Roger Buch holdt oplæg på CP Danmarks valgseminar
Kommunalforsker Roger Buch t.v. var meget engageret og gav sig tid til gode snakke efter sit oplæg.
Vælgermøder
Synlighed ved vælgermøder er også en måde at gøre CP Danmark synlig på, både i den lokale valgkamp og som signal til medlemmerne om, at CP Danmark er en del af det lokale politiske arbejde. Derfor har både landsformand og direktør prioriteret at være på gulvet ved adskillige vælgermøder.
Lone Olsen fortalte om rollerne som politiker og mor til et barn med CP.
Den mest benyttede ekspert i kommunal- og regionalpolitik herhjemme er Roger Buch, der er forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. I de sidste par måneder har han stort set dagligt optrådt i radio og tv og været flittig citeret i aviser og online medier. Derfor var det noget af et scoop, at han sagde ja til at holde oplæg på CP Danmarks valgseminar i Aarhus den 3. oktober, arrangeret af CP Danmark Østjylland. På Aarhus Efterskole var han i selskab med knap 30 medlemmer, hjælpere og sekretariatsmedarbejdere, og de fik, foruden en sprudlende gennemgang af kommunalvalgets betydning for handicapgrupper som vores, også gode fortællinger om partiernes svingende popularitet og den økonomiske stabilitet, som har præget de seneste 35 års politik, uanset om regeringsmagten har tilhørt en rød eller en blå farve. Ja, sågar spåede Roger Buch valgets udfald – bl.a. Dansk Folkepartis fald. Dagens spændende program bød også på mødet med Lone Olsen, en vaskeægte politiker fra Tårs i Nordjylland. Hun har siddet i byrådet i Hjørring Kommune i fire år, hvilket har givet hende så meget blod på tanden, at hun denne gang stillede op til både byrådet og regionsrådet, hvor hun begge steder blev valgt. Hun bidrog med mange erfaringer fra det politiske miljø og fra rollen som mor til et barn med cerebral parese. Valgseminaret gav desuden gode råd om, hvordan vi kommer igennem til pressen med vores budskaber, hvilket journalist Jesper Bech Pedersen fra Århus Stiftstidende gjorde deltagerne klogere på. Det gav til slut landsformand Pia Allerslev lejlighed til at kridte banen op til en drøftelse af CP Danmarks mærkesager, og hvordan vi får budskaberne ud over rampen. FH 6. 2021 CP II INDBLIK 11