Elmenyt fra Elmelund, december 2013

Page 4

Elmenyt

Fælles sovs og lampefeber i skraldespanden Klubaftener hos Elmelund er råhygge, der flytter grænser. Hver torsdag bliver Thisted Ungdoms­ klub i Skolegade til Elmelund. Godt 40 unge mellem 18 og 34 år mødes til den ugentlige klubaften i Elmelund-regi. En aften, som er både råhygge og social træning lige til at tage med ud i hverdagen. Klubben er stedet, hvor man træner fritid. Men det er også et frirum, hvor man ikke bliver rettet på af voksne, men hvor de unge retter hinanden. »Jeg kan næsten ikke mindes, at jeg

»Det er god social træning at turde komme ud af sin lejlighed og være sammen med andre,« siger pædagog Liselotte Sørensen fra Elmelund om Klubbens medlemmer. nogensinde har hævet stemmen i klubben,« siger pædagog Liselotte Sørensen, som er fast inventar om torsdagen i Skolegade. Flytter grænser

Liselotte Sørensen fortæller, at klub­ aftnerne kører på 7. år. De mange mennesker, samlet under ét tag, giver de unge et fremragende fundament til at begå sig

i større sammenhænge. Noget, de senere nyder godt af, når de eksempelvis mødes til Elmelunds årlige temafest i det spæde forår. »Klubaftener er stedet, hvor lampe­ feberen smides væk. Nu tør de unge bagefter gå ud og deltage i en fest med 80 mennesker. De kender jo hinanden fra klubben og tænker, nå ja, det er jo slet ikke så farligt. Nu tør jeg godt,« siger Liselotte Sørensen. Den erfarne pædagog påpeger, at de unge med ADHD kan være særligt lydfølsomme. Derfor er der også enkelte, som har en aftale om at kunne gå hjem efter den fælles aftensmad, hvis lydniveauet bliver for voldsomt. Men ellers handler det om, at de unges samvær bevidst og ubevidst flytter grænser. »Nogle af de unge, der bor ude, kan være lidt ensomme. Derfor er det en god social træning ikke at stille sig udenfor, men at turde komme ud af sin lejlighed og være sammen med andre,« siger hun og tilføjer: »Klubben er også et godt sted at komme, hvis man er lidt ked af det.« Ludo og ølsmagning

Der er ikke nogen pligter i klubben. De unge skal bare være og nyde hinanden og samværet. Og det er måske alligevel at tage munden for fuld. Faktisk er der en enkelt opgave inden fællesaftenerne. For rundt om på Elmelunds bosteder produceres retterne til den fælles aftensmad i klubben. Nogle steger kødet, nogle snitter grøntsager, andre tager sig af sovsen, mens Thy Skovservice leverer kagen.

Måske er det hyggen, maden og alle de gode foredrag, som får selv de ældste elever til at vælge den ugentlige klubaften til år efter år. Playstation, Wii, en rask ludoturne­ring krydret med en tur i biografen er blandt de tilbagevendende aktiviteter. Af og til bliver aftenerne krydret med foredragsholdere udefra. For eksempel en aften med tre Afghanistansoldater, som mødte op i udrustning og med feltrationer. Der har været foredrag med en politibetjent, som berettede om nattelivet og stoffer i nattelivet, besøg af en tidligere misbruger, som fortalte om sit liv, en aften med sikker trafik og en spændende ølsmagning er også nogle af de arrangementer, som de unge har oplevet. »Klubaftener er i bund og grund glade, unge mennesker, som kan lide at være sammen,« fastslår Liselotte Sørensen.

FAKTA Klubaften med Elmelund Elmelund holder klub i Thisted Ungdomsklub i Skolegade hver torsdag. Det foregår fra kl. 17.30. Der er klubaften fra august til december og fra januar til maj. I klubben er der, udover de unge, to pædagoger og en frivillig.

Elmenyt er en nyhedsavis, udgivet af Elmelund. Avisen udkommer i 250 stk. 4 gange årligt. Elmelund, Kastet 13, 7700 Thisted, Telefon: 9791 2423, E-mail: elmelund@mail.tele.dk. Forstander: Alice Andersen, Souschef: Linda Jørgensen, Jobkonsulent: Niels Kolding. Find og følg os på nettet: www.elmelund-jbf.dk og på facebook.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.