MAGA ZINE - LOOSENING TIES
3RD ISSUE 13/14 - NOVEMBER
MARGRETHE VESTAGER Efterlader politikeren på dørmåtten I magasinet: Manden: fortabt i kønsrolleland? Jagt-reportage
Karriere i Studenterlauget Blind date
Ung iværksætter fortæller Klummen og meget mere..
EDITORIAL
ERIKA STEFANSSON
SABRINA RASMUSSEN
JOURNALIST
RUNE BUCHDAL NIELSEN
JOURNALIST
STINNE SKOV BERGHOLT
JOURNALIST
JESPER MICHAEL JENSEN
JOURNALIST
EMIL OUTZEN
MARIANNE ERIKSEN
JOURNALIST
JOURNALIST
VIKTORIJA GORCAKOVAITE
JOURNALIST
MICHAEL YDE NIELSEN
KATRINE LERCHE
CAMILLA FLINDT VILSEN
JOURNALIST
JOURNALIST
ANDERS GRAMSTRUP
JOURNALIST
Am I making a difference? When I was a little girl, still a starry-eyed idealist, the careers adviser at my primary and secondary school asked me what I wanted to do with my life. It was not a difficult question at all. I had prepared it for weeks. I told him that I wanted to change the world. I wanted to make a difference. Unfortunately, it was not something, as I had imagined, he could just look up in a book and provide me an answer for or some sort of guidance towards. I was extremely disappointed. All those years after, I still have not found, what I am supposed to do. What I was made for. I do not know if I am already making a difference. And if I am, for whom then? If for someone at all? How much will it take to satisfy my need for making a difference? How significant most any change be to halt my search for something more? I guess that if you want to make a difference, if you dream of changing something, you will have to create the opportunity to do it yourself. Margrethe Vestager, the portrait person of this month, has certainly done that. As political head of Det Radikale Venstre, she gradually affects maybe not the world but Denmark indeed. Filled with dreams and ideas, some of which learned in early childhood, she tries to move the world and herself everyday, even though, things may go a little too slow sometimes for her liking and fast pace. But at least she is going somewhere. Her social-liberalistic crusade towards what she believes in is not without critique, but as a political figure, she is not afraid of standing up for her statements and decisions, although her answers towards this critique may not always be good ones. Read the portrait of this month, and get to know the dreamy yet realistic woman behind one of the parties of government. This Magazine, furthermore, debates the issue of gender roles and the changing perceptions of these in postmodern society. The masculine male seems to be in crisis, at least according to Mads Lange, former Editor-in-Chief of Euroman. Therefore, this issue slightly dives into the discussion of stay-at-home fathers, Don Draper as a role model, and dominating women to find some sort of definition of the male sex and its values. It, moreover, integrates entrepreneur stories with respectively two young men, who are striving for creating something for themselves. They are partly sacrificing schoolwork and spare time to make a difference. It touches upon the subject of student relevant jobs and their benefits. It will take you on a hunt, in which the ancient art of shooting one’s own prey triggers the senses in a game of silence. The hunting season has begun.
MALENE KRISTENSEN
INGEBORG LUND JOURNALIST
PROOFREADER
THOMAS SØRENSEN PROOFREADER
MARIA-LOUISE MORTENSEN
DESIGNER
ANNELINE HAUBJERG
DESIGNER
PHOTOGRAPHER
LOUISE KOUSTRUP
PHOTOGRAPHER
BENJAMIN LUND
HEAD PHOTOGRAPHER
ART DIRECTOR
MICHELLE SKOV
EDITORIAL DIRECTOR
SABRINA GADE
EDITOR-IN-CHIEF
Enjoy.
Sabrina Rønning Gade Editor-in-Chief
ADVERTISEMENTS
Studenterlauget’s Business Relations Marketing Consultant Louise Elkjær-Nielsen Phone: +45 60 15 82 40 E-mail: len@studenterlauget.dk
NEXT ISSUE
CIRCULATION
Dec 2
2.500
PRINTING
ISBN
Vesttryk, Holsted
2 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013
0902-6045
COMMERCIEL MAGAZINE
Commerciel Magazine is a student magazine run by Studenterlauget at Aarhus University, School of Business and Social Sciences. It is published eight times a year and offers Danish and English articles on education, student life, career, society, lifestyle and much more.
Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V Phone: 30 65 68 22 com@studenterlauget.dk www.facebook.com/studenterlauget www.studenterlauget.dk/commerciel.html
STUDENTERLAUGET PROUDLY PRESENTS THE NEW AWARD SHOW:
DATE: TIME: PLACE: DRESSCODE: TICKETS: PRICE:
Saturday, November 9, 2013 18.00-02.00 S-building, Campus Fuglesangs Allé Beautiful dresses and handsome suits Available at the SL Offices as of October 9, 2013 210 DKK (welcome drink and three-course dinner included)
NOMINATIONS OPEN OCTOBER 7 AND CLOSE OCTOBER 20 AT 23.59 VOTINGS OPEN OCTOBER 23 AND CLOSE NOVEMBER 8 AT 12.00
A PROJECT BY
Studenterlauget for students
by students
07 BLIND DATE 12 EVENTKALENDER 24 JAGT: UD OG SKYD DIN AFTENSMAD 32 BRAVE NEW WORLD 35 KLUMMEN:
ERHVERV
BARNETS NAVN ER AWESOME
24
STUDENTERLAUGET
STUDIELIV & KULTUR
INDHOLD
08 STUDIEJOB I STUDENTERLAUGET 13 SL NEWS
10 IVÆRKSÆTTER I FULD FART
08
14 ANDREAS FABRICIUS:
IVÆRKSÆTTERDRØMMEN GIK I OPFYLDELSE
16 PORTRÆT AF MARGRETHE VESTAGER 27 MADS LANGE:
MÆND MÅ GERNE VÆRE MÆRKELIGE
16
4 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013
f a r e s as
et p p a l , afs
Cool
10
g. n i n tem
s
TEN T A N HELE :00 : G A 3 D TORS DAG: TIL 2 FRE
m d e m ar
b
! R A B R K
Denne billet giver
5 GRATIS SHOTS (Værdi 75 kr.)
Max en billet pr. person pr. dag.
Skolegade 23 - Kontakt: pete@meatpackers.dk - Aldersgrænse: min. 20 år.
Denne billet giver
Ægte værtshusstemning og studievenlige priser. Find os ved Åen under Clemens Bro.
Kontakt: peter@bodegaen.net
Aldersgrænse: min. 20 år.
5 GRATIS SHOTS (Værdi 75 kr.)
Max en billet pr. person pr. dag.
#We love denim
fra 900,#Levis Jeans. Model: High Rise.
fra 350,#CheapMonday HighwaisteJeans. Model: Second Skin. Flere vaske.
fra 1.000,#G-star Jeans. Model: 3301. Contour Skinny.
fra 1.000,#Diesel SlimfitJeans. Model: Skinzee. Flere vaske.
fra 700,#Lee SkinnyfitJeans. Model: Scarlett. Flere vaske.
fra 800,#G-star Jeans. Stort udvalg. Model: Arc Pant, Skinny.
fra 900,#Levis Jeans. Stort udvalg. Model: 511.
fra 1.000,#Diesel Jeans. Stort udvalg. Model: Darron.
fra 1.000,#Nudie SlimfitJeans. Model: Thin Finn.
Besøg os på Salling.dk
Aarhus 86 12 18 00 • Aalborg 98 16 00 00 Man.-fre.: 9.00 -20.00 • lør.-søn.: 9.00-18.00
Blind date
Hver måned giver Commerciel Magazine to studerende mulighed for at finde kærligheden. Denne gang har Annemaria og Søren været på date på Slap Af. Om deres møde udviklede sig til den store kærlighed, kan du læse om her.
ANNEMARIA, 23 ÅR
SØREN, 21 ÅR
Af en uvis årsag har jeg bildt mig selv ind, at daten skal foregå på Cafe Smagløs, så der går jeg hen først. Noget siger mig dog, at jeg er på vej i den forkerte retning, så jeg sætter retning mod Slap Af, hvor jeg ankommer knap fem minutter efter det aftalte tidspunkt. Jeg har før spist på Slap Af, og jeg er ikke blevet skuffet en eneste gang, så det er klart, at jeg glæder mig til at skulle derhen igen. Jeg træder ind og bliver hurtigt vist vej ned til et lille hyggeligt tomandsbord. Her sidder en fyr, der er ganske velklædt og ser ganske pæn ud. Vi får stukket menuer i hånden, og det ser ganske lækkert ud. Snakken går helt udmærket, og der er ingen pinlig tavshed. Vi vælger to forskellige forretter: Jeg får laks, som jeg er helt vild med, og han vælger en salat. Vi har en del at tale om, og han virker til at have en interessant personlighed. Han er rigtig sød og sympatisk, og han lytter til, hvad jeg har at fortælle. Vi taler lidt om stand-up og vores forskellige studier. Jeg kan godt lide, at han har sine egne holdninger og ikke bliver påvirket af mine meninger. Vi får en lækker rødvin og får serveret gammeldags oksemørbrad. Vi er begge meget begejstrede for duften og anretningen af maden - og kan ikke vente med at sætte tænderne i kødet. Der er ikke en finger at sætte på daten. Alt går som det skal: Jeg er interesseret i at høre, hvad han har at sige og omvendt. Men det bliver ikke til mere mellem os, for der er ingen hede blikke eller sus i maven. Jeg føler ingen romantiske vibrationer – men jeg føler derimod, at vi klikker rigtig godt på det venskabelige plan.
Torsdag er for mig en lang dag med opgaveregning fra 9 – 16, så når jeg endelig er færdig på uni, er jeg mest stemt for at tage hjem og lave ingenting. Det har jeg bare ikke mulighed for i dag. På et tidspunkt i løbet af eftermiddagen går det op for mig, at jeg ingenting ved, heller ikke hvordan dresscode er, så jeg tager et lyst jakkesæt med sort skjorte på. Jeg har i forvejen forsøgt at få lidt info om, hvordan min date er som person, men det er der ingen held med, så jeg beslutter mig for at ”don’t be a retard”-stilen vil være den bedste fremgang. Det er nok trods alt dér, jeg vil få det største udbytte af daten. Jeg tager af sted mod Slap Af i god tid, fordi jeg ikke har lyst til at komme for sent. Det viser sig dog, at hun er gået forkert, så jeg er i god tid. Desværre husker jeg ikke førstehåndsindtrykket så godt, men de ord jeg vil beskrive hende med er ’party tøs’ og ’almindelig’. Der er ikke noget, der ligesom springer frem og viser, at der er noget specielt over hende. Maden er fantastisk. Men hvad daten angår, tror jeg vi begge er enige om, at det er en one-time ting. Det er hyggeligt, men der er bare ingen fælles interesser. Mine interesser er ret brede, men hendes virker meget få og afgrænsede, og jeg får indtrykket af, at hun egentligt kun interesserer sig for fest og reality. Det er nok næppe tilfældet, men jeg mener ikke, at hun er kærestepotentiale for mig. Samtidig mangler den fysiske tiltrækning. Begge mener jeg er essentielle for et parforhold – eller en date mere. Daten ender med, at vi tager videre på en bar, hvor vi bliver skilt ad.
MANGLER DU DIN ENESTE ENE? COMMERCIEL MAGAZINE SØRGER FOR EN SKØN MIDDAG OG EN DATINGPARTNER – ALT DU SKAL GØRE ER AT DUKKE OP (OG DELE DIN OPLEVELSE MED COMMERCIEL MAGAZINES LÆSERE). INTERESSERET I AT FINDE DEN STORE KÆRLIGHED? SEND EN MAIL TIL: COM@STUDENTERLAUGET.DK COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013 7
THOMAS SØRENSEN // TEKST: ERIKA STEFANSSON // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN
STUDIELIV & KULTUR
FOTO: BENJAMIN LUND // TEKST: MARIANNE LUND ERIKSEN // DESIGN: ANNELINE HAUBJERG
STUDENTERLAUGET
VEJEN TIL DET
FEDE STUDIEJOB
Fra basarm til Business Relations. Sådan ser Martin Lies jobvej ud. Studiejobbet som rusinstruktor gav ham blod på tanden, og i dag er han leder af Studenterlaugets Business Relations. Her har han fået unikke muligheder og et ansvar, som han er overbevist om, at han ikke ville kunne få andre steder.
Martin Lie har i dag sit drømmestudiejob. Han er kommet længere op ad SL’s jobstige, end han nogensinde havde forestillet sig, da han blev ansat som rusinstruktor i 2010.
Klokken er ni om morgenen, og Fuglesangs Alle er først ved at vågne op, da Commerciel Magazines udsendte møder en smilende og selvsikker Martin Lie på SL-kontoret. Han har netop afsluttet dagens første møde. Med et fast håndtryk tager han pænt imod Commerciel Magazine og dagens næste aftale. Sådan er hverdagen for Martin Lie. Han er 23 år og læser MSC i Strategy, Organization and Leadership. Til trods for at han først lige er startet på sin kandidatuddannelse, arbejder han som leder af Studenterlaugets Business Relations-afdeling, og har det overordnede ansvar for at planlægge, afholde og evaluere alle projekter i Studenterlauget. Selvom arbejdet er meget
8 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013
tidskrævende, er han ikke et sekund i tvivl om, at det er det hele værd: ”Fordi Studenterlauget er en studenterorganisation har jeg mulighed for at udvikle nogle ledermæssige egenskaber, jeg ikke ville kunne få andre steder,” siger Martin Lie. Ifølge ham er et studiejob ved Studenterlauget en unik mulighed for at teste studieteorien i praksis: ”Selvom man ikke følger en studieteori fra ende til anden, har man tilegnet sig viden om, hvordan tingene skal gøres - og den viden prøver man selvfølgelig at anvende i praksis,” pointerer Martin.
STUDENTERLAUGET
OP AD JOBSTIGEN Da Martin startede på HA(Almen) i 2010, havde han ikke forestillet sig, at Studenterlauget ville blive hans arbejdsplads gennem det meste af hans studietid. Men efter en euforisk Rusuge i 2010 hvor han så, hvor fedt instruktorerne havde det med hinanden, var han overbevist: Han ville være med til at give de nye studerende en lige så god oplevelse, som han selv havde haft. Med tonerne af Volvo B18 i baghovedet søgte Martin Lie stillingen som rusinstruktor: ”Da jeg blev instruktor, kunne jeg se, at det var en større proces at arrangere Rusugen, og det kunne jeg godt tænke mig at være en del
drevet af studerende for studerende, og tilbyder derfor et stort antal studiejobs – op mod 300 om året. De forskellige dele af Studenterlauget samarbejder om at forbedre de studerendes hverdag, og for Martin Lie er det netop noget af det fedeste ved jobbet: Når det hele går op i en højere enhed: ”Det er fedt at følge et projekt fra start til slut og vide, at en fælles SL-indsats gjorde det til en succes,” siger Martin. Som projekt- og marketingmanager er Martin blandt andet ansvarlig for at arrangere Studenterlaugets store projekter som skituren, Student Life Fair, Den Gyldne Fugl og Buddy Program. Han følger projekterne
”
Man skal ikke undervurdere værdien af at have et godt netværk. Måske redder en studiekammerat, skrivepartner eller kollega én et job i sidste ende af,” fortæller Martin. Gennem arbejdet som rusinstruktor fik han øjnene op for, at Studenterlauget havde endnu mere at tilbyde. Året efter blev han derfor aktivitetsansvarlig for Rusugen, og langsomt gik det op for ham, hvor stor en organisation Studenterlauget er, og at der er et liv efter Rusugen: ”Da jeg var med til at arrangere Rusugen, kunne jeg jo pludselig se, at der var en hel organisation bag - og det tiltalte mig,” siger Martin Lie. Hans nysgerrige trin op ad Studenterlaugets jobstige førte ham til jobbet som projektmanager, og i dag kan han pryde sig med titlen som projekt- og marketingmanager, hvilket blandt andet indebærer jobbet som leder af Business Relations-afdelingen: ”Da jeg startede som instruktor, tænkte jeg hele tiden på næste skridt på vejen og på at åbne nye døre. Men nu er jeg efterhånden ved at være dér, hvor jeg godt kunne tænke mig at være,” fastslår Martin med ro i sindet. ET SUNDT ANSVAR En af de vigtigste erfaringer Martin Lie har gjort sig i sine studiejobs ved Studenterlauget er, hvordan en organisation fungerer i praksis. Studenterlauget er Danmarks største studieorganisation
fra start til slut, og det er netop, når projekterne lykkes, at han bliver motiveret og bekræftet i, at han har det fedeste studiejob: ”For eksempel var det en oplevelse at arrangere skituren sidste år, for vi var meget selvorganiserende og havde næsten ikke behov for hjælp udefra. Det var et SL-projekt, der gik op i en højere enhed,” forklarer Martin. Gennem hans forskellige jobfunktioner hos Studenterlauget har han også lært, at personlig succes ikke altid er afgørende for organisationen: ”Jeg kan gøre det nok så godt i min afdeling, men hvis de andre afdelinger ikke har succes, er min præstation jo helt ligegyldig. Det handler ikke kun om at optimere sin egen afdeling, men også om hvordan man kan gøre det bedre for de andre, så man kan hjælpes ad med at finde de bedste løsninger,” siger han og tilføjer: ”Jeg tror, det er sundt at indse, at selvom man måske har to primære områder, skal man hele tiden fokusere på, hvad der er bedst i Studenterlaugets regi, og hvordan vi kan udvikle organisationen sammen.” HJEM NUMMER TO Størstedelen af Martin Lies hverdage bliver brugt på SL-kontoret på Fuglesangs Alle. Han møder som regel ind tidligt om morgenen og går først igen til aften. En stor del af hans liv er dermed viet til Studenterlauget, men han er
ikke i tvivl om, at det er sliddet værd. Studiejobbet har i høj grad piftet hans CV op og givet ham en række uundværlige erfaringer: ”Jeg tror ikke, der findes mange andre virksomheder, hvor man kan få et lederjob som studerende. Men i SL får man lov at prøve nogle ting, man ikke får lov til andre steder,” siger Martin Lie. Studenterlaugets mange studiejobs betyder, at kontoret altid bugner med medstuderende, man kan snakke og spare med. Og endnu federe er det, når kollegerne bliver til venner, man også hænger ud med i fritiden. Sådan er det for Martin Lie. SL-kontoret er blevet hans andet hjem: Han arbejder der, studerer der og er social med vennerne samtidig: ”Man lægger mange interessetimer i jobbet, for det er jo også ens venner, man arbejder sammen med,” fortæller Martin. Arbejdet ved Studenterlauget har givet ham et stort netværk, og han er overbevist om, at det bliver altafgørende i en tid, hvor jobbene ikke ligefrem hænger på træerne: ”Man skal ikke undervurdere værdien af at have et godt netværk. Måske redder en studiekammerat, skrivepartner eller kollega én et job i den sidste ende,” understreger Martin Lie. STUDIEJOB ER VEJEN FREM Meget tyder på, at Martins prioritering af et relevant studiejob er fornuftig. I hvert fald har studerende med praktisk erfaring fra et relevant studiejob nemmere ved at få arbejde efter endt uddannelse, viser en undersøgelse lavet af DJØF i 2012. Virksomheder vægter også studierelevant arbejde højt, fordi det viser engagement og organisationsforståelse. I og med at Studenterlauget primært er drevet af studerende, giver det netop medarbejderne et stort ansvar og en organisatorisk forståelse – og det er uvurderligt, når der skal søges job efterfølgende, mener Martin Lie. Han er glad for, at han i sin tid søgte jobbet som rusinstruktor ved Studenterlauget. Det åbnede en masse døre og har givet ham et unikt netværk samt muligheden for at afprøve studieteori i praksis. Studenterlauget søger løbende nye medarbejdere, og Martin Lie er ikke i tvivl om, at han til hver en tid vil anbefale andre studerende at søge job ved SL. Det gælder om ikke at være bange for at tage en chance: ”Vi oplever ofte, at vi modtager få ansøgninger, når vi søger stillinger med meget ansvar,” siger Martin. Han anbefaler, at flere studerende tager chancen og tænker på de muligheder, jobbet giver i fremtiden.
COMMERCIEL COMMERCIELMAGAZINE MAGAZINE// //NOVEMBER OKTOBER 2013 9
FOTO: LOUISE KOUSTRUP // TEKST: RUNE BUCHDAL NIELSEN // DESIGN: ANNELINE HAUBJERG
ERHVERV
Iværksætter i fuld fart Mød den unge iværksætter og studerende, Thomas Aalund Junker, som driver sin egen succesfulde og spirende onlineforretning. Når tingene bliver hektiske, er både faglig og praktisk viden essentiel. Og en ting er sikkert – han vil fremad.
Thomas Junker dukker som aftalt op klokken halv 11 ved sit kontor over for Aarhus Rutebilstation, hvor Commerciel Magazine er mødt op. Vi bliver enige om at finde en kop kaffe et sted i byen, og sludrer mens vi går ned igennem gågaden. Thomas er en sympatisk, ambitiøs og travl ung mand, og han var kun på første semester af sin udannelse BSc – Economics and Business Administration, da han startede virksomheden Dinsport.dk – en hurtigt voksende webshop til sportsglade danskere: ”Jeg har altid haft en iværksætter i maven. Jeg tror måske, det er nedarvet fra min far,” fortæller han med et smil. Da Thomas i 2009 startede på sin bachelor, fandt han ret hurtigt ud af, at han havde en del fritid i overskud
”
Jeg har altid haft en iværksætter i maven. Jeg tror måske, det er nedarvet fra min far. - selvom han prøvede at være en flittig studerende. Han havde i længere tid haft lyst til at arbejde med e-handel. I Aarhus fandt han tiden, modet og viljen - og så gik han i gang. Universitetet kunne tilbyde ham mange gode teorier, men når det gjaldt iværksætteriet, kunne han ikke læse sig til alt: ”Det, der står i lærebøgerne, er ikke nødvendigvis altid det rigtige at gøre i praksis,” siger han og fortsætter: ”Tid og penge afgør engang imellem, hvad der er rigtigt at gøre – ikke nødvendigvis teorierne.” Han lægger dog ikke skjul på, at studiet også har hjulpet ham godt på vej: ”Den økonomiske tankegang i markedsføring, om hvordan ting hænger sammen, har jeg taget til mig. Men der er en masse, man er nødt til at lære fra praktisk erfaring. Online marketing kan være lidt af en videnskab, som er svær at lære på universitet,” forklarer han.
10 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013
NÅR DET GÅR STÆRKT Tæt på åen finder vi en lille tagcafé. Indretningen er rustik og Frank Sinatra synger i baggrunden. Vi bestiller hver en cappuccino, imens Thomas, som en kontrast til de fredelige omgivelser, beretter om en episode fra sit hektiske iværksætterliv: ”To dage før jeg skulle til en eksamen, fløj jeg til Amsterdam, hvor jeg havde et forhandlingsmøde med en potentiel samarbejdspartner i lufthavnen. To hollandske brødre havde udviklet en speciel vest med mineraler, som kunne optimere blodcirkulationen og afhjælpe alt fra knæproblemer til hold i nakken. FIR-TEX hedder den. Efter mødet fløj jeg hjem, gik til eksamen og underskrev aftalen to dage efter. Vi er i dag eksklusiv distributør i Danmark. Det var lidt hektisk,” griner han. Der er fart på Thomas Junker, og det er af og til svært for andre at følge med. Han tilføjer også selv eftertænksomt: ” Min læsegruppe kan ikke altid helt følge med. Engang imellem tror jeg, de synes, det bliver for meget,” siger han. Sådanne oplevelser er med til at definere Thomas’ forståelse af iværksætteri. Han tror på, at succes også handler om at gribe mulighederne, når de kommer dumpende - og ikke være bange for noget, man ikke helt forstår sig på. Ihærdighed og engagement kan opveje meget, mener han: ”Jeg er bare der, hvor jeg ikke kan forestille mig et ordinært arbejde. Det handler også om at rykke sine rammer og grænser for, hvad man kan nå,” forklarer han. Skønt den unge iværksætter ofte har solen i ryggen og vinden i håret, kræver iværksætterlivet ifølge ham selv samtidig enormt meget disciplin og struktur. Han råder andre i branchen til at lave en klar adskillelse mellem studie, arbejde og privatlivet: ”Jeg finder det ekstremt vigtigt, at man gør sig klart, hvornår man har de forskellige kasketter på for ikke at brænde ud, ellers flyder det hele for meget sammen,” siger han alvorligt. DEN STORE GULDKLUMP Thomas forventer at ende op med at leve af sin virksomhed. Han afslører, at han snart skal flytte til New York, hvor han har fået en praktikplads ved The Trade Council - Ro-
ERHVERV
”
Jeg er bare der, hvor jeg ikke kan forestille mig et ordinært arbejde, men jeg kan sagtens forstå det der med at arbejde inden for nogle rammer
yal Danish Consulate General. Turen bliver en udfordring på både det personlige plan, men også en udfordring for hans hjertebarn, Dinsport.dk. Iværksætteren tager det dog med en professionel ro og erfaring: ”Jeg har i længere tid lært en afløser op, som jeg har ansat til at varetage mine opgaver. Under min bachelor var jeg på udveksling i Los Angeles, hvor jeg også havde ansat en afløser,” siger han og forsætter med et lille grin: ”Det gik egentlig fint nok, og det var faktisk på det tidspunkt, at virksomheden voksede allermest. Jeg ved ikke, hvad det siger om mig.”
”
Det er ikke nødvendigvis altid det, der står i lærebøgerne, der er rigtigt at gøre i praksis. Den fremtidige inspiration håber han på at finde ved at se ud over Danmarks grænser, måske til New York, samt at hente inspiration hos kollegaer: ”Jeg ser op til flere virksomheder: En dansk onlinesucces som Unisport.dk – Skandinaviens største udvalg af fodboldstøvler, -trøjer og -udstyr – har gjort det rigtig godt,” siger han, mens han samtidig opfordrer andre spirende iværksættere og idémagere til at bruge deres omgangskreds og netværk for at afprøve en god idé:
”Jeg har kun mødt folk, der gerne vil hjælpe mig. Man møder ligesindede mennesker, som hele tiden ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger, og det smitter af. Lige pludselig rammer man måske den helt store guldklump,” siger han muntert. DRIVE, DRØM OG RISIKO Klokken nærmer sig middag og cappuccino-koppen er tom: ”Man skal have et drive. Det finder man ved at lave noget, man brænder for,” siger Thomas, da vi rejser os fra bordet. Han fortsætter med et tonefald af erfaring – økonomi spiller jo også en rolle: ”Noget af det vigtigste, som jeg tror mange iværksættere glemmer, er at betale sig selv først. At drive sin egen forretning tager enormt meget tid og man får ikke altid nogen belønning. Nogen vil se det som en bagside, hvilket, jeg tror, gør, at mange ikke springer ud i iværksætteri. De er ikke villige til at tage en chance og en risiko.” Thomas Junker vil fremad i verden, koste hvad det vil. Og han har erfaret, at iværksætteri både indeholder fordele og ulemper – både på det personlige, sociale og ikke mindst økonomiske plan: ”Det kan være hårdt at jonglere imellem arbejde, universitet, venner, kæreste og familie. På den anden side kan man selv tilrettelægge sin dag. Pengene er ikke det ultimative, men de er nødvendige for, at drømmen kan leve,” siger han smilende og giver hånden til farvel.
COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013 11
ERHVERV
MAGA ZINE
EVENT CALENDER // NOVEMBER 2013 01.
AARHUS SYMPOSIUM
01.
NOBEL NIGHT
01.
J DAG
02.
MARIE KEY
02.
RASMUS WALTER
07.
SPÆKHUGGEREN - KARRIEREMESSE
07.
AOA BYENS BEDSTE AWARDSHOW
08.
FRIDAY BAR
08.
DJ BATTLE
09.
DEN GYLDNE FUGL
12.
KURSUS I ENGELSK PÅ JOBBET
14.
CSR - A MODERN BUZZWORD OR AN ESSENTIAL STRATEGIC TOOL IN PURSUIT OF PROFIT?
15.
FRIDAY BAR
15.
KLUBBEN NIGHT
21.
THE FACCA AND BCG AWARD
21.
FALLULAH
22.
FRIDAY BAR
22.
JULE BINGO
28.
A DAY WITH DONG ENERGY
28.
PANAMAH
29.
FRIDAY BAR
29.
KLUBBEN NIGHT
30.
MØ
30.
NIK & JAY
SØAUDITORIERNE AT AU KLUB.LING KLUBBEN
MUSIKHUSET TRAIN
S-BYGNINGEN
HERMANS, TIVOLI KLUB.LING KLUBBEN
S-BYGNINGEN
FUGLESANGS ALLÉ FACCA
KLUB.LING KLUBBEN FACCA TRAIN
KLUB.LING KLUBBEN
S-BYGNINGEN TRAIN
KLUB.LING KLUBBEN TRAIN
MUSIKHUSET
OKTOBER 2013 2013 12 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER
STUDENTERLAUGET AU ANDET
NEWS
REMEMBER TO BUY YOUR TICKET TO DEN GYLDNE FUGL 2013
NOVEMBER IN KLUBBEN During November, Klubben will host a range of great events! On November 7, Microsoft will set up a booth in Klubben and afterwards make a presentation on study technique. The following evening, on November 8, Klubben will host the legendary DJ Battle, where students at BSS compete in playing the best DJ set. External DJ’s will judge these sets with special focus of the reaction of the crowd. Moreover, on November 22, Klubben will host the notorious Bingo Night with Thomas Køhler as the host. This evening will be full of presents from e.g. Carlsberg and Arnbitter to winners, losers and the people sitting next to them. Bingo starts at 20.00, so make sure to come early to get a spot and a free bingo plate.
UPCOMING NOBEL NIGHTS IN KLUB.LING
« 01.
Remember to mark your calendar for November 1, December 6, and February 7 in the next semester, to be part of the fabulous Nobel Nights in Klub.ling! A Nobel Night is the time for that extra something – it is about dressing up, going out and having fun! Here, an energetic DJ, a smiling staff of students behind the bar and your fellow students will make sure that you have the time of your life. We celebrate a Nobel Night the first Friday of every month, and here the opening hours are expanded till 02.00. Entrance is free for SL members and 30 DKK for non-members.
IS KLUBBEN THE BEST STUDENT BAR IN TOWN?
STUDENTERLAUGET
« 07.
As you probably know by now, Klubben is nominated for AOA’s “Byens Bedste Fredagsbar” for the second year in a row. On November 7, AOA will host the award show, where the final winner in each of the 22 “Byens Bedste 2013”-categories will be announced. Here, we will see whether or not Klubben is able to uphold the title as the best student bar in town. The final sprint for votes have begun, so help us prove – once again – that Klubben is the place to be on Fridays.
« 09.
Do not forget to buy your ticket to Studenterlauget’s brand new award show Den Gyldne Fugl, which will take place on November 9 from 18.00-02.00. This night, you are in for the extraordinary and the unforgettable, when we celebrate the remarkable efforts of outstanding personalities in the best award show style. We guarantee you a fabulous night, where entertaining acts, delicious food and exquisite cocktails are key ingredients. The tickets for this exclusive event are 210 DKK each (welcome drink, three-course dinner and more than six entertaining acts included), and are available at the SL Offices.
FLIP CUP FRIDAY It is with great honour that Klubben and Klub.ling present to you the prestigious tournament Flip Cup Friday! Sign up in teams of four players and compete in the well-known and highly entertaining beer game Flip Cup. Klubben and Klub.ling will each host the preliminary rounds that will take place on Fridays throughout November. On December 6, it all escalates in a grand final in Klub.ling, where we will find the one and only winning team of the entire tournament – the Flip Cup Friday Champions! Read more in the event on Klubben’s and Klub.ling’s Facebook.
SLATFEST IN KLUBBEN IS DECEMBER 19 Do yourself a favour and mark your calendar for this semester’s “Slatfest” (Heel Tap Night) on December 19! In keeping with tradition, Klubben will close down for the year with nothing less than a blast, and this year is no exception when Klubben presents to you Slatfest: X-mas Edition. “Slatfest” is known for exceptionally cheap prices at the bar and lots of happy guests, so this is absolutely an event you cannot miss out on!
COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013 13
FOTO: BENJAMIN LUND // TEKST: KATRINE LERCHE // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN
ERHVERV
ANDREAS FABRICIUS:
IVÆRKSÆTTERDRØMMEN GIK I OPFYLDELSE Andreas Fabricius er en del af iværksætter-trioen bag Ungarbejde.dk. Her får du historien om, hvordan tre drenge på et teenage-værelse fik en god ide til en virksomhed, der fem år senere blev solgt som en velvoksen succes. Andreas Fabricius’ kontor ligger i Klostergade i hjertet af Århus. Midt i lokalet står et fodboldbord og på hylderne ved siden af Andreas’ skrivebordsplads står diverse iværksætter-priser, han har vundet sammen med sine kompagnoner. Kontoret har en behagelig stemning af drengerøv og succes. Andreas er 25 år og har været selvstændig siden 2008, hvor han tog et sabbatår efter Handelsgymnasiet i Vejle. Her stiftede Andreas virksomheden Ungarbejde.dk sammen med sin lillebror Martin og kammeraten Rasmus, der også holdt et sabbatår: 14 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013
”Idéen startede faktisk fra os selv. Vi synes, det var svært at få et overblik over jobmarkedet. Det var før finanskrisen, så der var masser af jobs. Men de var totalt uorganiserede og var i ugeaviser og andre blade, som unge ikke læser. Så vi besluttede at lave et jobindex for
Selvom man hænger i lort til halsen, skal man lade være med at hænge med hovedet unge. Vi fandt en niche og et behov, der ikke var dækket,” fortæller Andreas. Drengene investerede 10.000 kr. i Ungarbejde.dk og de måtte derefter skaffe kunder over telefonen og ved at hoppe på cyklen for at
opsøge lokale virksomheder i Vejle. Året efter, i 2009, startede Andreas på BSS. På samme tidspunkt fik Ungarbejde.dk sine første investorer og virksomheden fik luft under vingerne. Derfor valgte Andreas at droppe ud af studiet for at sætte alle sejl ind på Ungarbejde.dk sammen med Martin og Rasmus: ”Der var masser af usikkerhed forbundet med at droppe ud af studiet og gå all in. Jeg har to forældre i det offentlige, så det lå ikke i kortene, at jeg skulle være selvstændig. Det var en kæmpe udfordring at starte op, men vi havde nogle gode mentorer i form af vores investorer,” beretter Andreas. KASSEASSISTENT? NEJ TAK Efter investorerne kom til, har de tre iværksættere ikke selv smidt flere penge i Ungarbejde. dk. Til gengæld har de lagt al deres tid i det. Ungarbejde.dk lagde ud med at have kontorer i Vejle og senere fik virksomheden lokaler i Åbyhøj. De nye kontorer blev delt med en anden ung virksomhed og det gav en god dynamik og
ERHVERV
Jeg tror, det er svært at finde noget mere studierelevant end at være selvstændig. Det har jeg oplevet i forhold til de jobs, jeg er blevet tilbudt
mulighed for at sparre med ligesindede. I dag har drengene kontor i Klostergade: ”For at blive selvstændig skal man virkelig ville arbejde meget. Man skal også have evnen til at lade være med at hænge med hovedet, selvom man hænger i lort til halsen. Det er også vigtigt at alliere sig med nogle, man synes, det er sjovt at arbejde sammen med,” fortæller Andreas og tilføjer: ”Og så er det selvfølgelig vigtigt, at man har lidt flair for at drive forretning. Det er ikke nogen hemmelighed, at det er hårdt at starte en virksomhed op, men det er også spændende og sjovt,” understreger han. Andreas er ikke ene om at kunne skrive ’selvstændig’ på CV’et. Antallet af danske iværksættere er steget i de seneste ti år, og alene i 2012 startede cirka 18.000 nye virksomheder op. Især unge mennesker prøver kræfter med at stifte virksomhed som et alternativ til at være kasseassistent i et supermarked eller tjener på en cafe. Fordelene ved at blive iværksætter som studerende er, at man har en fast indkomst i form af SU, og at man som studerende ofte ikke har økonomiske forpligtelser i forhold til børn og huslån. Endelig findes der tilbud, hvor studerende, som ønsker at give sig i kast med iværksætteriet, kan få gratis hjælp og rådgivning. Studerende i Aarhus kan blandt andet henvende sig til Studentervæksthuset udbudt af Aarhus Universitet og iværksætterforeningen STARTit. 10 TIMERS DAG I 2011 startede Andreas forfra på BSS for at læse HA(Jur). I den forbindelse fortæller Andreas, at han har draget stor nytte af at være iværksætter i forhold til sit studie. Blandt andet har han lært, hvor vigtigt det er at balancere sin tid: ”Da jeg startede som selvstændig, arbejdede jeg fra 8-18 hver dag. Hvis en normal hverdag er, at man dedikerer 10 timer i døgnet til arbejde og studie, kan man rent faktisk få meget ud af en dag. Næsten ingen studerende, jeg kender, står op klokken 7 for at læse - men det gør jeg gerne. På den måde har man egentlig timer nok til at kunne begge dele,” fortæller Andreas. Ungarbejde.dk gik fra at være en hobby for de tre drenge til at blive en virksomhed i
vækst med syv ansatte. I takt med at virksomheden voksede, voksede også udfordringerne forbundet med at være selvstændig. Pludselig befandt drengene sig en i situation, hvor de skulle afholde MUS-samtaler og lægge langsigtede budgetter: ”Det var ikke længere bare gøgl og ballade. Vi havde både fuldtids- og deltidsansatte, og når man pludselig har ansvaret for, at deres familier hænger sammen, og at de får smør på brødet, så sætter det virkelig mange tanker i gang,” fortæller Andreas. På et tidspunkt når de tre iværksættere dog dertil, hvor det er svært at få Ungarbejde.dk til at blive ved med at vokse. Derfor sælger de virksomheden til en IT-mand fra Vejle i foråret 2013 efter tre måneders forhandlinger: ”Det var svært at sælge Ungarbejde.dk. Det var vores hjertebarn. Men omvendt var det også dejligt at få afsluttet cirklen fra de første ideer og start-up fasen, til vi fandt investorer og til sidst lavede en exit. Det var jo også fedt, at der var nogle, der ville købe virksomheden. På den måde er jeg meget stolt af at have afsluttet den cirkel, og det er også fedt at kunne skrive på CV’et,” beretter Andreas. Og netop det styrkede CV er en af de fordele Andreas lægger vægt på i forhold til at være selvstændig: ”Jeg tror, det er svært at finde noget mere studierelevant end at være selvstændig. Det har jeg allerede oplevet nu i forhold til de jobs, jeg er blevet tilbudt, men det helt rigtige er ikke dukket op endnu,” fortæller Andreas. I forbindelse med salget af Ungarbejde.dk oplevede Andreas for alvor, at han kunne drage nytte af sit studie: ”Da vi skulle sælge Ungarbejde.dk, var vi i tæt dialog med advokater. Her har jeg kunnet bruge jura-delen fra mit studie, fordi min faglige viden gjorde det lettere at forstå, hvad de sagde. Og ellers har jeg brugt økonomiske ting som budgetplanlægning, estimering, forecast og den slags ting,” beskriver Andreas. NYESTE SKUD Andreas har allerede et nyt projekt i støbeskeen i form af virksomheden Bapoon. På Bapoon.dk kan man booke frisørtider, og Andreas beskriver selv virksomheden som Just Eat for frisører. Ligesom med Ungarbejde.dk håber Andreas
at kunne sælge Bapoon, når den tid kommer. Fremadrettet mener Andreas ikke, at han nødvendigvis skal være chef: ”Nu har jeg efterhånden prøvet at være kaptajn i nogle år, så det er ikke noget, jeg som sådan stræber efter i et fremtidigt job. Til gengæld bliver jeg sikkert en forfærdelig medarbejder, nu hvor jeg har prøvet at være chef,” siger Andreas med et glimt i øjet, inden han tilføjer: ”Du kan starte dit eget firma i dag og så kan du være direktør i morgen. På den måde er titler gratis, det skal man lige huske.” Andreas fortæller, at det er spændende at være sin egen chef og selv styre slagets gang og at penge naturligvis er en stor del af drivkraften bag hans beslutning om at være selvstændig. Men der har også været ulemper: ”Der er en evig stressfaktor forbundet med at være selvstændig. I perioder går man rundt med ondt i maven over den her evige stress, det store ansvar og en utømmelig mailboks. Men jeg har aldrig følt, at jeg brugte for meget tid på det og det har jo også været sjovt. Man skal ikke være bange for at kaste sig ud i det. Pyt med om det koster lidt penge at komme i gang, det er absolut rejsen værd,” slutter Andreas.
SUCCESFULDE
IVÆRKSÆTTER-STUDERENDE Nogle af de mest indflydelsesrige virksomheder i nyere tid er startet af studerende. For eksempel er Facebook skabt af Mark Zuckerberg fra Harvard University og Google blev startet af Larry Page og Sergey Brin fra Stanford University. Begge virksomheder har revolutioneret måden, vi interagerer på, og virksomhedernes navne bliver endda også brugt som verber – just Google it.
COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013 15
FOTO: BENJAMIN LUND // TEKST: STINNE SKOV BERGHOLT // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN ERHVERV
16 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013
ERHVERV ERHVERV
MARGRETHE
VESTAGER EN GOD DAG AT FORANDRE VERDEN
Som barn sad hun i Ølgod i Vestjylland og drømte om at gøre noget for verden. Som ung kunne hun ikke lade være med at involvere sig i alt nærliggende studiemiljø, fra undervisning til fredagsøl. I dag er Margrethe Vestager en hårdtarbejdende toppolitiker og kan på en god dag faktisk gøre en forskel.
COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013 17
ERHVERV
V
algplakaterne blafrer i den martskolde vind og gaderne er øde. Hjemme i de varme stuer sidder danskerne klinet til skærmen og holder vejret, da de sidste stemmer bliver talt op. Først hen mod midnat kan rød blok ånde lettet op, da valget ender til deres fordel. Margrethe Vestager har intenst fulgt med i valget. Hun er glad på Det Radikale Venstres vegne, da de nu kan fortsætte i regeringen sammen med Socialdemokraterne med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen. Selv har hun ikke deltaget i valgkampagnen over-
“
Hvis ikke jeg prøver nogle ting af, fordi jeg gerne vil, så flytter jeg aldrig hverken mig selv eller den verden, jeg gerne vil påvirke
hovedet, for hun har netop lagt politik på hylden med sin afsked som landsformand for Det Radikale Venstre. Nu vil hun satse på stillingen som sekretariatschef hos Økonomistyrelsen. Partiarbejde kan alligevel ikke tilfredsstille hendes utålmodighed. Et par dage senere vender et opkald dog op og ned på den beslutning. Formand for Det Radikale Venstre, Marianne Jelved, har et tilbud til hende. Et tilbud, som kan flytte hende ind til magtens centrum og give hende en rolle i den nydannede regering. Hun forestiller sig det værste, der kan ske: Et forsmædeligt nederlag og en såret forfængelighed. Hun spørger sig selv, om hun kan leve med, at folk synes, hun er et fjols. Og det kan hun. Man ved aldrig, hvornår man får sådan et tilbud igen, siger hun til sig selv, da hun den dag i marts 1998 rækker ud efter telefonen for at give de radikales formand sit ja. Da Margrethe Vestager i 1998 får tilbudt ministerposten i kirke- og undervisningsministeriet, er hun 29 år og gravid. Hun er ikke uden betænkeligheder, men lysten til at forandre verden blusser op i hende. Det gør den selvom en post i ministeriet og dermed mediernes søgelys kan have negative konsekvenser: ”Hvis ikke jeg prøver nogle ting af, fordi jeg gerne vil, så flytter jeg aldrig hverken mig selv eller den verden, jeg gerne vil påvirke,” forklarer hun om hendes overvejelser, da Nyrup fortsatte i statsministeriet på Christiansborg. Den samme grundholdning har fulgt hende gennem hendes politiske karriere: Da hun sagde ja til at stille op i Es-
18 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013
Margrethe Vestager har mange personlige genstande på sit kontor. Baseball bolden fandt hun på en baseballbane, da hun skulle til en konference i Washington. Nu jonglerer hun lidt med den, hvis hun har brug for at beskæftige hænderne til et partimøde.
bjergkredsen og da hun sagde ja til at blive politisk formand for Det Radikale Venstre. Selv er hun overbevist om, at lysten til at engagere sig i det omgivende samfund stammer fra hendes barndomshjem.
FORÆLDRE SOM FORBILLEDER Langt fra Christiansborg og Københavns pulserende og mangfoldige byliv spirer samfundsinteressen hos Margrethe Vestager i den lille vestjyske by Ølgod. Begge forældre er sognepræster og i
ERHVERV
barndomshjemmet bliver telefonen altid taget, for i det lille samfund har man en særlig omsorg for hinanden. ”Mine forældre har aldrig haft træffetid. Når telefonen ringede, kunne man aldrig vide om mennesket i den anden ende havde brug for hjælp. 99 af 100 gange var det helt banale ting, men en gang imellem ringede nogle, som virkelig havde brug for hjælp,” fortæller hun om forældrenes tilgang til præsteembedet. Den holdning har hun taget med sig. Hun har aldrig gjort oprør over for sine forældre, selvom
man nemt kan forestille sig et ungdomsoprør, når man er vokset op med præsteforældre i en lille by i Vestjylland. Tværtimod har hun stor respekt for deres måde at leve deres liv på. ”De kunne lade deres arbejdsliv og deres privatliv spille fuldstændig sammen. De gjorde deres grundholdninger og deres tro til en integreret del af den måde, de levede deres liv på,” forklarer hun og snupper en cookie fra et fad på kontorets langbord, som i dagens anledning er dækket op med kopper, kaffe, kildevand og alt, hvad hjertet kan begære på en onsdag eftermiddag. Margrethe Vestager er selv overbevist om, at man som politiker især må stå til rådighed også over for pressen, når den gerne vil snakke eller tage billeder. ”Man må stille op, hvis nogen gerne vil tale med dig. Nogle gange har man et godt svar, andre
gange et knap så godt et, men det vigtigste er, at vi er tilgængelige for hinanden,” forklarer hun om sin velvillighed over for at stille op til interviews. Udover at være præster er forældrene aktive medlemmer i Det Radikale Venstre i hele Margrethe Vestagers barndom, men de skilter ikke med deres holdning – i stedet viser de, at interesse for sine omgivelser er en naturlig del af hverdagen. ”Jeg gik ikke op i partipolitik, før jeg var omkring de 20. Indtil da syntes jeg, at et medlemskab i elevrådet på min skole var mere spændende,” fortæller den nu meget aktive politiker.
“
I disse år er den fritid, jeg har, helt prioriteret til familien og så har jeg ikke tid til at se den nye Iron Man – i hvert fald ikke før den kommer på dvd
Resten af verden får Margrethe Vestager øje på, da hendes far drager til Bangladesh i tre måneder for at lave humanitært arbejde. ”Jeg fik et udblik til resten af verden, som er meget anderledes end den del af Jylland, jeg er vokset op i,” forklarer hun og tilføjer: ”Til gengæld så jeg ikke en farvet person, før jeg var 14. Så afstanden mellem Ølgod på det tidspunkt og Nørrebro i dag er uendelig lang,” slår hun fast og brækker sirligt et lille stykke af sin cookie for at putte det i munden.
GYLDNE STUDIETIDER Påvirkningen fra forældrene gør, at Margrethe Vestager har lyst til at gøre noget for verden. Hun har to drømme. Den ene drøm går ud på at være ingeniør og bygge broer. Den drøm braser dog, da Folketinget i 1986 beslutter at bygge Storebæltsbroen og Margrethe Vestager tænker, at chancen er forpasset. Den anden drøm er internationalt arbejde. Hun vil gerne repræsentere Danmark ude i verden og derfor falder studievalget på politologi. ”Et eller andet sted tog jeg også hensyn til, at en polit-uddannelse kan give brød på bordet, fordi den kan mange forskellige ting – om ikke andet kunne jeg komme ind i statsadministrationen og gøre karriere,” forklarer hun om hendes valg af en økonomisk uddannelse og fortsætter: ”Så drømmene gik fra noget mere nært med at konstruere broer til den bredere samfundskon-
ERHVERV
struktion. Jeg kan egentlig godt se et udviklingsforløb, for det handlede hele tiden om at skabe noget,” konkluderer hun og ser eftertænksom ud. Studietiden ser Margrethe Vestager tilbage på med et drømmende blik i øjnene. Mens hun studerer, bruger hun alle døgnets timer på at læse, socialisere, sidde i studierådet, undervise yngre årgange og stille op som folketingskandidat På en rigtig god dag, i Esbjergkredsen. I dag kan hun hvis regeringen og næsten heller ikke forstå, hvordan hun kunne nå alt sammen på én jeg gør et godt stykke gang. arbejde, så betyder det ”Jeg havde mange morgener, hvor jeg var bagud med min forbenoget for andre redelse og stod op klokken halv mennesker, så gør vi fem for lige at komme efter. Jeg har virkelig siddet sent mange weekrent faktisk en forskel i ender og rettet opgaver,” fortæller hun, men hun synes ikke tiden var deres konkrete liv hård. ”Hvis man kan lide fart over feltet, så nyder man at have lidt travlt, men hvis man har et ubekæmpeligt behov for at ligge på sin sofa, så synes man ikke, det er sjovt,” slår hun fast. Margrethe Vestager engagerer sig i det helt nære studiemiljø ved først at sidde i studierådet og dernæst studienævnet. Hun går til diskussionerne om at få tilrettelagt studierne med en gejst uden lige. Derudover er det sociale helt uundværligt for hende. Øl om fredagen, selvorganiserede studierejser og sleep-overs genererer en stor del af den drivkraft, som hun har brug for til at klare studierne. ”Studierne bliver helt anderledes, end hvis man er sig selv og en stabel bøger. Den metode er altså bare op ad bakke,” konstaterer hun. Overgangen fra studie til fast arbejde er heller ikke helt nem: ”Man går fra at have været en del af et meget stort socialt fællesskab, bundet sammen med faglig interesse og dermed også venskaber, som udvikler sig over de mange år – til at have arbejdsdag, kolleger og familie i snæver kreds. Den overgang var meget stor og lidt svær,” fortæller hun kigger intenst på Commerciel Magazines udsendte. ”Jeg har bare lyst til at sige til jer: nyd det, nyd det, nyd det”, udbryder hun og smiler stort og tilføjer: ”Jeg var heldigvis forelsket og ville have børn, så overgangen var ikke så slem, som den kunne have været,” indskyder hun med et glimt i øjet.
“
20 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013
FRA INTERESSE TIL POLITIK Margrethe Vestagers spirende politiske interesse får sit første skud, da hun under studierne står på talerstolen i Esbjergkredsen. Her skal hun ikke vurderes på sin faglighed men sine holdninger. Hendes mor har i mange år stillet op som folketingskandidat for Det Radikale Venstre i Esbjergkredsen, men i 1988 vil hun ikke mere og spørger derfor sin datter, om hun ikke kunne tænke sig at tage over. Margrethe Vestager har endnu aldrig lavet partiarbejde, men hun vil gerne prøve det af. ”Jeg kunne stille op med ro i sindet, for Det Radikale Venstre skulle have 25 mandater for at blive valgt ind og jeg tror, der var syv dengang,” fortæller Margrethe Vestager. Partiarbejdet viser sig at være lige i hendes ånd og hun bliver langsomt hvirvlet mere og mere ind i det. Først får hun posten som redaktør på medlemsbladet, senere bliver hun valgt ind i
3
PROGR AMMES IN EN GLISH
Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it;teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.
>_ læs mere på www.cand-it-vest.dk
COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013 21
ERHVERV
hovedbestyrelsen, kommer i forretningsudvalget og i løbet af nogle få år bliver hun valgt som landsformand. Alt sammen parallelt med, at hun gør studiet færdigt, får sin første ansættelse i finansministeriet og føder sit første barn. I 1997 beslutter hun sig dog for ikke at gøre mere ved det politiske, for hun kan ikke lave verden om så hurtigt, som hun gerne vil. ”Men så gik valget i marts jo hverken værre eller bedre, end at Nyrup blev genvalgt, og regeringen skulle fornys,” forklarer hun om, hvorfor Marianne Jelved tilbyder hende ministerposten som kirkeog undervisningsminister i marts 1998. I dag sidder Margrethe Vestager i et af de fineste politiske kontorer med økonomi- og indenrigsministerposten og et politisk formandskab i ryggen. Da hun overtog formandskabet fra Marianne Jelved, var forventningerne høje, fordi krisen kradsede hos Det Radikale Venstre og hun blev spurgt til, hvordan hun ville være anderledes. ”Jeg havde ikke skænket spørgsmålet en tanke, for jeg synes ikke, min opgave var at være anderledes end Marianne. Jeg synes min opgave var at finde ud af, hvordan jeg ville være som leder,” forklarer hun og læner sig tilbage i stolen.
“
Det overraskede mig, at menneskers forhold til hinanden i højere grad er den vigtige ledelsesopgave
Som Margrethe Vestager sidder der i sit store kontor med benene over kors, familiebilleder i reolerne, yndlingsmalerier på væggene og bunker af papirer ovre på skrivebordet, ser det nu ud som om, hun er faldet godt til i rollen som leder. Efter seks år på posten har hun også gjort sine erfaringer. ”Det overraskede mig, at menneskers forhold til hinanden i højere grad er den vigtige ledelsesopgave. At finde løsninger er ikke svært, men at være sammen om at finde dem, når man også rører magten, synlighed og ønsket om at blive genvalgt ned i den samme gryde er svært,” fortæller Margrethe Vestager om sin rolle som leder og tilføjer: ”Jeg har lært et paradoks, at hvis man gerne vil genvælges; hvis man vil have magt og indflydelse, er forudsætningen, at man kan lide hinanden (i
22 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013
ERHVERV
“
folketingsgruppen, red.), for ellers tror ingen på dig,” pointerer hun med en alvorlig mine. Desuden har hun lært at være mere tålmodig og at et rigtig godt kompromis er bedre end en løsning, som går efter et skænderi. ”Et godt kompromis er, når jeg har respekt for, at du bringer noget godt ind i løsningen, selvom din synsvinkel er anderledes end min,” forklarer hun med eftertryk. MENING I HÅRDT ARBEJDE Margrethe Vestager må have fat i noget, for lige præcis sit tillidsvækkende ydre og sin klare retorik vinder hun popularitetspoint på. Hun er imødekommende og klæder sig altid i farver, for som hun selv siger, så trækker sort tøj ens personlighed tilbage. Personlig fremtræden er man nødt til at have, når man er formand for et politisk parti, det har hun erkendt. Derudover er man nødt til at ac-
Hvis man kan lide fart over feltet, så nyder man at have lidt travlt, men hvis man har et ubekæmpeligt behov for at ligge på sin sofa, så synes man ikke, det er sjovt
ceptere, at man er en offentlig person, så man kan ikke skeje for meget ud. Derfor har hun også brug for at efterlade politikeren på dørmåtten, når hun træder indenfor hjemmets fire vægge. ”Min mand, mine piger eller vores hund for den sags skyld efterspørger ikke politikeren, når
jeg kommer hjem. Jeg sætter stor pris på, at jeg har flere rum til at udvikle de forskellige sider, som vi alle sammen har. På den måde risikerer jeg ikke kun at blive ‘politikeren’,” forklarer hun. Som minister og partiformand har man ikke meget fritid, derfor har Margrethe Vestager især brug for sine evner til at lægge politikeren fra sig. ”Min mand og jeg lever ikke et liv med perfektion, men et liv hvor vi er til stede. Jeg forsøger at gøre mine børn den tjeneste at vise dem, at selv om jeg først og fremmest er deres mor, er jeg også et menneske, som gør nogle andre ting. Jeg kan godt have en intens og konfliktfyldt telefonsamtale, mens de er der og så lukke ned for det bagefter,” forklarer hun om balancen mellem familieliv og arbejde i travl hverdag. Commerciel Magazines udsendte mærker også tydeligt Margrethe Vestagers tilstedeværelse og ro. På denne solskinsrige dag har hun presset et interview ind mellem to møder. Tidsplanen er skredet og alligevel kigger hun ikke en eneste gang på sit ur. I stedet sidder hun helt roligt ved bordet med benene over kors, som om hun er kommet direkte fra yoga og ikke et konfliktfyldt møde. Hvis man spørger hende, hvordan hun finder roen i sådan en travl hver dag, vender hun tilbage til de værdier, hun har taget med sig fra sit barndomshjem. Hendes arbejde er ikke blot et arbejde men en stor del af hende. ”Ellers tror jeg heller ikke, man kan arbejde så presset, som jeg gør i øjeblikket. Fordi så ville dagligdagen blive for hård. I disse år er den fritid, jeg har, helt prioriteret til familien og så har jeg ikke tid til at se den nye Iron Man – i hvert fald ikke før, den kommer på dvd og jeg kan se den med familien,” fortæller hun og sender et skævt smil. Margrethe Vestager er allermest glad for sit arbejde, når hun rent faktisk kan gøre en forskel i verden. ”På en rigtig god dag, hvis regeringen og jeg gør et godt stykke arbejde, så betyder det noget for andre mennesker, så gør vi rent faktisk en forskel i deres konkrete liv,” forklarer hun med et alvorligt udtryk i øjnene. Men hvad får hun selv ud af det? ”Det er helt banalt, det giver mening,” slår hun fast. Uden at kigge på sit ur tilføjer hun venligt: ”Vi må vist hellere så småt runde af.” Og det gør vi, så fotografen kan tage et par billeder og Margrethe Vestager stiller vant op til fotografering og følger fotografens instrukser. Da han er færdig, udbryder hun: ”I fik da slet ikke smagt de cookies.” Hun går straks i gang med at pakke to cookies ind i serviet, så vi kan få dem med. Det kan man kalde en travl kvinde med overskud.
COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013 23
FOTO: BENJAMIN LUND // TEKST: ANDERS GRAMSTRUP // DESIGN: ANNELINE HAUBJERG
ERHVERV & KULTUR STUDIELIV
En jæger iblandt os
Jagten er gået ind. Efterårsmånederne er de travleste for jægerklubberne, for her må størstedelen af skovens dyr skydes og vejret er i top. Her følger vi fire ihærdige studerende fra BSS Jægerklub, en søndag morgen i starten af oktober. De spænder skoene, pudser jagtgeværet og indstiller signekornet for i fællesskab at bedrive en oldnordisk kunst. Et velplaceret skud i et velvoksent dyr er klimaks, men selve jagten er meget mere end det.
S
iden tidernes morgen har mennesket måtte jage og nedlægge dyr for at skaffe føde. Den tid er forbi. Jagtsæsonen i de danske skove, på marker og enge er blevet skemalagt, og du skal være i besiddelse af et jagttegn, før du må eje et gevær. Et våbenskab og et jagtområde er også en nødvendighed. Alt dette er formaliteter. Når du først står op af et træ og går i et med omgivelserne, i et tæt bevokset buskads med begrænset plads og søgende øjne, eller du ligefrem er blevet placeret med front mod en eng fyldt med fasaner, er alle dine sanser i frit spil. Scenariet udspiller sig i en foranderlig efterårsnatur med fuglekvidren og hundeklokker. BSS Jægerklub har med glæde inviteret Commerciel Magazine med på årets måske største jagtdag. Forventningerne er høje og de bliver ikke mindre, da de to BSS-jægere, Peter og Mikkel toner frem i deres kamuflerede klæder. Grøn er ikke den eneste farve, jægerne bærer. Orange er i højere grad blevet en del af uniformen, enten i jakken, som hat eller andet påhængsgenstand. Grunden er simpel: Jægerne skal i buskadset kunne se hinanden på afstand af sikkerhedsmæssige årsager. Det er alle indforstået med. Indforståethed er der meget af i jægerkredse, og hvilken fryd det er. Mikkel, der er formand for BSS Jægerklub, har en aftale med en jagtklub nær Hadsten – og nordpå over mark og eng, det går. Nye samt rutinerede jægere samles i klubhuset. Det første på dagsordenen er kaffe, rundstykker og en lille én for at give varme til hænderne. Den jagtansvarlige fortæller herpå om jagtens omfang, hvor den skal finde sted, hvad der må skydes og andre jagtetiketter. 24 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013
Det hele foregår i venskabeligt lag. Alle har hilst på hinanden og fortalt mindst en håndfuld jagthistorier, før forsamlingen bevæger sig mod de brungrønne, begyndende bladløse skove. JAGT - EN AFSTRESSENDE PILLE Fællesskabet der omkredser jagtgerningen er gennemgående. Kærligheden til naturen, stilheden med kun en selv og adrenalinkicket, når geværet bringes til skulder, der sigtes og affyres inden for få sekunder. En lørdag eller søndag med bøssen over skulderen er for Peter og Mikkel den ideelle afkobling fra en ellers presserende hverdag med studie, arbejde og kæresteri. Også firmajagter, jagt-events og andre networking begivenheder er der god mulighed for. BSS Jægerklub har mange erhvervsaktive eks-studerende som medlemmer, hvorfor der er grundlag for mange lærerige og givende bekendtskaber. Jargonen imellem jægerne er på mange måder formel og uformel i samme nu. Den jagtansvarlige uddeler ståsteder til skytterne og fremlægger planen for, hvordan hundefolkene skal drive vildtet hen imod skytterækken. Jagtgeværer bæres og behandles på en forsvarlig måde, og alle er indforstået med, hvad der skal ske. Heri det formelle. Befrielsen i ikke at skulle tage stilling hertil skaber grundlaget for at lytte til naturen, kæle med hundene eller udveksle historier med de andre jægere. Det uformelle bliver en berigende og forløsende oplevelse. Hvor vi som børn leger, kravler, bygger og ødelægger ting i naturen, for at de på ny kan opblomstre, er vi som studerende sjældent at finde blandt krat og grene. Man undrer sig herover.
DET FORLØSENDE SKUD Et bytte er langt fra en selvfølge, erfarer Commerciel Magazine denne efterårsdag. Ej heller er løsning af et skud. Peter affyrer et skud mod en buk, som i første omgang er på vej imod ham og derefter zig-zagger væk. Peter misser. Bukken bliver i stedet nedlagt af en anden ung jæger, som stolt kan hjembringe sit første bytte. Mikkel har ikke heldet med sig på dagen. Selvom to bukke kommer perifert inden for rækkevidde, er skudlinjen ikke klar nok til anskydning af vildtet. En jæger skyder for at dræbe, ikke såre eller strejfe. Alt andet er urespektabelt. Denne dag er de godt tyve jægere, som afdriver to skovområder og en eng. Vejret er upåklageligt, men dyrene har fundet sig til rette andetsteds, end hvor vi kommer. Udbyttet bliver desværre kun en buk og et bukkelam – i alt fire skud er løsnet. Humøret er stadig højt. Hvor dagen startede med en parole og rundstykker, sluttes jagten med en parade og madpakker. Dyrene placeres pænt på græsset, jagtlederen holder en lille tale, en hornblæser spiller et par bevingede melodier, og vildtet sælges til skytten, hvis han ønsker det. Commerciel Magazines tilrådige benkræfter er ved at være opbrugte, men sikken en dag. Jægerkulturen er i særhed noget for sig og i de omgivelser, som skabte kulissen denne dag, er jagtsporten en klart konkurrencedygtig fritidsgesjæft. Nak og æd, som man siger.
STUDIELIV & KULTUR
Mikkel Harboe Kristensen 23 år. BscB: ”At være jæger er ikke kun en sport, det er en livsstil. Det tager mange år at blive en rigtig jæger.”
Carsten Larsen 28 år. Cand.Merc. Fin.: ”Mit sygdomsramte barn har holdt mig vågen den halve nat og tilmed smittet mig. Men hvad man ikke gør for at komme på jagt…”
Peter Bøge 25 år. Cand.Merc. Aud.: ”Et velkendt udsagn er, at du skal kunne brække et dyr iført en hvid skjorte: Dyrets indvendige væsker kan nemlig ødelægge kødet og skal derfor blive i organerne, mens de fjernes.”
Lene Smidstrup 24 år. Cand. Merc.Jur.: ”Det her er min første jagt med eget gevær, ellers har jeg altid været en klapper eller bare observeret. Jeg er meget fascineret af den rå natur og sammenholdet iblandt jægere.”
Jægerens Ordbog Klapperkæde: En kæde af mennesker, der klapper dyrene hen imod skyttekæden. Skovpatroner: Disse patroner bruges i skovområder, fordi de er lettere opløselige end almindelige patroner. Skyttekæde: En række jægere placeret taktisk i forhold til hvor vildtet flygter hen. Drivere/dræv: Jægere og hunde, der skræmmer dyrene hen imod skytterne. Veksel: Dyrevej/skovsti som dyrene færdes på. Apporterer: Når en jagthund henter et nedskudt bytte. Hundeklokker: Hundene bærer klokker, så jægerne kan høre dem komme. At brække dyret: Når hals og bagende løsnes fra kroppen, hvorpå dyret åbnes og alle organer fjernes uden at ødelægges. Og mange mange flere.
Check BSS Jægerklub´s facebook gruppe ud for mere info
COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013 25
StudenterTILBUD
Nu kan du lave friskbrygget kaffe, te eller chokolade...
Maj 2012
Normalpris kr. 1.371,-
Maskine incl. 2 pk. kapsler kun
499,-
Køb online pü www.shop.peterlarsenkaffe.dk/studenterlauget Brug koden Studenterlauget
FOTO: LOUISE KOUSTRUP // TEKST: EMIL OUTZEN // DESIGN: INGEBORG LUND
ERHVERV
Mads Lange:
MÆND MÅ GERNE VÆRE MÆRKELIGE Danske mænd ligner nogen, der er i krise og ikke helt kan finde ud af, hvem de er. Men måske er paradokset, at mænd i dag må meget mere, end de nogensinde har måttet? Mads Lange, tidligere chefredaktør for Euroman, har hjulpet os med at finde svaret. Og du bør læse med.
»
COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013 27
ERHVERV
MADS LANGE (F. 1962) STARTEDE HOS EUROMAN I 1998 PÅ BAGGRUND AF SIN BEGEJSTRING FOR AMERIKANSKE MAGASINER. TO ÅR SENERE OVERTOG HAN JOBBET SOM CHEFREDAKTØR, EN POST HAN BESAD I 12 ÅR. HOS EUROMAN VAR MADS BLANDT ANDET MED TIL AT GIVE DANSKE MÆND HISTORIEN OM KRONPRINS FREDERIK OG VISDOMSORD FRA CLEMENT KJERSGAARD.
D
ˮ
et 21. århundrede er en forvirrende tidsalder at være mand i – en tid med paradokser og polariseringer. På den ene side fylder kvinderne forelæsningslokalerne: Statistisk set er store studier som jura, statskundskab og kommunikation alle kvindedominerede. Men samtidig tordner kampagner, medier og feministiske debattører igen og igen om, at mænd skal give plads i erhvervslivet. Her beskyldes manderacen nemlig for at blokere dørene til bestyrelseslokalerne med deres brede skuldre, så det modsatte køn ikke kan komme ind – på fancy akademikersprog siger man, at kvinder støder imod glasloftet. Og vi er ikke engang kommet til hankønnets værdier endnu: Maskulinitet er næsten blevet et fyord, og beskyldninger som ’mandschauvinist’ og ’sexist’ sidder løst: Spørg blot Thomas Blachman (jep, ham med programmet hvor to mænd kommenterede en splitternøgen kvinde). Tilskriver en mand sig derimod for mange af de traditionelt kvindelige værdier, er han ‘under tøflen’ og ’slet ikke en rigtig mand’. Mads Lange kender mandens problematikker. Gennem 12 år stod Mads i spidsen for
28 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013
Når man snakker om, at vi er i nørdernes tidsalder, gælder det mænd — altså, mænd må gerne være mærkelige
det danske mandemagasin, Euroman, hvor han forsøgte at finde frem til, hvad den danske mand er for en størrelse – noget der tilsyneladende ikke er så let, som det måske kan lyde: ”Det er tit sådan, at vi mænd ikke er så gode til at definere os som køn,” forklarer Mads Lange: ”Vi har ikke noget, der hedder ’mandesolidaritet’ eller ’brodersolidaritet’, ligesom kvinder har: De har søstersolidaritet, kvindegrupper og KvinFo og jeg ved ikke hvad,” uddyber han. I sin tid hos Euroman var Mads både med til at sætte tv-værter, skuespillere og en enkelt kronprins på forsiden. Alt sammen for at give mænd en fornuftig stemme og for at vejlede i hverdagens mange kampe og udfordringer. Og netop nu kan det være vigtigere end nogensinde før at finde ud af, hvad det kræver at være mand. For selvom mange mænd fortsat sidder komfortabelt i erhvervslivets topstillinger, bliver mænd også konfronteret med at skulle tilpasse sit køn til en mere ligestillet verden: ”Der er al mulig grund til at gå til kamp for mænd. Men vi gør det ikke, fordi vi er dårlige til at definere os som køn. Vi definerer os som FCK-tilhængere, Volvo-ejere eller lystfiskere.
Jeg synes, at vi har brug for at finde ud af, hvad manden er som køn,” forklarer Mads Lange. AT GENOPFINDE MANDEN I dag er kønsrolleland et forvirrende sted: Vi er ikke bare mænd og kvinder, men individer i et globalt landskab. Manden skal være handyman, karrieremand, farmand, badboy, niceboy og metro – og gerne 75 procent af hver på én gang: ”Samfundet er i opbrud på enormt mange parametre, og derfor har vi behov for at søge lidt tilbage til, hvor vi kommer fra,” siger Mads Lange. Et eksempel på nutidsmandens tilbagetog til det traditionelle er Don Draper, hovedrollen og ikonet fra tv-serien Mad Men, der udspiller sig i 1960ernes mandsdominerede reklamebranche. Draper er en selvsikker mand, som ofte sidder komfortabelt tilbagelænet i et tungt lædermøbel med en whisky i hånden og en bedårende elsker i tankerne. I 2009 udnævnte online-magasinet Ask Men ham tilmed som årets vigtigste mand: Fordi Draper repræsenterer manden fra tiden, hvor det var accepteret at tage en drink med kollegerne og blive nogle
ERHVERV
ˮ ekstra timer på kontoret, selvom familien sad hjemme og ventende ved spisebordet. Don Draper giver moderne mænd et maskulint forbillede i en tid, hvor kønsdebattører diskuterer hjemmegående fædre og ikke har noget imod at udnævne kvinden som familiens overhoved. Don Drapers indflydelse er også let at se i bybilledet. Mænd klæder sig i stigende grad mere traditionelt og bestiller sig gerne en Old Fashioned, når bartenderen tager bestilling, ligesom man gjorde det i starten af 60erne. Mads Lange genkender tendensen med, at mænd forsøger at genleve Don Draper-universet, når de tager på cocktailbar og trækker håret tilbage. Men han er ikke imponeret. Han mener nemlig ikke, at mandlige værdier er at gå blindt i fodsporet på den ikoniske hovedrolle fra Mad Men: ”Hvis danske mænd bliver så grebet af Don Draper, at de vil gå rundt og ligne ham, er det jo en parodi. Hvis man klæder og opfører sig Don Draper-agtigt, er man jo nødt til at gøre det med et glimt i øjet - og det gør, at ens tøj, person og stil bliver ironisk. Det er jeg ikke så vild med,” siger Mads Lange og forklarer sin aversion: ”Mandlige værdier er ikke at være ironisk: Det er at træde op og stå for noget – at være åben og have sin integritet med sig. For eksempel synes jeg, at en særlig mandlig værdi er, når man siger: ‘Vi skal passe på hinanden, og jeg vil passe på dig’,” slår Mads fast. For at genfinde de maskuline værdier skal mænd ifølge Mads Lange gå længere end blot at iføre sig velsiddende jakkesæt og bestille ci-
ˮMandlige værdier er ikke at være ironisk: Det er at træde op og stå for noget – at være åben og have sin integritet med sigˮ garer rullet på indersiden af en cubansk kvindes lår. I stedet skal de udvise troværdighed og ansvar. Mads Lange nævner, at især politik er en skueplads, hvor mænd med integritet og troværdighed bliver belønnet: ”Hver gang politikere udtrykker noget, der virker troværdigt - Boom! – så eksploderer deres popularitet,” konstaterer Mads Lange. Han er ikke i tvivl om, at samfundet sukker efter mandlige værdier og nævner den tidligere folketingspolitiker Naser Khader, som sit yndlingseksempel. Mens Muhammedkrisen rullede og det danske samfund stod i problemer til halsen, vandt Naser Khader nemlig pladsen som Danmarks mest populære politiker. Fordi han stod frem med integritet, da samfundet havde allermest brug for det.
Vi skal være gode til at interessere os for EU, at løbe maraton eller at kunne noget andet særligt.
LEDEREN: ”ER MUSS!” Et andet eksempel på integritet og ærlighed trækker Mads Lange frem fra en episode under cykelløbet Tour de France i 2010. Her udviste den danske sportsdirektør Brian Holm netop den handlekraftige ærlighed, som Mads Lange mener, er central for mandlige værdier: På årets første etape sidder Brian Holm i sin bil bagved feltet, hvor han med 150 kilometer til mål får at vide, at en af holdets hjælperyttere er styrtet voldsomt. Brian Holm bliver spurgt, om rytteren skal udgå. Med en barsk vedholdenhed, kommanderer han i stedet den forslåede rytter, der senere viser sig at have brækket kravebenet, til fronten af feltet for at brænde sin sidste energi af i jagten på nogle udbrydere. På uforglemmelig vis, understreger han
kravet med de befalende, tyske ord ”Er muss!” (”han skal”, red.). Mange var forargede. Men da pressen afkrævede Brian Holm en forklaring, svarede han, at han forsøgte at få det bedste ud af rytteren, som en ressource for holdet - og havde han klaret sig i gennem, kunne de have beskyttet ham på næste etape: ”Det var afvæbnende på en eller anden måde - meget mandeagtigt: ’Han er en ressource lige nu, og så passer vi på ham i morgen. Han kan jo selv sige fra’,” genkalder Mads Lange: ”Brian Holm forsvarede sin beslutning: Der skulle træffes en beslutning, og den skulle træffes hurtigt. Ikke noget med at krybe og undskylde for omverdenen,” fortsætter Mads. Af samme grund er Brian Holm blevet en af
Tre mænd vi kan lære noget af – ifølge Mads Lange CLEMENT KJÆRSGAARD, TV-VÆRT OG UDGIVER AF RÆSON ”Helt usædvanlig velbegavet, klog og samtidig fantasifuld og overraskende. Og så stiller han sine evner til rådighed i oplysningens tjeneste. Han skiller vandene, fordi han også er sær og anderledes. Men han er ligeglad. Mennesker som Clement gør, at vi almindelige får mere plads til at være os selv og stå ved vores særheder. Det er der brug for.” THOMAS VINTERBERG, FILMINSTRUKTØR ”Han fik massiv succes som helt ung med ’Festen’ og viste, at der var muligheder ude i verden, som man godt må stræbe efter. At man kan lede efter sit publikum på tværs af grænser. Vigtig viden for os, der bor i et lille land. Han brugte al sin opsparede succes-kapital på ekstremt modige kunst-eksperimenter og faldt pladask på maven med ’It’s All About Love’. Der gik tid, før han fandt sig selv igen. Jeg så ’Submarino’ og tudede som en tøs, fordi jeg blev så rørt over hans respekt for og solidaritet med underdog’en. Det er en fremragende film. I dag forstår jeg ikke politikere, der ikke har det som fast punkt på dagsordenen at ville beskytte børn mod en lorteopvækst.” KIM LARSEN, MUSIKER OG SANGSKRIVER ”Gå til koncert med ham i en klub, så oplever du en musiker, sangskriver og spillemand, der elsker det, han er god til. Han har altid givet præcis lige så meget af sig selv, som han selv vil - og så blæser han på resten. Uprætentiøs og enorm integritet. Har saftsuseme skrevet nogle gode sange, især de gamle”
COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013 29
ERHVERV
ˮ
de danske mænd, man skeler til, når der skal snakkes ledelse. Hos bookingselskabet ArtPeople står han ligefrem øverst på listen over efterspurgte foredragsholdere, når det kommer til emnet. I et interview med Berlingske fra 2011 nævner Brian Holm selv at den rå, men ærlige tone er grundpillen: Han har ikke noget imod at fortælle sine ryttere, at man skal præstere for ikke at blive smidt på porten. Ligesom han finder det vigtigt at stå ved sin beslutning, når den er taget. Brian Holms filosofi kan synes simpel. Men i en tid hvor man helst skal undgå at træde nogen over tæerne, når man siger sin mening eller forsøger at løse et problem, kan Brian Holms bud sørge for, at man holder sig klar i mælet og udtrykker tingene, som de er – om det så gælder problemerne i studiegruppen eller på arbejdspladsen. INGEN KØNSKAMP AT TABE Mænd er dog ikke nødvendigvis tvunget til at efterligne beslutsomme personer som Brian Holm, mener Mads Lange. For ligesom kvinder har fået lov til at forfølge en karriere, har mænd også fået meget friere rammer: ”Langt hen ad vejen er der vel sket en frisættelse af mænd. For eksempel kan vi gå ret meget ind i familielivet, uden der dybest set er noget imod det,” konstaterer Mads Lange. Manden som familiens økonomiske motor er også på tilbagetog som en værdi. Det peger en Gallup-undersøgelse offentliggjort i Berlingske i oktober på. I undersøgelsen svarede 62 % af de adspurgte mænd, at de ville have det fint 30 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013
Brian Holm forsvarede sin beslutning: Der skulle træffes en beslutning, og den skulle træffes hurtigt. Ikke noget med at krybe og undskylde for omverdenen
med, at kvinden tjener mest i et forhold. Den firkantede opfattelse af manden som det dominerende skaffedyr, der altid skal stå i spidsen, er tilsyneladende ved at blive erstattet af, at ligestilling mellem kønnene er naturligt. Mads Lange kan heller ikke se nogen problemer i, at kvinderne er kommet i overtal på områder, hvor mænd før var flest, for eksempel på universiteterne: ”Der er en diskussion om, hvorvidt forholdet mellem mænd og kvinder er et nulsumsspil – det vil sige, at jo flere kvinder, der kommer ind på uddannelserne, jo mere tager man fra mændene,” forklarer Mads og erklærer sig uenig i den opstilling: ”Kvinderne har da klaret sig fint i de perioder, hvor mænd var i overtal,” nævner han. Som mand skal man altså ikke frygte at blive skubbet ud af kvinderne, selvom der kan være langt mellem mandlige medstuderende på visse studier. MÆRKELIGE MÆND Om kvinderne definitivt har kørt mændene over eller om mænd fortsat er dominerende og undertrykkende overfor kvinder, er en diskussion, som kønsdebattørerne ser ud til at kunne holde i live i mange år endnu – en tidshorisont, der er svært uforenelig med redaktionens deadline. Men til spørgsmålet om hvilken type mand, der er blevet mere plads til de seneste år, er Mads Lange klar i spyttet: Det er hverken den über-maskuline mand eller den feminine mand. Nej, det er nørden: ”Der er blevet snakket meget om, at vi er
i nørdernes tidsalder. Pludselig ser vi spiludviklere, der spiser pizza og drikker cola foran skærmen, som bliver millionærer. Det er sgu da meget cool,” konstaterer Mads Lange. Han påpeger dog, at ’nørden’ er en trend, som kvinderne ikke har været i stand til at overføre til en succes i kvinderollen: ”Mænd har i virkeligheden lov til ret meget,
ˮDet er tit sådan, at vi mænd ikke er så gode til at definere os som kønˮ bare de er sig selv. Det er meget sværere at slå sig løs af de der rammer og kasser som kvinde. Når man snakker om, at vi er i nørdernes tidsalder, gælder det mænd — altså, mænd må gerne være mærkelige,” pointerer Mads. Og med den udmelding kunne han let referere til, at man ikke længere overraskes over mænd, der har skosamlinger på flere hundrede sneakers, et avantgarde punkband med to venner eller ti forskellige IT-projekter i luften ad gangen. At manden skal sætte fokus på sine egne særheder, er en af de mest væsentlige tendenser, som Mads Lange har set skyde frem gennem sine i alt 14 år hos Euroman: ”Selviscenesættelse og historiefortælling om sig selv: Det er jo nærmest blevet et krav,” konstaterer han. Men han mener også, at det er unfair at beskylde unge for at være en selviscenesættende
»
ERHVERV
LAD SKÆGGET STÅ, MAND Movember, måneden tidligere kendt som november, er over os. Kan du, har du igen i år muligheden for at anlægge et overskæg, uden at det bliver pinligt eller 80er-agtigt – og så kan du endda gøre det for at bakke op om et større formål.
Facebook-generation. Nutiden kræver nemlig, at man kan levere en unik historiefortælling om sig selv, når man sidder ved bordet til jobsamtalen eller møder sin chef i køen til kantinen: ”I bliver jo helt klart opfordret til at være meget tydelige omkring, hvad der gør jer specielle unge mænd. Vi skal være gode til at interessere os for EU, at løbe maraton eller at kunne noget andet særligt. Samfundet opfordrer virkeligt til, at man udspecificerer, hvad man interesserer sig for og er god til,” siger Mads. De seneste år har måske ikke gjort det mindre kompliceret at være mand. Men som aldrig før står manden med et utal af muligheder for at være noget autentisk og særegent – uanset om det er nærværende familiefar, troværdig leder eller nørdet IT-millionær.
Albert Einstein havde en, Hulk Hogan og Uffe Ellemann har begge en – selv Ryan Gosling har haft en. Nu skal du også have en – en moustache, for at være helt præcis. I hvert fald hvis det står til organisationen Movember, der igen i år opfordrer alle mænd til at anlægge et overskæg for en god sags skyld gennem november måned. Alle deltagere – eller Mo Bros, som de også kaldes – møder således op nybarberede den 1. november, og i løbet af de næste 30 dage vil de gro sig til en levende reklamesøjle. Planen er nemlig, at de mange moustacher skal sætte fokus på mænds helbred samt kampen mod testikel- og prostatakræft. Du hørte måske først om Movember forrige år, hvor flere danske kendisser – heriblandt Anders Breinholdt og Simon Kvamm – bekendte deres støtte til initiativet. Men Movember, der originalt stammer fra Australien, kan allerede i år fejre sit 10-års jubilæum. Initiativet startede i det små og har siden starten vokset sig til et verdensomspændende fænomen. Forrige år støttede 1,1 millioner deltagere fra 21 lande den gode sag, og i 2012 fik Movember på verdensplan indsamlet kr. 851,5 millioner. Pengene er blandt andet blevet brugt til at etablere et globalt netværk af forskere i kampen mod prostatakræft. Hvis du ikke allerede er i gang, så tag skægget af, registrer dig på Movember.com og læg an til en mandig skovsnegl – eller sæt en flot moustache på dit foretrukne fartøj, ligesom Arriva gjorde det på deres busser og tog sidste år. Skulle du møde Borat, B.S. Christiansen eller Rudi Völler i løbet af november, giver de dig sikkert et skulderklap med på vejen.
COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013 31
TEKST: VIKTORIJA GORCAKOVAITE // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN
STUDIELIV & KULTUR
Brave New The world is changing every minute. Or rather, every second. New laws are invented, new research is conducted and new findings are made. Let’s dig deeper into what has happened in the world recently. Right here, we bring you the offbeat news of the world.
A LIFETIME OF HAPPINESS? USA
A new study in the US has concluded that happiness leads to a longer life. And according to the research, there is a paradox of choice: It claims that happiness is not about achieving goals and dreams, but about accepting what you have and appreciating it. In other words: It is not our choices that make us happy and old, but our acceptance of the choices we make.
FRAGRANT PACKAGING OF PEPSI USA, North Carolina
For a long time, Pepsi has been interested in a connection between the packaging and the taste of the sweet beverages, we all know. Currently, the company is working on a packaging that appeals to your sense of smell. According to Beverage Daily, the aroma system uses tiny gelatin capsules that sit underneath beverage caps. They rupture when the beverage is opened and releases a pre-designed smell. The patent of gelatin-release packaging is supposed to solve the problem of fragrant-free packaging as well as the “aluminum” smell that some canned beverages have.
TECHNOLOGY LEADS TO DIZZINESS USA
People have complained about the design of the Apple mobile device iOS7, claiming it made them feel sick. Now, it has been proven that the new design can cause motion sickness due to the “depth” sense while holding a screen. Such effect, called the “Paralax effect”, can be avoided if users keep or re-install iOS6.
ALIENS ON MARS Mars
NASA rover “Curiosity” has sampled the surface of Mars, and a study manager now claims to have found that 2 percent of the surface of Mars is composed of water. “That is a great discovery,” the study manager claims. Who knows, maybe we can expect to see lovely alien creatures sometime soon?
32 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013
STUDIELIV & KULTUR
OLD NEWSPAPER GOING DIGITAL
NO MORE FACEBOOK WHILE STUDYING
UK
Sweden
Lloyd’s List started as a note pinned to a coffee shop wall around 1692. Now, it starts a transition to become an online publication. Currently, Lloyd’s List is available both in print version as well as online, yet in December the “world’s oldest newspaper” will not publish print versions anymore. Richard Meade, the paper’s editor, claims that the magazine hasn’t changed that much, but now, customers will have access to the newspaper in any coffee shop in the world.
A scientist from Stockholm Royal Institute, Eric Fransen, claims that by spending time on the Internet, you destroy your ability to memorize valuable information: “Even a short newsfeed check on Facebook has a really negative impact on your abilities to memorize,” Fransen says. Instead, he recommends tired students in need of a studybreak to do breathing exercises or take a 5-10 minute nap.
WISDOM HAS NO AGE Japan
Recently conducted intra-cultural research has shown that age is not associated with wisdom in Japan. While it is true that many older people have experienced a lot more than the younger generation, they have lost something when it comes to some certain cognitive functions - or generally speaking: they cannot keep up with modern society. The data shows that an older age in Japan is not associated with wiser responses.
PUPILS GETTING YOUNGER Hungary
From 2014, Hungarians are starting compulsory school training for children at 4 years. In Ireland, pupils already start pre-school education by the time they are 4, and in UK – at the age of 5. It is said that all EU countries are considering these changes.
MICROWAVE-CHARGE YOUR PHONE
NO MORE SMOKING
Japan
Australia
A new Japanese microwave is useful not only for heating leftovers: It is a handy cellphone charger, as well. The microwave-harvester has an antenna that picks up any excess energy after the usage, so you can use the excess energy to charge your phone.
Australia might be the first country to ban smoking completely. The Australian Government is funding research on how electronic cigarettes affect the body to serve as a basis to ban traditional cigarettes and only allow electronic ones. The decision whether cigarettes will be banned will be made in 2015.
COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013 33
Få dine bisser tjekket ganske gratis... Bevar smilet – hele livet! Regeringen har med sundhedsminister Astrid Kragh i spidsen, besluttet, at det skal være dyrere at gå til tandlæge. Indgrebet rammer især unge under 26 år, idet en række tilskud bortfalder. Hvis du går til tandlæge mere end en gang årligt, så bliver det fremadrettet op til 185 % dyrere at få lavet undersøgelse og tandrensning nr. 2 eller 3 indenfor samme kalenderår. I forvejen viser statistikken, at mere end 50% af en ungdomsårgang ikke får valgt en tandlæge, når de forlader børnetandplejen, og de nye besparelser vil yderligere øge antallet af mangel fuld tandpleje hos unge.
Følg os på Facebook
”Bevar smilet – hele livet” er vores motto hos tandlægerne Grundtvigsvej i Viby, men skal det lykkes, så er regelmæssige tandlægebesøg en absolut nødvendighed. Dette er IKKE et smart reklametrick. Vores ønske er, at unge får tjekket deres tænder og får gjort noget ved dem, så de kan beholde tænderne hele livet. Der er meget mindre livskvalitet i et gebis end i faste tænder!
Så får I første tandeftersyn gratis. Find os under Smilet.dk Vi glæder os til at se jer.
Kom derfor og få undersøgt dine tænder ganske gratis! Vi undersøger dine tænder og tager røntgen billeder, hvis det er nødvendigt. Alt sammen ganske gratis for dig. Hvis du har problemer, så skal du betale for at få dem lavet. Vi giver dig en pris på, hvad det koster at få dine tænder i orden. Vi glæder os til at se dig! Tandlægerne Grundtvigsvej
Bus nr 11 gåar lige til døoren. o
Gyldigt studiekort Alle studerende med gyldigt studiekort til Aarhus Universitet kan få en gratis undersøgelse, hvis du: • • • •
henviser til denne annonce medbringer dit studiekort bestiller tid inden 1. december 2013 ikke allerede er patient på vores klinik
Vi glæder os til at se dig.
Tandlægerne Grundtvigsvej 18 | Viby J | smilet.dk | Tlf.: 8614 6203 34 COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013
Klummen:
BARNETS NAVN ER AWESOME Jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Sådan har det lydt i århundreder, når yngste skud på stammen skulle navngives. Men navnene på de kære små har i den grad ændret sig. Efter et halvt år i New Zealand kom jeg i juli endelig tilbage til Danmark. Home sweet home. Den første fredag i familiens skød var indbegrebet af hygge på alle fronter og samlet foran husalteret kunne vi nyde synet af selveste Jarlen, der charmede sig rundt i quizprogrammet Stjerner på stribe. Da familiehyggen nærmede sig hidtil uanede højder, lød spørgsmålet: ”Hvad er nu blevet godkendt som et dansk drengenavn: Cool, Awesome eller Great?” Og bedst som jeg troede, at jeg var kommet hjem til det danske og kendte, var jeg ved at få en chokofant i den gale hals: Awesome, er det ikke noget, man kan være? Næh, ligesom Sok,
“Ham Matas må da være lidt fimset. Og hende Arla. Ja, hvad med hende? Hun har nok holdt sig lidt anonym under Muhammedkrisen” Nitte og Arla, er det nu noget, man hedder. Men hvorfor vælger man at kalde sit barn det? Det mest simple svar er vel, at man vil skille sig ud. Mainstream er yt. Alt er i limited editions: Cola-flasker, tøjkollektioner og næsten også menneskenavne. Ingen af os gider være lige så grå og kedelige, som alle de andre. Vi vil være os selv – alle sammen og på hver vores unikke måde. Som en af mine forelæsere så enkelt sagde i sidste uge: Vi lever i en MIG-kultur. Og hvem gider så at have det samme navn som naboen? Eller rivalen? Det er måske også derfor, at vores tre foregående statsministre hed Nyrup, Fogh og Løkke, selvom de alle har et ”Rasmussen” trykt på dåbsattesten. Et lille besøg på Danmarks Statistiks hjemmeside viser, at dette efternavn er fællesnævner for hele 96.250 chokofantspisende vikinger. Det er alligevel en del. Måske jeg så også skulle underskrive denne artikel med ”Mølsted” i stedet for ”Rasmussen”? Sådan bare for at skille mig lidt ud.
SURE SOK I SKOLEGÅRDEN Efter min mening er der en hårfin grænse mellem at skille sig ud og at stikke ud. Og modsat Nyrup, Fogh, Løkke og Mølsted, stikker Awesome, Sok, Nitte og Arla ud. De stritter faktisk i alle retninger. Hvis man nu prøver at forestille sig livet for lille nyfødte Sok – allerede med den her sætning er det ved at gå galt – dukker et minefelt af problemer hurtigt op i horisonten: Ligesom kammeraterne Emma og William starter Sok i skole i en alder af seks år. Og sikke en foræring til de kreative hjerner i skolegården. Fra dag ét er kælenavnet ”sure Sok” så godt som stemplet i panden. Og tænk så bare, hvis den lille dreng uheldigvis var genetisk anlagt til at have sure tæer… Der er uden tvivl ikke meget win-win over at være den sure Sok i skolegården. Men når forældre begynder at gå en mere ”kommerciel” vej, kommer der pludselig endnu flere sidegevinster til. Navne som Matas og Arla åbner – og lukker – helt andre døre. Ham Matas (for det er naturligvis et drengenavn) må da være lidt fimset. Og hende Arla. Ja, hvad med hende? Hun har nok holdt sig lidt anonym under Muhammedkrisen. Som en Arla ville jeg i hvert fald være noget duknakket, hvis jeg skulle snige mig gennem paskontrollen i Saudi-Ara-
forældrenes. Danske forældre giver i dag deres små guldklumper specielle navne af én grund: Deres børn er noget helt særligt. De er bogstaveligt talt bare lidt mere Awesome. Jeg synes dog heller ikke, at alle danskere skal hedde Anne og Peter – vi har i forvejen omkring 50.000 af hver slags, hvilket må være nok – men jyden i mig kan bare ikke lade være med at sige ”alt med måde.” Også (eller specielt) når man vil skille sig ud. At vælge Løkke i stedet for Rasmussen er bare i en lidt anden liga, end at vælge Awesome i stedet for Adam. Og derfor er jeg en Mølsted.
“Awesome, er det ikke noget, man kan være? Næh, ligesom Sok, Nitte og Arla, er det nu noget, man hedder” bien, mens muslimer til både højre og venstre brændte Dannebrog og boykottede Danmark (eller i hvert fald vores mælkeprodukter). Selvom Arla, Sok og Awesome er vidt forskellig navne, har de dog én ting til fælles. De er ikke som de andre. Jeg har aldrig mødt nogen af dem, og jeg håber heller ikke, at jeg kommer til det. Men når alt kommer til alt, er det jo ikke engang deres egen skyld: Det er
COMMERCIEL MAGAZINE // NOVEMBER 2013 35
FOTO: BENJAMIN LUND // TEKST: SABRINA RASMUSSEN // DESIGN: IMICHAEL YDE NIELSEN
STUDIELIV & KULTUR
A-KASSER ER FORSKELLIGE – og det er vores medlemmer glade for!
Kurser og workshops om fx præsentationsteknik, IQ test, Excel, CV/ansøgning mv., der styrker dine jobchancer og dine kompetencer
Karriererådgivning, hvor du bl.a. får styr på dine stærke og svage sider og anden værdifuld sparring, der bringer dig tættere på ønskejobbet Faglig inspiration og professionelle netværk GRATIS STUDIEMEDLEMSKAB Et studiemedlemskab i CA er gratis og giver bl.a. adgang til de karrierefremmende aktiviteter i vores Career Academy. Og har du været studiemedlem i mindst ét år, inden du afslutter din uddannelse, har du ret til dagpenge allerede dagen efter, du dimitterer. Det giver dig 14.235 kr. ekstra.
.dk w w w.c a 9045 4 1 3 3 . lf T
Læs mere og meld dig ind på
WWW.STUDIEMEDLEM.DK
rvslivet
de i erhve
uddanne
For højt
Commerciel_november13
VÆLG EN A-KASSE, DER FREMMER DIN KARRIERE! De fleste AU-BSS’ere vælger CA som a-kasse. Bl.a. fordi vi topper næsten alle kvalitets- og servicemålinger af a-kasser. Men også fordi vi har et indgående kendskab til de jobområder, som AUBSS’ere søger eller allerede sidder i, og derfor kan hjælpe dig bedre end nogen anden a-kasse – både mens du er studerende og efterfølgende. Vi tilbyder dig bl.a. gratis: