Fortællinger om relationspsykologi i praksis

1.

2.

3.

4.

5.

Denne bog er en efterfølger til bogen Relationspsykologi – i praksis.

Som den første bog er denne bog bygget op omkring de fem relationspsykologiske principper, der også kaldes RARRT-principperne. Ved at følge disse fem principper vil du etablere relationer, der medfører udvikling, læring og trivsel:

Relationer skaber individet Anerkendelse åbner for udvikling Ressourcefokus frigiver potentiale Refleksion udfordrer selvfølgeligheder Teori kvalificerer praksis

Bogen indeholder en række fortællinger, der på levende vis illustrerer, hvordan relationspsykologien kan se ud, når den praktiseres i dagligdagens praksisrum. Gennem disse fortællinger beskrives og uddybes RARRT-principperne, så læseren inspireres til at anvende dem i egne professionelle og private relationer. Mange vigtige kernebegreber vil blive gennemgået, og disse vil blive fremstillet på en nærværende og personlig måde, hvilket gør dem nemmere at forstå og omsætte til praksis. Fortællingerne vil inspirere og provokere læseren til at reflektere over sin egen daglige praksis. Alle bogens principper og begreber forklares udførligt, så de kan forstås uden forudgående kendskab.

Bogen henvender sig til relationsprofessionelle inden for eksempelvis børnehave, vuggestue, folkeskole, gymnasie, familievejledning, ældrecenter og sundhedspleje. Professionelle, der arbejder inden for personale- og ledelsesfeltet vil også kunne an­vende bogen, der retter sig mod kvalificeringen af alt relationelt arbejde.

Se bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/relationspsykologi.

Bogen er skrevet af Jørgen Rønsholdt, Annette Groot, Finn Godrim og Else Marie Bech, alle fra Institut for Relationspsykologi.

Besøg bogens hjemmeside.

ISBN 978-87-7160-023-0

Varenr. 7411

Omslag_7411.indd 1

FORTÆLLINGER OM RELATIONSPSYKOLOGI

”Denne bog kan være med til at sætte et nyt og konstruktivt perspektiv på alle professionelle relationer. Derfor er det en både vigtig og særdeles nyttig bog for alle, der har med mennesker at gøre.”

Fra bogens forord af Per Schultz Jørgensen.

JØRGEN RØNSHOLDT ANNETTE GROOT FINN GODRIM ELSE MARIE BECH

FORTÆLLINGER OM

RELATIONS PSYKOLOGI I PRAKSIS

9 788771 600230

04/12/14 13.19

Jørgen Rønsholdt Annette Groot Finn Godrim Else Marie Bech

Fortællinger om relationspsykologi – i praksis

Indmad_relationspsykologi_7411.indd 1

04/12/14 13.13

Jørgen Rønsholdt, Annette Groot, Finn Godrim og Else Marie Bech Fortællinger om relationspsykologi. I praksis

1. udgave, 1. oplag, 2015 © 2015 Dafolo Forlag og forfatterne Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff Omslagsdesign: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket.

Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt.

Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige.

Svanemærket trykkeri 541-816

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk – www.dafolo-online.dk

Varenr. 7411 ISBN: 978-87-7160-023-0

Indmad_relationspsykologi_7411.indd 2

04/12/14 13.13

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Den refleksive professionalisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Baggrund for bogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Praksisfortællingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Bogens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 God fornøjelse! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Kapitel 1 • Relationer skaber individet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Om første praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Kernebegreber i første praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Indre tilstande skaber forudsætningerne for kontakt og udvikling . . . . . 18 Selvoplevelsen skabes i relationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Det nuværende øjeblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Første praksisfortælling: Han ser anderledes ud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Mere om fortællingens kernebegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Om anden praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Kernebegreber i anden praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Empatisk identifikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Emotionel regulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Anden praksisfortælling: Tårer ved afsked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Mere om fortællingens kernebegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Om tredje praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Kernebegreber i tredje praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Relationelle skabeloner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Synkronisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 At hoppe på limpinden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Tredje praksisfortælling: Lærermødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Mere om fortællingens kernebegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Sammendrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Spørgsmål til refleksion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Indmad_relationspsykologi_7411.indd 3

04/12/14 13.13

Kapitel 2 • Anerkendelse åbner for udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Om første praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Kernebegreber i første praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Selvafgrænsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Første praksisfortælling: Det rigtige rum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Mere om fortællingens kernebegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Om anden praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Kernebegreber i anden praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Oplevelsen af retten til at være sig selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .55 Anden praksisfortælling: Flyverdragten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Mere om fortællingens kernebegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Om tredje praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Kernebegreber i tredje praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Tilkendegivelse af begge perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Tredje praksisfortælling: Sammenstød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Mere om fortællingens kernebegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Sammendrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Spørgsmål til refleksion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

Kapitel 3 • Ressourcefokus ­frigiver potentiale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Om første praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Kernebegreber i første praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Fokus på ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Den positive selvoplevelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Første praksisfortælling: En ærgerlig sag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Mere om fortællingens kernebegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Om anden praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Kernebegreber i anden praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 At spørge og undersøge på en ressourceorienteret måde . . . . . . . . . . . . . . . 87 Fortællingens skabende kraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Anden praksisfortælling: Den usikre nørd – eller den intelligente, sensitive dreng? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Mere om fortællingens kernebegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

Indmad_relationspsykologi_7411.indd 4

04/12/14 13.13

Om tredje praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Kernebegreber i tredje praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Følelser og professionalisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Kærligheden driver udviklingen frem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Tredje praksisfortælling: At komme i mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Mere om fortællingens kernebegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Sammendrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Spørgsmål til refleksion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105

Kapitel 4 • Refleksion­­udfordrer ­selvfølgeligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Om første praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Kernebegreber i første praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Refleksionsniveauer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Første praksisfortælling: Besøg i familien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Mere om fortællingens kernebegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Om anden praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Kernebegreber i anden praksisfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 Introspektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 Modstand mod indre fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 Anden praksisfortælling: Klar til kamp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Mere om fortællingens kernebegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Sammendrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Spørgsmål til refleksion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144

Kapitel 5 • Teori kvalificerer praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Princippernes funktion og indbyrdes forbundethed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Første praksisfortælling: Ærkerivalerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Mere om principperne i praksisfortællingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 En samlet tilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Spørgsmål til refleksion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173

Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 Om Institut for Relationspsykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177

5

Indmad_relationspsykologi_7411.indd 5

04/12/14 13.13

Forord Den refleksive professionalisme Det er en udbredt opfattelse, at en god professionel relation handler om at være myndig, fagligt dygtig og samtidig venlig og omsorgsfuld. Altså en professionel kompetence, der også er menneskelig. Det er bestemt heller ikke forkerte forudsætninger at gå ind til et arbejde med mennesker på. Professionelt arbejde inden for det sociale, sundhedsmæssige og pædagogiske område bygger jo direkte på kontakten til et andet menneske. Men disse forudsætninger er på den anden side alligevel ikke tilstrækkelige. Især ikke, hvis sigtepunktet er at fremme en vækst, som barnet, den ældre eller den kriseramte selv kan tage aktivt del i og arbejde med på.

En anden – også udbredt opfattelse – går ud fra, at en professionel relation især er evnen til nærvær og empati. Altså det indfølende og medfølende, som jo spiller en rolle i ethvert godt og tæt forhold til et andet menneske – om det så er en professionel relation eller ej. Men det er heller ikke dækkende for, hvad der er den egentlige essens i en professionel relation. Hvis vi skal nærme os det, skal vi have fat i forståelsen af den professionelle relation på en anden måde. Den handler om at erkende, at vi skal forholde os reflekterende til den relationelle situation, vi står i, og herudfra træffe nogle vigtige valg.

En sådan refleksiv kompetence er så meget desto vigtigere i dag, hvor vi har uddelegeret omsorgsrelationer til et professionelt regi i et omfang som aldrig før. Vi betaler for omsorg: Vi ansætter personale som lønarbejdere til at tage sig af børn i institutioner, ældre på plejehjem og syge mennesker i krise. Hvis en professionel relation skal kunne udvikle sig til et ægte medmenneskeligt møde, handler det ikke kun om faglighed og empati. Så handler det om at være bevidst om de vigtige faktorer i relationen. Men især handler det om at kunne anvende faktorerne i netop den situation, der foreligger – og her anvende dem i en troværdig og personlig form, der skaber en konstruktiv relation.

Det er det, bogen fortæller om, og den er skrevet i klar forlængelse af bestselleren Relationspsykologi – og skrevet af samme stærke team. Det er psykologer, der både udvikler deres praksis i et fællesskab og samtidig magter at formulere deres erfaringer i en teoretisk baseret ramme. Derfor er det en bog, der står på solid grund af indsigt og kundskab.

7

Indmad_relationspsykologi_7411.indd 7

04/12/14 13.13

Hvad der gør den særligt inspirerende er dens praksisfortællinger. Her kommer vi tæt på mennesker og relationerne mellem den professionelle og det enkelte menneske. Det kan være barnet i institutionen, eleven i skolen, den unge mor og sundhedsplejersken eller den ældre på dagcentret. Vi kommer ind i det interaktive rum, hvor der skabes en social virkelighed mellem mennesker, noget man tror på – og noget, der giver kræfter for både barnet og den ældre og alle de andre, der får del i den professionelle omsorg. Vi får indsigt i den professionelles refleksion og ser valgets konsekvenser – både når det sætter gang i væksten, og når det blokerer for den.

Bogen bygger på en model, der kaldes RARRT. Det skulle være til at huske på grund af den umiddelbare lydassociation. Men modellen er også værd at huske, fordi den med sine bogstaver henviser til de vigtige faktorer i den professionelle relation. I bogen benævnes de som principper, og de har stor betydning for hele bogens opbygning. Det vigtigste princip er relation, det er grundlaget for de andre principper: anerkendelse, ressourcer, refleksion og teori. Det hele hænger sammen i et menneskesyn, der er humanistisk og baseret på en tro på væksten i mødet mellem mennesker, hvis relationen fungerer – også selvom det er en professionel relation.

Denne bog kan være med til at sætte et nyt og konstruktivt perspektiv på alle professionelle relationer. Derfor er det en både vigtig og særdeles nyttig bog for alle, der har med mennesker at gøre.

Per Schultz Jørgensen Professor emeritus, dr. phil

8

Indmad_relationspsykologi_7411.indd 8

04/12/14 13.13

Indledning Kære læser Vi ønsker dig hjerteligt velkommen til læsningen af denne bog, der er skrevet som en efterfølger til vores første bog: Relationspsykologi – i praksis. Bogen, du sidder med nu, indeholder en mængde fortællinger, der illustrerer, hvordan relationspsykologien kan se ud, når den anvendes i dagligdagens forskellige praksisrum. Gennem disse fortællinger beskrives og uddybes mange af grundbogens teoretiske begreber, og du vil forhåbentlig opleve, at teoretiske begreber, der kan synes komplekse, nu ”kommer til live” og bliver nemmere at omsætte til konkrete tiltag i arbejdslivet.

Selvom denne bog er fyldt med praksisfortællinger, er den ikke en praksismanual, hvor man blot ”kopierer” de konkrete interaktioner og metoder, som de beskrives i fortællingerne. Bogen er derimod en teoribog, der med afsæt i praksisfortællingerne inviterer til refleksioner over egne forholdemåder. Man kan med andre ord sige, at praksisfortællingerne ikke skal eftergøres, men i stedet fungere til at inspirere refleksionerne over egen praksis.

Bogen er som nævnt en efterfølger til vores første bog om relationspsykologi, men det er ikke en forudsætning, at man har læst den første bog. Alle principper og begreber forklares udførligt, så de kan forstås uden forudgående kendskab. Præsentationen af de teoretiske principper tager dog primært udgangspunkt i deres praktiske anvendelse, hvorfor læseren, der ønsker en mere dybdegående teoretisk forståelse og baggrund, henvises til grundbogen.

Bogen er bygget op omkring de fem relationspsykologiske principper, der også kaldes RARRT-principperne:

1.

2.

3.

4.

5.

Relationer skaber individet Anerkendelse åbner for udvikling Ressourcefokus frigiver potentiale Refleksion udfordrer selvfølgeligheder Teori kvalificerer praksis

9

Indmad_relationspsykologi_7411.indd 9

04/12/14 13.13

Disse principper baserer sig på et humanistisk menneskesyn og en relationel udviklingsforståelse og beskriver tilsammen, hvordan man kan etablere relationelle samspil, der fremmer menneskers udvikling, læring og trivsel. RARRTprincipperne er indbyrdes afhængige og kan derfor ikke anvendes løsrevet fra hinanden, uden at den udviklende effekt reduceres eller bortfalder. Princippernes indbyrdes afhængighed og vigtigheden af den helhedsorienterede indsats uddybes i bogens sidste kapitel. Når RARRT-principperne anvendes som en samlet tilgang, kan de betragtes som en praktisering af relationspsykologien.

Baggrund for bogen Vi er overvældede og stolte over, hvor godt vores første bog om relationspsykologi er blevet modtaget af anmeldere i pædagogiske og psykologiske tidsskrifter.

De mange positive anmeldelser har bekræftet, at vi er lykkedes i intentionen om at skrive en bog, der giver en kvalificeret og teoretisk funderet beskrivelse af den relationelle indsats i pædagogisk praksis. Endnu vigtigere har det dog været for os at få tilbagemeldinger fra ”den almindelige læser”, herunder vores mange kursister. De har beskrevet, hvordan introduktionen til relationspsykologien og de enkelte RARRT-principper har givet dem en dyb indsigt i relationers fundament og dynamikker. En indsigt, der har kastet nyt lys over deres daglige praksis og rustet dem til at skabe et relationelt miljø, hvor mulighederne for udvikling og læring blomstrer.

Samtidig har vi fået rigtig mange forespørgsler om en efterfølger til grundbogen, der i endnu højere grad beskriver, hvordan principperne kan omsættes til daglig praksis. Derfor valgte vi at skrive denne bog, der gennem alsidige praksisfortællinger illustrerer, hvordan praktiseringen af RARRT-principperne kan se ud i en helt almindelig dagligdag.

Praksisfortællingerne Da vi startede vores research til bogen, manglede vi på ingen måde praksisfortællinger. Vi var derimod så heldige at have praksisfortællinger i tusindvis, fordi vores mange dygtige kursister gennem årene har leveret skriftlige rapporter, der beskriver, hvordan de – i deres professionelle praksis – har omsat relationspsykologien til konkrete og fantastiske forandringer i menneskers liv.

Vi påbegyndte læseprocessen med at udvælge, hvilke fortællinger vi ville bruge i bogen, og snart nåede vi det første dilemma: Der var så mange spændende og inspirerende historier, og vi kunne på ingen måde få plads til dem

10

Indmad_relationspsykologi_7411.indd 10

04/12/14 13.13

alle. Vi kunne møde et afsnit i den ene fortælling, som ikke kunne undværes i bogen, for derpå at støde på et afsnit i den næste fortælling, der også var særdeles fascinerende. Vi tog derfor en beslutning: For at trække mest mulig læring og inspiration ud af de mange fortællinger, ville vi blande dem sammen. Vi valgte simpelthen at konstruere fortællingerne sådan, at de er bygget op af elementer fra flere forskellige fortællinger. Det kan være, at en lærers historie, der oprindeligt fandt sted i en 2. klasse, nu er flyttet til en børnehave, for at vi kan låne kollegasamarbejdet fra en anden fortælling og de konkrete metoder fra en helt tredje fortælling.

På denne måde kunne vi videregive autentisk baserede fortællinger, der samlede de mest inspirerende og lærerige elementer fra et væld af praksiserfaringer. I de få tilfælde, hvor vi har valgt at gengive en fortælling direkte, har vi naturligvis været i kontakt med kursisten og fået lov til at anvende historien, der dog er anonymiseret ”til ukendelighed”.

I sammensætningen af bogens praksisfortællinger stødte vi på det næste dilemma: Nogle af fortællingerne var ”pragteksemplarer”, der på fineste vis illustrerede brugen af principperne og de fantastiske resultater. Andre fortællinger beskrev udfordringer, man naturligt løber ind i, når man arbejder med at ændre sin praksis. I nogle af fortællingerne førte kursisternes indsats til umiddelbare forandringer, mens andre fortællinger omhandlede situationer, der kun blev delvist løst.

Vi var enige om, at vi ikke havde lyst til at udgive en bog fuld af pragteksemplariske fortællinger. Det er udfordrende at bruge sig selv som sit eget vigtigste pædagogiske værktøj, og disse udfordringer er en del af den praktiske virkelighed. Vi vurderede, at vores læsere kunne uddrage mest mulig læring og inspiration, hvis de fik adgang til både de perfekt eksemplariske og de udfordrende fortællinger, og du vil derfor møde begge slags gennem bogen. På denne måde har vi forsøgt at videregive praksisfortællinger, der på realistisk og ærlig vis beskriver virkeligheden, som den ser ud, når man arbejder på at bruge sig selv til at skabe varig udvikling og forandring i sine relationer.

Vi har forsøgt at vælge fortællinger fra den bredest mulige professionelle arbejdsflade. Derfor vil du møde fortællinger fra børnehave, vuggestue, folkeskole, gymnasie, familievejledning, ældrecenter og sundhedspleje. Vi samarbejder med kursister inden for alle disse arbejdsfelter og har derfor erfaret, at RARRT-principperne giver mening og er praktisk anvendelige inden for alle praksisområder, hvor mennesker arbejder med mennesker. RARRT-princip-

11

Indmad_relationspsykologi_7411.indd 11

04/12/14 13.13

perne baserer sig på almenmenneskelige forudsætninger for udvikling, og derfor vil principperne også være anvendelige, hvis du ønsker at anvende dem i privatlivets forskellige relationer.

Vi skylder hver enkelt af vores kursister en stor tak for deres inspirerende tilbagemeldinger, fordi disse tilsammen har givet os et autentisk og upoleret billede af, hvordan det opleves at arbejde med RARRT-principperne, og hvilke forandringer de medfører. Heldigvis har fortællingerne fungeret som bekræftelse af, hvor stor en forandringskraft der gemmer sig i disse principper, og hvor meningsfuldt det opleves at arbejde på denne måde.

Bogens opbygning Opbygningen af bogen fungerer således, at hvert kapitel koncentreres om et af relationspsykologiens principper, og bogen er derfor inddelt i fem kapitler.

Hvert kapitel indeholder først en kort indledning, der beskriver det overordnede RARRT-princip. Resten af kapitlet centrerer sig omkring 2-3 praksisfortællinger, som illustrerer relevante temaer og kernebegreber, der hører under det aktuelle princip.

Hver praksisfortælling introduceres først gennem et kort resumé. Derefter følger præsentationen af nogle få teoretiske begreber eller temaer, som bliver aktuelle i praksisfortællingen. Derpå kommer selve fortællingen, der efterfølgende uddybes ved en gennemgang af de forinden præsenterede begreber og deres tilstedeværelse og funktion i praksisfortællingen. Kapitlet afsluttes med et sammendrag, der kort gengiver de vigtigste punkter.1 Da principperne beskriver enkeltdele af en samlet tilgang, kan man sagtens uddrage andre principper i praksisfortællingen end dem, vi kommer til at fokusere på. For overskuelighedens skyld har vi dog valgt denne opdeling i principper, men den opmærksomme læser vil få øje på flere af principperne i de enkelte praksisfortællinger.

God fornøjelse!

Nu er der kun tilbage at ønske dig god fornøjelse med læsningen. Det er dog vores ønske, at denne bog ikke blot giver en god læseoplevelse, men derudover inviterer til at personliggøre den beskrevne viden, så den bliver meningsfuld i netop din dagligdag og dine relationer. Særligt når praksisfortællingerne 1

Kapitel 5 adskiller sig lidt fra denne grundform, da det femte princip også afviger lidt fra de første fire principper.

12

Indmad_relationspsykologi_7411.indd 12

04/12/14 13.13

foregår i et praksisfelt, der opleves meget forskelligt fra dit eget, vil det være lærerigt at reflektere over, hvordan de samme følelser, samspil eller processer kunne have udspillet sig på din arbejdsplads. På denne måde kan teorien blive anvendelig i en personlig form, hvor den naturligt kan praktiseres og medføre fantastiske forandringer.

Under læsningen af praksisfortællingerne kan det være, du får oplevelsen af at genkende den beskrevne situation meget nøjagtigt. Det kan også være, du omvendt bliver ramt, stødt eller provokeret over mødet med følelser, strategier eller samspilsformer, som ligger meget langt fra din egen måde at arbejde på.

Vi håber faktisk, at du bliver rørt følelsesmæssigt, når du læser fortællingerne, ligesom vi er blevet det i deres tilblivelse. Det er rørende at læse om andre menneskers udfordringer, kampe og sejre, og man kan opleve at blive særligt ramt, når fortællingen drejer sig om et tema, som man selv kæmper med eller på anden måde har inde på livet. Det er godt at blive rørt, for følelsesmæssige forandringer har langt større magt over vores daglige praksis end kognitive forandringer. Vær derfor åben for, at følelser, du måtte møde under læsningen, er positive tegn, der kan give dig endnu større indsigt og udvikling i personlige mønstre og erfaringer.

Vi vil opfordre dig til, at du under læsningen diskuterer bogens begreber og fortællinger med dine kollegaer: Hvordan kunne hver af praksisfortællingerne have set ud, hvis den havde foregået på jeres arbejdsplads? Kunne I have reageret på samme måde som fortællingens hovedpersoner, eller ville en anden tilgang have forekommet mere naturlig for jer? Hvilke forandringer og udviklingspunkter inspireres I til at tage fat på i jeres egen dagligdag?

Efter hvert kapitel vil I finde flere af denne slags spørgsmål, I kan anvende, når I sammen gennemgår kapitlets temaer. Gennem fælles refleksioner over bogens begreber og fortællinger kan I gøre bogens viden aktuel i jeres egen dagligdag og derigennem opleve de samme utrolige forandringer, som beskrives i fortællingerne.

I kan også gå ind på bogens hjemmeside, hvor der vil være flere forslag til fordybelsesopgaver, spørgsmål til refleksion og flere informationer om RARRT. Her findes også lydspor, hvor du selv kan afprøve en introspektion (indre sansning) og en guide til at slippe arbejdet, når du skal holde fri.

Du finder bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/relationspsykologi.

13

Indmad_relationspsykologi_7411.indd 13

04/12/14 13.13

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, kommentarer, idéer eller andet, mens du læser bogen. Derfor er du meget velkommen til at kontakte os på nedenstående adresse, hvor vi med glæde vil gennemgå dine kommentarer og erfaringer, så de kan fungere til inspiration og forbedring i den fortsatte formulering af relationspsykologien: kontakt@relationspsykologi.dk.

Kærlige hilsner Jørgen, Annette, Finn og Else.

14

Indmad_relationspsykologi_7411.indd 14

04/12/14 13.13

Første praksisfortælling: Han ser anderledes ud Mona tog trappen op til fjerde sal to trin ad gangen.

Det var en smuk efterårsdag, og hun var på vej til dagens sidste hjemmebesøg. Efter et par udfordrende år som nyuddannet sundhedsplejerske var hun endelig ved at finde rytmen. Hun fandt stor glæde ved disse første hjemmebesøg, hvor hun fik lov at beundre de smukke, nyfødte børn og hjælpe de nye forældre gennem den første usikkerhed. Hun var trænet i at fokusere på det, der fungerede godt, og hun forsøgte altid at opmuntre forældrene frem for at pege på det svære.

I denne familie var den nyfødte deres tredje barn, og Mona forventede derfor, at forældrene ville have styr på det meste. Besøget ville nok blive hyggeligt, men kort.

Da hun nåede 4. sal, bankede hun let forpustet på døren, der straks blev åbnet af en kvinde sidst i 30’erne. Kvinden rakte hånden frem: ”Jeg hedder Sara”. Mona hilste venligt på Sara og tog så støvlerne og jakken af.

Sara viste hende ind i stuen, hvor der stod en barnevognslift på bordet.

Mona gik hen for at kigge ned i liften og blev chokeret ved synet. Der lå en lille baby i en lyseblå sparkedragt og sov fredeligt. Men det var ikke det, Mona så. Hun kunne ikke få øjnene væk fra drengens mund, der var tydeligt misdannet som følge af en dobbelt læbe-gane-spalte. ”Neej, hvor er han bare sød! Sikke en dejlig dreng!” sagde Mona lidt for højt i et klodset forsøg på at kompensere for sin umiddelbare reaktion. I det samme blev Mona pinligt bevidst om, at hun ikke forud for mødet havde nået at se på hospitalets tilsendte journal, der stadig lå ulæst i tasken. ”Tak,” sagde Sara afmålt, ”vi synes også, han er en guldklump.” Sara pegede hen mod sofaen, hvor der stod to kaffekrus, en kande og en lille bakke med mælk og sukker. ”Sæt dig ned. Bruger du noget i kaffen?” ”Nej tak – bare sort,” svarede Mona, der egentlig brugte mælk i kaffen.

Hun var ved siden af sig selv. Hun havde kun set få børn med læbe-ganespalte, og det føltes som meget længe siden, hun havde lært, hvilke særlige omstændigheder disse situationer krævede. Sara rakte hende kaffen og kiggede afventende på hende. ”Her bor I dejligt,” kommenterede Mona, mens hun kiggede rundt i den lille stue, der tydeligt bar præg af, at størsteparten af familien var børn. Hun kunne mærke usikkerheden forplante sig op i skuldrene og rystede let på hånden, mens hun rakte ned i tasken efter fødselsjournalen.

22

Indmad_relationspsykologi_7411.indd 22

04/12/14 13.13

”Jeg tænkte, vi kunne snakke lidt om fødslen.” Mona plejede egentlig at starte med at spørge til, hvordan familien og den lille havde det, men hun følte, hun havde brug for at få opmærksomheden over på noget andet. ”Jeg kan se, du blev sat i gang tirsdag morgen.”

De brugte nogle få minutter på at gennemgå fødslen, der var ukompliceret. Mona fik mulighed for at samle sig lidt og gik efterfølgende i gang med de sædvanlige spørgsmål om barnets trivsel. De nåede hurtigt til spørgsmålet om amningen, og Mona sank en ekstra gang, før hun spurgte: ”Hvordan går det med amningen? Nu tænker jeg også på, om han kan sutte på trods af læbe-gane-spalten?” ”Børn med læbe-gane-spalte kan meget sjældent ammes!” svarede Sara bestemt: ”Han får flaske.” Mona mærkede, hvordan hun øjeblikkeligt rødmede over at blive afsløret i, at hun ikke havde det store kendskab til denne særlige situation. Hun skyndte sig gennem de sidste spørgsmål, vejede og målte den lille dreng, der nu var vågen og aftalte så med Sara, hvornår de skulle mødes igen.

Ude på gaden trak hun vejret dybt. Hun mærkede, hvordan en hovedpine kravlede op gennem nakken. Hun havde allermest lyst til at sætte sig ind i bilen og græde. Måden, Sara havde betragtet hende på under besøget, lidt distanceret, som om hun var noget, der skulle overstås. Og synet af den lille drengs ansigt, der havde chokeret hende så voldsomt. Det havde været en rigtig dårlig oplevelse.

Mona kørte tilbage til kontoret for at aflevere sin taske og skrive de sidste notater. Inde på kontoret sad Lis, en ældre sundhedsplejerske, med en kop te i hånden, foran en større bunke papirer. ”Er det gået godt i dag?” Mona nikkede let, men blev afsløret af tårerne, der samlede sig i øjnene. Hun fortalte Lis om hele oplevelsen, om hendes følelse af nederlag, om chokket ved at se drengens ansigt og om Saras distancerede reaktion. Det var rart for Mona at fortælle om det hele, og under samtalen med Lis blev det tydeligt for hende, at hun ikke ville opgive. Hun ville kæmpe for at skabe en god relation til denne familie.

Den følgende torsdag var Mona igen på vej op ad trappen mod familiens lejlighed. Hun følte sig ikke let og ubekymret som sidste gang, men viljen til at etablere en positiv relation kæmpede en kamp mod usikkerheden i maven. Hun ville møde moren med positivitet og varme. Hun ville følge morens initiativer, og frem for alt ville hun være ærlig.

23

Indmad_relationspsykologi_7411.indd 23

04/12/14 13.13

Da Sara åbnede døren, havde hun sin lille søn på armen: ”Karl er lige vågnet.” Mona hilste varmt på Sara og koncentrerede sig derefter om Karl, som hun straks fik øjenkontakt med: ”Han er en kvik lille en, hva’?”

Mona kildede hans ene fod: ”Han har sådan en fin kontakt.” Hun fik et prøvende smil af Sara, og de gik ind i stuen.

Mona spurgte til Karl og fokuserede på alt det, der gik rigtig godt, hvilket egentlig var nemt, fordi der var så omsorgsfuld en relation mellem mor og søn. Hun roste Sara for hendes sensitivitet over for Karls signaler og påpegede, hvordan de allerede havde en rigtig fin dialog. Gennem deres møde blev stemningen lige så stille behagelig og positiv.

Efter en halv time med hyggelig snak om Karls trivsel, blev Sara stille og eftertænksom. Mona kiggede afventende. Hun havde selv følt en trang til at tale om Karls læbe-gane-spalte, men havde besluttet sig for at følge Saras initiativ og vente, til hun var klar.

Sara kiggede ned: ”Jeg tror, folk synes, han er grim. Jeg kan ikke forstå det, fordi jeg synes, han er jordens dejligste dreng.” Sara så direkte på Mona: ”Hvad tænkte du, da du så ham første gang?”

Mona betragtede den lille dreng, der nu lå og sov fredfyldt. ”Jeg blev faktisk en lille smule forskrækket første gang, jeg så ham, fordi jeg ikke var forberedt på, at han... At han så anderledes ud.” Sara lagde en hånd på Karls mave, som om hun instinktivt ville beskytte sin søn mod det, der blev talt om. Mona fortsatte: ”Men nu ser jeg det faktisk ikke rigtigt mere.

Jeg synes, han ser dejlig ud. Jeg synes, han er en rigtig skøn og dygtig lille dreng.” Mens Mona sagde det, kunne hun mærke, at det faktisk var netop sådan, hun følte det. Som om ordene havde en nærmest magisk virkning på hendes følelser. Mona så op på Sara, hvis øjne var blevet blanke. Øjeblikket var ligesom fortættet af en særlig kontakt. Sekundet efter kiggede begge kvinder væk for at samle sig igen. Sara rakte ud efter sit krus.

Nu var de begge parate til at tale om Saras følelser; om det svære ved at vise sin nyfødte dreng frem og møde folks chokerede blikke. Om de fremtidige operationer og om, hvordan der en dag kun vil være et lille ar tilbage. Sara græd lidt, og Mona lyttede.

Hun følte sig tilpas og gik roligt og tænksomt ned ad trappen igen.

24

Indmad_relationspsykologi_7411.indd 24

04/12/14 13.13

1.

2.

3.

4.

5.

Denne bog er en efterfølger til bogen Relationspsykologi – i praksis.

Som den første bog er denne bog bygget op omkring de fem relationspsykologiske principper, der også kaldes RARRT-principperne. Ved at følge disse fem principper vil du etablere relationer, der medfører udvikling, læring og trivsel:

Relationer skaber individet Anerkendelse åbner for udvikling Ressourcefokus frigiver potentiale Refleksion udfordrer selvfølgeligheder Teori kvalificerer praksis

Bogen indeholder en række fortællinger, der på levende vis illustrerer, hvordan relationspsykologien kan se ud, når den praktiseres i dagligdagens praksisrum. Gennem disse fortællinger beskrives og uddybes RARRT-principperne, så læseren inspireres til at anvende dem i egne professionelle og private relationer. Mange vigtige kernebegreber vil blive gennemgået, og disse vil blive fremstillet på en nærværende og personlig måde, hvilket gør dem nemmere at forstå og omsætte til praksis. Fortællingerne vil inspirere og provokere læseren til at reflektere over sin egen daglige praksis. Alle bogens principper og begreber forklares udførligt, så de kan forstås uden forudgående kendskab.

Bogen henvender sig til relationsprofessionelle inden for eksempelvis børnehave, vuggestue, folkeskole, gymnasie, familievejledning, ældrecenter og sundhedspleje. Professionelle, der arbejder inden for personale- og ledelsesfeltet vil også kunne an­vende bogen, der retter sig mod kvalificeringen af alt relationelt arbejde.

Se bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/relationspsykologi.

Bogen er skrevet af Jørgen Rønsholdt, Annette Groot, Finn Godrim og Else Marie Bech, alle fra Institut for Relationspsykologi.

Besøg bogens hjemmeside.

ISBN 978-87-7160-023-0

Varenr. 7411

Omslag_7411.indd 1

FORTÆLLINGER OM RELATIONSPSYKOLOGI

”Denne bog kan være med til at sætte et nyt og konstruktivt perspektiv på alle professionelle relationer. Derfor er det en både vigtig og særdeles nyttig bog for alle, der har med mennesker at gøre.”

Fra bogens forord af Per Schultz Jørgensen.

JØRGEN RØNSHOLDT ANNETTE GROOT FINN GODRIM ELSE MARIE BECH

FORTÆLLINGER OM

RELATIONS PSYKOLOGI I PRAKSIS

9 788771 600230

04/12/14 13.19