
4 minute read
MEGAREKSI
Af Redaktionen
I klinikken møder vi mange mennesker med forskellige udfordringer. Der er lige så mange måder at håndtere livets udfordringer og kriser på, som der er mennesker. Når vi står med klienten i klinikken, er det godt at have et basalt kendskab til “coping-strategier” så vi kan gennemskue, hvornår et mønster hos klienten er et udtryk for en bagvedliggende problematik, der evt. skal behandles et andet sted. Det er vigtig viden og indsigt for, at vi kan passe på os selv og støtte vores klienter på bedste vis.
Advertisement
Megareksi
Megareksi er en tilstand, hvor den berørte person oplever, at kroppen er for tynd, for let og ikke muskuløs nok. For at blive større og mere muskuløs, styrketræner mennesker med megareksi i timevis hver dag og følger særlige fedtfrie og proteinrige diæter for at opnå en større muskelmasse.
Personer med megareksi er udfordret af en forstyrret opfattelse af egen krop. Perso- ner med megareksi oplever, at kroppen er mindre, end den faktisk er. Selvom han/ hun tager på i vægt og øger muskelmassen, opleves det ikke som tilstrækkeligt eller tilfredsstillende. Kontrollen med vægt, træning og specialkost fylder så meget, at det bliver vanskeligt for personer med megareksi at have en almindelig hverdag. Overdreven træningsadfærd og træningsafhængighed er meget udbredt. Det er ikke alle, der er træningsafhængige, hvis mål er store muskler, men megareksi er sjældent set uden træningsafhængighed.
Megareksi er en mere kendt betegnelse for det, der hedder ”muskeldysformi” og er en underkategori af diagnosen Body Dysmorphic Disorder. Megareksi er altså ikke en spiseforstyrrelse i diagnostisk forstand.
➤ Fortsat fra forrige side
Symptomer og tegn
Personer med megareksi ønsker at opnå muskelmasse via fysisk træning, proteinrig diæt og kosttilskud. De lider ofte af angst, f.eks. kropsangst, depression, lavt selvværd samt en høj grad af neuroticisme og perfektionisme. Mennesker, der lider af megareksi, vil ofte have mange regler og ritualer for deres kost, træning og måltider. De træner mange timer og ofte også flere gange dagligt, og de mange regler og ritualer gør, at de har svært ved at ændre deres træningseller spisemønstre. Deres kost vil som regel bestå af specielle proteinrige diæter, og de takker ofte nej til sociale arrangementer, som kommer på tværs af deres trænings- og kostprogrammer. Når de deltager i sociale arrangementer, medbringer de som regel deres egen mad.
Træningen består ofte af styrketræning, da det er deres muskelmasse, de ønsker at øge. Personer med megareksi er derfor tilbøjelige til at begynde med at tage kunstigt fremstillede hormoner, som f.eks. anabole steroider for at fremskynde vægtøgningen i forbindelse med styrketræningen. Et tegn på megareksi kan derfor også være en
Steroidernes bagside
Som alle andre stoffer har steroiderne en bagside. Mennesker der lider af megareksi og bruger steroider, vil ofte slå bivirkninger og konsekvenser hen, men det er vigtigt at understrege faren ved langvarig brug af steroider; Kroppens processer og balance bliver forstyrret, og det kan medføre leverskader, hårtab, åreforkalkning, forstørret hjerte, udvikling af akne og udvikling af bryster (hos mænd). Derudover medfører brugen af steroider som regel altid psykiske forstyrrelser og høj aggressivitet samt manglende lyst og evne til at dyrke sex -altså at være impotens. Megareksi og anabole steroider hænger ikke altid sammen.
Det er dog vigtigt at understrege, at brugen af anabole steroider og megareksi ikke nødvendigvis hænger sammen. Mennesker der eksperimenterer med steroider har ikke nødvendigvis en spiseforstyrrelse, og mennesker der lider af megareksi gør ikke altid brug af steroider. At en person gør brug af anabole steroider i forbindelse med ønsket om vægtog muskeløgning, bør altid give anledning til bekymring, da der er en lang række alvorlige bivirkninger forbundet med dette, men man kan ikke ud fra dette konkludere, at personen lider af megareksi.
Aldrig stor nok og aldrig mand nok Ligesom ved de øvrige spiseforstyrrelser vil mennesker, der lider af megareksi, have et forstyrret kropsbillede. Hvor mennesker med anoreksi altid vil se sig selv, som større end de reelt er, vil mennesker der lider af megareksi altid se sig selv som mindre, end de reelt er. De vil ofte have en følelse af manglende maskulinitet og være angste for at virke små og svage. Uanset hvor mange kilo de tager på, og hvor meget de øger deres muskelmasse, vil de ikke føle sig gode eller store nok.

Lavt selvværd og kontrol over kroppen
Mennesker, der lider af megareksi, vil ofte have et lavt selvværd ligesom andre, der lider af en spiseforstyrrelse. Tidens kropsideal og fokus på en sund livsstil med træning kan være en del af grunden til, at nogle udvikler et lavt selvværd, men ligesom ved de øvrige spiseforstyrrelser, kan det i lige så høj grad handle om svære følelser og oplevelser, som den enkelte ikke ved, hvordan han eller hun skal håndtere. Kontrollen over kroppen bliver en form for overlevelsesstrategi, som fjerner fokus fra de oprindelige følelser.
Tal om megareksi
Der findes kun meget begrænset viden om udbredelsen af megareksi. Megareksi lader dog til at være mest udbredt blandt mænd i alderen 17-35 år, og ses oftere blandt bodybuildere. Som behandler er det altid relevant at være opmærksom på, om et specifikt fokus hos klienten tager overhånd og bliver styrende for klientens livsførelse.

DAKOBEs medlems-kurser
Af Redaktionen
Det var med stor taknemmelighed og begejstring, at DAKOBE bød velkommen til Anja Funder og 17 medlemmer, som deltog ved webinaret om forskning.
Anja delte rundhåndet ud af sin viden og erfaring omkring brug af forskning og søgning af artikler. Anja demonstrerede hvordan vi som komplementære behandlere, selv kan indsamle data fra vores behandling af klienter. På den måde styrker vi vores faglighed og samtidig dokumenterer vi effekten af vores behandlinger.
En af vores deltagere, Mattia, har givet kursusudvalget denne tilbagemelding: Få ord om webinar d. 20/3 og 27/3 2023.
Tak Manuela og Anja for meget godt og informativt webinar. Jeg fik gode redskaber og nye idéer om hvordan jeg kan formidle f.ex. case-study, som jeg ikke på forhånd vidste at man kunne, eller hvordan. Det at jeg faktisk prøvede at lave mit eget case-study efter første del (som I godt gad læse) og derefter at få positiv kritik, giver mig noget som jeg kan tage med mig. Jeg må indrømme, at jeg er ikke så videnskabeligt nørdet som jeg måske skulle være ;0), men det var skønt at få informationer om, hvordan man kan lede online efter bøger og artikler som er fakta-relateret og troværdige. Jeg er meget glad for at have deltaget. Så tusind tak for de 6 timer og den levende og inspirerende undervisning.
Mvh. Mattia.
Også Vibeke Friis sendte en tilbagemelding.
Tak for et fint og interessant webinar og en flot præsentation. Fin gennemgang af evidens pyramiden og nationale kliniske retningslinjer. Super med demo af søgning på PubMed, som jeg bruger en del. Alletiders med Case rapporter, som ikke kræver så mange ressourcer og kan benyttes i praksis.
Jeg har arbejdet med udvikling af lægemidler hos Novo Nordisk A/S og ved hvor meget der kræves for at komme op i toppen af evidens pyramiden, så det vil jeg ikke forsøge at kaste mig ud i selv.
Mvh. Vibeke Friis (Msc Pharm, akupunktør og kranio sakral terapeut).
Kursusudvalget sender en stor tak til Mattia og Vibeke for tilbagemeldingen.