Issuu on Google+

00-

38

83

84

60

68

75 80

88

07 25

54

Kirken ombygges til en gotisk kirke med tårn og hvælvinger. Kirken udvides med korsarme mod nord og syd. Tårnet bygges ca. 1475 og får et meget højt, spidst spir. En præsteindberetning fortæller, at kirken er indviet til Sct. Nicolaus. Et lyn slår ned i spiret og beskadiger begge klokker. Omtales på klokken, som blev omstøbt i 1686. Under en storbrand i byen antændes kirken, og alt over hvælvingerne ødelægges. Ved genopbyg ningen får tårnet igen et spir, 9,5 m lavere. Fra dette tidspunkt kaldes kirken ”Vor Frue Kirke”. Kirken står siden 16 – 1700 tallet i en rødbrun farve for at minde om mursten. Kirkens stoleværk, pulpiturer fremstilles af snedker Zinders Nielsen Machholm. Korkrucifiks fremstilles af Zinders Nielsen Machholm. Altertavle fremstilles af Zinders Nielsen Machholm i landlig rokoko. Tårnet er i forfald. Det ombygges og får formentlig saddeltag. Overstryges med samme brunrøde farve, så det ligner murværket. Kirkegården flyttes fra kirken til Vesterbjerg. Soklen bliver strøget med mørkeblåt eller gråt. Vinduerne bliver malet med en ”lys perlefarve” og dørene med en ”blå perlefarve”. Kirken får nye, store støbejernsvinduer, som males sorte. Det hele havde ”et temmelig broget useende”, siges G detU i en I Drapport E I fra T I1875. D & RUM

Skitse Lemvig - 1670

LEMVIG KIRKE

GENNEM TIDEN

Byens kirke lagt på torvet, tung af evighed, lagt i læ af grønne bakker ud mod fjordens bred, samler byens huse om sig under Ordets fred. Lars Busk Sørensen 2006


Indhold INDLEDNING Side 2-3

LEMVIG KIRKE GENNEM TIDEN Side 4-7

INVENTARET Side 8-9

ALTERBILLEDER OG ALTERSØLV Side 10-11

BODIL KAALUNDS BILLEDER Side 12-17

KIRKENS LYDE Side 18-21

KIRKENS MESSEHAGELER Side 22 TEKSTILER . LINKS . LITTERATUR Side 23

2

indledning


Lemvig Kirke en vandring i tid og rum Midt i Lemvig by, midt på torvet, midt i byens travle liv ligger Lemvig Kirke. Og her har den ligget i 800 år. Ikke bare fysisk har kirken været midtpunkt i byen, men har på mange måder været midtpunkt også i befolkningens liv. Ved kirkens gamle granitdøbefont har generation efter generation af Lemvig-borgere fået lagt fundamentet for deres liv og tro, - og sådan er det stadig.

... Eller man kommer bare for i et øjeblik at lade sind og tanker falde til ro, - måske tænde et lys i lysgloben og bede en stille bøn.

Alle, der har været i Lemvig, kender kirketårnet med det karakteristiske kuppelspir, der som et vartegn rager op over byens tage. Eller man kender det fra tegneserien ”Livets gang i Lidenlund”, som har gjort byen kendt ud over det ganske land, som byen hvor provinsialisme og småborgerlige dyder florerer på godt og ondt - men mest på godt! Der er dog sket meget, siden Gantriis lavede sine tegneseriekarikaturer, - så man skal ikke forvente, at det er pastor Swolm, der prædiker, hvis man en søndag formiddag sætter sig tilrette på en af kirkebænkene. Kirken har mange besøgende, - de flest, naturligvis, for at deltage i kirkens gudstjenester eller andre kirkelige handlinger. Men da kirken hver dag er åben, fra om morgenen når solen ringes op, til den sent om eftermiddagen ringes ned, kommer der også mange gæster til hverdag. Nogle kommer for at se de mange billeder, kunstneren Bodil Kaalund har malet i kirken. Andre for at deltage i en af de mange koncerter, der holdes året igennem. Eller man kommer bare for i et øjeblik at lade sind og tanker falde til ro, - måske tænde et lys i lysgloben og bede en stille bøn.Og kirken har plads til alle, hvad enten man kommer af den ene eller den anden grund, - og alle er velkomne. Det gælder også dig!

indledning

3


Lemvig Kirke Kirke gennem tiden Lemvig Lemvig gennem tiden LemvigKirke Kirke gennem gennem tiden tiden 1200 - Kirken bygges, - en romansk bygning af rå, utilhugget granit, formentlig med træloft og saddeltag

12001200Kirken bygges, en romansk bygning rå, utilhug1200- Kirken Kirkenbygges, bygges,---en enromansk romanskbygning bygningafafafrå, rå,utilhugutilhug1300 - K irken ombygges til en gotisk kirke med tårn og hvælget granit, formentlig med træloft og saddeltag get getgranit, granit,formentlig formentlig med med træloft træloft og og saddeltag saddeltag Kirken udvides med korsarme nord syd. 1300Kirken ombygges tiltiltilen kirke med tårn og 1300Kirken ombygges en gotisk kirke med tårn og 1300- vinger. Kirken ombygges engotisk gotisk kirkemod med tårnog og Tårnet bygges ca. 1475 og får et meget højt, spidst hvælvinger. Kirken udvides med korsarme mod hvælvinger. hvælvinger.Kirken Kirken udvides udvides med med korsarme korsarme mod modspir. nord og syd. Tårnet bygges ca. 1475 og får et nord og syd. Tårnet bygges ca. 1475 og får et og syd. Tårnet bygges ca.at1475 oger fårindviet et 1638 Ennord præsteindberetning fortæller, kirken til meget højt, spidst spir. meget højt, spidst spir. meget højt, spidst spir. Sct. Nicolaus. 1638 1638 En præsteindberetning fortæller, kirken er ind1638 En Enpræsteindberetning præsteindberetningfortæller, fortæller,atat atkirken kirkener erindind1683 Et lyn ned i spiret og beskadiger begge klokker. viet tiltiltilslår Sct. viet Sct. Nicolaus. viet Sct.Nicolaus. Nicolaus. påned klokken, som blev omstøbtbegge ibegge 1686.klokker. 1683 EtEt og beskadiger 1683 lyn slår ned og beskadiger begge klokker. 1683 Omtales Etlyn lynslår slår nedi ispiret i spiret spiret og beskadiger klokker. Omtales på klokken, som blev omstøbt Omtales på som blev 1686. Omtales påklokken, klokken, som blev omstøbt omstøbt 1686. 1684 Under en storbrand i byen antændes kirken,i ii1686. og alt over 1684 Under i ibyen kirken, 1684 Under en storbrand antændes kirken, og 1684 hvælvingerne Underen enstorbrand storbrand i byen byen antændes kirken,og ogtårødelægges. Vedantændes genopbygningen får alt over hvælvingerne ødelægges. Ved genopbyg alt over ødelægges. altigen overethvælvingerne hvælvingerne ødelægges.Ved Ved genopbyg genopbyg net spir, 9,5 m lavere. ningen ningen får tårnet igen spir, 9,5 lavere. ningenfår fårtårnet tårnetigen igenetet etspir, spir,9,5 9,5mm mlavere. lavere. 1760 Fra dette tidspunkt kaldes kirken ”Vor Frue Kirke”. Kir1760 Fra dette tidspunkt kaldes kirken ”Vor 1760 Fra dette tidspunkt kaldes kirken Frue Kirke”. 1760 Fra dette tidspunkt kaldes kirken ”Vor ”VorFrue FrueKirke”. Kirke”. ken står siden 16-1700 tallet i en rødbrun farve for Kirken Kirken står siden 16 1700 tallet rødbrun Kirkenstår stårsiden siden16 16–––1700 1700tallet talleti ien i en enrødbrun rødbrun at minde om mursten. farve n farve for minde om mursten. farvefor foratatatminde mindeom ommursten. mursten. 1768 Kirkens stoleværk, pulpiturer fremstilles afafafsnedker 1768 Kirkens stoleværk, pulpiturer fremstilles snedker 1768 Kirkens stoleværk, pulpiturer fremstilles snedker 1768 Kirkens stoleværk, pulpiturer fremstilles af snedker ZinZinders Nielsen Machholm. Zinders Nielsen Machholm. Zinders Nielsen Machholm. ders Nielsen Machholm. 1775 1775 Korkrucifiks Korkrucifiksfremstilles fremstillesafafafZinders ZindersNielsen NielsenMachholm. Machholm. 1775 Korkrucifiks fremstilles Zinders Nielsen Machholm. 1775 Korkrucifiks fremstilles af Zindes Nielsen Machholm. 1780 1780 Altertavle Altertavlefremstilles fremstillesafafafZinders ZindersNielsen NielsenMachholm Machholmi ii 1780 Altertavle fremstilles Zinders Nielsen Machholm af rå, utilhuglandlig landligrokoko. rokoko. landlig rokoko. saddeltag 1788 Tårnet 1788 Tårnet Tårneterer eri iforfald. iforfald. forfald.Det Detombygges ombyggesog ogfår fårformentlig formentlig 1788 Det ombygges og får formentlig med tårn og saddeltag. Overstryges med samme brunrøde saddeltag. Overstryges med samme brunrøde farve, saddeltag. Overstryges med samme brunrødefarve, farve, arme mod såså sådet detligner lignermurværket. murværket. det ligner murværket. og får et 1807 1807 Kirkegården Kirkegårdenflyttes flyttesfra frakirken kirkentiltiltilVesterbjerg. Vesterbjerg. 1807 Kirkegården flyttes fra kirken Vesterbjerg. 1825 1825 Soklen Soklenbliver bliverstrøget strøgetmed medmørkeblåt mørkeblåteller ellergråt. gråt.VinVin1825 Soklen bliver strøget med mørkeblåt eller gråt. Vinirken er indduerne duernebliver blivermalet maletmed meden en”lys ”lysperlefarve” perlefarve”og og duerne bliver malet med en ”lys perlefarve” og dørene dørenemed meden en”blå ”blåperlefarve”. perlefarve”. dørene med en ”blå perlefarve”. begge klokker. 1854 1854 Kirken Kirkenfår fårnye, nye,store storestøbejernsvinduer, støbejernsvinduer,som sommales males 1854 Kirken får nye, store støbejernsvinduer, som males øbt i 1686. sorte. sorte.Det Dethele helehavde havde”et ”ettemmelig temmeligbroget brogetuseusesorte. Det hele havde ”et temmelig broget uses kirken, og ende”,siges sigesdet deti ien i en enrapport rapportfra fra1875. 1875. ende”, ende”, siges det rapport fra 1875. d genopbyg avere. Skitse Lemvig- -1670 1670 Skitse Lemvig or Frue Kirke”. n rødbrun

lles af snedker

4 GENNEM TIDEN ENNNNNEEEMMMTTTI IDIDDEEENNN ielsen Machholm.444 GGGEEN sen Machholm i

g får formentlig

1780 Altertavle fremstilles af Zinders Nielsen Machholm i landlig rokoko. 1788 Tårnet er i forfald. Det ombygges og får formentlig saddeltag. Overstryges med samme brunrøde farve, så det ligner murværket. 1807 Kirkegården flyttes fra kirken til Vesterbjerg. 1825 Soklen bliver strøget med mørkeblåt eller gråt. Vinduerne bliver malet med en ”lys perlefarve” og dørene med en ”blå perlefarve”. 1854 Kirken får nye, store støbejernsvinduer, som males sorte. Det hele havde ”et temmelig broget useende”, siges det i en rapport fra 1875. 1906 Kirken er i meget dårlig forfatning Skitse og detLemvig besluttes at -- 1670 Skitse Lemvig 1670 nedrive den og bygge en ny på ”et passende sted i byen”. En arkitektkonkurrence til en ny kirke ”på fattiggårdens grund” østligst i byen vindes af S.F. Kühnel, Århus. Projektet bliver aldrig gennemført p.g.a. folkelig modstand imod placeringen. 1907 Kirken kalkes hvid overalt i anledning af kong Frederik VIII´s besøg.


GENNEM TIDEN

5


6

GENNEM TIDEN


1906

Kirken er i meget dårlig forfatning og det besluttes at nedrive den og bygge en ny på ”et passende 1933-35 sted Kirken får sitEnnuværende udseende til efter en kirke geni byen”. arkitektkonkurrence en ny nemgribende omog tilbygning. stedet for tårnets ”på fattiggårdens grund” østligst i Ibyen vindes af S.F. kamtakkede får detbliver sit karakteristiske spir med Kühnel, Århus.gavle Projektet aldrig gennemført løgkuplen, af Hother Gulvet hæves p.g.a. folkeligtegnet modstand imod Paludan. placeringen.

1906

Kirken er i meget dårlig forfatning og det besluttes at nedrive den og bygge en ny på ”et passende sted i byen”. En arkitektkonkurrence til en ny kirke ”på fattiggårdens grund” østligst i byen vindes af S.F. Kühnel, Århus. Projektet bliver aldrig gennemført p.g.a. folkelig modstand imod placeringen.

1907

Kirken kalkes hvid overalt i anledning af kong Frederik VIII´s besøg.

19331935

Kirken får sit nuværende udseende efter en gen nemgribende om- og tilbygning. I stedet for tårnets kamtakkede gavle får det sit karakteristiske spir med løgkuplen, tegnet af Hother Paludan. Gulvet hæves ved samme lejlighed en lille meter.

1970

Kirken restaureres og alt inventar opmales og forgyldes.

19771988

Bodil Kaalund udsmykker kirken med malerier.

1999

Nyt orgel på 30 stemmer bygges af P. G. Andersen og Bruhn ind bag den gamle orgelfacade.

2001

Klokkespil monteres i tårnet, skænket af Ingrid og Elly Bache Lauridsen, ”Damernes Magasin”.

Ombygningen 1933-1935

Livets gang i Lidenlund

6

GENNEM TIDEN

Ombygningen 1933-1935

GENNEM TIDEN

1907

ved samme lejlighed en lille meter.

Kirken kalkes hvid overalt i anledning af 1970 Kirken restaureres og alt inventar opmales og forgylkong Frederik VIII´s besøg. des.

7

1977-88 Kirken Bodil Kaalund udsmykkerudseende kirken medefter malerier. 1933får sit nuværende en gen 1935 nemgribende omog tilbygning. I stedet tår1999 Nyt orgel på 30 stemmer bygges af P. G.for Andersen nets kamtakkede gavle får det sit karakteristiske og Bruhn ind bag den gamle orgelfacade. spir med løgkuplen, tegnet af Hother Paludan. 2001 Gulvet Klokkespil monteres i tårnet, skænket Ingrid og Elly hæves ved samme lejlighed enaflille meter. Bache Lauridsen, ”Damernes Magasin”.

1970 inventar opmales både ude 2011-13 Kirken Kirkenrestaureres gennemgår og en alt større istandsættelse ogogforgyldes. inde. Med bl.a. nyt tag, varmeanlæg og gulve. SæDen tomme kirke i forbindelse med renoveringen i 2012.

Livets gang Livets gang i iLidenlund Lidenlund

der og ryglæn i stolesæderne fornys, kirkens farve-

19771988

Bodil Kaalund udsmykker kirken med malerier. sætning ændres og AV-udstyr moderniseres.

1999

Nyt orgel på 30 stemmer bygges af P. G. Andersen og Bruhn ind bag den gamle orgelfacade.

2001

Klokkespil monteres i tårnet, skænket af Ingrid og Elly Bache Lauridsen, ”Damernes Magasin”.

GENNEM TIDEN

7

GENNEM TIDEN

7


ens eneste ået i kirken,

og korkrucifiks. es hovedm, som har tallet. ur er fremstillet ansk positur nde på en fodnde Kristusfigur hvorom slangen ånden.

an kan se kirk-

fem lysearme, Christensen og 1600. Yder1650, 1661 og

Kirkens inventar 1. Døbefonten af granit i romansk stil er kirkens eneste middelalderlige inventarstykke. Har sikkert stået i kirken, siden den Maarsdatter. Han var af byens betydelige købmænd, der blev bygget omkring år en 1200.

havde skibe i søen og bl.a. sejlede tørfisk fra Bøvling len til Christian IV´s husholdning i København. Han og varkorkrucifiks. desuden 2.-3. Stoleværk, alter, prædikestol, pulpiturer engageret i studehandel til Holland og Holsten. Indretningens enhedspræg af rokokostil skyldes hoved-sageligt Fremstillet Zinders af PederNielsen Clausen, stenhugger Stafferet snedkeren Machholm, somi Århus. har udført hoved1681. delene i sidste halvdel af 1700-tallet. Krucifikset med den ejen-

dommelige Jesusfigur er fremstillet mere stående end hængenGravminder. 5 gravsten, 3 i kor og 2 i tårnrum, fortæller om de i nærmest romansk positur med hovedet opret og samlede nogle af byens betydende borgere, rådmænd og borgmesfødder hvilende på en fod-støtte. Mange lighedspunkter med tre. den sejrende Kristusfigur på toppen af alteret, stående på jordkloden hvorom slangen (Satan) slynger sig, men med en sejrs10. Kirkeskibet over midtergangen er skænket til kirken i fane 1985i hånden. af en gammel Lemvig-dreng, tidligere bygningssnedker

Andreas Jensen, København. Skibet er en nøjagtig model af

4. præstetavler, hvor kan se denI våbenhuset firemastedehænger bark, ”L´Avenir”, der blevman bygget ca.kirkens 1900 præster og kapellaner gennem tiden. og forliste i Sydatlanten i 1937. Eneste rest er en redn-

ingskrans, som mange år senere blev fundet på en strand i

5. Lysekroner. Fra renæssancetiden stammer fem lysearme, de Sydamerika. to med årstal 1609 og givernavn Simon Christensen samt to prægtige lysekroner fra omkring 1575 og 1600. Yderligere tre lysekroner stammer fra baroktiden, 1650, 1661 og 1731.

at 1650 af Iver m hans legat på sang i kirken ender dagen i

1

22

ra 1648 over ru Kirsten

8

INVENTAR

33

6.-7. Latinskoletavle i nordre korsarm er opsat 1650 af Iver Christensen, foged på Voldbjerg, til minde om hans legat på 300 slette daler til latinskoledrengene for korsang i kirken ”så længe som verden står.” Ak ja! - hvem kender dagen i morgen? 8.-9. Epitafium på nordvæggen i hovedskibet, fra 1648 over borgmester Simon Christensen og hans hustru Kirsten Maarsdatter. Han var en af byens betydelige købmænd, der havde skibe i søen og bl.a. sejlede tørfisk fa Bøvling len til Christian IV´s husholdning i København. Han var desuden engageret i studehandel til Holland og Holsten. Fremstillet af Peder Clausen, stenhugger i Århus. Stafferet 1681. Gravminder 5 gravsten, 3 i kor og 2 i tårnrum, fortæller om nogle af byens betydende borgere, rådmænd og borgmestre. 10. Kirkeskibet er skænket til kirken i 1985 af en gammel Lemvig-dreng, tidligere bygningssnedker Andreas Jensen, København. Skibet er en nøjagtig model af den firemastede bak, ”L´Avenir”, der blev bygget ca. 1900 og forliste i Sydatlanten i 1937. Eneste rest er en redningskrans, som mange år senere blev fundet på en strand i Sydamerika.

44

5 5

6 6

7 7


8

9

10

INVENTAR

9


A

B

C

D 1

10 ALTERBILLEDER

1


Alterbilleder

Altersølv

A. Det nuværende billede, malet af Bodil Kaalund i 1977, viser Jesu indtog i Jerusalem palmesøndag. Ved renoveringen i 2013 blev Jahveøjet taget ned.

1. Kalk og disk udført af Giert Reber i Viborg. Indskrift: ”Anno 1655 har ærlig og velbyrdige Frue Fru Maren Skram sal(ig) Hartwig Hwitfeldtz til Ramme-Gaard givet og foræret denne Kalk og Disk til Lemwigs Kirke Gud til Ære Kirken til Zirat og hende til Ære christelig Ihukommelse hworfore Gud wære hendes Løn. Anno 1794 er samme Kalk og Disk forstørret på Kirkens Bekostning”.

B. I 1935 blev altertavlen istandsat. Den gamle topfigur, Kristus med sejrsfanen, og trekantfelt med Jahveøje blev genopsat. I midtfeltet blev opsat en kopi af Vestervig kirkes korsfæstelsesbillede. (Billedet hænger nu i kirkens sakristi). C. Et alterbilledet fra 1854, malet af Johan Ludvig Lund, viser Kristus stående med kalken (billedet hænger i kirkens sakristi). D. Fra omkr. 1775 stammer et alterbillede, som viser Kristus siddende med kalken på bordet (billedet hænger nu i kirkens sakristi).

2. Alterkande, 1665, udført af Matz Christensen, Viborg. På den ene side indgraveret Jesus på korset; på den anden side indskriften: ”Lemvigs Kirckis Viin Kande af forriges Docter Anders Lemvigs Kande oc den gamle Kalck oc Disch omgiort. Anno 1665 den 25. Ianvarii.” På låget Kristus med sejrsfanen i en krans af blomster og bladværk. 3. Særkalke, indkøbt 1914.

Kongebibel Lemvig kirke ejer en velbevaret Chr.IV´s bibel. Foran i den står skrevet: ”Anno 1636 er denne bibel bekostet af Lemvig og Lem kirkers indkomst og er (købt) for 14 slette daler og 2 mark. (Underskrevet Hendrik Lang med ”egen hånd”). Hendrik Lang var sysselprovst og havde tilsyn med kirkernes regnskaber. Bibelen opbevares i kirkens boks.

4. Oblatæske Indskrift: ”Minde om Sognepræst Carl Lunds Prædiken ved Befrielsesfesten 6. Maj 1945”. 5. Alterstager, fra omkring 1600 – 50. 6. På alteret står et messingkrucifiks (Lemvig Kirke, 1. søndag i advent 03.12.2006).

2

3

4

5

6

6

ALTERSØLV 11


Bodil Kaalund

Alterbilledet

Bodil Kaalund Kaalund Bodil

Alterbilledet Alterbilledet

Det var i Lemvig kirke, kunstneren Bodil Kaalund fik sit genembrud som kirkekunstner. Et markant præg på kirkens indre satte hun i årene 1977-88. Ikke mindre end 37 billeder har hun leDet var var Lemvig kirke, kunstneren Bodil Bodil Kaalund Kaalund fik sit sit genDet ii Lemvig kirke, fik genveret til kirken, - en hel kunstneren billedbibel.Hendes letaflæselig, fortælnembrud som som kirkekunstner. kirkekunstner. Et Et markant markant præg præg på på kirkens kirkens nembrud lende stil passede godt til menighedens ønsker, - så da alterbilindre satte satte hun hun ii årene årene 1977 1977 –– 88. 88. Ikke Ikke mindre mindre end end 37 37 indre lede, prædikestol, døren til sakristiet og syddøren var færdig i billeder har har hun hun leveret leveret til til kirken, kirken, -- en en hel hel billedbibel. billedbibel. billeder 1977, bad man hende fortsætte udsmykningen af pulpiturerne Hendes letaflæselige, letaflæselige, fortællende fortællende stil stil passede passede godt godt til til Hendes ved orglet og i nordfløjen.

”Se, din konge kommer til dig”, står der under alterbilledet, som viser Jesu indtog i Jerusalem palmesøndag. ”Glæde og forventning var den grundstemning, jeg søgte at lægge ”Se,i din din konge konge kommer tillysets dig”, står står der under alterbilledet, ”Se, til dig”, der alterbilledet, ind billedet, vedkommer farvens og hjælp, ogunder samtidig give indtryk som viser viser Jesu Jesu indtog indtog ii Jerusalem Jerusalem palmesøndag. palmesøndag. som af liv ved at lade figurene være i bevægelse, gå, bøje sig, løfte ar”Glæde og og forventning forventning var var den den grundstemning, grundstemning, jeg jeg søgte søgte at at ”Glæde men. Den eneste rolige, statiske figur er Jesus, sagtmodigt ridenlægge ind ind ii billedet, billedet, ved ved farvens farvens og og lysets lysets hjælp, hjælp, og og samtidig samtidig lægge de på æslet. Kun han udtrykker alvor og eftertænksomhed”, siger give indtryk indtryk af af liv liv ved ved at at lade lade figurerne figurerne være være ii bevægelse, bevægelse, give Bodil Kaalund.

menighedens ønsker, ønsker, -- så så da da alterbillede, alterbillede, prædikestol, prædikestol, døren døren menighedens til sakristiet sakristiet og og syddøren syddøren var var færdig færdig ii 1977, 1977, bad bad man man hende hende til Sidst blev degnestolen udsmykket. Det varved i 1988. fortsætte udsmykningen af pulpiturerne pulpiturerne ved orglet og og ii fortsætte udsmykningen af orglet Bodil Kaalund siger: ”Det har været magtpåliggende for mig at nordfløjen. nordfløjen.

søge at skabe en helhed med mine udsmykninger. At binde billede og blev rum degnestolen sammen i en harmoni, der Det gernevar skulle tjene kirken og Sidst blev degnestolen udsmykket. Det var 1988. Sidst udsmykket. ii 1988. gøre mere åbne for”Det at kunne se, opleve, høre det kristne BodilosKaalund Kaalund siger: ”Det har været været magtpåliggende forbudBodil siger: har magtpåliggende for skab. en at kunstner en glæde bliveudsmykninger. brugt, at få lov til mig at atFor søge at skabe skabeer endet helhed medatmine mine udsmykninger. mig søge en helhed med -Ati et godtbillede samarbejde medsammen menighedsrådet - at medvirke til at binde billede og rum rum sammen en harmoni, harmoni, der gerne gerne At binde og ii en der præge kirkenskirken ydre og denos indreåbne dimension så godtse, man skulle tjene tjene kirken oggive gøre osenmere mere åbne for at at- kunne kunne se, skulle og gøre for opleve, høre det det kristne kristne budskab. budskab. For For en en kunstner kunstner er er det det en en nu kan”.høre opleve,

glæde at at blive blive brugt, brugt, at at få få lov lov til til –– ii et et godt godt samarbejde samarbejde med med glæde menighedsrådet –– at at medvirke medvirke til til at at præge præge kirkens kirkens ydre ydre og og menighedsrådet give den den en en indre indre dimension dimension –– så så godt godt man man nu nu kan. kan.”” give

12 BODIL KAALUND OD DIILL KKAAAALLU UN ND D 1122 BBO

gå, bøje bøje sig, sig, løfte løfte armen. armen. Den Den eneste eneste rolige, rolige, statiske statiske figur figur er er gå, Jesus, sagtmodigt sagtmodigt ridende ridende på på æslet. æslet. Kun Kun han han udtrykker udtrykker alvor alvor Jesus, og eftertænksomhed”, eftertænksomhed”, siger siger Bodil Bodil Kaalund. Kaalund. og


BODIL KAALUND 13


3

1

14 BODIL KAALUND

2

4

5


Prædikestolen

Orgelpulpituret

Når Jesus prædikede, fortalte han ofte lignelser og brugte billeder fra hverdagslivet. Derfor har Bodil Kaalund valgt motiver fra lignelserne til at udsmykke prædikestolen. 1. Sædemanden (Mark.4) 2. Ukrudtet i hveden (Mat.13) 3. Det vildfarne får. (Mat.18) 4. Det ufrugtbare figentræ (Luk.13) 5. Den barmhjertige samaritaner. (Luk.10)

Billederne på orgelpulpituret (fra venstre): 1. ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden ...”(1.Mos.1,1) 2. Adam og Eva i Paradiset. Syndefaldet. (1.Mos.3) 3. Kain slår sin bror Abel ihjel. (1.Mos.4) 4. Herren åbenbarer sig for Moses i den brændende tornebusk. (2.Mos.3) 5. Moses med lovens tavler. (2.Mos.20) 6. Israelitterne danser om guldkalven. (2.Mos.32) 7. David spiller på sin citer for Saul. (1.Sam.16,23) 8. Job ved byporten. (Job.30) 9. “Esajas kaldes til profet”. ”Men en af seraferne fløj hen til mig; i hånden havde han et stykke gloende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. Han berørte min mund og sagde: ”Nu har dette rørt dine læber, din skyld er fjernet, og din synd er sonet”. (Esajas 6,6f.) 1

2

3

4

5

6

7

8

9

15


Pulpitur i nordre korsarm Billederne på pulpitur i nordre korsarm: 1. ”I begyndelsen var Ordet …” som blev menneske, født i Betlehem (Joh.1/Luk.2) 2. Jesus døbes af Johannes i Jordanfloden (Mark.1) 3-6. Jesus indstifter nadveren skærtorsdag aften (Luk.22) Dør til sakristi 1. Duen, symboliserende Helligånden. 2. Johannes Døberen rækker en guldring til Jesusbarnet på Marias skød.

7. Nedtagelsen af korset (Luk.23) 8. Pinsedagen (Ap.G.2)

Degnestolen Tre billeder som viser ”det evige halleluja”, engle som spiller på tamburin, harpe og trompeter.

Indramningen af syddøren Rosenmotiver inspireret af Brorsons salme: ”Den yndigste rose er funden”.

16 BODIL KAALUND

1

2


3

4

5

6

7

8

BODIL KAALUND 17


18 KIRKENS LYDE


Kirkens lyde Kirkens lyde Stilheden Et frirum midt i larmen. At sidde ligeså stille og lade tankerne hvile. Bare lytte til de mange generationer før os, som er kommet her i sorg og glæde og har fundet opmuntring og Stilheden. Et frirum ligeså og trøst i det samme ord,midt somi larmen. altid har At lydtsidde i dette rum,stille - Ordet, lade tankerne hvile. Bare lytte til de mange generationer som bedst høres i stilheden.

før os, som er kommet her i sorg og glæde og har fundet opmuntring og trøst i det samme ord, som altid har lydt i KlokkerneTo klokker har i over 300 år kaldt ud over byen dette rum, - Ordet, som bedst høres i stilheden.

til gudstjeneste. ”Lilleklokken” har en bladbort over et latinsk skriftbånd: ”Gloria in excelcsis (!) Deo Rvdolph Melchior me Klokkerne. fecit”. (Ærehar være Gud300 i detårhøje, Melchior To klokker i over kaldtRudolf ud over byen gjorde til gud-mig). Lilleklokken blev støbt om i 1686 efter brandene i 1683 og stjeneste. ”Lilleklokken” har en bladbort over et latinsk 1684, så over Christian V´s kronede monogram står der: ”Os skriftbånd: ”Gloria in excelcsis (!) Deo Rvdolph Melchior Torden-Ild Byen afbrændte/ Ah! Varsel for sand”. me fecit”. skiændte/ (Ære væreFørGud i det høje, Rudolf Melchior Under mig). monogrammet: ”Bød, paa nyom klemte,/ lyder hver gjorde Lilleklokken blevvistøbt i 1686O! efter Mand/ K Anno MD-CLXXXVI”. brandene i 1683 og 1684, så over Christian V´s kronede

monogram står der: ”Os Torden-Ild skiændte/ Før Byen ”Storeklokken” har for en sand”. bladbort hvorunder der står: ”Ictu afbrændte/ Ah! Varsel Under monogrammet: ”Bød, vi paa O! lyder hver K Anno MDFulminis una ny cumklemte,/ Urbe/ deleta jussu C5Mand/ fusa 1686/ postea ob CLXXXVI”. Fisuram Sumtu Ædis propr: fusa 1759/ Casparus König Dantiscanus/ me fecit Wiburgi”. (Ødelagt tillige med byen ved lyn-

”Storeklokken” nedslag og omstøbt på Christian V´s bud 1686. Senere på har en afbladbort hvorunder der står: ”Ictu Fulminis una cum grund en revne atter omstøbt på kirkens egen bekostning Urbe/ deleta jussu C5 fusa 1686/ postea ob Fisuram Sumtu 1759. Caspar König fra Danzig gjorde mig i Viborg). Ædis propr: fusa 1759/ Casparus König Dantiscanus/ me fecit Wiburgi”. (Ødelagt tillige med byen ved lynnedslag og omstøbt på Christian V´s bud 1686. Senere på grund af en revne atter omstøbt på kirkens egen bekostning 1759. Caspar König fra Danzig gjorde mig i Viborg).

KIRKENS LYDE 19 KK II RR KK EE N N SS LY LY D D EE

11 99


Orgel og klokkespil Orgelet I 1999 blev det gamle pneumatiske orgel udskiftet med et nyt, bygget af P.G.Andersen & Bruhn. Det har 30 stemmer, to manualer og pedal. Klokkespillet er skænket til kirken i 2001 af søstrene Ingrid og Elly Bache Lauridsen, som i mange år drev ”Damernes Magasin”. Klokkespillet har 16 klokker og er støbt af Eijsbouts, Holland. På den største klokke er efter givernes ønske på den ene side indstøbt inskriptionen: SKÆNKET AF INGRID OG ELLY BACHE LAURIDSEN. Og på den anden side: HERRE VOR GUD TAK FOR VELSIGNELSENS UNDER. Klokkespillet styres fra en computer og key-board ved orgelet.

20 KIRKENS LYDE


KIRKENS LYDE 21


22 KIRKENS MESSEHAGELER


Messehageler

Links og litteratur

1-2. I 1970’erne anskaffedes tre messehageler af engelsk fabrikat. To af dem er stadig i brug - den ene rød og den anden lilla.

Forslag til læsning: - Kirkerne i Lemvig. Danmarks Kirker - Ringkøbing Amt 5. Nationalmuseet 1999. - Lemvig Købstads historie. J.Søndergaard Jacobsen. Lemvig Museum 1969. - Kaalunds kirker. red. Jan Garff. Borgen 2000 - En folkelig billedfortælling. Bodil Kaalund i Lemvig. M.Wivel og D.Warming., Museet for Religiøs Kunst 2005.

3. I forbindelse med byens 750 års jubilæum i 1984 fik kirken en grøn messehagel, designet af Bodil Kaalund. Foruden et kors på ryggen er her palmegrene, svarende til alterbilledets palmesøndags-motiv og omgivet af flyende bier. 4. I 1997 indviede kirken en gylden messehagel, vævet, broderet og syet af Lene Abildgård Knudsen. På ryggen motiv med planten kongelys (”Se, din konge kommer til dig”) og foran et kors, hvori man genkender kirkens kuppelspir.

1

2

3

Links på nettet - Lemvig kirke: www.lemvigkirkerne.dk - Museet for Religiøs Kunst: www.mus-rel-kunst.dk GUIDE I TID OG RUM - LEMVIG KIRKE Udgivet af Lemvig-Heldum Menighedsråd 2006, rev. 2013 Tekst: Erik Bitsch Nielsen, Birgitte Krøyer Redaktion: Poul Erik Knudsen, Birgitte Krøyer og Henrik Vinther Krogh

4

TEKSTILER . LINKS . LITTERATUR 23


LEMVIG-HELDUM MENIGHEDSRÅD

COMPLOT.DK 13074.143

L E M V I G K I R K E - E N VA N D R I N G I T I D & R U M


Folder - Lemvig Kirke