Nedlukningen var en kær kommen pause
Mange kan nok godt huske, hvad de lavede den dag, Mette Frederiksen lukkede landet ned. Jeg selv sad i vores røde sofa og forventede faktisk ikke en total nedlukning, men det skete. De mange efterfølgende måneder har været anderledes og har sat os mennesker på en prøve. Vi har skullet lægge vores hverdag helt om og har skullet vænne os til at gå fra fysisk kontakt til en hverdag bestående af social afstand, mundbind og håndsprit
// Mathilde Lusty Sørensen Vi har levet i en undtagelsestilstand i flere måneder og for mange er denne tilstand blevet en hverdag. Og ind i det vil der altid være dem som stortrives under nedlukningen og dem, hvis hverdag er ødelagt og slet ikke fungerer. I medierne ser vi en tydelig tendens - der bliver lagt et overdrevent fokus på, hvor dårligt nedlukningen har været for unge mennesker, hvor meget den har ødelagt, og hvor meget den på sigt vil kunne skade os. Vi ser klip i nyhederne, hvor unge gymnasieelever sidder og forklarer, hvor meget de savner deres daglige gang på skolen, og hvor lidt de trives i denne nedlukning og med onlineundervisningen. Det betyder, at der hurtigt bliver dannet et billede af ”at sådan har alle det jo” - men er det nu også sådan, alle har det?
Det er ingen hemmelighed, at når man er ung med diagnoser, så kan livet godt til tider være svært - det kan være udfordrende, hårdt og kræve rigtig meget af en. At skulle navigere i skole, opgaver, lektier, venskaber - og på samme tid nå at få nogle pauser og tid til at koble af, er til tider rigtig svært. Man kan opleve, at have perioder, hvor tingene kører, og det hele bare spiller, og så kan man opleve at have perioder, hvor det at skulle stå ud af sin seng om morgenen er en uoverkommelig og umulig opgave. Her kom nedlukningen mig til gavn. Jeg var ramt af stress, og det føltes umuligt overhoved at være menneske og opretholde en normal hverdag med skoleog ungdomsliv. Og selv om det måske kan se sådan ud, så er det nødvendigvis ikke sådan, at der er lighedstegn mellem det, at man ikke kan komme afsted til skole, og at man ikke at ønsker at gå i skole.
Et godt tidspunkt
Nuanceret blik på situationen
Den dag Danmark lukkede ned, blev jeg sygemeldt med stress. Min krop og mit hoved var overbelastet, og jeg kunne ikke mere - der var ingen anden udvej end at smide stresskortet og få en pause. På den måde kan man sige, at nedlukningen ramte mit liv på et meget godt tidspunkt. Det skabte et pludseligt og kærkomment mulighedsrum for en ny hverdag med mere ro. Før stod jeg op hver dag og tog i skole – også selvom kræfterne ikke altid var til det, og pludselig kunne jeg se ind i en hverdag, hvor jeg var hjemme 24/7. De første uge var svære. Her handlede det om at få skabt nye rutiner. Men efter noget tid faldt brikkerne på plads, og jeg fandt ud af, at jeg faktisk trivedes rigtig godt i min lille nedlukningsbobbel. Forstå mig ret - corona er forfærdeligt og jeg ønsker for alt i verden, at der snart kommer noget, der kan slå den ned, men jeg fandt ud af, at jeg faktisk egnede mig godt til livet under en nedlukning.
8
s pecial kompasset
Jeg ville hellere end gerne deltage i undervisningen, men jeg kunne ikke, fordi det krævede, jeg kom fysisk afsted og ud på skolen. Onlineundervisningen er genialt her - at kunne følge med i undervisningen hjemmefra i vante omgivelser og ikke behøve at være så meget ’på’, fungerer så godt. At man kan følge med i undervingen og læse lektier på lige den tid af døgnet, som passer ens behov, er en skøn frihed at have. Så kan man nemlig selv strukturer det, sådan så det passer ens energiniveau og man ikke ender i situationer, hvor man har kørt sig selv helt flad og slet ikke kan noget mere. Dette kan jo munde ud i stress og sygemeldinger. Onlineundervisningen er bestemt ikke for alle, men jeg synes, der mangler et mere nuanceret blik på situationen, end det blik som medierne fremstiller. I respekt for den forskellighed, der til enhver tid vil være til stede, og i respekt for menneskers meget forskellig behov. « ti l b ag e ti l i n d h o l d
