Kontakt til rådgiverteamet

from CP INDBLIK 6 - 2021

Tabuer skygger ofte for ensomheden

Uvidenheden har imidlertid betydet, at han i mange år er kørt langt over den fysiske og mentale grænse. Først da han var 30 år og godt presset i jobbet, fandt han ud af, at han blev nødt til at geare ned. Han droppede hvervet som mekaniker og blev uddannet som hjemmehjælper. Jobskiftet fra det private arbejdsmarked til det offentlige bekom ham vel og gav ham lidt mere ro på hans arbejdssituation.

Senere dukkede muligheden for at blive depottekniker på en hjælpemiddelcentral op. Han søgte, blev antaget og arbejdede her fem år på fuld tid, lige indtil 1. december 2020 hvor han blev sygemeldt – og i efteråret 2021 fyret. Kroppen kunne simpelthen ikke mere. En udredning har siden vist, at han også har en adhd-diagnose.

- Dette har sandsynligvis været brændstof til, at jeg har været i stand til at kunne passe et fuldtidsjob, på trods af CP, siden jeg var 15 år og indtil nu, hvor adhd’en oveni betyder, at jeg bliver ekstra hurtigt udtrættet, mister overblik og mangler struktur i hverdagen – hvilket jeg nok aldrig har haft, fortæller Anders Hansen.

En henvendelse til CP Danmarks psykolog, Klaus Christensen, fik ham til at indse, at han manglede overblik, evnen til at planlægge, og at han på de tidligere arbejdspladser havde været udsat for en voldsom udtrætning. Den erkendelse bruger han nu som god viden og ballast til at komme videre i sit liv som mand og familiefar. Måske med et tilpasset job – måske ikke?

Povl Thomsens historie

For Povl Thomsen er historien endnu mere grotesk. Selv om han blev dødfødt tre måneder for tidligt på et hospital på Midtsjælland, genoplivet med ringe muligheder for overlevelse - men gjorde det – og opereret i haserne første gang som 3-årig, så var der intet i hans sygejournal, der indikerede, at han havde en alvorlig diagnose. Tværtimod fik forældrene forståelsen af, at problemerne med benene var noget, han ville vokse fra omkring 10års alderen. Det skete imidlertid ikke. Han blev tågænger og fik en mere og mere atypisk gang.

Efter at han som ung var flyttet til København, blev han som 19-årig opereret i begge ben på Rigshospitalet. Det var i 1989 – det år hvor Berlinmuren faldt, men desværre også det år, hvor han mistede tiltroen til den kirurg, der opererede ham. For operationen slog helt fejl, og selv om lægen indrømmede det, og Patientklagenævnet blev kontaktet, så kom der ikke mere ud af det.

Ikke borelia – men CP

Heldigvis blev skaden gjort god igen ved en ny muskelforlængende operation i begge ben på Rigshospitalet med efterfølgende effektiv genoptræning – men det skete dog først godt 30 år efter fejloperationen – og deraf mange års konstant usikkerhed. Bl.a. havde Povl et forløb nogle år forinden, hvor lægerne havde mistanke om, at hans uro i benene og andre ubehageligheder i kroppen skyldes borelia. Det blev dog afvist efter grundige undersøgelser.

Senere kom så den vigtige kontakt med Rigshospitalet og operationen. Under den efterfølgende genoptræning oplevede han fysioterapeutens klare udmelding: ’Du er jo en typisk CP’er’ – som den forløsende kulmination på et langt liv med smerter og usikkerhed om kroppens formåen.

- Det var en stor forskrækkelse, men også en glæde over, at mine mange spjæt og problemer med benene gennem årene giver mening, fortæller Povl Thomsen, der aldrig har hørt nogen fortælle om det neurologiske aspekt i forbindelse med hans sygehistorier.

Du kan læse mere om CP og senfølger på cpdanmark.dk/senfoelger