HeartCore - Det Officielle Copenhagen Pride Magasin #3 FIRSTS by Copenhagen Pride

NO3 DE FØRSTE 2021

DET OFFICIELLLE COPENHAGEN PRIDE MAGASIN

HEART CORE DE FØRSTE OG DE STØRSTE!

Om at gøre op med normer og forventninger

NYT ÅR, SAMME SAMMENHOLD HeartCore Magazine – 03

Redaktionen Mariya Alfa Staugaard – Chefredaktør (Hun/Hende) Lærke Vinther Christiansen – Indholdsredaktør (Hun/Hende) Josefine Bruun Meyer – Redaktionssekretær (Hun/Hende) Riccardo Vide – Fotoredaktør (Han/Ham)

Skribenter Anne Sophie Parsons (Hun/Hende) Cécilia Ader Andersen (Hun/Hende) Dag Heede (Han/Ham) Emma Rubin (Hun/Hende) Lars Henriksen – (Han/Ham) Nicholas Chisha (Han/Ham) Paulie Amanita Calderon-Cifuentes (Hun/Hende)

Oversættere og korrekturlæsere Adam Daugaard (Han/Ham) Helene Agerkvist (Hun/Hende) Lea Albrechtsen (Hun/Hende) Louise Østergaard Sørensen (Hun/Hende) Maria Vinding (Hun/Hende) Grafik og layout Søren Juliussen (Han/Ham) Camilla Engelby (Hun/Hende)

Fotografer Renato Manzionna (Han/Ham) Ulla Munch-Pedersen (Hun/Hende)

Vil du være med? Vi er altid interesserede i at få nye stemmer og erfaringer ind på redaktionen. Kontakt os på heartcore@copenhagenpride.dk HeartCore kan læses online på dansk og engelsk via issuu.com Søg efter ”Copenhagen Pride” eller besøg vores hjemmeside på www.copenhagenpride.dk Vil du abonnere på HeartCore og få det leveret til din dør fire gange om året? Skriv dig op for kun 250 kroner ved at sende en e-mail til abonnement@copenhagenpride.dk med dit navn og din adresse – så giver vi dig information om betalingsmuligheder. ISSN 2597-2596

Forsidefoto af Bert Svalebølle // Out&About

INDHOLD H E A R TC O R E M A G A Z I N E - I S S U E 0 3

FØRST OG FREMMEST

MENNESKERETTIGHEDER @ WINTER PRIDE WEEK

HAVSKUM OG HYLDEST TIL SEKSUEL DIVERSITET

KULTUR @ WINTER PRIDE WEEK

PRIDE KALENDER

06 SKABT I GUDS BILLEDE

11 KØBENHAVNS ARKIVER INDSAMLER LGBTI+ FORTÆLLINGER

26 DANMARKS FØRSTE INTERSEKTIONELLE HØJSKOLE

40 FROM SYRIA WITH LOVE

16 RUM FOR FORANDRING

30 FØRST OG FREMMEST: AMANITA

DEN GLEMTE PIONERROMAN

47 JAMES FANDT FRED

Hent den danske version på www.copenhagenpride.dk/heartcore

FØRST OG FREMMEST, Velkommen til den tredje udgave af HeartCore – Det Officielle Copenhagen Pride Magasin. Temaet for denne udgave er DE FØRSTE. Første gange anses tit som noget særligt, mindeværdigt eller magisk. De første skridt, det første kys, den første dans. I denne udgave af HeartCore vil vi kaste os ud i at undersøge, hvad konceptet egentlig kan rumme. Den første officielle Pride i Danmark var EuroPride 1996, da København var Europæisk Kulturhovedstad. Som man kan se på forsiden, så mange ting anderledes ud, men mindst ligeså mange er stadig genkendelige for os. Hvor langt vi end er kommet som samfund og som miljø, så er der stadig aspekter af den allerførste gang, der er vedblevet, og som former vores fejring og vores kampe i dag. Vi har flere personer med i Copenhagen Pride, der dårligt kunne gå i 1996, og med det in mente er det kun blevet endnu vigtigere at kunne kigge bagud – for at indse hvordan vi nåede derhen, hvor vi er i dag. Det er ikke længe siden, at vi selv fejrede en første gang, nemlig udgivelsen af dette magasin, vores første oplevelse med mulighederne og udfordringerne i at skabe et LGBTI+ medie både af og for miljøet. Selvom HeartCore endnu ikke har nået en alder der egner sig til nostalgi, så er det stadig både glædefuldt og nervepirrende at se tilbage på, hvordan magasinet er vokset, og stadig vokser, fra det første frø, der blev sået. Vi har inviteret vores skribenter til at fortolke temaet bredt, uden at begrænse det til at skulle omhandle tid. Du kan læse om, hvad idéen om de første betyder for forskellige personer i miljøet, fra en kvindes personlige beretning om det før-

HeartCore Magazine – 03

ste år, hun levede med sin sande kønsidentitet, til den første fejring af Pride på den jyske Vestkyst, og hvad det betyder for det lokale LGBTI+ miljø. Vi har talt med bestyrelsen fra Danmarks første intersektionelle højskole og mødt fire konsulenter, der arbejder for at nedbryde normer i en tid, der kræver online fællesskaber – og meget, meget mere. Det er også endnu engang blevet tid til Winter Pride Week – en fejring der bringer os inden døre og tæt på hinanden (om end kun i ånden), og som giver os mulighed for at lære mere om de vidt forskellige liv, vi lever under regnbueakronymet. Se det fulde program for Winter Pride Week her i bladet, og lad dig inspirere af de mange menneskerettigheds- og kulturevents. Som altid følger der med HeartCore en åben invitation om at kontakte os med en hvilken som helst historie, idé eller vision, du gerne så bragt i bladet. Vi har et fantastisk og dedikeret team af skribenter, oversættere, korrekturlæsere, fotografer og grafikere, og vi vil gerne bruge vores platform til at opløfte så mange stemmer som muligt.

God læselyst! – HeartCores redaktion

Photos Af Bert Svalebølle // Out&About

HeartCore Magazine – 03

SKABT I GUDS BILLEDE Af Anne Sophie Parsons

De første mennesker – og følgelig også det første par i verden – portrætteres i jødisk-kristen mytologi som Adam og Eva: Skabelonen til, hvad en rigtig mand og kvinde bør være, og det stabile forbillede for den forenede heteronormative oprindelse. Sådan er den udbredte fortolkning og fremstilling af dem – men der findes også meget mere queer og undergravende forståelser af, hvordan den oprindelige tekst beskriver dem. En person, der undersøger dette, er teolog og forfatter Kjeld Renato Lings.

dam og Eva. Kristne fundamentalister erklærer dem for at være det krystalklare bevis på Guds plan: Alle mennesker bør leve i en heteroseksuelt parret formation, mangfoldiggøre sig og gøre Jorden til deres. Det er en gammel fortælling, som der efterhånden er blevet tærsket meget langhalm på. Men dyk ned i den originale hebraiske tekst om skabelsesberetningen i Første Mosebog, og de fleste læsere vil måske blive overraskede over at opdage, at frem for at være ganske ligetil, er fortællingen om både Adam og Evas fødsel meget

mere queer, end man først ville forvente – selv Gud, Skaberen, beskrives på en nærmest non-binær facon. Gud skaber det første menneske i sit eget billede, hvilket betyder, at både en mandlig og kvindelig komponent er essentiel i Guds forståelse af sig selv; Adams berømte ribben optræder ikke i teksten. I stedet fortælles det, at en “side” af manden fjernes og bruges til at skabe kvinden. En person, som har undersøgt og læst Bibelen i dens originale hebraiske form, er teolog og forfatter Kjeld Renato Lings. Temaet homoseksu-

HeartCore Magazine – 03

"De fleste læsere vil måske blive overraskede over at opdage, at frem for at være ganske ligetil, er fortællingen om både Adam og Evas fødsel meget mere queer, end man først ville forvente." alitet og Bibelen har været en af hans hovedfokuspunkter gennem årene; selv voksede han op i strid med den negative repræsentation af homoseksualitet, som blev forkyndt i hans ungdoms Indre Missions-miljø, hvor det at skille sig ud fra mængden bestemt ikke var velanset. Drevet af skepsis vis-á-vis de generelt accepterede normative fortolkninger af Bibelen, begav han sig ud på en færd, som har været undervejs lige siden. Hans seneste bog, Kærlighed uden censur. Køn og seksualitet i danske bibeloversættelser fra 2017, fokuserer netop på de forskellige fremstillinger af homoseksualitet og kønsvariation, som findes i Bibelen – og som repræsenteres fordomsfrit i den originale tekst. I bogen understreger et helt kapitel dedikeret til den queer oprindelse af Adam og Eva den samme afvigende måde at læse på.

Guds feminine og maskuline side “Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam.” (Første Mosebog, kapitel 2). Dette er kun en af mange oversættelser af den velkendte myte, men den hebraiske tekst i sin oprindelige form har ikke noget ”ribben”. ”Gennem de bibeloversættelser, som jeg har læst, er ”ribbenet” en genkommende figur, som næsten i sig selv har fået en mytologisk karakter,

HeartCore Magazine – 03

og gjort populær igennem fortællinger, som set hos for eksempelvis en gammel rabbiner. Men ordet i originalteksten henviser egentlig til 'side' - hvilket betyder, at det ikke er en lille, ubetydelig knogle fjernet fra Adam, men snarere hans 'side'. Heraf formes Eva, og Gud er en kunstnerisk skaber, der investerer lige så meget energi som der blev gjort med Adam. Eva er ikke en eftertanke - hun repræsenterer Guds anden side og udgør hele mennesket, når det kombineres med Adam. ” Måske ganske overraskende for den ukyndige bibellæser eller den almindelige danske protestant er det, at den hebraiske tekst har en blandet repræsentation af den jødisk-kristne Guds identitet: ”I Første Mosebog er Elohim, Skaberens navn, både beskrevet i ental og flertal – som både én og mange på samme tid. Det er ikke kun en ikke-defineret enhed, men der er også maskuline og feminine ord forbundet med Skaberen - Guds ånd, ruach, er feminin. Ruach svæver over skabelsesprocessen og fører tilsyn med det udførte arbejde. ” Det er et scenarie, hvor en identitet både enkel og indeholdende flere, en maskulin og feminin identitet, præsenteres. De uklare linjer og beskrivelser rækker ind i hinanden og befrugter hinanden i deres kombinerede konstellation, hvilket frembyder en queer fortolkning af Det Gamle Testamentes Gud, som er temmelig langt fra den ellers hævntørstige faderfigur.

Adam og Eva – partners in crime Og hvad der er mest essentielt når det kommer til historien om Adam og Eva: De repræsenterer ikke heteroseksualitet som det eneste mulige valg i livet eller endog som mønstereksemplet, alle mennesker bør følge. I Edens Have opfører de sig og lærer som børn – senere kommer de til Jorden, fra hvilken deres essens skabes for at fortsætte ”voksenlivet”. Det ligger i kortene hele vejen gennem en bogstavelig fortolkning af teksten, så at sige. Det rejser også spørgsmålet om heteronormativitet forbundet til Adam og Eva og fundamen-

talisters forståelse af, at den eneste mulige måde at følge Guds ord er at leve et heteroseksuelt parret liv: ”Historien om Adam og Eva fremhæver problemet med ensomhed snarere end at tildele heteroseksualitet førstepræmien som en livsmodel; det er gennem partnerskab med et andet menneske, at det første menneske kan overvinde ensomhed. Mennesker er de eneste væsener, der kan tale med hinanden - og at tale er en skabelsesproces i sig selv. Vi

selv ligger en myriade af nye fortolkninger, potentielt fejrende de mange former, som menneskeliv kan tage.

t Va n d k u n s te F o r la g e

er sociale væsener. Ved at sige, at heteroseksualitet er den eneste mulighed for alle, er det klart en læsning, der mister det væsentlige budskab, som handler om at have mulighed for at udfylde en tomhed i sig,” understreger Kjeld Renato Lings. Konklusion: Adam og Eva er gennem årene blevet reduceret til spillebrikker i en forældet, chauvinistisk, ideologisk tilgang, som må udfordres. Kjeld er ikke færdig med Skabelsen: Langt fra. En masse arbejde er gjort med at dykke ned i teksten, men den er stadig i stand til at tilbyde nye fortolkninger – ord genlæst i et nyt perspektiv og en ny forståelse. Nye betydninger springer frem, hvilket kun afslører, at det at gå til Bibelens historier som kvælende konservative og fjendtlige over for seksualitets- og kønsdiversitet er irrelevant og ubibelsk. Kirkens fadere har kun frembudt en enkelt måde at fortolke Skabelsesberetningen – men i teksten

"Adam og Eva er gennem årene blevet reduceret til spillebrikker i en forældet, chauvinistisk, ideologisk tilgang, som må udfordres."

HeartCore Magazine – 03

COPENHAGEN

WINTER PRIDE WEEK 22–27 FEBRUARY 2021

DOWNLOAD THE APP CPH 2021

THE E N PROG TIRE RAMM IN TH E E PAL M OF YOUR HAND

S ALWAY ATED D P U 100% E OF IN CAS ES CHANG 10

HeartCore Magazine – 03

More info at copenhagenpride.dk

EAS MAN Y AND A OVE GEAB LE RVI E W ALL EVE OF NTS

KØBENHAVNS ARKIVER INDSAMLER LGBTI+ FORTÆLLINGER Af Lars Henriksen

Københavns Stadsarkiv og Vielseskontoret lancerer en indsamling af fortællinger om samkønnede ægteskaber i anledning af Copenhagen2021 – WorldPride og EuroGames. Da han tegnede Rådhuset, planlagde arkitekt Martin Nyrop bevidst magistratsbygningens indre kerne således, at byrådet var placeret direkte ovenpå byens hukommelse, forklarer Stadsarkivar Elisabeth Bloch, mens hun lader fingeren panorere fra de store vinduer i tredje stokværk med udsigt ud over Rådhushallen ned over de udsmykkede mure forbi Bryllupssalen og sluttende ved de små kvadratiske vinduer, som giver et blik ind i stadsarkivet. Mens vi bliver ført to etager ned under gadeniveau til Stadsarkivets absolutte hjerte, hvor det ældste opbevarede dokument daterer sig tilbage til 1275, forklarer Elisabeth Bloch, at da Rådhuset blev opført i begyndelsen af det 20.

århundrede, mentes arkivet med sine 3 hyldekilometer at være bygget med fremtiden for øje. I dag indeholder arkiverne imidlertid omkring 50 kilometers arkivmateriale, som er tilgængelige for byens borgere. Meget er tilgængeligt online, og mere lægges ud hvert år. Men det er fortsat Stadsarkivets ansvar at indsamle og bevare alle relevante dokumenter og informationer om livet i København.

Borgernes fortællinger Gennem mange år indsamlede man primært dokumenter og breve med relation til byens styrelse, men fra 1969 blev det besluttet, at man tillige aktivt ville indsamle dagbogsoptegnelser og

HeartCore Magazine – 03

beretninger fra almindelige borgere for at bevare førstehåndsfortællinger om livet i København. I den første indsamling indkom over 2000 håndskrevne erindringer fra ældre københavnere, som lagdes i arkivet, hvor de endnu opbevares. En ny indsamling blev foretaget i 1995, og ved særlige lejligheder siden har arkivet efterlyst fortællinger med bestemte temaer: Tivolihistorier i anledning af forlystelseshavens 175-års jubilæum, skoleerindringer i anledning af 200-året for den danske folkeskole osv. ”Vi ønsker at indsamle og bevare en så alsidig og repræsentativ samling af erindringer som muligt”, forklarer stadsarkivaren, ”men når vi går vores arkivalier igennem, må vi erkende, at der er et synligt fravær af LGBTI+ liv i samlingen. Enten fordi LGBTI+ personer intet har sendt os, eller fordi de af den ene eller anden grund udelod den del af deres liv, som drejede sig om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Vi ved det ikke – men LGBTI+ liv er og har altid været en vigtig del af København. Vi ønsker at bevare ALLE vore borgeres historie.” ”Derfor har Københavns Stadsarkiv og Copenhagen2021 besluttet at samarbejde om

indsamling af LGBTI+ erindringer til arkivet. Vi forestiller os, at denne første indsamling bedst gennemføres om et bestemt tema.”

Et historisk skridt Den 1. oktober 1989 indgik 11 par de første samkønnede registrerede partnerskaber i verden – et historisk skridt, som siden har ført til, at mere end en milliard mennesker jorden rundt har ret til at indgå et samkønnet partnerskab eller ægteskab. ”Den historie vil vi gerne fortælle - eller rettere sagt: den beder vi borgerne om at fortælle os: Skriv til os og fortæl om dit registrerede partnerskab eller ægteskab med en ægtefælle af samme køn indgået i København. Medsend fotos, invitationer eller andre dokumenter med relation til dagen og jeres samliv. Send det til os, og vi lover at bevare det til evig tid. Hvis det ønskes, kan erindringer belægges med en klausul på 20 år for offentliggørelse.” I forbindelse med WorldPride 2021 samarbejder Stadsarkivet og Bryllupskontoret om en udstilling af en række af de indsendte erindringer på Københavns Rådhus.

Foto af Renato Manzionna

HeartCore Magazine – 03

Foto af Renato Manzionna

HeartCore Magazine – 03

Stadsarkivet indsamler bryllupshistorier Københavns Stadsarkiv indsamler bryllupsbilleder og -historier fra LGTBI+ personers bryllupper og registrerede partnerskaber i København fra 1989 til 2021. Billederne og erindringerne indsamles som historisk dokumentation af denne vigtige historie. Et udvalg af materialet vil efter nærmere aftale blive brugt til udstillinger i forbindelse med Worldpride2021 og EuroGames 2021 i august 2021. Du kan bidrage til indsamlingen ved at sende din bryllupsbilleder og -historie til Stadsarkivet. Billeder skal indsendes i formaterne JPG eller TIFF i højeste kvalitet. Kontakt arkivet hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til dette. Hvert billede skal ledsages af en tekst på ca. en side (A4), hvor du fortæller om billedet og brylluppet. Billedteksten skal indeholde overskrift, oplysninger om dato for billedet og hvis muligt oplysninger om fotograf. Læs mere om indsamlingen: kbharkiv.dk/LGBTI-bryllup Hvis du har spørgsmål til indsamlingen, så kontakt arkivar Dorthe Chakravarty: telefon 21839688, e-mail is4s@kk.dk Husk i øvrigt, at du altid er velkommen til at aflevere dine erindringer til Københavns Stadsarkiv, som har en stor samling af erindringer skrevet af byens borgere.

HeartCore Magazine – 03

R U M FOR FORANDRING Working On It: om at arbejde med inklusion og normkritik i en Corona-tid. Af Emma Rubin

vordan skaber vi arbejdspladser med plads til alle i en Corona-tid, hvor zoom-møder og digitale workshops er blevet normen? Og kan afstand ligefrem skabe rum for forandring? Det mener det nyudklækkede konsortium Working On It, der består af fire erfarne normkritiske konsulenter. De fortæller her, hvordan de arbejder med inklusion i en tid, hvor afstand er altafgørende. Få sætninger har fået så stor betydning for danskerne, som den, vi blev præsenteret for i foråret 2020: Sammen hver for sig. Men hvordan er man sammen hver for sig? Og hvordan skaber man rum i fællesskabet, så alle kan være med – selv under en pandemi? Til at fortælle om dette har jeg interviewet antropolog og kønseks-

HeartCore Magazine – 03

pert Elin Ferm, normkritisk designer Stine Kunkel, mangfoldighedsforsker og formidler Sabrina Vitting-Seerup og inklusionstræner Rikke Voergård-Olesen. De har slået deres ekspertise og erfaringer sammen og i fællesskab skabt Working On It: et konsortium, der bl.a. arbejder med fordomme om køn og seksualitet på arbejdspladsen. Som de sammen formulerer det: ”Vi vil have folk forbi ’der er et problem ’-stadiet, og hen til ’hvordan løser vi det?’”. Men hvad er problemet? Mangler der virkelig inklusion i denne tid, hvor vi er sammen hver for sig? Dertil svarer Working On It: Ja! ”Vi har allesammen biases”, fortæller Elin Ferm og fortsætter: ”altså de her forestillinger om, at vi kan opdele mennesker i faste katego-

rier.” ”Men det er ikke nødvendigvis kategorierne i sig selv, der er problemet,”, uddyber Rikke Voergård-Olesen, ”det er det, vi tillægger kategorierne. Stereotyperne vi har, de spænder ben for en masse gode ting ude på arbejdspladserne. De skaber forskelsbehandling og diskrimination. Derfor er det vigtigt, at folk bliver bevidste om, at de har dem, og øver sig i at sætte spørgsmålstegn ved dem”. Undersøgelse på undersøgelse af LGBTI+ personers trivsel på arbejdspladsen viser, at mange ikke føler, de kan være sig selv på jobbet. Fx kunne fagforeningerne LO, FTF og Akademikerne påvise, at kun 27 % følte, de i høj grad kunne være sig selv på jobbet. Udover de personlige omkostninger, det har for den enkelte medarbejder ikke at kunne være

sit autentiske selv på arbejdet, peger Working On It på, at det også har konsekvenser for virksomhedernes bundlinje. Sabrina Vitting-Seerup beskriver det således: ”Vi har de her faste kategorier inde i vores hoved omkring køn, seksualitet, etnicitet, m.m., og vi skal kunne komme ud over stereotyperne, hvis vi vil leve i et Danmark, hvor vi hædrer talenter, ambitioner og kompetencer – uanset hvilken krop, der indeholder dem”. Men hvordan arbejder man med at nedbryde fordomme og sikre inklusion under en global pandemi, hvor fysisk afstand er blevet hverdagen? ”På en eller anden måde har vi i denne her mærkelige nedluknings-pandemi-tid fået sat totalt ild under nogle af disse emner”, forklarer Elin Ferm, ”pludselig lytter folk til bevægelser

HeartCore Magazine – 03

“Vi har modtaget en normkritisk indsprøjtning, og vi benytter dette øjeblik til at installere nye normer på de arbejdspladser, vi samarbejder med.” - Rikke Voergård-Olesen

som #MeToo og Black Lives Matter på en måde, de ikke har gjort før.” ”Og Corona viser jo, at normer kan forandres meget hurtigt”, påpeger Stine Kunkel. ”Noget af det, vi så tit hører, når vi taler om inklusion af LGBT+ minoriteter, er ’det skal have tid’ – ’ligestilling kommer, det skal bare have noget tid’. Men med Corona gik der hvad? Syv timer inden landet lukkede ned? Og folk holdt pludselig op med at give hånd”. Rikke Voergård-Olesen formulerer det således: ”Vi har fået en normkritisk indsprøjtning, og vi griber det moment til at installere nye normer på de arbejdspladser, vi samarbejder med.”

HeartCore Magazine – 03

Working On It forklarer ligeledes, hvordan det digitale rum kan krydse afstande. ”Først og fremmest er det gode ved det digitale i normkritisk kontekst, at det digitale rum er så anonymt”, siger Sabrina Vitting-Seerup, ”og vi kan bruge anonymiteten og afstanden. Folk kan skrive mere åbent, og jeg har set folk dele personlige historier, de aldrig har delt før, når jeg har holdt fysiske workshops.” Det handler også om at udnytte det digitale rum til at holde linjen varm mellem hinanden og skabe alliancer på tværs, mener Working On It. Det var blandt andet derfor, de fire fandt sammen hver for sig.

Working On It er en samling af tre konsulenthuse (Ren Snak, NORM og Normværk), der under Corona-pandemien er begyndt at samarbejde for bedre at hjælpe de virksomheder, der arbejder mod mere inkluderende arbejdspladser. Læs mere på www.workingonit.nu

Hør meget mere fra Working On It under Winter Pride Week: LGBTI+ INKLUSION – HVAD VIRKER? Tid: 22/2 kl. 17.00-17.45 VI SLÅR OP MED MAJORITETSNORMERNE Tid: 24/2 kl. 17.00-18.00

HeartCore Magazine – 03

MENNESKERETTIGHEDER

@ WINTER PRIDE WEEK 2021

Nu gør vi for sjette gang klar til at afholde den årlige Winter Pride Week, og vi har i Menneskerettighedsgruppen glædet os meget til at løfte sløret for, hvad man som deltager kan se frem til i denne omgang. Temaet for dette års Winter Pride er ”FIRSTS”, og vi har sammensat et program, der fortolker dette tema bredt, med stor fokus på repræsentation og på de gode historier, der bringer varme i vinterkulden. Vi har her udvalgt nogle enkelte begivenheder, som forhåbentlig kan inspirere til også at gå på udkig i det fulde program, som kan læses online. Vi håber, at I vil tage godt imod programmet, der byder på en række spændende debatter, oplæg og optrædener, med formålet at gøre os klogere på hinanden og de liv, vi lever som LGBTI+ personer. Alle debatter og events vil finde sted online, så check vores Facebook-side og download vores app for mere information. Her kan du også finde det fulde program! God fornøjelse!

HeartCore Magazine – 03

MANDAG

TORSDAG

Dette event vil se på de positive skridt, der tages for at forbedre LGBTI+ individers liv i det Globale Syd. Vi vil fokusere på ‘første’, såsom en ny rådgivnings service i Østafrika, en filmfestival i Tunesien og en læseplan for financiel empowerment i Kenya, som alle har til formål at forbedre livskvaliteten for LGBTI+ folk. Eventet vil kaste lys over og fejre de folk, som kæmper for at sikre en bedre fremtid for LGBTI+ individer i det Globale Syd. Sprog: Engelsk Tid: 22. februar, kl. 18.30-19.30

Vi ved, at det ikke er så let at springe ud som eller at leve som bi+. Nu vil vi tage disse emner op med en række panelister: Første gang du stødte på begrebet biseksuel; første gang du identificerede dig som bi+; første gang du mødte bifobi. Sprog: Dansk Tid: 25. februar, kl. 17.00-18.00

TIRSDAG

FRIDAY

I LGBT+ Ungdom har vi lavet Danmarks første rapport om LGBTI+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen. Den viser desværre at alt for mange LGBTI+ elever mistrives og udsættes for diskrimination i skolen. Kom og hør mere om resultaterne og LGBT+ Ungdoms politiske anbefalinger til et mere inkluderende og mangfoldigt skolesystem. Du får rig mulighed for at stille spørgsmål til rapportens indhold og LGBT+ Ungdoms politik. Sprog: Dansk Tid: 23. februar, kl. 17.00-18.00

Har du oplevet at blive mødt med undren, mangel på respekt eller kritiske spørgsmål omkring din seksuelle orientering eller kønsidentitet hos lægen? I så fald har du nok være udsat for emotionel skade. Det er en typisk, men ikke desto mindre alvorlig konsekvens af at møde et sundhedsvæsen, som er designet til en heteronormativ majoritet. Hvordan klæder vi læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale på til at inkludere LGBTI+ personer, og hvordan undgår vi emotionel skade i sundhedsvæsenet? Sprog: Dansk Tid: 26. februar, kl. 17.00-18.00

‘FØRSTE’ I DET GLOBALE SYD

LGBTI+ ELEVERS TRIVSEL OG VILKÅR

ONSDAG

MIT FØRSTE MØDE MED BISEKSUALITET

EMOTIONEL SKADE I SUNDHEDSVÆSNET

JUDITH BUTLER CRASH COURSE

Judith Butler is an often-used reference in discussions, but it can be difficult to fully understand her theories, which is why Associate Professor Michael Nebeling from Center for Gender, Sexuality and Diversity at Copenhagen University is giving a crash course in Butler’s gender theory and concept of performativity. He will explain and discuss the central concepts and classic misunderstandings of Butler. Both connoisseurs and those completely new to Butler’s world can enjoy this. Language: Danish Time: February 24, 20.00-21.00

HeartCore Magazine – 03

KULTUR

@ WINTER PRIDE WEEK 2021 Til Winter Pride Week 2021 byder Copenhagen Prides kulturgruppe på et alsidigt program, der rummer noget for enhver smag. Med afsæt i årets tema “FIRSTS” har vi i kulturgruppen udvalgt kunstnere fra diverse kunstscener, og repræsentation har været et vigtigt omdrejningspunkt. Programmet indeholder bl.a. teater, koncerter, performance art og filmkunst, og en vifte af altfavnende LGBTI+ kunstnere er linet op til events, som vi er meget stolte af at præsentere. Trods udfordringer i det forgangne år, kunne vi til Pride Week i sommer med glæde se til, mens kunsten, kulturen og kærligheden stadig blev delt både fysisk og online. Vi er derfor enormt spændte på at gense jer online til Winter Pride Week 2021, hvor kulturprogrammet bliver live-streamet fra Huset-KBH. Nedenfor kan I se et udpluk fra kulturprogrammet, som vi glæder os til at dele med jer!

HeartCore Magazine – 03

WINTER PRIDE STUDIO HARRY CLARKE

PERFORMANCE Q-OBSTRUCTIONS

For første gang til Winter Pride live-streamer vi fra vores eget studie i Huset-KBH, hvor vores vidunderlige værtinde Jezebelle May Daniel’s præsenterer programmet sammen med diverse gæster i løbet af ugen. Jezebelle runder selvfølgelig også af og siger godnat efter aftenens sidste events. Fredag aften er Copenhagen Prides Nadia Abraham og Albert Bendix værter i Winter Pride Studio med diverse indslag og gæster ind imellem aftenens LGBTI+ Live Music Unplugged event.

Til dette nyudviklede koncept inviterer vi Queer-kunstnere til at deltage i Qbstructions! På Xenons scene, omgivet af mørke vægge og tæpper, udfordres vores kunstnere til at performe deres egne udtryk tilsat vores udvalgte benspænd. Vores udvalgte kunstnere vil på forhånd blive præsenteret for rekvisitter, lyd, tidspres, temaer m.m. som de skal inkorporere i deres performances. Slut jer til en aften i kreativ udfoldelse, hvor ingen andre end kunstnerne ved, hvad der kommer til at udfolde sig.

Sprog: Dansk og engelsk Tid: 22.,23., 25. og 26. februar, kl. 19.30-20.00

Sprog: Alle sprog er velkomne! Tid: 25. februar, kl. 20.00-21.15

FILM FIRSTS SHORT FILM SERIES

MUSIC LGBTI+ LIVE MUSIC UNPLUGGED

MIX Copenhagen præsenterer igen et udvalg af betydelig filmkunst til dette års Winter Pride. Med afsæt i årets tema indbydes publikum til en visning af 6 kortfilm, der er samlet under temaet “FIRSTS”. På hver deres måde skildrer de en række ’første gange’, som man kan opleve som LGBTI+ person – den første kærlighed, første seksuelle oplevelse, første romance.

Fredag aften står i musikkens tegn, når nogle af LBGTI+ miljøets fantastiske musik-performere optræder live unplugged. Du kan bl.a. møde MOODY og hendes legende og flirtende pop-univers tilsat hendes inspirerende og personlige tekster, samt Betty Bitschslap, Danmarks eneste musikudgivende drag queen, hvis vision er at vise, at man kan være en del af både queer-miljøet og mainstream-musikindustrien: “I might be queer, but my music is completely straight forward”.

Sprog: Engelsk Tid: 23. februar, kl. 21.00-22.00

Sprog: Dansk og engelsk Tid: 26. februar, kl. 20.00-21.15

HeartCore Magazine – 03

Foto af Camilla Winter

HeartCore Magazine – 03

Foto: Josefine Moody

HeartCore Magazine – 03

DANMARKS FØRSTE INTERSEKTIONELLE HØJSKOLE Af Lærke Vinther Christiansen

En mørk vinteraften mødes Asta Selloane Sekamane, André Lund

Rømer og jeg på bedste 2020 facon, nemlig over Zoom, for at have en snak om Danmarks nyeste højskole: Danmarks Intersektionelle

Højskole. Vi bruger de første 10 minutter på det uundgåelige ritual, hvor vi skiftevis spørger hinanden, om de to andre kan høre, hvad

der bliver sagt. Efter vi har etableret, at vi faktisk kan høre hinanden, sidder vi der; jeg i min svenske lejlighed, André i hans hjem, Asta i en trappeopgang – alene, men sammen, præcis som 2020 forlanger det.

Lærke: Fortæl mig lidt om hvem I er, og hvad jeres rolle i DIH er? Asta: Jeg hedder Asta Selloane Sekamane og jeg er forperson i bestyrelsen for Danmarks Intersektionelle Højskole. Jeg er 30 år og et barn af en hvid, 180 centimeter høj kvinde med leverpostejsfarvet hår, og af en sort, politisk aktiv flygtning fra Lesotho. Jeg er også geologistuderende, mor til tre drenge, og så jeg er også bestyrelsesmedlem i Afro Danish Collective, og ligeledes i Elle Magazines nye Diversity Board. Som forperson får jeg lov til at være ansigtet udadtil, det er mig der får lov til at stå med overblikket, dog gudskelov med André ved min side. Jeg er en god

HeartCore Magazine – 03

planlægger, og jeg er ret god mind manager, så min opgave er at holde overblikket og at sørge for, at alt kører. André: Jeg hedder André Lund Rømer. Jeg er 29 år og skal starte som studerende i efteråret 2021. Indtil da er mit fokus på arbejdet hos Højskolen, og nogle andre projekter. Jeg er opvokset på Bornholm, med mine forældre og to brødre. I min opvækst oplevede jeg en stor udelukkelse fra omverden, at jeg ikke passede ind. Det er særligt den følelse jeg bruger som drivkraft til mit arbejde, at ingen skal føle sig ”udenfor”, alene, eller værdiløs, og har i mange år arbejdet med aktivisme, frivillighed og organisationsarbejde.

meget diversitet at man ikke sidder og taler på vegne af nogen. DIH er ulig nogen anden dansk højskole, netop fordi den er intersektionel og så fordi den er online. Hvad var jeres tanker bag de her grundsten?

Foto af Ulla Munch-Pedersen

I Danmarks Intersektionelle Højskole er jeg kasserer, så jeg har ansvar for økonomi, marketing, samt at understøtte bestyrelsen i deres arbejde. Hvad er historien bag DIH? Asta: Danmarks Intersektionelle Højskole er Mica Ohs hjertebarn. Mica Oh er en antiracistisk underviser, hun er megasej kvinde, som har tillært sig utroligt meget viden, som ikke er filtreret igennem den hvide mands linse. Hun har utroligt meget viden om intersektionalitet, og hvordan at de forskellige undertrykkelsesstrukturer går ind og påvirker forskellige personer. Det gælder både folk der er minoriteter, det kan være i forhold til køn, race eller seksualitet, men også folk der ikke tilhører en minoritet. Så det her er hendes drøm – at skabe et sted, hvor der er plads til alle dem som stikker uden for normen, hvor der er plads til alle de intersektioner, som vores verden ikke er skabt til. Det er i den forbindelse Mica Oh har samlet en masse seje mennesker, som hun tror på, og som hun kan se har en masse egenskaber. Hun har samlet personer som har ting at sige og som er klar til at gøre det arbejde som det er at starte en uddannelsesinstitution op fra bunden af. André: Historien er vel lige så meget, at man skal ikke undervises af nogen om dem, men man skal hellere undervises af dem. Det er så her, at Mica Oh sammensætter en bestyrelse, der har så

Asta: Vi er nogle personer der rammer forskellige intersektioner og vi har lavet en skole ikke kun for andre personer der falder indenfor disse intersektioner, men for alle der har behov for at blive undervist i intersektionalitet. Så kan emnet være mode, kunst, aktivisme, eller anti-racisme, men hele formålet er at vi alle sammen er mere end bare én ting, og det synes jeg der er det vigtigste ved højskolen. Det er et space hvor alle personer kommer til at kunne føle sig trygge. Det er helt vildt vigtigt at højskolen er online, en stor del af det har at gøre med at vi er i en pandemi, og rigtigt mange mennesker har allerede vænnet sig til at vi gør ting online. Vores målgruppe er 18 til 30, og den gruppe har det rimeligt fint med online deltagelse. Det var en mulighed for at få det bedste ud af den her pandemi. Selvfølgeligt vil vi også gerne vil have en fysisk lokation, fordi det er vigtigt, og det er sådan at rigtigt mange mennesker trives; i fælles-

Foto af Ulla Munch-Pedersen

HeartCore Magazine – 03

skab. Vi mener godt man kan have et fællesskab på en virtuel online platform – for eksempel, etniske minoriteter og seksuelle minoriteter finder ofte online spaces hvor der er personer som de finder fællesskab med. Det faktum at vi kører via en online platform giver os chancen for at gøre tingende på anden anderledes måde end konventionelle uddannelsesinstitutioner. Uden at afsløre for meget, så kommer virtual reality (VR) til at være en stor integreret del i vores undervisning. Via VR kan man komme ind og afmontere nogle blinde vinkler ved reelt at sætte nogle personer i andre personers sted. André: Det at undervisningen er online skaber også større tilgængelighed. Det er centralt for os, at der er en stor tilgængelighed, så alle kan deltage på deres vilkår, men også at der er en generel fysisk tilgængelighed. Det er helt underordnet, hvilke mentale, fysiske, geografiske eller andre udfordringer som vores elever vil have, så vi vil gøre alt for at kunne møde disse. Og så er der er også det, at vi kan udvide vores platform og bruge det digitale medie på nye måder i undervisningssammenhænge. Hvilken læring kan folk forvente sig at tage med fra et forløb hos DIH? Asta: Vi gør noget nyt – vi tager alt det, vi godt kan lide fra vores konventionelle uddannelse, og så smider vi resten væk. Så der er helt sikkert nogle elementer af konventionel boglig uddannelse, men det er også blandet med en kreativ tilgang til disse lidt mere konventionelt emne eller fag. Så det vi kommer til at gøre er, at vi kommer til at bevæge os i intersektionerne af at ting ikke er sort/hvide. Højskolen kommer til at være modulopbygget, så man kan tage en 4-ugers intensiv pakke, men der vil også være mulighed for at opdele modulerne, så det tidsmæssigt passer efter, hvor man er i sit liv. Hvis man for eksempel kæmper med et manglende overskud, så kan man tage ét modul om ugen, i stedet for to. Så der er noget fleksibilitet, fordi vi arbejder med mennesker, og

”Vi stifter den skole, som vi ville ønske, havde været der for os” vi er selv mennesker. Der skal også være plads til dem som har lyst og behov for at få den her læring, men som ikke bare kører ned ad samfundets motorvej på den måde som samfundet mener, de skal. Vi kommer til at køre på primært to sprog, både dansk og engelsk. Vi har stiftet den her skole fordi vi bor i Danmark, og i Danmark er der virkeligt en kæmpestor mangel på at have et intersektionelt, inklusivt space som uddannelsesinstitution. Men vi er også i en globaliseret verden og rigtigt mange i vores aldersgruppe er trygge ved engelsk. Derfor åbner det jo kun vores muligheder for virkeligt at kunne følge med og repræsentere ud fra forskellige intersektioner, hvis vi tilføjer det ekstra sprog. André: Vi kommer til at arbejde med to grupperinger af vores undervisning, som begge kommer til at fylde lige meget. Der er det helt praktiske akademiske, hvor man får reel undervisning i hvad forskellige former for undertrykkelsesstrukturer har af betydninger, og hvad de forskellige intersektioner repræsenterer. Det bliver selvfølgelig med undervisere som har selvlevne oplevelser indenfor de her intersektioner. Det kommer til at blive via foredrag, workshops og andre formater – det afhænger af underviseren selv. Vi har også kreative fag, der har fokus på diversitet, repræsentation, og intersektionalitet inden for musik, kunst, litteratur, skuespil og mode. Her er det igen forskelligt om det kommer til at være et foredrag, eller om det om det kommer til at være en workshop, det er stadig op til underviserne. Så der er stor variation indenfor undervisningsforløbene, det er noget, vi tager meget højde for – både i forhold til undervisnin-

gens format, men også i forhold til emnerne og repræsentationen af intersektioner, hvilket skal være så fyldestgørende som muligt, på hvert fulde uddannelsesforløb. Hvad er jeres aspirationer med DIH? Asta: Hvis alt går perfekt, så får vi en fysisk lokation, og så vil vi til at være internationale. Men vi ville også være en central del af uddannelse i Danmark, fordi det vi gør, og det vi gerne vil med den her højskole er, at give modspil til de konventionelle institutioner. Så hvis der ikke er noget loft på mine drømme, så sidder vi ved siden af de konventionelle uddannelsesinstitutioner inde i uddannelses- og forskningsministeriet. Der taler vi sammen om hvordan uddannelse skal gøres, fordi vi ved jo godt, at det er der, vi skal hen, hvis vi skal lave nogle reelle ændringer. André: Jeg har de samme aspirationer, og så bare med internationale fortegn på det hele, hvis jeg må drømme helt vildt [latter]. If there is anyone out there who would like to participate in one of your courses at DIH, or in some other way engage in the project, how can they do it? Asta: Lige nu har vi vores Instagram @DIH_ Danmark, vores Facebook Danmarks Intersektionelle Højskole, og snart også vores hjemmeside. Det er de platforme hvor folk kan følge med. Når der kommer mere information om, hvordan man sammensætter det første undervisningsforløb, så bliver det meldt ud der. Så begynd at sige, at I ønsker jer et tilskud til højskoleophold i gave. Prik til din jobkonsulent, og sig: ”Hey, jeg kunne også komme på et højskoleforløb - den er der ikke helt endnu, men hvis du lige samarbejder med mig…”. Sig til din fagforening, at du har brug for efteruddannelse og spørg, om der ikke er noget inden for intersektionalitet. Pres på der hvor du normalt ville gå på, hvis du gerne ville på en højskole. Vi skal også være tro til vores navn, så det kan da godt være at vi som bestyrelse formår at

ramme nogen af de større intersektioner, men vi repræsenterer overhovedet ikke alle intersektioner. Derfor kommer vi også til at have nogle blinde vinkler og læringskurver, så enhver der har tid til at hjælpe med det ville være fedt. Vi stifter den skole, som vi ville ønske, havde været der for os, så det betyder også at vi er afhængige af folks engagement og feedback André: Ja altså, meget det samme, men følg os på Facebook og Instagram og skriv til os, så skal vi nok svare. Vi er rigtig søde, og vi vil meget gerne i dialog med folk, og hvis der sidder nogen derude og føler, at de på en eller anden måde ville kunne byde ind med noget, så kontakt os endelig. Vi vil rigtigt gerne snakke med folk, så bare skriv, så finder vi ud af noget som er godt for alle, indtil vi kan byde folk rigtigt velkommen på højskolen. Og så kommer der enormt mange fede events nu her. Der kommer til at være noget inden selve højskoleopholdet er muligt. Så selv hvis man ikke gider snakke med os lige nu, så kan de stadigt følge med i hvad der sker. Og der kommer til at være en masse fede ting med de mest inspirerende mennesker, så i kommer til at møde os derude. Men vi regner med at være klar til de første egentlige elever, til foråret 2021. Asta: Vi har rigtigt mange ting, vi skal snakke om. Altså, Danmark - I troede, I var klar til 2020, men I aner slet ikke, hvad der sker i 2021!

Hvad er intersektionalitet? Intersektionalitet er et begreb indenfor feministisk teori, som handler om skæringspunkter mellem undertrykningsformer. Det blev først italesat af den amerikanske akademiker Kimberlé Crenshaw i 1989, som i sin forskning blandt andet satte fokus på specifikke problemer, som sorte kvinder oplevede, men som ikke blev italesat i den feministiske bevægelse. Kort sagt handler det om, at man oplever social ulighed på baggrund af flere aspekter af ens identitet – fx som sort biseksuel kvinde eller døv non-binær person – og at intersektionerne mellem disse aspekter forstærker undertrykkelsen. At tænke og arbejde intersektionelt handler derfor om at anerkende disse skæringspunkter og om at forstå sin egen position i forhold til dem.

FØRST OG FREMMEST :

AMANITA Af Paulie Amanita Calderon-Cifuentes

At være en kvinde er ikke let. At være en queer, ikke-hvid transkvinde, som også er migrantog seropositiv, er ekstra hårdt.

Foto: Maria Skårderud

Triggeradvarsel: Denne artikel nævner seksualiseret vold og transfobi.

den følgende artikel vil jeg kort dele min personlige historie med dig, fra det første øjeblik jeg så mig selv som kvinde, til det første år, hvor andre så mit kønsudtryk således. Jeg vil gerne lægge vægt på, at alt jeg nævner her, er rent baseret på mine egne livserfaringer og læring, og at jeg på ingen måde prøver at repræsentere alle transfeminine personer. Jeg kan kun tale for mig selv, og jeg kan kun dele, hvad jeg ved og hvad jeg har oplevet, ved at bruge det sprog, som repræsenterer mig bedst, uden at slå over i akademisk diskurs. Jeg vil også gerne advare om indholdet i artiklen, som kan være triggering, så som seksualiseret og fysisk vold. Jeg ved, at for mange andre, kan oplevelserne have været meget anderledes, men i dag vil jeg gerne have lidt plads og fokus på mig: Paulie ”Amanita” Calderon-Cifuentes.

Pæne lille Paulie Jeg var tre år gammel første gang, jeg satte ord på min kvindelige kønsidentitet. Dengang vidste jeg intet om queerteori og eller hvad det ville sige at være en transperson, og jeg heller havde aldrig sat spørgsmålstegn ved, hvem jeg var. Jeg kan huske, at jeg spurgte min mor: ”Hvorfor ligner jeg ikke de andre piger? Hvorfor insisterer du på at klippe mit hår og give mig tøj på, som ingen af de andre piger går i?”. Hendes svar var simpelt: ”Det er fordi du ikke er en pige…” og så brød helvede løs. Mine forældre tog mig med til så mange psykologer og præster, som de kunne finde for at fikse, hvad end der var galt. Det var den første form for vold, jeg blev udsat for. Omkring otteårsalderen blev jeg sendt på hospitalet med brækkede ribben, fordi min far havde haft behov for at ’lære mig noget’. Det var det øjeblik jeg indså, at den store lyserøde elefant i rummet var femininitet. Jeg overbeviste mig selv om, at jeg var en ciskønnet homoseksuel mand, og at så længe jeg holdt det for mig selv, ville alt være under kontrol. Uheldigvis (og heldigvis) har jeg altid været utrolig stædig, og jeg kunne ikke fortsætte med at leve en så usmagelig løgn. Misforstå mig ikke – I love my gays. Men jeg var aldrig en af dem.

"Ved hver minoritetsboks vi kan sætte hak i, kan folk, især heteroseksuelle, ciskønnede mænd, umenneskeliggøre os" Da jeg nåede 20-års alderen, crossdressede jeg allerede. Jeg kan huske, da jeg købte mine første Jimmy Choos i vinteren 2009. Ingen kan nogensinde tage den tilfredshedsfølelse fra mig, som jeg fik af at gå rund i de stiletter den første gang. Jeg følte mig som en amazone. Det var de højeste hæle, det skarpeste våben. Og jeg kunne gå i dem, som en Vicoria’s Secret model. I den tid led jeg mest under homofobi og heteronormativitet og ikke transfobi og cisnormativitet. Så skete 2011. Jeg var i Bremen, Tyskland, på Max Planck Instituttet for marinemikrobiologi, hvor jeg netop var startet på min kandidatgrad. Og mens jeg fejrede min 22-års fødselsdag, blev jeg bedøvet og voldtaget for første gang. Gerningsmanden var en ciskønnet, hvid, heteroseksuel, tysk mand, som feticherede transvestitter, og som smittede mig med HIV. Jeg havde allerede en bachelorgrad i mikrobiologi og vidste, at hvis jeg nogensinde blev smittet med HIV, ville antiretrovirale behandlinger lade mig leve et helt normalt liv og ville gøre mig ude af stand til at smitte andre med virussen. Selv under ubeskyttet sex. Jeg droppede ud fra min kandidat og flyttede tilbage til Colombia. Jeg satte mig målet at blive uoverførbar og på den måde ikke-smittende og derfor aldrig smitte nogen anden. Så bestemte jeg mig for at bruge min karriere indenfor biologi til at bekæmpe HIV/AIDS, serofobi og transfobi, samt at kæmpe for dem, der ikke havde mulighed for de samme klasse- og uddannelsesprivilegier som mig.

HeartCore Magazine – 03

Foto Niels Vogensen

Paulie i København Jeg flyttede til København for syv et halvt år siden og fortsatte mit kandidatstudie i molekylær biologi, hvilket jeg færdiggjorde i sommeren 2019. Her opbyggede jeg de stærkeste og smukkeste venskaber i mit liv. Det var takket være Alex og Jens, at jeg overlevede. De to reddede nærmest mit liv. Nu tænker du nok: hun er i Danmark, hun har et netværk, hun er i sikkerhed. Sådan tænkte jeg også. Men i sommeren 2016, tidligt om morgenen efter en fest, blev jeg voldtaget for anden gang. I porten foran min bygning. I centrum af København. Denne gang blev jeg tævet så voldsomt, at det var nødvendigt med en operation, for at rekonstruere min næse, så jeg kunne trække vejret gennem begge næsebor igen. Omkring et år senere, på grund af de to overfald, bestemte jeg mig for, at crossdressing ikke længere var nok. Så jeg startede min sociale transition, sprang ud som transkvinde og begyndte hormonterapi. Sikke en rus jeg følte, den første gang mine brystvorter var ømme! Hvor var det spændende at se mit hår vokse og min hud bliver blødere og glattere. Det var som at vågne langsomt fra et langt mareridt. Og selvom folk pegede fingre af mig på gaden, og mine kollegaer

HeartCore Magazine – 03

begyndte at lave ekstremt ubehagelige og stødende transfobiske jokes, oplevede jeg en form for glæde, jeg aldrig havde nydt før. På den ene side følte jeg mig endelig som mig selv. På den anden side tog det mig rigtig meget at overkomme begge overfald. Og jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle dig, at jeg er 100% ok, men sandheden er, at selv den dag i dag, lever jeg med angst og depression. At offergøre mig selv igen ved at fortælle denne historie igen og igen hjælper mig heller ikke rigtig. MEN jeg vil dele denne historie så mange gange som nødvendigt, indtil folk indser HVOR HÅRDT DET ER DERUDE FOR TRANSKVINDER. Især for ikke-hvide transkvinder. Ved hver minoritetsboks vi kan sætte hak i, kan folk – især heteroseksuelle, ciskønnede mænd, umenneskeliggøre os. Vi betyder mindre, og vi er mere sårbare, så folk misbruger os mere. Det er derfor at den forventede levetid for ikke-hvide transkvinder i Amerika er 34 år, ifølge den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder. Der er også derfor, at jeg på min 29-års fødselsdag inviterede hundredvis af mennesker til et kæmpe maskeradebal for at fejre mit liv og min genfødsel. Alle kom med masker på, og kl. 3:13 om morgenen præcis (mit fødselstidspunkt), stoppede jeg festen og gik op på scenen. ”I 29 år

har jeg haft maske på. I aften inviterer jeg alle tilstede til at tage masken af med mig. Fra nu af vil jeg kun reagere på navnet Paulie og på pronominerne hun og hende,” sagde jeg. Det var magisk.

Til sidst…. Amanita Omkring den tid jeg blev 30, skiftede tingene kraftigt. Homoseksuelle mænd blev mine største fans, mens heteroseksuelle fyre kom med tilråb på gaden, i stedet for at spytte mig i ansigtet og råbe transfobiske fornærmelser efter mig. Mine datingsapps flød med seksuelle forespørgsler og jeg begyndte at få mange gratis ting som ”gaver”. Jeg blev også afbrudt og bedt om at tie stille eller holde kæft af mænd oftere. Folk begyndte at kommentere på mit valg af tøj og betydeligt færre karrieremuligheder dukkede op ved min dør. Generelt føler jeg, at folk antager flere ting om mig nu. Jeg forelskede mig også i en dansk mand, og han forelskede sig i mig. Det var første gang, jeg virkelig elskede nogen og første gang, at nogen virkelig elskede mig for den jeg rigtigt er. Det vil jeg aldrig glemme. Romantisk kærlighed…. havde nærmest slået mig ihjel. Jeg indså der, at typen af vold havde skiftet. Jeg oplevede ikke længere kun transfobi og cisnormativitet, men også sexisme og kvindehad. For første gang i mit liv følte jeg, at jeg fandtes. At jeg ikke løj for mig selv. At jeg ikke havde en maske på, for at gøre alle andre glade. At den pris, jeg havde betalt for det privilegium at eje mig selv, havde været værd at betale. Gennem mit liv har jeg oplevet mange FØRSTE GANGE, men at opleve min queer femininitet i dens fulde potentiale har været den mest udmattende, givende, tilfredsstillende, empowering oplevelse nogensinde. Denne sommer bestemte jeg mig for også at bruge navnet Amanita. Amanita Muscaria har været min yndlingssvamp siden jeg var barn. Den er kendt blandt os mikrobiologer for at være i symbiose med nåletræer. Den er også kendt for at være kraftigt neurotoksisk, giftig og psykoaktiv, på grund af produktionen af muscimol og ibotensyre. I keltisk kultur kaldes den feernes trone. Dronningen af feerne sidder i den og opfylder

ønsker for dem, der finder hende i skoven. Denne symbiotiske og giftige basidiesvamp er magisk, skandaløs og helt sig selv. Ligesom mig. At være en ikke-hvid transkvinde har helt sikkert ikke været nemt. Men at være Amanita har været fabelagtigt.

Seropositiv: Testet positivt for et givet patogen, især HIV Serofobi: Manifestationen modvilje over for mennesker, der lever med HIV. Ligesom homofobi manifesterer den sig gennem handlinger af udelukkelse eller diskrimination, hvad enten det er implicit eller eksplicit. Cisnormativitet: Antagelsen om, at alle mennesker er ciskønnede, dvs. har en kønsidentitet, der matcher deres tildelte køn. Uoverførbar: Når en person lever med HIV og er i effektiv behandling, sænker det niveauet af HIV (den virale belastning) i blodet. Når niveauerne er lave (under 200 kopier / ml målt blod), omtales det som en ikke-detekterbar viral belastning. Dette er også medicinsk kendt som viralt undertrykt. På dette tidspunkt kan HIV ikke overføres seksuelt.

HeartCore Magazine – 03

HAVSKUM OG HYLDEST TIL SEKSUEL DIVERSITET Af Anne Sophie Parsons

Ringkøbing-Skjern kommune får i 2021 sin første Pride - forperson og bestyrelsesmedlemmer reflekterede over tanker og håb for, hvad den nydøbte ‘Vestkysts-Pride’ (West Coast Pride) vil opnå i relation til generel accept og LGBTI+ rettigheder i Vestjylland. Golde, brun-grå marker. Får, der nipper til de få overlevende græsstrå, som stadig findes her og der. Runde hø-baller markerer sommerens slutning. Lige nu er der ikke meget der signalerer sommerlig Pride, når du tager bussen med retning mod den danske vestkyst i november. Men nye vinde blæser ind fra det salte Nordsøen: Vestkysts-Pride (West Coast Pride) er navnet på den næste danske Pride i rækken af ældre søskende, og den løber af stablen i Ringkøbing med et farverigt optog og en ugelang række af kulturelle begivenheder. Hvilende på skuldrene af en lille, men determineret gruppe af ildsjæle, som afholdte det før-

HeartCore Magazine – 03

ste stiftelsesmøde i oktober sidste år, markerer den sig på alle måder som et nyt initiativ. Men det skelsættende fundament blev på mange måder indledt af et læserbrev bragt i Ringkøbing lokalavis tilbage i 2018: En ung mand beskrev ønsket om at flytte væk fra sin hjemby, simpelthen fordi han følte, at han ikke kunne være sig selv her, som homoseksuel. “Han er én af mine gamle venner - og det åbnede virkelig mine øjne for, at vilkårene - ærlig talt - trænger til forbedring, i form af accept og diversitet,” forklarer Emil Sloth Sig, forperson for Vestkysts-Pride (West Coast Pride), mens vi drikker kaffe på Restaurant Nordic in det centrale Ringkøbing. Stedet emmer af hygge og nye

En ung mand beskrev ønsket om at flytte væk fra sin hjemby, simpelthen fordi han følte, at han ikke kunne være sig selv her, som homoseksuel.' ”Vi skal ikke være enige om alting, men hvis vi kan ændre deres perspektiv på diversitet og LGBTQ miljøet, så har vi opnået noget stort for os alle sammen”.

gæster bydes velkommen med et smil; på gaden, før vi går ind i restauranten, overhører jeg en livlig snak mellem to muntre gutter, hvis veje mødes. Samtalen er ikke forhastet - at kunne tage et hvil for at tale med bekendte udgør rygraden af lokalmiljøet.

Vestkysts-Pride (West Coast Pride) - Sin helt egen Pride At alle kender alle, kan dog både være en velsignelse og et kors at bære. Bestyrelsesmedlemmerne i Vestkysts-Pride (West Coast Pride) kunne selv under mødet fortælle om de ubehageligheder, som LGBTI+ personer oplever i denne sammenhæng. Bestyrelsesmedlem Mette Nørgaard fortæller supplerende, at én af de søjler, hvorpå den nye Pride hviler, er at nedbryde fordomme mod mino-

Foto af Anne Sophie Parsons

riteter, og at tilpasse konceptet til lokalmiljøet: “Det ville ikke give mening at lave en 1:1 kopi af Copenhagen Pride. Vi er forskellige mennesker - som vi skal være, og vi har vores egne individuelle styrker. Optoget af bare ét aspekt af ugens begivenheder - det giver mere mening at fokusere på events, koncerter, paneldiskussioner og udstillinger, hvilket løber af stablen i august næste år, for at dele oplevelser og for at lade folk få et indblik i forskellige LGBTI+ tematikker. Det viser, at vi er et fællesskab og at det er noget, vi kan gøre sammen lokalt.” Planerne er allerede i støbeskeen og programmet for Pride-ugen begynder at tage form: Inklusion er i fronten for Vestkystens hyldest til seksuel- og kønslig diversitet.

Opbakning til det lokale LGBTI+ miljø på den danske Vestkyst Vestjylland betragtes normalt ikke som det mest tolerante og åbne sted: snæversynet og Bibel-prædikende, dét billede skaber ikke ligefrem konnotationer til et miljø, der favner forskellige former for seksualitet og kønsudtryk i mangfoldige flamboyante former. Men dét er et billede, som folkene bag Vestkysts-Pride (West Coast Pride) ønsker at bidrage med et modstykke til - ét, hvor ingen behøver at føle sig hverken forkerte eller skamfulde over, hvem de er.

HeartCore Magazine – 03

Vestkysts-Pride (West Coast Pride) har endnu ikke afholdt sin første Pride, men ønsket om at tilbyde støtte og at sætte fokus på LGBTI+ miljøet er én af de vigtigste faktorer, som folkene bag Priden ønsker at implementere: “Vi vil besøge Ringkøbing Gymnasium hver anden uge for at vise, at vi eksisterer. Vi rækker ud til skoler, politikere, kulturelle kapitaler, fodboldklubber og selv kirker, og alle har vist sig kun at være støttende til gengæld. Alle udvider kun velvilje imod den nye forstående Pride. Dekanen i Vellings deltagelse i vores samarbejde er et meget velkomment tiltag i relation til religiøse input - at kunne nå ud til det mere konservative kristne Indre Mission, vi ønsker at komme i dialog med dem, som har andre værdier end vores målsætninger indenfor Pride. Vi skal ikke være enige om alting, men hvis vi kan ændre deres perspektiv på diversitet og LGBTQ miljøet, så har vi opnået noget stort for os alle sammen”. At vokse op uden repræsentation eller samlingspunkter, hvor man kan mødes med ligesindede er en livserfaring, en del af bestyrelsesmedlemmerne har gjort sig. Den frivillige organisation ønsker derfor fra nu af, at intet individ - ungt eller gammelt - som er i færd med at forliges med vedkommendes seksualitet eller kønsidentitet, skal gennemgå dette.

En milepæl er også at inkludere hele Vestkysten i Pridens omfang - og ikke kun inden for Ringkøbing-Skjern kommune. At søge kontakt til unge fra Ringkøbing Erhvervsskoler og fagskoler for at skabe en regnbue-farvet palet til lokalpolitikere, det er i alle samfundets aspekter indsatsen gælder.

En sømands regnbue-tatovering Vestkysts-Pride (West Coast Pride) har figurative vinde i sejlet lige nu: Den nyeste opdatering er organisationens logo, som forestiller en regnbue-farvet anker, hvori budskabet om Tro, Håb og Kærlighed, som kendes fra traditionelle sømandstatoveringer, genlyder. Logoet spiller på placering tæt på havet, og dén åbenhed, som forbindes med regnbuen. Men tillid er ligeledes ét af kodeordene bag hele initiativet: At de lokale støtter den nye Vestkysts-Pride (West Coast Pride) så snart den “springer ud” næste år, at LGBTI+ personer kan føle sig sikre i, at vise deres sande jeg og at størstedelen af beboerne vil hjælpe til at understøtte det lokale miljø, sammentømret eller ej, hvor alle er frie til at være dem, de er. Det er hvert fald Vestkysts-Pridens (West Coast Pride) ydmyge mål.

Er du interesseret i West Coast Pride? Check deres hjemmeside ud på www.westcoastpride.dk og husk at sætte kryds i kalenderen den 2. til 11. august 2021!

HeartCore Magazine – 03

Get Copenhagen Pride in your own living room! with our new jigsaw puzzle

The jigsaw puzzle will be available in our webshop this spring! Find it at

www.copenhagenpride.dk

200 PIECES: 199 KR. 1000 PIECES: HeartCore Magazine – 03 299 KR.

PRIDE KALENDER Der kommer flere og flere Prides til over hele Danmark, et endegyldigt bevis for, at det er langt fra et hovedstadsfænomen. Dette kort viser, hvor du kan komme til Pride i 2021. Hvis ikke du kan finde nogen i dit område, så var det måske noget at tage fat i et par venner og se, om I kan starte jeres egen? Tag forbehold for ændringer og tjek altid hjemmesiden for de senest opdaterede informationer.

HeartCore Magazine – 03

WorldPride & EuroGames Hvornår: 12–22 August 2021 Kontakt: www.copenhagen2021.com

Aarhus Pride Hvornår: Check online! Kontakt: www.aarhuspride.dk

West Coast Pride Hvornår: 2-11 August 2021 Kontakt: www.westcoastpride.dk

Viborg Pride Hvornår: Check online! Kontakt: www.facebook.com/Viborgpride

Kolding Pride Hvornår: 7 august 2021 Kontakt: www.koldingpride.dk

Odense Pride Hvornår: 15 Maj 2021 Kontakt: www.facebook.com/Odensepride

Fanø Pride Hvornår: Check online! Kontakt: www.fanoepride.dk

Aalborg Pride Hvornår: 10 Juli 2021 Kontakt: www.aalborgpride.dk

HeartCore Magazine – 03

Mohamad's personal photo

HeartCore Magazine – 03

FROM SYRIA WITH LOVE Af Nicholas Chisha

MOHAMAD SOURITY er en syrisk LGBTI+ flygtning, som har boet i Danmark siden 2015, hvor han flygtede fra Assads diktatoriske regime. Han har en professional baggrund indenfor søfartslogistik. Han mødtes med HeartCore til et interview, hvor han delte nogle af sine førstegangsoplevelser og erfaringer. Var Danmark dit førstevalg som destination? Hvis ja, uddyb gerne. Efter krigen brød ud i Syrien, var der håb om, at det var en midlertidig situation og at tingene hurtigt ville blive normale igen. Derfor var tanken om at forlade landet der ikke så meget i starten i hvert fald. Mens tiden gik, blev det mere åbenlyst, at det ikke bare var farligt at bo i Syrien, det var dødsensfarligt. Som en homoseksuel mand, hvis seksualitet ikke kunne udtrykkes på grund af de undertrykkende love og kulturen i mit land, bestemte jeg mig for, at hvis jeg skulle forlade mit land for et andet, skulle min destination være

så LGBTI+ venlig som muligt. Danmark, som det første land i verden der fik registreret partnerskab mellem personer af samme køn, var naturligvis øverst på min liste. Hvad er nogle af dine førstegangsoplevelser og tilegnede perspektiver som LGBTI+ person boende i Danmark, som du ellers ikke ville have fået, hvis du boede i Syrien? Det, der er mest værd at nævne, er min første Prideparade i København 2016. Jeg flyttede fra Center Sønderborg til Frederiksberg Kommune i 2016. Det var en glædelig overraskelse at opda-

HeartCore Magazine – 03

genkendt af venner og familie. Det farverige tøj, festerne og dansen i gaderne er alt sammen gode minder, som gør, at jeg sætter pris på at være her. Det var fantastisk at se forældre med deres børn i hånden, som de havde medbragt til at støtte og kigge på. Det forsikrer mig om en fremtid med mindre stigmatisering og mere accept af LGBTI+ miljøet, når disse unge vokser op og ser, at det er en normal del af livet. Jeg vil også gerne sige, at det at få venner fra en anden kultur end min har ikke været let. Jeg får fornemmelsen af, at nogle, men ikke alle, danskere er bange for islamisk kultur, eller måske er bange for en kulturel illusion. På den måde er de mistroiske. Og den frygt bliver til stigma, også i det homoseksuelle miljø, hvis man har arabiske rødder. Som kontrast bliver de åbensindede ens bedste venner. Det kan jeg skrive under på.

Mohamad's personal photo

ge, at Prideparaden faktisk startede på Frederiksberg. Det var første gang, at jeg befandt mig i en så stor gruppe, hvor de fleste identificerede sig som LGBTI+. Det var en uforklarligt fantastisk følelse at se så mange støtte homoseksuelle. Det, at være i stand til at hejse regnbueflaget uden frygt, var overvældende, for der hvor jeg kommer fra, bliver folk med homoseksuelle tendenser forfulgt. På den anden side var jeg også dybt rystet over at opdage, at nogle arabiske medlemmer af LGBTI+ samfundet, der er født her i Danmark, stadig ikke er sprunget ud. Til Prideparaden er de nødt til at have masker på af frygt for at blive

HeartCore Magazine – 03

"Det, at være i stand til at hejse regnbueflaget uden frygt, var overvældende, for der hvor jeg kommer fra, bliver folk med homoseksuelle tendenser forfulgt" Kan du fremhæve nogle forskelle på kultur, levemåder, osv. mellem en dansker og en fra Syrien, fra både et LGBTI+ og et heteroseksuelt perspektiv? Jeg var overrasket over, hvor tidligt folk står på egne ben og flytter hjemmefra her i Danmark. I min kultur flytter du ikke, før du bliver giftet væk, og det er typisk arrangerede ægteskaber. På den måde er du langt hen ad vejen afholdt fra at

"Personligt er min største bedrift til dato, da jeg, mens jeg arbejdede for Mærsk i 2017, foreslog til en af kaptajnerne, som også er en homoseksuel mand, at Mærsk Line skulle finde en måde at deltage i Copenhagen Pride. Til min store glæde blev Mærsk Line en af sponsorerne til Prideparaden i 2018."

have et sexliv, indtil du er gammel nok til at blive gift. I samme tråd bor mange arabiske familier sammen i større familieenheder – selv de meget gamle i familien bliver boende, medmindre det ikke er muligt fra lægeligt perspektiv. Danmark er et land som støtter og spreder LGBTI+ rettigheder, og derfor har LGBTI+ personer adgang til sociale aktiviteter og netværk, såsom barer, der er LGBTI+ venlige. I mit land har en LGBTI+ person ikke adgang til PreP eller kondomer, fordi man mener, at sex kun bør være mellem en mand og en kvinde, eller flere hos polygamisk giftede heteroseksuelle. Dette forstærker desværre spredningen af sygdomme blandt LGBTI+ folk, hvis adgang til information og lægehjælp er begrænset.

På hvilke måder deltager du og viser, at du er medlem af LGBTI+ miljøet? Jeg har deltaget i stort set alle Copenhagen Pride parader, undtagen når jeg har været ude af landet i forbindelse med arbejde. Jeg er et medlem og frivillig hos LGBT Asylum og deltager i forskellige aktiviteter. Jeg er også frivillig for Copenhagen Pride, hvor jeg hjælper med de sociale medier. Personligt er min største bedrift til dato, da jeg, mens jeg arbejdede for Mærsk i 2017, foreslog til en af kaptajnerne, som også er en homoseksuel mand, at Mærsk Line skulle finde en måde at deltage i Copenhagen Pride. Til min store glæde blev Mærsk Line en af sponsorerne til Prideparaden i 2018. Jeg er heldig og taknemmelig for, at jeg nu bor i et land, hvor jeg er i stand til at leve åbent som en homoseksuel arabisk mand og kan udleve den del af mit liv fuldt ud. Jeg er meget bevidst om, at der er mange mennesker i verden, som bliver nægtet den mulighed.

HeartCore Magazine – 03

DEN GLEMTE PIONERROMAN OTTO MARTIN MØLLERS

NINA Af Dag Heede

Mænd har altid fyldt mest i historien. Dette gælder også den moderne LGBTI+-historie. Da den medicinske kategori, homoseksualitet, blev opfundet af læger, jurister og humanister for godt 150 år siden, var fokus først og fremmest på mænd, der elskede mænd. Og helt frem til i dag har mandlig homoseksualitet fyldt mere end kvindelig. Dag Heede (f. 1962) - Han, Ham, Hans Lektor i dansk litteratur ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet. Han har skrevet en introduktion til Michel Foucault, Det tomme menneske, og monografier om Karen Blixen, Herman Bang og H.C. Andersen. P.t. arbejder han på den danske homolitteraturhistorie.

HeartCore Magazine – 03

gså lovgivningen har næsten udelukkende beskæftiget sig med mænd. Lesbianisme blev generelt betragtet som en umulighed i 1800-tallet, for, som den engelske Dronning Victoria deklarerede, havde kvinder jo ingen seksualitet. Der var derfor intet at lovgive mod eller at retsforfølge. Alligevel blev verdens første moderne homoseksualitetsdiagnose givet til en kvinde. Den fremtrædende tyske psykiater Carl Friedrich Otto Westphal (1833-1890) modtog i 1864 en kvindeelskende kvinde på det berømte Charité-hospital i Berlin. På den baggrund skrev han i 1869 verdenshistoriens første artikel om homoseksualitet eller ”die konträre Sexualempfindung” (”den modsatrettede seksualitetsfornemmelse”), som han kaldte det. Da den franske filosof Michel Foucault (1926-1984) skrev den banebrydende ”Seksualitetens historie” i 1976, udråbte han Westphals artikel til intet mindre end den moderne homoseksualitets dåbsattest.

”Den første eksplicitte beskrivelse af en homoseksuel person i dansk litteratur er en kvinde.” Der er en tankevækkende parallel til homoseksualitetens indtog i nordisk litteratur. Også her fylder beskrivelser af kærlighed mellem mænd langt mere end lesbisk kærlighed. Men den første eksplicitte beskrivelse af en homoseksuel person i dansk litteratur er en kvinde. Hun hedder Nina, og hendes navn er titlen på en forbavsende tidlig, nu fuldkommen glemt debutroman af den i dag ligeledes glemte forfatter Otto Martin Müller (1860-1898). I sin samtid var han respekteret og

læst, men hans tidlige død som 38-årig har sandsynligvis bidraget til, at han aldrig blev skrevet ind i litteraturhistorien. I stedet ender han måske som en figur i dansk LGBTI+ historie. Nina er bemærkelsesværdig, for det var ikke før 1900-1910, at homoseksualitet for alvor blev tematiseret i dansk litteratur. Den store Sædelighedsaffære i 1906-7 var en vigtig faktor. Historien begyndte med en banal anholdelse af to unge mænd i en københavnsk baggård. De var mistænkt for at ville begå tyveri, men det viste sig, at de var i færd med at begå ”utugt”, som det hed i datidens sprogbrug. En nidkær politiundersøger brugte anholdelsen som anledning til at optrevle et homoseksuelt netværk, der bl.a. rummede en del trækkerdrenge, og affæren blev dækket af sensationspressen, der boltrede sig i slibrige afsløringer af homoseksuelle. En af ofrene var Herman Bang (1857-1912), der måtte flygte til Berlin, hvor han opholdt sig i to år. Naturligvis havde Herman Bangs homoseksualitet i årtier været en offentlig hemmelighed, og helt tilbage til hans litterære debut i 1880 med romanen Håbløse Slægter var der blevet hvisket og tisket om hans ”mærkværdighed”. Og romanen, der blev beslaglagt og dømt usædelig, rummer da også masser af underlig og destruktiv seksualitet, blandt andet sære ynglingeædende kvindemonstre, ligesom de to effeminerede og dekadente hovedpersoner, William Høeg og Bernhard Hoff er alt andet end sunde, heteroseksuelle mænd. Dog kræver det queerteoriske læsestrategier at læse dem – og de ældre kvindelige drengespisere - som allegorier for homoseksuelle mænd. Nina er ganske anderledes. For selv om hendes lesbianisme er romanens store suspense-motiv, den ”hemmelighed”, der til sidste røbes som løsning på alle gåderne omkring hendes afvigende og interessante person, er temaet fuldkommen eksplicit. Müller skriver sig ind i en moderne, videnskabelig, kontinental-europæisk tradition og markerer dette allerede i undertitlen: ”En psykologisk Skildring”. Den kun 23-årige forfatter var internationalt orienteret, bemestrede flere sprog og tog senere translatøreksamen i portugi-

HeartCore Magazine – 03

“Datidens progressive narrativer kan rumme homoseksualitet, hvis den er sublimeret, fortrængt eller – måske – strikt monogam. Men ”missionerende” homoer må nødvendigvis elimineres.” sisk. Han var utvivlsomt kosmopolit og på flere områder forud for sin tid. Det internationale udsyn spiller givetvis ind som forklaring på, at Müller valgte en lesbisk hovedperson for sin debutroman. Derudover kan man spekulere på, om romanen også har et selvbiografisk motiv. Har Otto Martin Møller måske selv ”brændt” sig på en ung lesbisk kvinde? Den anden hovedperson, hvis synsvinkel vi deler teksten igennem, er nemlig en ung, tysk akademiker, der deler fornavn med sin forfatter. I modsætning har ham har Otto Jünger allerede romandebuteret med en fiktiv roman kaldet ”Schattenbilder”. Forfatteren flytter fra Berlin til det romantiske Heidelberg, hvor han tiltræder en forskningsstilling hos en kendt astronomiprofessor, og han bliver fast gæst i dennes familie. Romanen åbner med Ottos ankomst med båd til den sydtyske Af i regnvejr. Den første, han møder, da han er faret vild i den ellers mennesketomme by, er et regnfrakkeklædt, kønsubestemmeligt væsen, der viser sig at være af hunkøn. Hun er ”alt andet end smuk”, men virker alligevel dragende på en videnskabelig snarere end romantisk facon: ”Hun vilde have interesseret en Psykolog mere end en Balkavalér”. Det viser sig senere, at kvinden hedder Nina, og hun er datter

HeartCore Magazine – 03

af Ottos chef. Med tiden bliver Nina og Otto venner, for de deler kærligheden til kunst. Nina er maler, men Otto overbeviser hende om, at hun skal blive forfatter, og på dette felt kan han undervise hende. De forelsker sig i hinanden og ender med at forlove sig. Snarere end fysisk tiltrækning synes det fælles arbejde at være grundlag for ægteskabet: ”Nu kunde de arbejde sammen i deres Kærligheds Navn, fuldt ud og inderlig, så vilde den sagtens også vare Livet igennem”. Nina har imidlertid en skæbnesvanger hemmelighed: hun elsker en veninde, som har giftet sig, og denne følelse magter hun ikke at fortrænge, selvom hun holder af Otto. I en dramatisk opgørsscene fortæller hun om sin kærlighed og dens konsekvenser. For hun magter ikke askesen i forhold til kvinder: ”Kan jeg ikke få, hvad jeg vil have, hos den, jeg holder af, må jeg tage det hos andre”. Hun har forført unge kvinder, ja, faktisk ”besmittet” mange: ”Mange unge Piger har grædt og græde endnu for min Skyld; deres Bebrejdelser lyder stadig i mine Øren, - mange vågne Nætter har jeg haft for deres Skyld. Jeg har holdt af dem, - har kysset dem og til en vis Grad vist dem en Verden, som de ikke tidligere kendte, og så – har jeg glæmt dem”. Hermed underskriver Nina sin egen dødsdom. Datidens progressive narrativer kan rumme homoseksualitet, hvis den er sublimeret, fortrængt eller – måske – strikt monogam. Men ”missionerende” homoer må nødvendigvis elimineres. Og det gør Møller: Nina er brystsvag, har lidt af to lungebetændelser, og en tredje vil gøre det af med hende. Og det gør den netop under hendes frygtelige bekendelse: ”Hun havde forkølet sig, hendes Bryst var angrebet af den kolde Blæst, men hun blev ved at sidde med blottet Hals”. Således indskriver selv Otto Martin Møllers progressive og fremsynede portræt sig i den moderne tradition, hvor en god homoseksuel er en død homoseksuel.

Stort tillykke til Cécilia Ader Andersen, som vandt den novellekonkurrence, vi lancerede i første udgave af HeartCore! Om novellen: James kom til Cécilia, da hun arbejdede på sin roman. Han er en mindre karakter i romanen uden megen baggrund, så hun besluttede sig for at give ham en. Og imens hun gjorde det, vidste hun, at hans historie ville kunne hjælpe andre til også at finde fred.

JAMES FANDT FRED Cécilia Ader Andersen er en dansk-fransk forfatter, der på nuværende tidspunkt er bosat i Århus. Hun er 29 år gammel, gift med sin kone Jasmin, med universitetsgrader i både psykologi og engelsk litteratur. I løbet af en svær barndom hjalp læsning hende gennem mørket, og med en dybdegående taknemmelighed rettet mod de utallige forfattere, der formede hendes barndomsår, besluttede Cécilia, at den bedste måde, hun kunne give det videre på, var ved selv at blive forfatter. Cécilia har skrevet noveller i det seneste årti, har fået et digt udgivet i New York og arbejder på nuværende tidspunkt på en roman. I 2013 blev hun diagnosticeret med bipolar lidelse, hvilket drev hendes skriverier i en retning, hvor menneskets psyke er i fokus, med et ønske om for så vidt muligt at udpensle finesserne i menneskets adfærd og relationer. Hendes primære fokus har altid været rettet mod LGBTI+ miljøet, med henblik på at give en stemme til dem, der ikke tror, at de har nogen betydning.

HeartCore Magazine – 03

ret var 1916, og krigen rasede i Europa, men på en lille ø ud for Canadas sydlige kyst, åndede alt ro og fred. Blot en lille håndfuld mænd havde meldt sig frivilligt til at sejle tværs over Atlantens lunefulde farvand for at slutte sig til krigen, og selvom de ikke havde hørt lyd fra dem siden, var der ingen, der bekymrede sig. Der var ingen, der bekymrede sig ret meget. Især ikke de, der ikke læste aviserne, hvilket var så godt som alle øens indbyggere. Ved øens kyst stod et lille hus lidt afsides fra den nærmeste landsby, hvor Evelina og hendes toogtyve-årige søn, James, boede. Huset, der havde udsigt mod skovbrynet, virkede tilfældigt sammensat af metalskrot og træ i en konstruktion, der umiddelbart lod til at trodse tyngdeloven. Vinduerne hang løst i deres hængsler, og taget så ud til kun at være ét stormvejr fra at kollapse. Hoveddørens håndtag var rustent og ubevægeligt. Evelina, der lige havde været inde i landsbyen for at købe gulerødder og løg til aftensmaden, vendte hjem med en stor pose fyldt med meget mere end dét. Hun trådte op på verandaen og forsvandt ind i huset med et tilfredst suk. Hvor grimt og nedslående huset end så ud fra facaden, var der både charmerende, hyggeligt og indbydende indenfor. Evelina tog sine sko af og trak i stedet et par uldne sokker på, inden hun gik over til køkkenet. Hun nippede til en bid tørt brød, før hun skar sig en skive af den citrontærte, hun havde bagt aftenen forinden. Hun skævede ud ad vinduet, og som hun så sin søn, satte hun en kedel på komfuret for at koge vand til opvasken. James kom til syne bag træerne og trådte ud fra skovbrynet. Hans ansigtsudtryk var som altid det samme – forpint og bedrøvet. Hans læber var fortrukket i en stram grimasse, der fik det til at se ud som om, hans tanker var plagsomme, og en dyb fure havde anlagt sig mellem hans bryn. Han trak sine fødder med tunge skridt, hvilket gav indtrykket af, at han blev holdt nede af usynlige hænder. Dog holdt han stadig sit hoved højt og nægtede at bøje sig for nogen eller noget. Her var en mand, der var vred på verden. James var fejlagtigt blevet beskyldt for en forbrydelse, han ikke havde begået, og de to år

HeartCore Magazine – 03

han havde tilbragt i fængsel, havde været nogle af de værste i hans liv. Efter hans frifindelse og løsladelse, vendte James tilbage som en forandret mand, og selvom han nægtede at tale om det, var det tydeligt for enhver. Alle plejede at se op til James, beundre hans ubevægelige venlighed, og noget nær konstante, positive tilgang til livet, men siden hans hjemkomst, havde han forskanset sig mod omverdenen, fastlåst i sit eget sind. James kiggede op mod huset, hvorefter furen mellem hans bryn blev dybere, og han veg fra stien og gik i stedet den anden vej rundt. Han vidste, hans mor var hjemme, og han var ikke i humør til at tale med nogen. Da han rundede hjørnet, stoppede han brat op, og hans hjerte begyndte at hamre voldsomt i hans brystkasse. Luften i hans lunger frøs. James’ blik fasttømrede sig på Ben, der sad på anneksets halvfærdige sydvendte væg, som han var blevet hyret til at bygge, og han holdt et glas vand i sin hånd. James undrede sig kortvarigt over, hvordan i alverden Ben kunne holde ud at sidde midt i solens skarpe stråler. Så snart Ben fik øje på James, der stod et godt stykke væk fra det lille halvopførte anneks, smilede han indbydende. Det var alt James havde brug for, for at træffe den endelige beslutning, han havde forsøgt at nå frem til i månedsvis. Med tøvende skridt gik James over til Ben, alt imens han gengældte smilet med lige dele generthed og oprigtighed. På det seneste havde der kun været én person, der kunne få et smil til at springe frem på James’ læber. James tøvede et øjeblik før han lænede sig frem og kyssede Ben på munden. Det var et flygtigt møde mellem læber. Panikslagen trak James sit ansigt til sig og skyndte sig væk. Efter at have overvundet sin initiale forvirring, sprang Ben ned fra væggen, indhentede James, og prikkede ham på skulderen. ”Det er jeg virkelig ked af,” mumlede James undskyldende. ”Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det.” Ben kiggede på James med et halvt smil og et venligt blik. ”Du har aldrig prøvet det her før, har du det?” spurgte han med en blid stemme, der

havde til hensigt at berolige James’ frygt. ”Hvad? Kysset en anden mand?” ”Ja.” James sukkede. ”Jeg har aldrig kysset nogen som helst,” indrømmede han efter et øjebliks tøven. I tvivl om, hvordan han skulle fortsætte, stod James afventende i et sekund, hvori Ben placerede begge sine hænder på hver side af James’ ansigt, og kyssede ham. For første gang i umindelige tider løftede en vægt sig fra James’ skuldre, og skyggerne, der havde beklædt hans sind, veg tilbage til de bagerste afkroge af hans hjerne. Evelina, der var i færd med at tage opvasken, kiggede åndsfraværende ud af vinduet og så de to mænd finde hinanden. Da hendes hjerte begyndte at slå hurtigere med taknemmelighed, lukkede hun sine øjne. ”Tak,” hviskede hun, før hun trådte væk fra vinduet for at give James og Ben privatliv, med visheden om, at guderne havde hørt hende give tak. Kort efter mærkede hun en varm brise strejfe sin højre arm, og hun forstod det som gudernes måde at sige ”selv tak” på. Den næste brise strejfede hendes kind, og hviskede ”og tak fordi du er så tålmodig med ham.” Udenfor, i den bagende sol, lod James Ben kysse ham dybt. En varme, der intet havde at gøre med varmen i luften omkring dem, spredte sig igennem James’ krop, fra top til tå, og han vidste, at hans forskansninger var ved at smelte bort – og han var ligeglad. Bens læber var bløde og nænsomme, og James følte sig sikker. Han følte sig set for allerførste gang. Hvad James ikke vidste var, at dette var første gang Ben kyssede en anden mand uden at være tynget af en ubærlig frygt. I Europa, hvor Ben kom fra, var det ulovligt for to mænd at kysse hinanden, og Ben havde set mange af sine venner blive taget af politiet, blot fordi de elskede den forkerte person. Med visheden om, at det kun var et spørgsmål om tid før han selv ville blive arresteret, var Ben flygtet fra sit hjemland, og havde vurderet krigens udbrud til at være det perfekte påskud. Og som han efterlod alt, så Ben sig aldrig tilbage. Han var en dygtig arkitekt og bygmester, og han havde hurtigt fundet arbejde på øen. Evelina havde henvendt sig til ham for blot nogle få

måneder siden, og han havde med glæde taget imod opgaven om at bygge et anneks til hendes søn. Ben var gradvist blevet mere og mere glad for at observere James på afstand; der var noget over James, der mindede ham om ham selv. Da Ben endelig lod deres læber skille, trak han sit hoved tilbage lige akkurat nok til at kunne se ind i James’ mørkebrune øjne. Han kunne se James’ sjæl tydeligere end nogensinde før – en sjæl, der pludseligt brændte med livets fyrige flamme. ”Jeg havde ingen anelse om, at du havde det sådan her,” mumlede James imens han forsøgte at undvige Bens blik. Men solens stråler reflekteredes i Bens øjne, så de skinnede i smaragdgrønne og gyldne lysstreg, der var for betagende til at vige fra. Ben tog James’ ansigt i sine hænder. ”Du tror ikke, at du fortjener at være lykkelig. Men du tager fejl.” Han var urokkelig, og hans øjne ligeså. Han lo sagte af James’ skeptiske blik, og tilsneg sig endnu et kys, denne gang kort, fuld af beroligelse. ”Lad mig vise dig hvad jeg havde i tankerne,” tilføjede han og skød et blik over sin skulder, over imod annekset. Med en kærlig berøring på James’ skulder, begyndte han at bevæge sig væk. James fulgte efter ham med en fjedrende lethed i sine skridt. Han fulgte Ben hele vejen over til annekset, og trådte ind gennem et hul i væggen, der var tiltænkt den fremtidige hoveddør. James var fuldkommen forbløffet over, hvor langt Ben var nået med byggeriet – hvad der for blot en måned siden havde lignet en rodebunke af træ, mursten og glas, lignede nu næsten et hus, selvom der endnu ikke var et tag og nogle af væggene kun gik James til skulderen. Ben gik igennem huset og fortalte om sine tanker og idéer. Han foreslog at soveværelset skulle være østvendt således at morgensolen kunne skinne ind, og han talte om sin plan om at bygge en åben pejs i stuen, lægge mursten til essen, hvilket ville være nok til at opvarme hele huset om vinteren. I tilfældet af, at dette ikke kunne lade sig gøre, ville Ben også installere en lille brændeovn i soveværelset. Gennem hele rundvis-

HeartCore Magazine – 03

ningen synes Ben at skimte begyndelsen af tårer i James’ øjenkrog, og der opstod en pludselig sårbarhed i James, som Ben ikke havde bemærket før. Ved rundvisningens afslutning løftede Ben en bunke dyreskind, og hvad der mest af alt lignede et uoverskueligt virvar af reb og knuder, op i favnen. ”Kan du se de to kroge?” spurgte han så, og nikkede imod to metalkroge, der var fasttømret i de to søjler, der havde til hensigt at holde det fremtidige tag til verandaen. ”Du kan hænge denne her hængekøje op, og ligge dig i skindene og nyde eftermiddagssolen,” sagde Ben. ”Kan du lide det?” James nikkede, overvældet, og bevægede sig ubevidst tættere på Ben. Men pludseligt at være Ben så nær gjorde James en smule svimmel, og han trådte derfor et par skridt baglæns. Ben bemærkede det, og smilede for sig selv. En kortvarig stilhed opstod, før Ben tog James’ hånd og holdt den nænsomt. Han dykkede ind i James’ øjne og afventede et bekræftende signal. Da James afgav et næsten usynligt nik, bevægede Ben sig tættere, så tæt, at mellemrummet imellem dem var papirstyndt, og kyssede ham. Endnu engang løftede en vægt sig fra James’ skuldre, og han omfavnede Ben om hans talje og ønskede at forsvinde fuldkomment ind i kysset. De begyndte at kysse med en febrilsk desperation, imens løftet om begyndelsen på en vidunderlig og eventyrlig rejse hang i luften. James følte sig sikker, sikker i sin største sårbarhed, og han vidste, at dette øjeblik var skelsættende for, at han gik en lykkeligere fremtid i møde. I flere uger brugte James næsten alle vågne timer sammen med Ben, og hjalp ham efter bedste evne med at færdiggøre annekset. Ben lærte ham, hvordan man lagde mursten i symmetriske mønstre, hvordan man polerede træ for at give det en skinnende glans, og Ben nød hvert et øjeblik, da han vidste at James nød det mindst lige så meget. Intim meddelagtighed svulmede imellem dem, og James’ humør forbedrede sig dag for dag. James brød endelig fri, og vendte tilbage til sit tidligere selv, den person han var, før han blev fængslet. Han prøvede at tilbageholde sin fjante-

HeartCore Magazine – 03

de lykke så vidt muligt, når han ikke var i Bens selskab, men han vidste at folk omkring ham så småt var begyndt at bemærke forandringen i ham. Af samme årsag, da han ikke længere kunne holde på sin hemmelighed, nærmede han sig en eftermiddag sin mor, imens hun stod i køkkenet. Hendes hænder var klistrede efter at have fordelt ahornsirup ud i tre forskellige beholdere. ”Jeg er nødt til at fortælle dig noget,” annoncerede han med tilbageholdenhed. Evelina vendte sig mod ham før hun skyllede sine hænder i vaskebaljen. Hun smilede da hun så sin søn. ”Nej du skal ej, min søde dreng. Jeg ved det allerede,” svarede hun. Hun tørrede sine hænder i et klæde, der hang hen over en stoleryg, og tog derefter James’ hænder i sine. James’ hænder var barkede, og hun vidste, det var fordi, han havde hjulpet Ben. ”Hvordan?” spurgte James. Hans mors intuition kunne stadig forbløffe ham. ”Jeg kan se det i dine øjne. Du er vendt tilbage til livet,” svarede Evelina med tårer i øjnene. ”Og han er en vidunderlig mand.” Da James hørte dette, opløste de sidste barrikader af hans forsvar sig. En klump formede sig bagerst i hans hals og han stod fuldkommen paralyseret i et par sekunder, alt for lamslået til at gøre noget som helst andet. ”Jeg er så ked af det,” prøvede han at fremstamme, men hans stemme forekom ham sløret. ”Det har aldrig været min mening at forårsage dig smerte.” ”Du har aldrig forårsaget mig smerte, James. Dine lidelser var smertefulde at bevidne, ja, men du har intet at undskylde for,” sagde hun imens hun placerede to hænder på hver side af James’ ansigt, for at tvinge ham til at møde hendes blik. Det var alt for længe siden, at James sidst havde ladet sin mor røre sit ansigt. Evelina lod sine tommelfingre kærtegne hans kinder. ”Og når du er klar, så ville jeg elske, hvis jeg kunne få lov at invitere Ben til middag,” tilføjede hun, og James frigav den latter som hun havde savnet klangen af i så lang tid.

DIN REKLAME HER? Vil du støtte udgivelsen af HeartCore og samtidig reklamere for dit brand til vores læsere? Kontakt os og lad os tage en samtale om, hvordan du kan støtte trykte LGBTI+ medier på bæredygtig vis.

Vi kan kontaktes på heartcore@copenhagenpride.dk og på vores sociale medier.

@copenhagenpride @copenhagenpride Copenhagen Pride

EuroGames. Arts & Culture. Human Rights. WorldPride. Copenhagen 2021 The most exciting LGBTI+ event in 2021 combining WorldPride, EuroGames, an eclectic arts and culture programme, and the biggest ever LGBTI+ human rights forum.

And #YouAreIncluded !

FIND OUT MORE ABOUT COPENHAGEN 2021 HERE :

copenhagen2021.com 52

HeartCore Magazine – 03

copenhagen2021.com/app