Lars Lyng forlod fiskeriet i 1970, da han efter kommunalreformen skiftede posten som sognerådsformand i Thyborøn ud med en fuldtidsbeskæftigelse som ThyborønHarborøres første borgmester . Et hverv han bestred fra Lokallisten indtil han valgte at trække sig ud af politik i 1982. Anton Lyng var gået i land allerede i 1956. Han havde stiftet familie.
Familieliv Anton Lyngs fortælling gør ikke noget nummer ud af, at han som harboøre-bo flyttede til havnebyen Thyborøn. Den mindre by som, ud over at være hjemsted for mange Harboøre-ejede både, også var hjemstavn for ærkefjenden fra mange brave slag på fodboldbanen. ”Jeg var jo vant til at være her, så det gjorde ingen forandring”. Og alligevel var der en helt afgørende forskel. For i Thyborøn boede Ebba, og her ville hun blive. Hun gjorde pølsevognen på havnen til en meget yndet attraktion for den unge Anton, når han var i land, og hvis han ville han have hende, måtte han komme dér. Det ville han, så det gjorde han. De blev gift i 1951. Året efter havde de held til at købe den sidste ledige byggegrund blandt udstykningerne på Mågevej, som førte lige ned til havnen. Her byggede de deres hjem, 70 kvadratmeter i tre etager og med fuld kælder. Fiskeriet var i fremgang igen. Der kom penge mellem hænderne og mellem folk. Man blev ikke nødvendigvis rige, men det blev synligt, at nogle var bedre til at passe på deres penge end andre. ”Når du får 1 krone, kan du ikke bruge 2; i hvert fald får det ende med tiden”. For Anton Lyng fik fiskeriet ende, da hans første datter var født og den næste var undervejs. Gerda kom til verden i ’54, Grete i ’57 og siden kom Poul i ’59. Selv om Lyng-brødrene havde med sig hjemmefra, at søndag holdt både skib og mandskab hviledag, så gav fiskeriet alligevel mange dage og nætter til havs. ”Jeg ville hjem og se mine børn vokse op. Så da de manglede en mand på et af oliedepoterne, søgte jeg og fik ansættelse”.
Anton Lyng fik tjansen med at sejle tankbåden til Gulfs 200 faste kunder og de mange fremmede kuttere i havnen. ”Det er klart, jeg savnede fiskeriet til at begynde med. Det er et frit erhverv, og man passer sig selv. Som oliemand skal man stå til rådighed, yde service og snakke med mange flere mennesker”. Savnet døde ud, og Anton Lyng fandt sig til rette med jobbet. Selv da han overtog tankbilen, som der kom til at stå Q8 på, for at servicere firmaets cirka 600 kunder på land. Telefonvagten blev i familien; den tog Ebba. Olieforbruget voksede med fiskeriet. Da det var på sit højeste i 1970erne og ’80erne, flyttede mange fiskere østfra, fra Grenå og fra Hundested, til Thyborøn. Det gav kunder i havnen, og det gav nye kunder med oliefyr på land. ”Fjernvarmen kom til Thyborøn, det år jeg fyldte 74. Det virkede som en passende tid at gå på pension”.
Minkfarme med brødre År forinden havde Anton Lyng været med til at lukke sin anden forretning. Mink-avl. Mink som er nært forbundet med fiskerierhvervet takket være sin lyst og evne til at sætte fiskeaffald til livs, men som aldrig blev helt nært forbundet med familien Lyng. ”Sammen med tre af mine brødre var jeg med i en minkfarm ved Harboøre og en anden lille en her ved Thyborøn. 12 år sad jeg i bestyrelsen for Lemvig Minkfodercentral. Vi blev ved i 25 år, før vi opgav at få flere penge ud af det og lukkede ned”.
Olie med båd og bil
Ravet tog manden
I mange år havde ethvert olieselskab i Thyborøn med respekt for sig selv både en tankbil til kunderne på land og en tankbåd til kunderne i kutterne. På havnens tværmole var de alle sammen: Gulf, Esso, BP, Shell og Calpam. I dag er kun et olieselskab tilbage på Olievej 3A.
74 år gammel vendte Anton Lyng tilbage til havet, og lærte det at kende fra en ny side. Landsiden. At sejle eller fiske til havs for fornøjelsens skyld havde aldrig interesseret ham, og at gå tur langs havet havde der aldrig før været tid til. Højst en hurtig dukkert om som-
meren, når Ebba og børnene alligevel var ved stranden hele dagen. Nu blev havet en daglig glæde – og forenet med en ny form for jagt. ”Først finder manden ravet, så tager ravet manden! Sådan gik det også mig. Alle mine dage begyndte med en tur til havet i lysningen. Der er mange om buddet, og man skulle helst være først, især fordi jeg var blevet for gammel til at stå ude i vandet fiske det med ketcher”. I værkstedet hjemme i kælderen blev ravet til smykker eller til snoede metaltræer med blade og blomster af rav. 200 stykker på de små. 600 stykker på de store. Savnet af turene til stranden gør ondt. At sandfodringen har forandret strømforholdene så meget, at det meste rav nu bliver båret væk og i land andetsteds er en sølle trøst. Det er tre år siden, sandet blev for stor en udfordring for Anton Lyngs ben, og det er snart lige så længe siden huset på Mågevej blev solgt til fordel for et lejet hus i et plan på Glentevej. Tættere på stranden. De var de sidste af Mågevejs oprindelige beboere. Anton og Ebba Lyng fejrede diamantbryllup sidste år. De har set en række af Thyborøns huse forsvinde i havet i 1950erne, dengang der blev bygget nye diger, fordi var på tale at lukke kanalen med en sluse. De har set velstanden komme. De har set deres børn flytte og bosætte sig i Holstebro, Nissum og Lemvig. De har set børnebørnene tage til København og stifte familie. De har set folk begynde at rejse til Thyborøn med det formål at holde fri. Hver dag i ugens løb ser de deres søn til frokost. Han er fiskeeksportør på havnen i Thyborøn. Naboen er fisker; han kigger tit ind med fisk eller krabbekløer. De ser dagligt søskende, gamle veninder og gode bekendte. ”Vi er skidt tilpas, den dag der ingen gæster kommer. Der går heldigvis længe mellem de dage. Tja, lever man længe nok, risikerer man at blive en attraktion”.
Totalfest... Lokaler Borddækning Blomster Tjenere Kokke drikkevarer Musik Oprydning l
l
l
l
l
l
Vi holder til i Thyborøn Hallen, og vi leverer alt lige fra mad ud af huset til færdige fester med hele pakken - du vælger selv, hvor meget pakken skal indeholde. Vi kan hjælpe med lokaler, men det kan også være i dine egne.
Mad ud af huset
Barnedåb l Fødselsdag l Bryllup l Konfirmation l Familiefest l Begravelse l Jubilæum l Reception l Julefrokost
Michael Stougaard Larsen
Ballegårdvænget 24 . DK-7620 Lemvig T: 5099 3205 . michael@malermester-larsen.dk
Kirkegårdsvej 15
7680 Thyborøn
7070 2330
www.frkvinther.dk
Se mere på www.frkvinther.dk
Magasinet Lemvig.nu | 08.12
39