Karriereguiden2022-Nordsjælland-CF

Page 44

Elektriker med studenterhue // Christina Qvistgaard

Rasmus Odgaard Lund beskriver sig selv som rimelig boglig, men også med en stor interesse for komplicerede mekaniske og elektroniske udfordringer. Han fandt sin drømmeuddannelse på EUX elektriker, hvor han kombinerer gymnasiefag, elektrikerviden og læreplads. ”Jeg ville gerne kombinere det boglige med et teknisk fag, hvor man virkelig skal tænke sig om,” lyder det fra 21-årige Rasmus, der er elev på Hillerød Tekniske Skole U/NORD. Det tager næsten 5 år at blive elektriker med EUX, så Rasmus har masser af tid til at nyde vekselvirkningen mellem et halvt år på skolebænken og et halvt år ude i sin lærepladsvirksomhed. Og selvom han understreger, at håndværksdelen er det, der vægter tungest, slipper han ikke for at sætte sig til computeren. Fx fylder modulernes afsluttende rapporter en del. ”Vi lærer helt vildt meget, og jeg føler vi bliver superdygtige. Rapporterne skal vise, at vi ved hvorfor, vi gør tingene. Vi skal ikke bare gøre dem, fordi sådan er det,” forklarer Rasmus. Som håndværker skal man også kunne klare kundebesøg, og den del har Rasmus og hans kammerater bl.a. fået træning i, når forarbejdet til rapporterne skal gøres.

Opgradering af lys

Et af de foreløbige højdepunkter for EUX’eren har været den afsluttende rapport til et modul, hvor lys og design var i fokus. Her valgte Rasmus og hans makker at besøge et nærliggende fitnesscenter for at se på, hvordan de kunne hjælpe med at opgradere belysningen. 1. Navn og alder? Rasmus Odgaard Lund, 21 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? EUX Elektriker, Hovedforløb 3 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg gik på STX først på musiklinjen, men jeg fandt ud af, at det ikke var det, jeg skulle. Så tænkte jeg på enten mekaniker eller elektriker med EUX, fordi jeg er rimelig boglig og gerne ville kombinere det med et teknisk fag, hvor man virkelig skal tænke sig om. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Rapporter fylder rigtig meget. Elektrikeruddannelsen er delt op i moduler med 2 om året på hovedforløbene, og hvert modul slutter man med at skrive en rapport. 5. Hvad er særligt spændende? Vi har haft en del moduler med intelligente styresystemer. Det synes jeg er spændende. Det med teknikken og hele koblingen mellem teori og praksis. Jeg kan godt lide de ting, der er lidt mere komplicerede. Matematik A synes jeg er fedt og vi har haft rigtig gode lærere. Jeg kan også godt lide, at man får den almene dannelse med. Man får et udgangspunkt at tale ud fra. Noget baggrundsviden.

44

6. Hvad skal man tænke over, før man vælger uddannelsen? Der bliver gjort en del ud af at fortælle, hvor hårdt EUX er og med mange lektier. Det passer ikke helt, synes jeg. Det svinger meget, hvor hårdt det er. Hvis man passer sine ting, er det slet ikke så hårdt. 8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Det veksler mellem 2-3 dages gymnasieundervisning og så 2-3 dage i værkstedet, når man altså ikke er på sin læreplads. I værkstedet kan det fx være, at man arbejder på en stand, som egentlig bare er en træplade med elektriske komponenter, som så gerne skal virke, når man tænder for dem. 9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Jeg gør mit bedste for at lave så meget som muligt, men det kommer helt an på afleveringer. En afsluttende elrapport kan man godt bruge 8 timer om dagen på i en uge. 10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal. Først ud at arbejde, men jeg vil gerne læse videre til fx til elektroingeniør eller mekanikingeniør. Noget, hvor grøn energi spiller ind. Det fylder en hel del. 11. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Faktisk var vores studieture højdepunkter. Vi var både i Berlin og Prag. På grund af corona har vi haft meget hjemmeundervisning, og det var rart at komme tilbage på skolen igen. At blive færdig med alle de store opgaver. Når man har gjort et godt stykke arbejde og bliver belønnet for det. 12. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Man skal først og fremmest tænke på uddannelsen som en håndværksuddannelse. Og så synes jeg også, det er en god ide at melde sig i fagforening. Det er billigt, mens man går i skole, og man får også billig forsikring.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

STX-voxpop: Magnus Ort Klee

4min
pages 68-69

Rød hue på bare 2 år

2min
pages 70-71

Klar til ungdomsuddannelse med EUD10

3min
pages 66-67

"Det hele startede jo bare som et skoleprojekt"

3min
page 65

Håndværkerfagenes Schweizerkniv

2min
page 64

"Vi skal være med til at tage ansvar"

3min
pages 62-63

Nyt elitesportsprogram for gymnasieelever i Furesø

2min
pages 60-61

Elever viser vej til et grønnere gymnasium

4min
pages 56-57

FGU: AGU, Vejen til HF gik gennem FGU

2min
page 53

Ernæringsassistent: Et godt alternativ til kok

2min
pages 58-59

Scenekunst, kreativitet – og naturvidenskab

3min
pages 50-51

FGU: EGU, Næste skridt er en erhvervsuddannelse

2min
page 52

Klar til at give den gas på arbejdsmarkedet

4min
pages 48-49

Elektriker med studenterhue

3min
pages 44-45

Man kan – hvis man vil

2min
pages 40-41

Kan elitesport forenes med STX?

2min
pages 38-39

STX-voxpop: Julia Clement Valaulta Petersen

4min
pages 36-37

Et år i udlandet

3min
pages 34-35

Fritidsjobbet kan også give afklaring

2min
pages 30-31

10 . klasse: Et ekstra modningsår kan betyde meget

2min
page 25

Mikkel er Regionsmester i SOSU

2min
pages 32-33

Valget er vigtigt – men ikke endegyldigt

3min
pages 22-23

Sportsdiciplin giver uddannelsesfordele

3min
page 24

De unge medarbejdere har talt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

2min
pages 19-21

STX er fagligt fællesskab og fede sociale aktiviteter

4min
page 18

Håndværksfagene skal være for ALLE

4min
pages 6-7

Salgsuddannelsen er Cecilies springbræt til karriere

5min
pages 16-17

HF = Hurtigt færdig

4min
pages 12-13

Begrænsninger kan overvindes

4min
pages 14-15

Life Skills: Livsmestring kan holde mistrivsel væk

5min
pages 10-11

5 gode råd

3min
page 3

Kære elever

7min
pages 4-5

Mester i livet

3min
pages 8-9
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Karriereguiden2022-Nordsjælland-CF by CompassFairs - Issuu