BUSINESS > LARS LØKKE RASMUSSEN
fortæller Lars. Advokatdrømmen følger ham også gennem gymnasietiden på Helsinge Gymnasium - en god og social tid, hvor han blandt andet står for skolens trykkeri sammen med vennen Klaus. Et fritidsjob, hvor de mod bestilling printer undervisningsmaterialer til gymnasiets lærere. Lars lyser op, mens han fortæller om tiden på gymnasiet: ”Vi var der hele tiden - enten i skole, på trykkeriet, til elevrådsmøde, til skolekomedie eller pibeklub, eller hvad fanden vi lige fandt på. Det var et helt nyt gymnasium, og vi var kun anden årgang på skolen, så det blev lige-
”Så klappede fælden,” konstaterer Lars. Året efter bliver han valgt som ny formand i VU, og så kører det politiske tog. Jurastudierne færdiggør han, men karrieren har taget en ny drejning: ”Advokat blev jeg så ikke. Jeg forsvarer dog Venstres politik. Det kan jo være lige så svært, som at få en mand løsladt,” griner han.
At følge strømmen
Avisdrengen fra Græsted med de store advokatdrømme havde ikke just set sig selv blive landets statsminister: ”Det har jeg aldrig gjort. Aldrig, aldrig, al-
”
Det er meget godt, at man en gang imellem bliver smidt ud af kontorerne, så man lige kan ryste hovedet
som vores skole,” fortæller han smilende. Lars forfølger advokatdrømmen, og da studenterhuen er i hus, starter han på jurastudiet på Københavns Universitet. Her ender han i studiegruppe med tre medstuderende, heriblandt Anders Lund Madsen, som, mange bekendt, dog hurtigt søger andre veje. Lars er rent faktisk eneste tilbageværende fra gruppen efter det første år på studiet: ”Fra det tidspunkt var jeg meget lonely wolf. Meget fokuseret på at komme godt igennem, så jeg kunne komme ud og tjene nogle penge og blive en stor advokat,” siger han. I samme periode begynder Lars for alvor at engagere sig i politik. Han følger sin intuition, da valget falder på Venstre – et valg, han dog er ved at droppe efter det første møde i VU: ”Da jeg kom ind, sad der 12 fyre, ikke en eneste pige. Det var ekstremt selvhøjtideligt. Jeg havde altid beskæftiget mig med meget nære ting, hvor man kunne gøre en forskel her og nu, og så sad jeg pludselig der med en flok jævnaldrene, der var enormt kloge på, hvad der skulle ske i Nicaragua,” fortæller Løkke. Under FN’s ungdomsår i 1985 bliver han dog alligevel overtalt til at stille op til byrådsvalget i Græsted-Gilleleje, hvor han overbevisende bliver valgt ind:
”
han, og er hurtig til at beskrive omvæltningerne ved at blive udnævnt til statsminister: ”Lidt mindre arbejde end før,” siger han med et glimt i øjet, men understreger dog den ekstra psykiske faktor ved statsministerposten: ”Det er jo statsministeren, som bærer ansvaret ’at the end of the day’. Men hvis man ligesom skræller det fra og ser på, hvor arbejdsbyrden ligger, er det svært at finde noget, der matcher finansministerposten,” siger han i et forsøg på at sammenligne de to poster. ”Det handler selvfølgelig også om, hvor god man er til at uddelegere arbejdet og lægge linjerne,” understreger han. Lars husker tilbage på de lange natteforhandlinger omkring sin første finanslov som finansminister. Undervejs i den hårde proces ringer daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen til ham fra Frankrig: ”Vi havde siddet der i dage og nætter og forhandlet ud og ind, og så giver jeg ham (Anders Fogh, red.) en 5-minutters brief på,
…det var ikke kun sådan en nederlagsfølelse.
DET VAR EGENTLIG OKAY drig,” konstaterer Lars med en fed understregning. Planer er én ting, og realiteterne en anden. Lars råder unge i politik til at glemme karriereplanerne og tage opgaverne, som de kommer: ”Nogle af de unge herinde er meget optagede af det her, og ’hvad nu når Lars holder op, hvem skal så være formand?’,” siger han: ”Og lige pludselig er der en, der kører ind i en betonklods, og så skal der skiftes ud,” forsætter han med tankerne henledt på Hans Engells uheld på Helsingørmotorvejen i 1997. ”Det eneste karriereråd jeg har fået og fulgt, fik jeg af Claus Hjort (Frederiksen, red.), som sagde, at man skulle tage posterne i den rækkefølge, de kommer,” fortæller Løkke. Et råd han har taget til sig og giver videre. I rækken af de poster han selv har besiddet, nævner Lars Løkke jobbet som finansminister som den hårdeste tjans: ”Der er ikke noget, som ikke passerer forbi ens skrivebord som finansminister,” fortæller
hvordan det går,” - ’Jamen det ser fint ud’, sagde han – ’så vil jeg gå tilbage til løjperne’,” fortæller Lars Løkke og griner. ”Det kan jeg godt sige, fordi jeg har været begge steder: Der er en byrde til forskel,” understreger han. En byrde, som Lars Løkke netop selv måtte bære, da han overtog regeringens øverste post efter Anders Fogh. En post han bar i to år frem til den septemberaften i 2011, hvor blå blev til rød.
Tab og vind
Selvom Venstre sluttede som landets største parti, og selvom Lars Løkke høstede det højeste antal personlige stemmer af alle kandidater, måtte han se sig stemplet som taber af duellen om regeringsmagten, da regnestykket var gjort op. Der er dog ingen synderlig bitterhed at spore, når han taler om den aften i 2011: ”Jeg vidste jo godt, det ville blive rigtigt svært, og vi havde været bagud i meningsmålingerne længe. Men vi havde en god valgkamp og gik
>> 20 COMMERCIEL MAGAZINE // SEPTEMBER 2013