Commerciel Magazine April 2014

Page 12

KULTUR

Konceptet for Robinson, en gammel klassiker inden for reality-genren, tager netop fat på betydningen af få nye får integreret i flokken. Gennem de mange sæsoner af programmet er det flere gange sket, at deltagere er flyttet fra den ene ø til den anden og dermed har skiftet fra Hold Nord til Hold Syd (eller omvendt, alt afhængig af udgangspunktet). Hvis nordboerne pludselig får en tidligere sydlænding som holdkammerat, er integration alfa omega. Hvis den nytilkomne føler sig på lige fod med de andre på øen, vil holdet kunne drage nytte af insiderviden fra den anden ø. Hvem er det svageste led? Er der interne stridigheder? Mangler de mad? Og modsat, hvis ikke det nye får bliver gjort til en del af Hold Nord-flokken, vil det nok snarere begynde at modarbejde holdet og ved en sammenlægning atter bræge i kor med sydlændingene. ALLE FOR EN Og hvem ved: Det kan måske vise sig, at det nye får kan tricks, som man ikke selv evner at udføre. Derfor fremhæver Small Business Trends netop også, at den gode leder skal være lydhør over for sine medarbejdere. Den 12 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

gode leder søger input og idéer fra andre. Det er ganske enkelt vigtigt, at man (an)erkender, at man ikke er Superman og ikke kan løse alle verdens eller virksomhedens problemer på egen hånd. Fordi ingen kan klare det hele selv, er samarbejde et nøgleord for at få succes som leder. At en leder er nødt til at lytte til og søge input fra sine medarbejdere ses i DR3s reality-eksperiment, ”Ond ondere ondest”. Da 15 danske mænd placeres i et fængsel og får rollerne som fanger og vagter, bliver det testet, hvor ondt mennesket egentlig kan opføre sig. Det viser sig også, at nogle af vagterne er mere tilbøjelige end andre til at foreslå ”onde handlinger” mod fangerne, men de er alligevel nødt til at indse, at de ikke kan styre et helt fængsel alene. De har brug for de andre vagters opbakning og idéer for at få fængslet til at fungere. Det er lige så simpelt, som det lyder: Én for alle og alle for én. Artiklen på Small Business Trends peger derfor på, at vi i de forskellige reality-programmer lærer, at den gode leder forstår, hvor vigtigt det er at skifte ”jeg” ud med ”vi.” De deltagere, der i programmer som Paradise Hotel, Robin-

son eller Ond ondere ondest har indset, at spillet indeholder andre brikker end dem selv, når generelt længere. For de forstår, hvor lidt man egentlig kan på egen hånd. Og det samme er gældende for ledere i erhvervslivet: Den gode og succesfulde leder er en person med forståelse for, hvor meget medarbejderne betyder.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.