Den overordnede teoretiske ramme

Udfordrende elevadfærd kan, som fablen om de seks blinde mænd er en metafor for, blive forstået og analyseret fra mange forskellige perspektiver. Når læreren gør sig tanker om og forklarer over for sig selv og andre, hvorfor Amalie kaster med bogen, eller hvorfor Birk ikke vil komme ind til undervisningen, må hun være bevidst om, at hun fokuserer på en del af ”elefanten” og ikke hele elefanten eller for den sags skyld hele sandheden om elefanten.

De tanker læreren gør sig om den udfordrende elevadfærd, hun står overfor, påvirker hendes oplevede handlemuligheder – og hendes valg af handlinger. Noget bliver mere eller mindre åbenlyst at gøre. Hvis handlingen – interventionen – så ikke ”virker”, kan læreren ramme ”metodeloftet”. Hun ved ikke, hvad hun skal stille op. Hun føler sig afmægtig og tyer måske til autoritære, truende og straffende tilgange, som ikke er befordrende for elevernes læring, trivsel og udvikling. Derimod vedligeholder og optrapper disse tilgange udfordrende og konfliktuel adfærd (Elvén, Veje, & Beier, 2015; Overland, 2009).

Når læreren er bevidst om sin egen tænkning og om dét perspektiv, hun anlægger på en udfordring, og bevidst tænker og analyserer ud fra andre perspektiver, så får læreren udviklet både sine analytiske og (selv-)refleksive kompetencer. Hun får herigennem flere interventionsmuligheder. Det bliver muligt at arbejde mere forebyggende og foregribende frem for indgribende og ”brandslukkende”. Ved at integrere multiple perspektiver anerkender læreren, at udfordrende adfærd i indskolingen er en kompleks størrelse. Hun anerkender, at denne kompleksitet skal mødes med til tider komplekse og mangefacetterede tilgange frem for ensidige og reduktionistiske tilgange.

Den overordnede teoretiske ramme

Modellen nedenfor og bogens struktur, forståelser, tænkning og tilgange til udfordrende adfærd er inspireret af Ken Wilbers kvadrantmodel (Tønnesvang, Hedegaard, & Nygaard, 2015). Kvadrantmodellen repræsenterer fire grundlæggende perspektiver, som tilsammen anlægger et helhedsperspektiv på et givent fænomen, for eksempel fænomenet ”uro i 1.B” eller fænomenet ”Albert løber rundt, når de andre elever sidder og arbejder”. Med denne overordnede teoretiske ramme bliver læreren (læseren) præsenteret for forskellige syn på udfordrende elevadfærd. Hun får inspiration til at ”komme hele vejen rundt om elefanten ”, og dermed får hun øget forståelses- og handlekompetence.

ENTALSPERSPEKTIV

INDRE PERSPEKTIV OPLEVELSE Elevens tanker, følelser, drømme, oplevelser og intentioner ADFÆRD

Elevens adfærd Faglige, sociale, personlige færdigheder og kompetencer Fysiske og/eller neurologiske udfordringer

FÆNOMEN: Udfordrende adfærd

Måder at agere på Måder at være sammen på Måder at tale med hinanden på Måder at tale om X (fænomen) på

KULTUR Ressourcer (tid, midler mv.) Organiseringer Formaliserede samarbejdsformer Fysiske rammer Lovgivning Retningslinjer Mål og krav SYSTEM FLERTALSPERSPEKTIV YDRE PERSPEKTIV

Figur 2. ”Fire perspektiver på et fænomen” inspireret af Kvadrantmodellen (Tønnesvang et al., 2015)

Modellen ”Fire perspektiver på et fænomen” beskriver fire grundlæggende perspektiver:

• Ental-indre perspektivet har fokus på elevens oplevelser og intentioner. Hvad føler og tænker eleven? Hvordan oplever han læreren, undervisningen, de andre elever? Perspektivet kan også kaldes et aktørperspektiv (Overland, 2009). • Ental-ydre perspektivet har fokus på elevens adfærd, det målbare, og det der umiddelbart kan observeres, registreres og testes. Er der ordblindhed? Har eleven en diagnose? Hvad scorer eleven i sprogtesten? • Flertal-indre perspektivet har fokus på de måder, hvorpå for eksempel eleverne indbyrdes og lærere og elever interagerer. Hvilke dynamikker er på spil? Hvad taler de om og på hvilke måder? Hvad bliver meningsfuldt for de implicerede?

Hvilke uskrevne normer og regler er der? • Flertal-ydre perspektivet har fokus på det ”nedfældede” og direkte observerbare.

Hvad står der i skolens inklusionspolitik? Hvor mange to-lærertimer er der?

Hvordan er ressourceteamet organiseret? Hvordan er undervisningslokaler og udearealer indrettet?

I henhold til modellen kan et hvilket som helst fænomen indenfor udfordrende adfærd forstås med afsæt i de fire forskellige perspektiver. Perspektiverne er ikke uafhængige af hinanden, og i praksis vil de være fire samtidige sider af fænomenet (Tønnesvang et al., 2015). Konkret omsætning af de respektive perspektiver i form