Elevers faglige og sociale (mis)trivsel

Derimod er det ensformig undervisning, stram voksenstyring, lav elevinvolvering og stillesiddende arbejde, der gør dem trætte. 3) En mål- og præstationsorienteret kultur, der stiller store krav til eleverne, og som nogle elever har svært ved at honorere og navigere i. 4) For mange elever i klassen. 5) En del af en samfundstendens, hvor man er mindre autoritetstro. 6) Andet.

I undersøgelsen fremgår det, at nogle af de adspurgte betragter elevernes adfærd som vold mod læreren/pædagogen, mens andre ser adfærden som udtryk for elevens afmagt og frustration. Undersøgelsen viser også en markant tendens: De lærere og pædagoger, der vurderer, at de har en lav klasserumsledelse, oplever en højere forekomst af vold, trusler og chikane end de lærere og pædagoger, der vurderer, at de har høj klasserumsledelse.

Elevers faglige og sociale (mis)trivsel

Når man spørger eleverne, tegner der sig et billede af, at langt de fleste indskolingselever trives i skolen (DCUM, 2018; Børne- og Undervisningsministeriet, 2019a). Det gælder både, når man ser på den sociale trivsel, den faglige trivsel, på oplevelsen af støtte og inspiration samt oplevelsen af ro og orden, som er de fire overordnede tematiske kategorier i den nationale trivselsmåling. Bag det overordnede positive billede, gemmer der sig også elevbesvarelser, der viser, at der inden for hver kategori er andre, mere negative oplevelser. Inden for temaet ”social trivsel” er der relativt mange elever, der af og til føler sig alene eller som føler, at de bliver drillet eller grint af. Inden for ”faglig trivsel” er det kun halvdelen, der svarer, at de for det meste kan koncentrere sig i undervisningen. Når det kommer til ”støtte og inspiration”, er der et stort mindretal, der oplever, at timerne er kedelige, og at eleverne ikke har nok medbestemmelse i undervisningen. Under kategorien ”ro og orden” fremgår det, at mange elever oplever, at de tit eller nogle gange har svært ved at høre, hvad læreren siger. Et stort mindretal af elever oplever, at de tit eller nogle gange har ondt i hovedet og maven, når de er i skole.

På mange måder flugter trivselsmålingsresultaterne med undersøgelsen af pædagogisk praksis i indskolingen (EVA, 2017). I undersøgelsen fortæller de interviewede elever, som nævnt ovenfor, om hvordan oplevelser af manglende inddragelse, langvarig lærersnak, passiv ventetid, for nemme/svære faglige udfordringer og undervisningsforstyrrende uro gør dem umotiverede og trætte. Ligeledes er der elever, der oplever mange konflikter og elever, der oplever manglende tilhør, hvor de ikke er en del af et fællesskab eller blot er i periferien af fællesskabet.