Issuu on Google+

MAGA ZINE - LOOSENING TIES

4TH ISSUE 13/14 - DECEMBER

MONTE CARLO MODSÆTNINGER PÅ SLAP LINE I MAGASINET: Højesteretsdommer: “Jura er jo dødsygt”

Undervisning 2.0 flytter ind

Brave new world

Crazy Danish Christmas traditions

Voxpop: Dear Santa, I need a career

Klummen og meget mere..


EDITORIAL

MICHAEL YDE NIELSEN THOMAS SØRENSEN PROOFREADER

MALENE KRISTENSEN

INGEBORG LUND JOURNALIST

JOURNALIST

EMIL OUTZEN

JOURNALIST

ERIKA STEFANSSON

JOURNALIST

JOURNALIST

Good luck on your exams. Enjoy.

SØREN OTTO

STINNE SKOV BERGHOLT

JESPER MICHAEL JENSEN

JOURNALIST

JOURNALIST

SABRINA RASMUSSEN

VIKTORIJA GORCAKOVAITE

JOURNALIST

JOURNALIST

MARIANNE ERIKSEN

ANDERS GRAMSTRUP

JOURNALIST

JOURNALIST

KATRINE LERCHE

CAMILLA FLINDT VILSEN

PROOFREADER

Flavour your December bustle As I sat there, in front of them, the mysterious synergy created by and attached to their easygoing friendship slowly revealed itself. They are opposites, yet drawn to each other like magnets. Impossible to disassemble. When put together, meaning is suddenly created. It is difficult not to be rapt by their mutual complementation, and maybe even a bit jealous of their friendship. Esben’s composed and thoughtful mind always seems to be challenged, in a good way of course, by Peter’s spirited attitude. They speak their minds, indifferent to what others might think of them. Through their humorous transmission and internal discussions flowered in their diversities, they provoke and force the general public, especially the youth, to reflect upon both small and big societal events. Our existence. The world. They are Monte Carlo. Not a land. Not just a programme, but a couple of boys rethinking the promises of the oral medium. They are often disguising heavy topics that subtly educate their targets by using everyday language, somewhat light content, and humour. It is always about humour. They have created Monte Carlo as a metaphor of a utopia, through which they are communicating in an unpretentious way. They are the portrait of this month. Let them flavour your studies, as they have done with mine. Let their informal and ping pong dialogue flavour your December bustle. This is a month of traditions. Community-created traditions. We meet up. We eat. We drink. We cherish the season. For me, there is something nostalgic about Christmas. I guess you all feel that way. We reminisce everything that was lost over the years. Our childhood. Our youth. Family members. We grow up, and Christmas always seems to be some sort of flash of the years gone by. You are suddenly back, and it is a welcomed return. This issue dives into our traditions, and questions them. Moreover, it features a controversial interview with Jens Peter Christensen, judge of the Supreme Court, debating the amount of freedom one must give up as payment for crimes made. He carries out the law, dressed up in a charismatic but neutral gown, by sentencing people, based upon the degree of their felony, to jail. It examines the possible digitalisation of Danish universities encouraging new learning techniques to better target the liberated, and most often online, students. It is about innovation, and moving forward. We must all move forward.

MARIA-LOUISE MORTENSEN

DESIGNER

ANNELINE HAUBJERG

DESIGNER

PHOTOGRAPHER

LOUISE KOUSTRUP

PHOTOGRAPHER

BENJAMIN LUND

HEAD PHOTOGRAPHER

ART DIRECTOR

MICHELLE SKOV

EDITORIAL DIRECTOR

SABRINA GADE

EDITOR-IN-CHIEF

Sabrina Rønning Gade Editor-in-Chief

ADVERTISEMENTS

Studenterlauget’s Business Relations Marketing Consultant Louise Elkjær-Nielsen Phone: +45 60 15 82 40 E-mail: len@studenterlauget.dk

NEXT ISSUE

CIRCULATION

Feb 3

2.500

PRINTING

ISBN

Vesttryk, Holsted

2 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013

0902-6045

COMMERCIEL MAGAZINE

Commerciel Magazine is a student magazine run by Studenterlauget at Aarhus University, School of Business and Social Sciences. It is published eight times a year and offers Danish and English articles on education, student life, career, society, lifestyle and much more.

Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V Phone: 30 65 68 22 com@studenterlauget.dk www.facebook.com/studenterlauget www.studenterlauget.dk/commerciel.html


EVERY DAY DURING DECEMBER, WE OPEN A DOOR IN OUR SPECIAL CHRISTMAS CALENDAR FULL OF DELICIOUS SURPRISES, ENJOYABLE GIVEAWAYS AND DELIGHTFUL HAPPENINGS.

Find the sur(prize) of the day on

WWW.FACEBOOK.COM/STUDENTERLAUGET


INDHOLD

06 31

06

10

DOMMER I HØJESTERET:

16

MONTE CARLO:

DANISH CHRISTMAS:

THE WEIRD TRADITIONS GUIDE

SL NEWS: STAY UPDATED

32

BRAVE NEW WORLD

35

KLUMMEN:

WHAT’S UP WITH THE WORLD?

HVORFOR ER DECEMBER SÅ RAR?

KULTUR & STUDENTERLAUGET

“JURA ER JO DØDSYGT”

MODSÆTNINGER PÅ SLAP LINE

16

ERHVERV

08 24 27 28

HOW TO:

30

EVENT CALENDAR:

24

4 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013

MUNDTLIGE PRÆSENTATIONER

LÆRING:

UNDERVISNING 2.0 FLYTTER IND

BLIND DATE: FIND KÆRLIGHEDEN

VOXPOP:

DEAR SANTA, I NEED A CAREER

WHAT HAPPENS IN AARHUS?

STUDIELIV


Denne billet giver

5 GRATIS SHOTS

(Benyttes inden 01:00)

Max en billet pr. person pr. dag.

MEATPACKERS Skolegade 23 - 8000 Aarhus C

Altid gratis entré

www.facebook.com/meatpackers

Aldersgrænse: Min. 20 år

Ægte værtshusstemning og studievenlige priser. Find os ved Åen under Clemens Bro.

Kontakt: simon@bodegaen.net

Aldersgrænse: min. 20 år.

Denne billet giver

5 GRATIS SHOTS (Benyttes inden 01:00)

Stor Fadøl: 25,10 Shots: 100,-

Max en billet pr. person pr. dag.


TEKST: VIKTORIJA GORCAKOVAITE // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN

KULTUR & STUDENTERLAUGET

DANISH CHRISTMAS:

THE WEIRD TRADITIONS GUIDE Eating white ricepudding and desperately searching for a full almond inside, enjoying sweetened caramelized potatoes, and dancing and singing around the Christmas tree might seem absolutely normal amongst Danes. Only Danes.

D

enmark, the country described as a mixture of Lego bricks, beer and bacon, is, after all, a charming country with slightly quirky Christmas traditions. Christmas in Denmark is based on relatively old and well-preserved traditions that have never really changed. It’s still rough, and still very Viking-like. While other parts of the world might be looking for their lost “roots” of Christmas traditions, Denmark is one of the few countries celebrating Christmas almost like their ancestors did.

CHRISTMAS COOKIES Baking and decorating traditional gingerbread cookies is another old-fashioned tradition. The dough for the cookies is usually made some weeks beforehand. Sometimes, families will put Christmas cookies on the tree (as if bought decorations would not be enough), and afterwards destroy and consume them quickly.

FIGHTS FOR AN ALMOND Reality in Denmark is hard: everyone stands out for themselves. Same rules apply during Christmas, where you eat much ‘Risalamande’, i.e. white, weird looking rice dish with small pieces of almonds. Your goal is to fight for a single full almond, which is put in there. If you find the almond, you’ll win a small prize, such as a chocolate heart or a marzipan pig (as if Danes didn’t have enough pork…). Besides, they leave a portion of ‘Risalamande’ for the ‘Julenisse’ (read further). As if imaginary elves would starve (?).

6 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013

NISSE THE ELF During the years I’ve lived in Denmark, I’ve realized that Danes believe in humanoid mythical creatures from Scandinavian folklore, called ‘nisser’. Danes believe that those little creatures protect them from misfortune, and therefore, they decorate their homes with little elf-figures during Christmas time. Some Danes even get really obsessed about collecting small Nisse-figurines and small ceramic houses and, right before Christmas, they decorate the biggest table with more or less a whole-plegged Nissesociety, called ‘Nisseby’ (city of Nisser).


KULTUR & STUDENTERLAUGET

TALKING TO ANIMALS In the old days, people believed that they should treat animals in a special way during Christmas Eve: Talk to them, give them nice food, and pet them. Today, Danes do the same. They take walks in the gardens, where they talk and pet their furry friends, expecting that animals are happy about their lives and that they don’t gossip about their landlords.

CHRISTMAS LAST FOR ABOUT SIX MONTHS For most people (except Danes), Christmas itself is a family event. But in addition to that, Danes enjoy having as many Christmas dinners, so-called ‘Julefrokoster’, with friends, workmates and other people. Knowing that Christmas dinners start from around mid-October and might continue up to the beginning of February, it might seem that Danes value Christmas more than anyone. Therefore, if you happen to forget about the 23th or 24th – the two most important dinners of all Christmas dinners – you shouldn’t be too sad about it. You’ll still have about 10-15 more options to attend various Christmas lunches, even though Christmas might’ve passed. Ho ho ho!

THE HOLY CHRISTMAS TREE In Denmark, Christmas trees mean everything. Therefore, it should be treated in a very special way. It’s usually decorated with the star on top (not an angel, like everywhere else) and, on Christmas Eve, both adults and children will hold each other’s hands and dance around the Christmas tree with no special intention, singing happy songs.

7 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013


TEKST: MARIA-LOUISE MORTENSEN // DESIGN: ANNELINE HAUBJERG

STUDIELIV

HOW TO:

MUNDTLIGE PRÆSENTATIONER Hver anden af os er bange for at indtage en talerstol, men hvad er det, vi frygter? Ryst angsten af dig med ti tips, der hjælper dig både i holdlokalet, til den mundtlige eksamen og i dit fremtidige job. Med svedige håndflader, en klump i halsen, bankende hjerte og rystende stemme er det din tur til at tage ordet. Du kigger skrækindjaget ud over lytterne, som ser forventningsfuldt på dig. Angsten vokser i brystet, men du er bestemt ikke alene, for skrækken for at holde mundtlige oplæg er ingen sjældenhed. Faktisk lider halvdelen af alle danskere af angst for at præstere foran andre – det viste en undersøgelse fra Gallup i 2010. I samme stil viste en undersøgelse året før, at amerikanernes største frygt i livet er at tale foran andre. Angsten trumfer selv store højder, insekter, økonomiske problemer, dybt vand og sygdom, og selveste døden indtraf først på listens syvende plads. Det er ikke kun studietiden, der vil gavne af, at du ryster talefrygten af dig. Det gælder også i fremtidige jobsituationer, hvor man ellers kan risikere at misse muligheder, fordi man ikke tør træde i karakter. ”I dag er der langt mere teamarbejde på arbejdspladserne, som kræver, at man kan kommunikere med sine kolleger. Og når næsten halvdelen af danskerne har svært ved at tale foran andre, betyder det – ud over at deres selvtillid forringes – at produktiviteten på arbejdsmarkedet falder,” har arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, udtalt til Berlingske.

3.

Lad være med at krydse noget som helst: Krydsede arme signalerer usikkerhed, og at du beskytter dig selv, og krydsede ben ligner, at du er lige ved at lade vandet i bukserne.

SLIP TALEFRYGTEN – 10 GODE RÅD

2.

1.

Angst er hjernens forsøg på at fortælle dig, at der er fare på færde, og at du skal angribe eller flygte fra en fjende. Nu er det bare sådan, at dit publikum ikke er en flok glubske hyæner på savannen, og at du derfor heller ikke er i reel livsfare for at blive fortæret levende under din præsentation. Tag et par dybe indåndinger og træk vejret helt ned i maven, hvis stemmen begynder at ryste, og lad være med at lytte til den primitive del af din hjerne, der gerne vil opfatte publikum som en modstander. De venter ikke på, at du jokker i spinaten – de vil langt hellere se et succesfuldt oplæg og dermed et succesfuldt dig. 8 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013

Ret ryggen og slap af i skuldrene. En rank statur signalerer, at du er tilpas med dig selv og det, du er i færd med, altså din præsentation. Det vil få dine omgivelser til at slappe mere af, og det vil smitte af på dig, mens du står på scenen.

4.

Sidder du i eksamenslokalet, så læn dig lidt fremover, når du taler, og gestikuler med armene, mens du løfter stemmen engageret. Det vil signalere, at du brænder for stoffet og dermed, at du selvfølgelig har sat dig hundrede procent ind i det.


STUDIELIV

TALERØRET Den aarhusianske virksomhed TALERØRET blev startet af to antropologistuderende i 2011 med missionen om at gøre akademisk viden forståelig for den brede befolkning gennem foredrag, der alle holdes af universitetsstuderende. TALERØRET afholder desuden kurser i kunsten at kunne indtage en scene, hvor formidling og præsentationsteknikker er på dagsordnen. ”Vi hjælper folk til at være et hit på scenen og fange publikums opmærksomhed,” siger de om tiltaget. Like TALERØRET på Facebook og få gode råd til, hvordan du laver en killer præsentation og modtag opdateringer om, hvornår de afholder kurser.

8.

Omformuler alle negative tanker til positive. Du bliver ofte bange og nervøs, fordi du tillægger dit publikum nogle meninger, de sikkert aldrig ville kunne vedkende sig. Fx ’de kan ikke lide mig’, ’de synes, jeg ser dum ud’ eller ’de ved, at jeg ikke kan finde ud af det her’. Fortæl i stedet dig selv, at du ser skide godt ud, at du kan dit stof og at de er vilde med dig.

9.

Gennemlev præsentationen i dit hoved under dine forberedelser. Forestil dig, hvordan censor nikker anerkendende, mens du står og brillerer. Når præsentationen så rent faktisk finder sted, vil din hjerne føle, at den har oplevet situationen før. Vi er ofte mindre bange for ting, vi allerede har oplevet.

7.

6.

Husk at smile, når du holder et oplæg, og undgå alt for vilde og flagrende armbevægelser. Vær rolig og fattet; en galoperende tunge og et flakkende blik signalerer, at du er usikker.

Undgå kaffe og energidrikke to timer før din præsentation: Koffein kan øge hjerterytmen og dermed øge følelsen af angst.

10.

5.

Hvis du synes, det er lidt nervepirrende at holde øjenkontakt med dit publikum, når du skal præsentere noget, så hvil i stedet blikket mellem øjnene på folk. På afstand vil det til forveksling ligne øjenkontakt, og ingen vil bemærke, at du i virkeligheden er ved at tjekke deres monobryn ud i stedet.

Husk: kun en tåbe frygter ikke et publikum, og en taler uden en snert af nervøsitet vinder sjældent hjerter. En smule nerve udviser engagement og virker sympatisk og overbevisende på et publikum – det handler bare om, at nerverne ikke må tage overhånd.

9 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013


FOTO: BENJAMIN LUND // TEKST: MARIA-LOUISE MORTENSEN // DESIGN: INGEBORG LUND ERHVERV

10 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013


ERHVERV

DOMMER I HØJESTERET:

»Jura er systematiseret sund fornuft« Jens Peter Christensen er dommer i Højesteret og mener ikke, at jura skal være mere kompliceret, end at man kan forklare sin gamle mor det. Han taler om det første møde med en morder, strafudmåling, og hvorfor dommerne bærer vinrøde kapper i retssalen.

D

er er ingen betænkningstid, og svarene kommer prompte og velovervejede, når Jens Peter Christensen åbner munden: ”Jura er jo i sig selv dødsygt,” udbryder han og fortsætter: ”Det er kun spændende, når man kommer ned i det, når man begynder at forstå, hvad det handler om – hvilke samfundsmæssige og menneskelige forhold, det handler om. Selve paragrafferne er jo ikke spor spændende,” lyder det. Jens Peter Christensen, tidligere underviser på Aarhus Universitet, har siden 2006 arbejdet som højesteretsdommer med kontor på Christiansborg og syv meter og tredive til loftet: ”Retssagerne starter klokken 09.00 og stopper klokken 14.00. Det har de gjort i flere hundrede år,” fortæller han, imens vi bevæger os rundt på Christiansborg og besøger de to retssale: Den ene i moderne hightech-stil i stål og vinrød læder, den anden med 1800-talsvibe prydet af stuk i loftet og møbleret med antikke stole. På Christiansborg er gemakkerne store, loftet hænger højt over gulvbrædderne, og de

11 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013


ERHVERV

vinrøde dommerkapper hænger i en klynge på knagerækken i frokoststuen, når de ikke er i brug. Dommerne trækker i vinrøde kapper, når de skal i retssalene i Højesteret. Kappen sikrer, at ingen fremtræder i stribede skjorter, logotøj eller andet identitetsskabende. Alle bærer den samme uniform som politimanden på job - for dommeren skal fremstå neutral, når han træffer afgørelser og afsiger domme. Dommerkappen har så at sige en anonymiserende effekt, og der er stærke traditioner bundet til både arbejdet i salen og kappen på skuldrene: ”Man står op, når man taler. Det gør man af respekt for kongen, selvom kongen altså ikke har været her i 300 år,” fortæller Jens Peter: ”Det er en gammel tradition, at man har kappe på,” fortsætter han. Kappen symboliserer, at dommerne ikke står i retssalen i kraft af deres egen private person, men som repræsentanter for den dømmende magt: ”Vi er der ikke som os selv; vi er der som embedet; talerøret for retten. Vi er her ikke, fordi vi er Børge og Oliver, og hvad vi nu hedder, men som redskaber for gældende ret,” forklarer han. PÅ JOB I HØJESTERET Det trak en smule på smilebåndet, da Jens Peter tilbage i 2006 for første gang iførte sig den vinrøde kappe og tiltalte sine nye kolleger i tredje person i retssalen: ”Man står der i kappen; det føles meget mærkeligt første gang. Dér sidder dem, man lige har siddet og drukket kaffe med, og nu taler man til hinanden i tredje person,” beretter han og fortsætter: ”Så siger jeg: ’Jeg er enig med første- og anden-voterende’, ikke ’Jeg er enig med Oliver og Lars’. Når vi er færdige, tager vi kappen af, slår hinanden på skulderen og spørger: ’Nå, var du ude at cykle i går?’ Alt er meget anonymiseret i kraft af kappen,” fortæller han og understreger, at kappen faktisk ikke kræ-

”Det er sjældent, man har regler, hvor man tænker ’Det var da helt himmelråbende åndssvagt’.” vede lang tids tilvænning. Når en ny dommer årligt føjes til staben, insisterer de eksisterende dommere altid på kappens nødvendighed – de bærer den jo selv i det daglige arbejde i retssalene. Jens Peter medgiver, at han også hurtigt tilsluttede sig den holdning, for selvom en vinrød kappe kan synes fjollet at bære, tjener den et konkret formål ved på symbolsk vis at adskille privatpersonen fra fagpersonen. 12 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013

Når en sag står på, er der altid mindst fem dommere på den. De forbereder sig alle individuelt, før de ifører sig de vinrøde kapper og indtager retssalen. Højesteret fungerer som ankeinstans, eller sidste instans om man vil, for en sag når kun til Højesteret, hvis en part, der er berørt af sagen, vælger at anke. ”Vi forbereder os grundigt, før vi går ind og hører på advokaterne. Vi ved godt, hvad de vil sige, men selvfølgelig ikke hvordan de vil sige det. Advokaterne må ikke komme springende ind med nye beviser og argumenter som i en amerikansk tv-serie, trække en kanin op af hatten eller dukke op med én eller anden gammel neger, de pludselig kan afhøre, så sagen vender helt rundt,” forklarer han og fortsætter:

Vejen til Højesteret §§§ Jens Peter Christensen er født i 1956 i Skive, men kan, med rette, betegnes en Aarhus-mand, for han er uddannet i Aarhus af flere omgange: ”Jeg har jo aldrig haft nogen karriereplan,” fortæller han. Jens Peter er ikke gået den slagne vej til stillingen som højesteretsdommer. Han startede egentlig på økonomistudiet, men sprang fra, fordi det simpelthen var for kedeligt. Statskundskab var derimod lige sagen og viste sig senere at åbne dørene for jura, for som et led i studiet på statskundskab skulle studerende dengang gennemføre, hvad der svarede til jurastudiets andetårsprøve: ”Alt der er offentlig ret, det vil sige statsret, forvaltningsret, EU-ret, folkeret, skulle man have ovre hos juristerne. Det gjorde jeg først til allersidst, for noget så åndssvagt som jura gad jeg godt nok ikke spilde min tid med. Men jeg fik et par rigtig spændende lærere derinde, og det gik op for mig, at det sgu da var rigtig sjovt,” genkalder han. Jens Peter har tilbragt en del år på skolebænken og blev cand. phil. i 1980, cand. scient. pol. i 1982, lic. jur. i 1990, cand. jur. i 1992 og dr. jur. i 1997. Studietiden ligger ham ikke fjernt, og han genkalder nemt, hvordan man som studerende ikke altid kan se meningen med dét, man beskæftiger sig med: ”For studerende er det lidt en gåde, hvad juridisk metode er. Min gamle lærer Gorm Toftegaard påstod, at ’Juridisk metode er at sætte sig ned og læse indenad og tænke sig om.’ Det bliver studerende ikke klogere af, men det er sådan set rigtigt nok,” fortæller han. ”Des mere avanceret man bliver, des gladere bliver man for de der helt simple udsagn, som man kan se, der er meget dybde i. Når man er ung, kan man ikke rumme sådan noget, for man tænker: ’Og hvad så? Jeg sidder her og tænker mig om – det fører jo ingen steder’,” fortæller han. Jens Peter har arbejdet som dommer i Højesteret i syv år, men kan blandt andet også pryde cv'et med stillinger som adjunkt ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, landsdommer i Vestre Landsret, professor i offentlig ret, fuldmægtig ved Københavns Kommune og ministersekretær i Undervisningsministeriet.


ERHVERV

ˮ ”En advokat siger for eksempel, at hans klient vil have 10.000 kr., og den anden siger, at hans klient ikke vil betale noget som helst. Så hører man på dem. Den næste dag går med, at dommerne voterer. I mere end 80 procent af sagerne når fem dommere uafhængigt af hinanden frem til det samme resultat.” EN FIRKANTET STØRRELSE I Højesteret arbejder dommerne ikke specifikt med felter, de ved en masse om. Jens Peter argumenterer for, at specialisering kan hæmme forståelsen for helheden – og det er ikke godt, hvis man sidder som dommer. Derfor afgør tilfældigheder, hvilke sager dommerne beskæftiger sig med i Højesteret: ”Jeg har personligt mest forstand på offentlig ret, altså forvaltningsret og statsret. Men det er ikke sådan, at jeg sidder og får de sager tildelt af den grund. Vi arbejder under en generalistidé om, at dommere skal have forstand på alt. Hvis du bliver meget specialiseret inden for et felt, mister du måske blikket for helheden og sammenhængen i det. Det bliver let lidt for fortænkt, hvis du er en rigtig specialist,” forklarer han: ”Juraen skal ikke være mere kompliceret, end at du kan forklare din gamle mor det,” tilføjer han. Jurafaget har om noget ry for at ligne en firkantet størrelse uden plads til alt for store armbevægelser og fortolkningsmuligheder. Men Jens Peter fortæller, at selvom nogle love godt kan virke mærkelige, er der som oftest en fornuftig grund bag: ”Der findes regler, man synes er meget mærkelige. Men i de fleste tilfælde, når man først får sat sig ind i dem, er der en ret god begrundelse for, at de er, som de er,” siger han: ”Og det er jo egentlig ikke så mærkeligt, at det er sådan, for reglerne er jo menneskeskabte af folk, der rent faktisk har tænkt sig om, før de lavede dem. Reglerne er der for at løse problemer ud fra nogle grundlæggende værdier, som deles af flertallet. Det er sjældent, man har

regler, hvor man tænker ’Det var da helt himmelråbende åndssvagt’,” uddyber Jens Peter: ”Men jeg kan huske, at vi havde en sag en gang, hvor vi vidst nok var enige om, at det hele var temmelig åndssvagt. Sagen handlede om en kvinde, som var endt som en grøntsag og nu var på plejehjem. Hun var umulig at komme i kontakt med, men fysisk set levede hun. Manden ville gerne have hende flyttet fra det sted, hun var, til et andet sted i landet, fordi han selv var flyttet, for så ville det være nemmere for ham og børnene at besøge hende,” fortæller han: ”Men lovgivningen var indrettet sådan, at der med nogle reformer var lagt så meget vægt på selvbestemmelse, at en patient som hende skulle give samtykke for at blive flyttet. Så kan du jo selv regne problemet ud, for hun kunne

”Vi ved godt, hvad et røveri koster, men det er jo værre at knalde folk ned i deres eget hjem.” jo ikke samtykke. I gamle dage var det sådan, at en værge kunne samtykke - i det her tilfælde ville det være manden - men det var afskaffet. Der var vi alle enige om, at det var en åndssvag regel. Men der var bare ikke noget at gøre,” beretter han. FORBRYDELSENS PRIS Sager, der når i Højesteret, har ikke til formål at afgøre, om en mand er skyldig i en forbrydelse eller ej. Som sidste ankeinstans beskæftiger Højesteret sig derimod med, om straffen er udmålt rigtigt, og om sagen er forløbet korrekt: ”I de straffesager vi sidder med, afgør byretten og landsretten om den tiltalte er skyldig eller ej. Vi sidder ikke med ansvaret for, om det drejer sig om frifindelse eller tolv år i spjældet.

Første gang man skal se en morder herinde, tænker man ’Hold kæft mand, nu kommer der en morder’.

Vi får måske en sag om, at processen forud var forkert, at dommeren var inhabil, at det i virkeligheden ikke var drab men vold med døden til følge eller den slags,” siger Jens Peter. Dommerne famler ikke ligefrem i blinde, når de skal afsige en dom. De regler, dommerne dømmer ud fra, er menneskeskabte, og de mange paragraffer og lovbestemmelser, som juraen indeholder, er udtryk for grundholdninger, der deles af flertallet i samfundet. ”Jura er som regel en form for systematiseret sund fornuft. Det er udtryk for værdier, som du og jeg og andre har, og de værdier er så forsøgt sat på paragraffer,” siger han. Derfor bliver juraen et værktøj og dommene en mekanik, når følsomme sager pensles ud i retten, og dommerne skal tage en beslutning: ”Selv drabssager bliver en mekanik: Der er en takst på tolv år for drab, og hvis det er slået fast, at man er drabsmand, skal man have tolv år. Det får mig ikke til at ligge vågen om natten,” fastslår han. Jens Peter taler afmålt om prisen på givne forbrydelser. Når der skal fældes dom i en straffesag, handler det om, hvor meget den pågældende lovovertrædelse skal ’koste’ den tiltalte, altså hvor længe den tiltalte skal ruske tremmer og må opgive sin frihed som betaling for forbrydelsen. Forbrydelser bliver holdt op imod hinanden og står til sammenligning, når taksten og prisen for bestemte lovovertrædelser skal bedømmes og fastslås. Hvis dommerne for eksempel vurderer, at det er en værre forbrydelse at slå folk ned i eget hjem end på åben gade, kan det være med til at begrunde, at et hjemmerøveri skal koste længere tid i brummen end et almindeligt røveri: ”Vi ved godt, hvad et røveri koster, men det er jo værre at knalde folk ned i deres eget hjem. Det må koste noget mere,” forklarer Jens Peter. RABAT PÅ DRAB Det koster tolv år bag tremmer, hvis du slår et andet menneske ihjel. Indtil 2009 fik du dog to 13 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013


ERHVERV

ˮ år i rabat, hvis du var i et forhold med vedkom mende. I 1993 besluttede Højesteret nemlig, at drab på ægtefællen eller kæresten var en formildende omstændighed, og derfor skulle det ikke koste helt så dyrt, som hvis man slog et menneske ihjel, man ikke var i et forhold med. Begrundelsen var, at drabet var mere forståeligt, fordi følelser som jalousi, vrede og irritation kunne spille ind, når morder og offer havde et forhold til hinanden: ”Tanken var ikke, at en ægtefælle eller kæreste var mindre værd end andre. Men hvis du har et motiv som lyder, at den ene i meget lang tid har gået den anden på nerverne, hvis det er jalousi eller sådan noget, er det noget, der kan gøre drabet mere forståeligt,” forklarer Jens Peter: ”Jeg nåede at have en enkelt sag, hvor konen havde slået manden ihjel,” fortæller han og uddyber, at konen var blevet træt af manden og havde bedt ham om at flytte ud af huset i løbet af weekenden. Manden havde dog tilsyneladende ikke taget konens forslag helt så alvorligt, som hun ellers havde ment det, og da han lå og sov en formiddagslur på sofaen søndag, nåede hun sin grænse: ”Så bliver hun rigtig sur og kommer med en spand cellulosefortynder, det er jo super brandfarligt, og hælder det ud over ham og sætter en tændstik til,” genkalder Jens Peter: ”Så springer manden op. Det er jo ikke så mærkeligt, der er ild i ham overalt,” fortsætter Jens Peter og gengiver, at manden sprang ud gennem vinduet og faldt om ude på gårdspladsen, da fem cykelryttere drejede om hjørnet og straks kørte hen til ham: ”Manden siger sine sidste ord til cykelrytterne. Og her ville man sige, at hvis det var en film, var det en rigtig dårlig film, for han siger: ’Hun har brændt mig af.’ Det er jo mageløst,” fortæller Jens Peter. ”Vi skulle så tage stilling til, om det var så groft, at hun skulle have mere end ti år, og der

”Det er jo som regel nogen, man kender, man bliver slået ihjel af.” havde rigsadvokaten så billeder med af det forkullede lig. Hun fik ti år. Hun må snart være ude igen,” vurderer han. MØDET MED MORDERE De fleste mennesker har en forestilling om, hvordan en morder ser ud: Det er gerne skumle typer med fedtet hår og skæg, store briller, fleecejakke og slidte kondisko. Det er i hvert fald det billede, Hollywood-serier flittigt smider på sendefladen, og som farver vores forestilling. I realiteten er der ikke ret mange af os, der 14 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013

Så bliver hun rigtig sur og kommer med en spand cellulosefortynder, hælder det ud over ham og sætter en tændstik til.

nogensinde får behov for at skulle se en morder i øjnene, men som dommer i Højesteret er man ikke fritaget for mødet. Hvordan er det så at sidde på sin stol i retssalen kun iklædt kappen som forsvar, når man første gang skal stå ansigt til ansigt med en morder? ”Man forestiller sig måske, at første gang man skal se en morder herinde, så tænker man ’Hold kæft mand, nu kommer der en morder’,” siger Jens Peter: ”Men de fleste drab er jo egentlig noget halvtrist og sørgeligt noget. Tit er drabsmanden en stakkel, og drabet er sket i en eller anden form for beruselse,” fortæller han og understreger, at mordere som oftest ikke ligefrem er macho skikkelser, der indtræder på matriklen i retssalen helt samvittighedsforladte som i en anden filmproduktion med vilde øjne og truende adfærd: ”Det var ikke sådan, at man sad og blev bange,” beretter han om sit første møde med en morder i retssalen: ”Vi sidder ikke og frygter, at de hopper på os. Drab har jo som regel en helt konkret grund. Langt, langt de færreste drab er tilfældige. Jeg siger ikke, at det kan forsvares, men

de har en begrundelse i et begivenhedsforløb. Det er jo som regel nogen, man kender, man bliver slået ihjel af,” meddeler han. Én ting er i hvert fald sikker: Selvom drabsmænd ikke har meget til fælles i filmverdenen og i virkeligheden, dækker straffesagerne i Højesteret så rigeligt behovet for indsigt i kriminalsager. Jens Peters bogreoler er ikke ligefrem domineret af krimiromaner eller dvd-bokse med krimiserier. ”Det er meget sjovere at have sager i Højesteret end at læse kriminalromaner og se dårlige tv-serier,” afslutter han med et smil. Der hænger en billedvæg med alle tidligere dommere i Højesteret foran Jens Peters kontor på Christiansborg. Det er tydeligt, at moden har skiftet en del gennem tiden, men selvom hvide parykker og store brilleglas for længst er gået af mode, tyder intet på, at den vinrøde dommerkappe nogensinde bliver umoderne. I hvert fald ikke i retssalene.


DEN BEDSTE GAVE, DU KAN GIVE DIG SELV…

Alt sammen serveret med fokus på den faglige profil, du har som AU-BSS’er. Læs mere om de mange fordele på www.ca.dk/commerciel

Vind fede præmier hver dag Tilmeld dig vores julekalender på facebook.com/CAstudy

.dk w w w.c a 9045 T lf. 3 314 rvslivet

de i erhve

uddanne

For højt

commerciel-dec13

DERFOR SKAL DU VÆLGE CA! Et studiemedlemskab i CA synes vi (i al beskedenhed) er den bedste gave, du kan give dig selv. Ikke nok med, at det er gratis. Det sikrer dig også ca. 14.500,- kr. ekstra, hvis du ikke har et job den dag, du afslutter studiet. Og derudover giver det dig adgang til vores Career Academy med masser af kurser, foredrag og meget mere.


FOTO: LOUISE KOUSTRUP // TEKST: JESPER MICHAEL JENSEN // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN ERHVERV

16 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013


ERHVERV

MONTE CARLO MODSÆTNINGER MØDES I UHØJTIDELIG ALVOR

Det er som om, de bare skal placeres i samme rum med en mikrofon imellem sig - så kører det helt af sig selv. Aktuelle og kontroversielle emner bringes i øjenhøjde, når de ryger en tur igennem Monte Carlodrengenes uhøjtidelige filter: En nyskabende tilgang til formidling som både er blevet kritiseret, rost og hædret.

17 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013


ERHVERV

D

et er først på formiddagen, og tjeneren har netop slået dørene op til den hyggelige café i Kødbyen på Vesterbro. Bordene står endnu tomme, og den eneste lyd, der fylder rummet, er espressomaskinens hidsige hvæsen. Med kort mellemrum ankommer to af dagens første gæster. De er som sendt fra to forskellige verdener. Deres forskellighed skinner igennem helt ned til de hvide sneakers og nypudsede, sorte herresko, men så snart de ser hinanden, mærkes den særlige kemi. Per automatik indledes det verbale pingpong de to imellem, og straks er det som at sidde midt i et live-program på P3. Commerciel Magazine møder Monte Carloværterne, Esben Bjerre og Peter Falktoft, over en gang morgenmad, før de vender næsen mod studiet i DR-byen. Peter har anbefalet stedet, da de, efter hans eget udsagn, laver en super omelet. Hans venskabelige omgang med personalet vidner da også om, at det ikke er første gang, han er her. Jo, Esben og Peter er efterhånden faldet godt til i det københavnske. De to drenge fra henholdsvis Sejs og Risskov, som udadtil kan virke nærmest uadskillelige, mødtes første gang, da de startede på Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Her

18 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013

ukorrekt om noget, går vi amok,” fortæller Peter: ”- Dér tror jeg, at Esben og jeg mødtes over at være sådan mere…,” han leder kort efter det rigtige ord: ”… Uhøjtidelige omkring faget,” tilføjer Esben og griner. Og det er netop drengenes uhøjtidelige tilgang til tingene, de har taget med sig i deres samarbejde i radioen og siden også på tv-programmerne fra Rusland og Mellemøsten.

Esben kan heile op i hovedet på overlevende fra 2. verdenskrig, uden de bliver sure havnede de i studiegruppe sammen, og fra starten var de to ellers meget forskellige mennesker på bølgelængde: ”Når man starter på Journalisthøjskolen, er der så meget fart på, og nu skal verden bare vendes på hovedet. Folk har moral og etik som en gud, og du kan bare prøve... Hvis du siger noget politisk

FLØJLSHANDSKEN OG MORGENSTJERNEN Drengenes venskab er ikke mindst bygget op omkring en gensidig respekt, hvor de formår at supplere hinandens åbenlyse forskelle. ”Esben kan heile op i hovedet på overlevende fra 2. verdenskrig, uden de bliver sure,” forklarer Peter med en kontant bemærkning, da han forsøger at beskrive den elegance, han beundrer ved Esben: ”Han er den ultimative diplomat, og jeg brænder broer på daglig basis – ufrivilligt,” erkender han og konkluderer: ”Esben er en fløjlshandske, og jeg er en morgenstjerne”. Esben griner af den kreative beskrivelse: ”Jeg kan netop godt lide Peters umiddelbarhed


ERHVERV

og politiske ukorrekthed, for jeg er nok mere gemt bag filtre. Han siger de ting, jeg nogle gange kun tør tænke,” forklarer han. De to modpoler tiltrækker både hinanden og en stor del af landets radiolyttere. Godt en halv million danskere tuner ind på P3, når Monte Carlo går i luften. Selvom målgruppen som udgangspunkt er det yngre segment, når de i deres program ud til alle typer af mennesker. En succes som i høj grad skyldes deres forskellige personligheder: ”Hvis vi havde været mere ens på alle punkter, tror jeg ikke, vi havde favnet så bredt,” siger Esben. At de begge har rødder i Jylland, ser de også som en fordel i forhold til at ramme den brede befolkning: ”Vi er måske egentlig indbegrebet af københavneri, men vi er begge fra Jylland, så vi slipper måske lettere af sted med det,” forklarer Peter og fortsætter: ”Jeg tror det faktum, at vi er jyder, har gjort, at programmet er blevet hurtigere accepteret på hele FM-båndet.” Esben nikker: ”Ja, at vi ikke bare er to smarte fyre fra Hellerup, som sidder og råber og skriger, at jyderne er

Peter siger de ting, jeg nogle gange kun tør tænke

dumme idioter. Det er lidt lettere at sige, at nogen tager fejl, hvis man selv er derfra. Man kan slippe af sted med meget,” konkluderer han, imens tjeneren kommer med morgenkaffen og en te til Peter. Selvom den gode kemi imellem Esben og Peter på mange måder er skabt af to meget forskellige mennesker, dukker der alligevel ligheder op, når der graves lidt dybere: ”Der er ligesom en lille krog på midten, der holder os sammen. Og enighed om hvornår kvalmegrænsen er nået i forhold til, hvad voksne

19 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013


ERHVERV

5

FINURLIGE FORESTILLINGER

Hvad havde Esben arbejdet med, hvis han var født i 1850? Peter: ”Han havde simpelthen ikke overlevet. Esben burde være født om 200 år, og jeg skulle være født i vikingetiden. Vi er begge skudt forbi vores tid. Ellers var han en indflydelsesrig, boglig type: Formand for folketinget, Statsminister eller højesteretsdommer med sådan en kappe på.” Hvad havde Peter arbejdet med, hvis han var født i 1850? Esben: ”Peter er jo bomstærk, så et eller andet, hvor han skulle bruge sin krop - noget inden for militæret. Nu har jeg jo set Peter iføre sig militærudstyr, og sjældent har jeg set nogen lyse så meget op ved at få en skudsikker vest på. Et job med en eller anden form for våben i hånden havde fungeret for Peter.” Peter: ”Ja, så havde vi aldrig tabt dernede ved grænsen.” Esben: ”Nej, du havde i hvert fald ikke givet dig. Peter bliver tit grebet af stemningen og bliver ivrig, så han havde nok ikke været den bedste taktikker.” Hvis Esben skulle hive en medalje hjem til de Olympiske Lege, i hvilken disciplin skulle det så være? Peter: ”Fægtning – Esben går til fægtning. Han holder pause lige nu, men vi har det ene øje stift rettet mod OL i Rio. Jeg har tjekket, og kriterierne er sanseløst lave: Han skal bare tage til fem stævner og stikke lidt. Det er det gode ved OL – det er utroligt let at komme med som dansker.” Hvis Peter skulle hive en medalje hjem til de Olympiske Lege, i hvilken disciplin skulle det så være? Esben: ”Havde det ikke været for alle de skruer, han har i skulderen, skulle det være noget snowboardrelateret. Det er han rigtig god til.” Du må kautionere for Esben, da det kom til optøjer, da han deltog i en demonstration mod…? Peter: ”Offentlighedsloven!” 20 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013

mennesker kan tillade sig. Og fordi vi ikke helt føler os som voksne endnu,” forklarer Peter. ”I det grundlæggende - menneskesyn og humor og sådan - tror jeg, vi deler meget,” tilføjer Esben: ”Det gør jo også, at et program som Monte Carlo kan lade sig gøre. Vi sidder netop ikke og skriver et manuskript forinden, for det vil vi ikke kunne finde ud af. Ingen af os er skuespillere eller komikere, så i forhold til hvad der er sjovt, bliver vi nødt til at være relativt meget synkrone,” forklarer han om den specielle kemi de to værter imellem.

Du må kautionere for Peter, da det kom til optøjer, da han deltog i en demonstration mod…? Esben: ”Ja, offentlighedsloven var nok også det eneste, Peter ville deltage i. Eller han ville måske komme cyklende forbi og blive inddraget i nogle optøjer.” Peter: ”Jeg er radikalt imod demonstrationer og strejker. Det hører fortiden til. Nu må folk snart forstå det.” Esben stiller op i DR’s Talent og præsenterer denne skjulte egenskab…? Peter: ”Det må simpelthen være at samle et Mac-produkt på tid. Han får alle ledningerne til at virke på en Macbook Pro, selvom alle ledningerne er sat forkert i.” Peter stiller op i DR’s Talent og præsenterer denne skjulte egenskab…? Esben: ”Jeg tror, Peter ville stille op i kategorien debat. Selvom den mest rabiate fra Enhedslisten også stillede op, ville han vinde – uanset hvem han stillede op imod. Peter har altid haft en ukuelig tro på, at han har ret, og han er voldsomt god med argumenter og retorik.” Peter: ”Jeg ville simpelthen forlade talentstudiet og gå over til ’Debatten’ med Clement Kjersgaard ved siden af og rive ham fra hinanden.” Reinkarnation: Esben bliver genfødt som følgende dyr..? Peter: ”En Mynde – Den dér hund, der ikke må røre jorden.” Esben: ”Ja, den har helt tynde ben og er sindssygt hurtig. Ghita Nørby har 100 af dem.” Peter: ”Jeg vil gerne ændre mening og sige en vandrende pind. Det er et genialt dyr.” Reinkarnation: Peter bliver gen født som følgende dyr..? Esben: ”Fransk Bulldog. Den dér lille hund som tror, den er verdens største hund - et voldsomt selvstændigt dyr, som tænker, at den kunne spise alle de andre hunde.

Vi er efter sigende en del af pensum på Medievidenskab

Deres indgående kendskab til hinanden og den fælles humor skaber netop de levende og impulsive rammer, som kendetegner Monte Carlo. Peter: ”Jeg ved 90 procent af tiden godt, hvad Esben synes om noget, inden jeg har fortalt ham det, og Esben ved nok mellem 99,9 og 100 procent af gangene, hvad jeg vil synes om noget.” Selvom drengene er gode venner tilbage fra studietiden, passer de også på ikke at blive mætte på hinanden ved at ses for meget i fritiden: ”Jeg har det rigtig tit og ofte sådan, at jeg glæææder mig til at se Esben,” siger Peter med et langt tryk på glæder: ”Det skal man også passe på ikke at kvæle ved at sidde sammen hver lørdag aften og drikke øl. Hvis det forsvinder, bliver det nok et meget andet program. Vi har kun én ting, og det er os selv,” fortæller han. Der er ingen tvivl om, at drengene er rigtig gode venner, men de finder det alligevel underholdende, at nogle lyttere har et meget fastlåst billede af deres privatliv: ”Vi morer os tit over folks indtryk af os: Mange har en ide om, at Esben og jeg ligger i en køjeseng derhjemme,” griner Peter:


ERHVERV

”Vi laver jo mange ting sammen. Vi kan ikke rigtig slippe for hinanden, og vi har også rejst upassende meget sammen. Men vi har begge to venner, som vi ser mere end hinanden,” erkender han. Det er heller ikke altid, at det første indtryk af de to personligheder stemmer helt overens med virkeligheden: ”Det er faktisk meget modsat af, hvad mange tror om os: Esben kan godt lide et glas rødvin og ti Fernet Branca shots og er simpelthen i byen i tide og utide. Der er rigtig meget fart på,” fortæller Peter Falktoft, som selv dyrker en helt anden livsstil: ”Jeg går sjældent i byen, drikker meget sjældent alkohol, går utroligt meget op i, hvad jeg spiser og hænger ud med min kæreste og er måske det kedeligste menneske, Esben overhovedet kender,” erkender han, og når også at berette om sit altankasseprojekt hjemme på Frederiksberg, hvor han dyrker alskens krydderurter i den fineste middelhavsmuld: ”Jeg går også op i, hvad jeg spiser,” tilføjer Esben. ”Men ikke ud fra hvor sundt det er - simpelthen bare om det er skide lækkert,” konstaterer han med et smil og lyser ekstra op, da de bestilte blødkogte æg bliver sat foran næsen på ham. PRISVINDENDE INFOTAINMENT Hele Monte Carlo er bygget op omkring Esben og Peter. Programmets ærlige og autentiske dynamik er ikke bare spundet op omkring et ligegyldigt og

påtaget underholdningskoncept. Under programmets satiriske overflade giver det også lytterne et indblik i, hvad der rører sig i verden af små og store begivenheder: ”Radioprogrammet er jo noget, vi har fundet på sammen. Hele tonen og meningen i det er skabt ud fra et behov, vi så i det danske mediebillede om at tage de vigtige ting og formidle på en mere uhøjtidelig måde, så unge mennesker ikke kun tyr til Paradise Hotel, når de skal underholdes. Så de får et alternativ til en tv-avis, der kan virke lidt stivnakket nogle gange,” forklarer Peter om Monte Carlos dybere formål. Drengenes uhøjtidelige tone bliver til tider forvekslet med en flabet attitude. Det tager de dog afstand fra, ligesom de holder sig fra at hænge folk ud med ligegyldigt sladder. Esben: ”Folk siger tit, at vi laver provokerende og kontroversiel radio. Det synes jeg virkelig ikke, vi gør. Vi laver aldrig noget for at genere nogen.” Peter: ”Der er aldrig sladder. Vores program er 5 procent egne oplevelser og 95 procent referater af, hvad der fylder mediebilledet. Aldrig noget med at vi har mødt Ibi Støving en lørdag aften inde på Simons Natklub.” Esben: ”Vi har begge to en bevidst ide om, at dét har vi ikke lyst til. Jeg tror også, det er derfor, vi respekterer hinanden så meget. Det er pisseligegyldigt for folk der sidder i Vejle, at jeg har mødt Ibi Støving på Simons.” ”Gid jeg havde mødt Ibi Støving på Simons!” udbryder Peter afsluttende til det lille sidespor.

Deres nyskabende nyhedsformidling er da heller ikke gået ubemærket hen. Monte Carlo har de sidste to år modtaget Ekstrabladets Gyldne Mikrofon for bedste radioprogram, ligesom de i september blev overrasket med DR’s sprogpris for deres kreative formidling og personlige stil. Hæderen får dog ikke drengene til at miste jordforbindelsen: ”Nej, vi tager vores arbejde meget seriøst. Vi vil gerne have anerkendelse, men det med opmærksomheden er sådan lidt…” Peter stopper kort og tænker: ”Altså, jeg tror ikke, I skal regne med, at Esben og jeg inviterer Billedbladet eller Se og Hør hjem for at møde vores kærester eller se de førnævnte altankasser,” konkluderer han. ”Vi vil egentlig hellere snakke med et magasin som det her, hvor læserne er studerende, som faktisk er vores målgruppe og dem, vi rigtig gerne vil ramme,” tilføjer Esben. Og så åbner Peter desuden for et gensyn med Aarhus Universitet: ”Vi vil gerne lave Kapsejladsen. Vi gider ikke stå i et eller andet madprogram og banke en kokosmakron sammen,” understreger han og henleder til Monte Carlo-drengenes tjans som konferencier under årets traditionelle begivenhed i Uniparken. MISSIONEN I MELLEMØSTEN Succesen i radioen har åbnet flere nye døre for Esben Bjerre og Peter Falktoft. 2013 var året, hvor der for alvor blev sat ansigt på de kendte stemmer, da deres Monte Carlo-koncept blev sat på

21 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013


ERHVERV

prøve i helt nye rammer. Først i Rusland med tv-programmet ’Monte Carlo elsker Putin’ og siden ’Monte Carlo elsker jøderne’, hvor de tog temperaturen på både palæstinensere og jøder i forbindelse med mellemøstkonflikten. Især omkring sidstnævnte er deres uhøjtidelige journalistiske formidling for alvor blevet testet i et af verdens absolutte brandpunkter. En alternativ tilgang som har kastet både ros og kritik af sig. ”Vi vidste jo godt, at Israel/Palæstina-konflikten var et betændt emne,” forklarer Peter: ”Men i vores verden kan det bare ikke være rigtigt, at du ikke kan forholde dig uhøjtideligt til et emne uden at være forudindtaget med 10 års ph.d. i ryggen. Det er jo synd - det er jo virkelig synd. Og det er latterligt, at det med jødedommen og muslimer er blevet tabuiseret herhjemme, så vi nærmest ikke kan snakke om det. Det er langt hen ad vejen meningen med programmet at gøre op med den her tabuisering,” understreger Peter. Selvom programmet, ’Monte Carlo elsker jøderne’, kom i umiddelbar forlængelse af deres 22 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013

program fra Rusland, fløj drengene dog til Mellemøsten med et dybere formål: Esben: ”Det nemme ved Rusland var, at Putin var en skiderik, og vi ikke rigtig gad snakke med nogen. Så det var bare Peter og jeg derovre. Men denne konflikt er vi gået mere alvorligt journalistisk til - selvfølgelig på vores måde, men vi interviewede fandeme nærmest folk i fem uger uafbrudt,” fortæller Esben om arbejdet bag programmet: ”Man kan sige, at det for eksempel havde været let at lave noget om Berlusconi - men vi ville gerne bruge den platform, vi havde bygget op til at tage fat i noget lidt mere gravalvorligt, som der måske var mere læring i end i Putin,” tilføjer Peter. Det er tydeligt at mærke drengenes engagement i arbejdet. De ønsker ikke, at udsendelserne bliver misforstået som ligegyldig underholdning i deres forsøg på at nå ud til målgruppen: ”Gennemsnitsalderen for en DR-bruger er 56 år, så DR vil meget gerne have nogle unge mennesker ind i butikken - og vi vil rigtig gerne lave noget til unge mennesker, som ikke bare er druk

Du kan jo nærmest ikke sige ordet ’jøde’, før der er én, der kaster ansigtsmimikkortet efter dig og fest,” understreger Peter og fortæller stolt om konceptet: ”Det er en ny måde at tænke formidling på,


ERHVERV

BONUSINFO & FRAKLIP Hverken Esben eller Peter har færdiggjort studierne på Journalisthøjskolen. Som barn drømte Esben om at blive pilot. Peter ville gerne være Batman, men som han siger: ”Skylinen i Aarhus er bare ikke til at svinge sig rundt i. Men jeg fulgte byggeriet af Bruuns Galleri intenst, for endelig kom der en høj bygning, hvor jeg kunne få et godt svæv helt ned til havnen. Jeg tænker på det hver gang, jeg er oppe i CinemaxX.” På Facebook finder du siden ”Esben Bjerre & Peter Falktoft som værter ved Eurovisionen (Melodi Grand Prix) 2014 i Danmark” med over 30.000 likes. Drengene er smigrede over tiltaget, men udtaler: ”Det kommer aldrig til at ske i denne verden.” Navnet ’Monte Carlo’ bygger, ligesom Peter Falktofts tidligere program ’St. Tropez’, på en utopisk forestilling om et sted, hvor alt er godt og alle er glade. Peter har forsøgt at få hjælp til at smide sin Århus-dialekt, da han startede i radioen, men hans stemmetræner gav op. Selvom Esben er vokset op i det smukke midtjyske Søhøjland, har han et anstrengt forhold til naturen: ”Jeg hader det helt grundlæggende. Jeg fungerer bedst på asfalt,” udtaler han. Peter er en habil snowboarder og har flere gange kommenteret DM i Ski og Snowboarding, samt medvirket som ekspert og tv-kommentator for DR under Vinter-OL i Vancouver 2010. Peter fik lokket DR til at købe rettighederne til X-games. Esben var på udveksling i San Francisco, da Peter headhuntede ham til Monte Carlo. Commerciel Magazine fik aldrig opklaret, om drengene virkelig havde mødt Ibi Støving på Simons.

for det er aldrig blevet lavet før. Programmerne er en ny genre inden for tv, som vi selv har opfundet langt hen ad vejen,” forklarer han. Drengene bevæger sig i Mellemøsten på et meget følsomt område, og kombineret med deres uhøjtidelige natur har det ikke overraskende kastet kritik af sig. Blandt andet fra udnævnte eksperter inden for området. Kritikken kommer dog ikke bag på Esben og Peter, der efterlyser et større indblik i programmets kontekst og formål. Esben: ”Jeg er glad for, at der har været kritik. Man havde endda lidt forventet det, dér hvor kritikken kom fra – men det er egentlig sigende, at ingen af dem vi portrætterer, hverken jøder, israelere, muslimer eller palæstinensere, har kritiseret vores tilgang. Det er vi gode til i Danmark: Vi hidser os tit op på andre folks vegne. At nogle professionelle påpeger, at vi ikke går nok i dybden med alle sider af konflikten, kan vi ligesom forvente. Men vi appellerer til nogle mennesker, som knap nok gider tænde for tv-avisen. Vi er nødt til at prøve at ramme en fællesnævner, som ligger lidt under ph.d.-niveau.” Men selvom det ofte er de kritiske ryster, der når ud i medierne, sidder drengene tilbage med langt flere positive tilbagemeldinger efter programmet: ”Jeg kan vise dig over 100 e-mails fra folkeskolelærere og gymnasielærere, der siger tak,

fordi vi har gjort det, de ikke har kunnet i deres 20 år lange arbejdsliv - nemlig at få deres elever til at gå op i Israel/Palæstina-konflikten,” fortæller Peter: ”- Og vi er efter sigende en del af pensum på medievidenskab. Så igen: Vi har det rigtig godt med det. Vi er meget stolte af vores program,” konkluderer han. HJEM TIL RADIOEN Selvom Esben og Peter har været glade for at lave tv, føler de dog stadig, at radioen er deres rette element. ”På DR er det sådan, at når nogen bliver tilpas gode til at lave radio, kommer de fra tv-afdelingen og spørger, om man ikke skal have et rigtigt arbejde. Og så siger radioværterne: ’Jo for helvede, lad mig komme på, og måske kan jeg være med i ’Vild med Dans’ en dag’. Vi har sagt, at vi gerne vil lave tv, men vi vil ikke stoppe med at lave radio. Radio er ligesom dét, vi laver, og tv er noget vi eksperimenterer med,” fortæller Peter, og konstaterer: ”Radio er uden sammenligning det sjoveste i verden at lave.”. Esben deler samme mening: ”Ja, der er en lethed i radio, som tit forsvinder med tv, hvor det kan komme til at virke lidt hardcore. Du kan slippe af sted med fuldstændigt vanvittige ting i radioen. Og det er jo en gave, når vi

sidder og laver, det vi laver. Så længe vi synes, det er fedt, bliver vi ved.” Drengene siger kun ja til én sæson af gangen, hvorefter de kigger hinanden i øjnene og mærker efter, om de har lyst til at fortsætte: ”I det sekund én af os ikke har gnisten længere, dør programmet,” siger Peter med et sjældent alvorligt udtryk. Der er dog ikke noget, der tyder på, at Monte Carlo skulle lukke ned lige foreløbigt. Her går det nemlig godt: ”Det er det sjoveste, jeg kunne forestille mig at lave, så jeg er meget privilegeret” konstaterer Esben. Det er efterhånden ved at være godt op af formiddagen, og de tomme borde omkring os bliver langsomt fyldt op. Selvom Esben og Peter går i luften klokken 14, giver de sig god tid til at svare på de sidste spørgsmål. De er ikke bundet af strenge retningslinjer, stramme deadlines og manuskripter. Esben Bjerre og Peter Falktoft er ikke ansat som værter på et radioprogram ved navn Monte Carlo, de ER Monte Carlo. Det er under disse forhold, guldkornene gror bedst.

23 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013


FOTO: THOMAS SØRENSEN TEKST: EMIL OUTZEN // DESIGN: INGEBORG LUND

STUDIELIV

LÆRING VERSION 2.0 Vi kan lave video, vi kan lave simulationer, lyd eller tegnefilm. Den studerende har fået mange flere formater at koble sig på, når der skal læres.

ˮ

Vores liv er blevet teknisk og frigjort, og vi kan vælge og vrage mellem flere måder at lære og opleve på. Nu skal det samme ske på universiteterne: Undervisningen skal være lærerig på den digitale måde – og du skal følge med.

D

u står ud af sengen. Du gennemgår dine daglige morgenrutiner, og til slut sætter du dig ned foran computeren med en kop kaffe. På skærmen forklarer en illustreret video det der teoretiske begreb, du ikke helt havde forstået. Nu er du klar til dagen. Klokken 10 sidder du til forelæsning, og efter et kvarter stiller forelæseren et spørgsmål ud i lokalet. Ingen rækker hånden i vejret. I stedet hiver alle deres telefon frem og sender en besked med enten a, b, c eller d. Sekunder senere dukker jeres svar op på storskærmen, og forelæseren konkluderer, at I nok hellere må diskutere spørgsmålet indbyrdes og sende et nyt svar igen. Efterfølgende mødes du med din studiegruppe. Computerne bliver tændt og på skærmen møder I jeres holdunderviser – i den anden ende af en Skype-samtale. Den opgave, som I for nyligt har afleveret, dukker op på skærmen, og med underviserens stemme i baggrunden bliver alle de røde markeringer og kommentarer gennemgået én for én. Sådan kunne dagligdagen meget vel se ud for dig som studerende, hvis man spørger

24 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013

Helle Mathiasen, professor ved Center for Uddannelsesudvikling og Digitale Medier ved Aarhus Universitet. Hun peger på, at de digitale medier giver en lang række nye redskaber i undervisningen: ”Det vi taler om i dag er, at vi har fået nye medier og læringsmetoder, vi ikke har haft før. I dag kan vi for eksempel lave små videoer på to minutter til at forklare et teoretisk begreb eller til at vise en tandlæge, hvordan man opererer en bestemt tand,” fortæller Helle Mathiasen: ”Vi kan lave video, vi kan lave simulationer, lyd eller tegnefilm. Vi kan gøre rigtig mange ting, man ikke har kunnet gøre før. Det betyder, at den studerende har fået mange flere formater at koble sig til, når der skal læres,” uddyber hun. Til dagligt forsker Helle Mathiasen i, hvordan de digitale medier kan finde en plads i undervisningen. Gennem forskellige projekter har hun deltaget i at hjælpe landets uddannelsesinstitutioner med at blive digitale. Meget passende møder Commerciel Magazine hende på computerskærmen over en Skype-samtale med headsettet i ørerne og webkameraet tændt.

Udover samtaler over Skype forklarer Helle Mathiasen, at digitale medier i undervisningen er en bred vifte af mange forskellige formater. Jovist omfatter begrebet både Facebook og YouTube, men også e-bøger, i-bøger (interaktive bøger), smartboards, systemer til feedback, diskussionsfora og wiki’er er med til at tegne, hvad digitale medier omfatter på uddannelsesområdet. De mange forskellige formater, gør det altså muligt at lære, uden nødvendigvis at skulle læse tætskrevne akademiske artikler hver gang.

ˮDet bliver mere klart, at vi nu kan ramme alle studerende.ˮ UNIVERSITETET FALDER BAGUD Men når det kommer til at tilbyde de studerende mulighederne fra den digitale verden, falder universiteterne bagud. For omtrent 20 år siden, var Helle selv med til at undersøge et


STUDIELIV

DIGITALE LØSNINGER PÅ VEJ For at følge med den digitale udvikling har Aarhus Universitet iværksat det overordnede koncept Educational IT. Målet er at give universitetet en fælles digital platform med plads til både administrative elementer, netbaserede læringsaktiviteter og kommunikation med underviserne. Blackboard er det første skridt på vejen, og programmet sætter rammerne for, at flere løsninger kan komme til, fortæller Per Guldbæk Larsen, der er tilknyttet projektet. Vælger universitetets mange afdelinger at deltage aktivt, forventer Per, at de første tilføjelser vil blive lanceret til efteråret 2014.

af de første forsøg med bærbare computere på gymnasiet, og selvom meget vand er løbet under broen siden da, er både folkeskolen og gymnasiet nu hoppet med på bølgen. På universitetet halter det dog fortsat: ”Universitetet er på mange måder langsommere end gymnasierne, der igen er langsommere end folkeskolen, når det handler om pædagogisk nytænkning. Jo længere vi når op igennem systemet, jo større fokus er der på fagligheden, og at undervisningen tilrettelægges, så de studerende kan lære det, der forventes af dem på universitetet,” forklarer Helle. Hun mener, at det kan være en af grundene til, at universitetet næsten kun har digitaliseret de administrative opgaver. Men mange undervisere på universitetet har ikke pillet ved den egentlige undervisning. Ofte er den velkendte undervisningsform kun blevet overført til et digitalt format. For eksempel ser man, at nogle undervisere vælger at optage deres forelæsninger på video i stedet for at afholde den ansigt til ansigt med de studerende. Men hvis man kun digitaliserer undervisningen på den måde, mener Helle Mathiasen, at man begår en fejl, hvis man tror, at det kan erstatte

face-to-face og netbaseret kommunikation som for eksempel opklarende spørgsmål og faglige diskussioner: ”Hvis man kun laver forelæsningerne digitalt i form af video, går der meget hurtigt fjernsyn i den. Og efter 10-20 minutter er det meget svært at holde koncentrationen. Desuden kan det ikke stå alene: Som studerende er man nødt til at kontrollere sin forståelse af det, man har set på film,” fortæller hun. Helle peger på, at de studerende skal kunne stille spørgsmål for at sikre, at de har forstået, hvad der bliver sagt. Hvis forelæsningerne bliver rykket hjem i stuerne, er det altså nødvendigt at finde på andre måder at forbinde underviserne og de studerende på. Behovet for diskussioner og fremlæggelser er der nemlig stadigvæk – om det så bliver på nettet eller på campus. Digitale medier bliver dog ikke udelukkende brugt som envejsformidling på universitetet. Nogle undervisere er allerede godt på vej til at gøre digitale medier til en naturlig forlængelse af den undervisning, som i forvejen finder sted: ”En hel del undervisere prøver ikke kun, fordi de skal. De gør det, fordi de kan se, at

det understøtter elevernes læring, samarbejde, deling, produktion og dialog. Det kan understøtte de studerende på en ny måde, fordi det giver nogle muligheder, man ikke har haft før, for at lære stoffet,” siger Helle Mathiasen. Med de nye medier, mener hun, at man nu har mulighed for at tilgå undervisningen anderledes end før: Såvel studerende som undervisere kan træde i karakter og ind i nye roller og funktioner: ”Med teknologien skal man tænke på en helt anden måde. Det er ikke kun forelæsningerne, man kan understøtte med teknologien med mobiltelefoner og clickers. Det er også alle de netbaserede muligheder i at få sat sin viden i spil: At få talt om den og diskuteret den med sine medstuderende og underviseren via for eksempel Skype eller blogs. Det kommer altså fuldstændigt an på, hvordan underviseren vælger at se på teknologien, og hvad den skal bruges til,” konkluderer hun. STRØM PÅ PAPIR For nogle studier kan det virke meget tiltrængt, at underviserne får øjnene op for de digitale formater, så overheadprojektoren kan blive

»

25 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013


STUDIELIV

SIMONE QUACH HOUGAARD OG MIE BOHN TRANKJÆR, STUDERENDE OG HOLDUNDERVISERE: ”Vi gør en del ud af at bruge digitale medier i vores undervisningsgrupper. Derudover er vi i gang med at undersøge, om det er muligt at bruge for eksempel Facebook som kommunikationsmiddel mellem de studerende og holdunderviserne. Vi mener, at det vil være en fordel, når det kommer til vejledning og diskussion af store opgaver, eller hvis en time skal aflyses eller flyttes i sidste øjeblik, fordi de studerende holder sig mere opdaterede på de sociale medier end på Blackboard, for eksempel.”

ˮ

gemt væk og prøveformer med papir og blyant kan blive afskaffet. Men at få digitale medier i undervisningen er ikke bare så simpelt som at sætte strøm til papiret, administrationen og de undervisningsformer, vi allerede kender: ”Man kan forestille sig, at med de muligheder, teknologien giver i dag, kan man blive nødt til at nytænke, hvad universitetsundervisning, læringsressourcer og undervisningsmateriale er for nogle størrelser,” forudser Helle. Hun understeger, at nytænkning ikke bare betyder, at buzzwords som ’e-læring’ og ’blended learning’ skal indarbejdes i den måde, undervisningen foregår på. Det handler om at kvalificere de begreber, vi bruger: ”Vi skal snakke om, at vi har forskellige kommunikationsfora og undervisningsmiljøer, hvor vi gør noget forskelligt og har forskellige aktiviteter. Nogle gange er det på nettet over Skype, nogle gange skal vi være sammen fysisk, fordi vi bedst kan klare diskussioner og forhandlinger der, og andre gange er det med papir,” fortæller hun. Helle har selv lavet undersøgelser, hvor de studerende fik tilbudt digitale alternativer til den traditionelle undervisning. Her udnyttede nogle 26 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013

DIGITAL UNDERVISNING – ifølge to holdundervisere og en studerende

MATHIAS RUGE, STATSKUNDSKAB: ”Jeg synes generelt, det halter med brugen af IT i undervisningen både til holdtimerne og forelæsningerne. Jeg har hørt, at man på nogle studieretninger benytter sig af et live feedbacksystem (clickers, red.), hvor forelæser-en har mulighed for at stille et multiple choice spørgsmål ud i salen, og få svar øjeblikkeligt. Jeg synes, at det er et genialt system, fordi det bliver muligt at tilpasse undervisningen på stedet, så flest muligt får noget ud af det.”

Med de muligheder teknologien giver i dag, kan man blive nødt til at nytænke, hvad universitetsundervisning, læringsressourcer og undervisningsmateriale er for nogle størrelser.

hurtigt friheden til selv at styre deres eget forløb og derved blive rigtige studerende. Mange andre forblev derimod i rollen som elever og med en forventning om hele tiden at blive guidet i forhold til læsning og opgaver – de havde altså ikke forstået, at de var studerende. Helle indrømmer, at opdelingen er noget grov, men hun vurderer samtidigt, at evnen til selv at styre er vigtig, når man skal ud på arbejdsmarkedet. For dig som studerende kan det altså blive strengt nødvendigt at lære at arbejde med og via teknologien. En af måderne, de studerende kan lære at arbejde med digitale medier, er, hvis universiteterne gør op med det traditionelle. Helle Mathiasen mener dog ikke, at et bestemt medie kan sætte udviklingen i gang og ændre alting. Hun synes derimod, at det vil være interessant, hvis man gør op med vaner, rutiner og traditionelle tilgange: ”Opgaver og afleveringer skal nytænkes i forhold til formater – også til eksamen. Hvem siger, det altid skal være tekst? Hvorfor må vi ikke begynde at tænke i nogle helt andre ting? For eksempel at vise arbejdsprocesser i en blog sammen med noget video og screencast.

Man skal altså begynde at tænke i nye formater, fordi man ved, at så begynder folk at tænke 'hvad kan jeg bruge det her til?’,” forklarer hun. Teknologi i alle former og farver har indtaget samfundet på de flest tænkelige måder. Dagligdagens informationssøgning og nyhedslæsning foregår digitalt, i erhvervslivet samarbejder ansatte på kryds og tværs af grænser med brug af teknologi, og de fleste forbrugere forventer, at virksomhederne taler med dem online, endda gerne personligt. Teknologiens udvikling går derfor heller ikke uden om universiteterne, og det er nødvendigt at finde ud af, hvordan man får bragt den ind i undervisningen, så læringen bedst understøttes. konkluderer Helle Mathiasen: ”Vi kan ikke tro, at teknologien bare går væk. Man kunne godt få lyst til at sige 'så gå dog væk', men den bliver ved og ved med at udvikle sig. Den bliver mere og mere synlig for os, og det bliver mere klart, at vi nu kan ramme alle studerende, hvis vi bare får øje på det.”


BLIND DATE

Hver måned giver Commerciel Magazine to studerende mulighed for at finde kærligheden. Denne gang har Line og Peter trodset stormen for at tage på blind date på Restaurant Rivas. Om daten var lige så stormfuld som vejret, eller om deres møde udviklede sig til den store kærlighed, kan du læse om her.

PETER, 24 ÅR

LINE, 21 ÅR

Jeg er ikke den store dater. Derfor bliver jeg noget chokeret, da jeg får at vide, at jeg ikke må få nogen informationer om pigen, jeg skal på blind date med. I det hele taget er jeg noget skeptisk omkring hele blind dating-konceptet. Inden jeg ser mig om, er jeg dog sat op på en date, og det viser sig at kulminere med den mandag i oktober, hvor stormen raser i hele Danmark. ”Bare vejret nu ikke afspejler daten,” tænker jeg. Det viser sig på ingen måde at være tilfældet. På Fredens Torv bliver jeg mødt af en pæn, sød og smilende lyshåret pige, og sammen går vi hen på den hyggelige Restaurant Rivas kun et stenkast derfra. Her dykker vi sammen ned i buffeten og nyder husets vin. Hun er, ligesom jeg, ny med hensyn til at ”date”, men det synes jeg dog ikke at kunne mærke. I løbet af daten vender vi alt mellem himmel og jord, uden at snakken på nogen måde bliver akavet eller ligegyldig. Det viser sig, at min date og jeg har en del til fælles, for eksempel interessen for rejser og sport. Samtalen flyder derudaf, og den obligatoriske ”vejrkliche” bliver først vendt helt til slut. Efter et par hyggelige timer takker vi tjeneren for god betjening og krammer hinanden farvel i det nu noget bedre vejr. Om sidstnævnte er tilfældigt, skal jeg lade være usagt, men sagen er den, at jeg godt kunne forestille mig at lære min date endnu bedre at kende. Blind dating er åbenbart ikke nødvendigvis ensbetydende med uopfyldte krav og pinlig tavshed.

Det er dagen for min første blind date. Jeg bliver mere og mere nervøs, som dagen skrider frem, og stormen udenfor hjælper ikke ligefrem på det. Da jeg står og kigger ud af mit vindue og ser en havestol flyve forbi, overvejer jeg at melde afbud. Tankerne flyver rundt i mit hoved: Jeg aner intet om min date og tænk nu, hvis det bliver mærkeligt. Der er jo ingen mulighed for at gå sin vej, hvis det bliver akavet. Jeg forsøger at minde mig selv om, hvorfor jeg overhovedet sagde ja til at gå på blind date i første omgang. Og da jeg cykler ud i stormvejret, glæder jeg mig alligevel lidt til at få en ny oplevelse og møde en forhåbentligt sød fyr. Da jeg møder min date, er jeg positivt overrasket. Han er utrolig sød og nem at snakke med. Han spørger meget interesseret ind til mig og mine interesser, og til min store lettelse flyder snakken derudaf. Vi taler om vores interesser, studiet, og hvad vi hver især har oplevet i vores liv. Det er spændende at høre om, hvad han laver til daglig. Vi nyder den gode mad sammen og får grint en masse. Samtalen stopper på intet tidspunkt, og selvom jeg ikke umiddelbart ved, hvor mange fælles interesser vi har, formår vi alligevel at finde noget at snakke om hele tiden. Skal vi så være mere end venner? Der må mit svar nok være nej. Men han er utrolig sød, og jeg tror, han er en rigtig god ven. Alt i alt synes jeg, daten var rigtig god og hyggelig. Og nu har vi en fælles oplevelse sammen: Vores første blind date.

27 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013

FOTO: THOMAS SØRENSEN // TEKST: MARIANNE ERIKSEN // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN

STUDIELIV


FOTO: LOUISE KOUSTRUP // TEKST: ERIKA STEFANSSON // DESIGN: ANNELINE HAUBJERG

STUDIELIV

When you wish upon a star… It’s that time again: Lots of preparation for the exams, nice food, gifts and wonderful times. You probably don’t know what you’re going to get from Santa, but we’ve asked students around Aarhus University the Christmassy question: “Which career do you wish from Santa?”

Daniel, 22, Marketing and Management Communication

VO

“I want a career within advertising and PR. I think it’s interesting to manipulate pictures or messages by using different programmes, and thereby, changing the message of the advertisement.”

XP

OP

28 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013

Nathalie, 20, English “I honestly don’t know. I’m keeping my options open as I’ve already once tried to lockdown on one single target: It didn’t work out for me. So this time I’m trying to do things differently, and so far it’s working for me. So, if I should wish for anything, I think it would just be open options.”


STUDIELIV

If I should wish for anything, I think it would just be open options

Nicolai, 21, Marketing and Management Communication

“I want a career that focuses on marketing and PR. I find it fascinating how communication can make really good conditions for the message to get from sender to receiver. Also, I find it really interesting how this type of communication can be used in advertising and campaigns.”

Shit. This is a difficult question

Kristina G., 28, Sport Science “Shit. This is a difficult question. I guess I want a career where I can examine how athletes combine their education with their choice of sport – I’d like to lead a programme where this could be researched. Also, I find it interesting to see how athletes’ education could be used to create a type of security system. I’d also like to point out that although people might think athletes are stupid, they’re not.”

Kristina S., 26, Linguistics “I would very much like a Ph.D. I imagine that I’d make a really good researcher so I’d like to research different aspects of linguistics. Also, I imagine that I could be a really good troubleshooter; I’d like to find problems and research possible solutions to these problems. This would be a really nice present from Santa.”

Anders, 20, International Business Communication in English and European Studies “I’d very much like to work with PR when I’m done studying. I find this particular area interesting because it’s an area with many possibilities and approaches. I think this would be a really nice present, but I probably won’t get it this year, though.”

29 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013


KULTUR & STUDIELIV

MAGA ZINE

EVENT CALENDER // DECEMBER 2013

02.

MARDUK + GRAVE

02.

DICTE & CLAUS HEMPLER

04.

STIG ROSSEN JULEKONCERT 2013

05.

QUEEN MACHINE

06.

KLUBBEN NIGHT

06.

NOBEL NIGHT (FLIP CUP FRIDAY FINALS)

07.

A.I.R PARTY - AARHUS INTERNATIONAL REGGAE FESTIVAL

10.

SONETTER

13.

KLUBBEN NIGHT

13.

FRIDAY BAR

14.

OH LAND

19.

SLATFEST (HEEL TAP NIGHT)

20.

MAGTENS KORRIDORER

24.

CHRISTMAS EVE

27.

COMEDY AID 2013

30.

DEN KONGELIGE BALLET: NØDDEKNÆKKEREN

31.

NEW YEARS EVE

VOXHALL

MUSIKHUSET MUSIKHUSET MUSIKHUSET KLUBBEN

KLUB.LING VOXHALL VOXHALL

KLUBBEN

KLUB.LING VOXHALL

KLUBBEN TRAIN

MUSIKHUSET MUSIKHUSET

STUDENTERLAUGET ANDET

30 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013


NEWS KLUBBEN IS “BYENS BEDSTE FREDAGSBAR 2013”

READY FOR SL CHRISTMAS SPIRIT? We are moving towards the exam period, which means countless hours of revision and preparation, and at the same time the weather only gets colder and darker. But fortunately, there is a beacon in the darkness, as Studenterlauget is pleased to present to you SL Christmas Spirit! As tradition prescribes, we open a door in our special Christmas calendar every day during December. Behind the doors, delicious (sur)prizes, enjoyable giveaways and delightful happenings are waiting to be opened. In other words, we will make sure that this December is more than just exams, as we give you something to look forward to every single day during this month! Stay tuned on Studenterlauget’s Facebook group to see the surprise of the day!

FLIP CUP FRIDAY FINALS ON DECEMBER 6 IN KLUB.LING

KULTUR & STUDIENTERLAUGET

« 06.

Throughout November, Klubben and Klub.ling have hosted the preliminary rounds in the prestigious tournament Flip Cup Friday. Here, teams of four players have competed in the well-known and highly entertaining beer game Flip Cup. On December 6, it all escalates in a grand final in Klub.ling, where the six remaining teams will face each other in exceptional and intense flipping. This evening, we will find the one and only winning team of the entire tournament – the Flip Cup Friday Champions! The winning team will win two hours of free beer for ten people in Klubben or Klub.ling on a date of their choice and tickets for the next Club Klub. The Flip Cup Friday Finals begin at 20.00 on December 6 in Klub.ling, so come join us and cheer for your favourite team and your fellow students!

HAVE YOU TRIED OUT THE NEW PRINT FACILITIES AT SL OFFICE? SL Office now offers new print facilities – both at Campus Fuglesangs Allé and in Nobelparken. The newly implemented printers offer better and cheaper printouts in both black/white and colour, but they also offer many more advantages and new possibilities for you to try out. Most importantly, you no longer have to depend on opening hours to buy your printouts, as it is now possible to set up an account and hereby pay and print online. In other words, you can now print all your printouts from home, directly from your own computer, and then log on to the printer in the offices to receive your printouts. Moreover, the new facilities make it possible for you to top up your user account with your credit card, enabling you to utilise the printers at any time. To use the new print facilities, you have to be registered as a user. You can register as a new user of Studenterlauget’s print facilities here: www.print.studenterlauget.dk

We are extremely proud to announce that Klubben is the best student bar in town for the second year in a row! It all became official at AOA’s award show on November 7, where Klubben was announced the winner of the category “Byens Bedste Fredagsbar 2013”. A huge thanks to everyone who voted for us, Klubben would be nothing without you guys! Find the video from the award show on Klubben’s Facebook page (www.facebook.com/Klubben).

SLATFEST: X-MAS EDITION IN KLUBBEN ON DECEMBER 19

« 19.

Remember to mark your calendar for this semester’s Slatfest (Heel Tap Night)! Thursday, December 19, is the night of the legendary XMAS EDITION, and this is absolutely an event you cannot miss out on. In keeping with tradition, Klubben and Studenterlauget want to thank you all for an awesome semester by closing down Klubben for the year with nothing less than a blast. Slatfest is known for exceptionally cheap prices at the bar and lots of happy guests – hence this Thursday there is no excuse for staying at home. So grab your friends and help us close down Klubben for the year with style!

JOBS AT STUDENTERLAUGET Do you want to be a part of a dynamic, professional and developing workplace where students call the shots? If so, Studenterlauget might be the place for you. As the largest student organisation in Denmark, Studenterlauget employs more than 300 students a year. With our eight different business units, Studenterlauget covers a wide range of activities and offers a great variety of jobs – both study-related positions, and jobs where social interaction and team spirit are central. So no matter if you wish to improve your CV with a career relevant job or you wish to expand your social network with a flexible and social job, Studenterlauget gives you the chance to make that happen. Job vacancies are frequently posted on Studenterlauget’s website and Studenterlauget’s Facebook, so we encourage you to stay tuned and apply for any of the current vacancies. We look forward to reading your application!

31 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013


TEKST: SABRINA RASMUSSEN // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN

KULTUR & STUDIELIV

LIVING MAN IS LEGALLY DEAD Ohio, USA

New What’s up in the world? Enlighten yourself with news of the world, and discover new findings from every corner of the earth.

EGOCENTRISM CAUSES CANCER

North Carolina and California, USA Two American researchers have independently discovered that self-centred people face an elevated risk of getting cancer and cardiovascular diseases than people prioritising a sense of community. The explanation is that if you seek self-satisfactory happiness your body will be exposed to a higher level of stress and adversity. On the contrary, if you find yourself happy among other people and working for common causes your body will experience less stress. The bodily stress level affects the immune system, and thinking of the community helps keeping up the guards against cancer and cardiovascular diseases whereas egocentrism helps opening up the gateway for diseases to enter.

LUXURY ADDICTION KILLS INMATE Chile

Shortly before his scheduled transfer from a luxury prison to a more ordinary one, a former Chilean spy chief committed suicide. The 87-year old man was to be released in December 2014 after six years in prison, but the prospect of serving his last year without benefits such as pools and tennis courts apparently made the inmate quit before time. A few months ago the Chilean president announced that the luxury prison housing officials convicted of crimes against humanity would be closed and, therefore, the inmates needed to be relocated. At the time of writing it is, still, uncertain why these inmates were given beneficial treatment to begin with.

32 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013

In 1994, eight years after he disappeared from his home, an Ohio man was declared legally dead. Returning home (or rising from the dead) the man recently went to court to reverse the ruling in order to be able to get a driver’s license and retain his Social Security number. However, the judge turned down his request since there is a three-year limit for changing death rulings – and that deadline passed a few years ago.


KULTUR & STUDIELIV

SLEEPING THE WEDDING NIGHT AWAY Great Britain

Traditionally, the first night after exchanging “I do’s” is associated with love-making. However, according to a recent British study this is not what happens in reality. The researchers found that 52 percentages of the newlyweds in Great Britain spend their first night as husband and wife sleeping, not crinkling sheets. The results of the British study point to alcohol as the main cause of the lacking love-making – simply, the grooms are too drunk.

110 RICH RUSSIANS Russia

The annual wealth report published by the bank Credit Suisse appoints Russia as the country with the highest level of financial inequality. More than a third of the money in the land of vodka and fur caps is in the pockets of only 110 people. The remaining 143 million Russians have to settle for sharing the rest of the roubles.

INVISIBLE SKYSCRAPER South Korea

“DEATH WATCH” COUNTS YOUR DAYS

In Seoul, architects have revealed plans for the 450 metres high Tower Infinity, which is referred to as an “anti-tower”. A new technology will make this skyscraper blend with the surrounding skyline, thus, practically making it invisible. Mounted on the facade of the building a number of cameras will constantly monitor the surroundings and the images recorded will be displayed on hundreds of LED screens spread all over the tower. As a result, Tower Infinity will be “camouflaged”, and people will be able to take in the view that the tower otherwise hides.

Sweden

A company is currently sourcing funds to finance a gadget that can tell you when you will die. The Tikker Watch, as the device is called, calculates the date of your death on the basis of a series of medical questions which enables the clock face to tell you how many years, months, days, hours, minutes and (even) seconds you have left on planet earth. The Swedish inventor hopes that the watch will inspire people to make the most of their remaining time. After all, the countdown is ticking on your arm.

BAN ON ANIMAL PRINT Great Britain

In Chessington Zoo, one of Britain’s largest zoos, clothes with animal print are now banned. Keepers noticed that zebra jumpers, leopard leggings and the like confused rhinos, giraffes and their neighbours, and exotic clothing is, therefore, no longer allowed in the zoo. The animals acted over-friendly when facing a person disguised as a “family member”, whereas the pattern of a predator frightened them. In order to enforce its zero-tolerance politics, Chessington Zoo has employed bouncers to make sure that none of the 1.5 million annual visitors enter the zoo wearing animal camouflage.

REMOTE-CONTROLLED TOURIST Australia

In Melbourne, new and previously unknown methods have been applied to attract tourists. Basically, this new project enables prospective visitors to explore the city using a “remote control tourist”. This is a real flesh and blood-person, equipped with a helmet camera and a microphone, responding to online requests made by curious world citizens to explore the city’s attractions. The experiences of the remote-controlled tourist are streamed live online which facilitates sightseeing in the sofa back home.

33 COMMERCIEL MAGAZINE // DECEMBER 2013


THE FIRST FRIDAY OF EVERY MONTH IS A:

NOBEL NIGHT in Klub.ling

NEXT NOBEL NIGHT IS DECEMBER 6, 2013!

THE NIGHT OF THE FLIP CUP FRIDAY FINALS! SPECIAL OFFERS ON CHRISTMAS BEER, SOMERSBY, JÄGERMEISTER AND FROZEN LICOR 43 STRAWBERRY SHOTS

ENTRANCE SL-MEMBERS: FREE NON-MEMBERS: 30 DKK (REMEMBER TO BRING YOUR STUDENT ID)

THIS ONE NIGHT A MONTH, WE TRULY HONOUR OUR DAILY LIFE AS DILIGENT STUDENTS BY CLOSING THE BOOKS, OPENING THE BAR, AND CELEBRATING OUR TIE AS FELLOW STUDENTS.

Klub.ling

Studenterlauget for students

by students


KLUMMEN:

”HVORFOR ER DECEMBER SÅ RAR?”

- HVORFOR ER DET NU, DET ER DEN ALLERBEDSTE MÅNED, VI HAR… BEKENDT MED SANGEN? GIVER DET MENING FOR DIG?

December er en speciel måned for mange. Få har et ækvivalent forhold til måneden, mens andre, heriblandt vores udenlandske medstuderende, har anderledes lydende december traditioner: Vores julekalendere, pakkelege i alle afskygninger og risengrød med smørklat kan føre til megen grin og sjove bemærkninger. Begynder man først at fortælle om kravlenisserne i vindueskarmen, kalenderlyset, som skal brænde et par timer hver dag og overdimensionerede, guirlande-beklædte grantræer, er øjenæblerne spærret helt op. Ej at forglemme de talrige julefrokoster, som vi skal presse ind i vores kalender, både i månederne før og efter jul. I månederne omkring december findes der venner og familie, som vi ikke gider se resten af året, der nu higer efter vores selskab. Maden, spiritussen og udskejelserne er måske vigtigere, end vi fortæller os selv. Vi danskere vil gerne tro, at vores juletraditioner er enestående, og faktum er, at det er de også. Traditioner er noget, man skaber i fællesskab, og ingen fællesskaber er ens. Generel stillingtagen til de sundhedsmæssige konsekvenser samt alkoholindtaget er en hel anden diskussion. SAVN Min tvivl er, om december måned for mig nogensinde bliver den samme igen. Næppe. Så er det store spørgsmål, hvilke traditioner jeg ønsker at holde fast i? Inderst inde vil jeg påstå, at det valg allerede er taget: For mig handler julen om samvær og fællesskab. Om familiens nærvær og samtidens minder.

Det lyder meget godt, men hvad så? Med det mener jeg, at december er blevet min april, og min oktober, og min februar… Hele året, hele livet. Det handler om at være sammen med dem, man holder af. De juleminder, hvor man er samlet om bordet, går tur hånd i hånd eller ser Alene Hjemme med en overflod af konfekt, behøver ikke finde sted i december måned. Tilsyneladende har andre brancher draget den samme kobling, og vi har nu julepynt og kugler næsten alle årets dage. Hvis fejl er det? BØRNENES ÅRSTID Hvis ikke for børnenes skyld, for hvem så? Julen drejer sig i stigende grad om børnene. Når børnene åbner gaverne med julelys i øjnene – gaver, de har drømt om hele året – er alt andet glemt, og forældrene er lykkelige. Målet er at give og glæde. Mange af os unge voksne på BSS er i denne tid begyndende julestressede - ikke mindst på grund af kommende eksaminer og forventningspres. Gaveræset og julemaden kan vi for en tid udskyde. De bekymringer og glæder skal nok komme, hvis ikke inden for nær fremtid, så engang når sneen falder. Jeg kan godt lide at være foruden gøremålene og hurlumhejen, men savner alligevel lykken ved at åbne julekalenderen i håb om at få en langtidsholdbar chokolade, eller måske ligefrem vågne op til en lille kalendergave fra mor. Juhuu, nye sprittusser! Alt dette samt meget mere familie, traditioner, omsorg og omtanke, kærlighed og knus er hvad, december er for mig.

FOTO: BENJAMIN LUND // TEKST: ANDERS GRAMSTRUP // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN

KULTUR & STUDIELIV


Gør dit studieliv... ... tryggere > Få billig forsikring

Alexander Pazdecki alp @ djoef.dk

... lettere > Tal med din lokale koordinator for Djøf Studerende

... sprødere > Få rabat på eplehuset.dk

... kvikkere > Gør som 22.971 andre studerende, meld dig ind i dag

... hurtigere > Tag kurser i fartlæsning og præsentationsteknik

Bliv medlem Meld dig ind i dag på djoef.dk/studie


Commerciel Magazine December 2013