Alabu Bolig Beboermagasin - April 2020

NYHEDSMAGASIN APRIL 2020

DIG I CENTRUM Beboerstafetten Når naboskaber bliver til venskaber

Alabu Bolig udtræder af Bo i Nord Hvad betyder det for dig?

52 år på Peter Freuchens Vej Se de historiske billeder

› F O R M A N D E N S LE DER

Hvorfor bo i en almen bolig -

og hvorfor vælge Alabu Bolig?

Ingen tvivl om, at der er stor konkurrence om at udleje boliger i Aalborg Kommune. Det skyldes, at der de senere år er bygget rigtig mange private boliger, blandt andet af investorer og pensionskasser. Samtidig har Aalborg Kommune skruet ned for tilskuddet til byggeri af almene boliger.

Jeg synes, at det er en kedelig udvikling. Jeg kunne i stedet have ønsket, at der blev bygget flere almene boliger og ikke så mange private.

Hvorfor er der brug for almene boliger?

Der er flere gode grunde til, at en almen bolig er at foretrække frem for en privat lejebolig: •

•

02

I de almene boligorganisationer er der ingen, der skal tjene på boligerne. Hvis der er overskud på afdelingsregnskabet, bliver pengene brugt til gavn for beboerne. Som regel er huslejen højere i en privat lejebolig, fordi investeringen skal forrentes.

De almene boliger tager et stort socialt ansvar og har medarbejdere ansat til netop dette arbejde.

•

•

Aalborg Kommune har rådighed over 25 % af de almene boliger til borgere, der mangler en bolig. Det gælder ikke private lejeboliger.

Der bliver stillet helt andre krav til de almene boligorganisationer end til de private udlejere, for eksempel i forhold til bæredygtighed. Det er et ansvar, vi meget gerne tager.

Udvikling af beboerdemokratiet Beboerdemokratiet er hjørnestenen hos de almene boliger.

Som lejer har du mulighed for indflydelse på din afdeling. Både i forhold til udviklingen i afdelingen, ønsker om fællesskab og økonomien.

Det er selvfølgelig vigtigt, at vi hele tiden klæder afdelingsbestyrelserne på til at løse deres opgaver. Derfor afholder vi fællesmøder for afdelingsbestyrelserne, som også har mulighed

Det er meget gavnligt at mødes på tværs af afdelingerne og høre andre meninger og holdninger.

› FORMANDENS LEDER

› FORMAN DE N S L ED ER

“

Vi arbejder politisk for at sikre de bedste vilkår for de almene boliger og for lejerne Laila Thomsen, bestyrelsesformand

for løbende at uddanne sig. Derudover har vi nedsat et demokratiudvalg, hvor beboerdemokrater fra afdelingerne mødes og diskuterer, hvordan vi blandt andet kan udvikle Alabu Bolig til gavn for vores beboere.

Et ansvarligt skridt I mange år har Alabu Bolig været fortaler for sammenslutningen Bo i Nord, hvor lejerne har haft gavn af, at de almene boligorganisationer har samarbejdet. Men nu har situationen ændret sig.

Særligt tre ting har ændret sig, som vi nu reagerer på: 1.

2.

3.

Hård konkurrence på boligudlejningsmarkedet medfører tomme boliger Nye ventelisteregler stiller dig dårligere som lejer Bo i Nord udvider med flere organisationer uden for Aalborg Kommune, så endnu flere borgere i Nordjylland får tilbudt vores boliger, selvom du har længere anciennitet

Samtidig har Alabu Bolig behov for at kunne træffe hurtige beslutninger for bedst muligt at kunne varetage lejernes interesser.

Det betyder, at vi efter nøje overvejelse har besluttet at melde os ud af Bo i Nord pr. 31. december 2019. Da der er ét års opsigelse, bliver beslutningen endelig ved udgangen af 2020. Læs mere om beslutningen og ændringer ved udtrædelsen af Bo i Nord på side 4, og hvordan det er til gavn for dig som lejer hos Alabu Bolig.

Ingen boliger skal stå tomme Udlejning af boligerne under Alabu Bolig er grundlaget for at sikre økonomien i din afdeling. Derfor arbejder vi løbende på at skabe de bedste forudsætninger for at have lejet alle vores boliger ud.

Blandt andet har vi netop lanceret en ny hjemmeside med mere fokus på udlejning. Samtidig har vi ansat en medarbejder, hvis hovedopgave er at få lejet vores boliger ud.

De bedste hilsner Bestyrelsesformand Laila Thomsen

03

› I N F O R M AT I O N

Alabu Bolig

udtræder af Bo i Nord Alabu Bolig har valgt at trække sig ud af samarbejdet fra den 1. januar 2021 for at komme tættere på dig som lejer.

Alabu Bolig forlader sammenslutningen af ni nordjyske boligselskaber efter fem års samarbejde om at tilbyde almene lejeboliger i hele Nordjylland. I den tid er der sket meget på boligudlejningsmarkedet. Særligt i Aalborg er konkurrencen blevet benhård, og det har medført, at især mange af de nye boliger står tomme. Det kan også mærkes hos Alabu Bolig, som derfor griber til handling, før situationen bliver værre. ”Vi oplever, at markedet for lejeboliger er mere tilspidset i Aalborg end i de øvrige nordjyske byer. Beslutningen om at udtræde af Bo i Nord er truffet for at sikre, at vi fremover bliver en meget mere synlig boligorganisation med mange lejeboliger i Aalborg.

Vi er næsten usynlige i sammenslutningen, og vi kan ikke længere identificere os med planer om øget markedsføring af boliger i hele Nordjylland”, forklarer adm. direktør Klaus Ringgaard.

Når Alabu Bolig trækker sig ud af Bo i Nord næste år betyder det også, at kundeservice varetages af Alabu Bolig. På den måde kommer vi tæt på dig som ny eller nuværende lejer og kan bedre

04

hjælpe dig med god rådgivning om vores boliger og afdelinger, når du skal finde din næste bolig.

Brugervenlig hjemmeside Frem til den 31. december 2020 er det dog stadig nødvendigt for dig at stå skrevet op på venteliste hos Bo i Nord for at få adgang til ledige lejemål i Alabu Bolig. Du kan allerede nu se alle ledige boliger på Alabu Boligs nye brugervenlige hjemmeside, der kom i luften i februar. Siden vil blive gjort klar til, at du efter 1. januar kan skrive dig op på Alabu Boligs egen venteliste. Her bliver det også nemt at angive dine søgekriterier, følge med i din placering på ventelisten og svare på tilbud om ledige boliger.

Du mister ikke anciennitet Alabu Bolig vil naturligvis sørge for, at du får overført din anciennitet og placering på ventelisten fra Bo i Nord, hvis du er skrevet op til boliger hos Alabu Bolig. I de sidste måneder af 2020 får du mere at vide om, hvordan du skriver dig op til vores egen venteliste og får overført din anciennitet.

› I N FORM ATI O N

Nye ventelisteregler svækker tilliden En anden problematik har også fået Alabu Bolig til at trække sig fra den fælles venteliste. Regeringen ændrede per 1. juli 2019 reglerne for ventelister til almene familieboliger, så hver anden ledige almene familiebolig skal tilbydes lejere på en ekstern venteliste. Førhen blev en ledig almen familiebolig først tilbudt til beboere, som allerede bor i afdelingen. Dernæst blev den ledige bolig tilbudt til boligsøgende på den eksterne venteliste. Med de nye ventelisteregler ønsker Regeringen, at flere kan få adgang til en almen bolig uden at have boet i boligselskabet eller afdelingen i årevis, men det giver en helt anden problematik for de tålmodige og loyale beboere, der længe har ønsket sig en anden bolig: ”En ældre beboer i Vestbyen har eksempelvis boet i en lejlighed det meste af sit liv og har nu brug for en mere tilgængelig bolig i stueetagen. Hun blev efter de nye regler ’snydt’ og må bittert konstatere at hendes anciennitet i Alabu Bolig og afdelingen alligevel ikke gav fortrin til lejligheden, som hun længe har drømt

om. Det kan vi ikke være bekendt”, konstaterer adm. direktør Klaus Ringgaard.

Når Alabu Bolig udtræder af Bo i Nord for at oprette vores egen venteliste, kan du derfor igen have tillid til, at det betaler sig at stå skrevet op for at sikre din adgang til vores 5.700 boliger.

Som lejer bliver du løbende informeret om ændringerne ved udtrædelsen af Bo i Nord, så du har god mulighed for at få svar på de spørgsmål, du måtte have i denne forbindelse.

Du kan også kontakte Beboerservice enten pr. telefon på 96 331 331 eller via mail til beboerservice@alabubolig.dk

05

› B O L I G S I T U AT I O N

Tomme boliger i Aalborg I den seneste tid har medierne skrevet en del om de mange tomme boliger i Aalborg. Alabu Bolig ser alvorligt på udviklingen, fordi det kan blive sværere at udleje boliger, og det vil medføre tomgangsudgifter i vores afdelinger.

Alabu Boligs oplevelse af den øgede konkurrencesituation på udlejningsmarkedet understøttes af tal fra EjendomDanmarks markedsstatistik i juli 2019, hvor Aalborg sammenlignet med Aarhus og København har den højeste tomgang på nybyggede udlejningsboliger på hele 10,9 procent. I de ældre boliger står 5,7 procent af boligerne tomme.

Det understøttes af en artikel bragt i Nordjyske Medier den 11. marts 2020, hvor det eksakte antal tomme boliger i Aalborg Kommune bliver angivet til at være hele 5.556. Ifølge artiklen svarer det dog kun til en udvikling på 0,49 procentpoint i forhold til 2011, men til gengæld er det særligt de store, nybyggede lejligheder på 70-100 kvadratmeter, der er svære at udleje.

Det mærkes også hos Alabu Bolig, men vi er dog indtil videre ganske fortrøstningsfulde – men situationen kan spidse til med udsigt til stadig flere nybyggede boliger.

Større udbud end efterspørgsel Med god grund kan adm. direktør Klaus Ringgaard konstatere, at der er tale om langvarige strukturændringer i forhold til stigende konkurrence på boligudlejningsmarkedet. Det ser nemlig ud til, at antallet af ledige lejeboliger ikke kommer til at falde lige foreløbigt. Selvom man fra kommunalt hold forventer en befolkningstilvækst, så vil det naturligvis ikke være alle disse personer, der har brug for en nybygget lejebolig i Aalborg. Eller også fore-

trækker de andre boligtyper end de private lejelejligheder, der lige nu bliver bygget flest af.

Stadig flere boliger på vej Ifølge Byggefakta.dk vil der være en byggevækst af boliger i hele landet på 12 procent i forhold til 2019, og over de næste 8-10 år anslås byggeri af yderligere 8.000-10.000 boliger i Aalborg. ”Aalborg præges lige nu af meget store udviklingsprojekter ved Sofiendal Enge, Østre havn, Håndværkerkvarteret, Stigsborg og Aalborg Øst. De private udlejere tilbyder endda flere måneders gratis husleje, nedsat husleje det første år og andre slagtilbud på at flytte ind i nybyggede boliger. Den slags kan vi ikke tilbyde, men vi har noget helt andet at byde på til folk, der måske heller ikke har råd til at bo i nybyggeri”, forklarer Klaus Ringgaard.

Det almene kan noget andet Som hele dette magasin omhandler, så har Alabu Bolig som almen boligorganisation netop rigtig meget at slå på som fordele for lejerne, hvor de private udlejere slet ikke kan være med. Det drejer sig blandt andet om indflydelse, frihed og fællesskab, som du også kan læse mere om på side 14-15. Og så handler det ikke mindst om at sikre vores lejere lav husleje uden kraftige stigninger år efter år, som de fleste private lejere kan forvente – i hvert fald efter det første år med tillokkende tilbud om billigere leje.

Som du netop har læst, er udtrædelsen af Bo i Nord også en konsekvens af den stigende konkurrencesituation. Alabu Bolig har brug for at være en fleksibel, synlig og omstillingsparat organisation med fokus på Aalborg, så vi kan sikre størst mulig udlejning af vores boliger. Det er ganske enkelt et spørgsmål om at ruste os og bevare en sund boligorganisation.

06

› BOLI GSI TUATI O N

07

› B E B O E R S TA F E T T E N

“

Vi har fĂĽet skabt en fed nabokultur.

Vores forskelligheder skaber nogle interessante samtaler.

Crystal Khodeida, beboer i almen lejlighed i Brohusgade.

08

› BE BOE RSTAF ET TEN

Når naboskaber

bliver til venskaber Da 28-årige Crystal Khodeida flyttede ind i sin lille, hyggelige lejlighed for syv år siden, kendte hun ingen i afdelingen. I dag er hendes naboer blevet til tætte venner.

I 2013 flyttede Crystal hjemmefra. Hun flyttede i en almen bolig i Brohusgade, hvor beliggenheden tæt på byens mange muligheder udgjorde attraktive rammer for livet som studerende.

Der gik ikke mange dage, før hun tog det første skridt til at lære sine naboer bedre at kende. Det blev begyndelsen til nogle gode venskaber. ”For at skabe en tryg base ville jeg gerne lære mine naboer at kende. Så der gik ikke mange dage, før jeg begyndte at dekorere svalegangen med planter i alle afskygninger. Og mange af dem.

Det fik folk til at tage kontakt”, husker Crystal.

En bolig med fordele På trods af få kvadratmeter rummer lejligheden mange fordele.

Fra soveværelset kan Crystal få et glimt af Limfjorden og spejde over til Nørresundby. Udenfor døren er der blot få meter til den populære havnefront og det summende byliv. Og så sætter Crystal stor pris på det beboerdemokrati, der følger med ved at bo i en almen boligforening. ”Vi bor mange forskellige mennesker i afdelingen. Forskellige aldre. Forskellige professioner. Forskellige behov. Derfor er beboerdemokratiet vigtigt. Alabu lytter til os, og vi føler os hørt”, siger Crystal.

Engageret i bestyrelsen Efterhånden som bekendtskaberne i afdelingen voksede, blev Crystal gjort opmærksom på afdelingsbestyrelsen. At blive en del af denne var slet ikke en overvejelse, hun før havde gjort sig.

I dag er hun aktivt medlem og lægger et stort engagement i at kommunikere de mange fordele, det giver at være med.

”Det handler om formidling. At formidle, hvad bestyrelsen går ud på, og hvor vigtig den er at tage del i. Man er eksempelvis med til at bestemme, hvad pengene bliver brugt på. I dag består bestyrelsen næsten kun af unge mennesker. Men alle er velkomne. Alle stemmer er vigtige,” fastslår Crystal.

Hun nævner, at næste projekt er at give den fælles gårdhave en opfriskning med nye beplantninger, så den er klar til de kommende grillaftner og sommerdage. En opgave, som Crystal ser frem til at tage del i.

Bindeleddet mellem beboerne Arkitekturen i afdelingen med den rummelige svalegang, som kredser om den grønne fællesgård, giver god mulighed for spontane møder. På mere end én måde. Her er det ikke usædvanligt, at et ”hej” ender ud i varme samtaler og gode debatter, når beboerne støder ind i hinanden. Folk er imødekommende, og det gør det nemt at blive en del af det sociale, mener Crystal. ”Vi har fået skabt en fed nabokultur. Vores forskelligheder skaber nogle interessante samtaler. Og hvis man ikke er i humør til en snak, er det nemt at trække indenfor til sig selv. Det respekterer vi selvfølgelig”, siger hun.

Selvom uddannelsen er færdiggjort og studielivet erstattet af et fuldtidsjob, ser Crystal ingen udsigt til at flytte lige foreløbig. For hende er det trygheden i afdelingen, muligheden for at få en stemme og de varme venskaber, der gør det til et nemt valg at blive boende i den lille, hyggelige lejlighed i Brohusgade.

› ÅRETS NABO

Nu tager vi imod indstillinger til

Årets nabo og Årets Afdeling 2020 Vær med til at hylde en nabo eller en afdeling, der gør en forskel.

En af fordelene ved at bo alment er fællesskabet og de gode naboskaber. Og netop de gode naboer ønsker vi hos Alabu Bolig at sætte fokus på igen i år. Derfor kan du indstille en helt særlig nabo, som har gjort en forskel for din afdeling. Det kan være ham eller hende, der har taget et godt initiativ, været en god støtte eller spredt godt humør på tværs af etager.

Indsend din indstilling til Årets Nabo eller Årets Afdeling til direktionssekretær Susanne Kraglund på suk@alabubolig.dk eller aflever din skriftlige indstilling til administrationen i Brohusgade 2B senest torsdag den 23. april 2020.

Som noget nyt kan du også indstille en hel afdeling, som du gerne vil hylde for en særlig indsats for fællesskabet.

Det er fjerde år i træk, at vi hædrer de personer, som på hver deres måde har bidraget til at gøre deres nabolag til et rart og dejligt sted at være.

Som noget nyt vælges Årets Nabo og Årets Afdeling i år af et udvalg, der vurderer de indkomne forslag.

Senest torsdag den 23. april 2020

10

Husk indboforsikringen Skab tryghed i hverdagen med en indboforsikring. Så er du dækket i tilfælde af brand, tyveri eller vandskade.

Der er flere gode grunde til at vælge en indboforsikring. Forsikringen dækker skader på dit mest almindelige inventar, der betegnes som indbo: • • • • • • •

Møbler Hvidevarer Telefoner Fladskærme Computere Tøj og sko Penge

• • • • • •

Smykker Sportsudstyr Køkkengrej Kunst Billeder Cykler

Føler du dig heldig eller uheldig?

Når du flytter ind i en bolig, kan du være heldig at overtage inventar fra den tidligere lejer som vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine, køleskab, fryser, persienner, gardiner, lameller, skabe, møbler og blomsterkummer. Er du til gengæld uheldig, at der enten sker skade på inventaret, eller at der opstår skade på grund af eksempelvis vand- eller el-skade, så skal du dække omkostningerne på egen regning, hvis du ikke har en indboforsikring.

Uanset omstændighederne kan hverdagens små og store uheld have store økonomiske konsekvenser for dig. Derfor opfordrer vi dig til at tegne en indboforsikring, så du er dækket, hvis uheldet er ude.

De fleste forsikringsselskaber inkluderer en ansvarsforsikring som en del af indboforsikringen, så du også er dækket, hvis du påfører skade på andres ting.

11

› B E B O E R D E M O K R AT I

Vi får lov til alt det sjove Afdelingsbestyrelsen i Alabu Boligs Afdeling 6 er en dynamisk flok med et fantastisk sammenhold. På kort tid er de lykkedes med at åbne flere kommunikationskanaler for beboerne i området.

Bestyrelsen i ”6’eren” består af Stinna, Brian og Alif, men suppleanterne Joan og Simon deltager også i mødet denne regnfulde mandag i fælleshuset på Østre Allé. De fleste er nye i bestyrelsen, kun Stinna har siddet en periode forud for valget i september.

Inden da havde hun forsøgt at gøre lidt reklame for bestyrelsesarbejdet for at få flere til at interessere sig for det. ”Man skal gå ind i det her, fordi man har overskuddet og motivationen til det. Så man kan gå helhjertet ind i det”, siger Brian. ”Det skal være lysten, der driver værket”.

Til gengæld, understreger han, behøver man altså hverken at være revisor, håndværker eller politibetjent for at sidde i en afdelingsbestyrelse. Økonomien får bestyrelsen hjælp til fra Alabu Boligs administration – og ejendomsfunktionærerne er flinke til at hjælpe med det praktiske. ”Vi får lov til alt det sjove”, siger Brian.

Mere info til alle Med lidt fantasi og velvilje er det allerede lykkedes den ”unge” bestyrelse at få indført nogle tiltag, der har gjort en forskel i afdelingen. For eksempel er der skaffet en kasseret computer og en tv-skærm, som er blevet opsat i vaskeriet i Læsøgade. Det er blevet til afdelingens infoskærm med praktiske oplysninger, referater af møder og anden vigtig information.

Kun få i afdelingen har egen vaskemaskine, så de fleste kommer hyppigt forbi vaskeriet. På den måde er ikke kun oprettet en kommunikationskanal til information, der er også åbnet et vindue til beboerdemokratiet. Derfor bliver der arbejdet på at få samme løsning op at køre i vaskeriet i Hesseløgade. ”Vi håber på den måde også at kunne gøre bestyrelsens arbejde mere synligt. Bestyrelsen har været lidt tyndt besat tidligere, og det er jo ikke sikkert, at vi skal sidde her for evigt, så det er en

12

god idé at få fortalt de øvrige beboere, hvad det egentlig vil sige at sidde i afdelingsbestyrelsen – og også, hvad man kan bruge os til”, siger Stinna.

Døren er åben En time hver måned står bestyrelsen – når de alligevel mødes – til rådighed for en snak i fælleslokalerne. Denne mandag kigger et par stykker forbi for at spørge bestyrelsen om nogle praktiske ting.

Der er også oprettet en Facebook-gruppe, hvor beboerne i afdelingens mere end 230 lejligheder kan komme i kontakt med hinanden om det ene og det andet.

Et andet initiativ har været at udarbejde en folder til nye beboere om alt det praktiske ved at bo i afdelingen – lige fra, hvor man kommer af med affaldet til hvor, man kommer af med cyklen.

Når en ny beboer flytter ind, smutter en fra bestyrelsen omkring og lægger den i postkassen eller byder velkommen, hvis der er lejlighed til det. Det er vigtigt for bestyrelsen, at alle beboere i afdelingen føler, at bestyrelsen arbejder for dem.

Ud af boksen og ud af lejligheden Senest er der planlagt et informationsmøde for beboerne om brandsikkerhed i boligen, som udbydes af Beredskabsforbundet.

Ellers er den første periode gået med gennemgang af husorden, vedtægter og andre formelle opgaver. ”Vi er meget inspireret af de andre afdelingsbestyrelser og har især fået meget ud af fællesmøderne, hvor vi kan udveksle idéer og erfaringer. Det er guld værd for en ”grøn” bestyrelse som os”, siger Brian. ”Think outside the box” er derfor også blevet bestyrelsens motto. Og der er da også masser af idéer på ønskelisten til fremtidige arrangementer og forskønnelse af de udendørs fællesområder, som skal lokke naboerne ud af lejligheden.

FV: Simon, Brian, Alif, Stinna og Joan.

› BE BOE RDE MO KR ATI

“

Det skal være lysten, der driver værket.

13

› HVORFOR ALMEN BOLIG

14

› HVORFOR ALME N B O L I G

Indflydelse, frihed og fællesskab At bo alment giver dig en række fordele. Personlig frihed, økonomisk tryghed og varme naboskaber. Fordele, der skaber rammen om et godt sted at bo.

Som beboer i en almen bolig kan du være med til at bestemme, hvad din husleje bliver brugt på. Om det er en legeplads til fællesarealet, en ny vaskemaskine eller renovering af trappeopgangen. Det høje serviceniveau giver mindre ansvar og sikrer, at du får tid til flere oplevelser og andre prioriteringer i hverdagen.

Alle har en stemme I en almen bolig kan du få stor indflydelse på livet i din boligafdeling. Boligerne drives nemlig ud fra beboerdemokratiske principper. Det betyder, at alle lejere har noget at sige, når der skal træffes beslutninger om boligerne og afdelingen. Beboerne i hver afdeling vælger en bestyrelse, der træffer valg og regler ud fra beboernes ønsker og stemmer. På den måde bliver alle stemmer hørt.

Betydningsfulde naboskaber Et godt naboskab giver tryghed. I afdelingerne er der fællesrum til sociale aktiviteter og kulturelle oplevelser. De fælles udearealer vægtes højt, fordi de er gode steder at mødes og giver plads til aktiviteter. Ved at benytte dig af fællesområderne kan du være med til at gøre din afdeling til et rarere sted at bo.

Ingen bekymringer Du er sikret et højt serviceniveau. Ejendomsfunktionæren er altid tæt på, hvis du får brug for hjælp eller gode råd til reparationer eller vedligehold af din bolig. Du skal ikke bekymre dig om ekstraudgifter, hvis dit komfur driller, eller vandhanen drypper. Det samme gælder vedligeholdelse af fællesområderne.

Græsset bliver slået, og sneen bliver ryddet om vinteren. På den måde kan du bruge tiden på det, der er vigtigt for dig.

Økonomiske fordele I en almen bolig er der ingen, der skal tjene på din husleje. Alle pengene går til drift og vedligeholdelse af den afdeling, du bor i. Det kan fx være, at din ejendom trænger til at blive frisket op med nye vinduer eller en legeplads til fællesarealet.

15

› HVORFOR ALMEN BOLIG

Fra forstadsvilla

til lejlighed i indre by I et moderne lejlighedskompleks i hjertet af Aalborg bor Jette og Henning.

Efter mange år som husejere i et roligt villakvarter har de slået sig ned i en almen lejlighed i indre by.

På 6. etage i en stor og lys lejlighed kan Jette og Henning Høyer Larsen nyde synet af det summende byliv, mens de drikker morgenkaffen på deres store, tosidede altan. I horisonten kan man skimte Aalborgtårnet. Valget om at bytte livet som husejere ud med et liv i den dynamiske bymidte har givet dem frihed på en helt anden måde, end de før har været vant til.

Tæt på kultur, indkøb og grønne områder For lidt over to år siden tog Jette og Henning beslutningen om at dreje nøglen om til deres hus i Hasseris og slå sig ned i en almen bolig ved Godsbanen. Et valg, der har indfriet deres ønske om at være tæt på de mange muligheder, byen har at tilbyde.

Nu bor de i gåafstand til diverse indkøbsmuligheder, kulturelle oplevelser og grønne oaser som Kildeparken, Østre Anlæg og Karolinelund. ”Både Henning og jeg er pensionerede, så det var vigtigt for os at bosætte os et sted, hvor vi var i nærheden af alting. Desuden er vi ikke havemennesker, så det passer os helt perfekt, at vi ikke skal bruge tid på at passe og pleje en stor have. Nu nyder vi i stedet bare vores blomster på altanen, hvor der i øvrigt altid er sol”, siger Jette, mens Henning nikker.

I sommermånederne søger parret mod deres sommerhus i Blokhus. Det er betryggende for dem at vide, at de ikke skal tænke på risikoen for indbrud og en græsplæne, der skal slås, når de ikke er hjemme. Lejligheden passer sig selv, og på den måde kan Jette og Henning i stedet bruge tid på det, der betyder noget for dem.

Færre bekymringer – mere tid til familie For Jette og Henning hersker der ikke nogen tvivl om, hvad der er vigtigst for dem at bruge tiden på: Deres børn og børnebørn.

Derfor er det en stor fordel for dem, at vedligeholdelse af lejligheden og de fælles udendørsområder ikke ligger i deres hænder.

“Vi skal ikke bekymre os om vedligeholdelse, hvis noget skal repareres eller udskiftes. Det giver os mindre ansvar, mere frihed og mere tid, som vi kan bruge på de ting, vi bedst kan lide”, svarede Henning, da vi spurgte ham, hvilke fordele han oplever ved at bo i en almen lejlighed.

Den gode service, der følger med i et alment boligselskab, betyder meget for dem begge. De fremhæver en specifik oplevelse, hvor der var problemer med belysningen i køkkenet. De skrev straks en mail til Beboerservice, der sendte en ejendomsfunktionær ud, som fiksede det med det samme.

Gode naboskaber Jette og Henning ser også beboerdemokratiet som en stor fordel. Alle har noget at skulle have sagt. Unge som gamle. Henning har selv siddet i afdelingsbestyrelsen, men overlod sin plads til en yngre beboer for at give plads til nye kræfter.

Parret fortæller om det gode naboskab, de oplever i afdelingen.

De fælles lokaler, der er til rådighed i ejendommen, bliver på beboernes initiativer brugt til blandt andet gymnastikundervisning, mødregrupper – eller æbleskiver i vintermånederne.

Arrangementerne skaber et stærkt fællesskab mellem beboerne, som Jette og Henning håber på kan fortsætte, vokse og binde naboerne sammen på tværs af forskellige aldersgrupper.

16

› HVORFOR ALME N B O L I G

17 Jette og Henning Høyer Larsen.

› DET HISTORISKE TILBAGEBLIK

1957

Opførelsen af boligerne på Peter Freuchens Vej – Alabu Boligs Afdeling 10 – går i gang som svar på tidens store boligmangel.

Billederne her stammer fra en smalfilm, som blev fundet på loftet under en gennemgribende renovering i 2017-2019.

Mange familier flyttede ud fra det centrale Aalborg. En legeplads var luksus, når man var vant til en baggård.

De fleste små børn gik ikke i institution i 1950’erne og 60’erne, så der var altid liv og glade dage på Peter Freuchens Vej, hvor der boede mange børnefamilier.

Boliger med fælles vaskeri og eget badeværelse med koldt og varmt vand var både attraktive og efterspurgte.

En lille ny beboer i barnevognen hilser på naboerne ca. 1959.

2019 Afdeling 10 med de karakteristiske grønne altaner efter det store renoveringsarbejde 2017-2019.

18

Efter renoveringen fremstår Afdeling 10 lige så pæn og velholdt, som da den stod færdig i 1957.

› DET HISTORISKE TILBAGEBLIK

Fra bolignød til planetby Sidst i 1950’erne blev Grønlandskvarteret – en moderne satellitby – bygget som fremtidens svar på tidens boligmangel.

En akut boligmangel i Aalborg betød langt op i den første halvdel af 1900-tallet dårlige boligforhold for mange af byens arbejderfamilier og fattige.

Her skulle være alt, hvad man har behov for. Udover forskellige boligtyper som lejligheder, rækkehuse og parcelhuse skulle der derfor også bygges forretninger, uddannelsesinstitutioner osv.

Aalborg Stiftstidende kunne i 1955 fortælle om en familie i Hjelmerstald. De boede med vandet løbende ned af væggene og rådne gulvbrædder. Alle tre børn havde bronkitis. Få dage efter skrev avisen om en anden ejendom i Aalborg. Her boede 33 familier i 18 toværelses lejligheder. Efterhånden blev flere klar over, hvor galt det stod til, og hvor stort omfanget af bolignøden var. Der blev skredet til politisk handling.

Så kom man ”på landet” Aalborghus Statsgymnasium blev anlagt som noget af det første, mens flere boligforeninger opkøbte jord på begge sider af Sohngårdsholmsvej. Boligselskabet Fjordblink opførte bycenter. Her skulle være butikker, sparekasse, bibliotek, børnehave og fælles vaskeri. På den anden side af Sohngårdsholmsvej opførte De Vanføres Boligselskab et højhus i 15 etager. Her skulle også være butikker og kirke omkring et torv – Grønlands Torv.

Aalborg gik nu ind i ny æra. I stort antal blev der bygget sunde og billige boliger til efterkrigstidens børnerige familier.

Et eksperiment Et stort område sydøst for Aalborg Centrum skulle bebygges til en ”planetby” eller ”satellitby”. Navne, der klang lidt af periodens rumrejse-fascination. Det var da også en visionær byudvikling, som var på vej. Projektet blev kaldt ”et interessant byplanseksperiment”.

Planetbyen blev kaldt Th. Sauers Vej-kvarteret. Og det var et helt nyt område. Ikke byggeri opstået som en naturlig udvidelse af eksisterende byområder, men en selvstændig mini-by et par kilometer ude på bar mark. Landbrugsjord fra Sohngårdsholm blev nemlig udlagt til et af de hidtil største byplansprojekter i Danmark.

Lejlighederne på Peter Freuchens Vej - i dag Alabu Boligs Afdeling 10 - blev opført af boligforeningen Fjordblink i 1957. For mange af de nye beboere på Peter Freuchens Vej var det som at komme på landet, da man stod af flyttebilen. Mange kom fra Øgadekvarteret neden for bakken eller fra andre steder i det centrale Aalborg.

Veje og gadebelysning var ikke helt på plads endnu, og der var heller ikke åbnet forretninger, da de første beboere flyttede ind.

En slagter fra Vejgård kom på besøg hver anden dag. Mælkemanden leverede mælk. Resten måtte handles mere centralt de første år. Senere åbnede Brugsen som den første dagligvarebutik i området, og flere forretninger kom til.

Kilder: - Grønlandskvarteret af Henning Asp-Poulsen, Udgivet af forlaget Bellis, 1997.

- Vi lægger sten på sten, udgivet af Andelsboligforeningen Fjordblink, 1988.

- Boliger til tiden af Jakob Ørnbjerg, udgivet af de almene boligorganisationer i Aalborg i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv, 2012.

19

› DET HISTORISKE TILBAGEBLIK

52 år på

Peter Freuchens Vej Kirsten og Ole Frellsen flyttede ind i lejligheden på Peter Freuchens Vej i 1967 med deres to sønner på fem og syv år. Familien kom fra en mindre lejlighed i Færøgade, og i sammenligning var den ”nye”, kun ni år gamle lejlighed, ren luksus.

Eget badeværelse, vaskehus med vaskemester og mange, mange børn var nogle af de første indtryk, Kirsten og Ole Frellsen husker fra indflytningen i 1967. Alene i de seks lejligheder i deres opgang var der i alt 12 børn, og legepladsen var altid meget velbesøgt. ”Dengang gik små børn jo ikke i institution, men var typisk hjemme hos mødrene, indtil de kom i skole. Så der var altid masser af liv”, husker Ole. ”De var glade for at have en legeplads. Mange var kun vant til at have en baggård at lege i”.

Men i det nybyggede kvarter var der ikke skoler til de mange børn. De måtte køre med skolebus til Ryesgade Skole, indtil den nyopførte Byplanvejens Skole slog dørene op i 1975. Til gengæld var der - siden de første beboere flyttede ind på Peter Freuchens Vej – åbnet flere butikker i området.

Varmemester med mere Ole var uddannet blikkenslager, og med lejligheden fulgte for hans vedkommende jobbet som varmemester. Titlen dækkede over ansvaret for snerydning, diverse vedligeholdelsesopgaver inde og ude, affaldshåndtering med videre. Derudover den tvivlsomme fornøjelse at blive tilkaldt, når der blev klaget over spektakel fra andre lejligheder. ”Det kunne være på alle mulige tidspunkter, at nogen ville en noget, men det tog jeg ikke så nøje. Jeg var meget glad for arbejdet, som havde den fordel, at jeg kom til at kende stort set alle beboerne i afdelingen”, fortæller Ole. Senere blev han formand for afdelingsbestyrelsen, og i mange år blev fælleslokalerne stedet for utallige julefester, konfirmationer og andre store begivenheder i beboernes liv. Gennem 20 år var der banko hver 14. dag.

20

Masser af hjerterum Varmemesterens lejlighed blev også et populært opholdssted for den yngre generation. Op gennem halvfjerdserne var den lille entré altid så fyldt med træsko – datidens populære fodtøjsmode – at man måtte skræve hen over dem for at komme ind. Kirsten og Ole sov på en udtrækssofa i stuen, så drengene kunne have egne værelser. Der var derfor den husregel, at man gik hjem kl. 22. ”De fik jo hverken vådt eller tørt, men de kunne alligevel sidde inde på værelset i flere timer og høre musik og bare tale sammen. Der var ikke så mange andre steder, unge mennesker kunne mødes dengang”, forklarer Kirsten.

De er klar over, at Grønlandskvarteret i den periode havde et lidt blakket ry. Men for dem har det altid været et trygt og attraktivt sted at bo, og derfor har de aldrig i de 52 år, de har boet i den samme lejlighed, haft lyst til at flytte. Heller ikke, da afdelingen på Peter Freuchens Vej i 2017 stod over for en stor renovering, og de måtte genhuses.

Fremtidssikret bolig ”Vi byggede et sommerhus i 1978, som vi har været meget glade for, og der kunne vi bo under genhusningen. Det hele blev håndteret noget så fint, og vi er meget glade for de forbedringer, der er sket i lejligheden”, siger Kirsten. Blandt andet er det oprindelige badeværelse fra 1967 udskiftet og udvidet. Også køkken og entré er blevet større.

Nu er det Kirsten og Oles mange børnebørn og oldebørn, der fylder i lejligheden. Og sommerhuset skal sælges, så den kommende sommer bliver tilbragt på stuelejlighedens dejlige terrasse.

“

Dengang gik små børn jo ikke i institution, men var typisk hjemme hos mødrene, indtil de kom i skole.

Så der var altid masser af liv.

Kirsten og Ole Frellsen Beboere på Peter Freuchens Vej siden 1967

Peter Freuchens Vej 1957

21

› KI M S T I PS

Sådan installerer du en

loftslampe

Vores dygtige ejendomsfunktionær Kim viser her, hvordan du kan hænge en lampe op i et lampested i loftet.

Inden du går i gang, skal du sikre dig, at strømmen er slået fra i lejligheden.

1.

2.

3.

4.

Afmonter dækslet på lampestedet.

Brug en ligekærvet skruetrækker til at fjerne dækslet.

Træk ledningen gennem dækslet.

Ledningen skal monteres i lampestedet på ledningsholderen og tilspændes. Nu kan lampen hænge af sig selv.

Brug en ligekærvet skruetrækker til at afmontere dækslet på lampestedet.

5.

6.

Ledningerne skal monteres i hullerne M1 og N. Ledningens farve har ingen betydning for, hvordan den skal sidde. De små skruer skal først løsnes. Så kan ledningen føres ind i hullet.

Kontroller, at lampen virker, inden lampedækslet monteres igen.

Sæt ledningen fast i ledningsholderen og tilspænd.

Nu kan lampen hænge af sig selv.

Dækslet sættes på igen.

Ledningen monteres i hullerne M1 og N.

Du kan se filmen, hvor Kim monterer lampen, på Alabu Boligs Facebook-side.

22

› I N DRE TN I N G STI P S

Gør din altan forårsklar Foråret er over os. Det betyder lunere vinde, lysere aftner og morgenkaffe på altanen. Så på med havehandskerne og frem med planteskovlen.

Den frodige En frodig altan skaber liv og stemning. Uanset om du har en stor eller lille altan, kan du nemt skabe en hyggelig oase, hvor du kan nyde morgenkaffen mellem grønne planter og farverige blomster. Hørpalmen giver dig fornemmelsen af de varme himmelstrøg, mens bambusplantens blade, der hvisler mod hinanden, skaber en beroligende lyd. Med altankasser kan du udnytte pladsen og med hængeplanter skabe rum og dimension.

Den klassiske Det er ikke et krav at mikse hængeplanter, potteplanter og altankasser for at skabe en hyggelig altan. En minimalistisk stil kan skabe en særlig ro og et personligt udtryk, der ikke behøver at være kedeligt. Her er den klassiske pelargonia en perfekt sommerblomst, fordi den både er smuk at se på og nem at holde.

Den kan med fordel kombineres med kløverplanten trifolium for at tilføre lidt vildskab til det rolige udtryk.

Den smagfulde Der er noget hyggeligt ved at gå ud på altanen og plukke et par basilikumblade til aftensmaden eller jordbær til desserten.

Krydderurter er et oplagt valg for de fleste, fordi du selv kan sammensætte dine favoritter på tværs. Og så kan de plantes i både altankasser, krukker og potter. Udvalget er stort, og så er krydderurter både smukke, velduftende og velsmagende.

5 gode tips Sørg for at vælge den rigtige jord til dine planter.

Husk at give planterne næring cirka en gang om ugen.

Vælg dine planter ud fra mængden af sol på din altan.

Sørg for at vælge den rigtige størrelse potte.

Vælg selvvandingskrukker, hvis du ønsker en nem og smart løsning.

Gug Planteskole har hjulpet os med de gode råd til indretning af altanen.

23

FOR MERE INFO OM ALABU BOLIG

gå på www.alabubolig.dk

Brohusgade 2B

|

9000 Aalborg

|

T. 96 331 331