendens til centralisering af bibliotekstilbuddene og antallet af bogbusser i kommunerne er dalende. Det synes, projektets deltagere er en skidt udvikling. Netop nu er der brug for biblioteker på hjul i landdistrikterne. Med udgangspunkt i de ambitiøse nationale digitaliseringsplaner, som kommuner og borgere står overfor, kan bibliotekerne via bogbussen hjælpe til med at rulle disse planer ud i borgernes hverdag. I bogbussen henter borgerne hjælp til mange offentlige services. Vi hjælper også borgerne med at blive selvhjulpne på nettet. Bogbussen er et mødested i de områder, hvor der ikke er et forsamlingshus eller et kulturhus. Og bogbussen kan rekvireres til at deltage i events sammen med andre partnere eller i særlige aktiviteter sammen med foreninger og institutioner. Bogbussen indgår også i særlige forløb i forhold til børn: I legestuer, i børnehaver og i skolerne. Biblioteksmedarbejderne savner ikke yderligere opgaver, men de ser gerne en udvikling i relation til borgernes ønsker og behov. Specielt over for borgerne i landdistrikterne har det mobile bibliotekstilbud mange fordele. Det er et fleksi-

belt tilbud, som kan flytte efter den enkelte og den enkelte gruppes ønsker og behov. Dette udviklingsprojekt viser, at bibliotekerne er i stand til at forny og målrette services ved at være udadvendte og i dialog med nye målgrupper i landdistrikterne. Det handler om at udvikle det mobile bibliotek med andre funktioner end blot en traditionel materialesamling, der lånes ud af. Bogbussen og dens medarbejdere kan noget, som ingen andre offentlige servicetilbud kan: Skabe fællesskab, nærhed, samvær og sammenhold. Værdier, som interviewede borgere har fremhævet i projektforløbet.

Projektet vækker opsigt også hos landspolitikere En delegation fra de syv biblioteker har som noget helt særligt fået udvidet foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer. Også folketingspolitikerne har været oprigtigt interesserede i både metoder og resultater. De har tillige undervejs i processen spurgt ind til, hvordan de gode budskaber nu kan blive formidlet til de kommuner, der ikke har været med i ud-


ÅDERNE

ER

viklingsforløbet, og de har lovet, at de vil medvirke til at sprede idéerne og erfaringerne. Til gengæld kan de ikke på stående fod love, at der ville komme stabile netforbindelser i alle landdistrikter. Noget som alle syv deltagende kommuner efterlyser.

Støtte samvær, fællesskaber og nærvær Vi skal bringe bibliotekerne i spil på nye måder og på nye steder. I landdistrikterne er de mobile biblioteker fantastiske til at rulle alle de offentlige services ud. Samtidig kan medarbejdere i de mobile biblioteker understøtte samvær, fællesskaber og nærvær – især hvis vi udvikler os selv og indgår i tætte samarbejder og relationer med borgerne, der hvor de er, lyder konklusionen. Bibliotekar Eva Themsen, Vordingborg Bibliotekerne, udtrykker det sådan her: “- vi har øget vores fokus og deltaget i nye ting, som vi ellers ikke har deltaget i tidligere og fået øget synlighed, også på ikkebrugerne. En styrkelse af at turde lidt mere og være mere modige!”

I Esbjerg har bogbussens medarbejdere f.eks. tilbudt af vise film på bussens storskærm i forbindelse med bookinger. Et tilbud, som også kan udvikle sig til en form for børnefilmklub

Om projekt “Det gode liv i landområderne” Kulturstyrelsen har støttet projektet i perioden 2010-2012 med i alt 1,2 millioner kr. fra Udviklingspuljen. Kommunerne har bidraget med et tilsvarende beløb. Det har betydet, at bibliotekerne har kunnet frigøre ca. fem timer om ugen til at arbejde med projektet. Men det har vist sig, at bibliotekerne har brugt meget mere tid på det i takt med det øgede fokus. Endvidere har Edvard Pedersens Biblioteksfond støttet med midler til projektets deltagere i den internationale Mobile Library Festival i Turku, Finland, 2011, og muliggjort deltagelsen for 4 internationale oplægsholdere og bogbuschauffører på den netop afviklede evalueringskonference, 28. januar 2013. Fotograf Peter Birk (tidligere stadsbibliotekar i Silkeborg) har fotograferet udviklingsarbejdet i de mobile biblioteker i de deltagende kommuner. Birks billeder indgår i en ny publikation, Det gode liv i landområderne – udvikling af mobile biblioteker, udarbejdet af Hanne Marie Knudsen, Knudsen Syd. Bogen kan rekvireres ved henvendelse til Brønderslev Bibliotek så længe lager haves.

Læs mere om nogle af resultaterne fra projektets 8 temaer på næste side >> Hanne Marie Knudsen, konsulentfirmaet Knudsen Syd Foto: Peter Birk Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 1

27


DET GODE LIV

Kompetenceudvikling Vi har gennemført et uddannelsesseminar for chauffører og andre bogbusdedikerede om de nye roller og funktioner i bogbusarbejdet. Vi skal lære at sælge os selv og bogbussen, og vi skal bruge os selv og vores egne individuelle kompetencer og kontakter, når vi skal skaffe os viden om lokalområderne. Idéudvikling og innovation Når bogbussen skal udvikle nye tilbud er det vigtigt, at vi skaber win-win situationer for både borgere og biblioteket. Vi bør bevæge os på ‘kanten’ af vores faglighed – og tænke nyt. Tænk også på tværs i kommunen, f.eks. sammen med de ansatte på kommunens ældreinstitutioner. It læring og hjælp til selvhjælp Se bogbussen som en ressource i fremtidens digitale læring. Den digitale bogbus eller bogbil kan i princippet køre helt ind på gårdspladsen hos den lille håndværker eller mindre virksomhed. De digitale services er også helt oplagte at booke. “ – det er svært at se, hvordan vi skal kunne leve op til biblioteksloven og betjene alle borgere i vores kommune – uden en bogbus eller et andet mobilt tilbud!” (Projektleder og bibliotekschef Bente Kristoffersen, Brønderslev Bibliotek). Booking on demand Nye bookingtyper er afprøvet. Fra institutionsbookinger med faste intervaller til mere eventprægede bookinger i forbindelse med fællesspisninger, høstfester og byfester. Et godt råd er: Diskutér internt på biblioteket om køreplanen holder og afprøv bookinger til udvalgte målgrupper. Ildsjæle og partnerskaber Biblioteker har taget kontakt til frivillige og nye samarbejdspartnere for udvikling af fælles projekter. Blandt resultaterne er øget fundraising, flere kulturelle foredrag og arrangementer samt it undervisningsforløb på virksomheder. Vi har lært, at partnerskaber indgås bedst ved personlige henvendelser, og at det er vigtigt at inddrage samarbejdspartnerne tidligt i forløbet. Sats på it læring. Det begynder med børnene Børnene på landet er ikke så mobile. De mobile biblioteker er svaret, for de kan skabe læring og kulturelle oplevelser i landdistrikterne. Så sæt fokus på børns sproglige udvikling. Biblioteket skal komme til børnene. Udvikl koncepter – udnyt ressourcerne. Udvalgte målgrupper Nye målgrupper er afprøvet: Unge rekrutter på en kaserne, voksne jagtinteresserede mænd og unge på efterskole. Vi opnår gode resultater, når vi udvælger en målgruppe og arbejder i dybden. Og så sætter vi det bedste hold fra biblioteket og gør biblioteket kendt i nye sammenhænge. Facilitatorrollen Som biblioteksmedarbejder har vi en rolle at spille som facilitator af processer og udviklingsprojekter i lokalområderne. Tænk samarbejder på tværs og find lokale ambassadører. “Vi skal satse på det udadvendte samarbejde – og biblioteksmedarbejderne skal måske i endnu højere grad være aktive i forhold til at skabe kontakterne. Som politikere har vi meget brug for, at kulturtilbuddene bruges - og at vi kan bevise og synliggøre det!” (Kulturudvalgsformand Poul Erik Christensen, Skive Kommune)

28

Fusionen År 2012 har på IVA på alle måder stået i fusionens tegn. Siden 2009 har IVA (Det Informationsvidenskabelige Akademi, tidligere Danmarks Biblioteksskole) opdyrket et stadig tættere samarbejde med Københavns Universitet (KU). Ydermere blev det allerede i 2010 besluttet, at IVAs afdeling i København fra 2015-16 skulle flytte til KUs Campus Syd (KUA). Det lå dermed lige for at tage den fulde konsekvens af denne udvikling, da IVA efter regeringsskiftet i efteråret 2011 blev flyttet fra Kulturministeriet til Uddannelsesministeriet. Kort efter ressortflytningen indledtes derfor drøftelser med Københavns Universitet om fusion. Dette har ført til, at IVA indfusioneres i Københavns Universitet pr. 1. april 2013. Der er naturligvis mange ting, der skal overvejes i forbindelse med at lade en veletableret og selvstændig institution som IVA indfusionere i KU. Samlet har vi på IVA vurderet, at IVA vil stå bedre som forsknings- og uddannelsesinstitution inden for informationsvidenskab og kulturformidling i regi af KU fremfor at være soloinstitution under Uddannelsesministeriet, og at dette faktisk giver den bedste fremtidssikring af faget. IVA indfusioneres som institut/school på Det Humanistiske Fakultet under gode vilkår. Uddannelserne som bac.scient. bibl., bibliotekar DB og cand.scient.bibl. fortsætter, ligesom det nye institut fortsat består af en afdeling i Aalborg såvel som en afdeling i København. Uddannelserne indplaceres på det såkaldt “høje humaniora taxameter”, hvilket også lover godt for uddannelsernes og fagets fremtid. Både KU og IVA lægger desuden afgørende vægt på, at den nære relation til biblioteksområdet fastholdes og fortsat udvikles.

Uddannelseområdet og søgningen Søgningen af studerende udviste ligesom i 2010 og 2011 en god vækst med en frem-


TURBULENT OG SPÆNDENDE

TILBAGEBLIK

IVA og Københavns Universitet rykker nu sammen! IVA årsberetning for 2012 ved rektor Per Hasle gang på 16 % i København og 12 % i Aalborg. Med 460 ansøgere i alt var søgningen til IVA den højeste siden 2000. Den samlede stigning i ansøgninger til bacheloruddannelsen gennem de sidste tre år er meget tilfredsstillende på over 100 %. Fremgangen i 1. prioritets-ansøgninger var i 2012 på ca. 6 % for hele IVA, hvilket også fortsætter en stigende tendens fra de nærmest forudgående år. Det er fortsat et vigtigt mål for IVA at øge den samlede andel af 1. prioritets-ansøgninger.

kernes nye udfordringer, redigeret af IVAforskere og med bidrag fra forskere og biblioteksaktører, er udkommet i 2012.

Efter at fastholdelsen af studerende siden 2008 år for år har været forbedret ret markant, fra en fastholdelse på 65 % på 1. studieår i 2008 til en fastholdelse på 76 % på 1. studieår 2011, er fastholdelsen af studerende efter 1. studieår gået tilbage til ca. 70 %. i 2012. Der er ingen entydig forklaring på, hvorfor frafaldet har været større i 2012. Fastholdelse er fortsat et højt prioriteret mål for IVA, der har iværksat en række initiativer for at udvikle studiemiljø, der kan inspirere til at få gode studievaner fra starten mv. Foreløbige tal fra optaget 2012 tyder på, at fastholdelsen igen er i stigning, men dette kan først opgøres med sikkerhed senere.

Ph.d.-området er stadig genstand for en ganske særlig indsats. I løbet af 2012 er der kommet endnu en ph.d.-studerende til, og to stillinger er under besættelse. Det nære samarbejde med Berlin School of Information ved Humboldt Universitet er fortsat også på dette område. I løbet af året har der været tre videotransmitterede kollokvier, hvor et pænt antal VIP’ere og ledere fra IVA deltager aktivt. Ph.d.miljøet er i løbet af året tillige blevet beriget med to længerevarende ophold af ph.d.-studerende fra henholdsvis Carlos III universitet i Madrid og Tsukuba universitetet i Japan.

IVA har fortsat haft fokus på videndeling og forskningskommunikation. Gennem 2012 har fem af IVAs forskere, heriblandt rektor, deltaget i udsendelser i regi af Danskernes Akademi, og IVA-forskere har i forhold til institutionens størrelse været meget synlige i fagligt relevante offentlige debatter, Forskningens Døgn o.lign.

Internationalisering Ultimo 2012 påbegyndtes på IVA en lettere revision af kandidatstudieordningen. Sigtet er at tage højde for den nye situation under KU samt at gøre studieordningen mere tidssvarende i forhold til IVA’s forskningskompetencer og -områder. Arbejdet med revisionen forventes færdigt i løbet af foråret 2013 således, at den nye kandidatstudieordning kan træde i kraft pr. 1. september 2013.

Forskningsområdet og videndelingen Selv om årets publikationer endnu ikke er færdigvalideret, ser det ud til, at IVA i 2012 fortsætter sin pæne stigning i antallet af peer-reviewede artikler pr. forskningsårsværk. Dermed fortsætter en længere proces med det mål at højne forskningsaktiviteten med at bære frugt. Også en vigtig antologi om forskningsbibliote-

IVA har gennem en længere årrække haft en højt anerkendt status internationalt, men har inden for de seneste få år formået at omsætte denne langt mere markant. Dette er især sket gennem medlemskab af den internationale iSchool organisation (siden 2009) og herunder et særligt tæt samarbejde med Berlin School of Information. Særligt prominent er her lanceringen af en fælles 1-årig joint study profile på kandidat-niveau med et semester i København fulgt af et semester i Berlin. Første forløb har kørt fra sommeren 2012. Internationaliseringsindsatsen vedrører naturligvis også andre områder og partnere. Der prioriteres fortsat et tæt nordisk samarbejde, som bl.a. er udviklet gennem NORSLIS-samarbejdet 2004-08 og som

Rektor Per Hasle

nu fortsættes på forskellig måde. Inden for iSchool-sammenhængen skal også fremhæves en særlig tæt relation til School of Information Management (SIM) ved Wuhan Universitet. IVA har siden primo 2010 haft en samarbejdsaftale med SIM. Dette har bl.a. resulteret i, at en professor herfra har været gæsteprofessor ved IVA i ti måneder. Samarbejdsaftalen blev kraftigt udbygget i oktober 2012, hvor en delegation fra IVA besøgte Wuhan. Den nye aftale vedrører forskerudveksling og studenterudveksling på alle niveauer og forventes allerede at sætte spor i 2013. Det internationale aspekt er i det hele taget blevet afgørende for IVA. Institutionens plads i international Library and Information Science er stadig mere afgørende for både IVAs identitet og den samfundsnytte, institutionen leverer. Dette manifesteres også ved, at IVA er vært og medvært for to store informationsvidenskabelige konferencer i 2013 og 2014 samt medvært for to konferencer omhandlende information retrieval og kulturpolitik i 2013. Sammenfattende er IVA således fortsat i en klar positiv udvikling.

Foto: IVA

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 1

29


B O G S TA R T I U K

FÆLLESSANG, RÅDGIVNING POP-UP BIBLIOTEKER OG BOGPOSER Rapport fra et studiebesøg på biblioteker i Edinburgh-området og fra indsatsen for alle mindre børns sprog

I

ndgangen er pakket med klapvogne i alle farver og størrelser og nede i hjørnet af biblioteket sidder voksne og børn tæt på stole og puder med øjnene rettet mod en ung mand, der energisk synger for på “Old Macdonald had a farm”, mens han med den ene arm laver en snabel. Old Macdonalds farm er nemlig ikke en helt almindelig kedelig gård med bare grise og køer. Til børnenes store fryd bor her også en lidt vild elefant.

Sang, sprog og rådgivning På Portobello Library i forstaden Portobello, lidt uden for Edinburgh ud til den store fjord Firth of Forth kan børn under fire år og deres voksne to gange hver onsdag formiddag møde op på det lille bibliotek og deltage i en af de populære rhytme-sessions, hvor alle synger med på kendte børnesange. Sådan er det stort set på alle skotske børnebiblioteker. Det er gratis, og folk møder bare op til dette faste tilbud med appel til både ‘fritgående’ forældre såvel som bedsteforældre og diverse pasningstilbud. Rhytme-sessions er en vigtig del af det skotske Bookbug-program, som støttes af “The Scottish Book Trust”, regeringen og diverse fonde. Efter et kursus hos “The Scottish Book Trust” kan biblioteksmedarbejdere afvikle og sammensætte en session, så alle får udbytte af den. Her veksles mellem fagtesange med bevægelse og dæmpede sange, så det ikke bliver ren børnetumult. Gentagelserne, dét at det er de samme sange som synges, gør at både børn og voksne får dem lært. I øvrigt kan sangene downloades på “The Scottish Book Trust’s” hjemmeside, og i en af Bookbug pakkerne ligger der en cd med sangene på, så der er faktisk ingen undskyldning for ikke at kunne dem. Befolkningsunderlaget i forstaden er blandet og består på den ene side af solid middelklasse, som gerne vil bo tæt ved vandet, og folk, der bor i socialt boligbyggeri og er belastet af diverse sociale pro-

blemer, som bl.a. påvirker deres børn negativt. Derfor får man, fortæller Lesley Mayes, library services officer, ofte besøg af sundhedsplejersker med forskellige oplæg, eller også kan forældrene konsultere dem en og en.

Fem gange bogposer styrker sproget Edinburgh er Skotlands næststørste by med næsten 500.000 indbyggere. Byen har foruden det store Central Library i Old Town i bymidten: 27 filialer. En af dem er Craighmillar, som for tiden er under ombygning og derfor midlertidigt transformeret til et såkaldt “pop-up library”, der er placeret i et hjørne af borgerservice på rådhuset. Her står på et par reoler lige de mest spændende og efterspurgte bøger, film og cd’er. Når biblioteket åbner igen i november ovre på den anden side af gaden, bliver det i helt nye og større lokaler og med udvidede åbningstider og plads til endnu flere arrangementer som lektiehjælp, læseklubber for børn og voksne, kreative workshops, storytelling og naturligvis rhymesessions. Craighmillar er som Portobello en forstad men mere belastet, oplyser Michelle Jones. Hun har ledet Craighmillars udgave af Bookbug-programmet siden 1996, hvor man blev så bekymret over det dårlige sprog, der prægede områdets børn, at man gik i gang med Bookbug programmet i en lokal udgave: “Craigmillar Books for Babies”. I Skotland, og således også i Craigmillar, får alle børn – ikke kun i sociale boligområder, ikke kun én men fem gange inden skolestart en pose alderssvarende bøger. Projektet støttes bl.a. af “The Big Lottery Fund”, og Michelle Jones fortæller os lettet, at man netop har fået tilsagn om støtte for de næste fem år, og som hun siger: “det giver os arbejdsro”. Arbejdsro har de også brug for de to medarbejdere, den flok frivillige og folk fra de sociale forvaltninger, som er blandet ind i arbejdet. Normalt skabes den første kontakt, når barnet får sin første vaccination.

Og børnenes forældre opfordres til at besøge biblioteket – ikke kun for at synge med, men naturligvis også for at låne bøger. Derudover stiller man bøger frem hos læger og i sundhedscentre, og hvert år foræres der bøger væk ved forskellige lejligheder som f.eks. på projektets fødselsdag eller ved den lokale litteraturfestival. Michelle Jones fortæller os også, at man lægger bøger og rim på gælisk og skotsk i poserne. Den lokale sproglige arv har fået stor bevågenhed i Skotland. På spørgsmålet om nogle takker nej, fortæller hun, at det er der. Men, siger hun, “De får et blødt valg, man lytter meget og spiller efter gehør, og så kommer de som regel med alligevel.” Har det så hjulpet, vil vi vide. Ja, det har det. En ekstern evaluering af projektet viser, at hvor der i 1996 var 40 % i de mindre klasser, som læste meget dårligt og havde et ringe sprog foruden en ringe benyttelse af biblioteket, så er de tal nu meget forbedrede. Og alt i alt er man ret tilfreds med resultatet. “Det virker”, si’r Michelle og hendes kollega, og de lyser langt væk af den begejstring og entusiasme, som bærer deres indsats. Heidi Michlenborg og Elisabeth Bennetsen, Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne Links: www.scottishstorytellingcentre.co.uk/ www.edinburgh.gov.uk/info/427/libraries www.craigmillarbooksforbabies.org.uk/ http://scottishbooktrust.com/

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 1

31


’Future Publishing and Accessibility’ Nota afholder 13-14. juni 2013 en stor international konference. Digitalisering forandrer med stor hast scenen for udgivelse, distribution og tilgængelighed og nye perspektiver opstår både for rettighedshaverne, brugergrupper, producenter og andre interessenter. Alle er velkomne. Det gælder også for landets biblioteker. Konferencen arrangeres i samarbejde med DAISY Konsortiet og Kulturministeriet. Program og tilmelding: http://www.newpubcph.org/

KULTUR SOM UDVIKLINGSKRAFT Tirsdag den 23. april 2013, DOK 5000, Odense Havn ’Kultur er ikke flødeskum. Kultur er den enkeltes inspirationskraft og samtidig en byog innovationsfaktor’, siger man. ER det rigtigt? Kom og bliv klogere og tag del i debatten.

Fokus: Byudvikling/regionsudvikling med kultur og biblioteker som omdrejningspunkt. Konferencen henvender sig til kulturpolitikere, kultur- og biblioteksfolk, byplanlæggere og arkitekter.

PROGRAM OG TILMELDING PÅ WWW.DB.DK/ KULTURKONFERENCE2013 VELKOMMEN TIL DBs STORE KULTURKONFERENCE 2013!

>>>>


R E G I O N A LT S A M A R B E J D E I M I D T

Hvad er en EXPAT-DINNER? Julehygge på begynder-dansk. Sild, æbleskiver, kinesiske grøntsagspakker, pakkespil og julehistorier var ingredienserne til en hyggelig international julemiddag i Silkeborg biblioteksassistent hos Silkeborg Bibliotek, og fortsætter: “De, der møder op til middagen, vil typisk rigtig gerne høre om andre kulturer og møde nye mennesker – de skal bare lige sættes i gang”. ErhvervSilkeborg og Silkeborg Bibliotek samarbejder om en række aktiviteter for udlændinge, herunder expat dinneren, som en del af Silkeborg Welcome-projektet. Et projekt som bl.a. har til formål at hjælpe virksomheder med, at deres udenlandske medarbejdere falder til i Danmark. Trives medarbejderen og dennes familie ikke, er der risiko for, at medarbejderen rejser hjem før tid. At inddrage biblioteket i denne sammenhæng er helt oplagt, da de kan fungere som et centralt bindeled mellem internationale tilflyttere og lokalsamfundet. Expat dinneren bød derfor naturligvis også på en rundvisning på biblioteket med information om de mange forskellige tilbud og services inden gå-hjem-kaffen med pebernødder og vaniljekranse.

Bibliotekar Doris Birch Friis tager imod Expat gæsterne

E

xpat dinner koordineres af Statsbiblioteket/Bibliotekscenter for Integration i København. Silkeborg Bibliotek var et af 22 biblioteker, som afholdte expat dinner den 6. december 2012. Expat dinner afholdes på landsplan to gange årligt. Det var ellers lidt af en gyser i starten af december, få dage før Silkeborg Bibliotek og erhvervSilkeborg i fællesskab ville holde expat dinner for tredje år i træk. Modsat tidligere år, var der denne gang kun få tilmeldte, og det så ud til, at arrangementet måtte aflyses. Nærmest time for time var der telefonkontakt, men til sidst var der enighed om at tage chancen. Og heldigvis blev der holdt fast, for det blev en fantastisk hyggelig aften – måske faktisk den bedste expat dinner i Silke-

borg indtil videre. Der var 19 deltagere til middagen fra både Taiwan, Afghanistan, Vrads og Brasilien osv. Ligesom tidligere år dukkede flere op uden at tilmelde sig, men det var dels en stor lettelse, dels forventet. Det var blandt andet flere besøg til Sprogskolen i Silkeborg, som gav pote; “Den personlige invitation betyder meget for en del af den internationale målgruppe – at der er nogen som siger, det her er for dig, og vi vil meget gerne se dig”, udtaler projektleder for Silkeborg Welcome hos erhvervSilkeborg Marie Tandrup. Snakken gik lystigt, og der blev fortalt om juletraditioner/andre traditioner fra hele verden. Derudover var der masser af grin og drilleri – ikke mindst under pakkespillet. “Erfaringerne fra tidligere år er, at det er vigtigt at understøtte dialogen mellem deltagerne”, udtaler Aase Krarup Madsen,

Marie Tandrup, projektleder, erhvervSilkeborg

Om Silkeborg Welcome Projektet er en del af den regionale indsats “modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II”, som er igangsat af Region Midts Vækstforum og støttet af EU’s Socialfond samt offentlige og private aktører i regionen. Alle 19 kommuner i Region Midtjylland deltager i samarbejdet, som koordineres af International Community under Erhverv Aarhus. For yderligere information kontakt: Projektleder hos erhvervSilkeborg Marie Tandrup på 2619 8350 eller mt@erhvervsilkeborg.dk Biblioteksassistent Aase Krarup Madsen på 8722 1972 eller aase@silkeborgbib.dk Bibliotekar Doris Birch Friis på 8722 1954 eller dbf@silkeborgbib.dk

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 1

33


NORDISK BIBLIOTEKSUDVEKSLING

DANISH LIBRARY IMPRESSIONS Tårnby bibliotekerne havde fra 7. januar til 1. februar 2013 besøg af en kollega, en finsk ‘praktikant’, Sanna Sivonen, servicechef i Vuosaari Bibliotek, en forstad til Finlands hovedstad Helsinki “Udveksling er ingen dårlig idé,” fortæller Jens Lauridsen, bibliotekschef i Tårnby. “Besøget har ikke bare givet Sanna viden om danske biblioteksforhold og vilkår, det har også givet os ‘nye briller’ at se på vores egen hverdag med. Dels på grund af Sannas mange spørgsmål og dels giver dét, at skulle fortælle om organisationen og virksomheden i sig selv ny indsigt. Jens Lauridsen fortæller også, at mange andre biblioteker m.fl. har taget velvilligt imod Sanna Sivonen, og tilføjer: “Det skal de have stor tak for.”

the future needs. Instead of remaining as a classical library with big and comprehensive book collection, it has become a lively place with a wide variety of different types of functions. I’ve had the impression that the people in Tårnby really consider the library as their own space. In Tårnby, the most important current issues in library development are quite similar with the ones I’ve learnt to know in Finnish libraries: changing the organization from department base structure to a team organization, increasing the number of events, creating new partnerships with other organizations both inside and outside the municipality and establishing new kind of interactivity with patrons by inviting them to arrange different types of events in the library. After observing the work in Tårnby library for three weeks I can only say that the library has been very succesful in meeting these challenges. It has active patrons, thriving events and flexible and attractive interior: lots of light and space, and several spots for exhibitions as well as places to study, relax and read. The visit in Denmark has been a great learning experience: I’ve got several new ideas on how to solve many practical challenges in my own library back in Finland. However, the practical solutions are not the biggest inspiration I’ve had during my visit – instead, it’s the attitude of the Danish library professionals. They are innovative and creative, they have open minds and courage to implement changes and face new challenges. That’s surely something I can take with me back to Finland.

I

’ve had an opportunity to get to know Danish libraries during a four week learning period, which is part of my innovator training in Finland. The main objective of the training is to learn to develop new types of library services for the future. The weeks in Denmark have really impressed me by the quality of the work done in Danish libraries.

Sanna Sivonen, Vuosaari Library

A visit to the Danish Library Association revealed that the fundamental question for future libraries is the same both in Finland and Denmark: What will happen to public libraries when the e-book has its inevitable breakthrough? We are facing many challenges. How can the libraries serve e-readers the best possible way in good cooperation with the publishers? What is the main focus of the service in the future, and for what purpose is the library space needed if there are less conventional books on the shelves? We all seem to be asking the same obvious questions, and there are no final answers yet anywhere. However, in Denmark the libraries have stood up the challenge.

The Tårnby Transformation While staying in Denmark I am based in the library of Tårnby, which is a great place to learn how to create solutions to meet Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 1

35


Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk. Det er gratis, og de kommer hver uge!


Danmarks Biblioteker nr. 1, 2013