Alabu Bolig Beboermagasin - April 2023

Page 1

DIG I CENTRUM

Rådmand roser de almene

Jan Nymark Rose Thaysen: De almene er frontløbere i byudviklingen

Styrk beboerdemokratiet

Stem om skifte fra generalforsamling til repræsentantskab

Thomas opfordrer:

Brug din stemme i beboerdemokratiet

Hjælp til budgettet

Ny økonomirådgiver hjælper dig med overblik over økonomien

Succes med energikurser

Beboere blev klogere på deres forbrug

NYHEDSMAGASIN APRIL 2023

Styrk beboerdemokratiet: Sæt din stemme på repræsentantskabet

Kære beboere

Vi nærmer os generalforsamlingen tirsdag den 16. maj 2023. Det er en dag, vi i bestyrelsen altid ser frem til – det er den dag, hvor vi skal til eksamen.

Vi har i et år arbejdet med et forslag om at ændre generalforsamlingen til et repræsentantskab. Og hvorfor det? En generalforsamling kender vi jo.

Vi har holdt to gode møder, hvor alle afdelingsbestyrelserne har været inviteret. Til møderne havde vi gode dialoger med en masse input til udvikling, som vi altid gerne vil have. Det har været meget positive møder med rigtig mange tilkendegivelser om at skifte fra generalforsamling til repræsentantskab. Derfor er vi i bestyrelsen overbeviste om, at vi er på rette vej. Efterfølgende nedsatte vi i fælleskab en arbejdsgruppe, hvor vi også kunne gå mere i dybden med de input, vi fik præsenteret til de to møder. Her er det vigtigt at understrege, at det ikke ændrer på de arbejdsopgaver, afdelingsbestyrelserne har i dag.

Men skal vi så ikke mødes alle beboere, der har lyst til at komme, som vi plejer til generalforsamlingen? Jo, i bestyrelsen ønsker vi at fortsætte med at holde et årligt arrange-

ment i Vejgaard Hallen. Her vil programmet være en kort beretning om, hvordan det er gået i det forgange år, efterfulgt af et spændende indlæg/foredrag og spisning, som vi plejer.

Bestyrelsen ønsker beboerdemokratiet styrket, og derfor bliver forslaget om skiftet fra generalforsamling til repræsentantskabet fremlagt til generalforsamlingen. Vi vil her fortælle endnu mere om forslaget og drøfte det med jer. Du kan læse mere om repræsentantskabet andet sted i magasinet indtil da.

Økonomien

Bestyrelsen har netop fået fremlagt regnskabet for 2022. Der er kommet meget flotte resultater. Tak til alle vores medarbejdere, som gennem hele året arbejder for at overholde budgetterne. Især i disse tider hvor der har været overraskelser – blandt andet i forbindelse med elpriser. Men her har vores medarbejdere været på forkant, idet de nåede at få lavet en fast elpris på vores fællesarealer i afdelingerne. Det har betydet, at det ikke har givet underskud i afdelingerne. Det vil vi uddybe yderligere til generalforsamlingen.

Inflation

Vi fortsætter med at have fokus på økonomien – særlig på grund af den nuværende inflation. Den har betydet, at vores

› FORMANDENS LEDER
02

penge er blevet mindre værd, når der skal købes madvarer og betales el, vand og varme. Vi arbejder hele tiden på at komme med forslag til nemme besparelser, der kan være med til faktisk at spare på el og vand.

Desuden har vi opsat et nyt tiltag, hvor du kan få gratis rådgivning om din økonomi – herunder hjælp til at få lavet et budget, så du kan få et overblik over din økonomi i denne specielle tid. Det kan du læse mere om her i magasinet, hvor vores økonomirådgiver Helle Baun præsenteres.

Socialt fællesskab for beboere

Vi kigger lige nu nærmere på at styrke det sociale fællesskab på tværs af afdelingerne i Alabu Bolig. Her kigger vi mod at opsætte en klub for vores beboere. Da det er tidligt i processen, har vi ikke noget konkret fastlagt. Derfor vil vi rigtig gerne høre, hvis du har en spændende idé til gode arrangementer.

Umanakvej og Ivigtutvej

Den store renovering på Umanakvej og Ivigtutvej er ved at være afsluttet. Det har været en god proces, hvor samarbejdet med entreprenøren og vores projektleder har været rigtig godt. Samtidig har der også være dygtige håndværkere på pladsen. Det er så vigtigt for processen.

Afdelingen har igennem årene sikret, at der er foretaget henlæggelser på et meget fornuftigt niveau. Det betyder, at den nye husleje er lavere end forventet grundet de store henlæggelser.

Øst i Centrum/SØ

Vi har en helhedsplan i Aalborg Øst. Nu har vi fået mulighed for at overføre nogle af ressourcerne til SØ, som vi gerne vil have fokus på. Samtidig er der måske mulighed for at få penge fra Landsbyggefonden til SØ.

Der har allerede været afholdt et godt møde med afdelingsbestyrelserne i SØ – det lover godt.

Vi glæder os rigtig meget til at se dig til generalforsamlingen den 16. maj i Vejgaard Hallen.

› FORMANDENS LEDER
Vi kigger lige nu nærmere på at styrke det sociale fællesskab på tværs af afdelingerne i Alabu Bolig.
03
Generalforsamling tirsdag den 16. maj 2023

Socialliberal

rådmand for By og Land i Aalborg Kommune: De almene er frontløbere i byudviklingen

04 › DE ALMENE ER FRONTLØBERE
Jan Nymark Rose Thaysen
“ Jeg er socialliberal på den måde, at vi skal have byen til at kunne fungere for alle. Det handler om at balancere antallet af private og almene boliger.

rådmand Jan Nymark Rose Thaysen er de almene boligorganisationer ikke bare med til at sikre, at almindelige mennesker har råd til at bo inde midt i Aalborg – de kan også være spydspidser, når der skal udvikles i nye boligområder og oplandsbyerne.

I Aalborg Kommune har Jan Nymark Rose Thaysen været rådmand for By og Land siden januar 2022. Den tidligere landinspektør er ifølge Klaus Ringgaard, der er direktør for Alabu Bolig, landet i stillingen som en handlingens mand, der optimistisk bærer gode ideer til udvikling af nye almene boliger videre i systemet, hvis de kan gavne byudviklingen i kommunen.

- De almene boligorganisationer bliver tænkt ind som frontløbere eller en del af fundamentet for få noget til at ske. Boligorganisationerne er inde mange steder i nye kvarterer eller i oplandsbyerne, hvor de private har svært ved at finde økonomi, og så kan de almene være en del af at få et puslespil til at lykkes. Samspillet gør, at vi kan skabe en samlet og afbalanceret udvikling. Det almene bliver brugt bystrategisk og løfter ofte en social opgave ved siden af, hvilket vi glade for i kommunen, fortæller Jan Nymark Rose Thaysen.

Når der etableres nye almene boliger, betaler kommunerne et såkaldt grundkapitalindskud, der er med til at finansiere opførelsen. Indskuddet er på mellem otte og 12 procent af anskaffelsessummen – altså hvad det koster at opføre boligerne. Her har Aalborg Kommune afsat ti millioner kroner i 2023, 15 millioner i 2024 og 29,2 millioner i 2025, som de almene boligselskaber kan ansøge om i kvoter. Den øvrige anskaffelsessum finansieres med realkreditlån, som staten yder ydelsesstøtte til.

Ønske om blandet beboersammensætning

I Aalborg Kommune er der en politisk målsætning om at sikre en blandet beboersammensætning, når der udvikles nye områder.

- Jeg er socialliberal på den måde, at vi skal have byen til at kunne fungere for alle. Det handler om at balancere antallet af private og almene boliger i et område, og det har vi været gode til i Aalborg. Det sikrer, at helt almindelige borgere også har råd til at bo midt inde i byen og på godt beliggende adresser langs fjorden. Samtidig er det med til at afbalancere

hele boligmarkedet, der ikke er blevet hidset lige så meget op som i Århus og København, forklarer Jan Nymark Rose Thaysen og fortsætter.

- Samtidig har jeg en vision om også at få blandet aldersgrupperne, fordi det skaber liv og livsglæde at have både ungdomsboliger, familieboliger og ældreboliger i samme byggeri eller område. Jeg vil gerne, at vi bygger med plads til alle generationer, så vi kan lære af hinanden og skabe sammenhold og fælleskab. Vi skal lave steder, hvor der er lækkert og fedt at være, og hvor der er livsglæde.

Kom ind i kampen og fælleskabet

Rådmanden for By og Land kendetegner sig selv som foreningsmand. Derfor slår han også gerne et slag for vigtigheden af beboerdemokratiet i de almene boligorganisationer.

- Beboerdemokratiet er vigtigt, og jeg ville ønske, at mange flere kom med. Der mangler ofte repræsentanter fra børnefamiliesegmentet i afdelingsbestyrelserne, hvor de jo selv kan være med til at forme det område, hvor de bor. Foreninger er en dansk tradition, der desværre er ved at glide lidt ud. Det skal vi alle sammen prøve at finde tilbage til. Foreninger er også med til at skabe fælleskaber og forhindre ensomhed, forklarer Jan Nymark Rose Thaysen.

Den garvede politiker har samtidig en humoristisk afslutningsreplik på, hvorfor folk bør deltage aktivt i de demokratiske beslutninger.

- Mit motto er, at hvis folk vil have lov til at brokke sig, så må de også komme ind i kampen og blive en del af fælleskabet. Man kan nemlig ikke blot stå på sidelinjen og kritisere.

By- og Land er den forvaltning i Aalborg Kommune, der blandt andet har ansvaret for den strategiske udvikling af kommunens byer, grønne områder og naturområder samt for de veje og stier, som binder det hele sammen.

Ifølge
05 › DE ALMENE ER FRONTLØBERE

Styrk beboerdemokratiet: sæt din stemme på repræsentantskabet

Beboerdemokratiet er hjertet i Alabu Bolig, hvor du som beboer kan være med til at sætte dit præg på boligorganisationen. For at styrke dette foreslår organisationsbestyrelsen nu at skifte generalforsamlingen ud med et repræsentantskab.

Målet er klart for Alabu Bolig - beboerne skal være i tættere kontakt med organisationsbestyrelsen. Derfor er det tid til nye tider, hvor beboerne i højere grad skal være med til at sætte dagsordenen for Alabu Bolig. Til generalforsamlingen den 16. maj 2023 skal der stemmes om at erstatte generalforsamlingen med det, der fremadrettet kommer til at hedde Repræsentantskabet.

Formand hos Alabu Bolig, Laila Thomsen, har sammen med resten af organisationsbestyrelsen fremsat forslaget. Det skyldes, at organisationsbestyrelsen ønsker et tættere samarbejde for at styrke beboerdemokratiet og udvikle Alabu Bolig i samarbejde med beboerne.

- Ved generalforsamlingen deltager omkring 250 personer, men desværre afholder mange sig fra at komme med input eller stille spørgsmål grundet den store forsamling. Derfor har vi brug for at opsætte de rigtige rammer for, at vi får den sparring, der er behov for, så vi kan skabe udvikling og nødvendige ændringer i Alabu Bolig. Det er her repræsentantskabet kommer ind. Flere afdelingsbestyrelser er allerede positive over udsigten til skiftet, siger Laila Thomsen.

Generalforsamling vs. Repræsentantskabet

Mens målet er at få mere struktur og bedre sparring, så tænker du sikkert, hvor repræsentantskabet adskiller sig fra den klassiske generalforsamling?

Det primære er at samle afdelingsbestyrelserne for at diskutere muligheder og idéer, der kan være med til at udvikle Alabu Bolig. Repræsentantskabet vil inkludere repræsentanter fra hver afdeling, der sammen med organisationsbestyrelsen kommer til at være talerøret for Alabu Bolig. Har din afdeling ikke en bestyrelse, er der mulighed for valg af en af dine naboer.

Det sekundære er at skabe en større gennemsigtighed fra organisationsbestyrelsen til alle beboere. I stedet for at høre revisoren læse årets budget for hovedorganisationen Alabu Bolig op i plenum får afdelingsbestyrelsen en bedre indsigt i budgettet, inden de fremlægges til orientering.

For at fastholde det sociale fællesskab på tværs af afdelingerne vil der stadig blive afholdt et årligt møde for alle beboere, der dog ikke kommer til at handle om udvikling og sparring.

- Vi vil stadig have et årligt arrangement, som det vi har i dag, hvor der vil være oplæg med efterfølgende spisning, og hvor vi kort præsenterer beretningen. Men derfra er der kun fokus på det sociale, forklarer Laila Thomsen.

Hvad betyder det for dig?

For afdelingsbestyrelsesmedlemmer og beboere med input kommer repræsentantskabet til at betyde bedre betingelser for udviklingen af Alabu Bolig. Du kommer til at opleve, at dine inputs bliver vendt mere konstruktivt i et forum med alle afdelingsbestyrelsesmedlemmer.

Repræsentantskabet mødes to gange om året, hvor dagsordenen bliver at sparre og vende idéer og problemstillinger. Det kan være bæredygtige tiltag, nye initiativer eller områdeudvikling.

I repræsentantskabet bliver du rykket tættere på beslutningerne og får indsigt og en stemme i den fremadrettet strategi. Vi er der til at hjælpe dig, hvis du overvejer at blive en del af afdelingsbestyrelsen i din afdeling. Du kan du læse mere om afdelingsbestyrelsesarbejde og dine muligheder her:

alabubolig.dk/info/afdelingsbestyrelse

06 › SÆT DIN STEMME

Almen boligorganisation med boligafdelinger - med repræsentantskab:

Repræsentantskab

Repræsentanter fra afdelingerne

Organisationsbestyrelse Beboere + andre jf.

vedtægterne

Direktør Administration

Tal på repræsentantskabet

Min. to repræsentanter fra hver afdeling – Et bestyrelsesmedlem og en suppleant

Afdelinger uden bestyrelse = mulighed for valg af beboere (En repræsentant + en suppleant)

Maks 132 deltagere (repræsentant + suppleant) og 77 stemmer (repræsentant)

Hvad er repræsentantskabet med til at beslutte:

Være sparringspartner for organisationsbestyrelsen

Fremlægge idéer til udvikling af Alabu Bolig

Være med til at sætte strategien for Alabu Bolig

Afgive stemme om mulige tiltag og idéer

07 › SÆT DIN STEMME
Afd.
Afd.
best.
møde Afd. best. Afd. møde Afd. best. Afd. møde

Opbakning blandt bestyrelsesmedlemmer:

”Tættere samarbejde

Selvom det først er til afstemningen ved generalforsamlingen, at repræsentantskabet kan ende med at blive ført ud i livet, så ser flere af de nuværende beboere og afdelingsbestyrelsesmedlemmer positivt på forslaget. Vigtigst er, at samarbejdet bliver stærkere og mere konstruktivt, så flere afdelinger udvikles. Hør fire beboere og afdelingsbestyrelsesmedlemmer fortælle, hvad det betyder for dig.

- Dem, der bliver valgt til repræsentantskabet, er engageret i at bidrage med synspunkter til gavn for alle i Alabu Bolig. Under generalforsamlingerne har flere været tilbageholdende, da det kan være skræmmende at rejse sig foran en forsamling på flere hundrede mennesker. I stedet giver en mindre forsamling en bedre og kortere kontakt til hovedbestyrelsen og gør det nemmere at skabe kontakt til andre afdelingsbestyrelser og -beboere, fortæller Tinna Thykjær Norvin.

- Vejen til at have indflydelse på retningen for afdelingerne bliver kortere, så de enkelte forslag bliver drøftet i en konstruktiv dialog direkte med hovedbestyrelsen. Det bliver mere gunstigt og givende for lejerne, mens det bliver et godt supplement til hovedbestyrelsen. Det er en rigtig spændende mulighed, og jeg håber, at det bliver igangsat, forklarer Anne Marie Dyrby.

08 › TÆTTERE SAMARBEJDE OG MERE UDVIKLING
56 år 52 år
Formand ved Heravej Afdelingsbestyrelsesmedlem ved Pandoravej Tinna Thykjær Norvin Anne
Marie Dyrby

og mere udvikling”

– Bedst af alt er, at de afdelinger, der ikke har en bestyrelse, får mulighed for at deltage, hvis der er en beboer, som har lyst til dette. Det giver alle afdelinger muligheden for at blive hørt, hvor repræsentantskabet også kan være med til at skabe bæredygtighed, biodiversitet og et godt miljø i alle afdelinger. Jeg ser kun fordele ved at overgå fra generalforsamling til repræsentantskab, fortæller Charlotte Holst.

- Det handler om, at initiativerne skal komme mere naturligt og arbejde mere produktivt sammen. Eksempelvis skal det være effektivt at nå de bæredygtige mål og få talt om, hvordan vi kan gøre det i alle afdelinger. Så at skære ned til dem, der faktisk har lyst til at sidde der og have en bedre dialog, giver langt mere mening for mig, forklarer Thomas Tram.

Beslutninger i repræsentantskabet vedtages kun ved, at der er et flertal ved en afstemning – det gælder nye tiltag som for eksempel nybyggeri, valg af repræsentanter og godkendelse af økonomi

09 › TÆTTERE SAMARBEJDE OG MERE UDVIKLING
Næstformand ved Oasen Suppleant ved Cort Adelers Gade
58
27
Charlotte Holst Thomas Tram
år
år
m.m.
10 › ENERGIKURSER
Anne Louise Larsen

Beboere blev klogere på deres forbrug med Alabu Boligs energikurser

Alabu Bolig har i samarbejde med Center for Grøn Omstilling afholdt tre energikurser i Øst, SØ og Vest for at hjælpe beboerne med at forstå deres energiforbrug bedre, give dem tip til at spare på el-, vand- og varmeregningerne og derved bidrage til en grønnere fremtid.

Alabu Bolig har i mange år arbejdet med flere tiltag for at blive en af de mest bæredygtige boligorganisationer i Danmark.

Grundet de seneste års udfordringer med energiforbruget hos danskerne ønsker Alabu Bolig også at inspirere beboerne til at blive mere bæredygtige. Derfor har Alabu Bolig sammen med Center for Grøn Omstilling afholdt tre energikurser.

- Målet med energikurserne har været at komme med tip og tricks til, hvad du som beboer selv kan gøre i hverdagen for at sænke dit energiforbrug, og hvordan du selv kan aflæse forbruget rigtigt, siger Anne Louise Larsen, der har været projektleder for energikurserne.

Udover den faglige læring havde deltagerne også fået mulighed for at møde deres naboer og hygge sig sammen om en fælles indsats, frokost, kage, te og kaffe.

Redskaber til en grøn fremtid

Energikurset er en åben dialog om, hvordan det er muligt at mindske el-, vand- og varmeforbruget ved hjælp af enkle tip til hverdagen. Under kurset blev der præsenteret forskellige tip og forklaret, hvordan de kan implementeres i hjemmet.

Der blev for eksempel præsenteret produkter, som kan købes for at gøre det lettere at spare på energien, hvordan man kan

overvåge sit forbrug, samt hvordan man bruger elektronik korrekt, og hvordan man vælger det rigtige vaskeprogram for at spare mest. Alt sammen for at hjælpe beboerne med at mindske deres energiforbrug.

- Jeg tror, at vi alle er blevet bedre til at spare, og derfor lægger vi også vægt på en god dialog i energikurset. Det er godt at kunne dele erfaringer, for alle har i forvejen gode råd og har gennemført nogle ting i hjemmet. Det er godt at have en snak om, hvor det rigtige sted er at sætte ind, siger Zacharias Brix Madsen fra Center for Grøn Omstilling.

Succesfulde kurser

Alt i alt har energikurserne været en win-win situation for både Alabu Bolig og beboerne. Det har givet viden og fællesskab til beboerne, mens det hjælper Alabu Bolig med at opnå bæredygtige udviklingsmål og støtte beboere i en tid med høje energipriser.

- Jeg håber og tror, at beboerne har taget rådene om energibesparelser til sig, og hvad de kan gøre for at sænke deres forbrug. Det handler også om at blive opmærksom på sine vaner, og måske har vi givet dem lyst til at ændre dem, siger Anne Louise Larsen, projektleder for Øst i Centrum.

Er der efterspørgsel nok, vil Alabu Bolig gerne undersøge muligheden for at holde flere energikurser i 2023.

11 › ENERGIKURSER

10 spareråd til energibesparelser

Bæredygtighed er vigtigt for Alabu Bolig – både i forhold til miljøet, det sociale liv i afdelingerne og i forhold til beboernes økonomi. Her giver vi dig ti gode råd med på vejen, så du bedst kan spare på energien og dermed også din pengepung.

Her får du ti energispareråd, der nemt kan bruges i hverdagen:

12 › 10 SPARERÅD

Spar på det varme vand

Forbruget af varmt vand kan stå for 15-25 % af din varmeregning. Spar derfor på det varme vand ved at tage kortere bade, skrue ned for temperaturen og vaske hænder i koldt vand.

Brug gardinerne

Når du lukker sollys ind gennem vinduerne, kan du varme rummet op. Omvendt kan du isolere lidt ekstra for kulden, der kommer gennem vinduesglasset, hvis du trækker for, når der bliver mørkt udenfor.

Skru ned for varmen

For hver grad, du skruer ned, sparer du cirka 5 % på varmeregningen. Sæt alle termostater ens i alle rum og hold mindst 18 grader, så der ikke kommer skimmelsvamp.

Fyld opvaskemaskinen

Fyld opvaskemaskinen helt op, før du starter den, brug altid energispareprogram og vask, når strømmen er billigst. Husk også, at ECO-programmerne bruger mindre strøm og mindre vand, også selvom de typisk tager langt længere tid.

Undgå tørretumbleren

Tør dit tøj udenfor, når det er muligt. En tørretumbler bruger meget energi, og når en typisk familie gennemsnitligt benytter tørretumbleren 160 gange om året, bliver det til 432 kWh med en A-mærket tørretumbler og 159 kWh med en A+++.

Udnyt eftervarmen

Sluk ovnen ti minutter før, maden er færdig. Så kan du udnytte eftervarmen og tilberede din mad uden at bruge mere el. Ligeledes kan du slukke komfuret og lægge låg på gryderne for at udnytte eftervarmen, når du for eksempel koger kartofler.

Hold filteret i emhætten rent

Hvis fedtstof og stegeos ophobes i filteret i din emhætte, vil det resultere i et højere strømforbrug, da emhætten skal bruge mere energi for at opnå den ønskede sugeevne. Derfor er det vigtigt at rengøre filteret i din emhætte regelmæssigt for at opretholde dens optimale funktion.

Afkalk dine husholdningsapparater

Når der opbygges kalk i elkedlen, kræver det mere energi at opvarme vandet og fører til ineffektiv brug af energi. Ved regelmæssig rengøring og afkalkning af husholdningsapparater, såsom kaffemaskine, elkedel og opvaskemaskine, kan du opretholde deres optimale funktion og spare energi i det lange løb.

Brug køleskabet til optøning

Ved at bruge køleskabet til optøning af frosne madvarer tilfører man automatisk kulde til køleskabet, som så skal bruge mindre energi på nedkøling.

Brug strømmen når den er billigst

Prisen på strøm varierer fra time til time. Det er typisk billigst, når der produceres meget vind- og solenergi. Hvis du vil være sikker på altid at bruge den billigste strøm, kan du følge elprisens udvikling online hos din eludbyder.

13
› 10 SPARERÅD

Thomas’ opfordring til naboerne: Brug jeres stemme i beboerdemokratiet

Da Thomas Tram i 2017 begyndte på Politik og Administration på Aalborg Universitet, flyttede han samtidig ind i en ungdomsbolig på Brohusgade. Her fandt han gode naboskaber, og året efter blev han en del af afdelingsbestyrelsen efter at have lært om beboerdemokratiets betydning hos Alabu Bolig.

- Jeg startede egentlig med at se sammenhængen mellem mit studie og bestyrelsesarbejdet, og hvordan jeg kunne udvikle mine kompetencer i rollen. Men jeg var også begejstret for muligheden for at have en indflydelse og bidrage til forandringer i min afdeling. Det gjorde det bare endnu mere spændende, forklarer Thomas.

Brug din stemme

I dag har Thomas boet seks år i Alabu Bolig, hvor han nu bor på Cort Adelers Gade. Her er han suppleant i afdelingsbestyrelsen. Grunden til, at han har fortsat sin involvering i bestyrelsesarbejdet, skyldes, at han ser det som en vigtighed at være aktiv, hvis man ønsker ændringer.

- Se det lidt ligesom et folketingsvalg eller kommunalvalg. Jeg synes, det er vigtigt, at man bruger sin stemme for at forbedre sit lokalområde. Især når du har en organisation som Alabu Bolig, der er meget lydhør og gerne vil involvere sine beboere i rigtig mange beslutninger – både omkring afdelingerne, men også selve organisationen, uddyber Thomas.

Hvorfor være aktiv?

For at udvikle en afdeling eller en hel organisation kræver det en frisk tilgang for at komme med nye idéer. Thomas har

personlig erfaring og kendskab til afdelingsbestyrelser og er bevidst om det store potentiale for konstruktiv dialog og udvikling, der kan opstå der. Derfor mener han, at flere beboere, især unge, bør overveje at engagere sig i deres lokale afdelingsbestyrelse, hvor der er mange positive erfaringer at høste.

- At være en del af det sociale fællesskab giver en meget. Du får muligheden for at møde ligesindede, som også ønsker at forbedre afdelingerne. Det har personligt været en stor motivationsfaktor for mig at være en del af noget større, og det gælder sikkert også for andre unge mennesker. Det er et frivilligt arbejde, der ikke kræver lige så meget tid som andre frivillige jobs, men du kan stadig gøre en forskel for dig selv og dine medbeboere. Derudover ser det også godt ud på dit CV, forklarer Thomas.

Som en del af en afdelingsbestyrelse kan du være med til at bestemme, hvad pengene skal bruges til næste år. På det årlige ordinære afdelingsmøde besluttes det, om for eksempel en legeplads skal renoveres, om der skal være sommerfest, eller om der skal investeres i fællesarealerne. Vil du vide mere om bestyrelsesarbejdet, kan du læse mere om det her:

alabubolig.dk/info/afdelingsbestyrelse

14 › BRUG JERES STEMME
Thomas Tram har siden 2018 deltaget i beboerdemokratiet fra både ungdomsboligen og hans nuværende familiebolig hos Alabu Bolig.
Han opfordrer alle beboere til at deltage i dialogen om deres afdeling.
15 › BRUG JERES STEMME
Jeg synes, det er vigtigt, at man bruger sin stemme for at forbedre sit lokalområde.
Thomas Tram

Skab overblik over din økonomi med Helle Baun ved din side

Det er ikke alle, der finder det lige sjovt at sidde med hovedet begravet i tal og lave et budget. Faktisk er det for mange overvældende. Men Helle Baun, der er ny økonomisk rådgiver hos Alabu Bolig, vil gerne hjælpe dig med at få overblik over din økonomi, så du ikke ender i minus og finder det umuligt at betale dine månedlige udgifter.

Kan du tænke dig samme rådgivning om dit budget som dem i Luksusfælden – bare uden tv-tiden og de kreative præsentationer af dit forbrug? Så tilbyder Alabu Bolig nu rådgivning til alle beboere i både familie- og ungdomsboligerne.

Helle Baun er ny økonomisk rådgiver. Hun har arbejdet 45 år i bankverdenen og har blandt andet tidligere arbejdet som frivillig gældsrådgiver. Helle hjælper dig med at tænke langsigtet og forebyggende, så din økonomi står stærkt mange år frem.

- Vi starter altid med det elementære – budgettet – hvor vi sorterer og gennemgår hver enkelt indtægts- og udgiftspost, mens vi også gennemgår den specifikke situation, som beboeren står i. Eksempelvis har nogle svært ved at have råd til mad, deres lån eller huslejen. Det kan være svært at få overblikket over forbruget. Det er her, hvor vi skal have lagt et sundt budget, som beboerne kan tage udgangspunkt i fremadrettet, fortæller Helle.

Personlig og tæt rådgivning

Rådgivningsmuligheden er taget godt imod hos Alabu Boligs beboere – både i ungdomsboligerne og i familieboliger. Det er dog ikke altid på kontoret, Helle har travlt. Det er nemlig hjemmebesøg, der fylder mest i dagligdagen. Helle har altid nydt den tætte kundekontakt og forstår vigtigheden i at opsætte de rigtige rammer for beboerne.

- Økonomi er ikke altid folks yndlingsemne, så det er vigtigt, at folk er afslappede og føler, at de kan tage snakken i deres eget tempo. Og det kan man bare mere i sit eget hjem. Det kan jeg også se, da omkring 70 procent af mine møder er hjemmebesøg. Når jeg så er på kontoret igen, får jeg de sødeste beskeder fra beboere, der er glade for at få hjælpen, fortæller Helle.

Allerede succesfuldt

Det vigtigste, når der skal skabes overblik over økonomien, er at spotte selv de mindste justeringer, der kan frigive flere penge til de månedlige udgifter. Helle har allerede hjulpet flere familier med deres økonomi, hvor de havde svært ved at finde midlerne til at få dagligdagen til at køre rundt.

- Jeg har oplevet, at der var kommet nye skatteregler, som en familie ikke kendte til i forhold til deres situation. Ved at hjælpe dem med deres skatteopgørelse fik de 3.000 kroner mere til dem selv om måneden. Derudover har jeg hjulpet nogle, der har haft svært ved at få råd til mad halvvejs inde i måneden. Her gennemgik vi hele paletten, og det viste sig, at de faktisk havde 4.000 kroner ledig, hvis de sparede på enkelte udgiftsposter. Herfra oprettede vi en ekstra madkonto, så de er sikre på at have penge til mad hele måneden, forklarer Helle.

Udover at hjælpe med budgettet kan du også få hjælp med kontakt til dine kreditorer, forskuds- og årsopgørelser og ansøgninger om økonomisk støtte, såsom boligstøtte.

16 › SKAB OVERBLIK OVER DIN ØKONOMI

Vil du høre mere om økonomirådgivningen, kan Helle Baun kontaktes på:

Tlf. 27 779 132 eller mail hb@alabubolig.dk

17 ›
SKAB OVERBLIK OVER DIN ØKONOMI
Helle Baun

Totalrenovering

for 190 mio. kroner Indflytningen er i gang på Umanakvej og

Ivigtutvej

Få en billig, totalrenoveret lejlighed på Umanakvej

Drømmer du om at flytte til nyt? Fra 15. maj 2023 er der ledige, indflytningsklare lejemål både med og uden elevator på Umanakvej.

Følg med på alabubolig.dk under ”Søg ledig bolig”, hvor du også kan skrive dig gratis op. Eller kontakt Alabu Bolig på 96 33 13 31.

18 › TOTALRENOVERING
Bent Frederiksen og Teitur Thorleifsson

Efter genhusning flytter beboerne nu hjem til totalrenoverede, moderne lejligheder i etaper, hvor den sidste boligblok står indflytningsklar fra 1. maj til 1. juli 2023. Til de hurtige er der stadig ledige lejemål på Umanakvej.

Med et næsten enstemmigt flertal fra beboerne er de 144 lejligheder på Umanakvej og Ivigtutvej blevet totalrenoverede. Det er sket efter en såkaldt helhedsplan med støtte fra Landsbyggefonden for at fremtidssikre afdelingen med den mindst mulige huslejestigning.

På Ivigtutvej er Teitur Thorleifsson flyttet ind efter sin genhusning og har valgt at få en større lejlighed end den gamle på 89 kvadratmeter.

- Jeg fik en femværelset på 101 kvadratmeter til omkring 7.000 kroner plus forbrug. Det er blevet rigtig lækkert her med stort åbent køkken, nye badeværelser og en stor lukket altan. Jeg kan rigtig godt lide området. Placeringen er god, og kvarteret er roligt. Der er nem adgang til midtbyen med offentlig transport, og det er nemt at komme på motorvejen, fortæller han.

I afdelingsbestyrelsen glæder formand Bent Frederiksen sig meget over, at renoveringen er ved at være ved vejs ende, så beboerne kan få glæde af de moderne boliger.

- Slutresultatet er blevet rigtig godt, og vi er kommet af med de problemer med blandt andet manglende lydisolering og ventilation, afdelingen har haft. Responsen fra beboerne er også overvejende positiv. De første er jo flyttet tilbage til en byggeplads, men håndværkerne har virkelig gjort hvad de kunne for at tage hensyn, forklarer han.

- Vi har altid passet på pengene og haft en god økonomi her i afdelingen, og det har vi stadig efter renoveringen. Derfor er

det også godt at kunne byde beboerne velkommen tilbage i helt nyrenoverede lejligheder til en husleje, der stadig er rimelig, understreger Bent Frederiksen.

Samtidig fortæller han, at fire beboere har boet i afdelingen, siden den blev opført i 1968. De når således at flytte ind i nyt i samme lejlighed hele to gange. Andre fra afdelingen har dog valgt at blive boende, hvor de er blevet genhuset. Derfor er der nu mulighed for at få en lejlighed på Umanakvej, når sidste etape står klar.

Renoveret inde og ude

Helhedsplanen har gjort det muligt, at alle boligblokke er blevet totalrenoveret fra inderst til yderst, hvilket giver afdelingens oprindelige beboere og deres nye naboer helt nye boliger at flytte ind i.

Lejlighederne har fået udskiftet alt lige fra gulve og lofter, el-, vand- og varmeinstallationer, vinduer og døre til køkkener og badeværelser. Derudover har lejlighederne fået ventilationsanlæg, og nogle har fået adgang via elevator. Udvendigt har boligblokkene også fået nye facader, der blandt andet gør lejlighederne bedre isolerede. Samtidig blokerer de nye trelagsvinduer for udefrakommende støj.

Det sidste prik over i’et bliver udearealerne, der som en del af helhedsplanen forskønnes med nyt aktivitetsområde og renovering af stier, trapper, belægning, kantsten, adgang til p-pladser og ny belysning.

19 › TOTALRENOVERING
Brohusgade 2B | 9000 Aalborg | T. 96 331 331 gå på www.alabubolig.dk FOR MERE INFO OM ALABU BOLIG

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Alabu Bolig Beboermagasin - April 2023 by Conexia - Issuu