__MAIN_TEXT__

Page 1

GEN BYGGE STUDIER

KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE

1


2


GEN BYGGE STUDIER

KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE

3


GEN BYGGE STUDIER UDGIVELSE

REDAKTION

FOTOS

Peter Sørensen Line Kjær Frederiksen Anne Beim

Se fotokrediteringer side 206. Arkitektskolen har søgt at finde alle rettighedshavere til fotos. Eventuelle yderligere rettighedskrav vil ved henvendelse til skolen blive honoreret som hvis aftale var indgået.

BIDRAG FRA

Studerende ved SET 2014/2015 Peter Sørensen Line Kjær Frederiksen Anne Beim Frans Drewniak Ulrik Stylsvig Madsen Tenna Beck Jan Schipull Kauschen Søren Nielsen Katrine West Kristensen

ILLUSTRATIONER

Alle illustrationer til studieprojekterne er udarbejdet af de studerende BEARBEJDNING AF ILLUSTRATIONER

Dominique Hauderowicz PRODUKTION

Production Facilities ISBN 978-87-7830-385-1

GRAFISK REDAKTION

Jens V. Nielsen

4

© Kunstakademiets Arkitektskole 2015

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen

Publikationen er udgivet af: Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Bygningskunst og Teknologi CINARK – Center for Industriel Arkitektur SET – Settlement, Ecology & Tectonics


BYENS STOFSKIFTE

FORORD BYGHERREFORENINGEN FORORD ARKITEKTSKOLEN INTRODUKTION TIL GENBYGGESTUDIER

6 7 10

BYENS STOFSKIFTE Blegdamskvarteret Carlsberg Fuglekvarteret Urbanplanen

16 18 22 28 32

NEDRIVNING

NEDRIVNINGSFIRMAERNES ROLLE I STOFSKIFTET Tscherning Kingo Carlsen Hockerup Bergmann Gruppen J. Jensen BYGGEPERIODER, BYGGETEKNIK OG GENANVENDELIGHED Udvalgte bebyggelser 1903 - 1997 Oversigts ydervægge

BYGGESKIK

GENANVENDELSE

MATERIALER

GENBYGGESKIK

STUDIEPROJEKTER

BYGNINGSDELES GENANVENDELIGHED SFB-skemaer Pilotprojekt vinduer

40 44 46 50 54 60 68 70 83 86 87 94

MATERIALER – EGENSKABER OG EKSEMPLER Tegl Glas Metal Beton Træ

98 100 108 112 116 120

TEORETISKE OVERVEJELSER OM GENBYGGESKIK Lifecycle – bygningers stofskifte

128 128

INTRODUKTION TIL STUDIEPROJEKTERNE Genanvendelsesfabrik Ett urbant ramverk Reprogrammering af Schou-Epa huset Fletværket – Transformation af Dansehallerne Tap H1 Carlsberg At skabe nyt liv – En forlængelse af Sølunds levetid Genanvendelse af elementer fra Sølund Design for disassembly betonelementer Up-cykel

138 142 148 156 164 170 176 182 188 196

LITTERATUR BIDRAGSYDERE PERSPEKTIVERING

204 206

5


FORORD

BYGHERREFORENINGEN Den professionelle bygherre er i stigende grad opmærksom på det aftryk, som byggeriet har på verdens ressourcer, og har derfor fokus på de for­ skellige dimensioner for en bæredygtig udvikling.

På vejen mod det cirkulære ressource­ samfund er genbrug af bygninger og bygge­ materialer en vigtig brik.

Det gælder socialt samfundsansvar som sunde omgivelser, miljø­mæssige hensyn ved ressource­ anvendelse, aspekter vedrørende holdbarhed og arkitektonisk kvalitet samt langsigtede betragtninger om totalværdi/totaløkonomi og øget fokus på drift. Potentielt er byggesektoren en vigtig spiller i omstillingen af det danske samfund mod en cirkulær økonomi, hvor affald ikke længere eksisterer, men forvandles til værdifulde ressourcer i nye regenerative processer. Det vil kræve, at alle parter i byggeriets værdikæde arbejder sammen om en fælles ressourceforståelse og skabelsen af de bedst mulige rammebetingelser. Danmark er allerede blandt de lande i verden, der har den højeste grad af genanvendelse af affald og restprodukter, men der er et stykke vej endnu, inden rammerne for fx lovgivning, infrastruktur og proces­ ser er fuldt udviklede. På vejen mod målet om det cirkulære ressourcesamfund må der nytænkes og afprøves forskellige løsninger inden for byggeriet, og her er genbrug og bearbejdning af både bygninger og byggematerialer en vigtig brik. Mange eksisterende bygninger indeholder kvaliteter og værdier, der er værd at bevare og bygge videre på. Men når bygninger er udtjente og ikke længere kan opfylde deres formål, ikke er bevaringsværdige som kulturarv og samtidigt er uforholdsmæssige omkostningstunge i drift, kan intelligent nedrivning og genanvendelse af byggematerialerne være det rigtige ressourcemæssige alternativ. Vi ser GENBYGGESTUDIER som et godt bidrag til at skabe inspiration og opmærksomhed om dette vigtige samfundsemne, og ser frem til en kommende generation af arkitekter, der er godt klædt på til at kvalificere en bæredygtig udvikling i byggeriet.

GRAVES SIMONSEN Bygherreforeningen

6


FORORD

ARKITEKTSKOLEN Hvordan kan vi som arkitekter bidrage til at afhjælpe de negative effekter ved de miljømæssige udviklings­ tendenser, der sker globalt, og – hvordan kan vi bruge denne omstændighed som afsæt for at udvikle robuste arkitektoniske løsninger, der er tænkt ud fra en helheds­ forståelse, hvor hele bygningens levetid indgår som en designparameter? Det er spørgsmål, som peger på arkitektoniske opgaver af stor vigtighed, og som vi har valgt at se nærmere på i vidensmiljøerne på tværs af kandidatstudiet SET – Settle­ment, Ecology & Tectonics og CINARK – Center for Industriel Arkitektur. OM PUBLIKATIONEN Denne publikation samler et stort og sammensat materiale, som skildrer en række arkitektoniske bydelstudier og bygningsanalyser, der er foretaget under den tematiske overskrift; Stofskifte og Genbygningsstrategier. Publikationen indeholder overvejende projektmateriale; heriblandt interviews med nedrivningsfirmaer, projektforslag og bydelsanalyser, som er genereret af studerende ved kandidatstudiet, SET– Settlement, Ecology & Tectonics, Kunstakademiets Arkitektskole i studieåret 2014/15. Derudover indgår mindre uddrag af relaterede forskningsarbejder fra PhD-studerende og forskere ved CINARK, ligesom som der refereres til generelle teorier inden for emnet. Publikationen er tænkt som et første bud på at samle og diskutere stofskifte, genanvendelse og ’gen-bygning’ ud fra et arkitektonisk perspektiv. Den består i en groft redigeret dokumentation af et rigt baggrundsmateriale og de forskellige aktiviteter, der har været del af de planlagte studier. Publikation og selve studiematerialet er således ikke ’detail­ redigeret’ med henblik på at tilvejebringe en udtømmende beskrivelse af genstandsfeltet. Snarere ønsker vi med denne mere ’collageagtige beskrivelse’ at vise, hvor sammensatte, komplekse, men også arkitektonisk righoldige de forskellige problemstillinger har vist sig at være, når de studeres i en konkret kontekst i udvalgte byområder og bygninger. FOKUS Som udgangspunkt for de forskellige indledende undersøgelser og de efterfølgende arkitektoniske studier har vi defineret ’byen’ og ’bygningen’ som levende organismer, der løbende optager og afgiver materialer og ressourcer. Udfordringen er her at se på den

7


I lyset af de mange udfordringer, som er opstået i køl­vandet på de aktuelle klimaforandringer og flere advarende profetier hvad angår øget knaphed på vigtige naturressourcer, viser det sig nødvendigt at gentænke det [tektoniske] grundlag ud fra hvilket, arkitektur bliver defineret og er tænkt bygget. Oversat fra ’Towards an Ecology of Tectonics’, Beim, Bundgaard & Madsen, 2014

enkelte bygnings stofskifte ud fra et økologisk perspektiv og sikre opretholdelsen af naturens økosystemer gennem en nytænkning af måden, vi forvalter og genanvender materialer på indenfor byggeriet. Det kræver en bred forståelse af begrebet økologi, som rækker udover naturvidenskaben, og som ser på koblingen mellem kultur og natur – mellem mennesket og dets omgivelser. Som et led i de indledende studier blev der opbygget en fælles vidensbank for det udvalgte tema. Her blev centrale problemstillinger indenfor feltet præsenteret via en seminarrække med inviterede udefrakommende forelæsere, hvor emner der relaterede til de konkrete studier efterfølgende blev diskuteret. Samtidig blev udvalgte steder i København kortlagt ud fra de genanvendelsespotentialer, som den eksisterende bygningsmasse i området måtte rumme. I de indledende studier indgik desuden analyser og en re-kuratering af udvalgte bygningsdele, som var tema for den centrale udstilling ”Elementals” der var del af Arkitekturbiennalen i Venedig 2014 med overskriften; “Fundamentals”. Udstillingen, der var tilrettelagt af Rem Koolhaas, fokuserede på bygningsdele som; gulvet, væggen, loftet, taget, døren, vinduet, facaden, balkonen, korridoren, ildstedet, toilettet, trappen, rulletrappen, elevatoren og rampen. De var beskrevet som ’fundamentale’ elementer i arkitekturen og rekonstrueret ud fra en righoldig global historiefortælling, som tilsammen viste både forhistoriske, historiske, nutidige og fremtidige udgaver af elementerne. Udstillingen tilbød et særdeles godt baggrundsmateriale og dannede en præcis ramme for de efterfølgende undersøgelser og analyser. MÅLGRUPPE Indholdet henvender sig først og fremmest til uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljøer, der arbejder med konkrete problemstillinger i forbindelse med genanvendelse i byggeriet. Ligeledes kan byggeriets professionelle praktiserende, herunder arkitektvirksomheder, ingeniørrådgivere og entreprenører også drage nytte af både materiale- og bygnings­ana­ly­ ser, såvel som de kan finde inspiration i de realistiske ideer, der forslås i de præsenterede projekter. Sidst, men ikke mindst, er det ønsket, at også private og offentlige bygherrer vil have glæde af at dykke ned i materialet, da der udpeges og redegøres for nye økonomiske incitamenter for vores fremtidige byggeri. Her ligger måske kimen til nye måder at efterspørge kvalitet og andre typer af værdi i byggeriet. LÆSEVEJLEDNING Publikationen kan læses på flere niveauer – enten kronologisk, hvilket i store træk viser hvordan studierne er bygget op og indbyrdes hænger sammen – eller tematisk på tværs af de forskellige afsnit, der fokuserer på specifikke emner såsom byens stofskifte, bygge-

8


skik, genanvendelse, nedrivning og recirkulation, materialer, genbyggeskik med videre. Vi håber, at materiale og tekster både i uddrag og som samlet hele kan inspirere til nye måder at anskue problematikker, der knytter sig til byer og bygningers stofskifte. NÆSTE SKRIDT Med ’Genbyggestudier’ ønsker vi at bidrage med viden til et felt, som i den grad kalder på arkitekters kompetencer og faglige engagement. Vi ser et klart behov for at skabe et mere velbelyst grundlag for formulering af flere typer af studier og forskningsemner indenfor genanvendelse og ’genbygningsstrategier’, som har afsæt i et arkitektonisk helhedssyn. Af den grund betragter vi nærværende publikation og det bagvedliggende arbejde som et første skridt på vejen i forhold til formulering af et større projekt, som vi kalder ’Genbyggebogen’. Med ’Genbyggebogen’ er det ønsket at folde emnefeltet og dets teorier og praksisformer yderligere ud, så bogen kan få status som et vigtigt opslagsværk og indgå i undervisning ved arkitektskolerne og de højere uddannelser med relation til byggeri. TAK Først og fremmest retter vi en stor tak til alle de kandidatstuderende, PhD-studerende og engagerede undervisere, som har medvirket til at publikationen har været mulig at forfatte og udgive. Blandingen af forskellige typer analyser og konkrete projektforslag med ideer til materialers og bygningsdeles videre genanvendelse, samt uddrag af videnskabeligt baggrundsmateriale udgør tilsammen et førstehånds og højest relevant bidrag til diskussionen af byer og bygningers stofskifte. Vi takker ledelsen af det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) for – via ”Puljen for opfølgning af særlige behov” – at have ydet økonomisk støtte til det redaktionelle arbejde og til publikationens udgivelse. Uden dette væsentlige bidrag havde publikationen ikke været muligt at realisere.

ANNE BEIM FRANS DREWNIAK ULRIK STYLSVIG MADSEN SET / CINARK Institut for Bygningskunst og Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole

9


INTRODUKTION

GENBYGGESTUDIER AFSÆT For at forstå publikationens materiale i en større kontekst, beskriver vi i dette indledende kapitel en række ydre omstændigheder og udviklingstendenser, som har betydning for hvorfor og hvordan vi som arkitekter kan tænke genanvendelse og ’genbygning’ i byggeriet. Kapitlet er forfattet på baggrund af tidligere spredte forskningsaktiviteter i regi af CINARK, der undersøger de arkitektoniske konsekvenser og muligheder, som kan udledes af de forhold, der bliver nævnt til indledning. I det følgende er udvalgte dele skrevet sammen for at indramme de efterfølgende analyser og projektforslag. Teksterne bygger på et mindre udpluk fra bøger, artikler og notater, som har været udarbejdet med sigte på at undersøge og dokumentere bæredygtighed i relation til arkitektur, men som ikke særskilt har beskæftiget sig med emnerne; stofskifte, genanvendelse og ’genbygningsstrategier’.

Et centralt spørgsmål i forhold til hvordan mate­ rialeressourcer anvendes i byggeriet, handler om hvordan man sikrer, at de materialer, hvormed vore huse bliver bygget, kan anvendes på ny og på gavnlige måder.

RESSOURCER OG MATERIALERS STOFSKIFTE – DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV Allerede i 2005 foreslog Europa-Kommissionen en strategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer i Europa. Hensigten med strategien er at reducere de miljømæssige konsekvenser forbundet med brugen af ressourcer – og at gøre det indenfor rammerne af en vækstøkonomi. Det mest presserende problem med nutidens brug af ressourcer er de alvorlige negative indvirkninger på miljøet. Den europæiske ressourcestrategi fokuserer derfor på at reducere de negative miljøpåvirkninger, men samtidig give voksende økonomier mulighed for at effektivisere anvendelsen af ressourcer både ud fra miljømæssige og økonomiske hensyn. Det overordnede mål med ressourcestrategien er således, at økonomisk vækst ikke må ske på bekostning af miljøforringelser. For at kunne gøre dette, sigter strategien mod at tilvejebringe undersøgelser, der viser vore naturressourcers fuldstændige livscyklus: Hvordan indgår naturressourcer i Europas økonomi, hvilke produkter er fremstillet heraf og ved afslutningen af deres levetid, hvordan bliver de forskellige materialer og stoffer bragt tilbage (rene) til jord, luft og vand. Umiddelbart antages det at pege i retning af løsninger som renere teknologier og miljømæssigt mindre problematiske erstatninger. Den europæiske ressourcestrategi er interessant, fordi den tilbyder et bredere perspektiv end det rene energifokus, som har domineret byggeriet i årtier. I stedet åbner den for et bredere spektrum af muligheder og løsninger, som kan medvirke til at optimere brugen og genanvendelse af ressourcer. (http://ec.europa.eu/environment/natres/index.htm) RESSOURCER OG MATERIALERS STOFSKIFTE – DET LOKALE PERSPEKTIV Thorning-regeringen fremlagde i 2013 en ressourcestrategi under titlen: ’Danmark uden affald’. Strategien beskriver, hvordan Danmark skal genanvende langt mere affald og

10


ALUMINIUM 510

1027

FOSFOR 142

345

KOBBER 40

143

NIKKEL 57

90 KOBBER 31% NIKKEL 35%

SØLV 16%

TANTAL 20%

URAN 0%

URAN

19

59

ZINK

TIN 26%

34

ZINK 26% ALUMINIUM 49% GULD 43%

BLY 72%

46

BLY

8

42

TIN

17

SØLV

9 29

40

RESSOURCEPROBLEMET Det aktuelle ressourceproblem kan eksemplificeres med figuren her, som viser en vurdering af metalressourcer på verdensplan. Den indre del af pindene viser, hvor mange år der er tilbage, hvis vi fortsætter vores nuværende forbrug og den ydre (lyse) del, hvis vi halverer vores forbrug. Baseret på skema fra Armin Reller & Tom Graedel 2009. For mere information se: http://infographicsblog.com

11


I en økologisk tektonik er der således indlejret en forståelse af, at bygninger består af dele, der som helhed indgår i en bredere kontekst af naturbaserede og kulturelle systemer.

forbrænde mindre. Byggeriet leverer her langt den største del af Danmarks samlede affaldsmængde, hvilket kommer fra nedrevne bygninger. I 2013 udgjorde denne affalds­ mængde 2,6 mio. tons om året. I alt 87% af byggeaffaldet genbruges allerede, hvor det primært bliver knust til vejfyld, hvilket må siges ikke at være særligt bæredygtigt i betragtning af, at man mister materialernes og produkternes indlejrede energi (værdi), ligesom skadelige stoffer spredes i miljøet med risiko for at skabe forurening. Ligeledes virker det ikke hensigtsmæssigt, at byggeaffaldet på den måde ’down-cycles’, da der som oftest er tale om højt forarbejdede materialer og komponenter. En bedre form for genanvendelse, hvor man i højere grad forsøger at genbruge materialer og bygningsdele uden væsentlig forarbejdning, vil i teorien give et bedre energiregnskab og kan betyde, at også kulturelle værdier som knytter sig til fx historiske bygningsdele bliver bevaret og indgår i en slags ”kulturel-cyklus”. I tillæg til ressourcestrategien tog Thorning-regeringen i 2014 initiativ til den ’frivillige bæredygtighedsklasse’, der blandt andet omfatter livscyklus. Det er meningen, at den frivillige bæredygtighedsklasse på sigt skal optages i bygningsreglementet. Dette initiativ signalerede, at bygningers CO² fodaftryk skal betragtes mere holistisk – og således er fokus flyttet fra ikke blot at vedrøre energiforbrug i bygningens driftsfase til også at lægge vægt på byggematerialers levetid og deres indvirkning på miljøet. Derfor vil livcyklus for nye materialer og genbrug af eksisterende materialer højst sandsynlig være af voksende interesse i fremtidige projekter, som angår bygningsrenoveringer. http://www.efkm.dk/nyheder/klimaminister-oensker-mere-baeredygtigt-byggeri (30. Okt. 2014) STRATEGIER TIL GENANVENDELSE OG ’GENBYGNING’ Et centralt spørgsmål i forhold til, hvordan materialeressourcer anvendes i byggeriet, handler om hvordan man sikrer, at de materialer, hvormed vore huse bliver bygget, kan anvendes på nye og gavnlige måder – enten den dag bygningen skal rives ned, eller på det tidspunkt hvor et eller flere bygningselementer skal skiftes ud på grund af slid eller utidssvarende ydeevne. I PhD-afhandlingen: ”Salvageability of building materials” (Nordby, 2009), argumenterer den norske arkitekt og forsker Anne Sigrid Nordby for, at en bygning skal have simple konstruktioner bestående af få materialer, da det hjælper processen med at nedtage, sortere og genanvende det enkelte materiale. Hertil understreger hun nødvendigheden af enkle samlingsprincipper, der gør det muligt at afmontere bygningskonstruktionerne nemt og uden brug af specialværktøjer. Hun fremhæver desuden nødvendigheden af konstruk­ tionens aflæselighed som værende af stor betydning for at kunne genanvende de forekommende ressourcer, da de således vil være nemmere at forstå og demontere. Nordby

12


mener, at det opnås ved en bevidst bearbejdning af bygningskonstruktioners tektoniske egenskaber, hvilket kan kombineres med fysisk mærkning af de enkelte bygningselementer. På den måde er den enkle, klart aflæselige konstruktion med demonterbare samlingsdetaljer defineret som nøglen til at sikre et bæredygtigt flow af materialer, hvor alle bygningsdele bliver genanvendt bedst muligt. I bogen ”Cradle to Cradle – Remaking the Way We Make Things” (Mc Donough & Braungart, 2002) ser vi beslægtede ideer. Målsætningen er her at beskrive cykliske fødekæder, hvor materialer kan genanvendes enten gennem naturlige økosystemer, hvor materialet bliver nedbrudt og omdannet til ny energi, eller gennem teknologiske genbrugssystemer, hvor industriens materialer, fx metaller, bliver omsmeltet og genanvendt. For at kunne opnå disse former for ’stofskifte’, foreslår Cradle to Cradle filosofien at nytænke måden, hvorpå vi designer alle de produkter og fysiske strukturer, vi omgiver os med. Ideen bygger på, at alle fysiske produkter skal kunne skilles ad, så de forskellige materialer kan indgå i hver deres biologiske eller teknologiske kredsløb. Bogen beskriver ”monstrøse hybrider”, som er en betegnelse for produkter, der består af en blanding af komponenter fra de to forskellige typer af kredsløb. For at undgå disse hybrider er løsningen enten at udvikle produkter, hvor alle materialer kan indgå i det samme kredsløb, fx produkter, der er 100% biologisk nedbrydelige som dermed kan blive omdannet til energi eller at designe samlingsdetaljer, der sikrer, at de forskellige typer materialer kan skilles ad. I lighed med Nordby understreger Mc Donough & Braungart vigtigheden af at udvikle enkle løsninger, der gør, at demontering kan ske hurtigt og nemt uden brug af specialværktøjer og specialinstruktioner. (Madsen, Beim & Beck, 2012) EN ØKOLOGISK TEKTONIK Byggematerialers fysiske egenskaber, deres stoflige kvaliteter og levetid er for en stor del afhængig af den måde, hvorpå de er tænkt og bygget ind i konstruktioner og efterfølgende bliver holdt vedlige. I et genanvendelsesperspektiv bliver konstruktionernes udformning og samlingsprincipper af endnu større betydning, idet de gerne skal kunne adskilles igen. Det peger på tektoniske strategier – en økologisk tektonik – der tager hensyn ikke kun til byggematerialers livcyklus men også til at bygningernes konstruktioner er tænkt ud fra en cirkulær økonomi. I en økologisk tektonik er der således indlejret en forståelse af, at bygninger består af dele, der som helhed indgår i en bredere kontekst af naturbaserede og kulturelle systemer. Denne forståelse vil i bedste fald bidrage til en ny etisk dimension indenfor tektonisk praksis og i arkitektur generelt, som anerkender sammenhængen mellem de anvendte materialer, de økosystemer, de er del af, og de ressourcer, vi er fælles om at dele set i et globalt perspektiv.

En sådan forståelse vil i bedste fald bidrage til en ny etisk dimension indenfor tektonisk praksis og i arkitektur generelt.

13


14


STUDIER AF

BYENS STOFSKIFTE 15


INTRODUKTION

BYENS STOFSKIFTE

BLEGDAMSKVARTERET, CARLSBERG, FUGLEKVARTERET, URBANPLANEN

København gennemgår i disse år en rivende udvikling. Økonomisk fremgang og stor tilflytning øger presset på den eksisterende bygningsmasse, og meget må lade livet for at give plads til nybyggeri. Med begrebet stofskifte refereres til den forandrings­ proces, hvor materialer og bebyggelser fornys inden for den bymæssige struktur, den er givet af. På den måde har København gennem historien ændret karakter i takt med samfundets generelle udvikling – en udvikling som løbende afspejles i byens bygningsmasse, tæthed og form. Fra og med industrialiseringen fra 1850 voksede København fordi permanent, grundmuret nybyggeri blev tilladt uden for voldene. De bydele, der opstod, var det borgerlige Frederiksberg og Østerbro og arbejderkvartererne Nørrebro og Vesterbro. Større byggerier som Frihavnen, Rådhuset og Hovedbanegården kom til omkring år 1900. Efter 2. verdenskrig fra 1950’erne og frem får helt nye materialer og konstruktionsmuligheder for alvor betydning for byggeriet.

fortsætter i dag, hvor øgede krav til boligkvalitet møder tilsvarende krav om både økologisk og realøkonomisk fortætning.

Anser man bygningsmassen i København for ét stort lager af ressourcer, vil man finde, at der til hvert materiale i en given bygning er knyttet en fortælling om tilblivelse og formål. En fortælling som rækker ud over selve bygningen. Ved at sætte fokus på ”Københavns stofskifte” er ønsket netop at fremkalde en bevidsthed om de historiske lag, der synliggøres, når bygninger omformes og nedrives samt at insistere på at disse materialers æstetiske og tekniske potentiale udnyttes bedre.

Samtidig øges kravene til nye og meget funktionstunge institu­ tioner som fx uddannelsesinstitutioner og sundhedsbyggerier. Her ser vi, at selv bevaringsværdige bygninger af høj arkitektonisk kvalitet rives, fordi de står i vejen for et rationale, der ikke i tilstrækkelig grad medtænker en ressourceøkonomi. En ressourceøkonomi som endnu ikke vejer tungt nok i gældende lovgivning.

Moderniseringen af den historiske by skete gennem en zone­ deling af bolig, arbejde og industri, hvor tætte baggårde blev udtyndet for at give plads til mere lys og luft. Denne udvikling

16

Samfund og politikere tilskynder en udvikling i et traditionelt vækstperspektiv, alt imens meget tyder på, at kun en omstilling til en mere cirkulær økonomi kan give en udvikling, der kan siges at være bæredygtig i forhold til kommende generationer og den allerede nærværende knaphed af endelige ressourcer.

Derfor har vi spurgt til byggeriets “modus operandi” ved at undersøge “stofskiftet” i fire bydele, der i øjeblikket undergår store forandringer; Blegdamskvarteret, Carlsberg, Fuglekvarteret og Urbanplanen.


BYENS STOFSKIFTE

BLEGDAMSKVARTERET KØBENHAVN

1

BLEGDAMSKVARTERET 1954 Blegdamskvarteret er opdelt i områder med forskellige typologier. Mod syd er Ryesgadekvarteret, der i 1954 er tæt bebygget med karréer og baghuse. Området er bygget i slutningen af 1800-tallet. Nord for ses Blegdamshospitalet, det gamle Rigshospital og De Gamles By, der alle er opbygget som en stangstruktur med grønne områder imellem. Alle områderne er bygget i starten af 1900-tallet. Derudover ses Fælledparken som et stort anlagt rekreativt område. Nord for dette er Sjællandsgade-kvarteret, der er bygget i 1930’erne. Her ses en karréstruktur, der er langt mindre tæt end i Ryesgadekvarteret. BLEGDAMSKVARTERET 2012 Fra 1954 til 2012 ses en markant udvikling i områdets bygningsmasse. Ryesgadekvarteret har i starten af 1980’erne gennemgået en gårdsanering, hvorved de fleste baghuse er fjernet. Derudover har planen om en udbygning af Tagensvej til motorvej medført nedrivning af en række bygninger i den nuværende Fredens Park. Samtidig har denne plan sat sit præg på facaderne på de omkringliggende bygninger bl.a. Panum. Blegdamshospitalet og det gamle Rigshospital bliver revet i 1960’erne, da idéen om en ´hospitalsmaskine´ er fremherskende og ikke passer sammen med de adskilte bygninger. Universitetsmiljøet udbygges med Panum og Ørstedsinstituttet. FREDENSGADE NEDRIVNINGERNE Ryesgadekvarterets vestlige ende ved Fredensgade blev revet ned i 1974 som følge af den hastigt voksende biltrafik i forlængelse af den nye Lyngby-motorvej. Ifølge planen skulle nedgravningen af hele Lyngbyvejen fortsætte videre ned ad Nørre Allé og Tagensvej til Søringen, men disse planer blev skrinlagt pgå grund af meget stor modstand fra lokale beboeraktivister. De demonstrerede for “Bilen ud af byen” og imod nedrivninger af ejendomme. Den tætte karrébebyggelse nåede dog at blive revet ned som første etape af motorvejsudvidelse.

Foto: Kurt Lesser © Københavns Museum.

Efter at projektet blev henlagt, anlagde kommunen i stedet Fredenspark på Fredens­ gades østre side, hvorved Ryesgade blev skåret over i to dele. Det betød, at mange af gadens butikker efterhånden lukkede og nogle af disse blev indrettet som lejeboliger. NEDRIVNING AF BLEGDAMSHOSPITALET Blegdamshospitalet blev opført 1876-1879 for Københavns Kommune som Danmarks første pavillonsygehus. Hospitalsanlægget var moderne og den spredte struktur havde i udlandet vist sig effektiv i bekæmpelsen af hospitalssygdomme, dvs. sygdomme som patienterne erhvervede under indlæggelsen. Hospitalet blev nedlagt i 1974 og derefter nedrevet for at give plads for Panum Instituttet og Rigshospitalet.

18

BLEGDAMSKVARTERET 1. Nedrivning af Blegdamshospitalet 1985. 2. Luftfoto 1954. 3. Luftfoto 2012.


2

MĂĽlfo Dato

3

Š COWI , Kort og data er vejledende.

19


2

1

3

NEDRIVNING AF BLEGDAMSHOSPITALET 1. Blegdamshospitalet © Københavns Museum. 2. Blegdamshospitalet 1910 © Københavns Museum. 3. Udgravning til Rigshospitalet 1962 © Københavns Museum.

21


BYENS STOFSKIFTE

CARLSBERG KØBENHAVN

BYUDVIKLING PÅ CARLSBERG GL. CARLSBERG 1847 - 1876 Carlsberg A/S blev grundlagt i 1847, da brygger J.C. Jacobsen flyttede fra Byggergården i indre København til Valby Bakke for at starte en moderne ølproduktion. Fordelen ved stedet var, at der var rigelige forekomster af godt vand, og at lagerkældrene, der var en forudsætning for fremstillingen af det nye lagerøl, kunne graves ind i Valby Bakkes skråning. Kældrene udgjorde så at sige fundamentet under bryggerivirksomheden, hvor lagringen af øllet – og senere transporten af øllet under det stadigt voksende anlæg – har dannet grundstammen i produktionen. De ældste bygninger på Gl. Carlsberg er fra midten af 1800 tallet. Bryggerigården (1847) er opført i gule sten med indramning omkring vinduer og døre med skiftevis røde og gule sten. Trævinduer og trædøre er rødmalede og taget er beklædt med eternit. Bryggerigården består af flere bygninger, som alle er fredede. I Carlsberg Æresbolig (1853) forbindes arkitektonisk til klassicismen. De fleste gamle bygninger er opført med facader af stor stoflighed, kvalitet og detaljering.

1

NY CARLSBERG 1881 - 1902 I 1881 startede Carl Jacobsen, J.C Jacobsens søn, sit eget bryggeri. Ny Carlsberg rummede større og højere produktionsbygninger, der skulle give større produktionskapacitet. Carl Jacobsen havde en stor interesse for kunst, som kan ses på udsmykningen af bryggeriets produktionsbygninger. De mest markante facadeudsmykninger på området er ved Elefantporten (1901), Dipylonporten (1892) og Bryghuset (1901) med deres ornamentik, friser og materialedetaljering. Carl Jacobsen imponerede mange med sine gaver til byen København, bl.a. den lille havfrue, der er kendt over hele verden og kunstmuseet, Ny Carlsberg Glyptotek. Carl Jacobsen overdrog sit bryggeri til Ny Carlsbergfond i 1902. MASSEPRODUKTION 1902 - 1970 I 1906 blev J.C. Jacobsen og Carl Jacobsens to bryggerier lagt sammen og fik navnet Carlsberg Bryggerierne. Efter 1950 øgede bryggerierne med Carlsberg og Tuborg i spidsen deres eksport. Jernbanestationen Hof blev etableret i umiddelbar forbindelse med en ny tappebygning i denne første periode af virksomhedens internationalisering. RATIONALISERING 1970 - 2008 I 1970 fusionerede Carlsberg med den største konkurrent Tuborg. Efter det steg eksport­ andelen af Carlsberggruppens samlede produktion fra 30 % til 80 % i midten af 1990’­ erne. Tappehal H1 (1984) er et godt eksempel på rationelt byggeri. Den er bygget i ét plan og forbundet med læssehal til lastvogne. Denne Tappehal er bygget væk fra banen, da det var mere rationelt, fordi man på dette tidspunkt var gået over til brug af lastvogne som en mere fleksibel transport. Teknologi med automatisk flaskeaftapning blev nu brugt i stigende grad.

22

CARLSBERG 1. Tap H1 (1984). 2. Bryggerigården (1847). 3. Carlsberg Byen. Visualisering: Entasis.


2

3

23


I 2008 flyttede Carlsberg Bryggerierne ølproduktionen til Fredericia. 160 år efter at Carlsberg blev grundlagt blev området åbnet for offentligheden og har siden været en populært sted for turister og andre at studere historien, arkitekturen og nyde de grønne områder. Mange af de ubenyttede produktionsbygninger og pladser i Carlsberg Byen har siden 2008 dannet ramme om forskellige kulturbegivenheder og området er i dag er et populært bykvarter i hovedstaden. FREMTIDEN 2008 Omdannelsen af de historiske bygninger på den gamle industri­ grund skal foregå efter en masterplan med titlen “Vores Rum”, som er udviklet af tegnestuen Entasis. Planen er at skabe variation og kompleksitet, som skaber ægte byliv. Således vil hver bygning komme til at rumme en blanding af funktioner, butikker, kontorer, boliger og institutioner. Denne princip vil blive gentaget overalt på Carlsberg Byen. Dette understøtter ambitionerne om bæredygtighed, da det i forhold til miljøet er mest hensigtsmæssigt at bo i byen med korte transporttider og gode muligheder for fælles forsyninger af vand, el og varme. Carlsberg karakteriseres af en række markante bygninger og det var afgørende i Entasis’ forslag, at bygningerne blev en naturlig del af det nye byrum. Tidligere industribygninger gives mulighed for genanvendelse til nye formål, så de kan berige området med deres karakteristiske, arkitektoniske og kulturhistoriske betydning.

Meget værdifulde og markante bygninger bevares enten permanent eller til midlertidige formål. Mange af de eksisterende bygninger tænkes i fremtiden åbnet op for offentligheden og anvendt til kulturelle formål. I 2013 gik udviklingen af Carlsberg Byen ind i en ny fase, da det første spadestik til Professionshøjskolen UCC blev taget, og fremtidens nye bykvarter begyndte at tage form. DET RUMMELIGE FUNDAMENT Kældrene under Carlsberg er en historie for sig, der henover de seneste 150 år har udviklet sig i omfang og udstrækning. Et forløb af kælderrum med over 7 km kældergange binder hele området sammen under jorden i en facinerende, historisk verden. Carlsbergs mange karakterfulde kældre har et stort historisk og æstetisk potentiale, som masterplanen fra Entasis udnytter. I masterplanen er kælderforløbene brugt som aftryk for de nye byrum og har givet rumforløb og rumoplevelser, der ellers kun vanskeligt kan planlægges. Forslaget gør opmærksom på det potentiale, kældrene indeholder – både rekreationelt, infrastrukturelt og indenfor den enkelte programmering. Det eneste kælderareal på Carlsberg, som er totalfredet, er kælderen under “Den Røde Lagerbygning”. Det er en kælder i to etager, hvoraf den nederste etage ligger som en række tunneller med hvælvede lofter, som i sin tid blev brugt til opbevaring af øl. Kælderens termiske kvaliteter – stabil lav temperatur og mørke – gjorde det underjordiske areal ideelt til dette formål. Konstruktionen udgør et rummeligt fundament, idet bygningen hviler på den. Kælderen er en muret konstruktion med en unik stemning og et spændende arkitektonisk potentiale.

3

25


AFTRYK

DEL AF BYRUMMET

INTEGRERET I NYE KÆLDRE

Konkurrenceforslaget ”Vores rum” tog afsæt i kælderplanen for at danne bydelens særlige struktur.

Kælderen kan potentielt indgå som del af pladsens rumlighed, hvor kælderen åbnes og integreres med byrummet.

Eksisterende kældre kan lægges i forbindelse med øvrige kælderfunktioner som parkering, hvor man kommer op på en plads via et eksisterende kælderrum. Denne kan indgå som en særlig rumlig oplevelse.

SOM DEL AF FUNKTIONSPROGRAM

VISUEL KONTAKT TIL BYRUMMET/GADEN

Eksempel på hvordan et eksisterende kælderrum kan bruges til nye funktioner og potentielt integreres i byrummets eller de omkringliggende bygningers funktionsprogram eller byliv.

Eksisterende kælder kan gennem bearbejdning af landskabet blive ny stueetage. Potentielt kan stueetage­ gulvet tages bort i eksisterende bygning og således integrere kælderetagen i gadeoplevelsen.

1

POTENTIALER OG BARRIERER Carlsberg har en iboende byggeteknisk, arkitektonisk, kulturel og historisk værdi. Spørgsmålet er, om dette potentiale kan forløses, når projektet overlades til markedskræfterne, som det er tilfældet nu, hvor udførelsen af Entasis’ masterplan er i hænderne på den financielle og udførende sektor. “Entasis forslag og Carlsbergs intentioner lød til at kunne skabe en by, hvor man pakkede tingene tættere sammen. Det er en klar udfordring, at der pludselig kommer nogen med et program på 60.000 kvm i form af uddannelsesinstitutionen UCC. Det er én ting, men jeg mener også, at der sker noget afgørende, når man efter meget omhyggeligt at have inviteret arkitektteams med 4-5-6 deltagere på alle holdene, vælger en totalentreprise. I den måde man inviterede på, og som man formulerede sig i dommerbetænkningen, er man glad for, at der netop ikke er én logik, men at man sidder med mange input.

26

Når man siger, at nu cutter vi og laver det til en totalentreprise, kikser det i mine øjne. For så får man den ene logik, der hedder, at en totalentreprenør får lov at bestemme, hvad der er mest rationelt for ham, så han kan holde sin pris. Det betyder, at alt det der lå i de mange aktører, som fortolker det bymæssige på mange forskellige måder, forsvinder. Så er vi lige pludselig i Ørestad eller Ballerup. Hele ideen, synes jeg ligger lidt i det, at man billedlig talt, efteraber den tætte by. Men det kræver, at man også organitorisk og på alle mulige andre måder holder fast i den tætte bys kompleksitet og mange aktører.” Citat Jens Kvorning, “Byens Vilkår” fra “Arkitekten” nr. 07 2013.

CARLSBERG 1. Principdiagrammer, Entasis. 2. Carlsbergbadet. Visualisering: Entasis.


1881 - 1899

1899 - 1908

BYENS STOFSKIFTE

FUGLEKVARTERET KØBENHAVN

BYUDVIKLING I FUGLEKVARTERET Byens stofskifte ses som en kontinuær proces over tid. Overlappet mellem igangværende og projekterede områdefornyelser og projekter samt vedtagne lokalplaner kan derfor bruges til at pege på områder, der ser ud til at have højt stofskifte i fremtiden. Fuglekvarteret i Nordvest er et sådan område. Kommunal områdefornyelse samt udbygningen af metroen er indikationer for, at dette område vil opleve store forandringer i de kommende år. Undersøgelsen af den eksisterende og historiske struktur i Fuglekvarteret viser et miks af boligbebyggelser og ”low road” erhvervsbygninger. Den meget tætte struktur fra 1954 er gradvist erstattet af større træk, og der har helt overordnet været en tendens til at boligbebyggelser har erstattet erhvervs- og fremstillingsvirksomhederne. Områdefornyelsen i Fuglekvarteret er særligt fokuseret omkring områdets byrum, skoler og socialøkonomisk vækst. Målet med den kommunale indsats er at tiltrække yderligere private investeringer. Den kommende metro og ombygning af stationsforpladsen omkring Nørrebro station er ligeledes et stort indgreb, der formentlig har mange større og mindre investeringer i området til følge.

28

FUGLEKVARTERET 1. Fuglekvarteret Nørrebro/Nordvest. 2. Områdefornyelse i Fuglekvarteret, omfattede projekter.


1909

1921

2013

1954

Bispebjerg station

Københavns Tekniske Skole

Grøn Ørnevej

Områdefornyelse

Plads 14

Al Huda skolen

Nørrebro station

Nørrebro station

Metro

Glentevej Vibevej Glenteparken

Genbrugsstation

Fuglebakken station

1

2

29


3

BYENS STOFSKIFTE

URBANPLANEN KØBENHAVN

BYUDVIKLING PÅ AMAGER I 1948 kom den såkaldte Fingerplan, som foreskrev, at byudviklingen på Amager skulle være begrænset på grund af konflikten mellem skibstrafikken fra den på det tidspunkt meget aktive Sydhavn og landtrafikken på tværs af havneløbet. Med lufthavnens stadige vækst, den voksende biltrafik og tankerne om en fast forbindelse til Sverige blev det imidlertid i løbet af 1950’erne efterhånden klart, at det ville blive nødvendigt med nye forbindelser over havnen. Sjællandsbroen blev derfor anlagt, og der var hermed åbnet for en større tilvækst af boliger på de ubebyggede arealer på Vestamager – herunder kommunens arealer omkring Peder Lykkes Vej, som hidtil havde været benyttet til kolonihaver. 1960’ERNES STORE PLANER I slutningen af 1950’erne blev der kraftig efterspørgsel efter nye boliger i Hovedstads­ regionen. I 1961 fremlagde Københavns Kommunen en dispositionsplan for en del af Vestamager, ifølge hvilken der kunne opføres ca. 1200 boliger i et område omkring Peder Lykkes Vej mellem Amager Fælledvej/Røde Mellemvej og Englandsvej. Bebyggelsen – også kaldet Urbanplanen efter daværende overborgmester Urban Hansen – var led i en langtidsplan for en storstilet udbygning på hele Vestamager. Udbygningen skulle modvirke faldet i kommunens befolkningstal, som følge af udflytningen til større og bedre boliger i omegnens nye byområder.

1

2

URBANPLANEN 1. Remisevænget, Hørgården og Dyvekevænget indtegnet på kort fra ca. 1865. 2. Remisevænget, Hørgården og Dyvekevænget indtegnet på kort fra ca. 1934. 3. Opførelse af bebyggelse 1890-2014. 4. Luftfoto af Amager fra 1954. 5. Luftfoto af Amager fra 2012.

32


4

5

33


Ukendt

1

1920-1929 1930-1939 1949-1949 1950-1959 1960-1969 1970-1979 1980-1989

1990-1999 2000-2014

BYGGERIETS INDUSTRIALISERING I samme periode var industrialiseringen af byggeriet under hastig udvikling. Det blev besluttet, at de nye bebyggelser på Amager primært skulle opføres som montagebyggeri, dvs af præfabrikerede bygningselementer, der monteres ved hjælp af kraner. En byggeproces som formodedes at være billigere og hurtigere end det traditionelle murede byggeri. Teknikken var i nogen grad bestemmende for bebyggelsesplanens udformning og antallet af boligtyper måtte begrænses af hensyn til økonomien. BEBYGGELSERNE OMKRING PEDER LYKKES VEJ Aktieselskabet Kooperativ Byggeindustri A/S, som var blevet stiftet specielt med det formål at projektere og gennemføre en udbygning med alment og industrialiseret boligbyggeri på Københavns ledige boligarealer, udarbejdede en bebyggelsesplan for området omkring Peder Lykkes Vej. Der blev lagt stor vægt på områdets boligmæssige kvaliteter. Bebyggelsen omfattede rækkehuse og etageboliger, der blev udviklet nye tidssvarende lejlighedsplaner, alle etageboliger blev forsynet med store altaner, og der blev indpasset såkaldte supplementsboliger, der kunne tillægges de enkelte lejligheder eller benyttes af unge, der ønskede at flytte hjemmefra. Bebyggelsesplanen omfattede – udover boliger – børneinstitutioner, institutioner for ældre, bibliotek, socialcenter, butikscenter og et stort parkareal. Umidelbart syd for bebyggelsen skulle opføres en kommuneskole og et gymnasium med tilhørende idrætspladser. FB (Fagforeningernes Boligforening) og Boligselskabet KSB påbegyndte opførelsen af Remisevænget Øst og Remisevænget Vest i henholdsvis 1965 og 1966 og var også bygherrer for de øvrige boligbebyggelser i området. Den samlede bebyggelsesplan var gennemført i 1971, bortset fra gymnasiet der ikke blev anlagt. På gymnasiegrunden er siden opført et par børneinstitutioner.

34

URBANPLANEN 1. Bebyggelsens alder. 2. Funktioner og hovedpunkter i udviklingsplan.


Lokal service Skole og andre institutioner Modernistiske boligblokke Parcelhusområder Karrébebyggelse Udviklingsområde

UDVIKLINGSPLAN FOR URBANPLANEN Nedrivning af Peder Lykke højhuset Opførelse af nye private boliger

Opgradering af Remiseparken Ny indgang fra Peder Lykkes Vej og etablering af ny cykelforbindelse gennem parken

Nedrivning af Solvang Centret Etablering af nyt byrum, nye kommunale funktioner, nye ungdomsboliger og ny rækkehusbebyggelse Nedrivning af fritidshjem og nybyggeri med detailhandel, familieog ungdomsboliger

2

35


SOLVANG CENTRET Solvang Centrets beliggenhed i den ende af området, som ligger fjernest fra byen og Amagerbrogade, således at man ikke naturligt passerer centret på vej mod centrum og Amagerbrogade, medførte sammen med udviklingen indenfor detailhandlen, at centret ikke fik tilstrækkelig omsætning, og at der ikke længere var behov for det store parkeringsareal ud mod Englandsvej. For at undgå en tvangsauktion over centret blev det besluttet, at der skulle opføres en boligbebyggelse på parkeringsarealet. Byggeriet blev opført efter et projekt udarbejdet af KBI i samarbejde med Tegnestuen Møllen. Bebyggelsen er mere varieret end den ældre bebyggelse og omfatter en række økologiske og ressourcebesparende tiltag, blandt andet ledes regnvandet fra tagnedløbene ud i grøfter og bassiner på friarealerne. Bebyggelsen stod klar til indflytning i 1997. De fysiske rammer i området er meget snørklede og isolerede og inviterer ikke til fælles ophold og aktivitet. Den sociale interaktion har svære kår og dermed mindskes udvikling af et trygt fællesskab. Boligselskabet 3B ser det ikke for sandsynligt, at de efter en renovering af Solvang Centret vil kunne leje lokalerne ud, uden at tabe penge på det. Det nye byggeri på grunden skal bl.a. indeholde kollegie og familieboliger, fritidshjem, kommunale og sociale funktioner. Området omkring Solvang Centret og den sydlige del af Remiseparken har potentiale til at blive en attraktion på linje med Bondegården og byggelegepladsen i den nordlige del af Remiseparken. NYT STÆRKT BYDELSCENTRUM Det stærke lokalt forankrede ønske om et nyt attraktivt bydelscentrum vil kunne muliggøres ved en nedrivning af Solvang Centret. Bydelscentret skal give lokale borgere og foreninger attraktive rammer til udfoldelse, styrke deres muligheder for sammenhold og nye aktiviteter samt trække flere besøgende og brugere til Urbanplanen. Det skal give Amager Vest det samlingspunkt og mødested, byområdet i dag mangler, og medvirke til en positiv imageforandring. Det er planen, at konceptet for bydelscentret udvikles i et partnerskab mellem Københavns Kommune, Boligforeningen 3B, beboere samt lokale aktører og fora. Tegnestuen Vandkunsten har udfærdiget en plan over det nye byggeri på grunden for Solvang Centret. Denne plan vil blive brugt som grundlag for kommunens lokalplan og evt. til en kommende EU-udbuds konkurrence for området.

URBANPLANEN 1. 2. 3.

36

Forslag til ny lokalplan for området, Tegnestuen Vandkunsten. Remiseparken under renovering. Remiseparken under renovering.


STUDIER AF

NEDRIVNING

38


39


INTRODUKTION

NEDRIVNINGSFIRMAERNES ROLLE I STOFSKIFTET Stofskifte er en cyklus af optagelse, omdannelse, opbyg­ ning, nedbrydning og udskillelse af stoffer. I analogi til disse biokemiske processer ses byen og dens bygninger som levende organismer, der kan optage og afgive mate­ rialer og ressourcer. Men hvordan foregår dette stofskifte i byggeindustriens praksis? Og hvilke barrierer og poten­ tialer gør sig gældende for udvikling af en cyklisk materi­ aleøkonomi? Gennem samtaler med fire af de største nedrivningsvirk­ somheder i Danmark (Tscherning A/S, Kingo Carlsen A/S, J. Jensen A/S og LH Hockerup) og det mindre firma Berg­ mann Gruppen samt ”Byggeaffald” under Københavns Kommune, belyses væsentlige forhold på dette felt.

40


NEDRIVNINGSFIRMAERNES ROLLE I STOFSKIFTET Ved at tage udgangspunkt i undersøgelser af nedrivningsfasen af en bygnings liv fremtræder nyttig viden om mulighederne for en fremtidig brug af bygningen, bygningsdelene og byggematerialerne. Byen og dens bygninger kan bogstaveligt talt ses som materialebanker. Nedrivningsfirmaerne dækker alle en vifte af arbejdsopgaver over totalnedrivning, indvendig rydning, miljøsanering, anlægsarbejde, sortering og bortskaffelse. Der er mindst lige så mange regler inden for nedrivning som inden for nybyggeri, og der er strenge krav til miljøsanering for at forhindre spredning af miljøskadelige stoffer som asbest, PCB, bly og skimmelsvamp. Derfor findes der præcise kategorier til sortering af materiale og affald i såkaldte fraktioner. Før arbejdets start laves en miljøtest, typisk af en ekstern rådgiver koblet til bygherren. Rådgiveren registrerer, hvad der er af giftstoffer og andre skadelige materialer. Bagefter gennemgås bygningen i en bygningsscreening, hvor selve nedrivningsprocessen og saneringsarbejdet planlægges og materialer klassificeres for direkte genanvendelse, genbrug, forbrænding eller deponering. Miljøtest og bygningsscreening er dyre faser, hvilket desværre får enkelte bygherrer til at opgive en nedrivning og rensning af bygningen, som så vil gå i forfald. Omkostninger er en stor faktor inden for nedrivningsbranchen, hvorfor Københavns Kommune ind i mellem ser forsøg på, at der underbydes med det formål at omgå reglerne inden for nedrivning og byggeaffald. De fleste nedrivningsfirmaer er heldigvis arbejdsmiljøcertificere, og derfor ønsker de ikke, at lade deres medarbejdere arbejde i et forurenet miljø. DET ADSKILLELIGE OG DET UADSKILLELIGE Miljøsanering går ud på at fjerne og bortskaffe sundhedsskadelige stoffer fra et bygget miljø. Ofte findes de skadelige stoffer i overfladebehandling som f.eks. bly- eller PCB-holdig maling. Den slags overfladebehandling kan fjernes ved sandblæsning, men til det bruges en stor mængde sand, som må deponeres sammen med det giftige materiale. Deponeringsaffaldet består af ca. 50% sand og 50% giftigt materiale. Den problemstilling har et par af firmaerne taget op. Tscherning har fået udviklet en særlig sandblæser, der fjerner et minimum af den bagvedliggende konstruktion, så mængden af materiale til deponi mindskes. J. Jensen har udviklet en metode med brug af stålkugler i stedet for sand. I deres maskine bruges tre ton stålkugler, som ikke optager de skadelige stoffer. Efter brug bliver

kuglerne og det forurenede støv suget ind i en slags støvsuger og ført til et anlæg med magneter, som skiller stålkuglerne fra det forurenede materiale. Stålkuglerne kan bruges op til 600 gange i modsætning til sandet, som efter første brug skal bortskaffes som forurenet affald. I boligkomplekset Egedalsvænge i Kokkedal arbejder Thomas Sinding, KMA (Kvalitet, Miljø og Arbejdsmiljø) koordinator fra J. Jensen med sanering af facadeelementer for asbest, bly og PCB. ”Facaden er bygget op af facademoduler som let kan afmonteres. Når vi har afmonteret facadeelementet hejser vi det nye facadeelement op med kran og skruer det i på stedet. Vi kan skifte otte elementer ud om dagen – det er en hel boligblok på kun tre uger. Den nye facade er lavet således, at den også kan skiftes ud i fremtiden.” Miljøsaneringen foregår mens lejlighederne stadig er beboede. Boligkompleksets konstruktive princip muliggør forbedringer af klimaskærmen på en meget effektiv måde. Det kan dog være problematisk at adskille de forskellige materialer i præfabrikerede moduler. I forhold til den problematik siger projektleder hos Tscherning, Peter Hansen: ”Jeg har en baggrund som tømrer og har været med til at bygge præfabrikerede huse. Vægkonstruktionen var et stykke spærtræ, hvor der var klistret en fibergipsplade på begge sider, og så var de ellers skudt på, jeg ved ikke hvor mange gange. Det er kropumuligt at skille ad! Det ville ryge til deponi.” Den beskrevne konstruktion er et eksempel på, hvordan materialer, som hver for sig egentlig er genanvendelige, bliver umulige at genanvende, fordi de ikke kan skilles ad i de rette fraktioner. Elementerne er konstrueret på en måde, der giver høj effektivitet i produktions- og opbygningsfaserne, men de er ikke tegnet til fremtidig genanvendelse. ARBEJDETS ORGANISERING Organisering af nedrivningsarbejdet varierer alt efter, hvor den pågældende bygning ligger, hvordan den er konstrueret og af hvilke materialer. To nedrivninger vil derfor sjældent være helt ens selv om der kan være sammenfald i typen af bygninger, der skal rives ned. Det kan have stor betydning for mulighederne for genanvendelse af bygningsdele og materialer om en nedrivning finder sted i et tæt bebygget boligkvarter eller i det åbne landskab. I boligkvarteret vil der ofte være højere restriktioner på støvog støjforurening fra byggepladsen, som også vil være mere pladsmæssigt begrænset end ude på landet. Af hensyn til støj og støv må nedknusning af materialer i Københavns kommune kun finde sted på byggepladsen, hvis det ned-

41


knuste materiale skal bruges på stedet. Denne form for lokal genbrug kan virke besparende på ressourcer til transport af brokker samt andet byggeaffald. Genbrugsmaterialer bliver hyppigst brugt på samme sted, hvor nedrivningen finder sted, men kan flyttes til en nærliggende grund. Det skal blot kortlægges, hvor materialet befinder sig. Hos Københavns Kommunes afdeling ”Byggeaffald” er der et stort ønske om, at regionerne så på dette potentiale, da de varetager meget nedrivnings- og anlægsarbejde, samt at nedriverne også undersøgte mulighederne inden for dette felt; at flytte materiale internt på deres byggepladser. Det pladsmæssige spørgsmål er en gennemgående faktor i problemstillingen omkring genanvendelse af byggematerialer. To af nedrivningsfirmaerne, Kingo Carlsen og J. Jensen driver eget salg af genbrugsmaterialer. J. Jensen har en 1000 m2 stor hal i Lynge, hvorfra de sælger nedtagne døre, vinduer, gulvplanker, klinker mm. samt nye materialer, der er opmålt forkert til byggepladsen. Da det er usikkert, hvornår bygningsdelene og materialerne kan afsættes, er det altså et pladskrævende foretagende. Flere af firmaerne laver aftaler med Genbyg, som er et byggemarked, der har specialiseret sig inden for salg af genbrugs­ materialer. I forbindelse med Kingo Carlsens nedrivning af Rigshospitalets Sygeplejerske Bygning afhentede Genbyg døre, vinduer, værn af støbejern, bjælker og vægpaneler. Nedrivningsfirmaerne er alle enige om, at de største barrierer for recirkulering af byggematerialer er tid og økonomi. Peter Hansen siger, at selvom Tscherning gerne vil bidrage til udviklingen, kan situationen kun ændres fra politisk side: ”Vi er jo i konkurrence. Det skal komme oppefra. Der skal være penge til det, ikke? Nogen skal vedtage: ”Sådan er det!” Der skal være samme spilleregler for alle.” Som det er nu, er der intet incitament for det enkelte firma til at bruge mere tid eller økonomi på håndtering og opbevaring af genbrugsmaterialer. Nedrivningsbranchen fungerer sådan, at et firma byder på en sag og køber bygningen, så at sige. Det er derfor vigtigt for firmaet at kunne sælge så meget som muligt videre. Firmaerne betaler for at få ting kørt på deponi, hvorfor det er i egen interesse at mest muligt af bygningen genbruges – altså videresælges. Enten i form af direkte genbrug, som forarbejdet materiale eller til forbrænding. Forbrændingsegnet materiale køres til et forbrændingsanlæg, hvor energien bliver brugt til opvarmning og elektricitet. Forbrænding tæller altså som genanvendelse. Byggeaffald til forbrænding er et rimeligt billigt produkt for Københavns Kommune, hvilket man kan frygte er en barriere for et øget regulativ inden for genanvendelse.

42

I et møde med repræsentanter fra Københavns Kommunes myndighed ”Byggeaffald”, havde kandidatstuderende fra SET mulighed for at sætte fokus på netop potentialer og barrierer inden for genbrug og genanvendelse af byggeaffald, samt det holdningsskift, der må være nødvendigt for at fremme genbrug af byggematerialer. ”Byggeaffald” varetager ikke nedrivninger, men er med til at sikre, at nedriverne overholder loven hvad angår byggeaffald. Miljøstyrelsen laver reglerne, men Københavns kommune kan påvirke styrelsen, hvilket blandt andet er sket i forhold til screening og kortlægning af bygninger, der skal nedrives. Som status er i dag, indgår genbrug og genanvendelse ikke i udbudsmaterialet. ”Byggeaffald” ser gerne, at det indgår i materialet og erkender, at det vil kræve lovgivning inden for området. De så også gerne, at de helt store bygherrer begyndte at agere inden for området. Til sammenligning er det i Holland et lovkrav, at bygherre medregner nedrivningen i det samlede CO2-fodaftryk. Dermed får bygherren –som ellers bare vil have revet sin bygning ned hurtigst og billigst muligt – pludselig en interesse i, at det skal gøres bæredygtigt. Det mener Peter fra Tscherning godt kunne forplante sig hele vejen ned gennem systemet, men at alt i sidste ende handler om, at virksomheden skal være økonomisk rentabel. For at skærpe fokus på genbrug af byggeaffald har afdelingen ”Byggeaffald” under Københavns Kommune et ønske om at indgå et samarbejde med en aktør, så de sammen kan opføre en bygning af nedrivningsmaterialer. Dette skal munde ud i en rapport, som bl.a. skal klarlægge, hvad der er rentabelt at genbruge, og i hvor stor en grad. Da der endnu ikke er lavet målinger og sat tal på byggeri af genbrugsmaterialer, er der altså behov for konkret dokumentation inden for området. En mulig aktør inden for dette område kunne være Carlsberg. Netop nu er der store nedrivninger i området, som skal efterfølges af store opbygninger. De mere drastiske muligheder for øget genbrug og genanvendelse kunne være at fjerne den frie genanvendelse, og lave den styret. Eller gøre det dyrere at bortskaffe byggematerialer. Disse tiltag vil Miljøstyrelsen skulle stå i spidsen for. Det bedste resultat vil man formentlig opnå ved en langsom implementering med gradvis flere tiltag/skærpelser over tid. Noget som hyppigt sker i praksis, handler om metoder til at nå under grænseværdierne for indhold af bl.a. PCB og bly, med det formål at undgå deponi, og dermed undgå en endegyldig afslutning af materialets livsforløb. En ”fortynding” af forurenet byggeaffald med rent byggeaffald, vil kunne få det samlede tal under de føromtalte grænseværdier. Dette lægger op til en debat om, hvornår noget er rent? Og hvornår noget er egnet til genanvendelse?


I forhold til et øget direkte genbrug bør man arbejde på at finde nogle standarder herfor. Men da det for eksempel er svært at vide, hvor meget tryk en gammel mursten kan tage, samt at en lovgivning har svært ved at indeholde undtagelser, er det et svært felt at arbejde i. Netop undtagelser handler om, at hvad der kan genbruges i en bygning, ikke nødvendigvis er egnet til genbrug i en anden bygning. En mulig løsning kunne være en differentiering af værdierne på bl.a. PCB og bly, således at man kan åbne op for at nedrivningsmaterialet kan benyttes ”på det rigtige sted”. Herudover gælder det også, at der skal være et kundesegment for de genanvendte materialer. Som det er i dag, skal alle nedrivninger anmeldes til kommunen. Det er i princippet op til bygherre, men da der skal angives et estimat på mængden af de forskellige materialer, er det ofte ned­ rivningsfirmaet, der anmelder det. Peter Hansen mener, der er potentiale i idéen om at lave en omfattende kortlægning af nedrivninger. Og at det absolut ikke var umulig at gennemføre. “Alle nedrivninger anmeldes. Så er det bare at få det samlet.” Offent-

De interviewede nedrivningsfirmaer er alle enige om, at de største barrierer for recirkulering af byggematerialer er tid og økonomi.

lig tilgængelig viden om, hvad der bliver revet ned, hvilke materialer der er tale om og hvor henne det sker. Man ­kunne tænke sig et interaktivt kort. Et nyttigt værktøj for eksempelvis bygherrer, som herigennem kunne få et kendskab til, at der er mulighed for at skaffe materialer eller bygningsdele til et kommende byggeri. Det samme kunne gøre sig gældende for arkitektbranchen. Kortet ville overskueliggøre det uoverskuelige og kunne fungere som et inspirationskatalog eller en måde til at skaffe billige eller særlige materialer.

43


NEDRIVNINGSFIRMAET

TSCHERNING

I 1975 købte Georg Tscherning en gravemaskine for at leje den og sig selv ud, og siden har sønnen Søren Tscherning overtaget firmaet. Det er et 264 mands firma, som har vokset sig stort på kort tid og har modtaget Børsens Gazelle-pris to gange. Nogle af deres markante nedrivnings- og renoveringsopgaver tæller det blå gastårn i Valby, HT-terminalen på Rådhuspladsen, Gentofte Hospital, Atomreaktorer på Risø, Marmormolen i Nordhavn og Danmarkshistoriens største nedrivning på 35.000 m2 på grunden ved siden af DSB-bygningen på Kalvebod Brygge. Tscherning er et et af de største nedrivningsfirmaer i Danmark og har eksperter inden for arbejdsområderne: nedrivning, miljøsanering, anlægsarbejde, byggepladsservice, naturpleje, maskinudlejning. Dette giver en bred ekspertise, og som bygherre har man mulighed for at bruge Tscherning som eneste entrepenør, selv ved forholdsvis store opgaver. Tscherning markedsfører sig som et kompetent firma, der sætter en ære i at levere et organiseret, effektivt og kvalitativt arbejde. Den grønne tanke har altid stået både Georg og Søren Tscherning nær, og firmaet beskriver det som “kirurgiske indgreb”, når de går til en nedrivning. De har efterhånden opbygget en del erfaring inden for disse områder, og bryster sig af deres særlige sandblæser, som er beskrevet i forgående afsnit. Nedrivningsbranchen – og byggebranchen som helhed – har et noget blakket ry. Der foregår en masse social dumping, hvor udenlandske medarbejdere har løn- og arbejdsvilkår, der ligger langt under den sædvanlige danske standard. Dette betyder både ringere forhold for den enkelte lønmodtager og en unfair konkurrence for det danske erhvervsliv. Udover ringere forhold for den enkelte lønmodtager betyder det også en unfair konkurrence for det danske erhvervsliv, da der sker en skævvridning i forhold til det prisniveau f.eks. ét nedrivningsfirma kan stille op med over for et andet. Her melder Tscherning klart ud med en noget anderledes tilgang. De markedsfører sig på, at der er styr på tingene, og at den eneste dumping de foretager sig er, “når [de] dumper jord, byggematerialer og affald de rette steder til genanvendelse eller videre behandling. […] Vi er alle direkte ansat hos Tscherning, og vi betaler vores skat i Danmark.”

44


Mindst 80% af en ned­ rivning skal genbruges og max. 5% må deponeres.

Tendensen er jo ved at vende, men det er ligesom en færge. Det går stille og roligt.

INTERVIEW MED PETER HANSEN Peter Hansen fortæller om virksomheden, som, anført af direktør Søren Tscherning, vil miljøet det bedste, men at økonomiske aspekter trods alt trumfer alt. Fra politisk side er det besluttet, at mindst 80% af en nedrivning skal genbruges og max. 5% må deponeres. Peter Hansen fortæller, at der gennem de sidste 10 år er kommet skub i den grønne tanke: “Det er jo den vej hele samfundet går. Så kan man lige så godt være med på bølgen fra starten af.” Hvis der skal ske endnu mere, og nedrivningsbranchen, med sit ellers noget blakkede ry, skal medvirke til et mere bæredygtigt samfund, siger Peter Hansen, at branchen må mere end at følge trop. I stedet for kravet om 85% genbrug siger Peter Hansen: “Hvorfor ikke bare sige 90? [...] 95-96% burde kunne lade sig gøre i de fleste tilfælde”. Den hollandske model bliver nævnt som en vej frem. Peter Hansen kunne godt forestille sig dette som en løsning, og som han siger, er det gået den rigtige vej de sidste 10 år. Det står og falder – som i så mange andre tilfælde her i verden – med økonomien. Nedrivningsopgaver er forskellige. Bygninger er sammensat forskelligt. Derfor er det også interessant for arkitekter, når Peter Hansen påpeger, at ting bør laves ordentligt fra start – i en kvalitet, som sikrer, at bygningen har så lang en levetid som mulig og er konstrueret, så den kan skilles ad. I forlængelse af dette foreslår Peter Hansen, at der burde være en bedre beskrivelse af, hvordan bygninger rives ned, ligesom der findes en detaljeret beskrivelse af, hvordan de opføres. Måske burde der ligefrem være uddannelse indenfor nedrivning på linie med andre håndværksuddannelser. Interviewet ender med lige dele optimisme for en bæredygtig fremtid og en fornemmelse af, at man trods de gode intentioner står lidt i stampe, indtil instrukserne kommer ovenfra og afleder diverse instanser fra pengepungen et øjeblik.

45


NEDRIVNINGSFIRMAET

KINGO CARLSEN Nedbrydningsfirmaet Kingo Carlsen blev stiftet i 1955 af Jens Kingo Carlsen. I 1970 overtog sønnen firmaet, og aktieselskabet Kingo Karlsen A/S blev stiftet. I dag er 84 medarbejdere beskæftiget i Jylland/Fyn og 46 medarbejdere på Sjælland. Hovedsædet er placeret i Silkeborg, hvor virksomheden også har deres knuseplads og ”jordhotel” med jordrens. Den sjællandske afdeling ligger i Gadstrup nær Roskilde. Som et led i Kingo Karlsens genanvendelsesstrategi stiftede virksomheden i 2010, Kingo-Byg A/S (nu Bango A/S), som sælger nye og brugte døre, vinduer og garageporte. Siden 1970’erne hvor firmaet købte deres første gravemaskine, er maskinparken vokset kraftigt, således at Kingo nu udfører alt fra mindre ændringer til nedrivning af kraftværker (Vestkraft i Esbjerg i 2001-2003). Kingo Karlsen A/S deler deres arbejdsfelt op i tre områder: totalnedbrydning, indvendig rydning samt nedskæring og skrotning. Totalnedbrydning udføres på alle former for bygningsanlæg og konstruktioner, både store og små. Indvendig rydning drejer sig om fjernelse af skillevægge, lofter, gulve, installationer, asbestsanering mv. Nedskæring og skrotning omfatter mindre maskiner, pengeskabe, rulletrapper, stålskorstene, kedelanlæg på kraftværker, kemikalietanke, vindmøller mv. I sidstnævnte område indgår specialuddannede medarbejdere, da der hurtigt kan ske skade på blivende bygningsdele. Herudover er Kingo Karlsen A/S specialister indenfor miljøsanering, både lokalisering og sanering af asbest, PCB, bly, skimmelsvamp og andre miljøfarlige stoffer.

Kingo har selv en butik med genbrugsmaterialer i Jylland, men der er ikke meget forretning i genbrugsvinduer der. Forbrugerne vil hellere have et nyt termovindue.

Adspurgt om omfanget på direkte genbrug i forbindelse med nedrivning på Rigshospitalet siger projektleder Stig Jørgensen: ”Der sker ikke meget direkte genbrug i forbindelse med Kingo’s projekter. Kingo har selv en butik med genbrugsmaterialer i Jylland, men der er ikke meget forretning i genbrugsvinduer der. Forbrugerne vil hellere have et nyt termovindue.” Kingo har i forbindelse med nedrivning af Rigshospitalet en aftale med Genbyg, som kommer og henter vinduer, støbejern og bjælker. I første omgang ville Genbyg have det gratis, men da der er tale om værdifulde ting, har de indgået en økonomisk aftale. Selv om tagstenene på Rigshospitalet fortsat har mange leveår tilbage bliver de ikke genbrugt, fordi det ikke kan svare sig økonomisk. Det tager for lang tid at tage dem ned og rense dem, og risikoen for at de bliver skadet er høj. Tiden er den primære faktor i mængden af direkte genbrug. Da nedrivninger primært sammenlignes på prisen, er der altså ikke penge (og dermed tid) til den direkte genbrug. Op mod 95-98% af byggeaffaldet bliver genanvendt, det meste i form af nedknusning. Den sidste mængde deponeres. Nedknusningen må i Københavns Kommune kun finde sted på byggepladsen af hensyn til støj og støv, hvis det nedknuste materiale skal bruges på stedet. Men da dette ikke er tilfældet, køres affaldet til først til nedknusning for der­ efter at blive brugt i anlæggelsen af Køge Havn.

46


1

2

NEDRIVNING AF RIGSHOSPITALET Tagkonstruktionen er af tømmer, belagt med teglsten fra Hillerød Teglværk, udført med understrygning.Tagstenen kan demonteres fra taget ved at klippe ståltråden og banke kalkmørtelen af. Dette kan dog føre til ødelagte kanter på teglen. Lægterne, som tag­ stenene ligger af på, er sømmet fast til hovedspærene. Lægterne svarer ikke til moderne standarder, da de ikke overholder nutidige krav om dimensionering. Dækkene i Dermatalogisk Bygning er i insito beton. Støbt oven på I bjælker, der spænder fra facade mod bærende indervægge. Det vides ikke, hvor meget armering der er i betondækkene. Nogle af gulvoverfladerne på betondækkene er behandlet med en epoxyoverflade som gulvoverflade.

NEDRIVNING AF RIGSHOSPITALET 1. 2. 3.

Påbegyndt nedrivning af Sygeplejerske Bygningen 2014. Tagtegl af udmærket kvalitet genanvendes ikke, da det ikke er økonomisk rentabelt. I stedet indsamles tegl og beton til nedknusning. Gips samles og genanvendes i produktionen af nye gipsplader. 3

47


1

48


3

2

DOKUMENTATION AF NEDRIVNINGSPROCES Da bygningerne blev analyseret før nedrivningen påbegyndtes, blev der fundet PCB i vinduesfuger samt PCB og bly i vægma­ lingen. Derudover var enkelte rum beklædt med asbestholdige klinker. Bygningerne forsegles og sandblæses indvendigt for at fjerne malingen, der klassificeres som farligt affald. Hvor sandblæsning ikke er mulig, fjernes malingen manuelt. Grundet tidspres og økonomi sendes flere materialer til nedknusning og forbrænding, end der ellers kunne have været tilfældet. Kingo så gerne at bla. teglsten og tagtegl blev renset og direkte genanvendt som hele sten i nyt byggeri. Der var i forbindelse med nedrivningen på Rigshospitalet et samarbejde med Genbyg om afhentning af døre, vinduer, støbejerns­ værn samt træ fra tagkonstruktionen. Enkelte private har haft tilgang til byggepladsen for at afhente tegl.

4

NEDRIVNINGSPROCES 1. Skillevæggenes overflader står rensede efter sandblæsningen. Senere ombygninger ses nu tydeligt. 2. Træpaneler er afhentet af Genbyg med henblik på videresalg og direkte genanvendelse. 3. Malede overflader sandblæses, da der er fundet bly og PCB i malingen. 4. Armeringsjern sorteres og nedsmeltes til genanvendelse i nye jernprodukter.

49


NEDRIVNINGSFIRMAET

LH HOCKERUP A/S LH Hockerup er et af de største nedrivningsfirmaer på Sjælland, med ca. 30 fastansatte og ca. 50-100 ansatte på kontrakt udefra. Firmaet er vokset kraftigt de sidste 4 år og planlægger en bredere udvidelse i Danmark. Firmaet er ISO-certificeret, hvilket indgår i alle led, og er en vigtig del af firmaets profil. LH Hockerup arbejder med mange større projekter, og deltager i den forbindelse i udbudsrunder, hvor det er vigtigt at give en billig pris, men også at kunne garantere at nedrivningen vil blive udført miljøbevidst. I den forbindelse udvikler Hockerup altid en totalopgørelse for omkostningerne ved nedrivningen, inden arbejdet går i gang, og det er vigtigt, at de overholder denne, da de ellers selv står til at hæfte for ekstraomkostninger. Firmaets arbejdsområder er nedrivning, knusning og sortering, miljøsanering (for asbest, bly, PCB & skimmel), håndtering af forurenet jord. De har sanering som deres specialkompetence. Processen starter med en ekstern analyse fra Dansk Miljøanalyse, som kortlægger mængden af farlige materialer i byggeriet, der skal saneres/nedrives. Herefter går saneringen i gang, som den største del af projektet. Hockerup arbejder med nogle faste skemaer for forskellige typer af bygninger til nedrivning. Derfor er det svært at gå ind i et specifikt projekt for at vurdere, om der kunne være enkelte elementer, som kunne genanvendes direkte. Økonomi, lovgivning og tidspres bliver ofte en barriere for nedrivningsfirmaerne og forhindrer muligheden for genbrug af gode materialer, der kan dukke op i nedrivningsprocessen.

50

NEDRIVNING 1. På nedrivningspladsen. 2. Nedrivningsarbejder.


1

2

51


Vi vil gerne afsætte genbrugs­ materialerne – både for at nogle kan få glæde af dem og for at spare på omkostningerne ved bortskaffelse.

NEDRIVNING AF FRØBEL HØJSKOLE Bygningen har huset børnehaveseminaret Frøbel Højskolen fra 1976 og ligger i Roskilde. Bygningen nedrives fordi man i Roskilde forsøger at flytte store dele af uddannelseinstitutionerne til Trekroner. Bygningen har huset pædagogseminariet, som i 2012 flyttede til en ny bygning i Trekroner. Efter beslutning fra Roskilde byråd er der lavet en lokalplan for grunden, som har en stor værdi. Planen går ud på at bygge nye 2-3 etages rækkehuse. Det fremgår, at boligerne er tiltænkt Roskildes tilflyttere. Bygningen er af tegl med pudsede og hvidmalede facader. Der er et markant vinduesbånd i mørktbehandlet træ. Bygningen har sadeltag, som er belagt med erternitplader og nogle steder åbnet med et ovenlys. Under taget ligger en spærkonstruktion i træ, der bryder igennem bygningen og markerer sig over facadens vinduesbånd. BARRIERER At sætte materiale til side i en nedrivning er dyrt i arbejdskraft og betyder, at emnerne må håndteres forsigtigt. Ud over det kræver det ofte mere plads, end der er inden for den grund, hvor der arbejdes. Dog kan der være en pointe i at slippe for at skulle køre så mange læs materiale til forbrænding. En anden barriere er, at materialets kvalitet er svær at garantere for. Byggemarkeder ønsker ikke at købe materiale, der ikke er certificeret. Der hersker en frygt for at sælge materiale, hvor der er risiko for, at det ikke er totalt rent, eller hvis bæreevnen måske ikke er, hvad den burde være.

52

1

POTENTIALER Ved nedrivningen af Frøbel Højskolen i Roskilde er det tydeligt, at der ligger en masse genanvendeligt materiale. Der er blandt andet nogle store træspær, som nogle af nedriverne har sat til side på grunden. De ønsker at afsætte dem, både for at nogle skal få glæde af materialet, men også for at slippe for omkostningerne for fragt til forbrænding. Kontaktpersonen fra LH Hockerup er dog negativ over for dette, da han mener, at det ikke kan afsættes og derfor er et spild af tid og på den måde også penge. Der ligger altså et stort potentiale for at få en større procentdel af byggematerialerne direkte genbrugt, men i praksis er der komplikationer. For at kunne genanvende materialer, må nedrivningsfirmaerne have en “arena”, hvor de kan melde ud om kommende nedrivningsprojekter og potentielle genbrugsmaterialer. På den måde kan folk, der måtte kunne bruge materialet, melde deres interesse og selv stå for afhentning. Det vil dog ikke løse problemet om byggematerialet er egnet til genbrug, og det vil måske være nødvendigt at tænke nye formål ind i det specifikke materiale.

FRØBEL HØJSKOLE 1. 2. 3. 4. 5.

Højskolen set fra afstand. Betonsaks knuser betonen og fjerner metallet til genbrug. Højskolens anden facade og det afstrippede tag. Materialerne pilles ned og sorteres på sitet. De opdeles i op til 90 kategorier. Byggeaffald.


4

2

5

3

53


54


NEDRIVNINGSFIRMAET

BERGMANN GRUPPEN A/S

Bergmann Gruppen A/S er grundlagt i 1996 af Sten Bergmann og i 2002 overtaget af sønnen Mark Bergmann. Med den seneste overtagelse af firmaet har de droppet en afdeling, der stod for opkøb, salg og renovering. Bergmann Gruppen er et mindre firma med 15 fastansatte og 15 løst tilknyttede, som beskæftiger sig med både mindre private nedrivninger og miljøsaneringer, men arbejder også inden for større virksomheder samt kommunale opgaver. Deres arbejdsområder er nedrivning (totalt, udvendig, indvendig, special, nedskæring, tag/facade, selektiv), miljøsanering (asbest, PCB, bly) og stilladsopsætning Bergmann Gruppen er medlem af nedbrydningssektionen under Dansk Byggeri, hvilket betyder at de skal overholde NMK96 – en brancheaftale der betyder, at firmaet skal genbruge mindst 80 % af nedrivningsmaterialet, samt køre maksimum 5 % til deponi. TAGRENOVERING I FARUM MIDTPUNKT Farum Midtpunkt er opført af Fællestegnestuen for Københavns Almennyttige Boligselskab i 1970-74. Boligbebyggelsen følger “tæt-lav princippet”, der her har fået en meget utraditionel udformning. Bebyggelsen består af 24 blokke af treetages terrassehuse samt tre blokke med en lang række fællesfaciliteter. I alt rummer Farum Midtpunkt 1600 boliger. Udefra er terrassehusene kendetegnet ved deres aftrappende facader, der giver plads til en stor terrasse til hver bolig. Husene er bygget i betonelementer, der er isolerede og beklædt med rustfarvede Corten stålplader, og tagene er græsbeklædte.

FARUM MIDTPUNKT Luftfoto Farum Midtpunkt 2013.

PROCES Bergmann Gruppen er hyret af Furesø Kommune til at istandsætte de grønne tage på Farum Midtpunkt. Projekttiden er ca. 6 måneder for at istandsætte 350 tage. Grunden t­ il udskiftningen er, at de grønne tage er utætte og flere beboere har haft gener med vand i lejlighederne. Jorden på terasserne udskiftes og der lægges nyt tagpap, samt installeres nyt ovenlysvindue. Ud over det udføres et nyt “grønt” tag af planter, der er mere effektive til tagbenyttelse.

55


1

2

56


4

3

FARUM MIDTPUNKT 1. 2. 3. 4. 5.

Tagplan og snit. Plantegning. Elementerne samles på sitet. Elementerne placeres. Farum Midtpunkt ca. 1972. Fotos fra opførelsen: Peter Sørensen.

5

57


BARRIERER Istandsættelsen har den ekstra udfordring, at alt arbejde må udføres under et afdækket stillads for at sikre, at de åbne terasser ikke bliver udsat for vand. Derfor arbejder man med små arbejdsområder løbende. Når det gamle tagterræn skal udskiftes, er man nødt til at lave jordprøver for at finde ud af, om jorden er forurenet og skal sendes til deponering hos AV Miljø. En jordprøve koster 800 kr. og laves i dette tilfælde ved, at man blander jorden fra to tage sammen for at spare udgifter. Hvis prøven viser forurening er man derefter nødt til at aflevere begge tage til deponi, eller lave en ny jordprøve for hvert tag. De anvendte materialer under projektet er: polystyren, tagpap, jord, metal og stenuld. Der er ingen genbrug i projektet. Hver dag sendes to containere med jord til en miljøstation. Et tag består af 5 ton jord, og for at aflevere det på miljøstationen betaler man 250 kr. pr. ton. Kontaktpersonen på byggepladsen gør opmærksom på det spild, der er forbundet med installationen af de nye tage og tagvinduer. For hvert 5. tag de laver, er der fyldt en container med affald af helt nyt byggemateriale. Et resultat af at der ikke er økonomi til at bruge ekstra tid og plads på at sortere de nye materialer. POTENTIALER I Farum Midtpunkt projektet er der et tydeligt ønske om at genbruge mere materiale samt få en bedre udnyttelse af det genanvendelige polystyren. Men det er svært at gennemføre i forhold til det budget nedrivningsfirmaet er underlagt. En mulighed for genbrug på sitet er at sortere det overskydende polystyren for at kunne anvende det til granulat – et sprøjtemateriale til isolerende formål hvor skummet smuldres. Kontaktpersonen viser interesse for dette, men det kræver mere tid og plads at sortere i den grad, hvilket ikke er muligt, hvis firmaet skal overholde budgettet. Det er relevant at overveje det spild, der er af nyt materiale på byggepladserne, som går direkte til forbrænding. Det kan være svært at finde et direkte genbrug af et materiale som polystyren, men der ligger et stort potentiale for at indtænke det på en ny måde i andre projekter eller optimere det til et nyt byggemateriale. Mere fokus på spildmateriale kunne også føre til en mere effektiv udnyttelse af materialerne.

58

1

FARUM MIDTPUNKT 1. Tagpap, stenuld og flamingo (polystyren) samles og brændes sammen. 2. De nye ovenlys. 3. Jorden indsamles efter nedrivning: 1 tag = 5 ton jord. 4. Tage, overflader. Terræn. 5. Tage. 6. Tage. 7. Tage, overflader. Terræn.


3

2

4 5

6

7

59


NEDRIVNINGSFIRMAET

J. JENSEN A/S J. Jensen er grundlagt 1986 og har 110 ansatte. Nedrivning har været J. Jensens speciale siden de blev grundlagt. Det ansatte mandskab og maskinparken gør firmaet i stand til at udføre alle typer af nedrivnings- og nedbrydningsopgaver; indvendig rydning, totalog delvis nedrivning og miljøsanering. J. Jensen løser alle slags forureningsopgaver, både som enkeltstående opgaver og som en del af nedrivningsentrepriser. Olie- og kemikalieforuringer og opgravning eller udskiftning af forurenet jord samt bortskaffelse og deponering på autoriserede modtagepladser. Nedrivning og rydning foretages altid med maksimal fokus på miljø og arbejdsmiljø. Alle opgaver løses med et minimum af støj- og støvgener og maksimal sikkerhed for alle involverede. Miljørigtig bortskaffelse af affald, sortering og genanvendelse af brugbare byggematerialer er et af de områder hvor J. Jensen er helt i front. J. Jensen har udviklet et alternativ til sandblæsning, hvor sandet erstattes af genanvendelige stålkugler, og deres genanvendelsesprocent ligger gennemsnitligt på over 90%. I 2007 udvidede J. Jensen med et selvstændigt anlægsaktieselskab. Anlæg inkluderer kloakarbejde, belægningsarbejde, mindre betonopgaver samt håndtering og oprensning af forurenet jord. Anlægsaktieselskabet J. Jensen A/S er aut. kloakmester, tilknyttet BVQI kvalitetskontrol og medlem af brancheforeningen Danske Kloakmestre under Dansk Byggeri. Desuden godkendt til at uddanne struktørlærlinge. J. Jensen står for etablering af byggepladserne, så som byggepladshegn, belysning og indretning m.v. Firmaet udlejer og opsætter kontorer, mandskabsvogne og maskiner, og står for vedligeholdelse, rengøring, sikkerhed, containere og tømning, vinterforanstaltninger mm. J.Jensen råder over alt i udstyr til etablering af en byggeplads. De lejer maskinerne ud med eller uden førere. Alle maskiner er udstyret med et trackingsystem, så man altid kan aflæse hvor og hvornår den pågældende maskine arbejder. Firmaet udlejer materiel, maskiner og specialværktøj, samt containere til industrien. Med en moderne vognpark, bestående af flere forskellige typer lastvogne, løser J. Jensen de fleste kørselsopgaver fra containerkørsel, levering af materialer, til deciderede kranopgaver. GENBRUGSSALG At genbruge i så stort omfang, som det er muligt, er en af de vigtigste punkter i J. Jensens miljøpolitik. Det gør de blandt andet ved at sortere og sælge velegnede brugte bygge­ materialer fra deres entrepriser på firmaets genbrugsplads i Lynge. Hallen er 1000 m2 og fyldt med alt fra brugte døre, vinduer, gulvplanker og klinker til vvs og el-artikler. I genbrugshallen sælges også nye materialer, der er opmålt forkert til byggepladsen. Der er både materiale fra J. Jensen’s egne nedrivninger men også opkøbt fejlproduceret materiale fra andre byggepladser, fx vinduer, døre, hele facadeelementer, gulvplanker, klinker til vvs- og el-artikler.

61


Vi går meget op i at sortere de ting, vi river ned. Vi har containere til alle de forskellige materialer på byggepladsen.

NEDRIVNING I EGEDALSVÆNGE J. Jensen står for nedrivning og miljøsanering i forbindelse med renoveringen af hele boligkomplekset Egedalsvænge i Kokkedal. Alt foregår mens lejlighederne stadig er beboet. Der opsættes støvvæg ca. 1 m fra facaden, hvorefter man bortskærer ca. 10 cm af gulvet og fjerner PCB-fuger. Hele elementer nedtages og saneres for asbest, bly og PCB i et opbygget miljøsanerings­ område med undertryk og kulfilter, samt sluser til affaldet. Thomas Sinding, som er KMA-koordinator, og Lasse, som er projektleder på miljøsaneringen i Egedalsvænge, fortæller hvordan fugen omkring vinduerne i facaden har et meget højt indhold af PCB, og at facadeelementet bl.a. består af to lag asbestplader, som er malet med blymaling. Opgangene i bygningen er også malet med blymaling. ”Det er i alles interesse at vi får fjernet alt det giftige fra bygningerne hurtigst muligt. Desuden skifter vi taget og installerer nye ovenlysvinduer.” siger Thomas og Lasse.

Alt det materiale, der rives ned, bliver sorteret og sendt videre i systemet. ”Vi går meget op i at sortere de ting, vi river ned. Metallet bliver solgt til en skrothandler, glasset bliver sorteret og sendt til genbrug. Vi har containere til alle de forskellige materialer på byggepladsen.” siger Thomas og Lasse. Alt det, der bliver revet ned, overgår automatisk til firmaet, som tjener penge på at sælge det videre. Men det er også firmaet, der betaler for at få materialet kørt væk fra nedrivningspladsen. Derfor laves der nogle gange aftaler med firmaer som Genbyg eller Gamle Mursten, som får materialet gratis, hvis de selv afhenter det. De eternitplader, som ligger på taget, er simpelthen i så dårlig stand, at det ikke kan betale sig at genbruge dem. Ejeren af J. Jensen havde ellers selv lagt en billet ind på nogen af pladerne, man han ombestemte sig hurtigt, da han så dem. Der er nogen få gitre fra nogle franske altaner, der kan bruges, som de er. De bliver kørt op til lagerhallen i Lynge, hvorfra de skal sælges videre.

Facaden er bygget op af facademoduler, som let kan afmonteres. Når facadeelementet er afmonteret, hejses det nye facadeelement op med kran og skrues i på stedet. De kan skifte otte elementer ud om dagen, hvilket er en hel boligblok på kun tre uger. Den nye facade er lavet således, at den også kan udskiftes i fremtiden. Det beton, der har siddet omkring fugen, skal skæres væk. PCB’en er sivet ind i betonen, og derfor skal det sendes til deponering. Man skal skære ti centimeter beton fra for at være sikker på at fjerne al forurening. Den rene beton knuses og bruges til vejfyld. Vinduerne er også påvirket af PCB’en, så de sendes til deponering.

62

EGEDALSVÆNGE 1. 2. 3. 4. 5.

Alt bliver sorteret på nedrivningspladsen. Oppe på taget af en boligblok i Egedalsvænge. Taget er i så dårlig stand, at det ikke kan genbruges. Det nye facadeelement skrues fast på konstruktionen. Den beton, der indeholder PCB, sendes til deponering.


3 4

1

5

2

63


NEDRIVNING VED DIAKONISSESTIFTELSEN Diakonissestiftelsen fra ca. 1876 ligger i Frederiksberg. I en arkitektkonkurrence i 2012 gav fire tværfaglige teams hver deres bud på en fysisk helhedsplan for Diakonissestiftelsen-området mellem Peter Bangs Vej og Dronningensvej. Tegnestuen Vandkunsten og Team Ensemble (med arkitektfirmaet CUBO i spidsen) blev udpeget som vindere på en delt førsteplads. De mange ideer og forslag fra arkitekter, medarbejdere, brugere og naboer blev i 2012 omsat til en helhedsplan, der blev udarbejdet af Diakonissestiftelsen, Vandkunsten og Marianne Levinsen Landskab – i tæt dialog med Frederiksberg Kommune. Samtidig blev faglige koncepter for blandt andet seniorboliger og sundhedshus videreudviklet og konkretiseret. Som led i Udviklingsplan 2020 vil det være nødvendigt at nedrive de bygninger, som i dag anvendes af privatpraktiserende speciallæger og en del af de psykologer, der lejer lokaler på Diakonissestiftelsen. Formålet med Sundhedshuset er at skabe en ny fysisk ramme for Diakonissestiftelsens sundhedsudbydere, at skabe synergi mellem Sundhedshusets lejere og Diakonissestiftelsens egne funktioner og at bidrage til, at de fysiske rammer på Diakonissestiftelsen indbyder til aktivitet, fællesskab og frivillighed.

Byggepladsformand, Johnny Andersen fra J. Jensen forklarer, at projektet er en totalnedrivningsopgave, hvor der i første omgang rives to parcelhuse, to villaer og to pavilloner ned. Før nedrivningen startede har Genbyg været forbi og udpeget, hvad de vil købe af døre, vinduer og andre materialer. Det er op til J. Jensen at informere Genbyg om nedrivningen, men Genbyg holder selv øje med, hvad der sker i byen. De vinduer som ikke er gået i stykker, er sendt til J. Jensens egen genbrugshal i Lynge. Træ genanvendes næsten udelukkende, når det f.eks. drejer sig om bærende konstruktioner i pæn stand og uden giftstoffer. Også gulvbrædder hentes en gang imellem af mindre firmaer og privatpersoner. Johnny Andersen har en ven, der laver møbler af gammelt træ, og som henter en del materialer, når det kan lade sig gøre. 10 containere mursten er blevet fjernet og sendt afsted til rensning, for senere at blive genanvendt i det nye hospice. De mursten, der var opført med cementmørtel, sendes til knusning og genbrug i fx vejfyld. Til at fjerne maling og puds fra murstens­ væggene bruges el-hammere og stålkugle-metoden. Generelt kan man sige, at J. Jensen vælger at genbruge materialer alt efter efterspørgsel. Køling, elektronik etc. fra lofter kan ikke betale sig at pille ned, så det “ryger bare ud”. Johnny Andersen ville gerne, at der havde været økonomi og efterspørgsel til mere direkte genanvendelse i entreprisen for Diakonissestiftelsen, men i det store hele genbruges næsten alt fra et hus på en eller anden måde, undtagen giftige og miljøfarlige materialer.

1

64


INTRODUKTION

BYGGEPERIODER, BYGGESKIK OG GENANVENDELIGHED En bygnings tilblivelse kan beskrives som en proces, hvor der på byggepladsen sker en sammenbygning af materialer, bygningsdele og komponenter af forskellig forarbejdningsgrad og færdiggørelse. De undersøgte byggerier og bygningsdele repræsenterer forskellige stadier i den måde, vi har bygget på i Danmark. Helt generelt er der sket en stadig udvikling at materialer og byggemetoder. Fra byggeri med lokale råmaterialer, over udvikling af byggematerialer og håndværk, den begyndende mekanisering af arbejdsprocesser på bygge­ pladsen og fremkomsten af nye byggematerialer og metoder, til en egentlig industriel produktion. De digitali­ serede byggeprocesser er i dag dels standardiserede men også mere variable og internationale, med stor andel af importerede byggevarer og komponenter. Det er klart, at jo mere sammensat og komplekst et byggeprodukt bliver, og, jo flere ressourcer og mere energi der er indlejret i produktet – desto vigtigere bliver produktets brugskvalitet og levetid. Men mulighederne for direkte udskiftning og genanvendelse reduceres ofte med kompleksiteten. Så med mindre produktet er udformet miljømæssigt, med henblik på direkte genanvendelse, up-cykling eller simpel nedbrydning i enkelte materialer, kan det være en fordel at bygge med færre og enklere materialer med større generel anvendelighed. Går vi til den anden ende af sammenbygnings- og kompleksitetsskalaen – fra BygningBygningsdel- Element- Komponent- Byggemateriale til Råmaterialer – er der større frihedsgrader for anvendelse til mange formål. Efterhånden som der sker en forarbejdning, raffinering og integration med andre materialer, reduceres mulighederne også for genanvendelse. Råmaterialer som sten, ler, træ, jern, glas mv. kan tildannes til mange formål og har derfor basalt størst værdi som tømmer, teglsten mv. for genanvendelse. I mere end 100 år frem til 1950’erne kan bygningens tilblivelse karakteriseres ved håndværksmæssig udførelse på byggepladsen, der sker i et samarbejde mellem forskellige håndværksfag (murer, tømrer, stenhugger, blikkenslager, glarmester, maler osv.). Byggeriet er baseret på få traditionelle byggematerialer som sten, tegl, mørtel, tømmer, brædder,

68


jern, cement mv. der leveres direkte fra materialeleverandører, teglværker, savværker, værksteder mv. Tiden var meget ressourcebevidst og genanvendelse en naturlig del af ethvert byggeri. De få materialer og pr. tradition afklarede måder, hvorpå de møder hinanden i eksplicitte overgange mellem sokkel, mur og tag, gør det muligt at aflæse tilblivelsen – hvad er kommet før hvad. Bygningens enkle detaljer og aflæselige tektonik tilfører huset stoflighed og arkitektonisk karakter. Denne traditionelle byggemåde, baseret på hovedmaterialerne tegl og træ, blev udviklet og raffineret ved byens etagehuse til­ bage fra 1850’erne og under det første store byggeboom ved udbygning af Københavns brokvarterer. Disse bygninger og bydele har bevaret en kvalitet og stor tilpasningsevne overfor stadige forandringer og forbedringer over tid, med materialekvaliteter, der også i dag er attraktive for genbrug ved nedrivning. Fra 1960’erne og fremefter fremkommer en række nye materialer og halvfabrikata. Håndværket bliver mekaniseret og tidligere individuelt producerede løsninger af bygningsdele som køkkener, vinduer, døre mv. bliver i stigende grad standardiserede og udført hos færre, større producenter. I det lave byggeri afløses murværk og tømmer af bagmurselementer og skalmur, sammensatte lette vægge og tage med standardiserede gitterspær og cementbaserede tagplader. Byggeriet af etageboliger flytter på fabrik, og bygges i vid udstrækning af tunge standardiserede råhus-elementer i beton, der svinges på plads ved hjælp af kraner, der kører på lige kranspor. Ved komplettering, samlinger og overflader bruges en række nye uorganiske stoffer, lime, bindemidler og fugematerialer, som giver problemer ved nedbrydning og genanvendelse. Fra midt i 1960’erne og ti år frem, sker det ”andet store byggeboom” ved et tiltagende parcelhusbyggeri, samtidig med gennemførelse af de ”store montageplaner”, der er baseret på en statsstøttet udvikling af betonelement byggeri, især indenfor det almennyttige boligbyggeri. Byggeriets enkelte dele øges i størrelse og kompleksitet, med henblik på at reducere antallet af elementer og kranløft mest muligt

for at reducere byggetiden. Der udvikles rumstore præfabrikerede enheder og installationskerner, som monteres på byggepladsen i et kompliceret samspil med tilgrænsende dele af forskellig færdiggørelsesgrad. Nye overflader og materialer indbygges, og der er sjældent taget hensyn til en mulig adskillelse for udskiftning, renovering og genanvendelse. Mange, mere eller mindre industrielt producerede bygninger fra 1970’erne, står i dag overfor at skulle renoveres, ombygges og genanvendes til et nyt ”program” eller er udslidte og skal nedrives, uden at bygningsdele og komponenter kan genbruges, hvilket betyder et stort spild af ressourcer. I dagens energioptimerede byggeri efter år 2000 er bærende elementer og præfabrikeret beton stadig den fremherskende byggeskik, som er karakteristisk i Danmark. For det meste er konstruktionen anonymiseret og gemt væk bag sammensatte lag af skærmende glas, metal, tegl, isolering, tætte folier og plade­beklædninger. Måden hvorpå byggeprocessen er foregået, og i hvilken rækkefølge delene er sammensat, kan for det meste ikke afkodes, og er heller ikke tillagt betydning for bygningens arkitektur. Der er dog stigende forståelse for bygningsdele og overfladers forskellige levetid og behov for udskiftelighed, som et alternativ til (dyrere) vedligehold. Af miljømæssige årsager og med en øget ressourcebevidsthed, bør der i langt højere grad indtænkes levetidscyklus og genanvendelighed i den indledende planlægningsproces. Hvordan en bygning kan sammensættes af enkle, ressourcerigtige dele, med samlingsprincipper, der gør det lettere at adskille og genbruge dele og komponenter (fremfor at skulle nedbryde og separere alt helt ned til enkelte råmaterialer, brændbart, fyld og deponi).

Ressourcebesparelser og genanvende­ lighed er en vigtig inspirationskilde for et nyt syn på byggeri og udvikling af en ny tektonisk byggeskik.

69


BYGGESKIK

VODROFFS TVÆRGADE AXEL PREISLER, 1903

1

1900-1910 I disse år hersker den nationalromantiske byggeskik. Den kan ses som etageboligernes pendant til enfamiliehusenes Bedre Byggeskik bevægelse. Der findes stadig reminiscencer af historicistiske elementer i byggeriet. Husene blev i denne periode opført i velafprøvede konstruktioner og i gode materialer. Indervæggene blev typisk muret i teglsten eller opført som dobbelte bræddevægge. Enkelte steder bliver det støbt beton omkring baderum (der nu er en almindelig rumtype). Byggeriet er i starten af 1900-tallet ikke så industrielt præget endnu. Der bliver i stedet gjort en dyd ud af at forbedre de eksisterende tekniker og produkter på markedet.

70

2

VODROFFS TVÆRGADE 1. Opstalt, Vodroffs Tværgade. 2. Bræddeskillevæg, Byggehåndbogen.


­ nderstrygning. Trapper, håndfang og balustre er i træ, ligesom u de oprindelige hvidmalede dannebrogsvinduer, der i en senere tid er tilført koblede rammer. Gulve er senere hen blevet behandlet med en epoxybehandling. Alle vægge og lofter er malede. Meget af malingen indeholder PCB, ligesom de udførte vinduesfuger. Vægge er senere beklædt med filt eller glasvæv. SYGEPLEJERSKE BYGNINGEN Sygeplejerske Bygningen er ligeledes i 3 fulde etager samt en øvre liggende skråloftet etage med ovenliggende spidsloft. Bygningen har to højtliggende kælderetager. Bygningen blev udført til sygeplejerskeboliger. Bygningen er udført i fuldmuret røde tegl, også opmuret på sokkel af granit. Murværket er også i Kochs forbandt. Murværket er mellem stue og 1. sal prydet med en gesims af sandsten. Hele bygningens stueetage er også muret som kvadresten, der tydeligør bygningens volumen og masse. Bygningens dæk er udført i en trækonstruktion med trægulve. Bærende indervægge er opmuret i fuldmuret gule tegl og ikke-­ bærende indervægge er af træ med bræddeforskalling og rørpuds. Der er senere brugt malet og filtet gips som loft og vægbeklædning på noget af den øverste tagetage. Trapper, håndlister og balustre er i træ, ligesom de eksisterende hvidmalede palævinduer med fladbue i stueetagen. Der er senere tilført koblede rammer. Alle vægge og lofter er malede. Meget af malingen indeholder PCB, ligesom de udførte vinduesfuger. Vægge er skiftende beklædt med filt eller glasvæv. DÆKKETS OPBYGNING OG SAMLINGSDETALJER Dækkene i Sygeplejeskebygningen er lavet af fuldtømmer tildannet et kvadratisk snit. Undersiden af bjælkelaget (loftet) er af rørpuds. I bjælkelaget er der et lag med indskudsler for brand og lyd. Indskudsleret er fastholdt med et bræddelag, sat ind i bjælker med fer og not, eller lagt af på lister. Bræddegulv er fæstnet med søm ned i bjælkerne. TAGETS OPBYGNING OG SAMLINGSDETALJER I det følgende redegøres deoverordnet for samlingsdetaljer for tag og dæk i de to af Rigshospitalets byggerier, der er under nedrivning. Tagene på de to bygninger er opbygget på samme måde. Tagkonstruktionen er af træ, og tagoverfladen er belagt med tegl. Tagrummet er senere hen renoveret og isoleret, så det bl.a. har

72

kunnet bruges som soverum. Spidsloftet er uisoleret, og har huset ventilationssystemer.Tagkonstruktionen er opbygget i fuldtømmer tildannet et kvadratisk snit. Tømmeret er samlet ved tapsamlinger og nagler. Spærenes tapsamlinger er systematiseret gennem indhuggede romertal. Taget er opbygget som et sadeltag med valme, kehler og grater. Tagstenene ligger af på lægter, styret af teglens nakkeknast, der sørger for at teglen ikke glider. Teglen er fæstnet til lægterne med ståltråd, som går ind i tagstenens binderknast, der er en knast med hul på bagsiden af tagteglen. Tagstenene er tætnet mod regn og fysne gennem en understrygning. Understrygningen består af en kalkmørtel med fæhår. Mørtelen er lidt fleksibel grundet blandingen med kalk og fæhår, derved revner mørtlen mindre når vindstød presser og suger i tagkonstruktionen. En skotrende er en indadgående samling mellem to tagflader. Skotrenderne er lavet af falset zink, sømmet ned i brædderne. Brædderne er sømmet fast i spær, hvor spærrene er fæstnet til kehlspær. Zinken er grundet søm og falsning svær at skille ad, og materialet vil efter demontering have synlige spor efter tidligere samlinger. Kviste er udført i en let tømmerkonstruktion. Kvistene er beklædt med falset zink, sømmet til trækonstruktionen. Indækninger mod tegltag er af bly, der er sømmet mod trækonstruktion og formet mod tegl. Kvistenes konstruktion er spinkel, grundet tidens lave krav om isoleringstykkelser, hvilket ville kræve en større ombygning, hvis de skulle indgå i et nyt byggeri.


1

2

RIGSHOSPITALET 1. Skrå tapsamling med dyvler mellem bjælke og spær. 2. Undersiden af taget, tagteglen ligger af på trælægter. 3. Detaljetegning af trædæk.

3

73


BYGGESKIK

FREDERIKSSUNDSVEJ 20-24 M.J. KELDE & POUL WIBOE, 1935

1930-1940 I Danmark er 1930’ernes byggeri præget af den internationale funktionalisme fra starten af 1920’erne. I denne periode ændrer den armerede beton husets udtryk ved at flytte kræfterne fra husets facade til husets betonkonstruktion. Det betyder, at facaderne frit kan åbnes med større vinduesbånd, hvilket muliggør et moderne liv i lejlighederne bag. Etagebyggerierne får således en mere horisontal retning. I denne periode er indervæggene opført af en masse forskellige materialer. Dels de velkendte tegl- og bræddevægge, men man begynder også at kunne se in-situ-­ støbte betonvægge.

2

74

1


3

4

FREDERIKSSUNDSVEJ 20-24

5

1. 2. 3. 4. 5.

Frederikssundsvej 20-24. Frederikssundsvej 20-24, opstalt. Pudsvæg, Byggehåndbogen. Pladevæg, Byggehåndbogen. Frederikssundsvej 20-24, snit.

75


1

BYGGESKIK

URBANPLANEN KBH A/S, 1965-71

Med næsten 2400 lejemål udgør Urbanplanen en meget stor sammenhængende almen boligbebyggelse. Montagebyggeriet blev udviklet som et nyt byggesystem, der havde til formål at bygge hurtigt og billigt. I takt med den moderne velfærdsstats udvikling i Danmark i efterkrigstiden, opstod et massivt behov for flere boliger, og ny infrastruktur var nødvendig. Fingerplanen blev i 1947 præsenteret, og denne infrastrukturplan skabte grundlaget for udviklingen af Storkøbenhavn. Nye store bebyggelsesplaner som Greve Strand, Brøndby Strand og Avedøre Stationsby, Urban Planen og Farum Midtpunkt blev udviklet og realiseret efter byggeprincippet montagebyggeri. Fordelene ved montagebyggeri er hurtig opførelse, det er relativt billigt, det er en kendt byggeskik med minimal risiko og ortogonal formgivning. Ulemper er dårlige lydforhold, støbte samlinger der komplicerer genanvendelse, indeliggende vand i huldæk og ofte dårligt indeklima.

76

2

URBANPLANEN 1. Facaderenovering af Urbanplanen. 2. Opførelse af Urbanplanen.


BYGGESKIK

MONTAGEBYGGERI I 1970’ERNE

Montagebyggeriet er funderet på et simpelt og rationelt byggesystem med en hyppig frekvens af gentagelser, der sikrer en kort montagetid på byggepladsen. Byggesystemet består af præfabrikerede byggekomponenter, der tilsammen udgør et samlet byggesæt. Byggekomponenterne udformes som etagedæk, facader, tværgående vægge (lejlighedsskel i boliger), søjler, trapper og skakte. Hver byggekomponent har sin funktion i byggesystemet, og komponentens størrelse og dimensionering afgøres af de til­ stødende byggekomponenter og deres placering. Tilrettelæg­ gelsen af det bærende system har stor betydning for bygningens fremtidige potentiale, ligesom etagedækkets spændretning har stor betydning. Friholdes facaderne fra det bærende system kan bygningens facader på sigt udskiftes. 1

MONTAGEBYGGERI 1. Lodret snit i let facade og dæk. 2. Lodret snit i samling mellem betonsandwich­ gavl og dæk. 2

77


1

2

3

BYGGESKIK

SCHOU-EPA HUSET

ARKITEKTER EVA & NIELS KOPPEL, GERT EDSTRAND, POUL ERIK THYRRING, 1970 1960-1970 De modernistiske etagehuse, der bygges fra starten af 1950’­ erne og fremad, er lavet ud fra en rationel idéologi. Det typiske råhus består i løbet af 1960’erne af betonelementer, betonvægge og betonskiver med dertil hørende præfabrikerede dæk-, facadeog vægelementer. De monumentale huse er industrielle elementbyggerier, der hurtigt kan samles på pladsen med en kran.

78

Indervægge bliver for det meste leveret som elementer eller opmuret på stedet i letklinkerblokke eller andre pladematerialer. Indervægselementerne er standardiserede og leveres på modulmål – typisk 12 meter, eller 24 meter i bredden. Det er også muligt at finde gipsvægge fra denne tid, enten som etagehøje elementer, eller som skeletkonstruktioner opført på pladsen.


1

2

BYGGESKIK

FARUM MIDTPUNKT FÆLLESTEGNESTUEN, 1974

Farum Midtpunkt er projekteret af Fællestegnestuen for Københavns Almennyttige Boligselskab i 1970-74. Boligbebyggelsen følger “tæt-lav princippet”, der her har fået en meget utraditionel udformning. Bebyggelsen består af 24 blokke af treetages terrassehuse samt tre blokke med en lang række fællesfaciliteter. I alt rummer Farum Midtpunkt 1600 boliger. Udefra er terrassehusene kendetegnet ved deres aftrappende facader, der giver plads til en stor terrasse til hver bolig. Husene er bygget i betonelementer, der er beklædt med rustfarvede Corten stålplader, og tagene er græsbeklædte.

80

3


4

FARUM MIDTPUNKT 1. 2. 3. 4.

Visualisering af opførelsen. Opførelse, byggepladsen. Primær konstruktion. Aftrappende facader, 2013.

81


1

2

BYGGESKIK

SOLVANG CENTRET 3B, 1997

Solvang Centret er et lavt, tæt byggeri i en og to etager med fuld kælder. I stueetagen er der butikker, klubber mv. og en dobbelthøj sal. Første sal var bygget til kontorer og hotel mm. Som flere montagebyggerier har det fået lov til at forfalde med tiden, og der ligger nu planer for nedrivning og nybyggeri. Det har været diskuteret, hvorvidt Solvang Centret skulle renoveres eller rives ned til fordel for nyt byggeri. Da der de seneste år, har været igangsat mange projekter for at få liv i centret uden succes, er der et flertal for at centret rives helt ned.

82

Byggeriet består hovedsagelig af betonelementer med varierende eksteriøre beklædninger, eternitplader, træbrædder, tagpap, lette vinduespartier og mursten. En miljøanalyse viser høje værdier af PCB, asbest, kviksølv mv. og det er derfor begrænset, hvad der vil kunne genbruges efter nedrivning. SOLVANG CENTRET 1. Snit gennem kælder og 1. sal. 2. Planudsnit af centrets sydvestlige hjørne.


OVERSIGT

YDERVÆGGE 1850

1860

1870

1880

1890

1900

1910

1920

1930

1940

1950

1960

1970

1980

1990

BÆRENDE Murvaerk - tegl Beton - pladsstøbt Beton - elementer Beton - sandwichelementer

IKKE -BÆRANDE Murvaerk - tegl (gavle) Murvaerk - tegl (facader) Beton - pladsstøbt Beton - elementer Beton - sandwichelementer Traeskeletkonstruktion

BEKLÆDNINGER Natursten Keramik Eternit Metalplæder Træ

GIFTSTOFFER Asbest Blyfarve PCB

BYGNINGER - OPFØRELSE Vodroff Tværgade Rigshospitalet Fredrikssundsvej 20-24 Urbanplanen Schou - Epa huset Farum Midtpunkt Solvangcenteret

Oversigten er baseret på skema fra Jens Engelmarks bog ”DANSK BYGGESKIK – ETAGEBYGGERIET GENNEM 150 ÅR” Mere information kan findes på www.danskbyggeskik.dk.

83

2000


INTRODUKTION

BYGNINGSDELES GENANVENDELIGHED

Med det formål at give en skematisk oversigt over mulig­ heder for genanvendelse af forskellige byggematerialer, sammenstilles SFB systemet i dette afsnit med fem kate­ gorier indenfor viderebehandling af nedrivningsmaterialer. Da der er tale om et komplekst felt med næsten uendelige varia­tionsmuligheder, vises eksempler fra kortlægning af de konkrete renoverings- og nedrivningssager, der beskrives i afsnittet Nedrivning. Derudover henvises der i skematikken til opførte genanvendelsesprojekter som beskrives i afsnittet Materialer. FEM KATEGORIER De fem kategorier for viderebehandling af byggematerialerne er “direkte genanvendelse”, “forarbejdet genanvendelse”, “upcyclet”, “forbrænding” og “deponi”, hvoraf “deponi” som den eneste ikke er en form for genanvendelse. Hvis materialer eller komponenter deponeres, er det enten fordi de indeholder sundhedsskadelige stoffer, som skal opbevares isoleret, eller fordi man ikke kan adskille materialerne i de rette fraktioner. Bliver noget “direkte genanvendt”, forstås det sådan, at der ingen ændringer foretages af materialet/ komponenten og at det bruges til samme formål som det oprindeligt er udformet til. Ved “forarbejdet genanvendelse” forstås, at materialet/komponenten bearbejdes før videre brug og enten udfylder et helt nyt formål eller samme formål som før bearbejdningen men i en ny form. Med “upcycling” menes, at materialet bearbejdes til et nyt produkt, som ofte tillægges større værdi end materialets udgangspunkt. “Forbrænding” er en måde at genanvende på, hvor egnet brændbart materiale bliver omdannet til energi. I korte træk er SFB en systemoversigt til klassificering af bygningers bestanddele og består af en tredelt kodning, der angiver bygningsdel, konstruktion og ressourcen i tre forskellige tabeller; bygningsdelstabellen, konstruktionstabellen og ressourcetabellen. I den skematiske oversigt i dette afsnit medtages kun eksempler fra bygningsdelstabellen og disse eksempler er vist med grønt.

86

SFB-SYSTEMET Oversigt over bygningsdele og grunddele i SFB-systemet. I den skematiske oversigt i dette afsnit medtages kun eksempler fra bygningsdels­ tabellen og disse eksempler er vist med grønt.


(1) (10) (11) (12) (13) (14) (15) (16) (17) (18) (19)

BYGNINGSBASIS Terræn Fri Fundamenter Terrændæk Fri Fri Fri Fri Øvrige Sum

(2) (20) (21) (23) (24) (25) (26) (27) (28) (29)

PRIMÆRE BYGNINGSDELE Terræn Ydervægge Dæk Trapper og ramper Fri (Bærende konstruktioner) Altaner Tage Øvrige Sum

(3) (30) (31) (32) (33) (34) (35) (36) (37) (38) (39)

KOMPLETTERING Terræn Ydervægge, komplettering Indervægge, komplettering Dæk, komplettering Trapper og ramper, komplettering Lofter, komplettering Altaner, komplettering Tage, komplettering Øvrige, komplettering Sum

(4) (40) (41) (42)

OVERFLADER Terræn, belægninger Udvendige vægoverflader Indvendige vægoverflader

(43) (44) (45) (46) (47) (48) (49)

Dæk og gulve, overflader Trapper og ramper Lofter, overflader Altaner, overflader Tage, overflader Øvrige overflader Sum

(5) (50) (51) (52) (53) (54) (55) (56) (57) (58) (59)

VVS-ANLÆG Terræn Affald Afløb og sanitet Vand Luftarter Køling Varme Ventilation Øvrige VVS-anlæg Sum

(6) (60) (61) (62) (63)

EL- OG MEKANISKE ANLÆG Terræn Fri Højspænding Lavspænding

(64) (65) (66) (67) (68) (69)

Elektronik og svagstrøm Fri Transportanlæg Øvrige mekaniske anlæg Øvrige elektriske anlæg Sum.

(7) (70) (71) (72) (73) (74) (75) (76) (77) (78) (79)

INVENTAR Terræn Teknisk inventar Tavler, skilte og skærme Opbevaringsmøbler Bordmøbler Siddemøbler Liggemøbler Boligtekstiler og afskærmning Øvrige Sum

(8)

FRI

(9)

FRI

(27) (45)

(43) (45)

(47) (27)

(34) (44) (24)

(27) (23) (23) (45) (31)

(21) (41)

(40) (10)

(12) (50)

Bygningsdele og grunddele

(43) (33)

(21)

(13)

(60)

(12)

87

Primære bygningsdele (21) Ydervægge

(41) Udvendige vægoverflader

Beton

Beton


BYGNINGSBASIS (13) TERRÆNDÆK MATERIALER BETON

DIREKTE Se eksempel ”Materialer” The Great Park of Orange County

FORARBEJDET

UP-CYCLET

Beton sendes til nedknusning og genanvendes som fyldmateriale i bygge- og anlægsarbejde. Beton kan knuses og genanvendes som vejfyld, som stabiliseringsmateriale eller indgå som tilslag i ny beton

FORBRÆNDING

DEPONERING

PCB-holdigt beton afbrændes (Nordgroup). Afbrænding ved 1250 °C røgen renses, energi udvindes til varme og el.

Hvis ikke genanvendelse er mulig eller rentabel, kan hærdnet beton deponeres som et inert materiale.

Slagge og aske deponeres.

Forurenet beton deponeres.

(se eks: Hanil Visitors Center & Guest house)

METAL

Metal komponenter og dele afsættes som skrot og genanvendes efter omsmeltning (OBC og EAF). Metal genanvendes uden kvalitetstab.

ASFALT

Et eksempel på direkte genanvendelse af asfalt kan ses i Hiroshi Sambuichi’s ”Brood ShoppIng Center”

Asfalt er 100% genanvendelig. Gammel asfalt knuses til ønsket størrelse, varmes op og blandes med ny asfalt. Der kan blandes op til 30% RAP “reclaimed asphalt pavement” ind i ny asfalt.

PRIMÆRE BYGNINGSDELE (21) YDERVÆGGE MATERIALER BETON

MURSTEN

DIREKTE

FORARBEJDET

Er kun muligt, såfremt beteonelementerne kan fjernes hele. Dette er sjældent muligt i dag, da elementerne typisk bliver svejset sammen og løfteøjnene fjernet ved montering

Beton sendes til nedknusning og genanvendes som fyldmateriale. Beton kan knuses og genanvendes som vejfyld, som stabiliseringsmateriale eller indgå som tilslag i ny beton.

Hele mursten kan renses og genanvendes. Man kan kun rense mursten fra bygninger, der er opmuret i kalkmørtel. Det er typisk bygninger, der er bygget op til år 1960.

Hvis opmuret med cementmørtel kan adskillelse ikke ske uden murstenen knuses og anvændes til vejfyld, fundering.

UP-CYCLET

FORBRÆNDING

DEPONERING

PCB-holdigt beton afbrændes (Nordgroup). Afbrænding ved 1250 °C røgen renses, energi udvindes til varme og el.

Hvis ikke genanvendelse er mulig eller rentabel, kan hærdnet beton deponeres som et inert materiale.

Slagge og aske deponeres.

Forurenet beton deponeres. Glaseret tegl indeholder tungmetaller og hvis dt ikke kan genanvendes direkte skal det altid deponeres.

Knust tegl kan også anvændes til tennissand. Knuses til pulver og genanvendes til nye gipsprodukter. Karton renses og genbruges.

GIPS

STÅL

Stålbjælker kan direkte genanvendes.

TRÆSKELET

88

Stål kan smeltes om og anvendes igen i et nyt produkt. Egnet træ kan sendes til forbrænding.

Impregneret træ, der klassificeres som farligt affald sendes til deponi.


PRIMÆRE BYGNINGSDELE (23) DÆK MATERIALER

DIREKTE

METAL

FORARBEJDET

FORBRÆNDING

DEPONERING

Metal komponenter og dele afsættes som skrot og genanvendes efter omsmeltning (OBC og EAF). Metal genanvendes uden kvalitetstab.

TRÆ

BETON

UP-CYCLET

Se eksempel i ”Materialer” Trappe af antikke brædder Se eksempel i ”Materialer” The Great Park of Orange County

Beton sendes til nedknusning og genanvendes som fyldmateriale. Beton kan knuses og genanvendes som vejfyld, som stabiliseringsmateriale eller indgå som tilslag i ny beton.

Egnet træ kan sendes til forbrænding.

Impregneret træ, der klassificeres som farligt affald sendes til deponi.

PCB-holdigt beton afbrændes (Nordgroup). Afbrænding ved 1250 °C røgen renses, energi udvindes til varme og el. Slagge og aske deponeres.

(25) FRI (BÆRENDE KONSTRUKTIONER) MATERIALER

DIREKTE

BETON

Er kun muligt, såfrem beteonelementerne kan fjernes hele. Dette er sjældent muligt i dag, da elementerne typisk bliver svejset sammen og løfteøjnene fjernet ved montering

STÅL

Stålbjælker genbruges direkte fra byggeri til byggeri. Pga stålets magnetiske effekt er det let at adskille fra affald og byggeaffald

FORARBEJDET

UP-CYCLET

FORBRÆNDING

DEPONERING

FORBRÆNDING

DEPONERING

Egnet træ kan sendes til forbrænding.

Impregneret træ, der klassificeres som farligt affald sendes til deponi.

Beton sendes til nedknusning og genanvendes som fyldmateriale. Beton kan knuses og genanvendes som vejfyld, som stabiliseringsmateriale eller indgå som tilslag i ny beton. Gennem Valseprocessen kan stålet opnå bedre kvaliteter end da det først blev fremstillet.

(27) TAGE MATERIALER

DIREKTE

METAL

FORARBEJDET

UP-CYCLET

Metal komponenter og dele afsættes som skrot og genanvendes efter omsmeltning (OBC og EAF). Metal genanvendes uden kvalitetstab.

TRÆ

Sunde tagspær kan afhentes af Genbyg og genanvendes i nyt byggeri.

Se eksempel i ”Materialer” Floor of Atsumi

GLAS

Nogle type vinduer kan afhentes af Genbyg mhp. direkte genanvendelse i nyt byggeri.

Rent vindues glas kan sendes til omsmeltning og genanvendes til nyt glas- eller isoleringsmateriale. Ved smeltning af 100 % skår er energiforbruget ca. 25 % lavere end ved ny produktion.

Se eksempel i ”Materialer” Folkwang Museum

89


KOMPLETTERING (31) YDERVÆGGE, KOMPLETTERING MATERIALER DØRE

DIREKTE

FORARBEJDET

UP-CYCLET

FORBRÆNDING

DEPONERING

Døre kan bruges som facader, skillevægge eller bygges om til møbler.

Hvis døren er malet med blymaling skal det blyforurenede træ transporteres til forbrænding.

Impregneret træ, der klassificeres som farligt affald sendes til deponi.

Hvis vinduesrammerne er af træ gælder det samme som for døre.

Døre kan genanvendes i nye byggerier. Især gamle fyldningsdøre er populære at genbruge, da man ikke producere fyldningsdøre i samme kvalitet længere.

Døre af træ enten brændes eller genanvendes i nye træprodukter som f. eks spånplader.

VINDUER

Vinduerne kan genanvendes i nye byggerier. Vinduer fra 1940 eller ældre er ofte bygget i træsorter fra langsomtvoksende fyrretræer med stort harpiksindhold og tætte årer og er derfor robuste.

Glasset smeltes om og bliver genanvendt til produktion af nyt glas eller isoleringsmateriale. Rammerne af træ enten brændes eller genanvendes i nye træprodukter som f. eks spånplader.

Vinduer kan bruges som facader, skillevægge eller bygges om til møbler.

Hvis vinduet er malet med blymaling skal det blyforurenede træ (hele vinduet excl. glas) transporteres til forbrænding.

RULLEGITTER

Rullegitre kan genanvendes i nye byggerier.

Rullegitter af aluminium eller stål kan smeltes om og anvendes igen i nyt produkt. Denne proces kan ske igen og igen at uden metallets gode egenskaber går tabt.

Metal kan smeltes om og bruges til produktion af facadebeklædning, tagrender eller små dele til vinduer eller murværk.

Man omsmelter størstedelen af alt aluminium og stål til ny produktion, gevinsten ved at afbrænde materialet er meget lille.

Ståldøre smeltes om og stålen genbruges.

(35) LOFTER, KOMPLETTERING MATERIALER LAMPER

DIREKTE

FORARBEJDET

UP-CYCLET

Lamperne tages ned og genbruges.

FORBRÆNDING

DEPONERING

Aluminium i soklerne på pærer kan genanvendes, men pga. indsamlingen og økonomiske grunde, sker det ikke.

(37) TAGE MATERIALER

DIREKTE

METAL

FORARBEJDET

UP-CYCLET

FORBRÆNDING

DEPONERING

Metal komponenter og dele afsættes som skrot og genanvendes efter omsmeltning (OBC og EAF). Metal genanvendes uden kvalitetstab.

TRÆ

Sunde tagspær kan afhentes af Genbyg og genanvendes i nyt byggeri.

Se eksempel i ”Materialer” Floor of Atsumi

Se ”(23) Dæk”.

GLAS

Nogle type vinduer kan afhentes af Genbyg mhp. direkte genanvendelse i nyt byggeri.

Vinduesglas sendes til omsmeltning og genanvendes til nyt glas- eller isoleringsmateriale. Ved smeltning af 100 % skår er energiforbruget ca. 25 % lavere end ved ny produktion.

Se eksempel i ”Materialer” Folkwang Museum

90

Egnet træ kan sendes til forbrænding.

Impregneret træ, der klassificeres som farligt affald sendes til deponi.


OVERFLADER (41) UDVENDIGE VÆGOVERFLADER MATERIALER BETON

DIREKTE Er kun muligt, såfrem beteonelementerne kan fjernes hele. Dette er sjældent muligt i dag, da elementerne typisk bliver svejset sammen og løfteøjnene fjernet ved montering.

MURSTEN

Hele mursten kan renses og genanvendes. Man kan kun rense mursten fra bygninger, der er opmuret i kalkmørtel. Det er typisk bygninger, der er bygget op til år 1960.

FORARBEJDET

UP-CYCLET

Beton sendes til nedknusning og genanvendes som fyldmateriale. Beton kan knuses og genanvendes som vejfyld, som stabiliseringsmateriale eller indgå som tilslag i ny beton.

FORBRÆNDING

DEPONERING

PCB-holdigt beton afbrændes (Nordgroup). Afbrænding ved 1250 °C røgen renses, energi udvindes til varme og el.

Hvis ikke genanvendelse er mulig eller rentabel, kan hærdnet beton deponeres som et inert materiale.

Slagge og aske deponeres.

Forurenet beton deponeres. Glaseret tegl indeholder tungmetaller og hvis dt ikke kan genanvendes direkte skal det altid deponeres.

Hvis opmuret med cementmørtel kan adskillelse ikke ske uden murstenen knuses og anvændes til vejfyld, fundering. Knust tegl kan også anvændes til tennissand.

TRÆ

Træet kan up-cycles til møbler.

Egnet træ kan sendes til forbrænding.

Impregneret træ, der klassificeres som farligt affald sendes til deponi. Eternit deponeres og har indtil 80’erne indholdt asbest.

ETERNIT (FIBERCEMENT)

(43) DÆK OG GULVE MATERIALER TRÆ

DIREKTE

FORARBEJDET Se eksempel i ”Materialer” Floor of Atsumi

UP-CYCLET Se eksempel i ”Materialer” Trappe af antikke brædder

FORBRÆNDING

DEPONERING

Egnet træ kan sendes til forbrænding.

Impregneret træ, der klassificeres som farligt affald sendes til deponi.

KLINKER

Klinker opsat med asbestholdig fugemasse kan ikke genanvendes, men deponeres.

PVC

Blød PVC (vinyl) skal deponeres som mineralsk affald.

LINOLEUM

Linoleum er fremstillet af naturlige råvarer og kan anvendes som brændsel i forbræningsanlæg.

91


(45) LOFTER, OVERFLADER MATERIALER

DIREKTE

TRAPETZPLADER

FORARBEJDET

UP-CYCLET

FORBRÆNDING

DEPONERING

UP-CYCLET

FORBRÆNDING

DEPONERING

Omsmeltning

GIPS

Nogle gipsplader kan genanvendes direkte.

Knuses til pulver og genanvendes til nye gipsprodukter. (Karton renses og genbruges)

LYDDÆMPENDE LOFTER

Loftspladerne tages ned og genbruges direkte i nye bygninger.

Gipsen i loftpladerne isoleres, knuses og genbruges til nye gipsprodukter.

VVS-ANLÆG (55) KØLING MATERIALER

DIREKTE

FORARBEJDET

PVC- RØR

Materialer i plasten isoleres og genanvendes.

STÅL

Smeltes om til genanvendelse

PRIMÆRE KØLEANLÆG

Rørene forbrændes til energianvendelse.

Det kan ikke betale sig at sortere delene i køleanlægget. Derfor smides delene ud samlet.

Det kan ikke betale sig at sortere delene i køleanlægget. Derfor smides delene ud samlet.

NIVEAUER Fabrikations- og forarbejdningsniveauer fra råmateriale til færdig bygningsdel. Illustration: Peter Sørensen.

92


+

DELSYSTEM A

+

YDERVÆGSELEMENT A

+

DELSYSTEM B

+

B

+

C

BYGGESYSTEM

DELSYSTEM X

D

+

BYGGEELEMENTER OG DELSYSTEMER

X

+

+

KOMPONENTER beton

beton

BETON

+

+

ARMERINGSNET

ANDRE KOMPONENTER

FORME

+

BYGGEELEMENTER

BYGGEKOMPONENT

ENERGI beton

+ CEMENT

+

SAND

beton

+

+

GRUS

+

VAND

+

+

RÅMATERIALER: KALK, LER MV.

+

ENERGI

HALVFABRIKATA

cement

ENERGI

cement

BYGGEMATERIALE

93


PILOTPROJEKT

VINDUER

PILOTPROJEKT_Vinduer UDGANGSPUNKT

FREMTIDIG BRUG

Funktionstabel (Bygningsdele og grunddele)

Funktionstabel (Bygningsdele og grunddele)

(1.) Bygningsbasis

(1.) Bygningsbasis

(2.) Primære bygningsdele

(2.) Primære bygningsdele

(3.) Komplettering

(3.) Komplettering

(4.) Overflader

(4.) Overflader

(5.) VVS-anlæg

(5.) VVS-anlæg

(6.) El- og mekaniske anlæg

(6.) El- og mekaniske anlæg

(7.) Inventar

(7.) Inventar

(8.) Fri

(8.) Fri

(9.) Fri

(9.) Fri

(1.) Bygn (10) Terr (11) Fri. (12) Fun (13) Terr (14) Fri. (15) Fri. (16) Fri. (17) Fri. (18) Øvr (19) Sum

(2.) Prim (20) Terræ (21) Yder (22) Inde (23) Dæk (24) Trap (25) Fri (B (26) Alta (27) Tage (28) Øvri (29) Sum

(3.) Kom (30) Terræ (31) Yder (32) Inde (33) Dæk (34) Trap (35) Loft (36) Alta (37) Tage (38) Øvri (39) Sum

<>

Karme + vinduer i rammer

GENBRUG EFTER RENOVERING Tegnestuen Vandkunsten har lavet en visuel tilgængelig oversigt over muligheder for fremtidig brug af vinduer fra en konkret renovering af gårdhuse i Albertslund Syd. Oversigten bruger ligeledes SFB-­ systemet som udgangspunkt.

94

Karme + rammer + glas

(4.) Over (40) Terr (41) Udv (42) Indv (43) Dæ (44) Trap (45) Loft (46) Alta (47) Tage (48) Øvr (49) Sum

(7.) Inve (70) Terr (71) Tekn (72) Tavl (73) Opb (74) Bord (75) Sidd (76) Ligg (77) Boli (78) Øvr (79) Sum


G

(1.) Bygningsbasis (10) Terræn. (11) Fri. (12) Fundamenter. (13) Terrændæk. (14) Fri. (15) Fri. (16) Fri. (17) Fri. (18) Øvrige. (19) Sum.

ele) (2.) Primære bygningsdele (20) Terræn. (21) Ydervægge. (22) Indervægge. (23) Dæk. (24) Trapper og ramper. (25) Fri (Bærende konstruktioner). (26) Altaner. (27) Tage. (28) Øvrige. (29) Sum.

træbyggesten

(3.) Komplettering (30) Terræn. (31) Ydervægge, komplettering. (32) Indervægge, komplettering. (33) Dæk, komplettering. (34) Trapper og ramper, komplettering. (35) Lofter, komplettering. (36) Altaner, komplettering. (37) Tage, komplettering. (38) Øvrige, komplettering. (39) Sum.

vindue, vendes

vægmoduler af vinduer og karme vægmoduler af rammer og karme glasbyggesten

indvendig dør/vindue, bruges som de er

skodder facadeplader klinklagt (4.) Overflader (40) Terræn, belægninger. (41) Udvendige vægoverflader. (42) Indvendige vægoverflader. (43) Dæk og gulve, overflader. (44) Trapper og ramper, overflader. (45) Lofter, overflader. (46) Altaner, overflader. (47) Tage, overflader. (48) Øvrige overflader. (49) Sum.

plade af træstykker (i stedet for gips) fliser af glas gulv trappe loft

(7.) Inventar (70) Terræn. (71) Teknisk inventar. (72) Tavler, skilte og skærme. (73) Opbevaringsmøbler. (74) Bordmøbler. (75) Siddemøbler. (76) Liggemøbler. (77) Boligtekstiler og afskærmning. (78) Øvrige. (79) Sum.

møbler

95


MATERIALESTUDIER

EGENSKABER OG EKSEMPLER

Forrige afsnit beskrev udvalgte bygningsdele og materi­ aler systematisk i SFB-skemaform, med referencer til for­ skellige former for genanvendelse. I fortsættelse heraf beskriver dette afsnit udvalgte bygge­ materialer nærmere, og der gives eksempler på projekter, der genanvender materialer og bygningsdele på interes­ sante måder. I starten af studieforløbet er indsamlet materialeprøver og dele fra besøg på nedrivningspladserne med henblik på at etablere en materialesamling og et katalog over byggematerialer. Efterfølgende er genereret et stort antal materialeeksempler til den ”fælles vidensbank” om stof­ skifte og genbygningsstrategier. TEGL, GLAS, METAL, BETON, TRÆ Materialerne tegl, glas, metal, beton og træ er beskrevet ensartet ud fra stikord som: råmaterialer, forarbejdning, anvendelse, egenskaber og livscyklus. Beskrivelserne er tænkt som bidrag til et materialekatalog, åbent for sup­ plerende beskrivelser med andre materialer og relevante eksempler på genanvendelse. Materialebeskrivelserne og de valgte eksempler må tages med det forbehold, at det er udført som studiearbejder med det primære formål at belyse en vigtig problemstill­ ing. Beskrivelserne er medtaget som inspiration for yderlig­ ere studier af materialers genanvendelse og arkitektoni­ ske muligheder som led i det økologiske kredsløb.

98

TEGL, GLAS, METAL, BETON, TRÆ Eksempler på materialeanvendelse i arkitekturen.


99


MATERIALER

TEGL

Tegl er et byggemateriale af brændt ler. Tegl indgår i flere typer bygningskompo­ nenter og har været anvendt som bygge­ materiale her i landet i mere end 800 år. I dag er de mest almindelige bygnings­ komponenter i tegl; facadesten, konstruk­ tionssten, klinker og tagsten. RÅMATERIALE I Danmark har vi rige forkomster af ler i undergrunden. Ved teksturanalyser af jordtyper er lerfraktionen den mest finkornede. Næsten alle danske lersorter er fra tertiær- og istiden. Leret er opstået ved forvitring af bjergarter. Ved forvitringen omdannes bjergarterne til lermineraler; kvarts, jernoxider, kalk, kaolin, montmorillonit og illit. Af de nævnte mineraler er de sidste 3 egentlige lermineraler. Grundlæggende bruges to typer af ler i produktionen af teglprodukter; rødler og blåler. Om en lerart er rød eller gulbrændende, afhænger af forholdet mellem indhold at ferrioxid og kalciumkarbonat. Brunsten er tilsat et manganholdigt stof. Teglsten er den gængse definition for en lerbrændt sten, i formatet 228x108x54 mm. Der findes også andre formater, dog er dette den mest anvendte standard i Danmark. Stenenes mål har og er stadig meget toneangivende for bygningers fysiske målsætninger, murmål. Stenen kan deles op og tilpasses murmål i trekvart 168 mm, kop 108 mm, og petring 48 mm. Teglsten indgår hovedsageligt til murværk. Stenene mures op i forbandt, hvilket styrker murens stabilitet, ligesom det også giver forskellige æstetiske udtryk. Stenene mures op med mørtel, i tykkelser af 12mm, der også indgår i murmålets system. Der findes mange typer af mørtel. Mørtler er en blanding af flere typer materialer og tilslag. I dag bruges typisk en cementbaseret mørtel, hvor man tidligere brugte en kalkbaseret mørtel. Mørtelen sørger for sammenbindingen mellem stenene, og er ligeledes en væsentlig faktor i murværkets stabilitet. Mørtelen i murværket kaldes fuger, og kan ligeledes have mange æstetiske udtryk.

100

Tagtegl er er specialformet sten, der danner den yderste regnskærm i en tagkonstruktion. Tagtegl har været brugt i flere tusinde år, men er gennem den senere tid blevet et ret specialiseret produkt. Der er ikke nogle gængse mål for tagsten, dog er der typer af tagsten der er væsentlig mere udbredt end andre. Der findes mange former for tagtegl fx vingetegl, s-formet vingetagl, romerfalstagsten, munke og nonner, falstagsten og bæverhaler. Tagteglenes levetid på op til 100 år eller mere har – sammen med industrialismens produktionsmetoder og den skiftende byggekultur – været med til at udvikle teglen fra primitive teglplader til mere avancerede falstagsten. Tagstenen brændes ligesom teglstenen, dog bliver teglstenen brændt i former. Tagteglene lægges af og bindes eller sømmes fast på taglægter. I dag er et teglstenstag afhængigt af et undertag for opnåelse af en tilfredsstillende tæthed. Før i tiden blev tegltage understrøget med en kalkmørtel iblandet fæhår. Denne mørtelblanding gjorde taget tæt og samtidig stærkt og til en hvis grad smidigt. EGENSKABER Tegl har æstetiske værdier på højde med kostbare natursten. Som kera­misk materiale har det desuden på en gang stor trykstyrke, porøsitet, ringe vægt og en god isoleringsevne over for kulde, varme og lyd. De mange farve -og formmæssige muligheder giver arkitektoniske potentialer og udfordringer, der kan berige og forny det byggede miljø. Tilslag, placeringer i ovnen samt antal brændinger og variationer i temperatur kan give teglprodukterne forskellige farvenuancer. Et muret hus skaber et godt og sundt indeklima, dels fordi teglen er diffusionsåben og dels fordi stenen regulerer humiditeten i huset. Det forudsættes dog, at væggen ikke behandles med en tæt overfladebehandling (fx plasticmaling). Tegl er modstanddygtigt overfor det omskiftende danske vejrlig og har en potentiel holdbarhed på flere hundrede år. LIVSCYKLUS Produktionen af tegl begynder med gravningen af leret. Her besluttes bla. lertypen. På enkelte teglværker køres leret direkte fra lergravene til bearbejdningsmaskinerne. Det er dog mest almindeligt at lagre le-


2

3

4 1

EKSEMPLER PÅ ANVENDELSE AF TEGL 1. 2. 3. 4.

Facademurværk. Tagtegl – vingetegl. Håndstrøgne munketegl. Porotherm blok.

ret, før det anvendes i produktionen. Man lagrer hovedsageligt leret indendøre for, at produktionen bliver uafhængig af årstiderne. Derudover kan man ved anvendelsen af et lerlager opnå en yderligere blanding af råleret. Den egentlige bearbejdning af leret indledes oftest i en forælter. Her kan lermassens konsistens reguleres ved at tilsætte vand eller tørt lerpulver. Tilsætningen af andre stoffer foregår også ved forælteren. Fra forælteren føres leret som regel til et valseværk og fra valseværket går leret ofte direkte til formning. Teglprodukterne formes ved enten håndstrygning, blødstrygning eller strengpresning. Når produkterne er formet, skal de tørres. Normalt er tørretiden for mursten 2-3 døgn. Den varme, der benyttes i et tørringsanlæg er normalt overskudsvarme fra ovnen. Som sidste led i produktionen brændes de tørrede produkter. Under brændingen foregår der i lermassen en række fysiske og kemiske processer, hvorved leret omdannes til tegl.

Afhængigt af fugemassen kan både facadetegl og tagtegl renses og genanvendes direkte i nyt byggeri. En kalkmørtel vil kunne slås af uden at beskadige selve stenen. En cementmørtel binder til stenen og kan vanskeliggøre rensningen og derfor genanvendelsen. Enkelte virksom­ heder forhandler brugte teglsten (fx Genbyg og GamleTegl). Genanvendes stenene ikke direkte, samles teglmaterialet og nedknuses. Det knuste materiale genanvendes som fyldmateriale i bygge- og anlægsarbejde. Derudover kan knust tegl bruges som tilslag i produktionen af ny beton. Er teglen glaseret kan den genanvendes direkte i nyt byggeri, men kan ikke knuses til genanvendelse. Den glaserede tegl skal i stedet deponeres som farligt affald.

101


1

Stabiliserende mursten

Stampet jord 45 cm Isolering

RAUCH HOUSE

2

SCHLINS, VORARLBERG, ØSTRIG / OPFØRT 2008 ARKITEKT / MARTIN RAUCH

Vægge og gulv er opført af den jord, der blev opgravet fra sitet for at gøre plads til de 41 % af huset, der er placeret under jorden samt til fundamentet. Vægge og gulv består af en blanding af stedets jord samt silt, og bliver bygget ved at man periodisk presser den i horisontale lag under tryk og vibrationer.

102

1. Produktionsforløb. 2. Ydervægsdetalje.


ØKSNEHALLEN

KØBENHAVN, DANMARK / OMBYGGET 1996 ARKITEKT / ARBEJDSSEKRETARIATETS BYGGECENTER (LADING ARKITEKTER)

Øksnehallen er restaureret og nyindrettet i 1993-1996 som et pilot-, forsøgs- og beskæftigelsesprojekt, hvorfor man kunne udføre en række arbejdstidskrævende forsøg. Mursten blev afrenset, vinduer renset og genbrugt, og skifertaget, som smuldrede nedtog man, for derefter at knuse det og bruge det som tilslag i det nye gulvs betonfliser.

104


KUNSTMUSEUM RAVENSBURG RAVENSBURG, TYSKLAND / OPFØRT 2013 ARKITEKT / LEDERER RAGNARSDÓTTIR OEI

Kunstmuseum Ravenburg udmærker sig ved at være verdens første museum certificeret efter passivhus-standarder. Det var en stor udfordring at løse, eftersom der er minimale vinduesåbninger i facaderne fordi museet benytter kunstlys til belysning af kunstværkerne. Facader og lofter er beklædt med 200 år gamle teglsten fra et nedrevet belgisk kloster. Ved at benytte tegl som beklædning, tilføres konstruktionen mere termisk masse, som hjælper med at holde museets indre klima stabilt.

105


NINGBO HISTORIC MUSEUM

NINGBO, KINA / 30.000 M2 / OPFØRT 2008 ARKITEKT / WANG SHU AMATEUR ARCHITECTURE STUDIO

Museets facade består af materiale samlet fra nedrivninger i området. Tegl og sten fra forskellige arkitektoniske perioder er sammensat med en traditionel proces kaldet ‘wa pan’ – en metode udviklet af lokalbefolkningen for at håndtere ødelæggelser, pådraget bygningerne fra tyfoner, der har hærget gennem tiden. På den måde bruges forhåndenværende ressourcer til genopbygning. Facadens udtryk kommenterer den enorme nye bygningsmasse i Kina og introducerer en alternativ moderne æstetik.

106


MATERIALER

GLAS

RÅMATERIALE KVARTSAND Kvartssand består næsten udelukkende af mineralet kvarts. Man startede indvindingen ved brunkulslejerne i Søby i 1940’erne, men flyttede i 1960’erne til et område syd for Silkeborg, som i dag er landets største produktionsområde. I 2000 blev der indvundet 1/2 million m3 kvartssand. SODIUMKARBONAT Ren sodiumkarbonat er et hvidt, lugtfrit pulver som er hygro­ skopisk. Det kan udvindes fra asken fra adskillige planter, der gror i jord rigt på sodium, som fx vegetationen i Mellemøsten. Fremstillingen af glas er en af de væsentligste brugsegenskaber. Sodiumkarbonat reagerer som flussmiddel for glasmiksturen og sænker smeltepunktstemperaturen til et opnåeligt punkt. KALCIUMOXID Kalciumoxid består af kalksten, der varmes kraftigt op og derved frigives CO2, hvilket efterlader et fast hvidt pulver. Det tilsættes glasmiksturen inden smeltning for at gøre glasmiksturen uopløse­ lig i vand.

krystalflader, der kan reflektere lyset, er glas gennemsigtigt, dvs. synligt lys passerer næsten usvækket. Infrarødt og ultraviolet lys absorberes dog af de gængse glastyper. Lysets hastighed gennem glas er nedsat i forhold til hastigheden gennem luft, og dette er årsagen til lysbrydning. Farvede glasser fremstilles især med brug af oxider af overgangsmetallerne (fx chrom og nikkel), men sulfidioner kan bibringe jernholdige glas en brun farve, kendt fra øl- og medicinflasker. Ved de såkaldte guld- og selen-rubin-glasser opnås en flot rød farve ved udfældning af submikroskopiske partikler. Man kan endelig ændre det yderste lag eller påføre en belægning, så dele af lysspektret reflekteres eller absorberes. LIVSCYKLUS Det mest udbredte glas består af kvarts, sodiumkarbonat og kalciumoxid. Råmaterialerne blandes sammen med en kalkuleret mængde knust genbrugsglas og opvarmes til 1500 °C. Herefter hældes det ud på en tinoverflade, hvor det ved hjælp af tyngdekraften glattes ud og samtidigt langsomt afkøles.

EGENSKABER TERMOMEKANISKE EGENSKABER Varme kan hurtigt udstråles fra en glasoverflade, men varmeledningen inde i glasset er langsom; opvarmning eller afkøling af en glasgenstand giver derfor lokale temperaturforskelle. På grund af natronkalkglas’ relativt høje udvidelseskoefficient giver dette tendens til varierende udvidelse, og derved opbygges indre spændinger, der i forbindelse med glassets skørhed let forårsager brud. Glas er derfor følsomt for temperaturændringer, og specielt for termochok. Ved at vælge dyrere glastyper med lavere udvidelseskoefficient, fx borsilikatglas eller kvartsglas, kan der opnås bedre modstand mod termochok (ildfast glas). Hærdning af glas øger også bestandigheden mod termochok.

GENANVENDELSE Principielt er alt glas genanvendeligt, hvis det smeltes om. Det omsmeltede produkt kommer teoretisk ud med de samme gode egenskaber som glas fremstillet af naturlige råvarer. I praksis foretages der stort set kun omsmeltning af indsamlet, brugt glas i forbindelse med fremstilling af emballageglas. Det skyldes, at denne anvendelse ikke er så følsom for især mindre farveafvigelser, der er stærkt generende inden for den anden store potentielle sektor for omsmeltning, nemlig planglas. En anden potentiel glassektor, der ikke helt kan ses bort fra i denne sammenhæng er fremstilling af glasuld til isoleringsfomål, hvor farven heller ikke er afgørende, men som så til gengæld er ekstremt følsom overfor ildfaste urenheder i genbrugsskårene, idet de medfører tilstopning af spindedyserne. Væsentlige forskelle i glassammensætninger til glasuld og emballage gør også, at der kun kan anvendes en begrænset andel genbrugsskår.

OPTISKE EGENSKABER Ofte er glassets optiske egenskaber årsagen til, at netop dette materiale vælges. Blandt andetfordi materialet ikke indeholder

Energiforbruget ved smeltning af glas af 100 % skår er ca. 25 % lavere end energiforbruget til smeltning af den samme mængde glas af rene råvarer.

108


1

2

3

EKSEMPLER PÅ ANVENDELSE AF GLAS 1. 2. 3. 4.

Structural glazing. Hængslede glasplader. Prismefacade. Glasbyggesten.

4

Sodiumkarbonat, kalciumoxid og kvartssand blandes med knust genbrugsglas.

På fabrik bearbejdes råmaterialerne.

Nyfremstillede produkter sendes på markedet, her som flasker eller vinduer.

Efter endt brug kan glasset knuses og sendes til genanvendelse.

109


FOLKWANG MUSEUM

ESSEN, TYSKLAND / 24.800 M2 / OPFØRT 2009 ARKITEKT / DAVID CHIPPERFIELD ARCHITECTS

Tilbygningen til det fredede museum (1950’erne) bygger videre på de eksisterende arkitektoniske principper. Udstillingsrummene er således arrangeret rundt om indre haver. Facadeelementerne er produceret af genanvendt vindues­ glas. Glasset varmes op i biogasovne og tilsættes pigmenter. Facaden får et smukt variende udtryk afhængigt af himmellyset og er i den henseende sammenligneligt med men billigere end alabast.

110


RAKE VISNINGSROM

PAVILLON / 2011 ARKITEKT / 30 ARKITEKTSTUDERENDE

”RAKE visningsrom” er et uafhængigt udstillingsrum, der fokuserer på kunst og arkitektur. Pavillonen er resultat af en workshop, ”Trestykker 2011”, hvor 30 studerende fra arkitektskolerne i Trondheim, Oslo og Bergen sammen skulle tegne og opføre et udstillingssted af byggematerialer fra en nærliggende kontorbygning, som skulle nedrives. ”RAKE visningsrom” blev i 2013 nomineret til Mies van der Rohe prisen.

111


MATERIALER

METAL Metal er en fællesbetegnelse for metal­ liske grundstoffer eller legeringer heraf. De almindeligste brugsmetaller er jern, kobber, zink, aluminium, tin, bly og ind­ byrdes legeringer heraf, fx stål, mes­sing, og bronze. RÅMATERIALE Jern er det metal, der bruges mest i verden. Grunden er, at det er til rådighed de fleste steder, hvilket gør det billigt, samt at jernlegeringernes fasthed og sejhed gør dem nyttige på mange områder. Aluminium er det næstmest udvundne metal. Det er let at forarbejde samt en god leder for både varme og elektrisk strøm. Da aluminium desuden er relativt billigt, er det blevet et meget anvendt metal. Kobber er det tredjemest udvundne metal. Rent kobber anvendes på grund af metallets gode ledningsevne, formbarhed, korrosionsbestandighed og specielle farve. Stål er fællesbetegnelse for meget forskellige legeringer, hvori jern indgår som et væsentligt element. Langt det meste stål fremstilles ved smeltning, udstøbning og viderebehandling. Der findes mange typer af stål med forskellige egenskaber som fx rustfrit stål og syrefast stål. EGENSKABER Fælles for metaller er fire egenskaber. De er strømledende, de er gode varmeledere, de har metalglans og de er formbare, seje og hårde. Egenskaberne er et resultat af den måde, hvormed metallers atomer forbinder sig, nemlig metalbindingen. Gitteret giver et metal dets glans, mens de frie elektroner muliggør strøm- og varmeledning gennem stoffet. Metals magnetiske egenskaber gør det særdeles velegnet til genanvendelse og genbrug, da det nemt og effektivt kan separeres fra andet materiale og affald. Ved produktets ophør kan

112

metal f.eks. blive: • Genbrugt, ved fx at skille de gamle kompenenter ad, og derefter bruge de enkelte dele igen i en ny sammenhæng, som fx tyndplader fra et tag som anvendt i et nyt tag, eller stålspuns som tages op fra en gammel byggegrube og anvendes til en ny byggegrube. • Genbearbejdet ved fx at bruge gamle stålbjælker, som tilpasses til at kunne indgå i et nyt byggeri. LIVSCYKLUS I metalkredsløbet indgår følgende overordnede faktorer: Råmaterialer – udvinding – energikilder – produktfremstilling – produkt – forbrug – vedligehold – genbrug – recirkulation – restaffald. Metallets livscyklus målt i tid kan være vanskelig, da det især afhænger af, hvad metallet er brugt til. Lange livscyklusser finder vi indenfor byggeri. Her taler man om 50 år eller endnu mere. Når en bygning skal rives ned, så kan fx stålet leveres tilbage for at indgå på ny i kredsløbet. Stål, der har udtjent sit formål, kan blive omdannet til nyt og bedre stål. Bedre fordi den teknologiske udvikling har gjort, at stålets egenskaber er bedre i dag end for 50 år siden. Forbedringen sker under valseprocessen. Gammelt stål brugt til nyt kan få langt bedre egenskaber, end da det blev fremstillet sidst. I Europa genanvendes mere end 90% af stålet fra biler. Desværre er mængden af genbrugsstål ud fra skrot ikke nok til at opfylde behovet for nyt stål. Der er simpelt hen ikke skrot nok. Så der kræves stadig stål fremstillet ud fra jernmalm. Direkte genbrug af stål sker i stor stil. Stålbjælker fra byggeri og spunsprofiler fra anlægsopgaver er eksempler på stålmaterialer, der allerede i dag genbruges. Når profilet er blevet genbrugt flere gange kan der opstå slid og skader, men så skrotter man profilet, som så indgår i stålkredsløbet på ny. Prisen på at genbruge og genbearbejde kan meget vel være højere og processen mere miljøbelastende end at få nyt stål, der er fremstillet ud fra skrot. Det bør tages op til overvejelse fra gang til gang på det enkelte projekt.


1

2

EKSEMPLER PÅ ANVENDELSE AF METAL 1. Zinkbeklædning. 2. Bronzelameller. 3. Stålstruktur.

3

113


TINSHED

KONTOR OG BOLIG / SYDNEY / 2011 ARKITEKT / RAFFAELLO ROSSELLI

I dette projekt er et typisk metalskur transformeret til en atelierlejlighed med kontor. Det er den eneste tilbageværende konstruktion af sin art i området, så i stedet for at erstatte skuret med en ny type bygning valgte arkitekten at bevare bygningens dimensionering og ydmyge facade­ udtryk som et udsagn om områdets industrielle historie. Da skuret var i dårlig teknisk tilstand, blev det nedtaget og opbevaret mens en ny bærende rammekonstruktion i træ blev rejst. Facadepladerne blev genmonteret på tre af facaderne. Indramningen af vinduerne i corten stål skærer sig igennem facaden og vil med tiden patineres af vejr, slitage og reparationer.

114


CPH SHELTER

KONCEPT FOR BOLIGER / PROTOTYPE 2015 ARKITEKT / TEGNESTUEN VANDKUNSTEN ENTREPRENØR / LOGIK & CO

Cph Shelter er et nyt koncept for midlertidige boliger til studerende og flygtninge i København, som stadig er under udvikling. Konceptet er baseret på et system af flytbare boligenheder, som danner et lavt boligkompleks. Disse midlertidige urbane strukturer skal etableres i de dele af byen, som er under tranformation, og kan periodevis indtage tomme byggegrunde. I Cph Shelter benyttes kasserede stålcontainere fra skibsindustrien som et hovedelement i konstruktionen. Indtil nu er kun prototypen udviklet.

115


MATERIALER

BETON RÅMATERIALE CEMENT Cement er et fintmalet, ikke-metallisk og uorganisk pulver, der hærder, når det blandes med vand. Cement fungerer i beton som bindemateriale, der limer de andre ingredienser sammen. Cement udgør typisk ca. 12 % af den samlede betonsammensætning. ADDITIVER Additiver bruges i meget små mængder for at ændre betonens egenskaber. Additiverne kan fx ændre behovet for vand, ændre betonens flydeegenskaber og fremskynde eller forsinke hærdeprocessen. Additiver kan også tilføre den hærdede beton særlige egenskaber såsom større styrke, frostbestandighed, modstandsdygtighed overfor sulfat samt andre egenskaber af betydning for holdbarheden. Mængden af additiver er normalt mellem 0,2 % og 2,0 % af cementmængden. ARMERINGSSTÅL Næsten alle betonkonstruktioner består af armeret beton (jernbeton), hvor betonen giver konstruktionen trykstyrke, og stål­ armeringen giver trækstyrke. Volumenandelen varierer alt efter formål og design fra 1 % i små betonplader og betonbjælker til 6 % for kraftigt belastede søjler. Armeret beton kan til særlige anvendelser også fremstilles med stål-, plast- eller glasfibre som armering. SEKUNDÆRE RÅMATERIALER Restprodukter fra andre industrier eller elproduktion kan anvendes ved fremstilling af beton. Flyveaske, mikrosilica og højovnsslagge kan fx til en vis grad erstatte cement i betonblandingen. Det sparer energi, øger betonkvaliteten og hjælper samfundet med at håndtere restprodukterne. Flyveaske består af tilbageholdte partikler fra røgrensning på fx kraftværker. Højovnsslagge er et restprodukt fra stålværker og kan til en vis grad erstatte cement. Mikrosilica er et biprodukt fra produktion af aluminium, som øger styrken og tætheden af beton.

GENBRUGSTILSLAG Beton kan fremstilles af andre materialer end naturligt forekommende sten, grus og sand. Nedknust beton renset for armering og evt. isolering er et eksempel. Ligesom med naturligt forekommende tilslag skal nedknust beton sorteres. 20-30 % af tilslagsmængden kan erstattes med nedknust beton. Knust glas og mursten kan også anvendes, men er bedst til indendørs beton. Affaldssten fra mineindustri kan også bruges som tilslag. EGENSKABER Beton er et inaktivt og uorganisk materiale, der hverken opsuger eller afdamper flygtige, organiske stoffer. Betonvægge behøver derfor ingen efterbehandling. Beton fungerer som en effektiv fugtspærre. Beton absorberer kun forholdsvis små mængder fugt, og beton hverken nedbrydes eller rådner som resultat af fugtpåvirkning. TERMISK KOMFORT Betons termiske masse kan bruges til at reducere temperatur­ udsving i en bygning. Betonvægge og gulve er effektive til lagring af varme, da de absorberer varme i dagtimerne og frigiver varme om natten. Beton bidrager herved til at holde på varmen om vinteren og til køling af bygninger om sommeren. LYDISOLERING Betonvægge har ved sin tyngde gode lydisolerende egenskaber mod luftlyd, men forplanter bankelyde. Overfladen kan gøres glat for at reflektere luftlyd eller ru for at mindske lydrefleksion. STYRKE Høj trykstyrke er karakteristisk for beton, hvilket fører til robuste bygninger og anlægskonstruktioner med gode styrkeegenskaber. Beton kan på grund af sin styrke absorbere energi fra stød. Autoværn mellem vejbaner laves ofte af beton, der kan modstå stød fra køretøjer. Beton er vand- og brandmodstandsdygtig. LIVSCYKLUS PRODUKTIONSPROCESSEN Den rå betonblanding fremstilles ved en fuldt automatiseret pro-

116


1

2

3

EKSEMPLER PÅ ANVENDELSE AF BETON 1. Belægning. 2. Tekstilforskalling. 3. Formstøbt beton.

ces, uden større miljøpåvirkning. Overskydende frisk beton fra produktionen bliver vasket og adskilt i tilslag og cementslam. Det faste stof bundfælder, og vandet genbruges. Fabrikkerne opsamler desuden procesvand til genbrug fra flere kilder som fx vask af betonblandere, transportbånd og bilernes tromler. Genindvundne tilslagsmaterialer kan bruges i stedet for naturlige tilslag. BETONBYGNINGERS LEVETID Den tilsigtede levetid for betonbygninger er typisk mellem 50 og 200 år. Betonbyggerier kræver meget lidt vedligeholdelse. Indendørs vil beton holde næsten evigt. Udendørs skal beton modstå større belastninger fra vejrpåvirkningerne og den største skadevolder er her revnedannelser på grund af tæring i armeringsjern. Betonoverflader behøver ikke maling. Reparationskrævende skader på bygninger er forholdsvis sjældne. Til reparation af infrastruktur i beton er der udviklet en række reparationsmetoder og reparationssystemer.

NEDRIVNING OG GENBRUG Beton fra nedrevne betonkonstruktioner kan knuses og bruges som tilslag i ny beton. Nedknust beton bruges dog primært til jordarbejder, fundamenter, kloakering og i forbindelse med anlæg af veje, gader, gårdspladser og parkeringsarealer. Til sådanne anvendelser er genbrugt beton tit en fordel, fordi materialet ofte har bedre komprimeringsog densitetsegenskaber og normalt er billigere end nye materialer. Betonkonstruktioner genbruges nogle gange i deres oprindelige form. Et eksempel er, at man genbruger en bygnings indre bærende betonkonstruktioner, mens bygningens facade moderniseres. En anden form for genbrug er konstruktioner af betonelementer, der er samlet med bolte, og som er designet til at kunne adskilles. I Holland har man udviklet byggesystemer, så hele bygninger kan adskilles og flyttes til en anden byggeplads.

117


HANIL VISITOR CENTRE & GUEST HOUSE

CHUNGBUK, KOREA / 1.030 M2 / OPFØRT 2009 ARKITEKT / BCHO ARCHITECTS

Beton er det mest anvendte byggemateriale i Korea, og besøgscentret har til formål at informere om genanvendelse af materialet. Bygningen demonstrerer i sin konstruktion flere måder at genanvende beton på. Overskydende beton fra den formstøbte væg i tekstilforskallingen er knust og brugt som sten i gabioner, og som termisk masse på taget og i terrænbearbejdelsen på stedet. Derudover er den knuste beton brugt som tilslag i støbningen af fliser med opake og translucente kvaliteter. Nye metoder vil løbende blive afprøvet og fremvist til besøgende.

118


SEATTLE MTB PARK

BETONFLISER GEBANVENDT TIL CYKELRAMPER SEATTLE, USA / OPFØRT 2007 DESIGN / EVERGREEN MOUNTAIN BIKE ALLIANCE UDFØRELSE / FRIVILLIGE

De fleste konstruktioner i denne park er lavet af genbrugsmateriale, bl.a. fra nedrivingsprojekter rundt om i byen. Græsarmeringsfliser er blevet reorganiseret som robuste og aftagelige cellulære indeslutningssystemer. Alle elementer har denne custom-made kvalitet, der både er steds- og brugerspecifik.

119


MATERIALER

TRÆ

Træ er et organisk naturmateriale, der indgår i et naturligt kredsløb og har for­ skellige egenskaber og kvaliteter, der varierer fra træart til træart. RÅMATERIALE NÅLETRÆ Skovfyr, rødgran (herunder ædelgran og sitkagran), douglasgran, redwood, lærk, cedertræ og thuja (western red cedar). LØVTRÆ Bøg, eg, rødeg (nordamerikansk eg), abachi og okoumé (begge fra Vestafrika), azobé (tropisk Afrika), cubamahogni (Cuba og San Domingo), amerikansk mahogni (Mellemamerika og tropisk Sydamerika), afrikansk mahogni (khaya-arter fra Vestafrika), sapelli (afrikansk løvtræ, der ligner mahogni), bossé (vestafrikansk, tropisk løvtræ), lauan (også rød lauan eller filippinsk mahogni, østasiatisk træart), teak (Sydøstasien), yang (Sydøstasien), padauk (Burma og Thailand) og padouk (Afrika). FINÉR er tynde træskiver (0,8-1,0 mm), der anvendes som den synlige overflade i plader med det formål at spare på anvendelsen af ædle træsorter. Krydsfinér fremstilles ved sammenlimning af fra 3 til 17 lag finér med det formål at opnå et plademateriale, der ikke kaster sig, og som svinder så lidt som muligt. MØBELPLADER består af sammenlimede lister eller finérer, der på ydersiderne er afspærret med ét eller flere lag dækfinér. LIMTRÆ er bjælker og spær i store dimensioner, fremstillet ved sammenlimning af lameller af gran eller fyr. TRÆFIBERPLADER fremstilles af sønderdelt nåletræ, der formes i ark i en kontinuerlig proces under tilsætning af vand. Lim anvendes normalt ikke, da cellevæggenes sammenlimende egenskaber udnyttes ved sammenpresning. Herefter tørres “arkene” og gennemgår en varmebehandling for at øge modstandsevnen mod fugt.

120

SPÅNPLADER fremstilles af træspåner der tørres, limes og spredes i pladeform, hvorefter de presses under høj temperatur. Spån­ pladers anvendelsesmuligheder afhænger af deres rumvægt og den anvendte limtype, og de er normalt meget fugtfølsomme. OSB-PLADER (Oriented Strand Board) fremstilles af sammenpressede, limede store aflange flade træspåner, normalt i 3-5 krydsende lag. OSB-plader fremstilles i forskellige kvaliteter til anvendelse i møbler og inventar og som beklædninger, tagunderlag og gulve. MDF-PLADER (Medium Density Fiberboard) er fremstillet af træ­fibre og indeholder lim ligesom spånplader, men er homogene. De ligner derfor mest træfiberplader, men har spånpladernes egenskaber. MDF-plader fremstilles i forskellige kvaliteter til samme anvendelsesområder som spånplader, men på grund af homogeniteten er MDF-plader også egnede til fræsning af profiler samt træskærer- og drejerarbejde. HDF-PLADER (High Density Fiberboard) består af træfibre og lim ligesom MDF-plader, men er hårdere presset og derfor tungere, meget hårde og tætte. HDF-plader anvendes til møbler, inventar, indvendige døre, yderdøre, porte og skilte mv. EGENSKABER Træ er et organisk materiale med lav porøsitet, høj tæthed og med gode bærende og termiske egenskaber. Da der findes mange former for træ, hver med sine karakteristika, er træ egnet til de fleste specialbehov. BRANDSIKRING Træ er brændbart, men opfører sig forudsigeligt under brand, idet det danner en forkullet overflade, som beskytter den indvendige konstruktion, således at trækonstruktioner med en tilstrækkelig tykkelse kan bevare bæreevnen under en brand. HOLDBARHED Med et godt design og korrekt udførelse behøver konstruktionstræ ikke kemisk behandling for at opnå lang levetid. Træ er mod-


1

2

3

4

EKSEMPLER PÅ ANVENDELSE AF TRÆ standsdygtigt over for varme, frost, korrosion og forurening. Den eneste faktor, som skal styres, er fugt. LIVSCYKLUS GENANVENDELSE Med træ hentes råvaren direkte i sin færdige form i skovene. Skovene kan i princippet være vildtvoksende og passe sig selv, når blot vi ikke fælder mere, end at skoven opretholdes ved selvsåning og vi ikke påvirker den negativt på andre måder, fx med luftforurening. Miljøpåvirkningerne fra forarbejdningen af træ til trævarer er generelt lave, men dog ret forskellige afhængigt af, hvad træet skal bruges til. Træ, der ikke skal bruges mere i sin oprindelige funktion, er stadig et værdifuldt materiale. I mange tilfælde vil det kunne genanvendes som det er, fx tømmer, trædøre og gulvbrædder, hvis de kan adskilles uden at blive beskadiget under nedbrydningen. Man kan købe genbrugstømmer, fx hos nedbrydningsfirmaer, rundt omkring i landet.

1. 2. 3. 4.

Strippet dækkonstruktion. Facadebeklædning. Indvendig træsamling. Spånbeklædning.

Træ, der ikke genanvendes eller direkte efterlades til at rådne op, kan bruges som brændsel. Enten i private ovne eller i landets forbrændingsanlæg, eller kraftvarmeanlæg, hvor affaldstræ er med til at spare på forbruget af ikke-­ fornybare brændsler som kul og olie. Tryk- og vacuumimprægneret træ må ikke brændes i private ovne på grund af indholdet af imprægneringsstoffer, der kan være miljøskadelige. Det skal afleveres på de kommunale modtagestationer eller genbrugspladser, hvorfra det sendes til affaldsforbrændingsanlæg til forbrænding under kontrollerede former med tilstrækkelig røgrensning mv.

121


THE FLOOR OF ATSUMI HAMAMATSU, JAPAN / 2012 ARKITEKT / 403ARCHITECTURE

Ved renoveringen af en mindre lejlighed valgte arkitekterne at genanvende træ fra tagkonstruktionen til et nyt gulv. Nedtagelsen af loftet gav samtidig rummet mere højde. Træet blev skåret som højkantsparket og sammensat som et patchwork-tæppe, der understøtter træets farvespil og forskellighed. Træet er slebet, men står ellers ubehandlet. Loftets beton står ligeledes råt og alle installationer er eksponerede.

122


TRAPPE AF ANTIKKE BRÆDDER ARKITEKT / JAN KORBES, REFUNC

Som en del af et projekt i Tyskland brugte Jan Korbes genvundne antikke gulvplanker og restpartier af konstruktionstræ til at konstruere denne usædvanlige trappe af add-on bokse. Dette er blot en af mange ”affalds-arkitektur-projekter” af den hollandske tegnestue.

123


TY PREN LONGHOUSE

TRALLONG, SOUTH WALES / OPFØRT 2009 ARKITEKT / FEIDEN FOWLES

Langhuset er orienteret efter solen for at maksimere varmeudbyttet. Det kompakte hus er 20 m langt og 6 m dybt. Huset åbner sig op mod syd med store vinduer, men indrammer selektivt udsigten mod nord. Facaden er beklædt med bygherrens egne lærketræer og nye træer er plantet for at forudse en udskiftning af facaden. Taget og den udsatte nordfacade er beklædt med genanvendt skifer fra områdets nedrivninger og renoveringer.

124


STUDIER AF

GENBYGGESKIK 126


127


LIFECYCLE

BYGNINGERS STOFSKIFTE I bogen ”At bygge med øje for fremtiden” (Cinark 2012) defineres begrebet arkitektonisk bæredygtighed som: ”Byggeri af høj arkitektonisk kvalitet, hvor der er taget hensyn til mennesker, miljø og ressourcer, både under husets tilblivelse og i forhold til dets senere brug, drift og bortskaffelse”. Arkitektonisk bæredygtighed drejer sig både om byers stofskifte og bygningers hele livscyklus, og rejser blandt andre følgende spørgsmål: - hvordan kan vi optimere den måde vi bygger på og undgå unødigt spild af ressourcer? - hvordan kan vi sikre bygninger lang levetid med reduceret forbrug af energi og ressourcer? - hvordan kan vi minimere materialespild og øge graden af genanvendelse? Som optakt til de efterfølgende studieprojekter belyses nogle af disse problemstillinger her i form af mere teore­ tiske overvejelser om: - Drømmen om det åbne system - At bygge for forandring - Programmets flygtighed - Bæredygtige systemleverancer - Formgivning for adskillelse

128


DRØMMEN OM DET ÅBNE SYSTEM Niveauopdelingen i diagrammet ovenfor illustrerer forskellige grader af præfabrikation, produktkompleksitet og forædling, og eksemplificerer samtidig forskellige byggemåder, fra det håndværksmæssigt udførte individuelle byggeri til det højt industrialiserede mere typiserede byggeri. Målet var at opnå størst mulig grad af præfabrikation af alle byggeriets dele og at reducere byggeplads­ arbejdet til ren montage af indbyrdes sammenbyggelige delsystemer. En af barriererne for udvikling af en rationel byggeproces, var installationstunge områder som bad, toilet og vådrum, hvor mange forskellige komponenter og håndværks fag og processer var involveret. Det var baggrunden for udvikling og design af præfabrikerede rumstore badekabiner og installationskerner, til montering med kraner på byggepladsen i lighed med andre delsystemer. Udvikling af en industriel serieproduktion af delsystemer, forudsætter et stabilt aftagermarked af en vis størrelse. Det var til stede indenfor det almennyttige boligbyggeri i en tiårig periode

DRØMMEN OM DET ÅBNE SYSTEM

fra omkring 1965 og frem. Med et faldende boligbyggeri forsvandt grundlaget for fortsat serieproduktion, og produktionsapparatet måtte tilpasse sig til et mindre, mere individuelt og skiftende marked, med nye boligformer og en blandingsform mellem håndværk og industri. Mange af den tids systembyggerier er allerede blevet fornyet, eller står overfor nye tekniske forbedringer, efterisolering, udskiftning af facader og klimaskærm, renovering af køkken og bad mv., ligesom sociale fællesarealer og funktioner er nedslidte. Ved overvejelser om renovering og forbedring, eller om nedrivning og nybyggeri bedre kan betale sig, kommer mulighederne for genanvendelse af bygningsdele og materiale på tale. Hvilke samlingsprincipper er benyttet. Kan bygningerne adskilles (igen) i de delsystemer, de er sammensat af, og kan delsystemerne genanvendes som de er, eller kan de nedbrydes i brugbare materialegrupper. I hvilken grad er der indbygget farlige stoffer, som kræver særlig ressourcer til separation og deponi.

BYGNINGER (Præfabrikeret montagebyggeri)

BYGNING

Fra ”Industriel Arkitektur, Individualitet & Serie” Kunstakademiets Arkitektskole, 2003. Illustration: Peter Sørensen.

RUMENHEDER (Addition af rumstore enheder)

BADEKABINE

FACADESYSTEM

YDERVÆGSELEMENT

RÅHUSSYSTEM

INSTALLATIONS SYSTEM

DELSYSTEM

Y-A

Y-B

Y-C

FORME

FÆRDIGBLANDET BETON

KALK

LER

ENERGI

GRUS

BYGGEKOMPONENTER (Katalog komponentbyggeri)

DØRPLADE DØRKARM

RUNDJERN ISOLERING

VAND

BYGGELEMENTER (Elementbyggeri)

DØR

BETONKOMPONENT

CEMENT

DELSYSTEMER (Åbent delsystem-byggeri)

SAND

ENERGI

RÅJERN

BESLAG

X- FINÈR

LISTER

LIM

TRÆ

CELLULOSE

ENERGI

HALVFABRIKATA (Rationaliseret byggepladsbyggeri)

BYGGEMATERIALER (Byggepladsudført byggeri)

RÅMATERIALER (”Det lerstampede hus”)

129


AT BYGGE FOR FORANDRING Diagrammet ”Lifecycle Layers” illustrerer levetider, fra de længst levende dele (med tyk streg), til de kortest levende (tynd streg). Jo flere pile, jo hyppigere er behovet for vedligehold/udskiftning. Teksten til de seks livscyklus lag er indholdsmæssigt oversat. (Bemærk at de angivne tider mv. bygger på erfaringer fra ”commercial buildings” i USA) Illustration: Steward Brand. Fra ”How Buildings Learn”, Penguin Books 1994.

stuff/ /indretning indretning stuff spaceplan organisering spaceplan/ /rummelig rumlig organisering service/ /installationer servce installations skin / materialer skin / materialer structure / konstruktion structure / konstruktioner

I bogen ‘How Buildings Learn’ opstille skellige bygningsdeles levetid. Denne v bygningsdele ikke er indbyrdes afhæng ved den overordnede struktur. I Sølunds eksisterende bygninger er e bundne. Som eksempel er gavlfacaden vanskeliggør arbejdet med bygningern

”SITE” STED, GRUND Den geografiske og bymæssige lokalisering. Grunden og matriklen overlever alle kortlevende og flygtige bygninger. ”Grunden er evigtvarende”. ”STRUCTURE” KONSTRUKTION Den bærende konstruktion. Fundamenterne og de bærende konstruktioner er vanskelige, farlige og dyre at ændre på. Råhusets hovedkonstruktioner har en lang levetid på 30 til 300 år.

”SKIN” KLIMASKÆRM Bygningens udvendige overflader har en kortere levetid på måske 20 år, på grund af nødvendigt vedligehold, teknisk opgradering, øgede isoleringskrav, eller visuel fornyelse (værdioptimering ved salg).

130

”SERVICES” INSTALLATIONER Bygningens tekniske forsyningsnet, rørsystemer, el, varme og ventilationssystemer. Elevatorer og vådrums installationer. Levetiden fra 7 til 15 år. Hvis forældede systemer ikke kan udskiftes og fornys, kan det betyde nedrivning af bygningen. ”SPACE PLAN” PLANLØSNING Den rumlige funktionelle planløsning, indvendige lette vægge, lofter, gulve mv. Erhvervsbygninger kan ændre rumopdeling og overflader med korte intervaller på fx 3 år, mens boliger kan være uforandrede op til 30 år. ”STUF” INDRETNING Møblering og rumindretning, køkkeninventar, belysning mv., kan ændres fra dag til dag eller indenfor en måned.


AT BYGGE FOR FORANDRING Diagrammet ”Lifecycle Layers” overfor illustrerer levetider fra de længst levende dele til de kortest levende dele. Steward Brands synspunkt er blandt andet, at omkostningerne over tid til ændret brug og forbedringer/vedligehold (driftudgifterne), meget hurtigt overstiger selve byggeprisen, og at en bygnings værdi (commercial buildings, USA) halveres omtrentligt over 20 år på grund af nedbrydning og forældelse. Den største økonomi er ikke forbundet med opførelsen, men med bygningens brug gennem hele dens levetid. Det er i designprocessen de vigtige beslutninger træffes om bygningens og de enkelte deles holdbarhed over tid; valg af løsninger, der bestemmer den reelle levetidsøkonomi. Ved bygningens udformning og konstruktion kan enten prioriteres langtidsholdbare materialer og kvalitative løsninger, der erfaringsmæssigt er ”vedligeholdelsesfri” (dvs. kræver meget lidt vedligehold). Alternativt skal den ”forebyggende vedligeholdelse” beskrives med interval for rutinemæssige eftersyn og forudsatte nødvendige udskiftninger af bygningsdele og overflader. Herved kan imødegås skader, som følge af slid og klimaets nedbrydning,

før alvorlige skader opstår. Der bør, i forbindelse med ethvert nybyggeri, udarbejdes en vedligeholdelsesmanual i lighed med det, der er normalt for ethvert bilmærke. Forebyggende vedligeholdelse koster ikke alene betydeligt mindre end at reparere fejl og skader, det giver også færre problemer og bekymringer for bygningens brugere. Arkitekturen skal altså, ifølge Steward Brand, i højere grad udformes under hensyntagen til hele livstidsforløb og muliggøre forandringer over tid, især under hensyntagen til ændret brug. Bygningens enkelte lag skal så vidt muligt holdes adskilte, så de kan udskiftes hver for sig. Det skal være let at ændre på indretning og rumprogram, installationer skal kunne udskiftes og fornys, og det skal være muligt at vedligeholde og forbedre bygningens udvendige overflader (klimaskærmen).

AT BYGGE FOR FORANDRING Illustrationen ”Preventive Maintenance” er oprindelig fra ”Preventive Maintenance of Buildings”, New York, 1991.

131


PROGRAMMETS FLYGTIGHED Arkitekten Dietmar Eberle, professor i Arkitektur ved ETH Zürich, har udviklet et metodisk undervisningsforløb med udgangspunkt i en tilsvarende teori om bygningens lagdeling og forskellige levetider. Filosofien er, at bygninger har et langt liv, som betyder en optimal udnyttelse af de investerede ressourcer, men at bygninger også forandrer sig gennem tiden og har et stofskifte. Måske på grund af den europæiske tradition for tungere, hold­ bare bygninger, bygger Eberle’s oversigt på en længere forventet levetid, end den levetid for amerikanske commercial buildings, som Steward Brand beskriver. Levetider angives for ”Place” længere end 100 år, for ”Structure”over 100 år, for ”Shell” 50-100 år, for ”Programme” 20 år og for ”Materiality” (Indre overflader) 10 år. Den metodiske tilgang til Genbyggestudier har været, at hvert tema studeres trin for trin for at få en dybere forståelse af det reelle indhold. Arkitekten ses som ansvarlig overfor bygherren i en kortere periode, men overfor samfundet og offentligheden i et betydeligt længere tidsforløb. Bæredygtighedsaspektet består primært i at sikre, at de anvendte ressourcer udnyttes bedst muligt over tid, at bygningen tilbyder kvalitet i det offentlige rum, har lang levetid og tillader ændret brug. Bygningen forstås som en del af byen, hvor arkitekturen former det offentlige rum, og sikkerheden for at bevare bygningen er, at det er muligt at tilpasse den til skiftende formål.

LEVETIDSMODEL Forholdet mellem driftsenergi og bundet energi i nybyggeriet gennem tiden. Illustration: Jan Schipull Kauschen, Nordic Built Challenge. 2014.

PROGRAMMETS FLYGTIGHED Studie moduler, ETH. Fra: ”From City To House – A Design Theory”. Dietmar Eberle et al. ETH Zürich, GTA Verlag.

132


BÆREDYGTIGE SYSTEMLEVERENCER Illustration: Jan Schipull Kauschen. Fra CINARK 10, Projektoversigt 2004-2014.

3-10 years

80-200 years

concrete

20-30 years

selant glas 80-100 years aluminium

80-100 years

(raw) material level

gas

60-150 years

wood

60-150 years

wood 60-150 years

aluminium

glas pane 5-7 years

paint larch wood rubber 20 years 20 years PE steel aluminium 100+ years 80-100 years

lifespan: 20 years

20-40 years

balcony

construction

40-100 years

insulation

long lifespans, depends on raw material

80-200 years

concrete

20-40 years

20-40 years

80-200 years zinc tile parquet slate slate 30-150 years 20-80 years 20-40 years tile stone wood 30-60 years 40-80 years 80-200 years 30-80 years fibreconcrete concrete wood 30-80 years 10-25 years tar board support wood 5-15 years 10-30 years support 20 years 40-60 years carpet linoleum wall 40-60 years paper paint support 3-10 years 40-60 years plaster board 20-40 years support

ETICS

40-60 years

window component level

60-150 years

steel

20-30 years

40 years

building material / sub-component level

laquer 10-40 years cardboard glue 60-150 years 20 years wood

20-60 years

cladding

30-40 years

80-200 years

40-60 years

60-200 years

construction flooring 5-150 years ceiling 5-150 years

20-80 years

60-200 years

roofing/cladding construction 40-150 years doors construction 5-20 years interior 3-40 finish insulation years windows

30-40 years

20 years

interior finish 5-20 years

element level

facade

lifespan: 40-100 years

shorter lifespans, depends mostly on use and location and combination with other materials

decks

lifespan: 40-200 years

building level BÆREDYGTIGE SYSTEMLEVERANCER Modellen vist ovenfor illustrerer en systemleverance tankegang, der fokuserer på at optimere både proces og produktudvikling, samtidig med at arkitektonisk bæredygtighed indtænkes Arkitektonisk bæredygtighed er her defineret som byggeri af høj arkitektonisk kvalitet, hvor der er taget hensyn til mennesker, miljø og ressourcer – og begrebet dækker hele spændet fra tilblivelse, over brug/drift/udskiftning/renovering til bortskaffelse. Modellen illustrerer et eksempel på opdeling af en bygning i systemleverancer på forskellige niveauer. Fra element-/ komponent-/ underkomponent- byggemateriale-/ til råmateriale niveau. Indenfor hvert niveau illustreres graden af sammensathed af materialer og komponenter, som hver især har forskellig levetid. Jo mere sammensat komponenten og elementet er, desto større vil leve­ tidens afhængighed være af den del, eller det materiale i komponenten, der har den korteste levetid.

walls lifespan: 20 (5) -200 years

various lifespans, depends mostly on replacement cycles of components

roof lifespan: 20-50 years

element x

BUILDING

lifespan varies strongly (depends on location, use, components,materials, value, fashion, key elements (e.g. construction) have greater influence than components or raw materials)

1-500 years

Herved beskrives byggeriets kompleksitet i forhold til sammenbygning, levetider, vedligehold, udskiftelighed og genanvendelighed/nedbrydning. Projektet peger på at både byggeproces, produktkvalitet og bæredygtighed vil kunne optimeres gennem en dybere analyse og forståelse af disse indbyrdes sammenhænge. En af udfordringerne ved de fortsatte bestræbelser på at nedsætte energi- og ressourceforbruget indenfor byggeriet er, at bygningernes energiforbrug til el og varme konstant er sænket de sidste 50 år som følge af stadigt skærpede lovkrav. Det er svært at forestille sig, hvordan man kan komme videre ved yderligere isolering. Byggeprocessen og materialernes andel af det samlede regnskab er blevet forholdsvis større, og det er derfor mere relevant at se på, hvordan fremstillingsprocesser og mate­rialekredsløb kan optimeres i byggeriet fremover.

133


FORMGIVNING FOR ADSKILLELSE Søren Nielsens Ph.D projekt beskæftiger sig med udvikling af fleksible facadesystemer i sin forskning på arkitektskolen ved CINARK, og gennem praksis på Tegnestuen Vandkunsten. Med en facadedetalje som eksempel, beskrives på den ene side facadens tekniske udformning ved bygningsfysiske detaljer, og på den anden side facadens tektonik ved beskrivelse af de anvendte tektoniske principper. Sørens Nielsens viderebearbejdning af Ph.D projekt og artikel, bringes på det efterfølgende opslag.

”The most prominent strategy for saving material ressources is design for disassembly, as it provides a potential for functional adaption and other transfor­ mations during a lifetime as well as material separation at the end of life.”

134

FORMGIVNING FOR ADSKILLELSE Illustration: Søren Nielsen, ”Adaptiv Arkitektur”. Fra CINARK 10, Projektoversigt 2004-2014. Frit oversat fra ”Material Evidence”.


­

ARTIKEL SØREN NIELSEN

DET TEKTONISKE POTENTIALE ARKITEKT OG PARTNER, TEGNESTUEN VANDKUNSTEN

I TILPASNINGSDYGTIGT BYGGERI

Hvordan kan bygningers indlejrede ressourcer sikres bedre igennem robust arkitektur og reversible byggetekniske løsninger? Dette spørgsmål er omdrej­ningspunktet i forskningsarbejdet, der ligger til grund for Erhvervs-PhD-­ projektet: The Tectonic Potential of Adaptability. Projektets overordnede mål er at undersøge måder, hvorpå ressourcebesparende byggetekniske principper kan omsættes til arkitektonisk kvalitet, herunder øget funktionalitet og stærkere identitet. Principperne tager dels afsæt i rumlige og strukturelle strategier til sikring af funktionel robusthed, og dels i et såkaldt tektonisk vokabularium bestående af konstruktive motiver som artikuleres på bygningsdelsniveau. Tekniske løsninger baseret på reversible montageprincipper (Design for Disassembly) udgør forudsætningen for såvel funktionel tilpasningsdygtighed som senere genanvendelse af bygningskomponenter. Projektets hypotese er, at der ved enhver nødvendig ændring af den byggetekniske praksis opstår et formgivningspotentiale, der kan omsættes til både nytteværdi og kulturel værdi, og at indfrielsen af dette potentiale kan bidrage til at forlænge levetiden af bygningen, dens komponenter og dens materialer. En byggeteknik baseret på reversible montageprincipper opstår med behovet for at sikre bygningers indlejrede energi bedre, på et tidspunkt hvor grænsen næsten er nået for yderligere nedbringelse af energiforbruget til opvarmning og anden bygningsdrift. Formålet med forskningen er at identificere og eksemplificere de specifikke potentialer, som er til rådighed for den praktiserende ­arkitekt og for arkitektbranchen, når designløsninger til beskyttelse af indlejret energi bliver anvendt. Når der designes med henblik på genanvendelse, ombygning eller demontering, opstår en række specifikke tektoniske artikulationstyper som følge af tekniske løsninger og krav. Disse typer kan kultiveres som motiver, der skaber oplevelse, identitet og aflæselighed – faktorer med betydning for graden af bygningens kulturelle betydning og dermed dens værdi. Den samme byggeteknik afføder et potentiale for sociale kvaliteter, ved at give mulighed for øget brugerindflydelse, individuel konfiguration og løbende ændringer, fx af facadeelementer eller skillevægsplaceringer. De sociale aspekter kan have væsentlig betydning for bygningens levetid igennem dens evne til at tilpasse sig fremtidige behov. Forskningsproduktet består i demonstrationen af sammenhængen imellem ny teknisk nødvendighed og konkret udfoldelse af et arkitektonisk potentiale. Evidensen udgøres af byggede cases og 1:1 mock-ups, hvis motiver registreres ved hjælp af en notationssystematik baseret på konstruktive og destruktive formgivningsprincipper. Bidraget til arkitektbranchen udgøres således af: 1. Et metodisk repertoire, dels af reversible tekniske principper, dels af scenariebaserede kompositionsmodeller til understøttelse af tilpasningsdygtighed. 2. Eksempelbaseret analyse af, hvorledes dette repertoire lader sig omsætte til funktionel værdi, visuel identitet og æstetisk kvalitet. METODER TIL ANALYSE AF ADAPTIVE (ARKI)TEKTONISKE PRINCIPPER Som en del af projektet er eksisterende viden om ressourcebevarende principper blevet kortlagt, med henblik på at afgrænse undersø­gel­ sen, og at danne et historiebevidst afsæt for at kunne skitsere fremtidige perspektiver. Teorierne som anvendes tager afsæt i tekniske undersøgelser af principper for reversibel byggeteknik samt i tektonisk teori, dvs. idéer om hvorledes konstruktioner kan anvendes narrativt, betydningsskabende og motivdannende. Med analytisk udgangspunkt i den arkitektoniske tegning, prototypen og bygningen sigtes der således imod at forene de humanistiske positioner inden for kunst- og arkitekturvidenskab med de tekniske discipliners funktionelle diskurs. Der foretages således parallelt to analyser af hver case; en teknisk og en tektonisk med det formål at påvise forholdet mellem de respektive principper. I analyseprocessen er det muligt at opdage nye tektoniske motiver og nye tekniske principper, således at repertoiret øges. Efter udførelsen af et større antal case-analyser opstår der kategorier af tekniske løsninger og tektoniske motiver. Det er håbet, at projektet vil lede frem til dannelsen af en tektonisk taksonomi, som kan hjælpe arkitektfaget til at omgås og kommunikere sine designmæssige virkemidler på et højere niveau, hvilket igen kan bidrage til at øge kvaliteten og værdien af det byggede. Undersøgelserne består i en årelang pendulering mellem implementering og analyse af principper. ErhvervsPhD-studiet giver mulighed for at kombinere teori med praksis ved at teoretiske principper kan anvendes i udviklingen af projekter. Dette indebærer altid medier som tegninger, modeller, mock-ups og prototyper som dokumentation for ideernes implementering. I mødet mellem teori og praksis bliver teoriernes renhed besmittet med forhold, der er specifikke for den givne situation, såsom programmatiske forhold, byggebudgetter, og arbitrære referencer som synes relevante for den individuelle arkitekt. For at gøre resultaterne tilgængelige for arkitektprofessionen, er det en udfordring at udlede og omsætte de tekniske og tektoniske principper fra meget specifikke løsninger til mere generiske design­ strategier. I tekniske diagrammer kan en bygning, dens dele og detaljer, opdeles i en række enkelte variabler, som har generel relevans for alle lignende designmæssige operationer. Diagrammet redegør for og dokumenterer funktionelle formål, men beskriver intet hvad angår den tektoniske artikulation. Dog kan den tektoniske artikulation identificeres som et slags formgenererende fænomen, der kan navngives og illustreres via piktogrammer. Selve forholdet mellem tektonisk artikulation og tekniske principper forbliver situationsbestemt, indlejret i det givne projekts konkrete detaljer. Det er imidlertid forventningen, at der igennem et større antal case-analyser vil tegne sig et billede af, hvilke tekniske formål, der har tilbøjelighed til at udmøntes i hvilke tektoniske motiver.

135


INTRODUKTION

STUDIEPROJEKTER GENBYGGESKIK I afsnittet om ”Genbyggeskik” vises et udvalg af de mange og omfangsrige studieprojekter. I stedet for ren nedrivning og bortskaffelse foreslås til-, på- og ombyg­ ninger, der transformerer og genbygger kvarterer med respekt for stedets karakter og historie. Klog af skade foreslås nye bygninger opført på en måde, så de senere kan skilles ad som en del af et større kredsløb. Oplevelsen af rum og materialer, der bygger på en res­ sourcebevidst etik, synes at have et særligt æstetisk nærvær langt fra “køb og smid væk”. Hermed er de viste studieprojekter til Blegdamskvarteret, Carlsberg, Fugle­ kvarteret og Urbanplanen tilsyneladende helt indlysende rigtige; En pragmatisk vision der fortæller os, at gæl­ dende praksis ikke er bæredygtig helhedstænkning. De studerendes arbejde med de fire byområder bygger på forhåbninger om en nær fremtid, hvor up-cykling, genbrug og øget fokus på ressourceøkonomi vil være et krav. Projekterne evner hermed at give bud på en bedre by, hvor senmodernitetens tabula rasa udfordres af en æstetik, der er mere rig og uden fordomme om, hvad der er gammelt og hvad der er nyt. Det særlige i forløbet har været de indledende studier og analyser af den byggede virkelighed, hvor bygninger fra forskellige tidsaldre er dissekeret helt ned til det enkelte brædt og den enkelte mursten. Den opnåede indsigt i hvordan bygninger er sammensat og nedbrydes i dele og materialer, er en afgørende forudsætning for de udar­ bejdede projektforslag, der belyser en bred vifte af nye muligheder for miljørigtig genanvendelse og bæredygtig arkitektur.

138


Fuge

5 mm

Wire Not

30 mm

Konsol

Bagvæg - 150 mm Isolering - 225 mm

Forvæg -

80 mm

STUDIEPROJEKTER 1. Genanvendelsesfabrik. 2. Ett urbant ramverk. 3. Reprogrammering af Schou-Epa huset. 4. Fletværket – Transformation af Dansehallerne. 5. Tap H1 Carlsberg. 6. At skabe nyt liv – En forlængelse af Sølunds levetid. 7. Genanvendelse af elementer fra Sølund. 8. Design for disassembly betonelementer. 9. Up-cykel.

139


1. Solavskärmning direkt solljus 2. Diffust ljus genom fasad 3. Intag luft för ventilering av semiklimatiserad zon. 4. Ventilering av luft i tak för genomströmning

4

Fasadelement

Oversigt over de enkelte studieprojekters fokus på genanvendelse på en skala fra råmaterialer til bygningsniveau.

GENANVENDELSESFABRIK

ETT URBANT RAMVERK 1

Takplast, trapettsprofil

2

Rutnät, läkten, trä eller metall

3

Takplast, trapettsprofil

2

1

3

REPROGRAM­ MERING AF SCHOU-EPA HUSET

Snitt facade 1:50

Snitt facade 1:50

BYGNING

RUMENHED

1. Solavskärmning direkt solljus 2. Diffust ljus genom fasad 3. Intag luft för ventilering av semiklimatiserad zon. 4. Ventilering av luft i tak för genomströmning

DELSYSTEM

4

Fasadelement

1

Takplast, trapettsprofil

2

Rutnät, läkten, trä eller metall

3

Takplast, trapettsprofil

2

1

3

Snitt facade 1:50

1. Solavskärmning direkt solljus

Snitt facade 1:50

2. Diffust ljus genom fasad 3. Intag luft för ventilering av semiklimatiserad zon. 4. Ventilering av luft i tak för genomströmning

ELEMENT

Fasadelement

1

Takplast, trapettsprofil

2

Rutnät, läkten, trä eller metall

3

Takplast, trapettsprofil

2

1

3

Snitt facade 1:50

Snitt facade 1:50

KOMPONENT

HALVFABRIKATA

BYGGEMATERIALE

RÅMATERIALE

140

4

FLETVÆRK TRANSFORMATION AF DANSEHALLERNE


TAP H1 CARLSBERG

AT SKABE NY LIV I SØLUND

GENANVENDELSE AF ELEMENTER FRA SØLUND

DESIGN FOR DISSASEMBLY BETON ELEMENTER

Fuge

5 mm

Wire Not

30 mm

UP-CYKEL

Konsol

Bagvæg - 150 mm Isolering - 225 mm

Forvæg -

80 mm

Fuge

5 mm

Wire Not

30 mm

Konsol

Bagvæg - 150 mm Isolering - 225 mm

Forvæg -

80 mm

Fuge

5 mm

Wire Not

30 mm

Konsol

Bagvæg - 150 mm Isolering - 225 mm

Forvæg -

80 mm

Fuge

5 mm

Wire Not

30 mm

Konsol

Bagvæg - 150 mm Isolering - 225 mm

Forvæg -

80 mm

141


MAGNUS JENSEN

GENANVENDELSESFABRIK I FUGLEKVARTERET

Genanvendelsesfabrikken i Københavns Nordvestkvarter opererer med genanven­ delse og stofskifte i tre skalaer. BOLIGENS STOFSKIFTE knytter sig til et nærgenbrug, der ligger ud mod Hejrevej. Fokus er her på det menneske- og objektnære og det specifikke frem for det generelle. Materialerne, der knytter sig til nærgenbruget, er udtjent inventar og møblement fra lokale boliger, der indleveres i nærgenbruget. Nærgenbruget knyttes derfor sammen med et tilbud for socialt udsatte i området, så istandsættelsen eller ombygningen af det specifikke materiale fra boligens stofskifte bliver direkte omsat til håndværksmæssig skill-building for folk, der måske står i periferien af arbejdsmarkedet. Samtidig får materialet nyt liv ved at have gennemgået en proces, der tager hånd om det enkelte objekts specificitet. Boligens stofskifte og nærgenbruget kobler sig på den næreste kontekst. Materialerne er af lokalt ophav og de tilnyttede processer og produkter giver nærgenbruget en rolle som en art kvartershus. MATERIALETS STOFSKIFTE vedrører genanvendelse i en større strategisk skala. Fokus her er på materialet som råmateriale, der kan bruges i en udviklings- og omdannelsesproces inden for design og innovation. Denne stofskiftestrategi knytter sig til Københavns eksisterende netværk af genbrugspladser, hvor der allerede foregår sortering i 22 kategorier, men uden videre nuancering i processen, der knytter sig til genanvendelsen, eksemplificeret i kategorien ”træ til genanvendelse”, hvis slutprodukt er en sluttet cyklus af spånplade til spånplade. Materialets stofskifte opererer derfor med en mere intelligent sortering i brugbare råmaterialer, således at de i Genanvendelsesfabrikken kan bruges som basis for prototypeudvikling, innovation og idé- og konceptudvikling for iværksættere. På Genanvendelsesfabrikken er det værkstederne, der primært knytter sig til materialets stofskifte, der med forskellige forarbejdnings- samt undervisnings­faciliteter er med til at styrke Nordvestkvarteret som iværksætterzone og

142

Fuglekvarteret som en produktionsbydel. På linje med initiativer som IVÆRKSTED og Projekt Brændstof bliver Genanvendelses­ fabrikken i denne skala med sine både fysiske samt strukturelle rammer en styrkelse af lokale erhvervsdrivende og opstartsvirksomheder. Genanvendelsesfabrikkens videste skala knytter sig til BYENS STOFSKIFTE som en kontinuerlig proces af nedrivninger, nybygninger, renovering og byfornyelse og er derfor knyttet til nogle mere generelle arbejdsgange og industrialiserede processer. En af de store forhindringer for større genanvendelse i bygge- og anlægs­ branchen er manglen på strukturelle rammer. På nuværende tidspunkt opererer byens stofskifte og nedrivninger som en række enkeltsager uden intern organisering. Dette gør bred anvendelse af genbrugsmaterialer i byggeriet vanskeligt. Ved at konceptualisere byens stofskifte som en samlet proces ­ er det muligt at opnå en kritisk masse af genanvendbare byggematerialer og byggekomponenter, der kan understøtte en bredere erhvervsudvikling med genanvendelse i fokus. Genanvendelses­ fabrikkens største enkeltdel er derfor materialedepotet, hvor genanvendbare materialer fra bygge- og anlægsbranchen kan modtages, håndteres og opbevares. Fokus i materialedepotet og for byens stofskifte er materialet som det generelle og en bredere orientering mod en strukturel styrkelse af håndværkserhvervene. Råmaterialet, der kommer ind på Genanvendelsesfabrikken, kan gennemgå en let forarbejdning i forbindelse med værkstederne før det indgår i materialedepotet og bliver grundlag for et materialeflow, der knytter sig til mere traditionelle erhverv som tømrer- og snedkervirksomheder m.m. Artikuleringen af byens stofskifte på Genanvendelsesfabrikken er medvirkende til at styrke og fastholde Nordvest­kvarteret som et erhvervs- og produktionsområde og som en strukturel ramme om en produktiv byudvikling. Det bliver derfor et vigtigt strategisk greb i forhold til Københavns udvikling som ikke blot et alternativ til den udvikling, byen domineres af, men som et alternativ, der indgår i og styrkes af byens øvrige udvikling.


FILIP LOUGIN & LUDVIG ORSVALL

ETT URBANT RAMVERK

VITALISERING AV “BESKÆFTIGELSESCENTER” Att vidareföra och upptäcka kvaliteter och tillföra nya för att skapa en högre byggnadsmässig beständighet och förankring; att se och bevara byggnadsmassan som en fraktion av den brokiga dynamik som utvecklar och skapar en plats karaktär och särskilda stämning.

Detta är även ett sätt att understryka ett stoftskifte som ett led i en längre konstruktion där man inte ser på byggnaden som varken start eller slut utan som ett led i en utveckling som är successiv; där man tillför lager istället för att bryta upp de existerande. En utveckling i vilken man ser det existerande som ett nödvändigt lager för att få till stånd en permanens både i förhållande till kontext och byggnadens levnadsrymd. Strukturen som utgör en byggnad går från att vara en typisk solid till en mer diffus serie av lager.

1. Solavskärmning direkt solljus 2. Diffust ljus genom fasad

3. Intag luft för ventilering av semiklimatiserad zon.

En byggnads beständighet ser vi som ett resultat av människans Fasadelement funktionella och rumsliga uppfattning tillsammans med byggnadens rent fysiska förutsättningar för ett långt liv. Detta i ett förhållande där människan, genom sin interaktion och kvalificering, verifierar byggnadens möjligheter att existera och fortleva. I detta ljus handlar hållbarhet om att påpeka kvaliteter och värden i det som tidigare ansetts värdelöst och därmed omvärdera rätten och möjligheten för existens.

4. Ventilering av luft i tak för genomströmning

1

Takplast, trapettsprofil

2

Rutnät, läkten, trä eller metall

3

Takplast, trapettsprofil

1

3

I en urban situation blir därmed dissektionen av den existerande byggnadsmassan viktig. Att se bort från stilmässiga dogmer och fördomar blir en möjlighet för en arkitektonisk utveckling som kan utmana våra associationer och revitalisera en strukturs konstruktiva och arkitektoniska potential. Snitt facade 1:50

2

4

Dessa lager blir också en funktion av en accelererande föränderlighet där människans interaktion med byggnaden blir allt mer flyktig och föränderlig. Detta ställer nya krav på byggnadens transformationsförmåga och självständighet att förändra sig efter dess användare utan omfattande ingrepp. I detta sammanhang finns ingen optimal funktionell programmering. Programmet blir underordnat det tektoniska uttrycket och en mer generisk rumstruktur. Det arkitektoniska uttrycket i denna mer generiska konstruktion syftar alltså inte tillbaka på specifik funktion utan kommer till uttryck genom den fysiska kontexten, mötet med denna och därmed det tektoniska uttrycket.

Snitt facade 1:50

1

1. 2. 3.

148

Ny facad. Befintlig byggnad Hejrevej 10 visas i plan och bild innan transformation. Situationsplan.


2

3

Br of og ed ve j

Lygten

Mimersparken

Bl

Fred

yt æk ke rv ej

Nørrebro Bycenter Drej

erve

ri

ks

su

nd

j

Københavns Kulturcenter

ej

ed

orgv

rikb

Fr

sv

riks

ngen mest Borg

Fred

erva

Lygten

Tr

an

sund

ve

j

svej

be

Hy

ns se

ga ls da

de

de

en

ga

Nørrebrohallen

ve

te

en

Gl

Nord

vej

ro

im

lt

eb

nvej re Fa sa

Tr

ej

an

lv

Ørne

eb

rg

rr

ro

evej Svan

ga

ej

er

tt

Na

ev

Ga

Nørrebro Station

Hejr

j

He

evej

ve

e

ne

de

Vi

Ør

Superkilen

Mimersgade

Ol

ev

rk

ej

ev

ej

ej

j

ga

ro

Vi

eb

be

rr de

ej

lv

ga

er

tt

ve

j

e

Na

Hejr

egad

evej

toft

Lund

j

Ørneve

evej

Falk

vej

Tikøbgade

Nattergalvej

Glente

Nord

j

ve

be

Vi

re Fa sa

j

ve

nvej

te

en

Gl

Svan

evej

Nørrebroparken

Fredriksberg Assistens Kirkegård

149


1

2 1. Snit A. 2. Snit B. 3. Stueplan. 4. 1. sal. 5. 2. sal.

150


1

2

Uppgång (Övr. Funktioner ) Ingång Butiksareal

Uppgång (Övr. Funktioner ) Ingång Butiksareal

1. Håltagning i däck för optimering av ljusförhållande och möjliggörande av en bättre koppling i det vertikala ledet. 2. Facadprincip. Åtkomst. 3. Etablering utanpåliggande klimaskärm. 4. Illustration af facadsystem. 5. Modulvägg. Materialitet.

152

3


A

1

B

9

1

7

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.

4

Väggpanel Vertikal bjälke Horisontal skive element List Nyckelelement Oval bricka Låsningskil Golvplatta + gummilist Takdistans + gummilist

2

6 5 3 8

Tak

2 9

6 2

3

3 8

Golv

3

154

1. 2. 3. 4.

Modulvägg. Modulvägg. Placering, skala. Modulvägg. Ljus, innomhusklimat. Översiktsdiagram. Åtkomst.


4

3. - - - -

Stor skala Spontan programmering Sammlingsareal Flexibel klimatzon

2. UPPHÖJT GATUPLAN - Funktioner längs med facaden - Expansionszon i sammankopplande offentligt korridorsareal - Flexibelt rumprogram genom tektonisk modulprincip

1. VERKSAMHET - - - -

Oprogrammerat fritt plan Storleksdiversitet Lokal prägel Sammanhängande serviceareal; Direkt tillgång till lastplats+lager

155


JESPER RASMUSSEN & JOAKIM MALMGREN

REPROGRAMMERING AF SCHOU-EPA HUSET

1

2

Schou-Epa huset (S-E huset) har gennem tiden gennemgået flere stofskiftende karakterer. Før S-E huset blev bygget, lå der på grunden et lejlighedskompleks, opført i den nationale romantiske periode mellem år 1890 og 1910. Huset blev revet ned til fordel for det nuværende S-E hus i 1970. S-E huset er udført i en brutalistisk stil, og er oprindelig bygget som et varehus. Bygningen har haft mange skiftende ejere, og fungerer nu som et center med blandede funktioner af butik og træningscenter. Stofskiftet ses som et puslespil, hvor S-E husets stærke konstruktion og grid danner rammen om puslespillet. Brikkerne, som indeholdt husets funktioner, fjernes og adskilles fra dets nuværende relationer. Brikkerne tilføres istedet nye funktioner, der på ny samles i et puslespil, hvor funktionernes relation skaber en ny sammenbundet og fremadrettet profil-identitet for S-E huset og Fuglekvarteret. S-E huset er bygget op i glas og beton, i et bærende søjle-bjælke system med mellemliggende flader i et dæk. Huset er i tre etager med parkeringskælder under terræn. På nuværende tidspunkt indeholder bygningen store butikker og et træningscenter, der dels er afgrænset gennem etageplaceringer, men også gennem lette skillevægge af gips. Bygningens dimension er ca. 40 x 50 meter, med gennemgående lukkede etageadskillelser. Facaderne består af vinduer fra gulv til loft, der med en mindre tilbagetrækning efterlader et lille plateau, der mod gaden afskærmes af en høj betonbrystning.

156

3

S-E husets samlede komposition giver bygningen en introvert karakter i bybilledet, ligesom dens volumen efterlader et større indre rum, med et begrænset udsyn og dårlig dagslysforhold. Gennem en reprogrammering af bygningen skabes et nyt stofskifte, der kan imødekomme nogle af områdets fremtidige ønsker og muligheder, og derigennem tilføre bygningen ny og tidssvarende identitet. Vi introducerer samtidig en genbygningsstrategi med et særligt fokus på bygningens byggesystem, der afspejler tidens stilperiode. Dette skal indgå og videreudvikles i S-E husets nye identitet og funktioner. Reprogrammeringen af Schou-Epa huset indbefatter en bazar, som bliver det offentlige opholdsrum, en øgning af den offentlige funktion af bygningen med direkte forbindelse til gaden, og et værksted som vil være en lokal inkubator og ramme for events, workshops, rådgivning, mentorforløb, kompetenceudviklingsforløb, kontorfaciliteter og værksteder, som kan stilles til rådighed for lokale iværksættere og arbejdsgrupper. Der tilføjes boliger til at imødekomme den fremtidige fortætning, der forventes med åbning af metroforbindelsen, samt et grønt netværk der på forskellig vis sammenbinder funktionerne i bygningen.

1. 2. 3. 4. 5.

Billede af bygning inden Schou-Epa husets opførelse (1890-1910). Schou-Epa huset som et samlet åbent varehus (1970). Billede af Schou-Epa huset som butikscenter (2014). Situationsplan – Fuglekvarterets grønne forbindelse. Visualisering.


Blok-densification 3

Nord

Nord

S & E Husets bazargader S & E Husets bazargader

S & E Husets bazargader Number of floors Number of floors 1 floor Nord

Nord

2 floors

3 floors

4 floors

2 floors

3 floors

4 floors

1 floorDemolition of buildings

2 Passage floors

3 floors

Demolition of buildings

Passage

1 floor

Number of floors

Demolition of buildings

4 floors

Passage

4 Nord Øst

Nord

Øst

Vest Øst

159 B D B


1

Detaljer polycarbonat Kliksamling af polycarbonat

Samling med I -profil af polycarbonat

Samling af polycarbonat ved port

Vindue Vinduer indpasses vertikalt mellem bjælkerne. Vinduer kan i mindre grad sørge for naturlig ventilation, når porte er lukket

Stritter Stritter af rustfri kamstål ligges ind over dækelement, og støbes ind i klaplaget

Skydeporte Store porte sørger for en større interaktion mellem det indre og det ydre omkringligende plato

Brystninger Brystninger er udformet med noter der passer ind i det bærende bjælkesystem Vippeporte Store vippeporte skaber en direkte forbindelse mellem byens gulv og bazaren. Den lette polycarbonat monteres på skelettet fra klassiske garageporte

Konstruktion Bygningens klimaskærm består af vinduespartier, der udspænder søjlernes mellemrum. Disse fjernes til fordel for en ny og mere fleksibel facade af polycarbonat, der med nye åbninger tilpasser bazarens funktioner med byrummets liv. Bygningens brystninger fjernes, så bygningen i højere grad åbner sig op mod sit miljø og virker inviterende.

2

Klaplag Armeret betonlag udlagt på dækelementer

Nye trapper Nye trapper med samme ribber som eksisterende dækelementer

1. Facadesystem. 2. Visualisering af facade. 3. Visualisering af interiør. 4. Konstruktionsprincip.

Stålklips Til aflægning dækelementer

S & E Huset set fra Nordre fasanvej

162

Konstruktion Dækelementer afmonteres hvor nye vertikale forbindelser etableres. Nye trapper tager mimer de eksisterende dæks konstruktion og æstetik. Tynd flade opholdt af underliggende ribber.


JONAS JENSEN, JULIUS NIELSEN & THOMAS HØYER

FLETVÆRKET

TRANSFORMATION AF DANSEHALLERNE I CARLSBERG

Nedbrydning og genopbygning er uni­ verselle processer. Spørgsmålet er; hvad er en bygnings indlejrede permanens og hvordan rodfæstes et hus på et sted. Tidsspændet i en bygnings levetid optager os og leder opmærksomheden hen på begreber og tilstande som robusthed og midlertidighed – begreber som fortæller om materialers egenskaber og kredsløb. Den bygningsarv, vi står på, udgøres af en stærk håndværkstradition som står i kontrast til nutidens præfabrikerede byggeri. Hvordan relaterer arkitekturen sig til beboernes specifikke hverdagskultur, stedets klima og urbane tekstur? Hvordan diskuterer, udfordrer og skærper man forståelsen af den eksisterende situation? Hvordan forfiner vi vores følsomhed mod noget som allerede eksisterer, og hvorfor egentlig? Vores metode og anskuelse tager udgangspunkt i “As Found” som et værktøj til at komme tættere på disse spørgsmål. Det er et forsøg på at artikulere, diskutere og evaluere forskellige tilgange, uden at miste det specifikke i den enkelte situation. Det er derfor ikke en jagt på den universelle sandhed eller fremgangsmåde, men mere en søgen efter hvad vi egentlig forstår som kontekst. Vi vil gerne fokusere på det konkret foreliggende og relationelle, hvor helheden er mere end summen af enkeltdele. Metoden er implicit anti-utopisk og pragmatisk. Noget man på forhånd ikke kan forestille sig, planlægge eller tænke sig til, men i stedet dialogbaseret praksis, som i hver situation må opfinde særlige tilgange.

164

I stedet for at opfinde objektet, som kan repræsentere virkelig­ heden, forsøger vi at forholde os til den virkelighed, som allerede foreligger. Den klassiske arkitektrolle som formgiver i alle byggeriets faser er en afsluttet æra, og faget må derfor definere sig selv og genindtage den ledende rolle som behandler af kompleksiteten i byggeriet. Med et styrket fokus på det videnskabeligt målbare er der risiko for tabet af den poetiske dimension i vores byggede miljø. Valget af bygningsdele må ikke alene handle om linjetab, kuldebroer, statik eller fugttransmission. Den enkelte bygningsdel skal også indeholde en stoflig og narrativ bearbejdning. Vi har i projektet forsøgt at arbejde med en tektonisk artikulering af præfabrikerede bygningselementer eller optimerede byggeprocesser, hvor drømmen har været at jonglere med alle lagene på samme tid. Fletværket er et konglomerat af utallige byggetekniske og narrative lag. Mineralvandsfabrikken som nu rummer Dansehallerne er fredet og står derfor uberørt. Den resterende bygningsmasse skrælles til råhuset for at blive samlet under en fælles skærm. De tektoniske principper bliver derfor et filigranarbejde med at hænge, hægte, overlappe, skyde, glide, spænde, klemme og fore. De elementer, som kan genbruges, forbliver, som eksempelvis trappe­tårnet der med sin kampanilekarakter løser infrastrukturen med elevator og trapper i det nye program. Den nye skærm bæres af stålrammer, som hænger i det eksisterende råhus. Takten og rytmen fra det eksisterende hus vises på ny ved at lægge overlappende glaspartier mellem rammerne. Sammensætningen skal stadig være den bærende fortælling i både funktion og bygge­ teknik.


1

2

3

1. Bebyggelsesplan. 2. Perspektivisk tværsnit der viser de nye stålrammer og overdækningen af den indre gårdsplads. 3. Længdesnit. 4. Opstalt. 5. Snit.

166


AVIAJA HERMANN & STEFAN GRÜNDL

TAP H1 CARLSBERG

BOLIGER, UDSTILLING OG DET STORE RUM I BYEN

170


Eksisterende bebyggelse på Carlsberg Entasis plan for Carlsberg Byen BOLIGER, UDSTILLING Bygninger som er står til bevaring

OG DET STORE RUM I BYEN Byens stofskifte har været det overordnede tema for SET i dette semester. Vi står i vores tid overfor en global udfordring i forhold til en udtømning af råstof- og energireserver der betyder, at vi må indtænke disse aspekter i en fremtidig planlægning af byen. Vi mener, at man ved at kigge på en bygnings stofskifte over tid vil kunne imødegå denne problematik. Ved at tænke bygningen ind i et større stofskiftekredsløb, hvor man i sin tilgang ser på hvad der kan bruges fra stedet, og samtidig sikrer, at det vi tilfører, kan ændres og indgå i en ny kontekts i fremtiden. Det peger på en ny måde at lave arkitektur på, som ikke nødvendigvis peger på sig selv som værende bæredygtig, men derimod en præcisering og renhed i elementernes udtryk som værende frie eller ubundne. I en sådan arkitektur vil konstruktions- og samlingsdetaljen dog ikke blot handle om umiddelbar funktionalitet eller æstetisk kvalitet, men derudover blive et grundliggende parameter for bæredygtighed og økologi. Ud fra denne optik har vi set på det ressourcemæssige potentiale for det fremtidige Carlsberg Byen. I Entasis’ masterplan for området står 85% af den eksisterende bygningsmasse til nedrivning, hvilket betyder et massivt stof­ skifte over den kommende årrække.

Eksisterende bebyggelsepåpåCarlsberg. Carlsberg Eksisterende bebyggelse Entasis forCarlsberg CarlsbergByen. Byen Entasis’ plan plan for Bygninger somstår er står til bevaring Bygninger som til bevaring.

Vi har fokuseret på den store tappehal Tap H1, tegnet af arkitekt Steen Højby Rasmussen (1984). Tappehallen står i dag til nedrivning, og vi har arbejdet ud fra den tese, at man bevarer hallen, og indskriver den i masterplanen. Herunder har vi set på det ressourcemæssige potentiale, det arkitektoniske potentiale samt det sociale aspekt; det store rum som facilitator for møder mellem mennesker i byen. TAP1 er i dag fuldt booket med arrangementer året rundt, og vi ser et stort behov for rum som dette i København. Et offentligt rum som kan optage arrangementer af forskellig karakter. I dag fremstår bygningen som et lukket massiv og vi har arbejdet med at åbne bygningen op, og skabe en flydende overgang mellem de forskellige byrum, der etableres i relation til bygningen. Vi foreslår en hybrid typologi med udstilling, marked og boliger. Vi tilføjer tre volumener i bygningens eksisterende fodaftryk. Udstilling med information i stueplan, boligtårn med café i stueplan samt kunstnerboliger med værksteder i stueplan. Informationen, caféen og værkstederne servicerer det store rum, og henvender sig derudover til byens rum. Projektet har været med i forløbet Measurement & Meaning hvor vi i samarbejde med en gruppe DTU studerende har lavet beregninger på det ressourcemæssige potentiale i at bevare Tap H1, ud fra fire skalaer: Byens skala, Byrum, Bygning og Komponent.

171


Analysefaser / Produktion af materialer / Konstruktion af bygning og transport af materialer / End of life: håndtering og bortskaffelse af byggeaffald / Nedrivning af bygning

Tap H1 udgangspunkt

48.700.000 stk.

CO2 forbrug til materialer og konstruktion af Tap H1 33,3 referencehuse

Energiforbrug til materialer og konstruktion af Tap H1 48.700.000 stk. Carlsberg Pilsner

Ombygning af Tap H1

Nedrivning af TAP1 og opførsel af ny hal

CO2 forbrug til Ny TAP1 34,3 referencehuse

CO2 forbrug til Ny TAP1 66 referencehuse

Referencehus: 413 kg CO2 / m2 Levetid på xx år 2015 standard Øl: 125 kcal pr. flaske Løb: forbrænder 420 kcal pr. løbetur

552 år

Den tid det tager at forbrænde de 48.700.000 stk. Carlsberg Pilsner løb i 552 år uden pause

1

1500 mm Elementet ingår i andre byggerier

Elementerne indgår i Ny Tap 1

Dele af facaden fjernes

2

Muren genavendes som elementer

172

1. Analyse af CO2 forbrug. Murelement 1:20 2. Princip for genanvendelse. 3. Bebyggelsesplan.


3

B

A

A

C

C

D

D

B

173


1500 mm

1

Murelement 1:20

1. Princip for genanvendelse af mursten. 2. Snit. 3. Visualisering den store hal.

2

174

Dynamiske elementer

Fleksible elementer

Statiske elementer


3

175


AMALIE OPSTRUP & LINE TEBERING

AT SKABE NYT LIV

EN FORLÆNGELSE AF SJØLUNDS LEVETID Mange senmodernistiske montagebyggerier står i dag over for en renovering. Det relevante spørgsmål er her, hvordan man vælger at forvalte denne kulturarv.

1970’erne, er som udgangspunkt et montagebyggeri, dog er en del af bl.a. facaden lavet på stedet. Bygningerne fungerer idag som plejecenter og ungdomsboliger.

Er det en ‘tabula rasa’-tilgang, hvor man fjerner alt det eksisterende og starter forfra? Eller er det en tilgang, hvor man arbejder med at finde kvaliteter i at forbedre det eksisterende? Kan disse byggerier klare en ‘genindustrialisering’, så de socialt, rumligt, æstetisk og miljømæssigt møder de krav, vi i dag stiller til arkitekturen?

Som en del af en kommunal moderniseringsplan fra 2012 blev det besluttet, at de eksisterende bygninger, der udgør Sølund, skulle rives, og at der i stedet skulle opføres et moderne velfærdsteknologisk modelplejecenter. Grundet politisk uenighed er processen dog blevet udsat og den ene af de tre stænger er midlertidigt omdannet til ungdomsboliger.

Med udgangspunkt i denne problematik har vi valgt at arbejde med den nedrivningstruede Sølund-bebyggelse. Det er netop denne ‘tabula rasa’-tilgang vi gerne vil udfordre ved at arbejde med at finde og styrke de kvaliteter, der allerede eksisterer på stedet og dermed forlænge bygningernes levetid og give området nyt liv

Vi har ønsket at etablere et fællesskab mellem beboerne gennem et arbejde med lejlighedernes interne relation. En række fælles “kerner” bestående af fælles køkken, opholdsrum og uderum forbinder lejlighederne og skaber mulighed for interaktion både vertikalt og horisontalt. Alle fælleskøkkener bindes ydermere sammen af et trappeforløb på nordøst facaden, der skaber passage fra gadeplan og op til taget, hvor der er opholds- og udsigtsplads.

Mellem Ryesgade og søerne på en attraktiv grund på Nørrebro ligger plejecentret Sølund. Omgivet af klassiske Københavner-­ karréer fra slutningen af 1800-tallet lægger bebyggelsen sig tungt i landskabet som tre syv etager høje, parallelle stangbebyggelser. I kraft af sin placering langs søerne passerer mange mennesker forbi området hver dag, og de store grønne områder mellem bygningerne er meget eksponerede. Dette virker paradoksalt, da området samtidig er aflåst og dermed utilgængeligt for offentligheden. Bebyggelsen, der er fra slutningen af

Det har været vigtigt at skabe lejligheder med en høj bokvalitet bl.a. i forhold til rumforløb, lysforhold og interaktion med facaden. Ønsket er, at man skal kunne interagere med sit hjem; ind­ tage facaden og selv regulere forholdet mellem inde og ude. Desuden ville vi gerne tilføre Sølund en højere grad af stoflighed samt fastholde at hver lejlighed har udsigt til søerne.

1

1. 2. 3. 4. 5. 6.

2

3

Plejehjemmet Sølund på Nørrebro. Den nuværende facade tages af. Den bærende betonkonstruktion bevares. Rekonstruktion af den indre organisering til større boligenheder. En facade, der afspejler den indre differentiering tilføjes. Området fortættes. De gamle facadeelementer genanvendes i den nye konstruktion. 1_Plejehjemmet Sølund på nørrebro

176

2_Den nuværende facade tages af

3_Den bær bevares


3

1. Situationsplan. 2. Snit. 3. Visualisering fællesrum.

Kollegie

Fælles uderum Fælles ophold

Erhverv

Erhverv

Fælles uderum Fælles ophold Læsesal

179


1

FACADEELEMENT1

2

FACADEELEMENT2

Vi har på et strategisk niveau lavet en plan for hvordan de eksisterende facadeelementer kan genbruges enten på element, komponent eller materiale niveau. Vi har opdelt om det er brugt på sitet eller andetssted. Vi er i vores forslag kommet op på at kunne genbruge 65% af materialet på sitet som bl.a. trappekerner, stabiliserende skillevægge, belægning og glasbyggesten

FACADEELEMENT3

UPCYCLE RECYCLE REUSE GENBRUGES ANDETSTEDS ON SITE

GENBRUGES PÅ SØLUND

180

1. Visualisering i bolig. 2. Genbrug af bygningselementer. 3. Komponentanalyser.


Facadeelemnter brugt på KOMPONENT niveau

Facadeelemnter brugt på ELEMENT niveau / FACADEELEMENT1

SKALVÆG SOM TERMISKMASSE Skalmuren indgår i opbygningen af de nye bygninger som stabiliserende element hvor murstenens evne som termisk masse udnyttes. ON SITE

STABILISERENDE INDERVÆGGE sandwichelement af beton og skalmur genbruges som element som stabiliserende element i en bjælke søjle konstruktion. Mursten vendes indad og bruges som termiskmasse.

/ FACADEELEMENT1 Beton, Murstensskalmur,

ON SITE

BELÆGNING Mursten fra skalmur bruges som belægning i fælleshuset. Muren er muret med cement og kan derfor ikke genbruge enkeltvis men som flade. Murstenens evne til at optage varme udnyttes ift. fælleshuset transparente facader. ON SITE

/ FACADEELEMENT2

TAG I CYKELSKURE Vinduerne sættes sammen og bruges som tag i de fælles cykelskure. SKILLEVÆGE I LEJLIGHEDERNE Vinduerne sættes sammen og bruges som skillevægge i lejlighederne. ON SITE

/ FACADEELEMENT2

GLAS TIL BRUSENICHER Glas fra vinduer skæres til og bruges som afskærmning ind til brusenichen. ON SITE

GLAS TIL ALTAN AFSKÆRMNING

ON SITE

VINDUESRAMMER SOM TRÆLISTER Vinduesrammerne skilles ad og bruges som lameller i facaden. Dette skaber et varieret udtryk når nye og gamle elementer blandes og derved patinere på forskellig vis. ON SITE

FÆLLESHUSE Vinduer bruges som element. Vinduerne sættes sammen til fælleshuse med I-profiler som den bærende konstruktion.Der arbejdes med zoneindealinger med en dobbeltfacade. ON SITE

/ FACADEELEMENT3

BETONELEMENTER SOM UDFYLDNING Hele beton elementer bruges som fyld i forbindelse med opførelsen af diger, dæmninger etc.

/ FACADEELEMENT3

NYE BETON STØBNINGER Mursten og beton bliver bl.a nedknust og brugt til etablering af veje, stier, pladser, støjvolde, ramper, terrænregulering samt opfyldning i gulve og under fundamenter. . Dette er dog ikke en optimal genanvendingsstrategi da det blot erstatter grus der er bedre for miljet. Derved er der reelt tale om en downcycling proces.

ON SITE

ANALYSER LAVET I SAMMARBEJDE MED DTU

Facadeelemnter brugt på MATERIALE niveau / FACADEELEMENT1

BETON MØBLER Beton elementer skæres op og bruges fx. som bænke og rumdelere i de grønne områder.

/ ANALYSE 1

Akkumuleret indeholdt energi og energiforbrug for hh.v. eksisterende

Energi (peta joule) 126 PJ 125 PJ

~20 kWh/m2/år

byggeri, renovering samt nedrivning og genopbygning Konstruktion:Sølund Energiforbrug: Sølund Renovering af facaden Energiforbrug efter renovering

39 PJ 38 PJ

Energiforbrug for nyt byggeri*

~20 kWh/m2/år

25 PJ 24 PJ

~36 kWh/m2/år

10

/ FACADEELEMENT2

GLASSTEN overskydende glas skæres til og bruges til “glassten” der fx bruges i den øverste del af væggen ind mod badeværelset for at trække mere lys med ind. ON SITE

Konstruktion:Sølund Energiforbrug: Sølund Renovering af facaden Energiforbrug efter renovering *Renovering af facaden har betalt sig energimæssigt efter 28 år

23PJ

NYE BETON STØBNINGER Beton bliver nedknust og brugt materiale i støbningen af nye betonelementer samt fundamenter og fundering. Dette kræver dog mere cement, hvilket er den største co2belastning, end ved ny blandet cement og er derfor ikke at foretrække.

30

40

/ ANALYSE 3 Andel af genbrugt materiale fordelt på nedrevede facadematerialer

50

60

70

80

90

100 110

år

28 år*

25,5PJ 24PJ 25PJ

~20 kWh/m2/år

~36 kWh/m2/år

10

/ FACADEELEMENT3

20

1. livsfase 2. livsfase 3. livsfase

/ ANALYSE 2 Et livcyklusperspektiv på indeholdt energi Energi (Peta Joule) og energiforbrug for sølund

20

30

40

50

60

70

80

90

100 110

år

1. livsfase 2. livsfase 3. livsfase

Procent, % 100

78

GENBRUGT GENBRUGT

ON SITE

20

Glas

Beton

Skalmur

Materiale

181

3


ANNA MEYER

GENANVENDELSE AF ELEMENTER FRA SØLUND

STOFSKIFTESTRATEGI Stofskiftestrategien skitseres som et muligt scenarie for byudviklingen på Sølundgrunden, hvor blokstrukturen i en fortætning overgår til en tolkning af karréstrukturen med gårdhuse, der er karakteristiske for området.

FREMTIDIG BYUDVIKLING De nye fællesrum begynder at tegne et nyt fodaftryk og danner fundament for en fremtidig bebyggelse. Fundamentet sikrer et aktivt byliv i kraft af fællesfunktionerne i stuen. Fortællingen om byens stofskifte forstærkes gennem facadens patinering.

REPROGRAMMERING Stofskiftestrategien starter med en reprogrammering af den eksisterende bebyggelse. Dele af lejlighederne udlejes til små erhverv, der kan medvirke til at aktivere bygningen og byrummet. Introduktionen af ‘fenster-recht’ bryder facadens monotonitet og lader den fungere som talerør. Den eksisterende prydhave indtages som fælleshave med dyrkningsfokus for at samle unge, ældre, lokale og besøgende. Et identitetsskabende element kan skabe sammenhæng i området. Elementet kan have karakter af et møbel eller lyssætning med skal opfordre til ophold i og brug af byrummet.

GENANVENDELSESSTUDIER To nedslag i stofskiftestrategien fokuserer på studier i genanvendelse af elementer fra det eksisterende byggeri på Sølund. Det første genanvendelsesstudie tager udgangspunkt i en direkte genanvendelse af de unikke facadeelementer. Elementerne genanvendes i byrummet.

FORTÆTNING AF BYRUM Næste trin i stofskiftestrategien introducerer fællesfunktioner i byrummet, der styrker boliger og erhverv i den eksisterende bebyggelse. De fælles og offentlige funktioner i byrummet tilføjer en vigtigt kvalitet til den introverte bygning og inviterer byen indenfor. Plejecenteret nedrives og idet byggeriet er elementbaseret kan man forestille sig en nænsom nedrivning. Genanvendelse af bygningens elementer har æstetiske, økologiske og konstruktive potentialer. Byen stofskifte kan synliggøres og historien videreføres i en ny konstruktion, der svarer på byens skiftende behov. LANDSSKABSPASSAGE Sølund videregiver sine primære kvaliteter til byrummet i bygningens sted. Der etableres en forbindelse fra Ryesgade til De Indre Søer og åbnes op for et levende erhvervsområde, der kan medvirke til at skabe aktivitet i byrummet. Sølunds fundament skaber rumligt hierarki i byrummet, der opfordrer til opdagelse og ophold. Genanvendelse af kælderen som faskine til forsinkelse af regnvand løser et kritisk led i Københavns Kommunes skybrudsplan. Faskinen anlægges med knust beton af nedrivningen.

182

FACADEELEMENTERNE Facadeelementerne i Sølund er en sandwichkonstruktion. Der tages udgangspunkt i genanvendelse af den yderste betondel. Betondelene har enten indstøbte gule teglklinker eller åbninger til vinduer og døre. I byrummet langs Læssøgade skaber facadeelementerne en mosaisk belægning med skiftende åbne og lukkede felter, der faciliterer beplantning eller ophold. Belægningen skaber en blød overgang til vej og trafik. Huldækket skæres eller brydes op på langs og på tværs af armeringen for at skabe to ”sten” med forskellige udtryk. Den ene sten er perforeret og eksponerer armeringen. Den anden sten har et relief. Stenene genanvendes i en skalmurskonstruktion. Skillevæggen skæres til mindre sten af varierende størrelse. Stenene genanvendes i konstruktionen af en bærende indervæg, hvor stenen sættes i vertikalt og horisontalt forskudt forbandt. De to rækker sten boltes sammen for stabilitet. Bolten tegnes som en unik detalje i interiøret.

1. Visualiseringer af eksteriør. 2. Principdiagrammer. 3. Stofskiftestrategi.


2025 FORTÆTNING 2025 FORTÆTNING AF BYRUM AF BYRUM

Det eksisterende henvenderVed at fortætte Ved at fortætte byggefeltet et landskabsrum, derStofskiftestrategien Stofskiftestrategien som et muligt scenarie for Det eksisterende byggeri byggeri på Sølundgrunden henvender byggefeltet skabes etskabes landskabsrum, der skitseresskitseres som et muligt scenarie for 1på Sølundgrunden D B sig overvejende til DeSøer. IndreDen Søer. Den kontakt visuelle kontaktgiver dengiver den kontakt visuelle til kontakt til tilbage vandet,tiltilbage til byrummet byudviklingen på Sølundgrunden hvor blokstrukturen i en sig overvejende til De Indre visuelle visuelle vandet, byrummet byudviklingen på Sølundgrunden hvor blokstrukturen i en til vandet er forbeholdt den enkelte beboer. Der findes inog fællesskabet. Derudover skabes der plads til et urbant fortætning overgår til en tolkning af karréstrukturen med til vandet er forbeholdt den enkelte beboer. Der findes inog fællesskabet. Derudover skabes der plads til et urbant fortætning overgår til en tolkning af karréstrukturen med 2015 REPROGRAMMERING 2015 REPROGRAMMERING gen fælles opholdarealer, der tilbyder samme kvaliteter. byrum langs Læssøgade. Ved at værdisætte nye byrum fagårdhuse, der er karakteristisk for området. gen fælles opholdarealer, der tilbyder samme kvaliteter. byrum langs Læssøgade. Ved at værdisætte nye byrum fagårdhuse, der er karakteristisk for området. Bebyggelsen sine tværgående gangforløb iciliteres et ciliteres et og levende aktivt område, deretdanner et positivt Bebyggelsen afskærerafskærer med sinemed tværgående gangforløb i levende aktivtog område, der danner positivt stueetagen Ryesgade fra De Indre Søer. Beplantning og indgrundlag for den videre byudvikling. stueetagen Ryesgade fra De Indre Søer. Beplantning og indgrundlag for den videre byudvikling. hegning forstærker oplevelsen af et lukket der område, hegning forstærker oplevelsen af et lukket område, afbry-der afbryder den rytmiske der den rytmiske kontakt tilkontakt vandet.til vandet. Det eksisterende Det eksisterende byggeri byggeri på Sølundgrunden på Sølundgrunden henvender henvenderVed at fortætte Ved at fortætte byggefeltet byggefeltet skabes etskabes landskabsrum, et landskabsrum, der derStofskiftestrategien Stofskiftestrategien skitseresskitseres som et muligt som et scenarie muligt scenarie for for sig overvejende sig overvejende til De Indre til DeSøer. IndreDen Søer. visuelle Den kontakt visuelle kontaktgiver dengiver visuelle den kontakt visuelle til kontakt vandet, til tilbage vandet,tiltilbage byrummet til byrummetbyudviklingen byudviklingen på Sølundgrunden på Sølundgrunden hvor blokstrukturen hvor blokstrukturen i en i en til vandettilervandet forbeholdt er forbeholdt den enkelte den beboer. enkelte Der beboer. findes Derin-findes in-og fællesskabet. og fællesskabet. Derudover Derudover skabes der skabes pladsder til plads et urbant til et urbantfortætning fortætning overgår til overgår en tolkning til en af tolkning karréstrukturen af karréstrukturen med med gen fælles genopholdarealer, fælles opholdarealer, der tilbyder der tilbyder samme kvaliteter. samme kvaliteter.byrum langs byrum Læssøgade. langs Læssøgade. Ved at værdisætte Ved at værdisætte nye byrum nyefabyrum fa-gårdhuse,gårdhuse, der er karakteristisk der er karakteristisk for området. for området. FACADE Bebyggelsen Bebyggelsen afskærer afskærer med ELEMENTER sinemed tværgående sine tværgående gangforløb gangforløb i iciliteres et ciliteres levende et og levende aktivtog område, aktivt område, der danner deretdanner positivt et positivt REPROGRAMMERING FORTÆTNING AF BYRUM REPROGRAMMERING FORTÆTNING AF BYRUM stueetagen stueetagen RyesgadeRyesgade fra De Indre fra De Søer. Indre Beplantning Søer. Beplantning og ind- og ind-grundlaggrundlag for den videre for den byudvikling. videre byudvikling. hegning forstærker hegning forstærker oplevelsen oplevelsen af et lukket af område, der område, afbry-der afbryFacade elementerne er et enlukket sandwichkonstruktion. Der I byrummet langs Læssøgade skaber facade elementerne der den rytmiske der den rytmiske kontakt til kontakt vandet. til vandet. tages udgangspunkt i genanevndelses af den yderste en mosaisk belægning med skiftende åbne og lukkede

AKTIVITET I BYRUMMET

OPLEVELSE AF BYRUMMET

2

SKYBRUDSPLAN

betondel. Betondelene har enten indstøbte gule tegl- felter der faciliterer beplantning eller ophold. Belægninklinker eller åbninger til vinduer og døre. gen skaber en blød overgang til vej og trafik.

FORTÆTNING AF BYRUM FORTÆTNING AF BYRUM

REPROGRAMMERING REPROGRAMMERING

A

A

Stofskiftestrategien starterenmed en reprogrammering dyrkningsfokus forunge, at samle unge, ældre, og besøgende. Stofskiftestrategien starter med reprogrammering dyrkningsfokus for at samle ældre, lokale og lokale besøgende. af den eksisterende bebyggelse. af lejlighederne Et identitetsskabende kansammenhæng skabe sammenhæng af den eksisterende bebyggelse. Dele af Dele lejlighederne Et identitetsskabende element element kan skabe til små der erhverv, der kan medvirke til at bygaktivere byg- i området. Elementet have karakter af eteller møbel eller udlejes tiludlejes små erhverv, kan medvirke til at aktivere i området. Elementet kan havekan karakter af et møbel og byrummet. Introduktionen af ‘fenster-recht’ lyssætning med skal til opfordre ophold i og brug af byrummet. ningen ogningen byrummet. Introduktionen af ‘fenster-recht’ bryder bryder lyssætning med skal opfordre ophold til i og brug af byrummet. facadens monotomitet og lader den fungere som talerør. facadens monotomitet og lader den fungere som talerør. Den eksisterende som fælleshave med Den eksisterende prydhaveprydhave indtages indtages som fælleshave med

Næste trin i stofskiftestrategien introducerer Plejecenteret idet byggeriet Næste trin i stofskiftestrategien introducerer fælles- fællesPlejecenteret nedrives nedrives og idet ogbyggeriet er elemee i byrummet, der boliger styrker og boliger og hverhverv -baseret kan man forestille sig en nedrivning. nænsom nedrivn funktionerfunktioner i byrummet, der styrker hverhverv -baseret kan man forestille sig en nænsom Gena i den eksisterende begyggelse. De ogfælles og offentaf bygningens elementer har æstetiske, i den eksisterende begyggelse. De fælles offentvendelse vendelse af A bygningens A elementer har æstetiske, økologis lige funktioner i byrummet tilføjer en kvalitet vigtigt kvalitet og konstruktive potentialer. Byen kan stofskifte kan syo lige funktioner i byrummet tilføjer en vigtigt og konstruktive potentialer. Byen stofskifte synliggøres den introværte og inviterer byen indenfor. historien videreføres i en ny konstruktion, derpåsvare til den til introværte bygning bygning og inviterer byen indenfor. historien videreføres i en ny konstruktion, der svarer byen skiftende behov. skiftende behov.

Stofskiftestrategien Stofskiftestrategien starter med starterenmed reprogrammering en reprogrammering dyrkningsfokus dyrkningsfokus for at samle forunge, at samle ældre, unge, lokale ældre, og lokale besøgende. og besøgende.

Næste trin Næste i stofskiftestrategien trin i stofskiftestrategien introducerer introducerer fælles- fællesPlejecenteret Plejecenteret nedrives nedrives og idet ogbyggeriet idet byggeriet er elemee FREMTIDIG FREMTIDIG BYUDVIKLING funktioner funktioner i byrummet, i byrummet, derBYUDVIKLING styrker der boliger styrker og boliger hverhverv og hverhverv -baseret kan -baseret man forestille kan man forestille sig en nænsom sig en nedrivning. nænsom nedrivn Gena udlejes tiliudlejes små erhverv, til små der erhverv, kan medvirke der kanlangs medvirke til at Nørrebrogade aktivere til at bygaktivere bygi området. Elementet Elementet kan havekan karakter have karakter af et møbel af et eller møbel eller i den eksisterende i den eksisterende begyggelse. De fælles Deet ogfælles offentoglavpunkt offentvendelse vendelse af bygningens af bygningens elementer elementer har iæstetiske, har æstetiske, økologis Aktiviteten byrummet er centreret samti området. Oplevelsen af byrummet karakteriseres af tilknytningen til begyggelse. Ryesgade er lokalt i kvarteret og indgår Kbhs ningen ogningen byrummet. og byrummet. Introduktionen Introduktionen af ‘fenster-recht’ af ‘fenster-recht’ bryder bryder lyssætning lyssætning med skal opfordre med skal til opfordre ophold til i og ophold brug af i og byrummet. brug af byrummet. lige funktioner lige funktioner i byrummet i byrummet tilføjer en tilføjer vigtigt en kvalitet vigtigt kvalitet og konstruktive og konstruktive potentialer. potentialer. Byen stofskifte Byen kan stofskifte synliggøres kan syo sidergaderne i direkte tilknytning dertil. Ravnsborggade og landskabsrummet langs De Indre Søer. Ryesgade er knyttet Kommunes skybrudsplan, der har fokus på blå/grønne facadensfacadens monotomitet monotomitet og lader den og lader fungere den som fungere talerør. som talerør. til den til introværte den introværte bygning bygning og inviterer og inviterer byen indenfor. byen indenfor. historien videreføres historien videreføres i en ny konstruktion, i en ny konstruktion, der svarer derpåsvare byen Sortedams Dossering har gennem de seneste år udviklet et fysisk og visuelt til Søerne gennem vinkelrette sidegader, der løsninger til opsamling og forsinkelse af regnvand. Det Den eksisterende Den eksisterende prydhaveprydhave indtages indtages som fælleshave som fælleshave med med skiftendeskiftende behov. behov.

LANDSKABSPASSAGE LANDSKABSPASSAGE af den eksisterende af den eksisterende bebyggelse. bebyggelse. Dele af Dele lejlighederne af lejlighederne Et identitetsskabende Et identitetsskabende element element kan skabe kansammenhæng skabe sammenhæng

mere aktivt byrum. Dog aftager aktiviteten mod Ryesgade. C

C

giver et rytmisk kig til vandet i en bevægelse langs gaden.

laveste punkt på Sølundgrunden er sammenfaldende med Plejecenterets byggefelt.

FREMTIDIG FREMTIDIG BYUDVIKLING BYUDVIKLING

D

D

D

D

hvervsområde, kan medvirke til ataktivitet skabe aktivitet Kommunes skybrudsplan. med knust hvervsområde, der kan der medvirke til at skabe Kommunes skybrudsplan. FaskinenFaskinen anlæggesanlægges med knust i byrummet. fundament skaber hierarki rumligt hierarki af nedrivningen. i byrummet. Sølunds Sølunds fundament skaber rumligt beton af beton nedrivningen.

nye fællesrum et nyt fodafDe nye De fællesrum begynderbegynder at tegneatettegne nyt fodafog danner fundament for en fremtidig tryk og tryk danner fundament for en fremtidig bebyg- bebyggelse. Fundamentet aktivti kraft byliv af i kraft af gelse. Fundamentet sikrer etsikrer aktivtet byliv fællelsfunktionerne i stuen. Fortællingen byens stoffællelsfunktionerne i stuen. Fortællingen om byensom stofskifte forstærkes gennem facadens patinering. skifte forstærkes gennem facadens patinering.

Sølund videregiver Sølund videregiver sine primære sine primære kvaliteter kvaliteter til byrummet til byrummet i byrummet, i byrummet, der opfordrer der opfordrer til opdagelse til opdagelse og op- og opi bygningens i bygningens sted. Der sted. etabeleres Der etabeleres en forbindelse en forbindelse fra hold.fraGenanvendelse hold. Genanvendelse af kælderen af kælderen som faskine som til faskine for- til forRyesgadeRyesgade til De Indre til De Søer Indre og åbnes Søer og opåbnes for etop levende for et erlevende er- sinkelse sinkelse af regnvand af regnvand løser etløser kritisk et led kritisk i Kbhs led i Kbhs hvervsområde, hvervsområde, der kan der medvirke kan medvirke til at skabe til ataktivitet skabe aktivitet Kommunes Kommunes skybrudsplan. skybrudsplan. FaskinenFaskinen anlæggesanlægges med knust med knust i byrummet. i byrummet. Sølunds Sølunds fundament fundament skaber rumligt skaber hierarki rumligt hierarki beton af beton nedrivningen. af nedrivningen.

De nye De fællesrum nye fællesrum begynderbegynder at tegneatettegne nyt fodafet nyt fodaftryk og tryk danner og danner fundament fundament for en fremtidig for en fremtidig bebyg- bebyggelse. Fundamentet gelse. Fundamentet sikrer etsikrer aktivtet byliv aktivti kraft byliv af i kraft af fællelsfunktionerne fællelsfunktionerne i stuen. Fortællingen i stuen. Fortællingen om byensom stofbyens stofskifte forstærkes skifte forstærkes gennem facadens gennem facadens patinering. patinering.

LANDSKABSPASSAGE LANDSKABSPASSAGE B

B

C VÆRDISÆTNING AF NYE BYRUM

C

C

STOFSKIFTE STRATEGI

Plejecenterets fundament genanvendes som faskine forbindelse fra Ryesgade til De Indre Søer. Det øvrige Sølund videregiver sine af primære kvaliteter til byrummet i byrummet, der opfordrer til opdagelse Sølund videregiver sine primære kvaliteter byrummet, der opfordrer og konop- og optil opsamling regnvand. til Denbyrummet knuste betoni virker landskabsrum beplantestil med opdagelse træer for at skabe i bygningens sted. Dergromedie, etabeleres forbindelse hold. Genanvendelse af åbne kælderen som til faskine etetabeleres porøst hvoren græsser og slyngplanttrast til og forstærke det træk.faskine i bygningens sted. som Der en forbindelse fra hold.fraGenanvendelse af kælderen som for- til forer kan trives. Den lave beplantning sikrer ensinkelse visuel til De Indre Søer og for et levende er- sinkelse af regnvand et led kritisk led i Kbhs Båbnes Båbnes RyesgadeRyesgade til De Indre Søer og op for etop levende eraf regnvand løser etløser kritisk i Kbhs

2

2045 FREMTIDIG BYUDVIKLING

2035 LANDSKABSPASSAGE

2025 FORTÆTNING AF BYRUM

3

Ved at fortætte byggefeltet skabes et landskabsrum, der giver den visuelle kontakt til vandet, tilbage til byrummet og fællesskabet. Derudover skabes der plads til et urbant byrum langs Læssøgade. Ved at værdisætte nye byrum faciliteres et levende og aktivt område, der danner et positivt grundlag for den videre byudvikling.

2015 REPROGRAMMERING

Stofskiftestrategien skitseres som et muligt scenarie for byudviklingen på Sølundgrunden hvor blokstrukturen i en fortætning overgår til en tolkning af karréstrukturen med gårdhuse, der er karakteristisk for området.

183


DÆK-ELEMENT

SKILLEVÆG

SKILLEVÆG

SKÅRET FLADE SKÅRET FLADE BRUDT FLADE BRUDT FLADE

Skillevæggen skæres til mindre af varierende størrelse. Skillevæggen skæres til mindre stensten af varierende størrelse. Stenene genanvendes i konstruktionen af bærende en bærende Stenene genanvendes i konstruktionen af en indervæg hvor stenen sættes i vertikalt og horisontalt indervæg hvor stenen sættes i vertikalt og horisontalt forsjudt forband. 2 rækker boltes sammen forsjudt forband. De De 2 rækker stensten boltes sammen for for stabilitet. Bolten tegnes en unik detalje i interiøret. stabilitet. Bolten tegnes somsom en unik detalje i interiøret.

D

UDTRYK FETER PATINERING

UDTRYK FETER PATINERING UDTRYK FETER PATINERING

D

UDTRYK FETER PATINERING

UDTRYK I NY KONSTRUKTION

UDTRYK I NY KONSTRUKTION UDTRYK I NY KONSTRUKTION

UDTRYK I NY KONSTRUKTION

UDTRYK FETER PATINERING

UDTRYK I NY KONSTRUKTION A

UDTRYK FETER PATINERING

UDTRYK I NY KONSTRUKTION

SKILLEVÆG Huldækket skæres brydes på langs ogtværs på tværs Huldækket skæres ellereller brydes på langs og på af af armeringen forskabe at skabe 2 sten forskellige udtryk. armeringen for at 2 sten medmed forskellige udtryk. er perforeret og eksponerer armeringen. DenDen eneene stensten er perforeret og eksponerer armeringen. anden et relief. Stenene genanvendel DenDen anden stensten harhar et relief. Stenene genanvendel i i en skalmurskonstruktion. en skalmurskonstruktion.

A

UDTRYK FETER PATINERING STØBT FLADE STØBT FLADE

UDTRYK I NY KONSTRUKTION

DÆK-ELEMENT

185

MEMBRAN MEMBRAN ISOLERING ISOLERING

TRÆKONSTRUKTION TRÆKONSTRUKTION


1

MEMBRAN ISOLERING

TRÆKONSTRUKTION

BOLT

SKALMUR

BÆRENDE MUR

FACADEELEMENT

ISOLERING

552 mm

276 mm

516 mm

180 mm

180 mm

100 mm

100 mm

12 mm

2 1. Snit der forklarer, hvordan elementerne genanvendes i nye konstruktioner. 2. Detailtegninger. 3. 1:1 studier i genanvendelse af opskårne beton­elementer.

186

1:2

1:2

ANNA MEYER, STUD 4099

12 mm

276 mm


4

187


BENJAMIN MOLIN FOGED & MATHIAS ØRSLEV SUND

DESIGN FOR DISASSEMBLY BETONELEMENTER STUDIEBOLIGER OG SPORTSFACILITETER I URBANPLANEN

Gennem studier af genanvendelse af byggematerialer eksemplificeret med 4 nedrivningsvirksomheder med tilhørende aktuelle nedrivninger, har vi for alvor fået øjnene op for, at beton mere eller mindre er det eneste materiale, der ikke kan blive genbrugt direkte. Dette skyldes først og fremmest måden, hvorpå beton­ elementer svejses/støbes sammen, så det ikke er muligt at skille elementerne ad, eller at betonen er støbt in-situ og derfor er én sammenhængende masse, der ikke kan adskilles. Betonelementerne er heller ikke standardiserende i en sådan grad, at de kan indgå i en ny sammenhæng. Vi vil undersøge praksis for sammensætning af betonelementer i byggeriet i dag, og med den tillærte viden finde frem til alternative måder betonelementer kan sammensættes på, så de kan skilles fra hinanden igen. Vores vision er at tegne en bygning af betonelementer, der kan samles og adskilles mekanisk, så der er mulighed for at elementerne kan genbruges direkte i nyt byggeri. Det skal udmønte sig i et enkelt elementsystem, der skal kunne bruges i forskellige skalaer af byggerier. Ved samtaler med ingeniører vil vi diskutere forskellige løsningsmodeller med hensyn til den konstruktive styrke i elementerne og samlingerne, og på baggrund af dette konkludere hvilken konstruktive løsning, vi vil benytte. Principperne skal afprøves med Urbanplanen på Amager som kontekst. Vi vil, ved at kigge på gennemførte “forandringsprojekter” i ressourcesvage boligområder, undersøge, hvad/hvem der kan tilføjes et socialt boligbyggeri som Urbanplanen på Amager, så de sociale problemer i området mindskes.

188

Projektet ligger i det socialt belastede boligområde på grunden, hvor Solvang Centret ligger i dag. Med baggrund i vores research af socialt belastede boligområders udvikling har vi valgt at blande to funktioner: studieboliger for at tilføre noget nyt; studerende som forbillede for særligt de unge i området, samt sportsfaciliteter for at skabe en ramme og et rum for social aktivitet, der kan være grundlag for et fællesskab mellem de nye og gamle beboere. Bygningen bygges af et betonelement, vi har udviklet som en reaktion på den mængde beton, der ender som vejfyld. Elementet samles mekanisk med opspænding, hvilket betyder, at det kan adskilles og dermed genbruges direkte i en ny bygning i en ny kontekst. Programmet består af 107 studieboliger i primært to størrelser (24m2 og 51m2), fællesarealer, samt sportsfaciliteter der spænder fra Dyvekeskolen med aktiviteter af mere urban karakter (skate, parkour) mod Remiseparken med aktiviteter af mere landskabelig karakter (udendørs fitness). Betons nuværende livsforløb er skitseret ovenfor. Det er et lineært forløb, hvor kun en lille mængde nedknust beton bliver brugt som tilslag i betonproduktion. Den primære genanvendte mængde beton bliver brugt under ny terræn eller veje, hvor livsforløbet altså ender. Målet med vores tektoniske strategi er at muliggøre et cirkulært livsforløb for præfabrikerede betonelementer, således at de kan genbruges igen og igen. Samtidig forventer vi, at med tiden øges tilslaget af nedknust beton, og på denne måde vil mængden af beton som vejfyld blive mindre. Enkelte ødelagte elementer vil have en kortere levetid end de resterende.


1

Tektonisk strategi BETONS LIVSFORLØB

Betons nuværende livsforløb er skitseret nedenfor. Det er et lineært forløb, hvor kun en lille mængde nedknust beton bliver brugt som tilslag i betonproduktion. Den primære genanvendte mængde beton bliver brugt under ny terræn eller veje, hvor livsforløbet altså ender. Vores mål er at muliggøre et cirkulært livsforløb for præfabrikerede betonelementer, således at de kan genbruges igen og igen. Samtidig forventer vi, at med tiden øges tilslaget af nedknust beton, og på denne måde vil mængden af beton som vejfyld blive mindre. Enkelte ødelagte elementer vil have en kortere levetid end de resterende. lille mængde nedknust beton som tilslag Stemningsc ollage f ra U rb anplanen

blanding af råstoffer

produktion af elementer

distribution og samling

bygning i brug

nedrivning

vejfyld

2 blanding af råstoffer

vejfyld tilførsel af nedknust beton

produktion af elementer

nedrivning

ny bygning i brug

3

distribution og samling

ødelagt element

ødelagt element bygning i brug adskillelse, distribution og gensamling

ny bygning i brug

Øverst: Skitse af betons nuværende livsforløb. Nederst: Skitse af vores vision med betons cyklus.

adskillelse, distribution og gensamling

1. Visualisering af eksteriør. 2. Beton – lineært livsforløb. 3. Beton – cirkulært livsforløb.

189

15


B A

B

A

1

1. Situationsplan. 2. LÌngdesnit. 3. Plantegning 1. sal. 4. Plantegning studiebolig med delekøkken.

190


1

2

indgangstrappe

toilet

privat soveværelse

delekøkken og opholdsstue

indgangstrappe

privat soveværelse

toilet

sportsrum

uden for ”karreen”

Studiebolig med delekøkken (24m2 - 78 stk) Studiebolig med delekøkken og -terrasse (51m2 - 14 stk) Parbolig med eget køkken og deleterrasse (73m2 - 4 stk) Større studiebolig med delekøkken (30m2-40m2 - 7 stk) Studiebolig med eget køkken (28m2-35m2 - 4 stk)

1. Plan studieboliger med delekøkken. 2. Funktionsdiagrammer. 3. Bestanddele i element. 4. Aksonometri af stabling af elementer. 5. Samling mellem elementer og filigrandæk.

192

Studiebolig med delekøkken (24m2 - 78 stk) Studiebolig med delekøkken og -terrasse (51m2 - 14 Parbolig med eget køkken og deleterrasse (73m2 - 4 Større studiebolig med delekøkken (30m2-40m2 - 7 s Studiebolig med eget køkken (28m2-35m2 - 4 stk)


3

Fuge

5 mm

Wire Not

30 mm

5

Konsol

BagvĂŚg - 150 mm Isolering - 225 mm

ForvĂŚg -

80 mm

4

193


1

2

Elementerne danner en pixeleret facade

194

DĂŚk pĂĽ konsoller


SEBASTIAN BERG

UP-CYKEL

DØDE CYKLER København er en av verdens beste sykkelbyer, og “døde cykler” er en utømmelig ressurs som bør utnyttes til en mye større grad. Hvert år bruker Københavns kommune flere millioner kroner på å samle inn det de kaller for “døde cykler“ fra metrostasjoner og generelt rundt omkring i København. I gjennomsnitt står hver sjette sykel ved hovedstadens metrostasjoner og samler støv. Anslagsvis 40 000 sykler blir hvert år forladt. En liten del av syklene blir solgt på auksjon, men syklene kommunen ikke regner med å få mer enn 250 kroner for blir kastet og deponert. Dette tilsvarer ca. 90 % av syklene. Disse syklene blir som oftest resirkulert og smeltet om, noe som fører med seg et høyt utslipp av CO2, og bortkastet energi. Det ligger et stort gjenbruks- og upcyclingspotensiale i disse syklene. Mange blir kastet fordi de har enkelte delvis ødelagte elementer. Gamle sykkelrammer har vært fokusområde i oppgaven, med et mål om å finne det tektoniske potensialet i en sykkelramme og videre arbeide med rammene som bygningselement. Den endelige strukturen har forskjellige bruksområder, i forskjellige situasjoner og skalaer. Uttrykket i strukturen gir en dramatisk og dynamisk fasade som skaper et spennende spill mellom lys og skygge. Det er flere strukturelle principper og regler for at strukturen skal stå. Disse prinsippene blir kalkulert før levering slik at systemet kommer i pakker der syklene har gått igjennom en selektiv sortering der de er spesialtilpasset, gjennom størrelse, vinkel, bekledning, materiale og farge, for den spesifikke bruk og site. Med instruksjoner skal systemet kunne settes sammen, og tas ned igjen, med hjelp av enkle værktøy.

196


AVSTAND

SELEKTIV SORTERING

For å minimere vinkelforskjellen mellom rammene deles strukturen inn i vertikale striper der hver stripe har den samme størrelse på sykkelrammene.

Avstanden mellom de fremste vertikale søyler vil alltid være den samme. De bakre vertikale søylene opptar vinkelforskjell og holder strukturen sammen.

SELEKTIV SORTERING For å minimere vinkelforskjellen mellom rammene deles strukturen inn i vertikale striper der hver stripe har den samme størrelse på sykkelrammene.

AVSTAND Avstanden mellom de fremste vertikale søyler vil alltid være den samme. De bakre vertikale søylene opptar vinkelforskjell og holder strukturen sammen.

DYNAMISKE OG STATISKE LEDD

Strukturen er oppdelt i statiske og dynamsike ledd. De statiske leddene er de bærende, mens de dynamiske binder strukturen sammen.

DYNAMISKE OG STATISKE LEDD Strukturen er oppdelt i statiske og dynamsike ledd. De statiske leddene er de bærende, mens de dynamiske binder strukturen sammen.

VAIER

Strukturen spennes av en vaier på baksiden av strukturen. vaieren festes ved en bolt som går igjennom strukturen og forhinderer rotasjon.

VAIER Strukturen spennes av en vaier på baksiden av strukturen. Vaieren festes ved en bolt som går igjennom strukturen og forhinderer rotasjon.

OPPBYGGING

3

DYNAMISK SAMMENKOBLING Koblingspunktet som binder syklene sammen er det eneste eksterne punktet i strukturen. Dvs det eneste punktet som ikke direkte kommer fra en sykkel. Leddet bruker rotasjonen i sykkelens krankboks til å oppta de små vinkel-forskjelligheter som oppstår mellom syklene. Leddet låses med en mutter når strukturen står i riktig posisjon.

DYNAMISK SAMMENKOBLING

Koblingspunktet som binder syklene sammen er det eneste eksterne punktet i strukturen. Dvs det eneste punktet som ikke direkte kommer fra en sykkel. Leddet bruker rotasjonen i sykkelens krankboks til å oppta de små vinkel-forskjelligheter som oppstår mellom syklene. Leddet låses med en mutter når strukturen står i riktig posisjon.

197


BÆRENDE STRUKTUR Når strukturen skal bære et tak i tilleg til en fasade gjelder noen andre prinsipper. De vertikale søylene i front er nå helt vertikale og det er de som bærer taket. Den blir ikke lenger forbundet med det dynamiske eksterne leddet, men holdes sammen ved rør som går vertikalt fra toppen av sadelrøret og i gjennom kranken og inn i sadelrøret på den neste. Søylene i bakkant tar ingen av de vertikale kreftene men tar opp vinkelforskjellen mellom rammene og holder strukturen sammen. Strukturen står nå bare på et bærende ben og støtter seg i stedet på tak og de andre veggene for at den skal være stabil.

SAMMENKOBLING MED FASADE Fasaden festes til strukturen på forskjellige måter avhengig av den spesifikke bruk. Den følger sitt eget system som er uavhengig av resten av strukturen. Fasadeplatenes dimensjoner kan variere etter ønsket bruk og de har en avstivende effekt på strukturen. I mindre strukturer kan plater som bærer seg selv og kun får støtte fra strukturen anvendes. De større strukturene bærer noen mindre plater som overlapper hverandre slik at regn ikke kommer inn. Det største potensialet ligger i halvklimatiserte rom som beskytter mot regn og vind, men ikke nødvendigvis er tette. Noen eksempler er busskur, cafeboks, støyskjerm og innendørs møterom. Den tette fasaden er avhengig av å ha noen lengre spiler som går langs fasadepålatene og forhindrer utslipp av varme. Denne brukes for eksempel til klimatiserte fasader og drivhus. SAMMENKOBLING MED FASADE Fasaden festes til strukturen på forskjellige måter avhengig av den spesifikke bruk. Den følger sitt eget system som er uavhengig av resten av strukturen. Fasadeplatenes dimensjoner kan variere etter ønsket bruk og de har en avstivende effekt på strukturen. I mindre strukturer kan plater som bærer seg selv og kun får støtte fra strukturen anvendes. De større strukturene bærer noen mindre plater som overlapper hverandre slik at regn ikke kommer inn. Det største potensialet ligger i halvklimatiserte rom som beskytter mot regn og vind, men ikke nødvendigvis er tette. Noen eksempler er busskur, cafeboks, støyskjerm og innendørs møterom. Den tette fasaden er avhengig av å ha noen lengre spiler som går langs fasadepålatene og forhindrer utslipp av varme. Denne brukes for eksempel til klimatiserte fasader og drivhus.

Wire som holder strukturen sammen

199


201


REFERENCER

LITTERATUR

202


203


REFERENCER

LITTERATUR Beim, Anne, Ulrik Stylsvig Madsen, Charlotte Bundgaard, Karl Christiansen, (2014), ”Towards an Ecology of Tectonics: The Need for Rethinking Construction in Architecture”, Edition Axel Menges, Fellbach. Beim, Anne, Lena Larsen & Natalie Mossin, (2002) ”Økologi og Arkitektonisk Kvalitet”, Arkitektskolens Forlag, København. Brand, Steward, (1994) ”How Buildings Learn”, Penguin Books, New York Byggecentrum, (2011/12) http://www.hfb.dk/fileadmin/templates/hfb/dokumenter/Oversigtsstof/sfb_systemet.pdf Cirkulær Økonomi og Up-cycle produkter. Se: http://lendager. com/p/lendager/ Dela Stang, Birgitte, Red. (2003), ”Nye generationer af byggekomponenter. Prisopgave for studerende ved arkitekt- og designuddannelserne”, By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm. Eberle, Dietmar, Pia Simmendinger, (2007/2010) ”Von Der Stadt Zum Haus, Eine Entwurfslehre”, gta Verlag, ETH, Zürich. Hermund, Anders, Lars Klint, and Jan S. Kauschen, (2013). ”A New Perspective on Architectural Sustainability: The impact of planned obsolescence on the overall sustainability of houses”, M. A. Schnabel (ed.), Cutting Edge: 47th International Conference of the Architectural Science Association, pp. 483–492. Hinte , Ed van Hinte, Césare Peeren, Jan Jongert, (2007). ”Superuse: Constructing New Architecture by Shortcutting Material Flows”, 010 Publishers, Rotterdam. Kauschen, Jan Schipull, (2015). PhD-Afhandling, ”Bæredygtige Systemleverancer ved Renovering: Ressourcer, økologi, nødvendighed”, Kunstakademiets Arkitektskole, København.

204


Keiding, Martin, Jens Kvorning, Dan Stubbegaard, Mads Bjørn Hansen (2013) “Byens Vilkår” fra “Arkitekten” nr. 07. Larsen, Lena, Peter Sørensen (2006) RENARCH, Sustainable Buildings, Ressourceansvarlige huse. Institut for Teknologi, Kunstakademiets Arkitektskole, København.

Regeringen, (2013). ”Danmark uden Affald: Genanvend mere forbrænd mindre”, Miljøstyrelsen, www.danmark-uden-affald.dk Sørensen, Peter, Red. (2003) ”Industriel Arkitektur, Individualitet & Serie” Kunstakademiets Arkitektskole, Afdeling 9.

Madsen, Ulrik Stylsvig, Anne Beim, Tenna Beck, (2012). ”At Bygge med Øje for Fremtiden”, Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, København. Marsh, Rob & Freja Nygaard Rasmussen (2014). ”LCA-profiler for Bygningsdele. Et katalog til brug tidligt i designprocessen”, SBI/AAU, København. Nielsen, Jørgen-Steen, (2013). ”Den store omstilling: Fra systemkrise til grøn økonomi kort fortalt”, Informations Forlag, København. Nielsen, Søren (2011). IN ”The Role of Material Evidence in Architectural Research”, Ed. Anne Beim & Mette Ramsgaard Thomsen, Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, København. Nielsen, Søren, Jesper Holmberg, Anne Sigrid Nordby, Catarina Thormark, Eirik Wærner, (2014). ”Nordic Build Component Reuse”, Vandkunsten, København. Nordby, Anne Sigrid, Bjørn Berge, Finn Hakonsen & Anne Grete Hestnes, (2008). ”Salvageability; implications for architecture”. IN: Nordic Journal of Architectural Research Volume 20, No 3, 2008, 14 pages Nordby, Anne Sigrid, (2009). ”Salvageability of building materials - reasons, criteria and consequences of designing buildings to facilitate reuse and recycling”, Nordisk Arkitekturforskning, Nordby, Anne Sigrid, Bjørn Berge, Finn Hakonsen & Anne Grete Hestnes, (2009). ”Criteria for Salvageability: The Reuse of Bricks”, IN: Building Research & Information, Volume 37, Issue 1, February 2009, pages 55-67

205


GENBYGGESTUDIER

BIDRAGSYDERE

EN SÆRLIG TAK TIL Graves Simonsen, Bygherreforeningen Bergmann Gruppen A/S Hockerup A/S J. Jensen A/S Kingo Carlsen A/S Tscherning A/S UNDERVISERE Anne Beim Frans Drewniak Ingela Larsson Jan Albrechtsen Jan Yoshiyuki Tanaka Kasper Køppen Kenneth Wancke Nathan Muelas Romeo Nee Rentz-Petersen Nikolaj Callisen Friis Peter Sørensen Søren Nielsen Uffe Leth Ulrik Stylsvig Madsen STUDERENDE Amalie Brandt Opstrup Amanda Dahl Anna Meyer Arvid Thornander Aviaja Torbensdatter Barbara Drud Henningsen Benjamin Molin Foged Bjartur Lamhauge Camilla Bisballe-Müller Erik Aasberg Oma Filip Loguin Fredrik Espe Christoffersen Guro Hjelle Hermann Peter Ravnborg

206

Iris Osk Laxdal Jesper Nordestgaard Rasmussen Joakim Kerrn Malmgren Jonas Fredskov Jensen Julius Nielsen Kirsten Ibsen Kure Kushtrim Regjepaj Line Kjær Frederiksen Line Tebering Ludvig Håkansson Orsvall Magnus Hellum Magnus Jensen Mai Alaexandra Bogø Mathias Ørslev Sund Mathilde Sakura Ballegaard Nynne Brandt Thykier Ole Wahlen Høydal Oscar Elfving Petrine Grytte Eikeland Rasmus Plenge Gjerløw Sebastian Berg Signe Rohlin Madsen Sophie Andresen Stefan Jesper Gründl Stine Nielsen Thomas Høyer Thomas Rosenberg Thorbjørn Henriksson Vemund Nordegen Tjessem

FOTOKREDITERING Anna Meyer, side 84-85 Carlos Fernandez Pinar, side 103 Christian Richters, side 110 David Grandorge, side 126 Frederik Emil Høyer-Christensen, side 38-39 Igor Bezlulov, side 115 Jens V. Nielsen, side 14-15, 43, 54, 60, 81, 101, 202-203 JJW Arkitekter, side 76 Kenta Hasegawa, side 124 Kirstine Autzen, side 7, 187 Kristian Sæderup, side 66-67 Marius Waagaard, side 111 Mark Syke, side 114 Peter Sørensen, side 80 Roland Halbe, side 105 ø. Tomas Bertelsen, side 71 Wynrich Zlomke, side 96-97, 105 Øvrige fotos er alle taget af undervisere eller studerende på KADK.


207


Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen

GENBYGGESTUDIER samler et stort og sammensat materiale – primært genereret af studerende ved kandidatstudiet SET – Settlement, Ecology & Tectonics, Kunstakademiets Arkitektskole i studieåret 2014/15. Derudover indgår mindre uddrag af relaterede forsknings­arbejder fra PhD-studerende og forskere ved CINARK, lige­som der refereres til generelle teorier indenfor emnet.

208

Profile for CINARK - Centre for industrialised architecture

Genbyggestudier  

Bogen Genbyggestudier samler et stort og sammensat materiale, som skildrer en række arkitektoniske bydelsanalyser, der er foretaget under de...

Genbyggestudier  

Bogen Genbyggestudier samler et stort og sammensat materiale, som skildrer en række arkitektoniske bydelsanalyser, der er foretaget under de...

Profile for cinark