1 minute read

Nyt fra CP Ung

AF FREDERIK WALTER OLSEN, FORMAND FOR CP UNG

Vi varmer op til generalforsamlingen i 2022

Advertisement

Så er det snart jul, og det betyder traditionen tro masser af hygge og gaver - to ting som CP UNG selvfølgelig leverer!

For det første er vi ved at planlægge mange spændende arrangementer i januar, men vi er også ved at planlægge en julegave til jer medlemmer! Det handler om vores årsmøde og generalforsamling 2022. Den kommer til at foregå på Musholm Ferie og Konferencecenter i Korsør i dagene 12. og 13. februar 2022. Det er et rigtig dejligt og fuldt tilgængeligt sted, hvor vi skal have lækker mad og feste. Men vi skal naturligvis også være seriøse og have praktikken på plads omkring CP Ungs bestyrelse og aktiviteter. Det drøfter vi under generalforsamlingens dagsorden.

CP Ung har sin egen landsdækkende bestyrelse med formand, næstformand, kasserer og øvrige poster. Posterne besættes ved det årlige årsmøde, hvor der afholdes generalforsamling eller ved det efterfølgende konstituerende møde.

Så sæt et STORT kryds i kalenderen og følg med på mail og de sociale medier, hvor der løbende vil komme mere info om opholdet, program og tilmelding.

Fredagsbaren er åben

Som en anden lille julegave har vi genoptaget vores fredagsbarer hver 14. dag. Du kan følge med på Facebook, hvilke dage det er. Kom og hyg – det plejer at være sjovt og en god anledning til at få lidt adspredelse i hverdagen.

Illustration by www.freepik.com

Tak for i år – og rigtig god jul til alle

Traditionen tro er der også en stor julehilsen fra formanden. Jeg vil sige tusind tak for alle de gode ting, der skete i året 2021. Samtidig vil jeg ønske alle medlemmer en rigtig god jul og et godt nytår. Vi ses i 2022!

This article is from: