Specialkompasset_nr8_april2021

nr. 8 · april 2021 ISSN: 2596-4631

special kompasset MAGASINET OM OG FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

SPIRENDE OPTIMISME...

Da Danmark for et år siden lukkede ned, var der nok ingen, der havde forestillet sig, at vi året efter stadig ville tale om corona og Covid-19. // Christina Qvistgaard Nok frygtede vi, det vi ikke kendte, men der var alligevel en forventning om, at tingene ville være normale i løbet af sommeren. Sådan skulle det som bekendt ikke gå!

I september måtte vi træffe den meget svære beslutning om at udskyde Specialkompassets uddannelsesmesse i Roskilde til april. Det kan af gode grunde stadig ikke lade sig gøre at afholde messe. Derfor er det også med stor ærgrelse, at vi har måtte tage beslutningen om at aflyse Specialkompasset i april.

Men vi vender tilbage i september! Og glæder os mere end nogensinde til at se jer alle sammen -både besøgende, udstillere og oplægsholdere. Foråret er på vej og en spirende

optimisme og håb om, at vi snart er ude på den anden side kan heller ikke helt skjules. Vi glæder os. Det har været hårdt ikke at kunne mødes ansigt til ansigt så længe.

På STU-området er der muligvis også lys forude inden så længe. For få uger siden konstaterede vores undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i et samråd med folketingets undervisningsudvalg, at de unge skal have større indflydelse på valg af STU. Det burde egentlig være en basal menneskeret – selv at have medindflydelse på sin fremtid, men det har længe været en velkendt sandhed, at den medindflydelse kunne være på et meget lille sted.

Ellers er magasinet som vanligt befolket af historier fyldt med elevernes egne beretninger.

Rigtig god fornøjelse

SIDE HISTORIE 4

3

4

4-5

4

6

Arbejdet giver mig alt

4

8

Nedlukningen var en kærkommen pause

Alle har behov for at udtrykke sig - og det gør de!

4 10-11

Forår på vej

4 12-13

Flere års kamp giver unge med særlige behov lettere adgang til boliger i Glostrup

4

14

Unik mulighed for videregående uddannelse

4 16-17

Autisme er ingen hindring for høj uddannelse

4 18-19

Når diagnosen bliver en fordel

4 20-21

Cæcilies hverdag med CP (Cerebral Parese)

4 22, 24

Folk siger de underligste ting...

4 26-27

Nye vinde over STU

4

Med struktur og forståelse gik Alice fra ung til voksen

28

4 30-31

Emnet er følelser

4 32-33

Nu kan unge med autisme også få en HHX

4 34-37

STU-forløb har flyttet Anders fra barn til voksen

4

Ny metode skal hjælpe unge med autisme til et aktivt foreningsliv

38

4

2

Vi savner jer - ses til september!

39

Dagbog fra HKI

s pecial kompasset

Magasinet Specialkompasset nr. 8, april 2021 ISSN: 2596-4631 REDAKTION Compass Fairs Stamholmen 192 2650 Hvidovre Tlf. 9363 0190 www.compassfairs.dk www.specialkompasset.dk REDAKTØR Christina Qvistgaard cq@compassfairs.dk ANNONCER Jacob Porse jp@compassfairs.dk LAYOUT/GRAFISK Compass Fairs, Jan Haste TRYK Stibo Grafisk 5.000 eks.

. r e j r e n v a Vi s l i t s e s i V ! r e b m e t sep

spe cia l ko mpa sse t

3

Alle har behov for at udtryk Uanset hvor udfordret man er af diagnoser, fysiske handicaps eller kognitive vanskeligheder har alle brug for at tilhøre et fælleskab og for at kunne kommunikere med andre. Sådan er tilgangen til eleverne med multiple funktionsnedsæt­ telser på CSU Egedammen i Hillerød, fortæller afdelingsleder Helle Lauesen // Christina Qvistgaard ”Vi har den indstilling at alle mennesker har brug for at blive set, hørt og forstået. Alle vil gerne være en del af et socialt samspil og fællesskab.

Derfor arbejder vi intensivt mod ensomhed – en stor gruppe unge føler sig ensomme og vi vil gerne gøre så meget vi kan for at undgå, at de skal stå alene i deres liv,” fastslår Helle Lauesen.

For at undgå ensomhed skal man kunne kommunikere – og det kan alle, understreger afdelingslederen.

Ofte er selv unge uden talesprog rigtig dygtige til at give udtryk for deres behov. Kunsten ligger i at forstå budskabet. På Egedammen arbejder man blandt andet meget med makkerskab og ung til ung læring og kommunikation. ”Vi kobler de unge sammen i makkerskaber, hvor makkeren er en, der kan noget, man ikke selv kan. Det gør vi også med de elever, der har multiple funktionsnedsættelser. Det er en bred gruppe som tit har flere diagnoser, og hvor man ikke helt ved, hvilken diagnose, der styrer. De elever kan have udfordringer på mange punkter også rent kognitivt. Fx kan en ung med meget svær epilepsi have brug for at kunne tænke sig om i lang tid. Det kræver tålmodighed fra omgivelserne – der er en makker rigtig god,” forklarer Helle Lauesen.

Det virker Der er masser af eksempler på, at det virker, når de unge hjælper hinanden.

At de kan kommunikere på et plan, hvor de professionelle næsten ikke kan være med. Men det kræver, at eleverne så vidt muligt blandes.

4

s pecial kompasset

”Vi tror ikke, det fremmer positiv udvikling for elever med multiple funktionsnedsættelser, overvejende at være i samvær med andre med samme udfordringer, idet kommunikation og samspil skal understøttes hos begge parter. Hvis man sætter unge med samme handicap i en gruppe, mener vi, at vi afspærrer dem fra at danne venskaber og makkerskaber. De har brug for støtte i deres kommunikation, men hvis det foregår med en medarbejder, er det ikke ung-til-ung kommunikation,” siger Helle Lauesen. ”Et eksempel er et venskab mellem en pige og en dreng, der sidder i kørestol. Pigen er selv udviklingshæmmet. Han kunne tale, men uforståeligt, men hun kunne forstå ham ved hjælp af en taleplade.

En dag havde en pædagog glemt at lægge hans taleplade på plads – og pigen spurgte, hvor hans sprog var henne?”

Det eksempel understreger rigtig fint, hvordan kommunikationen udvikler sig mellem de unge, og hvordan de ofte forstår hinanden på et helt andet plan.

Et andet eksempel på makkerskaber, der giver mening, og hvor eleverne kommer til at supplere hinanden på en god måde er, når der er dans på CSU Egedammen.

Uanset handicap er de unge en del af den dansende rundkreds, hvor de kan spejle hinandens bevægelser. Selvom man sidder i kørestol – og ikke kan bevæge sig ret meget, er man stadig en del af rundkredsen og af dansen. « ti l b ag e ti l i n d h o l d

Og står der en ven bagved, der skubber lidt i takt og samtidig kan gemme sig lidt, går makkerskabet op i en højere enhed.

Selvstændighed er lig med frihed For personalet på CSU Egedammen er et af målene også at arbejde med elevernes selvstændighedsgørelse, fortæller Helle Lauesen. For det at kunne noget selv og kunne kommunikere med omverdenen, er også en vej ud af ensomhed. ”De er ikke børn, og det er vigtigt, at de forstår, hvad der sker omkring dem og bliver mere selvhjulpne og selvstændige. Jo mindre hjælp, jo mere frihed har de, så de skal så vidt som muligt kunne give udtryk for deres ønsker, behov og drømme,” fortsætter hun. ”Venskaber og socialt fællesskab betyder så meget.”

Når eleverne føler sig som del af et fællesskab afspejler det sig ofte i deres læring, men elever med svære fysiske funktionsnedsættelser har

ke sig – og det gør de! brug for et tværfagligt fokus i deres undervisningstilbud, så lærere og pædagogiske medarbejdere samarbejder også tæt med både ergo-, fysio- og tale-høreterapeuter.

FAKTA

Når vi kommunikerer med mennesker med multiple funktionsnedsæ ttelser, er det vigtigt, at vi medtænker, at de tte menneske har nogle anderledes forudsætni nger for at kommunike re med andre.

Eleverne uden funktion elt talesprog har behov for hjælp til at kommunikere med an dre.

Her anvender vi ASK som betyder Alternativ Supplerende Kommun ikation.

Der er mange værktøje r i ASK-arbejdet med at understøtte kommun ikation, og det kan eksempelvis være: • Tegn Til Tale (TTT) • Kommunikation via konkreter • Kropssprog/kropshan dling • Billedkommunikatio n • Lydkommunikation • Symbolkommunikati on/ PCS/Boardmaker • Taktilstøttet kommun ikation • Øjenstyret kommun ikation

En spændEndE uddannElsE

Glæde og faglig motivation er i centrum på Glad Fagskole.

Prøv en uges praktik på en af vores faglinjer: Teater, Medie, Dyrepasser, Håndværker, Gartner, Animation, Køkken, Design og Pedel.

Kontakt: København +45 29627528 tanja.b@gladfagskole.dk Esbjerg +45 21 48 96 68 annie.mk@gladfonden.dk Aabenraa +45 40121072 mathilde.h@gladfonden.dk Ringsted +45 40279111 sacha.lw@gladfagskole.dk gladfagskole.dk

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

spe cia l ko mpa sse t

5

ARBEJDET giver mig ALT 4.000 jobs. Så mange har indsatsen KLAPjob skabt siden begyndelsen i 2009. Tanken bag KLAP er at skabe skånejobs til mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive udfordringer. Indsatsen har ikke bare skabt jobs men også meningsfyldte liv for de mange borgere, der igennem KLAP har fået noget at stå op til om morgenen – og muligheden for at være del af et fællesskab. En af dem er Peter Johannessen.

Peter er ikke bare altmuligmand i Sunset Boulevard i Hillerød. Han er også ambassadør. Ambassadør for KLAPjob – og det er en rolle, han tager meget alvorligt. For gennem KLAP har Peter fundet sit kald og sin grund til at stå op om morgenen. Og Peter så gerne mange flere skabe sig en tilværelse med selvstændighed og gode kollegaer. ”Det er dejligt at være med til at hjælpe andre med at få et job. Jeg tænker især på dem, der går på STU. Det ville være godt at få dem ud på arbejdsmarkedet,” forklarer Peter.

I dag bruger Peter sin tid på at sætte varer på plads, fylde op, holde styr på de udendørs arealer og så har han også ansvar for milk-shakes, men han har selv prøvet at stå uden retning efter en endt STU. Historien ender godt for Peter, der efter en samtale med KLAP konsulent Sasha Mastek får mulighed for at komme i arbejde i Bilka og siden hen Netto. Nu har han været i Sunset Boulevard siden november. At komme ud på arbejdsmarkedet har været vigtigt for 32-årige Peter.

”Det har betydet rigtig meget for mig.

At have noget at stå op til, at komme ud af røret. Det betyder bare så meget at have noget at lave, så man ikke sidder derhjemme og kukkelurer. Man kommer ud og møder andre mennesker,” uddyber han. ”Nu har jeg været her siden november – og her bliver jeg!

Jeg har det godt her, og jeg har nogle gode kollegaer. Det giver mig alt. Jeg får rørt mig og får snakket med folk.”

En fælles indsats videre frem Peter er blevet en del af KLAPjobs ambassadørkorps. Korpset blev stiftet i 2019 med fokus på at udbrede kendskabet til indsatsen. For selvom en kæmpe milepæl er nået med de 4.000 jobs, har Foreningen Lev, som står bag KLAP, ambitioner om mere. Der skal skabes flere samarbejder bl.a. med STU-skoler, så endnu flere kan få en chance på det ordinære arbejdsmarked. ”I Lev er vi meget stolte over det flotte resultatet. Tillykke til de mange borgere, der har fået et job. Jeg vil sige en stor tak til jobkonsulenterne, vores seje ambas­ sadører og hele teamet bag KLAPjob for jeres

P IDÉEN BAG KLAvia beskæftigelse

store og vigtige arbejde. Også en stor tak til alle politikere, virksomheder, kommuner og andre, der bakker op om KLAPjob – vi kunne ikke gøre det uden jer”, lyder det fra Levs formand Anni Sørensen.

En gevinst for både medarbejdere – og virksomheder Den store opbakning KLAP nyder godt af fra virksomheder landet over er et glimrende bevis for, at indsatsen både skaber værdi for dem, der kommer i jobs, men også for arbejdspladserne.

KLAPjob har været med til at skabe efterspørgsel efter medarbejdere med særlige behov i mange virksomheder.

De, der har et KLAPjob, er typisk meget motiverede og loyale medarbejdere, der bidrager positivt til arbejdsmiljøet.

De kræver mere oplæring og støtte, men i sidste ende er det en stor gevinst for virksomhederne at få løst deres enkle og rutineprægede opgaver af mennesker med kognitive handicap.

Det fortæller assistant manager Cecilie Kreutzmann, som arbejder sammen med Peter i Sunset Boulevard Hillerød.

tet • Inklusion og livskvali et skånejobformidling • National, NGO-baser arbejdsmarkedet itive udfordringer på gn ko på r nce ete mp • Spidsko kle jobfunktioner edernes behov for en mh kso vir r ere fic nti • KLAPjob ide op på jobnet.dk • KLAPjob slår jobbet er dem jobbet – KLAPjob match • Kandidaterne søger ksomheden vir bets reelle værdi for • Lønnen afspejler job st job mhedsaftaler giver fle • Landsdækkende virkso og de bedste match giver flest kandidater ter en sul on bk -jo job r • Lokale KLAP rmale arbejdspladsvilkå t beskæftigelse på no – ikke om diagnoser. cer ten pe • KLAPjob laver støtte kom r det handler om hvo e, råd om rit sef gno • Arbejdspladsen er dia

6

s pecial kompasset

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

”I Sunset Boulevard i Hillerød er vi rigtig glade for vores samarbejde med KLAPjob. Vi har fire medarbejdere ansat gennem KLAPjob, og de er en kæmpe hjælp i dagligdagen. Peter har masser af gå-på-mod og er fantastisk at have på arbejdspladsen.

Og så er det rigtig dejligt at være med til at bringe nogen i beskæftigelse, som ellers måske ville gå derhjemme.”

80% af vores elever i beskæftigelse den dag, de får deres eksamensbevis.

IT-uddannelse for unge mennesker med ASF. Sæt X i kalenderen AspIT skolernes dag den første lørdag i september

AspIT er et nationalt Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget

tilbud med afdelinger i hele Danmark.

helt andet. En IT uddannelse med individualiserede mål, små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene. Så har du Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) eller lignende og er vild med IT, er AspIT måske noget for dig.

Undervejs i det 3-årige uddannelsesforløb på én af landets 9 AspIT skoler kommer du i relevant faglig praktik i en IT virksomhed. Med udgangspunkt i dit talent og dine interesser får du dermed den blanding af teori og praksis, der gør, at erhvervslivet vil ansætte dig.

www.aspit.dk spe cia l ko mpa sse t

7

Nedlukningen var en kær kommen pause

Mange kan nok godt huske, hvad de lavede den dag, Mette Frederiksen lukkede landet ned. Jeg selv sad i vores røde sofa og forventede faktisk ikke en total nedlukning, men det skete. De mange efterfølgende måneder har været anderledes og har sat os mennesker på en prøve. Vi har skullet lægge vores hverdag helt om og har skullet vænne os til at gå fra fysisk kontakt til en hverdag bestående af social afstand, mundbind og håndsprit

// Mathilde Lusty Sørensen Vi har levet i en undtagelsestilstand i flere måneder og for mange er denne tilstand blevet en hverdag. Og ind i det vil der altid være dem som stortrives under nedlukningen og dem, hvis hverdag er ødelagt og slet ikke fungerer. I medierne ser vi en tydelig tendens - der bliver lagt et overdrevent fokus på, hvor dårligt nedlukningen har været for unge mennesker, hvor meget den har ødelagt, og hvor meget den på sigt vil kunne skade os. Vi ser klip i nyhederne, hvor unge gymnasieelever sidder og forklarer, hvor meget de savner deres daglige gang på skolen, og hvor lidt de trives i denne nedlukning og med onlineundervisningen. Det betyder, at der hurtigt bliver dannet et billede af ”at sådan har alle det jo” - men er det nu også sådan, alle har det?

Det er ingen hemmelighed, at når man er ung med diagnoser, så kan livet godt til tider være svært - det kan være udfordrende, hårdt og kræve rigtig meget af en. At skulle navigere i skole, opgaver, lektier, venskaber - og på samme tid nå at få nogle pauser og tid til at koble af, er til tider rigtig svært. Man kan opleve, at have perioder, hvor tingene kører, og det hele bare spiller, og så kan man opleve at have perioder, hvor det at skulle stå ud af sin seng om morgenen er en uoverkommelig og umulig opgave. Her kom nedlukningen mig til gavn. Jeg var ramt af stress, og det føltes umuligt overhoved at være menneske og opretholde en normal hverdag med skoleog ungdomsliv. Og selv om det måske kan se sådan ud, så er det nødvendigvis ikke sådan, at der er lighedstegn mellem det, at man ikke kan komme afsted til skole, og at man ikke at ønsker at gå i skole.

Et godt tidspunkt

Nuanceret blik på situationen

Den dag Danmark lukkede ned, blev jeg sygemeldt med stress. Min krop og mit hoved var overbelastet, og jeg kunne ikke mere - der var ingen anden udvej end at smide stresskortet og få en pause. På den måde kan man sige, at nedlukningen ramte mit liv på et meget godt tidspunkt.

Det skabte et pludseligt og kærkomment mulighedsrum for en ny hverdag med mere ro. Før stod jeg op hver dag og tog i skole – også selvom kræfterne ikke altid var til det, og pludselig kunne jeg se ind i en hverdag, hvor jeg var hjemme 24/7. De første uge var svære. Her handlede det om at få skabt nye rutiner. Men efter noget tid faldt brikkerne på plads, og jeg fandt ud af, at jeg faktisk trivedes rigtig godt i min lille nedlukningsbobbel. Forstå mig ret - corona er forfærdeligt og jeg ønsker for alt i verden, at der snart kommer noget, der kan slå den ned, men jeg fandt ud af, at jeg faktisk egnede mig godt til livet under en nedlukning.

8

s pecial kompasset

Jeg ville hellere end gerne deltage i undervisningen, men jeg kunne ikke, fordi det krævede, jeg kom fysisk afsted og ud på skolen. Onlineundervisningen er genialt her - at kunne følge med i undervisningen hjemmefra i vante omgivelser og ikke behøve at være så meget ’på’, fungerer så godt.

At man kan følge med i undervingen og læse lektier på lige den tid af døgnet, som passer ens behov, er en skøn frihed at have. Så kan man nemlig selv strukturer det, sådan så det passer ens energiniveau og man ikke ender i situationer, hvor man har kørt sig selv helt flad og slet ikke kan noget mere. Dette kan jo munde ud i stress og sygemeldinger.

Onlineundervisningen er bestemt ikke for alle, men jeg synes, der mangler et mere nuanceret blik på situationen, end det blik som medierne fremstiller. I respekt for den forskellighed, der til enhver tid vil være til stede, og i respekt for menneskers meget forskellig behov. « ti l b ag e ti l i n d h o l d

spe cia l ko mpa sse t

9

forår på vej Advarsel: i denne klumme omtales der hverken pandemier, vira, pressemøder eller vacciner!

I STUforeningen er vi glade for, at foråret er på vej.

Forår betyder genopbygning, genopstå, springe ud og forny. Endnu et spændende år er i gang, faktisk foreningens 10. år!

Fra Wikipedia: Forår er en af de fire årstider. Det er den tid, hvor eventuel vintersne og is smelter og jorden begynder at tø op. Det betyder, at blomster begynder at blomstre, og senere at træernes blade begynder at springe ud. Processen er ikke altid entydig, undertiden kan der ske snefald langt hen på foråret.

Vi startede året med foreningens alleførste webinar.

Vi havde inviteret Anette Prehn til at holde et oplæg på 2020´s årsmøde. Og da dette blev aflyst, fik vi dette konverteret til et webinar i januar omkring det at være hjernesmart. En rigtig god måde, at få skudt året i gang på!

Foråret er også den tid, hvor trækfugle fra deres overvintringspladser trækker nordpå til deres ynglesteder.

Foråret er ligeledes den tid, hvor dyr, fx pindsvin, vågner op efter vinterdvalen.

I starten af februar var vi så heldige at få mulighed for, at mødes virtuelt med Pernille Rosenkranz Theil. Sammen med STU-alliancen, som foreningen er en del af, fik vi snakket med undervisningsministeren om alle de områder i STU´en, der kunne være hensigtsmæssige at få gjort skarpere og bedre

VI HAR FLYTTET UNGE SIDEN 2007

Vi er et højt specialiseret autismetilbud i Bagsværd, der tilbyder STU og 10. klasse til unge med autisme og andre kognitive udfordringer.

Vi er dedikerede specialister og dyrker vores fag. Eleven har de samme kontaktpersoner gennem . hele skoletiden, og vi skræddersyr elevens skoledag både i forhold til fagligt indhold, linjefag, fysiske faciliteter og socialt miljø.

www.ungesuddannelsescenter.dk - en del af FONDEN UNGES 10

s pecial kompasset

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

i forbindelse med en revision af uddannelsen. Endnu en rigtig god måde, at få skudt året i gang på!

Nu er vi nået ind i den første forårsmåned, og er klar til at arbejde videre med foreningens mærkesager mod en mere bæredygtig STU. Og så håber vi at kunne se tilbage på 2021, som året hvor: – Alle unge indenfor målgruppen får reel indflydelse på eget valg af uddannelsestilbud.

– Alle unge indenfor målgruppen får mulighed for at surfe på en informationsportal, hvor alle STU-tilbud er beskrevet. Her kan de vælge det helt rigtige tilbud.

– Alle STU-steder gennem et dialogbaseret uddannelsestilsyn får hjælp til at blive endnu bedre til at tilbyde god STU.

– Det bliver besluttet at etablere en overbygning til STU´en for alle de unge, hvor det giver mening med dette.

Hvis vi er så heldige, at dette kommer til at ske i 2021, vil det være et fantastisk løft for uddannelsen og et fantastisk løft for de nuværende og kommende elever.

I STUforeningen vil vi gøre vores til, at uddannelsen i 2021 får mulighed for at blomstre og springe ud, men altid med et realistisk øje på, at en sådan proces ikke altid er entydig. Undertiden kan der ske snefald langt hen på foråret og her er det vigtigt at have en forening, der kan agere sneskovl : - ) // Morten Overgaard-Dahl, STU-foreningen Consentio

Idræts- og Uddannelsesakademiet Vi er et højtspecialiseret tilbud til børn, unge og yngre voksne med psykiatriske problematikker og psykiske sårbarheder.

Vi tilbyder helt individualiserede forløb med fokus på udvikling af de ressourcer, der også ligger i diagnosebillederne, afstigmatisering, recovery, uddannelse og personlig/social udvikling.

Vores forskellige tilbud henvender sig også til unge med Autismespektrum-forstyrrelser og andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Vi har tilbud om både psykologisk og psykiatrisk behandling, bistand og udredning.

• Skoleafdeling med undervisning jf. folkeskoleloven. Vi modtager elever på mellemtrinnet og i overbygningen.

• STU-uddannelse med en lang række valgfag, der også tilbydes vores folkeskoleelever. Vi har en stor idrætslinje med alt inden for idræt: fitness, yoga, parkour, boldspil, dans, ridning, crossfit og meget andet. Studielinjer med HF-fag, 10 klassescenter, 11. & 12. skoleår m.m.

Frisør- og kosmetologilinje,

• • • •

vagt- og sikkerhedslinje, kreativlinje med billedkunst og smykkedesign. Esportlinje, rideterapi, iværksætterlinje, samt håndværk & design.

Fritidstilbud med musik, kreative og sociale tilbud. Praktisk støtte til hverdagen m.m.

Støttekontaktordninger og mentorstøtte (kørsels- og henteordninger).

Ressourceforløb, jobtræning, aktivering og afklaring.

Psykiatrisk/psykologisk behandling, udredning og bistand.

Vi lægger stor vægt på samarbejde, dokumentation, fleksibilitet og har mulighed for at tilrettelægge helt særlige og fleksible forløb. Vi arbejder opsøgende, fastholdende, ressourcefokuseret og vægter ejerskab, empowerment og afstigmatisering betydeligt.

Vores undervisningsmiljø er præget af en ikke-klientgørende tilgang, er meget roligt, forudsigeligt og ikke-konfliktfyldt.

Se mere på idraetsakademiet.dk eller kontakt os på 44 44 03 04. Kom gerne til en rundvisning, forbesøg, praktikforløb eller kontakt os for en afklarende samtale.

VESTERLUNDVEJ 20,1. / HERLEV HOVEDGADE 201 C • 2730 HERLEV • TLF. 44 44 03 04 • IDRAETSAKADEMIET.DK

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

spe cia l ko mpa sse t

11

Flere års kamp giver unge med særlige Indsatsen for et godt og ligeværdigt liv slutter ikke den dag et ungt menneske forlader sin STU. Faktisk bliver udfordringerne i overgangen videre tit temmelig uoverskuelige.

Det kan både være tanken om mulige beskæftigelsestilbud, der fylder, men i høj grad også, hvor man skal bo. Er der ikke en klar plan, ender det alt for ofte med, at den unge sidder fast i et stift og ikke særligt samarbejdsvilligt system Det sidste har Mogens Mathiesen set alt for mange eksempler på. I sin egenskab af regionskonsulent i Ligeværd Forældre og Netværk og som frivillig i Unge for Ligeværd klubberne, har han ofte kæmpet for at hjælpe unge mennesker, der pludselig står uden et sted at bo.

For er der ikke en progression og en vej videre kan flere års indsats være spildt, forklarer han. ”Hvis de unge har været på både specialefterskole og STU og boet hjemme-

fra i flere år, og så ender med at skulle flytte hjem igen, kan de miste meget af det, de har lært. Samtidig vil rigtig mange unge gerne have deres eget.”

Mogens Mathiesen taler både af erfa­ ring fra en mangeårig indsats, som frivillig men også som pårørende. Hans egen datter er blomstret gennem specialundervisning, botræning og muligheden for at bo i egen lejlighed. ”Jeg har jo en datter, som er sent udviklet og som i dag er 31. Hun bor i dag i sin egen lejlighed og arbejder

Samarbejde og Sammenhold Bøgevangskolen tilbyder et forløb, hvor du udvikler dig personligt, socialt og fagligt. Vores elever er unge mellem 16 og 25 år med særlige behov. Fokus er på at hjælpe dig til at kunne mestre et selvstændigt voksenliv. Vi vægter almen dannende, kreative, kropslige, musiske, tværfaglige og praktiske tilgange i undervisningen, som foregår på værksteder med små hold.

Gennem skolens samlede tilbud, som også tilbyder mange forskellige fritids tilbud og praktikmuligheder, bliver du forberedt til et voksenliv og et arbejdsliv, der passer til dig. Målet er en god fremtid med indhold og livskvalitet.

BØGEVANGSKOLEN | BØGEVANG 18 | 7100 VEJLE TLF. 7582 1176 | MAIL@BVSK.DK s pecial kompasset

Så har jeg boet i Glostrup hele mit voksne liv – og der er jeg gået aktivt ind i tingene og har blandt andet fået udvidet et bofællesskab,” fortæller Mogens.

Ungdomsuddannelse STU Kalundborg Vi kan – vi vil – og vi

har det rart!

og afklaring. Alt sammen i et trygt og godt ungdomsmiljø, hvor der ofte dannes venskaber for livet.

Du bor på skolen, hvor du kan opleve et fedt kostskoleår, tage din STU, eller indskrives på vores anderledes 10. skoleår med fokus på personlig udvikling

12

i en børne­ have. Det gør hun blandt andet, fordi hun var skrevet op til en lejlighed her i Glostrup.

Vi har mange spændende linjer og fag, hvor både krop og hjerne bruges Vi designer et forløb , hvor dine ønsker og drømme kan blive til virkelighed.

– Du er velkommen til at besøge os –

CSU-Kalundborg

Lundevej 34 · 4400 Kalundborg · tlf. 2684 8726 e-mail: ingse.rasmussen@kalundborg.dk « ti l b ag e ti l i n d h o l d

behov lettere adgang til boliger i Glostrup Få skrevet børnene op til bolig!

En treenighed af aktører kan gøre en stor forskel

Netop det med at få skrevet sit barn op til almen bolig er meget vigtigt understreger Mogens Mathiesen. Flere års kamp for at give unge med særlige behov adgang til Glostrup Kommunes bolig­ akutliste har givet pote.

Det betyder, at unge, der har brug for støtte, kan få hjælp til at få en lejlighed. Dog skal de unge være skrevet op.

For Mogens Mathiesen og Unge for Ligeværd slutter kampen dog ikke der. I Glostrup eksisterer der allerede et opgangsfællesskab, hvor unge med særlige behov bor i egen lejlighed i tre forskellige opgange og har mulighed for et socialt fællesskab i en separat lejlighed, der stilles til rådighed af kommunen og boligselskabet. En lignende model ser ildsjælen gerne bredt ud til andre områder i kommunen – og gerne i hele landet.

”Når børnene fylder 15 år, skal man skrive dem op. Mange tror, at kommunen gør det og hjælper, men det gør de ikke.

Jeg har kæmpet for, at man skal få den hjælp, så de unge på STU kan komme på akutventelisten. Det kan de her i Glostrup nu.”

”Når man flytter fra STU, har man brug for et sted at bo, men man har også brug for et sted, hvor man kan have social kontakt til andre, så derfor ville det være en god ide med en lejlighed, der var reserveret til socialt samvær for dem, hvor de kan mødes.

De vil gerne bo for sig selv, men de kan ikke klare alt selv og lejligheden ville give dem en mulighed for at

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

mødes med ligesindede. De skal kunne bo blandt andre borgere på den måde at deres lejligheder er spredt rundt i bebyggelsen. Når man bor blandt andre føler man sig ikke ’særlig, men ligestillet med andre,” lyder det fra Mogens Mathiesen.

Status er, at både lokalpolitikere og boligselskab er positivt indstillet overfor tanken, men der mangler både konkret handling, og et ekstra ben før succesen er helt hjemme. For indsatsen skal stå på 3 ben, forklarer Mogens Mathiesen. Og det sidste ben bygger i høj grad på muligheden for at bruge frivillige. For mange af de unge har brug for en ekstra hånd til at klare dagligdagens udfordringer og selvom de i mange tilfælde har 1-3 timers støtte om ugen, vil tid med frivillige kræfter og ligesindede være en uvurderlig hjælp.

spe cia l ko mpa sse t

13

UNIK MULIGHED for videregående uddannelse Som det eneste sted i landet tilbyder Zealand – Sjællands Erhvervsakademi i Roskilde en videregående uddannelse – datamatikeruddannelsen – målrettet studerende med autisme. Lektor Poul Henriksen har været med siden opstarten af A-holdet i 2017. // Christina Qvistgaard Flere og flere unge med udfordringer i form af fx diagnoser gik igang med datamatikeruddannelsen, og for Poul Henriksen og hans kollegaer blev behovet for en anderledes tilgang til nogle af de studerende mere og mere tydelig.

Inden Zealands campus i Roskilde stod færdigt lå datamatikeruddannelsen midlertidigt i samme bygning som Specialcenter Roskilde SCR, hvor unge med autisme var i gang med STU. Og der opstod koblingen første gang, fortæller Poul Henriksen. ”Vi lavede et samarbejde, hvor deres unge fik lov at prøve uddannelsen af og sidde og arbejde med nogle af de ting, man laver på datamatikeruddannelsen. De var dygtige og vi så, at der var et potentiale,” uddyber han.

I 2017 kunne Zealand så åbne dørene til det første videregående uddannelsestilbud for unge med autisme. Første hold er færdigt og andet hold er på vej. Og søgningen var stor fra første færd, fortæller Poul Henriksen. ”Vi er det eneste videregående tilbud til unge med de her udfordringer, men når man søger, er det vigtigt, at man ikke kun søger pga. rammerne, men fordi man virkelig har en interesse inden for it og programmering. Det er vigtigt, at man ikke blot er interesseret i at spille på computeren, men også har interesse i hvordan man udvikler software til computeren. Derfor gør vi meget ud af at afklare, og ansøgerne bliver også inviteret til et arrangement, hvor de prøver at programmere,” fastslår lektoren.

Samme faglige krav Adgang til studiet foregår gennem kvote 2 og med en

gymnasial uddannelse bag sig – dog kan man godt ansøge det år man færdiggør gymnasiet. Ansøgerne skal kunne dokumentere deres diagnose. Bliver man optaget er vejen mod vellønnede jobs eller eventuel videre uddannelse åben allerede efter 2 ½ år. Og A-holdet skal igennem nøjagtig samme fagpakke som de ordinære studerende, forklarer Poul Henriksen. ”Selve tilbuddet er bygget op som en helt ordinær datamatikeruddannelse, der kører efter fuldstændig ens faglige retningslinjer. Der er færre studerende på holdet og underviserne lægger vægt på, at være strukturerede og tydelige.

Vi startede med 5 og regner med 6-8 næste skoleår – og så tilbyder vi nogle specielle rammer på det første år, hvor de har deres eget lokale. Her har de deres egen arbejdsplads, hvor de kan indrette sig, så det passer til deres ønsker. Vi har også et ekstra lille lokale, hvor man kan sidde og stresse af eller lave opgaver. På den måde kommer de godt i gang, men på 2. år af uddannelsen bliver de studerende fra A-holdet inkluderet i de ordinære klasser. Det skal man jo også på arbejdsmarkedet. Så på 3. semester bliver de en del af de andre klasser, men beholder et selvstændigt lokale.”

SPS-ordningen er meget vigtig På 4. semester starter de forskellig valgfag, hvor A-holdet bliver fordelt i andre klasser – og det kan give nogle udfordringer, men der bliver holdt øje med trivslen, understreger Poul Henriksen. ”Vi følger de studerende nøje. Og så bruger vi SPS-ordningen. Den giver mulighed for nogle timer, hvor man kan snakke udfordringerne igennem. Vi kender gerne de studerende inden de starter gennem vores forskellige arrangementer. Her beder vi dem søge SPS så tidligt som muligt.

Det er typisk i starten, at problemerne melder sig, så der skal vi være klar til at sætte ind. På A-holdet er det lærerne selv, der står for SPS, fordi de kender de studerende rigtig godt, og det fungerer.”

Når de studerende når 5. semester er det tid til praktik i en virksomhed og udarbejdelse af hovedopgave.

De studerende klarer sig generelt godt. Af det første hold er nogle blevet ansat i Mærsk, Novo Nordisk, Novo IT eller har valgt at læse videre, fortæller Poul Henriksen. For ham understreger de studerendes succes hele formålet med at give studerende med udfordringer en fremstrakt hånd. ”Jeg synes, det er vigtigt, at vi har tilbud som det her, så vi undgår at samfundet spilder en masse ressourcer. Generelt er vores studerende kompetente mennesker, som samfundet virkelig kan bruge,” lyder det fra Roskilde.

14

s pecial kompasset

« til b a ge ti l i n d ho l d

spe cia l ko mpa sse t

15

AUTISME er ingen hindring for ”Jeg elsker en god gåde, et projekt, hvor jeg virkelig skal bryde hjernen med, hvad der ligger bagved i koden.” Anders Genderskov Binder er 23 og kan nu kalde sig datamatiker. På Zealands autismelinje - ’A-holdet’ - mødte han en studieform, der gav ro til at blomstre fagligt og socialt - alt det, han ikke fik på universitetet, hvor han forsøgte at få en videregående uddannelse før studiet på Zealand Anders Genderskov Binder har lige modtaget et flot 12-tal for sin afsluttende hovedopgave på datamatikeruddannelsen på Zealand. Han er glad for, at A-holdet var en mulighed, ellers havde han måske ikke fuldført en videregående uddannelse: -”Jeg læste matematik og datalogi på Københavns Universitet, men der var ingen kontakt mellem dem, der stod ved tavlen og de studerende til forelæsningerne, og jeg har brug for en faglig dialog, en kontakt med underviserne. Desuden var det svært at finde et sted af få ro og koble fra

Hvad laerer man

3 ars oversigt o

Ulvedalsvej 30-34 | 7470 Karup J. | Tlf.: 86 66 22 68 | havredal@havredal.dk | havredal.dk NY UD

DANN

HAVE/ANLÆG

LANDBRUG

BEPLANTNING OG BESKÆRING

KVÆG

HÆKKLIPNING GRÆSSLÅNING BELÆGNINGSARBEJDE PLANTEKENDSKAB SKOV OG LÆHEGN

GRØNTSAGER MASKINER

VAREOPFYLDNING

VEDLIGEHOLD OG RENOVERING AF BYGNINGER

KLOG OG SUND KOST GRUNDTILBEREDNING HYGIEJNE, RENGØRING OG EGENKONTROL RÅVAREKENDSKAB ERNÆRING KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE

ÅBNING OG LUKNING

TRÆVÆRKSTED MATERIALEKENDSKAB

AF BUTIK

STØBEARBEJDE

SKILTNING OG DEKORATION

ELVÆRKTØJ

BO-UNDERVISNING INKL. RENGØRING, KØKKEN OG MADLAVNING

90%

går direkte i job efter uddannelse KOMPETENCEGIVENDE KURSER på skolen Arbejdsmiljø og ergonomi · Førstehjælp og brandkursus · Værkstedskurser og håndværktøj · Dansk Biologi · Kost og sundhed · Medicinhåndtering · Malkekursus · Økologi og bæredygtighed Mindre gartnerimaskiner · Motorsav · Svejsekursus · Truck certifikat (AMU) · Stilladskursus (AMU)

DET ER SEJT AT VÆRE PRAKTISK..!

FRITIDSAKTIVITET/-UNDERVISNING Jagt & Natur · Fodbold · Musik & Drama · Mountainbike · Ridning · Svømning · Krop & Motion Kærestekursus · It · Kreativ · Motorlære

UNDSLUSNING DIREKTE TIL JOB OG BOLIG

16

s pecial kompasset

ELSE

KØKKEN

VAREBESTILLING

MARK

DANN

MURER/TØM RER

KUNDESERVICE

GRISE

NY UD

BUTIK

KASSEBETJENING

HESTE

ELSE

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

høj uddannelse imellem forelæsningerne og når vi havde gruppearbejde,” fortæller Anders og tilføjer, at det ikke fungerede for ham og han måtte se sig om efter et andet sted af få videreudviklet sine evner udi at skabe digitale systemer.

Fandt det rette studiemiljø i Roskilde -”Jeg bor på Frederiksberg, men fandt så ’A-holdet’ på datamatiker-studiet på Zealands afdeling i Roskilde – og det har været togturen værd! Vi har en tæt kontakt til underviserne, de forstår, hvordan de kan støtte og motivere og så er de fysiske rammer indrettet til os studerende med diverse former for autisme. Jeg har også taget min studentereksamen på en autismelinje på Høje Tåstrup Gymnasium, hvor vi også havde de fysiske rammer, der gav ro, sparring og en tryg struktur. På A-holdet er underviserne supergode til at sparre og indretningen gjorde også, at vi faktisk fik opbygget et godt socialt samvær mellem os studerende. Så

man kan sige, at vi alle voksede ikke bare fagligt, men også kammeratligt,” tilføjer Anders.

Trinvis overgang til resten af studiemiljøet På A-holdet er der 8-10 studerende, der alle har en autismediagnose af en slags. Derfor er studiet indrettet i rammer, der skaber tryghed, mulighed for at afskærme sig, så koncentration og faglighed kan udfolde sig. Efter det første år på A-holdet, indgår holdet i undervisningen med de øvrige studerende på de ordinære hold. Men Anders og hans studiekammerater fra det oprindelige A-hold havde et lokale til opgaveskrivning til rådighed. I femte semester skal A-holdets studerende, som alle andre på Zealand, i praktik i en virksomhed i tre måneder.

Begejstret praktikvirksomhed og en flot anbefaling Anders Binder var i praktik i 3 måneder i COOP’s afdeling for softwareudvikling:

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

-”Jeg følte mig lynhurtigt som en del af teamet. Jeg havde en fast kontaktperson, som jeg kunne spørge om alt og det gav tryghed fra starten af. Jeg udviklede back end-software for COOP’s app i min praktik. Det gik rigtig godt, vi kunne arbejde på kontoret hver dag, også under corona-nedlukningen. Min leder var i hvert fald så tilfreds med min indsats, at jeg fik en anbefaling med til cv’et, når jeg skal søge job – men lige nu skal jeg læse videre med en overbygning på min datamatikeruddannelse, en professionsbachelor i softwareudvikling,” siger Anders Genderskov Binder.

spe cia l ko mpa sse t

17

Når diagnosen

bliver en fordel

Det er tydeligt, at der er styr på alle detaljer allerede når man drejer ind på parkeringspladsen til Glad Teknik. Lige fra Tesla ladestanderen udenfor til vægdekorationerne indenfor er alt tjekket af. Sansen for detaljer er et karaktertræk, Glad Tekniks ejer Mathias Nielsen tilskriver sin Asperger diagnose. Den 28-årige iværksætters virksomhed er vokset i rekordfart, måske netop i kraft af de kompetencer diagnosen har givet ham.

Specialkompasset er langt fra det første medie, der har fået øjnene op for historien om Mathias Nielsen og Glad Teknik. Faktisk er den unge iværksætter efterhånden blevet interviewet så mange gange, at det er blevet en rutinesag. Og det er da heller ikke så underligt, at Mathias Nielsen er kommet i centrum. Ikke alene samler han i en grad på tilfredse kunder, har en forretning i kæmpe vækst, forstår at udnytte tidens trend med at reparere i stedet for at smide væk – og så har han også overvundet svære tider for at nå til sit foreløbige højdepunkt.

Dagen inden Mathias 19-års fødselsdag fik han diagnosen Asperger – og selvom det i første omgang var en svær gave at acceptere, var det også en lettelse og forklaring. ”Igennem hele min folkeskole har jeg ikke været klar over, at jeg havde de her udfordringer. Jeg kunne ikke forstå, hvad der var galt med mig og jeg havde også svært ved at forstå de sociale spilleregler,” fortæller Mathias Nielsen. ”Det svære for mig var ’at

18

s pecial kompasset

være blind’ og ikke vide, at jeg var dannelse bag sig, har det været udforblind. Da jeg fik diagnosen var det en dringerne værd, forklarer han. For han kæmpe aha-oplevelse for mig. Der var har også lært, at uddannelse ikke er pludselig en forklaring på en masse det eneste, der duer. Hands-on læring ting, og jeg kunne pludselig få en kan være mindst lige så værdifuld. masse støtte. Samtidig satte det også ”Jeg vil nogle tangerne vise, at ker i gang. man kan det, Jeg skulle Udover det med at gøre en forskel, man vil. For jo finde en vil jeg gerne gøre op med den besked, mig har det måde at mange kunder får andre steder: været svært leve med Det med at det ikke kan betale sig at det med det på. Jeg reparere på maskinerne. Vi kan reparere altid at få at har altid vide, at man tænkt alt helt ned på komponent-niveau. Vi kan i SKAL have for meget princippet reparere alt også fugtskader. en uddannelover tingeDet er billigere for kunderne, og man se og helst ne, men nu undgår at smide noget væk, der faktisk mere end en begyndte fungerer.

Så det kan også bedre betale gymnasial jeg også uddannelse at tænke i sig for forsikringsselskaberne. Dem vil – og det var løsninger. vi gerne lave aftaler med. Jeg regner rigtig svært Kunne jeg med, at det ikke varer længe. for mig at fx få en udfungere på dannelse? en uddannelse. Så det var en kæmpe Lige det med uddannelse viste sig lettelse for mig, da jeg var i praktik ikke at være så nemt. Men selvom som 25-årig, og jeg mødte en med en Mathias har en afbrudt universitetsud- 5-årig kandidat uddannelse, som

”

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

kunne mindre end jeg kunne efter 3 måneders praktik,” uddyber han. ”Nogle af os kan ikke tage en universitetsuddannelse, men mange af dem, der virkelig har gjort det godt, har faktisk ikke en.”

Ansætter andre med diagnoser I dag er Glad ikke kun navnet på kunderne og forretningen. Det er også overskriften på Mathias eget liv. Han har fået større livsglæde og noget at stå op til hver dag. Og så har han opdaget, at i det liv han selv har opbygget, er diagnosen en fordel.

Jeg har virkelig sans for alle detaljer, jeg kan følge med i alt og jeg ved hvor alting lige ned til den mindste dippedut ligger henne. Ringer en kunde og spørger, om vi har noget på lager, ved jeg om vi har det – og præcis, hvor det ligger henne,” fortæller Mathias.

Med lidt over 100 ansøgere om måneden har arbejdsstyrken også fået øjnene op for Glad Teknik. Og med en forretning i vækst, bliver der løbende ansat nye medarbejdere. Gerne andre med lignende udfordringer, fortæller Mathias. ”Jeg har ansat andre med diagnoser, fordi jeg ved, hvor meget det betød

for mig at få chancen og det vil jeg gerne gøre for andre – men det skal selvfølgelig give mening,” fastslår han og forklarer, hvorfor arbejdspladsen er populær hos de ansatte. ”Vi er i vækst og har et af de bedste værksteder både i forhold til arbejdsforhold og forståelse. Vi tager heller ikke flere opgaver ind, end vi kan overkomme, så de ansatte går ikke hjem med følelsen af at have jagtet deres hale hele dagen. De har faktisk udrettet noget. Så vores ansatte bliver her. Vi har også en konsulent, som kommer hver 14. dag og sørger for, at vi er i konstant udvikling.”

100 %

Ny elev på STU Greve Aktiv nu

Hvad sker der på STU Greve?

Vi spotter dine kompetencer og støtter dig i at nå dine mål.

Du bliver mere selvstændig og rustet til et aktivt liv.

Ok. Hvor kan jeg få mere at vide?

Find os på stugreve.dk og se meget mere om os.

Du kan også maile Trine på adressen tdl@greve.dk hvis du har spørgsmål.

ALLE HAR RET TIL FÆLLESSKAB Magasiner_specialkompasset_annonce2021.indd 1

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

10/03/2021 10.29

spe cia l ko mpa sse t

19

Cæcilies hverdag med CP (cerebral parese)

I en ny serie har der fortæller om ligere formand

”OPDAGELSEN” AF EGET HANDICAP:

HVORDAN DET HELE BEGYNDTE...

Jeg hedder Cæcilie Nisbeth og er født i januar 1986.

Jeg blev født 12 uger for tidligt ved akut kejsersnit på Rigshospitalet i København.

Jeg blev lagt i kuvøse på neonetalafdelingen, og det var meget usikkert, om jeg ville overleve. Da jeg var ca. 3-4 dage gammel, fik jeg en lille hjerneblødning - en hjerneblødning der 2,5 år senere gav mig diagnosen Cerebral Parese.

Mine forældre blev selvfølgelig chokerede og ulykkelige over diagnosen, men de havde længe godt fornemmet, at jeg motorisk ikke udviklede mig, som jeg skulle, og på sin vis var det afklarende at få sat diagnose på - som man dengang kaldte spastisk lammelse og spastiker...

Mine forældre og jeg har altid talt åbent om mit handicap, og hvordan mit liv begyndte. Mine forældre har ALDRIG lagt skjul på, at jeg havde et handicap! Derfor har jeg også altid accepteret den jeg er, også selvom det til tider har været hårdt...

Jeg: ”Mor?! De andre i børnehaven siger jeg går anderledes. Det gør jeg da ikke, vel Mor?” Mor: ”Jo, Cæcilie - det gør du, og det vil du altid gøre, for din krop er ikke lige som de andre børns”.

Med andre ord: Mine forældre lagde aldrig skjul på, at jeg ikke var lige som mine jævnaldrende, og jeg havde en hjerneskade, der gjorde, at jeg bl.a. gik anderledes. Jeg har haft tusindvis af snakke med min mor om det at have et handicap.

Det er vigtigt, at man som forældre til et barn med CP (eller andet handicap) bruger tid på at tale med barnet OM sit handicap og ikke bare negligere det. Jeg har mødt mange unge med CP, som ikke kan sætte ord på deres egen diagnose og beskrive, hvad de kan og ikke kan. Det betyder, at de ofte tror, at de er ”normale” og skal kunne det, som andre kan og ikke tage højde for deres funktionsnedsættelse, og så går det ofte galt. Og derfor har jeg fået en grundfilosofi, som har fulgt mig hele livet, der hedder: Sådan er jeg! Det kan jeg ikke lave om på, og så må vi få det bedste ud af tilværelsen.

Erhvervsskolen

Den Røde Tråd

Kollegiet

På Erhvervsskolen er der plads til både kloge hænder og gode hoveder. På Erhvervsskolen er der mulighed for at færdiggøre grundskolen, gennemføre en STU eller være i en §103/104 foranstaltning. Undervisningen er sammensat af fagfaglige og praktisk-faglige moduler. Der er mulighed for 9. eller 10. klasse eksamen

Den Røde Tråd er et kombineret tilbud med både STU, afklarings- eller modningsforløb og §103/104, hvor de unge møder en omsorgsfuld og støttende ramme. Dagligdagen bærer præg af at ligne en arbejdsplads, hvor der er støtte til faglighed, etablering af relationer, samt til den sociale og følelsesmæssige udvikling. Alle brugere vil opleve, at de bidrager med noget og har stor værdi for fællesskabet. På ”Den Røde Tråd” varetages arbejdet af en bredt funderet personalegruppe med lærerfaglig, håndværks- servicefagsmæssig, pædagogisk eller terapeutisk uddannelse.

Søbæk Kollegiet er et springbræt til voksenlivet på egen hånd. Der er god balance mellem krav og omsorg, der på sigt sikrer den unge en solid platform for udvikling. De unge bor i egen lejlighed eller værelse med mulighed for privatliv.

Aktiviteter og Værksteder • Autoværksted • Smedeværksted • Træ • Murer • Grøn Byg • Køkken • Idræt og sundhed • Behandling - NADA - Massage – Samtale • MakerSpace med 3D-printer

Visitator Tine Primby 21 35 11 16 tine@soebaek.dk

20

Når man har et medfødt eller tidligt erhvervet handicap, kommer der et tidspunkt, hvor man begynder at fornemme, at man ikke er som de andre børn. Sådan har det også været for mig. Min mor har fortalt om en situation, da jeg cirka var 4-5 år gammel:

s pecial kompasset

Aktiviteter og Værksteder • Livsduelighed • Terapihund • Fysisk træning • Kost og krop • Massage/NADA • Træ- og murerværksted • Produktudvikling/produktion • IT/Sociale Medier • Musik • Gartner/orangeri • Kantinekøkken • Krea/re-design • Cykelværksted • Natur/miljø

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

Mød os til ÅBENT HUS 17 . juni og 7 . oktober kl. 15 - 18 For yderligere info eller tilmelding kontakt visitator

Specialkompasset fået lov til at låne udvalgte billeder og tekst fra Instagram bloggere, deres liv med diagnoser og handicaps. I den første udgave, har vi givet ordet til tidfor CP Ung, Cæcilie Nisbet

Jeg vil en gang i mellem komme med nogle tips og tricks, som måske kan lette hverdagen, når man har cerebral parese.

Jeg vil starte med at vise, hvad jeg også bruger min manuelle kørestol til, når jeg er herhjemme. Jeg bruger den til at transportere ting over længere afstande i nabolaget, som man normalt ville bære i armene. Jeg har funktion i begge mine arme, men desværre ikke ret mange kræfter i dem. Så det at bære noget i armene er meget hårdt og svært for mig.

Og her kommer kørestolen til hjælp. Jeg stiller det ned i stolen, som jeg skal bære. På billederne kan I se, at det fx gælder mit vasketøj, når jeg skal en tur i vaskekælderen, eller pap og papir, som skal ned til affaldssorteringen i gården. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Jeg opdagede det ved en ren tilfældighed for en del år siden, da jeg kom slæbende med mit vasketøj, og desperat havde brug for at komme af med det, da jeg kom ind i min lejlighed. Jeg satte uden at tænke over det vaskekurven fra mig i kørestolen og pludselig slog lynet ned i mig, og en ny arbejdsgang var født.

Grøntsager er sundt - og man skal gerne spise flere hver dag.

Men grundet min CP har jeg ikke så meget tyggekraft og bliver hurtigt træt i kæberne af at tygge meget. Så for mig er det at gnave en rå gulerod nærmest uoverkommeligt – også selvom jeg skærer den i stykker.

Så jeg forsøger derfor at få grøntsager på en anden måde, bl.a. som ingredienser i kødsovs.

Men det er jo lidt af et arbejde først at skulle skrælle og derefter rive dem, når man har CP. Derfor har jeg en meget kraftig stavblender, som tager al arbejdet med at få hakket grøntsagerne, når jeg har skrællet dem.

De bliver nærmest ”pulveriseret”, for jeg finthakker dem nemlig så meget som muligt.

Det kan også bruges, hvis man fx har behov for ”bare”, at lave noget revet gulerod til madpakken.

MARJATTAS STU En treårig uddannelse med fokus på musiske, kunstneriske og håndværksmæssige færdigheder.

Marjatta

Socialt samvær i et stort ungdoms miljø, mange årstidfester og udflugter.

4733 Tappernøje

På Marjattas STU kommer vi hinanden ved, vi lægger vægt på at hver elev bliver set, hørt og forstået.

marjatta@marjatta.dk

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

Strandvejen 15

Tlf. 5596 5119

marjatta.dk

spe cia l ko mpa sse t

21

Folk siger de underligste ting...

Som autist er der sætninger der går igen (og igen og igen…) Sætninger folk siger, som jeg ikke bare har hørt og kommenteret på en gang, men så mange gange, at jeg næsten ikke orker at kommentere mere, men bare smiler lidt // Louise Egelund Jensen, www.salixas.com og trækker på skuldrene.

“Autist? Hva’ så, kan du så tælle tændstikker rigtig hurtigt, ligesom ham Rain Man?” Næh, for jeg er næsten talblind.

Og Rain Man er jo kun et portræt at én autist. Og når du har mødt én autist, så har du mødt en autist.

Til gengæld kan jeg huske. Ikke rigtig noget jeg kan bruge til noget, men om 30 år kan jeg sandsynligvis stadig huske, at du stillede mig det dumme spørgsmål på en tirsdag, hvor det regnede. Men det betyder ikke, at alle autister vil kunne huske det, bare fordi jeg kan.

“Har du autisme?

Det kan man ikke se på dig!”

Nej. Det kan man ikke. For hvordan mener du da, at autisme bur-

Har du store fremtidsdrømme og brug for ekstra hjælp?

de se ud? Jeg har faktisk hørt den sætning så mange gange, at jeg er begyndt at tilbyde folk, at jeg gerne vil savle eller halte lidt, hvis det hjælper. (Der er endnu ikke nogle der har sagt ja tak) Autisme er en tilstand, der sidder i hjernen og derfor ikke umiddelbart synlig. Der er også autistisk adfærd, som kan være synligt, men de fleste autister jeg kender, som ligger i normalt-højt begavet-kategorien, gør utrolig meget hver dag for at skjule deres synlige autistiske adfærd i det offentlige rum. Noget som i øvrigt kræver mange kræfter. Så nej, det kan ikke ses, for jeg står ikke og rokker nede i træningscenteret eller flagrer med hænderne når jeg venter på toget.

Jeg opfører mig faktisk for det meste helt normalt. Det betyder ikke, at jeg

THY STU • Jobafklaring • Botræning i bokollegie • Bostøtte i egen bolig • Fællesskab • Finde sin vej i livet - både job og bo • Afklare og afprøve sig selv • Ansættelse i fleksjob

På ZBC Ringsted tilbyder vi en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, som er tilpasset lige netop dig og dine behov.

elmelund-jbf.dk

Vælg mellem STU Food, STU IT og STU Værksted.

Læs mere: zbc.dk/stu Kontakt STU på telefon: 2217 8840

22

s pecial kompasset

Elmelund Hanstholmvej 32 • 7700 Thisted 97 91 24 23 • elmelund@mail.tele.dk Følg Elmelund på Facebook « ti l b ag e ti l i n d h o l d

side 24

»

www.stroemmen.nu

ERHVERVSRETTET STU OG BOLIGER TIL UNGE I CENTRUM AF RANDERS Butik | Lager og transport | Køkken og café Foto, video & medieproduktion | Pedel og håndværk Børn og dagtilbud | Genbrug og produktion | Randers FC

ET NATURLIGT FORLØB

spe cia l ko mpa sse t

23

fra side 22

«

Folk siger de underligste ting...

ikke har autisme. Det betyder bare, at jeg bruger ekstra kræfter på at virke normal, så jeg undgår, at folk stirrer på mig eller hvisker om mig. Og det betyder, at jeg stort set altid er træt, når jeg kommer hjem.

“Ah, så forstår jeg! Du har altså kun en mild form for autisme?”

Mild for hvem? For dig? Min autisme er ikke mild for mig. Der er en forsimplet opfattelse af det autistiske

spektrum som en linje, hvor man kan være i den gode eller dårlige ende.

Og for folk udefra er den lineære opfattelse da også meget lettere at forstå. Så fordi jeg er højt intelligent, formulerer mig godt, virker normal, så må jeg naturligvis have en mildere form for autisme end en der er dybt retarderet og uden sprog.

FAKTA

n eller SalixAS er Louise Egelund Jense og foredragsholder, både blogger, forfatter t hele taget omkring og kommunikerer i de e e på mange forskellig sin Asperger diagnos platforme. else til at vi må Louise har givet tillad . g i en opdelt version bringe dette blogindlæ i Specialkompassets Næste del kan læses september udgave. iden www.salixas.com Besøg også hjemmes m/Salixasforedrag eller www.facebook.co

Jeg oplever, at dem med den såkaldte milde autisme har utrolig mange bekymringer, fordi deres intelligens gør dem i stand til at reflektere over, at de er anderledes og måske ikke har så mange venner som deres jævnaldrende.

Vi er tit mere stressede, fordi det forventes,

STU i integreret bo-, arbejdsog fritidstilbud beliggende på økologisk bondegård VI UDBYDER: ● Landbrug, mark arbejde og pasning af Angus kvæg. ● Gartneri, pasning af grønne områder og væksthus, hvor der også er geder og høns. ● Køkken, her produceres dagligt mad til skolens elever. Catering ud af huset. ● Bageri, hvor der bages brød af gårdens egen mel. ● Hesteskole, hvor der undervises i ridning og pasning af gårdens heste.

Det er muligt at tage traktorkørekort og derudover er det muligt ved behov at tage diverse fag og kurser.

Alle elever PAS-testes og der udarbejdes personlige undervisningsplaner.

● Mølleri, der maler markens afgrøder. ● Håndværkerlinjen, her undervises i snedker og tømre arbejde. ● Brugskunst, hvor der laves brugskunst. ● Friluftsliv. ● Natur og jagtpleje.

ØSTAGERGÅRD

Slettebjergvej 21, 4174 Jystrup Tlf. 57 52 88 14 post@oestagergaard.dk

www.oestagergaard.dk

24

s pecial kompasset

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

at vi kan leve op til højere krav, end vi måske kan. Mange af os udvikler angst eller depres­sion pga. længerevarende stress. Det er en tung byrde at vide, at man kvajer sig igen og igen i sociale situationer.

Så nej, min autisme er ikke mild for mig, bare fordi den ser mild ud for dig.

Og det faktum at nogle betegner min autisme som mild, underkender de tusindvis af vanskeligheder jeg har og lever med hver evig eneste dag.

EN FORENING FOR UDBYDERE AF STU En af STU-foreningens styrker består i netværket. Når man driver en STU i en kommune, eller som privat udbyder, sidder man ofte alene og uden mulighed for at finde organisationer inden for samme område, at kunne spejle sig i og drage nytte af.

• Faglige konferencer • Regional sparring og netværk med andre STU-steder • Politisk arbejde • Årsmøde i Nyborg den 11. - 12. november 2021.

Et medlemskab af STUforeningen koster 5500,- årligt.

Kontakt vores sekretariatsleder Morten Overgaard-Dahl på kontakt@stuforeningen.dk eller på 2985 2988.

Pris for et årsmedlemsskab: kr. 5.500,-

www.stuforeningen.dk

STU-foreningen Consentio | Arvikavej 4, 7800 Skive | Tlf. 2985 2988 | E-mail: kontakt@consentio.nu spe cia l ko mpa sse t

25

Nye vinde over stu // Esben L. Kullberg, direktør Ligeværd

”Der er ikke noget i det, STU-alliancen er kommet med, som jeg ikke kan sige ’tjek’ til” Således var undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils klare svar til folketingets undervisningsudvalg, da hun var kaldt til samråd i udvalget om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU i februar. Og om situationen for STU sagde hun: ”Jeg har ikke lagt mig fast på, at STU ikke skal ligge i kommunerne, men vi har lagt skinnerne ud, så der er skabt incitament til at lave store one-size-fits-all løsninger. Det var ikke meningen”.

I september 2017 tog Ligeværd initiativ til et dialogforum for STU, og siden har en gruppe af over 20 organisationer arbejdet sammen i det, der har fået navnet STU-alliancen. Vi har gennem flere år drøftet, hvordan man sikrer, at alle unge med særlige behov har adgang til et kvalificeret særligt tilrettelagt ungdomsuddannelsesforløb, der passer til den enkelte unges ønsker og behov.

Arbejdet kulminerede på samrådet i februar. Aldrig i uddannelsens 14-årige levetid er der set et undervisningsud-

valg og en minister, der er så enige om, at der er behov for forbedringer og lovændringer. Endnu mere opsigtsvækkende er, at enigheden tager udgangspunkt i et papir, som uddannelsens aktører har skrevet.

De unge skal have større indflydelse på uddannelsen I dag oplever alt for mange unge, at de ikke får det uddannelsestilbud, de ønsker sig. I Ligeværds rådgivning bruger vi mange ressourcer på at rådgive unge og

deres forældre, der føler, at de er kommet i klemme i den kommunale visitation til uddannelsen. Derfor har STU Alliancen foreslået, at visitationsudvalgene forpligtes til at medtage de unges ønsker til uddannelsestilbud, når der skal vælges uddannelsesinstitution. Alliancen mener, at de unges retssikkerhed er truet, og at der derfor er behov for at sikre de unges ønsker til uddannelsessted større autoritet og tyngde i visitationsprocessen.

I den forbindelse har STU-alliancen foreslået, at det gøres lovpligtigt, at de

Tag dit STU-forløb hos Sputnik i enten København eller Hillerød

Uddannelse og udvikling for dig

Hos os får du: mange muligheder for linjefag f.eks. IT og Multimedie, eSport, Musik, Kunst og Design, Erhvervsrettet linje, Studierettet linje spændende valgfag, f.eks. japansk, outdoor, yoga, D&D, sport, capoeira, filmcafé gode praktikmuligheder og egen praktikkoordinatorer fedt ungdomsliv med klub, LAN-party, biografture, sociale udflugter m.m.

Kontakt os København: Mie Helslev, 20 31 21 88 Hillerød: Torbjørn Berg, 26 44 34 39 www.sputnikstu.dk

26

s pecial kompasset

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

unges ønske og valg af uddannelse skal skrives ind i uddannelsesplanen, og at hvis kommunen træffer en afgørelse, som adskiller sig herfra, skal der gives en faglig begrundelse for denne beslutning.

Ingen ved hvor mange STU-tilbud der findes I 2019 lavede Epinion en analyse af STU for Undervisningsministeriet. Her prøvede analysefirmaet at kortlægge, hvor mange STU-tilbud der findes i landet. I rapporten konkluderede man, at det ikke var muligt at få fuldstændig klarhed over antallet af STU-tilbud, men at der i hvert fald var over 450 uddannelsestilbud.

I det politikpapir fra STU-alliancen, som politikerne i undervisningsudvalget tog udgangspunkt i, var dette problem også beskrevet: ”STU-alliancen mener, at der er behov for at skabe et overblik over alle STU-tilbud for at sikre, at den relevante information er tilgængelig for de unge, der står overfor at skulle vælge et uddannelsesforløb. Alliancen mener, at der er behov for en særlig og let tilgængelig uddannelsesinformation til gruppen af unge med særlige behov.”

I papiret foreslår alliancen derfor, at der etableres en informationsportal, hvor alle STU-tilbud står beskrevet med relevante oplysninger og søgekriterier..

De unge skal have lettere veje til arbejdsmarkedet Der er behov for bedre overgange til arbejdsmarkedet for de unge på STU, der har muligheder for et job. Mange unge, der går på STU, har gennem hele deres skoletid og uddannelsesforløb fået specialiserede tilbud. Når de unge på STU møder jobcentrene og skal finde deres plads på arbejdsmarkedet, så møder de et kommunalt beskæftigelsessystem, der ikke tager højde for deres særlige behov.

En analyse af de unges tilknytning til arbejdsmarkedet efter STU som Ligeværd lavede i 2020 viser, at kun 6% af de unge kommer videre i beskæftigelse umiddelbart efter STU’en, og at kun 20% er i beskæftigelse 4 år efter.

I alliancens papir til politikerne opfordrede den til at omlægge beskæftigelsesindsatserne for denne gruppe unge, så der bliver lavet særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb. Disse forløb bør

laves i tætte samarbejder mellem de kommunale myndighedsfunktioner og uddannelsesaktørerne på området.

Hvis der skabes mere smidige overgange mellem STU og beskæftigelsesindsatserne så er det alliancens klare opfattelse, at arbejdsstyrken vil kunne udvides med en gruppe unge medborgere, der trods komplekse udfordringer er meget motiveret for at bidrage til samfundet.

Lys for enden af tunnelen På samrådet pressede mange af ordførerne i undervisningsudvalget på for at få gang i forhandlingerne. Og med STU-alliancens papir som udgangspunkt, så de ingen nævneværdige forhindringer for, at de nævnte forbedringer kunne sættes i værk. Heller ikke ministeren mente, at der længere er meningsforskelle mellem partierne, der står i vejen for, at forslagene fra alliancen kan vedtages.

Selv om man skal være varsom med at sælge skindet af en bjørn, der endnu ikke er skudt, så er begejstringen i STU-kredse over de politiske udmeldinger ikke til at tage fejl af. Nye vinder blæser over den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

MEKANIKER STU – i bilbyen Silkeborg

4Individuelt tilrettelagt forløb på et autoværksted, hvor eleven tilknyttes og uddannes efter mesterlæreprincippet.

43 årig plan med kompetencebeviser for de fagområder eleven er oplært indenfor.

4Der udarbejdes beskrivelser af forløbet til brug ved rehabiliteringsmøde afklaring til fleksjob.

NYHED

4Der er mulighed for at tage kørekort under uddannelsen.

4Afklaring af passende timetal og skånehensyn.

4Afklaring til fleksjob etableres fleksjob frem mod afslutningen af uddannelsen.

4Se mere om vores bo kollegie og andre forløb på www.boskolejob.dk

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

spe cia l ko mpa sse t

27

Med struktur og forståelse gik Alice fra ung til voksen På Rødding Fri fagskole er de fleste elever mellem 16 og 20 år, der alle har dét til fælles, at de har særlige læringsbehov. Èn af dem er Alice, der under sit ophold på skolen både fandt ud af, at gryder og pander slet ikke er farlige – og fik sit allerførste job. // Foto: Lars Salomonsen “Jeg har altid haft problemer med sprog og udtale” fastslår Alice så klokkeklart, at man skal vide det, for at kunne høre, at talevanskeligheder er noget, der har været en større udfordring for hende gennem hele livet. Efter en barndom og skoletid med skrive- og læseproblemer – og dertilhørende forløb med talepædagoger – stod hun efter et ophold på en idrætsefterskole tilbage med det store spørgsmål: Hvad så nu?

Svaret blev Rødding Fri Fagskole, der også huser en efterskole, og som er en praktisk orienteret skole, der som udgangspunkt henvender sig til unge med særlige læringsbehov og brug for ekstra støtte. Her påbegyndte Alice en STU-uddannelse (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) – og fik en helt ny start.

Røg i køkkenet Spørger man Alice var det ikke kun talevanskelighederne, der ledte hendes vej mod Rødding, men i høj grad også det faktum, at der var flere helt basale ting, hun havde brug for hjælp til at lære: “Jeg kunne for eksempel slet ikke lave mad. Jeg var faktisk bange for gryder og pander”, fortæller Alice og understreger, at det var de helt almindelige hverdagsopgaver, der krævede støtte og vejledning. Det var derfor også med stort gå-på-mod, at Alice flyttede ind på Rødding Fri Fagskole, hvor hun, udover at skulle følge den daglige undervisning, blev tildelt sin egen lille lejlighed, hvor hun selv skulle stå for alt fra rengøring til madlavning.

Selvom Alice husker sin start på i Rødding som lidt af en udfordring, ser hun også tilbage på en tid, hvor hjælpen altid var lige om hjørnet – både hvis det var opskriften på kødsovs, hun ikke selv kunne læse, eller en rygende mikroovn, der havde sat brandalarmen i gang: “Da jeg opdagede, at den var helt gal, ringede jeg efter min lærer, der kom lige med det samme og hjalp mig. Så nu ved jeg, at en fiskefrikadelle kun skal have to minutter i mikroovnen”, griner hun.

Flex-job hos Min Købmand På Rødding Fri Fagskole er ugen nøje struktureret, og hver dag starter med morgensamling med sang, efterfulgt af motion, hvorefter der er undervisning. Som et led i STU-uddannelsen fik Alice i løbet af opholdet tilrettelagt et praktikophold hos Min Købmand i Sønderborg. Det gav hende mulighed for,

28

s pecial kompasset

ikke blot at få hjælp til at lære at bo for sig selv, men også at lære at passe et almindeligt arbejde, og da praktikopholdet sluttede, blev hun tilbudt et flex-job i butikken – et job, hun stadig har i dag, hvor hun for længst har afsluttet sin STU-uddannelse og sit ophold på Rødding Fri Fagskole.

En selvstændig Alice Rødding Fri Fagskole er oprettet på baggrund af et ønske om at skabe progression omkring elevernes udvikling fra ung til voksen. Derfor er elevernes trivsel også noget af det, der kommer i første række, idet man ser det som en forudsætning for et godt og ikke mindst kompetent voksenliv. Med andre ord uddanner man unge til at komme videre i livet og blive en del af samfundet. Og spørger man Alice er hun i dén grad blevet klar til livet uden for skolen.

I dag er hun nemlig flyttet ind i sin helt egen lejlighed i Sønderborg, hvor hun lever et almindeligt liv med en 22-timers arbejdsuge og en hverdag, der ligner mange andres: “Vækkeuret ringer 06.20 hver morgen. Jeg spiser morgenmad, laver min madpakke, tager min cykelhjelm på og så cykler jeg afsted på arbejdet, hvor jeg møder kl. 08”, fortæller Alice.

I købmandsbutikken sætter hun varer på plads, laver bestillinger og hjælper til med pakkeposten. Når hun har fri, tager hun en tur i det lokale fitness-center, og om aftenen besøger hun forskellige klubber i Sønderborg, hvor hun mødes med andre unge.

Når Alice ser tilbage på sit ophold i Rødding, er hun ikke i tvivl om, at det har haft stor betydning for, hvor hun er i dag: “Tiden i Rødding har lært mig at flytte hjemmefra – at få gjort rent og lave mad og finde ud af, hvad man skal lave, når man kommer hjem fra arbejde. Det der med, at man får et badeværelse, en stue, og et køkken, man skal ordne selv.

Det har betydet, at jeg har skulle lære det hele med støtte fra skolens lærere,” fortæller Alice.

Selvom Alice selv påpeger kundskaber i madlavning og rengøring som noget af, der har betydet mest for hende i forbindelse med opholdet på Rødding Fri Fagskole, så er hun ikke i tvivl om, at opholdet har været givende for hende i flere henseender: “Jeg er blevet moden, jeg er blevet stærk, og jeg har fået styr på tingene – og så har jeg fået et helt nyt mod – mit næste mål er for eksempel at få et kørekort”, fastslår Alice. « ti l b ag e ti l i n d h o l d

Ny Fjordbo

Rehabiliterende botilbud med mulighed for STU Ny Fjordbo er et godkendt rehabiliterende botilbud, hvor målgruppen er unge med medfødt eller erhvervet hjerneskade og neurologiske lidelser. Unge mennesker under 25 år, der ikke har mulighed for at fuldføre en ungdomsuddannelse på normale vilkår, har et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse.

Formålet med særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er, at unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt. Ungdomsuddannelsen kan indeholde elementer af almen dannelse, udvikling af særlige kompetencer og interesser samt møder med den praktiske virkelighed.

På Ny Fjordbo tilrettelægges alle STU-forløb individuelt med udgangspunkt i den enkeltes mål, ressourcer og begrænsninger i forhold til læring og udvikling. Vi tilbyder en bred vifte af aktiviteter, der er med til at styrke selvværd og identitet samt faglige, personlige og sociale kompetencer. Det særlige ved vores STU- forløb, er at de er etableret sammen med et rehabiliterende botilbud.

Under et STU-ophold er der ud over undervisning, fokus på sund kost, fysisk aktivitet og hensigtsmæssig døgnrytme, da disse har positiv indflydelse på tilegnelse af kompensationsog indlæringsstrategier i forhold til aktuelle kognitive problemstillinger.

Vi har en bred vifte af faggrupper, herunder neuropsykolog, logopæd, neuroptometrist, læge, sygeplejerske, neuropædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Der er varmtvandsbassin, ungeaktiviteter både her og ude i byen, praktikpladser, undervisning og mulighed for ridefysioterapi.

De tre pejlemærker i et optimalt STU-forløb: Inddragelse: Den unges ønsker til forløbet inddrages, og hvis den unge tillader det, bliver forældrene også inddraget, så begge parter tager medejerskab af forløbet Koordination med kommunen: Der afholdes løbende statusmøder med fx jobkonsulenter og UU-vejledere Målrettet praktik: Foruden at deltage i undervisning (individuelt og på hold) og intensiv rehabilitering også har været i praktik uden for rammerne på Ny Fjordbo

7682 3333 visitationen@vejlefjord.dk Sanatorievej 27b, 7140 Stouby www.vejlefjord.dk

spe cia l ko mpa sse t

29

Emnet er følelser

Følelser kan være svære at kommunikere – og er man ung og oveni har særlige læringsforudsætninger eller diagnoser, er det endnu sværere at sætte ord på, hvad man går og tumler med.

På Rødding Fri Fagskole er eleverne fra Design og Kreativ holdet dog i den grad lykkedes med at sætte turbo på kommunikationen gennem et emneforløb med emnet følelser – og ved hjælp af malerier Emneforløbet blev afsluttet med en fernisering, hvor eleverne, også stod for det praktiske. Underviser Gitte Brinch Knudsen ser tilbage på et virkelig vellykket forløb.

Det er fine emner de har valgt. Og sidst men ikke mindst, er jeg overrasket over deres evne til at afslutte et projekt som det her. De har ryddet op, sat billederne op, lavet tekster til malerierne, inviteret gæster og følt et sammenhold med gastronomi holdet som leverede maden. Et virkelig dejligt forløb med tid til fordybelse,”

”Som underviser på Designlinjen er jeg helt utrolig stolt over elevernes arbejde. 3 ting faktisk: Først og fremmest det tekniske. De har gode færdigheder og har øvet sig rigtig meget.

De er blevet dygtige til at tegne det de beslutter sig for. For det andet er jeg glad for at se, at de tør bruge sider af sig selv, når de vil udtrykke noget.

Kan du ikke finde startknappen?

AspIN

Vi er ikke som de andre.

- det er du heller ikke...

- AspIN hjælper unge fra forsørgelse til uddannelse

Alle unge fortjener et meningsfuldt liv med uddannelse og job. Der er bare nogle unge som strander i forløbet og pludselig befinder sig på et sidespor med en hverdag på langs i stedet for i gang.

Kender du en ung, der fortjener udfordringer – så gi´ denne idé videre

Uanset årsagen til et liv uden hverken job eller uddannelse, så er AspIN et godt sted at begynde.

Vi finder ud af, hvor startknappen sidder, underviser og træner individuelt og får 80% af vores elever i efterfølgende uddannelse. Det er en høj andel.

AspIN er et individuelt tilrettelagt undervisningsog udviklingsforløb, der gør unge med særlige udfordringer uddannelsesparate. Hele 80 % af eleverne optages på efterfølgende uddannelse.

AspIN er en del af AspIT – verdens første IT uddannelse for unge med fokuseret talent.

Anerkendt som best practice STU uddannelse af EU, Unesco og EVA i Danmark. AspIN ligger i Vejle, og er en del af Campus Vejle.

Hvis du er interesseret i at hører mere om AspIN, så kontakt os på aspin@aspin.dk.

www.aspin.dk 30

s pecial kompasset

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

Eksempler på elevernes arbejde Her har Helena arbejdet med sin ANGST. Hun har malet sig selv, som om hun er i en bobbel og tankerne flyver omkring hende.

Hun er ked af det. Heldigvis bliver hun hurtig glad igen.

Man skal tænke sig godt om før man taler, ellers kan modtageren blive rigtig ked af det. Det har Nikolaj forsøgt at fortælle os allesammen med sit billede

Så har vi Nikolajs billede.

Han har arbejdet med den følelse han har, når han skal igennem livet. Han har malet sig selv der ser sig om i alle retninger og vejene han kan følge derfra.

Her har Henrik arbejdet med det der gør ham rigtig glad. Det er et Pokemon univers som han selv har opfundet. Glade former, glade figurer og glade farver.

Her er der arbejdet med følelsen af at have ADHD. Emilia har malet to forskellige følelser. Først kan man se hvordan ADHD hvirvler rundt og alt er forvirring.

Så blomstre følelsen af lykke op på den anden side.

Her er der cirkler der viser, den boblende fornemmelse man kan få, når man er helt rolig og glad - måske endda forelsket.

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

spe cia l ko mpa sse t

31

NU KAN UNGE MED AUTISME Struktur, rammer og pædagogik – de ord bliver opskriften på at give unge med autisme chancen for at få HHX eksamen succesfuldt i hus. Efter sommerferien åbner U/Nord i Hillerød nemlig op for Nordsjællands første handelsgymnasiale uddannelse målrettet elever inden for autismespektret Autismeklasser på STX og HF har efterhånden eksisteret i flere år. Med erkendelsen af, at det giver den gruppe unge en meget bedre mulighed for at færdiggøre deres ungdomsuddannelse, er flere uddannelser kommet til.

Og nu altså også en HHX i Nordsjælland.

Idéfolkene bag HHX-tra som klassen kommer til at hedde, er nuværende ansatte på U/Nord som længe har følt, der manglede et tilbud på området.

en autismeklasse. Det er vi så glade for,” fortæller underviser og koordinator Anna Skindersø. ”Samtidig støtter vi jo også op om målsætningen for, hvor mange unge, der skal igennem en ungdomsuddannelse. Så det bliver en udstrakt hånd på flere fronter. I Nordsjælland har vi ellers kun HF-In, der er målrettet, de her unge – og i forhold til HHX bliver vi indtil videre de eneste på Sjælland.”

”Efter gymnasiereformen er det blevet sværere for elever med autisme at være i ordinære forløb bl.a. pga. mere gruppearbejde. Vi taber flere end vi ellers ville have gjort. Det var vi frustrerede over.

Vi synes, der manglede noget til dem.

Rektor Jesper Skibsted Als støttede med det samme op om ideen. I efteråret fik U/Nord ny direktør, Flemming Zachariasen, der er meget engageret i, at skolen lever op til sit sociale ansvar og som ser meget positivt på vores plan om at lave

KOMPETENCER I SPIL • PERSONLIG UDVIKLING • VEJE TIL AT TACKLE HVERDAGEN ELAB-MEDIE • PROJEKT-WORKSHOPS

VI SES PÅ MESSEN TIL EFTERÅRET

STU

Tved

i næS

32

s pecial kompasset

STU i Næstved er en inspirerende og individuel ungdomsuddannelse - i bevægelse med naturen, hvor du kan udvikle dig i et miljø med andre unge.

Tag dit første skridt ind på stuinaestved.dk « ti l b ag e ti l i n d h o l d

OGSÅ FÅ EN HHX En helt almindelig HHX

HHX-tra er en uddannelse, hvor eleverne får nogle særlige rammer og lidt mere støtte, end i en ordinær klasse.

Men fagligheden og pensum, bliver der ikke justeret på.

Og det bliver der formentlig heller ikke behov for forklarer Anna Skindersø. ”Det er en helt normal HHX bare med ekstra støtte,” fastslår underviseren. ”Det er typisk ikke fagligheden, der er et problem for de unge, men det med at skulle sidde i en klasse med 28+ andre og også deltage i gruppearbejde.

Lige nu er tanken at eleverne får et klasselokale og et sidelokale som kan bruges som stillerum. I forhold til valgfag bliver det sammen med skolens øvrige elever.

Det er også vigtigt, at de stille og roligt kan fungere sammen med andre. Skal de søge ind på videregående uddannelse bliver det jo på lige fod. Så det er noget af det, de skal lære i løbet af de tre år på HHX.” Udover et separat klasselokale kan eleverne også se frem til ekstra pædagogisk hjælp både til læring og til det sociale.

Planen er, at man vil kunne bruge SPS-midler til at knytte en ekstra pædagog til klassen. En pædagog, der vil være tilgængelig for eleverne både før og efter timerne. Samtidig vil der kun være omkring 15 elever i klassen, sådan at de unge ikke skal forholde sig til for mange mennesker ad gangen.

Studieretningen for klassen bliver med profilfagene Virksomhedsøkonomi og International Økonomi.

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

Optagelse baseret på prøve og samtale Selvom coronasituationen har gjort det udfordrende at få alle detaljerne på plads, lover Anna Skindersø at HHX-tra bliver sat i søen såfremt, der er 15 elever på plads efter sommerferien. Og hun glæder sig allerede til at møde dem. ”Det bliver dejligt. Jeg glæder mig, og tror det bliver en skøn klasse. På sigt kunne vi godt tænke os at køre med to klasser,” lyder det fra koordinatoren. ”Vi ved jo, at nogle af de her unge er kommet gennem 9. klasse med hiv og sving og har haft det rigtig svært, så vi vil gerne give nogle flere muligheden.”

Ansøgning til HHX-tra foregår gennem optagelse.dk, og ansøgerne behøver ikke være erklæret uddannelsesparate. Optagelsen bliver baseret på en optagelsesprøve og en personlig samtale. Når man ikke ansøgningsfristen for i år, er der stadig mulighed for at søge alligevel, fortæller Anna Skindersø.

spe cia l ko mpa sse t

33

STU-Forløb har flyttet Anders fra BARN TIL VOKSEN Anelle Sørensen er mor til Anders på 21 år.

Et STU forløb på Ny Fjordbo under Vejlefjord Rehabilitering har ændret hans liv, fortæller hans mor.

Han har lært at blive voksen. // Per Baltzersen Knudsen, Hjerneskadeforeningen. Foto: Vejlefjord Anders har flere forskellige diagnoser deriblandt let retardering og psykomotorisk retardering. Diagnoser der betyder, at han har brug for guidning, struktur og forudsigelighed – lige som andre unge med hjerneskade. Rammerne skal være kendte og trygge.

De rammer fandt han på Ny Fjordbo

”Det er nok de to bedste skoleår, Anders har haft i sit liv. Han har virkelig haft personale omkring sig, som forstod at se ham, som han er, og tilrette-

FONDEN KADETTEN

lægge hans forløb sammen med ham.

Deres neuropædagogik har været helt fantastisk. Ja, deres faglighed er høj inklusiv de menneskelige kvalite- side 36 ter. Det er så essentielt det her: hvis man oplever, at der er nogle voksne,

10. og 11. skoleår, STU, afklarings- og beskæftigelsesforløb

Her nøjes vi ikke med at uddanne unge mennesker.

Vi udvikler dem, så særlige behov bliver til særlige kompetencer. Og rigtige jobs.

I dag rykker vi fortsat kadetterne, nemlig vores elever, når de dagligt får skulderklap for at udvikle deres særlige behov til særlige kompetencer.

Det ender med stribevis af rigtige jobs en dag. Bare vent og se.

Gennem hele uddannelsen arbejder den unge kadet i et praksisnært og beskæftigelsesrettet miljø. Vi arbejder fra start målrettet mod at afdække, hvilke arbejdsmæssige ressourcer, den enkelte kadet har. Dette er på Kadetten muligt, fordi vi er en reel virksomhed som driver en café og løser opgaver på de grønne områder rundt om Kronborg. Kadetterne løser meningsfulde opgaver i en virkelighedsnær kontekst. Vores mål er at klæde kadetterne på til at varetage reelle jobfunktioner, som er relevante i andre virksomheder efter deres STU-uddannelse.

Vi tilbyder unikke muligheder for uddannelse og afklaring og møder alle vores unge kadetter med støtte, krav og troen på, at de kan bibringe arbejdsmarkedet noget særligt.

Kadetten har plads til 40 unge og tilbyder uddannelse og udvikling på køkken- og Cafésporet, Servicesporet, Gartner- og håndværkssporet samt i produktionsafdelingen.

Fonden Kadetten er en social økonomisk virksomhed, der holder til i den historiske Sekondløjtnantskole ved Kronborg Slot.

FONDEN KADETTEN Kronborg 10 · Tlf. 42901011 · info@kadetten.dk · www.kadetterne.dk · www.facebook.com/kadetten.dk

34

s pecial kompasset

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

»

S

i X

n e r e d n e l a k

t æ – til årets store

sp e ci a lu d d a n n e ls e sde b e g iv e n h e d i R o sk il

Kr

I samarbejde med STU-foreningen Consentio og Ligeværd

r 22. og 23. septembe sset yds ved Specialkompa

– Årets store begivenhed!

– To helt særlige dage fyldt med uddannelsessnak for nogle helt særlige unge.

– På Messen Specialkompasset kan du møde flere end 70 skoler, institutioner og organisationer.

På Specialkompasset i Roskilde kan de unge, deres familie, vejledere og sagsbehandlere få inspiration til fremtiden og høre mere om de forskellige typer uddannelsestilbud, der eksisterer for unge, der ikke lige passer ind i det ordinære uddannelsessystem.

Her kan du møde udbydere af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, special­ efterskoler, behandlingsskoler, FGU, socialøkono­ miske virksomheder, organisationer og andre med fokus på unge med særlige behov. Du kan også høre spændende oplæg og foredrag.

Specialkompasset er et besøg værd uanset om du er ung, forældre, lærer, vejleder eller sagsbehandler.

Følg os på specialkompasset.dk og på Facebook og Instagram.

Her lægger vi løbende information, udstillerlister og spændende artikler op.

www.specialkompasset.dk spe cia l ko mpa sse t

35

fra side 34

«

STU-forløb har flyttet Anders...

som ser ens barn, som man selv ser det, giver det en enorm tryghed. Det er lige nøjagtig det, jeg som forælder har oplevet med Ny Fjordbo. De har været fantastiske til at læse ham. Det har jeg nogle gange haft svært ved at føle de andre steder, vi har haft Anders,” fortæller Anelle.

Efter to år har Anders virkelig forandret sig, lyder det fra hans mor. Han er gået fra barn til voksen og har lært at stå op om morgenen og gå i seng om aftenen.

Og trænet alle de små ting i hverdagen, som Anelle har haft svært ved at se, hvordan han skulle lære.

”De skal undersøge markedet for, hvad er der af muligheder. Søg på nettet. De skal finde et sted, hvor de fornemmer og vurderer, det kan være trygt at overlade barnet/den unge.” ”Kom ud og se stedet og få talt dybtgående med de ansvarlige på stedet og den UU-vejleder, eller hvem de måtte tale med i deres kommune.

Det har været altafgørende for mig.

Vi fik god vejledning fra UU-vejlederen, men man må også selv på banen,

hvis man har ressourcerne. I visse kommuner vil de sige, at man skal tage imod deres tilbud. I de tilfælde må man håbe det bedste.”

Anelle savner en overordnet struktur og politik for de tilbud, som findes. ”Hvorfor er der noget, som kan lade sig gøre i en kommune og ikke i en anden?

Hvorfor er der ikke en ensartethed? Vi har alle sammen krav på den bedste behandling — og den findes jo. De sidste to år har været så udviklende og livsbekræftende for Anders i et ellers meget langt og svært skoleforløb inden. Det er vi så taknemmelige for.”

Udvikling Jette Øhlenschlæger er neuropædagog og kontaktperson for Anders på Ny Fjordbo. Sammen har de lagt et træningsprogram med forskellige mål.

Råd til andre pårørende

Her har de også set på andre steder i området, hvor han kunne have gavn af at komme — både socialt og fagligt.

Anelles erfaringer udmønter sig i disse råd til andre forældre, der skal vælge en STU til deres barn.

”Anders motiveres bedst ved ikke at være det samme sted hver dag. Bare

STU-Hylke

HESTEKRÆFTER I LANGE BANER! Har DU mod på at prøve kræfter med disse?

Vi har mange hestekræfter herude – hvad enten det er store maskiner eller en af vores 60 heste!

STU Hylke er en alsidig arbejdsplads i autentiske rammer.

Her har du mulighed for, at uddanne dig indenfor: • Håndværk • Maskiner • Ridning • Dyrehold

Hylke Ridecenter er en stor arbejdsplads med masser af fællesskab, hvor vi vægter medansvar, samarbejde og sociale aktiviteter højt!

BESØG OS PÅ FACEBOOK! (Stu-Hylke) Du kan også læse nærmere på www.hylke-ridecenter.dk/stu

STU-Hylke på Hylke Ridecenter Hylkevej 46, 8660 Skanderborg, Tlf: 2395 3254 mail@hylkeridecenter.dk www.hylke-ridecenter.dk/stu

36

s pecial kompasset

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

han ved, hvornår han skal på de forskellige steder. Man kan godt rykke forudsigelighed og strukturerede rammer ud af huset. Anders elsker bl.a. musik og at synge.”

De finmotoriske udfordringer arbejdes der også med i botræningen. ”Vi har lavet en opskriftsbog med fem retter, som Anders gerne vil lave. Der må ikke være for mange delprocesser for ham i dem, og jeg guider ham også. Opskrifterne er let overskuelige og opstillet i punktform med understøttende billeder.

Derudover bruger vi mobilen meget som hukommelse og for at skabe overblik. Vi handler ind med de unge i Rema 1000 i Hedensted hver mandag formiddag. Rema har en smart indkøbsapp, som de unge har på mobilen. Den er bare så god, når man har overbliksvanskeligheder,” fortæller Jette.

Et andet mål, der er arbejdet med, og som Anders har lært i dag, var at lære at vaske tøj. Et tredje mål har været at lære at tage offentlig transport.

”Dét var i starten ret grænseoverskridende for ham. Han var bange for, at bussen ikke kom, at han kom for sent o.s.v. Jeg lavede en tjekliste til ham, og vi aftalte nogle tryghedsopkald fra os til ham undervejs. Ja, så i dag kan han tage bussen hertil fra Vejle. Det har været stort for ham.” Ifølge Jette er en af de afgørende ting ved STU-forløbene, at de er længerevarende, fordi man gennem et længerevarende forløb kan komme dybere omkring flere mål samt bygge videre på dem.

Dansk/m

atematik Design Idræt Personlig u Studieture dvikling ti Virksomh l udlandet edsprakti kker Friluftstu re E-sport og meget mere...

Dybbøl Efterskole henvender sig til specialundervisningselever, der er bogligt interesserede.

Vi har dansk, engelsk og matematik med afgangsprøve.

Vi har dansk, engelsk og matematik med afgangsprøve. Syv spændende linjefag: Træsløjd, Musik, Park og Service, Håndværk og Design, Mad Med Mere og Ridning

Et efterskoleår

VIL DU VIDERE? Vil du selv være med til at sammensætte din STU? Vil du prøve dig selv af på arbejdsmarkedet?

Vil du være en del af en mindre STU med et trygt socialt miljø?

Du er altid velkommen til at besøge os eller komme i praktik for at se, om STU Nextjob er noget for dig.

Hartmannsvej 23 2900 Hellerup Tlf.: 5141 9353

Så tjek STU Nextjob ud på:

nextjob.dk

Linjefag: Træsløjd, Musik, Park og Service, Håndværk og Design, Mad Med Mere, Sport og Ridning

Ragebølskovvej 3 - 6400 Sønderborg - +45 74487080 www.dybboelefterskole.dk « ti l b ag e ti l i n d h o l d

spe cia l ko mpa sse t

37

Ny metode skal hjælpe unge med autisme til et AKTIVT FORENINGSLIV Unge med autisme kan have svært ved at indgå i sociale relationer og fællesskaber.

Nyt projekt vil udvikle en metode, der skal hjælpe unge med autisme til at blive en del af fællesskabet i fx skakklubben eller bueskytteforeningen. Foreningslivet kan noget særligt, her mødes vi om noget, der er større end os selv, siger leder bag projektet.

Unge med autisme har brug for, at deres hverdag er forudsigelig og tryg. Derfor kan det være en udfordring at begynde til bordtennis eller dukke op i skakforeningen. Alene uvisheden om, hvad det er for et sted, er nok til at holde nogle væk.

Helsefonden har netop givet en bevilling på 253.000 kroner til Frivilligcenter Hillerød til projektet ‘Safe-Space- en vej til deltagelse i lokale fællesskaber for unge med autisme’.

De unge med autisme har nemlig et klart ønske om at være med i fællesskabet, da de ofte føler de sig ensomme og udenfor. Det underbygger en forundersøgelse som Frivilligcenter Hillerød har lavet sammen med Hans Knudsens Institut, HKI, i Hillerød, der tilbyder særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser - blandt andet for unge med autisme.

“At føle sig som en del af et fællesskab har stor betydning både i ungdomsårene, men også senere i livet. At komme med i et fællesskab kan fremme evnen til at etablere relationer, og det kan være gavnligt på længere sigt. Vi ved, at denne gruppe er mere udsat for ensomhed senere i livet,” siger leder af Frivilligcenter Hillerød Anette Nielsen, der står bag projektet.

SÆRLIGT TILRETTELAGT UDDANNELSE

Projektet er kommet i stand, fordi HKI henvendte sig til Anette Nielsen med en forespørgsel, der gik på, om de kunne samarbejde om at byggede bro mellem deres elever og det lokale foreningsliv. HKI har eleverne, mens Frivilligcenteret har kontakten til lokale foreninger og erfaring med at bygge bro mellem sårbare målgrupper og lokale fællesskaber.

Allerede nu er foreningslivet på skoleskemaet hos HKI, hvor de underviser i demokratiforståelse og foreningsliv. Det skal være med til at forberede eleverne til at tage skridtet og blive en del af et fællesskab i praksis, men der er brug for hjælp, hvis det skal lykkes.

Ingen hvide t-shirt og andre informationer Mange af de barrierer, der er tale om, er ting som for mange bliver taget for givet, men som for denne målgruppe kan skabe stor utryghed. Det kan være spørgsmål om, hvordan der ser ud i skakklubben, skal de have deres egen vanddunk med, eller om de kan bruge toilettet.

“Det er i højere grad alle de ting, der er rundt om en aktivitet end selve aktiviteten, der skaber usikkerheden,” siger Anette Nielsen.

Hun giver et eksempel. I bordtennis må du ikke have en hvid T-shirt på, da det hvide stof gør det sværere at se den hvide bold for modstanderen. En sådan information er vigtig at få fortalt. For mens det måske ikke er så fatalt for de fleste unge mennesker at møde op i en forkert t-shirt, så kan det blive meget stort og en udslagsgiven faktor for, at en ung med autisme ikke har lyst til at sætte sine ben i bordtennisklubben igen. Samtidig understreger Anette Nielsen også, at alle andre der begynder til bordtennis kan have gavn af at vide, at de skal komme i en kulørt t-shirt, og dermed bringer hun et andet væsentligt element ind fra projektet.

...VI ER EN DEL AF FGU NORD

UNGDOMSMILJØ • PRAKTIK • LÆRING VEJLEDNING • AKTIVITETER • VENNER

Projektet er i sin begyndelse, og coronasituationen har naturligvis givet udfordringer i forhold til at kunne tilbyde de unge at komme på besøg i klubberne. Derfor kommer klubberne på besøg i klasseværelset og får den vej rundt dels mulighed for at fortælle om dem selv, dels får de indblik i, hvad der kan være en hæmsko for at få de unge til at møde op. Alt sammen noget som giver gavnlig viden for projektets mål om at skabe forudsigelighed og tryghed.

PROJEKTET OM SAFE-SPACetEllem brobygningsprojekt me Thomas 2510 7330 Thomas D.Dyrehave RasmussenRassmusen • tlf. 2510 7330 • email tlf.: thomasstu@fgunord.dk Peter Lundgaard tlf.: 2146 7092 Peter Lundgaard • tlf. 2146 7092 • email peterstu@fgunord.dk Lautrupvej 6A• -Lautrupvej 2750 Ballerup - email: stu@fgunord.dk STU FGU Nord 6A • 2750 Ballerup

38

s pecial kompasset

« t i lbag e t i l i ndh o l d

Safe-space-projektet er t, HKI, Hilog Hans Knudsen Institu eninger.

Frivilligcenter Hillerød for ale lok olverer en række lerød, der samtidig inv deltage i det ge med autisme til at Målet er, at få flere un be trygge at at samarbejde om ska lse. ge lokale foreningsliv ved lta de s ere d d me bindelse rum - safe-space - i for lerød hos Frivilligcenter Hil Læs mere om projektet

Dagbog fra HKI

Specialkompasset vil gerne involvere eleverne så meget som muligt. Derfor har vi også tit indlæg med fra unge, der selv er i gang med uddannelse og vejen til voksenlivet. Her har Andreas, der er elev på HKI, hjulpet os med en fotodagbog fra hans dagligdag. ’Her er vores fællesareal, hvor vi holder pause. Der er masser af bøger, og jeg synes det er godt, der er meget at vælge imellem’

’HKI er lige flyttet til et nyt hus. Det ligger på Vermundsgade 5 på Østerbro. Her er lidt af udsigten’

’For et par dage siden vrikkede jeg om på min fod, så jeg har haltet lidt de sidste par dage. Nu er det ved at være godt igen’

’Vi har i øjeblikket et forløb om massekommunikation. Her er Gutenberg i fuld gang med at trykke bøger’ ’Hver dag er der tilbud om gratis sandwich til frokost. Nu vil jeg se, om den anden halvdel smager lige så godt’

PGU ER ET HELHEDSORIENTERET TILBUD TIL UNGE MELLEM 17 OG 30 ÅR MED SÆRLIGE BEHOV Vi tilbyder STU, LAB, LAS og ressourceforløb De unge bor i vores bofællesskaber og arbejder på vores værksteder

80% bliver fastansat KLAR TIL START er den sikreste vej til fast job for unge og voksne med autisme. Vi giver nemlig jobgaranti. 8 ud af 10 gennemfører og bliver fastansat, og 95% af alle deltagere siden 2013 er stadig i job. Du kan komme i KLAR TIL START overalt i Danmark via Jobcenter eller STU, og du har din egen vejleder igennem hele forløbet.

• • • •

Medielinjen Træværkstedet Økologisk gartneri Kantinen på Hornslet rådhus • Vandrehjemmet i Rønde

KONTAKT PROJEKTLEDER Morten Wulf +45 22771411 mw@unges.dk

Derudover har eleverne mulighed for at vælge • Dyrehold med ridning og pasning af heste, køer og kaniner • E-sport

www.klartilstart.dk

- en del af FONDEN UNGES -

PGU Rosenholm, Banevej 2, 8543 Hornslet tlf. 86 99 56 00, www.pgu.dk

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

spe cia l ko mpa sse t

39

Vi er altid kun ét klik væk...

Husk at følge Specialkompasset på Facebook og Instagram. Her får du jævnligt opdateringer om messen og gode historier om de fantastiske personligheder, der bebor specialuddannelsesuniverset.

Der skal fokus på det, der lykkes – og det er lige præcis dét fokus, vi holder på Specialkompasset.

Like og del – så ses vi!

Næste udgave af magasinet Specialkompasset udkommer september 2021