CP INDBLIK 3 - 2021

Page 30

Med CP-TV har vi skabt et virtuelt rum, hvor vi har kunnet samle medlemmer til vigtige diskussioner, understreger landsformand Pia Allerslev.

CP-TV:

Ej blot et corona-fænomen Den nuværende redaktion bag CP-TV takkede af ved udgangen af maj-måned. Efter 46 programmer skal online-konceptet, som CP Danmark startede sidste år, nu videreudvikles som et led i foreningens fremtidige indsats, både som kommunikationskanal og frivilligtilbud. AF MARTIN MERRILD, SOME-REDAKTØR PÅ CP-TV

En travl og interessant sæson lakker mod enden for holdet bag CP-TV. Live-udsendelsen startede under den første store nedlukning i foråret 2020, som blev et tiltag mod ensomhed og et forsøg på at skabe socialt samvær. CP-TV er sidenhen blevet et vigtigt talerør, ikke alene for personer med CP, men også handicapområdet generelt. - Formålet med CP-TV har været at vise mange forskellige sider af CP. Samtidig med at få forskellige personer med CP i tale, som måske ikke får så meget taletid normalt. Vi håber, at seerne har kunnet spejle sig i de problematikker og temaer, der har været behandlet i programmerne, siger journalist og vært på programmerne Jacob Nossell fra videnscentret og handlingslabbet Enactlab. 30 CP II INDBLIK 3. 2021

Det var ham, der sidste forår tog initiativ til konceptet - i samarbejde med medie-virksomheden Great Minority Media, der til daglig arbejder for en bedre og bredere repræsentation af minoriteter. Med i alt 46 programmer bag sig har tematikkerne været mange: Lige fra børn, ensomhed, sex, grænsesætning til handicapaktivisme, kunst og politik. Det er blevet en platform for erfaringsudveksling, oplysning og fællesskab under en tid med corona, der har gjort det vanskeligt at samles på almindelig vis. Tilrettelæggeren på CPTV Signe Hartvig Daugaard er glad for, at arbejdet med at udvikle konceptet har båret frugt: - CP-TV har lært hele redaktionen me-

get. Dels har vi skullet udvikle en helt ny platform med alt, hvad dertil hører af design, teknik, grafik og streaming osv. Men vi har i dén grad også lært meget om CP, og hvad der optager seerne.

Nyt fællesskab skal forankres

I en tid, hvor mange har været fysisk isoleret for at undgå smitte, har der været et naturligt behov for at opleve en fortsat tilknytning til den verden, der eksisterer uden for hjemmets fire vægge. Ifølge CP Danmarks landsformand Pia Allerslev har CP-TV været en vigtig formidlingskanal for foreningen under corona: - CP-TV har været et anker og en rød tråd for rigtig mange af foreningens medlemmer gennem corona-perioden


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
CP INDBLIK 3 - 2021 by CP Danmark - Issuu