a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 1

nr. 4 · februar 2019 ISSN: 2596-4631

special kompasset MAGASINET OM OG FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV


Tilføj ordet

b å h

Vores ambition er at skabe en samlet oplevelse for og med de unge! En oplevelse af, at man kan en hel masse, selvom man har nogle udfordringer. En oplevelse af fællesskab og tilhørsforhold. En oplevelse af at være del af et univers, hvor der er plads til alle. Sådan skrev vi for et år siden i anden udgave af magasinet Specialkompasset. Vi havde afviklet den allerførste version af uddannelsesmessen og

glædede os over et nyt samarbejde med STUforeningen Consentio. Siden da har vi også kunnet føje Ligeværd til listen over samarbejds-

SIDE HISTORIE

2

4

2-3

4

4

4

6-9

4

10

Velkommen til Specialkompasset Et spændende STU-år! Erhvervsrettet uddannelse til 100 unge 50 år med og uden Ligeværd

4 12-13

Teenagere på udveksling: ”Vi er mere ens end forskellige”

4 14-15

”Et vilkår, som er en del af mig”

4 17, 26

Hvordan er det at have en søster med handicap?

4 18-19

En fælles vej til voksenlivet

4 20-23

En bro mellem by og borg

4 24-25

Når diagnosen bliver en kompetence

4 28-29

”Jeg kan bruges til noget !”

4

Masser af succes

30

s pecial kompasset

partnere. For Specialkompasset repræsenterer partnerskaberne et håb om, at vi i samlet flok kan vise verdenen, at der er vilje til at samles

Magasinet Specialkompasset nr. 4, februar 2019 ISSN: 2596-4631 REDAKTION Compass Fairs Industrivej 21 4000 Roskilde Tlf. 9363 0190 www.compassfairs.dk www.specialkompasset.dk REDAKTØR Christina Qvistgaard cq@compassfairs.dk ANNONCER Jacob Porse jp@compassfairs.dk LAYOUT/GRAFISK Jan Haste TRYK Mohrdieck Tryk 5.000 eks.


special kompasset om de unge og til at skubbe kærligt bagpå i samlet flok.

Ildsjæle Og netop håb er et ord vi meget gerne vil tilføje til listen over vores nøgleord. Vi vil gerne vise, at der er håb. Håb om fremtid, håb om fællesskab og håb om uddannelse og job. Derfor fortsætter vi også med at fo­kusere på de gode historier. På solstrålerne og på succeserne. Og det er bestemt ikke, fordi vi er blinde for udfordringerne og problemerne. Vi ved godt, hvor svært det er at være forældre, at være ung, at være søskende, men det bliver der talt om allerede af andre kræfter end os. Når vi drager rundt i landet og besøger skoler, institutioner, organisationer og unge, er det svært ikke at

blive smittet af den vilje, stædighed og glade smil, vi møder. Der er ikke mange områder, hvor man møder så mange ildsjæle samlet som i specialuddannelsesverdenen. I denne udgave af magasinet kan I møde unge, undervisere, ledere og søskende som alle kæmper den samme kamp. En kamp for at give og få et liv med mening.

September

med at skabe så meningsfyldt en begivenhed som muligt, hvad enten man er ung, pårørende, medarbejder, leder eller politiker. Alt tyder på, at messen endnu en gang får vokseværk, så glæd jer til september. Rigtig god fornøjelse med magasinet – og vel mødt, Specialkompasset. Christina og Jacob

Vi håber at se rigtig mange af jer, der læser magasinet på uddannelsesmessen til september. Vi fortsætter samarbejdet med STUforeningen Consentio og med Ligeværd, og vi fortsætter arbejdet

En spændEndE uddannElsE

Glæde og faglig motivation er i centrum på Glad Fagskole. Prøv en uges praktik på en af vores faglinjer: Teater, Medie, Dyrepasser, Håndværker, Gartner, Animation, Køkken, Design og Pedel.

Kontakt: København +45 29627528 tanja.b@gladfagskole.dk Esbjerg +45 2489668 kristina.hr@gladfagskole.dk Aabenraa +45 40121072 mathilde.h@gladfonden.dk Ringsted +45 40279111 sacha.lw@gladfagskole.dk gladfagskole.dk

spe cia l ko mpa sse t

3


Velkommen til et spændende STU-år! 2019 er i gang, og i STUforeningen Consentio har vi netop afholdt det vanlige bestyrelsesseminar i januar En af de vigtigste opgaver her er at planlægge foreningens aktiviteter i 2019, og det gør vi ved at forsøge at tage pulsen på tendenserne inden for STU-området. Hvilken retning har og får STU-uddannelsen i 19? Er der udsigt til ændringer på uddannelsesområdet generelt? Er der specifikke områder vi skal ind, som forening, og hjælpe vores medlemmer med? Er der politiske områder vi skal være opmærksomme på? Og hvem giver det mest mening at arbejde sammen med? Altsammen for at være med til at skabe de mest optimale vækstvilkår for STU´ens udbydere og deres unge mennesker. Vi vil nu prøve at ridse vores bud på årets største udfordringer op: I 2018 lavede STUforeningen Consentio en mindre undersøgelse blandt vores medlemmer omkring uddannelsesplaner og dokumentation generelt. I forårets konference tager vi specifikt fat på det mere eller mindre udskældte kompetencepapir. Her skal vi blive mere skarpe på modtageren, samt brugsværdien. Lige nu har vi en arbejdsgruppe, der er i dialog med undervisningsministeriet omkring dette. Vi har været så heldige, at få plads i LOS´ telt på folkemødet i juni og her bliver temaet mere jordnært, omend ikke mindre aktuelt. Her skal vi se på STU´en belyst gennem gentagelsens pædagogik.

4

s pecial kompasset

God praksis omkring STU Epinion lavede i efteråret 18 en større undersøgelse, hvor der blev spurgt ind til kommunernes (socialforvaltning, jobcenter og børne- og ungeforvaltninger), UU, STUinstitutionerne og forældrenes erfaringer med, og viden om frafald fra STU´en, samt udslusning efter endt STU. Inden for kort tid offentliggør Epi­ nion deres resultat og peger samtidig på undersøgelsens bud på god praksis omkring at drive STU. Vi var stærkt repræsenteret på Epinions workshop i november, hvor de foldede dele af undersøgelsen ud og dele af foreningens aktiviteter vil også bære præg deraf. Eksempelvis kan man godt forestille sig, at der vil komme flere udbudsrunder i stil med Københavns kommunes, samt de nordsjællandske kommuners, og her har vi i sensommeren en kursusdag, der tager fat på kvalitet og kvalitetsledelse. I 2018 deltog vi for første gang på Specialkompassets uddannelsesmesse i Roskilde, hvilket vi har været meget tilfredse med. Dette gav os mulighed for og tid til, at komme i øjenhøjde med vores medlemssteder og andre STU-udbydere, men også tale med forældre og kommende elever og give vores besyv med i den svære proces det er, at vælge den rigtige STU. Heldigvis er STU-området mangfoldigt, men uheldigvis er der desværre ikke frit valg endnu. Igen i

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

år er vi at finde med en stand, samt et oplæg i udbyder-Loungen i pausen den ene dag.

En ukendt spiller Den 31/10-1/11 afholder vi vores årsmøde. Vi bruger årsmødet til både at se tilbage på årets aktiviteter, men også til igen at være i tæt kontakt med vores medlemmer. Og så vil vi samtidig inspirere til, at vi fortsat i fællesskab kan arbejde sammen om, at gøre STU´en endnu bedre. Programmet foreligger endnu ikke helt, men vi er i fuld sving med at sammensætte et spændende program. Sidst er STUforeningens formand, Henrik Friis i færd med at tage kontakt til alle vores medlemssteder med henblik på, at finde gode temaer til årets erfamøder rundt i landet. Med udgangspunkt i vores medlemssteder vil vi støtte op om organiseringen, samt finansieringen af møder med temaer som udbudsrunder, tilsynsordninger eller måske med en aktuel oplægsholder. Alt i alt et spændende år vi går i mod, men også et år med en ukendt spiller, og her tænker vi på det kommende folketingsvalg. Når dette indtræffer, kan vi godt regne med stilstand i mange politiske beslutninger. Her er vi dog klar til at byde nye samarbejdsparter på borgen velkommen. /Morten Overgaard-Dahl, faglig sekretær


IT-FAG: 3D modellering, Virtual Reality (VR), game design, programmering, visuel design, billedbehandling, lyddesign, animation og filmredigering.

Vi tror på dig og håber, at du vil med på holdet

SPECIALISTERNES STU – uddannelse med fokus på dig og dine IT kompetencer Specialisterne tilbyder en uddannelse med fokus på udvikling af DIG, og det DU er god til. Hos Specialisterne får du mulighed for at fordybe dig og styrke dine talenter i rolige og trygge rammer med små klasser. Din fremtid er vigtig for os og derfor kommer du i praktik, så du kan se hvilke muligheder, der er efter din STU.

• Skolefag: Engelsk, dansk og matematik • Almindelig daglig livsførelse (ADL): Madkundskab, bo-træning, økonomi, E-borger, hygiejneprincipper, førstehjælp og transport • Psykoedukation: Forståelse for autismediagnosen og dennes udfordringer. Fokus på at øge selvindsigt, handlemuligheder og selvværd.

d, vores stan å p s o d ø M en elsesmess n n a d d u nr. 66, til 2019 i Roskilde

UNGDOMSMILJØ: Klub, LAN-arrangementer, studietur, åben efter skoletid, brætspil etc.

ROBOTTER: Konstruktion, teknologi og robotprogrammering.

46 93 24 00 • kontakt@specialisterne.dk • Specialisterne.dk • Lautruphøj 1-3 • 2750 Ballerup spe cia l ko mpa sse t

5


erhvervsrettet

uddannelse til 100 unge Hvorfor skal uddannelse stoppe efter STU? Det skal den heller ikke, lyder det fra Glad Fonden, som i august 2018 søsatte Flexuddannelsen, der er en overbygning på den særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse STU. ”Det sidste ½ år af uddannelsen er de i ekstern praktik, og en vejleder følger eleverne i overgangen til job tre måneder efter, de har afsluttet uddannelsen. Så overgangen ikke bliver så vanskelig.”

Drøm om en fast uddannelse Lige nu fungerer Flexuddannelsen som et projekt. Det finansielle er gjort muligt af en donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond ligesom den enkelte kommune medfinansierer. Baggrunden for den nye uddannelse er en erkendelse af, at STU ikke kan stå alene. ”Det har i mange år været Glad Fondens ønske, at der skal komme noget efter STU, for de tre år er jo ikke nok. STU kan godt pege imod uddannelse og job, men den handler reelt mere om uddannelse til livet,” lyder det fra projektleder Lene Timm.

Projektet kører i startfasen i Esbjerg, Aarhus og Københavns kommuner, som alle har forpligtet sig til at visitere elever til uddannelsen. Drømmen er, at uddannelsen bliver gjort permanent og udbredt til andre områder.

Faglæreren og en vejleder følger eleverne hele vejen gennem uddannelsen. Og det er en kæmpe gevinst fortæller Lene Timm.

”Vores ønske er, at Flexuddannelsen på sigt bliver en fast uddannelse på linje med andre uddannelser. Det er et godt bidrag til den målsætning, at de fleste unge skal have en uddannelse,” fastslår Lene Timm. ”Planen er, at de unge efter endt uddannelse kan fortsætte direkte ud i fleksjob indenfor den branche, de er uddannet i. Derfor har vi sammen med kommunerne søgt Beskæftigelsesministeriet, om at eleverne kan fravige reglerne om den brede afklaring.”

”Faglæreren er uddannet i branchen. Det skaber den høje faglighed, som giver motivation hos eleverne. Uddannelserne er beskrevet med kompetenceområder, som faglæreren skal sikre at eleverne når omkring i uddannelsen,” siger projektlederen.

Lene Timm glæder sig over den store velvilje projektet har mødt fra de deltagende virksomheder. Virksomheder

Flexuddannelsen er to-årig og startede officielt op med 50 elever, fordelt i København, Aarhus og Esbjerg, i august 2018. I august 2019 følger endnu 50 elever. Størstedelen af uddannelsens 25 ugentlige timer foregår ude i virksomheder, hvor hold af 6-7 elever modtager undervisning dels af en faglærer – og dels gennem sidemandsoplæring. Altså en meget praktisk uddannelse, hvor der dog indgår 5 timers teori. Og selvom der ikke bliver givet karakterer, er både semesterprøver og eksamen med en censor fra de relevante erhvervsuddannelser en del af uddannelsen.

6

s pecial kompasset

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

»


AspIT

En skræddersyet IT-uddannelse for unge med autisme e.l.

Tjek ASPIT.DK

- Uddannelsen til fast job

er

h Find os

DK . T I P S A Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget helt andet. En IT uddannelse med individualiserede mål, små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene. Så har du Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) eller lignende og er vild med IT, er AspIT måske noget for dig?

DU FINDER OS 10 STEDER I DANMARK

Undervejs i det 3-årige uddannelsesforløb på én af landets 10 AspIT skoler kommer du i relevant faglig praktik i en IT virksomhed. Med udgangspunkt i dit talent og dine interesser får du dermed den blanding af teori og praksis, der gør, at erhvervslivet vil ansætte dig. Og det gør de. Faktisk er 80% af vores elever i beskæftigelse den dag, de får deres eksamensbevis. Vil du være én af dem, så kontakt os - se aspit.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

• Aalborg • Skive • Aarhus

• Vejle • Esbjerg • Aabenraa

• Odense • Rønne • Høje Taastrup • Næstved

www.aspit.dk • aspit@aspit.dk • Telefon 33 34 49 01

spe cia l ko mpa sse t

7


«

som allerede nu kan glæde sig over elevernes store faglige fremskridt – og forhåbentlig dygtige medarbejdere i fremtiden. ”Hjørnestenen er et godt samarbejde med virksomhederne. De er meget imødekomne overfor os – især fordi det handler om uddannelse. Virksomhederne tager mange ind i praktik, men i de forløb skal de ofte selv stå for alt det, der ligger udenom også. På Flexuddannelsen har vi en vejleder med til at tage sig af det,” siger Lene Timm. Projektet bliver løbende evalueret af et eksternt konsulenthus og samtidig er der allerede nu foretaget beregninger, der forudsiger et stort økonomisk potentiale for de offentlige finanser ved en uddannelse der medfører øget beskæftigelse for personer med handicap. Flexuddannelsens københavnske køkkenhold består af fem piger og en enkelt dreng. Laura, Maiken, Tina, Klara, Ida og Zulu kan alle kigge tilbage på veloverståede semesterprøver og flere kompetencer ved kødgryderne derhjemme. Og når de kigger fremad er det med drømmen om job og udsigten til at tjene egne penge. Samtidig med de seks køkkenelever er 38 andre elever i gang med deres uddannelse rundt om i landet. Et frafald på blot 2 elever siden uddannelsen kom i gang, vidner om, at Glad Fonden og samarbejdspartnerne har fat i noget af det helt rigtige.

Laura: ’Det har været godt at komme i gang. Det betyder meget, at jeg har noget at lave ellers går jeg i stå. Nu er jeg i gang og drømmen er et fleksjob.’ Tina: ’Her har jeg fået noget mere hjælp og støtte. Det er fedt! Man ved hvem, man kan gå til – og så har jeg fået en veninde tilbage.’ Maiken: ’Jeg har været tilknyttet Glad efter jeg stoppede på STU. Det er min drøm at få en uddannelse – og jeg er så glad for det. Jeg kan godt li’ at lave noget. Og det med, at det fører videre betyder, at jeg ikke skal bekymre mig så meget.’

Vores Skole - Vores Valg På Fontanaskolen STU sammensætter du din egen uddannelse. Vi tilbyder et væld af fag , som alle ligger inden for vores tre overordnede fokusområder: - den kreative - den faglige - krop og sundhed Udover skolens egne fag, har du mulighed for at tilvælge forskellige former for valgfag, som er i tråd med din uddannelsesplan.

Eksempler på valgfag: Japansk, rideterapi, musik og sangskrivning, hundetræning, hiphopdans, mangategning, kropsbehandling og meget mere. Vil du vide mere? Kontakt skoleleder Per Saaby på 4239 2433 eller stu@fountain-house.dk Se også Facebook.com/FontanaskolenSTU

På Fontanaskolen er fællesskabet vigtigt, og der er plads til alle – også til dig!

8

s pecial kompasset

« ti l b ag e ti l i n d h o l d


Klara: ’Det er dejligt med et lille hold og så er det rart, at man har en lærer med, man altid kan gå til. Nogle dage er sværere end andre, og der betyder det meget, at man kender hinanden.’

for mig den her uddannelse. Jeg kan se, at jeg kan bruge det til noget. Det med at lave mad er godt og nyttigt på mange planer.’ /Christina Qvistgaard

Ida: ’Jeg er glad for, at jeg ikke bare er på en skole. Jeg kan bruge hænderne og bevæge mig. Det giver mening FAKTA - FLEXUDDA NNELSEN

Flexuddannelse n er målrettet un ge mellem 18-30 år, der ha r afsluttet en ST U og gerne vil have mere ud dannelse, så de får mulighed for at komme ind på arbejdsmark edet. • I København kan elever vælge mellem uddannelse ind en for butik, køkk en, lager eller grøn service . • I Aarhus kan elever vælge me llem uddan­ nelse inden for butik, køkken ell er lager. • I Esbjerg kan elever vælge me lle m uddan­ nelse inden for køkken eller bu tik/lager Deltagende vir ksomheder: Salling Group – lager, butik Compass Group – køkken Cph Lufthavn – grøn service Frilandsmuseet –grøn service Biltema – butik, lager Superbrugsen Es bjerg – butik ECH Park Hotel - køkken

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

spe cia l ko mpa sse t

9


50 ÅR MED OG UDEN LIGEVÆRD 2019 er jubilæums år for Ligeværd. Det er 50 år siden Inger Agnethe Grenness stiftede Landsforeningen til støtte af sent udviklede sammen med en række engagerede mennesker, der havde blik for en målgruppe, som på mange måder var glemt af offentlig­ heden. Det var den forening, der senere fik navnet Ligeværd efter ønsket om at skabe ligeværdighed for alle mennesker uanset de udfordringer, de måtte have.

Flere borgere med kognitive handicap får mulighed for at bidrage til fællesskaberne. Men der er både hår i suppen og sten i skoene. For når vi måler vores samfund på ligeværdighed, så er der på mange måder langt igen. I skolen får langt fra alle børn med særlige behov den hjælp, de har behov for. Børn og unge med særlige behov er langt mere ensomme end andre unge. Skolevægring er desværre også meget udbredt blandt denne gruppe af skolebørn. Kommunernes inklusionsbestræbelser handler alt for ofte om at spare penge, selv om det bliver pakket ind i fine ord om folkeskolen som inkluderende fællesskab. Når de unge skal videre i uddannelsessystemet – ofte på en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, så er der heller ikke meget ligeværdighed.

Nogen vil måske sige, at efter 50 års arbejde må vi vel være kommet i mål med ligeværdigheden. I et rigt samfund som vores, må der vel være muligheder for at ryde forhindringerne af vejen for dem iblandt os, der har det svært. Vi skulle vel have ressourcerne til at kompensere de borgere, der har et handicap eller udfordringer, der gør, at de ikke har samme muligheder som andre. På mange områder er vi kommet langt på de 50 år, Ligeværd har eksisteret. Vi har skabt mere opmærksomhed omkring borgere, der har udfordringer. Borgere med handicap behandles med større ligeværdighed. Vi har som samfund fået et bedre blik for de ressourcer, disse mennesker har.

Jørn Lehmann Petersen, formand for Foreningsfællesskabet Ligeværd.

10

s pecial kompasset

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

Hvor andre unge har mange valgmuligheder, så begrænses valgfriheden for unge med særlige behov drastisk i mange kommuner. Analyser af STU viser, at ganske mange kommuner kun giver unge mulighed for at tage deres STU èt sted – den kommunale stordrifts institution. I stedet for at give de unge mulighed for at vælge efter egne ønsker og interesser. Det viser sig desværre, at kommunernes spareiver alt for ofte rammer netop denne gruppe af unge. Og i de fleste tilfælde betyder det, at de ikke får den tilstrækkelige støtte og hjælp til at finde et passende job. Resultatet bliver, at unge og voksne med særlige behov har en meget lavere beskæftigelsesgrad end andre unge og voksne. Så heller ikke i adgangen til arbejdsmarkedet hersker ligeværdigheden. Her 50 år efter stiftelsen af vores forening må konklusionen være, at der fortsat er et stort behov for Ligeværd og for opbakning fra nye medlemmer. Der er fortsat en stor gruppe af børn, unge og voksne, der har brug for, at nogen taler deres sag, og at nogen støtter de forældre, der dagligt kæmper for blot en smule ligeværdighed. Vi ved godt, at vi kæmper mod stærke kræfter, som handler om økonomi. Men vi bliver ved med at insistere på, at velfærd, menneskelig trivsel og ligeværdighed kommer først. Så vi kæmper videre med al den støtte vi kan få.


spe cia l ko mpa sse t

11


Teenagere på udveksling:

”Vi er mere ens end forskellige” 9. klasse på Hillerød Lilleskole er venskabsklasse med eleverne på Levuk STU for unge med særlige behov. Venskabssamarbejdet er startet op på Levuk STUs initiativ. For tovholder Stine Wienberg har der hele tiden været et tydeligt mål: At skabe en unik mulighed for at give de unge indsigt i hinandens verden, som udefra kan virke meget forskellig, fordi det ene er en ”normal” 9. klasse og det andet en ungdomsuddannelse hvor alle har en diagnose og/eller et fysisk handicap.

Og idræt. I september mødtes de unge og kæmpede side om side i ”Nature Cross Race” i Tisvilde, i et benhårdt forhindringsløb på strand og i klitter, hvor det handlede om styrke, udholdenhed og samarbejde.

Men i virkeligheden er de unge meget ens. Det har de opdaget allerede fra første færd, hvor de indledningsvis har sendt videopræsentationer til hinanden. Her er det tydeligt, hvor ens man er når man er teenager: Man er på Facebook, Insta og Youtube, sammen med vennerne, hører samme slags musik, har kærester og kærestesorger, og går op i tøj og fester.

Idræts- og Uddannelsesakademiet Vi er et højtspecialiseret tilbud til børn, unge og yngre voksne med psykiatriske problematikker og psykiske sårbarheder. Vi tilbyder helt individualiserede forløb med fokus på udvikling af de ressourcer, der også ligger i diagnosebillederne, afstigmatisering, recovery, uddannelse og personlig/social udvikling. Vores forskellige tilbud henvender sig også til unge med Autismespektrum-forstyrrelser og andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Vi har tilbud om både psykologisk og psykiatrisk behandling, bistand og udredning. • Skoleafdeling med undervisning jf. folkeskoleloven. Vi modtager elever på mellemtrinnet og i overbygningen. • STU-uddannelse med en lang række valgfag, der også tilbydes vores folkeskoleelever. Vi har en stor idrætslinje med alt inden for idræt: fitness, yoga, parkour, boldspil, dans, ridning, crossfit og meget andet. Studielinjer med HF-fag, 10 klassescenter, 11. & 12. skoleår m.m. Frisør- og kosmetologilinje,

• • • •

vagt- og sikkerhedslinje, kreativlinje med billedkunst og smykkedesign. Esportlinje, rideterapi, iværksætterlinje, samt håndværk & design. Fritidstilbud med musik, kreative og sociale tilbud. Praktisk støtte til hverdagen m.m. Støttekontaktordninger og mentorstøtte (kørsels- og henteordninger). Ressourceforløb, jobtræning, aktivering og afklaring. Psykiatrisk/psykologisk behandling, udredning og bistand.

Vi lægger stor vægt på samarbejde, dokumentation, fleksibilitet og har mulighed for at tilrettelægge helt særlige og fleksible forløb. Vi arbejder opsøgende, fastholdende, ressourcefokuseret og vægter ejerskab, empowerment og afstigmatisering betydeligt. Vores undervisningsmiljø er præget af en ikke-klientgørende tilgang, er meget roligt, forudsigeligt og ikke-konfliktfyldt. Se mere på idraetsakademiet.dk eller kontakt os på 44 44 03 04. Kom gerne til en rundvisning, forbesøg, praktikforløb eller kontakt os for en afklarende samtale.

VESTERLUNDVEJ 20,1. / HERLEV HOVEDGADE 201 C • 2730 HERLEV • TLF. 44 44 03 04 • IDRAETSAKADEMIET.DK 12

s pecial kompasset

« ti l b ag e ti l i n d h o l d


”Klar til Start” er et landsdækkende beskæftigelsestilbud med jobgaranti og virksomheder i nærheden af dig. Se hvilke autismecentre der udbyder tilbuddet og læs meget mere på

www.klartilstart.dk

EN VEJ TIL JOB

FOR UNGE OG VOKSNE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER

Kontakt: Projektansvarlig - Morten Wulf Tlf.: 22 77 14 11 - mw@unges.dk

MED JOBGARANTI!

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

spe cia l ko mpa sse t

13


Indlæg af blogger Mathilde Lusty Sørensen

”Et vilkår, som er en Jeg hedder Mathilde og er 18 år gammel. Til dagligt går jeg på HF på første år. Jeg har bloggen ”Mit liv med angst og autisme” og lever af at tage ud og holde foredrag om angst, autisme, OCD, sanseforstyrrelse og ADHD. Det hele tager udgangspunkt i mit eget liv, mine oplevelser og, hvordan man kan vende det at have en diagnose til noget positiv. En af de ting som er mit hovedfokus, når jeg holder foredrag og generelt, når jeg snakker om livet med diagnoser, er, at ingen skal føle sig alene - eller føle sig forkert. Det var

nemlig nogle af de følelser, som jeg kæmpede med, lige da jeg havde fået min autismediagnose. På trods af at jeg nu er meget åben omkring, at jeg har autisme, angst, OCD og ADHD,

Specialcenter Roskilde Ungdom Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

n a lt – E t ko m m u

Mød M a th il d e p å S p e c ia lko m p a ss e t – m e s s e n fo r unge m e d s æ rl ig e behov 18. & 19. s e p te m b e r i R o s k il d e så har jeg ikke altid været det. Da jeg fik min autismediagnose, ville jeg ikke erkende, at den var en del af mig. Jeg kunne slet ikke forholde mig til, at jeg skulle have autisme og

STU i integreret bo-, arbejdsog fritidstilbud beliggende på økologisk bondegård

ti lb u d !

VI UDBYDER: ● Landbrug, mark arbejde og pasning af Angus kvæg. ● Gartneri, pasning af grønne områder og væksthus, hvor der også er geder og høns. ● Køkken, her produceres dagligt mad til skolens elever. Catering ud af huset. ● Bageri, hvor der bages brød af gårdens egen mel. ● Hesteskole, hvor der undervises i ridning og pasning af gårdens heste.

Det er muligt at tage traktorkørekort og derudover er det muligt ved behov at tage diverse fag og kurser. Alle elever PAS-testes og der udarbejdes personlige undervisningsplaner.

● Mølleri, der maler markens afgrøder. ● Håndværkerlinjen, her undervises i snedker og tømre arbejde. ● Kreativ, hvor der laves brugskunst. ● Natur og jagtpleje.

ØSTAGERGÅRD

Slettebjergvej 21, 4174 Jystrup Tlf. 57 52 88 14 post@oestagergaard.dk

www.oestagergaard.dk

14

s pecial kompasset

« ti l b ag e ti l i n d h o l d


del af mig” jeg nægtede at tale om det. Jeg tror, jeg havde så meget modstand, fordi jeg kun fokuserede på det ”dårlige”, hvilket bare gav mig en følelse af, at jeg slet ikke kunne noget, fordi nu havde jeg jo autisme. Og faktisk hedder min blog ”Mit liv med angst og autisme”, fordi jeg tænkte, at hvis jeg satte angst først, så ville ingen bemærke, at jeg også have autisme. Det er lidt sjovt at tænke på, fordi det ikke mere end 4 år siden.

Jeg har brugt rigtig meget tid på at lære at acceptere, at jeg har autisme, og at man ikke kan ændre på det. At det er et vilkår, som er en del af mig og mit liv. I starten så jeg det mest af alt som et problem - som noget, der ville hæmme mig hele livet. Men i takt med at jeg er blevet ældre og har fået en større forståelse for autisme og en langt større selvindsigt, har jeg

vendt det til positive ting og fordele. Jeg kan godt mærke min autisme, blandt andet ved at jeg bliver træt hurtigere end andre mennesker. Jeg bruger enormt meget energi på at være sammen med mennesker, og det er faktisk en af grundene til, at jeg ikke så ofte ses med venner - fordi det kræver, at jeg skal være ”på” hele tiden og derfor aflader mig. Det kan man jo godt se som en ulempe, hvilket det også lidt er, men jeg har med tiden lært, at hvis jeg er ”på” fx en dag, så kræver det, at jeg dagen efter slapper af og har en off-dag. Selvom jeg ved, at jeg bliver ”afladt” af at være sammen med venner, så har jeg dog også mennesker, som jeg bliver ”opladt” af at være sammen med. Det er få mennesker som blandt andet omfatter min tætteste familie og et par meget nære venner. Derfor handler det for mig om at finde en

balance mellem at ses med venner og stadig passe på mig selv og få tid til at ”oplade”. Jeg er også stifter af netværket ”Autisme-netværk 13-20 år”, som er en Facebookgruppe, hvor unge kan snakke sammen, dele de svære og de gode ting og finde ud af, at de ikke er alene om at slås med de ting, som kan følge med, når man har autisme.

BE

ND

EO

PT

Gør særlige behov til særlige kompetencer – og rigtige jobs

AG E

LS

E

BLIV KADET – EN UNIK UDVIKLINGSMULIGHED Passe caféen? Ordne posten? Dyrke naturen? Klare udlejningslokalerne? Vedligeholde turistområdet? Hjælpe i bageriet? Stå i receptionen? Kadetten er en socialøkonomisk virksomhed, der holder til i den innovative Kronværksby ved Kronborg Slot. Vi tilbyder unikke muligheder for uddannelse og afklaring og møder alle vores unge kadetter med støtte, krav og troen på, at de kan bibringe arbejdsmarkedet noget særligt.

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

10. og 11. skoleår, STU afklarings- og beskæftigelsesforløb KADETTEN Kronborg 10 3000 Helsingør

lene@kadetten.dk Mob. +452511 8434 www.kadetten.dk

spe cia l ko mpa sse t

15


MELD DIN STU IND I STU-FORENINGEN CONSENTIO Vi er med til at arbejde for at sikre den nødvendige mangfoldighed samt udvikling af STU’en. – Fagligt netværk med andre STU’er – både lokalt og nationalt – Spændende konferencer – Politisk arbejde – Mulighed for deltagelse i gratis erfamøder – Mød os på folkemødet og på Roskildemessen – En del af STU-alliancen

PROGRAM 2019 Forårsarrangement: Kompetencepapiret – hvilken retning? Deltagelse på folkemødet med oplæg Sensommerkonference: Kvalitet: Hvad er god STU? Deltagelse på Specialkompassets uddannelsesmesse med stand og fagligt oplæg i pausen Årsmøde: 31/10 - 1/11 Erfamøder rundt i landet med lokale temaer/udfordringer/oplægsholdere.

Pris for et årsmedlemsskab: kr. 5.500,-

16

Kontakt vores sekretariatsleder Morten Overgaard-Dahl på kontakt@consentio.nu eller på 2985 2988.

www.stuforeningen.dk

STU-foreningen Consentio | Arvikavej 4, 7800 Skive | Tlf. 2985 2988 | E-mail: kontakt@consentio.nu s pecial kompasset


Hvordan er det at have en søster med handicap? Det er det spørgsmål, man som søster eller bror til et menneske med handicap oftest støder på. Og samtidig et af de sværeste at svare på. For hvordan er det? Det er jo et vilkår man er vokset op med, fortæller formanden, for den nystartede Søskendeforeningen, Dana Andreasen. ”Hvordan er det at have en søster med handicap? Det kan jeg ikke svare på – det er jo normalt for mig. Det vil jeg gerne være bedre til at udtrykke i stedet for at svare med en eller anden kliche,” siger hun. Som søster eller bror til et menneske med et fysisk eller psykisk handicap, bliver man fra helt ung vant til at træde et skridt tilbage, man bliver

vant til at observere og lynhurtigt opfatte en situation – og man bliver vant til at træde til at hjælpe, når det er nødvendigt. Og i hele den proces, er det nemt at glemme sig selv og glemme at tale om tingene. Det kender de unge initiativtagere bag Søskendeforeningen alle sammen på egen krop og sjæl.

”Man har først og fremmest brug for at tale med andre i samme situation og brug for at opleve, at man ikke er alene med sine oplevelser. Gode som dårlige,” forklarer Dana. ”Vi har alle sammen noget med i bagagen og har brug for et netværk og et trygt sted at tale om tingene. side Finder man et trygt sted at tale om 26 tingene, bliver det hele nemmere.”

»

DSI Andromeda Er socialpædagogisk skibsprojekt med plads til 6 unge i døgnanbringelse. Vi tilbyder spændende oplevelser på havet under sejlads i Skandinavien, Nordsøen og Østersøen med Skonnerten Jylland, som er et af Danmarks største sejlskibe. Vi deltager hvert år i et eller to internationale sejladser. Som opholdssted har vi åbent alle årets dage Vi tilbyder folkeskoleundervisning med afgangsprøve samt 3 årig STU forløb rettet mod det martime, med udgangspunkt i den enkelte. Vi giver de unge mulighed for at erhverve dulighedsbevis i navigation. Vores landbase er indrettet med værksteder og aktivitetsrum, biograf ligesom der er en stor paintball bane på grunden. Se mere på andromeda.dk eller på facebook.com/jylland/ Kontakt for visitation skipper/ leder Niels Kristensen, tlf. 2949 0200. niels@andromeda.dk

DSI Andromeda · Skyumvej 76 · 7752 Snedsted · Tlf. 9793 0838

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

spe cia l ko mpa sse t

17


EN FÆLLES VEJ TIL VO Fra en gruppe forældres kamp for at deres børn med Downs Syndrom skulle have et efterskoletilbud – til et stort sammenhængende uddannelses- og beskæftigelsestilbud for unge og voksne med særlige behov. Karisefonden er et mønstereksempel på, hvor langt en gruppe ildsjæle med vilje og mod kan drive det. Den sjællandske specialtilbudsorganisation Karisefonden har stille og roligt vokset sig fra en barndom som efterskole til et voksenliv med job-, bo-, og ungdomsuddannelsestilbud. Helt i tråd med den udvikling man gerne vil give de borgere, der er tilknyttet fonden. Et liv med muligheder for at blive en aktiv del af samfundet og et liv med mening og fællesskab – et liv med sammenhængskraft. Den sammenhængskraft giver direktør Henrik Friis gerne eksempler på: ”Vi har fx en ung kvinde med Downs Syndrom. Hun er 27 år i dag og har gået på efterskole her. Derefter fortsatte hun videre på STU og boede samtidig i vores botilbud. Og hvad så derefter? Hun kunne ikke bo for sig selv, så hun blev boende – og fik job i Kulturhuset Leopold, som vi driver som

del af den socialøkonomiske virksomhed,” fortæller Henrik Friis. ”Da vi havde besøg af nogle journalister spurgte de ind til hendes dagligdag. Og hun fortalte, at om tirsdagen har hun banko og passer kaffen. Hun HAR banko.” Svaret rummer alt det Karisefonden står for, understreger Henrik Friis. Nemlig rammerne for at udvikle sig så godt som muligt til at blive en aktiv del af samfundet. Og til at tage ansvar.

Plads og rummelighed I dag er der 35 borgere på job på særlige vilkår i Karisefonden. Borgere der gennem deres arbejde i høj grad medvirker til at lokalsamfundet bliver ved med at hænge sammen. ”Vi forpagtede fx Kulturhuset, fordi vi havde en ide om at lave arbejdspladser. Men samtidig bidrager vi til lokalsamfundet, for havde vi ikke gjort det, var forsamlingshuset nok

Vi har skoler i København og Hillerød!

AUTISME OG PSYKISK SÅRBARHED

Ring til skolechef Carsten Gylling på 28 60 26 69

www.sputnikstu.dk

18

s pecial kompasset

« ti l b ag e ti l i n d h o l d


KSENLIVET

lukket. Og forsamlingshuset er med til at skabe fællesskab her,” forklarer Henrik Friis. Karisefonden forpagter i øvrigt også cafeen i sundhedshuset i Faxe. Kariseeventyret startede som en efterskole, hvor der var plads til unge med Downs Syndrom. Fordi forældrene havde viljen til at tage sagerne i egen hånd, fik man skabt et sted, hvor der var rum og muligheder for unge med udfordringer, unge med særlige behov – eller unge med særlige læringsforudsætninger, som Henrik Friis foretrækker at kalde dem. Livet stopper som bekendt ikke efter efterskole. Kariseuddannelsen kom til, botilbuddet blev etableret og siden fulgte den socialøkonomiske del. I 2018 blev 11 ud af 12 STU-dimittender boende i bofællesskabet som dermed rundede 100 beboere. Med 100 beboere fylder Karisefondens bofællesskab selvfølgelig en del i byen. Og fællesskabet er vigtigt, siger Henrik Friis. Men man vil ikke være en isoleret enklave, hvilket engagementet i bl.a. Kulturhuset og cafeen jo viser. ”Vi skal ud og blande os og være en del af lokalsamfundet. Det handler om spørgsmålet: For hvis skyld er vi til? Det oplagte svar er de unge, men vi er der bestemt også for samfundet – og for at vise, hvordan man kan gøre tingene på en anden og pædagogisk måde,” lyder det fra Henrik Friis.

En samlende paraply I 2018 blev Karisefonden den samlende paraply for alle tilbuddene. Det havde længe været et ønske, fordi det giver mening og styrker sammenhængskraften mellem tilbuddene endnu mere. ”Det har taget fire år at få det hele på plads, men det styrker vores målsætning med at tænke i sammenhæng. Vi har fokus på læringsmiljø og rummelighed og vores unge får nu endnu bedre mulighed for at stå på tæer og spejle sig i dem, der er nået lidt længere,” afslutter direktøren. / Christina Qvistgaard « ti l b ag e ti l i n d h o l d

spe cia l ko mpa sse t

19


En bro mellem by og borg

/ Christina Qvistgaard

Visionen for den social­ økonomiske virksomhed Kadetten er at bygge bro. Bro mellem byen Helsingør og renæssanceslottet Kronborg. Bro mellem ud­ dannelse og job, bro mellem fortid, nutid og fremtid og bro mellem ungdoms- og voksenliv. Og omdrejningspunktet for visionen er en gruppe unge STU elever med fx ADHD, indlæringsvanske­ ligheder eller Aspergers, som i den grad har brug for en bro, hvor rækværket sidder godt fast. Hjernen bag Kadetten – direktør Lene Lissau- er vant til at stå med benene solidt plantet midt i historiens vingesus. Og vant til at lade historien skubbe bag på, når unge med udfordringer skal gives en chance for et voksenliv med mening. Hun kommer fra en lignende stilling på Kilden, som i flere år smeltede sammen med Esrum Kloster. Men i 2017 blev det tid til et skift. Fra en affolket, tom bygning uden meget at byde på til en gennemrenoveret og gennemtænkt gammel sekondløjtnantskole, hvor der igen er kadetter i gangene.

linjer omkring regnskaber og pædagogiske ressourcer,” fastslår Lene Lissau. ”Vi skal drive en virksomhed med det formål at give de unge en meningsfyldt uddannelse, og hvor de får arbejdsopgaver, de kan magte og som giver mening. Men de unge går i skole her. De er ikke indregnet i arbejdsstyrken. Vi har også ansat 22 unge, der går i skole, på gymnasiet eller har sabbatorlov. Og kombinationen af kadetterne og de andre unge giver noget helt særligt.”

Lene Lissaus drøm om at smelte fortid og fremtid sammen er blevet en realitet. Kadetten er nu en erhvervsdrivende fond, hvorfra nye ideer og projekter hele tiden opstår. ”For mig var det vigtigt at være en fond, så der er fuldstændig rene

20

s pecial kompasset

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

Livet i Kronværksbyen De unge skal lære, socialisere og få færdigheder, der senere kan sende dem videre ud i en eller anden form for ordinær beskæftigelse, men de skal kunne trække sig, når det er nødvendigt. Og det er det faktisk ikke så tit, fortæller direktøren. For eleverne, som i dag tæller 22, nyder at gå i deres sorte kadetuniform og at smelte sammen med livet i Kronværksbyen og med de historiske hentydninger, der gennemsyrer alt.

»


spe cia l ko mpa sse t

21


På den gamle sekondløjtnantsskole fik kadetterne i sin tid striber på skuldrene, når de rykkede op i rang og blev officerer. I dag rykker kadetterne stadig, når de dagligt får skulderklap for at udvikle deres særlige behov til særlige kompetencer. Det ender med stribevis af rigtige jobs en dag, er Lene Lissau overbevist om!

«

”Vi har hele tiden ville lave caféen, fordi det også handler om, hvad der er brug for på arbejdsmarkedet og hvilke jobs, de unge vil kunne varetage fremover,” fortæller Lene Lissau. ”Det skulle være en café, der talte ind i historien. Jeg så fx, at der var indmurede ovne på Kronborg, hvor der blev bagt rugbrød til soldaterne, så

det skulle vi selvfølgelig også gøre her. Vi har bl.a. etableret et bageri, og det hele er økologisk og bæredygtigt.” Men der stopper festen ikke. Kadetten driver også mødefaciliteter, serviceordning, postordning, frokostordning – og er i det hele taget ved at etablere sig som hjertet i Kronværksbyen.

”Og så er vi i gang med at genetablere soldaterhaver på voldene. Det havde man før i tiden – og det synes vi skal blive en del af oplevelsen ved Kronborg igen. Så vi dyrker ’kronofler’ og grøntsager,” lyder det fra Lene Lissau.

Den blanke side I det hele taget kaster kadetterne og deres kollegaer sig ud i alt, der

MARJATTAS STU

22

En treårig uddannelse med fokus på musiske, kunstneriske og håndværksmæssige færdigheder.

Marjatta

Socialt samvær i et stort ungdoms miljø, mange årstidfester og udflugter.

4733 Tappernøje

På Marjattas STU kommer vi hinanden ved, vi lægger vægt på at hver elev bliver set, hørt og forstået.

marjatta@marjatta.dk

s pecial kompasset

Strandvejen 15

Tlf. 5596 5119

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

marjatta.dk


smager af historiske referencer i Helsingør. Der bliver lavet varer til Sundtoldsmarkedet, hvor Kadetten også står for middagen til 130 gæster. Kadetten danner rammen om VIP arrangementer og forplejning til Hamlet Scenens gæster samt konfirmationer og bryllupper. Kun fantasien – og historien – sætter grænser.

AspIN

Næste skud på stammen bliver et bosted, håber Lene Lissau, så unge fra andre dele af landet også kan få mulighed for at tage deres STU ved Kronborg Slot. På bare et par år har Lene Lissau og hendes kadetter og medarbejderne skabt noget nyt fra en helt blank side – og det er også sådan direktøren

gerne vil se på eleverne, når de først starter. ”Når vi møder de unge, så starter vi på en frisk. Vi har hjertet med i alt og støtter de unge hele vejen, men vi stiller også krav. Fordi vi ved, de kan mere, end de tror. Jeg er så stolt og glad over det, vi har skabt herude,” slutter hun af.

Vi er ikke som de andre. Det er du heller ikke.

AspIN Kan du ikke finde startknappen? - AspIN hjælper unge fra forsørgelse til uddannelse

Kender der fortje du en ung, ner udfo rdr – så gi´ d enne idé inger videre

Alle unge fortjener et meningsfuldt liv med uddannelse og job. Der er bare nogle unge som strander i forløbet og pludselig befinder sig på et sidespor med en hverdag på langs i stedet for i gang.

Vi finder ud af, hvor startknappen sidder, underviser og træner individuelt og får 80% af vores elever i videregående uddannelse. Det er en høj andel.

Uanset årsagen til et liv uden hverken job eller uddannelse, så er AspIN et godt sted at begynde.

Hvis du er interesseret i at hører mere om AspIN, så kontakt os på aspin@aspin.dk.

AspIN er et individuelt tilrettelagt undervisnings- og udviklingsforløb, der gør unge med særlige udfordringer uddannelsesparate. Hele 80 % af eleverne optages på længerevarende uddannelser. AspIN er en del af AspIT – verdens første IT uddannelse for unge med fokuseret talent. Anerkendt som best practice STU uddannelse af EU, Unesco og EVA i Danmark. AspIN ligger i Vejle, og er en del af Campus Vejle.

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

spe cia l ko mpa sse t

23


Når diagnosen bliver Står en autismediagnose i vejen for at arbejde med mennesker? Ikke for Emilie som er naturformidler og aktivt bruger sin egen diagnose i arbejdet med københavnske specialklasser.

Når Emilie byder skoleklasser velkomne i det gamle krudthus ved grænsen til Christiania – er det ikke med store armbevægelser og dramatisk iscenesættelse af sine egne udfordringer. Nej, det handler om lige så stille at se eleverne an og lure, hvad de har brug for. Emilie har inviteret Specialkompasset på besøg, fordi hun gerne vil vise, at man godt kan arbejde med mennesker – og være god til det – selvom man har autisme. Man ser hurtigt, at Emilie har et særligt tag på eleverne, der sidder rundt om et bassin fyldt med krabber, fladfisk og søstjerner. For selvom tankerne hos nogle af børnene gerne vil flyve i andre retninger, bliver de hurtigt og elegant guidet tilbage på sporet. ”Jeg bruger en del tid på at kigge på de børn, der kommer ind ad døren. Fordi jeg selv har en Asperger og ADD-diagnose er jeg på bølgelænge med mange af dem,” fortæller Emilie. ”I dag var der fx en pige, der havde nej-hatten på, da de kom. Men jeg

24

s pecial kompasset

ved jo godt, at det ikke handler om, at hun ikke gider, men at hun står i en ny situation.”

Konkret og sanselig formidling Da Emilie startede som studentermedhjælper i Afdelingen for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune, var det ikke med henblik på information til specialklasser. Men hun så hurtigt, at der var en mulighed for at bruge hendes egen diagnose i formidlingsarbejdet. ”Jeg kastede min kærlighed på målgruppen, fordi jeg kunne mærke, at jeg virkelig kan sætte mig ind i deres behov. Om sommeren er der ofte rigtig mange folkeskoleelever herude på samme tid – og jeg kunne se nogle fordele i at skræddersy nogle tilbud til specialklasserne,” fortæller Emilie. ”Den her type formidling er rigtig god for målgruppen, fordi den er meget konkret og en sanselig oplevelse, hvor man kan røre selv og mærke efter. Jeg kan se tegnene på en nedsmeltning i god tid, og jeg kan forklare mine kollegaer, at børnene ikke er negative eller uartige, men reagerer på grund af deres diagnoser.”

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

Projektet har endnu et ben at stå på nemlig det, hvor Emilie tager sine fisk med ud til skolerne. Det betyder, at de elever som har svært ved lang transporttid stadig kan få glæde af naturformidlingen. ”Det betyder også, at de kan trække sig, hvis de har brug for det,” forklarer Emilie. ”Og vi kan nå ud til alle uanset funktionsniveau. Jeg kan også hurtigt afkode, hvor lang tid eleverne kan holde koncentrationen, og det er generelt ikke lange besøg.”

Dobbelt budskab Emilies budskab har to grene. Den med, at en autismediagnose ikke betyder, at man ikke kan afkode andre – men faktisk kan være en fordel: ”Jeg er så glad for det her job og for at arbejde med de unge. Jeg får tit at vide, at jeg er god til at læse dem. Det er ikke noget, man hører så tit med en autismediagnose.” Og så er der den gren med, hvor langt man egentlig kan nå med den rette hjælp og støtte. For videregående uddannelse og arbejde behøver ikke altid at være en umulig drøm. ”Man kan sagtens studere med min diagnose, kunsten er at have hjælp


EN KOMPETENCE lyder det fra naturformidleren og biologen, som samtidig bruger anledningen til at slå et slag for Isbryderordningen.

til at tilrettelægge sin tid og få hjælp til overgangene. Mange har rigtig svært ved overgange. Det kan være sværere at holde op med at studere end at komme igennem studiet,”

Isbryderordningen er et særligt løntilskud til nyuddannede med funktionsnedsættelser, som giver mulighed for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan være svært at få foden indenfor, fordi mange ikke magter både studiejob og uddannelse, og derfor står uden erhvervs­ erfaring den dag, de er færdige.

Isbryderordningen I dag er Emilie projektansat på ordinære vilkår i Københavns Kommune. Hun håber, at projektet kan blive ved med at køre fremover – og har også en drøm om, at projektet kan udbredes til andre kommuner og måske andre felter. For man kan godt arbejde med mennesker, selvom man har autisme. Man skal prøve at se sin diagnose som en kompetence – det har jeg virkelig oplevet, at den er i det her job,” slutter Emilie af. / Christina Qvistgaard

Med Isbryderordningen kan man få foden indenfor uden, at det er dyrere for arbejdsgiveren end et ordinært løntilskud.

UNGDOMSUDDANNELSE FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

spe cia l ko mpa sse t

25


side 17

«

Et forum til følelser Missionen med Søskendeforeningen er derfor i første omgang at skabe lokale netværk, hvor søskende kan mødes og tale med hinanden. Og på den lange bane, håber initiativtagerne, at det bliver rutine at gøre søskende til unge med handicap opmærksomme på foreningen. For forståelsen og fællesskabet – og muligheden for at tale lige ud af posen med ligesindede er utrolig vigtig, understreger Dana. Risikoen for at opbygge vrede mod den handicappede søster eller bror, risikoen for at blive socialt udsat og risikoen for at føle sig forsømt, vil altid være der. Får man et forum, hvor det er ok at være vred eller ked af det – eller glad, bliver det nemmere at acceptere de vilkår, der nu engang er. Dana er vokset op med en lillesøster, der har Cerebral Parese og også er mentalt udviklingshæmmet. I dag bor Danas 20-årige søster på et bosted – og er glad. Men det betyder ikke, at tankerne omkring søsterens

fremtid bare forsvinder, fortæller formanden for Søskendeforeningen. ”Hun vil altid være den lille, for selvom jeg kan mærke, at hun udvikler sig, bliver hun jo aldrig rigtig voksen. Og selvom vi begge er blevet ældre, kan jeg stadig bekymre mig om hende og føle et ansvar. Det ligger jo også i kortene, at jeg engang skal være værge for hende. Og det er nogle af de bekymringer, jeg kan dele med de andre i foreningen,” fortæller Dana.

Kærlighed og kompetencer Hvorfor ikke bare tale med sine forældre? Det skal man selvfølgelig også, understreger formanden. Men det kan være svært, fordi forældrene ofte er nød til at koncentrere sig om søsteren eller broren. Og man ved, de

er pressede, påpeger Dana Andreasen og foreslår, at man som forældre forsøger sig med aflastningsordninger, sådan at der også bliver plads til de andre børn i familien. Der er også mange gode ting ved at have mennesker med handicap i familien, understreger Dana Andreasen. For det første er der den helt almindelige kærlighed, man har til sin søster eller bror. Og så opnår man nogle kompetencer og et andet perspektiv på tingene, hvor det nære og enkle kan komme til at betyde rigtig meget. Du kan følge Søskendeforeningen på Facebook https://www.facebook.com/Soefdk – det koster 100 kr. årligt i kontingent. / Christina Qvistgaard

100 %

Ny elev på STU Greve Aktiv nu

Hvad sker der på STU Greve? Vi spotter dine kompetencer og støtter dig i at nå dine mål. Du bliver mere selvstændig og rustet til et aktivt liv. Ok. Hvor kan jeg få mere at vide? Mød os på messen i Roskilde d. 18. og 19. September. Find os på stand nr. 13 - Og tjek os ud på stugreve.dk

ALLE HAR RET TIL F ÆLLESSK AB annonce_roskildemessebladet_2019.indd 2

26

s pecial kompasset

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

20/02/2019 11.37


k i X

n e r e d a len

T Æ S – til årets store

specialuddannelsesbegivenhed i Roskilde !

I samarbejde med STU-foreningen Consentio og Ligeværd

Husk at sætte kryds i kalenderen 18. og 19. september! Kryds ved Specialkompasset - årets store begivenhed på specialuddannelsesområdet. Kryds ved to helt særlige dage fyldt med uddannelsessnak for nogle helt særlige unge. På Messen Specialkompasset kan du møde flere end 70 skoler, institutioner og organisationer.

På Specialkompasset i Roskilde kan de unge, deres familie, vejledere og sagsbehandlere få inspiration til fremtiden og høre mere om de forskellige typer uddannelsestilbud, der eksisterer for unge, der ikke lige passer ind i det ordinære uddannelsessystem. Her kan man møde udbydere af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, specialefterskoler, behandlingsskoler, FGU, socialøkonomiske virksomheder, organisationer og andre med fokus på unge med særlige behov. Du kan også høre spændende oplæg og foredrag. Specialkompasset er et besøg værd uanset om du er ung, forældre, lærer, vejleder eller sagsbehandler. Følg os på specialkompasset.dk og på Facebook og Instagram. Her lægger vi løbende information, udstillerlister og spændende artikler op.  

www.specialkompasset.dk

Vi ses! spe cia l ko mpa sse t

27


Jeg kan bruges til noget! Ved første øjekast er det en helt almindelig onsdag formiddag i Meny i Hillerød. I kassen sidder Sofie og sørger for, at ingen venter for længe i køen. Men for Sofie er hver enkelt ekspederede kunde en lille solstrålehistorie i sig selv. For kassen i Meny er ikke Sofies normale tilholdssted i hverdagen. Til daglig er Sofie elev på CSU Egedammen et stenkast fra butikken og falder ind i den målgruppe, man i daglig tale kalder unge med særlige behov. Den 20-årige STU elev er i gang med den ottende dag af en to-ugers praktik – og det har været en succeshistorie fra første dag. ”Det går supergodt,” fortæller Sofie. ”Jeg blev så glad, da jeg fandt ud af, at jeg kunne komme i praktik her, for jeg trængte til at komme lidt væk fra skemaet og prøve noget nyt.” Sofie har altid interesseret sig for mad og fødevarer, så praktikken i Meny var helt i tråd med hendes ønsker – og har faktisk ledt til nogle overvejelser om fremtiden. ”Jeg sidder i kassen her, og jeg har også fyldt op. I starten kiksede jeg lidt, men nu kører jeg igennem. Jeg er blevet hurtigere og kan også taste numre ind, hvis der mangler en stregkode,” lyder det fra Sofie. ”Det har boostet min selvtillid, at jeg kan bruges til noget – og jeg kan finde ud af noget. Jeg vil gerne have mig et job, når jeg er færdig med min STU. Jeg håber på pension, men vil gerne arbejde lidt ved siden af.”

28

s pecial kompasset

Når dagens tre timers arbejde er overstået, er Sofie godt træt, for der er meget, man skal huske på og forholde sig til. Men kollegaerne i Meny har hjulpet godt til, fortæller praktikanten. Diskret i baggrunden finder man fx Kirsten, som har været Sofies partner hele vejen igennem. Det giver en tryghed, at man ikke skal lede efter hjælpen, når der er brug for den. Og så er god forberedelse en anden nøgle til en succesfuld praktik, understreger Sofie. ”Kollegaerne har været så søde og glade. Jeg føler, at jeg er blevet en del af holdet. Jeg kendte også stedet, fordi vi køber ind her. Jeg var godt forberedt, og det er meget vigtigt.”

Praktikker er kærkomne I Meny har praktikoplevelsen også været en stor succes, fortæller købmand Anette Thorslund. Og ikke kun fordi, man efterfølgende kan klappe sig selv på skulderen for at være en god samfundsstøtte. Det giver simpelthen mening på flere fronter. ”Vi vil gerne hjælpe til, men det er heller ikke nogen hemmelighed, at vores branche i øjeblikket ikke er så spændende – og det vil vi gerne gøre den til,” siger Anette Thorslund, som selv har et barnebarn med en diagnose. ”Så hvis jeg ikke stiller op kan jeg ikke forvente, at andre gør det. Når der kommer en praktikant som Sofie, « ti l b ag e ti l i n d h o l d

der tager det hele i stiv arm, er det en gevinst for alle. Fx kan Kirsten klare flere opgaver, fordi Sofie hjælper til. Så jo, praktikker er kærkomne.” I det hele taget er Anette Thorslund fyldt med roser til sin unge praktikant: ”Hun har været helt fantastisk og kommer med vilje og glæde.”

Almen dannelse er det vigtigste På CSU Egedammen er praktikker en vigtig del af elevernes dannelsesrejse. Og der er en alsidig vifte af praktikmuligheder i lokalområdet. Sofies praktikoplevelser har fx også budt på nogle dage på en café. Men det overordnede fokus på CSU Egedammen er almen dannelse, fortæller afdelingsleder Lars Aaskov Troelsen. ”Det alment dannende er det vigtigste her. Vi skal løfte dem på alle fronter, så de har de bedste muligheder for at skabe deres eget liv,” forklarer han. Til sommer åbner man dog op for nogle mere fagspecifikke linjer, fordi der har været efterspørgsel på det. Så fremover vil CSU Egedammens elever kunne vælge mellem køkken, eSport, udelinje eller kunst & kultur. De nordsjællandske kommuner har sidste år gennemført en udbudsrun-


”Vi er et stort tilbud, så vi har fleksibiliteten, men også muligheden for at skærme de unge,” fortæller Lars Troelsen. ”Vi har 15 bygninger, så alle grupper har deres eget sted. Fx har vores autistgruppe brug for ro og stabilitet i deres eget hus, men har samtidig mulighed for at bruge vores fælles faciliteter.” De fælles faciliteter tæller bla. fitness lokale, faglokaler og en fritidsordning for elever, der ikke kan være alene hjemme efter skole.

de inden for STU området og valgt at inddele de berørte unge i 5 forskellige målgrupper efter diagnoser og udfordringer. CSU Egedammen er det eneste sted i området, der har mulighed for at tage alle fem grupper. Det kan man, fordi tilbuddet er bygget specielt til formålet og også har rigtig meget plads.

Og CSU Egedammen tæller i øvrigt også 9. og 10. klasse, hvor man bla. rummer unge med skolevægring. ”Vi har et fint sted her, som vi meget gerne vil vise frem,” afslutter Lars Troelsen. ”Man er altid velkommen til at kigge forbi og besøge os – eller evt. komme i en kort praktik.” / Christina Qvistgaard

Det virkelige liv på hver sin måde

Vil du også videre? STU Nextjob er en erhvervsrettet STU, hvor du selv er med til at sammensætte din uddannelse ved at vælge de fag og de virksomhedspraktikker, som interesserer dig. Vi støtter dig til at nå dine mål, så du efter tre års undervisning er klar til voksen- og arbejdslivet.

Studieture Historie Dansk Praktikker Yoga Friluftsliv Foto/video Naturvidenskab Sociale medier Idræt Engelsk Musik og meget, meget mere...

Kontakt os for et uforpligtende besøg og en praktik på tlf.: 5141 9353.

BO/SKOLE/JOB er et helhedsorienetert tilbud for unge over 18 år, med behov for en særlig indsats - på vej mod uddannelse eller beskæftigelse, herunder unge med udfordringer i retning af ADHD eller autismespektrum forstyrelser. • Botræning (interne) • Hjemmevejledning (eksterne) • Udviklingsorienterede forløb målrettet uddannelse eller job Alle forløb foregår i samarbejde med det lokale erhvervsliv og ordinære uddannelsesinstitutioner. Vil du vide mere? Se vore hjemmeside www.boskolejob.dk eller kontakt os på info@boskolejob.dk eller tlf. 8680 4522. Stavangervej 9, 8680 Silkeborg

STU Nextjob * Hartmannsvej 23 * 2900 Hellerup * www.nextjob.dk

« ti l b ag e ti l i n d h o l d

spe cia l ko mpa sse t

29


Masser af succes Hvad er en succeshistorie egentlig? På SCR i Roskilde kan succes være mange ting. At man rykker sig person­ ligt i løbet af tre år på STU, at man får en ven, at man lærer at acceptere andre – eller at man står på en scene foran 80 mennesker. For succes kan måles i mange ting, fastslår afdelingsleder Wendy Mobeck. ”Alle unge vil gerne have succes,” fortæller hun. ”Hver enkelt af vores unge har nogle forskellige mål, de gerne skal nå i løbet af året. Vi bruger bl.a. vores forskellige arrangementer til at opnå de mål. Fx vores teaterprojekt som kulminerer med en kæmpe forestilling for forældre og pårørende. De unge kommer selv med nogle emner, som vi kombinerer med sang og lidt tekst. Og det er altid en kæmpe succes. Især for eleverne som står på scenen. Alle er med uanset udfordringer.” Emnet for årets forestilling var meget apropos Masser af Succes – og det har ført til mange snakke på skolen i udkanten af Roskilde. Her bliver der lagt meget vægt på at kæde temaer, ture og elevernes egen hverdag sammen. Har man fx haft tema om demokrati, går turen til Folketinget – og der bliver jævnligt taget fat i, hvordan man håndterer de sociale medier. SCR er Roskilde Kommunes STU tilbud, der er fordelt på to matrikler, en afdeling i Roskilde med 15 elever og en afdeling i Gundsømagle med 23 elever. På Sognevej i Gundsømagle finder man både STU samt Dag og Aftenklub, de deler også matrikel med specialskolen Hedevang, der er en folkeskole. STU’en på Sognevej er fordelt på tre stamhold. Og det fungerer rigtig godt, fortæller Wendy Mobeck. ”Vi har et godt tilbud herude. Vores elever er delt i 3 hold efter funktionsniveau: Et som fokuserer på kommunikation og hjælpemidler for vores multihandicappede elever, et for de unge med generelle indlæringsvan-

30

s pecial kompasset

skeligheder og udviklingshæmning og et for de unge med lettere udviklingshæmning,” siger hun. ”Vi har dog ikke vandtætte skodder mellem eleverne, og en anden af vores små successer er, hvor godt eleverne lærer at forstå og acceptere hinanden.”

Masken behøver ikke være på

Små succeshistorier

”Jeg havde brug for at lave noget nyt. Jeg var på efterskole og det var ok, men jeg kunne ikke blive ved med at gå der. Jeg har en diagnose Fragilt X som fx betyder, at min motorik er lidt dårligere end andres, og jeg har lidt sværere ved at forstå. Det med øjenkontakt kan også være en udfordring. Jeg går meget op i at kunne kontrollere ting. Jeg vil meget gerne planlægge i forvejen.

Praktik er også et fokuspunkt på SCR. Og for at indsatsen på den front skal fungere optimalt, har man valgt at ansætte 2 pædagoger som praktikkoordinatorer. Det har vist sig at være et godt sats. De to koordinatorer har fået opbygget et solidt netværk og kontakter til offentlige og private firmaer og arbejdspladser – og har mulighed for at opsætte praktikmodeller, der giver mening for den enkelte unge. Og statistikken understreger, at SCR er god til at få sine elever videre. ”Sidste år afsluttede 18 elever STU og ud af dem, er 5 i beskyttet beskæftigelse, 3 i fleksjob, 2 på EGU, 2 i ordinær uddannelse, 1 i ordinært job, 3 i ressourceforløb og 2 på højskole, så en fin statistik,” lyder det fra afdelingslederen. De sociale muligheder er også en stor del af SCRs succeskriterie. Eleverne skal rykke sig, men de skal også lære hinanden at kende. Det får de bl.a. mulighed for ved at begynde i klub inden uddannelsen starter, så rammerne er velkendte fra begyndelsen. Og eleverne glemmer helt tydeligt ikke de oplevelser, de har haft der. ”Det betyder utroligt meget for os, når vi holder gamle elevfester, og de kommer og fortæller, hvor meget stedet her har betydet for dem og deres liv,” afslutter Wendy Mobeck sin fortælling om succes. « ti l b ag e ti l i n d h o l d

Jos på 18 år er i gang med første år af sin STU på SCR. Her fortæller han om, hvorfor SCR indtil videre har været en succes for ham:

Det har været en succes for mig at gå herude. Det er nogle søde lærere og pædagoger og man bliver ikke presset for meget. Jeg kan honorere det, og jeg kan være i det. Jeg har nogle begrænsninger, så jeg har brug for at have nogle gode voksne omkring mig. Det er en god ide at komme her. Jeg har fået nogle gode kammerater, men man behøver ikke være på hele tiden og man behøver ikke have en maske på. Her bliver man ikke dømt for den måde, man ser ud på.” / Christina Qvistgaard


MØD OS PÅ ”SPECIALKOMPASSET” i Roskilde, den 18. - 19. september

spe cia l ko mpa sse t

31


Vi er altid kun ét klik væk... Husk at følge Specialkompasset på Facebook og Instagram. Her får du jævnligt opdateringer om messen og gode historier om de fantastiske personligheder, der bebor specialuddannelsesuniverset. Der skal fokus på det, der lykkes – og det er lige præcis dét fokus, vi holder på Specialkompasset.

Like og del – så ses vi!

Næste udgave af magasinet Specialkompasset udkommer september 2019

Profile for CompassFairs

Magasinet Specialkompasset #4  

Magasinet Specialkompasset #4