Indledning

På Folkeskolen.dk kunne man den 19. juni 2019 læse et debatindlæg under overskriften Indskolingslærere … hvor er I? Indlægget er skrevet af en forælder fra en skolebestyrelse. Hun skitserer en udfordring og udvikling, som skolen oplever har stået på igennem nogle år. Skolen har modtaget én ansøgning til en opslået stilling i indskolingen, hvorimod der er kommet 76 ansøgninger til mellemtrin og udskoling. I kommentarsporet drøftes årsagerne til udfordringen livligt: (for) høje klassekvotienter, færre ressourcer til to-lærerordninger og specialpædagogiske indsatser, den lange skoledag, et for ensidigt lærings- og testfokus, (manglende) forældreopdragelse mv. er mulige forklaringer på, at det kan være en stor og ikke så attraktiv mundfuld at være indskolingslærer. En udskolingslærer skriver i kommentarsporet, at han og kollegerne ”slår syv kors for sig og bare håber på at overleve vikartimer i indskolingen”, og en indskolingslærer skriver, at man i indskolingen ”giver mere, end man får igen”.

I mine år som både AKT1-lærer, AKT- og inklusionskonsulent, didaktisk leder samt konsulent og underviser i Videreuddannelse på Københavns Professionshøjskole har jeg samarbejdet med mange lærere, pædagoger, ledere, forældre og interne/eksterne ressourcepersoner. Størstedelen af mine arbejdsopgaver2 har været knyttet til indskolingen: enkelte elever og elevgrupper i lærings- og trivselsvanskeligheder, negative klassekulturer og læringsmiljøer, og lærere, pædagoger og ledere, der oplever, at de står med en uoverstigelig opgave med at skabe læring, trivsel og udvikling på individ- og klasseniveau. En dominerende fortælling er, at der er stigende uro, grimt sprog, konfl ikter og udagerende adfærd blandt skolens yngste elever3. ”Det er derfor, at der efterhånden ikke er nogle, der gider at have indskolingen. Der er alt for meget opdragelse og ballade. Næsten alle vores ressourcetimer lægges i indskolingen”, fortalte en intern ressourceperson til mig for nyligt.

1 AKT står for adfærd, kontakt og trivsel. 2 Opgaver i form af observationer, vejledning, støtte, co-teaching, netværksmøder, undervisning, foredrag, proces- og udviklingsarbejde. 3 Jeg vil i bogen veksle mellem ordene ”elev/elever” og ”barn/børn”, idet noget indhold er knyttet til børn generelt, noget til ”at være elev”.