Sundt Nok!

Podcast om komplementær og alternativ behandling

Af redaktionen

DAKOBEs nye podcast med titlen: Sundt Nok! Din podcast om komplementær og alternativ behandling har fået sit helt eget univers på hjemmesiden www.sundtnok.dk hvor der ligeledes findes link til Podimo, YouTube, Instagram og Facebook.

Det er DAKOBEs ambition, at podcasten Sundt Nok! med tiden vil blive det foretrukne ’go-to’ medie for information, viden, fortællinger fra brugere, behandlerhistorier, forskning og meget mere vedrørende komplementær og alternativ behandling.

PODCASTS:

• Forskning / og tanker om nyt videnscenter

• Smertelindring af folk med kroniske smerter

• Behandlerbesøg / Klienternes oplevelser

• Feltarbejde & Forskningsresultater SDU (Statens Institut for Folkesundhed)

• Podcast Folkemødet 2023 - Vi gør Sundhed

Vi ønsker med denne nye podcast at samle viden mere bredt, samt at facilitere dialog og saglig debat mellem branchens, brugere, udøvere, eventuelle tvivlere og potentielle kritikere.

Vi ønsker at Sundt Nok! skal være mødested for ideudveksling og brobygning.

Til at begynde med vil Sund Nok! udkomme en gang om måneden, og pre-produktionerne har været i gang siden det sene efterår 2022.

Vi glæder os i redaktionen over at kunne præsentere første program i rækken af forhåbentligt mange vedkommende podcasts i fremtiden.

Instagram - Sundt Nok!

Podimo - Sundt Nok!

Youtube - Sundt Nok!

Journalføring og data-beskyttelsesforordningen

Af Redaktionen

RAB-registrerede Komplementære behandlere er forpligtiget til at føre journal og bliver dermed omfattet af databeskyttelsesforordningen, eller GDPR som lovgivningen også hedder. Men hvorfor er komplementære behandlere omfattet af GDPR?

Alle komplementære behandlere skal overholde persondataloven, fordi behandleren har en række oplysninger om personen (klienten/patienten), der søger behandling.

Persondataloven indebærer, at en komplementær behandler kun må indsamle, opbevare, registrere, bruge og/eller videregive oplysninger om sine klienter, hvis lovens regler giver ret til det.

Fra registerlovene til GDPR Siden 1970érne har vi i Danmark haft regler om hvilke personoplysninger, der må registreres. På hjemmesiden datatilsynet.dk kan du læse, hvordan det hele begyndte, da computeren blev indført, og flere instanser overgik til elektronisk databehandling. Det skabte en del frygt for, at oplysningerne kunne blive udnyttet på en måde, der krænkede borgernes personlige frihed og fred. Derfor blev adgangen til at registrere og videregive personoplysninger fastlagt i 1979 i lov om offentlige myndigheders registre og lov om private registre. Formålet med reglerne var at sikre, at brugen af personoplysninger skete på en sådan måde, at den enkelte borgers retsbeskyttelse og integritet ikke blev krænket. Reglerne var nogle af de første af sin slags på verdensplan.

Hvornår må en komplementær behandler behandle personoplysninger?

Det er reglerne i persondatalovens § 5, til § 8, som fortæller, hvornår en komplementær behandler må behandle personoplysninger. Udtrykket behandling af oplysninger dækker over en række forskellige måder at håndtere personoplysninger på. Udtrykket omfatter således f.eks. både indsamling, systematisering, registrering, opbevaring, brug og videregivelse af oplysninger.

En komplementær behandler har normalt både følsomme og ikke-følsomme oplysninger regi- streret om sine klienter for at kunne tilrettelægge behandling af klienten og/eller yde rådgivning. https://datatilsynet.dk/databeskyttelse/ hvad-er-dine-forpligtelser

Ikke-følsomme oplysninger er f.eks. identifikationsoplysninger, så som klientens navn, adresse, telefonnummer og fødselsdato. Sådanne almindelige oplysninger vil normalt kunne registreres, i det omfang den komplementære behandler skal bruge oplysningerne som led i aftalen med klienten.

Reglerne om behandling af ikke-følsomme oplysninger findes i lovens § 6.

En følsom oplysning er f.eks. en oplysning om helbredsforhold, herunder misbrug af nydelsesmidler, alkohol m.v., seksuelle forhold og væsentlige sociale problemer.

Følsomme oplysninger er omfattede af bestemmelserne i lovens § 7 og § 8.

Den komplementære behandler må som udgangspunkt kun registrere følsomme oplysninger om en klient, hvis oplysningerne er nødvendige, og klienten har givet udtrykkeligt samtykke.

Hvordan skal samtykket udformes og indhentes?

Et samtykke er en aktiv tilkendegivelse, hvor klienten giver tilladelse til, at den komplementære behandler registrerer oplysninger om sig.

Datatilsynet anbefaler, at den komplementære behandler får et skriftligt samtykke fra klienten til sin registrering af følsomme personoplysninger.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt en samtykkeerklæring opfylder lovens krav, kan man altid spørge Datatilsynet eller søge efter en skabelon på datatilsynets hjemmeside.