
2 minute read
FGU: EGU, Næste skridt er en erhvervsuddannelse
Næste skridt er en erhvervs uddannelse FGU
// Christina Qvistgaard
Advertisement
Det lå ikke i kortene, at Silke skulle på gymnasiet eller direkte på erhvervsskole, da hun var færdig med folkeskolen. En tur forbi FGU EGUNordsjælland og bare et år senere, ser alt helt anderledes ud. Løsningen for Silke har været den erhvervsfaglige grunduddannelse EGU, som er et af de tre spor på FGU. På EGU er langt størstedelen af uddannelsen baseret på virksomhedspraktik og praktisk læring krydret med enkelte skoleophold og kurser. Og lige netop den opskrift har været det, der skal til for at give 18-årige Silke fra Frederikssund den endelige afklaring og tro på fremtiden. ”Det var sådan, at jeg ikke var fagligt klar til en almen uddannelse, da jeg skulle i gang med noget efter folkeskolen. Det lå ikke til mig. Min UU-vejleder foreslog, at jeg skulle tage en EGU – og det var jeg ikke helt med på i starten. Men nu er jeg rigtigt glad for det og har gode kollegaer, som hjælper mig,” fortæller Silke. De gode kollegaer og det gode job har Silke fundet i bagerafdelingen i Meny i Frederikssund. Og selvom hun allerede inden sin FGU var sporet godt ind på brød og kager som levevej, er det her, hun for alvor er blevet afklaret. ”Jeg har været i gang i et år og det tager 2 år at blive færdig. Det er lige mig. Jeg elsker det og brænder virkelig for det. Jeg elsker at stå tidligt op og bage. For som bager står man jo tidligt op. Man kan også få nogle hjælpetimer, hvis man har svært ved at bestå opgaverne. Det har jeg ikke haft brug for. Jeg har klaret mine ting. Jeg har også været en del hos konditoren,” uddyber Silke. ”Når jeg er færdig, vil jeg gerne tage en erhvervsuddannelse som bager. Det kan man fx gøre i Ringsted. Jeg er blevet helt afklaret med, at jeg vil læse til bager. Jeg har fået mere selvtillid og er også begyndt at tro på, at jeg kan klare det hele, selvom jeg har lidt svært ved nogle ting. Det behøver ikke stoppe mig, det er helt ok at skulle bruge lidt længere tid. Man skal give FGU en chance. Man kan godt blive positivt overrasket. For mig betyder det, at jeg vil kunne komme i gang med min drømmeuddannelse. Så man skal ikke give op bare fordi, man ikke er ligeså god som de andre.”
FAKTA – EGU
I erhvervsgrunduddannelse er eleven i virksomhedspraktik. Hertil kommer skoleforløb, hvor eleven deltager i undervisning, der er relevant for praktikforløbet. Skoleforløbene kan udover det fagligt relevante indeholde dansk, matematik og PASE. Skoleforløbene kan endvidere helt eller delvist bestå af kombinationsforløb-
