Magasinet Lemvig 0412 August

Page 40

Kaskelothval får nyt liv

Tekst: Ane Wöhlk Foto: Henrik Vinther Krogh

Model af strandet hval ved Bovbjerg er nyt vartegn for JyllandsAkvariet i Thyborøn

K

askelothvalen, der strandede sidste sommer ved Bovbjerg, er genopstået i Thyborøn. Som en repræsentant for verdens største rovdyr ligger den 15 meter lange hval med halefinnen højt løftet og vogter over JyllandsAkvariet. Men bare rolig: trods det meget livagtige udseende er det en model af træ og blandt andet glasfiber. Men også med såkaldt blommestenshud, mange farvenuancer og med et drabeligt langt åbent gab, der afslører to rækker af ubehageligt store tænder. Da kaskelothvalen skyllede ind på stranden ved Bovbjerg sidste år, var den død og havde været det et stykke

tid. Den kæmpe krop var faldet sammen og var allerede gået i forrådnelse. At det havde været et enormt stort dyr var ingen i tvivl om, men det var svært at fornemme dets form og farve. Michael Madsen, der ejer JyllandsAkvariet, synes, at det kunne være spændende at præsentere publikum for kaskelothvalen, før den døde og strandede ved Vestjyllands kyst – at vise hvordan verdens største rovdyr ser ud tæt på. Derfor hyrede han Vagn Iversen, der er ekspert på området, til at bygge en model af hvalen i størrelsesforholdet en til en. ”En kaskelothval ligner jo en svømmende salami. Der skal noget til for at give så stor en klump liv”, siger modelbygger Vagn Iversen.

Skelet af træ

blik fra bittesmå, blanke øjne, en halefinne, der rejser sig dramatisk i vejret og en mund, der står åben, klar til fangst. Der er gjort meget ud af at nuancere hvalens skind, både med ujævnheder og med farver, der changerer fra sort til næsten hvid i sindrige organiske former især omkring gabet. Mystiske cirkler ved munden er aftryk fra kæmpeblæksprutters sugekopper, når de har forsøgt at afværge angreb fra hvalen. Skelettet i hvalen har Vagn Iversen bygget af træ. 15 spanter med en diameter på op til to meter er sat på en bjælke, der fungerer som hvalens rygrad. Membranplastik er spændt udover skelettet og udenpå det, er der sprøjtet tokomponent skum. For at give hvalens skind dens karakteristiske blommestenshud har Vagn Iversen med en vinkelsliber skåret et langsgående mønster i det størknede skum.

Men som den står dér ved JyllandsAkvariet, er det nu ikke lige en spegepølse, man får i tankerne. Et intenst

i

Vagn Iversen har boet en stor del af sin barndom i et hvalfangersamfund i nærheden af Tønsberg i Norge. Han er uddannet dekoratør og senere zoologisk konservator. Han har tidligere bygget modeller af blandt andet en krabbe på godt to meter og en hvalhaj på mere end 12 meter til Kattegatcentret i Grenå. Se mere på www.fauna-naturmodeller. dk. Vagn Iversen samarbejder bl.a. med Slottsfjellsmuseet (Hvalmuseet) i Tønsberg, der rummer verdens største blåhvalskelet på 30 meter, et kaskelotskelet på 17 meter og andre imponerende hvalnaturalier fra Norges storhedstid som hvalfangernation. 40 Magasinet Lemvig.nu | 08.12


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Magasinet Lemvig 0412 August by Grafisk Tryk - Issuu